”Jeg har lige holdt oplæg for 350 ledere på det socialpædagogiske område, og for dem var den anerkendende sprogbrug en hjemmebane. Omvendt har jeg også lige holdt oplæg for 30 HR-chefer i Sverige, og der var kun to, der havde hørt om den anerkendende tilgang. Det kan hænge sammen med, at hierarkierne i Sverige er meget stærkere, end de er hos os”, siger han. Når det anerkendende har haft så god gennemslagskraft i Danmark, så skyldes det, ifølge Carsten Hornstrup, først og fremmest, at det virker. ”Hvor vil du helst være? Et sted, hvor du bliver anerkendt. Eller et sted, hvor du bliver kritiseret”, spørger han. Og det er ifølge Hornstrup ingen tilfældighed, at Danmark har verdensrekord i brugen af den anerkendende metode. ”Det passer godt til os og vores kulturtræk, som er jovialt, handlingsorienteret. Som jeg ser det, hænger det også godt sammen med N. F. S. Grundtvig, som har spillet en stor rolle for dansk kultur. Det handler om at finde ud af tingene og gøre det med respekt for forskellighed”, siger han. Carsten Hornstrup kan se, at den anerkendende tilgang kommer på prøve i kritiske situationer, hvor mange typisk vil reagere på rygmarven og bliver kritiske. ”Hvis der laves fejl på én ud af 1500 institutioner, så går der kun få minutter, førend man foreslår, at der strammes op og indføres nye retningslinjer. Det er rygmarvsreaktionen, og det er noget, vi har lært. Men man kunne i stedet gå anerkendende nysgerrigt til værks og som forvaltningschef tage telefonen og ringe rundt til de decentrale ledere og høre, om de har nogle ideer til at forebygge gentagelser. Hvad mon lige giver mest følelse af <strong>anerkendelse</strong>? En ny retningslinje eller et telefonopkald fra chefen?” 4
Den anerkendende teori kommer fra USA. Den blev udformet på baggrund af en undersøgelse af en stor hotelkæde, hvor nogle hoteller fungerede dårligt og andre fungerede godt. Undersøgelsen afslørede en forskel i omgangstonen, og de gode hoteller havde en mere respektfuld og anerkendende form. 5