Verdensmestre i anerkendelse - MacMann Berg

”Jeg har lige holdt oplæg for 350 ledere på det socialpædagogiske område, og
for dem var den anerkendende sprogbrug en hjemmebane. Omvendt har jeg
også lige holdt oplæg for 30 HR-chefer i Sverige, og der var kun to, der havde
hørt om den anerkendende tilgang. Det kan hænge sammen med, at
hierarkierne i Sverige er meget stærkere, end de er hos os”, siger han.
Når det anerkendende har haft så god gennemslagskraft i Danmark, så skyldes
det, ifølge Carsten Hornstrup, først og fremmest, at det virker.
”Hvor vil du helst være? Et sted, hvor du bliver anerkendt. Eller et sted, hvor du
bliver kritiseret”, spørger han. Og det er ifølge Hornstrup ingen tilfældighed, at
Danmark har verdensrekord i brugen af den anerkendende metode.
”Det passer godt til os og vores kulturtræk, som er jovialt, handlingsorienteret.
Som jeg ser det, hænger det også godt sammen med N. F. S. Grundtvig, som
har spillet en stor rolle for dansk kultur. Det handler om at finde ud af tingene og
gøre det med respekt for forskellighed”, siger han.
Carsten Hornstrup kan se, at den anerkendende tilgang kommer på prøve i
kritiske situationer, hvor mange typisk vil reagere på rygmarven og bliver
kritiske.
”Hvis der laves fejl på én ud af 1500 institutioner, så går der kun få minutter,
førend man foreslår, at der strammes op og indføres nye retningslinjer. Det er
rygmarvsreaktionen, og det er noget, vi har lært. Men man kunne i stedet gå
anerkendende nysgerrigt til værks og som forvaltningschef tage telefonen og
ringe rundt til de decentrale ledere og høre, om de har nogle ideer til at
forebygge gentagelser. Hvad mon lige giver mest følelse af anerkendelse? En
ny retningslinje eller et telefonopkald fra chefen?”
4