Verdensmestre i anerkendelse - MacMann Berg
Verdensmestre i anerkendelse - MacMann Berg
Verdensmestre i anerkendelse - MacMann Berg
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Verdensmestre</strong> i <strong>anerkendelse</strong><br />
Af Sidsel Boye, sib@kl.dk<br />
Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i<br />
anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og<br />
opmærksomhed. Og al er faring viser, at det er en investering, der vil<br />
kunne betale sig.<br />
For seks år siden blev hele misbrugsafdelingen i Odense Kommune udsat for<br />
en gennemgribende organisationsudvikling, der skulle rette op på en<br />
problematisk situation. Afdelingen var på hælene, og der var dårligt klima, højt<br />
sygefravær og stort gennemtræk.<br />
Ved at introducere nye anerkendende metoder på arbejdspladsen lykkedes det<br />
i løbet af ni måneder at rette skuden op, og den nye organisationskultur<br />
smittede af hele vejen ud i yderste led. Helt ud til de hjemløse misbrugere på<br />
mødestederne. De rapporterede tilbage, at de pludselig følte sig mere som<br />
mennesker end som misbrugere.<br />
En af konsulenterne bag den vellykkede aktion i Odense, ledelses- og<br />
organisationskonsulent Carsten Hornstrup, fra konsulentvirksomheden<br />
<strong>MacMann</strong> <strong>Berg</strong>, har den seks år gamle opgave i forholdsvis frisk erindring. For<br />
denne sommer dukkede der pludselig en mail op fra en af de berørte<br />
misbrugere.<br />
”Tænk. Der kom en mail med tak. Forestil dig, at der er nogen, som sætter sig<br />
for at sende en mail til en konsulent. Det gør mig sgu glad, når nogen af de<br />
allersvageste borgere også får noget ud af sådan en proces”, siger Carsten<br />
Hornstrup.
Der er mindre afstand mellem folk i et miljø, der er anerkendende, end i et miljø, der er<br />
kritisk.<br />
(Carsten Hornstrup, <strong>MacMann</strong> <strong>Berg</strong>)<br />
Han var den første, der introducerede den anerkendende metode på det<br />
danske bogmarked, og det anerkendende som metode dukkede op i hans<br />
professionelle liv, mens han arbejdede som organisationskonsulent i Århus amt<br />
i 90’erne.<br />
”Når man først en gang oplevet, at det virker, når man går efter ressourcerne<br />
frem for efter fejl og mangler for at komme videre, så er det helt fantastisk, og<br />
jeg tænkte bare wauw. Det må jeg skrive en bog om”, husker Carsten<br />
Hornstrup.<br />
Anerkendelse<br />
Det er små 30 år siden amerikanerne opfandt begrebet Appreciative Inquiry.<br />
Ti år senere begynder begrebet at dukke op i dansk kontekst, og for ti år siden blev<br />
det introduceret i bogform på dansk af ledelses- og organisationskonsulent Carsten<br />
Hornstrup.<br />
AI kan oversættes til ” anerkendende eller værdsættende samtale” eller ”<br />
anerkendende eller værdsættende nysgerrighed”, men i almindelighed taler man om<br />
anerkendende metoder. Herhjemme er metoden først slået igennem på<br />
socialpædagogiske arbejdspladser, og derfra har den bevæget sig ”opad” i<br />
organisationerne og ind på HR- og ledelseskontorerne.<br />
og samtaleformer.<br />
2
300 kursister i København<br />
Den anerkendende metode spiller i dag en stor rolle i mange ledelses- og<br />
organisationsudviklingsprojekter, og Carsten Hornstrup har senest arbejdet med<br />
daginstitutions- og skoleledere i Vejle, Odense og Københavns Kommuner.<br />
Eksempelvis har Københavns Kommune foreløbig haft 300 ledere igennem et<br />
kursusforløb i systemisk anerkendende ledelse. Det er et forløb på syv gange to<br />
dage, som ender med eksamen på diplomniveau.<br />
Baggrunden for projektet var en undersøgelse fra 2007, der viste, at mange<br />
medarbejdere ikke oplevede sig set af ledelsen. De savnede feed back og<br />
klarhed.<br />
”En af styrkerne ved systemisk anerkendende ledelse er grundlæggende det<br />
humanistiske menneskesyn, der respekterer det enkelte individ og synes, det er<br />
interessant. Det giver i det hele taget en hel del kommunikationsredskaber og<br />
skaber andre måder at tale sammen på”, siger HR-chef i børne- og<br />
ungdomsforvaltningen, Stig Scheirmer.<br />
Han har set mange ledelsesteorier poppe op og ned, men anser den<br />
anerkendende tilgang for at være langtidsholdbar.<br />
”I forhold til forholdsvis store personalegrupper kan man få resultater, som jeg<br />
ikke kan forestille mig, at man kan få på mange andre måder. Her kan man<br />
styre, at alle får sagt det, de mener, og alle føler sig respekteret i situationer,<br />
hvor der ellers let kan blive mudderkastning”, siger HR-chefen.<br />
Grundtvigsk<br />
Konsulent Carsten Hornstrup har også en fornemmelse af, at den<br />
anerkendende metode vokser sig stærkere og stærkere. I øjeblikket er<br />
Danmark det sted, hvor de anerkendende teorier er mest udbredte.<br />
3
”Jeg har lige holdt oplæg for 350 ledere på det socialpædagogiske område, og<br />
for dem var den anerkendende sprogbrug en hjemmebane. Omvendt har jeg<br />
også lige holdt oplæg for 30 HR-chefer i Sverige, og der var kun to, der havde<br />
hørt om den anerkendende tilgang. Det kan hænge sammen med, at<br />
hierarkierne i Sverige er meget stærkere, end de er hos os”, siger han.<br />
Når det anerkendende har haft så god gennemslagskraft i Danmark, så skyldes<br />
det, ifølge Carsten Hornstrup, først og fremmest, at det virker.<br />
”Hvor vil du helst være? Et sted, hvor du bliver anerkendt. Eller et sted, hvor du<br />
bliver kritiseret”, spørger han. Og det er ifølge Hornstrup ingen tilfældighed, at<br />
Danmark har verdensrekord i brugen af den anerkendende metode.<br />
”Det passer godt til os og vores kulturtræk, som er jovialt, handlingsorienteret.<br />
Som jeg ser det, hænger det også godt sammen med N. F. S. Grundtvig, som<br />
har spillet en stor rolle for dansk kultur. Det handler om at finde ud af tingene og<br />
gøre det med respekt for forskellighed”, siger han.<br />
Carsten Hornstrup kan se, at den anerkendende tilgang kommer på prøve i<br />
kritiske situationer, hvor mange typisk vil reagere på rygmarven og bliver<br />
kritiske.<br />
”Hvis der laves fejl på én ud af 1500 institutioner, så går der kun få minutter,<br />
førend man foreslår, at der strammes op og indføres nye retningslinjer. Det er<br />
rygmarvsreaktionen, og det er noget, vi har lært. Men man kunne i stedet gå<br />
anerkendende nysgerrigt til værks og som forvaltningschef tage telefonen og<br />
ringe rundt til de decentrale ledere og høre, om de har nogle ideer til at<br />
forebygge gentagelser. Hvad mon lige giver mest følelse af <strong>anerkendelse</strong>? En<br />
ny retningslinje eller et telefonopkald fra chefen?”<br />
4
Den anerkendende teori kommer fra USA. Den blev udformet på baggrund af<br />
en undersøgelse af en stor hotelkæde, hvor nogle hoteller fungerede dårligt og<br />
andre fungerede godt. Undersøgelsen afslørede en forskel i omgangstonen, og<br />
de gode hoteller havde en mere respektfuld og anerkendende form.<br />
5