Verdensmestre i anerkendelse - MacMann Berg

Verdensmestre i anerkendelse
Af Sidsel Boye, sib@kl.dk
Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i
anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og
opmærksomhed. Og al er faring viser, at det er en investering, der vil
kunne betale sig.
For seks år siden blev hele misbrugsafdelingen i Odense Kommune udsat for
en gennemgribende organisationsudvikling, der skulle rette op på en
problematisk situation. Afdelingen var på hælene, og der var dårligt klima, højt
sygefravær og stort gennemtræk.
Ved at introducere nye anerkendende metoder på arbejdspladsen lykkedes det
i løbet af ni måneder at rette skuden op, og den nye organisationskultur
smittede af hele vejen ud i yderste led. Helt ud til de hjemløse misbrugere på
mødestederne. De rapporterede tilbage, at de pludselig følte sig mere som
mennesker end som misbrugere.
En af konsulenterne bag den vellykkede aktion i Odense, ledelses- og
organisationskonsulent Carsten Hornstrup, fra konsulentvirksomheden
MacMann Berg, har den seks år gamle opgave i forholdsvis frisk erindring. For
denne sommer dukkede der pludselig en mail op fra en af de berørte
misbrugere.
”Tænk. Der kom en mail med tak. Forestil dig, at der er nogen, som sætter sig
for at sende en mail til en konsulent. Det gør mig sgu glad, når nogen af de
allersvageste borgere også får noget ud af sådan en proces”, siger Carsten
Hornstrup.

Der er mindre afstand mellem folk i et miljø, der er anerkendende, end i et miljø, der er
kritisk.
(Carsten Hornstrup, MacMann Berg)
Han var den første, der introducerede den anerkendende metode på det
danske bogmarked, og det anerkendende som metode dukkede op i hans
professionelle liv, mens han arbejdede som organisationskonsulent i Århus amt
i 90’erne.
”Når man først en gang oplevet, at det virker, når man går efter ressourcerne
frem for efter fejl og mangler for at komme videre, så er det helt fantastisk, og
jeg tænkte bare wauw. Det må jeg skrive en bog om”, husker Carsten
Hornstrup.
Anerkendelse
Det er små 30 år siden amerikanerne opfandt begrebet Appreciative Inquiry.
Ti år senere begynder begrebet at dukke op i dansk kontekst, og for ti år siden blev
det introduceret i bogform på dansk af ledelses- og organisationskonsulent Carsten
Hornstrup.
AI kan oversættes til ” anerkendende eller værdsættende samtale” eller ”
anerkendende eller værdsættende nysgerrighed”, men i almindelighed taler man om
anerkendende metoder. Herhjemme er metoden først slået igennem på
socialpædagogiske arbejdspladser, og derfra har den bevæget sig ”opad” i
organisationerne og ind på HR- og ledelseskontorerne.
og samtaleformer.
2

300 kursister i København
Den anerkendende metode spiller i dag en stor rolle i mange ledelses- og
organisationsudviklingsprojekter, og Carsten Hornstrup har senest arbejdet med
daginstitutions- og skoleledere i Vejle, Odense og Københavns Kommuner.
Eksempelvis har Københavns Kommune foreløbig haft 300 ledere igennem et
kursusforløb i systemisk anerkendende ledelse. Det er et forløb på syv gange to
dage, som ender med eksamen på diplomniveau.
Baggrunden for projektet var en undersøgelse fra 2007, der viste, at mange
medarbejdere ikke oplevede sig set af ledelsen. De savnede feed back og
klarhed.
”En af styrkerne ved systemisk anerkendende ledelse er grundlæggende det
humanistiske menneskesyn, der respekterer det enkelte individ og synes, det er
interessant. Det giver i det hele taget en hel del kommunikationsredskaber og
skaber andre måder at tale sammen på”, siger HR-chef i børne- og
ungdomsforvaltningen, Stig Scheirmer.
Han har set mange ledelsesteorier poppe op og ned, men anser den
anerkendende tilgang for at være langtidsholdbar.
”I forhold til forholdsvis store personalegrupper kan man få resultater, som jeg
ikke kan forestille mig, at man kan få på mange andre måder. Her kan man
styre, at alle får sagt det, de mener, og alle føler sig respekteret i situationer,
hvor der ellers let kan blive mudderkastning”, siger HR-chefen.
Grundtvigsk
Konsulent Carsten Hornstrup har også en fornemmelse af, at den
anerkendende metode vokser sig stærkere og stærkere. I øjeblikket er
Danmark det sted, hvor de anerkendende teorier er mest udbredte.
3

”Jeg har lige holdt oplæg for 350 ledere på det socialpædagogiske område, og
for dem var den anerkendende sprogbrug en hjemmebane. Omvendt har jeg
også lige holdt oplæg for 30 HR-chefer i Sverige, og der var kun to, der havde
hørt om den anerkendende tilgang. Det kan hænge sammen med, at
hierarkierne i Sverige er meget stærkere, end de er hos os”, siger han.
Når det anerkendende har haft så god gennemslagskraft i Danmark, så skyldes
det, ifølge Carsten Hornstrup, først og fremmest, at det virker.
”Hvor vil du helst være? Et sted, hvor du bliver anerkendt. Eller et sted, hvor du
bliver kritiseret”, spørger han. Og det er ifølge Hornstrup ingen tilfældighed, at
Danmark har verdensrekord i brugen af den anerkendende metode.
”Det passer godt til os og vores kulturtræk, som er jovialt, handlingsorienteret.
Som jeg ser det, hænger det også godt sammen med N. F. S. Grundtvig, som
har spillet en stor rolle for dansk kultur. Det handler om at finde ud af tingene og
gøre det med respekt for forskellighed”, siger han.
Carsten Hornstrup kan se, at den anerkendende tilgang kommer på prøve i
kritiske situationer, hvor mange typisk vil reagere på rygmarven og bliver
kritiske.
”Hvis der laves fejl på én ud af 1500 institutioner, så går der kun få minutter,
førend man foreslår, at der strammes op og indføres nye retningslinjer. Det er
rygmarvsreaktionen, og det er noget, vi har lært. Men man kunne i stedet gå
anerkendende nysgerrigt til værks og som forvaltningschef tage telefonen og
ringe rundt til de decentrale ledere og høre, om de har nogle ideer til at
forebygge gentagelser. Hvad mon lige giver mest følelse af anerkendelse? En
ny retningslinje eller et telefonopkald fra chefen?”
4

Den anerkendende teori kommer fra USA. Den blev udformet på baggrund af
en undersøgelse af en stor hotelkæde, hvor nogle hoteller fungerede dårligt og
andre fungerede godt. Undersøgelsen afslørede en forskel i omgangstonen, og
de gode hoteller havde en mere respektfuld og anerkendende form.
5