Burma i skole

Burma i skole
Burmesiske unge drømmer om at gøre
skolen færdig og få en uddannelse.
Du kan hjælpe dem med at gøre deres
drømme til virkelighed.
Vær med i Spejderhjælpsugen
17. – 25. september 2011!

På den anden side venter fremtiden
I skovene i den nordøstlige del af Burma vokser unge op i små landsbyer uden rindende vand, asfalterede
veje og adgang til computere. Skolen ved de aldrig, hvornår de har, for deres landsbyer er hver dag i fare for
at blive brændt ned af det burmesiske styres soldater eller oprørsbevægelser i området. Når landsbyerne
bliver angrebet, flygter indbyggerne ud i skovene med deres familier – og hver gang vender de tilbage til
ingenting. Sammen hjælpes de burmesiske familier ad med at genopbygge skolen og landsbyens huse.
For unge i Burma er skolegang derfor en luksus. Noget, man kan drømme om, men som man ikke altid har
mulighed for at få. Fordi skolen er blevet brændt ned, fordi der ikke er nogen lærere, eller fordi familien har
brug for, at alle hjælper til i marken.

Lær Burmas unge at kende
I sommeren 2011 mødte vi seks unge
burmesere på grænsen mellem Burma
og Thailand. Sikkerheden var på det tidspunkt
ikke god nok til, at vi kunne rejse
ind i Burma. I stedet brugte de seks unge
burmesere to dage på at vandre fra deres
landsbyer gennem skoven til floden. Her
sejlede de over på den anden side til Thailand,
hvor de blev samlet op og kørt til
Idéer til hvordan I tjener penge
i Spejderhjælpsugen.
Mae Sariang, hvor vi tilbragte en uge sammen
med dem.
I dette magasin kan du møde de tre drenge
og tre piger, der rejste ud for at mødes med
os, og som alle håber at kunne gøre deres
skole færdig snart. Du kan høre om deres
drømme, om deres liv i skovene, om skolen
og om de vittigheder, de fortæller hinan-
Burmesiske vittigheder Vi ved aldrig, hvornår vi
må flygte ud i skoven
den i skolen. Mange af fortællingerne kan
du se som små korte film ved at klikke på
billederne i magasinet.
Når du klikker på dette ikon kommer
du over på www.burmaiskole.com, hvor
du kan læse mere om Burma og Spejderhjælpsugen.
God fornøjelse!
Skolematerialerne rejser
langt for at komme til
Burma

”Vi ved aldrig, hvornår vi må
flygte ud i skoven”
For de børn og unge, der vokser
op i Karenstaten i det nordøstlige
Burma, er truslen om et angreb fra
regeringens soldater eller oprørsbevægelsen
en del af hverdagen.
Næsten alle børn og unge har på
et tidspunkt oplevet at flygte ud
i skovene. Med sig har de kun de
allermest nødvendige ting som
tæpper og ris. Nogle gange kan de
vende tilbage til deres landsby dagen
efter, andre gange går der flere
uger og indimellem sker det, at
soldaterne bruger landsbyen som
base. Det betyder, at landsbyens
indbyggere må finde sig et andet
sted at bo.
I filmen fortæller Naw Dah Gay
Wah om dengang hun måtte
flygte ud i skoven med sin familie.
”Jeg lagde en
hvid papirsblomst
på graven.”
Naw Dah Gay Wah var ikke hjemme, da hendes
mor døde. Hun var i skole, og det tager 1½ dag
at vandre den lange vej hjem til landsbyen. Hør
Naw Dag Gay Wah fortælle om sin mors død og
om den blomst, hun endelig fik mulighed for at
lægge på sin mors grav.

På shoppetur på markedet i Mae Sariang, Thailand
Quiz
Hvad køber de unge med hjem til Burma?
Lørdag er markedsdag i Mae Sariang. Vi fulgte
med, da Naw Dah Gay Wah og hendes veninde tog
på marked for at shoppe. Tror du, Naw Dah Gay
Wah og hendes veninde købte:
1) Skåle, en køkkenkniv og krydderier
2) Hårbøjler, tøjbøjler og tandpasta
3) Undertøj, strømper og en paraply

Vi bliver forfulgt i vores eget land
Det er næsten 100 år siden, at karenerne,
der er en af de største minoritetsgrupper
i Burma, første gang
forsøgte at etablere en selvstændig stat
på grænsen til Thailand. Karenfolket
har boet i grænselandet mellem de to
lande længe før der overhovedet var en
formel grænse. I regnskovene i Nord-
Thailand lever karenerne stadig og på
den anden side af floden, der udgør
grænsen til Burma ligger et område,
der hedder Karenstaten. I den nordlige
del af Karenstaten har befolkningen
formået at bevare en form for selvstyre,
på trods af det burmesiske militærregime,
der har holdt det burmesiske
BANGLADESH
At karenerne har haft en form for selvstyre i Burma i næsten 100
år, er ikke det samme, som de selv kan bestemme. De burmesiske
regime holder Karenstaten i stramme tøjle og patruljerer jævnligt
i området langs grænsen til Thailand, hvor de uden tøven brænder
landsbyer ned og fordriver karenerne fra deres hjem
folk i et jerngreb siden militærkuppet i
snart 50 år.
Burmesiske flygtninge
I dag lever der over 3 mio. karenere i
Karenstaten. Ud af de godt 47. mio.
burmesere udgør karenerne et mindretal.
På den anden side af grænsen, i
Thailand, bor omkring 125.000 burmesiske
flygtninge i midlertidige lejre.
Derudover er der ca. 2 millioner illegale
migrantarbejdere fra Burma i Thailand.
Karenerne er flygtet fra de burmesiske
militær, der jævnligt angriber og brænder
landsbyer ned i Karenstaten. De
Haka
CHIN
Sittwe
MAGWE
ARAKAN
IRRAWADDY
SAGAING
Bassein
MANDALAY
Magwe
Sagaing
Tougoo
PEGU
RANGOON
Myitkyina
Mandalay
Pegu
Rangoon
Andamanhavet
SHAN
KARENNI
KAREN
MON
Lashio
Taunhhyi
Thaton
Loikaw
Pa’an
Moulmein
Tavoy
Kengtung
TENASSERIM
Mergui
KINA
THAILAND
LAOS

Vi bliver forfulgt i vores eget land (fortsat fra forrige side).
første lejre i Thailand blev etableret for 30 år siden, og de karener,
der krydser grænsen til Thailand lever uden formelle identifikationspapirer,
som giver dem mulighed for at arbejde og bo uden
for lejrene i Thailand, eller som giver dem mulighed for at vende
tilbage til Burma. Derudover lever karenerne også i regnskovene
op mod grænsen til Burma, hvor de fleste lever af rotationslandbrug,
hvor de fælder et stykke skov og dyrker afgrøder, imens de
tidligere års marker ligger brak og vokser til med skov igen.
Børnene er vokset op med diktatur
De børn, der bor i Karenstaten, er vokset op under militærstyret.
De fleste familier er bønder, og de lever en nøjsom tilværelse i små
landsbyer, der ligger spredt ud over selvstyreområdet. Det er de
færreste familier, der har adgang til elektricitet og rindende vand.
De lever i bambushytter med et interimistisk køkken, hvor maden
laves over bål. Hytterne er simpelt indrettet med få møbler
og senge, der består af flettede måtter, der hver aften rulles ud på
gulvet, så mænd og kvinder kan sove hver for sig.
Skolerne er fattige
Skolerne i Karenstaten har lige som i resten af Burma i mange
år været nedprioriteret. Det burmesiske styre bruger kun en
forsvindende lille del af sit nationale budget på uddannelse, og i
Karenstaten har uddannelsessystemet været yderligere udsultet,
fordi selvstyrets eget undervisningsministerium kun har meget
få ressourcer til rådighed. Det har betydet, at lærernes løn har
været meget lav, hvis de har fået nogen overhovedet, og derfor
har der været stor udskiftning blandt lærerne, som ofte har været
nødt til at finde sig et alternativt arbejde for at få en indkomst og
forsørge familien.
Læs mere om Burmas historie

Først skal vi med bil, så skal vi med båd
Skolepakkerne skal ud på en lang rejse, inden de når
ud til de burmesiske børn. En lokalorganisation følger
materialerne fra de forlader kontoret i Thailand og til
fods bæres i rygsække ud til landsbyerne på den anden
side af grænsen.
Karen Teachers Working Group (KTWG) er lokal organisation,
der arbejder for at give børnene i Karenstaten en uddannelse og
samtidig sikrer dygtige lærer til skolerne. Hvert år fordeler de skolepakker
med notesbøger, blyanter og viskelæder til Karenstatens
Se skolematerialernes rejse
til burmesiske landsbyer
ca. 65.000 børn, ligesom de skaffer midler til at aflønne områdets
godt 3.700 lærere, fordi deres erfaring er, at en fast løn er med til
at fastholde lærerne. Hvert år får lærerne desuden en undervisningspakke
med bl.a. bøger, kridt og blyanter.
Undervisningspakker og skolepakker sejles hvert år over floden
fra Thailand til Karenstaten. Herefter går en gruppe lokale frivillige
til fods over bjergene med materialerne på ryggen. I centrale
landsbyer mødes lærere fra de øvrige landsbyer for at få udleveret
deres undervisningspakke og skolepakker til deres elever,
som de bærer tilbage til deres landsbyer. Også lønnen fordeles på
samme måde en gang om året, hvor lærerne registreres og skriver
under på, at de har modtaget et års løn fra KTWG.
Så meget hjælper pengene
Et års læreløn koster 800 kr., mens undervisningspakken til
lærerne med bl.a. kridt og undervisningsbøger koster 160 kr. om
året. Skolepakken med en notesbog, en blyant, en kuglepen og et
viskelæder til børnene koster 16 kr. om året per barn. Vi håber, at
vi i fællesskab kan samle 300.000 kr. ind ved årets Spejderhjælp,
nok til at finansiere skolepakker til børnene og undervisningspakker
og løn til lærerne i Karenstaten i et år.

Det grinede vi meget af den sommer…
Uanset, hvor vi kommer fra, så er der altid noget at
grine af. Vi bad de seks unge burmesere fortælle en
vittighed hver.
De prøvede at lade være med at grine, mens de
fortalte deres jokes til kameraet, men det var faktisk
svært…
Klik her for at høre
flere jokes fra Burma

Hvornår flytter
danske unge
hjemmefra?
Hver dag stillede vi
nye spørgsmål til Thee
Than Paa, Naw Paw
Lah Htoo og de andre
om, hvordan det er at
være ung i Burma. Den
sidste dag fik de lov til
at stille spørgsmål til
jer? Hør spørgsmålene
og send os dit svar, så
sender vi dem videre til
Burma. Vi har hørt om Danmark,
har du hørt om Burma?

Aktiviteter
Inviter til burmesisk bålmiddag
På grænsen til Thailand lever burmeserne i små landsbyer i
skovene. Husene er bygget af bambus, og der er hverken strøm
eller rindende vand. Al mad laves over bål, og til hvert måltid
serveres der enten ris eller nudler. Også om morgenen. De fleste
familier har en lille nyttehave, hvor de blandt andet dyrker kål
og krydderurter som koriander. I små skåle ved siden af maden
serveres ristede hvidløg og ekstra chili. Fiskesauce bruges til at
salte maden med.
Inviter din spejdergruppe på burmesisk middag med kyllingenudelsuppe,
som I kan lave sammen over bålet. Mens I venter
på, at suppen koger, kan I spille kinball, der er en slags volleyball
med fødderne. Se opskrift på kyllingenudelsuppe
og en beskrivelse af, hvordan I spiller
kinball.
Gå for Burma
Når de skolematerialer, I tjener penge til, skal rundt til skolerne
i Burma, sker det til fods. Med materialerne pakket i rygsække
og kurve vandrer frivillige fra skoleprojektet gennem skovene
ud til landsbyerne, hvor børnene venter.
Arrangerer jeres eget hike eller vandretur for at samle penge
ind til projektet. Få lokale virksomheder til at sponsorere jeres
tur med enten et større engangsbeløb på 500 eller 1000 kr.
eller med fx 100 kr. for hver kilometer, I går. Husk, at fortælle lokalavisen
om jeres hike/vandretur. De vil sikkert gerne fortælle
om turen – og om dem, der har sponsoreret jer.
Tekst: Suzette Frovin, Film: Kim Viggo Nielsen, Foto: Suzette Frovin, Kim Viggo Nielsen og Karen Teachers Working Group, Layout: malenehald.dk
Udgivet af Spejderhjælpen. Tekst må gengives med tydelig kildeangivelse. Copyright © 2011 Spejderhjælpen. All rights reserved
Inspirer andre spejdere og fortæl, hvordan I tjener
penge til Burma.