Stor reportage fra SOMMERKONFERENCEN 2010 & sommerens lejre
Stor reportage fra SOMMERKONFERENCEN 2010 & sommerens lejre
Stor reportage fra SOMMERKONFERENCEN 2010 & sommerens lejre
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NR 70<br />
SEPTEMBER <strong>2010</strong><br />
122. ÅRGANG<br />
<strong>Stor</strong> <strong>reportage</strong> <strong>fra</strong><br />
<strong>SOMMERKONFERENCEN</strong> <strong>2010</strong><br />
& <strong>sommerens</strong> <strong>lejre</strong>
Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund<br />
og udkommer 7 gange om året. Magasinet udsendes<br />
til menighedernes medlemmer. Artikler og indlæg<br />
udtrykker ikke nødvendigvis Missionsforbundets<br />
teologiske grundlag.<br />
Abonnement<br />
Abonnement: Kr. 325,–<br />
(Pensionister kr. 275,–)<br />
Ansvarshavende<br />
Forbundsrådet<br />
v/formand Bo Lundgaard<br />
Se oplysninger nedenfor<br />
Redaktion<br />
Søren Mortensen, Ultvedparken 68<br />
9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 13 41<br />
smort@stofanet.dk<br />
Faste medarbejdere<br />
Peter Götz<br />
Gunni Bjørsted<br />
Ruben Andersen Hoel<br />
Tomas Lindholm<br />
Annoncer<br />
Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for<br />
opsætning.<br />
Støtteannoncer kr. 3,– pr. sp/mm.<br />
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se<br />
nedenfor).<br />
Nyt om navne<br />
Deadline: den 1. 3 måneder før bladet udkommer.<br />
Henvendelse til Missionsforbundets sekretariat (se<br />
nedenfor).<br />
Næste udgivelse<br />
Udkommer den 1. september <strong>2010</strong><br />
Ekspedition<br />
Birgitte Tinggaard Nielsen<br />
Folstedvej 35, 9700 Brønderslev<br />
Tlf. 98 82 32 11<br />
magasinet@nypost.dk<br />
Grafisk design<br />
Per Hansen | mail@giraffe.dk<br />
Oplag og Tryk<br />
1.250 hos HANDY PRINT, Skive<br />
ISSN 1603–1954<br />
Missionsforbundets sekretariat<br />
Rosenlunden 17, 5000 Odense C<br />
Tlf.: 66 14 83 31. Fax: 66 14 83 00<br />
Nordea Reg 2374 konto 0370110700<br />
ddm@email.dk www.missionsforbundet.dk<br />
Missionsforbundet<br />
Missionsforstander: Peter Götz,<br />
Hyacintvej 6, 3060 Espergærde<br />
Tlf. 49 17 04 16<br />
missionsforstander@missionsforbundet.dk<br />
peter@goetz.dk<br />
Formand<br />
Bo Lundgaard<br />
Fælledvej 16, 7200 Grindsted<br />
Tlf.: 75 32 48 85<br />
formand@missionsforbundet.dk<br />
Forsiden: Fotocollage <strong>fra</strong> Sommerkonferencen<br />
<strong>2010</strong><br />
KALENDER<br />
DK KØKKEN design<br />
køkken - bad - garderobe<br />
dansk topkvalitet - til lavpris<br />
3D tegning - tilbud uden forbindende<br />
kommer over hele landet<br />
www.jc-koekken.dk, 96 44 02 03<br />
9460 BROVST Leo Leed<br />
11 SEP Forbundsrådsmøde, Odense<br />
1 – 3 OKT VertiGo – ungdomsledernetværk, Odense<br />
7 OKT Thailandsudvalgsmøde, Sjælland<br />
5 – 7 NOV Børnemedarbejderkonference<br />
Brandbjerg Højskole, Jelling<br />
13 NOV Ghanaudvalgsmøde, Odense<br />
19 NOV Forbundsrådsmøde, Odense<br />
20 NOV DDM lederdag, Saralystkirken, Århus<br />
2
3<br />
Dansk frikirkeverden<br />
i forandring<br />
Af Peter Götz, Missionsforstander<br />
Der er ikke mange ledende frikirkefolk<br />
i Danmark, med fingeren på<br />
pulsen, som tror, at billedet <strong>fra</strong><br />
1800- og 1900-tallet med små<br />
veldefinerede frikirker – med hver<br />
deres særpræg, kan holde ret længe<br />
i det nye århundrede.<br />
Alene de over to hundrede nye frie menigheder,<br />
der de seneste år er skudt<br />
frem blandt vores migranter, vidner<br />
om dette. Dertil kommer de over 50<br />
danske frie menigheder, der er<br />
fremstået med enten Oasepræg<br />
eller andet. Alt sammen<br />
et udtryk for, at den virkelighed,<br />
der skabte os og formede os i<br />
forhold til hinanden lidt før og lidt<br />
efter år 1900, findes ikke mere på<br />
samme måde.<br />
At Kirken med stor K – det unikke kristne<br />
fællesskab – er Guds værk, endda med<br />
det løfte over sig, at dødsrigets porte<br />
ikke skal få magt over den, er klart nok.<br />
Men det er langt <strong>fra</strong> det samme som at<br />
de kirkedelinger, der under givne omstændigheder<br />
har fundet sted alle sammen er<br />
villet af Gud.<br />
Det er ikke kirkesamfundene, der har et<br />
bibelsk løfte over sig. De er i princippet<br />
hverken bibelske eller ubibelske. De er<br />
praktiske foranstaltninger, der til forskellige<br />
tider har samlet mennesker omkring<br />
en bestemt betoning af evangeliet – ofte<br />
fordi en sandhed i længere tid har været<br />
overset.<br />
Derfor har kirkesamfund som regel i op-<br />
Illustration <strong>fra</strong> www.lumaxart.com<br />
starten deres berettigelse, derefter deres<br />
storhedstid og siden deres afmatning. For<br />
ofte går det sådan at det, der i en periode<br />
var et særeje hos én kirkeretning bliver til<br />
fælleseje over tid. Ikke mindst er den betragtning<br />
brugbar i et land som Danmark,<br />
hvor frikirkelivet har haft så dårlige vilkår.<br />
Når det gælder Det Danske Missionsforbund,<br />
er vi, der er betroet at varetage<br />
fællesarbejdet, inderligt forpligtede på at<br />
finde veje og løsninger for vores menigheders<br />
fremtidige eksistens. Kun på den<br />
måde kan alt det gode, der findes hos os,<br />
LEdER<br />
bevares og udvikle sig. Vi er forpligtede på<br />
at overveje, hvordan vores ledere og vores<br />
opvoksende ungdom møder holdninger og<br />
meninger til det at være kirke i <strong>2010</strong>, så<br />
de får mod på opgaven og lyst til at følge<br />
kaldet <strong>fra</strong> Jesus. Vi er forpligtede på at afprøve<br />
veje og undersøge muligheder, som<br />
man kan sige JA eller NEJ til. Vi er forpligtede<br />
på at forhindre at DDM lukker sig<br />
inde i sin egen lille klokke og tror, at alt<br />
kan blive ved at være som det altid<br />
har været.<br />
Vil man bevare gode og dyrtkøbte<br />
sandheder, skal de med<br />
flid hentes frem og iklædes en<br />
dragt, et sprog og en form, der<br />
passer til samtiden – ellers fortoner<br />
de sig som gamle støvede holdninger<br />
i ubrugelige traditioner. Den nye retrætebevægelse<br />
er et glimrende eksempel<br />
på dette. Her hentes gamle dyder og<br />
uovertrufne sandheder op og får i nye<br />
udformninger en ny kraft.<br />
Den vågne læser vil for længst have opfattet,<br />
at disse linjer refererer til vores nyligt<br />
overståede forhandlingsmøde i Kolding,<br />
hvor interessen for at tage et prøveår<br />
med Magasinet indlagt i Domino var noget<br />
lunken. Til det skal siges, at når vi efter<br />
mange og lange drøftelser i Forbundsrådet<br />
omsider nåede frem til at stille dette<br />
forslag, er det ikke fordi vi er sikre på, at<br />
det er det absolut endegyldigt rigtige at<br />
gøre. Men vi ser det som vores opgave,<br />
at anvise nye veje, hvorved der kan bygges<br />
små anlæg til en kommende ny dansk<br />
frikirkevirkelighed. For den er vi overbevist<br />
Afsluttes på side 16
Håb Konferenceprædiken af mission<br />
Det er ingen hemmelighed, at vi som<br />
moderne mennesker oplever livets<br />
krav både store og til tider ubarmhjertige.<br />
– Det giver derfor god mening,<br />
når vi forkynder evangeliet at lægge<br />
vægt på hvilen, nåden, barmhjertigheden<br />
og tilgivelsen. Det ville jeg også<br />
gerne, men af en eller anden grund<br />
bliver det altid min lod at udfordre, opmuntre,<br />
kalde ud og vise vej mod nye<br />
landskaber på den åndelige vandring.<br />
Og så ledes også i dag.<br />
Overvej dette spørgsmål: Hvad er det for<br />
en mekanisme, der kan tændes i os mennesker,<br />
som giver os et livsmod og en<br />
livsgnist, vi ellers ikke havde? Hvad er det,<br />
der gør, at vi ved hjælp af opmuntringer og<br />
tilskyndelser og ros kan kæmpe, hvor vi før<br />
faldt og vinde hvor vi før tabte? Svaret er:<br />
Håbet!<br />
For når håbet om det ene eller andet skabes,<br />
når drømmen og visionen for noget<br />
dannes, så tilfører det os en livsenergi og<br />
et perspektiv, som er aldeles overvældende.<br />
At håbe er ikke en specifik kristen foreteelse.<br />
Det er givet et hvert menneske i en<br />
hver kultur og med en hvilken som helst<br />
mentalitet. I de allerfleste epoker og i de allerfleste<br />
nationer har der været mennesker,<br />
som stod frem og skabte en drøm og et<br />
håb om en bedre tid for deres landsmænd<br />
eller ligesindede – og som derved udløste<br />
uanede ressourcer.<br />
Det gudgivne håb<br />
Læser du i Bibelen, vrimler det med begivenheder,<br />
hvor Gud rejste mennesker –<br />
ofte profeter – der på hans bud indgød håb<br />
og tro og tegnede billeder af fremtiden, så<br />
folket igen turde bede og kæmpe selv om<br />
alt lige nu så mørkt ud.<br />
Lad mig derfor allerede nu trække den<br />
første morale ud af denne lille tale ved at<br />
sige: At hvis du og jeg vil lære os den livsmodel<br />
at bringe håb, og gøre det til en del<br />
af vores adfærdsmønster at tænde håbets<br />
flamme, så kan dit og mit liv få betydning<br />
langt ud over hvad vores egne evner strækker<br />
til. - At være opmuntrende og positiv og<br />
håbsskabende er noget af det skønneste,<br />
du kan blive.<br />
Selv om det at håbe ikke som sådan er specifikt<br />
kristent, så møder vi alligevel dette<br />
fænomen så mange gange i Bibelen, med<br />
så stor styrke og med et særligt indhold, at<br />
der tilsyneladende også er noget, der hedder<br />
det kristne håb.<br />
Lad mig i flæng nævne, at Det nye Testamente<br />
taler om:<br />
et håb, der ikke gør til skamme<br />
et håb, som vi er frelst ved<br />
et håb, vi venter på med udholdenhed<br />
et håb vi er stolte af, et håb, vi skal<br />
være glæde i<br />
et håb, der ved Helligåndens kraft gør<br />
os rige<br />
et, håb vi er kaldet til<br />
et håb, vi har i Himlene<br />
et håb til den levende Gud, der gør at vi<br />
slider og strider<br />
et håb om et evigt liv, som Gud har lovet<br />
for evige tider siden<br />
et håb, der virker som et anker for sjælen<br />
et håb, der modsat loven fører os ind i<br />
Guds nærhed<br />
et håb vi altid skal være rede til at forsvare<br />
Derfor siger vi ofte både ved dåb og begravelse:<br />
Lovet være Gud, vor Herre Jesu<br />
Kristi fader, som i sin store barmhjertighed<br />
har genfødt os til et levende håb ved Jesu<br />
Kristi opstandelse <strong>fra</strong> de døde. Og derfor<br />
beder Paulus om… at vor Herre Jesu<br />
Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer<br />
visdoms og åbenbarings ånd …. så I forstår,<br />
til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig<br />
på herlighed hans arv til de hellige er. Ef<br />
1,17 - 19<br />
Et håb, der ændrer alt<br />
I mødet med evangeliet – og i mødet med<br />
Jesus, din frelser, har du fået plantet et håb<br />
ind i dig, som i den grad har til hensigt at<br />
ændre din horisont, dit syn på hvad der er<br />
vigtigt og uvigtigt, dine prioriteter, ja hele<br />
4<br />
din adfærd og dit livsmønster. At bøje sine<br />
knæ for Kristus – og blive bragt ind i hans<br />
Rige, er at blive taget ud af en håbløs og<br />
evigt nedadgående sliske og i stedet sat<br />
ind i et perspektiv med fremtid og håb.<br />
Allerede Jeremias profeterede (29,11): -<br />
Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer,<br />
siger Herren, planer om lykke, ikke om<br />
ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.<br />
Og i den sætning, som danner overskrift til<br />
vores konferencer i disse år om tro håb og<br />
kærlighed er det tydeligt at Paulus tænker<br />
på håbet som en specifik gudgiven størrelse.<br />
I afslutningen af kap. 13 i det første brev til<br />
menigheden i Korinth, siger han at troen,<br />
håbet og kærligheden er de tre bærende<br />
søjler i et menneskes liv. Der er:<br />
• troen på og tilliden til Gud – han, der<br />
er dit livs alpha og omega – den, der<br />
daglig blæser sin ånde ind i dine næsebor<br />
og holder dig i live.<br />
• håbet – det fremadrettede – der<br />
får dig til at løfte blikket, som skaber<br />
længslen, trækker dig ud af sengen om<br />
morgenen, giver dig kræfter når du ikke<br />
kan mere.<br />
• kærligheden, kompasset, du styrer<br />
efter og vægten, alt skal vejes på.<br />
Disse tre søjler er dit livs grundlag og de<br />
bærer på en sådan måde, at de er uund-
5 <strong>SOMMERKONFERENCEN</strong> <strong>2010</strong><br />
sforstander Peter Götz<br />
værlige for hinanden, for ingen af dem kan<br />
undvære en af de andre.<br />
Hvis troen ikke har håbet om en ny tid,<br />
om forandring, om Guds mulige indgreb i<br />
morgen og om ny indsigt, bliver den let en<br />
dogmatisk fastlåst opfattelse, et ståsted –<br />
en position – måske endda en bastion. På<br />
samme måde påvirker håbet kærligheden.<br />
Håbet gør kærlighedens handlinger langsigtede<br />
– sætter perspektiv på tingene, så<br />
vi ikke kun elsker vores næste i dag og gør<br />
for ham hvad der er bedst i dag – men i perspektiv<br />
af det kristne håb, udfører vi kærlighedens<br />
gerninger overfor vores næste og<br />
overfor skaberværket på langt sigt.<br />
Men hvad er nu da det kristne håb? – Hvad<br />
er det vi håber på? Hvad er det, der stilles<br />
os i sigte, og som har stor indflydelse på<br />
vores liv? Hvad får Bibelen til at bruge så<br />
store og mange ord om håbet? Hvad er det,<br />
der skal bære os på det personlige plan?<br />
Hvad er det, der skal bære vores menighedsliv?<br />
Hvad er det, der skal bære os som<br />
et Guds folk, med en profetisk røst i verden<br />
– og som Jesu efterfølgere, der udfører<br />
hans gerninger?<br />
Ved overfladisk læsning, kunne det godt<br />
se ud som om, frelsen i Jesus Kristus og<br />
håbet, som vi er genfødt til, først og fremmest<br />
handler om at komme ud af denne<br />
syndfulde og forpestede verden med al<br />
dens vrede, vold og vildskab<br />
Men ved nærmere studier, dukker der hele<br />
tiden små hint op, om at Gud har hele sit<br />
skaberværk i tanke, når han tænker frelse<br />
– og hvis ikke du ser det før, så kommer<br />
det op som nogle storslåede billeder eller<br />
syner af fremtiden i Bibelens sidste bog,<br />
hvor Himlen og Jorden smelter sammen –<br />
og hvor synd og sorg og smerte er borte.<br />
Og dermed afsluttes Bibelen med billeder,<br />
der svarer til dens begyndelse, hvor Edens<br />
Have beskrives. Og således sluttes ringen.<br />
Skal vi fremstille dette grafisk begynder<br />
det med en skabelse og et skaberværk,<br />
som Gud dag for dag erklærede godt. Se<br />
illustrationen.<br />
Fase 1<br />
I Bibelens skabelsesberetning bygges livet<br />
op, fase for fase – og i større og større<br />
kompleksitet, indtil Gud skaber mennesket<br />
og sætter det til at være skaberværkets<br />
forvalter. Og Gud ser at det er godt.<br />
Fase 2<br />
Men det gode er ikke alene. Uden at vide<br />
hvor<strong>fra</strong> – dybest set – bliver vi bekendt<br />
med, at Guds Skaberværk har en fjende.<br />
Og den fjende er snu nok til at sætte ind<br />
hos dem, der har ansvaret. Dermed er den<br />
virkelighed en realitet, som vi kalder syndefaldet.<br />
- Gud og hans skaberværk er blevet<br />
adskilt. Set <strong>fra</strong> vores synsvinkel begynder<br />
Gud straks at tænke i redningsplan.<br />
Fase 3<br />
Hvorvidt syndfloden var tænkt som en ultimativ<br />
redningsplan, der mislykkedes, er<br />
svært at sige. Men sikkert er det, at da<br />
Gud udvælger Abraham og ud af hans afkom<br />
skaber Israel, begynder det at tage<br />
form. Med Israel som en nation, der skal<br />
følge Skaberens livslove, fremstår der et<br />
folk med en etisk, mental og også fysisk<br />
sundhed, som aldrig før var set og som andre<br />
ikke havde. Dertil kommer det sociale<br />
aspekt, med tiende ordninger og omsorg<br />
for både enker, faderløse og de fremmede<br />
i landet.<br />
Fase 4<br />
Ud af dette folk, der i 2000 år bærer disse<br />
gudgivne værdier og efterhånden har dem<br />
i sit DNA – fremstår Jesus. Og nu kommer<br />
det for en dag, at Gud har meget mere i<br />
tanke end det, som Det Gamle Testamente
En konference – fyldt med HÅB<br />
Af Søren Mortensen<br />
Temaet var HÅB, da mere end 700<br />
konferencedeltagere var mødt op til<br />
årets sommerkonference <strong>2010</strong> i Kolding<br />
i uge 30.<br />
Fra første aften blev temaet slået fast: Håbet<br />
– ankeret som holder os fast i troen<br />
– troen på at der er HÅB for i morgen. HÅB<br />
om at Gud er der! – og vi en dag skal være<br />
sammen med HAM for evigt. Større kan<br />
HÅBET ikke være.<br />
Og konferencens udfordring til den enkelte<br />
er: Der er HÅB om at Gud vil noget med dig<br />
– så tag imod og se, at ankeret holder – ja<br />
det holder dig fast til HAM og det for evigt!<br />
Og så sang vi: Jesus – menneskehedens<br />
HÅB.<br />
Salmer om HÅB<br />
Søndag eftermiddag kunne man være<br />
med til at synge sange om HÅB. Her var<br />
salmedigteren og præsten Holger Lissner<br />
inviteret til at fortælle og synge sammen<br />
med os. Som det blev nævnt i indledningen<br />
– det er kun Ingemann og Grundtvig der har<br />
flere salmer med i Missionsforbundets nye<br />
Salmer og Sange end Holger Lissner. Så<br />
det siger noget om den kvalitet Lissners<br />
salmer har.<br />
Det var spændende og sjovt at høre, når<br />
Lissner fortalte om tilblivelsen af salmerne.<br />
En del af salmerne er blevet til på opfordringer,<br />
f.eks. via et projekt <strong>fra</strong> Christianskirken<br />
i Fredericia, hvor en del salmer er skrevet<br />
til billeder i kirken. En anden salme var<br />
skrevet til et skoleprojekt, ja selv en spillemandssalme<br />
er det blevet til. Spændende<br />
var det også at høre om de mange reaktioner<br />
Lissner får på salmerne, for som han<br />
sagde, så ser jeg jo at de bliver brugt og<br />
giver mening, og så bliver man en smule<br />
glad!!<br />
Som det lød <strong>fra</strong> en af salmerne: Han gav<br />
håb til de skæve – og sultende brød…<br />
Hvem var han? Ja, hvem er dog han? Han er<br />
Kristus, Guds søn og vor Herre!!<br />
Løb for livet<br />
Det blev både en sjov og indbringende<br />
søndag eftermiddag, da der var det helt<br />
store: Løb for livet arrangement. Inspirationen<br />
var hentet <strong>fra</strong> Burma, med tanke på<br />
alle dem som må løbe for livet, når man<br />
bliver forfulgt af den burmesiske hær. Der<br />
var tre kategorier: Helt almindeligt løb – og<br />
så selvfølgelig løb i klipklapper, da det er<br />
det mest almindelige fodtøj i Burma. Og<br />
så kunne man løbe udklædt – og her skulle<br />
man sponsoreres. Dejligt at se, at flere menigheder<br />
havde udfordret deres præster, ja<br />
hvad gør man ikke i en god sags tjeneste.<br />
De øvrige løbere måtte slippe 50 kr. hver<br />
for at deltage. I alt kom der knap 10.000<br />
kr. ind. Og vejret var som i Burma – sol <strong>fra</strong><br />
en klar blå himmel, så man måtte også lide,<br />
medens man løb for livet.<br />
Missionsaften med HÅB<br />
Søndag aften var der missionsaften. Vi<br />
begyndte med at hilse på hinanden – efter<br />
instruktion – på den måde, som man gør<br />
i henholdsvis Grønland, Ghana, Rumænien<br />
og Thailand, og det var sjovt, men også<br />
tydeligt at se, at vi ikke alle var indfødte.<br />
Vi lyttede også til gæsten <strong>fra</strong> ”Fredens<br />
Stemme” Merry Manalac, som glædede os<br />
med en sang.<br />
Viggo Søgaard, missionær bl.a. i Thailand<br />
gennem mange år, blev hædret for livslang<br />
tjeneste med banebrydende indsats for<br />
evangeliet i international mission. Han svarede<br />
ja, da kaldet lød: Hvem skal jeg sende,<br />
hvem vil gå bud? Han fandt vej – hvor der<br />
ingen vej var, med nytænkning i måden at<br />
tænke kommunikation og evangelium på.<br />
Jim Gustafson, missionær gennem mange<br />
år i Thailand, og samarbejdspartner med<br />
Missionsforbundet i mange projekter, var<br />
aftenens indbudte taler. Udfordringen lød:<br />
Der er håb – hvor intet håb er! Selv i nogle<br />
af verdens største katastrofer findes der<br />
håb. Stol på mig – jeg er dit håb, siger Gud<br />
bl.a. i Jer. 29.11.<br />
Bring hans passion ud til verdens lidende<br />
folk – at der HÅB for verden ved at tro på<br />
Guds enbårne søn. Og slutbudskabet lød:<br />
Tal ikke om mission – gør det!!<br />
Philip Fodgaard ordineret<br />
Mandag aften blev en højtidelig aften. Den<br />
6<br />
blev indledt med at minde os om ordet i<br />
Hebr. 6. 19: Det HÅB er som et anker for<br />
sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker<br />
ind bag forhænget!<br />
Og så var der ordination af Philip Fodgaard,<br />
som samme dag enstemmigt var blevet<br />
godkendt af Missionsforbundets repræsentantskab.<br />
Det blev en både festlig og højtidelig<br />
stund. Festlig – fordi rigtig mange<br />
<strong>fra</strong> Bethaniakirken, Tylstrup, hvor Philip er<br />
præst, var med på platformen, og dermed<br />
viste sin store glæde og taknemmelighed<br />
overfor deres præst. Og højtideligt, da<br />
Philip liggende på knæ, blev bedt for af<br />
Missionsforstander Peter Götz og hans<br />
forgænger Leo Hansen. Før bedestunden<br />
havde Philip ordet, hvor han bl.a. sagde,<br />
at han havde følt kaldet <strong>fra</strong> han var 12 år<br />
gammel. Philip har studeret 4 år på Ansgar<br />
Teologiske Højskole i Kristiansand.<br />
Ansgar Hörsting, Missionsforstander i vores<br />
søsterkirke i Tyskland var aftenens taler.<br />
Hörsting talte inspireret og stærkt om<br />
HÅB. Nelson Mandela levede på 6 m2 gennem<br />
27 år i fængsel. Alt var taget <strong>fra</strong> ham.<br />
Men de kunne ikke tage hans HÅB, det<br />
overlevede han på. Vi har et herlighedens<br />
HÅB (2. Kor. 3. 11-12) – ja, et vidunderligt<br />
håb – tror du på det? -lød udfordringen. Gud<br />
er troværdig, derfor er HÅBET troværdig.<br />
Og mennesker rundt os længes efter det<br />
HÅB. Hjælp dem med at finde håbet.<br />
Lad din sjæls anker være fæstet i himlen<br />
hos Gud og føl dig fri – fri i HÅBET om hvad<br />
der venter en dag!!<br />
Hvad er det kristne HÅB?<br />
Formiddagenes undervisere var tirsdag og<br />
onsdag pastor Ole Lundegaard <strong>fra</strong> Herlev<br />
Baptistkirke. Torsdag og fredag var det<br />
præsten <strong>fra</strong> Amagerbro Frikirke, Bent Bjerring-Nielsen.<br />
Fælles for begge forkyndere<br />
har været, at de har undervist på det nu<br />
hedengangne SALT. Og begge havde meget<br />
på hjerte.<br />
Ole Lundegaard lagde for med ”Det personlige<br />
håb”. Der er så meget vi håber på i det<br />
daglige, at vi f.eks. vinder i lotto. Men det<br />
kristne håb er noget andet:<br />
Vi har et håb om en ny himmel og en ny<br />
jord - hvor freden bor – hvor retfærdighe-
7<br />
den bor - hvor kærlighed bor - hvor glæden<br />
bor! Gud har i Kristus ”ladet et nyt håb opstå”<br />
i bogstaveligste forstand, grundet på<br />
den korsfæstede Jesus og opstandelsen<br />
<strong>fra</strong> de døde. Håbet er frelsen og at komme<br />
hjem til Gud.<br />
Bent Bjerring-Nielsen fortsatte med ”Håbet<br />
om en ny verden” – og begyndte med at<br />
citere Poul Hoffmann: ”Jeg er optimist. Jeg<br />
tror på jordens undergang.”<br />
Håb og liv hænger sammen, sagde han videre<br />
og påpegede: Vi skal leve i nuet, men<br />
påvirket af hvad der skal ske i morgen.<br />
Fundamentet er, at Gud er håbets Gud. Det<br />
kristne HÅB er der realiteter bag – det er<br />
ikke kun dagdrømme. Vi er skabt til at leve,<br />
ikke til at dø. Det bibelske perspektiv – håbet<br />
er, at selve jorden skal opstå, vende<br />
tilbage til det det den engang var tænkt til.<br />
Og den ny verden har besøgt os – for den<br />
opstandne har været her. Mennesket har<br />
sprunget <strong>fra</strong> død og til liv, der er så at sige<br />
gået hul på døden, mørket er ikke længere<br />
det dominerende, for lyset er kommet til<br />
verden.<br />
Kan tro flytte bjerge? –<br />
kan bjerge flytte tro?<br />
En spændende eftermiddag med den anerkendte<br />
forsker dr. theol. Niels Christian<br />
Hvidt. Hvidt er tilknyttet Syddansk universitet<br />
i Odense. Han har gennem flere år<br />
forsket i forholdet mellem håb, tro, bøn og<br />
helbred. Desuden har han udgivet flere bø-<br />
ger. Hvidt er katolik og har også studeret<br />
i Rom.<br />
Hvidt har igennem forskningen påvist, at<br />
der viser sig positive forskelle mellem<br />
tro og øget livskvalitet<br />
tro og nedsat sygdomsrisiko<br />
tro og øget livslængde<br />
tro og bedring (fysisk og psykisk sygdom)<br />
tro og bedre mestring af sygdom<br />
Hvidt gav et bud på mulige årsager som<br />
livsstil, socialt netværk, bøn, meditation<br />
og kirkegang.<br />
Så konklusionen var klar: Tro betyder noget!!<br />
Hvidt sluttede med et Grundtvig citat: Gud<br />
vi er i gode hænder – dine hænder, gode<br />
Gud!!<br />
Er man interesseret i at læse mere om<br />
Hvidts forskning kan følgende netadresser<br />
anbefales: www.tro-helbred.org - www.<br />
hvidt.com – www.hvidt.com/dokumenter<br />
Vi tror på et liv før døden<br />
Den lidt provokerende overskrift, var emnet<br />
for generalsekretær i Folkekirkens<br />
Nødhjælp, Henrik Stubkjærs foredrag,<br />
som for øvrigt var ganske velbesøgt. Henrik<br />
er en spændende fortæller, og han fortsatte<br />
overskriften med at sige: Vi tror på<br />
et liv før døden – fordi vores liv er en gave!<br />
- og så gav overskriften pludselig mening.<br />
Vores opgave som kristne er, at være<br />
budbringer af håbet, uanset hvor håbløst<br />
<strong>SOMMERKONFERENCEN</strong> <strong>2010</strong><br />
det ser ud, påpegede Stubkjær. Alle har vi<br />
en værdi, vi må bringe HÅB, både i ord og<br />
handlinger, hver enkelt menneske er unikt –<br />
skabt til et liv i værdighed. Som en præst<br />
sagde i en landsby under en katastrofe:<br />
Gud er her og giver HÅB!!<br />
Vi har mange forskellige kriser i verden:<br />
Global energikrise, global finanskrise, global<br />
klimakrise, global fødevarekrise. Men<br />
der sker også noget positivt i verden. Der<br />
er vækst i Afrika på 5 % - hvor EU kun har<br />
3 %. Der er flere og flere velfungerende demokratier<br />
i Afrika.<br />
Desuden påpegede Stubkjær, at hurtig<br />
hjælp er dobbelt hjælp og de mest effektive<br />
organisationer at samarbejde med, er<br />
dem som har lokale partnere. Desuden var<br />
det vigtigt, at når hjælpen når frem, så gives<br />
den bedst som hjælp til selvhjælp.<br />
Og ellers…<br />
Så var der fodboldturneringen, og John<br />
Nielsens seminar: Håb for din by. Man<br />
kunne også høre Arne Puggaard berette<br />
om MAF – den internationale kristne flymission,<br />
som giver HÅBET vinger. Eller hvad<br />
med Geocaching: Skattejagt med GPS. Pia<br />
Søgaard havde familieseminar om glæder<br />
og udfordringer i familien. Og så var der så<br />
meget andet, men man kan ikke nå alt, så<br />
man må prioritere, selv om det kan være<br />
ganske svært…
En dag i mission – et HÅB for verde<br />
Af Søren Mortensen<br />
Mandag under konferencen var afsat til<br />
Missionsforbundets årlige repræsentantskabsmøde.<br />
De senere år har det været<br />
delt i 2 afdelinger. En om formiddagen,<br />
hvor vi hører nyt <strong>fra</strong> International Mission<br />
(IM) – altså de områder i verden, hvor vi<br />
som Missionsforbund er engageret. Og så<br />
anden afdeling om eftermiddagen, hvor vi<br />
beskæftiger os med de mere praktiske ting<br />
som beretninger, økonomi, valg m.m. Det<br />
lader til at være en god kombination, da<br />
vi tilsyneladende appellerer til, at mange<br />
gerne vil lytte med, og tage del i hvad der<br />
foregår både nationalt og internationalt i<br />
den del af dansk kirkeliv, vi kalder for Det<br />
danske Missionsforbund. Der var knap<br />
70 delegerede <strong>fra</strong> 23 menigheder. Kun 1<br />
menighed var ikke repræsenteret. Så det<br />
viser et stort ansvar for at del i Forbundets<br />
arbejde.<br />
Thailand – mange partnere<br />
Hanne Jensen, koordinator for Ghana-udvalget,<br />
var vores guide om formiddagen.<br />
Det første land vi beskæftigede os med<br />
var Thailand – Missionsforbundets ældste<br />
missionsengagement. Her medvirkede en<br />
gæst Merry Christian Manalac, som er ansat<br />
på ”Fredens Stemme” i pr-afdelingen.<br />
Merry er også den der holder kontakten<br />
til de internationale partnere, så vi kunne<br />
glæde os over at høre nyt <strong>fra</strong> Thailand.<br />
Merry, der også har studeret musik og har<br />
en afgangseksamen i klaver, glædede os<br />
med en sang.<br />
”Fredens Stemme”<br />
Det første vi hørte var, at Thailand ikke længere<br />
er hvad det har været, for man har oplevet<br />
store uroligheder – en kamp mellem<br />
land og by, men det ser nu ud til at være på<br />
retur. Merry fortalte, at mange thaier søgte<br />
hjælp i Buddhisttemplerne under urolighederne.<br />
Men der finder de ikke lykken, derfor<br />
er ”Fredens Stemme” et godt tilbud, at<br />
dele Guds fred ud via medierne til millioner<br />
af thaier. Det er vores HÅB for Thailand.<br />
På stationen arbejder nu omkring 20 <strong>fra</strong><br />
flere områder af Thailand. Her produce-<br />
res der både radio- og Tv-programmer,<br />
og mange af dem specielt målrettet mod<br />
buddhister i både ord og sang. Et eksempel<br />
er Tv-programmet: ”Praw Rak”. Vi blev<br />
opfordret til selv at lytte med, nemlig via<br />
netradio: www.vopradio.net eller www.<br />
voiceofpeace.org<br />
Når man driver en kristen radio- og Tvstation<br />
er opfølgningsarbejdet vigtigt. Her<br />
er der et stort arbejde med at besvare lytterbreve,<br />
men også en stor opmuntring at<br />
læse hvad lytterne skriver, og vi kan konstatere,<br />
at mange tager imod evangeliet.<br />
Vi er glade for de nye faciliteter: Studier og<br />
møderum, samt en af Thailands 4 kristne<br />
boghandlere, hvor der sælges mange bøger<br />
til skoler, sygehuse, studerende, private<br />
osv. Desuden har vi en lejlighed der<br />
kan lånes – så kom gerne og besøg os,<br />
sluttede Merry.<br />
”Udon Thani – Bangkok – Free Burma<br />
Rangers – Mae La”<br />
Desuden hørte vi nyt <strong>fra</strong> de andre samarbejdspartnere<br />
i Thailand. Vi fik hilsener på<br />
bl.a. dvd, og kunne glæde os over, at arbejdet<br />
i Bangkok går godt. Her er nu 4 centre,<br />
der hver har en mand og kvinde som<br />
leder. Desuden har man en fælles kirke, og<br />
alle centrene klarer sig selv. Vi hørte om<br />
den tidligere fange Somwangs fantastiske<br />
arbejde i fængslet i Udon Thani, hvor der<br />
er bygget ny kirke, etableret menighed og<br />
mange hundrede fanger kommet til tro og<br />
blevet døbt.<br />
Vi hørte om Free Burma Rangers – se evt.<br />
mere på www.freeburmarangers.com – og<br />
om det store arbejde som Dr. Simon og<br />
hans medhjælpere gør i flygtninge<strong>lejre</strong>n<br />
Mae La, hvor i tusindvis af burmesiske<br />
flygtninge opholder sig i Thailand, uden<br />
for den burmesiske hærs rækkevidde.<br />
Her er bibelskole, teologisk seminar med<br />
flere hundrede studerende, her er der engelskundervisning<br />
for børnene, omsorgshus<br />
for handicappede, og man kan godt<br />
synge lovsang, selv om man mangler både<br />
arme og ben. Vi kunne også glæde os over,<br />
at rigtig mange flyttekasser med LEGO nu<br />
gør stor glæde hos børnene.<br />
Vi kunne konstatere, at sammen kan vi<br />
gøre verden til et bedre og mere meningsfyldt<br />
sted at bo – jo, der er HÅB…<br />
8<br />
Rumænien – håb i håbløsheden<br />
Her var der besøg af vore missionærer i<br />
Rumænien Dorthe og Cornel Pascu med<br />
deres 2 dejlige børn.<br />
Vi blev først orienteret om, at der i det<br />
kommende år vil være et Rumæniens år<br />
blandt Missionsforbundets spejdere, og til<br />
det brug var der lavet en Rumænienskasse<br />
med information alt godt <strong>fra</strong> Rumænien.<br />
Ikke kun spejderne ville nyde godt af det,<br />
men der er lavet en kasse til alle menighederne,<br />
så den kan bruges blandt de forskellige<br />
afdelinger for børn og unge.<br />
Dorthe og Cornel kunne berette om, at der<br />
for øjeblikket var kæmpeproblemer med<br />
store oversvømmelser i de områder, som<br />
de arbejder i. Huse ødelagt, høsten truet<br />
– ja, alt syntes håbløst ud. Men her kunne<br />
man komme med mad som et symbol på<br />
Guds kærlighed.<br />
Det er nu 21 år siden revolutionen, men der<br />
er stadig brug for stor hjælp, men selv om<br />
vi ikke magter at hjælpe med alt, så kommer<br />
vi med Guds ord og Hans trøst, og det<br />
både giver og bringer HÅB! – også der hvor<br />
alting kan se håbløst ud.<br />
Men alt er ikke lige håbløst – skolebørnsprojektet<br />
går over al forventning, og vi har<br />
holdt flere julefester rundt om i landsbyerne,<br />
hvor selv små gaver bringer lykke og<br />
glæde, kunne Dorthe og Cornel fortælle.<br />
Grønland – mod selvstændighed<br />
Det går mod forandringer i Ilulissat, hvor<br />
Missionsforbundet har drevet arbejde i<br />
mere end 25 år. Her er der for en del år<br />
siden opstået egen menighed, som nu er<br />
en del af Den grønlandske Frikirke. Missionsforbundet<br />
har gennem mange år haft<br />
faste medarbejdere i byen, men nu takker<br />
Margit og Allan Hansen af, og flytter tilbage<br />
til Danmark i løbet af 2011. Så nu sættes<br />
der en ny målestok for arbejdet i Ilulissat –<br />
en selvstændighedsproces sættes i gang.<br />
Med lokal ledelse – lokal ansættelse og<br />
selvfinansiering. Det betyder ikke, at arbejdet<br />
slippes helt, men at vi fortsat i Danmark<br />
kan støtte med økonomi og undervisning,
n<br />
9<br />
volontører samt teltmagere. Så HÅBET forsvinder<br />
ikke - evangeliet spredes stadigt i<br />
Grønland. Som Allan udtrykte det: Der du<br />
er født – gør noget godt for din næste!! Og<br />
det gælder såvel Grønland som Danmark.<br />
Ghana – med tro på fremtiden<br />
Det er bedre at hjælpe få rigtig meget,<br />
end mange dårligt, lød det <strong>fra</strong> ”Fathers<br />
Home” – børnehjemmet, som Missionsforbundet<br />
har som partner i Ghana. Vi kan alligevel<br />
ikke nå alle 2 mill. hjemløse børn,<br />
men hvem ved, måske bliver et af børnene<br />
<strong>fra</strong> ”Fathers Home” den næste præsident<br />
i Ghana! Vincent er nu den daglige leder,<br />
fordi Francis i perioder bor i Schweiz, hvor<br />
hans kone kommer <strong>fra</strong>. Hun har problemer<br />
med at tåle klimaet, men rejser ind imellem<br />
med til Ghana. Hjemme i Schweiz arbejder<br />
hun som lærer.<br />
Man er nu i fuld gang med at bygge det nye<br />
børnehjem, hvor man med tiden håber at<br />
få plads til op til 100 børn, mod de nuværende<br />
30. Ønsket er 4 bygninger med plads<br />
til skole ophold og værelser. Man håber at<br />
kunne flytte i løbet af 2011. Det gamle børnehjem<br />
vil så blive lejet ud.<br />
Christel Götz, som har besøgt børnehjemmet,<br />
kunne berette om spændende oplevelser<br />
om det enkelte barn, og om hvordan<br />
børnene opdrages til at tage ansvar.<br />
At bringe evangeliet ud<br />
Missionsforbundets formand Bo Lundgaard<br />
bød velkommen til 2. afdeling, og mindede<br />
os om hvorfor vi var der. Husk, sagde han,<br />
at vi er her, fordi vi ønsker at bringe Det<br />
glade Budskab ud – evangeliet om Jesus<br />
Kristus. Det er formålet, det er derfor vi er<br />
kirke i Danmark og kirke i verden, og så<br />
tog man ellers hul på den trykte dagsorden.<br />
Her blev Christian Johansen og Mattias<br />
Manstrup valgt til dirigenter, og de forstod<br />
på glimrende vis, at lede os gennem<br />
eftermiddagen.<br />
Ny konferencestab<br />
Tiden er nu kommet til at finde en ny konferencestab,<br />
og den skulle gerne kunne<br />
stå på egne ben <strong>fra</strong> 2012, så 2011 vil blive<br />
betragtet som en overgangsfase, hvor den<br />
nye stab fades ind og den gamle ud. Så<br />
nogle vil blive spurgt om at kunne træde til.<br />
Sommerkonferencen er helt klart et af højdepunkterne<br />
i Missionsforbundet, så det er<br />
vigtigt, at der findes gode folk til opgaven.<br />
Men der blev også efterlyst navne <strong>fra</strong> menighederne,<br />
hvor man helt sikkert vil kunne<br />
finde gode og dygtige medarbejdere. Så<br />
det er bare om at melde sig…<br />
Underskud på regnskabet<br />
Der var i forvejen budgetteret med et underskud,<br />
men det blev noget større end<br />
forventet, nemlig på hele kr. 177.000. De<br />
væsentligste årsager, var dog indtægter<br />
<strong>fra</strong> poster, som vi ikke selv bestemmer<br />
over, nemlig <strong>fra</strong> tipsmidlerne og momsrefusionen.<br />
Normalt svinger de ikke ret meget,<br />
men da det bestemmes <strong>fra</strong> år til år, kan<br />
man ikke altid vide sig sikker. Ellers fulgte<br />
udgifterne det som var budgetteret, så<br />
derfor kunne man ikke gøre så meget. Heldigvis<br />
var der lidt hensatte midler at gøre<br />
godt med, og regnskabet blev da også enstemmigt<br />
godkendt.<br />
MBU – vores fælles ansvar<br />
MBU har de senere år oplevet faldende interesse<br />
for det fælles arbejde. Nana Holm<br />
Green, konstitueret formand for MBU,<br />
sagde at MBU er skabt for det lokale ar-<br />
REPRÆSENTANTSKABSMØdET <strong>2010</strong><br />
bejde – og for fællesskabet mellem de<br />
forskellige arbejdsgrene. Nana påpegede,<br />
at børn og unge ikke skal prioriteres som<br />
menighedens fremtid! – de skal prioriteres<br />
nu!! – fordi de er her nu og måske ikke i<br />
fremtiden.<br />
Der er brug for MBU til:<br />
inspiration<br />
lederudvikling<br />
<strong>lejre</strong> (110 på teenagelejr denne sommer)<br />
opstart og udvikling af lokalgrupper<br />
evangelisering for børn og unge i Danmark<br />
events og missionsrejser m.m.<br />
Fra anden side blev det påtalt, at vi har<br />
brug for at MBU og Forbundet står sammen<br />
– og som lokale menigheder bør og<br />
skal vi tage medansvar. Så støt op om MBU<br />
lød både opfordringen og udfordringen til<br />
menighederne!<br />
Magasinet – manglende afklaring<br />
Der var fremmet et forslag om at Magasinet<br />
og Domino skulle indgå i et samarbejde,<br />
hvor Magasinet skulle være et indlæg<br />
i nogle af Dominos numre. Dette punkt<br />
medførte en længere drøftelse, specielt<br />
om økonomien. Det fremsatte forslag blev<br />
vedtaget, men der blev lagt op til, at forslaget<br />
skulle ses nøjere igennem, så for<br />
nærværende er der ikke bestemt noget om<br />
Magasinets fremtid. Forbundsrådet vil lade<br />
det indgå i sine kommende drøftelser.<br />
Afsked og nyvalg<br />
Åse Roswal, Frikirken Betlehem, København<br />
og Stine Larsen, Strandvejskirken,<br />
Humlebæk ønskede efter henholdsvis 8 og<br />
4 år ikke at fortsætte i Forbundsrådet. De<br />
blev begge takket for stor indsats, engagement<br />
og nytænkning og fik hver overrakt en<br />
gave, som tak for årene i rådet.<br />
Torgunn Skov, Vestermarkskirken, Grindsted<br />
og Bøje Pedersen, Frikirken, Sorø<br />
kunne så i stedet bydes velkommen i rådet<br />
som nyvalgte (se interview andetsteds i<br />
bladet)<br />
John Haugegaard, Missionskirken, Osted<br />
blev genvalgt for en ny periode.
Er eventyret slut<br />
når de 60 år er nået?<br />
Af Grønlandsudvalget<br />
Nej, forhåbentlig ikke! Hvor mange af<br />
os har ikke, da vi var yngre, drømt om<br />
at komme ud i verden - at gøre en forskel?<br />
Men for langt de fleste af os, blev det ved<br />
tanken - der kom så meget andet i livet som<br />
også var vigtigt - og rigtigt.<br />
Men sidder du med en følelse af -”Det ville<br />
jeg/ vi gerne have gjort - ja, så er muligheden<br />
der nu!<br />
I Ilulissat kunne man godt bruge en/to efterlønner<br />
/pensionist i 2 - allerhelst 3 måneder<br />
- et par gange, måske tre om året.<br />
Man forpligter sig naturligvis kun til en periode<br />
- så er der sikkert andre der vil næste<br />
periode. Opgaven er ikke at gå ind og<br />
tage lederansvar og bygge noget op osv.<br />
Det handler bare om at være i huset - give<br />
omsorg til hus og de mennesker der kommer.<br />
Evnen til at lave en kop kaffe - evt. en<br />
nybagt kage (eller mange) slå et søm i hist<br />
og her, svinge en malerpensel - og lytte til<br />
de der kommer forbi, vil blive vægtet meget<br />
højt.<br />
Så besidder du/I de kvalifikationer, så overvej,<br />
om det er nu I skal springe til og få<br />
en helt fantastisk stressfri, givende, opløftende<br />
og spændende tid.<br />
Menigheden i Ilulissat sørger for bolig til jer<br />
- lønnen er en fantastisk tid, som for altid<br />
vil præge jeres liv.<br />
Kunne du/ I få lyst til at tage denne opgave,<br />
så kontakt formand for Grønlandsudvalget,<br />
Bent Fodgaard, for yderligere oplysninger.<br />
Det er nu tiden er der!<br />
Besøg i Ilulissat<br />
For menigheden i Ilulissat, der jo en stor<br />
del af året er forholdsvis isoleret, har der<br />
denne sommer været flere dejlige besøg.<br />
Det er jo sådan i Grønland, at det er dyrt<br />
og besværligt at rejse mellem byerne. Der<br />
er ikke mange frikirkepræster/prædikanter<br />
til rådighed, så det bliver ikke til mange besøg<br />
i løbet af året. Bjarne og Kerstin Neder-<br />
Jens Sørensen på besøg i menigheden iIlulissat.<br />
Susanne Ostermann, ny klubleder.<br />
by Jessen valgte i foråret at bruge 3 uger<br />
i Ilulissat til opmuntring og stor glæde for<br />
menigheden.<br />
I forsommeren var der besøg af Hans og<br />
Inge Berntsen, der udover at betjene Ilulissat<br />
med et par møder, også besøgte nabobyerne,<br />
hvor man oplevede Guds indgriben<br />
på forskellig vis. Josef Mørch <strong>fra</strong> menigheden<br />
var med som tolk m.m. Han fortæller i<br />
sidste bedebrev om dejlige oplevelser, som<br />
er til stor opmuntring for menigheden.<br />
10<br />
Senere på sommeren kom så ”gamle kendinger”<br />
- nemlig Marie og Jens Sørensen til<br />
byen, for at give en hånd med i arbejdet.<br />
Jens arbejder samtidig i et vikariat som<br />
psykiatrisk hjemmesygeplejerske, men<br />
de bor i klubben og giver en hånd med på<br />
de områder, hvor de har mulighed for det.<br />
Jens fortæller, at arbejdet som hjemmesygeplejerske<br />
på sin vis er blevet lettere, idet<br />
alle de med ”ondt i livet” nu er kommet ud<br />
af sygehusregi og blevet henvist til kommunen.<br />
Her er der desværre bare ikke noget<br />
hjælp at hente!<br />
Til gengæld sker der andre gode ting<br />
i byen<br />
Hytten i Kangersuneq har lige været lånt ud<br />
til beboerforeningen på Mathias <strong>Stor</strong>cksvej.<br />
De gør et godt stykke socialt arbejde,<br />
og havde i weekenden omkring lønudbetalingen<br />
inviteret næsten 40 børn med på<br />
weekend i hytten. Sådan en weekend er der<br />
- i det boligkvarter - nemlig masser af fulde<br />
folk og dermed meget ballade både<br />
i og udenfor hjemmene, og så er<br />
det rigtigt fint for børnene at være<br />
væk <strong>fra</strong> byen. Flere <strong>fra</strong> beboerforeningen<br />
kom efterfølgende og deltog<br />
i gudstjenesten, hvor de sagde<br />
tak for lån, og menigheden støtter<br />
naturligvis gerne op om gode initiativer<br />
i byen.<br />
Vi er taknemmelige for, at teenklubben<br />
også kommer op at køre<br />
efter sommerferien. Udfordringen<br />
for menigheden er nu, dels at finde ledere<br />
og dels at finde ud af hvilke behov der er<br />
i denne sæson. Den nye klubleder (det vi<br />
herhjemme kalder BUS- formand), Susanne<br />
Osterman, har mange gode tanker om,<br />
hvordan klubben kan køre, og vi beder om,<br />
at Gud vil velsigne og inspirere hendes tjeneste.<br />
Der er mange ting, der bliver anderledes<br />
nu, hvor der ikke er en fuldtidsansat,<br />
men vi tror at tingene nok skal lykkes med<br />
forbøn og opbakning <strong>fra</strong> Danmark.
11 INTERNATONAL MISSION<br />
Næste gang<br />
vil jeg gerne bo på campingpladsen!<br />
Af Åse Roswall<br />
På konferencen i år havde vi besøg<br />
af Fredens Stemmes nye ansatte, der<br />
efter Buakab tager sig af de internationale<br />
relationer. Hun hedder Merry<br />
Manalac og er 25 år.<br />
Merry havde ikke været mange dage på<br />
konferencen, før hun sagde, at næste<br />
gang, hun skulle be sø ge os, ville hun gerne<br />
bo på campingpladsen i stedet for på<br />
højskolen. Og det var hele vejen igen nem<br />
karakteristisk for Merry, at hun lynhurtig<br />
opfattede en situation og kun ne sætte ord<br />
på. På sit fuldstændig flydende engelsk var<br />
det meget let at kommunikere med hende,<br />
og på trods af sin unge alder var hun meget<br />
bevidst om de kulturelle forskelle i verden.<br />
Thailandsudvalget stillede Merry en række<br />
spørgsmål:<br />
Hvad er din baggrund?<br />
Jeg er datter af filippinske missionærer i<br />
Thailand, og jeg har boet i Thailand hele mit<br />
liv. Dvs. vi taler ”filippino-engelsk” hjemme,<br />
og resten af tiden taler jeg thailandsk, som<br />
jeg har lært i skolen. Engelsk i den mere internationalt<br />
forståelige udgave har jeg lært<br />
under nogle års studier i USA. Min afsluttende<br />
universitetseksamen er i klaver. Jeg<br />
er netop blevet thailandsk statsborger og<br />
kunne rejse hertil på businessvisum efter<br />
en invita tion <strong>fra</strong> Missionsforbundet.<br />
Hvor bor du?<br />
Jeg bor hjemme hos mine forældre sammen<br />
med min bror, der er et år yngre end<br />
mig. Jeg kunne sagtens vælge at bo i en lejlighed<br />
for mig selv i Chiang Mai, men mine<br />
forældre bor så tæt på Fredens Stemme,<br />
at det er mest praktisk sådan. Og så kan<br />
jeg låne deres bil på arbejde …<br />
Hvor længe har du været ansat på Fredens<br />
Stemme, og hvad er dine opgaver?<br />
Jeg begyndte på Fredens Stemme som<br />
frivillig i juli 2008 inden for kontorarbejde.<br />
Jeg blev glad for arbejdet og den missi on,<br />
Fredens Stemme har, så jeg tog efter en<br />
tid på bibelskole i Singapore i fem måneder<br />
og vendte der efter tilbage til Fredens Stemme.<br />
Denne gang som ansat i pr-afdelingen<br />
med særligt ansvar for de internationale<br />
partnere, vi har i verden.<br />
Hvad har været den bedste oplevelse<br />
for dig?<br />
Det har været rigtig godt for mig at besøge<br />
jer, så jeg bedre forstår, hvordan Missionsforbundet<br />
i Danmark arbejder. Og jeg<br />
er blevet meget imponeret over, hvor vigtigt<br />
I anser det internationale arbejde for<br />
at være. Særligt er jeg blevet glad for, at<br />
I anser Fredens Stemme for at være en ligeværdig<br />
partner i samarbejdet om at udbrede<br />
evangeliet i Thailand. Det har også<br />
været rigtig dejligt at besøge flere forskellige<br />
familier, både på konferencen og før<br />
og efter, så jeg på den måde har lært flere<br />
at kende.<br />
Er der noget, du gerne vil sige til os i<br />
Danmark?<br />
Jeg vil gerne sende jer mange varme hilsener<br />
<strong>fra</strong> alle på Fredens Stemme. Hvis<br />
du kommer til Chiang Mai, må du endelig<br />
sige til, så vi kan vise dig rundt på Fredens<br />
Stemme.<br />
Og Merry slutter så interviewet med at sige<br />
de ord, der står i overskriften. Hun vil rigtig<br />
gerne være en del af fællesskabet og er en<br />
åben og imødekommende person. Så næste<br />
gang, du kommer til Kolding, og Merry<br />
er på besøg, så bliver hun måske din nabo<br />
på cam- pingpladsen …
KIDZ - generalen<br />
Af Søren Mortensen<br />
Ina Skov Christesen ser overhovedet<br />
ikke stresset ud, da Magasinet forsøger<br />
at få en samtale om børnestævnet<br />
– kaldet KIDZ <strong>2010</strong>.<br />
Hun er næsten klar til at svare på spørgsmål,<br />
men skal lige have sikret sig, at de sidste<br />
ting er i orden. Vi finder en ledig plads,<br />
hvor vi i fred og ro kan tale sammen, uden<br />
at der suser børn rundt optaget med en eller<br />
anden aktivitet. For børn er der mange<br />
af – hele 190 <strong>fra</strong> 0 år og til og med 6. klasse.<br />
Der findes også en afdeling for gruppen<br />
<strong>fra</strong> 7. klasse kaldet Teenz. En del af den<br />
gruppe er om formiddagen hjælpere ved<br />
de forskellige KIDZ-aktiviteter.<br />
Selv om børneprogrammet foregår på en<br />
skole - så er der ikke meget der ligner en<br />
almindelig skoledag, og ved første øjekast<br />
ser det også ud til at børnene stortrives<br />
med de forskellige aktiviteter.<br />
Børnene fortjener en fantastisk uge<br />
Ina, som til daglig er socialrådgiver, er engageret<br />
i MBUs børneråd, og har i mange<br />
år også været aktiv i Grindsted i Vestermarkkirkens<br />
børne- og ungdomsarbejde.<br />
På spørgsmålet om hvad der får Ina til at<br />
bruge en ferieuge på at engagere sig med<br />
KIDZ, kommer svaret prompte: Børnene<br />
fortjener at have en ligeså fantastisk uge<br />
som de voksne!! Det gælder både socialt<br />
og åndeligt.<br />
De skal have det sjovt sammen, lave spændende<br />
aktiviteter – og ikke mindst lære<br />
mere om Gud, og hvad han gør for os.<br />
Og så beretter Ina begejstret om ugens<br />
tema: Vi fortæller børnene om nogle af Bibelens<br />
fantastiske kvinder og deres HÅB til<br />
Gud. Og hun nævner på stribe om Mirjam,<br />
der havde håb til Gud trods en hverdag fyldt<br />
med slaveri i Egypten – om Maria Magdalene<br />
der havde HÅB til Gud, på trods af at hun<br />
var udstødt – om Esther der havde HÅB til<br />
Gud på sit folk, jødernes vegne – om Rahab<br />
– om Ruth – om Martha og Maria og om,<br />
at HÅBET til Gud ikke blot gjaldt dem, men<br />
også gælder for den enkelte af os i dag!!<br />
Mange hjælpere – en nødvendighed<br />
Vi taler videre om, at ting jo ikke bare kommer<br />
af sig selv, og Ina forklarer: Nej, planlægningen<br />
foregår i god tid, hvor vi samles<br />
i en gruppe og drøfter, hvad der kan være<br />
spændende for børnene, og hvilke aktiviteter<br />
vi kan tilbyde. Og lidt efter lidt falder det<br />
hele så på plads. Forskellige tilbyder deres<br />
hjælp, og på den måde når vi op på 25 faste<br />
hjælpere – dertil kommer 30 Teenz,<br />
samt løse hjælpere som supplerer i ugens<br />
løb. Så der er noget af en flok at holde styr<br />
på. Heldigvis er der gjort en stor del forberedelse<br />
hjemme<strong>fra</strong>, så det er i grunden kun<br />
at fyre det af, når så ugen går i gang.<br />
Flotte aktiviteter<br />
Børnene er delt op i mange forskellige<br />
grupper, fortæller Ina videre. Overordnet<br />
set, er der først undervisning for dem i<br />
den skolepligtige alder – så en forfriskning<br />
bestående af frugt/grønt og vand. Og så<br />
slutter formiddagen med, at de går ud til<br />
de forskellige aktiviteter. Dem under skole-<br />
12<br />
alderen er delt op i 2 grupper og de skolepligtige<br />
i 3, medens der undervises.<br />
Og børnene glæder sig rigtigt til de mange<br />
aktiviteter der kan vælges imellem for skolebørnene:<br />
Byggekidz (et helt Legoland af<br />
klodser) – Flower Kidz (blomsterbinding)<br />
– Kunst (malerier) – Smovserne (laver sjov<br />
mad) – Sjov med bold – Vild og nørdet (bl.a.<br />
vandaktiviteter) – Dans - Leg og Boldspil,<br />
så der er rigtig meget at vælge imellem.<br />
Mission og KIDZ<br />
Når de voksne samler ind til Thailand, gør<br />
vi det selvfølgelig også, siger Ina, og her<br />
udfordrer vi børnene til at bruge deres fantasi.<br />
Optræde, synge, måske sælge det de<br />
fabrikerer osv. Merry, konferencens gæst<br />
<strong>fra</strong> Thailand, kommer og besøger KIDZ, og<br />
fortæller om det at bo i Thailand. Alt hvad<br />
der kommer ind, kommer vi i en stor flaske,<br />
så det synliggøres for børnene.<br />
God respons<br />
Ina beretter om, at de får god respons <strong>fra</strong><br />
de deltagende børn, der er ingen sure miner,<br />
og mange forældre er begejstret, når<br />
man får glade børn hjem i campingvognene<br />
og teltene. Og specielt er der god forældreopbakning<br />
til de mindste børn.<br />
Aftenaktiviteter<br />
4 aftener er der også aktiviteter for KIDZ.<br />
Her kan man se film, løb med udfordringer,<br />
Kids Fun Night og talentaften. Så er man<br />
barn på konferencen, så er det vist ens<br />
egen skyld, hvis man keder sig.<br />
Så Magasinet takker en fornøjet KIDZgeneral<br />
for samtalen – og efter visit hos<br />
de mange aktiviteter kommer tanken stille<br />
snigende – havde man da bare været barn,<br />
men det må vist blive ved tanken…
13<br />
Kirkecamping<br />
– det har høj prioritet<br />
Af Søren Mortensen<br />
Magasinet har taget sig en tur rundt<br />
imellem teltene og campingvognene<br />
på årets sommerkonference i Kolding.<br />
Vi standser op ved et moderne telt, med<br />
”køkken-alrum” og soverum. I teltet finder<br />
vi Rikke og Nils Gjerlev og deres 4 herlige<br />
børn: Asta (12 år), Carla (10 år), Oscar (8<br />
år) og så Ella (3 år).<br />
Familien kommer <strong>fra</strong> København og har<br />
Frikirken Betlehem som deres kirkelige tilhørssted.<br />
De har netop spist – så derfor<br />
er hele familien samlet. Ellers render de 3<br />
store rundt der hvor der sker noget. Alle<br />
stortrives på konferencen, den har høj prioritet,<br />
familien har været faste deltagere de<br />
sidste mange år – dog undtaget det år hvor<br />
Ella blev født…<br />
Magasinet spørger først børnene hvad de<br />
er med til, og hvad de synes om de forskellige<br />
aktiviteter.<br />
Asta: Jeg er med på Teenz – bor i teenzstreet<br />
og holder meget til i teenz-teltet. Jeg<br />
elsker at være med til lovsang og undervisning.<br />
Og så har vi haft nogle gode fælles<br />
aktiviter, bl.a. været på genbrugstur i byen<br />
og været med i løb for livet. Det er dejligt<br />
bare at være sammen, opleve stemningen<br />
og så være sammen med en hel masse<br />
teenz <strong>fra</strong> andre menigheder.<br />
Carla: Jeg er med i Kidz for 2.-3. klasse.<br />
I bibeltimerne har vi hver dag hørt om en<br />
af de mange kvinder der er nævnt i Bibelen:<br />
Mirjam, Ruth, Rahab, Maria, Martha og<br />
Esther. Jeg har været med i den aktivitetsgruppe<br />
der hed Smovserne, og vi skulle<br />
hver dag bage og lave noget mad. Bl.a. har<br />
vi lavet flødeboller og knækbrød!! Og så er<br />
det bare dejligt at lege hver dag med nogle<br />
venner, som man ikke så ofte leger med.<br />
Desuden har jeg været i vandrutsjebanen<br />
og prøvet at sejle i bådene på søen – og<br />
det var sjovt.<br />
Oscar: Jeg har også været med på Smovserne<br />
– og har spist af alt det vi har lavet.<br />
Oscar nævner yderligere at de har lavet<br />
minirugbrød, marengs, müslibarer, gufkugler<br />
og gulerodskonfekt!! Og mor og far har<br />
fået smagsprøver. Desuden har jeg også<br />
været i hoppeborgen og vandrutsjebanen,<br />
og så er det sjovt at lege med venner.<br />
Ella: Har været med i Minikidz, hvor hun<br />
viser hjemmelavede armsmykker frem –<br />
og fortæller, at det er sjovt at sove i telt,<br />
hoppe i hoppeborgen og at man kan købe<br />
slik!!<br />
Nu begynder børnenes tålmodighed at<br />
slippe op, så samtalen fortsætter med mor<br />
Rikke og far Nils. I det daglige er de henholdsvis<br />
lærer og politibetjent.<br />
Nils fortæller, at han tror de er ligeså afhængige<br />
af at komme til konference som<br />
børnene – for her er meget både for børn<br />
og for voksne. Vi ser tydeligt, at børnene<br />
trives og det gør vi bestemt også, og det<br />
selv om, at det for øjeblikket regner lidt,<br />
<strong>SOMMERKONFERENCEN</strong> <strong>2010</strong><br />
men familien er tydeligvis udstyret for al<br />
slags vejr, så det betyder ikke noget.<br />
Rikke supplerer, at det er dejligt at møde<br />
venner vi ikke ser så ofte, og vi møder<br />
folk <strong>fra</strong> vores egen menighed på en anden<br />
måde. Det er dejligt at kunne sidde og hyggesnakke<br />
og have tid nok. Bl.a. kommer<br />
farmor engang imellem på besøg.<br />
Vi taler lidt om, hvilke semninarer de har<br />
deltaget i og Nils fortæller, at specielt seminaret:<br />
Håb for din by med John Nielsen<br />
<strong>fra</strong> Bethaniakirken i Aalborg var rigtig godt.<br />
Her er noget vi kan lære af og bruge!<br />
Rikke syntes rigtigt godt om seminaret<br />
med Holger Lissner – det at høre om hvordan<br />
sangene bliver til, ja det var interessant<br />
og lærerigt. Desuden syntes Rikke, at det<br />
var spændende at høre Henrik Stubkjær<br />
fortælle om Folkekirkens Nødhjælp.<br />
Under sommerkonferencen får Rikke også<br />
sit shoppinggen tilfredsstillet. Hun besøger<br />
nemlig alle Koldings genbrugsbutikker – så<br />
den sidste plads i bilen hjem bliver fyldt!<br />
Rikke og Nils er glade for de mange tilbud,<br />
og kan særligt godt lide blandingen af ferie<br />
og kirke. Kirkecamping var det nogle ikke<br />
kristne venner som havde kaldt det, da de<br />
fortalte hvad de bl.a. skulle lave i ferien.<br />
Og det er vel lige det, det er!!<br />
Magasinet takker for snakken og ønsker<br />
fortsat god Kirkecamping! Og en ting er<br />
helt sikkert – vi ses – om ikke før – så på<br />
konference næste sommer.
BØRNELEJR KILdEN<br />
Af Mirjam Hoel Nielsen, lejrchef<br />
Igen i år var Kilden rammen om en uges<br />
børnelejr. En god uge med søde friske børn<br />
og engagerede gode ledere og køkkenfolk.<br />
Ugen bød for det meste på dejligt vejr, og<br />
de første dage var vi så heldige at låne 8<br />
kanoer, som flittigt blev brugt. Badning i<br />
fjorden er altid et hit og så var der en hop-<br />
BØRNELEJR JyLLANd <strong>2010</strong><br />
Af Peter Eistrup, lejrchef<br />
Så er sommeren ved at være forbi, men<br />
minderne om en helt fantastisk børnelejr<br />
lever stadig videre. Lejrens tema var i<br />
år FÆLLESSKAB. Gennem dette tema<br />
ønskede vi at fortælle børnene vigtigheden<br />
af at være en del af et fællesskab:<br />
Fællesskabet med Gud, -menighed og til<br />
verden uden for kirken. For at gøre dette<br />
helt konkret startede <strong>lejre</strong>n med, at alle<br />
deltagere gik ind i fællesskabet, ved at gå<br />
gennem et gammelt klædeskab. Slutteligt<br />
endte det med konklusionen, at et<br />
peborg, så børnene kunne more sig og<br />
blive dejligt trætte, hvilket ikke altid lykkedes.<br />
Der var plads til kreative produktioner,<br />
leg, bål og hygge. Noget for enhver smag.<br />
Allan Møller fortalte bl.a. om David, Josef<br />
og Ester. Hvad de gjorde for at blive en del<br />
af Bibelens historie, og hvad vi kan lære af<br />
dem. En uge med gode oplevelser og hyggelige<br />
stunder for både børn og voksne.<br />
fællesskab skal være brændende, hvilket<br />
resulterede i et af de største bål i min tid<br />
som lejrchef.<br />
På <strong>lejre</strong>ns hjemmeside www.boernelejr.<br />
dk kan du se en masse billeder <strong>fra</strong> <strong>lejre</strong>n<br />
og få et indblik af en Børnelejr anno <strong>2010</strong>.<br />
Til sidst vil jeg gerne takke alle deltagere,<br />
ledere og køkkenfolk for en helt fantastisk<br />
lejr og et håb om, at vi alle ses igen til<br />
næste år på Børnelejr 2011. Slutteligt en<br />
opfordring til forældrene, at sige tak til<br />
gruppelederne når du møder dem i din<br />
kirke, for uden dem ville børne<strong>lejre</strong>n ikke<br />
være den samme!<br />
14<br />
Crossroadz 2<br />
Af Ida Vinther<br />
I uge 29 drog 106 forventningsfulde<br />
teenager <strong>fra</strong> hele Danmark til ”Balle musik<br />
og idrætsefterskole” for at tilbringe<br />
en uge. Der var 40 leder/køkkenfolk og<br />
andre fantastisk voksne, der havde afsat<br />
en uges ferie. Lejrens tema var ”Friend<br />
request”, eller i daglig tale ”Venne anmodning”.<br />
Lejren bar præg af en farverig<br />
kristendom, med åbenhed om tro<br />
og tvivl. Det kan være svært at være<br />
kristen teenager i en hverdag, der byder<br />
på mange valgmuligheder. Samtidig blev<br />
der skruet godt op for muligheden for at<br />
skabe langvarige venskaber, der i fremtiden<br />
giver mulighed for at følges ad på<br />
troens vej.<br />
Johanne Stoffersen, Vadum, var med for<br />
første gang. Johanne er en frisk pige,<br />
der tog udforingen op, og tog med på<br />
Crossroadz. Til hverdag er hun ikke kirkeaktiv.<br />
Jeg spurgte Johanne: Hvorfor<br />
valgte du at tage med, og hvad var den<br />
bedste/største oplevelse?<br />
Jeg har i et par år gået og spekuleret<br />
meget på, hvad ”alt det der med Gud og<br />
Jesus” egentlig var for noget. Jeg blev<br />
2 <strong>fra</strong> Crossroadz<br />
Af Hannah T. Nielsen<br />
Lejren var én lang fest <strong>fra</strong> start til slut med<br />
spas, gak og løjer. Men man kan ikke bare<br />
trylle en lejr frem. Nej, der er brugt en masse<br />
kræfter og energi på at få sådan en lejr<br />
til at lykkes. I dette interview har jeg fået<br />
lov at snakke med to herlige mennesker,<br />
Ida Vinther og Immanuel Fredensborg, der<br />
begge var med til at få <strong>lejre</strong>n til at køre på<br />
skinner.<br />
Ida, lejrchef på årets vildeste<br />
teenagelejr. Hvordan oplevede du<br />
<strong>lejre</strong>n?<br />
Jeg oplevede den som vellykket. Overvældet<br />
over alle de teenagere, der deltog<br />
på <strong>lejre</strong>n, og deres forventninger. Undervejs<br />
havde jeg en god mavefornemmelse, især
15<br />
010<br />
mere og mere overbevist om, at biblens<br />
ord ikke lød forkert i mine ører. Problemet<br />
var, at min familie ikke dyrker den kristne<br />
tro, og derfor har jeg aldrig rigtig nævnt<br />
for dem, at jeg faktisk tror på en far i himmelen.<br />
Derfor skulle der store overvejelser<br />
til, da en af mine venner, som kommer i frikirken,<br />
foreslog mig at tage med på Crossroadz10.<br />
Jeg havde hørt om <strong>lejre</strong>n <strong>fra</strong> flere<br />
jeg kender, og ville rigtig gerne af sted. Men<br />
det var en svær beslutning. Mine forældre<br />
forstår mig ikke helt, og jeg kendte kun få,<br />
som skulle med. Men jeg ville gerne møde<br />
Gud på en anden måde, og jeg var frisk på<br />
at tage det ”spring”, som det var for mig.<br />
Første dag var speciel, for jeg vidste ikke<br />
hvem, jeg skulle snakke med. Det blev hurtigt<br />
ændret. I løbet af ugen mødte jeg utrolig<br />
mange nye mennesker, som jeg i dag kan kalde<br />
venner. Vi blev rystet sammen på en helt<br />
anden måde end skole eller fest f.eks. ville<br />
gøre det. Vi tilbragte jo hele tiden sammen.<br />
Noget helt andet var undervisningen og<br />
snakken om Gud og lovsangen om aftenen.<br />
Alt sammen ting jeg aldrig har prøvet<br />
før og samtidig også været nervøs for –<br />
hvad nu hvis jeg ikke passede ind, eller<br />
gjorde det hele forkert? Det viste sig, at<br />
på grund af lederne, der gav alt de havde.<br />
Ikke alt fungerede, men i samarbejde fik vi<br />
løst dem på bedst mulige måde. Der var<br />
en rigtig dejlig stemning mellem ledere og<br />
teenagere og ikke mindst teenagerne imellem.<br />
Jeg så ingen, der sad alene og kedede<br />
sig. Det gav mig en dejlig oplevelse og en<br />
følelse af succes. På teenstævnet i Kolding<br />
kom flere teenagere hen og talte om, hvor<br />
fedt det havde været på CrossRoadz. :)<br />
Lejrens tema var ”Friend request” – et<br />
fænomen <strong>fra</strong> facebook. Hvad var tanken<br />
bag det?<br />
De fleste teenagere i Danmark har kendskab<br />
til den globale netværks-webside<br />
facebook. ”Friend request,” eller i daglig<br />
tale venneanmodning. Lederne tænkte på<br />
de venner, som har haft stor indflydelse<br />
der ikke var grund til bekymring. Og lovsangen;<br />
jeg har aldrig følt mig så godt<br />
tilpas og samtidig fuldstændig sårbar.<br />
Det var fantastisk at samles om Gud. Alle<br />
kunne frit gøre alt <strong>fra</strong> at bede til at græde,<br />
uden nogen så skævt til det. Lige præcis<br />
dét har jeg savnet i de to år, hvor jeg ikke<br />
nævnte mine tanker om Gud for nogen.<br />
På de 7 dage kom jeg meget tættere på<br />
Gud, og det har givet mig modet til at<br />
være mere åben om mit forhold til ham.<br />
Oveni dét var energien og hele stemningen<br />
i uge 29 noget jeg aldrig vil glemme.<br />
Jeg har utrolig mange, jeg kan takke for at<br />
have gjort min sommer endnu vildere. Jeg<br />
regner stærkt med at vende tilbage næste<br />
år!<br />
Samtidig oplevede jeg, at de ”gamle garvede”<br />
lejrdeltager fik lige så meget ud af<br />
<strong>lejre</strong>n. Jeg spurgte Rasmus Mortensen <strong>fra</strong><br />
Bethaniakirken i Tylstrup om: Hvad er det<br />
ved Crossroadz der gør, at du år efter år<br />
glæder dig og bare må af sted? Hvad betød<br />
mest for dig?<br />
Dette års Crossroadz var mit 4. af slagsen,<br />
og som skuffede ikke. Mine forventninger<br />
bliver større for hvert år og altid<br />
indfriet. Jo ældre - jo højere er mine for-<br />
på vores personlige vandring. Fokus på<br />
CrossRoadz skulle være at skabe nære<br />
venskaber, der har mulighed for at blive<br />
livslangt. Sammen med de venner har man<br />
de bedste forudsætninger for at være i en<br />
kristen relation. Den anden vinkel på emnet<br />
er forholdet til vores Gud. Igennem undervisningen<br />
fik teenagerne mulighed for at<br />
møde Gud og få en venneanmodning <strong>fra</strong><br />
ham. Facebook blev altså en inspiration til<br />
et relevant emne; Gud har sendt en venneanmodning<br />
til dig og mig, og tilbyder et<br />
evigt farverigt liv med mange muligheder.<br />
Og så Immanuel<br />
Hvad var din oplevelse<br />
som leder for første<br />
gang på CrossRoadz,<br />
Immanuel?<br />
BØRN & UNGE SOMMEREN <strong>2010</strong><br />
ventninger til undervisningen, og i år<br />
blev de især de indfriet. Undervisningen<br />
var aldersopdelt. De yngste fik<br />
undervisning af Philip Fodgaard og os<br />
ældste af Kristian Nielsen. Gennem undervisningen<br />
blev vi mindet om, at Gud<br />
altid sender ’’vendeanmodninger’’ til<br />
os, og den sammenligning gjorde det<br />
hele meget jordnært for os teenagere.<br />
Min bedste oplevelse var at møde en masse<br />
nye mennesker. Bl.a. mange jeg skal<br />
gå på efterskole med i det kommende år.<br />
Selvom jeg nu er en af de ældste, så<br />
synes jeg stadig, at Crossroadz er toppen.<br />
Så længe man er frisk på at have<br />
en hyggelig, social uge med en masse<br />
fantastiske mennesker, så tror jeg ikke,<br />
at det bliver en skuffelse.<br />
Til sidst vil jeg gerne sige tak til menighederne<br />
for støtte og bøn før, under og<br />
efter <strong>lejre</strong>n. Det har været fantastisk, at<br />
være lejrchef for en lejr der fungerede,<br />
og var et hit blandt Danmarks teenagere.<br />
Tak til alle der har deltaget og været<br />
i tjeneste på årets Crossroadz, <strong>lejre</strong>n<br />
kunne ikke have været, hvis det ikke var<br />
for jer.<br />
Ja, det var første gang, og jeg kendte kun<br />
få ledere og deltagere. Blandt lederne var<br />
der et fantastisk fællesskab, og som ny,<br />
følte jeg mig taget godt imod. Så jeg har<br />
stor ros og tak til alle ledere! Også blandt<br />
teenagerne var der et godt og åbent fællesskab.<br />
Jeg oplevede aldrig, at der var<br />
nogen, der manglede nogen at være sammen<br />
med.<br />
Var det svært Immanuel, at vende tilbage<br />
til en hverdag efter CrossRoadz?<br />
Nej, ikke spor - da jeg tog jeg videre til<br />
stævnet i Kolding, for at hjælpe til på Kidz.<br />
Ugen efter var jeg på børnelejr med Evangelisk<br />
børnemission. Så det har været en<br />
sommerferie med fart, gode mennesker og<br />
oplevelser!
Lederen - fortsat <strong>fra</strong> side 3<br />
om vil indfinde sig.<br />
Vi tror ikke at Pinsekirken med tiden vil afstå<br />
<strong>fra</strong> sin pentacostale tilgang til evangeliet<br />
(pentacost betyder pinse). Vi tror ikke<br />
at metodister i løbet af få år vil afskaffe<br />
deres episkopale (topstyrede) ledelsesstruktur.<br />
Vi ønsker ikke Frelsens Hær skal<br />
smide deres uniformer for at ligne os andre<br />
lidt mere. Lige så lidt som vi i Det Danske<br />
Missionsforbund vil opgive de særpræg, vi<br />
blev givet i vores tradition. Men vi tror, at<br />
fremtiden skal lære den danske frikirkeverden<br />
at leve i et tættere fællesskab i gensidig<br />
respekt for hinanden.<br />
Dette forudsætter kendskab og samarbejde,<br />
så det, der kan berige, kommer til syne<br />
og det, der støder, kan komme til debat.<br />
Et års forsøg med Magasinet som indhæftet<br />
i Domino kunne være en god måde at<br />
lære hinanden at kende på - uden at vi skal<br />
stå til ansvar for hinandens holdninger og<br />
synspunkter. Det at kunne leve side om side<br />
med anderledes tænkende og troende, er<br />
jo som bekendt en dyd, som især har haft<br />
gode kår i DDM. Vi er os naturligvis meget<br />
bevidst, at langt <strong>fra</strong> alle i de andre samfund<br />
har det således. Men så må vi jo lære <strong>fra</strong><br />
os på det punkt.<br />
Forhandlingsmødet i Kolding afslørede<br />
med al tydelighed, at angsten for at blive<br />
borte i det store felt, er til stede hos en del.<br />
Jeg vil tro, at der ved hver eneste banksammenlægning<br />
og hver eneste dagbladfusion<br />
har været præcis de samme følelser. For<br />
ikke at tale om vores oplevelse af at være<br />
med i EU.<br />
Spørgsmålet er altså, hvordan vi med det,<br />
der er vores bagage, placerer os bedst i<br />
fremtidens udvikling og i samtalen med<br />
andre, så vi ikke en dag blot må lukke og<br />
slukke. Fordi vi ikke magtede eller ønskede<br />
at finde nye brugbare modeller, hvori vi<br />
kunne bære det til torvs, som groede på<br />
vores jord.<br />
Det spørgsmål er alle lederes udfordring<br />
også i hver af vores lokale menigheder.<br />
De, der spiller meget sammen med andre,<br />
tilføres liv. De, der lukker sig ind, <strong>fra</strong>tages<br />
livet.<br />
Vand, vand, vand<br />
- store oversvømmelser i Rumænien<br />
Af Dorthe og Cornel Pascu<br />
Det er noget underligt noget med vand, vi<br />
vil ikke have for meget af det, men vi kan alligevel<br />
ikke undvære det. Rent vand er meget<br />
dyrebart og ikke længere en selvfølge<br />
i denne verden.<br />
For meget<br />
For en måneds tid siden regnede det rigtig<br />
meget, for meget i store dele af Rumænien.<br />
Det var så slemt, at der mange steder<br />
i landet blev voldsom oversvømmelse. I vores<br />
område gik det hårdt udover landsbyen<br />
Sanduleni, hvor vandet nåede helt op til vinduerne.<br />
Den ødelæggelse og fortvivlelse,<br />
som mange er blevet ramt af, er ubeskrivelig.<br />
Sammenstyrtede huse, mudder alle<br />
vegne, den ene hjemløse familie efter den<br />
anden. Afgrøderne på marken og mange af<br />
dyrene, som skulle have sikret mad til vinte-<br />
Jens Graven<br />
Nielsen<br />
Søren<br />
Kokkenborg<br />
16<br />
ren, er også væk. Der er ikke meget håb at<br />
spore ved de stakler, der har mistet alt.<br />
For lidt<br />
Et andet sted, i Marcesti, har vi et modsat<br />
problem. Der er ikke vand. Uanset vind og<br />
vejr må beboerne gå flere kilometer for at<br />
hente vand. Denne fattige landsby ligger<br />
meget højt, og har altså ingen brønd eller<br />
kilde. Det er barskt, når man i ekstrem<br />
varme og kulde skal gå så langt efter bare<br />
den mindste smule vand.<br />
Det levende<br />
Hvad kan vi som Guds udsendinge så gøre.<br />
Vi kan opmuntre og lindre smerten ved at<br />
bringe mad, tøj og penge til genopbyggelse<br />
og ikke mindst til en brønd. Men vigtigst at<br />
alt kan vi samtidig bringe det allerbedste,<br />
Guds ord, som ikke bare lindrer her og nu,<br />
men til evig tid.<br />
Advokatselskab med møderet for højesteret<br />
Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600<br />
www.advopartner.dk · e-mail: post@advopartner.dk<br />
Kontortid: 8.00-16.00<br />
”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”<br />
Thomas<br />
Harder<br />
Per Bovien<br />
Christensen
17<br />
Vi er dybt taknemlige for, at vi i fællesskab<br />
med Det Danske Missionsforbund, kan<br />
hjælpe disse, på hver sin måde, trængende<br />
Af Nana Holm Green<br />
MBU (Missionsforbundets børn og<br />
unge) holdt sit årsmøde tirsdag eftermiddag<br />
på sommerkonferencen. På<br />
den lune sommerdag var der samlet<br />
et par og tredive stemmeberettigede<br />
og nogle ekstra tilhører.<br />
Ud over de formelle elementer i årsmødet,<br />
så kunne MBU og spejderrådet starte<br />
et nyt missionsår, som vil løbe <strong>fra</strong> denne<br />
sommer til sommeren 2011. Ikke blot menigheder<br />
med spejdergrupper, men alle<br />
menigheder i Missionsforbundet har modtaget<br />
en Rumænien-kasse, som indeholder<br />
information, inspiration og effekter til brug<br />
for menighedernes arbejde.<br />
Dette årsmøde blev også et farvel og et<br />
stort tak til flere valgte og ansatte <strong>fra</strong><br />
MBU’s arbejde.<br />
landsbyer. Det er vores ønske og håb, at<br />
de gennem den humanitære hjælp må få<br />
øjnene op for evangeliet og få lov at drikke<br />
MISSION MEd MERE<br />
af det levende vand. For Jesus siger:<br />
”Men den, der drikker af det vand, jeg<br />
vil give ham, skal aldrig i evighed tørste”<br />
(Johs. kap.4 v. 14)<br />
Årsmøde for fællesarbejdet blandt børn og unge i Missionsforbundet<br />
Bl.a. MBU’s afgående formand Allan Møller<br />
og Bo Lundgaard, der gennem årene har<br />
haft flere forskellige funktioner, men sluttede<br />
som generalsekretær. I lighed med de<br />
andre valgte og ansatte som er stoppet i<br />
dette år, så skylder MBU dem en stor tak<br />
for deres indsats. På årsmødet fornemmedes<br />
det, at de vil blive savnet.<br />
MBU står i en udfordrende tid, hvor det<br />
er svært at få folk nok til ledelsen - både<br />
MBU’s styrelse og de tre råd som har an-<br />
Oversvømmelse i Sanduleni.<br />
svaret for de tre arbejdsområder, som MBU<br />
består af: Børne-, ungdoms- og spejderrådet.<br />
Samtidig oplever styrelsen i MBU, at<br />
forståelsen for og opbakningen til fællesarbejdet<br />
er dalende.<br />
Dette samtidig med at netop børne- og<br />
ungdomsarbejdet i Missionsforbundets<br />
menigheder har brug for den opbakning,<br />
en fælles indsats og fælles kræfter kan<br />
give. MBU vil hjælpe menighederne med at<br />
betragte det lokale børne- og ungdomsarbejde<br />
som et arbejde for nutiden - ikke bare<br />
for fremtiden.<br />
Årsmødedeltagerne deltog i drøftelserne<br />
- med positive og fremadrettede kommentarer<br />
og opfordringer, som styrelse og råd<br />
vil tage med til det kommende års arbejde.<br />
Der er meget at tage fat på - og efter årsmødet<br />
går både styrelsen og rådene opmuntret<br />
til arbejdet.
HÅB - konferenceprædiken fortsat <strong>fra</strong> side 5<br />
kalder hans ejendomsfolk – for når det kommer<br />
til stykket er alle folk Guds ejendomsfolk<br />
– og når Guds kærlighed skal udtrykkes,<br />
så elskede Gud hele verden så højt,<br />
at han sendte sin søn for at alle og enhver,<br />
der tror – jøde såvel som græker, israelit<br />
såvel som hedning - skal blive frelst.<br />
I Jesus, gennem hans liv og ud af hans forkyndelse<br />
genrejses de livsprincipper, som<br />
skaberen havde lagt ned i sit skaberværk.<br />
Jesus taler om, at nu er Guds Rige kommet<br />
nær – og i den flok, der begynder at følge<br />
Jesus, formes et nyt liv med nye normer.<br />
Fase 5<br />
På pinsedag føjes denne flok mennesker<br />
sammen i en åndsvirkelighed som et nyt<br />
Gudsfolk, der i åndens kraft skal udfolde<br />
det Guds Rige, der ikke er en nationalstat,<br />
men et rige der eksisterer lige midt imellem<br />
os og inden i os.<br />
Et Guds Rige, der er lysets Rige, forsoningens<br />
Rige tilgivelsens rige, retfærdighedens<br />
rige, fredens rige, kærlighedens rige,<br />
glædens rige – håbets rige. Et Rige du og<br />
jeg er kaldet ind i som borgere, hvor vi efter<br />
mødet med Jesus ikke længere vil leve<br />
som man gør udenfor Guds Rige, men nu<br />
leve med ham, i ham og for ham. Og med<br />
ham i vort hjerte bærer vi håbet om en ny<br />
verden – en ny jord under en ny himmel.<br />
Med et håb, der ikke gør os til skamme,<br />
men som fylder os med udholdenhed og<br />
stolthed, satser vi vores tilværelse på at<br />
bringe liv og håb til andre. Med et håb der<br />
rækker ind på den anden side, tænder vi lys<br />
overalt, hvor der er mørkt. Vi fortæller de<br />
gode nyheder om Jesus og hans nye rige.<br />
Vi lever det ud – bedre end ord kan udtrykke<br />
det – at der er håb for et hvert menneske.<br />
Når Jesus hjælper, oprejser, helbreder,<br />
mætter sult og gør godt til højre og venstre,<br />
er det jo for at fortælle mennesker om<br />
det, de har i vente – som tegn på den nye<br />
verden, der vil fremstå en dag. En verden,<br />
hvis goder vi allerede her i et væsentligt<br />
omfang kan øse af.<br />
Det er i mine øjne en håbløs forvridning af<br />
evangeliet, at forsøge at skræmme mennesker<br />
til tro på Gud ved at true med Helvede.<br />
Det er i mine øjne også en ensidig<br />
læsning af bestemte afsnit i Bibelen, der<br />
fik vores forfædre til at koncentrere sig så<br />
meget om himlen og om Jesu genkomst, at<br />
vi mistede jordforbindelsen til den verden,<br />
Kristus har kaldet os ind i – og selv blev<br />
en del af.<br />
For hvis jeg kan læse indenad, så er vi, i<br />
mødet med evangeliet om forsoning, frelse<br />
og fred, blevet en del af det folk, som Gud<br />
har tænkt sig som medarbejdere på og medaktører<br />
i sin store frelsesplan for denne<br />
klode.<br />
Du og jeg er med i en stor, stor historie<br />
– Guds store historie, der en dag vil ende<br />
med at det gode sejrer. Jeg er ikke længere<br />
– som da jeg var ung – i stand til i detaljer<br />
at forklare hvordan endetiden vil blive – og<br />
hvordan overgangen <strong>fra</strong> den gamle til den<br />
nye verden vil forløbe, men jeg er, ved igen<br />
og igen at studere Jesu liv og forkyndelse<br />
af Guds Rige i evangelierne blevet ret så<br />
sikker på dette: Det fokus vi er blevet opfostret<br />
med, hvor det primært har handlet<br />
om os og vores egen lille personlige frelse,<br />
er et betydeligt amputeret evangelium.<br />
Sådan som Gud satte de første to til at<br />
passe på sin verden – og sådan som Noa<br />
siden skulle sætte en ny standard og sådan<br />
som han igen derefter valgte at Israel<br />
skulle være bærer af hans værdier –<br />
og sådan som han til sidst sendte Jesus,<br />
for at vise os vejen og være vejen for os,<br />
sådan har han kaldt sin menighed til i verden<br />
at formidle og udfolde den livsstil, det<br />
sindelag, den barmhjertighed og den tilgivelse,<br />
der får synden og dens destruktive<br />
magt til at krympe.<br />
At være inviteret ind i Guds rige er at være<br />
inviteret ind som både aktionær - medejer<br />
af det nye liv - men også som medarbejder.<br />
At være menighed i dag i x-by har det kald<br />
over sig, at x-by ikke kan undgå at mærke,<br />
at her er der nogle mennesker, der planter<br />
normer og værdier af en anden verden. At<br />
være kristne i dag er ved Helligånden i os<br />
at være givet troen, kærligheden og håbet,<br />
så den ses og høres.<br />
Bekendelse:<br />
1. Jeg tror vi er blevet narret. jeg tror vi<br />
har haft så travlt med adgangsbilletten<br />
18<br />
til Guds Rige, at hele koncentrationen<br />
har samlet sig om indgangsdøren.<br />
2. Jeg tror at vi er blevet så optaget<br />
af at undgå synden, at det har medført<br />
et fokus, der har lammet os. Jeg spekulerer<br />
på, om vi har tænkt så meget<br />
i ’udenfor’ og ’indenfor’, at den livsudfoldelse,<br />
og det nye liv i Åndens kraft<br />
og kærlighedens renhed, som vi var<br />
tiltænkt, aldrig fik den nødvendige næring.<br />
Jeg hører fremdeles kristne tale om at ’der<br />
i aften var fremmede til møde’. Det er måske<br />
ikke negativt ment, men det er ikke en<br />
brugbar ’Guds-Rige-holdning’. Omkring Jesus<br />
samledes mennesker af enhver religiøs<br />
afskygning, enhver etnisk herkomst og et<br />
hvert erhverv. For ham var ingen fremmede.<br />
Og fordi han tog imod dem, vandrede<br />
sammen med dem og spiste sammen med<br />
dem, så de Guds herlighed og tog imod<br />
ham.<br />
Det er tilsyneladende sådan håbet plantes<br />
i vores verden og i vores samfund, hvis Jesus<br />
skal være vores rollemodel – ikke ved<br />
at afkræve en indgangsbillet, men ved at<br />
leve sammen med – og vise Guds kærlighed,<br />
renhed, barmhjertighed og tilgivelse.<br />
Derfor skal dette være min appel <strong>fra</strong> dette<br />
års konference:<br />
Tag hjem til din by – og find de steder hvor<br />
håbløsheden er størst. - Saml de af dine<br />
søskende i menigheden som mener noget<br />
med deres tro og læg en plan for, hvordan<br />
I systematisk og i samarbejde med de sociale<br />
instanser kan favne mennesker, der<br />
skal mødes med håb på en måde, så de får<br />
øje på Guds kærlighed<br />
Skab et nyt image af din menighed i din by<br />
– tegn et nyt logo – bekendtgør en ny dagsorden<br />
– bliv håbets budbringere i jeres by<br />
og på jeres egn.<br />
Og til slut:<br />
Lad troen og håbet og kærligheden blive til<br />
mere end ord og smukke <strong>fra</strong>ser. Vis det –<br />
lev det – skab det. Må Gud hjælpe os alle<br />
til det.
19 MINdEORd<br />
Erhard Nielsen, præst i Missionsforbundet<br />
Af Peter Götz, Missionsforstander<br />
En af hverdagens helte i Det Danske<br />
Missionsforbund, Erhardt Nielsen, har<br />
fået hjemlov.<br />
Med hjælp <strong>fra</strong> Leif Lundtoft (LL) og Leo<br />
Hansen (LH) er følgende skrevet i et<br />
lille forsøg på at beskrive en ydmyg<br />
mands store tjeneste.<br />
Erhardt blev født 9. okt. 1917 og voksede<br />
op i Nordjylland i en søskendeflok på 9.<br />
Hans forældre – Katrine og Johannes Nielsen<br />
– skabte et meget aktivt, gæstfrit og<br />
opofrende missionshjem, hvor forældrenes<br />
glade tjenersind gik i arv til børnene.<br />
Da Erhardt Nielsen oplevede<br />
sit kald <strong>fra</strong> Gud til<br />
tjeneste, var det så klart,<br />
at han ikke tøvede med<br />
sit ”ja”. Efter et ophold<br />
i Tølløse deltog Erhardt<br />
som den sidste af Missionsforbundets<br />
præster<br />
i uddannelsen på prædikantskolen<br />
i Skovsgaard.<br />
27. marts 1948 blev Erhardt<br />
gift med Inger og<br />
sammen fik de med tiden<br />
to piger, Kirsten og<br />
Ruth.<br />
I 1948 fandt ordinationen<br />
i DDM sted, og derefter blev det til<br />
tjeneste i Sdr. Jylland, Frederiksværk, Ungdomsskolen<br />
Øresund, Thy, og til sidst Sdr.<br />
Jylland igen. Samtidig varetog Erhardt med<br />
stor iver funktionen som formand for DMU<br />
(1953-57)og siden også distriktsforstanderopgaven<br />
for Østre Distrikt (1963-71).<br />
Sandt for alle år og alle steder er det, at:<br />
”Erhardt tjente med iver og glæde når og<br />
hvor, han havde mulighed for det” L. L.).<br />
For var Erhardt ikke i gang med det traditionelle<br />
menighedsarbejde – eller lærergerningen<br />
på Øresund, så husker vi ham for de<br />
utallige teltmøder, hvor han både var den<br />
der skrev indbydelserne, delte dem ud, satte<br />
telt op, ledede møderne og holdt prædikenen<br />
– for så at pakke alt sammen, når<br />
det hele var slut. Og var det ikke teltmøder,<br />
var det søndagsskole<strong>lejre</strong> på Kilden, hvor<br />
Erhardt både var lejrchef og bibelstudieleder<br />
– og vi elskede ham overalt på jorden<br />
for hans kreative og opfindsomme forkyndelse.<br />
Og var det ikke teltmøder eller <strong>lejre</strong>, man<br />
havde brug for, blev det tydelig for mange<br />
at Erhardt også havde hænderne skruet<br />
ganske godt på til praktiske opgaver samtidig<br />
med at hans store hjerte viste omhyggelig<br />
omsorg for den enkelte, han mødte<br />
på sin vej.<br />
Mange har sagt sit ”ja” til Jesus gennem<br />
Erhardts forkyndelse. – Med ualmindeligt<br />
kreative og pædagogiske evner, forstod<br />
han at synliggøre sin forkyndelse via levende<br />
illustrationer på en måde, der nåede<br />
langt ud over prædikestolens<br />
kant - og ind i menneskers<br />
hjerter.<br />
Erhardt Nielsen var en<br />
følsom mand, og det blev<br />
nok både hans styrke<br />
og til tider hans smerte.<br />
Men med sin egen evne<br />
til at leve sig ind i andres<br />
liv, ’viste han også<br />
stor omsorg for os som<br />
unge prædikanter, da vi<br />
begyndte i præstetjenesten.<br />
Og når vi kom på<br />
Øresund på besøg - eller<br />
havde kurser - så var<br />
Erhardt altid en god medspiller<br />
og kollega som vi kunne finde hjælp<br />
hos’. (L. H.)<br />
Ved ”Ungdomsskolen Øresund” opstart,<br />
var Erhardt med lige <strong>fra</strong> begyndelsen, og<br />
Erhardt og Inger bosatte sig lige over for<br />
skolen. På Øresund var Erhardt både lærer<br />
og pedel. Så hvad enten udfordringen var<br />
bibeltimer eller tilstoppede toiletter, bevirkede<br />
Erhardts store tjenersind, at han<br />
tjente, hvor behovet var.<br />
Utallige har kørt med i Erhardts folkevogn<br />
og set den lille blomstervase, der<br />
sad på instrumentbrættet med den lille<br />
seddel: ”Det koster at køre – og bilen at<br />
smøre – læg derfor gerne mindst 25 øre!”<br />
Med Erhardts kreativitet er det sikkert ikke<br />
blevet mindre festligt at være i ”de saliges<br />
land”. (L.L.)<br />
MÆRKEdAGE<br />
SEPTEMBER<br />
Guldbryllup<br />
17.09.10 Ketty og Ove Overbeck<br />
Ånderupvej 188, 4700 Næstved<br />
03.09.10 Grethe og Erling Brask<br />
Meulenborg Park 65, 3070 Snekkersten<br />
Sølvbryllup<br />
28.09.10 Beritt og Michael Pedersen<br />
Ellehammersvej 37A, 9430 Vadum<br />
Lundevej 54, 8300 Odder<br />
85 år<br />
17.09.10 Vagn Høgsdorf<br />
Mogens Alle 32, 2800 Lyngby<br />
80 år<br />
20.09.10 Kirsten Ebbesen<br />
Teglgårdsvej 601, 3050 Humlebæk<br />
21.09.10 Albert Skovgaard Nielsen<br />
Vanløse Byvej 18, 2720 Vanløse<br />
25.09.10 Dora Christensen<br />
Sofus Francks Vænge 18, 3.th.,<br />
2000 Frederiksberg<br />
75 år<br />
23.09.10 Leni Thomasen<br />
Curdtlund 9, 3700 Rønne<br />
70 år<br />
17.09.10 Olav Christensen<br />
Neestvej 18. Ingstrup, 9480 Løkken<br />
27.09.10 Frank Pedersen<br />
Skadbakvej 95, 9490 Pandrup<br />
60 år<br />
30.09.10 Knud Erik Larsen<br />
Toften 8, 9000 Aalborg<br />
OKTOBER<br />
Bryllup<br />
09.10.10 Lisbeth Scharla Nielsen, Næstved vies<br />
til Preben Friis Hansen, Næstved<br />
90 år<br />
04.10.10 Inge Jensen, Sortedam<br />
Dossering 101, 1.tv., 2100 København Ø<br />
85 år<br />
24.10.10 Inger Kristensen<br />
Himmerlandsgade 20, 9000 Aalborg<br />
75 år<br />
03.10.10 Lilly Stoppel Nielsen<br />
Nyvej 30B, 4262 Sandved<br />
27.10.10 Elly Vang, Nørre Alle 69, 7700 Thisted<br />
70 år<br />
04.10.10 Kurt Rosted<br />
Hegnstoften 64, 2630 Taastrup<br />
09.10.10. Leif Johansen<br />
Forsytiavej 2, 7700 Thisted<br />
12.10.10 Solveig Kortegaard<br />
Gl.Færgevej 23, 7700 Thisted<br />
65 år<br />
04.10.10 Nestor Gonzales<br />
Krystalgade 16A, 3700 Rønne<br />
06.10.10 John Braad Hansen, Odense<br />
Dødsfald<br />
11. juni <strong>2010</strong> døde Herluf Pedersen, Næstved 100 år<br />
gammel.<br />
12. juni <strong>2010</strong> døde Laif Byg, Aalborg, 74 år gammel<br />
14. juni <strong>2010</strong> døde Pernille Rostgaard Nielsen, Næstved<br />
41 år gammel<br />
19. juni <strong>2010</strong> døde Inger Sørensen, Næstved 88 år<br />
gammel<br />
6. august <strong>2010</strong> døde Frida Nielsen, Funkevej 9c,<br />
6230 Rødekro<br />
10 august <strong>2010</strong> døde Ibbi Aslaug Bryld, Gentofte 101<br />
år gammel<br />
19. august <strong>2010</strong> døde Thora Pedersen, Brønderslev
AFSENdER<br />
MAGASINETs ekspedition<br />
Birgitte Tinggaard Nielsen<br />
Folstedvej 35<br />
9700 Brønderslev<br />
BLAD ID 47749<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Øresund sælges?<br />
Af Ingolf Bjørsted<br />
Det var en fornøjelse at deltage i Øresunds<br />
repræsentantskabsmøde d. 27.<br />
juli under sommerkonferencen i Kolding.<br />
Det mest spændende punkt var, da vi blev<br />
orienteret om fremtidsplanerne for eventuelt<br />
salg af Øresund og køb af ny lokalitet.<br />
Forstander Kim Nissen fortalte engageret,<br />
at han nu ser en mulighed for at realisere<br />
en gammel drøm om etablering af en skole,<br />
som kan meget mere end blot være efterskole.<br />
Da han hørte, at DGI´s center ved<br />
Borrevejle var til salg, undersøgte han det<br />
nærmere. Centeret ligger på en 140.000<br />
m2 stor grund, og indeholder bl. a. sportshal,<br />
baner til fodbold og atletik samt en<br />
række bygninger, som kan bruges uden<br />
større ombygninger. Det vil være muligt at<br />
holde <strong>lejre</strong> og større stævner.<br />
Øresunds nuværende bygninger har et så<br />
stort behov for renovering og modernisering,<br />
at økonomien på sigt ikke kan bære<br />
dette, bl.a. fordi der betales flere hundrede<br />
tusinde kr. i ejendomsskatter.<br />
Bestyrelsen har på denne baggrund talt<br />
med et par ejendomsmæglere. Ud <strong>fra</strong><br />
deres prisvurdering vil et salg af Øresund<br />
gøre det muligt at erhverve og indrette det<br />
nye sted uden at stifte en stor gæld.<br />
Intet er besluttet endeligt, men bestyrelsen<br />
og en stor del af medarbejderne ser<br />
meget gerne de nye planer realiseret, og<br />
vil arbejde videre med dem.<br />
Orienteringen gav anledning til en række<br />
kommentarer. Flere har allerede besøgt<br />
stedet og er begejstrede for mulighederne.<br />
Der er selvfølgelig også en række betænkeligheder<br />
og udfordringer.<br />
Drøftelserne sluttede med, at forstanderen<br />
opfordrede til, at vi sammen beder Gud om<br />
åbne og lukkede døre.<br />
Fakta <strong>fra</strong> mødet i øvrigt:<br />
• Bestyrelsens formand Ulla Schødt<br />
bød velkommen.<br />
• 45 Repræsentanter<br />
• Dirigent Peder Mørch, Aalborg<br />
• Skoleåret 2009/10 startede med 76<br />
elever, men fik fyldt op til 79.<br />
• Elevoptag til det nye skoleår gik trægt<br />
i foråret men der er nu 90. Et resultat af<br />
forbøn og ikke marketing.<br />
• 3 medarbejdere er stoppet og 3 nye<br />
ansat.<br />
• Der har sidste skoleår været 2 volontører<br />
men ingen næste år, hvilket er et<br />
savn i relationsarbejdet.<br />
• Tak til de knap 30 som deltog i arbejdsugen.<br />
Det betyder ikke blot at skolen<br />
får et bygningsmæssigt løft, men<br />
også engagement og forbøn.<br />
• Ulla Schødt stopper i bestyrelsen. En<br />
ny person skal udpeges af forbundsrådet.<br />
• Ruben Andersen-Hoel, Vanløse, trådte<br />
ind i bestyrelsen midt på året i stedet<br />
for Carsten Nielsen, Rønne.<br />
• Jens Falk, Osted, blev genvalgt til bestyrelsen.<br />
• Regnskabet viste et positivt driftsresultat<br />
på 540.000 kr.