Træning i luftkamp

Træning i luftkamp
Jo, der er stadig noget, vi kan lære ved at genopleve F84-G tiden. F84G årene, betød
meget for FLV og betydningen rakte langt ud i det civile samfund. Vi unge, der oplevede
at være i Kastrup lufthavn den sommer 1 , da General Eisenhower overdrog de første F-84
til Flyvevåbnet, forstod næppe det fulde omfang, da han og The Skyblazers fra
kunstflyvningsholdet fra USAFE med bl. a. brødrene Bill og Buck Patillo indvarslede den
nye tid.
Overgangen til den nye tid medførte, at et stort antal af FLV personel modtog uddannelse
i USA som følge af ”The Mutual Defense Assistance Pact” (MDAP). Koreakrigen, som
var brudt ud i juni måned 1950, bevirkede, at uddannelserne i USA blev præget af, at
landet var en krigsførende nation. Det havde vidtrækkende konsekvenser men måske
mest for de piloter, som var under uddannelse under krigen og lige efter våbenstilstanden
i 1953.
For de flyvende enheder fik Koreakrigen særlig betydning, fordi den tidsmæssigt faldt
sammen med udviklingen fra propeldrevne fly til jetfly og den massive udvikling af
beslægtede industrier, ikke mindst på elektronikområdet. Udviklingen havde den positive
konsekvens, at et stort antal veluddannede teknikere og piloter forholdsvis kort tid senere
kunne tilgå det civile samfund, som netop da også havde behov for ny viden og kunnen.
MDAP programmet omfattede også tilbud om videregående uddannelser, som for
piloternes vedkommende blandt andet indebar forskellige instruktørkurser. Blandt dem
var et skydeinstruktørkursus på Nellis Air Force Base i Nevada.
Mange af instruktørerne i ”Training Command” var veteraner med erfaring fra Korea og
det prægede i høj grad undervisningen. På ”Fighter Weapons School” på Nellis AFB var
alle instruktører veteraner og nogle havde haft mere end en tur i Korea. En af dem var
Frederick “Boots” Blesse, som skrev en lærebog om jagertaktik med titlen “No Guts, No
Glory”. Bogen blev med tiden anvendt af mange landes flyvevåben og så sent som i
begyndelsen af 1970erne blev bogen genoptrykt i flere tusinde eksemplarer og fordelt til
enheder i det amerikanske flyvevåben.
“Boots” Blesse blev Ace i Korea (9 Mig-15 og en LA-9), men det var en ung kaptajn ved
navn John Boyd 2 , som blev personificeringen af ”Air Combat Maneuvering” 3 .
Det var mit held, som elev på USAF Fighter Weapons School, at opleve John Boyd i
klasseværelset og i luften. Det var umuligt ikke at blive grebet af hans entusiasme, hans
analytiske evner og hans enestående håndelag som pilot. Boyd havde taget ved lære af
sine oplevelser i Korea og af ”Boots” Blesse, men det var i forbindelse med
undervisningen på Nellis, at han udviklede og som en fremragende instruktør videregav
sin "Aerial Attack Study." Hvad han ikke formåede at banke ind i hovedet på os i
klasseværelset, kunne han klare på forbløffende kort tid i luften. Det var på den tid han
begyndte at blive kendt som ”Forty-Second Boyd”. Han havde et stående tilbud til alle at
1 28 august 1951
2 Boyd: The Fighter Pilot Who Changed the Art of War. By Robert Coram
3 Læse mere om John Boyd på Internettet: http://www.saunalahti.fi/fta/JohnBoyd.htm

han kunne vinde over dem i en simuleret luftkamp på mindre end 40 sekunder eller give
dem $40. Mange penge for en ung kaptajn dengang. Så vidt vides har han aldrig måttet
betale de $40.
Det var en overgang at komme fra Nellis og F-86H og til Skrydstrup og F-84G, men ved
hjælp af ”No Guts, No Glory”, som blev frigivet til FLV og John Boyds anvisninger,
kunne det lade sig gøre at lægge grunden til en struktureret uddannelse i luftkamp både
offensivt og ikke mindst defensivt. F-84G var en jagerbomber og tildelt en rolle som
sådan, derfor var det vigtigt at øve taktik, som kunne forbedre overlevelsesmulighederne i
et fjendtligt luftrum.
I teorilokalet gennemgik man luftkampens geometri og komponenter og nogle af de
begreber, der ikke var noget dansk sprogbrug for. Der blev lagt særlig vægt på
betydningen af at observere og bedømme flyenes stilling i det tredimensionale rum og
tyngdekraftens indflydelse på geometrien i manøvreringen.
På grund af sproget i ”No Guts, No Glory” og manglende fordanskning af begreberne
blev de engelske udtryk anvendt for stort set alle aspekter af manøvrerne. Så det
var ”scissors, high speed og low speed yo-yo, high G barrel roll” og så videre.
Figur 1. Dette og de følgende billeder repræsenterer nogenlunde det materiale, der blev anvendt i
undervisningen i luftkamp
4
4 Illustrationerne er velvilligst stillet til rådighed af Captain Andy Bush som fløj for TWA og American
Airlines indtil 2004. Andy Bush havde en karriere i USAF bag sig. Han var elev og senere instruktør på
USAF Fighter Weapons School.

Figur 2.
Figur3.
Vi opfandt dog et dansk udtryk for den af Boyd udviklede manøvre, som kunne reducere
flyets hastighed fra 400-500 knob til mindre end det halve på sekunder. Vi kaldte det
med et lidt dramatisk udtryk for et ”Gedoing Break”. Et Gedoing Break var vældig

effektivt og gjorde, som vi sagde, at bare vi har ham i vores six-o’clock-low, så er han
færdig, for så får vi ram på ham.
Manøvren blev udført ved i en pludselig bevægelse at trække pinden helt tilbage og
samtidig give fuldt sideror. Flyet skiftede omgående stilling og vendte undersiden
fremad i flyveretningen som en stor luftbremse. Hastigheden blev på et øjeblik kraftigt
reduceret. Kombineret med overraskelsesmomentet fik det en angriber til at overskyde
og komme forrest i duellen.
Det skulle dog vise sig, at den virkningsfulde manøvre var mere end ophænget af
sideroret på F-84G kunne holde til, så manøvren blev efter kort tid begrænset til
teorilokalet.
Der var også gennemgang af opbygningen af formationsflyvning for at opnå de bedste
muligheder for beskyttelse og gensidig støtte og diskussion af flyets ”performance
envelope”. Her blev både F84G ”manøvre konvolut” og eventuelle modstanderes
gennemgået.
Vore mest sandsynlige modstandere, Sovjetiske og Polske MIG-15 var en alvorlig trussel.
i sammenligning var MIG-15 en anseelig fjende; med 10%+ højere tophastighed, større
overskuds- og manøvrekraft, større stigeevne og tophøjde og med en 23 mm kanon var
den grundlæggende, klart overlegen
F-84G var dog en mere stabil platform og med det gode radar-afstandssigte gav den
piloterne gode odds, hvis de kunne deres defensive luftkamptaktik.
Teorien var, at i kølig afventende manøvrering under belastning i en kurve, hvor
angriberen nærmede sig bagfra, kunne man med blot een veludført manøvre –
eksempelvis” high G barrel roll” - i løbet af få sekunder bytte roller. Det angribende fly
ville skifte fra en hastig nærmende”klokken-6”position til en ”klokken-12” position. Med
de seks 12,7 mm maskingeværer og det nøjagtige A-4 radarsigte kunne F-84G bringes til
at sende en præcis salve ind i en forbavset MIG-15 pilots fly.
Træningen i luften var bygget op begyndende med øvelser i følgende orden: En-mod-en,
en-mod-to, to-mod-en, to-mod-fire, fire-mod-to afsluttende med fire-mod-fire.
Figur 4 Figur 5
En-mod-en øvelserne begyndte med at iagttage betydningen af at observere flyenes
position og relative stilling i det tredimensionale rum. Derefter demonstration af de
forskellige manøvrer og til slut simuleret kamp en-mod-en.

Figur 6. Figur 7.
I de følgende øvelser indgik formationsflyvningen og indlæring af rollefordelingen
mellem etter og toer i roden og senere også forholdet mellem roderne.
Med grundlaget fra 1950’erne fortsatte udviklingen i luftkamp træning i årene
fremover. ”Air Combat Maneuvering” lagde grunden til det, der senere udviklede sig til
og blev kendt som ”Energy-Maneuverability”. Det erfaringsgrundlag, vi havde fået og
den omstændighed, at vi også havde fået uddannet test piloter, fik betydning helt frem til
vurderingen af anskaffelse af F-16 til Flyvevåbnet. Det medførte, at det var de rigtige
faktorer, der blev lagt til grund for bedømmelsen af de forskellige muligheder og det blev
medvirkende til, at det var et velunderbygget valg der blev truffet.
Der var naturligvis tale om meget mere end øvelser i luftkamp i F-84G æraen. De
daglige aktiviteter var mangfoldige, men træningen hjalp med til at opbygge den rette ånd
og til at samle opmærksomheden mod det centrale i flyvning med jagerfly. Den vældige
udvidelse og udvikling af flyvevåbnet medførte i sagens natur også vanskeligheder. Det
ville sikkert være tilfældet for enhver virksomhed, som voksede så hurtigt. Der var tab,
men med den voksende flåde af nye fly voksede erfaringsniveauet hurtigt og hermed også
sikkerheden og dygtigheden. Der var mange problemer, der trængte sig på, men øvelse og
dygtiggørelse i luftkampteknik hjalp med til at fokusere på det væsentlige. Den
målrettede indstilling blev et bannermærke for det unge flyvevåben og den sikrede at
sikkerhed og kvalitet i hverdagen blev kærnepunkter.
Denne indstilling og den massive bølge af uddannelser, gjorde personellet kvalificeret til
senere at søge ud i det civile samfund, som netop også var på vej fra at være et
landbrugssamfund til et spirende industrisamfund. Det gjaldt ikke mindst for de dygtige
teknikere, men det skaffede også hårdt tiltrængte piloter til den civile luftfart. Det er
tvivlsomt, om denne transfusion til den civile sektor kunne have fundet sted, hvis det ikke
var for den efter forholdene store flåde af F-84G.
De 238 F-84G vi modtog via våbenhjælpen blev den kærne, der hastigt var med til at
skabe den nødvendige barriere i den kolde krigs begyndelse og Flyvevåbnet fik i løbet af
mindre end fem år skabt effektive enheder, hvor både teknisk og operativ ledelse blev
modnet og videre udviklet.