Ulighed i sundhed - sundhedsfremme
Ulighed i sundhed - sundhedsfremme
Ulighed i sundhed - sundhedsfremme
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Sundhedsfremme og handlekompetence<br />
- med fokus på p social ulighed i <strong>sundhed</strong><br />
Hvordan skaber vi læringsrum ringsrum<br />
med lige muligheder for alle?<br />
Vidensforum Sjælland Sj lland<br />
Onsdag den 3. september 2008<br />
Specialkonsulent Anette Schulz<br />
Videncenter for Sundhedsfremme<br />
ans@ucsyd.dk<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 1
Disposition<br />
Fremme af handlekompetence som mål m l for<br />
<strong>sundhed</strong>sfremmende tiltag og aktiviteter.<br />
Social ulighed i <strong>sundhed</strong>.<br />
Årsager rsager til social ulighed i <strong>sundhed</strong> med<br />
udgangspunkt i nyere sociologisk teori.<br />
Uddannelse som medierende faktor.<br />
Ungdomsuddannelsens bidrag til reduktion af social<br />
ulighed i <strong>sundhed</strong>.<br />
Fremtidige udfordringer<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 2
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 3
WHO´s WHO s <strong>sundhed</strong>sdefinition<br />
”Sundhed Sundhed er et fuldstændigt fuldst ndigt stadium af fysisk,<br />
mentalt og socialt velvære velv re og ikke blot<br />
fravær frav r af sygdom og svaghed.”<br />
svaghed.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 4
Det positive og brede <strong>sundhed</strong>sbegreb<br />
Mad<br />
Motion<br />
Alkohol<br />
Tobak<br />
Etc.<br />
SUNDHED<br />
Fysisk Psykisk<br />
LIVSSTIL LEVEVILKÅR<br />
Økonomi<br />
Arb.miljø<br />
Uddannelse<br />
Kultur<br />
Etc<br />
Kilde: BBJ, DPU<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 5
Definition på p <strong>sundhed</strong>sfremme<br />
En kompetencegivende proces, hvor individet<br />
sættes ttes i stand til at kontrollere og forbedre egen (og<br />
andres) <strong>sundhed</strong>.<br />
(WHO 1986)<br />
Målet let er ikke viden om… om<br />
Målet let er fremme af handlekompetence.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 6
To forskellige paradigmer<br />
- to forskellige <strong>sundhed</strong>spædagogiske <strong>sundhed</strong>sp dagogiske tilgange<br />
Totalitært Totalit rt<br />
Ekspertstyret<br />
Ekspertstyret<br />
Moraliserende<br />
Top Down<br />
Monologisk<br />
Individorienteret<br />
Adfærds Adf rdsændring ndring<br />
Sundhedslære<br />
Sundhedsl re<br />
Sygdom<br />
Sygdom<br />
Livsstil<br />
Lukket <strong>sundhed</strong>sbegreb<br />
Demokratisk<br />
Deltagerstyret<br />
Deltagerstyret<br />
Medbestemmende<br />
Bottom up<br />
Dialogisk<br />
Fællesskabsorienteret<br />
llesskabsorienteret<br />
Kompetenceudvikling<br />
Sundhedspædagogik<br />
Sundhedsp dagogik<br />
Livskvalitet<br />
Livskvalitet<br />
Levevilkår Levevilk<br />
Åbent bent <strong>sundhed</strong>sbegreb<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 7
Handlekompetence<br />
- en definition<br />
Evnen til at forstå forst eget liv og de historiske,<br />
materielle og kulturelle vilkår vilk som betinger<br />
det, tillid til egne og fællesskabets llesskabets<br />
muligheder samt villighed til, alene og<br />
sammen med andre, at gribe forandrende ind<br />
i livsvilkår livsvilk r og forudsætninger<br />
foruds tninger.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 8
Komponenter af handlekompetence<br />
Viden og indsigt.<br />
Engagement.<br />
Visioner.<br />
Handleerfaringer.<br />
Kritisk sans.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 9
4 dimensioner af <strong>sundhed</strong>sviden<br />
Viden om årsager<br />
Viden om forandringsstrategier Viden om effekter<br />
Sundhedsforhold<br />
Viden om alternativer<br />
Kilde: BBJ, DPU<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 10
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 11
Følgende lgende bidrager til udvikling af<br />
ejerskab og handlekompetence<br />
Ægte gte deltagelse (men i dialog med en<br />
professionel).<br />
Egne handlinger (men som integrerede<br />
elementer).<br />
Alle socioøkonomiske socio konomiske grupper vinder ved en<br />
deltager- deltager og handlingsorienteret approach<br />
(men forskellige typer af støtte st tte er nødvendig). n dvendig).<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 12
Deltagelse og magtforhold<br />
1. Deltagelse sælges s lges under ”falsk falsk<br />
varebetegnelse”.<br />
varebetegnelse<br />
2. Deltagelse bygger på p naive forestillinger om,<br />
hvorledes omfordelinger af magtforhold<br />
foretages.<br />
Kilde: Cooke & Kothari 2001<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 13
Social ulighéd uligh i <strong>sundhed</strong><br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 14
Socialgruppeinddeling<br />
I<br />
II<br />
III<br />
IV<br />
V<br />
VI<br />
Overordnede funktionærer<br />
funktion rer<br />
Mellemfunktionærer<br />
Mellemfunktion rer<br />
Underordnede funktionærer<br />
funktion rer<br />
Faglærte Fagl rte arbejdere<br />
Ufaglærte Ufagl rte arbejdere<br />
Ude af erhverv<br />
VII Kontanthjælpemodtagere<br />
Kontanthj lpemodtagere<br />
VIII Førtidspension rtidspension<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 15
Sociale forskelle<br />
Er en naturlig følge f lge af et individs karaktertræk<br />
karaktertr k<br />
samt sociale roller og positioner.<br />
Er ikke forbundet med hierarkisk struktur.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 16
Social ulighed<br />
Samfundets muligheder og ressourcer er, af sociale grunde,<br />
ulige fordelt.<br />
Unequal levels of social influence or prestige […] among<br />
individual members members<br />
of a society.” society.<br />
Sanderson (1999)<br />
“[Social [Social ulighed] is the condition whereby people have<br />
unequal access to valued resources, resources,<br />
services, and positions in<br />
society.” society (Kerbo Kerbo 2006)<br />
Er forbundet med en hierarkisk struktur.<br />
Der er altså alts tale om chanceulighed.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 17
Tre perspektiver på p <strong>sundhed</strong><br />
Et økonomisk konomisk perspektiv<br />
Et<br />
– Forskel i indkomst.<br />
– Forskel i statussymboler.<br />
Et kulturelt perspektiv<br />
– Forskel i interessefelter.<br />
– Forskel i præferencer pr ferencer / smag.<br />
Et socialt perspektiv<br />
– Forskel i graden af sociale tilknytningsforhold.<br />
3 årsager rsager til social ulighed i <strong>sundhed</strong>…<br />
<strong>sundhed</strong><br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 18
Social position og chanceulighed<br />
Social ulighed i Danmark, 1986. 30-69 årige.<br />
Procent<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Bruttoindkomst<br />
under kr.<br />
100.000<br />
(økonomisk)<br />
Markante<br />
statussymboler<br />
(økonomisk)<br />
Ingen indflydelse<br />
på dagligt<br />
Arbejde<br />
(kulture)<br />
Fritids- og<br />
finkulturel<br />
(kulturel)<br />
Mangler nære<br />
kontakter<br />
(social)<br />
Socialgrp. 1<br />
Socialgrp. 2<br />
Socialgrp. 3<br />
Socialgrp. 4<br />
Socialgrp. 5<br />
Hansen 1987<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 19
Helbred og social position<br />
Forskelle i helbred hos forskellige sociale grupper<br />
Odds Ratio<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Iskæmisk<br />
hjertesygdom<br />
Overordnede funktionærer<br />
Mellem- og underordnede<br />
funktionærer, faglærte<br />
Ufaglærte<br />
Overførselsindkomster<br />
Kræft Lungekræft Kilde: SIF 2005<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 20
Helbred og social position<br />
Andelen af børn b rn og unge med langvarig sygdom<br />
fordelt på p aldersgruppe og socioøkonomisk socio konomisk status.<br />
Procent<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Alle 0-5-årige 6-12-årige 13-15-årige<br />
Overordnede funktionærer<br />
Mellem- og underordnede<br />
funktionærer, faglærte<br />
Ufaglærte<br />
Overførselsindkomster<br />
Kilde: SIF 2007<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 21
Geografiske forskelle i godt<br />
selvvurderet fysisk helbred<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 22<br />
SIF 2005
Sundhed/trivsel og social position<br />
Forskelle i ulykker og selvmord hos forskellige sociale grupper<br />
Odds Ratio<br />
500<br />
450<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Overordnede funktionærer<br />
Mellem- og underordnede<br />
funktionærer, faglærte<br />
Ufaglærte<br />
Overførselsindkomster<br />
Kilde: SIF 2005<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 23
Livskvalitet og social position<br />
Procent af elever, som trives dårligt d rligt<br />
Socialgruppe<br />
1 2-4 5 6<br />
Trivselsindikator Pct. Pct. Pct. Pct.<br />
Ikke glad for livet 4 6 7 9<br />
Føler sig ensom 6 5 8 11<br />
Føler sig udenfor 24 24 30 35<br />
Føler sig hjælpeløs 11 18 22 26<br />
Har ikke selvtillid 18 26 30 36<br />
Kilde: HBSC 2002<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 24
Internationale undersøgelser<br />
unders gelser<br />
Billedet er det samme…. samme<br />
Forskellene er størst st rst i de nordeuropæiske nordeurop iske lande<br />
(Makenbach Makenbach 1997).<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 25
Forsigtig konklusion<br />
Lige adgang til velfærdsamfundets velf rdsamfundets ydelser<br />
øger ger ikke den sociale lighed i <strong>sundhed</strong>.<br />
Hvad gør g r vi så??? s ???<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 26
2 overordnede forklaringer på p den<br />
sociale ulighed i <strong>sundhed</strong><br />
1. En konsekvens af livsstil.<br />
2. En konsekvens af levevilkår levevilk r og heraf<br />
chanceulighed.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 27
Sammenhæng Sammenh ng mellem social position og<br />
<strong>sundhed</strong>spraktik (I)<br />
En rationel og individorienteret<br />
praktikforståelse<br />
praktikforst else<br />
Mennesket er et nyttemaksimerende individ.<br />
Fokus på p valgfrihed.<br />
valgfrihed<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 28
Sammenhæng Sammenh ng mellem social position og<br />
<strong>sundhed</strong>spraktik (Det frie valg!)<br />
Individ<br />
Der sociale rum<br />
Sund mad<br />
Tobak<br />
Søvn<br />
Bevægelse<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 29
Et eksempel<br />
– Uddrag fra den danske <strong>sundhed</strong>sstrategi<br />
”[individet [individet skal] etablere sunde levevaner, ændre ndre<br />
<strong>sundhed</strong>sadfærd.<br />
<strong>sundhed</strong>sadf rd.”<br />
] vi må m være re klar over, at vores valg har<br />
konsekvenser.”<br />
konsekvenser.<br />
”[…]<br />
] en vigtig forudsætning foruds tning i det forebyggende<br />
arbejde er […] ] relevant information, så s den enkelte<br />
kan træffe tr ffe sine valg på p et veloplyst grundlag.”<br />
grundlag.<br />
”[…]<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 30
Sundhedspædagogisk Sundhedsp dagogisk tilgang i relation til<br />
reduktion af social ulighed i <strong>sundhed</strong><br />
(Det frie valg!)<br />
Vidensbaseret tilgang<br />
Mål: l: At fremme indsigt (og ( og hermed<br />
evner/handlekompetence?) hos individet i<br />
relation til sundere livsstil.<br />
Institutionens opgave: At formidle viden.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 31
Problematik<br />
Normative indsatser primært prim rt virksomme<br />
overfor højere h jere positionerede individer<br />
(Jacobsen 1996).<br />
Mulig effekt : Øget get polarisering i <strong>sundhed</strong>.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 32
Øget get polarisering i dødelighed d delighed<br />
Kilde: Didericsen et al. 2006<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 33
Sammenhæng Sammenh ng mellem social position og<br />
<strong>sundhed</strong>spraktik (II)<br />
En sociokulturel praktikforståelse<br />
praktikforst else<br />
Mennesket er påvirkelig p virkelig af objektive<br />
livsbetingelser.<br />
Mennesket er påvirkelig p virkelig af subjektive<br />
livsbetingelser.<br />
Mennesket er påvirkende p virkende i forhold til samme<br />
Fokus på p det ufrie valg.<br />
valg<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 34
Sammenhæng Sammenh ng mellem social position og<br />
<strong>sundhed</strong>spraktik (Det ufrie valg!)<br />
Klasser<br />
Individ Individ<br />
Individ<br />
DET SOCIALE RUM<br />
Individ<br />
Klasser<br />
Individ<br />
Individ<br />
Individ<br />
Klasser<br />
Individ<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 35
Sundhedspædagogisk Sundhedsp dagogisk tilgang i relation til<br />
reduktion af social ulighed i <strong>sundhed</strong><br />
(Det ufrie valg!)<br />
Empoverment<br />
Mål: l: At fremme individuel og fælles f lles<br />
handlekompetence (og at reducere social ulighed i<br />
<strong>sundhed</strong>). Institutionens opgave<br />
Social forandring<br />
Mål: l: At reducere social ulighed i <strong>sundhed</strong>. Politisk<br />
opgave<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 36
Forsigtig konklusion<br />
En fortsat fokusering på p vidensformidling og<br />
ændrer ndrer INTET!<br />
Hvad gør g r vi så??? s ???<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 37
Uddannelse er vejen frem<br />
95%-måls 95% lsætningen tningen<br />
Mentorordninger<br />
Mentorordninger<br />
Social, personlig og psykologisk rådgivning r dgivning<br />
Kontaktlærer<br />
Kontaktl rer<br />
Individuelle uddannelsesforløb;<br />
uddannelsesforl b; §13 13 stk. 3 i<br />
07-bekendtg<br />
07 bekendtgørelsen relsen<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 38
Forhold og ressourcer af afgørende afg rende<br />
betydning:<br />
1. Familien; herunder familiens uddannelse og<br />
indkomst, social position, kulturelt miljø milj og kognitive<br />
evner.<br />
2. Uddannelsesinstitutioner; herunder<br />
uddannelsesstruktur og pædagogisk p dagogisk tilgang.<br />
Hvilken praksis indskriver sig i institutionen?<br />
3. Individet selv; herunder kognitive evner og<br />
fremtræden. fremtr den.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 39
Ungdomsuddannelsen som<br />
<strong>sundhed</strong>sfremmende setting – eller hva´? hva<br />
Desværre Desv rre nej… nej<br />
Uddannelsesinstitution bidrager til at<br />
vedligeholde den negative sociale arv – og<br />
dermed også ogs den sociale ulighed i <strong>sundhed</strong>.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 40
Det handler om social kapital<br />
Ressourcer baseret på p netværk. netv rk.<br />
Inklusion; oplevelsen af at høre h re til i et socialt<br />
fællesskab. llesskab.<br />
Eksklusion; udelukkelse fra deltagelse i<br />
væsentlige sentlige fora af både b de objektiv og subjektiv<br />
betydning.<br />
Tillid som nøgleord. n gleord.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 41
Social position og social kapital<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Tillid til<br />
mennesker<br />
Tillid til<br />
sociale<br />
myndigheder<br />
Tillid til<br />
<strong>sundhed</strong>svæsnet<br />
Tillid til<br />
skolen<br />
Lang udd<br />
Mellemlang udd.<br />
Kort udd.<br />
Kilde: Sundhedsprofil for Region Nordjylland<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 42
En social teori om læring l ring<br />
Mennesket er et socialt væsen. v sen.<br />
Viden er kompetence i udøvelsen ud velsen af værdsatte v rdsatte<br />
virksomheder.<br />
Indsigt handler om deltagelse<br />
Mening er læringens l ringens produkt.<br />
Mening<br />
deltagelse i disse virksomheder.<br />
Læring ring er ikke et individuelt foretagende.<br />
Læring ring sker i praksis i fællesskab f llesskab med andre – i et<br />
praksisfællesskab.<br />
praksisf llesskab.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd Kilde: Wenger<br />
43
• Hjemmt<br />
• Daginstitution<br />
• Skolen<br />
• Uddannelsesinst.<br />
• Venner<br />
• Klubber<br />
• Arbejde<br />
• Flere…<br />
Praksisfællesskaber<br />
Praksisf llesskaber<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 44
Uddannelse er vejen frem<br />
95%-måls 95% lsætningen tningen<br />
Mentorordninger – individorienteret tilgang<br />
Social, personlig og psykologisk rådgivning r dgivning –<br />
individorienteret tilgang<br />
Kontaktlærer<br />
Kontaktl rer – individorienteret tilgang<br />
Individuelle uddannelsesforløb<br />
uddannelsesforl b – individorienteret<br />
tilgang<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 45
Det handler også ogs om kulturel kapital<br />
De værdier v rdier og præferencer pr ferencer som for individet er<br />
meningsfulde, og som individet bringer med<br />
sig ind i institutionslivet.<br />
I institutionen sker en social selektion på p<br />
baggrund af den position individet besidder i<br />
den sociale struktur – selektionen er primært prim rt<br />
knyttet til kulturel kapital.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 46
Social position og kulturel kapital<br />
Felt el. mikrokosmos (fx gymnasiet)<br />
Feltet er også ogs et praksisfællesskab<br />
praksisf llesskab<br />
Værdi<br />
Værdi<br />
Magt<br />
Individ el. grp<br />
Individ el. grp<br />
Individ el. grp<br />
Individ el. grp<br />
Individ el. grp<br />
Værdi<br />
Værdi<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 47
2 udfordringer<br />
- en institutionel og en<br />
politisk<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 48
Institutionel udfordring<br />
Skabelse af meningsfulde og handlende<br />
læringsmilj ringsmiljøer er hvor ALLE er aktive, ligeværdige ligev rdige<br />
og værdsatte v rdsatte deltagere, hvor den unges<br />
kompetencer tillægges till gges værdi, v rdi, og hvor fællesskabet f llesskabet<br />
bidrager til positiv identitetsudvikling.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 49
Dette kræver: kr ver:<br />
Bevidsthed omkring institutionens kulturelle<br />
værdier rdier og præferencer.<br />
pr ferencer.<br />
Øget get fokus på p læringens ringens sociale dimension.<br />
Inddragelse af fællesskabets f llesskabets interessenter.<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 50
Den svenske <strong>sundhed</strong>sstrategi<br />
Delaktighet och inflytande i samhället samh llet<br />
konomisk och social trygghet<br />
Trygga och goda uppväxtvillkor<br />
uppv xtvillkor<br />
kad hälsa lsa i arbetslivet<br />
Sunda och säkra kra miljöer milj er och produkter<br />
En mer hälsofr lsofrämjande mjande hälso lso- och sjukvård sjukv rd<br />
Gott skydd mot smittspridning<br />
Trygg och säker ker sexualitet och en god reproduktiv hälsa lsa<br />
kad fysisk aktivitet<br />
Goda matvanor och säkra kra livsmedel<br />
Minskat bruk av tobak och alkohol, et samhälle samh lle fritt från fr narkotika och<br />
dopning samt minskade skadevirkningar av överdrivet verdrivet spelande.<br />
spelande<br />
1. Delaktighet<br />
2. Økonomisk<br />
3. Trygga<br />
4. Ökad<br />
5. Sunda<br />
6. En<br />
7. Gott<br />
8. Trygg<br />
9. Ökad<br />
10. Goda<br />
11. Minskat<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 51
Politisk udfordring<br />
Individperspektiv Fællesskabsperspektiv<br />
llesskabsperspektiv<br />
05-11 05 11-2008 2008 Anette Schulz, UC Syd 52
Change language