Herkules' arbejder, en astrologisk fortolkning
Herkules' arbejder, en astrologisk fortolkning
Herkules' arbejder, en astrologisk fortolkning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Alice A. Bailey<br />
Udkommet på dansk:<br />
Nationernes Skæbne, 1982<br />
En kompilation om seksualitet, 1988<br />
Esoterisk Psykologi, bind I, 1989<br />
Død<strong>en</strong> – det store ev<strong>en</strong>tyr (kompilation), 1990<br />
Blændværk – et verd<strong>en</strong>sproblem, 1991<br />
Hierarkiets fremtræd<strong>en</strong>, ashramernes eksternalisering, 1992<br />
Esoterisk Psykologi, bind II, 1993<br />
Kristi Tilsynekomst, 2. udgave, 1994<br />
Undervisning i d<strong>en</strong> nye tidsalder, 2. udgave, 1994<br />
<strong>Herkules'</strong> <strong>arbejder</strong>, <strong>en</strong> <strong>astrologisk</strong> <strong>fortolkning</strong>, 1995<br />
Fra intellekt til intuition, 1995<br />
En afhandling om Kosmisk Ild, 1996<br />
Telepati og det æteriske legeme, 2. udgave, 1996<br />
Stof til eftertanke (kompilation), 1996<br />
D<strong>en</strong> syv<strong>en</strong>de stråle (kompilation), 1997<br />
Breve om Okkult Meditation, 1997<br />
Sjæl<strong>en</strong>, livets kvalitet (kompilation), 1998<br />
Sjæl<strong>en</strong>s lys, Patanjalis Yoga Sutraer, 1998<br />
En afhandling om Hvid Magi, 2. udgave, 1998<br />
Sindslidelser (kompilation), 1998<br />
Strålerne og Indvielserne, 1998<br />
M<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s problemer, 1999<br />
Discipelskab i d<strong>en</strong> nye tidsalder, bind I, 1999<br />
De syv stråler (kompilation), 1999<br />
Indvielse, m<strong>en</strong>neskelig og solar, 2. udgave, 2000<br />
Karma og Dharma (kompilation), 2000<br />
Reinkarnation (kompilation), 2001<br />
Fra Betlehem til Golgata, Jesu indvielser, 2001<br />
Tj<strong>en</strong>este for m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> (kompilation), 2002<br />
Esoterisk Astrologi, 2. udgave, 2003<br />
Discipelskab i d<strong>en</strong> nye tidsalder, bind II, 2004<br />
Esoterisk Healing, 2. udgave, 2007<br />
2<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Alice A. Bailey<br />
<strong>Herkules'</strong> <strong>arbejder</strong><br />
En <strong>astrologisk</strong> <strong>fortolkning</strong><br />
ESOTERISK CENTER FORLAG<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
3
<strong>Herkules'</strong> <strong>arbejder</strong><br />
Originaltitel: The Labours of Hercules<br />
© Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
Trykt hos Narayana Press, Gylling<br />
ISBN 87-88365-18-2<br />
Oversættels<strong>en</strong> er et gruppearbejde<br />
D<strong>en</strong>ne bog er <strong>en</strong> g<strong>en</strong>givelse af artikler, som første gang blev udgivet i<br />
The Beacon i period<strong>en</strong> februar 1957 til august 1958.<br />
www.shop-ecf.dk<br />
info@shop-ecf.dk<br />
4<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
INDHOLD<br />
Side<br />
<strong>Herkules'</strong> <strong>arbejder</strong> - Zodiakk<strong>en</strong>.. . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />
Forord - Formålet med dette studium.. . . . . . . . . . . . . . . 9<br />
Discipl<strong>en</strong> Herkules - Myt<strong>en</strong>. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21<br />
1. arbejde - Vædder<strong>en</strong>, Aries<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de hopper. . . . . . . 35<br />
2. arbejde - Tyr<strong>en</strong>, Taurus<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> kret<strong>en</strong>siske tyr.. . . . . . . . . . . . . . 47<br />
3. arbejde - Tvillingerne, Gemini<br />
Indhøstning af Hesperidernes gyldne æbler. . . . . . . . . . . 63<br />
4. arbejde - Krebs<strong>en</strong>, Cancer<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af då<strong>en</strong> eller hind<strong>en</strong>. . . . . . . . . . . . . . . . 85<br />
5. arbejde - Løv<strong>en</strong>, Leo<br />
Ihjelslagning<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> nemeiske løve . . . . . . . . . . . . . . . 101<br />
6. arbejde - Jomfru<strong>en</strong>, Virgo<br />
Erobring<strong>en</strong> af Hippolytes bælte.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117<br />
7. arbejde - Vægt<strong>en</strong>, Libra<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af det erymantiske vildsvin. . . . . . . . . . 129<br />
8. arbejde - Skorpion<strong>en</strong>, Scorpio<br />
Tilintetgørels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> lernæiske hydra. . . . . . . . . . . . . . 145<br />
9. arbejde - Skytt<strong>en</strong>, Sagittarius<br />
Fordrivels<strong>en</strong> af de stymfaliske fugle. . . . . . . . . . . . . . . . . 161<br />
10. arbejde - St<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong>, Capricorn<br />
Ihjelslagning<strong>en</strong> af Cerberus, vogter<strong>en</strong> af Hades. . . . . . . . 175<br />
11. arbejde - Vandbærer<strong>en</strong>, Aquarius<br />
Udr<strong>en</strong>sning<strong>en</strong> af kong Augias' stalde. . . . . . . . . . . . . . . . 187<br />
12. arbejde - Fisk<strong>en</strong>e, Pisces<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af Geryons røde kvæg. . . . . . . . . . . . . . 201<br />
Formålet med studiet af Herkules-myt<strong>en</strong>. . . . . . . . . . . . . 211<br />
Samm<strong>en</strong>drag af lektierne der læres i zodiakk<strong>en</strong>s<br />
forskellige tegn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217<br />
Sjæl<strong>en</strong>s vej g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong>. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222<br />
Rejs<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem tegn<strong>en</strong>e. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
5
6<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
<strong>Herkules'</strong> <strong>arbejder</strong><br />
Zodiakk<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> Øverste skuede ud over m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es sønner, som er<br />
Guds sønner. Han så deres lys og så, hvor de stod på Vej<strong>en</strong>,<br />
som fører tilbage til Guds hjerte. Vej<strong>en</strong> svinger i <strong>en</strong> cirkels<br />
bue g<strong>en</strong>nem de tolv store porte, og cyklus efter cyklus åbnes<br />
port<strong>en</strong>e og lukkes port<strong>en</strong>e. Guds sønner, som er m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es<br />
sønner, drager videre.<br />
Svagt er lyset i begyndels<strong>en</strong>. Selvisk er t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s<strong>en</strong> i d<strong>en</strong><br />
m<strong>en</strong>neskelige stræb<strong>en</strong> og mørke de følg<strong>en</strong>de gerninger. Langsomt<br />
lærer m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e, og alt m<strong>en</strong>s de lærer, går de forbi<br />
port<strong>en</strong>es søjler ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>. Træg er forståels<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> i disciplin<strong>en</strong>s<br />
haller, som findes i hver <strong>en</strong>este del af d<strong>en</strong> kosmiske<br />
cirkels bue, opfattes sandhed<strong>en</strong> langsomt, læres d<strong>en</strong> nødv<strong>en</strong>dige<br />
lektie, lutres og belæres karakter<strong>en</strong>, indtil korset ses - det<br />
faste og v<strong>en</strong>t<strong>en</strong>de kors, der korsfæster m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es sønner,<br />
udstrakt på de kors, der v<strong>en</strong>ter dem, der tj<strong>en</strong>er og frelser.<br />
I fordums tid trådte et m<strong>en</strong>neske frem fra m<strong>en</strong>neskemasserne<br />
og tiltrak sig d<strong>en</strong> høje Ældstes iagttag<strong>en</strong>de blik, han som<br />
evigt står som d<strong>en</strong> Øverste i Herr<strong>en</strong>s Råd. Han v<strong>en</strong>dte sig mod<br />
<strong>en</strong>, som stod nær hans side og sagde: »Hvem er d<strong>en</strong> sjæl på livets<br />
vej, hvis lys nu svagt kan skimtes?«<br />
Hurtigt kom svaret: »Det er d<strong>en</strong> sjæl, som på livets vej oplever<br />
og søger det klare lys, som skinner fra det høje sted.«<br />
»Lad ham gå videre på sin vej, m<strong>en</strong> vogt nøje hans skridt.«<br />
De hurtigt svind<strong>en</strong>de æoner gik deres gang. Det store hjul<br />
drejede rundt, og m<strong>en</strong>s det drejede førtes d<strong>en</strong> søg<strong>en</strong>de sjæl ind<br />
på Vej<strong>en</strong>. Sid<strong>en</strong> h<strong>en</strong> kom der <strong>en</strong> dag, hvor d<strong>en</strong> Øverste i Herr<strong>en</strong>s<br />
Råd ig<strong>en</strong> drog d<strong>en</strong> søg<strong>en</strong>de sjæl mod sin sfære af strål<strong>en</strong>de<br />
liv.<br />
»Hvem på d<strong>en</strong>ne høje stræb<strong>en</strong>s vej er d<strong>en</strong>ne sjæl, hvis udstråling<br />
svagt skinner ig<strong>en</strong>nem?« Svaret kom: »En sjæl, som<br />
søger forståels<strong>en</strong>s lys, <strong>en</strong> kæmp<strong>en</strong>de sjæl.«<br />
»Sig til ham fra mig, at han skal komme tilbage d<strong>en</strong> and<strong>en</strong><br />
vej og så drage cirkl<strong>en</strong> rundt. Da vil han finde målet for sin<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
7
søg<strong>en</strong>. Vogt hans skridt nøje, og, når han har et forstå<strong>en</strong>de<br />
hjerte, et ivrigt sind og et dygtigt håndelag, da før ham til<br />
mig.«<br />
Og sekel efter sekel svandt h<strong>en</strong>. Det store hjul drejede<br />
rundt, og alt m<strong>en</strong>s det drejede, fortsatte alle m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es sønner,<br />
som er Guds sønner, på deres vej. Og som disse århundreder<br />
nu skred frem, dukkede der <strong>en</strong> gruppe m<strong>en</strong>nesker op, som<br />
langsomt drejede i modsat retning. De fandt Vej<strong>en</strong>. De gik<br />
ig<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong>e og kæmpede sig op mod bjergets top og h<strong>en</strong><br />
imod død<strong>en</strong>s og offerets sted. D<strong>en</strong> iagttag<strong>en</strong>de lærer så et<br />
m<strong>en</strong>neske træde frem fra d<strong>en</strong>ne skare og stige op på det faste<br />
kors med krav om handlinger at udføre, tj<strong>en</strong>este at yde Gud og<br />
m<strong>en</strong>nesker, og med villighed til at drage ad Vej<strong>en</strong> til Gud. Han<br />
stod foran d<strong>en</strong> høje Øverste, som <strong>arbejder</strong> i Herr<strong>en</strong>s Råd, og<br />
hørte <strong>en</strong> befaling udgå:<br />
»Adlyd lærer<strong>en</strong> på Vej<strong>en</strong>. Gør dig rede til de sidste prøver.<br />
Gå g<strong>en</strong>nem hver <strong>en</strong>kelt port, og i det område, som de åb<strong>en</strong>barer<br />
og bevogter, udfør det arbejde, der er behørigt for dette<br />
område. Lær således lekti<strong>en</strong> og begynd i kærlighed at tj<strong>en</strong>e<br />
jord<strong>en</strong>s m<strong>en</strong>nesker.« Så lød d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige befaling til lærer<strong>en</strong>:<br />
»Gør kandidat<strong>en</strong> rede. Giv ham de <strong>arbejder</strong>, han skal udføre,<br />
og sæt hans navn på d<strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de vejs tavler.«<br />
8<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
TIBETANEREN
Forord<br />
Formålet med dette studium<br />
D<strong>en</strong> stærke interesse, der i d<strong>en</strong>ne tid vises alt som vedrører det<br />
åndelige liv, er i sig selv berettigelse nok for det studium, som<br />
d<strong>en</strong>ne artikelserie lægger op til. Uanset d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, at<br />
akademisk og teologisk religion ikke længere har sin fordums<br />
tiltrækning, og til trods for oprøret mod organiseret religion<br />
har dragning<strong>en</strong> mod åndelige realiteter aldrig været så stærk<br />
som nu. Tid<strong>en</strong> for empirisk erfaring i stor målestok er nu over<br />
os, og overalt afviser mænd og kvinder derfor at tro og acceptere<br />
blindt, da de har besluttet sig til at vide. Accept af påtvungne<br />
dogmer viger nu for eksperim<strong>en</strong>ter<strong>en</strong>, og <strong>en</strong> guddommelig<br />
selvbestemmelse, der er baseret på <strong>en</strong> erk<strong>en</strong>dt <strong>en</strong>hed<br />
med det liv, i hvilket vi lever og røres og har vor vær<strong>en</strong>, træder<br />
i stedet for naivitet og overtro.<br />
Problemet for <strong>en</strong>hver lærer i dag er at finde frem til nye<br />
måder at udtrykke de gamle sandheder på, og at fremføre de<br />
gamle formler for åndelig udvikling på <strong>en</strong> sådan måde, at de<br />
vil få nyt og livskraftigt liv. I begge hemisfærer er der skrevet<br />
mange bøger om emnet discipelskabets vej, helliggørels<strong>en</strong>s<br />
vej og oplysning<strong>en</strong>s eller illumination<strong>en</strong>s vej. En ny fremsættelse<br />
af problemerne med h<strong>en</strong>syn til d<strong>en</strong>ne universelle vej og<br />
de dermed forbundne vanskeligheder har kun berettigelse, når<br />
anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> kan gøres praktisk og tidssvar<strong>en</strong>de. D<strong>en</strong> må også<br />
indbefatte målet, når problemerne til sin tid er overvundet, og<br />
d<strong>en</strong> må undgå d<strong>en</strong> kedsommelige g<strong>en</strong>tagelse af d<strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de<br />
livsregel, der udtrykkes i de to ord »vær god.« Ig<strong>en</strong> og<br />
ig<strong>en</strong> har vi fået at vide, at vi skal overvinde verd<strong>en</strong>s, kødets og<br />
djævel<strong>en</strong>s fristelser. I sindet hos Vest<strong>en</strong>s aspirant er der blevet<br />
opbygget <strong>en</strong> følelse af, at Vej<strong>en</strong> nødv<strong>en</strong>digvis består af el<strong>en</strong>dighed,<br />
selvfornægtelse og u<strong>en</strong>delige trængsler. Hans holdning<br />
er aktiv udhold<strong>en</strong>hed indtil det øjeblik, hvor han på mystisk<br />
og mirakuløs vis bryder ig<strong>en</strong>nem til <strong>en</strong> verd<strong>en</strong> af fred og<br />
overflod, hvor alle besværligheder hører op, hvor kødet ikke<br />
længere piner og plager, og hvor djævel<strong>en</strong> ophører med at ek-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
9
sistere før tid<strong>en</strong>. Dette er belønning<strong>en</strong> for ydmygt at underkaste<br />
sig <strong>en</strong> uransagelig skabers vilje.<br />
Der er dog i d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige bevidsthed <strong>en</strong> gry<strong>en</strong>de og<br />
voks<strong>en</strong>de forståelse af d<strong>en</strong> ibo<strong>en</strong>de guddommelighed og for,<br />
at m<strong>en</strong>nesket i sandhed er skabt i Guds billede og af natur er<br />
ét med sin Fader i himl<strong>en</strong>. Formålets og Plan<strong>en</strong>s idé er ved at<br />
blive forstået, og aspirant<strong>en</strong>s hele holdning til livet forandres<br />
hastigt. Helt sikkert skulle det nu være muligt at nå frem til et<br />
helhedsbillede der skildrer sjæl<strong>en</strong>s fremskridt fra uvid<strong>en</strong>hed<br />
til visdom og fra materielt begær til åndelig sejr, således at<br />
<strong>en</strong>d<strong>en</strong> kan ses fra begyndels<strong>en</strong> og et intellig<strong>en</strong>t samarbejde<br />
med sjæl<strong>en</strong>s h<strong>en</strong>sigt kan erstatte blind stræb<strong>en</strong>. Når dette sker,<br />
kan pilgrimm<strong>en</strong> gå fremad på sin vej med ansigtet v<strong>en</strong>dt mod<br />
lyset, strål<strong>en</strong>de af glæde.<br />
Beretning<strong>en</strong> om de dramatiske oplevelser, som fortid<strong>en</strong>s<br />
store Guds søn, Herkules eller Herakles, har erfaret, vil netop<br />
give os sådan et helhedsbillede. Det lader ing<strong>en</strong> faser af aspirant<strong>en</strong>s<br />
liv uberørt og sætter ham dog i forbindelse med kosmisk<br />
virke. D<strong>en</strong>ne beretnings tema viser sig at være så vidtspænd<strong>en</strong>de,<br />
at alle vi, som kæmper os ig<strong>en</strong>nem vor moderne<br />
tilværelse, kan finde anv<strong>en</strong>delse i vort eget liv for de prøver<br />
og prøvelser, de fejlslag og sejre, som d<strong>en</strong>ne helteskikkelse<br />
kom ud for, da han for århundreder sid<strong>en</strong> stred sig frem mod<br />
det samme mål, som vi gør. Ved at læse hans historie kan der<br />
vækkes ny interesse i d<strong>en</strong> forvirrede aspirants sind og tegnes<br />
et sådant billede af <strong>en</strong> universel fortløb<strong>en</strong>de udvikling og<br />
skæbne, at han vil gå fremad med nyt mod.<br />
Vi vil følge <strong>Herkules'</strong> historie og bestræbe os på at vise,<br />
hvorledes han i sine tolv <strong>arbejder</strong> spillede aspirant<strong>en</strong>s rolle på<br />
discipelskabets vej. På d<strong>en</strong>ne vej påtog han sig visse opgaver<br />
af symbolsk natur og g<strong>en</strong>nemlevede visse episoder og begiv<strong>en</strong>heder,<br />
som til alle tider skildrer karakter<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> skoling<br />
og af de evner, der k<strong>en</strong>detegner det m<strong>en</strong>neske, der nærmer sig<br />
frigørels<strong>en</strong>. Han står for d<strong>en</strong> inkarnerede, <strong>en</strong>dnu ikke fuldkomm<strong>en</strong>gjorte<br />
Guds søn, som klart tager hånd om d<strong>en</strong> lavere<br />
natur og villigt underkaster d<strong>en</strong>ne d<strong>en</strong> disciplin, som efterhånd<strong>en</strong><br />
vil fremkalde guddommelighed. Af det vildfarne, m<strong>en</strong> op-<br />
10<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
igtigt interesserede m<strong>en</strong>neske, som er intellig<strong>en</strong>t vid<strong>en</strong>de om<br />
det arbejde, der skal udføres, skabes <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>sfrelser.<br />
To store og dramatiske beretninger er til stadighed ned g<strong>en</strong>nem<br />
tiderne blevet holdt op for m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es øjne. I <strong>Herkules'</strong><br />
tolv <strong>arbejder</strong> skildres discipelskabets vej, og hans erfaringer<br />
forud for d<strong>en</strong> store afslutt<strong>en</strong>de indvielsescyklus vækker straks<br />
g<strong>en</strong>klang hos hver <strong>en</strong>este aspirant. G<strong>en</strong>nem Jesu Kristi liv og<br />
virke, d<strong>en</strong>ne strål<strong>en</strong>de og fuldkomm<strong>en</strong>gjorte Guds søn, som<br />
»er gået ind bag død<strong>en</strong>s forhæng for os, og har efterladt os et<br />
eksempel, for at vi skal gå i hans fodspor«, har vi fået <strong>en</strong> skildring<br />
af de fem trin på indvielsesvej<strong>en</strong>. Det er de højdepunkter,<br />
som discipl<strong>en</strong> er blevet forberedt til g<strong>en</strong>nem de tolv <strong>arbejder</strong>.<br />
Oraklet har talt, og ned g<strong>en</strong>nem tiderne har ordet lydt:<br />
M<strong>en</strong>neske, k<strong>en</strong>d dig selv. D<strong>en</strong>ne vid<strong>en</strong> er det <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de resultat<br />
på discipelskabets vej, og lønn<strong>en</strong> for alt <strong>Herkules'</strong> arbejde.<br />
Discipelskabets natur<br />
Det kunne her være af værdi, om vi kort overvejede begrebet<br />
discipelskab. Det er et ord, der til stadighed bruges blandt<br />
aspiranter i kristne lande, såvel som i ori<strong>en</strong>talske religioner.<br />
Discipelskab kunne defineres som slutstadiet på evolutionsvej<strong>en</strong><br />
og som d<strong>en</strong> periode i et m<strong>en</strong>neskes liv, hvor han helt klart<br />
er selvbevidst. Det er det stadium, på hvilket han fuldt bevidst<br />
forpligter sig til at bringe d<strong>en</strong> lavere natur ind under sjæl<strong>en</strong>s<br />
vilje (som i sit væs<strong>en</strong> er Guds vilje). På d<strong>en</strong>ne vej underkaster<br />
han sig <strong>en</strong> forceret proces, således at sjæl<strong>en</strong>s blomst kan udfoldes<br />
hurtigere. At m<strong>en</strong>neskets fuldkomm<strong>en</strong>hed er uundgåelig<br />
ligger bag hans beredvillighed til at gøre forsøget med at<br />
betræde Vej<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne fuldkomm<strong>en</strong>hed kan opnås på to måder.<br />
D<strong>en</strong> kan være resultatet af <strong>en</strong> langsom og støt evolutionær<br />
vækst, båret frem i samklang med natur<strong>en</strong>s love, cyklus efter<br />
cyklus, indtil d<strong>en</strong> skjulte Gud efterhånd<strong>en</strong> kan ses i m<strong>en</strong>nesket<br />
og i universet. Eller d<strong>en</strong> kan være resultatet af systematisk flid<br />
og disciplin hos aspirant<strong>en</strong>, hvilket bevirker <strong>en</strong> hurtigere udfoldelse<br />
af sjæl<strong>en</strong>s kraft og liv.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
11
I <strong>en</strong> analyse af discipelskabet er dette blevet defineret som<br />
»et psykisk opløsningsmiddel, der fjerner alle slagger og kun<br />
lader det pure guld blive tilbage.« Det er <strong>en</strong> forædlingsproces,<br />
<strong>en</strong> sublimerings- og forvandlingsproces, der støt skrider frem,<br />
indtil langt om længe transfiguration<strong>en</strong>s og illumination<strong>en</strong>s<br />
bjerg nås. De skjulte mysterier og de kræfter, der ligger lat<strong>en</strong>t<br />
i m<strong>en</strong>nesket, må nødv<strong>en</strong>digvis opdages, og de kræver at blive<br />
anv<strong>en</strong>dt på <strong>en</strong> guddommelig måde og i over<strong>en</strong>sstemmelse med<br />
d<strong>en</strong> guddommelige h<strong>en</strong>sigt, intellig<strong>en</strong>t opfattet. Når de anv<strong>en</strong>des<br />
på d<strong>en</strong>ne måde, vil discipl<strong>en</strong> erk<strong>en</strong>de, at han er i kontakt<br />
med universelle og tilsvar<strong>en</strong>de guddommelige <strong>en</strong>ergier og<br />
kræfter, der ligger bag aktivitet<strong>en</strong> i natur<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong>. På d<strong>en</strong>ne<br />
måde <strong>arbejder</strong> discipl<strong>en</strong> under evolution<strong>en</strong>s plan og sam<strong>arbejder</strong><br />
med d<strong>en</strong> store »skare af vidner«, der g<strong>en</strong>nem styrk<strong>en</strong> af<br />
deres opmærksomhed, og som resultat af det, de har opnået,<br />
udgør de høje troner, magter og kræfter, g<strong>en</strong>nem hvilke det<br />
Ene liv leder al skabelse fremad mod <strong>en</strong> strål<strong>en</strong>de fuldbyrdelse.<br />
Sådan er det mål, som Herkules arbejdede h<strong>en</strong> imod, og sådan<br />
er det mål, der ligger foran m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> som helhed,<br />
og hvis <strong>en</strong>delige fuldførelse som gruppe vil være resultatet af<br />
de mange individuelle fuldkomm<strong>en</strong>gørelser.<br />
Astrologiske samm<strong>en</strong>hænge<br />
Et sekundært formål med dette studium er at forelægge et<br />
aspekt af astrologi<strong>en</strong>, der afviger fra det, der sædvanligvis<br />
fremhæves. Vi vil følge <strong>Herkules'</strong> historie, m<strong>en</strong>s han bevægede<br />
sig g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong>s tolv tegn. I hvert tegn udtrykte han<br />
dette tegns karakteristika, og i hvert tegn erhvervede han ny<br />
vid<strong>en</strong> om sig selv og viste g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> vid<strong>en</strong> tegnets magt,<br />
samt opnåede de evner, som dette tegn tildeler. I hvert af tegn<strong>en</strong>e<br />
ser vi, at han overvinder sine naturlige t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ser, behersker<br />
og styrer sin skæbne og beviser, at stjernerne giver tilbøjelighed,<br />
m<strong>en</strong> de styrer ikke.<br />
D<strong>en</strong> form for astrologi, som jeg tror vil afløse d<strong>en</strong> almindelige<br />
astrologi, der beskæftiger sig med horoskoper, er d<strong>en</strong>, der<br />
fremstiller syntes<strong>en</strong> af kosmiske begiv<strong>en</strong>heder, som har deres<br />
12<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
efleksion i det planetariske liv, i m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s liv som<br />
helhed, og i det <strong>en</strong>kelte m<strong>en</strong>neskes liv, m<strong>en</strong>nesket, der altid er<br />
mikrokosmos for makrokosmos. D<strong>en</strong>ne form for astrologi holder<br />
sig primært ind<strong>en</strong> for udvikling<strong>en</strong> af plan<strong>en</strong> for tidsaldr<strong>en</strong>e;<br />
dette åb<strong>en</strong>barer histori<strong>en</strong> i det små med h<strong>en</strong>syn til m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong> et mere omfatt<strong>en</strong>de studium af tidsaldr<strong>en</strong>e og<br />
tiderne kunne måske give os <strong>en</strong> større forståelse af Guds h<strong>en</strong>sigt.<br />
Der ligger <strong>en</strong> umådelig stor fortid bag m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>;<br />
æoner er kommet og gået; tilværels<strong>en</strong>s hjul drejer uophørligt,<br />
og bestandigt åbner sig livets skriftrulle, og vi føres fremad,<br />
drevet af <strong>en</strong> tilbagev<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de kraft h<strong>en</strong> imod et nyere aspekt af<br />
målet og <strong>en</strong> større vision og forståelse. D<strong>en</strong> konc<strong>en</strong>tration på<br />
det personlige horoskop og d<strong>en</strong> store interesse, som de <strong>en</strong>kelte<br />
viser med h<strong>en</strong>syn til deres egne små affærer, er måske naturlig<br />
og normal, m<strong>en</strong> det er ikke desto mindre snæversynet. Bevidsthed<strong>en</strong><br />
om, at vi er integrerede dele af et større hele, og<br />
vid<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> guddommelige helhed er det <strong>en</strong>este, der kan<br />
åb<strong>en</strong>bare d<strong>en</strong> større h<strong>en</strong>sigt. Det er disse ideer, der til sidst må<br />
fortrænge vor konc<strong>en</strong>tration på det personlige. Vore små livshistorier<br />
må forsvinde i det større billede. Astrologisk g<strong>en</strong>nemspillede<br />
Herkules hver <strong>en</strong>este aspirants livshistorie og viste,<br />
hvilk<strong>en</strong> rolle d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte skal spille i det evige virke.<br />
En stor lærer fra Øst<strong>en</strong> har i forbindelse med zodiakk<strong>en</strong> og<br />
astrologi fremsat disse tankevækk<strong>en</strong>de ord:<br />
»At astrologi er <strong>en</strong> vid<strong>en</strong>skab, og d<strong>en</strong> komm<strong>en</strong>de vid<strong>en</strong>skab,<br />
er sandt. At astrologi i sit højeste aspekt og i sin<br />
sande <strong>fortolkning</strong> til sidst vil sætte m<strong>en</strong>nesket i stand til<br />
at fokusere sin forståelse og fungere rigtigt er ligeledes<br />
sandt. At der i det, som astrologi<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> komm<strong>en</strong>de tid<br />
vil åb<strong>en</strong>bare, vil erk<strong>en</strong>des hemmelighed<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> sande<br />
koordinering mellem sjæl og form, er desud<strong>en</strong> korrekt.<br />
M<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne astrologi er <strong>en</strong>dnu ikke blevet opdaget. For<br />
meget bliver overset, og for lidt erk<strong>en</strong>des til at astrologi<strong>en</strong><br />
bliver d<strong>en</strong> eksakte vid<strong>en</strong>skab, som mange påberåber<br />
sig eller gør krav på. Dette krav vil opfyldes til <strong>en</strong> s<strong>en</strong>ere<br />
tid, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne tid er <strong>en</strong>dnu ikke kommet.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
13
Astrologi, som d<strong>en</strong> praktiseres nu, er dømt til undergang<br />
på grund af d<strong>en</strong> hurtighed, hvormed sjæle behersker<br />
deres personligheder. At stille sjæl<strong>en</strong>s horoskop vil<br />
ikke være baseret på vor tredim<strong>en</strong>sionelle vid<strong>en</strong>, for lov<strong>en</strong>e<br />
for tid og rum har ing<strong>en</strong> magt over sjæl<strong>en</strong>.« Esoterisk<br />
Astrologi.<br />
Derfor vil vi ved dette studium beskæftige os med <strong>en</strong> ikke-matematisk<br />
astrologi, der ikke har nog<strong>en</strong> relation til opstilling af<br />
horoskoper. D<strong>en</strong> vil befatte sig med de tolv <strong>en</strong>ergityper, g<strong>en</strong>nem<br />
hvilke der kan opnås bevidsthed om d<strong>en</strong> guddommelige<br />
virkelighed ved hjælp af form<strong>en</strong>. Herkules nåede ikke frem til<br />
d<strong>en</strong>ne vid<strong>en</strong> i <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> fjern himmel eller i <strong>en</strong> subjektiv<br />
tilstand. Han opnåede forståelse af sin eg<strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de<br />
guddommelighed, m<strong>en</strong>s han var i sin fysiske krop, hæmmet og<br />
begrænset af de anlæg, der blev tildelt ham af det tegn, hvori<br />
han udførte sit arbejde. Der gives os et billede af <strong>en</strong> guddommelig<br />
selvrealisation, der udfolder sig g<strong>en</strong>nem overvindelse af<br />
form<strong>en</strong> og beherskelse af materi<strong>en</strong>. Ved at studere discipl<strong>en</strong><br />
Herkules og verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong> Kristus får vi således <strong>en</strong> fuldstændig<br />
billedlig fremstilling af de sidste udviklingstrin, der<br />
ligger foran os alle. De fem store indvielser, der skildres for<br />
os i Jesu Kristi historie, behandles ikke her, m<strong>en</strong> er emnet for<br />
<strong>en</strong> and<strong>en</strong> bog (From Bethlehem to Calvary).<br />
Når vi studerer beretning<strong>en</strong> om Herkules og vandrer med<br />
ham g<strong>en</strong>nem de tolv <strong>arbejder</strong> rundt i himl<strong>en</strong>s store zodiak, vil<br />
vi nærme os emnet fra to vinkler: ud fra d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte aspirant<br />
og ud fra m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> som helhed. M<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong> som<br />
helhed kan nu anses for at have nået aspirantstadiet, d<strong>en</strong> intellig<strong>en</strong>te<br />
søg<strong>en</strong>des stadium, stadiet, som k<strong>en</strong>detegner det m<strong>en</strong>neske,<br />
der har udviklet sit sind og koordineret sine evner m<strong>en</strong>talt,<br />
emotionelt og fysisk, har udtømt sine interesser for fænom<strong>en</strong>ernes<br />
verd<strong>en</strong>, og som derfor ser sig om efter <strong>en</strong> udvej, der<br />
fører ind i et bredere bevidsthedsområde og ind i et mere sikkert<br />
virkefelt. Dette stadium er ned g<strong>en</strong>nem tiderne altid kommet<br />
til udtryk hos de fremskredne individer, m<strong>en</strong> aldrig før<br />
har selve d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige race været i d<strong>en</strong>ne tilstand. Heri<br />
14<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
ligger underet i fortid<strong>en</strong>s sejre, og heri ligger nutid<strong>en</strong>s mulighed.<br />
Verd<strong>en</strong>sdiscipl<strong>en</strong> i dag<br />
De prøver, som Herkules villigt underkastede sig, og de <strong>arbejder</strong>,<br />
som han sommetider tankeløst kastede sig ud i, er mulige<br />
for mange tusinde nu. Det vil også vise sig, at de forskellige<br />
detaljer i d<strong>en</strong> dramatiske og ofte morsomme historie om hans<br />
anstr<strong>en</strong>gelser på opstigning<strong>en</strong>s vej, på mærkelig vis kan anv<strong>en</strong>des<br />
på moderne forhold. Enhver af os er <strong>en</strong> vord<strong>en</strong>de Herkules,<br />
og <strong>en</strong>hver af os står over for nøjagtigt de samme <strong>arbejder</strong>;<br />
<strong>en</strong>hver af os skal nå det samme mål og fuldføre vandring<strong>en</strong><br />
g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> samme cirkel i zodiakk<strong>en</strong>. Det arbejde, der<br />
skal gøres, har som sit vigtigste formål at fjerne al frygt og at<br />
opnå herredømme over d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige naturs medfødte<br />
kræfter. Disse må Herkules stå ansigt til ansigt med i alle tænkelige<br />
kombinationer, ind<strong>en</strong> han bestiger indvielsesbjerget i<br />
Capricorn og bliver m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s tj<strong>en</strong>er.<br />
Konkurr<strong>en</strong>cem<strong>en</strong>talitet og selviske mål skal fuldstændigt<br />
forvandles og udryddes, og vi ser, at Herkules er ved at lære<br />
lekti<strong>en</strong>, at det at tage noget for sit eget adskilte selv ikke er <strong>en</strong><br />
gudesøns opgave. Han må erk<strong>en</strong>de sig selv som <strong>en</strong>keltindivid<br />
for da at opdage, at individualisme på intellig<strong>en</strong>t vis må ofres<br />
til gavn for grupp<strong>en</strong>. Han opdager også, at personlig grådighed<br />
ikke hører hjemme i livet hos d<strong>en</strong> aspirant, der søger frigørelse<br />
fra d<strong>en</strong> stadigt tilbagev<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de livscyklus og d<strong>en</strong> vedvar<strong>en</strong>de<br />
korsfæstelse på materi<strong>en</strong>s kors. K<strong>en</strong>detegn<strong>en</strong>e hos det<br />
m<strong>en</strong>neske, der er helt optaget af formlivet og står under materi<strong>en</strong>s<br />
herredømme, er frygt, individualisme, konkurr<strong>en</strong>cem<strong>en</strong>talitet<br />
og grådighed. Disse eg<strong>en</strong>skaber må vige for åndelig tillid,<br />
samarbejdsvilje, gruppebevidsthed og uselviskhed. Det er<br />
d<strong>en</strong> lære, Herkules bringer til os, og det er demonstration<strong>en</strong> af<br />
gudslivet, som det udfolder sig i skabelsesprocess<strong>en</strong>, og som<br />
blomstrer stadigt skønnere for hver gang, at gudslivet tager<br />
cirkl<strong>en</strong> rundt i zodiakk<strong>en</strong>, hvilket ifølge astronomerne tager<br />
25.000 år.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
15
Dette er beretning<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> kosmiske Kristus, korsfæstet<br />
på himl<strong>en</strong>s faste kors; dette er beretning<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> historiske<br />
Kristus, som d<strong>en</strong> er givet os i evangelierne, og som d<strong>en</strong> udspillede<br />
sig i Palæstina for 2.000 år sid<strong>en</strong>; dette er beretning<strong>en</strong><br />
om d<strong>en</strong> individuelle Kristus, korsfæstet på materi<strong>en</strong>s kors, og<br />
inkarneret i hvert <strong>en</strong>este m<strong>en</strong>neske, Gud i materi<strong>en</strong>. Dette er<br />
beretning<strong>en</strong> om vort solsystem, om vor planet og om m<strong>en</strong>nesket.<br />
Når vi ser d<strong>en</strong> stjernestrøede himmel over os, ser vi således<br />
evigt billedet af dette store drama, som beretning<strong>en</strong> om<br />
Herkules belyser i alle <strong>en</strong>keltheder for aspirant<strong>en</strong>.<br />
Hovedtanker<br />
Her kan der gives fire hovedtanker, som udtrykker d<strong>en</strong> h<strong>en</strong>sigt,<br />
der ligger bag skabelsesprocess<strong>en</strong> og målet for både d<strong>en</strong><br />
kosmiske Kristus og d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte aspirant. De giver os nøgl<strong>en</strong><br />
til udarbejdels<strong>en</strong> af Plan<strong>en</strong>. Tilsamm<strong>en</strong> udgør de d<strong>en</strong> fulde beretning<br />
om forholdet mellem ånd og materie, mellem liv og<br />
form og mellem sjæl og legeme.<br />
Første hovedtanke: »Natur<strong>en</strong> udtrykker usynlige <strong>en</strong>ergier<br />
g<strong>en</strong>nem synlige former.« Bag d<strong>en</strong> objektive verd<strong>en</strong> af fænom<strong>en</strong>er,<br />
m<strong>en</strong>neskelige eller solare, små eller store, organiske<br />
eller uorganiske ligger <strong>en</strong> subjektiv verd<strong>en</strong> af kræfter, som er<br />
ansvarlige for d<strong>en</strong> ydre form. Bag d<strong>en</strong> ydre materielle skal findes<br />
et umådeligt stort rige af VÆREN, og det er d<strong>en</strong>ne verd<strong>en</strong><br />
af lev<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergier, som både religion<strong>en</strong> og vid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong> nu er<br />
ved at trænge ind i. Alt det ydre og håndgribelige er et symbol<br />
på indre skab<strong>en</strong>de kræfter, og det er d<strong>en</strong>ne idé, der ligger bag<br />
hele symbollær<strong>en</strong>. Et symbol er <strong>en</strong> ydre og synlig form af <strong>en</strong><br />
indre og åndelig virkelighed.<br />
Det er dette vekselspil mellem d<strong>en</strong> ydre form og det indre<br />
liv, som Herkules kæmper med. Han k<strong>en</strong>dte sig selv som form<strong>en</strong>,<br />
som symbolet, for d<strong>en</strong> dominer<strong>en</strong>de lavere materielle natur<br />
gjorde sig gæld<strong>en</strong>de med d<strong>en</strong> lethed, der skyldes, at d<strong>en</strong><br />
har været udtrykt i umindelige tider. Samtidig vidste han, at<br />
det var hans opgave at udtrykke åndelig vær<strong>en</strong> og <strong>en</strong>ergi. Han<br />
måtte vide, som <strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning og af erfaring, at han var<br />
16<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Gud imman<strong>en</strong>t; at han var selvet i tæt forbindelse med ikkeselvet;<br />
at han måtte eksperim<strong>en</strong>tere med lov<strong>en</strong> om årsag og<br />
virkning, og det ud fra d<strong>en</strong>, der igangsætter årsager for at<br />
frembringe intellig<strong>en</strong>te virkninger. Han bevægede sig g<strong>en</strong>nem<br />
de tolv tegn i zodiakk<strong>en</strong>, alt m<strong>en</strong>s han kæmpede for at arbejde<br />
subjektivt og forsøgte at afvise d<strong>en</strong> ydre håndgribelige forms<br />
drag<strong>en</strong>de tillokkelser.<br />
D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> hovedtanke kan udtrykkes i ord<strong>en</strong>e: »Ide<strong>en</strong> om<br />
<strong>en</strong> skjult guddom findes i hjertet af alle religioner.« Dette er<br />
d<strong>en</strong> mystiske forståelse og målet for m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s fortsatte<br />
søg<strong>en</strong> ned g<strong>en</strong>nem tiderne. Ekspon<strong>en</strong>terne for verd<strong>en</strong>sreligionerne<br />
har i deres undervisning indbefattet ét aspekt af d<strong>en</strong>ne<br />
søg<strong>en</strong>, idet de accepterer Gud selv som <strong>en</strong> grundlægg<strong>en</strong>de forudsætning<br />
og med deres hjertes kærlighed, h<strong>en</strong>giv<strong>en</strong>hed og<br />
tilbedelse beviser virkelighed<strong>en</strong> af hans eksist<strong>en</strong>s. De vidnesbyrd<br />
fra mystikerne af alle racer til alle tider er så omfatt<strong>en</strong>de,<br />
at de al<strong>en</strong>e udgør <strong>en</strong> samling beviste k<strong>en</strong>dsgerninger, der er<br />
uomtvistelige.<br />
De vid<strong>en</strong>skabelige forskere har søgt at finde sandhed<strong>en</strong><br />
g<strong>en</strong>nem kundskab om form<strong>en</strong>, og har bragt os i <strong>en</strong> position<br />
med bred vid<strong>en</strong> og <strong>en</strong> sideløb<strong>en</strong>de opfattelse af vor dybe uvid<strong>en</strong>hed.<br />
Vi har lært meget om Guds ydre klædedragt g<strong>en</strong>nem<br />
fysik, kemi, biologi og andre vid<strong>en</strong>skaber, m<strong>en</strong> vi har kæmpet<br />
os ind i et område, hvor alt synes at være hypoteser og følgeslutninger.<br />
Alt, hvad vi med sikkerhed ved, er, at alle former<br />
er aspekter af <strong>en</strong>ergi, at der er et samspil mellem og <strong>en</strong> påvirkning<br />
af <strong>en</strong>ergier på vor planet, at planet<strong>en</strong> selv er <strong>en</strong> <strong>en</strong>ergi<strong>en</strong>hed<br />
samm<strong>en</strong>sat af utallige <strong>en</strong>ergi<strong>en</strong>heder, og at m<strong>en</strong>nesket<br />
selv på samme måde er <strong>en</strong> samling af kræfter, der bevæger sig<br />
i <strong>en</strong> verd<strong>en</strong> af kraft. Det er hertil, at vid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong> så vidunderligt<br />
har ført os, og det er også her, at astrolog<strong>en</strong>, okkultist<strong>en</strong>,<br />
idealist<strong>en</strong> og mystiker<strong>en</strong> mødes og bærer vidnesbyrd om <strong>en</strong><br />
skjult guddom, om et lev<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong>, om et universelt sind, og<br />
om <strong>en</strong> c<strong>en</strong>tral <strong>en</strong>ergi.<br />
I det drama, der oprulles på himmelhvælvet, i d<strong>en</strong> vid<strong>en</strong>skabelige<br />
forskers konklusioner, i astrologernes matematiske<br />
udregninger og i mystiker<strong>en</strong>s vidnesbyrd, kan vi imidlertid se<br />
<strong>en</strong> stadig frembryd<strong>en</strong>de manifestation af d<strong>en</strong>ne skjulte gud-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
17
dom. Ved at studere historie, filosofi og samm<strong>en</strong>lign<strong>en</strong>de religionsvid<strong>en</strong>skab<br />
ser vi lidt efter lidt d<strong>en</strong>ne guddoms plan på<br />
bemærkelsesværdig måde blive åb<strong>en</strong>baret. I Sol<strong>en</strong>s passage<br />
g<strong>en</strong>nem de tolv dyrekredstegn kan vi se plan<strong>en</strong>s <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de<br />
opbygning, fokusering<strong>en</strong> af <strong>en</strong>ergierne og vækst<strong>en</strong> i udvikling<strong>en</strong><br />
h<strong>en</strong> imod det guddommelige. Nu <strong>en</strong>delig, i det tyv<strong>en</strong>de<br />
århundrede er det objektive og det subjektive blevet så tæt<br />
forbundet og samm<strong>en</strong>smeltet, at det nærmest er umuligt at<br />
sige, hvor det <strong>en</strong>e begynder, og det andet <strong>en</strong>der. Det slør, der<br />
gemmer d<strong>en</strong> skjulte guddom, er ved at slides tyndt, og det arbejde,<br />
der udføres af dem, der har opnået vid<strong>en</strong>, dem, der udfører<br />
Kristi og hans kirkes program og planerne af d<strong>en</strong> skjulte<br />
skare af verd<strong>en</strong>s<strong>arbejder</strong>e, rishierne og det okkulte Hierarki på<br />
vor planet, fokuseres nu på at føre m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> ind på discipelskabets<br />
vej og på at uddanne mange af de mere fremskredne,<br />
så de kan blive d<strong>en</strong> nye tidsalders kyndige og indviede.<br />
Således vil m<strong>en</strong>nesker gå ud af lærdomm<strong>en</strong>s hal og ind i<br />
visdomm<strong>en</strong>s hal, fra området af det uvirkelige til det virkelige<br />
og fra det ydre mørke i fænom<strong>en</strong>verd<strong>en</strong><strong>en</strong> ind i det lys, der altid<br />
skinner i ånd<strong>en</strong>s rige.<br />
D<strong>en</strong> tredje hovedtanke giver os et fingerpeg om metod<strong>en</strong>.<br />
Ned g<strong>en</strong>nem tiderne har ord<strong>en</strong>e lydt: »Jeg er ham. . . der vækker<br />
d<strong>en</strong> tavse beskuer.« Det er blevet klart for søg<strong>en</strong>de ind<strong>en</strong><br />
for alle områder, at der i alle former findes <strong>en</strong> tilskyndelse til<br />
at udtrykke sig intellig<strong>en</strong>t, og <strong>en</strong> vis lev<strong>en</strong>de kraft, som vi kalder<br />
bevidsthed, og som i m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong> tager form som<br />
selvbevidsthed. Når d<strong>en</strong>ne selvbevidsthed er fuldt udviklet,<br />
sætter d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>nesket i stand til at opdage, at d<strong>en</strong> skjulte guddom<br />
i universet er af samme natur som d<strong>en</strong> skjulte guddom i<br />
hans eget indre, om<strong>en</strong>d u<strong>en</strong>deligt langt større i grad og bevidsthed.<br />
M<strong>en</strong>nesket kan da bevidst blive tilskuer<strong>en</strong>, beskuer<strong>en</strong>,<br />
d<strong>en</strong>, der opfatter. Han id<strong>en</strong>tificerer sig ikke længere med<br />
materi<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> er d<strong>en</strong>, der anv<strong>en</strong>der d<strong>en</strong> som et middel til at<br />
udtrykke sig.<br />
Når dette stadium er nået, begynder de store <strong>arbejder</strong>, og<br />
krig<strong>en</strong> føres nu bevidst. M<strong>en</strong>nesket trækkes i to retninger.<br />
Van<strong>en</strong> lokker ham til at id<strong>en</strong>tificere sig med form<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> nye<br />
forståelse tvinger ham til at id<strong>en</strong>tificere sig med sjæl<strong>en</strong>. Deref-<br />
18<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
ter finder <strong>en</strong> nyori<strong>en</strong>tering sted, og der indledes <strong>en</strong> ny og selvstyret<br />
kraftanstr<strong>en</strong>gelse, d<strong>en</strong>, der skildres for os i beretning<strong>en</strong><br />
om Herkules, solgud<strong>en</strong>. I det øjeblik, da d<strong>en</strong> intellektuelle højde<br />
er opnået, vågner d<strong>en</strong> »tavse beskuer« til aktivitet. Herkules<br />
begynder på sine <strong>arbejder</strong>. M<strong>en</strong>nesket, som hidtil bare er<br />
blevet revet med af det evolutionære tidevands tilskyndelse og<br />
styret af begær efter oplevelser og materielle besiddelser,<br />
kommer nu under kontrol af sin guddommelige beboer. Han<br />
dukker op som aspirant<strong>en</strong>, v<strong>en</strong>der om og går i modsat retning.<br />
Han begynder at arbejde sig g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong>s tolv tegn,<br />
m<strong>en</strong> nu <strong>arbejder</strong> han fra Aries til Pisces via Taurus (mod uret)<br />
i stedet for at arbejde på m<strong>en</strong>neskets sædvanlige retrograde<br />
måde fra Aries til Taurus via Pisces (med uret).<br />
Til sidst vil livets ændrede fokusering og d<strong>en</strong> stadige anstr<strong>en</strong>gelse<br />
med h<strong>en</strong>syn til de tolv <strong>arbejder</strong> i de tolv tegn gøre<br />
det muligt for discipl<strong>en</strong> at blive d<strong>en</strong> triumfer<strong>en</strong>de sejrherre.<br />
Da kan han forstå betydning<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> fjerde hovedtanke og<br />
kan udbryde i samklang med d<strong>en</strong> kosmiske guddom: »Lyt til<br />
d<strong>en</strong>ne store hemmelighed. Skønt jeg står over fødsel og g<strong>en</strong>fødsel,<br />
eller lov<strong>en</strong>, da jeg er herre over alt, som er, for alt udgår<br />
fra mig, ønsker jeg dog at vise mig i mit eget univers og<br />
bliver derfor født ved min eg<strong>en</strong> kraft og tanke og vilje.« (Bhagavad<br />
Gita, samlet og tilrettelagt af Yogi Ramacharaka).<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
19
20<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Discipl<strong>en</strong> Herkules<br />
Myt<strong>en</strong><br />
Han stod foran sin lærer. Vagt forstod han, at han befandt sig<br />
midt i <strong>en</strong> krise, og at d<strong>en</strong> ville føre til <strong>en</strong> ændring i tale, i holdning<br />
og i plan. Lærer<strong>en</strong> betragtede ham grundigt og syntes<br />
godt om ham.<br />
»Dit navn«, sagde han og v<strong>en</strong>tede på svar.<br />
»Herakles«, kom svaret »eller Herkules. Det siges, at det<br />
betyder Heras usædvanlige herlighed, sjæl<strong>en</strong>s udstråling og<br />
glans. Hvad er sjæl<strong>en</strong>, O lærer? Sig mig sandhed<strong>en</strong>.«<br />
»D<strong>en</strong>ne din sjæl vil du opdage, alt m<strong>en</strong>s du udfører din opgave<br />
og finder og bruger d<strong>en</strong> natur, som er din. Hvem er dine<br />
forældre? Sig mig det, min søn.«<br />
»Min fader er guddommelig. Jeg k<strong>en</strong>der ham ikke, ud over<br />
dette, at jeg i mit indre ved, at jeg er hans søn. Min moder er<br />
jordisk. Jeg k<strong>en</strong>der h<strong>en</strong>de godt, hun har gjort mig til det, du<br />
ser. Ligeledes, O mit livs lærer, er jeg også d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e af et tvillingepar.<br />
Der er <strong>en</strong> til, som ligner mig. Også ham k<strong>en</strong>der jeg<br />
godt, og dog k<strong>en</strong>der jeg ham ikke. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e er af jord<strong>en</strong>, og<br />
derfor jordisk, d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> er <strong>en</strong> Guds søn.«<br />
»Hvad med din uddannelse, Herkules, min søn? Hvad kan<br />
du, og hvorledes er du blevet oplært?«<br />
»I alle færdigheder er jeg kyndig, jeg er godt oplært, godt<br />
uddannet, godt vejledt og godt k<strong>en</strong>dt. Jeg k<strong>en</strong>der alle bøger,<br />
såvel som alle kunstarter og vid<strong>en</strong>skaber; anstr<strong>en</strong>gelserne i<br />
mark<strong>en</strong> er mig velk<strong>en</strong>dte, såvel som dygtighed<strong>en</strong> hos dem, der<br />
kan tillade sig at rejse ud og lære m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e at k<strong>en</strong>de. Jeg<br />
k<strong>en</strong>der mig selv som én, der tænker, føler og lever.«<br />
»Én ting, O lærer, må jeg fortælle dig for ikke at føre dig<br />
bag lyset. Sag<strong>en</strong> er, at jeg for ikke så længe sid<strong>en</strong> ihjelslog<br />
alle, der underviste mig i fortid<strong>en</strong>. Jeg dræbte mine lærere, og<br />
i min søg<strong>en</strong> efter frihed står jeg nu frit. Jeg søger at k<strong>en</strong>de mig<br />
selv, ind<strong>en</strong> i mig selv og g<strong>en</strong>nem mig selv.«<br />
»Min søn, det var <strong>en</strong> visdomsdåd, og nu kan du stå fri. Gå i<br />
gang med at arbejde, og husk undervejs, at når hjulet drejer<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
21
for sidste gang, kommer død<strong>en</strong>s mysterium, glem ikke dette.<br />
Hvor gammel er du, min søn?«<br />
»Jeg var blevet att<strong>en</strong> somre, da jeg dræbte løv<strong>en</strong>, og sid<strong>en</strong><br />
da har jeg båret d<strong>en</strong>s skind. S<strong>en</strong>ere, da jeg var <strong>en</strong>ogtyve, mødte<br />
jeg min brud. I dag står jeg foran dig - tredobbelt fri - fri af<br />
mine tidligere lærere, fri for frygt<strong>en</strong> for frygt og i sandhed fri<br />
for alt begær.«<br />
»Pral ikke, min søn, m<strong>en</strong> bevis for mig natur<strong>en</strong> af d<strong>en</strong>ne<br />
frihed, som du føler. Når du ig<strong>en</strong> kommer til Leo, vil du møde<br />
løv<strong>en</strong>. Hvad vil du gøre? Når du ig<strong>en</strong> kommer til Gemini, vil<br />
de lærere, som du slog ihjel, krydse din vej. Har du for alvor<br />
ladt dem bag dig? Hvad vil du gøre? Ig<strong>en</strong> i Scorpio vil du<br />
kæmpe med begæret. Vil du stå frit, eller vil slang<strong>en</strong> møde dig<br />
med sin træskhed og trække dig ned til jord<strong>en</strong>. Hvad vil du<br />
gøre? Gør dig rede til at føre bevis for dine ord og din frihed.<br />
Pral ikke, min søn, m<strong>en</strong> vis mig din frihed og dit dybe ønske<br />
om at tj<strong>en</strong>e.«<br />
Lærer<strong>en</strong> sad i tavshed, og Herkules trådte tilbage og stod<br />
foran d<strong>en</strong> første store port. Da talte d<strong>en</strong> Øverste, som sad i<br />
Herr<strong>en</strong>s Råd, til lærer<strong>en</strong> og bød ham hidkalde guderne, så de<br />
kunne være vidne til d<strong>en</strong> nye discipels stræb<strong>en</strong> og s<strong>en</strong>de ham<br />
af sted på Vej<strong>en</strong>. Lærer<strong>en</strong> kaldte. Guderne svarede. De kom og<br />
skænkede Herkules deres gaver og gav ham mange vise råd,<br />
for de k<strong>en</strong>dte opgav<strong>en</strong>, der lå forude, og farerne på Vej<strong>en</strong>.<br />
Minerva rakte ham <strong>en</strong> klædning, hun selv havde vævet, <strong>en</strong><br />
klædning, der passede godt og var af sjæld<strong>en</strong> fin skønhed.<br />
Han tog d<strong>en</strong> på, triumfer<strong>en</strong>de og stolt, i sin unge jubel måtte<br />
han vise sig.<br />
En brystplade af guld havde Vulcan smedet til Herkules for<br />
at beskytte hans hjerte, kild<strong>en</strong> til liv og styrke. D<strong>en</strong>ne gyldne<br />
gave blev spændt på, og med dette skjold følte d<strong>en</strong> nye discipel<br />
sig sikker. Han manglede dog <strong>en</strong>dnu at bevise sin styrke.<br />
Neptun ankom med tv<strong>en</strong>de heste og rakte tømmerne til<br />
Herkules. Lige fra vand<strong>en</strong>es sted kom de, af sjæld<strong>en</strong> skønhed<br />
og stor styrke. Og Herkules var fornøjet, for han manglede<br />
<strong>en</strong>dnu at vise sin evne til at ride de tv<strong>en</strong>de heste.<br />
22<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Med yndefuld tale og strål<strong>en</strong>de vid kom Merkur med et<br />
sværd af sjæld<strong>en</strong> udførelse, som han i <strong>en</strong> sølvskede rakte frem<br />
mod Herkules. Han spændte det på <strong>Herkules'</strong> lår, m<strong>en</strong>s han<br />
befalede ham at holde det skarpt og blankt. »Det skal dele og<br />
skære,« sagde Merkur, »og det skal drages med nøjagtighed<br />
og opnået færdighed.« Og Herkules fremførte sin tak med glade<br />
ord. Han manglede dog stadig at vise d<strong>en</strong> færdighed, han<br />
havde pralet af.<br />
Med gjald<strong>en</strong>de trompeter og <strong>en</strong> brus<strong>en</strong> af stamp<strong>en</strong>de hove<br />
kom solgud<strong>en</strong>s stridsvogn far<strong>en</strong>de. Apollon kom og opmuntrede<br />
Herkules med sit lys og sin charme, idet han gav ham <strong>en</strong><br />
bue, <strong>en</strong> bue af lys. Ni vidt åbne porte må discipl<strong>en</strong> gå ig<strong>en</strong>nem,<br />
før han har erhvervet tilstrækkelig færdighed til at kunne<br />
spænde d<strong>en</strong> bue. Det ville tage ham al d<strong>en</strong>ne tid at bevise, at<br />
han var skytt<strong>en</strong>. Dog tog Herkules imod gav<strong>en</strong>, da d<strong>en</strong> blev<br />
rakt til ham, i tillid til sin styrke, styrk<strong>en</strong>, som <strong>en</strong>dnu ikke var<br />
bevist.<br />
Og således stod han udrustet. Guderne stod rundt omkring<br />
hans lærer og iagttog hans klovnerier og hans glæde. Han optrådte<br />
foran guderne og viste sit kampmod og pralede af sin<br />
styrke. Pludselig stoppede han op og spekulerede længe; så<br />
gav han <strong>en</strong> v<strong>en</strong> hest<strong>en</strong>e at holde, sværdet til <strong>en</strong> and<strong>en</strong> og bu<strong>en</strong><br />
til <strong>en</strong> tredje. Derpå forsvandt han i løb ind i d<strong>en</strong> nærligg<strong>en</strong>de<br />
skov.<br />
Guderne afv<strong>en</strong>tede hans tilbagekomst, forundrede og forbløffede<br />
over hans mærkelige opførsel. Han kom tilbage fra<br />
skov<strong>en</strong> bær<strong>en</strong>de på <strong>en</strong> trækølle højt løftet over sit hoved, <strong>en</strong><br />
kølle, han havde skåret ud af et kraftigt lev<strong>en</strong>de træ.<br />
»D<strong>en</strong>ne er min eg<strong>en</strong>,« råbte han, »ing<strong>en</strong> har givet d<strong>en</strong> til<br />
mig. D<strong>en</strong>ne kan jeg bruge med styrke. O guder, læg mærke til<br />
mine høje gerninger.«<br />
Og da, og først da, sagde lærer<strong>en</strong>: »Gå i gang med at arbejde.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
TIBETANEREN<br />
23
Uddybelse af myt<strong>en</strong><br />
Vi vil nu se lidt nærmere på <strong>Herkules'</strong> historie. D<strong>en</strong> er yderst<br />
interessant og d<strong>en</strong> er blevet behandlet af mange skrib<strong>en</strong>ter.<br />
Diskussion om detaljerne i hans liv og om begiv<strong>en</strong>hedernes<br />
rækkefølge ligger ikke ind<strong>en</strong> for vort formål. De forskellige<br />
beretninger afviger i <strong>en</strong>keltheder, alt efter historieskriver<strong>en</strong>s<br />
opfattelse, og de kan studeres nærmere i de mange klassiske<br />
historiebøger og leksika. Her vil vi kun beskæftige os med de<br />
tolv berømte <strong>arbejder</strong>, og om dem læser vi:<br />
»Ved Jupiters vilje blev Herkules underlagt Eurysteus'<br />
magt, og forpligtet til at adlyde ham, hvad han <strong>en</strong>d forlangte.<br />
Han rådspurgte Apollons orakel og fik at vide, at<br />
han i tolv år skulle være underlagt Eurysteus vilje i over<strong>en</strong>sstemmelse<br />
med Jupiters befaling, og at han skulle<br />
overføres til guderne, efter at han havde fuldført de meget<br />
berømte <strong>arbejder</strong>.«<br />
Så begyndte han sin løbebane, og som discipl<strong>en</strong>, under sin<br />
sjæls befaling, tog han kamp<strong>en</strong> op med de tolv <strong>arbejder</strong>, idet<br />
han fuldførte hvert arbejde i et af de tolv stjernetegn. Han repræs<strong>en</strong>terer<br />
derfor hver <strong>en</strong>este discipel, der søger at betræde<br />
Vej<strong>en</strong> og bevise, at han behersker kræfterne i sin natur, og han<br />
repræs<strong>en</strong>terer ligeledes det punkt, på hvilket m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
nu befinder sig.<br />
Hans tidligere navn var Alkeides, m<strong>en</strong> det blev ændret til<br />
Herkules, efter at han havde været udsat for <strong>en</strong> mærkelig oplevelse,<br />
og før<strong>en</strong>d han gik i gang med sine <strong>arbejder</strong>. Navnet<br />
Herkules var oprindeligt Herakles, hvilket betyder »Heras herlighed«.<br />
Hera repræs<strong>en</strong>terer Psyke, eller sjæl<strong>en</strong>, så hans navn<br />
gav konkret udtryk for hans opgave, som var at manifestere<br />
sin indre guddommeligheds herlighed og kraft i aktivt arbejde<br />
på det fysiske plan.<br />
Et af Indi<strong>en</strong>s gamle skrifter siger: »Ved at mestre det bundne<br />
liv fremkommer stråleglans<strong>en</strong>«, og det var d<strong>en</strong>ne beherskelse<br />
af d<strong>en</strong> fængsl<strong>en</strong>de form, som var d<strong>en</strong> strål<strong>en</strong>de fuldbyr-<br />
24<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
delse af alle <strong>Herkules'</strong> foretag<strong>en</strong>der. Vi får at vide, at han havde<br />
<strong>en</strong> guddommelig fader og <strong>en</strong> jordisk moder, og således ser<br />
vi, som hos alle Guds sønner, at d<strong>en</strong> samme grundlægg<strong>en</strong>de<br />
symbolik dukker frem. De legemliggør i deres person d<strong>en</strong><br />
grundlægg<strong>en</strong>de dualitet: Gud i manifestation, liv i form, sjæl i<br />
krop, ånd i materie. D<strong>en</strong>ne dualitet er m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s herlighed,<br />
m<strong>en</strong> udgør samtidig det problem, som ethvert m<strong>en</strong>neske<br />
må løse. Fader-ånd og moder-materie mødes i m<strong>en</strong>nesket, og<br />
det er discipl<strong>en</strong>s arbejde at gøre sig fri af moder<strong>en</strong>s bånd og<br />
da respondere på fader<strong>en</strong>s kærlighed.<br />
D<strong>en</strong>ne dualitet giver sig også til k<strong>en</strong>de i det faktum, at han<br />
var d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e af et tvillingepar. Vi læser at d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e tvilling var<br />
barn af <strong>en</strong> jordisk fader, og at d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> var søn af Zeus. Dette<br />
er d<strong>en</strong> store forståelse, der bliver alle udviklede og selvbevidste<br />
m<strong>en</strong>nesker til del. Han opdager, at han er bevidst om to<br />
aspekter, der mødes i hans natur. Der er d<strong>en</strong> veludviklede og<br />
højt organiserede personlighed, g<strong>en</strong>nem hvilk<strong>en</strong> han sædvanligvis<br />
udtrykker sig (m<strong>en</strong>talt, emotionelt og fysisk) med alle<br />
tre dele koordineret i <strong>en</strong> integreret <strong>en</strong>hed. Så er der d<strong>en</strong> åndelige<br />
natur med d<strong>en</strong>s impulser og intuitioner, d<strong>en</strong>s konstante hig<strong>en</strong><br />
h<strong>en</strong> imod væs<strong>en</strong>tlige og guddommelige ting, og d<strong>en</strong> deraf<br />
følg<strong>en</strong>de indre strid, som skyldes d<strong>en</strong>ne erk<strong>en</strong>dte dualitet.<br />
Herkules var discipl<strong>en</strong>, som, m<strong>en</strong>s han levede i et fysisk legeme,<br />
undertid<strong>en</strong>, ligesom Paulus, var i stand til at blive »h<strong>en</strong>sat<br />
til d<strong>en</strong> tredje himmel« og til at have omgang med guddommelige<br />
væsner. I d<strong>en</strong>ne tilstand skuede han Plan<strong>en</strong>, vidste, hvad<br />
han skulle gøre, og fattede det åndelige livs virkelighed.<br />
Der er <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> interessant lille k<strong>en</strong>dsgerning i hans livshistorie,<br />
der peger h<strong>en</strong> imod d<strong>en</strong>ne samme sandhed. Vi får at<br />
vide, at Herkules, m<strong>en</strong>s han stadig var barn, dræbte sin tvilling.<br />
Han var ikke længere et delt væs<strong>en</strong>, ikke længere <strong>en</strong> dualitet,<br />
m<strong>en</strong> sjæl og legeme udgjorde <strong>en</strong> <strong>en</strong>hed. Dette antyder altid<br />
discipelstadiet. Han havde opnået d<strong>en</strong> <strong>en</strong>hed, som k<strong>en</strong>der<br />
sig selv som <strong>en</strong> sjæl i et legeme og ikke sjæl og legeme, og<br />
d<strong>en</strong>ne forståelse vil nu præge alle hans handlinger. M<strong>en</strong>s han<br />
lå i vugg<strong>en</strong>, fortæller histori<strong>en</strong>, dræbte han som lille barn to<br />
slanger, hvilket ig<strong>en</strong> betoner dualitet<strong>en</strong>. Med d<strong>en</strong>ne handling<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
25
forudsiger han fremtid<strong>en</strong>. Han viste, at d<strong>en</strong> fysiske natur ikke<br />
længere styrede, m<strong>en</strong> at han kunne kvæle materi<strong>en</strong>s slange, og<br />
at d<strong>en</strong> store illusion ikke længere holdt ham fang<strong>en</strong>. Han<br />
dræbte materi<strong>en</strong>s slange og illusion<strong>en</strong>s slange. Ved at studere<br />
slangesymbolikk<strong>en</strong> vil vi se, at der skildres tre slanger: d<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>e står som materi<strong>en</strong>s slange, d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> som illusion<strong>en</strong>s<br />
slange og d<strong>en</strong> tredje som visdomm<strong>en</strong>s slange. D<strong>en</strong>ne sidste<br />
slange opdages først, når de to andre er blevet dræbt.<br />
D<strong>en</strong>ne følelse af dualitet er det første trin i åndelig erfaring,<br />
og d<strong>en</strong> præger tankerne hos alle verd<strong>en</strong>s store aspiranter og<br />
mystikere. Læg mærke til Paulus, som, m<strong>en</strong>s han kæmper med<br />
problemet, udbryder:<br />
»Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså d<strong>en</strong> lov<br />
hos mig, at det onde ligger mig nærmest.<br />
Thi i mit indre m<strong>en</strong>neske glæder jeg mig over Guds<br />
lov; m<strong>en</strong> i mine lemmer ser jeg <strong>en</strong> and<strong>en</strong> lov, som ligger<br />
i strid med lov<strong>en</strong> i mit sind og tager mig til fange under<br />
synd<strong>en</strong>s lov, som er i mine lemmer.<br />
Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså tj<strong>en</strong>er<br />
jeg, som jeg er i mig selv, Guds lov med sindet, m<strong>en</strong><br />
synd<strong>en</strong>s lov med kødet.« Rom.7,21-23 og 25.<br />
Vi får at vide, at der blev lagt stor omhu i d<strong>en</strong> undervisning,<br />
Herkules modtog, m<strong>en</strong>s han voksede op. Han blev oplært i<br />
alle mulige færdigheder, og alle de evner, han viste, blev udviklet<br />
og udbygget. Hvilk<strong>en</strong> lære kan vi uddrage af dette?<br />
Selve nødv<strong>en</strong>dighed<strong>en</strong> af at forstå, at <strong>en</strong>hver discipel, om han<br />
virkeligt fortj<strong>en</strong>er dette navn, nødv<strong>en</strong>digvis må være et højt<br />
udviklet medlem af m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>. Alle tre dele af hans<br />
natur må udfoldes; hans tænkeevne må være veludrustet og<br />
funger<strong>en</strong>de, og han må vide, hvordan han skal bruge d<strong>en</strong>; hans<br />
s<strong>en</strong>sitive, emotionelle natur må være lydhør over for <strong>en</strong>hver<br />
form for kontakt; hans fysiske legeme må være et veltrænet<br />
udtryksmiddel for d<strong>en</strong> ibo<strong>en</strong>de sjæl, og udstyret, så det kan<br />
leve op til de opgaver, som m<strong>en</strong>nesket har forpligtet sig til.<br />
26<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Der har i mange århundreder blandt aspiranter været <strong>en</strong> t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s<br />
til at nedvurdere og ringeagte sindet eller tænkeevn<strong>en</strong>.<br />
De er tilbøjelige til lidt for hurtigt at sige, »sindet er det virkeliges<br />
drabsmand«, og at føle, pga. <strong>en</strong> ikke-erk<strong>en</strong>dt m<strong>en</strong>tal<br />
træghed og dov<strong>en</strong>skab, at det vigtigste er at få hjertets natur<br />
udviklet. De betragter sindet, med dets evne til at skelne og<br />
analysere, som <strong>en</strong> fælde og som selvbedrag. M<strong>en</strong> dette er så<br />
sandelig <strong>en</strong> fejltagelse. Vid<strong>en</strong> om Gud er ligeså nødv<strong>en</strong>dig og<br />
vigtig som kærlighed til Gud, og d<strong>en</strong> nye tidsalder med sin<br />
nye aspiranttype vil helt afgjort bevise dette. Fromhed, sødme<br />
og et indtag<strong>en</strong>de kærligt gemyt har deres plads i d<strong>en</strong> samlede<br />
sum af aspirant<strong>en</strong>s karaktertræk, m<strong>en</strong> knyttet til dumhed og <strong>en</strong><br />
uudviklet m<strong>en</strong>tal natur er de ikke nær så nyttige som i forbindelse<br />
med intellig<strong>en</strong>s. Når de forbindes med et højt udviklet<br />
intellekt og med m<strong>en</strong>tale kræfter, der er ori<strong>en</strong>teret mod guddommelig<br />
vid<strong>en</strong>, så frembringer de d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>der af Gud, hvis<br />
indflydelse bliver verd<strong>en</strong>somspænd<strong>en</strong>de, og som både kan elske<br />
sine medm<strong>en</strong>nesker og belære dem.<br />
Således blev Herkules oplært i alle færdigheder og kunne<br />
indtage sin plads blandt d<strong>en</strong> tids tænkere. Vi får også at vide,<br />
at hans højde var fire al<strong>en</strong>, <strong>en</strong> symbolsk måde at udtrykke det<br />
faktum, at han var fuldvoks<strong>en</strong> i alle dele af sin firfoldige personlighed.<br />
M<strong>en</strong>nesket, har vi fået at vide, er kubuss<strong>en</strong>, »by<strong>en</strong>,<br />
der står urokkeligt.« Fysisk, emotionelt og m<strong>en</strong>talt var han udviklet,<br />
og til disse tre faktorer føjes <strong>en</strong> fjerde, <strong>en</strong> sjæl i bevidst<br />
besiddelse af sit redskab, d<strong>en</strong> udviklede personlighed.<br />
Efter at han havde fuld<strong>en</strong>dt sin vækst og efter at være uddannet<br />
i alt, hvad verd<strong>en</strong> kunne give ham, hører vi, at han dernæst<br />
slog sine lærere ihjel. Han dræbte dem alle og skilte sig<br />
af med dem. Hvorfor? Fordi han havde nået det punkt, hvor<br />
han kunne stå på egne b<strong>en</strong>, drage sine egne konklusioner,<br />
styre sit eget liv og håndtere sine egne sager. Derfor var det<br />
nødv<strong>en</strong>digt for ham at befri sig for alle dem, der prøvede at<br />
føre opsyn med ham; han måtte bryde med autoritet og gå i<br />
gang med at finde sin eg<strong>en</strong> vej og skabe sine egne kontakter<br />
med livet. Det er her, at mange aspiranter står i d<strong>en</strong>ne tid. De<br />
er i besiddelse af meg<strong>en</strong> teori, de har <strong>en</strong> forholdsvis bred teknisk<br />
vid<strong>en</strong> om Vej<strong>en</strong>s natur og om, hvad de skal gøre på d<strong>en</strong>-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
27
ne vej, m<strong>en</strong> de står <strong>en</strong>dnu ikke på egne b<strong>en</strong> og betræder ikke<br />
Vej<strong>en</strong> al<strong>en</strong>e og ud<strong>en</strong> støtte. De har brug for støtte og ser sig<br />
om efter m<strong>en</strong>nesker, der kan fortælle dem, hvad de skal gøre,<br />
og hvad de bør tro. I tegnet Gemini, hvor Herkules udførte det<br />
tredje arbejde, ser vi, at han blev prøvet på dette punkt og<br />
skulle bevise, at han var berettiget til at tage dette skridt. Han<br />
gør da d<strong>en</strong> interessante opdagelse, at han hverk<strong>en</strong> er nær så fri<br />
eller så stærk, som han i sin ungdommelige begejstring forestillede<br />
sig at være.<br />
Det berettes, at han, da han nåede att<strong>en</strong> års alder<strong>en</strong>, dræbte<br />
<strong>en</strong> løve, som hærgede på egn<strong>en</strong>, og at han begyndte at udføre<br />
andre off<strong>en</strong>tlige velgerninger, således at hans navn efterhånd<strong>en</strong><br />
blev folk bek<strong>en</strong>dt. Att<strong>en</strong> er altid et betydningsfuldt tal. I<br />
det har vi tallet ti, som er tallet for personlighed<strong>en</strong>s fuldkomm<strong>en</strong>hed,<br />
plus tallet otte, som ifølge nogle numerologer er kristuskraft<strong>en</strong>s<br />
tal. Når kristuskraft<strong>en</strong> i discipelskabets nye cyklus<br />
søger at udtrykke sig, skaber d<strong>en</strong> d<strong>en</strong> tilstand af uro og de<br />
vanskeligheder, der karakteriserer dette stadium. Det er måske<br />
af værdi at bemærke følg<strong>en</strong>de:<br />
»Tallet otte er cirkl<strong>en</strong>, som vi allerede har set rummer<br />
alle de kræfter, ud af hvilke lyset skal bringe fuldkomm<strong>en</strong>hed,<br />
m<strong>en</strong> nu snoet eller drejet omkring sig selv.<br />
Slang<strong>en</strong> sluger ikke længere sin hale for således at fuld<strong>en</strong>de<br />
sin cyklus, m<strong>en</strong> vrider og snor sig i rum og frembringer<br />
g<strong>en</strong>nem forvridningerne ved d<strong>en</strong>s drejning et<br />
forvrænget billede af sig selv. . . M<strong>en</strong> i tallet att<strong>en</strong> har vi<br />
vision<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> lige og smalle vej; punktet har udfoldet<br />
sig til et, og er blevet aks<strong>en</strong>, hvor omkring vort liv drejer<br />
sig. På dette trin har d<strong>en</strong> indviede stået over for d<strong>en</strong>ne<br />
<strong>en</strong>e guddommelige sandhed og følt det <strong>en</strong>e livs vældige<br />
drivkraft. Fra da af stræber han efter at indordne d<strong>en</strong><br />
snoede linje (8) under d<strong>en</strong> lige linje (1).« The Key of<br />
Destiny, H.A. og F.H. Curtiss, side 246-247.<br />
Det er også interessant at lægge mærke til, at vi i kabbala<strong>en</strong><br />
får at vide:<br />
28<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
»D<strong>en</strong> att<strong>en</strong>de vej kaldes indflydels<strong>en</strong>s hus. . . og midt<br />
under udforskning<strong>en</strong> fremdrages arkana<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> skjulte<br />
sans, som dvæler i d<strong>en</strong>s skygge, og som hænger fast ved<br />
d<strong>en</strong>, helt tilbage fra årsag<strong>en</strong> til alle årsager.« Sepher Yetzira,<br />
no. 30.<br />
Dette er, hvad Herkules i <strong>en</strong> alder af att<strong>en</strong> år giver sig i kast<br />
med. Han skal betræde d<strong>en</strong> vej, hvor alle de skjulte ting kan<br />
bringes frem i lyset; han har nået det punkt, hvor han kan opnå<br />
vid<strong>en</strong> om sig selv og begynde at udforske natur<strong>en</strong>s skjulte<br />
kræfter. Dette er alle disciples problem.<br />
D<strong>en</strong> næste episode i hans levnedsløb er hans ægteskab og<br />
fødsl<strong>en</strong> af tre børn, et symbolsk udtryk for d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning,<br />
at han blev et med Psyke, sjæl<strong>en</strong>. Ud af d<strong>en</strong> for<strong>en</strong>ing blev sjæl<strong>en</strong>s<br />
tre aspekter født eller begyndte at manifestere sig. Han<br />
begyndte at forstå d<strong>en</strong> åndelige viljes natur og at bruge d<strong>en</strong> til<br />
at styre sit liv. Han erfarede virkningerne af åndelig kærlighed<br />
og blev bevidst om nødv<strong>en</strong>dighed<strong>en</strong> af at tj<strong>en</strong>e. Det åndelige<br />
sind begyndte at åb<strong>en</strong>bare sandhed<strong>en</strong> for ham, og han så d<strong>en</strong><br />
bagved ligg<strong>en</strong>de h<strong>en</strong>sigt. De udgør d<strong>en</strong> højere modsvarighed<br />
til personlighed<strong>en</strong>s tre aspekter, sindet eller tænkeevn<strong>en</strong>, følelsesnatur<strong>en</strong><br />
og det fysiske legeme.<br />
Vi ser, at han nu g<strong>en</strong>nemgår et meget ej<strong>en</strong>dommeligt stadium.<br />
Vi læser i d<strong>en</strong> gamle historie, at Hera (Psyke eller sjæl<strong>en</strong>)<br />
drev ham til vanvid. Hun drev ham til vanvid g<strong>en</strong>nem jalousi,<br />
og m<strong>en</strong>s han befandt sig i d<strong>en</strong>ne mærkværdige tilstand, læser<br />
vi, at han dræbte sine børn, sine v<strong>en</strong>ner og <strong>en</strong>hver, der var<br />
knyttet til ham. Kan det ikke i d<strong>en</strong>ne forbindelse formodes, at<br />
han gik ig<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne ulyksalige tilstand, der er fælles for<br />
alle begyndere på discipelskabets vej, hvor <strong>en</strong> sygelig pligtopfyld<strong>en</strong>hed<br />
ofrer alt og alle for d<strong>en</strong> individuelle sjælsudfoldelse.<br />
Dette er <strong>en</strong> yderst almindelig fejl hos aspiranter. Deres<br />
sans for proportioner er ofte på vildspor, og deres sans for<br />
værdier er forvrænget. Det balancerede og sunde liv, som er<br />
idealet for <strong>en</strong> Guds søn, bliver underordnet <strong>en</strong> fanatisk beslutning<br />
om at gøre åndelige fremskridt. Åndelig ambition tager<br />
magt<strong>en</strong> fra aspirant<strong>en</strong>, og han bliver destruktiv, ubalanceret og<br />
sædvanligvis overmåde vanskelig at leve samm<strong>en</strong> med. Der<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
29
ligger meg<strong>en</strong> sund fornuft i Bibel<strong>en</strong>s formaning: »Vær ikke alt<br />
for retfærdig. . . hvorfor vil du ødelægge dig selv?« Dette stadium<br />
anskueliggøres for os i stor målestok ved de fanatiske<br />
ofringer, der blev foretaget i Ori<strong>en</strong>t<strong>en</strong>, og desud<strong>en</strong> under inkvisition<strong>en</strong><br />
af de protestantiske cov<strong>en</strong>anter og af alle, der tolkede<br />
sandhed<strong>en</strong> i modstrid med <strong>en</strong> særlig gruppe tro<strong>en</strong>des<br />
overbevisning.<br />
Da Herkules havde overvundet sin sindssyge, hvilket han<br />
heldigvis gjorde, hører vi, at han fik et nyt navn, at han fik anvist<br />
et nyt tilholdssted, og at det blev pålagt ham at fuldføre de<br />
tolv <strong>arbejder</strong>. Vi får at vide at disse ord blev sagt til ham: »Fra<br />
d<strong>en</strong>ne dag skal dit navn ikke længere være Alkeides, m<strong>en</strong> Herakles.<br />
I Tirjus skal du slå dig ned, og der skal du, i tj<strong>en</strong>este,<br />
fuldføre dine <strong>arbejder</strong>. Når det er fuldført, da vil du blive <strong>en</strong> af<br />
de udødelige« (Greek and Roman Mythology, Vol. I, Fox.). Da<br />
han havde g<strong>en</strong>vundet sin fornuft, ændredes fokusering<strong>en</strong> i<br />
hans liv. Han levede ikke længere dernede, hvor han levede<br />
før. Sjæl<strong>en</strong>s navn blev hans navn, og derved blev han bestandigt<br />
mindet om, at hans opgave var at udtrykke sjæl<strong>en</strong>s herlighed.<br />
De tolv store <strong>arbejder</strong>, der skulle sætte fuldbyrdels<strong>en</strong>s<br />
segl på hans liv, og som ville antyde hans ret til at være med i<br />
de udødeliges store gruppe, blev skildret for ham i store træk,<br />
og han trådte ind på Vej<strong>en</strong>.<br />
Vi får at vide, at han i sin person symboliserede himl<strong>en</strong>s<br />
faste kors, dannet af de fire stjernebilleder Taurus, Leo, Scorpio<br />
og Aquarius. Overlevering<strong>en</strong> fortæller os, at han fysisk<br />
havde tyr<strong>en</strong>akke, ligesom han psykisk var stædig og parat til<br />
at angribe ethvert problem og til at styrte sig blindt ind i ethvert<br />
forehav<strong>en</strong>de. Intet kunne få ham bort fra hans h<strong>en</strong>sigt,<br />
og vi vil se, når vi studerer <strong>arbejder</strong>ne, at han styrtede hovedkulds<br />
ind i dem. Intet afskrækkede ham, intet gjorde ham bange,<br />
og målrettet drog han af sted. Det gamle motto, der har<br />
styret alle aktive disciples handlinger, blev hans, og hans sjæl<br />
pålagde ham nødv<strong>en</strong>dighed<strong>en</strong> af »styrk<strong>en</strong> til at handle, styrk<strong>en</strong><br />
til at vove, styrk<strong>en</strong> til at være tavs og styrk<strong>en</strong> til at vide«.<br />
»Styrk<strong>en</strong> til at handle«, er Taurus' motto, og han var et eksempel<br />
på dette i sine tolv <strong>arbejder</strong>. Han symboliserede Leo, fordi<br />
30<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
han altid gik med løv<strong>en</strong>s skind som bevis på sit mod, og da<br />
dette tegns motto er »styrk<strong>en</strong> til at vove«, kunne ing<strong>en</strong> fare<br />
skræmme ham og ing<strong>en</strong> vanskelighed få ham til at v<strong>en</strong>de om.<br />
Måske var hans mest fremrag<strong>en</strong>de præstation det, han fuldførte<br />
i Scorpio, for det store arbejde var at overvinde illusion.<br />
Det blev fuldbyrdet og bragt til afslutning i Scorpio. Dette<br />
tegns motto er tavshed. I Capricorn bliver han d<strong>en</strong> indviede,<br />
og dette trin er altid uopnåeligt, indtil illusion<strong>en</strong> er overvundet<br />
og tavshed<strong>en</strong>s styrke er opnået. Derfor symboliserede han,<br />
som et lille barn i vugg<strong>en</strong> og ude af stand til at tale, sin ypperste<br />
præstation ved at kvæle de to slanger. Sid<strong>en</strong>, i <strong>en</strong> mod<strong>en</strong><br />
alder, symboliserede han i sig selv m<strong>en</strong>nesket Aquarius, hvis<br />
motto er »at vide«. Han ejede tænkeevn<strong>en</strong> og brugte sit intellekt<br />
i aktivt arbejde og tj<strong>en</strong>este. Således overvandt han alle<br />
hindringer ved at handle og vove, i tavshed og med vid<strong>en</strong>, og<br />
han gik uforknyt fra Aries til Pisces; han begyndte i Aries som<br />
d<strong>en</strong> ydmyge aspirant og sluttede i Pisces som d<strong>en</strong> alvid<strong>en</strong>de,<br />
sejrrige verd<strong>en</strong>sfrelser.<br />
Der er én ting vi skal være opmærksomme på her. I <strong>Herkules'</strong><br />
historie hører vi intet om, hvad han nog<strong>en</strong>sinde sagde, vi<br />
hører kun om, hvad han gjorde. G<strong>en</strong>nem sine gerninger vandt<br />
han rett<strong>en</strong> til at tale. I beretning<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> meget større Guds<br />
søn, Jesus Kristus, hører vi ikke blot om, hvad han gjorde,<br />
m<strong>en</strong> også om, hvad han sagde. G<strong>en</strong>nem <strong>Herkules'</strong> tavshed og<br />
hans vedhold<strong>en</strong>de præstation, uanset hvilke fejlslag og vanskeligheder<br />
han kommer ud for, og g<strong>en</strong>nem hans udhold<strong>en</strong>heds<br />
kraft får vi <strong>en</strong> tilk<strong>en</strong>degivelse af discipl<strong>en</strong>s karaktereg<strong>en</strong>skaber.<br />
I beretning<strong>en</strong> om Jesus Kristus får vi g<strong>en</strong>nem de evner,<br />
han viste, og de ord, han talte et vidnesbyrd om d<strong>en</strong> indviede.<br />
Da han nu var nået til mod<strong>en</strong>hed og havde udviklet de karaktereg<strong>en</strong>skaber,<br />
der var nødv<strong>en</strong>dige for hans opgaver, læser<br />
vi, at guderne og gudinderne gjorde deres yderste for at udruste<br />
ham til det arbejde, han skulle udføre. Han havde fået alt,<br />
hvad verd<strong>en</strong> kunne give ham; nu blev sjæl<strong>en</strong>s evner tildelt<br />
ham, og han måtte lære, hvordan de skulle bruges. Vi læser, at<br />
Minerva gav ham <strong>en</strong> smuk klædning, m<strong>en</strong> da vi aldrig læser<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
31
om, at han bruger d<strong>en</strong>, kan vi slutte deraf, at noget symbolsk<br />
er tilsigtet. Der er mange tilfælde i histori<strong>en</strong>, hvor der skænkes<br />
<strong>en</strong> klædning: Josef modtog <strong>en</strong> mangefarvet dragt fra sin fader;<br />
Elias' kappe gik i arv til Elisa, og Jesu kjortel blev skåret i<br />
stykker og var g<strong>en</strong>stand for soldaternes strid ved korsfæstels<strong>en</strong>.<br />
Det er d<strong>en</strong> almindelige m<strong>en</strong>ing, at <strong>en</strong> klædning er symbolet<br />
på kaldelse. Elias' kaldelse gik videre til Elisa; verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong><br />
Kristi kaldelse sluttede ved korsfæstels<strong>en</strong>, da han overtog<br />
et større og vigtigere arbejde.<br />
D<strong>en</strong> visdom, som nu blev virkelighed for Herkules, fordi<br />
han var blevet ét med sjæl<strong>en</strong>, prægede ham med <strong>en</strong> følelse af<br />
<strong>en</strong> kaldelse. Han var forpligtet til det åndelige liv, og intet<br />
kunne afholde ham fra det. Vulcan gav ham <strong>en</strong> brystplade af<br />
guld, magnetisk og beskytt<strong>en</strong>de, symbolet på <strong>en</strong>ergi, der udstråler<br />
fra høje kilder af åndelig kraft, der vil gøre det muligt<br />
for aspirant<strong>en</strong> at påtage sig de tolv <strong>arbejder</strong> og gå fremad ud<strong>en</strong><br />
frygt. Fra Neptun, hav<strong>en</strong>es gud, modtog han heste. Symbolikk<strong>en</strong><br />
bag d<strong>en</strong>ne gave er meget interessant. Heste, såvel som<br />
Neptun, hav<strong>en</strong>es gud og guddomm<strong>en</strong> for d<strong>en</strong> ustabile og emotionelle<br />
natur, står for evn<strong>en</strong> til at blive revet med <strong>en</strong>t<strong>en</strong> af <strong>en</strong><br />
tankerække eller <strong>en</strong> følelsesmæssig reaktion. D<strong>en</strong>ne emotionelle,<br />
flyd<strong>en</strong>de natur med sin s<strong>en</strong>sitivitet og evne til at føle er,<br />
når d<strong>en</strong> bruges rigtigt og underordnes guddommelige formål,<br />
et af de største aktiver, discipl<strong>en</strong> ejer. Ved Neptuns hjælp og<br />
ved hjælp af de hurtige gangere kunne Herkules være i kontakt<br />
med de fjerneste områder, i hvilke hans <strong>arbejder</strong> kunne<br />
ligge. G<strong>en</strong>nem emotionel s<strong>en</strong>sitivitet og respons kan også vi<br />
være i forbindelse med d<strong>en</strong> verd<strong>en</strong>, hvor vore <strong>arbejder</strong> ligger.<br />
Således udstyret med kald, åndelig <strong>en</strong>ergi og s<strong>en</strong>sitivitet blev<br />
sværdet, gav<strong>en</strong> fra Merkur, gudernes s<strong>en</strong>debud, af dyb betydning,<br />
for sværdet er symbol på tænkeevn<strong>en</strong>, der skiller fra hinand<strong>en</strong>,<br />
deler op og skærer fra. Ved at give Herkules d<strong>en</strong>ne<br />
gaves brug, føjede Merkur til de øvrige gaver, der var skænket<br />
ham, evn<strong>en</strong> til m<strong>en</strong>talt at analysere og skelne. Vi får at vide, at<br />
selve solgud<strong>en</strong>, Apollon, blev interesseret i Herkules og spekulerede<br />
på, hvad han kunne give, som ville gavne ham. Til<br />
sidst gav han ham bue og pil, der symboliserer evn<strong>en</strong> til at<br />
styre direkte mod målet; det er også symbol på det g<strong>en</strong>nem-<br />
32<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
træng<strong>en</strong>de lys, d<strong>en</strong> oplys<strong>en</strong>de lysstribe, som kunne fortrænge<br />
mørket over hans vej, når det var nødv<strong>en</strong>digt.<br />
Således udrustet står Herkules nu rede til d<strong>en</strong> store bestræbelse.<br />
Da alle gaverne var blevet skænket ham, og han stod<br />
med sin guddommelige udrustning, læser vi om <strong>en</strong> yderst<br />
fængsl<strong>en</strong>de lille detalje: han gik ud og skar sig <strong>en</strong> kølle selv.<br />
Alle disse guddommelige gaver var meget dejlige og vidunderlige,<br />
m<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu vidste han ikke, hvordan han skulle bruge<br />
dem. Han følte sit kald, han troede på åndelig <strong>en</strong>ergi, han fik<br />
at vide, at han ejede kontakt<strong>en</strong>s heste, og, om han ønskede det,<br />
at oplysning<strong>en</strong>s bue og pil var hans; m<strong>en</strong> han kunne lide d<strong>en</strong><br />
velk<strong>en</strong>dte kølle, som han selv havde fremstillet. Han ville hellere<br />
bane sig vej med det, som han vidste, at han kunne bruge,<br />
<strong>en</strong>d at bruge de uk<strong>en</strong>dte redskaber der var blevet givet ham.<br />
Så han greb sin trækølle og gik i gang med sine <strong>arbejder</strong>.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
33
34<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
1. arbejde<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af de<br />
m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de hopper<br />
Vædder<strong>en</strong>, Aries, 21. marts - 20. april<br />
Myt<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> første store port stod vidt åb<strong>en</strong>. En stemme lød g<strong>en</strong>nem<br />
portal<strong>en</strong>: »Herkules, min søn, gå fremad. Gå ig<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong><br />
og træd ind på Vej<strong>en</strong>. Udfør dit arbejde og kom tilbage til mig<br />
med <strong>en</strong> beretning om din gerning.<br />
Med sejrsskrig fór Herkules af sted og løb mellem port<strong>en</strong>s<br />
søjler, med overdrev<strong>en</strong> tillid og tiltro til eg<strong>en</strong> styrke. Således<br />
blev arbejdet indledt, og d<strong>en</strong> første af de store handlinger i tj<strong>en</strong>este<br />
var begyndt. Det budskab, de bringer, giver belæring til<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es sønner, som er Guds sønner.<br />
Diomedes, med det fyrige ry, søn af Mars, herskede over<br />
landet hinsides port<strong>en</strong>, og der, i sit riges marsk<strong>en</strong>ge, opdrættede<br />
han hingste og hopper til krigsbrug. Vilde var disse hingste,<br />
og bidske hopperne, og alle m<strong>en</strong>nesker skælvede, når de<br />
hørte dem, for de fór hærg<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>nem landet, anrettede stor<br />
skade, dræbte de m<strong>en</strong>nesker, der kom i vej<strong>en</strong> for dem, og de<br />
avlede til stadighed yderst vilde og onde heste.<br />
»Fang disse hopper og stands disse onde gerninger,« var<br />
d<strong>en</strong> befaling, der lød i <strong>Herkules'</strong> ør<strong>en</strong>. »Gå ud og befri dette<br />
fjerne land og dem, der bor i det.«<br />
»Abderis, kom og hjælp mig med d<strong>en</strong>ne opgave,« råbte<br />
Herkules, idet han kaldte på v<strong>en</strong>n<strong>en</strong>, som han elskede højt, og<br />
som altid fulgte i hans fodspor, når han drog fra sted til sted.<br />
Og Abderis kom og indtog sin plads ved sin v<strong>en</strong>s side og<br />
overtog opgav<strong>en</strong> samm<strong>en</strong> med ham. Disse to lagde nu alle<br />
planer med omhu og fulgte efter hest<strong>en</strong>e, når de strejfede om i<br />
marsk<strong>en</strong> og i <strong>en</strong>g<strong>en</strong>e i dette land. Til slut drev Herkules disse<br />
vilde hopper samm<strong>en</strong> på <strong>en</strong> mark, hvor de ikke kunne komme<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
35
videre, og der fangede han dem og bandt dem. Han strålede af<br />
glæde over det, han havde nået.<br />
Så stor var hans fryd over d<strong>en</strong> tapperhed, han havde udvist,<br />
at han anså det for under sin værdighed at holde hopperne eller<br />
drive dem på Vej<strong>en</strong> til Diomedes. Han kaldte på sin v<strong>en</strong> og<br />
sagde: »Abderis, kom her og driv disse heste g<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong>.«<br />
Og så v<strong>en</strong>dte han rygg<strong>en</strong> til og marcherede stolt af sted.<br />
M<strong>en</strong> Abderis var svag og bange for opgav<strong>en</strong>. Han kunne<br />
ikke holde hopperne eller lægge seletøj på dem eller drive<br />
dem g<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong> i sin v<strong>en</strong>s fodspor. De v<strong>en</strong>dte sig mod<br />
ham, de sønderrev ham og trådte ham under fode, de dræbte<br />
ham og slap bort til mere barske områder i Diomedes land.<br />
Klogere, nedbrudt af sorg, ydmyg og nedslået v<strong>en</strong>dte Herkules<br />
tilbage til sin opgave. Han søgte efter hopperne fra sted<br />
til sted og efterlod sin v<strong>en</strong> dø<strong>en</strong>de på jord<strong>en</strong>. Ig<strong>en</strong> fangede han<br />
hest<strong>en</strong>e, og drev dem selv g<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> Abderis lå<br />
død.<br />
Lærer<strong>en</strong> så grundigt på ham og s<strong>en</strong>dte hest<strong>en</strong>e til fred<strong>en</strong>s<br />
sted, for der at blive tæmmet og forberedt til deres opgave.<br />
Folket i det land, der nu var befriet for deres frygt, bød deres<br />
befrier velkomm<strong>en</strong> og hyldede Herkules som landets redningsmand.<br />
M<strong>en</strong> Abderis lå død.<br />
Lærer<strong>en</strong> v<strong>en</strong>dte sig mod Herkules og sagde: »Det første arbejde<br />
er til<strong>en</strong>debragt; opgav<strong>en</strong> er udført, m<strong>en</strong> dårligt udført.<br />
Drag d<strong>en</strong> sande lære af d<strong>en</strong>ne opgave, og gå så videre til større<br />
tj<strong>en</strong>este for dine medm<strong>en</strong>nesker. Gå fremad ind i det land,<br />
der vogtes af d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> port, og find d<strong>en</strong> hellige tyr og før<br />
d<strong>en</strong> til det hellige sted.«<br />
TIBETANEREN<br />
Myt<strong>en</strong>s betydning<br />
Vi vil fortælle histori<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> opgave, Herkules påtog sig,<br />
og d<strong>en</strong> prøve, kong Eurysteus underkastede ham, ved at kombinere<br />
d<strong>en</strong>ne <strong>astrologisk</strong>e og symbolske beretning med hverdagslivet<br />
og prøverne i moderne discipelskab; derefter vil vi<br />
se nærmere på betydning<strong>en</strong> af det stjernetegn, hvori d<strong>en</strong> fandt<br />
sted, for der er <strong>en</strong> nøje samm<strong>en</strong>hæng mellem de to, og arbej-<br />
36<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
det blev kun muliggjort af de særlige eg<strong>en</strong>skaber, som blev<br />
tildelt Herkules i dette specielle tegn. Ethvert stjernetegn udsætter<br />
det m<strong>en</strong>neske, som <strong>arbejder</strong> i det tegn, for <strong>en</strong> påvirkning<br />
af visse karakteristiske kræfter og giver ham visse tilbøjeligheder.<br />
Disse må vi forstå, hvis prøv<strong>en</strong>s betydning skal<br />
blive klar for os.<br />
Til ethvert tegn i zodiakk<strong>en</strong> er der knyttet tre andre stjernebilleder,<br />
som symbolsk (og ofte på <strong>en</strong> særdeles forbløff<strong>en</strong>de<br />
måde) rummer discipl<strong>en</strong>s problem og peger på løsning<strong>en</strong>. Dette<br />
må vi tage i betragtning, for arbejdet, stjernetegnet og de<br />
dermed forbundne stjernebilleder udgør samm<strong>en</strong> med de kræfter,<br />
der frigøres g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne kombination, <strong>en</strong> fuldstændig<br />
beretning, som er fyldt med oplys<strong>en</strong>de <strong>en</strong>keltheder. For klarheds<br />
skyld vil jeg derfor gerne påpege, at stjernebillederne<br />
symboliserer det trefoldige åndsaspekt, at stjernetegnet giver<br />
os sjæl<strong>en</strong>s virkefelt, og at arbejdet skildrer discipl<strong>en</strong>s virke,<br />
m<strong>en</strong>s han lever på det fysiske plan og bestræber sig for, på<br />
verd<strong>en</strong>s slagmark, at vise sin ibo<strong>en</strong>de guddommelighed og<br />
sine skjulte kræfter. I disse tre har vi samm<strong>en</strong>fattet ånd, sjæl<br />
og legeme. Liv, bevidsthed og form mødes i Herkules, det<br />
personlige selv, som ved at handle under indflydelse af sjæl<strong>en</strong>,<br />
d<strong>en</strong> ibo<strong>en</strong>de Kristus, udfører ånd<strong>en</strong>s, Fader<strong>en</strong> i himl<strong>en</strong>s, h<strong>en</strong>sigt.<br />
Dernæst vil vi betragte forholdet mellem stjernetegn og<br />
stjernebilleder og afslutte hvert kapitel med <strong>en</strong> nøje anv<strong>en</strong>delse<br />
af beretning<strong>en</strong> om prøv<strong>en</strong> på <strong>en</strong> discipels liv og på m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
som helhed.<br />
I studiet af de tolv <strong>arbejder</strong> følger vi <strong>Herkules'</strong> livsforløb,<br />
m<strong>en</strong>s han går g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong> fra tegnet Aries, som er begyndels<strong>en</strong>s<br />
tegn, g<strong>en</strong>nem Taurus, Gemini osv. (mod uret) frem<br />
til Pisces, død<strong>en</strong>s og fuldbyrdels<strong>en</strong>s tegn. Dette sker i modsat<br />
retning til Sol<strong>en</strong>s tilsynelad<strong>en</strong>de bane, således som vi ser d<strong>en</strong><br />
(med uret), der begynder i Aries og ser ud til at gå tilbage g<strong>en</strong>nem<br />
tegn<strong>en</strong>e, idet d<strong>en</strong> passerer ind i Pisces, og derefter til<br />
Aquarius og videre g<strong>en</strong>nem alle de mellemligg<strong>en</strong>de tegn, tilbage<br />
ig<strong>en</strong> til Aries. Det m<strong>en</strong>neske, som er helt optaget af<br />
formverd<strong>en</strong><strong>en</strong> og som lever under indflydelse af materi<strong>en</strong>s<br />
aspekt, følger nødv<strong>en</strong>digvis illusion<strong>en</strong>s og det tilsynelad<strong>en</strong>des<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
37
vej; m<strong>en</strong> Herkules, sjæl<strong>en</strong>, følger d<strong>en</strong> sande vej, v<strong>en</strong>der d<strong>en</strong><br />
sædvanlige fremgangsmåde om og går, billedligt talt, mod<br />
strømm<strong>en</strong>. Herkules, d<strong>en</strong> vågnede sjæl, erk<strong>en</strong>der mulighed<strong>en</strong>s<br />
time. Han har modtaget sit påbud om at påtage sig de tolv <strong>arbejder</strong><br />
og vise sine evner, og han har fået løfte om, at såfremt<br />
han opfylder krav<strong>en</strong>e, vil han blive overført til gudernes rige.<br />
Han er blevet udstyret med alle guddommelige kræfter, dog<br />
ved han <strong>en</strong>dnu ikke, hvordan han skal bruge dem, og han har<br />
hugget sig sin eg<strong>en</strong> stræb<strong>en</strong>s kølle, og således udstyret stiger<br />
han symbolsk op på korset, himl<strong>en</strong>s faste kors, hvor han forbliver<br />
i ånd<strong>en</strong>, indtil det sidste arbejde er til<strong>en</strong>debragt.<br />
Således går han da i gang med sit første arbejde, med ringe<br />
forståelse for størrels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong>ne opgave, og uforberedt på<br />
fejlslag. Det bemærkelsesværdige ved beretning<strong>en</strong> om Herkules<br />
er hans impulsivitet og det, at han ikke altid havde succes.<br />
Han fejlede sommetider og måtte gøre arbejdet om, indtil hans<br />
anstr<strong>en</strong>gelser blev kronet med held.<br />
Han får at vide, at Diomedes, søn af krigsgud<strong>en</strong> Mars, ejer<br />
et stort antal følhopper. Disse løb vildt omkring, ødelagde landet,<br />
gjorde stor skade og opretholdt livet på m<strong>en</strong>neskekød. Ing<strong>en</strong><br />
var sikker for dem, og rædsel havde sænket sig over egn<strong>en</strong>.<br />
Desud<strong>en</strong> avlede disse hopper stridsheste i stort tal, og<br />
Diomedes var meget bekymret over, hvordan det skulle <strong>en</strong>de.<br />
Eurysteus, kong<strong>en</strong>, beordrede Herkules til at fange dem. Der<br />
var blevet gjort mange forsøg på dette, m<strong>en</strong> altid var hopperne<br />
undsluppet efter at have dræbt de heste og mænd, der var<br />
s<strong>en</strong>dt ud efter dem. M<strong>en</strong> da Herkules havde fanget hest<strong>en</strong>e,<br />
overlod han til Abderis at holde dem, m<strong>en</strong>s han selv spankulerede<br />
videre ud<strong>en</strong> at være klar over hest<strong>en</strong>es styrke eller deres<br />
vildskab. Ind<strong>en</strong> han kunne gøre noget for at forhindre det,<br />
v<strong>en</strong>dte hopperne sig mod Abderis og trampede ham til døde,<br />
hvorpå de ig<strong>en</strong> slap bort og på ny begyndte at rasere landet.<br />
Således måtte han begynde sit arbejde helt forfra, og efter<br />
store anstr<strong>en</strong>gelser lykkedes det ham ig<strong>en</strong> at fange hopperne.<br />
Dette første arbejde begynder derfor med et delvist fejlslag,<br />
som det så ofte er tilfældet hos d<strong>en</strong> uerfarne og fremfus<strong>en</strong>de<br />
38<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
aspirant. Sådan er beretning<strong>en</strong>, kort, dramatisk og opmuntr<strong>en</strong>de.<br />
Hvad k<strong>en</strong>detegner det tegn, hvori arbejdet blev foretaget?<br />
Tegnet<br />
Tegnet Aries, som var hjemsted for d<strong>en</strong>ne første aktivitet, omtales<br />
altid som det første tegn i zodiakk<strong>en</strong>. I dette tegn begynder<br />
det store hjul sin periodiske omdrejning. Det er derfor begyndels<strong>en</strong>s<br />
tegn. Kosmisk set er det skabels<strong>en</strong>s tegn, og det er<br />
d<strong>en</strong>ne tanke, der ligger bag bibel<strong>en</strong>s ord: »Lammet, det slagtede,<br />
fra verd<strong>en</strong>s grundlæggelse« (Johannes åb<strong>en</strong>baring, 13,8),<br />
for dette tegn kaldes Vædder<strong>en</strong>s eller Lammets tegn. I m<strong>en</strong>neskets<br />
liv markerer det begyndels<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> første subjektive,<br />
lat<strong>en</strong>te bevidsthed om eksist<strong>en</strong>s, og m<strong>en</strong>neskets begyndelse på<br />
erfaring<strong>en</strong>s cirkel. For aspirant<strong>en</strong> til discipelskab betegner det<br />
period<strong>en</strong> med reori<strong>en</strong>tering og med fornyet selvbevidst indsats,<br />
og hans begyndelse på det slutstadium på evolutionsvej<strong>en</strong>,<br />
som vil føre ham ud af m<strong>en</strong>neskeriget og sætte ham i<br />
stand til at foretage overgang<strong>en</strong> til gudernes rige. Det er det<br />
løfte, der blev givet til Herkules, og det er d<strong>en</strong> belønning, der<br />
holdes op for alle disciple. Dette første arbejde markerer det<br />
første trin på »omdannels<strong>en</strong>s vej.«<br />
Aries er tegnet for d<strong>en</strong> udadgå<strong>en</strong>de kraft, for udstrømning<strong>en</strong><br />
af guddommelig <strong>en</strong>ergi fra d<strong>en</strong> c<strong>en</strong>trale guddom, Gud, eller<br />
fra m<strong>en</strong>nesket, <strong>en</strong> Guds søn. D<strong>en</strong>ne <strong>en</strong>ergi strømmer ud i<br />
to retninger (således bliver punktet til <strong>en</strong> linje, d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e bliver<br />
d<strong>en</strong> første): d<strong>en</strong> strømmer ind i formernes verd<strong>en</strong>, og også ind<br />
i sjæl<strong>en</strong>s eller ånd<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong>. Én <strong>en</strong>ergistrøm udtrykker vej<strong>en</strong><br />
tilbage, d<strong>en</strong> indadgå<strong>en</strong>de vej, og de to tilsamm<strong>en</strong> danner de to<br />
buer i d<strong>en</strong> store eksist<strong>en</strong>scyklus. I dette tegn begynder d<strong>en</strong> vej,<br />
hvor form<strong>en</strong> tages og er fremhersk<strong>en</strong>de; her begynder ligeledes<br />
d<strong>en</strong> indre udviklings liv og sjæl<strong>en</strong>s, eller d<strong>en</strong> subjektive<br />
vær<strong>en</strong>s dominans. Reorganisering, reori<strong>en</strong>tering, repolarisering<br />
og reg<strong>en</strong>eration er karakteristiske k<strong>en</strong>detegn for dette stadium,<br />
og de er alle udtryk for d<strong>en</strong> samme livskraft. De to måder<br />
at bruge d<strong>en</strong>ne kraft på afhænger af d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>tale opmærksomhed<br />
hos det væs<strong>en</strong> - guddommeligt og m<strong>en</strong>neskeligt - som<br />
bruger d<strong>en</strong>. Det er d<strong>en</strong> samme kraft, m<strong>en</strong> brugt på to forskelli-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
39
ge måder, afhængigt af, om d<strong>en</strong> guddommelige bruger har rettet<br />
sin opmærksomhed mod formtagning eller mod at betræde<br />
d<strong>en</strong> vej, der fører til frigørelse fra form<strong>en</strong>.<br />
G<strong>en</strong>nem æoner er d<strong>en</strong>ne livskraft blevet anv<strong>en</strong>dt til selviske<br />
formål, til opfyldelse af selviske ønsker og til begærets<br />
tilfredsstillelse. Efterhånd<strong>en</strong> mister formlivet sin tiltrækning,<br />
indtil m<strong>en</strong>nesket, efter at have passeret rundt og rundt i zodiakk<strong>en</strong>s<br />
hjul, opdager, at han ig<strong>en</strong> er tilbage i Aries, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne<br />
gang med <strong>en</strong> ny fokusering, <strong>en</strong> ny interesse og <strong>en</strong> and<strong>en</strong> vision.<br />
Det løfte var blevet holdt op for ham, at han kunne blive<br />
fri for at inkarnere og komme til gudernes rige, når han havde<br />
nået visse mål; han har g<strong>en</strong>nem erfaring lært noget om sin<br />
eg<strong>en</strong> ess<strong>en</strong>tielle dualitet, og han længes inderligt efter ikke<br />
mere at tilfredsstille det lavere aspekt af d<strong>en</strong>ne dualitet og efter<br />
at indfri behovet fra det højere; han er begyndt at reagere<br />
på impulser, der kommer fra sjæl<strong>en</strong>es verd<strong>en</strong>, og at se gruppeformål<br />
og gruppemål. Nu skal han lære at bruge livskraft<strong>en</strong><br />
med uselvisk h<strong>en</strong>sigt og ikke til tilfredsstillelse af personlig<br />
grådighed.<br />
De tre indled<strong>en</strong>de impulser i Aries<br />
Tre markante tilskyndelser er karakteristiske for dette tegn.<br />
Der er, som vi har set, tilskyndels<strong>en</strong> til at begynde. D<strong>en</strong> kan<br />
ganske <strong>en</strong>kelt give sig udtryk i <strong>en</strong> trang til at tage form, til at<br />
blive trukket ind i materi<strong>en</strong>; eller d<strong>en</strong> kan v<strong>en</strong>de process<strong>en</strong> og<br />
fokusere sig i d<strong>en</strong> tilskyndelse til at opnå frigørelse fra form<br />
og til sjæl<strong>en</strong>s opbrud fra formverd<strong>en</strong><strong>en</strong>s fængsel. D<strong>en</strong>ne tilskyndelse<br />
fremkalder d<strong>en</strong> påfølg<strong>en</strong>de trang til at skabe, som er<br />
d<strong>en</strong> aktivitet hos guddomm<strong>en</strong>, der resulterer i dannels<strong>en</strong> af<br />
verd<strong>en</strong>er og udtryksformer, og som opfylder hans ønske om at<br />
inkarnere i et solsystem og sætte universets store livscyklus i<br />
gang. Det kan ligeledes være d<strong>en</strong> trang til individuel skabelse<br />
af sjæl<strong>en</strong> til at tage et legeme eller af et m<strong>en</strong>neske til at skabe<br />
noget, der skal være helt hans eget. I de gamle akkadiske dage<br />
blev tegnet Aries omtalt som det, »hvori retfærd<strong>en</strong>s offer blev<br />
bragt« eller »de faldne <strong>en</strong>gles« tegn. Drevet af d<strong>en</strong>ne grundlægg<strong>en</strong>de<br />
tilskyndelse faldt Guds sønner ned fra deres høje<br />
40<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
stade, tog form og begyndte på deres individuelle cirkel, runde<br />
efter runde g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong>.<br />
Som det tredje finder vi tilskyndels<strong>en</strong> til opstandelse. I Aries,<br />
hvor begyndels<strong>en</strong> til formlivet fandt sted, og hvor skaberarbejdet<br />
blev indledt, begynder <strong>en</strong> følelse af tilskyndelse til at<br />
opnå frihed fra form<strong>en</strong>, til at rulle st<strong>en</strong><strong>en</strong> væk fra dør<strong>en</strong> til<br />
sjæl<strong>en</strong>s gravkammer, og til at stå i d<strong>en</strong> frihed, Guds sønner<br />
besidder. I Aries findes d<strong>en</strong> impuls, der fører til opbygning af<br />
d<strong>en</strong> form, som g<strong>en</strong>nem tidsaldre vil udgøre sjæl<strong>en</strong>s fængsel.<br />
Dette opnår sin masse-form i Cancer, og sin individuelle m<strong>en</strong>neskelige<br />
form i Leo; det tætteste punkt for illusion i form nås<br />
i Scorpio, og i Pisces dør form<strong>en</strong>, blot for at blive bygget op<br />
på ny i d<strong>en</strong> trætt<strong>en</strong>de runde af erfaring i form<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> i dette<br />
tegn sanses befriels<strong>en</strong>s vej for første gang, og opbygning<strong>en</strong> af<br />
det åndelige legeme påbegyndes. Det er tegnet for spir<strong>en</strong>de<br />
åndelig aktivitet, som s<strong>en</strong>ere fører til kristusbarnets fødsel i<br />
Virgo, og til verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>s fødsel i Capricorn og i Pisces.<br />
Fysisk begyndelse og åndelig begyndelse, fysisk skabelse og<br />
åndelig skabelse, fysisk fremkomst og åndelig frigørelse; det<br />
er de indled<strong>en</strong>de impulser, som fornemmes i Aries.<br />
Det er derfor tegnet med de stærke og kraftigt virk<strong>en</strong>de impulser<br />
og med voldsomme udsving og overdrevne anstr<strong>en</strong>gelser;<br />
ofte et tegn med fiasko, m<strong>en</strong> altid med succes til slut. I det<br />
overfor ligg<strong>en</strong>de tegn, Libra, nås højdepunktet af balance og<br />
ligevægt, for d<strong>en</strong> mellemligg<strong>en</strong>de erfaring og de lektier, der<br />
læres af de mellemligg<strong>en</strong>de fem <strong>arbejder</strong>, fremkalder d<strong>en</strong> ligevægt<br />
og afbalancerede holdning, som vi lægger mærke til i<br />
Herkules, når han fanger vildsvinet i Libra. . .<br />
I d<strong>en</strong> bramanske zodiak hersker Vishnu over Aries. Vishnu<br />
er d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> person i hinduernes trimurti, eller d<strong>en</strong> kosmiske<br />
Kristus i inkarnation, da han indleder process<strong>en</strong> med at antage<br />
form og til sidst fuldbyrder opstandels<strong>en</strong>s afslutt<strong>en</strong>de episode.<br />
Således legemliggør Vishnu eller Kristus de to tilskyndelser,<br />
tilskyndels<strong>en</strong> til at skabe og danne form, og tilskyndels<strong>en</strong> til<br />
frigørelse eller opstandelse fra form<strong>en</strong>. Det er under d<strong>en</strong>ne tilskyndelse<br />
til frigørelse, at Herkules påbegynder sine <strong>arbejder</strong>.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
41
Sindets tegn<br />
Aries hersker over hovedet. Det er som følge deraf tegnet for<br />
tænker<strong>en</strong> og derfor et stærkt m<strong>en</strong>talt tegn. Alle begyndelser<br />
har deres udspring på m<strong>en</strong>talplanet og i skaber<strong>en</strong>s sind, hvad<br />
<strong>en</strong>t<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne skaber er Gud eller m<strong>en</strong>neskets sjæl. Dette univers<br />
har sin oprindelse i Guds, d<strong>en</strong> kosmiske tænkers tanke.<br />
Sjæl<strong>en</strong> begyndte sin løbebane i materi<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> samme<br />
tankeproces. M<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>, det fjerde naturrige, opstod,<br />
da sindet kom til og adskilte m<strong>en</strong>nesket fra dyr<strong>en</strong>e. Aspirant<strong>en</strong><br />
begynder på sine <strong>arbejder</strong>, når han for alvor bliver tænker<strong>en</strong>,<br />
og fuldt bevidst fungerer som herre over sin eg<strong>en</strong> skæbne. . .<br />
Som følge heraf er det tydeligt, at d<strong>en</strong> rigtige retning og<br />
d<strong>en</strong> rigtige ori<strong>en</strong>tering får sin begyndelse i Aries, og Herkules,<br />
discipl<strong>en</strong>, der nu tænker på <strong>en</strong> ny måde, begynder sit arbejde.<br />
Nøgl<strong>en</strong> til dette arbejde og til tegnets betydning finder man i<br />
ord<strong>en</strong>e i et gammelt indisk skrift: »M<strong>en</strong>nesket k<strong>en</strong>der ikke<br />
rigtigt vej<strong>en</strong> til d<strong>en</strong> himmelske verd<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> hest<strong>en</strong> k<strong>en</strong>der<br />
d<strong>en</strong>.« I meget gamle dage i Indi<strong>en</strong> var hesteofferet knyttet til<br />
solgud<strong>en</strong>, og hvert år, siges det, måtte solgud<strong>en</strong>, som d<strong>en</strong> zodiakale<br />
hest, ifølge de vediske ariere, dø for at frelse alt kød.<br />
Apollons solvogn bliver skildret som trukket af heste, og<br />
»Vædder<strong>en</strong>s fyrstelige tegn« er tæt knyttet til hestesymbolikk<strong>en</strong>,<br />
<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, som dette første arbejde bevidner.<br />
H<strong>en</strong>visninger til bøger om symbolik viser os, at hest<strong>en</strong> står<br />
for intellektuel aktivitet. D<strong>en</strong> hvide hest symboliserer det oplyste<br />
sind hos det åndelige m<strong>en</strong>neske, og vi finder således i<br />
Johannes åb<strong>en</strong>baring, at Kristus kommer rid<strong>en</strong>de på <strong>en</strong> hvid<br />
hest. Sorte heste repræs<strong>en</strong>terer det lavere sind med dets falske<br />
ideer og de vildfarne m<strong>en</strong>neskelige begreber. Følhopperne,<br />
som vi møder dem i dette første arbejde, antyder det feminine<br />
aspekt i sindet, da det føder ideer, teorier og begreber. Sindets<br />
tankeformskab<strong>en</strong>de t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s symboliseres her, således som det<br />
udformer de opfattede ideer, der slippes løs på verd<strong>en</strong>, hærg<strong>en</strong>de<br />
og ødelægg<strong>en</strong>de, når de udgår fra det lavere sind, m<strong>en</strong><br />
konstruktive og frels<strong>en</strong>de, når de kommer fra sjæl<strong>en</strong>.<br />
42<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
D<strong>en</strong> eksoteriske hersker i dette tegn er Mars, krigsgud<strong>en</strong>,<br />
og derfor fører Herkules sig frem som kriger, idet han handler<br />
styret af tank<strong>en</strong> og begynder sit arbejde på m<strong>en</strong>talplanet. Hans<br />
mest fremtræd<strong>en</strong>de karaktertræk i dette tegn er hans krigeriske<br />
pionerånd. Hopperne tilhørte Diomedes, Mars' søn. (M<strong>en</strong> d<strong>en</strong><br />
esoteriske hersker er Merkur, som »oplyser sindet og er mellemled<br />
mellem sjæl<strong>en</strong> og personlighed<strong>en</strong>«).<br />
Stjernebilleder i Aries<br />
Også til Aries er der knyttet tre stjernebilleder. Først er der<br />
Cassiopeia, dronning<strong>en</strong> i højsædet, altid symbolet på materi<strong>en</strong>.<br />
Det er yderst interessant at bemærke, hvordan vi i dyrekreds<strong>en</strong><br />
støder på tre kvinder. I forbindelse med Aries, begyndels<strong>en</strong>s<br />
tegn, finder vi Cassiopeia, d<strong>en</strong> hersk<strong>en</strong>de kvinde.<br />
Kvinde og barn, og som vi ser s<strong>en</strong>ere, moder-materi<strong>en</strong> er kristusbarnets<br />
opfostrer, Jomfru Maria føder Jesus. I Pisces, ved<br />
slutning<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> store runde, finder vi Andromeda, d<strong>en</strong> lænkede<br />
kvinde. Først kvind<strong>en</strong> i højsædet og hersk<strong>en</strong>de, dernæst<br />
kvind<strong>en</strong>, der kærligt passer barnet, og <strong>en</strong>delig kvind<strong>en</strong> som repræs<strong>en</strong>tant<br />
for materi<strong>en</strong>, der er blevet behersket og er kommet<br />
under kontrol. Cassiopeia findes på d<strong>en</strong> nordlige polarkreds,<br />
nær ved Cepheus, kong<strong>en</strong>, eller lovgiver<strong>en</strong>, som vi s<strong>en</strong>ere skal<br />
møde som et af de tre stjernebilleder i Pisces. Ved begyndels<strong>en</strong>,<br />
lov<strong>en</strong>; ved slutning<strong>en</strong>, lov<strong>en</strong>; for Cepheus har <strong>en</strong> tæt forbindelse<br />
med det første og det sidste tegn i zodiakk<strong>en</strong>. Det er<br />
interessant at lægge mærke til, at Muhamed, grundlægger<strong>en</strong> af<br />
d<strong>en</strong> mest militante religion, blev født i dette tegn, og ligeledes<br />
Moses, som leg<strong>en</strong>d<strong>en</strong> beretter; Moses, lovgiver<strong>en</strong>, og Muhamed,<br />
kriger<strong>en</strong>.<br />
Det problem, Herkules står overfor, da han indleder sine <strong>arbejder</strong>,<br />
er at vise, at han har magt over materie og form, og<br />
derfor må han fra d<strong>en</strong> første begyndelse erk<strong>en</strong>de Cassiopeia,<br />
dronning<strong>en</strong>, der hidtil har siddet i højsædet.<br />
Det andet stjernebillede er Cetus, søuhyret, de små fisks<br />
fj<strong>en</strong>de. . . Et af de store symboler på sjæl<strong>en</strong> er fisk<strong>en</strong>, der<br />
svømmer i materi<strong>en</strong>s ocean, og Cetus, søuhyret, er symbolet<br />
på det, vi kalder det onde, som søger at ødelægge d<strong>en</strong> inkar-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
43
nerede sjæl. Søuhyret i tilværels<strong>en</strong>s ocean og dronning<strong>en</strong> i<br />
højsædet talte til Herkules om størrels<strong>en</strong> på hans problem,<br />
m<strong>en</strong> det tredje stjernebillede talte til ham om sejr. Perseus er<br />
det tredje af disse tre stjernebilleder og kaldes i D<strong>en</strong>derah-zodiakk<strong>en</strong><br />
fra Ægypt<strong>en</strong> »d<strong>en</strong>, der betvinger«; undertid<strong>en</strong> kaldes<br />
han »knuser<strong>en</strong>«, d<strong>en</strong>, der kan lægge dronning<strong>en</strong> i højsædet i<br />
lænker, og d<strong>en</strong>, som kan besejre uhyret. Det fortælles, at Perseus<br />
ejede usynlighed<strong>en</strong>s hjelm, hurtighed<strong>en</strong>s sandaler, visdomm<strong>en</strong>s<br />
skjold og ånd<strong>en</strong>s sværd. Således så Herkules sig<br />
selv g<strong>en</strong>spejlet på himl<strong>en</strong>, og da han begav sig ud for at fange<br />
de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de hopper, opdagede han i sit indre garanti<strong>en</strong><br />
for sin <strong>en</strong>delige sejr, selv om de vanskeligheder, han stod<br />
overfor, på det tidspunkt forekom uovervindelige.<br />
Det c<strong>en</strong>trale i prøv<strong>en</strong><br />
Besejring<strong>en</strong> af materi<strong>en</strong> og overvindels<strong>en</strong> af illusion<strong>en</strong> tårnede<br />
sig op foran Herkules og pegede helt fra begyndels<strong>en</strong> af de<br />
tolv <strong>arbejder</strong> på karakter<strong>en</strong> af hans <strong>en</strong>delige fuldførelse. Det er<br />
blevet sagt, at grundton<strong>en</strong> i Aries er håb, og da Herkules stod<br />
over for de tolv <strong>arbejder</strong>, var håbet på det tidspunkt hele hans<br />
garanti for at kunne fuldføre. Håbet, hans uprøvede guddommelige<br />
udrustning, hans personlige kølle og meg<strong>en</strong> begejstring:<br />
sådan begynder alle disciple.<br />
M<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> med prøv<strong>en</strong> står nu helt klar. Herkules skulle begynde<br />
i tank<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong> for at opnå m<strong>en</strong>tal kontrol. I umindelige<br />
tider havde tank<strong>en</strong>s følhopper avlet stridsheste og lagt landet<br />
øde g<strong>en</strong>nem forkerte tanker, forkert tale og fejlagtige ideer.<br />
Noget af det første, <strong>en</strong>hver begynder må lære, er, at han<br />
m<strong>en</strong>talt er i besiddelse af <strong>en</strong> uhyre stor kraft, og at han med<br />
sindets følhopper kan volde stor fortræd blandt sine nærmeste<br />
og i sine omgivelser. Han må derfor lære at bruge sit sind på<br />
rette måde, og det første, han skal gøre, er at gribe dette feminine<br />
aspekt i sindet og se til, at der ikke avles flere stridsheste.<br />
Enhver vord<strong>en</strong>de Herkules kan let få bevis for, at han har disse<br />
hærg<strong>en</strong>de hopper i sig, hvis han g<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> hel dag nøje<br />
lægger mærke til sine tanker og de ord, han taler, som altid er<br />
et resultat af tanker. Han vil hurtigt opdage, at selviskhed,<br />
44<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
uv<strong>en</strong>lighed, sladderlyst og kritik udgør <strong>en</strong> stor del af hans tankeindhold,<br />
og at sindets følhopper bestandigt får næring fra<br />
egoisme og illusion. I stedet for, at disse følhopper giver liv til<br />
ideer og begreber, hvis oprindelse er sjæl<strong>en</strong>s rige, og som næres<br />
af d<strong>en</strong> åndelige verd<strong>en</strong>, bliver de ophav til vildfarelser,<br />
falskhed og grusomhed, som udspringer fra de lavere aspekter<br />
i m<strong>en</strong>neskets natur.<br />
Herkules erk<strong>en</strong>dte, hvilk<strong>en</strong> fortræd følhopperne voldte.<br />
Tappert skyndte han sig at redde sine naboer. Han besluttede<br />
at fange følhopperne, m<strong>en</strong> han overvurderede sig selv. Ganske<br />
vist lykkedes det ham at drive dem samm<strong>en</strong> og fange dem,<br />
m<strong>en</strong> han tog grundigt fejl af deres magt og styrke, så han<br />
overlod dem til Abderis, symbolet på d<strong>en</strong> lavere personlighed.<br />
M<strong>en</strong> Herkules, sjæl<strong>en</strong>, og Abderis, personlighed<strong>en</strong>, var begge<br />
nødv<strong>en</strong>dige for i fællesskab at bevogte disse hærg<strong>en</strong>de heste.<br />
Abderis al<strong>en</strong>e var ikke stærk nok, og det, der var sket for folk<br />
der på egn<strong>en</strong>, det skete for Abderis; de dræbte ham. Dette er et<br />
eksempel på virkning<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> store lov, der siger, at vi selv<br />
må betale pris<strong>en</strong> for forkerte ord og ubetænksomme handlinger.<br />
Ig<strong>en</strong> måtte sjæl<strong>en</strong>, i skikkelse af Herkules, tage problemet<br />
med de forkerte tanker op, og først når han i Sagittarius bliver<br />
<strong>en</strong> målrettet aspirant og i dette tegn dræber de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de<br />
fugle, opnår han virkelig fuldstændigt herredømme over<br />
sine tankeprocesser.<br />
D<strong>en</strong> praktiske betydning af tank<strong>en</strong>s kraft er blevet vel udtrykt<br />
for os i Thackerays ord: »Så <strong>en</strong> tanke og høst <strong>en</strong> handling.<br />
Så <strong>en</strong> handling og høst <strong>en</strong> vane. Så <strong>en</strong> vane og høst karakter.<br />
Så karakter og høst skæbne.«<br />
Nøgleord for Vædder<strong>en</strong> er:*<br />
»Og ordet lød: Lad form<strong>en</strong> ig<strong>en</strong> søges«.<br />
M<strong>en</strong>nesket<br />
»Jeg træder frem, og fra tank<strong>en</strong>s plan hersker jeg«.<br />
D<strong>en</strong> indviede<br />
* Fra Esoterisk Astrologi, s. 106. Modtaget tre år efter, at A.A.B. holdt<br />
Herkules forelæsningerne i New York.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
45
46<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
2. arbejde<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> kret<strong>en</strong>siske tyr<br />
Tyr<strong>en</strong>, Taurus, 21. april - 21. maj<br />
Myt<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> Øverste talte til lærer<strong>en</strong> for det m<strong>en</strong>neske, hvis lys strålede<br />
frem blandt m<strong>en</strong>neskesønnerne, som er Guds sønner.<br />
»Hvor er det m<strong>en</strong>neske, der stod med styrke foran guderne,<br />
modtog deres gaver og trådte ind ad d<strong>en</strong> første vidt åbne port<br />
for at arbejde på sin opgave?«<br />
»Han hviler sig, O høje Øverste, og grunder over sin fiasko<br />
og sørger over Abderis og søger hjælp i sit indre.«<br />
»Det er godt. Fiasko<strong>en</strong>s gaver garanterer succes, når de forstås<br />
rigtigt. Lad ham gå videre og arbejde <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong>gang, træde<br />
ind g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> port og hurtigt v<strong>en</strong>de tilbage.«<br />
D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> port stod vidt åb<strong>en</strong>, og fra lyset, som tilslørede<br />
d<strong>en</strong> fjerne skueplads, tonede <strong>en</strong> stemme frem og sagde: »Gå<br />
g<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong>. Fortsæt på din vej. Udfør dit arbejde, v<strong>en</strong>d tilbage<br />
til mig, og beret om din dåd.«<br />
Al<strong>en</strong>e og bedrøvet, bevidst om nødv<strong>en</strong>dighed<strong>en</strong> og udmattet<br />
af dyb sorg gik Herkules langsomt mellem port<strong>en</strong>s søjler<br />
ind i det lys, der skinner, hvor d<strong>en</strong> hellige tyr befinder sig. I<br />
horisont<strong>en</strong> hævede d<strong>en</strong> smukke ø sig, hvor tyr<strong>en</strong> dvælede, og<br />
hvor ev<strong>en</strong>tyrlystne mænd kunne gå ind i d<strong>en</strong> vældige labyrint,<br />
som lokkede dem i forvirring, d<strong>en</strong> labyrint, der ejes af Minos,<br />
kong<strong>en</strong> af Kreta, tyr<strong>en</strong>s vogter.<br />
Ved at krydse havet til d<strong>en</strong> solbeskinnede ø (hvordan fortælles<br />
os ikke) tog Herkules fat på sin opgave med at søge og<br />
finde tyr<strong>en</strong> og lede d<strong>en</strong> til det hellige sted, hvor de <strong>en</strong>øjede<br />
mænd bor. Fra sted til sted forfulgte han tyr<strong>en</strong>, ledet af d<strong>en</strong> lys<strong>en</strong>de<br />
stjerne, som skinnede på tyr<strong>en</strong>s pande, et strål<strong>en</strong>de lys<br />
på et mørkt sted. Dette lys, der fulgte tyr<strong>en</strong>s bevægelser, ledte<br />
ham fra sted til sted. Al<strong>en</strong>e opsøgte han tyr<strong>en</strong>; al<strong>en</strong>e forfulgte<br />
han d<strong>en</strong> til d<strong>en</strong>s hule; al<strong>en</strong>e fangede han d<strong>en</strong> og steg op på<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
47
d<strong>en</strong>s ryg. Rundt om ham stod de syv søstre og ansporede ham<br />
på hans vej, og i det strål<strong>en</strong>de lys red han tyr<strong>en</strong> over det glimt<strong>en</strong>de<br />
vand, der omkransede ø<strong>en</strong> Kreta, til landet, hvor de tre<br />
kykloper boede.<br />
Disse tre store Guds sønner afv<strong>en</strong>tede hans tilbagekomst og<br />
iagttog hans fremtræng<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem bølgerne. Han red tyr<strong>en</strong>,<br />
som var d<strong>en</strong> <strong>en</strong> hest, og m<strong>en</strong>s søstr<strong>en</strong>e sang under hans færd,<br />
nærmede han sig landet.<br />
»Han kommer med styrke,« sagde Brontes og gik ned for at<br />
møde ham på strand<strong>en</strong>.<br />
»Han rider i lys,« sagde Steropes, »hans indre lys vil blive<br />
mere strål<strong>en</strong>de,« - da blæste lyset pludselig op til <strong>en</strong> flamme.<br />
»Han kommer med fart,« sagde Arges, »han rider g<strong>en</strong>nem<br />
bølgerne.«<br />
Herkules nærmede sig og drev d<strong>en</strong> hellige tyr frem på Vej<strong>en</strong>,<br />
ved at kaste lys på det spor, som førte fra Kreta til Herr<strong>en</strong>s<br />
Tempel inde i de <strong>en</strong>øjede m<strong>en</strong>neskers by. På fastlandet<br />
ved vandkant<strong>en</strong> stod de tre mænd og greb fat i tyr<strong>en</strong>, som de<br />
således tog bort fra Herkules.<br />
»Hvad har du her?« sagde Brontes og standsede Herkules<br />
på Vej<strong>en</strong>.<br />
»D<strong>en</strong> hellige tyr, O du hellige.«<br />
»Hvem er du? Sig os nu dit navn,« sagde Steropes.<br />
»Jeg er Heras søn, <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn og dog <strong>en</strong> Guds søn.<br />
Jeg har udført min opgave. Før nu tyr<strong>en</strong> h<strong>en</strong> til det hellige<br />
sted, og frels d<strong>en</strong> fra tru<strong>en</strong>de død. Minos ønskede d<strong>en</strong> som offer.«<br />
»Hvem befalede dig således at opsøge og frelse tyr<strong>en</strong>?«<br />
sagde Arges og bevægede sig mod det hellige sted.<br />
»Ind<strong>en</strong> i mig selv følte jeg tilskyndels<strong>en</strong> og opsøgte min<br />
lærer. Efter bud fra d<strong>en</strong> høje Øverste s<strong>en</strong>dte han mig på Vej<strong>en</strong>,<br />
og efter lang tids søg<strong>en</strong> og meg<strong>en</strong> møje fandt jeg tyr<strong>en</strong>. Hjulpet<br />
af d<strong>en</strong>s hellige lys red jeg d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem de adskill<strong>en</strong>de vande<br />
til dette hellige sted.«<br />
»Drag bort i fred, min søn, din opgave er fuldført.«<br />
Lærer<strong>en</strong> så ham komme og gik frem for at møde ham på<br />
Vej<strong>en</strong>. Over vand<strong>en</strong>e klang stemmerne fra de syv søstre, der<br />
48<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
sang omkring tyr<strong>en</strong>, og stadigt nærmere lød sang<strong>en</strong> fra de <strong>en</strong>øjede<br />
mænd i Herr<strong>en</strong>s Tempel, højt på det hellige sted.<br />
»Du kom tomhændet, O Herkules,« sagde lærer<strong>en</strong>.<br />
»Mine hænder er tomme, fordi jeg har fuldbyrdet d<strong>en</strong> opgave,<br />
som var overdraget mig. D<strong>en</strong> hellige tyr er reddet og i sikkerhed<br />
hos de tre. Hvad er det næste?«<br />
»Ind<strong>en</strong> i lyset skal du se lys; gå i det lys, og se lys dér. Dit<br />
lys må skinne klarere. Tyr<strong>en</strong> er på det hellige sted.«<br />
Og Herkules lagde sig i græsset og hvilede ud efter sit arbejde.<br />
S<strong>en</strong>ere h<strong>en</strong>v<strong>en</strong>dte lærer<strong>en</strong> sig til Herkules og sagde:<br />
»Det andet arbejde er udført, og let var opgav<strong>en</strong>. Lær af d<strong>en</strong>ne<br />
opgave lekti<strong>en</strong> om proportion. Styrke til at udføre d<strong>en</strong> anstr<strong>en</strong>g<strong>en</strong>de<br />
opgave og villighed til at udføre opgav<strong>en</strong>, som ikke bebyrder<br />
dine kræfter; således er to lektier lært. Rejs dig snart,<br />
og søg det land, der bevogtes af d<strong>en</strong> tredje port, og find de<br />
gyldne æbler. Bring dem hertil.«<br />
TIBETANEREN<br />
Arbejdets betydning<br />
Til trods for <strong>en</strong> delvis fiasko i begyndels<strong>en</strong> er Herkules kommet<br />
i gang. I over<strong>en</strong>sstemmelse med d<strong>en</strong> universelle lov har<br />
han begyndt sit arbejde på m<strong>en</strong>talplanet.<br />
I udarbejdels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de plan følges tankeimpuls<strong>en</strong><br />
af begær. D<strong>en</strong> bevidsthedstilstand, som vi kalder m<strong>en</strong>tal, efterfølges<br />
af <strong>en</strong> tilstand af s<strong>en</strong>sitivitet, og dette andet arbejde<br />
omhandler begærverd<strong>en</strong><strong>en</strong> og begærets magt. Det er et af de<br />
mest interessante <strong>arbejder</strong>, og det berettes for os til mindste<br />
detalje. Nogle af beretningerne om de prøver, Herkules blev<br />
underkastet, er meget løst skitseret og kun et kort udkast, m<strong>en</strong><br />
om prøverne i Taurus og Gemini, i Scorpio og Pisces berettes<br />
langt mere indgå<strong>en</strong>de. De var drastiske i deres anv<strong>en</strong>delse, og<br />
alle sider af aspirant<strong>en</strong>s karakter blev prøvet.<br />
Nøgl<strong>en</strong> til arbejdet i Taurus er d<strong>en</strong> rette forståelse af lov<strong>en</strong><br />
om tiltrækning. Det er d<strong>en</strong> lov, der styrer d<strong>en</strong> magnetiske kraft<br />
og det kohær<strong>en</strong>sprincip, som opbygger de former, hvorig<strong>en</strong>nem<br />
Gud, eller sjæl<strong>en</strong>, manifesterer sig. D<strong>en</strong> skaber d<strong>en</strong> stabilitet,<br />
der viser sig i form<strong>en</strong>s opretholdelse g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>s livs-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
49
cyklus og vedrører samspillet mellem det, der opbygger form<strong>en</strong><br />
og selve form<strong>en</strong>; mellem de to poler, d<strong>en</strong> positive og d<strong>en</strong><br />
negative, mellem ånd og materie, mellem selvet og ikke-selvet,<br />
mellem det mandlige og det kvindelige, og således mellem<br />
modsætningerne.<br />
Fire symbolske ord<br />
Vi bliver klar over, at d<strong>en</strong>ne prøve frem for alt drejer sig om<br />
problemet seksualitet. Der er i det <strong>en</strong>gelske sprog fire ord,<br />
som er ideografiske og symbolske. De består af tre bogstaver<br />
hver og er følg<strong>en</strong>de: God, sex, law og sin, dvs. Gud, seksualitet,<br />
lov og synd. Med disse fire ord udtrykkes summ<strong>en</strong> af alt,<br />
som er.<br />
Gud, d<strong>en</strong> samlede sum af alle former, summ<strong>en</strong> af alle bevidsthedstilstande,<br />
og det <strong>en</strong>ergigiv<strong>en</strong>de liv. Seksualitet, dette<br />
liv i funktion, der tiltrækker ånd og materie og iværksætter<br />
samspillet mellem det objektive og det subjektive, og mellem<br />
det eksoteriske og det esoteriske. Seksualitet, begær, tiltrækning,<br />
d<strong>en</strong> instinktive trang til at skabe, sjæl<strong>en</strong>s dragning, tilskyndels<strong>en</strong><br />
til det guddommelige, det mandliges begær efter<br />
det kvindelige, materi<strong>en</strong>s tiltrækningskraft på ånd<strong>en</strong>; alle disse<br />
talemåder kan samlet give <strong>en</strong> forestilling om seksualitet<strong>en</strong>s<br />
aktivitet i forskellige relationer. Lov, Guds tankedrevne reaktion<br />
på form<strong>en</strong>; sædvanerne opstået g<strong>en</strong>nem det tidløse samspil<br />
mellem de polare modsætninger, der af m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> er<br />
blevet erk<strong>en</strong>dt som de uomgængelige naturlove; pålæggels<strong>en</strong><br />
af Guds vilje og d<strong>en</strong>ne viljes aftryk på form<strong>en</strong>, og m<strong>en</strong>neskets<br />
erk<strong>en</strong>delse deraf. Synd, tilk<strong>en</strong>degiver »d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e, som d<strong>en</strong> er«,<br />
<strong>en</strong>hed<strong>en</strong> som rejser sig mod helhed<strong>en</strong>, individualitet versus<br />
gruppe, selviskhed i stedet for universel interesse.<br />
Således er universets historie skrevet for os med disse fire<br />
ord. Gud, helhed<strong>en</strong>; seksualitet, tiltrækning<strong>en</strong> mellem dele ind<strong>en</strong><br />
for d<strong>en</strong>ne helhed; lov, helhed<strong>en</strong>s udtryk eller sædvane; og<br />
synd, <strong>en</strong>hed<strong>en</strong>s oprør mod helhed<strong>en</strong>.<br />
50<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Beretning<strong>en</strong> om arbejdet<br />
Kong Minos på Kreta ejede <strong>en</strong> hellig tyr, som han holdt på<br />
ø<strong>en</strong> Kreta. Eurysteus s<strong>en</strong>dte bud efter Herkules, at det var<br />
nødv<strong>en</strong>digt at indfange tyr<strong>en</strong> og bringe d<strong>en</strong> fra ø<strong>en</strong> over til<br />
fastlandet. Der blev ikke givet nog<strong>en</strong> instruktion om, hvordan<br />
dette skulle gøres, og alt hvad Herkules vidste var, at tyr<strong>en</strong> var<br />
hellig, at d<strong>en</strong> var født af havet, og at d<strong>en</strong>s skæbne var at blive<br />
ofret til Minos. Herkules rejste derfor til Kreta, g<strong>en</strong>nemsøgte<br />
hele ø<strong>en</strong> og fulgte efter tyr<strong>en</strong> fra sted til sted, indtil han omsider<br />
fik d<strong>en</strong> trængt op i <strong>en</strong> krog. Det siges så, at han red på tyr<strong>en</strong>,<br />
som var det <strong>en</strong> hest, tværs over ø<strong>en</strong> og g<strong>en</strong>nem de vande,<br />
der skiller Kreta fra fastlandet, og således bragte d<strong>en</strong> ind i kyklopernes<br />
by. Disse kykloper var ej<strong>en</strong>dommelige væs<strong>en</strong>er, om<br />
hvem det hævdes, at de kun havde ét øje midt i pand<strong>en</strong>. De<br />
blev ledet af tre fremtræd<strong>en</strong>de skikkelser, hvis navne var<br />
Brontes, der betyder tord<strong>en</strong>, Steropes, der betyder lyn, og Arges,<br />
der betyder hvirvl<strong>en</strong>de aktivitet. Da Herkules ankom med<br />
tyr<strong>en</strong> til by<strong>en</strong>s porte, blev han mødt af de tre kykloper, som<br />
tog imod d<strong>en</strong> hellige tyr og tog sig af d<strong>en</strong>. Og således sluttede<br />
det andet arbejde.<br />
Emnet illumination, indre oplysning<br />
Taurus er et af de mest interessante stjernebilleder i zodiakk<strong>en</strong>,<br />
især på nuvær<strong>en</strong>de tid. Det er det faste kors på himl<strong>en</strong>,<br />
discipl<strong>en</strong>s kors, og følg<strong>en</strong>de uddrag er af interesse i d<strong>en</strong>ne forbindelse:<br />
»Himl<strong>en</strong> omtales i mystikk<strong>en</strong> som templet og Guds evige<br />
bevidsthed. Dets alter er Sol<strong>en</strong>, hvis fire arme eller<br />
stråler er et typisk eksempel på de fire hjørner i universets<br />
kardinale kors, som er blevet de fire faste tegn i zodiakk<strong>en</strong>,<br />
og da de fire magtfulde, hellige dyretegn både<br />
er kosmiske og åndelige, repræs<strong>en</strong>terer de de grundlægg<strong>en</strong>de<br />
elem<strong>en</strong>ter, der ligner vore m<strong>en</strong>neskelige principper.<br />
Tegnet Leo repræs<strong>en</strong>terer ild eller ånd; Taurus, jord<br />
eller legeme; Aquarius, luft eller sind; og Scorpio repræ-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
51
s<strong>en</strong>terer vand, som samm<strong>en</strong>lignes med sjæl<strong>en</strong>. Leo, som<br />
løv<strong>en</strong>, er styrk<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> lavere natur og er kraft<strong>en</strong>s slange,<br />
som overvinder alt, hvis d<strong>en</strong> ledes opad. Taurus, tyr<strong>en</strong>,<br />
er altid symbolet på skab<strong>en</strong>de kraft. Aquarius, m<strong>en</strong>nesket,<br />
er lysbærer<strong>en</strong>, eller lysbringer<strong>en</strong>. Scorpio, skorpion<strong>en</strong>,<br />
forvandles ofte til Aquila, ørn<strong>en</strong>. . . der stiger op<br />
samtidig med Scorpio. De er tæt forbundet i symbolik.<br />
Scorpio er »mørkets uhyre«, der stikker ihjel og dog bevarer<br />
og g<strong>en</strong>skaber, idet d<strong>en</strong> symboliserer ikke blot skabelse,<br />
m<strong>en</strong> også g<strong>en</strong>skabelse. I sidstnævnte tilfælde er<br />
det Aquila, ørn<strong>en</strong>, Sol<strong>en</strong>s fugl, der har overvundet d<strong>en</strong><br />
mørke side af Scorpio (d<strong>en</strong> modstander, der kan trække<br />
m<strong>en</strong>nesket ned under dyrets stade), m<strong>en</strong> som forvandlet<br />
er lysets ørn, der kan hæve sig højere <strong>en</strong>d guderne.« The<br />
Celestial Ship of the North. Vol. I, E.V. Straiton.<br />
»Tyr<strong>en</strong>s øje«, i Taurus, d<strong>en</strong> strål<strong>en</strong>de fiksstjerne Aldebaran, er<br />
<strong>en</strong> af grund<strong>en</strong>e til, at dette stjernebillede betragtes som et, der<br />
giver indre oplysning, illumination. I gamle dage kaldtes d<strong>en</strong><br />
himl<strong>en</strong>s før<strong>en</strong>de stjerne, og Taurus er altid blevet sat i forbindelse<br />
med lys og derfor med Kristus, der erklærede sig selv<br />
som verd<strong>en</strong>s lys. Lys, illumination og lyd som et udtryk for<br />
d<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de kraft: det er de tre grundlægg<strong>en</strong>de ideer forbundet<br />
med dette stjernebillede. »D<strong>en</strong> guddommelige stemmes<br />
fortolker«, som Taurus kaldtes i det gamle Ægypt<strong>en</strong>, kan omskrives<br />
til krist<strong>en</strong> terminologi og kaldes »ordet blevet til kød.«<br />
Det kaster et interessant lys på styrk<strong>en</strong> af zodiakk<strong>en</strong>s indflydelse<br />
at erindre sig, at tyreøje - lantern<strong>en</strong> kan spores tilbage til<br />
tyr<strong>en</strong>s øje i Taurus, og at d<strong>en</strong> pavelige tyr, eller de pavelige<br />
udtalelser, der betragtes som <strong>fortolkning</strong>er af Guds stemme, er<br />
<strong>en</strong> betegnelse, der er almindelig i dag.<br />
Her kunne man meget vel spørge, på hvilk<strong>en</strong> måde Taurus,<br />
tyr<strong>en</strong>, bliver illumination<strong>en</strong>s eller oplysning<strong>en</strong>s overbringer?<br />
Vi får at vide, at i dette tegn er mån<strong>en</strong> ophøjet, og V<strong>en</strong>us er<br />
hersker<strong>en</strong>. Mån<strong>en</strong> er altid, fra esoteriker<strong>en</strong>s synspunkt, og<br />
blandt primitive agerdyrkere, blevet betragtet som det form-<br />
52<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
dann<strong>en</strong>de aspekt. Derfor er Mån<strong>en</strong> symbol på materi<strong>en</strong> og ses<br />
i mange af vore kirker nært knyttet til Jomfru Maria.<br />
Fuldbyrdels<strong>en</strong> af det arbejde, der udføres i Taurus og resultatet<br />
af d<strong>en</strong> tauriske indflydelse, er herliggørels<strong>en</strong> af materi<strong>en</strong><br />
og d<strong>en</strong> deraf følg<strong>en</strong>de illumination. Alt hvad der i øjeblikket<br />
hindrer herlighed<strong>en</strong> i at stråle i sin fulde glans, herlighed<strong>en</strong>,<br />
som er sjæl<strong>en</strong> og udstråling<strong>en</strong>, der udgår fra Gud i form<strong>en</strong>, er<br />
materie- eller formaspektet. Når dette er blevet helliggjort,<br />
r<strong>en</strong>set og åndeliggjort, kan herlighed<strong>en</strong> og lyset virkeligt skinne<br />
ig<strong>en</strong>nem, og måneaspektet kan derfor blive ophøjet i Taurus.<br />
Dette opnås g<strong>en</strong>nem indflydelse fra V<strong>en</strong>us, som er symbolet<br />
på jordisk og på himmelsk kærlighed, på åndelig stræb<strong>en</strong><br />
såvel som på kødeligt begær, og som derfor meget naturligt<br />
er hersker i dette tegn. V<strong>en</strong>us er, frem for nog<strong>en</strong> and<strong>en</strong>,<br />
skaber<strong>en</strong> af skønhed og rytme og <strong>en</strong>hed. Tyr<strong>en</strong> og ko<strong>en</strong> repræs<strong>en</strong>terer<br />
tilsamm<strong>en</strong> skabelse, og således er Taurus og V<strong>en</strong>us<br />
tæt forbundet. Følg<strong>en</strong>de er af interesse:<br />
»Tyr<strong>en</strong> eller ko<strong>en</strong> er symbolet for dette tegn, og på himmelkortet<br />
ser man d<strong>en</strong> lille gruppe stjerner, der kaldes<br />
Plejaderne, lige netop ved tyr<strong>en</strong>s skulder. I ægyptisk billedhugger-<br />
eller malerkunst er Plejaderne undertid<strong>en</strong><br />
fremstillet i skikkelse af <strong>en</strong> due med udbredte vinger<br />
over tyr<strong>en</strong>s ryg. Du<strong>en</strong> er, som vi husker, d<strong>en</strong> fugl, der er<br />
viet til V<strong>en</strong>us, og da Plejaderne er <strong>en</strong> del af stjernebilledet<br />
Taurus og, som vi vil se, om muligt mere taurisk af<br />
natur <strong>en</strong>d Taurus selv, så bliver du<strong>en</strong> et særdeles velvalgt<br />
symbol for d<strong>en</strong>ne lille stjernegruppe.« The Zodiac:<br />
A Life Epitome, Walter H. Sampson, side 24.<br />
Emnet seksualitet<br />
Af dette uddrag og mange andre som kunne føjes dertil fremgår<br />
det tydeligt, hvor tæt forbundet med seksualitet dette vigtige<br />
stjernebillede Taurus er, både i sine højere og sine lavere<br />
aspekter. Det er derfor det i nogle bøger er blevet kaldt »frembringels<strong>en</strong>s<br />
tegn«, både jordisk og himmelsk. Vi har set, at<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
53
kraft<strong>en</strong> i tegnet Taurus er d<strong>en</strong> at tiltrække, at bringe samm<strong>en</strong>.<br />
D<strong>en</strong> udøver <strong>en</strong> støt og vedvar<strong>en</strong>de dragning, og d<strong>en</strong> tiltrækker<br />
i både symbolsk og astronomisk forstand. Vi har set, at i dette<br />
tegn findes Plejaderne, og blandt dem Alcyone, som kaldes<br />
d<strong>en</strong> c<strong>en</strong>trale sol i vort univers, og rundt om d<strong>en</strong> kredser vor<br />
sol med sine ledsag<strong>en</strong>de planeter. Således bliver Jobs ord klare<br />
for os, da han sagde: »Knytter du Syvstjern<strong>en</strong>s (Plejadernes)<br />
bånd, kan du løse Orions lænker?« Plejaderne er symbolet<br />
på sjæl<strong>en</strong>, som livets hjul drejer omkring.<br />
Det er interessant ig<strong>en</strong> i Taurus at opdage d<strong>en</strong> trefoldighed,<br />
der til stadighed g<strong>en</strong>tages i astronomisk lærdom og i mytologi<strong>en</strong>:<br />
Taurus, der repræs<strong>en</strong>terer form<strong>en</strong> og materi<strong>en</strong>s tiltrækningskraft;<br />
Plejaderne, der repræs<strong>en</strong>terer sjæl<strong>en</strong> og erfaring<strong>en</strong>s<br />
store, tilbagev<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de cyklus; og, blandt de syv Plejader,*<br />
d<strong>en</strong> tabte plejade (da kun seks er synlige), et symbol på<br />
ånd<strong>en</strong>s formørkelse, m<strong>en</strong>s sjæl<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem begær tager et legeme.<br />
Således ligger bag hele d<strong>en</strong> mytologiske lære, bag skrifter<br />
og symboler fra alle tider ide<strong>en</strong> om forholdet mellem selvet og<br />
ikke-selvet for at frembringe d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige åb<strong>en</strong>baring af ånd<strong>en</strong>,<br />
og således har vi også fremkomst<strong>en</strong> af ide<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> store<br />
illusion og blændværk. Ånd<strong>en</strong> eller Gud er »tabt«, eller tilsløret,<br />
og forsvinder i d<strong>en</strong> ydre forms tiltrækning og i det blændværk,<br />
som sjæl<strong>en</strong> tiltrækker sig.<br />
Her må det også erindres, at det tegn, der ligger modsat<br />
Taurus, er Scorpio. Disse to tegn udgør et område med uhyre<br />
kraftanstr<strong>en</strong>gelser fra <strong>Herkules'</strong> side; for i det <strong>en</strong>e kæmper han<br />
med problemet seksualitet, og i det andet overvinder han d<strong>en</strong><br />
store illusion.<br />
Stjernebilledernes betydning<br />
De tre stjernebilleder, der er forbundet med dette tegn, er Orion,<br />
Eridanus og Auriga, og karakter<strong>en</strong> af arbejdet i Taurus er<br />
på smukkeste måde forudsagt af de tre billeder på himl<strong>en</strong>, som<br />
de viser. Orions ældgamle navn var »de tre konger«, på grund<br />
* Bemærk de »syv søstre«, der synger om Herkules i mytefortælling<strong>en</strong>.<br />
54<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
af de tre smukke stjerner, der findes i Orions bælte. De tre<br />
konger repræs<strong>en</strong>terer de tre guddommelige aspekter: vilje,<br />
kærlighed og intellig<strong>en</strong>s, og Orion symboliserer ånd<strong>en</strong>. Navnet<br />
Orion betyder r<strong>en</strong>t bogstaveligt »lysets frembrud«.<br />
M<strong>en</strong>s vi kredser rundt i zodiakk<strong>en</strong>, vil vi ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> støde<br />
på det, som vi kunne kalde <strong>Herkules'</strong> åndelige prototype; Perseus,<br />
fremtid<strong>en</strong>s fyrste, som dræbte Medusa, symbolet på d<strong>en</strong><br />
store illusion. Han findes i Aries; Orion, hvis navn betyder<br />
»lys«, findes i Taurus; i Scorpio dukker Herkules selv op, triumfer<strong>en</strong>de<br />
og sejrrig. Så har vi Sagittarius, bueskytt<strong>en</strong> på hest<strong>en</strong>,<br />
der styrer lige mod sit mål, og i Pisces finder vi kong<strong>en</strong>.<br />
Jo mere vi nærlæser d<strong>en</strong>ne himmelske billedbog, desto mere<br />
indser vi, at der uafbrudt vises os symbolet på vor guddommelighed,<br />
symbolet på sjæl<strong>en</strong> i inkarnation og beretning<strong>en</strong> om<br />
materi<strong>en</strong>, således som d<strong>en</strong> opnår r<strong>en</strong>selse og forherligelse g<strong>en</strong>nem<br />
sjæl<strong>en</strong>s møjsommelige arbejde.<br />
Det andet stjernebillede forbundet med dette tegn er <strong>en</strong><br />
umådelig flod af stjerner, der vælder frem under Orions fødder.<br />
D<strong>en</strong> kaldes Eridanus eller »Dommer<strong>en</strong>s Flod« og er et<br />
symbol på livets flod, der bærer sjæl<strong>en</strong>e ind i inkarnation,<br />
hvor de lærer betydning<strong>en</strong> af ord<strong>en</strong>e, »thi hvad et m<strong>en</strong>neske<br />
sår, det skal han også høste«, og hvor de påtager sig d<strong>en</strong> ualmindeligt<br />
store opgave at arbejde sig frem til deres eg<strong>en</strong> frelse.<br />
Ligesom Orion symboliserer åndsaspektet, således befatter<br />
Eridanus sig med det formtag<strong>en</strong>de aspekt og holder tank<strong>en</strong> om<br />
inkarnation op for os, hvorimod det tredje stjernebillede, Auriga,<br />
er kusk<strong>en</strong>, der styrer mod nye lande og således symboliserer<br />
sjæl<strong>en</strong>.<br />
Prøvernes karakter<br />
D<strong>en</strong> lektie, der i grund<strong>en</strong> skal læres i dette tegn, er at få d<strong>en</strong><br />
rette forståelse af lov<strong>en</strong> om tiltrækning og d<strong>en</strong> rette brug af og<br />
kontrol over materi<strong>en</strong>. På d<strong>en</strong>ne måde løftes materi<strong>en</strong>, billedligt<br />
talt, op i himl<strong>en</strong> og tiltræder sin rette funktion, som er at<br />
være et udtryksmedium og et virkefelt for d<strong>en</strong> ibo<strong>en</strong>de Kristus<br />
eller sjæl. Derfor prøves aspirant<strong>en</strong> på to måder: først med<br />
h<strong>en</strong>blik på hans dyriske naturs beskaff<strong>en</strong>hed og de motiver,<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
55
der ligger bag d<strong>en</strong> måde, hvorpå han bruger d<strong>en</strong>. Dernæst prøves<br />
han med h<strong>en</strong>syn til d<strong>en</strong> tiltrækning, som d<strong>en</strong> store illusion<br />
kan udøve på ham. Maya, eller d<strong>en</strong> store illusion, og seksualitet<br />
er kun to aspekter af d<strong>en</strong> samme kraft, tiltrækningskraft<strong>en</strong>;<br />
d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e, som d<strong>en</strong> manifesterer sig på det fysiske plan, og d<strong>en</strong><br />
and<strong>en</strong>, som d<strong>en</strong> kommer til udtryk på følelses-begærnatur<strong>en</strong>s<br />
område.<br />
Discipl<strong>en</strong> og seksualitet<br />
En aspirant til discipelskab har i seksualitet<strong>en</strong> et virkeligt problem<br />
at kæmpe med. Svaghed over for sig selv eller at blive<br />
behersket af <strong>en</strong> hvilk<strong>en</strong> som helst del af sin organisme er uvægerligt<br />
forkert. Når et m<strong>en</strong>neskes hele sind er opfyldt af tank<strong>en</strong><br />
om det modsatte køn, når m<strong>en</strong>nesket hovedsagelig lever<br />
for at tilfredsstille et dyrisk begær, når han er ude af stand til<br />
at modstå tillokkelserne fra sin polare modsætning, da er han<br />
offer for og behersket af d<strong>en</strong> laveste del af sin natur, d<strong>en</strong> dyriske.<br />
M<strong>en</strong> når m<strong>en</strong>nesket erk<strong>en</strong>der, at hans fysiske funktioner er<br />
<strong>en</strong> guddommelig arv, og at hans fysiske udrustning er givet<br />
ham til gavn for grupp<strong>en</strong> og for at bruges på rette måde til<br />
m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>s bedste, da vil vi se <strong>en</strong> ny drivkraft bag<br />
m<strong>en</strong>neskers opførsel, når det drejer sig om seksualitet. Vi vil<br />
se promiskuitet forsvinde samm<strong>en</strong> med d<strong>en</strong>s onde følgesv<strong>en</strong>d,<br />
sygdom. Vi vil se løsning<strong>en</strong> på problemet med for mange<br />
børn, og iøvrigt også <strong>en</strong> bedring af det økonomiske problem.<br />
G<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> rette kontrol over d<strong>en</strong> seksuelle funktion og d<strong>en</strong>s<br />
anv<strong>en</strong>delse til det formål, for hvilket d<strong>en</strong> eksisterer (videreførels<strong>en</strong><br />
af d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige familie og frembringels<strong>en</strong> af legemer,<br />
hvorig<strong>en</strong>nem sjæle kan opnå erfaring), vil seksualitet blive<br />
brugt på rette måde. Så vil lid<strong>en</strong>skab, lyst, selvtilfredsstillelse,<br />
sygdom og overbefolkning forsvinde fra verd<strong>en</strong>. Materi<strong>en</strong><br />
vil ikke længere blive misbrugt til selvisk begær, og forholdet<br />
mellem de to køn vil blive styret af vid<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> guddommelige<br />
h<strong>en</strong>sigt og af klog handlemåde.<br />
To synspunkter er begge lige forkerte: i det <strong>en</strong>e tilfælde får<br />
vi lært fremgangsmåder, der efterhånd<strong>en</strong> fører til sexorgier,<br />
56<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
som er blevet hædret med navnet seksualmagi, og som forfører<br />
et m<strong>en</strong>neske til at tro, at han i d<strong>en</strong> fysiske kønsakt opnår<br />
det højeste punkt af åndelige muligheder, og at han i et sådant<br />
øjeblik, om han ønsker det, kan røre ved himmeriget.<br />
D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> indstilling, der gør ægteskabet og ethvert udtryk<br />
for seksuallivet til <strong>en</strong> synd for <strong>en</strong> discipel, og som siger, at et<br />
m<strong>en</strong>neske ikke kan være r<strong>en</strong>t i d<strong>en</strong> sande åndelige betydning,<br />
hvis han indgår ægteskab og stifter familie, er ligeså uheldig<br />
og farlig. Der findes ing<strong>en</strong> bevidsthedstilstand og ing<strong>en</strong> livskår,<br />
hvorunder det er umuligt for et m<strong>en</strong>neske at fungere som<br />
<strong>en</strong> Guds søn. Hvis det ikke er muligt for et m<strong>en</strong>neske at leve<br />
discipelskabets og indviels<strong>en</strong>s liv og samtidig, med behørig<br />
selvkontrol og forståelse, leve et normalt balanceret seksualliv,<br />
så er der <strong>en</strong> del af d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige udtryksform, hvor<br />
guddomm<strong>en</strong> er hjælpeløs, og dette nægter jeg at anerk<strong>en</strong>de.<br />
Der findes ikke noget område i tilværels<strong>en</strong>, ing<strong>en</strong> udtryksmåde,<br />
ing<strong>en</strong> opfyldelse af forpligtelser, ing<strong>en</strong> brug af det fysiske<br />
redskab, som kan hindre sjæl<strong>en</strong> i at udfylde sin rolle som dominer<strong>en</strong>de<br />
faktor og gøre alle ting fuldt ud til Guds ære. M<strong>en</strong><br />
sjæl<strong>en</strong> må have herredømmet, ikke d<strong>en</strong> lavere natur. Folk<br />
glemmer, at nogle af de højeste indviede i verd<strong>en</strong> indgik ægteskab,<br />
at Buddha giftede sig og fik <strong>en</strong> søn, og at han må have<br />
været <strong>en</strong> indviet af høj ord<strong>en</strong>, da han trådte ind i ægtestand<strong>en</strong>.<br />
De glemmer, at Moses, salmist<strong>en</strong> David og mange andre af de<br />
fremtræd<strong>en</strong>de skikkelser i mystikk<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong> i begge hemisfærer<br />
var gift og stiftede familie.<br />
Disciple tilhører alle racer, både i Vest<strong>en</strong> og i Øst<strong>en</strong>, og de<br />
forskellige racers holdning til kønslivet er yderst forskellig.<br />
Målestokk<strong>en</strong> for opførsel er forskellig. Om forhold er lovlige<br />
eller ulovlige varierer. Forskellige epoker og forskellige civilisationer<br />
har haft forhold, der var lovlige på et tidspunkt og<br />
ulovlige på et andet. Nogle racer er monogame, andre er polygame.<br />
I nogle civilisationer betragtes kvind<strong>en</strong> som overhoved,<br />
i andre er det mand<strong>en</strong>. Ned g<strong>en</strong>nem tiderne har seksuelt perverterede,<br />
homoseksuelle, ægte og uægte, været iblandt os, og<br />
det er sandsynligvis ikke værre i dag, <strong>en</strong>d det var for 5.000 år<br />
sid<strong>en</strong>, bortset fra, at alt nu trækkes frem i lyset, og at det er<br />
godt. Alle taler om problemet, og d<strong>en</strong> opvoks<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>eration<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
57
spørger, m<strong>en</strong> ikke i usikre toner: »Hvad med seksualitet?<br />
Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?« Hvordan kan de forv<strong>en</strong>tes<br />
at behandle et spørgsmål, som ned g<strong>en</strong>nem tiderne er blevet<br />
diskuteret, m<strong>en</strong> øj<strong>en</strong>synligt på <strong>en</strong> yderst resultatløs måde?<br />
Her er det på sin plads at lægge mærke til, at kong Minos af<br />
Kreta, som ejede d<strong>en</strong> hellige tyr, også var i besiddelse af d<strong>en</strong><br />
labyrint, hvor Minotaurus levede, og <strong>en</strong> labyrint har altid været<br />
symbol på d<strong>en</strong> store illusion. Ordet labyrint (<strong>en</strong>gelsk = maze)<br />
kommer af et gammelt <strong>en</strong>gelsk ord, der betyder at forvilde,<br />
forvirre, være i vildrede. Ø<strong>en</strong> Kreta med sin labyrint og sin tyr<br />
er et fremrag<strong>en</strong>de symbol på d<strong>en</strong> store illusion. D<strong>en</strong> lå adskilt<br />
fra fastlandet, og illusion og forvirring er karakteristisk for det<br />
adskilte selv, m<strong>en</strong> ikke for sjæl<strong>en</strong> på d<strong>en</strong>s eget plan, hvor<br />
gruppevirkelighed og universelle sandheder udgør d<strong>en</strong>s rige.<br />
Tyr<strong>en</strong> var for Herkules et typisk eksempel på det dyriske begær<br />
og de mange sider af begæret i form<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong>, som i sin<br />
helhed udgør d<strong>en</strong> store illusion. Discipl<strong>en</strong> er, ligesom Herkules,<br />
<strong>en</strong> adskilt <strong>en</strong>hed, skilt fra fastlandet, grupp<strong>en</strong>s symbol,<br />
g<strong>en</strong>nem illusion<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> labyrint, han lever i. Begærets<br />
tyr skal fanges og beherskes og jages fra et sted til et andet<br />
i det adskilte selvs liv, indtil det tidspunkt kommer, hvor<br />
aspirant<strong>en</strong> kan gøre det, der lykkedes for Herkules: at ride tyr<strong>en</strong>.<br />
At ride på et dyr betyder i de gamle myter at have kontrol<br />
over det. Tyr<strong>en</strong> bliver ikke slagtet, d<strong>en</strong> bliver redet og styret<br />
og er under m<strong>en</strong>neskets herredømme.<br />
I m<strong>en</strong>nesket er der skjulte kræfter og evner, som, når de udvikles<br />
og kommer frem, kan bringe ny styrke til at klare dette<br />
problem. M<strong>en</strong> hvad skal aspirant<strong>en</strong> gøre i mellemtid<strong>en</strong>? Visse<br />
forslag kan gives:<br />
1. Rid, kontroller og behersk tyr<strong>en</strong>, og lad aspirant<strong>en</strong> huske, at<br />
tyr<strong>en</strong> skal rides tværs over vand<strong>en</strong>e til fastlandet, hvilket betyder,<br />
at løsning<strong>en</strong> på hele seksualitetsproblematikk<strong>en</strong> kommer,<br />
når discipl<strong>en</strong> indordner sit adskilte personlige ø-selv under<br />
grupp<strong>en</strong>s mål og stræb<strong>en</strong>, og begynder at styre sit liv med<br />
spørgsmålet: »Hvad er bedst for grupp<strong>en</strong>, som jeg er tilknyttet?«<br />
Det er ved at gøre dette, at tyr<strong>en</strong> rides over til fastlandet.<br />
58<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
2. Brug sund fornuft. D<strong>en</strong> gamle betydning af ordet »common<br />
s<strong>en</strong>se« var, at der var <strong>en</strong> sans, der samlede og for<strong>en</strong>ede de fem<br />
sanser og således udgjorde <strong>en</strong> »common s<strong>en</strong>se«, bogstaveligt<br />
talt sindet. Lad aspirant<strong>en</strong> bruge sin m<strong>en</strong>tale evne og styre og<br />
kontrollere begærets tyr ved hjælp af intellig<strong>en</strong>t opfattelse.<br />
Hvis d<strong>en</strong> sunde fornuft bruges, vil visse farer undgås. Der ligger<br />
<strong>en</strong> fare i d<strong>en</strong> metode, som mange aspiranter bruger, idet de<br />
søger at undertrykke og udelukke det seksuelle. Fysiologisk<br />
kan de godt have held med sig, m<strong>en</strong> psykologer og lærere har<br />
gjort d<strong>en</strong> erfaring, at hæmninger og drastisk undertrykkelse af<br />
organism<strong>en</strong> resulterer i <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> form for nervøst eller<br />
m<strong>en</strong>talt kompleks. Mange fysisk r<strong>en</strong>e m<strong>en</strong>nesker har <strong>en</strong> ur<strong>en</strong><br />
tankegang. Mange, der ville foragte udøvels<strong>en</strong> af nog<strong>en</strong> form<br />
for seksuelle afvigelser, og som holder på, at ægteskabet er<br />
forkert for discipl<strong>en</strong>, har <strong>en</strong> m<strong>en</strong>tal mekanisme, der ikke kan<br />
stå for <strong>en</strong> nærmere undersøgelse. Deres tankegang og deres<br />
udlægning af andre m<strong>en</strong>neskers handlinger er så usømmelig,<br />
og deres evne til at tænke ondt er så stor, at det, selv om det<br />
lyder farligt, kunne føles, at det ville være bedre for dem at<br />
blive redet af begærets tyr <strong>en</strong>d at fortsætte deres nuvær<strong>en</strong>de<br />
praksis med at erstatte d<strong>en</strong> ydre synd med m<strong>en</strong>tale nydelser.<br />
Et r<strong>en</strong>t sind og et r<strong>en</strong>t hjerte, et velholdt legeme, der bruges på<br />
rette måde, lydighed mod lov<strong>en</strong>e i det land, hvor hans skæbne<br />
udspilles, fuldstændig h<strong>en</strong>syntag<strong>en</strong> til velfærdet hos dem, han<br />
er knyttet til, og et liv i kærlig tj<strong>en</strong>este, dette udgør aspirant<strong>en</strong>s<br />
idealer.<br />
3. En rigtig forståelse af, hvad cølibat betyder. Ordet betyder<br />
ugift, og d<strong>en</strong> betydning, som man sædvanligvis tillægger ordet,<br />
er at afstå fra d<strong>en</strong> ægteskabelige forbindelse. Drevet af<br />
åndeligt begær og under indflydelse af tankeform<strong>en</strong> fra middelalderkirk<strong>en</strong><br />
med d<strong>en</strong>s mange munke- og nonneklostre tror<br />
mange unge mænd og kvinder, at cølibat er nødv<strong>en</strong>digt og rigtigt<br />
for dem, og de bliver forvirrede, når de opdager, at det resulterer<br />
i komplekser. M<strong>en</strong> kan det ikke tænkes, at det sande<br />
cølibat er blevet udtrykt for os g<strong>en</strong>nem Kristi ord, da han sagde:<br />
»Hvis derfor dit øje er sundt, er hele dit legeme i lys?«<br />
Kan det ikke være sådan, at det sande cølibat består i, at sjæ-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
59
l<strong>en</strong> nægter fortsat at id<strong>en</strong>tificere sig med form<strong>en</strong>? Kan det ikke<br />
tænkes, at det virkelige ægteskabelige forhold, som ægteskabet<br />
på det fysiske plan kun er et symbol på, er for<strong>en</strong>ing<strong>en</strong><br />
af sjæl<strong>en</strong> og form<strong>en</strong>, af det positive åndsaspekt, og d<strong>en</strong> negative<br />
moder-materie?<br />
Lad sjæl<strong>en</strong> være <strong>en</strong>kel i sin h<strong>en</strong>sigt og frigjort fra materi<strong>en</strong>s<br />
trældom, da vil d<strong>en</strong> rette handlemåde og det rigtige synspunkt<br />
uundgåeligt blive karakteristisk for livet på det fysiske plan.<br />
Lad sjæl<strong>en</strong> ride form<strong>en</strong>, kontrollere og beherske d<strong>en</strong>, så vil<br />
d<strong>en</strong> visselig k<strong>en</strong>de sine rette forpligtelser. D<strong>en</strong> vil vedk<strong>en</strong>de<br />
sig det forhold, d<strong>en</strong> bør have til andre m<strong>en</strong>nesker, hvad <strong>en</strong>t<strong>en</strong><br />
d<strong>en</strong>s skæbne er at være mand eller hustru, fader eller moder,<br />
broder eller søster, v<strong>en</strong> eller kammerat. Ved ret brug af form<strong>en</strong><br />
og ret forståelse af formålet, ved ret ori<strong>en</strong>tering mod virkelighed<strong>en</strong><br />
og ret brug af åndelig <strong>en</strong>ergi vil sjæl<strong>en</strong> handle som<br />
d<strong>en</strong> kontroller<strong>en</strong>de faktor, og hele legemet vil være fyldt med<br />
lys. Ved kontrol, ved brug af d<strong>en</strong> sunde fornuft, ved <strong>en</strong> rigtig<br />
forståelse af cølibat, og ved id<strong>en</strong>tifikation med gruppeformålet<br />
vil discipl<strong>en</strong> opnå frigørelse fra at blive behersket af seksualitet.<br />
Det vil lykkes ham at følge <strong>Herkules'</strong> eksempel, og han vil<br />
ride begærets tyr over til fastlandet, hvor han i Guds tempel<br />
vil give d<strong>en</strong> i kyklopernes varetægt. De var de ældre indviede,<br />
der havde det <strong>en</strong>e øje, vi har talt om, Shivas øje, Tyr<strong>en</strong>s øje i<br />
stjernebilledet Taurus. For Herkules var ikke kun discipl<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong> han var i sin lavere natur tyr<strong>en</strong>, og i sin højere natur kykloperne.<br />
Når begærets tyr er blevet overgivet til kykloperne, til d<strong>en</strong><br />
indviede med det <strong>en</strong>e øje, som er ham selv, sjæl<strong>en</strong>, vil de tre<br />
guddommelige aspekter begynde at manifestere sig: Brontes,<br />
Steropes og Arges vil vogte d<strong>en</strong> hellige tyr, og Herkules, discipl<strong>en</strong>,<br />
vil ikke længere have noget ansvar. Brontes er symbol<br />
på Guds første aspekt, Fader<strong>en</strong>, der talte, og som er d<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de<br />
lyd. Steropes betyder lyn eller lys, og er det andet<br />
aspekt, sjæl<strong>en</strong>. Arges betyder hvirvl<strong>en</strong>de aktivitet, guddomm<strong>en</strong>s<br />
tredje aspekt, der udtrykker sig i d<strong>en</strong> int<strong>en</strong>se aktivitet,<br />
der findes i livet på det fysiske plan. Disse guddommelige<br />
60<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
aspekter udgør d<strong>en</strong> kontroller<strong>en</strong>de faktor, og når de først er i<br />
besiddelse af d<strong>en</strong> hellige tyr, er <strong>Herkules'</strong> problem løst.<br />
Tyr<strong>en</strong>s nøgleord fra Esoterisk Astrologi, side 364:<br />
»Og ordet lød: Lad kamp<strong>en</strong> være uforfærdet«. Formaspektet<br />
»Jeg ser, og når øjet åbnes, er alt lys«.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
Sjælsaspektet<br />
61
62<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
3. arbejde<br />
Indhøstning af Hesperidernes<br />
gyldne æbler<br />
Tvillingerne, Gemini, 22. maj - 21. juni<br />
Myt<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> høje Øverste i Herr<strong>en</strong>s Råd havde holdt øje med de <strong>arbejder</strong>,<br />
der blev udført af m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som er <strong>en</strong> Guds søn.<br />
Han og lærer<strong>en</strong> så d<strong>en</strong> tredje store port åbne sig foran m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong><br />
og vise <strong>en</strong> ny lejlighed til at betræde Vej<strong>en</strong>. De bemærkede,<br />
hvorledes <strong>arbejder</strong><strong>en</strong> Herkules rejste sig og forberedte<br />
sig på at gå ind til sin opgave.<br />
»Uds<strong>en</strong>d befaling, om at beskytte det hellige træ. Lad Herkules<br />
udvikle evn<strong>en</strong> til at søge ud<strong>en</strong> modløshed, sansebedrag<br />
eller for meg<strong>en</strong> hast. Lad der kaldes på udhold<strong>en</strong>hed nu. Hidtil<br />
har han klaret sig godt.« Således udgik befaling<strong>en</strong>.<br />
Langt borte i et fjernt land voksede det hellige træ, visdomm<strong>en</strong>s<br />
træ, og på det voksede Hesperidernes gyldne æbler.<br />
Rygtet om disse søde frugter var nået til fjerne lande, og alle<br />
de m<strong>en</strong>neskesønner, som vidste, at de også var Guds sønner,<br />
attråede dem. Herkules havde også k<strong>en</strong>dskab til disse frugter,<br />
og da befaling<strong>en</strong> om at søge efter dem udgik, opsøgte han lærer<strong>en</strong><br />
og spurgte ham, hvilk<strong>en</strong> vej han skulle gå for at finde<br />
det hellige træ og plukke æblerne.<br />
»Sig mig vej<strong>en</strong>, O du min sjæls lærer. Jeg søger æblerne,<br />
og jeg behøver dem hurtigt til eget brug. Vis mig d<strong>en</strong> hurtigste<br />
vej, og jeg vil tage af sted!«<br />
»Nej, nej, min søn,« svarede lærer<strong>en</strong>, »vej<strong>en</strong> er lang. Blot<br />
to ting vil jeg betro dig, og så påhviler det dig at bevise sandhed<strong>en</strong><br />
af det, jeg siger. Husk, at det hellige træ er godt bevogtet.<br />
Tre fagre jomfruer hæger om træet og værner dets frugter<br />
godt. En drage med ethundrede hoveder beskytter jomfruerne<br />
og træet. Tag dig vel i agt for kræfter, der er dig for mægtige,<br />
for kneb, der er for snedige for din fatteevne. Vær på vagt.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
63
D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> ting, jeg gerne vil sige dig, er, at din søg<strong>en</strong> vil føre<br />
dig h<strong>en</strong>, hvor fem store prøver vil møde dig på Vej<strong>en</strong>. Hver af<br />
dem vil give dig lejlighed til at opnå visdom, forståelse, dygtighed<br />
og muligheder. Vær på vagt. Jeg frygter, min søn, at du<br />
ikke vil opdage disse punkter på Vej<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> tid<strong>en</strong> al<strong>en</strong>e vil<br />
vise det; Gud være med dig i din søg<strong>en</strong>.«<br />
Med tillid, da hverk<strong>en</strong> succes eller fiasko havde krav på ham,<br />
drog Herkules videre på Vej<strong>en</strong>, sikker på sig selv, sin visdom<br />
og sin styrke. G<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> tredje port passerede han og drog<br />
stik mod nord. Hele landet g<strong>en</strong>nemrejste han i sin søg<strong>en</strong> efter<br />
det hellige træ, m<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> at finde det. Alle de m<strong>en</strong>nesker, han<br />
mødte, udspurgte han, m<strong>en</strong> ing<strong>en</strong> kunne lede ham på vej, ing<strong>en</strong><br />
k<strong>en</strong>dte stedet. Tid<strong>en</strong> gik, og han søgte stadig, vandrede fra<br />
sted til sted og v<strong>en</strong>dte ofte tilbage i sine egne spor mod d<strong>en</strong><br />
tredje port. Bedrøvet og modløs søgte han fremdeles i alle retninger.<br />
Lærer<strong>en</strong>, der iagttog ham fra det fjerne, s<strong>en</strong>dte Nereus ud<br />
for at se, om han kunne hjælpe. Mangfoldige gange kom han,<br />
i forskellige skikkelser og med forskellige sandhedsord, m<strong>en</strong><br />
Herkules hverk<strong>en</strong> reagerede eller k<strong>en</strong>dte ham som d<strong>en</strong> budbringer,<br />
han var. Skønt Nereus var dygtig i tale og vís, med<br />
d<strong>en</strong> dybe visdom, der k<strong>en</strong>detegner <strong>en</strong> Guds søn, lykkedes det<br />
ikke for ham, for Herkules var blind. Han erk<strong>en</strong>dte ikke d<strong>en</strong><br />
hjælp, der så subtilt blev tilbudt. Nereus v<strong>en</strong>dte omsider tilbage<br />
til lærer<strong>en</strong> med vemod og talte om fiasko.<br />
»D<strong>en</strong> første af de fem mindre prøver er bestået,« svarede<br />
lærer<strong>en</strong>, »og fiasko præger dette stadium. Lad Herkules fortsætte.«<br />
Da Herkules ikke fandt noget helligt træ på vej<strong>en</strong> mod<br />
nord, v<strong>en</strong>dte han mod syd og fortsatte sin søg<strong>en</strong> på mørkets<br />
sted. I begyndels<strong>en</strong> drømte han om hurtig succes, m<strong>en</strong> Antæus,<br />
slang<strong>en</strong>, mødte ham på d<strong>en</strong> vej, kæmpede med ham og<br />
overvandt ham på alle punkter.<br />
»D<strong>en</strong> bevogter træet,« sagde Herkules, »dette blev fortalt<br />
mig, så træet må være tæt ved. Jeg må nedbryde d<strong>en</strong>s bevogtning,<br />
og ved således at uskadeliggøre d<strong>en</strong> kan jeg plukke frug-<br />
64<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
terne.« M<strong>en</strong> skønt Herkules kæmpede med meg<strong>en</strong> styrke, sejrede<br />
han ikke.<br />
»Hvori består min fejl?«, sagde Herkules. »Hvorfor kan<br />
Antæus overvinde mig? Selv som lille barn dræbte jeg <strong>en</strong><br />
slange i min vugge. Med mine egne hænder kvalte jeg d<strong>en</strong>.<br />
Hvorfor fejler jeg nu?«<br />
Kæmp<strong>en</strong>de ig<strong>en</strong> af alle kræfter greb han slang<strong>en</strong> med begge<br />
hænder og løftede d<strong>en</strong> højt op i luft<strong>en</strong>, bort fra jord<strong>en</strong>. Og se,<br />
dåd<strong>en</strong> var udført; Antæus, der var besejret, talte: »Jeg kommer<br />
ig<strong>en</strong> i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> skikkelse ved d<strong>en</strong> ott<strong>en</strong>de port. Bered dig på<br />
ig<strong>en</strong> at kæmpe.«<br />
Lærer<strong>en</strong>, der spejdede langvejs fra, så alt, hvad der skete,<br />
og han talte til d<strong>en</strong> høje Øverste i Herr<strong>en</strong>s Råd og berettede<br />
om dåd<strong>en</strong>. »D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> prøve er bestået. Far<strong>en</strong> er overvundet.<br />
Succes k<strong>en</strong>dtegner på dette punkt hans vej.« Og d<strong>en</strong> høje<br />
Øverste svarede: »Lad ham gå videre.«<br />
Glad og tillidsfuld fortsatte Herkules sin søg<strong>en</strong>, sikker på sig<br />
selv og med nyt mod. Nu drejede han mod vest, og her mødte<br />
han katastrof<strong>en</strong>. Ud<strong>en</strong> omtanke gik han i gang med d<strong>en</strong> tredje<br />
store prøve, og fejlslaget indh<strong>en</strong>tede ham og forsinkede hans<br />
fremskridt i lang tid.<br />
For dér mødte han Busiris, d<strong>en</strong> store ærkebedrager, vand<strong>en</strong>es<br />
søn, <strong>en</strong> nær slægtning til Poseidon. Hans virke er at bringe<br />
vildfarelse til m<strong>en</strong>neskesønnerne med ord af tilsynelad<strong>en</strong>de<br />
visdom. Han hævder at k<strong>en</strong>de sandhed<strong>en</strong>, og hurtigt tror de<br />
ham. Han taler smukke ord, som fx: »Jeg er lærer<strong>en</strong>. Mig er<br />
det givet at k<strong>en</strong>de sandhed<strong>en</strong> og at modtage ofre. Modtag livets<br />
vej g<strong>en</strong>nem mig. Jeg k<strong>en</strong>der d<strong>en</strong>, det gør ing<strong>en</strong> and<strong>en</strong>.<br />
Min sandhed er d<strong>en</strong> rette. Al and<strong>en</strong> sandhed er forkert og<br />
falsk. Lyt til mine ord; bliv hos mig, og bliv frelst.« Og Herkules<br />
adlød og svækkedes dagligt på d<strong>en</strong> første del af Vej<strong>en</strong><br />
(tredje prøve), og han søgte ikke længere efter det hellige træ.<br />
Hans styrke blev undergravet. Han elskede, tilbad Busiris og<br />
accepterede alt, hvad han sagde. Svagere blev han for hver<br />
dag, indtil der kom <strong>en</strong> dag, hvor hans elskede lærer bandt ham<br />
til et alter og holdt ham bundet i et helt år.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
65
Pludselig <strong>en</strong> dag, m<strong>en</strong>s han kæmpede for at blive fri og<br />
langsomt så Busiris som d<strong>en</strong>, han var, erindrede han nogle<br />
ord, som Nereus havde sagt for længe sid<strong>en</strong>: »Sandhed<strong>en</strong> er<br />
inde i dig selv. Der er <strong>en</strong> højere kraft og styrke og visdom i<br />
dig selv. V<strong>en</strong>d dig indad og fremkald dér d<strong>en</strong> ibo<strong>en</strong>de styrke,<br />
d<strong>en</strong> kraft, som er arv<strong>en</strong> til alle m<strong>en</strong>neskesønnerne, som er<br />
Guds sønner.« Tavs lå han som fange på alteret, bundet til<br />
dets fire hjørner i et helt år. Da, med d<strong>en</strong> styrke, som er alle<br />
Guds sønners styrke, brød han sine bånd, greb d<strong>en</strong> falske lærer,<br />
(som havde forekommet så vís), og bandt ham til alteret i<br />
sit sted. Han sagde ikke et ord, m<strong>en</strong> efterlod ham dér, så han<br />
kunne lære.<br />
Fra det fjerne bemærkede d<strong>en</strong> iagttag<strong>en</strong>de lærer frigørels<strong>en</strong>s<br />
øjeblik. Han v<strong>en</strong>dte sig mod Nereus og sagde: »D<strong>en</strong> tredje<br />
store prøve er bestået. Du lærte ham, hvordan han skulle<br />
klare d<strong>en</strong>, og da tid<strong>en</strong> var inde, drog han nytte af det. Lad ham<br />
gå fremad på Vej<strong>en</strong> og lære hemmelighed<strong>en</strong> ved succes.«<br />
Belært, m<strong>en</strong> fuld af undr<strong>en</strong>de befrielse fortsatte Herkules sin<br />
søg<strong>en</strong> og vandrede langt. Det år, han havde tilbragt ligg<strong>en</strong>de<br />
udstrakt på alteret, havde lært ham meget. Han drog af sted<br />
med større visdom.<br />
Pludselig standsede han sine skridt. Et dybt lidels<strong>en</strong>s skrig<br />
ramte hans øre. Nogle gribbe, der kredsede over <strong>en</strong> fjern klippe,<br />
fangede hans opmærksomhed; da brød skriget frem ig<strong>en</strong>.<br />
Skulle han fortsætte på sin vej, eller skulle han opsøge d<strong>en</strong>,<br />
der syntes i nød, og således blive forsinket? Han spekulerede<br />
på problemet forsinkelse; et år var nu gået tabt; han følte nødv<strong>en</strong>dighed<strong>en</strong><br />
af at skynde sig. Ig<strong>en</strong> brød et skrig frem, og Herkules<br />
ilede med raske skridt sin broder til hjælp. Han fandt<br />
Prometeus lænket på <strong>en</strong> klippe. Han led frygtelige, ulidelige<br />
smerter, forvoldt af gribb<strong>en</strong>e, der plukkede i hans lever og således<br />
langsomt var ved at dræbe ham. Han sønderbrød lænk<strong>en</strong>,<br />
der bandt Prometeus, og befriede ham, jog gribb<strong>en</strong>e bort<br />
til deres fjerne bo og plejede d<strong>en</strong> syge mand, indtil hans sår<br />
var blevet lægt. Da - med tab af meg<strong>en</strong> tid - begav han sig<br />
ig<strong>en</strong> på vej.<br />
66<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Lærer<strong>en</strong>, der iagttog ham fra det fjerne, udtalte til sin søg<strong>en</strong>de<br />
elev disse klare ord, de første ord, der var blevet talt til<br />
ham, sid<strong>en</strong> han begyndte sin søg<strong>en</strong>: »Det fjerde stadium på vej<strong>en</strong><br />
til det hellige træ er godk<strong>en</strong>dt. Der har ikke været nog<strong>en</strong><br />
forsinkelse. D<strong>en</strong> regel på d<strong>en</strong> valgte vej, som fremskynder al<br />
succes, er: 'Lær at tj<strong>en</strong>e'.«<br />
D<strong>en</strong> Øverste i Herr<strong>en</strong>s Råd bemærkede: »Han har klaret sig<br />
godt. Fortsæt med prøverne.«<br />
I alle retninger fortsatte hans søg<strong>en</strong>, og det hellige træ blev<br />
søgt i nord og syd, i øst og vest, m<strong>en</strong> det blev ikke fundet. Der<br />
kom <strong>en</strong> dag, da han medtaget af frygt og af at rejse hørte et<br />
rygte fra <strong>en</strong> forbipasser<strong>en</strong>de pilgrim på vej<strong>en</strong>, at træet skulle<br />
findes nær et fjernt bjerg; det var d<strong>en</strong> første sande meddelelse,<br />
der foreløbig var givet ham. Derfor v<strong>en</strong>dte han sine skridt<br />
mod de høje bjerge i øst, og på <strong>en</strong> klar og solrig dag så han<br />
g<strong>en</strong>stand<strong>en</strong> for sin søg<strong>en</strong> og satte fart<strong>en</strong> op. »Nu skal jeg røre<br />
det hellige træ,« råbte han i sin glæde, »besejre d<strong>en</strong> vogt<strong>en</strong>de<br />
drage, se de vidt berømte smukke jomfruer, og plukke æblerne.«<br />
M<strong>en</strong> ig<strong>en</strong> blev han standset af <strong>en</strong> følelse af dyb sorg. Atlas<br />
stod lige over for ham, vakl<strong>en</strong>de under verd<strong>en</strong>ers byrde på sin<br />
ryg. Hans ansigt var furet af lidelse, hans lemmer var krummede<br />
af smerte, hans øjne var lukkede af kval; han bad ikke<br />
om hjælp, han så ikke Herkules, m<strong>en</strong> stod nedbøjet af smerte<br />
under verd<strong>en</strong>ers vægt. Herkules iagttog ham skælv<strong>en</strong>de og<br />
vurderede størrels<strong>en</strong> af byrd<strong>en</strong> og smert<strong>en</strong>. Han glemte alt om<br />
sin søg<strong>en</strong>. Det hellige træ og de hellige æbler svandt bort fra<br />
hans sind; han søgte kun at hjælpe kæmp<strong>en</strong> og det ud<strong>en</strong> tøv<strong>en</strong>.<br />
Fremad fór han og fjernede ivrigt byrd<strong>en</strong>, idet han løftede d<strong>en</strong><br />
fra sin broders skuldre over på sin eg<strong>en</strong> ryg for selv at bære<br />
verd<strong>en</strong>ernes byrde. Han lukkede øjn<strong>en</strong>e og rettede sig op med<br />
besvær, og se! Byrd<strong>en</strong> rullede af, og han stod fri, og det samme<br />
gjorde Atlas.<br />
Foran ham stod kæmp<strong>en</strong>. I hånd<strong>en</strong> holdt han de gyldne æbler,<br />
som han med kærlighed tilbød Herkules. Hans søg<strong>en</strong> var<br />
til <strong>en</strong>de.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
67
De tre søstre havde <strong>en</strong>dnu flere gyldne æbler og trykkede<br />
dem ligeledes i hænderne på ham, og Aegle, d<strong>en</strong> smukke jomfru,<br />
som er d<strong>en</strong> nedgå<strong>en</strong>de sols herlighed, lagde et æble i hans<br />
hånd og sagde til ham: »Vej<strong>en</strong> til os k<strong>en</strong>detegnes altid af tj<strong>en</strong>este.<br />
Kærlighedsgerninger er vejvisere på Vej<strong>en</strong>.« Derefter gav<br />
Eryteia - som bevogter d<strong>en</strong> port, som alle må ig<strong>en</strong>nem, før de<br />
står al<strong>en</strong>e foran d<strong>en</strong> høje Øverste - ham et æble, og på dets<br />
side stod der, skrevet i lys, det gyldne ord tj<strong>en</strong>este. »Husk dette,«<br />
sagde hun, »glem det ikke.«<br />
Til sidst kom Hesperis, aft<strong>en</strong>stjern<strong>en</strong>s vidunder, og sagde<br />
til ham med klarhed og kærlighed: »Drag ud og tj<strong>en</strong>, og betræd<br />
fra nu af og for altid alle verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>eres vej.«<br />
»Så giver jeg disse æbler tilbage til dem, der følger efter,«<br />
sagde Herkules og v<strong>en</strong>dte tilbage, hvorfra han kom.<br />
Foran lærer<strong>en</strong> stod han da og aflagde tilbørligt regnskab for<br />
alt som var hændt. Lærer<strong>en</strong> gav ham et opmuntr<strong>en</strong>de ord, pegede<br />
så med finger<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> fjerde port og sagde til ham: »Gå<br />
g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne port. Fang då<strong>en</strong>, og gå <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong>gang ind til det<br />
hellige sted.«<br />
TIBETANEREN<br />
Prøv<strong>en</strong>s karakter<br />
Vi kommer nu til det tredje arbejde i tegnet Gemini, der hovedsagelig<br />
drejer sig om aspirant<strong>en</strong>s aktive arbejde på det fysiske<br />
plan, m<strong>en</strong>s han kommer til forståelse af sig selv. Før dette<br />
aktive arbejde bliver muligt, må der være <strong>en</strong> periode med<br />
indre dybe overvejelser og mystisk længsel, stræb<strong>en</strong> efter at se<br />
klart og <strong>en</strong> subjektiv proces, der måske g<strong>en</strong>nem meget lang tid<br />
arbejdes med, før m<strong>en</strong>nesket på det fysiske plan virkelig begynder<br />
arbejdet med at for<strong>en</strong>e sjæl og legeme. Dette er temaet<br />
i dette arbejde. Det er g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne indsats på det fysiske<br />
plan og g<strong>en</strong>nem arbejdet med at vinde visdomm<strong>en</strong>s gyldne<br />
æbler, at d<strong>en</strong> virkelige prøve på aspirant<strong>en</strong>s oprigtighed finder<br />
sted. En længsel efter at være god, et dybt ønske om at få vished<br />
for k<strong>en</strong>dsgerninger om det åndelige liv, krampagtige an-<br />
68<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
str<strong>en</strong>gelser med h<strong>en</strong>syn til selvdisciplin, bøn og meditation<br />
går næst<strong>en</strong> uundgåeligt forud for d<strong>en</strong>ne reelle og stadige indsats.<br />
D<strong>en</strong> visionære må blive et handlingsm<strong>en</strong>neske; ønsket skal<br />
føres over i fuld<strong>en</strong>dels<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong>, og her ligger prøv<strong>en</strong> i Gemini.<br />
Det fysiske plan er stedet, hvor der vindes erfaring, og<br />
hvor de årsager, der er påbegyndt i d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>tale verd<strong>en</strong>, skal<br />
manifestere sig og blive objektive. Det er også stedet, hvor<br />
kontaktmekanism<strong>en</strong> udvikles, hvor de fem sanser lidt efter lidt<br />
åbner nye bevidsthedsfelter op for m<strong>en</strong>nesket og viser ham<br />
nye områder for erobringer og bedrifter. Derfor er det stedet,<br />
hvor vid<strong>en</strong> opnås, og hvor d<strong>en</strong>ne vid<strong>en</strong> skal forvandles til visdom.<br />
Vi ved, at vid<strong>en</strong> er målet for sansernes søg<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s visdom<br />
er d<strong>en</strong> alvid<strong>en</strong>hed, der er sjæl<strong>en</strong>s vid<strong>en</strong>, som udtrykker<br />
syntese. Ved at anv<strong>en</strong>de vid<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> forståelse går vi imidlertid<br />
til grunde, idet forståelse er anv<strong>en</strong>delse af vid<strong>en</strong> i visdomm<strong>en</strong>s<br />
lys til håndtering af livets problemer og til opnåelse af<br />
målet. I dette arbejde konfronteres Herkules med d<strong>en</strong> overvæld<strong>en</strong>de<br />
opgave, som det er at bringe sit væs<strong>en</strong>s to poler samm<strong>en</strong>,<br />
og at koordinere sjæl og legeme eller tilvejebringe <strong>en</strong>hedsskabelse,<br />
således at dualitet viger for <strong>en</strong>hed, og modsætningernes<br />
par for<strong>en</strong>es.<br />
Symbolerne<br />
Eurysteus, der havde iagttaget, at Herkules opnåede m<strong>en</strong>tal<br />
kontrol og derefter red begærets tyr over til sjæl<strong>en</strong>s tempel,<br />
giver ham nu d<strong>en</strong> opgave at h<strong>en</strong>te de gyldne æbler fra Hesperidernes<br />
have. Æblet har længe figureret i mytologi<strong>en</strong> og i<br />
symbollær<strong>en</strong>. I Ed<strong>en</strong>s have gav slang<strong>en</strong>, som vi ved, æblet til<br />
Eva, og idet dette æble blev givet og blev modtaget, opstod<br />
kundskab<strong>en</strong> om godt og ondt. Dette er <strong>en</strong> symbolsk måde at<br />
fortælle os histori<strong>en</strong> om sindets tilsynekomst og om, hvordan<br />
det begyndte at fungere i dette første væs<strong>en</strong>, der hverk<strong>en</strong> var<br />
dyr eller eg<strong>en</strong>tligt m<strong>en</strong>neske. Sindets eller tænkeevn<strong>en</strong>s komme<br />
resulterede også i kundskab om dualitet, om det træk fra<br />
modsætningernes par, om sjæl<strong>en</strong>s natur, som er god, og om<br />
form<strong>en</strong>s natur, som er ond, hvis d<strong>en</strong> fastholder sjæl<strong>en</strong> og hin-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
69
drer d<strong>en</strong> i at komme fuldt og helt til udtryk. D<strong>en</strong> er ikke ond<br />
per se.<br />
Læg mærke til, at i Ed<strong>en</strong>s have var det ét <strong>en</strong>kelt æble, der<br />
blev givet til m<strong>en</strong>nesket som symbol på adskilthed, på isolation.<br />
Herkules måtte jagte de gyldne æbler i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> have, og<br />
i Hesperidernes have var æblerne symbol på pluralitet, på syntese<br />
og på de mange, som er næret af det <strong>en</strong>e livets træ.<br />
Herkules fik kun tre k<strong>en</strong>dsgerninger at vide: at der var <strong>en</strong><br />
have med et træ, hvorpå der voksede gyldne æbler, at træet<br />
blev bevogtet af slang<strong>en</strong> med de hundrede hoveder, at han, når<br />
han fandt det, dér ville finde disse tre smukke jomfruer. M<strong>en</strong> i<br />
hvilk<strong>en</strong> retning hav<strong>en</strong> lå, og hvordan han skulle finde d<strong>en</strong>, fik<br />
han ikke at vide. D<strong>en</strong>ne gang var han ikke begrænset til de<br />
uvejsomme landområder, hvor de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de hopper<br />
hærgede overalt, ej heller begrænset til <strong>en</strong> lille ø som Kreta.<br />
Hele klod<strong>en</strong> skulle g<strong>en</strong>nemsøges, og han drog op og ned fra<br />
nord til syd og fra øst til vest, indtil han til sidst traf Nereus,<br />
som var velbevandret i al visdom og i alle former for tale. Han<br />
kaldes i nogle af de klassiske værker »d<strong>en</strong> gamle fra havet«.<br />
Han var ikke blot vís, m<strong>en</strong> meget svær at tyde, idet han antog<br />
mange skikkelser, og han nægtede hele tid<strong>en</strong> at give Herkules<br />
et direkte svar. Til sidst antydede han lidt om d<strong>en</strong> retning,<br />
hvor æblerne skulle søges, og s<strong>en</strong>dte ham så af sted al<strong>en</strong>e og<br />
noget nedslået, kun med <strong>en</strong> vag idé om, hvad han skulle gøre<br />
og, hvor han skulle gå h<strong>en</strong>. Alt hvad han vidste var, at han<br />
skulle gå mod syd, et symbol på at gå tilbage og ind i verd<strong>en</strong>,<br />
ånd<strong>en</strong>s modsatte pol.<br />
Ikke så snart han havde gjort dette, mødte han slang<strong>en</strong>, som<br />
han måtte kæmpe med.* I sin søg<strong>en</strong> på det fysiske plan efter<br />
de gyldne æbler måtte Herkules, som alle disciple, overvinde<br />
blændværk og illusion, for under sin åndelige stræb<strong>en</strong> er discipl<strong>en</strong><br />
meget tilbøjelig til at blive grebet af astralisme og af<br />
lavere psykisme i <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> form. M<strong>en</strong>s Herkules kæmpe-<br />
* K<strong>en</strong>dt i mytologi<strong>en</strong> også som kæmp<strong>en</strong> Antæus, søn af Poseidon, vand<strong>en</strong>es<br />
gud, og Gaia, Jord<strong>en</strong>. Derfor var han uovervindelig, så længe han<br />
var i berøring med sin moder.<br />
70<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
de med slang<strong>en</strong>, erk<strong>en</strong>dte han, at han ikke kunne besejre d<strong>en</strong>,<br />
før<strong>en</strong>d han opdagede, at d<strong>en</strong> kun var uovervindelig, så længe<br />
d<strong>en</strong> havde kontakt med jord<strong>en</strong>. Lige så snart Herkules løftede<br />
slang<strong>en</strong> (Antæus) højt op i luft<strong>en</strong>, blev d<strong>en</strong> fuldstændig svag<br />
og ude af stand til at besejre ham.<br />
Gemini er et lufttegn, et bevægeligt eller almindeligt tegn.<br />
Blændværk skifter hele tid<strong>en</strong>, idet det tager først d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e<br />
form, så d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>. Det har at gøre med tilsynekomst og ikke<br />
med virkelighed, og jord<strong>en</strong> står for tilsynekomster.<br />
Efter at Herkules havde besejret slang<strong>en</strong>, der stod i vej<strong>en</strong><br />
for ham, fortsatte han sin søg<strong>en</strong>. Det næste, han mødte, var<br />
blændværk i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> skikkelse. Busiris var søn af Poseidon,<br />
vand<strong>en</strong>es gud, m<strong>en</strong> hans moder var <strong>en</strong> almindelig dødelig.<br />
Han hævdede at være <strong>en</strong> stor lærer. Hans tale var flyd<strong>en</strong>de, og<br />
han fængslede med sine ord. Han talte meget stort om sig selv<br />
og fik Herkules til at tro, at han kunne vise ham vej<strong>en</strong>, at han<br />
kunne føre ham ind i lyset, og at han var sandhed<strong>en</strong>s vogter.<br />
Herkules blev fuldstændigt ført bag lyset. Lidt efter lidt faldt<br />
han for Busiris' styrke og fortryllelse, lidt efter lidt gav hans<br />
vilje og sind efter, og han accepterede ham som lærer og vejleder.<br />
Da Busiris til sidst havde Herkules helt i sin magt,<br />
bandt han ham til offeralteret og tvang ham til at glemme Nereus.<br />
Myt<strong>en</strong> beretter, at Herkules langt om længe gjorde sig fri<br />
og g<strong>en</strong>optog sin søg<strong>en</strong>, idet han bandt Busiris til det alter,<br />
hvor han selv havde ligget. Ig<strong>en</strong> finder vi modløshed, forsinkelse,<br />
fiasko og svig som k<strong>en</strong>detegn for d<strong>en</strong>ne del af prøv<strong>en</strong>.<br />
M<strong>en</strong>s han stadig søgte alle vegne, fandt han Prometeus<br />
bundet til <strong>en</strong> klippe med gribb<strong>en</strong>e, der plukkede i hans lever.<br />
Synet af så meg<strong>en</strong> lidelse var mere <strong>en</strong>d Herkules kunne holde<br />
ud, og han v<strong>en</strong>dte sig bort fra sin søg<strong>en</strong> for at befri Prometeus<br />
og sætte ham i stand til at jage gribb<strong>en</strong>e bort.<br />
Vi kommer nu til kernepunktet i dette tredje arbejde og til<br />
det, som udgjorde d<strong>en</strong> eg<strong>en</strong>tlige prøve. Herkules finder Atlas,<br />
der bærer byrd<strong>en</strong> af hele verd<strong>en</strong> på sine skuldre og vakler under<br />
vægt<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> opgave, han har påtaget sig. Herkules bliver<br />
så overvældet af Atlas' kæmpemæssige foretag<strong>en</strong>de og så bekymret<br />
over hans lidelser, m<strong>en</strong>s han søger at bære hele ver-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
71
d<strong>en</strong>s byrde, at han opgiver sin søg<strong>en</strong> efter de gyldne æbler.<br />
Han glemmer, hvad han selv er draget ud for at udrette, og<br />
fuld af medlid<strong>en</strong>hed løfter han byrd<strong>en</strong> fra Atlas' skuldre og<br />
bærer d<strong>en</strong> selv. Så berettes det i histori<strong>en</strong>s vidunderlige afslutning,<br />
at Atlas, befriet for sin byrde, går til Hesperidernes have<br />
og plukker de gyldne æbler ud<strong>en</strong> hindring fra slang<strong>en</strong> med de<br />
hundrede hoveder. Han bringer dem med begejstret hjælp fra<br />
de tre skønne jomfruer til Herkules, som nu også står fri, trods<br />
al modstand, alle hindringer og trods alle afvigelser fra d<strong>en</strong><br />
rette vej på grund af blændværk og illusion. Trods fejlslag og<br />
d<strong>en</strong> lange tid, det har taget Herkules at nå til visdom, har han<br />
dog vundet de gyldne æbler. Læg mærke til, at det modsatte<br />
eller fuldbyrd<strong>en</strong>de tegn for Gemini er Sagittarius, bueskytt<strong>en</strong>,<br />
som skyder rigtigt og rider uhindret mod sit mål; ing<strong>en</strong> afvigelser,<br />
ing<strong>en</strong> fejlslag! Der er kun støt fremgang.<br />
Arbejdets område<br />
I Gemini er der to stjerner, som af grækerne kaldes Castor og<br />
Pollux eller Tvillingerne. Disse personificerer to større stjernegrupper,<br />
de syv Plejader og de syv stjerner i Store Bjørn,<br />
der er de to stjernebilleder i nord, som vort univers synes at<br />
rotere omkring. Én stjerne repræs<strong>en</strong>terer hvert stjernetegn. Fra<br />
et esoterisk synspunkt er det store mysterium Gud inkarneret i<br />
materi<strong>en</strong> og korsfæstels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> kosmiske Kristus på materi<strong>en</strong>s<br />
kors knyttet til det forhold, som man må formode har eksisteret<br />
fra de ældste tider mellem stjernerne i Plejaderne og<br />
dem i Store Bjørn. Disse to grupper af stjerner repræs<strong>en</strong>terer<br />
Gud, makrokosmos, med<strong>en</strong>s Castor og Pollux i Gemini blev<br />
betragtet som symbol på m<strong>en</strong>nesket, mikrokosmos. De blev<br />
også kaldt Apollon og Herkules; Apollon, der betyder hersker<strong>en</strong>,<br />
solgud<strong>en</strong>, og Herkules »d<strong>en</strong>, der kommer for at arbejde.«<br />
De repræs<strong>en</strong>terer derfor de to aspekter af m<strong>en</strong>neskets natur,<br />
sjæl<strong>en</strong> og personlighed<strong>en</strong>, det åndelige m<strong>en</strong>neske og m<strong>en</strong>nesket,<br />
hvorig<strong>en</strong>nem det åndelige væs<strong>en</strong> udfolder sig; Kristus<br />
inkarneret i materi<strong>en</strong>, Gud virk<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>nem form<strong>en</strong>.<br />
Castor blev betragtet som dødelig og Pollux som udødelig.<br />
Det er <strong>en</strong> interessant astronomisk k<strong>en</strong>dsgerning, at stjern<strong>en</strong><br />
72<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Castor aftager i glans og ikke har det lys, d<strong>en</strong> havde for adskillige<br />
hundrede år sid<strong>en</strong>, hvorimod Pollux, d<strong>en</strong> udødelige<br />
broder, tiltager i klarhed og fordunkler sin broder, hvorved<br />
man mindes om de ord, Johannes Døber<strong>en</strong> udtalte, da han så<br />
Kristus: »Han bør vokse, m<strong>en</strong> jeg blive mindre.« (Joh.,3,30).<br />
Således har vi her et meget betydningsfuldt stjernebillede, fordi<br />
det bestandigt holder tank<strong>en</strong> om det åndelige livs voks<strong>en</strong>de<br />
styrke og det personlige selvs aftag<strong>en</strong>de magt op for m<strong>en</strong>neskets<br />
øjne. Beretning<strong>en</strong> om m<strong>en</strong>neskets vækst til mod<strong>en</strong>hed<br />
og histori<strong>en</strong> om sjæl<strong>en</strong>s gradvist voks<strong>en</strong>de kontrol fortælles os<br />
i stjernebilledet Gemini.<br />
I D<strong>en</strong>derahs gamle zodiak kaldes dette tegn »stedet for<br />
ham, der kommer«, og tank<strong>en</strong> om et opdukk<strong>en</strong>de åndeligt væs<strong>en</strong><br />
holdes op for os. Det repræs<strong>en</strong>teres af to skikkelser, d<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>e mandlig, d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> kvindelig, d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e det positive åndsaspekt,<br />
d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> det negative materieaspekt. De koptiske og<br />
de hebraiske navne betyder »for<strong>en</strong>et«, og det er <strong>Herkules'</strong>,<br />
aspirant<strong>en</strong>s, stilling. Han er sjæl og legeme for<strong>en</strong>et. Det var<br />
problemet, der skulle kæmpes med i tegnet Gemini. Enhedsskabels<strong>en</strong><br />
af det lavere og det højere selv, af det dødelige og<br />
det udødelige aspekt er målet. Det var dette problem, som<br />
skabte d<strong>en</strong> omstændelige og langvarige søg<strong>en</strong>, som Herkules<br />
foretog, for han blev langt om længe opmærksom på Nereus,<br />
det højere selvs stemme, m<strong>en</strong> var sommetider underlagt det lavere<br />
selvs illusion og blændværk.<br />
D<strong>en</strong> dualitet, der betones i Gemini, kan følges g<strong>en</strong>nem et<br />
stort antal mytologiske fortællinger. Vi møder for eksempel de<br />
samme to brødre ig<strong>en</strong> i Romulus og Remus, og i Kain og<br />
Abel, hvor d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e broder dør, og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> lever videre. Vi<br />
støder på det <strong>astrologisk</strong>e symbol for Gemini i frimureriets to<br />
søjler, og mange tror, at frimurertradition<strong>en</strong>, hvis det stod i<br />
vor magt, ville kunne spores tilbage til d<strong>en</strong> periode, der ligger<br />
forud for d<strong>en</strong> tauriske tidsalder, da Sol<strong>en</strong> stod i Gemini, og til<br />
d<strong>en</strong> store periode, i hvilk<strong>en</strong> d<strong>en</strong> lemuriske race, d<strong>en</strong> første<br />
eg<strong>en</strong>tlige m<strong>en</strong>neskerace, fremstod, hvor det m<strong>en</strong>tale aspekt,<br />
sindet, begyndte at dukke op, og m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s dualitet<br />
blev <strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
73
D<strong>en</strong> lemuriske race var d<strong>en</strong> tredje race, og dette arbejde,<br />
som Herkules symbolsk tog på sig, er det tredje arbejde. D<strong>en</strong><br />
søg<strong>en</strong>, han var i færd med, var efter sjæl<strong>en</strong>, og det har altid<br />
været m<strong>en</strong>neskets ubevidste søg<strong>en</strong>, indtil det tidspunkt, hvor<br />
han ved, at han er Herkules og begynder at konc<strong>en</strong>trere sin søg<strong>en</strong><br />
om at finde belæring<strong>en</strong>s og visdomm<strong>en</strong>s gyldne æbler.<br />
Derfor ser vi i frimurertradition<strong>en</strong> et typisk eksempel på m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>s<br />
søg<strong>en</strong>, d<strong>en</strong>s søg<strong>en</strong> efter lys, efter <strong>en</strong>hed, efter<br />
guddommelighed, og derfor står de to søjler, Boaz og Jachin<br />
som tegn på d<strong>en</strong>ne dualitet.<br />
I Kina omtales Castor og Pollux som »dør<strong>en</strong>s to guder«, det<br />
viser, hvilk<strong>en</strong> uhyre stor magt materi<strong>en</strong>s gud kan antage, og<br />
også guddommelighed<strong>en</strong>s kraft.<br />
Gemini er først og fremmest intellektets tegn, og det har <strong>en</strong><br />
særdeles vital indflydelse på vor ariske race. I d<strong>en</strong>ne race er<br />
tænkeevn<strong>en</strong> og intellektet til stadighed blevet udviklet. Gemini<br />
har derfor indflydelse på tre områder, der har at gøre med<br />
m<strong>en</strong>neskelige forhold. For det første styrer dette tegn al uddannelse.<br />
Det har at gøre med vid<strong>en</strong>, med vid<strong>en</strong>skaberne, og<br />
skaber grundlaget for visdom. Der er <strong>en</strong> lærer, der har sagt, at<br />
»det eg<strong>en</strong>tlige formål med undervisning er at opnå vid<strong>en</strong>, således<br />
at man bliver i stand til at modtage d<strong>en</strong> højere åb<strong>en</strong>baring.<br />
De uintellig<strong>en</strong>te kan måske også modtage d<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> de er ikke<br />
i stand til at fortolke d<strong>en</strong>«. I dette arbejde modtager Herkules<br />
<strong>en</strong> <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de åb<strong>en</strong>baring, og i de fem trin, der markerer hans<br />
søg<strong>en</strong>, fremmes stadig hans undervisning.<br />
D<strong>en</strong> eksoteriske hersker i Gemini og i det første dekanat er<br />
Merkur, for, som Alan Leo siger:<br />
»I d<strong>en</strong> ydre verd<strong>en</strong> står Merkur for skoler, universiteter,<br />
for alle de steder, hvor undervisning og indlæring finder<br />
sted, vid<strong>en</strong>skabelige og litterære institutioner. . . I bevidsthed<strong>en</strong><br />
står d<strong>en</strong> for tanke, forståelse, fornuft, intellig<strong>en</strong>s,<br />
intellekt; af abstrakt art snarere <strong>en</strong>d konkret, vid<strong>en</strong><br />
for vid<strong>en</strong>s skyld. . . D<strong>en</strong>s højeste anv<strong>en</strong>delse synes at<br />
være det, der kaldes 'd<strong>en</strong> r<strong>en</strong>e fornuft'. . . I legemet styrer<br />
d<strong>en</strong> hjern<strong>en</strong> og nervesystemet, tung<strong>en</strong> og taleorganer-<br />
74<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
ne, og hænderne som intellig<strong>en</strong>s<strong>en</strong>s redskab.« Alan Leo,<br />
Complete Dictionary of Astrology, side 163.<br />
For det andet står Gemini for indbyrdes relationer. Derfor styrer<br />
tegnet sprog, samkvem eller kommunikation og handel.<br />
Det er interessant at bemærke, at USA og London begge styres<br />
af Gemini, at det <strong>en</strong>gelske sprog er ved at blive verd<strong>en</strong>ssproget,<br />
at de vigtigste forbindelseslinjer over verd<strong>en</strong>shav<strong>en</strong>e<br />
udgår fra New York og London, og at begge disse storbyer er<br />
blevet verd<strong>en</strong>smarkeder og verd<strong>en</strong>sc<strong>en</strong>tre for distribution.<br />
Merkur, tegnets hersk<strong>en</strong>de planet, er fortolker<strong>en</strong>, gudernes<br />
s<strong>en</strong>debud. I d<strong>en</strong>ne forbindelse er det også værd at lægge mærke<br />
til, hvordan Herkules kommer under indflydelse af to lærere:<br />
Nereus, d<strong>en</strong> højere lærer, og Busiris, d<strong>en</strong> lavere eller psykiske<br />
lærer, og derved fremhæves ig<strong>en</strong> både dualitet<strong>en</strong> og d<strong>en</strong><br />
m<strong>en</strong>tale kvalitet hos Gemini.<br />
Når dette tegn viser sig, som det gør nu, indvarsler det<br />
mange forandringer, da det er et stærkt bevægeligt tegn; nye<br />
ideer strømmer ud over verd<strong>en</strong>; tilstedeværels<strong>en</strong> af nye impulser<br />
føles; nye og uudviklede tilnærmelser til d<strong>en</strong> åndelige<br />
sandhed dukker op, og mange lærere vil fremstå overalt for at<br />
hjælpe med at føre rac<strong>en</strong> ind i <strong>en</strong> ny tilstand af åndelig bevidsthed.<br />
Da det er et lufttegn, ser vi, at erobring<strong>en</strong> af luftrummet<br />
skrider hurtigt fremad, og at der også gøres vedvar<strong>en</strong>de<br />
anstr<strong>en</strong>gelser for at for<strong>en</strong>e og koordinere de mange forskelligartede<br />
aspekter af m<strong>en</strong>neskets stræb<strong>en</strong>.<br />
V<strong>en</strong>us er d<strong>en</strong> esoteriske hersker i Gemini og styrer det andet<br />
dekanat. V<strong>en</strong>us for<strong>en</strong>er, og g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne indflydelse<br />
iværksættes lov<strong>en</strong> om tiltrækning, og de polare modsætninger<br />
føres samm<strong>en</strong>. Alle disse forandringer og samm<strong>en</strong>smeltninger<br />
indvarsler helt naturligt <strong>en</strong> ny tilstand af bevidsthed, <strong>en</strong> ny tilstand<br />
af vær<strong>en</strong>, og de bringer <strong>en</strong> ny tidsalder og <strong>en</strong> ny verd<strong>en</strong>.<br />
Følgelig opstår der nye vanskeligheder og nye problemer, og<br />
vi ser, at Saturn styrer det sidste dekanat, for Saturn er discipelskabets<br />
planet, dvs. d<strong>en</strong> planet, der medfører vanskeligheder,<br />
problemer og prøvelser, der giver discipl<strong>en</strong> umiddelbare<br />
muligheder. Det er Saturn, der åbner dør<strong>en</strong> til inkarnation, og<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
75
Saturn, der åbner dør<strong>en</strong> til indviels<strong>en</strong>s vej. Merkur, fortolker<strong>en</strong>,<br />
og det oplys<strong>en</strong>de intellekt; V<strong>en</strong>us, tiltrækning<strong>en</strong>s og <strong>en</strong>hedsskabels<strong>en</strong>s<br />
princip; og Saturn, d<strong>en</strong>, der giver lejlighed.<br />
Disse tre spiller deres rolle i aspirant<strong>en</strong>s tilværelse alt m<strong>en</strong>s<br />
han for<strong>en</strong>er det højere og det lavere, går ig<strong>en</strong>nem de fem trin i<br />
d<strong>en</strong>ne prøve og ser det mål, som han til sidst skal nå.<br />
De tre symbolske stjernebilleder<br />
De tre stjernebilleder, som findes i forbindelse med dette tegn,<br />
er Lepus, Har<strong>en</strong>, Canis Major og Canis Minor, og i deres indbyrdes<br />
forhold såvel som i deres forbindelse med Herkules,<br />
aspirant<strong>en</strong>, har vi ig<strong>en</strong> et <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de billede af m<strong>en</strong>neskets<br />
hele historie. I Canis Major finder vi Sirius, Hundestjern<strong>en</strong>, i<br />
mange gamle bøger kaldt »leder<strong>en</strong> af hele d<strong>en</strong> himmelske hærskare«,<br />
for d<strong>en</strong> er ti eller tolv gange klarere <strong>en</strong>d nog<strong>en</strong> and<strong>en</strong><br />
stjerne af første størrelsesord<strong>en</strong>. Sirius er altid blevet sat i forbindelse<br />
med stor varme, derfra har vi begrebet »hundedag<strong>en</strong>e«<br />
midt om sommer<strong>en</strong>, når varm<strong>en</strong> formodes at blive stærkest.<br />
Fra et okkult synspunkt har Sirius dyb betydning. »Thi<br />
vor Gud er <strong>en</strong> fortær<strong>en</strong>de ild«, og Sirius er symbolet på d<strong>en</strong><br />
universelle sjæl såvel som på d<strong>en</strong> individuelle sjæl. Derfor er<br />
d<strong>en</strong>, esoterisk set, indvielsesstjern<strong>en</strong>. I symbolsproget siges<br />
det, at der kommer et øjeblik, hvor <strong>en</strong> stjerne blusser op foran<br />
d<strong>en</strong> indviede som tegn på, at han klart har erk<strong>en</strong>dt sin id<strong>en</strong>titet<br />
med d<strong>en</strong> universelle sjæl, og dette oplever han pludselig i et<br />
glimt g<strong>en</strong>nem sin eg<strong>en</strong> sjæl, sin eg<strong>en</strong> stjerne.<br />
Canis Major er d<strong>en</strong> udødelige himmelhund, der bestandig<br />
jagter d<strong>en</strong> mindre hund, underhund<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>nesket i sin fysiske<br />
inkarnation. D<strong>en</strong>ne jagt er blevet udødeliggjort for os af Francis<br />
Thompson i The Hound of Heav<strong>en</strong>:<br />
»Jeg flygtede for ham, g<strong>en</strong>nem nætter, g<strong>en</strong>nem dage;<br />
jeg flygtede for ham g<strong>en</strong>nem år<strong>en</strong>es buegange;<br />
jeg flygtede for ham ad mit eget sinds labyrintiske veje;<br />
og i tårernes tåge skjulte jeg mig for ham, og under latter.<br />
76<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Op ad syner af håb ilede jeg; og styrtede ned i titaniske dybe<br />
skygger af afgrundsdyb frygt,<br />
for disse stærke fødder, der fulgte, fulgte efter.«<br />
I D<strong>en</strong>derahs zodiak kaldes d<strong>en</strong>ne stjerne Apes, hovedet. Vi får<br />
at vide (i app<strong>en</strong>diks, side 1518, til The Companion Bible), at<br />
d<strong>en</strong> klareste stjerne i Canis Major er Sirius, Fyrst<strong>en</strong>, på persisk<br />
kaldt Høvding<strong>en</strong>. Der er tre andre stjerner i det samme<br />
stjernebillede: d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e kaldes »forkynder<strong>en</strong>«, d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> »d<strong>en</strong><br />
skinn<strong>en</strong>de« og d<strong>en</strong> tredje »d<strong>en</strong> strål<strong>en</strong>de«, idet alle disse udtryk<br />
understreger Canis Majors pragt og, esoterisk, det vidunderlige<br />
og strål<strong>en</strong>de højere selv.<br />
Om Canis Minor, »underhund<strong>en</strong>«, fortæller samme skrift<br />
os, at navnet på d<strong>en</strong> klareste stjerne betyder »frelser<strong>en</strong>«, at d<strong>en</strong><br />
næstklareste er »byrdebærer<strong>en</strong>« eller »d<strong>en</strong>, der bærer for andre«.<br />
Vi har således i betydning<strong>en</strong> af disse to navne <strong>en</strong> skildring<br />
af Herkules, m<strong>en</strong>s han udvirker sin eg<strong>en</strong> frelse, og m<strong>en</strong>s<br />
han bærer Atlas' store byrde og lærer, hvad tj<strong>en</strong>este betyder.<br />
Lepus, Har<strong>en</strong>, der er forbundet med disse to stjernebilleder,<br />
indeholder <strong>en</strong> stjerne med <strong>en</strong> yderst int<strong>en</strong>s højrød farve, næst<strong>en</strong><br />
som <strong>en</strong> bloddråbe. Rød har altid været symbol på begær<br />
efter materielle ting. I D<strong>en</strong>derahs zodiak har d<strong>en</strong> fået navnet<br />
Bashtibeki, der betyder »at blive forvirret«. Aratus, der skrev<br />
omkring 250 år før Kristi fødsel, omtaler Lepus som vær<strong>en</strong>de<br />
»evigt jaget«, og det er interessant at bemærke, at de hebraiske<br />
navne på nogle af de stjerner, der findes i dette stjernebillede,<br />
betyder »fj<strong>en</strong>de af ham, der skal komme«. Det er betydning<strong>en</strong><br />
af navnet på d<strong>en</strong> klareste stjerne Arneb, m<strong>en</strong>s tre andre stjerner<br />
har navne, der betyder »d<strong>en</strong> gale«, »d<strong>en</strong> bundne« og »bedrager<strong>en</strong>«.<br />
Alle disse ord er karakteristiske for det lavere selv,<br />
der evindeligt jages af det højere selv, m<strong>en</strong>neskesjæl<strong>en</strong> forfulgt<br />
af himmelhund<strong>en</strong>.<br />
Når vi ser op på stjernehiml<strong>en</strong> og finder Sirius, Hundestjern<strong>en</strong>,<br />
afbildes på dramatisk vis beretning<strong>en</strong> om vor fortid, nutid<br />
og fremtid. Vi har beretning<strong>en</strong> om vor fortid i Lepus, Har<strong>en</strong>,<br />
rapfodet, bedraget, gal, bundet til livshjulet, id<strong>en</strong>tificeret med<br />
materieaspektet, og bestandig fj<strong>en</strong>de af »fyrst<strong>en</strong>, der skal kom-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
77
me«. I Canis Minor har vi beretning<strong>en</strong> om aspirant<strong>en</strong>, om vor<br />
nutidige skæbne. Dybt i os bor d<strong>en</strong> indre hersker, d<strong>en</strong> skjulte<br />
guddommelighed, frelser<strong>en</strong>. Vi drager ud, sejr<strong>en</strong>de og for at<br />
besejre, m<strong>en</strong> vi skal gøre det som d<strong>en</strong> byrdetyngede discipel,<br />
der bærer for andre og tj<strong>en</strong>er. I Canis Major har vi et billede<br />
på vor fremtid og <strong>en</strong> fuldbyrdelse, der er strål<strong>en</strong>de ud over alt,<br />
hvad vi nu forstår. Om alle religioner og alle skrifter i verd<strong>en</strong><br />
skulle gå tabt, og der intet andet blev ladt os tilbage <strong>en</strong>d d<strong>en</strong><br />
stjernestrøede himmel, zodiakk<strong>en</strong>s beretning og betydning<strong>en</strong><br />
af navn<strong>en</strong>e på de mange stjerner, der findes i de forskellige<br />
stjernebilleder, så ville vi dog være i stand til ig<strong>en</strong> at efterspore<br />
m<strong>en</strong>neskets historie, g<strong>en</strong>vinde vid<strong>en</strong> om vort mål og lære,<br />
hvordan det nås.<br />
Arbejdets lektie<br />
Hele d<strong>en</strong>ne beretning giver i virkelighed<strong>en</strong> udtryk for d<strong>en</strong> lektie,<br />
som er d<strong>en</strong> første, som alle aspiranter skal lære og mestre,<br />
og som det er umuligt at lære, før<strong>en</strong>d prøverne i Aries og Taurus<br />
er g<strong>en</strong>nemført. Dernæst skal discipl<strong>en</strong>, på det fysiske plan,<br />
i hjern<strong>en</strong> og i sin vågne bevidsthed registrere kontakt med<br />
sjæl<strong>en</strong> og erk<strong>en</strong>de d<strong>en</strong>s kvaliteter. Han må ikke længere blot<br />
være d<strong>en</strong> visionære mystiker, m<strong>en</strong> skal til sine mystiske resultater<br />
føje d<strong>en</strong> okkulte vid<strong>en</strong> om virkelighed<strong>en</strong>. Dette glemmes<br />
ofte af aspiranterne. De er tilfredse med aspiration og med vision<strong>en</strong><br />
af det himmelske mål. De har i livets smeltedigel dannet<br />
sig <strong>en</strong> udrustning, der k<strong>en</strong>detegnes af oprigtighed, god<br />
stræb<strong>en</strong>, <strong>en</strong> ædel karakter, og de er bevidste om motivets r<strong>en</strong>hed,<br />
om villighed til at opfylde de stillede krav, og om d<strong>en</strong> tilfredsstillelse,<br />
at de har nået <strong>en</strong> vis udviklingsstatus, der berettiger<br />
dem til at gå videre. M<strong>en</strong> der mangler stadig én ting: de<br />
har ikke, hvad man kunne kalde »nærværels<strong>en</strong>s teknik«. De<br />
har ikke det privilegium at besidde d<strong>en</strong>. De tror på, at sjæl<strong>en</strong><br />
eksisterer, på mulighed<strong>en</strong> for fuldkomm<strong>en</strong>hed, på d<strong>en</strong> vej, der<br />
skal betrædes, m<strong>en</strong> tro<strong>en</strong> er <strong>en</strong>dnu ikke blevet forvandlet til<br />
vid<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> åndelige verd<strong>en</strong>, og de ved ikke, hvordan de<br />
skal nå målet. Derfor begynder de, ligesom Herkules, d<strong>en</strong><br />
femfoldige søg<strong>en</strong>.<br />
78<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Det første trin af d<strong>en</strong>ne søg<strong>en</strong> er fuld af opmuntring, havde<br />
de blot været i stand til at erk<strong>en</strong>de, hvad der skete. Ligesom<br />
Herkules møder de Nereus, symbolet på det højere selv, og<br />
s<strong>en</strong>ere i discipl<strong>en</strong>s historie er han symbolet på mester<strong>en</strong>, der<br />
underviser. Især i de første stadier af d<strong>en</strong>ne søg<strong>en</strong> vil det højere<br />
selv, når det kontaktes, manifestere sig som et glimt af indre<br />
oplysning, og så er det borte ig<strong>en</strong>. Det er som <strong>en</strong> pludselig<br />
forståelse af sandhed<strong>en</strong>, så flygtig, så kortvarig, at discipl<strong>en</strong> i<br />
begyndels<strong>en</strong> ikke kan opfatte d<strong>en</strong>. Det er som <strong>en</strong> antydning,<br />
der er gledet ind i bevidsthed<strong>en</strong> i et øjeblik af målrettet opmærksomhed,<br />
hvor sindet holdes roligt, og følelserne midlertidigt<br />
ophører med at styre.<br />
Når det drejer sig om <strong>en</strong> mere fremskred<strong>en</strong> discipel, som<br />
har etableret kontakt med sin sjæl, og som derfor kan formodes<br />
at være rede til vejledning fra <strong>en</strong> af rac<strong>en</strong>s store lærere, vil<br />
man se, at mester<strong>en</strong> <strong>arbejder</strong> nøjagtigt, som Nereus gjorde.<br />
Han kan ikke altid kontaktes, og kun lejlighedsvis kommer discipl<strong>en</strong><br />
i forbindelse med ham. Når han gør det, skal discipl<strong>en</strong><br />
ikke forv<strong>en</strong>te lykønskninger med sine vidunderlige fremskridt,<br />
ej heller vil han få <strong>en</strong> omhyggelig belysning af sit problem<br />
eller <strong>en</strong> omfatt<strong>en</strong>de oversigt over det arbejde, han skal<br />
udføre. Mester<strong>en</strong> kommer med <strong>en</strong> antydning og forsvinder.<br />
Han kommer med et forslag og siger ikke mere. Det tilkommer<br />
discipl<strong>en</strong> at handle ud fra dette vink, som han bedst kan,<br />
og at gå videre med forslaget, om han anser det for rigtigt.<br />
Mange velm<strong>en</strong><strong>en</strong>de okkultister vil gerne forlede folk til at<br />
tro, at visdomm<strong>en</strong>s mestre nærer personlig interesse for dem,<br />
at rac<strong>en</strong>s overbebyrdede vejledere ikke har noget bedre at tage<br />
sig til <strong>en</strong>d at fortælle dem personligt, hvordan de skal leve,<br />
hvordan de skal løse deres problemer, eller i <strong>en</strong>keltheder skal<br />
lede deres forehav<strong>en</strong>der. Her vil jeg gerne slå fast, at jeg protesterer<br />
mod <strong>en</strong> sådan nedvurdering af de stores arbejde.<br />
Grund<strong>en</strong>e til at Nereus, mester<strong>en</strong>, er vanskelig at få fat på, og<br />
kun giver aspirant<strong>en</strong> et tankeglimt eller et kort øjebliks opmærksomhed,<br />
er to:<br />
For det første er d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte aspirant ikke af nog<strong>en</strong> personlig<br />
interesse for mester<strong>en</strong>, før<strong>en</strong>d han er nået til det punkt i sin<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
79
udvikling, hvor han er i så tæt kontakt med sin sjæl, at han bliver<br />
<strong>en</strong> magnetisk tj<strong>en</strong>er i verd<strong>en</strong>. Da, og først da er det til fordel<br />
for mester<strong>en</strong> at s<strong>en</strong>de ham <strong>en</strong> tanke og at give ham et fingerpeg.<br />
Sid<strong>en</strong> h<strong>en</strong>, når disse fingerpeg følges, giver han måske<br />
flere, m<strong>en</strong>, og dette er et punkt, der skal understreges, kun i<br />
forbindelse med det arbejde, han skal udføre i verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>.<br />
Aspiranter bliver nødt til at huske, at de kun bliver mestre<br />
ved at mestre, og at vi lærer at blive mestre og føres til<br />
medlemsskab i verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>ernes rækker g<strong>en</strong>nem vor eg<strong>en</strong><br />
sjæls anstr<strong>en</strong>gelser. D<strong>en</strong> sjæl er <strong>en</strong> guddommelig søn af Gud,<br />
alvid<strong>en</strong>de og almægtig. M<strong>en</strong>s d<strong>en</strong> udødelige tvilling tiltager i<br />
styrke og stråleglans, vil d<strong>en</strong> dødelige broder aftage.<br />
For det andet er aspiranternes fysiske legeme ikke i <strong>en</strong> tilstand,<br />
der kan tåle d<strong>en</strong> stærkt forhøjede vibration, der findes<br />
hos d<strong>en</strong>, der har opnået dette mål. Legemet ville blive nedbrudt<br />
og hjern<strong>en</strong> overbelastet, hvis <strong>en</strong> af mestr<strong>en</strong>e skabte vedvar<strong>en</strong>de<br />
kontakt til <strong>en</strong> discipel <strong>en</strong>dnu før han havde lært Nereus<br />
at k<strong>en</strong>de som symbol på hans eget højere selv. Når vi<br />
g<strong>en</strong>nem vore egne anstr<strong>en</strong>gelser begynder at leve som sjæle,<br />
og når vi ved vore egne selvindledte bestræbelser lærer at tj<strong>en</strong>e<br />
og at være kanal for åndelig <strong>en</strong>ergi, da vil vi lære Nereus<br />
nærmere at k<strong>en</strong>de, og da vil vor vid<strong>en</strong> om det arbejde, som de<br />
store har at udføre, næst<strong>en</strong> uundgåeligt blive så livsvigtigt og<br />
så virkeligt for os, at vi giver afkald på vor eg<strong>en</strong> længsel efter<br />
kontakt og bare prøver på at lette byrd<strong>en</strong>, som de bærer.<br />
Herkules mødte Nereus i begyndels<strong>en</strong> af sin søg<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det<br />
gjorde ikke indtryk på ham, så han vandrede videre i et desperat<br />
forsøg på at få sin stræb<strong>en</strong> tilfredsstillet. Ved slutning<strong>en</strong> af<br />
d<strong>en</strong>ne søg<strong>en</strong> møder han Atlas, der bærer hele verd<strong>en</strong> på sine<br />
skuldre, og det gør et så stort indtryk på ham at se størrels<strong>en</strong><br />
af det ansvar og d<strong>en</strong> byrde, som Atlas d<strong>en</strong> store mester bærer,<br />
at han glemmer alt om sit mål og sin søg<strong>en</strong> efter de gyldne<br />
æbler og gør alt, hvad han kan, for at løfte byrd<strong>en</strong> fra Atlas'<br />
skuldre. Når aspiranter ind<strong>en</strong> for de forskellige religioner, i<br />
kirkerne, blandt teosoffer eller ros<strong>en</strong>kreuzere og i de mange<br />
grupper, de samles i, har lært at glemme sig selv ved at yde<br />
tj<strong>en</strong>este, og har opgivet deres åndelige selviskhed ved at hjæl-<br />
80<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
pe m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, så vil der blive <strong>en</strong> langt hurtigere strøm af<br />
indviede g<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong> til d<strong>en</strong> sti, der fører fra mørket til lyset,<br />
og fra det uvirkelige til det virkelige. En af de store har<br />
sagt, at »der er m<strong>en</strong>nesker, som ud<strong>en</strong> nog<strong>en</strong>sinde at vise ydre<br />
tegn på selviskhed er dybt selviske i deres indre åndelige stræb<strong>en</strong>«,<br />
(side 360, i The Mahatma Letters to A.P. Sinnett). Og<br />
s<strong>en</strong>ere holder han et tårnhøjt ideal op for os, der skærer d<strong>en</strong><br />
åndelige selviskhed af ved rod<strong>en</strong>: »Som vi ser det, bliver selv<br />
d<strong>en</strong> højeste stræb<strong>en</strong> for m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s velfærd plettet af<br />
selviskhed hvis der i m<strong>en</strong>neskev<strong>en</strong>n<strong>en</strong>s sind gemmer sig <strong>en</strong><br />
skygge af ønske om at gavne sig selv. . .«<br />
Discipl<strong>en</strong> Herkules har k<strong>en</strong>dt til kontakt<strong>en</strong> med det højere<br />
selv, m<strong>en</strong> han vidste ikke nok til at forblive hos Nereus. Han<br />
drejer derfor mod syd, eller tilbage til verd<strong>en</strong>. Han har haft sit<br />
høje øjeblik, hvor han transc<strong>en</strong>derede sin hjernebevidsthed og<br />
førte samtale med sin sjæl. M<strong>en</strong> dette varer ikke ved, og han<br />
falder tilbage til hjernebevidsthed<strong>en</strong> og går i gang med <strong>en</strong> ny<br />
erfaring. Han må kæmpe med Antæus, slang<strong>en</strong> (eller kæmp<strong>en</strong>).<br />
M<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne gang er det det astrale blændværks slange,<br />
og ikke først og fremmest begærets slange. Det er med d<strong>en</strong> lavere<br />
psykismes blændværk, at han må kæmpe, og det synes på<br />
de første stadier uvægerligt at tiltrække sig aspirant<strong>en</strong>s interesse.<br />
Alle lærere, der har arbejdet med dem, der søger Vej<strong>en</strong>,<br />
k<strong>en</strong>der de blændværk, som de søg<strong>en</strong>de så let falder for.<br />
Blændværk vil følge aspirant<strong>en</strong>s temperam<strong>en</strong>t. Nogle bliver<br />
ført på et sidespor af spiritistiske fænom<strong>en</strong>er. I deres bestræbelser<br />
for at trænge ig<strong>en</strong>nem sløret bliver de opslugt af spiritism<strong>en</strong>s<br />
lavere side og tilbringer meg<strong>en</strong> tid i seanceværelset<br />
for ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> at studere de samme gamle fænom<strong>en</strong>er med<br />
materialisationer, samtaler med ånder og manifestationer. Her<br />
refererer jeg ikke til de sande vid<strong>en</strong>skabelige undersøgelser<br />
hos dem, der går dybt ind i d<strong>en</strong>ne forskning, og som er udrustet<br />
til d<strong>en</strong>ne forskning. Jeg h<strong>en</strong>tyder til d<strong>en</strong> uvid<strong>en</strong>de deltagelse<br />
i visse former for seancearbejde. Dette pirrer g<strong>en</strong>nemsnitsmand<strong>en</strong>s<br />
eller -kvind<strong>en</strong>s nysgerrighed, og det gør dem afhængige<br />
af det ligeså uvid<strong>en</strong>de medium eller fidusmager<strong>en</strong>, for de<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
81
har på ing<strong>en</strong> måde evner til at efterprøve sandhed<strong>en</strong> i det, de<br />
ser og hører.<br />
Slang<strong>en</strong> kan tage form af det mere almindelige aspekt af de<br />
psykiske fænom<strong>en</strong>er. Aspirant<strong>en</strong> bliver interesseret i automatskrift,<br />
eller han lærer at sidde og lytte til »stemmer«, han bliver<br />
astralt clairvoyant eller clairaudi<strong>en</strong>t, og til forvirring<strong>en</strong> på<br />
det fysiske plan og i hans egne omgivelser føjer han d<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu<br />
større forvirring på det psykiske plan og falder således i<br />
astralism<strong>en</strong>s snarer og faldgruper. Han bliver negativ, fordi<br />
han hele tid<strong>en</strong> prøver at høre og se det, som ikke er fysisk. Da<br />
vi deler evn<strong>en</strong> til at være clairvoyante og clairaudi<strong>en</strong>te med<br />
katte og hunde, skal vi visselig se og høre, når tid<strong>en</strong> er inde,<br />
om ikke bogstaveligt, så ved hjælp af d<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de evne, vi<br />
alle har, d<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de forestillingsevne. M<strong>en</strong> i <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong><br />
form vil aspirant<strong>en</strong>, som har forladt Nereus, møde slang<strong>en</strong> og<br />
være nødt til at kæmpe med d<strong>en</strong>. Som myt<strong>en</strong> fortæller, kunne<br />
Herkules i lang tid ikke få overtaget, m<strong>en</strong> da han løftede slang<strong>en</strong><br />
højt op i luft<strong>en</strong>, sejrede han.<br />
Der ligger <strong>en</strong> stor sandhed bag d<strong>en</strong>ne symbolik. Luft<strong>en</strong> er<br />
altid blevet betragtet som det symbol eller det elem<strong>en</strong>t, der hører<br />
til kristusplanet, i d<strong>en</strong> teosofiske terminologi og i Øst<strong>en</strong><br />
kaldt det buddhiske plan. Astralplanet er d<strong>en</strong> forvrængede<br />
g<strong>en</strong>spejling af det buddhiske plan, og det er først når vi løfter<br />
blændværk op i kristussjæl<strong>en</strong>s klare lys, at vi ser sandhed<strong>en</strong>,<br />
som d<strong>en</strong> er, og bliver uovervindelige. Meget indtræng<strong>en</strong>de vil<br />
jeg bede alle aspiranter om at afstå fra al interesse i psykiske<br />
fænom<strong>en</strong>er og at lukke af for astralplanet så solidt, som de<br />
kan, indtil de har udviklet evn<strong>en</strong> til at være intuitive og til at<br />
fortolke deres intuition ved hjælp af et veludviklet, veludrustet<br />
og veltrænet sind.<br />
Det næste trin i <strong>Herkules'</strong> søg<strong>en</strong> gælder også for m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
som helhed. Han faldt i kløerne på Busiris, som hævdede<br />
at være <strong>en</strong> stor lærer. I lang tid blev Herkules holdt i trældom.<br />
Verd<strong>en</strong> af i dag er fuld af lærere, og ganske som Busiris<br />
støtter de deres undervisning på meget uheldige påstande; de<br />
hævder at være indviede, at være sandhed<strong>en</strong>s vogtere og at<br />
have <strong>en</strong> sikker og ufejlbarlig udviklingsvej, som uundgåeligt<br />
vil føre aspirant<strong>en</strong> til målet. De stiver deres position af med<br />
82<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
løfter; de opbygger et stærkt personlighedsforhold, og idet de<br />
udnytter oprigtighed<strong>en</strong> og aspiration<strong>en</strong> hos d<strong>en</strong> sandhedssøg<strong>en</strong>de,<br />
samler de grupper af mænd og kvinder omkring sig,<br />
som troskyldigt og oprigtigt tror på sandhed<strong>en</strong> i de påstande,<br />
de fremsætter, og de binder dem til offeralteret i kortere eller<br />
længere tid. D<strong>en</strong> sande indviede k<strong>en</strong>des på sit liv og sine gerninger,<br />
han har alt for travlt med at tj<strong>en</strong>e rac<strong>en</strong> til at finde tid<br />
til at gøre folk interesserede i sin person, og han kan ikke afgive<br />
løfter ud over at sige til aspirant<strong>en</strong>: »Det er de gamle regler,<br />
det er Vej<strong>en</strong>, som alle helg<strong>en</strong>er og visdomm<strong>en</strong>s mestre har<br />
vandret, det er d<strong>en</strong> disciplin, du må underkaste dig; og hvis du<br />
blot prøver og har udhold<strong>en</strong>hed og tålmodighed, vil du helt<br />
sikkert nå målet«.<br />
M<strong>en</strong> Herkules gjorde sig fri, som alle oprigtigt søg<strong>en</strong>de gør<br />
det; og da han var sluppet fri af det psykiske og pseudoåndelige<br />
blændværks verd<strong>en</strong>, begyndte han at tj<strong>en</strong>e. Først gjorde han<br />
sig fri symboliseret ved Prometeus, der betyder Gud i inkarnation,<br />
idet han udfriede ham fra tortur<strong>en</strong> fra de gamle tiders<br />
gribbe. Solar plexus, mav<strong>en</strong> og lever<strong>en</strong> er, om jeg så må sige,<br />
begærnatur<strong>en</strong>s ydre form, og Herkules befriede sig for begærets<br />
gribbe, der så længe havde tortureret ham. Han holdt op<br />
med at være selvisk og med at tilfredsstille sine egne ønsker.<br />
Han havde fået to bitre lektioner i dette tegn, og hvad angår<br />
d<strong>en</strong>ne specielle cyklus, blev han forholdsvis fri. Prometeus,<br />
d<strong>en</strong> indre Gud, kunne gå fremad for at tj<strong>en</strong>e verd<strong>en</strong> og til at<br />
løfte Atlas' byrde.<br />
Efter opofrels<strong>en</strong> kommer belønning<strong>en</strong>, og Herkules fik sin<br />
store overraskelse, da han havde befriet både Prometeus og<br />
Atlas. Da han havde givet afkald på sin søg<strong>en</strong> for at hjælpe<br />
verd<strong>en</strong>, gik Atlas til hav<strong>en</strong> for ham og rakte ham de gyldne<br />
æbler, hvorved han bragte ham i kontakt med de tre skønne<br />
jomfruer, de tre sjælsaspekter.<br />
Ved begyndels<strong>en</strong> af dette arbejde kontakter han sin sjæl i<br />
Nereus' skikkelse; ved slutning<strong>en</strong> af dette arbejde, hvor han<br />
har overvundet meget blændværk, får han et stærkt udvidet<br />
syn på sin sjæl og ser d<strong>en</strong> i d<strong>en</strong>s tre aspekter, der hver i sig indeholder<br />
de tre guddommelige princippers magtfuldhed. Aegle<br />
symboliserer livets glorie og solnedgang<strong>en</strong>s herlighed, ma-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
83
nifestationernes storhed på det fysiske plan. Hun giver et æble<br />
til Herkules og siger: »Vej<strong>en</strong> til os går altid g<strong>en</strong>nem kærlighedsgerninger.«<br />
Eryteia vogter port<strong>en</strong>, sjæl<strong>en</strong>, som altid åbnes<br />
af kærlighed-visdom, og hun skænker Herkules et æble præget<br />
med det gyldne ord tj<strong>en</strong>este, Hesperis, aft<strong>en</strong>stjern<strong>en</strong>, indvielsesstjern<strong>en</strong>,<br />
forestiller vilj<strong>en</strong>. Hun siger til Herkules: »Betræd<br />
Vej<strong>en</strong>«. Legeme, sjæl og ånd, intellig<strong>en</strong>s, kærlighed og vilje,<br />
klart set og af d<strong>en</strong> uselviske aspirant bragt i forbindelse g<strong>en</strong>nem<br />
tj<strong>en</strong>este.<br />
Nøgleord fra Esoterisk Astrologi, se side 588-589:<br />
84<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
»Og ordet lød: Lad ubestandighed gøre sin virkning.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Jeg erk<strong>en</strong>der mit andet selv, og når dette selv toner bort,<br />
vokser og stråler jeg.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
4. arbejde<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af då<strong>en</strong> eller hind<strong>en</strong><br />
Krebs<strong>en</strong>, Cancer, 22. juni - 22. juli<br />
Myt<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> høje Øverste, som sidder i Herr<strong>en</strong>s Råd, talte til lærer<strong>en</strong>,<br />
der stod ved hans side: »Hvor er d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, som er<br />
Guds søn? Hvordan klarer han sig? Hvordan stilles han på<br />
prøve, og hvilk<strong>en</strong> tj<strong>en</strong>este er han i gang med nu?«<br />
Lærer<strong>en</strong> kastede et blik på d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, som er <strong>en</strong><br />
Guds søn og sagde: »Ing<strong>en</strong> opgave lige i øjeblikket, høje<br />
Øverste. D<strong>en</strong> tredje prøve har givet d<strong>en</strong>ne elev meget lærestof.<br />
Han grubler og tænker efter.«<br />
»Sørg for <strong>en</strong> prøve, der vil fremkalde hans klogeste valg.<br />
S<strong>en</strong>d ham ud at arbejde i et område, hvor han skal afgøre hvilk<strong>en</strong><br />
stemme, blandt alle de mange stemmer, der vil vække lydighed<strong>en</strong><br />
i hans hjerte. Sørg ligeledes for <strong>en</strong> prøve, der på det<br />
ydre plan er yderst <strong>en</strong>kel, m<strong>en</strong> som på livets indre side vil<br />
vække hans visdom fuldt ud samt hans evne til at træffe de<br />
rigtige valg. Lad ham gå videre med d<strong>en</strong> fjerde prøve.«<br />
Herkules stod foran d<strong>en</strong> fjerde store port, <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn og<br />
dog <strong>en</strong> Guds søn. I begyndels<strong>en</strong> herskede der dyb tavshed.<br />
Han sagde ikke et ord, gav ikke <strong>en</strong> lyd fra sig. Hinsides port<strong>en</strong><br />
strakte sig det smukke landskab og i d<strong>en</strong> fjerne horisont lå<br />
Herr<strong>en</strong>s tempel, solgud<strong>en</strong>s helligdom med de glitr<strong>en</strong>de murtinder.<br />
På et bakkedrag nærved stod <strong>en</strong> spinkel dåkalv. Og<br />
Herkules, som er <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, m<strong>en</strong> dog <strong>en</strong> Guds søn, både<br />
så og lyttede, og m<strong>en</strong>s han lyttede, hørte han <strong>en</strong> stemme.<br />
Stemm<strong>en</strong> kom fra mån<strong>en</strong>s strål<strong>en</strong>de cirkel, som er Artemis'<br />
hjem. Og Artemis, d<strong>en</strong> skønne, talte advar<strong>en</strong>de ord til m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
85
»Då<strong>en</strong> er min, så rør d<strong>en</strong> ikke«, sagde hun. »I lange tider<br />
har jeg passet og plejet d<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s d<strong>en</strong> var ung. Då<strong>en</strong> er min,<br />
og d<strong>en</strong> skal forblive min«.<br />
Så kom Diana, d<strong>en</strong> himmelske jægerske, Sol<strong>en</strong>s datter,<br />
pludselig til syne. På sandalklædte fødder sprang hun h<strong>en</strong> mod<br />
då<strong>en</strong>, som hun ligeledes gjorde krav på at eje.<br />
»Nej, Artemis, du skønne mø«, sagde hun, »sådan er det<br />
ikke; då<strong>en</strong> er min, og d<strong>en</strong> skal forblive min. Indtil i dag har<br />
d<strong>en</strong> været for ung, m<strong>en</strong> nu kan d<strong>en</strong> være til gavn. Hind<strong>en</strong> med<br />
de gyldne takker er min, ikke din, og d<strong>en</strong> skal forblive min.«<br />
Herkules, der stod mellem port<strong>en</strong>s søjler, lyttede og hørte<br />
skænderiet, og han undrede sig såre, m<strong>en</strong>s de to jomfruer stredes<br />
om rett<strong>en</strong> til då<strong>en</strong>.<br />
Endnu <strong>en</strong> stemme nåede hans øre, og i et byd<strong>en</strong>de tonefald<br />
sagde d<strong>en</strong>: »Då<strong>en</strong> tilhører ikke nog<strong>en</strong> af jomfruerne, Herkules,<br />
m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> gud, hvis helligdom du ser på hint fjerne bjerg. Frels<br />
d<strong>en</strong> og bring d<strong>en</strong> i sikkerhed i helligdomm<strong>en</strong> og efterlad d<strong>en</strong><br />
der. En <strong>en</strong>kel ting at gøre, du m<strong>en</strong>neskesøn, dog (mærk dig<br />
vel mine ord) da du er <strong>en</strong> Guds søn, kan du af d<strong>en</strong> grund søge<br />
og fastholde då<strong>en</strong>. Drag af sted«.<br />
Herkules sprang g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> fjerde port, idet han efterlod<br />
de mange gaver, han havde fået for ikke at lade sig besvære på<br />
d<strong>en</strong> hurtige jagt, der lå forude. På afstand iagttog de to strid<strong>en</strong>de<br />
jomfruer ham. Artemis, d<strong>en</strong> skønne, der lænede sig ud<br />
fra Mån<strong>en</strong>, og Diana, d<strong>en</strong> smukke jægerske fra Guds skove,<br />
fulgte då<strong>en</strong>s bevægelser og, når <strong>en</strong> pass<strong>en</strong>de lejlighed bød sig,<br />
vildledte de begge Herkules og søgte at forvirre ham i hans<br />
bestræbelser. Han fulgte efter då<strong>en</strong> fra sted til sted, og begge<br />
narrede de ham på snedig vis. Og det gjorde de gang på gang.<br />
I et helt langt år fulgte m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som er <strong>en</strong> Guds<br />
søn, derfor efter då<strong>en</strong> fra sted til sted. Han fangede hastige<br />
glimt af d<strong>en</strong>s form, kun for at opdage, at d<strong>en</strong> var forsvundet i<br />
de dybe skoves skjulesteder. Fra bakkedrag til bakkedrag, fra<br />
skov til skov jagtede han d<strong>en</strong>, indtil han så d<strong>en</strong> ligge helt udstrakt<br />
og sove i det uberørte græs tæt ved <strong>en</strong> stille dam, udmattet<br />
af sin flugt.<br />
86<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Med sagte skridt, udstrakt hånd og et fast blik skød han <strong>en</strong><br />
pil mod då<strong>en</strong> og sårede d<strong>en</strong>s fod. Ved at opbyde al d<strong>en</strong> vilje,<br />
han var i besiddelse af, nærmede han sig då<strong>en</strong>, og dog bevægede<br />
d<strong>en</strong> sig ikke. Derfor gik han helt h<strong>en</strong> til d<strong>en</strong>, tog d<strong>en</strong> i<br />
sine arme og til sit hjerte, m<strong>en</strong>s Artemis og Diana begge så til.<br />
»Min søg<strong>en</strong> er omme«, sang han højt. »Ind i nord<strong>en</strong>s mørke<br />
blev jeg ført, og jeg fandt ing<strong>en</strong> då. Ind i de dybe mørke skove<br />
banede jeg mig vej, m<strong>en</strong> fandt ing<strong>en</strong> då, og over trøstesløse<br />
sletter, g<strong>en</strong>nem vildnis og vildsomme ørk<strong>en</strong>er kæmpede jeg<br />
mig frem, m<strong>en</strong> fandt ing<strong>en</strong> då. Hver gang jeg nåede frem til et<br />
mål, drejede jomfruerne mine skridt i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> retning, m<strong>en</strong><br />
jeg holdt stadig ved, og nu er då<strong>en</strong> min! Då<strong>en</strong> er min!«<br />
»Sådan er det ikke, Herkules,« lød i hans øre <strong>en</strong> stemme fra<br />
<strong>en</strong>, der står nær ved d<strong>en</strong> høje Øverste i Herr<strong>en</strong>s Råd. »Då<strong>en</strong><br />
tilhører ikke <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, selv om han er <strong>en</strong> Guds søn.<br />
Bær då<strong>en</strong> over til hin fjerne helligdom, hvor Guds sønner<br />
dvæler og lad d<strong>en</strong> blive der hos dem«.<br />
»Hvorfor det, vise lærer? Då<strong>en</strong> er min; min fordi jeg længe<br />
har søgt d<strong>en</strong> og er draget efter d<strong>en</strong>, og også min fordi jeg holder<br />
d<strong>en</strong> nær ved mit hjerte«.<br />
»Er du ikke Guds søn, og dog <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn? Er helligdomm<strong>en</strong><br />
ikke også din bolig? Deler du ikke livet med alle,<br />
som bor der? Bær d<strong>en</strong> hellige då til Guds helligdom og efterlad<br />
d<strong>en</strong> der, du Guds søn«.<br />
Så bar Herkules då<strong>en</strong> til helligdomm<strong>en</strong> i Myk<strong>en</strong>e. Han bar d<strong>en</strong><br />
ind til midt<strong>en</strong> af det hellige sted, og der lagde han d<strong>en</strong> ned.<br />
Idet han lagde d<strong>en</strong> ned foran Herr<strong>en</strong>, bemærkede han på då<strong>en</strong>s<br />
fod det sår, der var forårsaget af <strong>en</strong> pil fra d<strong>en</strong> bue, han havde<br />
ejet og brugt. Då<strong>en</strong> var med rette hans i kraft af hans søg<strong>en</strong>.<br />
Då<strong>en</strong> var med rette hans i kraft af hans dygtighed og styrke.<br />
»Då<strong>en</strong> er altså to gange min«, sagde han.<br />
M<strong>en</strong> Artemis, der stod i forgård<strong>en</strong> til dette allerhelligste<br />
sted, hørte hans høje sejrsråb og sagde: »Sådan er det ikke.<br />
Då<strong>en</strong> er min og har altid været min. Jeg så d<strong>en</strong>s form spejlet i<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
87
vandet; jeg hørte d<strong>en</strong>s trin på de jordiske veje; jeg ved då<strong>en</strong> er<br />
min, for <strong>en</strong>hver form tilhører mig«.<br />
Solgud<strong>en</strong> talte fra det hellige sted. »Då<strong>en</strong> er min, ikke din,<br />
Artemis! D<strong>en</strong>s ånd hviler hos mig i al evighed, her i helligdomm<strong>en</strong>s<br />
midte. Du kan ikke træde herind, Artemis, m<strong>en</strong> vid,<br />
at jeg taler sandhed. Diana, Herr<strong>en</strong>s skønne jægerske, må træde<br />
ind et øjeblik og fortælle dig, hvad hun ser.«<br />
For et kort øjeblik trådte Herr<strong>en</strong>s jægerske ind i helligdomm<strong>en</strong><br />
og så form<strong>en</strong> af det, som var då<strong>en</strong>, ligg<strong>en</strong>de foran alteret,<br />
tilsynelad<strong>en</strong>de død. Med bedrøvelse sagde hun: »M<strong>en</strong> hvis<br />
då<strong>en</strong>s ånd hviler hos dig, store Apollon, Guds ædle søn, så<br />
vid, at då<strong>en</strong> er død. Då<strong>en</strong> blev dræbt af d<strong>en</strong> mand, som er <strong>en</strong><br />
m<strong>en</strong>neskesøn, skønt også <strong>en</strong> Guds søn. Hvorfor må han gå ind<br />
i helligdomm<strong>en</strong>, når vi skal v<strong>en</strong>te på då<strong>en</strong> herude?«<br />
»Fordi han bar då<strong>en</strong> i sine arme, nær ved sit hjerte, og på<br />
det hellige sted finder då<strong>en</strong> hvile, og det samme gør m<strong>en</strong>nesket.<br />
Alle m<strong>en</strong>nesker tilhører mig. Då<strong>en</strong> er ligeledes min, ikke<br />
din, ej heller m<strong>en</strong>neskets, m<strong>en</strong> min.«<br />
Og Herkules v<strong>en</strong>dte tilbage fra prøv<strong>en</strong>, gik g<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong><br />
ig<strong>en</strong> og fandt vej<strong>en</strong> tilbage til sit livs lærer.<br />
»Jeg har fuldført d<strong>en</strong> opgave, der blev stillet mig af d<strong>en</strong><br />
høje Øverste. D<strong>en</strong> var <strong>en</strong>kel, bortset fra d<strong>en</strong> tid, det varede, og<br />
d<strong>en</strong> forsigtighed, min søg<strong>en</strong> krævede. Jeg lyttede ikke til dem,<br />
der gjorde krav gæld<strong>en</strong>de, ej heller vaklede jeg på vej<strong>en</strong>. Då<strong>en</strong><br />
er nu på det hellige sted, nær Guds hjerte, ganske som d<strong>en</strong> i<br />
nød<strong>en</strong>s stund var nær mit hjerte.«<br />
»Gå h<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>, Herkules, min søn, og se ind mellem port<strong>en</strong>s<br />
søjler.« Og Herkules adlød. På d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side af port<strong>en</strong> strakte<br />
landskabet sine smukke linjer, og i horisont<strong>en</strong> lå Herr<strong>en</strong>s<br />
tempel, Solgud<strong>en</strong>s helligdom med de glitr<strong>en</strong>de murtinder,<br />
m<strong>en</strong>s der på et nærligg<strong>en</strong>de højdedrag stod <strong>en</strong> spinkel dåkalv.<br />
»Har jeg udført prøv<strong>en</strong>, vise lærer? Dåkalv<strong>en</strong> er tilbage på<br />
d<strong>en</strong> høj, hvor jeg tidligere så d<strong>en</strong> stå.«<br />
Og fra Herr<strong>en</strong>s Råd, hvor d<strong>en</strong> høje Øverste sidder, lød <strong>en</strong><br />
røst: »Ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> må alle m<strong>en</strong>neskesønner, som er Guds sønner,<br />
søge efter dåkalv<strong>en</strong> med de gyldne takker og bære d<strong>en</strong> til<br />
det hellige sted; ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>.«<br />
88<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Så sagde lærer<strong>en</strong> til m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som er <strong>en</strong> Guds søn:<br />
»Det fjerde arbejde er nu til <strong>en</strong>de, og ifølge prøv<strong>en</strong>s art og då<strong>en</strong>s<br />
natur må d<strong>en</strong>ne søg<strong>en</strong> være hyppig. Glem ikke dette, m<strong>en</strong><br />
tænk nøje over d<strong>en</strong> lærte lektie.<br />
TIBETANEREN<br />
Tegn<strong>en</strong>es syntese<br />
Cancer er det sidste af de fire tegn, som vi kunne kalde de forbered<strong>en</strong>de<br />
tegn, uanset om vi betragter sjæl<strong>en</strong>s involution i<br />
materi<strong>en</strong>, eller aspirant<strong>en</strong>s evolution, m<strong>en</strong>s han kæmper sig ud<br />
af m<strong>en</strong>neskeriget ind i det åndelige rige. Udstyret med tænkeevn<strong>en</strong><br />
i Aries og med begær i Taurus, og efter at være nået<br />
frem til <strong>en</strong> klar forståelse af sin grundlægg<strong>en</strong>de dualitet i Gemini<br />
træder det inkarner<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>neske g<strong>en</strong>nem fødsel i Cancer<br />
ind i m<strong>en</strong>neskeriget.<br />
Cancer er et massetegn, og de indflydelser, som kommer<br />
fra dette tegn, anses af mange esoterikere for at være årsag til<br />
fremkomst<strong>en</strong> af m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>, af rac<strong>en</strong>s, nation<strong>en</strong>s og famili<strong>en</strong>s<br />
<strong>en</strong>hed. Når det drejer sig om aspirant<strong>en</strong>, er histori<strong>en</strong><br />
noget anderledes, for i disse fire tegn forbereder han sin udrustning<br />
og lærer at anv<strong>en</strong>de d<strong>en</strong>. I Aries får han greb om sin<br />
tænkeevne og søger at tilpasse d<strong>en</strong> sit behov, idet han lærer<br />
m<strong>en</strong>tal kontrol. I Taurus »illumination<strong>en</strong>s moder« får han sit<br />
første glimt af det åndelige lys, der bliver stedse mere strål<strong>en</strong>de,<br />
efterhånd<strong>en</strong> som han nærmer sig sit mål. I Gemini bliver<br />
han ikke al<strong>en</strong>e klar over sin naturs to aspekter, m<strong>en</strong> det udødelige<br />
aspekt begynder at vokse på bekostning af det dødelige.<br />
Her, i Cancer, kommer han for første gang i forbindelse<br />
med d<strong>en</strong> mere universelle sans som er det højere aspekt af<br />
massebevidsthed<strong>en</strong>. Udstyret med et sind, som han har magt<br />
over, <strong>en</strong> evne til at registrere indre oplysning, evn<strong>en</strong> til at kontakte<br />
sit udødelige aspekt og til intuitivt at erk<strong>en</strong>de det åndelige<br />
rige, er han nu rede til det større arbejde.<br />
De næste fire tegn kunne vi betragte som de tegn, hvor der<br />
kæmpes for at opnå resultater på det fysiske plan, og her får vi<br />
et billede af d<strong>en</strong> uhyre kamp, g<strong>en</strong>nem hvilk<strong>en</strong> det selvbevidste<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
89
individ, ved at træde frem fra masserne i Cancer, erk<strong>en</strong>der sig<br />
som det individuelle m<strong>en</strong>neske i Leo, d<strong>en</strong> pot<strong>en</strong>tielle Kristus i<br />
Virgo, aspirant<strong>en</strong>, der bestræber sig på at afbalancere modsætningernes<br />
par i Libra, og d<strong>en</strong>, der overvinder illusion i Scorpio.<br />
Det er de fire tegn, der udmærker sig ved krise og store<br />
bestræbelser. I dem alle udnyttes hele d<strong>en</strong> oplysning, intuition<br />
og sjælsstyrke, som aspirant<strong>en</strong> Herkules besidder, til det yderste.<br />
De kaster også et g<strong>en</strong>skær på d<strong>en</strong> involutionære bue, og et<br />
lign<strong>en</strong>de udviklingsforløb kan spores. Sjæl<strong>en</strong> opnår individualitet<br />
i Leo, fostrer ideer og pot<strong>en</strong>tielle evner i Virgo, svinger<br />
voldsomt fra det <strong>en</strong>e yderpunkt til det andet i Libra, og underkastes<br />
illusions- og formverd<strong>en</strong><strong>en</strong>s discipliner<strong>en</strong>de virkning i<br />
Scorpio.<br />
I de sidste fire tegn har vi fuldførels<strong>en</strong>s tegn. Aspirant<strong>en</strong><br />
har arbejdet sig ud af blændværkets og form<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong> og er i<br />
sin bevidsthed fri for deres begrænsninger. Nu kan han i Sagittarius<br />
blive bueskytt<strong>en</strong>, der går direkte mod sit mål; nu kan<br />
han i Capricorn blive st<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong>, der stiger op ad indviels<strong>en</strong>s<br />
bjerg; nu kan han blive verd<strong>en</strong>s<strong>arbejder</strong><strong>en</strong> i Aquarius, og verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong><br />
i Pisces. Således kan han i sit indre opsummere<br />
gevinst<strong>en</strong> fra d<strong>en</strong> forbered<strong>en</strong>de periode og fra de voldsomt udkæmpede<br />
kampe i de fire tegn med d<strong>en</strong> anstr<strong>en</strong>g<strong>en</strong>de aktivitet,<br />
og i disse fire sidste tegn bevise d<strong>en</strong> fremgang, han har opnået,<br />
og de evner, han har udviklet.<br />
D<strong>en</strong>ne korte opsummering af, hvordan tegn<strong>en</strong>e påvirker<br />
Herkules tj<strong>en</strong>er til at give <strong>en</strong> idé om billedets vidunderlige<br />
helhed, af det stabile fremskridt og d<strong>en</strong> styrede udfoldelse af<br />
de forskellige kræfter, der alle spiller <strong>en</strong> subtil rolle med h<strong>en</strong>syn<br />
til at fremkalde forandringerne i et m<strong>en</strong>neskes liv.<br />
Tre ord danner tilsamm<strong>en</strong> d<strong>en</strong> objektive selvbevidsthed eller<br />
det bevidste aspekt hos m<strong>en</strong>nesket under udvikling: instinkt,<br />
intellekt og intuition. Det tegn, vi nu studerer, er først<br />
og fremmest instinktets tegn, m<strong>en</strong> når instinktet sublimeres,<br />
bliver det til intuition. På samme måde som materi<strong>en</strong> skal løftes<br />
op til himl<strong>en</strong>, skal også instinktet løftes op, og når det således<br />
er blevet transc<strong>en</strong>deret og forvandlet, viser det sig som intuition<br />
(symboliseret ved då<strong>en</strong>). Mellemstadiet er intellektet.<br />
Det store behov hos Herkules er nu at udvikle sin intuition og<br />
90<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
at blive fortrolig med d<strong>en</strong> øjeblikkelige erk<strong>en</strong>delse af sandhed<br />
og virkelighed, der er det høje privilegium og d<strong>en</strong> magtfulde<br />
faktor i <strong>en</strong> befriet gudesøns liv.<br />
Histori<strong>en</strong>s betydning<br />
Derfor s<strong>en</strong>dte Eurysteus Herkules af sted for at fange d<strong>en</strong> kyr<strong>en</strong>ske<br />
då eller hind med de gyldne horn. Ordet »hind« kommer<br />
af et gammelt gotisk ord, der betyder »det som skal gribes«,<br />
med andre ord, det som er flygtigt og vanskeligt at få fat<br />
på. D<strong>en</strong>ne då var helliget Artemis, månegudind<strong>en</strong>; m<strong>en</strong> Diana,<br />
d<strong>en</strong> himmelske jægerske, Sol<strong>en</strong>s datter, gjorde også krav på<br />
d<strong>en</strong>, og der opstod skænderi om ej<strong>en</strong>domsrett<strong>en</strong>. Herkules accepterede<br />
hvervet fra Eurysteus og drog af sted for at fange<br />
d<strong>en</strong> blide hind. Han brugte et helt år til at jage d<strong>en</strong> og drog fra<br />
d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e skov til d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>, hvor han kun lige fik øje på d<strong>en</strong>,<br />
og derefter ig<strong>en</strong> tabte d<strong>en</strong> af syne. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e måned gik efter<br />
d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> han kunne aldrig fange og fastholde d<strong>en</strong>. Til<br />
sidst kronedes hans anstr<strong>en</strong>gelser dog med held, og han greb<br />
då<strong>en</strong> og tog d<strong>en</strong> over skulder<strong>en</strong>, »holdt d<strong>en</strong> ind til sit hjerte«,<br />
og bar d<strong>en</strong> til det hellige tempel i Myk<strong>en</strong>e, hvor han lagde d<strong>en</strong><br />
foran alteret på det hellige sted. Så gik han tilbage, tilfreds<br />
med sit held.<br />
Dette er <strong>en</strong> af de korteste historier, m<strong>en</strong> selv om vi får meget<br />
lidt at vide, så er dette arbejde, når vi ser nøje på det, af<br />
dyb og <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de interesse, og d<strong>en</strong> lektie, det rummer, har<br />
dyb betydning. Der er ing<strong>en</strong> succes til aspirant<strong>en</strong>, før han har<br />
forvandlet instinkt til intuition, ej heller er der d<strong>en</strong> rette anv<strong>en</strong>delse<br />
af intellektet før intuition<strong>en</strong> er aktiv og fortolker og<br />
udvider intellektet, og bringer forståelse. Instinktet vil da være<br />
underordnet begge.<br />
Tegnets kvaliteter<br />
Cancer kaldes Krebs<strong>en</strong>, og grækerne fortæller os, at det var<br />
Krebs<strong>en</strong>, der blev s<strong>en</strong>dt af Hera for at bide Herkules i fod<strong>en</strong>.<br />
(Vi træffer dette symbol ig<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> sårbare »akilleshæl«). Dette<br />
er <strong>en</strong> interessant beskrivelse med h<strong>en</strong>syn til de forpligtelser<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
91
ved inkarnationsprocess<strong>en</strong> og de handicaps, der hjemsøger<br />
sjæl<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s d<strong>en</strong> tilbagelægger evolution<strong>en</strong>s vej. D<strong>en</strong> symboliserer<br />
begrænsningerne ved al fysisk inkarnation, for Cancer<br />
er d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e af zodiakk<strong>en</strong>s to store porte. Det er port<strong>en</strong> ind til<br />
formverd<strong>en</strong><strong>en</strong>, ind til fysisk inkarnation, og det tegn, hvori<br />
form<strong>en</strong>s og sjæl<strong>en</strong>s dualitet for<strong>en</strong>es i det fysiske legeme.<br />
Det tegn, der ligger over for Cancer er Capricorn, og disse<br />
to udgør de to porte, d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e ind til formlivet, d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> ind<br />
til det åndelige liv; d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e åbner dør<strong>en</strong> ind til m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>s<br />
masseform, og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> ind til d<strong>en</strong> universelle bevidsthedstilstand,<br />
som er ånd<strong>en</strong>s rige. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e markerer begyndels<strong>en</strong><br />
af m<strong>en</strong>neskets erfaring på det fysiske plan, d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> højdepunktet.<br />
D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e betegner mulighed, d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> fuldbyrdelse.<br />
Vi har hørt, at Kristus gav himl<strong>en</strong>s og jord<strong>en</strong>s nøgler til<br />
Skt. Peter; han gav ham derfor nøglerne til disse to porte. Vi<br />
læser:<br />
»Jesus giver Peter. . . nøglerne til de to vigtigste porte i<br />
zodiakk<strong>en</strong>, som er de to solhvervspunkter, zodiakk<strong>en</strong>s<br />
tegn Cancer og Capricorn, kaldt Sol<strong>en</strong>s porte. G<strong>en</strong>nem<br />
Cancer, eller 'm<strong>en</strong>neskets port' stiger sjæl<strong>en</strong> ned på jord<strong>en</strong><br />
(for at for<strong>en</strong>es med legemet), hvilket er d<strong>en</strong>s åndelige<br />
død. G<strong>en</strong>nem Capricorn, 'gudernes port', stiger d<strong>en</strong><br />
ig<strong>en</strong> til himmels.« E. Val<strong>en</strong>tia Straiton, The Celestial<br />
Ship of the North, Vol. II, side 206.<br />
I D<strong>en</strong>derahs zodiak repræs<strong>en</strong>teres tegnet Cancer ved <strong>en</strong> bille,<br />
som i Ægypt<strong>en</strong> kaldes skarabæ<strong>en</strong>. Ordet »skarabæ« betyder<br />
»<strong>en</strong>bårne«; det står derfor for fødsel ind i inkarnation, eller,<br />
med h<strong>en</strong>syn til aspirant<strong>en</strong>, for d<strong>en</strong> ny fødsel. Juni måned hed i<br />
det gamle Ægypt<strong>en</strong> »meore«, som ig<strong>en</strong> betyder g<strong>en</strong>fødsel, og<br />
således tilk<strong>en</strong>degiver både tegnet og navnet til stadighed ide<strong>en</strong><br />
om at tage form og at komme ind i fysisk inkarnation. I <strong>en</strong><br />
gammel zodiak i Indi<strong>en</strong> dateret ca. 400 år f.Kr. bliver tegnet<br />
ligeledes repræs<strong>en</strong>teret ved <strong>en</strong> bille.<br />
92<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Kineserne kaldte dette tegn »d<strong>en</strong> røde fugl«, for rødt symboliserer<br />
begær, og fugl<strong>en</strong> er symbolet på d<strong>en</strong> pludselige opdukk<strong>en</strong><br />
i inkarnation og på tilsynekomst i tid og rum. Fugl<strong>en</strong><br />
dukker ganske hyppigt op i zodiakk<strong>en</strong>, og i gamle mytologiske<br />
historier står Hamsa, hindutradition<strong>en</strong>s fugl »fugl<strong>en</strong> ud<strong>en</strong><br />
for tid og rum«, ligeledes for Guds og for m<strong>en</strong>neskets manifestation.<br />
Fugl<strong>en</strong> farer som et lyn ud af mørket, flyver tværs<br />
over horisont<strong>en</strong> i dag<strong>en</strong>s lys og forsvinder ig<strong>en</strong> ind i mørket.<br />
Vort ord »gås« kommer fra d<strong>en</strong> samme sanskritrod, g<strong>en</strong>nem<br />
islandsk, og når nog<strong>en</strong> bruger ord<strong>en</strong>e: »Du er <strong>en</strong> gås«, er dette<br />
faktisk <strong>en</strong> yderst esoterisk erklæring, der siger til et andet<br />
m<strong>en</strong>neske: »Du er fugl<strong>en</strong>, ud<strong>en</strong> for tid og rum, du er sjæl<strong>en</strong>,<br />
der tager form, du er Gud i inkarnation.«<br />
Krebs<strong>en</strong> lever halvvejs på jord<strong>en</strong> og halvvejs i vandet. Derfor<br />
er d<strong>en</strong> tegnet for sjæl<strong>en</strong>, der bor i det fysiske legeme, m<strong>en</strong><br />
som overvej<strong>en</strong>de lever i vandet, der er symbol på d<strong>en</strong> emotionelle,<br />
føl<strong>en</strong>de natur.<br />
Eksoterisk styres Cancer af Mån<strong>en</strong>, som altid er form<strong>en</strong>s<br />
moder, da d<strong>en</strong> behersker hav<strong>en</strong>e og tidevandet. Derfor er form<strong>en</strong><br />
fremhersk<strong>en</strong>de i dette tegn og udgør et handicap. Krebs<strong>en</strong><br />
bygger sit hus eller sin skal og bærer d<strong>en</strong> på rygg<strong>en</strong>, og m<strong>en</strong>nesker<br />
født i dette tegn er altid bevidste om det, de har bygget;<br />
de er sædvanligvis overfølsomme, meget emotionelle og prøver<br />
bestandigt at krybe i skjul. D<strong>en</strong> Cancer-fødte er så ømfindtlig,<br />
at han er vanskelig at have med at gøre og så undvig<strong>en</strong>de<br />
og undertid<strong>en</strong> så svæv<strong>en</strong>de, at han er vanskelig at forstå<br />
eller at forpligte til noget.<br />
Det kardinale kors<br />
Cancer er <strong>en</strong> af arm<strong>en</strong>e i det kardinale kors. En and<strong>en</strong> af arm<strong>en</strong>e<br />
er Aries, tegnet for begyndelse, for igangsættelse, for subjektivt<br />
liv, for det prænatale stadium eller involution, og for<br />
det første skridt, <strong>en</strong>t<strong>en</strong> mod at tage form, eller mod åndelig frigørelse.<br />
En tredje arm i korset er Libra, balanc<strong>en</strong>, valget mellem,<br />
begyndels<strong>en</strong> af vandring<strong>en</strong> på »d<strong>en</strong> knivskarpe vej«, som<br />
Buddha så ofte refererer til. Capricorn, d<strong>en</strong> fjerde arm, er ig<strong>en</strong><br />
fødsel, verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>s fødsel, fødsel ind i det åndelige rige,<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
93
fødsel ud af materi<strong>en</strong>s verd<strong>en</strong> ind i <strong>en</strong> verd<strong>en</strong> af vær<strong>en</strong>. Involution,<br />
inkarnation, udtryk, inspiration er de fire ord der giver<br />
udtryk for d<strong>en</strong> historie, der fortælles af det kardinale kors på<br />
himl<strong>en</strong>. (D<strong>en</strong> indviedes kors).<br />
Stjernerne<br />
Der er overhovedet ing<strong>en</strong> klare stjerner i Cancer, ing<strong>en</strong> iøjnefald<strong>en</strong>de<br />
eller strål<strong>en</strong>de stjerne, fordi Cancer er tegnet, der står<br />
for at skjule sig, for at trække sig tilbage bag det, som er blevet<br />
bygget. Det er ikke et påfald<strong>en</strong>de stjernebillede. Det er interessant<br />
at lægge mærke til, at der ikke findes noget hebraisk<br />
ord for krebs. D<strong>en</strong> blev betragtet som ur<strong>en</strong> og blev ikke omtalt.<br />
Således ses d<strong>en</strong> materielle form ud fra ånd<strong>en</strong>s synspunkt,<br />
og esoterikere fortæller os, at det fysiske legeme ikke er et<br />
princip. (Indsættelse af d<strong>en</strong> ægyptiske hellige skarabæ i stedet<br />
for krebs<strong>en</strong> synes at være <strong>en</strong> anerk<strong>en</strong>delse af Cancers kvalitet<br />
i d<strong>en</strong>s højere aspekter, når d<strong>en</strong>, der er født i Krebs<strong>en</strong>, er blevet<br />
aspirant eller discipel, for vi går zodiakk<strong>en</strong> rundt mange gange).<br />
Der er treogfirs stjerner i dette tegn, hvoraf d<strong>en</strong> klareste er<br />
af tredje størrelsesord<strong>en</strong>, og i selve midt<strong>en</strong> af stjernebilledet er<br />
der <strong>en</strong> klynge stjerner; Praesepe, krybb<strong>en</strong>, som af moderne<br />
astronomer kaldes bikub<strong>en</strong>. Sidstnævnte er et vidunderligt<br />
symbol på m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>s kollektive organisation, og er <strong>en</strong><br />
af grund<strong>en</strong>e til, at dette tegn altid betragtes som et massetegn.<br />
I mass<strong>en</strong> hersker instinktet, derfor er Cancer tegnet for instinkt,<br />
flokliv, massereaktion. Det repræs<strong>en</strong>terer det underbevidste<br />
sind, nedarvet instinkt og d<strong>en</strong> kollektive forestillingsevne.<br />
Det står individuelt for summ<strong>en</strong> af liv og bevidsthed i<br />
kropp<strong>en</strong>s celler og for det instinktive kollektive liv, som stort<br />
set er ubevidst i m<strong>en</strong>nesket, m<strong>en</strong> som altid indvirker på hans<br />
fysiske legeme og subjektivt på hans lavere tænkeevne og på<br />
hans følelsesliv.<br />
D<strong>en</strong> uudviklede, der er født i Cancer, er nedsænket i mass<strong>en</strong>;<br />
han er <strong>en</strong> ubevidst del af det store hele, og deri ligger<br />
problemet. G<strong>en</strong>nemsnitsm<strong>en</strong>nesket i Cancer, såvel som aspirant<strong>en</strong>,<br />
der udfører dette tegns arbejde, er underlagt d<strong>en</strong> trang<br />
94<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
til at løfte sig op og ud af mass<strong>en</strong>, som han er bundet til g<strong>en</strong>nem<br />
sit instinkt, og til at udvikle d<strong>en</strong> intuition, der vil sætte<br />
ham i stand til at hæve sig op. Dette tegn bliver undertid<strong>en</strong> af<br />
hebræerne kaldt »ligkist<strong>en</strong>«, fordi det markerer tab af id<strong>en</strong>titet,<br />
m<strong>en</strong>s de første kristne kaldte det »Lazarus' grav«, Lazarus,<br />
som blev opvakt fra de døde. I disse ord »ligkist<strong>en</strong>«, »Lazarus'<br />
grav«, »krebs« og i det, at der undertid<strong>en</strong> refereres til Cancer<br />
som »moderskød«, har vi tank<strong>en</strong> om skjult liv, om <strong>en</strong> slør<strong>en</strong>de<br />
form, om mulighed, og om d<strong>en</strong> kamp med omstændighederne,<br />
der omsider i Leo bevirker individets opdukk<strong>en</strong> og i Capricorn<br />
verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>s fødsel. Det skildrer derfor tydeligt d<strong>en</strong><br />
kamp, der finder sted i aspirant<strong>en</strong>s liv, således at instinkt til<br />
sidst kan vige for intuition.<br />
Enhedsskabelse med Capricorn<br />
Det er interessant at stille de to tegn, Cancer og Capricorn,<br />
over for hinand<strong>en</strong>, for det, som antydes i Cancer, fuldbyrdes i<br />
Capricorn. Cancer repræs<strong>en</strong>terer hjemmet, moder<strong>en</strong>. Cancer er<br />
personligt og emotionelt, hvorimod Capricorn repræs<strong>en</strong>terer<br />
grupp<strong>en</strong>, som d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte bevidst integrerer i, og ligeledes »fader<strong>en</strong><br />
til alt, som er«. Cancers port betrædes g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> proces,<br />
der fører fra d<strong>en</strong> dyriske bevidsthedstilstand over til d<strong>en</strong><br />
m<strong>en</strong>neskelige, m<strong>en</strong>s Capricorns port betrædes g<strong>en</strong>nem indvielse.<br />
D<strong>en</strong> første er uundgåelig, underbevidst og pot<strong>en</strong>tiel; d<strong>en</strong><br />
and<strong>en</strong> er selv-iværksat, selv-bevidst og kraftfuld. Cancer repræs<strong>en</strong>terer<br />
masseform, d<strong>en</strong> kollektive dyresjæl, Capricorn repræs<strong>en</strong>terer<br />
grupp<strong>en</strong>, d<strong>en</strong> universelle sjæl.<br />
Cancer blev oprindeligt kaldt Jesu fødselsmåned. Som vi<br />
ved, er Capricorn Kristi fødselsmåned, og ned g<strong>en</strong>nem århundrederne<br />
er verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>s fødsel blevet fejret d<strong>en</strong> 25. december;<br />
m<strong>en</strong> i meget gamle dage lå solgudebørns fødselsdag i<br />
Cancer. Vi hører:<br />
»Jesusbarnets fødselsdag, der blev skønsmæssigt bestemt<br />
af præsterne, fremkalder <strong>en</strong> alvorlig uover<strong>en</strong>sstemmelse,<br />
da vi får at vide, at han blev født i <strong>en</strong> krybbe.<br />
Krybb<strong>en</strong> findes i sommersolhvervstegnet, stjernebilledet<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
95
Cancer, som blev kaldt Sol<strong>en</strong>s port, g<strong>en</strong>nem hvilk<strong>en</strong> sjæl<strong>en</strong>e<br />
efter sig<strong>en</strong>de skulle stige ned fra deres himmelske<br />
hjem til jord<strong>en</strong>, ligesom de ved vintersolhverv i december<br />
skulle v<strong>en</strong>de tilbage til deres overjordiske eller himmelske<br />
hjem, stjernebilledet Capricorn, Sol<strong>en</strong>s and<strong>en</strong><br />
port. Capricorn var det tegn, i hvilket solguderne efter<br />
sig<strong>en</strong>de blev født ved vintersolhverv og helliget lysets<br />
børn.« E. Val<strong>en</strong>tia Straiton, The Celestial Ship of the<br />
North, Vol. II, side 205.<br />
Symboler<br />
Det <strong>astrologisk</strong>e symbol for tegnet Cancer har overhovedet ing<strong>en</strong><br />
forbindelse med krebs<strong>en</strong>. Det er samm<strong>en</strong>sat af to »æselhaler«,<br />
og disse forbinder ig<strong>en</strong> beretning<strong>en</strong> i evangeliet med beretning<strong>en</strong><br />
om krybb<strong>en</strong>. I forbindelse med Jesu fødsel forekommer<br />
to æsler, det <strong>en</strong>e, hvorpå d<strong>en</strong> hellige jomfru red ned til<br />
Betlehem før fødsl<strong>en</strong>, og det andet, hvorpå hun red til Ægypt<strong>en</strong><br />
efter fødsl<strong>en</strong>. Tæt ved stjernetegnet Cancer står to klare<br />
stjerner, d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e hedder Asellus Borealis, eller det nordlige<br />
æsel, og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> Asellus Australis, eller det sydlige æsel.<br />
(Et æsel forekommer også d<strong>en</strong> tredje gang, da Kristus under<br />
sin korte triumf red ind i Jerusalem palmesøndag på rygg<strong>en</strong> af<br />
et æsel, et symbol på tålmod og ydmyghed, storhed<strong>en</strong>s kronjuveler.<br />
Så ringeagt ikke dette symbol).<br />
En eller and<strong>en</strong> har brugt følg<strong>en</strong>de ord til at udtrykke Cancers<br />
kad<strong>en</strong>ce, første gang man træder ind i dette tegn: »En<br />
sørgmodig lille stemme, som under jord<strong>en</strong>, <strong>en</strong> lav, kun halvvejs<br />
opfattet, ubestemt melodi.«<br />
Endnu er arbejdet ikke fuldbyrdet. Alt hvad der kan høres<br />
er klang<strong>en</strong> af mulig fuldførelse. Alt hvad der kan findes er <strong>en</strong><br />
dyb indre tilskyndelse og utilfredshed, der gradvis bliver så<br />
stærk, at d<strong>en</strong> løfter det skjulte, kæmp<strong>en</strong>de individ ud af hans<br />
omgivelses fastlåste verdslige rammer og gør ham til d<strong>en</strong> interesserede<br />
aspirant, der ikke k<strong>en</strong>der til hvile, før<strong>en</strong>d han er<br />
kommet fri af vandet og er steget støt opad, til han ser sig på<br />
bjergtopp<strong>en</strong> i Capricorn, som er verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>s fødsel, ikke<br />
hans fuldbyrdelse. »Kristus blev født i Capricorn og opfyldte<br />
96<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
lov<strong>en</strong> under Saturn, indledte det intellig<strong>en</strong>te broderskabs æra<br />
under V<strong>en</strong>us, og er det fuldkomne eksempel på d<strong>en</strong> St<strong>en</strong>bukindviede,<br />
der bliver verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>er i Aquarius, og verd<strong>en</strong>sfrelser<br />
i Pisces. Cancer giver sjæl<strong>en</strong> adgang til det verd<strong>en</strong>sc<strong>en</strong>ter,<br />
som vi kalder m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>. Capricorn giver sjæl<strong>en</strong> adgang<br />
til bevidst at deltage i det verd<strong>en</strong>sc<strong>en</strong>ters liv, som vi kalder<br />
Hierarkiet.« Esoterisk Astrologi.<br />
De tre symbolske stjernebilleder<br />
Jesus kaldes ofte d<strong>en</strong> gode hyrde, og han er mange gange blevet<br />
skildret som hyrd<strong>en</strong>, der leder sine får. Tank<strong>en</strong> om fårefold<strong>en</strong><br />
er i m<strong>en</strong>neskers sind blevet tæt forbundet med Kristus. Til<br />
tegnet Cancer er knyttet tre stjernebilleder: Ursa Major, Ursa<br />
Minor og Argo. De sædvanlige vesterlandske navne på de to<br />
førstnævnte er Store Bjørn og Lille Bjørn, m<strong>en</strong> det er et af<br />
astronomi<strong>en</strong>s mysterier, hvordan navnet »bjørn« blev forbundet<br />
med nog<strong>en</strong> af disse stjernegrupper, for i de kaldæiske, persiske,<br />
indiske og ægyptiske zodiakker findes ing<strong>en</strong> bjørn. De<br />
navne, der sædvanligvis bruges, er »fårefold<strong>en</strong>« eller »fårehjord<strong>en</strong>«,<br />
og <strong>en</strong> analyse af de hebraiske og arabiske navne på de<br />
stjerner, der findes i disse stjernebilleder viser sig at underbygge<br />
d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, at de gamle navne betyder »d<strong>en</strong> lille<br />
hjord«, »fårefold<strong>en</strong>«, »fåret« og »skibet«. I det fireogtredivte<br />
kapitel hos Ezekiel og i det ti<strong>en</strong>de kapitel hos Johannes er der<br />
meget, der refererer til disse stjernebilleder.<br />
Ursa Minor er berømt, fordi d<strong>en</strong> klareste stjerne deri er Polarstjern<strong>en</strong>,<br />
Nordstjern<strong>en</strong>. I disse to stjernebilleders symbolik<br />
ses ide<strong>en</strong> om mass<strong>en</strong> eller grupp<strong>en</strong>, hvilket er d<strong>en</strong> betydningsfulde<br />
virkning fra det arbejde, der udføres i tegnet Cancer, og<br />
i Nordstjern<strong>en</strong>s symbolik har vi ide<strong>en</strong> om <strong>en</strong> ledestjerne, <strong>en</strong><br />
magnetisk tiltrækning, der fører pilgrimm<strong>en</strong> tilbage og hjem.<br />
Mange esoterikere tror på, at m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>, det fjerde naturrige,<br />
opstod i løbet af de cirka to tusinde år, da vor sol stod<br />
i Cancer.<br />
Tank<strong>en</strong> om mass<strong>en</strong> af dyr, om faste grænser, ind<strong>en</strong> for hvilke<br />
disse dyr eller får var spærret inde, og tank<strong>en</strong> om et c<strong>en</strong>ter<br />
med <strong>en</strong> magnetisk tiltrækning skildres også symbolsk for os i<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
97
frimurertradition<strong>en</strong>. I Kirchers »ægyptiske planisphere« er<br />
Argo repræs<strong>en</strong>teret af to galejer (ligesom vi har to fåreflokke)<br />
hvis forstavne krones af vædderhoveder, og agterstavn<strong>en</strong> på<br />
det <strong>en</strong>e <strong>en</strong>der i <strong>en</strong> fiskehale. Læg derfor mærke til, hvordan vi<br />
her i billeder får skildret fuldbyrdels<strong>en</strong> i Capricorn, hvor st<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong><br />
klatrer op på bjergets top. Vi får også skildring<strong>en</strong> af<br />
d<strong>en</strong> større cyklus, som indbefatter sjæl<strong>en</strong>s fremgang fra Cancer<br />
til Capricorn, m<strong>en</strong> som begynder i Aries, Vædder<strong>en</strong>, og<br />
<strong>en</strong>der i Pisces, Fisk<strong>en</strong>e. En nøje analyse af symbolikk<strong>en</strong> i dyrekredstegn<strong>en</strong>e<br />
uddyber for os d<strong>en</strong> stærke overbevisning om<br />
d<strong>en</strong> evige skildring af sandhed<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong> viser os til stadighed<br />
beretning<strong>en</strong> om udvikling<strong>en</strong> af materi<strong>en</strong> i form, af bevidsthed,<br />
af ånd og af liv.<br />
Argo strækker sig hele vej<strong>en</strong> fra Cancer til Capricorn og er<br />
et af de største stjernebilleder. Det har i sig fireogtres stjerner,<br />
hvoraf Canopus er d<strong>en</strong> klareste. D<strong>en</strong>s symbolik omfatter derfor<br />
aspirant<strong>en</strong>s liv fra det tidspunkt, hvor han tager inkarnation,<br />
til han har nået sit mål. Vi bruger ganske ofte ordet »skib«<br />
i symbolsk betydning, når vi taler om »statsskibet« eller »redningsskibet«<br />
og udtrykker derved ide<strong>en</strong> om sikkerhed, om<br />
fremskridt, og om at finde <strong>en</strong> vej ud, om at gøre <strong>en</strong> rejse og<br />
om befordring af <strong>en</strong> meget stor skare pilgrimme, der søger <strong>en</strong><br />
gyld<strong>en</strong> skat eller et nyt og friere hjem.<br />
Pilgrimm<strong>en</strong>e er udrustet med instinkt, og efterhånd<strong>en</strong> som<br />
de passerer g<strong>en</strong>nem de forskellige stjernebilleder, der hører til<br />
dette umådeligt store tegn, viser dette instinkt sig som intellekt<br />
i et m<strong>en</strong>neske, når han udvikler selvbevidsthed og dukker<br />
frem fra det r<strong>en</strong>t dyriske stade, indtil d<strong>en</strong> tid kommer, hvor<br />
aspirant<strong>en</strong> ig<strong>en</strong> befinder sig i Cancer efter at have udviklet sig<br />
på sin vej rundt i zodiakk<strong>en</strong> ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>. Han står nu over for<br />
det problem at finde d<strong>en</strong> flygtige, s<strong>en</strong>sitive og dybt okkulte,<br />
eller skjulte, åndelige intuition, som vil lede ham på hans nu<br />
<strong>en</strong>somme rejse; aspirant<strong>en</strong> id<strong>en</strong>tificerer sig ikke længere med<br />
eller er opslugt af mass<strong>en</strong>; han er ikke længere et af får<strong>en</strong>e,<br />
sikkert beskyttet i fåreflokk<strong>en</strong>; han er ikke længere <strong>en</strong> i d<strong>en</strong><br />
store flok af udvandrere, m<strong>en</strong> han er trådt frem fra mass<strong>en</strong> og<br />
er begyndt på alle disciples <strong>en</strong>somme vej. Han betræder<br />
trængslernes vej, med prøvelser og prøver, kæmp<strong>en</strong>de al<strong>en</strong>e<br />
98<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
som individ, fra Leo til Capricorn, indtil det tidspunkt kommer,<br />
hvor han ved hjælp af instinkt, intellekt og intuition og drevet<br />
af tilskyndels<strong>en</strong> til kristuslivet ig<strong>en</strong> smelter samm<strong>en</strong> med mass<strong>en</strong><br />
og id<strong>en</strong>tificerer sig med grupp<strong>en</strong>. Han bliver da verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>er<strong>en</strong><br />
i Aquarius og har ing<strong>en</strong> følelse af separatisme.<br />
Arbejdets lektie<br />
Vi har set, at hind<strong>en</strong> eller då<strong>en</strong>, som Herkules søgte efter, var<br />
viet til Artemis, Mån<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> at også Diana, d<strong>en</strong> himmelske jægerske,<br />
og Apollon, solgud<strong>en</strong>, gjorde krav på d<strong>en</strong>. En af de<br />
ting, der ofte glemmes af psykologistuder<strong>en</strong>de og af dem, der<br />
undersøger udvikling<strong>en</strong> af m<strong>en</strong>neskets bevidsthed, er d<strong>en</strong><br />
k<strong>en</strong>dsgerning, at der ikke findes skarpe skel mellem de forskellige<br />
aspekter af m<strong>en</strong>neskets natur, m<strong>en</strong> at alle er faser af én virkelighed.<br />
Ord<strong>en</strong>e instinkt, intellekt og intuition er kun skift<strong>en</strong>de<br />
aspekter af bevidsthed og af respons på omgivelserne og på<br />
d<strong>en</strong> verd<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>nesket befinder sig i. M<strong>en</strong>nesket er et dyr, og<br />
fælles med dyret besidder han eg<strong>en</strong>skab<strong>en</strong> instinkt og instinktiv<br />
reaktion på omgivelserne. Instinkt er form<strong>en</strong>s og cellelivets bevidsthed,<br />
form<strong>en</strong>s måde at være bevidst på, og derfor gør Artemis,<br />
Mån<strong>en</strong>, der hersker over form<strong>en</strong>, krav på d<strong>en</strong> hellige hind.<br />
I sig selv er det dyriske instinkt lige så guddommeligt som de<br />
andre eg<strong>en</strong>skaber, vi anser for mere åndelige.<br />
M<strong>en</strong> m<strong>en</strong>nesket er også et m<strong>en</strong>neskeligt væs<strong>en</strong>; han har fornuft;<br />
han kan analysere, kritisere, og han har dette noget, som<br />
vi kalder sindet, og d<strong>en</strong> evne til intellektuel opfattelse og respons,<br />
der adskiller ham fra dyret, og som åbner et nyt område<br />
for bevidsthed for ham, m<strong>en</strong> som ikke desto mindre bare er <strong>en</strong><br />
udvidelse af hans responsapparat og instinktets udvikling til<br />
intellekt. G<strong>en</strong>nem det <strong>en</strong>e bliver han klar over de fysiske kontakters<br />
og de emotionelle forholds verd<strong>en</strong>; g<strong>en</strong>nem det andet<br />
bliver han klar over tank<strong>en</strong>s og ideernes verd<strong>en</strong>, og er dermed<br />
et m<strong>en</strong>neskeligt væs<strong>en</strong>. Når han har nået dette stadium af intellig<strong>en</strong>t<br />
og instinktiv klarhed, så gør »Eurysteus« ham opmærksom<br />
på, at der findes <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>, som han kan blive<br />
ligeså bevidst om, m<strong>en</strong> som har sin eg<strong>en</strong> kontaktmåde og<br />
sit eget responsapparat.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
99
Diana, jægersk<strong>en</strong>, gjorde krav på då<strong>en</strong>, da d<strong>en</strong> for h<strong>en</strong>de er<br />
intellektet og m<strong>en</strong>nesket d<strong>en</strong> store søg<strong>en</strong>de, d<strong>en</strong> store jæger<br />
for Herr<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> då<strong>en</strong> havde <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> form, <strong>en</strong> mere flygtig<br />
form, og det var d<strong>en</strong>, som aspirant<strong>en</strong> Herkules søgte efter. Vi<br />
hører, at han jagtede d<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> hel livscyklus. Det var<br />
ikke då<strong>en</strong>, instinktet, han så efter; det var ikke då<strong>en</strong>, intellektet,<br />
der var g<strong>en</strong>stand for hans søg<strong>en</strong>. Det var noget andet, og<br />
for dette tilbragte han et helt liv med at jage. Endelig, læser vi,<br />
fangede han då<strong>en</strong> og bar d<strong>en</strong> ind i templet, hvor solgud<strong>en</strong><br />
gjorde krav på d<strong>en</strong>; solgud<strong>en</strong>, som i då<strong>en</strong> g<strong>en</strong>k<strong>en</strong>dte d<strong>en</strong> åndelige<br />
intuition, d<strong>en</strong> bevidsthedsudvidelse, d<strong>en</strong> højt udviklede<br />
årvåg<strong>en</strong>hed, der skænker discipl<strong>en</strong> <strong>en</strong> vision om nye kontaktområder,<br />
og som åbner <strong>en</strong> ny verd<strong>en</strong> af vær<strong>en</strong> for ham. Vi får<br />
at vide, at strid<strong>en</strong> stadig går videre mellem Apollon, solgud<strong>en</strong>,<br />
som vidste, at då<strong>en</strong> var intuition<strong>en</strong>, Diana, d<strong>en</strong> himmelske jægerske,<br />
som vidste d<strong>en</strong> var intellektet, og Artemis, Mån<strong>en</strong>,<br />
som m<strong>en</strong>te, at d<strong>en</strong> blot var instinktet. Begge de kræv<strong>en</strong>de gudinder<br />
peger på noget væs<strong>en</strong>tligt, og det er alle disciples problem<br />
at bruge instinktet korrekt, på rette sted og på d<strong>en</strong> rigtige<br />
måde. De skal lære at bruge intellektet under påvirkning af<br />
Diana, jægersk<strong>en</strong>, Sol<strong>en</strong>s datter, og derved være i forbindelse<br />
med de m<strong>en</strong>neskelige ideer og d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige forsknings<br />
verd<strong>en</strong>. De skal lære at bringe d<strong>en</strong>ne evne ind i Herr<strong>en</strong>s tempel<br />
og dér se d<strong>en</strong> forvandlet til intuition, og g<strong>en</strong>nem intuition<strong>en</strong><br />
blive vid<strong>en</strong>de om de åndelige k<strong>en</strong>dsgerninger og om d<strong>en</strong><br />
åndelige virkelighed, som hverk<strong>en</strong> instinkt eller intellekt kan<br />
åb<strong>en</strong>bare for dem. (Og ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> må m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es sønner,<br />
som også er Guds sønner, på d<strong>en</strong> u<strong>en</strong>delige vej g<strong>en</strong>erobre d<strong>en</strong>ne<br />
åndelige virkelighed).<br />
100<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
»Og ordet lød: Lad isolation være regl<strong>en</strong>, og dog eksisterer<br />
mængd<strong>en</strong>.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Jeg bygger et oplyst hus, hvori jeg dvæler.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
5. arbejde<br />
Ihjelslagning<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> nemeiske løve<br />
Løv<strong>en</strong>, Leo, 23. juli - 23. august<br />
Myt<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> høje Øverste sad i Herr<strong>en</strong>s Råd og drøftede der Guds plan<br />
for alle m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es sønner, som er Guds sønner. Lærer<strong>en</strong><br />
stod ved hans højre hånd og lyttede til hans ord. Og Herkules<br />
hvilede ud efter sine <strong>arbejder</strong>.<br />
D<strong>en</strong> høje Øverste i Herr<strong>en</strong>s Råd så d<strong>en</strong> trætte kriger hvile<br />
sig og iagttog hans tanker. Så sagde han til lærer<strong>en</strong>, som stod<br />
tæt ved hans side i Herr<strong>en</strong>s Råd: »Tid<strong>en</strong> for et frygtet arbejde<br />
kommer nu nærmere. D<strong>en</strong>ne mand, som er <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn,<br />
og dog <strong>en</strong> Guds søn, må være forberedt. Lad ham se de våb<strong>en</strong>,<br />
han ejer, godt efter, og lad ham blankpudse sit skjold og dyppe<br />
sine pile i et dødbring<strong>en</strong>de bryg, for skrækindjag<strong>en</strong>de og<br />
frygtet er det arbejde, der ligger forude. Lad ham forberede<br />
sig.« M<strong>en</strong> Herkules, der hvilede ud ov<strong>en</strong>på sine <strong>arbejder</strong>, k<strong>en</strong>dte<br />
intet til d<strong>en</strong> prøvelse, der lå lige forude. Han følte sit stærke<br />
mod. Han hvilede ud efter sine <strong>arbejder</strong>, og gang på gang forfulgte<br />
han g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> fjerde port d<strong>en</strong> hellige då helt h<strong>en</strong> til<br />
Herr<strong>en</strong>s tempel. Der kom et tidspunkt, hvor d<strong>en</strong> frygtsomme<br />
hind blev godt k<strong>en</strong>dt med jæger<strong>en</strong>, der fulgte efter h<strong>en</strong>de, og<br />
blidt kom, når han kaldte. Således skete det ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>, at<br />
han lagde då<strong>en</strong> ind til sit hjerte og søgte Herr<strong>en</strong>s tempel. Således<br />
hvilede han.<br />
Foran d<strong>en</strong> femte store port stod Herkules, bevæbnet til tænderne<br />
med alle krig<strong>en</strong>s og kriger<strong>en</strong>s gaver, og m<strong>en</strong>s han stod<br />
der, lagde de iagttag<strong>en</strong>de guder mærke til hans faste skridt,<br />
hans ivrige øje og hans villige hånd. M<strong>en</strong> dybt i hans hjerte<br />
levede tvivl<strong>en</strong>.<br />
»Hvad gør jeg her?«, sagde Herkules. »Hvad er prøv<strong>en</strong>, og<br />
hvorfor søger jeg at komme g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne port?«, og m<strong>en</strong>s<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
101
han således talte, v<strong>en</strong>tede han og lyttede efter <strong>en</strong> stemme.<br />
»Hvad gør jeg her, du mit livs lærer, bevæbnet, som du ser,<br />
med fuld krigsudrustning? Hvad gør jeg her?«<br />
»En kald<strong>en</strong> har lydt, Herkules, <strong>en</strong> dybt fortvivlet kald<strong>en</strong>.<br />
Dit ydre øre har ikke reageret på d<strong>en</strong>ne kald<strong>en</strong>, og dog k<strong>en</strong>der<br />
dit indre øre godt d<strong>en</strong> nød, for det har hørt <strong>en</strong> stemme, ja mange<br />
stemmer, der fortæller dig om nød og indtræng<strong>en</strong>de beder<br />
dig om at vise dit mod. Nemeas folk søger din hjælp. De er i<br />
dyb nød. Rygtet om din tapperhed har bredt sig. De beder dig<br />
om at dræbe d<strong>en</strong> løve, der hærger deres land, og tilføjer m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e<br />
store tab.<br />
»Er det d<strong>en</strong> ras<strong>en</strong>de lyd, jeg hører?«, spurgte Herkules. »Er<br />
det <strong>en</strong> løves brøl<strong>en</strong>, jeg hører her i aft<strong>en</strong>luft<strong>en</strong>?« Lærer<strong>en</strong> sagde:<br />
»Gå ud og opsøg løv<strong>en</strong>, som hærger landet hinsides d<strong>en</strong><br />
femte port. M<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e i dette hjemsøgte land lever tavse bag<br />
låste døre. Ud til deres gerning vover de sig ikke, ej heller<br />
dyrker de deres jord eller sår. Fra nord til syd, fra øst til vest<br />
lusker løv<strong>en</strong> omkring, og på sine strejftog griber d<strong>en</strong> alle, der<br />
krydser d<strong>en</strong>s vej. D<strong>en</strong>s rædselsfulde brøl høres natt<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>nem,<br />
og alle skælver bag låste døre. Hvad vil du gøre, Herkules?<br />
Hvad vil du gøre?«<br />
Og lytt<strong>en</strong>de reagerede Herkules på deres nød. Lige ind<strong>en</strong><br />
for d<strong>en</strong> store port, som fast bevogtede Nemeas land, stillede<br />
han det tunge krigsudstyr fra sig, m<strong>en</strong> beholdt til sit brug d<strong>en</strong><br />
kølle, som han med eg<strong>en</strong> hånd havde skåret af et ungt og fjedr<strong>en</strong>de<br />
træ. »Hvad gør du nu, du m<strong>en</strong>neskesøn, der også er <strong>en</strong><br />
Guds søn? Hvor er alle dine våb<strong>en</strong>, og hvor er dit stærke forsvar?«<br />
»Det store opbud af våb<strong>en</strong> tynger mig bare ned, sinker<br />
min hurtighed, og hindrer mig i at komme af sted på Vej<strong>en</strong>.<br />
Jeg behøver dog min kraftige kølle, og med d<strong>en</strong>ne kølle og<br />
mit modige hjerte drager jeg af sted for at opsøge løv<strong>en</strong>. S<strong>en</strong>d<br />
bud til Nemeas folk, at jeg er på Vej<strong>en</strong>, og byd dem at være<br />
ud<strong>en</strong> frygt.«<br />
Fra sted til sted drog Herkules i sin søg<strong>en</strong> efter løv<strong>en</strong>. Han<br />
fandt Nemeas folk i skjul bag låste døre, undtag<strong>en</strong> nogle få,<br />
der vovede sig ud <strong>en</strong>t<strong>en</strong> af nød eller desperation. De gik på<br />
landevej<strong>en</strong> ved dag<strong>en</strong>s lys, m<strong>en</strong> dog fulde af frygt. De hilste<br />
102<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Herkules med glæde i begyndels<strong>en</strong>, s<strong>en</strong>ere med spørg<strong>en</strong>de undr<strong>en</strong>,<br />
da de så, hvordan han tog af sted; ing<strong>en</strong> våb<strong>en</strong>, bortset<br />
fra <strong>en</strong> skrøbelig trækølle, og kun ringe k<strong>en</strong>dskab til løvers<br />
færd<strong>en</strong>. »Hvor er dine våb<strong>en</strong>, Herkules? Nærer du ing<strong>en</strong><br />
frygt? Hvorfor opsøge løv<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> forsvar? Gå h<strong>en</strong> efter alle<br />
dine våb<strong>en</strong> og dit skjold. Løv<strong>en</strong> er glubsk og stærk, og utallige<br />
er de, som han har ædt. Hvorfor løbe d<strong>en</strong>ne risiko? Gå nu h<strong>en</strong><br />
og h<strong>en</strong>t dine våb<strong>en</strong> og din stærke udrustning.« M<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> et<br />
ord og ud<strong>en</strong> svar gik m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som var Guds søn, videre<br />
på Vej<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s han ledte efter løv<strong>en</strong>s spor og fulgte d<strong>en</strong>s<br />
røst.<br />
»Hvor er løv<strong>en</strong>?«, spurgte Herkules. »Løv<strong>en</strong> er her,« kom<br />
svaret. »Nej, der,« lød <strong>en</strong> frygtsom stemme. »Nej, nej,« svarede<br />
<strong>en</strong> tredje. »Jeg hørte d<strong>en</strong>s brøl<strong>en</strong> i nærhed<strong>en</strong> af det utilnærmelige<br />
bjerg i d<strong>en</strong>ne uge.« »Det samme gjorde jeg her i d<strong>en</strong>ne<br />
dal, hvor vi står.« Og <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> sagde: »Jeg så d<strong>en</strong>s spor på <strong>en</strong><br />
sti, hvor jeg gik, så lyt til mig, Herkules, og følg spor<strong>en</strong>e til<br />
d<strong>en</strong>s hule.«<br />
Således fortsatte Herkules med sin opgave, bange og alligevel<br />
frygtløs; al<strong>en</strong>e og dog ikke al<strong>en</strong>e, for på det spor, han fulgte,<br />
var der andre, og de fulgte ham med håb og med ængstelig<br />
skælv<strong>en</strong>. Adskillige dage og nætter g<strong>en</strong>nemsøgte han Vej<strong>en</strong><br />
og lyttede efter løv<strong>en</strong>s brøl, m<strong>en</strong>s Nemeas folk krøb samm<strong>en</strong><br />
bag låste døre.<br />
Pludselig så han løv<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> stod i udkant<strong>en</strong> af <strong>en</strong> tæt tykning<br />
af unge træer. Da løv<strong>en</strong> så <strong>en</strong> fj<strong>en</strong>de komme nærmere,<br />
som ov<strong>en</strong> i købet syntes at være ud<strong>en</strong> frygt, brølede d<strong>en</strong>, så de<br />
unge træer skælvede, nemeanerne flygtede og Herkules stod<br />
stille. Han greb sin bue og sit pilekogger, og med sikker hånd<br />
og trænet øje skød han <strong>en</strong> pil mod løv<strong>en</strong>s skulder. D<strong>en</strong> ramte<br />
nøjagtigt, m<strong>en</strong> pil<strong>en</strong> faldt til jord<strong>en</strong>, d<strong>en</strong> trængte ikke ind i løv<strong>en</strong>s<br />
skulder. Atter og atter skød han på løv<strong>en</strong>, indtil der ikke<br />
var flere pile tilbage i hans kogger. Nu kom løv<strong>en</strong> h<strong>en</strong> imod<br />
ham, uanfægtet, uskadt, glubsk af raseri og ganske ud<strong>en</strong> frygt.<br />
Da kastede m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som er <strong>en</strong> Guds søn, sin bue til<br />
jord<strong>en</strong>, og med vilde råb løb han h<strong>en</strong> imod løv<strong>en</strong>, der stod på<br />
Vej<strong>en</strong> og spærrede for ham, forbavset over <strong>en</strong> tapperhed, d<strong>en</strong><br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
103
aldrig havde mødt før, for Herkules kom nærmere. Da v<strong>en</strong>dte<br />
løv<strong>en</strong> rundt og fór af sted foran Herkules ind i et buskads på<br />
d<strong>en</strong> stejle bjergvægs klippesider.<br />
Således fortsatte de to, m<strong>en</strong> pludselig, m<strong>en</strong>s Herkules drog<br />
videre på Vej<strong>en</strong>, forsvandt løv<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong> sås eller hørtes ikke<br />
mere.<br />
Herkules stoppede op på Vej<strong>en</strong> og stod tavs. Han søgte i<br />
alle retninger med et fast greb om sin trofaste kølle, det våb<strong>en</strong>,<br />
han selv havde fremstillet, d<strong>en</strong> gave, han havde skænket sig<br />
selv i længst svundne tider, hans trofaste kølle. I alle retninger<br />
søgte han, ad alle veje, han kom forbi, m<strong>en</strong>s han drog fra sted<br />
til sted på d<strong>en</strong> smalle vej, der løb tværs over bjergsid<strong>en</strong>. Pludselig<br />
kom han til <strong>en</strong> hule, og fra hul<strong>en</strong> lød et kraftigt brøl, <strong>en</strong><br />
buldr<strong>en</strong>de vild røst, der syntes at byde ham at standse eller<br />
miste livet. Herkules stod stille og råbte til folk<strong>en</strong>e i landet:<br />
»Løv<strong>en</strong> er her. Afv<strong>en</strong>t d<strong>en</strong> dåd, jeg skal udføre.« Og Herkules,<br />
som er <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn og dog <strong>en</strong> Guds søn, gik ind i hul<strong>en</strong>.<br />
D<strong>en</strong> var lang og mørk, og han gik hele vej<strong>en</strong> ig<strong>en</strong>nem og frem<br />
til lyset ig<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> fandt ing<strong>en</strong> løve, kun <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> åbning, der<br />
førte ud i dagslyset. Som han stod der, hørte han løv<strong>en</strong> bag<br />
sig, ikke foran.<br />
»Hvad skal jeg gøre?« sagde Herkules til sig selv, »d<strong>en</strong>ne<br />
hule har tv<strong>en</strong>de åbninger, og når jeg går ind ad d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e, går<br />
løv<strong>en</strong> ud og kommer ind ad d<strong>en</strong>, jeg lod bag mig. Hvad skal<br />
jeg gøre? Våb<strong>en</strong> hjælper mig ikke. Hvordan skal jeg dræbe<br />
d<strong>en</strong>ne løve og frelse folket fra d<strong>en</strong>s tænder? Hvad skal jeg gøre?«<br />
M<strong>en</strong>s han spekulerede på, hvad han skulle gøre og lyttede<br />
til løv<strong>en</strong>s brøl<strong>en</strong>, så han nogle dynger træ og kæppe, der lå i<br />
store mængder lige ved sid<strong>en</strong> af ham. Disse dynger af kæppe<br />
og bundter af småkviste trak han h<strong>en</strong> til sig af alle kræfter, og<br />
stakkede dem op i d<strong>en</strong> nærmeste åbning, så han spærrede passag<strong>en</strong>,<br />
både indefra og udefra, og lukkede både sig selv og d<strong>en</strong><br />
glubske løve inde i hul<strong>en</strong>. Så drejede han rundt og stod lige<br />
over for løv<strong>en</strong>.<br />
Med begge hænder greb han d<strong>en</strong>, holdt d<strong>en</strong> fast og begyndte<br />
at kvæle d<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>s ånde var ganske nær og ramte hans ansigt<br />
som vindstød. M<strong>en</strong> han blev ved med at holde fast om<br />
104<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
løv<strong>en</strong>s strube og kvalte d<strong>en</strong>. Mere og mere svækkedes hadets<br />
og frygt<strong>en</strong>s brøl; svagere og svagere blev m<strong>en</strong>neskets fj<strong>en</strong>de,<br />
mere og mere sank løv<strong>en</strong> samm<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> stadig holdt Herkules<br />
fast. Således dræbte Herkules løv<strong>en</strong> med sine bare hænder,<br />
ud<strong>en</strong> brug af våb<strong>en</strong> kun ved sin eg<strong>en</strong> vældige styrke.<br />
Han dræbte løv<strong>en</strong>, flåede skindet af d<strong>en</strong> og viste det til folk<strong>en</strong>e<br />
ud<strong>en</strong> for indgang<strong>en</strong> til hul<strong>en</strong>. »Løv<strong>en</strong> er død,« råbte de,<br />
»løv<strong>en</strong> er død. Nu kan vi leve og dyrke vore jorder, så d<strong>en</strong><br />
sæd, vi har behov for, og færdes samm<strong>en</strong> i fred. Løv<strong>en</strong> er død,<br />
og stor er vor befrier, m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som er <strong>en</strong> Guds søn,<br />
ved navn Herkules.«<br />
Da v<strong>en</strong>dte Herkules i triumf tilbage til d<strong>en</strong>, der havde s<strong>en</strong>dt<br />
ham ud for at sætte hans styrke på prøve, for at tj<strong>en</strong>e og for at<br />
lindre nød<strong>en</strong> blandt dem, der er i stor kval. Han lagde løveskindet<br />
for fødderne af ham, der var hans livs lærer, og fik<br />
tilladelse til at gå med dette skind i stedet for det gamle og<br />
slidte.<br />
»Gerning<strong>en</strong> er udført. Folket står nu frit. Der er ing<strong>en</strong> frygt.<br />
Løv<strong>en</strong> er død. Med disse mine hænder kvalte jeg d<strong>en</strong> og slog<br />
d<strong>en</strong> ned.«<br />
»Ig<strong>en</strong>, Herkules, slog du <strong>en</strong> løve ihjel. Ig<strong>en</strong> kvalte du d<strong>en</strong>.<br />
Løv<strong>en</strong> og slanger skal slås ihjel ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>. Godt klaret, min<br />
søn, gå og hvil dig i fred samm<strong>en</strong> med dem, du har befriet for<br />
frygt. Det femte arbejde er overstået, og det vil jeg nu fortælle<br />
d<strong>en</strong> høje Øverste, som sidder og v<strong>en</strong>ter i Herr<strong>en</strong>s Råd. Hvil<br />
dig i fred.«<br />
Og fra Herr<strong>en</strong>s Råd lød <strong>en</strong> røst: JEG VED. TIBETANEREN<br />
Tallet fem<br />
I det femte tegn, Leo, udfører Herkules det af sine <strong>arbejder</strong>,<br />
der historisk er bedst k<strong>en</strong>dt, for drabet af d<strong>en</strong> nemeiske løve er<br />
altid blevet sat i forbindelse med Herkules, selv om det er interessant<br />
at bemærke, at dette berømte arbejde ikke har nog<strong>en</strong><br />
forbindelse med det løveskind, som Herkules altid har båret.<br />
Det var skindet af d<strong>en</strong> løve, han slog ihjel, før han gik i gang<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
105
med sine <strong>arbejder</strong>, det var hans første tj<strong>en</strong><strong>en</strong>de handling. Ved<br />
d<strong>en</strong> handling viste han, at han var rede til at blive prøvet og<br />
oplært.<br />
Dette er et af de mest interessante <strong>arbejder</strong> r<strong>en</strong>t numerisk,<br />
og for at forstå det helt til bunds og få fat i dets sande betydning<br />
må vi tage h<strong>en</strong>syn til tallet fem, som er karakteristisk for<br />
dette arbejde. Fra esoteriker<strong>en</strong>s synspunkt er fem m<strong>en</strong>neskets<br />
tal, for m<strong>en</strong>nesket er <strong>en</strong> guddommelig Guds søn, plus firhed<strong>en</strong>,<br />
som består af d<strong>en</strong> lavere firfoldige natur, m<strong>en</strong>tallegemet,<br />
følelseslegemet, vitallegemet og det fysiske hylster. I psykolog<strong>en</strong>s<br />
sprog er m<strong>en</strong>nesket <strong>en</strong> fortsat række af m<strong>en</strong>tale og følelsesmæssige<br />
tilstande, vitalitet og det fysiske legemes responsapparat.<br />
Disse fire kunne vi se i relation til sjæl<strong>en</strong>s udvikling i<br />
de fire foregå<strong>en</strong>de tegn.<br />
I Aries tog sjæl<strong>en</strong> d<strong>en</strong> type stof til sig, der ville gøre det<br />
muligt at være i forbindelse med ideernes verd<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> iklædte<br />
sig et m<strong>en</strong>talt hylster. D<strong>en</strong> kombination af m<strong>en</strong>talt stof, hvorig<strong>en</strong>nem<br />
d<strong>en</strong> bedst kunne udtrykke sig, blev tilføjet individualitet<strong>en</strong>,<br />
og m<strong>en</strong>nesket blev <strong>en</strong> tænk<strong>en</strong>de sjæl. I Taurus blev begærverd<strong>en</strong><strong>en</strong><br />
kontaktet, og <strong>en</strong> lign<strong>en</strong>de fremgangsmåde fulgte.<br />
Midler og veje til med sanserne at kontakte følelsernes og<br />
emotionernes verd<strong>en</strong> blev udviklet, og m<strong>en</strong>nesket blev <strong>en</strong> sans<strong>en</strong>de<br />
sjæl. I Gemini blev et nyt og vitalt <strong>en</strong>ergilegeme opbygget<br />
ved at samm<strong>en</strong>føre <strong>en</strong>ergierne fra sjæl og materie, og m<strong>en</strong>nesket<br />
blev <strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de sjæl, for de to poler var i forbindelse,<br />
og det vitale eller æteriske legeme opstod. I Cancer, som er<br />
tegnet for d<strong>en</strong> fysiske fødsel og for <strong>en</strong>hed<strong>en</strong>s id<strong>en</strong>tifikation<br />
med mass<strong>en</strong>, blev sjæl<strong>en</strong>s inkarnationsarbejde fuldbyrdet og<br />
d<strong>en</strong> firfoldige natur manifesteret. M<strong>en</strong>nesket blev <strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de<br />
aktør på det fysiske plan. M<strong>en</strong> det er i Leo, at m<strong>en</strong>nesket bliver<br />
det, der okkult kaldes d<strong>en</strong> femtakkede stjerne, for d<strong>en</strong><br />
stjerne står som symbol på individualisering, på m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>,<br />
på m<strong>en</strong>nesket, der erk<strong>en</strong>der sig selv som et <strong>en</strong>keltindivid,<br />
og som er vid<strong>en</strong>de om, at han er selvet. Det er i dette tegn, at<br />
vi begynder at bruge ord<strong>en</strong>e »jeg«, »mig« og »mit«.<br />
Øst<strong>en</strong>s tidløse visdom fortæller os, at tallet fem er det mest<br />
okkulte tal og det, der har d<strong>en</strong> dybeste betydning. D<strong>en</strong> hæv-<br />
106<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
der, at d<strong>en</strong> gruppe af himmelske og åndelige væs<strong>en</strong>er, der inkarnerede<br />
på jord<strong>en</strong>, der manifesterede sig g<strong>en</strong>nem firhed<strong>en</strong> og<br />
fremkaldte m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>s eksist<strong>en</strong>s, var d<strong>en</strong> femte gruppe<br />
af guddommelige væs<strong>en</strong>er, og at de derfor i sig for<strong>en</strong>ede universets<br />
duale attributter, det åndelige og det fysiske. De for<strong>en</strong>ede<br />
i sig de to poler. De var eksoteriske og esoteriske, de var objektive<br />
og subjektive. På d<strong>en</strong>ne måde får vi tallet ti, der betragtes<br />
som tallet for m<strong>en</strong>neskelig fuldkomm<strong>en</strong>hed og for fuld<strong>en</strong>delse,<br />
tallet for et fuldstændigt udviklet og udfoldet m<strong>en</strong>neske,<br />
og for balanc<strong>en</strong> opnået mellem ånd og materie. M<strong>en</strong> det er tallet,<br />
hvor ånd<strong>en</strong> ikke dominerer materi<strong>en</strong>; det er tallet for aspirant<strong>en</strong>,<br />
hvis mål det er at underordne materi<strong>en</strong> til ånd<strong>en</strong>s brug<br />
og derfor forstyrre og forskyde ligevægt<strong>en</strong> i tallet 10.<br />
Øst<strong>en</strong>s gamle skrifter bruger nogle interessante v<strong>en</strong>dinger<br />
til at beskrive karakter<strong>en</strong> hos disse himmelske væs<strong>en</strong>er, som<br />
er vor tids m<strong>en</strong>nesker, som er os selv, som er Guds sønner i<br />
inkarnation. De bliver kaldt vid<strong>en</strong>s og visdomm<strong>en</strong>s herrer, vilj<strong>en</strong>s<br />
og offerets og d<strong>en</strong> grænseløse h<strong>en</strong>giv<strong>en</strong>heds herrer, og<br />
disse betegnelser, der karakteriserer det åndelige væs<strong>en</strong>, der<br />
bor i hver <strong>en</strong>este m<strong>en</strong>neskelige form, fortj<strong>en</strong>er <strong>en</strong> meget dyb<br />
granskning hos dem, der søger at følge zodiakk<strong>en</strong>s kreds som<br />
bevidste individer med et åndeligt mål. Vi er her af eg<strong>en</strong> vilje<br />
og fuldt ud vid<strong>en</strong>de. For at hæve materi<strong>en</strong> op til himl<strong>en</strong> er vi<br />
kommet ind i <strong>en</strong> manifesteret eksist<strong>en</strong>s. I sit inderste væs<strong>en</strong> og<br />
i virkelighed<strong>en</strong> er m<strong>en</strong>nesket ikke, hvad det ser ud til at være.<br />
Ess<strong>en</strong>tielt er han det, som han vil bevise i Aquarius, det tegn,<br />
der ligger over for Leo. Han vil da være m<strong>en</strong>nesket med <strong>en</strong><br />
universel bevidsthed, i modsætning til Leo-typ<strong>en</strong>s selvhævd<strong>en</strong>de<br />
individualitet. M<strong>en</strong>nesket i Leo bliver d<strong>en</strong> indviede i<br />
Capricorn, og viser sig som det fuldstændige m<strong>en</strong>neske i<br />
Aquarius, og dette er kun blevet muliggjort af hans grænseløse<br />
h<strong>en</strong>giv<strong>en</strong>hed over for et svagt sanset mål, der har ført ham<br />
rundt og rundt i zodiakk<strong>en</strong>, indtil han opnåede fuld selvbevidsthed.<br />
H<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med det femte bud og dets forhold til det femte<br />
arbejde og det femte tegn bliver således tydeligt. »Ær din fader<br />
og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, Her-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
107
<strong>en</strong> din Gud vil give dig,« for i Leo mødes Fader-ånd og<br />
Moder-materie i individet, og deres for<strong>en</strong>ing skaber det bevidste<br />
væs<strong>en</strong>, som vi kalder sjæl<strong>en</strong> eller selvet. M<strong>en</strong> ganske som<br />
dette er tegnet hvor m<strong>en</strong>nesket erk<strong>en</strong>der sig selv som <strong>en</strong>keltindivid<br />
og indleder d<strong>en</strong> erfaringscyklus, hvor han erhverver vid<strong>en</strong>,<br />
således er det tegnet, hvor det selvbevidste m<strong>en</strong>neske begynder<br />
sin skoling til indvielse. Det er i dette tegn, vi har d<strong>en</strong><br />
sidste af prøverne på prøvestadiets vej. Når dette tegns arbejde<br />
er til<strong>en</strong>debragt, påbegyndes d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige træning til indviels<strong>en</strong><br />
i Capricorn. Et vist mål af tankekontrol er vundet i Aries,<br />
og nog<strong>en</strong> styrke til at forvandle begær er opnået i Taurus. Visdomm<strong>en</strong>s<br />
æbler er blevet samlet i Gemini og evn<strong>en</strong> til at skelne<br />
mellem visdom og vid<strong>en</strong> er i nog<strong>en</strong> grad tilegnet, hvorimod<br />
nødv<strong>en</strong>dighed<strong>en</strong> af at forvandle instinkt og intellekt til intuition<br />
og bringe dem begge ind i Herr<strong>en</strong>s tempel er blevet forstået<br />
i Cancer.<br />
Myt<strong>en</strong>s historie<br />
Efter et forholdsvis <strong>en</strong>kelt arbejde i Cancer og et, der var helt<br />
fri for fare og risiko, pålægger Eurysteus Herkules d<strong>en</strong> vældige<br />
opgave at dræbe d<strong>en</strong> nemeiske løve, som hærgede landet. I<br />
lange tider havde løv<strong>en</strong> været <strong>en</strong> ødelægg<strong>en</strong>de kraft, og folk<br />
var ude af stand til at gøre noget ved det. Herkules fandt, at<br />
d<strong>en</strong> <strong>en</strong>este måde, hvorpå han kunne nå sit mål, var at jagte løv<strong>en</strong><br />
i stadig mindre cirkler, indtil han fik d<strong>en</strong> trængt ind i <strong>en</strong><br />
hule. Dette gik han i gang med og forfulgte d<strong>en</strong> sluttelig til<br />
d<strong>en</strong>s tilholdssted.<br />
Han havde held med dette indled<strong>en</strong>de skridt, m<strong>en</strong> gjorde så<br />
d<strong>en</strong> ubehagelige opdagelse, at hul<strong>en</strong> havde to indgange, og at<br />
løv<strong>en</strong>, så snart han havde jaget d<strong>en</strong> ind ad d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e åbning,<br />
kom ud ad d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>. Derfor var der ikke andet at gøre <strong>en</strong>d at<br />
afbryde jagt<strong>en</strong> og spærre d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e af hul<strong>en</strong>s indgange, og det<br />
gjorde Herkules. Han jog løv<strong>en</strong> ind i hul<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> indgang<br />
der var åb<strong>en</strong>, og ud<strong>en</strong> at tage sine våb<strong>en</strong> med, heller ikke<br />
d<strong>en</strong> kølle han selv havde lavet, gik han ind i hul<strong>en</strong> og kvalte<br />
løv<strong>en</strong> med sine bare hænder. Det var et møde, der fandt sted<br />
108<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
uset af alle. Herkules og løv<strong>en</strong> tog i hul<strong>en</strong>s skumle mørke begge<br />
del i <strong>en</strong> kamp, der måtte <strong>en</strong>de med død<strong>en</strong>.<br />
Arbejdets område<br />
Tegnet Leo er <strong>en</strong> af de fire arme på himl<strong>en</strong>s faste kors, det<br />
kors, hvorpå d<strong>en</strong> kosmiske Kristus og d<strong>en</strong> individuelle Kristus<br />
til stadighed bliver korsfæstet. Måske ville ordet »korsfæstet«<br />
få <strong>en</strong> sand m<strong>en</strong>ing, hvis vi erstattede det med ordet »ofret«,<br />
for ved udvikling<strong>en</strong> af kristusbevidsthed<strong>en</strong> i form<strong>en</strong> trin for<br />
trin ses forskellige sider af d<strong>en</strong> guddommelige natur ofret.<br />
I Taurus, hvor symbolet på d<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de kraft udtrykker<br />
sig g<strong>en</strong>nem begær, ser vi det lavere aspekt af d<strong>en</strong> guddommelige<br />
skaberkraft, seksuelt begær, blive forvandlet til, eller ofret<br />
til sit højere aspekt. Det må løftes op i himl<strong>en</strong>.<br />
I Leo ser vi det kosmiske sind hos individet give sig til<br />
k<strong>en</strong>de som det lavere sind, fornuft<strong>en</strong>, og dette lavere aspekt<br />
må ligeledes ofres, og m<strong>en</strong>neskets ubetydelige sind må underordne<br />
sig det universelle sind. I Scorpio, som er d<strong>en</strong> tredje<br />
arm på det faste kors, finder vi kosmisk kærlighed eller kosmisk<br />
tiltrækning, der viser sig her i sit lavere aspekt, og vi<br />
kalder det d<strong>en</strong> store illusion. I Scorpio ser vi aspirant<strong>en</strong> på<br />
korset, idet han ofrer illusion<strong>en</strong> til virkelighed<strong>en</strong>. I Aquarius<br />
har vi d<strong>en</strong> universelle bevidstheds lys, der oplyser m<strong>en</strong>nesket<br />
og fremkalder opofrels<strong>en</strong> af det individuelle liv, der går op i<br />
d<strong>en</strong> universelle helhed. Dette er d<strong>en</strong> sande korsfæstelse: opofrelse<br />
af spejlbilledet for virkelighed<strong>en</strong>, af det lavere aspekt for<br />
det højere, og af d<strong>en</strong> individuelle <strong>en</strong>hed for d<strong>en</strong> store helhed.<br />
Det var disse eg<strong>en</strong>skaber, Kristus viste så vidunderligt. Han<br />
viste sig som skaber<strong>en</strong>. Han viste sig som d<strong>en</strong>, der virkede under<br />
indflydelse af det illuminerede sind. Han personificerede i<br />
sig selv Guds kærlighed, og han kaldte sig verd<strong>en</strong>s lys. Det<br />
problem, Herkules stod overfor, var altså tegnets problem,<br />
korsfæstels<strong>en</strong> af det lavere selv og sejr over d<strong>en</strong> individuelle<br />
selvhævdelse.<br />
Oprindeligt bestod zodiakk<strong>en</strong> kun af ti stjernebilleder, og<br />
på et eller andet praktisk taget uk<strong>en</strong>dt tidspunkt var de to stjernebilleder<br />
Leo og Virgo ét symbol. Måske er mysteriet om-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
109
kring sfinks<strong>en</strong> forbundet med dette, for i sfinks<strong>en</strong> har vi løv<strong>en</strong><br />
med et kvindehoved, Leo med Virgo, symbolet på løv<strong>en</strong> eller<br />
d<strong>en</strong> kongelige sjæl og d<strong>en</strong>s relation til materi<strong>en</strong> eller moderaspektet.<br />
Det kan derfor betegne de to polariteter, maskulin og<br />
feminin, positiv og negativ.<br />
I dette stjernebillede findes <strong>en</strong> usædvanlig klar stjerne, som<br />
er <strong>en</strong> af himl<strong>en</strong>s fire kongelige stjerner. D<strong>en</strong> hedder Regulus,<br />
hersker<strong>en</strong>, lovgiver<strong>en</strong>, og i d<strong>en</strong>s betydning ligger d<strong>en</strong> tanke, at<br />
nu kan m<strong>en</strong>nesket fortsætte sin eg<strong>en</strong> lov, for i hans indre findes<br />
det, som er kong<strong>en</strong> eller lovgiver<strong>en</strong>. Gemt i stjernebilledet<br />
findes også <strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de stjernegruppe, der hedder »Segl<strong>en</strong>«.<br />
For de gamle indviede, der betragtede alle ydre stjernebilleder<br />
som <strong>en</strong> legemliggørelse af kræfter og som symboler på et drama,<br />
der var større, <strong>en</strong>d selv de kunne forstå, indeholdt stjernebilledet<br />
tre hovedtanker: For det første, at m<strong>en</strong>nesket var hersker<strong>en</strong>,<br />
kong<strong>en</strong>, Gud i inkarnation, <strong>en</strong> individuel Guds søn.<br />
For det andet, at m<strong>en</strong>nesket var styret af love, natur<strong>en</strong>s lov,<br />
d<strong>en</strong> lov, som han fastsætter for sig selv, og d<strong>en</strong> åndelige lov,<br />
som han slutteligt vil indordne sig under. For det tredje, at et<br />
individs arbejde består i at anv<strong>en</strong>de segl<strong>en</strong> og bortskære eller<br />
nedskære det, der er <strong>en</strong> hindring for anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> åndelige<br />
lov, og som derved hindrer sjæl<strong>en</strong> i at blomstre.<br />
Stjernebilledet Leo omfatter femoghalvfems stjerner, to af<br />
dem af første størrelsesord<strong>en</strong>. Det siges, at dets ægyptiske<br />
navn betød »<strong>en</strong> udstrømm<strong>en</strong>«, idet Nil<strong>en</strong> gav sin største overrisling<br />
på d<strong>en</strong> årstid. Dette har også <strong>en</strong> interessant esoterisk<br />
betydning, for ifølge d<strong>en</strong> tidløse visdomslære blev m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong><br />
til ved det, der teknisk betegnes som »d<strong>en</strong> tredje udstrømning«,<br />
hvilket var d<strong>en</strong> betegnelse, der blev givet <strong>en</strong> stor<br />
tidevandsbølge af sjæle, der trådte ind i animale legemer og<br />
derfor dannede m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>, bestå<strong>en</strong>de af individuelle<br />
<strong>en</strong>heder. Endnu <strong>en</strong> teknisk betegnelse for d<strong>en</strong>ne tredje udstrømning<br />
er »individualisering«, det at blive et individ med<br />
selvbevidsthed og således blive kædet samm<strong>en</strong> med de store<br />
hændelser i tegnet Leo.<br />
De femoghalvfems stjerner i dette stjernebillede har også<br />
numerisk betydning, for vi har der 9 x 10 + 5. Ni er tallet for<br />
110<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
indvielse, ti er tallet for m<strong>en</strong>neskelig fuldkomm<strong>en</strong>hed, fem er<br />
m<strong>en</strong>neskets tal, og således finder vi i d<strong>en</strong>ne gruppering af<br />
stjerner beretning<strong>en</strong> om m<strong>en</strong>nesket, om personlighed<strong>en</strong>, d<strong>en</strong><br />
indviede og hans åndelige fuldførelse.<br />
De tre symbolske stjernebilleder<br />
Der er et umådeligt stort stjernebillede ved navn Hydra, slang<strong>en</strong>,<br />
forbundet med tegnet Leo. Vi finder også Crater, bægeret<br />
og Corvus, ravn<strong>en</strong>. Alle tre opsummerer i deres betydning<br />
problemet for m<strong>en</strong>nesket, der søger indvielse. De afbilder for<br />
ham klart og tydeligt det arbejde, han skal udføre. Efterhånd<strong>en</strong><br />
som Leo, kong<strong>en</strong>, sjæl<strong>en</strong>, begynder sit arbejde, indser han, at<br />
han skal tømme lidels<strong>en</strong>s og erfaring<strong>en</strong>s bæger, overvinde illusion<strong>en</strong>s<br />
slange, og udrydde rovfugl<strong>en</strong>. Hydra, slang<strong>en</strong>, skildres<br />
i gamle billeder som <strong>en</strong> hunslange. D<strong>en</strong> dækker mere <strong>en</strong>d<br />
hundrede grader og ligger under de tre stjernebilleder Cancer,<br />
Leo og Virgo.<br />
I Scorpio overvindes <strong>en</strong>deligt d<strong>en</strong>ne materi<strong>en</strong>s og illusion<strong>en</strong>s<br />
slange, som sjæl<strong>en</strong> så længe har id<strong>en</strong>tificeret sig med.<br />
D<strong>en</strong> rummer tres stjerner, og ig<strong>en</strong> kommer vi i berøring med<br />
et betydningsfuldt tal, for seks er sindets tal, tallet for det universelle<br />
sinds skab<strong>en</strong>de arbejde, for skabels<strong>en</strong>s seks dage. I<br />
det sjette tegn, Virgo, har vi d<strong>en</strong> fuld<strong>en</strong>dte form. Det fortælles<br />
os i Johannes åb<strong>en</strong>baring, at dyrets tal er 666, og Hydra, slang<strong>en</strong>,<br />
ligger under tre stjernebilleder og d<strong>en</strong>s tal seks er derfor<br />
tredobbelt magtfuldt. Ti er fuld<strong>en</strong>dels<strong>en</strong>s tal. Tallet seks udtrykker<br />
begrænsningerne for d<strong>en</strong> legemlige natur, der <strong>arbejder</strong><br />
g<strong>en</strong>nem form og anv<strong>en</strong>der personlighed<strong>en</strong>. Det symboliserer<br />
Gud i natur<strong>en</strong>, hvad <strong>en</strong>t<strong>en</strong> det er kosmisk eller individuelt. Hydra,<br />
slang<strong>en</strong>, repræs<strong>en</strong>terer materieaspektet, som slører og<br />
skjuler sjæl<strong>en</strong>.<br />
Crater eller bægeret omfatter trett<strong>en</strong> stjerner af almindelig<br />
størrelsesord<strong>en</strong> og ca. halvfems små stjerner, selv om nogle<br />
astronomibøger siger tre strål<strong>en</strong>de stjerner og halvfems små.<br />
Så her har vi ig<strong>en</strong> tallet for materi<strong>en</strong>, eller for formtagning, og<br />
tallet for, hvad der kaldes »frafald«, eller for at v<strong>en</strong>de »rygg<strong>en</strong><br />
til«, som Judas Iskariot gjorde over for sjæl<strong>en</strong> eller kristus-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
111
aspektet. Bægeret danner faktisk <strong>en</strong> del af Hydra<strong>en</strong>s krop, for<br />
stjernerne i bægerets fod danner <strong>en</strong> del af slang<strong>en</strong>s krop, og<br />
begge stjernebilleder gør krav på dem. Det er det bæger, som<br />
hvert <strong>en</strong>este m<strong>en</strong>neske skal tømme, fyldt med det, han har destilleret<br />
ud af sine erfaringer i materi<strong>en</strong>. Det er forpligtels<strong>en</strong>s<br />
bæger i visse af de gamle frimurerritualer og symboliserer at<br />
»drikke det, som vi selv har brygget«. D<strong>en</strong> samme sandhed<br />
kan med andre ord udtrykkes i v<strong>en</strong>ding<strong>en</strong> fra d<strong>en</strong> kristne bibel:<br />
»Thi hvad et m<strong>en</strong>neske sår, det skal han også høste.«<br />
Så har vi, for det tredje, Corvus, ravn<strong>en</strong>, der står ov<strong>en</strong> på<br />
Hydra, slang<strong>en</strong>, og hakker i d<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> har ni stjerner, ig<strong>en</strong> tallet<br />
for indvielse. Det gamle testam<strong>en</strong>te begyndte med <strong>en</strong> ravn,<br />
Det nye testam<strong>en</strong>te begynder med <strong>en</strong> due. Erfaring begynder<br />
med materi<strong>en</strong>s fugl og slutter med ånd<strong>en</strong>s fugl. Det er interessant<br />
at bemærke, at i Aquarius, fuldbyrdels<strong>en</strong>s tegn for Leo,<br />
findes Cygnus, svan<strong>en</strong>, symbolet på ånd<strong>en</strong>s fugl. I Stilhed<strong>en</strong>s<br />
Røst læser vi: »Og da kan du lægge dig til hvile mellem d<strong>en</strong><br />
store fugls vinger. Sandelig sød er hvil<strong>en</strong> mellem vingerne på<br />
det, som ikke er født, ej heller dør, m<strong>en</strong> som er AUM alt ig<strong>en</strong>nem<br />
de evige tider.« Og i <strong>en</strong> fodnote citerer H.P.B., idet hun<br />
refererer til fugl<strong>en</strong> eller svan<strong>en</strong>: »Rig-veda siger. . . stavels<strong>en</strong><br />
A anses for at være fugl<strong>en</strong> Hamsas højre vinge, U d<strong>en</strong>s v<strong>en</strong>stre<br />
og M d<strong>en</strong>s hale. . . fra bog<strong>en</strong>: Chakraerne af C.W. Leadbeater.<br />
I D<strong>en</strong>derahs zodiak er Leo og de tre tilknyttede stjernebilleder<br />
afbildet som ét stort tegn, for man ser løv<strong>en</strong> træde på slang<strong>en</strong>.<br />
Corvus, ravn<strong>en</strong>, sidder på løv<strong>en</strong>s skulder, m<strong>en</strong>s der ned<strong>en</strong>under<br />
er <strong>en</strong> fjerprydet kvindeskikkelse (ig<strong>en</strong>, symbolet på materi<strong>en</strong>),<br />
der holder to bægre, for der er altid det bæger, der symboliserer<br />
erfaring<strong>en</strong>s bæger, straff<strong>en</strong>s bæger. Bægeret er det<br />
bæger, som tilbydes d<strong>en</strong> indviede, og som Kristus h<strong>en</strong>viste til<br />
i Getsemane Have, da han bad om, at bægeret måtte blive taget<br />
fra ham, m<strong>en</strong> som han dog tømte til sidst.<br />
Således ser Herkules, aspirant<strong>en</strong>, når han udtrykker sig<br />
g<strong>en</strong>nem Leo, som i et syn det store slag, der v<strong>en</strong>ter ham forude.<br />
Han ved, at hans fortid skal fuldføres i fremtid<strong>en</strong>, og han<br />
112<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
ved, at før han kan bestige bjerget i Capricorn, må han dræbe<br />
Hydra<strong>en</strong>. Han ved også, at han ikke længere skal være ravn<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong> skal manifestere sig som Aquila, Scorpios ørn og som<br />
Cygnus, svan<strong>en</strong> i Aquarius. Dette skal han begynde at gøre i<br />
Leo ved at udvise evn<strong>en</strong> til at vove, ved at se d<strong>en</strong> frygtelige<br />
kamp i øjn<strong>en</strong>e, der ligger foran ham i de næste tre tegn, og ved<br />
at dræbe sin eg<strong>en</strong> naturs løve (dyr<strong>en</strong>es konge) al<strong>en</strong>e og ud<strong>en</strong><br />
hjælp, og derved få styrke til at overvinde Hydra<strong>en</strong> i Scorpio.<br />
Arbejdets lektie<br />
To tanker fra d<strong>en</strong> kristne bibel samm<strong>en</strong>fatter d<strong>en</strong> lektie, der<br />
kan læres ved dette arbejde. I Peters brev (1. Brev, kap. 5, vers<br />
8) finder vi disse ord: »Jeres modstander, Djævel<strong>en</strong>, går omkring<br />
som <strong>en</strong> brøl<strong>en</strong>de løve og søger, hvem han kan opsluge«,<br />
og i Johannes åb<strong>en</strong>baring 5:5, finder vi ord<strong>en</strong>e: »Se, sejret har<br />
løv<strong>en</strong> af Judas stamme, Davids rodskud, så han kan åbne bogrull<strong>en</strong><br />
og d<strong>en</strong>s syv segl.«<br />
Herkules, aspirant<strong>en</strong>, sjæl<strong>en</strong>, symboliserede løv<strong>en</strong>, fyrst<strong>en</strong>,<br />
kong<strong>en</strong>, hersker<strong>en</strong>, og på grund af dette var han symbolsk<br />
iført løv<strong>en</strong>s skind. D<strong>en</strong> nemeiske løve står ess<strong>en</strong>tielt for d<strong>en</strong><br />
koordinerede, dominer<strong>en</strong>de personlighed, for aspirant<strong>en</strong> skal<br />
altid være et højt udviklet individ.<br />
Med det lavere personlige selvs trefoldige aspekter forbundet,<br />
samm<strong>en</strong>smeltet og derfor stærkere <strong>en</strong>d g<strong>en</strong>nemsnittet, bliver<br />
aspirant<strong>en</strong> ofte <strong>en</strong> noget besværlig og vanskelig person.<br />
Han bruger sine m<strong>en</strong>tale evner. Hans emotioner er under kontrol,<br />
eller også er de i d<strong>en</strong> grad <strong>en</strong> del af hans m<strong>en</strong>tale reaktioner,<br />
at de bliver usædvanligt magtfulde; som følge heraf er<br />
han overmåde individuel, ofte meget aggressiv, selvsikker og<br />
selvtilfreds, og hans personlighed er derfor <strong>en</strong> overvæld<strong>en</strong>de<br />
stærk eller ødelægg<strong>en</strong>de kraft i d<strong>en</strong> familiegruppe, det samfund<br />
eller d<strong>en</strong> organisation, som han nu er <strong>en</strong> del af. Da bliver<br />
aspirant<strong>en</strong>, Judas løve, nødt til at dræbe sin personligheds løve.<br />
Når han er dukket op af mass<strong>en</strong> og har udviklet sin individualitet,<br />
må han dræbe det, som han har skabt; han må gøre<br />
dét hjælpeløst, som op til dette øjeblik har været d<strong>en</strong> store be-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
113
skytt<strong>en</strong>de faktor. Selviskhed, det selvbeskytt<strong>en</strong>de instinkt, må<br />
vige plads<strong>en</strong> for uselviskhed, hvilket bogstaveligt talt betyder,<br />
at selvet må underordne sig helhed<strong>en</strong>.<br />
Derfor symboliserer d<strong>en</strong> nemeiske løve d<strong>en</strong> magtfulde personlighed,<br />
der farer vildt omkring og truer fred<strong>en</strong> i landet.<br />
Hvilk<strong>en</strong> lektie er det vi skal lære af det faktum, at Herkules<br />
sporede løv<strong>en</strong> til <strong>en</strong> hule, der havde to indgange? Hvorfor<br />
spærrede han d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e og gik ind g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>? Og hvad<br />
er d<strong>en</strong> åndelige lærdom bag d<strong>en</strong> overlevering, at han dér<br />
dræbte løv<strong>en</strong> med sine bare hænder?<br />
Mange af disse gamle beretninger har bevaret deres sande<br />
betydning uudforsket i tusinder af år, og det er først i dag og i<br />
d<strong>en</strong>ne g<strong>en</strong>eration, at d<strong>en</strong> sande esoteriske betydning har mulighed<br />
for at komme frem. En interessant k<strong>en</strong>dsgerning om<br />
d<strong>en</strong> periode, som vi nu lever i, er, at d<strong>en</strong> betegner <strong>en</strong> <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de<br />
udvikling racemæssigt set. Der har altid været manifestationer<br />
af solguderne, og dette Herkules-arbejde er atter og atter<br />
blevet udspillet af nogle få her og der. Alle nationer har<br />
frembragt højt udviklede aspiranter, som sporer personlighed<strong>en</strong>s<br />
løve ned til hul<strong>en</strong> og mestrer d<strong>en</strong> dér. M<strong>en</strong> i forhold til<br />
de myriader af m<strong>en</strong>neskelige <strong>en</strong>heder har de udgjort <strong>en</strong> relativt<br />
meget lille minoritet. Nu har vi <strong>en</strong> verd<strong>en</strong> med mange<br />
aspiranter; d<strong>en</strong> komm<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>eration vil i alle nationer frembringe<br />
i tusindvis af disciple, og titusinder søger allerede Vej<strong>en</strong>.<br />
M<strong>en</strong>nesker er i dag meget individuelle, verd<strong>en</strong> er befolket<br />
med personligheder, og det tidspunkt er kommet, hvor løv<strong>en</strong><br />
Judas stamme skal vinde sejr over det personlige selvs løve.<br />
Vi er ikke al<strong>en</strong>e i vor kamp, som Herkules var, m<strong>en</strong> vi er <strong>en</strong><br />
del af <strong>en</strong> stor gruppe solguder, der kæmper med de prøver, der<br />
går forud for indvielse, og med de problemer, der vil fremkalde<br />
sjæl<strong>en</strong>s evner helt og fuldt.<br />
I Capricorn skal vi bestige bjergtopp<strong>en</strong>, og nu, hvor vi er på<br />
vej ind i Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder, befinder rac<strong>en</strong>s aspiranter<br />
sig i <strong>en</strong> position, hvor de begynder at lære d<strong>en</strong> lektie at tj<strong>en</strong>e<br />
og at få universel bevidsthed. Når vi om ca. to tusinde år er på<br />
vej ind i Capricorn, da vil der samles <strong>en</strong> umådelig mængde<br />
indviede, og i hundredvis af disciple vil bestige indviels<strong>en</strong>s<br />
114<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
jerg og forklarels<strong>en</strong>s bjerg. I mellemtid<strong>en</strong> må personlighed<strong>en</strong>s<br />
løve tages under behandling og hul<strong>en</strong> betrædes.<br />
I symbolikk<strong>en</strong> i vor verd<strong>en</strong>s skrifter udspiller de vigtigste<br />
begiv<strong>en</strong>heder sig et af to steder: I hul<strong>en</strong> eller på bjerget. Kristus<br />
fødes i <strong>en</strong> hule; personlighed<strong>en</strong> overvindes i <strong>en</strong> hule; Herr<strong>en</strong>s<br />
røst høres i <strong>en</strong> hule, kristusbevidsthed<strong>en</strong> næres i hjertets<br />
hule, m<strong>en</strong> efter huleerfaringerne bestiges forklarels<strong>en</strong>s bjerg.<br />
Derefter nås korsfæstels<strong>en</strong>s bjerg, som til sidst efterfølges af<br />
himmelfart<strong>en</strong>s bjerg.<br />
Her vil jeg gerne give d<strong>en</strong> tekniske, måske mere vid<strong>en</strong>skabelige<br />
forklaring på d<strong>en</strong>ne hule, som Herkules gik ind i. D<strong>en</strong><br />
ariske race, som vi tilhører, er inde i <strong>en</strong> stærk m<strong>en</strong>tal udvikling,<br />
og overalt overføres m<strong>en</strong>neskers bevidsthed fra d<strong>en</strong> emotionelle<br />
natur, dvs. fra solar plexus c<strong>en</strong>tret til m<strong>en</strong>tallegemet<br />
og derfor til hovedet. I hovedet er der <strong>en</strong> lille hule, <strong>en</strong> lille<br />
knoglestruktur, der skærmer og beskytter <strong>en</strong> af de vigtigste<br />
kirtler i legemet, hypofys<strong>en</strong>. Når d<strong>en</strong>ne kirtel fungerer korrekt<br />
og fuldt ud, får vi <strong>en</strong> personlighed, der er afrundet og aktiv,<br />
som har selvkontrol, og hvis k<strong>en</strong>detegn er <strong>en</strong> udpræget m<strong>en</strong>tal<br />
aktivitet og udhold<strong>en</strong>hed.<br />
D<strong>en</strong>ne hypofyse er dobbelt i sin form, i d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e af d<strong>en</strong>s lapper,<br />
d<strong>en</strong> frontale eller hypofyseforlapp<strong>en</strong>, findes sædet for det<br />
ræsonner<strong>en</strong>de sind, intellektet, og i d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>, i hypofysebaglapp<strong>en</strong>,<br />
findes sædet for d<strong>en</strong> emotionelle, fantasifulde natur.<br />
Det siges også, at d<strong>en</strong>ne kirtel koordinerer de andre, kontrollerer<br />
vækst<strong>en</strong> og er væs<strong>en</strong>tlig for livet. Det er interessant, at<br />
Berman definerer intellektualitet som »sindets evne til at kontrollere<br />
sine omgivelser ved hjælp af begreber og abstrakte<br />
ideer«. Hvor der er <strong>en</strong> mangelfuld udvikling af d<strong>en</strong>ne kirtel,<br />
kan man finde både følelsesmæssige og m<strong>en</strong>tale defekter.<br />
Mange <strong>en</strong>dokrinologer og psykologer har udtrykt <strong>en</strong> lign<strong>en</strong>de<br />
tankegang (Alice A. Bailey, The Soul and Its Mechanism). Det<br />
er i d<strong>en</strong>ne hule, at d<strong>en</strong> udviklede personligheds eller individualitets<br />
løve har sit leje, og det er her, at solgud<strong>en</strong> Herkules<br />
må sejre.<br />
I århundreder har ægypterne, og især hinduerne, k<strong>en</strong>dt til<br />
chakraerne eller <strong>en</strong>ergic<strong>en</strong>tr<strong>en</strong>e i æterlegemet. Opdagels<strong>en</strong> af<br />
de <strong>en</strong>dokrine kirtler viser modsvar<strong>en</strong>de fysiske kirtler i de<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
115
samme områder. En af disse, hypofys<strong>en</strong> med d<strong>en</strong>s to lapper,<br />
symboliserer hul<strong>en</strong> med to åbninger, hvor Herkules var nødt<br />
til at lukke d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e, før<strong>en</strong>d han kunne kontrollere personlighed<strong>en</strong><br />
med sit højere sind. For det var først, da han havde spærret<br />
åbning<strong>en</strong> til de personlige følelser (hypofysebaglapp<strong>en</strong>) og<br />
kastet sin trofaste kølle bort, hvorved han symbolsk set havde<br />
nægtet længere at føre et personligt egoistisk liv, at han, ved<br />
at trænge ind ad d<strong>en</strong> åbning, der repræs<strong>en</strong>teres af hypofyseforlapp<strong>en</strong>,<br />
kunne tæmme personlighed<strong>en</strong>s løve i hul<strong>en</strong>. Disse<br />
over<strong>en</strong>sstemmelser er så nøjagtige, at de i det store som i det<br />
små frembyder et ærefrygtindgyd<strong>en</strong>de vidnesbyrd om Plan<strong>en</strong>s<br />
fejlfri integritet. »Som forov<strong>en</strong>, så forned<strong>en</strong>«. En slå<strong>en</strong>de samm<strong>en</strong>hæng<br />
mellem biologiske og åndelige sandheder.<br />
116<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
»Og ordet lød: Lad andre former være til. Jeg hersker.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Jeg er det, og det er jeg.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
6. arbejde*<br />
Erobring<strong>en</strong> af Hippolytes bælte<br />
Jomfru<strong>en</strong>, Virgo, 24. august - 23. september<br />
Myt<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> høje Øverste hidkaldte d<strong>en</strong> lærer, der holdt øje med Herkules.<br />
»Tid<strong>en</strong> nærmer sig«, sagde han, »hvordan går det med<br />
d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, som er <strong>en</strong> Guds søn? Er han rede til ig<strong>en</strong> at<br />
vove sig frem og prøve sit mod på <strong>en</strong> fj<strong>en</strong>de af <strong>en</strong> and<strong>en</strong> art?<br />
Kan han nu gå g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> sjette store port?«<br />
Og lærer<strong>en</strong> svarede: »Ja«. Han var i sit inderste overbevist<br />
om, at når ordet udgik, ville discipl<strong>en</strong> være rede til nye <strong>arbejder</strong>,<br />
og dette sagde han til d<strong>en</strong> høje Øverste i Herr<strong>en</strong>s råd.<br />
Så udgik befaling<strong>en</strong>: »Rejs dig, Herkules, og gå g<strong>en</strong>nem<br />
d<strong>en</strong> sjette store port«. Ligeledes udgik der <strong>en</strong> and<strong>en</strong> befaling,<br />
dog ikke til Herkules, m<strong>en</strong> til dem, der boede ved det store<br />
havs kyster. De lyttede, og de forstod.<br />
Ved disse kyster boede d<strong>en</strong> store dronning, der herskede<br />
over alle kvinder i d<strong>en</strong> da k<strong>en</strong>dte verd<strong>en</strong>. De var h<strong>en</strong>des vasaller<br />
og h<strong>en</strong>des tapre krigere. I h<strong>en</strong>des rige fandtes ikke én<br />
mand, kun kvinder, forsamlet om deres dronning. I månetemplet<br />
havde de deres daglige gudsdyrkelse, og der ofrede de til<br />
Mars, krigsgud<strong>en</strong>.<br />
De kom tilbage fra deres årlige besøg på de steder, hvor<br />
mænd<strong>en</strong>e holdt til. Ind<strong>en</strong> for templets område afv<strong>en</strong>tede de ordre<br />
fra Hippolyte, deres dronning, som stod på trin<strong>en</strong>e op til<br />
højalteret iført det bælte, der var skænket h<strong>en</strong>de af V<strong>en</strong>us,<br />
kærlighed<strong>en</strong>s dronning. Dette bælte var et symbol, et symbol<br />
på <strong>en</strong>hed vundet g<strong>en</strong>nem kamp, konflikt og strid, et symbol på<br />
* Da der ikke fandtes mere færdigt materiale til bog<strong>en</strong>, vil kapitlerne<br />
herfra være baseret på dels foredrag af A.A.B., dels uddrag fra Esoterisk<br />
Astrologi, samt uddrag fra The Gifts of the Spirit af Dane Rudhyar. Ing<strong>en</strong><br />
af disse bøger var udgivet, da foredrag<strong>en</strong>e blev holdt i 1937.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
117
moderskab, og på det hellige barn, som alt m<strong>en</strong>neskeliv i<br />
sandhed er v<strong>en</strong>dt imod.<br />
»Der er kommet bud«, sagde hun, »om at <strong>en</strong> kriger ved<br />
navn Herkules er på vej hertil, han er <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn og dog<br />
<strong>en</strong> Guds søn. Til ham skal jeg afstå dette bælte, som jeg bærer.<br />
Skal vi adlyde dette bud, amazoner, eller skal vi kæmpe mod<br />
Guds bud?« Og m<strong>en</strong>s de stod og lyttede til h<strong>en</strong>des ord og<br />
tænkte over problemet, kom der ig<strong>en</strong> bud om, at han var der<br />
før<strong>en</strong>d beregnet og stod ud<strong>en</strong>for og v<strong>en</strong>tede på at erobre d<strong>en</strong><br />
kæmp<strong>en</strong>de dronnings hellige bælte.<br />
Frem mod d<strong>en</strong>ne Guds søn, der ligeledes var <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn,<br />
gik Hippolyte, krigerdronning<strong>en</strong>. Han kæmpede og stredes<br />
med h<strong>en</strong>de og lyttede ikke til de skønne ord, hun bestræbte<br />
sig på at sige. Han vristede bæltet fra h<strong>en</strong>de, m<strong>en</strong>s h<strong>en</strong>des<br />
hænder var strakt frem for at give ham gav<strong>en</strong>, for at give ham<br />
symbolet på <strong>en</strong>hed og kærlighed, på opofrelse og tro. M<strong>en</strong>,<br />
idet han greb det, slog han h<strong>en</strong>de ned. Han dræbte d<strong>en</strong>, der<br />
skænkede ham det, han forlangte. Og m<strong>en</strong>s han stod ved sid<strong>en</strong><br />
af d<strong>en</strong> dø<strong>en</strong>de dronning, forfærdet over det han havde gjort,<br />
hørte han lærer<strong>en</strong> sige:<br />
»Min søn, hvorfor dræbe det, som du har behov for, som<br />
står dig nær og er dig dyrebart? Hvorfor dræbe d<strong>en</strong>, du elsker,<br />
d<strong>en</strong>, der skænker gode gaver og vogter det mulige? Hvorfor<br />
dræbe det hellige barns moder? Ig<strong>en</strong> noterer vi et fejlslag.<br />
Ig<strong>en</strong> har du ikke forstået. Gør dette øjeblik godt ig<strong>en</strong>, før du<br />
atter viser dig for mig.«<br />
Der blev stille, og Herkules tog bæltet ind mod sit bryst og<br />
begav sig på hjemvej<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s kvinderne blev tilbage i deres<br />
sorg, berøvet deres ledelse og deres kærlighed.<br />
Atter kom Herkules til det store havs kyster. Nær ved d<strong>en</strong><br />
klippefyldte kyst så han et uhyre fra dybet, der holdt d<strong>en</strong> stakkels<br />
Hesione mellem kæberne. H<strong>en</strong>des skrig og suk løftede sig<br />
mod d<strong>en</strong> høje himmel og nåede <strong>Herkules'</strong> ør<strong>en</strong>, fortabt som<br />
han var i anger og ud<strong>en</strong> vid<strong>en</strong> om, hvor han satte sin fod. Han<br />
styrtede h<strong>en</strong>de omgå<strong>en</strong>de til hjælp, m<strong>en</strong> det var for s<strong>en</strong>t. Hun<br />
forsvandt i kæmpegabet på søslang<strong>en</strong>, det berygtede uhyre.<br />
M<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> tanke for sig selv kastede d<strong>en</strong>ne m<strong>en</strong>neskesøn, som<br />
var <strong>en</strong> Guds søn, sig i bølgerne og nåede uhyret, der højt brø-<br />
118<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
l<strong>en</strong>de v<strong>en</strong>dte sig mod mand<strong>en</strong> og hurtigt angreb ham med<br />
åb<strong>en</strong>t gab. Herkules styrtede sig ned g<strong>en</strong>nem hals<strong>en</strong>s røde<br />
svælg i sin søg<strong>en</strong> efter Hesione, og han fandt h<strong>en</strong>de langt nede<br />
i uhyrets bug. Han greb h<strong>en</strong>de med sin v<strong>en</strong>stre arm og holdt<br />
h<strong>en</strong>de ind til sig, m<strong>en</strong>s han med sit pålidelige sværd huggede<br />
sig vej ud af slang<strong>en</strong>s bug til dag<strong>en</strong>s lys. Således reddede han<br />
h<strong>en</strong>de, og på d<strong>en</strong>ne måde opvejede han sin tidligere drabshandling.<br />
For sådan er livet: En handling, der bringer død, <strong>en</strong> gerning<br />
der skænker liv, og sådan lærer m<strong>en</strong>neskesønnerne, som<br />
er Guds sønner, visdom og balance og at vandre med Gud.<br />
Fra Herr<strong>en</strong>s rådssal så d<strong>en</strong> høje Øverste til, og fra sit sæde<br />
ved sid<strong>en</strong> af så lærer<strong>en</strong> til. Ig<strong>en</strong> gik Herkules g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> sjette<br />
port, og da lærer<strong>en</strong> så dette og så både bæltet og pig<strong>en</strong>, talte<br />
han og sagde: »Det sjette arbejde er udført. Du dræbte det,<br />
som elskede og skattede dig, og som helt ud<strong>en</strong> at vide og ud<strong>en</strong><br />
påskønnelse gav dig, hvad du behøvede af kærlighed og styrke.<br />
Du reddede det, som behøvede dig, og således er de to<br />
ig<strong>en</strong> ét. Overvej på ny, hvordan livet er, idet du betænker,<br />
hvad død<strong>en</strong> er. Gå og hvil, min søn.«<br />
TIBETANEREN<br />
Indledning<br />
Det siges, at ud fra visse aspekter er Virgo det ældste af dyrekreds<strong>en</strong>s<br />
tegn. Ned g<strong>en</strong>nem tiderne har alle, hvad <strong>en</strong>t<strong>en</strong> det<br />
har været Lilith eller Isis, Eva eller Jomfru Maria, været et billede<br />
på verd<strong>en</strong>smoder<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det er Maria, der sluttelig bærer<br />
barnet i sine arme. Og det er i dette tegn, at kristusbevidsthed<strong>en</strong><br />
undfanges og næres g<strong>en</strong>nem svangerskabsperiod<strong>en</strong>, indtil<br />
verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong> til slut fødes i Pisces, det modsatte tegn.<br />
Som i Leo er dette tegn <strong>en</strong> huleerfaring, »i tid<strong>en</strong>s skød«, og<br />
d<strong>en</strong> udmærker sig ved varme, ro, dybe erfaringer og »langsomme,<br />
m<strong>en</strong> magtfulde kriser.« Det er et synteseskab<strong>en</strong>de tegn.<br />
Om dette siger Tibetaner<strong>en</strong>: »Jomfru<strong>en</strong>s symbolik angår selve<br />
evolutionsprocess<strong>en</strong>s mål, som er at værne, fostre og til sidst<br />
åb<strong>en</strong>bare d<strong>en</strong> åndelige virkelighed. D<strong>en</strong>ne virkelighed skjuler<br />
sig i <strong>en</strong>hver form, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige form er udstyret og<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
119
egnet til at manifestere d<strong>en</strong> på <strong>en</strong> måde, der er forskellig fra<br />
<strong>en</strong>hver and<strong>en</strong> guddommelig udtryksform, og således gøre det<br />
håndgribeligt og objektivt, hvad der var h<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong> med hele<br />
d<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de proces« (Esoterisk Astrologi).<br />
Syntes<strong>en</strong>s eg<strong>en</strong>skab understreges yderligere af det faktum,<br />
at otte andre tegn (alle undtag<strong>en</strong> Leo, Libra og Capricorn)<br />
g<strong>en</strong>nem deres planetariske herskere s<strong>en</strong>der deres <strong>en</strong>ergier g<strong>en</strong>nem<br />
Virgo, og Tibetaner<strong>en</strong> h<strong>en</strong>leder opmærksomhed<strong>en</strong> på d<strong>en</strong><br />
k<strong>en</strong>dsgerning, at vi nu er ved at gå ind i det ott<strong>en</strong>de tegn fra<br />
Virgo, med andre ord tegnet før det tegn, i hvilket barnet bliver<br />
født, tegnet, hvor mange vil blive indviet. Man må huske,<br />
at alle mænd og kvinder går g<strong>en</strong>nem alle tegn, og for dem, der<br />
er født i Virgo, eller som har dette tegn på asc<strong>en</strong>dant<strong>en</strong>, (horoskopets<br />
østpunkt, der angiver sjæl<strong>en</strong>s mål hos discipl<strong>en</strong>) viser<br />
disse eg<strong>en</strong>skaber eller <strong>en</strong>ergier sig på mangfoldige måder, for<br />
organisationer, kunstarter eller vid<strong>en</strong>skaber kræver alle lange<br />
m<strong>en</strong>tale drægtighedsperioder og kamp for at bringe nye ideer<br />
til verd<strong>en</strong>.<br />
Endnu et <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de træk hos Virgo er, at dette tegn har et<br />
tredobbelt symbol, som kun ét andet tegn opviser, tegnet Scorpio.<br />
Dette er betydningsfuldt og vidner om, at disse to tegn er<br />
forbundet med kristusbevidsthed<strong>en</strong>s vækst. »De markerer kritiske<br />
punkter i sjæl<strong>en</strong>s erfaring, integrationspunkter, hvor sjæl<strong>en</strong><br />
bevidst for<strong>en</strong>er sig med form<strong>en</strong> og på samme tid med ånd<strong>en</strong>«<br />
(Esoterisk Astrologi). Dette udsagn ligger bag d<strong>en</strong> åndelige<br />
teori om triangler, som der er utallige af, og Tibetaner<strong>en</strong><br />
tilføjer disse betydningsfulde ord: »Under guddomm<strong>en</strong>s vilje<br />
og d<strong>en</strong> uforanderlige <strong>en</strong>ergi i d<strong>en</strong> manifesterede zodiaks hjerte<br />
bevirker de sådanne forandringer i bevidsthed<strong>en</strong>, som gør<br />
m<strong>en</strong>nesket guddommeligt ved slutning<strong>en</strong> af verd<strong>en</strong>s cyklus.«<br />
Og videre: »Det er for<strong>en</strong>ing og samm<strong>en</strong>smeltning af de tre<br />
planetariske c<strong>en</strong>tres <strong>en</strong>ergier og ved hjælp af m<strong>en</strong>neskets tanke,<br />
der reagerer på de zodiakale indflydelser, at vor jord vil<br />
blive forvandlet til <strong>en</strong> hellig planet« (Kursiveret af udgiver<strong>en</strong>).<br />
Disse ord udvider virkelig vort syn, gør vor forståelse dybere<br />
og giver os tro på m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s fremtid og styrke til at<br />
samarbejde tålmodigt med nutid<strong>en</strong>.<br />
120<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Fortolkninger af myt<strong>en</strong><br />
Myt<strong>en</strong> beretter, at d<strong>en</strong> høje Øverste erk<strong>en</strong>dte, at dette arbejde<br />
så sandelig var mod <strong>en</strong> fj<strong>en</strong>de »af <strong>en</strong> and<strong>en</strong> art«. Det er interessant,<br />
at de to <strong>arbejder</strong>, som Herkules udførte dårligt, selv om<br />
han sejrede til sidst, havde med hans polare modsætninger,<br />
kvinder, at gøre. I Aries gjorde erobring<strong>en</strong> af de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de<br />
hopper hans ego så opblæst, at han spankulerede af<br />
sted i stolthed og overlod hopperne til Abderis, hans personlighed,<br />
med det resultat, at de undslap, og arbejdet skulle gøres<br />
forfra. »M<strong>en</strong> Abderis lå død.« I arbejdet i Virgo slog han<br />
amazonernes dronning ihjel, selv om hun tilbød ham bæltet,<br />
og da måtte han redde <strong>en</strong> and<strong>en</strong> pige, Hesione, fra hval<strong>en</strong>s<br />
bug, for at gøre bod for det liv, han havde taget unødigt.<br />
Så krig<strong>en</strong> mellem kønn<strong>en</strong>e er af gammel oprindelse, ja, d<strong>en</strong><br />
er uløseligt forbundet med dualitet<strong>en</strong> i m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> og i<br />
solsystemet. D<strong>en</strong>ne k<strong>en</strong>dsgerning bærer vore skilsmissedomstole<br />
tydeligt vidnesbyrd om, og kappestrid viser sig både i<br />
forretningslivet og i hjemmet. Der er små, m<strong>en</strong> vigtige forhold<br />
i d<strong>en</strong> historie, som ikke skal overses. Hvad var Hippolytes andel<br />
i fejlslaget? Måske dette: Hun tilbød Herkules <strong>en</strong>hed<strong>en</strong>s<br />
bælte, der var skænket h<strong>en</strong>de af V<strong>en</strong>us, fordi hun havde fået at<br />
vide, at d<strong>en</strong> høje Øverste havde beordret det, ikke fordi hun<br />
følte <strong>en</strong>hed. Gjorde hun det af tvang, m<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> kærlighed? Og<br />
således døde hun. Alligevel hører vi, at det onde må komme,<br />
m<strong>en</strong> ve dem, ved hvem det kommer, og her fejlede Herkules<br />
med h<strong>en</strong>syn til at forstå sin åndelige mission, selv om han nåede<br />
sit mål.<br />
Ig<strong>en</strong> undrer man sig over, at amazonerne foretog et årligt<br />
togt ind i mænd<strong>en</strong>es verd<strong>en</strong>? Var det for at føre krig mod dem,<br />
eller var det for at søge <strong>en</strong>hed, hvori der ikke var noget hjerte?<br />
Var det for at søge nye medlemmer til deres mandeløse verd<strong>en</strong>?<br />
M<strong>en</strong> Gud ser på hjertet, siges det. Det vil komme som et<br />
chok for mange med str<strong>en</strong>ge, lovfæstede moralske synspunkter<br />
at tænke på, at <strong>en</strong> erklæret prostitueret måske kan stå over<br />
<strong>en</strong> kvinde, der føjer blasfemi til prostitution, når hun aflægger<br />
højtideligt løfte i <strong>en</strong> kirke, m<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> kærlighed og ud<strong>en</strong> ønske<br />
om at ville tj<strong>en</strong>e, kun for at opnå p<strong>en</strong>ge, sikkerhed eller posi-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
121
tion. Man hører sjæld<strong>en</strong>t <strong>en</strong> prædik<strong>en</strong> over kvind<strong>en</strong>, der var<br />
grebet i hor, til hvem Kristus sagde: »Jeg fordømmer dig heller<br />
ikke, gå bort, synd fra nu af ikke mere.« Alt dette synes på<br />
subtil måde at være <strong>en</strong> del af myt<strong>en</strong> om arbejdet i Virgo. D<strong>en</strong>s<br />
praktiske anv<strong>en</strong>delse såvel som d<strong>en</strong> kosmiske og åndelige betydning<br />
er forbløff<strong>en</strong>de. Vi får at vide, at »d<strong>en</strong> målbevidste<br />
krig mellem kønn<strong>en</strong>e nu er på sit højeste.«<br />
D<strong>en</strong>ne gang sagde lærer<strong>en</strong> ikke blot, at arbejdet var dårligt<br />
udført. Han sagde utvetydigt: »Hvorfor dræbe det hellige<br />
barns moder? Ig<strong>en</strong> noterer vi et fejlslag. Du har ig<strong>en</strong> ikke forstået.<br />
Gør dette øjeblik godt ig<strong>en</strong>, før du ig<strong>en</strong> viser dig for<br />
mig.« Dette var str<strong>en</strong>ge ord, og vi må lytte til hovedbudskabet:<br />
»Ig<strong>en</strong> har du ikke forstået.« Der blev stille, og med bæltet<br />
knuget ind til sig søgte Herkules vej<strong>en</strong> tilbage og efterlod<br />
kvinderne sørg<strong>en</strong>de og berøvet deres ledelse og deres kærlighed.<br />
En handling, der bragte død, dernæst <strong>en</strong> kærlighedsgerning,<br />
hvor Herkules med fare for sit eget liv reddede Hesione og<br />
gjorde sig fortj<strong>en</strong>t til ord<strong>en</strong>e fra lærer<strong>en</strong>: »Overvej på ny, hvordan<br />
livet er, idet du betænker, hvad død<strong>en</strong> er. Gå og hvil, min<br />
søn.« Vi giver ing<strong>en</strong> undskyldninger for at g<strong>en</strong>tage myt<strong>en</strong>s ord,<br />
som de siges af Tibetaner<strong>en</strong>; de er u<strong>en</strong>deligt smukke, og deres<br />
mantriske kraft synes at blive ødelagt, når de omskrives.<br />
Det skal bemærkes, at arbejdet ikke blev beskrevet for Herkules<br />
som i de andre tilfælde. Ordet udgik kun til det land,<br />
hvor amazondronning<strong>en</strong> herskede i sin kvindeverd<strong>en</strong>, hvor<br />
alle mænd var udelukket. Det blev overladt til Herkules at forstå<br />
arbejdets natur, og det gjorde han ikke. Amazonerne tilbad<br />
Mån<strong>en</strong> (form<strong>en</strong>) og Mars, krigsgud<strong>en</strong>; de forstod heller ikke<br />
deres sande opgave, for Maria afbildes med Mån<strong>en</strong> under sine<br />
fødder og med d<strong>en</strong> i sine arme, der k<strong>en</strong>des som fredsfyrst<strong>en</strong>.<br />
De to veje<br />
Som altid ligger der foran d<strong>en</strong>, der er født i et hvilket som<br />
helst tegn, et valg mellem godt og ondt, alt afhængigt af hans<br />
udviklingstrin og grad<strong>en</strong> af hans s<strong>en</strong>sitivitet. Virgo kaldes<br />
122<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
gudind<strong>en</strong> for dyd eller for last. M<strong>en</strong> hvad er d<strong>en</strong> oprindelige<br />
betydning af »last«? »At gøre virkningsløs«, og det ville betyde<br />
for Virgo at ophæve hele tegnets formål, for det hedder, at<br />
»Kristus er for h<strong>en</strong>de formålet med at eksistere«. Det latinske<br />
ord for dyd - virtus - er bygget over rod<strong>en</strong> »vir«, der betyder<br />
»styrke«, »mand«, som fx i ordet »virilitet«. D<strong>en</strong> dybere betydning<br />
af last som det virkningsløse af det åndelige liv minder<br />
ig<strong>en</strong> om forklaring<strong>en</strong> på det, der siges i <strong>en</strong> af reglerne for<br />
vej<strong>en</strong>, »for <strong>en</strong>hver må k<strong>en</strong>de skændsel<strong>en</strong>, dvs. skurk<strong>en</strong> i <strong>en</strong>hver<br />
og vedblive at elske«. Det synes, at <strong>en</strong> skurk i d<strong>en</strong>ne betydning<br />
bare er <strong>en</strong> snæversynet, temmelig primitiv person fra<br />
<strong>en</strong> lille landsby, <strong>en</strong>, der ikke k<strong>en</strong>der noget ud over sin eg<strong>en</strong><br />
lille sfære.<br />
Hvor indlys<strong>en</strong>de er dog disse betydninger af ord<strong>en</strong>es rod og<br />
hvilk<strong>en</strong> kilde til sand tolerance. Alt for længe har vi kastet os<br />
over legemet, det fysiske, som rod<strong>en</strong> til alt ondt, når det i virkelighed<strong>en</strong><br />
er vort snæversyn, vore hårde små hjerter, der skaber<br />
forkerte holdninger og vaner; legemet er jo bare et automatisk<br />
responsapparat, underlagt det indre m<strong>en</strong>neskes kontrol.<br />
Endnu <strong>en</strong> tanke dukker op i d<strong>en</strong>ne forbindelse, og det er, at<br />
»synd« r<strong>en</strong>t bogstaveligt betyder »hvad som helst, der er gjort<br />
forkert«. Blot det ikke at ramme, dvs. at forfejle »tyr<strong>en</strong>s øje«,<br />
»illumination<strong>en</strong>s øje«, som der tales om i Taurus, er <strong>en</strong> synd<br />
for m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som også er <strong>en</strong> Guds søn. Hvor disse<br />
grundlægg<strong>en</strong>de ideer dog passer perfekt samm<strong>en</strong> og bestyrker<br />
hinand<strong>en</strong>, når vi opgiver det lavere sinds komplekse natur.<br />
Virgo kaldes også »gudind<strong>en</strong> for de to veje«, fordi hun som<br />
det hellige moderprincip symboliserer materi<strong>en</strong> og også er kristuslivets<br />
vogter.<br />
Det er m<strong>en</strong>ingsfyldt, at dette sjette tegn, som er tallet for<br />
aktivitet på det fysiske plan, kaldes dyrets tal. D<strong>en</strong>ne idé synes<br />
at øve <strong>en</strong> frygtelig tiltrækning på mange, m<strong>en</strong> hvad det r<strong>en</strong>t<br />
faktisk betyder er, at Virgo er symbolet for <strong>en</strong> triplicitet, 6 på<br />
det fysiske plan, 6 på det følelsesmæssige plan, 6 på det m<strong>en</strong>tale<br />
plan og slet ikke 666.<br />
Man må huske, at løv<strong>en</strong> er dyr<strong>en</strong>es konge. I dette tegn opnår<br />
m<strong>en</strong>nesket <strong>en</strong>deligt sin afrundede personlighed. M<strong>en</strong> i<br />
Virgo tages det første skridt h<strong>en</strong> imod åndelighed, sjæl<strong>en</strong> kal-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
123
des sindets søn, og i Virgo hersker Merkur, der er bærer af<br />
sindets <strong>en</strong>ergi.<br />
I dette foredrag om Virgo kom A.A.B. med følg<strong>en</strong>de højst<br />
interessante række af profetiske h<strong>en</strong>visninger til Jomfru<strong>en</strong>:<br />
»Thi se, jeg lader min tj<strong>en</strong>er, zemak (spir<strong>en</strong>), komme.« (Zacharias<br />
3:8). Et af Virgos symboler er kvind<strong>en</strong> med kornakset,<br />
eller hved<strong>en</strong>eget eller frugtgr<strong>en</strong><strong>en</strong> i favn<strong>en</strong>. Husk også d<strong>en</strong><br />
profeti hos Esajas, som vort ny testam<strong>en</strong>te bygger på: »Se,<br />
jomfru<strong>en</strong> bliver frugtsommelig og føder <strong>en</strong> søn«, og hold det<br />
samm<strong>en</strong> med det vers hos Brevet til Efeserne, hvor Paulus<br />
sagde, at <strong>en</strong> dag skal vi nå det mål af vækst, da vi kan rumme<br />
Kristi fylde (Ef. Kap. 4 vers 13). Jeg vil minde jer om, at Kristus<br />
ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> betonede d<strong>en</strong> nye fødsel snarere <strong>en</strong>d blodofferet.<br />
D<strong>en</strong> esoteriske betydning er, at »blodet er livet«. Vi tager<br />
det altid for bogstaveligt. Ligesom d<strong>en</strong> gamle praksis med<br />
slagteofr<strong>en</strong>e på alteret forsvandt, således bør ide<strong>en</strong> om forsoning<strong>en</strong><br />
ved Kristi blod også gøre det. D<strong>en</strong> var resultatet af det<br />
middelalderlige skyldkompleks og torturering<strong>en</strong> af det fysiske<br />
instrum<strong>en</strong>t som et middel til at vinde ånd<strong>en</strong>s herredømme; m<strong>en</strong><br />
sandhed<strong>en</strong> er, at legemet burde samstemmes med sjæl<strong>en</strong> og<br />
bringe d<strong>en</strong>s skønhed frem i lyset og således forløse det. Alt<br />
dette er underforstået i Jomfru<strong>en</strong>s tegn og dette tegns arbejde. I<br />
D<strong>en</strong> hemmelige lære, Bind I, side 104, er der <strong>en</strong> klar udtalelse<br />
om hele budskabet i dette tegn: »På vort tilværelsesplan er stoffet<br />
vehikel for sjæl<strong>en</strong>s manifestation, og på et højere plan er<br />
sjæl<strong>en</strong> vehikel for ånd<strong>en</strong>s manifestation, og disse tre er <strong>en</strong> tre<strong>en</strong>ighed,<br />
hvis syntese er livet, som g<strong>en</strong>nemtrænger dem alle.«<br />
Stjernebillederne og stjernerne<br />
De tre stjernebilleder, der befinder sig i umiddelbar nærhed af<br />
Virgo, er: Coma Ber<strong>en</strong>ice, moder<strong>en</strong> til form<strong>en</strong> al<strong>en</strong>e; K<strong>en</strong>taur<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong>nesket, der rider på <strong>en</strong> hest eller hest<strong>en</strong> med m<strong>en</strong>neskehoved<br />
og -torso, repræs<strong>en</strong>tant for m<strong>en</strong>nesket, for m<strong>en</strong>nesket<br />
er et dyr plus <strong>en</strong> gud. Dette er det laveste af stjernebillederne,<br />
og det er bemærkelsesværdigt, at Herkules til trods for<br />
at han var kommet ig<strong>en</strong>nem de fem porte, ikke klarede d<strong>en</strong><br />
sjette port og måtte begynde forfra ig<strong>en</strong> og råde bod på sin<br />
124<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
mangl<strong>en</strong>de kærlighed og forståelse. Det sker ofte for fremskredne<br />
disciple. Det tredje stjernebillede, der rummer løfter<br />
om fremtid<strong>en</strong>, er Bootes, »d<strong>en</strong>, der kommer,« frelser<strong>en</strong> i Pisces,<br />
som befrier m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> for at være underkastet form<strong>en</strong>.<br />
Virgo selv er et skålformet stjernebillede, k<strong>en</strong>detegnet af<br />
tre hovedstjerner, alterkalk<strong>en</strong>, hvorom Kristus sagde »drik alle<br />
heraf«, d<strong>en</strong> hellige gral i d<strong>en</strong>s højeste betydning. D<strong>en</strong> klareste<br />
stjerne er Spica, der betyder »kornakset«. Kristus blev født i<br />
Betlehem, der betyder »brødets hus«. Vi siger, »giv os i dag<br />
vort daglige brød«, manna, brød fra himl<strong>en</strong>, eller nadver<strong>en</strong>s<br />
brød og vin. D<strong>en</strong>ne brødets symbolik løber til stadighed g<strong>en</strong>nem<br />
Det gamle og Det nye testam<strong>en</strong>te, og i dag er vort store<br />
økonomiske problem stadig at skaffe brød som et symbol på<br />
føde, til <strong>en</strong> sult<strong>en</strong>de verd<strong>en</strong>: brød til legemet og brød til dem,<br />
der hungrer og tørster efter retfærdighed. Alt dette er <strong>en</strong> del af<br />
verd<strong>en</strong>smoder<strong>en</strong>s opfostr<strong>en</strong>de virke, som giver næring til form<strong>en</strong>,<br />
og ligeledes til d<strong>en</strong> kristusbevidsthed, der ligger lat<strong>en</strong>t i<br />
form<strong>en</strong>.<br />
Det bevægelige kors og planetherskerne<br />
Virgo er <strong>en</strong> af arm<strong>en</strong>e på det bevægelige kors med det modsatte<br />
tegn Pisces, lufttegnet Gemini og ildtegnet Sagittarius som<br />
de øvrige af de fire arme. Det er korset for dem, der har prøvestatus.<br />
Beskrivels<strong>en</strong> er som følger: »Det bevægelige kors er<br />
Helligånd<strong>en</strong>s kors, korset for d<strong>en</strong> tredje person i d<strong>en</strong> kristne<br />
tre<strong>en</strong>ighed, da det organiserer substans og fremkalder s<strong>en</strong>sitiv<br />
respons fra selve substans<strong>en</strong>« (bemærk d<strong>en</strong> smukke over<strong>en</strong>sstemmelse<br />
mellem dette udsagn og d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, at Helligånd<strong>en</strong><br />
overskyggede Maria). På dette kors når m<strong>en</strong>nesket til<br />
et stadium af indvilligelse og aspiration og forbereder sig til<br />
discipelskabets faste kors. Det er bemærkelsesværdigt, at »personlighed<strong>en</strong>s<br />
bevægelige kors vier det m<strong>en</strong>neske, som er korsfæstet<br />
derpå, til materielle mål, for at han til sidst kan lære at<br />
bruge dem guddommeligt.« »Synd<strong>en</strong> mod Helligånd<strong>en</strong>« har<br />
været g<strong>en</strong>stand for meg<strong>en</strong> sygelig spekulation. Tibetaner<strong>en</strong><br />
udtaler: »Misbrug af substans og prostitution af materie til<br />
onde formål er <strong>en</strong> synd imod Helligånd<strong>en</strong>«. Det var d<strong>en</strong>ne<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
125
synd, d<strong>en</strong> største på hele hans pilgrimsfærd, som Herkules<br />
begik i Virgo, da han ikke forstod, at amazonernes dronning<br />
skulle forløses g<strong>en</strong>nem for<strong>en</strong>ing, ikke dræbes. Ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong><br />
understreger Tibetaner<strong>en</strong>, at det er »g<strong>en</strong>nem m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>,<br />
at der vil skabes <strong>en</strong> fuldbyrdelse af 'lyseffektivitet', som vil<br />
gøre det muligt at udtrykke helhed<strong>en</strong>.« Vi begår stadig samme<br />
fejl som Herkules, når vi glemmer, at Tre<strong>en</strong>ighed<strong>en</strong> er som <strong>en</strong><br />
ligesidet trekant, og at alle vinkler har samme betydning for<br />
Plan<strong>en</strong>s fuldførelse (Esoterisk Astrologi). Efter <strong>en</strong> fuldstændig<br />
individualisering i Leo er det i Virgo, at det første skridt mod<br />
for<strong>en</strong>ing af ånd og materie tages, det skridt »at underordne<br />
formlivet vilj<strong>en</strong> fra d<strong>en</strong> ibo<strong>en</strong>de Kristus«.<br />
De tre herskere i tegnet Virgo relaterer det klart til otte andre<br />
tegn, som vi har bemærket, og gør det herved udpræget til<br />
syntes<strong>en</strong>s tegn. Medregnet Virgo selv har vi ni tegn eller <strong>en</strong>ergier<br />
i samspil, dvs. det antal måneder, som et m<strong>en</strong>neskefoster<br />
bruger til sin udvikling. Ig<strong>en</strong>, »som forov<strong>en</strong> så forned<strong>en</strong>.«<br />
D<strong>en</strong> ortodokse hersker i tegnet er Merkur, »d<strong>en</strong> mangesidige<br />
<strong>en</strong>ergi hos sindets søn, sjæl<strong>en</strong>«, mellemledet mellem Fader<strong>en</strong><br />
og Moder<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> esoteriske hersker er Mån<strong>en</strong>, der skjuler<br />
Vulcan. Mån<strong>en</strong> behersker form<strong>en</strong>, og her mindes vi ig<strong>en</strong> om,<br />
at det er Guds vilje at udtrykke sig g<strong>en</strong>nem form. Vulcan er et<br />
udtryk for første stråle <strong>en</strong>ergi, m<strong>en</strong>s Mån<strong>en</strong> udtrykker fjerde<br />
stråle <strong>en</strong>ergi. Jupiter er d<strong>en</strong> hierarkiske hersker, der repræs<strong>en</strong>terer<br />
det andet skab<strong>en</strong>de hierarki (guddommelige bygherrer af<br />
Jord<strong>en</strong>s planetariske manifestation) og medfører and<strong>en</strong> stråle<br />
<strong>en</strong>ergi.<br />
Tibetaner<strong>en</strong> påpeger, at Merkur, Saturn og V<strong>en</strong>us hersker<br />
over de tre dekanater, og han minder os om, at et m<strong>en</strong>neske,<br />
når han befinder sig på discipl<strong>en</strong>s omv<strong>en</strong>dte hjul (mod uret),<br />
vil gå ind i tegnet g<strong>en</strong>nem V<strong>en</strong>us-indflydels<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>nemsnitsm<strong>en</strong>nesket<br />
træder ind under Merkurs herredømme. Dette<br />
er et eksempel på, hvordan vi kan mistolke et horoskop, hvis<br />
vi ikke k<strong>en</strong>der vedkomm<strong>en</strong>des udviklingstrin. Mundan eller<br />
verdslig astrologi, ud<strong>en</strong> syntese, kan være meget misvis<strong>en</strong>de<br />
og overfladisk. Alice Bailey plejede, med et glimt i øjet, at<br />
sige til <strong>en</strong> begynder, der gav udtryk for, hvor nøjagtigt hans<br />
horoskop viste sig at være: »Det er <strong>en</strong> skam, for hvis du havde<br />
126<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
levet over solar plexus, ville dit personlighedshoroskop ikke<br />
være så nøjagtigt«. Sjæl<strong>en</strong>s horoskop vil blive brugt i fremtidig<br />
astrologi, ikke personlighed<strong>en</strong>s horoskop. D<strong>en</strong>ne advarsel<br />
er der belæg for i <strong>en</strong> positiv udtalelse fra Tibetaner<strong>en</strong>: »Basis<br />
for de <strong>astrologisk</strong>e vid<strong>en</strong>skaber er <strong>en</strong>ergiernes udstrømning,<br />
overføring og modtagelse og deres forvandling til kraft hos<br />
det modtag<strong>en</strong>de væs<strong>en</strong>.« Dette definerer klart, hvordan vor<br />
holdning bør være ved fuldmånemeditation<strong>en</strong> og vor brug af<br />
individuelle horoskoper. »Det, som jeg søger at gøre klart<br />
her«, siger Tibetaner<strong>en</strong>, »er, at det hele er et spørgsmål om <strong>en</strong><br />
udviklet modtagelighed og s<strong>en</strong>sitivitet.«<br />
Betydning<strong>en</strong> af tegnet og dets polare modsætning<br />
I Havfru<strong>en</strong>, fiskegudind<strong>en</strong>, har vi symbolet på Virgos for<strong>en</strong>ing<br />
med det modsatte tegn, Pisces. Altid er der d<strong>en</strong>ne dualitet,<br />
som er uløseligt forbundet med os og solsystemet. Sol<strong>en</strong>s and<strong>en</strong><br />
stråle er selv <strong>en</strong> dualitet, kærlighed-visdom. Lekti<strong>en</strong> som<br />
d<strong>en</strong> Virgo-fødte skal lære er, som fremført af Dane Rudhyar i<br />
Gifts of the Spirit, at få »<strong>en</strong> klar forståelse af, at ing<strong>en</strong> sandhed<br />
er fuldstændig, eller <strong>en</strong>dog virkelig, hvis d<strong>en</strong> ikke indeholder<br />
sin modsætning samt alt det, der findes imellem«. Ved at minde<br />
os om, at otte <strong>en</strong>ergier virker g<strong>en</strong>nem Virgo, og at det er et<br />
syntesetegn, erklærer Rudhyar, at der snarere kræves forklarelse<br />
<strong>en</strong>d forvandling.<br />
De tre dyder, der kræves, er tolerance, barmhjertighed og<br />
næstekærlighed; man vokser ved stadig at blive mere altfavn<strong>en</strong>de.<br />
En af de mest brugbare <strong>fortolkning</strong>er, der er givet, er<br />
d<strong>en</strong>ne komm<strong>en</strong>tar til tolerance, til toleranc<strong>en</strong>s sande natur,<br />
der, som d<strong>en</strong> oftest praktiseres, har et anstrøg af overleg<strong>en</strong>hed<br />
og nedlad<strong>en</strong>hed. Rudhyar siger: »Sand tolerance går langt dybere<br />
<strong>en</strong>d til sådan <strong>en</strong> holdning som 'leve og lade leve', der ofte<br />
ikke er ud<strong>en</strong> <strong>en</strong> antydning af selvglæde og selvc<strong>en</strong>treret ligegyldighed<br />
over for alt andet <strong>en</strong>d <strong>en</strong>s eg<strong>en</strong> sandhed. . . Ordet<br />
betyder etymologisk 'at bære'. At bære hvad? Byrd<strong>en</strong> af nødv<strong>en</strong>dig<br />
forandring og vækst. . . D<strong>en</strong> Virgo-fødtes typiske optagethed<br />
af detaljer i arbejdet, af teknik, af helbred og hygiejne,<br />
af analytisk vivisektion af ham selv og andre er faktisk <strong>en</strong> fo-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
127
kusering på kris<strong>en</strong>s negative værdier.« Hvis kris<strong>en</strong> i Virgo<br />
mødes positivt, så »fornys selve bevidsthed<strong>en</strong>s substans og<br />
med d<strong>en</strong>ne fornyelse kommer, som <strong>en</strong> biklang, nødv<strong>en</strong>digvis<br />
<strong>en</strong> ny fremstilling af formålet.«<br />
For Pisces, modpol<strong>en</strong>, er d<strong>en</strong> givne grundtone mod, og Pisces<br />
temperam<strong>en</strong>t kaldes <strong>en</strong> slagmark, for dets budskab er »frigørelse«,<br />
og frihed må man kæmpe for og gøre sig fortj<strong>en</strong>t til,<br />
d<strong>en</strong> kan ikke skænkes som <strong>en</strong> gave. Højdepunktet lyder: »Alle<br />
konflikter løses, alle overgange opløses i kristusfødsl<strong>en</strong>«, der<br />
er højdepunktet af d<strong>en</strong> skjulte kristusbevidstheds fødsel i Virgo.<br />
Hovedtanker<br />
Højderne og dybderne i dette sjette arbejde antydes klart i tegnets<br />
hovedtanker: På det almindelige hjul lyder budet med disse<br />
ord, som angiver aktivitet<strong>en</strong> i Virgo: »Og ordet lød, lad materi<strong>en</strong><br />
herske.« S<strong>en</strong>ere, på discipl<strong>en</strong>s hjul, lyder selve Jomfru<strong>en</strong>s<br />
stemme, og hun siger: »Jeg er moder<strong>en</strong> og barnet. Jeg er<br />
Gud, jeg er materie.« Tibetaner<strong>en</strong> tilføjer: »Tænk over skønhed<strong>en</strong><br />
i d<strong>en</strong>ne syntese og lære og vid, at I selv har sagt det første<br />
ord som sjæl<strong>en</strong>, der steg ned i tid<strong>en</strong>s og rummets skød i <strong>en</strong><br />
fjern fortid. D<strong>en</strong> tid er nu kommet, hvor I, hvis I selv vil, kan<br />
forkynde jeres id<strong>en</strong>titet med begge de guddommelige aspekter,<br />
materie og ånd, moder<strong>en</strong> og barnet« (Esoterisk Astrologi).<br />
D<strong>en</strong> første synteseskab<strong>en</strong>de hovedtanke er: »Kristus i jer, herlighed<strong>en</strong>s<br />
håb.«<br />
128<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
»Og ordet lød: Lad materi<strong>en</strong> herske.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Jeg er moder<strong>en</strong> og barnet. Jeg er Gud, jeg er materie.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
7. arbejde<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong><br />
af det erymantiske vildsvin<br />
Vægt<strong>en</strong>, Libra, 24. september - 23. oktober<br />
Myt<strong>en</strong><br />
D<strong>en</strong> høje Øverste i Herr<strong>en</strong>s Råd funderede over natur<strong>en</strong> hos<br />
d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, som også er <strong>en</strong> Guds søn. Han tænkte på,<br />
hvad der var nødv<strong>en</strong>digt for at gøre ham stadig mere lig sin<br />
Fader. »Endnu et arbejde må udføres. Han har brug for ligevægt,<br />
sund dømmekraft og forberedelse til <strong>en</strong> større prøve og<br />
til fremtidig tj<strong>en</strong>este for m<strong>en</strong>neskerac<strong>en</strong>. Lad ham gøre sig<br />
rede til dette med omhu.« Og lærer<strong>en</strong>, der på sine tavler nedskrev<br />
formålet med d<strong>en</strong> komm<strong>en</strong>de prøve, trådte frem og talte<br />
til Herkules. »Drag ud, min søn, og fang det ustyrlige vildsvin;<br />
frels et hærget land, m<strong>en</strong> giv dig tid til at spise.« Herkules<br />
drog af sted.<br />
Og Herkules, som er <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn og dog <strong>en</strong> Guds søn,<br />
gik ig<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> syv<strong>en</strong>de port. Kraft<strong>en</strong> fra det syv<strong>en</strong>de tegn<br />
strømmede ig<strong>en</strong>nem ham. Han vidste ikke, at han stod over<br />
for <strong>en</strong> dobbeltprøve, prøv<strong>en</strong> på sjæld<strong>en</strong>t v<strong>en</strong>skab og på uforfærdet<br />
mod. Lærer<strong>en</strong> havde givet ham besked om at søge et<br />
vildsvin, og Apollon gav ham <strong>en</strong> splinterny bue at bruge. M<strong>en</strong><br />
Herkules sagde: »Jeg vil ikke tage d<strong>en</strong> med mig af frygt for at<br />
dræbe. I mit sidste arbejde dræbte jeg og slog ihjel ved det<br />
store havs kyst. D<strong>en</strong>ne gang vil jeg ikke slå ihjel. Jeg lader<br />
bu<strong>en</strong> ligge.«<br />
Derfor klatrede han ubevæbnet, bortset fra hans trofaste<br />
kølle, op ad det stejle bjerg i sin søg<strong>en</strong> efter vildsvinet, og<br />
overalt så han frygt og rædsel. Højere og højere klatrede han<br />
op. Så mødte han <strong>en</strong> v<strong>en</strong>. Han mødte Pholos, der tilhørte <strong>en</strong><br />
gruppe k<strong>en</strong>taurer, k<strong>en</strong>dt af guderne. De standsede og snakkede,<br />
og i et stykke tid glemte Herkules målet for sin søg<strong>en</strong>.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
129
Pholos opmuntrede Herkules og indbød ham til at tage hul på<br />
<strong>en</strong> tønde vin, som ikke var hans, ej heller tilhørte d<strong>en</strong> Pholos.<br />
D<strong>en</strong> store tønde vin tilhørte k<strong>en</strong>taurgrupp<strong>en</strong>, og guderne, som<br />
havde skænket dem tønd<strong>en</strong>, havde beordret, at der aldrig måtte<br />
tages hul på d<strong>en</strong>, hvis ikke alle k<strong>en</strong>taurerne var til stede.<br />
D<strong>en</strong> tilhørte grupp<strong>en</strong>.<br />
M<strong>en</strong> Herkules og Pholos åbnede d<strong>en</strong>, selv om deres brødre<br />
var fravær<strong>en</strong>de, og de råbte på Cherion, <strong>en</strong> and<strong>en</strong> klog k<strong>en</strong>taur,<br />
om at komme og være med til deres gilde. Det gjorde<br />
han, og de tre drak samm<strong>en</strong> og festede og svirede og lavede <strong>en</strong><br />
masse larm. D<strong>en</strong>ne støj hørte de andre k<strong>en</strong>taurer på lang afstand.<br />
Forbitrede kom de, og et hidsigt slagsmål begyndte, og<br />
trods alle kloge beslutninger blev m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som var<br />
<strong>en</strong> Guds søn, ig<strong>en</strong> død<strong>en</strong>s håndlanger og dræbte sine v<strong>en</strong>ner,<br />
de to k<strong>en</strong>taurer, som han tidligere havde drukket samm<strong>en</strong><br />
med. Og m<strong>en</strong>s de andre k<strong>en</strong>taurer sørgede med høje klageråb,<br />
slap Herkules ig<strong>en</strong> bort, ud til de høje bjerge, hvor han g<strong>en</strong>optog<br />
sin søg<strong>en</strong>.<br />
Han fulgte det frygtelige vildsvins spor op til snegræns<strong>en</strong> og<br />
helt op til højderne og d<strong>en</strong> bitre kulde, m<strong>en</strong> alligevel så han<br />
det ikke. Natt<strong>en</strong> var ved at falde på, stjernerne kom frem <strong>en</strong><br />
efter <strong>en</strong>, og stadig var vildsvinet forud for ham. Herkules<br />
tænkte over sin opgave og søgte i sit indre efter <strong>en</strong> snedig<br />
plan. Han satte <strong>en</strong> fælde med stor dygtighed og kløgtigt skjult,<br />
og så v<strong>en</strong>tede han i mørket på, at vildsvinet skulle komme.<br />
Time efter time gik, og han v<strong>en</strong>tede roligt, til morg<strong>en</strong>gryet<br />
nærmede sig. Så kom vildsvinet frem fra sit leje i sin søg<strong>en</strong><br />
efter føde, drevet af sult. I skygg<strong>en</strong> ved sid<strong>en</strong> af fæld<strong>en</strong> v<strong>en</strong>tede<br />
m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>. Vildsvinet gik i fæld<strong>en</strong>, og da tid<strong>en</strong> var<br />
inde befriede han det vilde dyr og gjorde det behændigt til sin<br />
fange. Han brødes med vildsvinet, fik kontrol over det, og<br />
tvang det til at gøre, hvad han ønskede, og til at gå d<strong>en</strong> vej,<br />
han ville.<br />
Ned fra d<strong>en</strong> sneklædte bjergtop kom Herkules jubl<strong>en</strong>de,<br />
m<strong>en</strong>s han drev det frygtelige, m<strong>en</strong> tæmmede vildsvin foran sig<br />
på vej<strong>en</strong>. Han styrede vildsvinet ved at holde det i begge bag-<br />
130<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
<strong>en</strong>, og alle på bjerget lo ved dette syn. Alle, som mødte m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>,<br />
som er <strong>en</strong> Guds søn, syng<strong>en</strong>de og dans<strong>en</strong>de på<br />
vej<strong>en</strong>, lo ligeledes ved at se de to komme til syne. Og alle i<br />
by<strong>en</strong> lo ved det besynderlige syn, det slingr<strong>en</strong>de, trætte vildsvin<br />
og d<strong>en</strong> le<strong>en</strong>de, syng<strong>en</strong>de mand.<br />
Således udførte Herkules sit syv<strong>en</strong>de arbejde og v<strong>en</strong>dte tilbage<br />
til sit livs lærer.<br />
D<strong>en</strong> høje Øverste i Herr<strong>en</strong>s Råd bemærkede: »Lekti<strong>en</strong> om<br />
sand ligevægt er blevet lært. Endnu <strong>en</strong> lektie er tilbage. Ved<br />
d<strong>en</strong> ni<strong>en</strong>de port må han ig<strong>en</strong> møde k<strong>en</strong>taur<strong>en</strong>, lære ham at<br />
k<strong>en</strong>de og at forstå ham rigtigt.«<br />
Og lærer<strong>en</strong> sagde: »Det syv<strong>en</strong>de arbejde er til<strong>en</strong>debragt,<br />
d<strong>en</strong> syv<strong>en</strong>de port passeret. Tænk nøje over, hvad fortid<strong>en</strong> har<br />
lært dig; reflekter over prøverne, min søn. To gange har du<br />
dræbt det, du skulle elske. Lær hvorfor.« Og Herkules blev<br />
ind<strong>en</strong> for by<strong>en</strong>s porte, og dér gjorde han sig rede til det, som<br />
s<strong>en</strong>ere skulle ske, d<strong>en</strong> højeste prøve.<br />
TIBETANEREN<br />
Prolog<br />
»Myt<strong>en</strong> er sjæl<strong>en</strong>s skjulte tanke.« Isis Unveiled.<br />
Libra frembyder mange paradokser og karakteristiske ekstremer<br />
afhængigt af, om man går ig<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong> med<br />
uret, eller om man går d<strong>en</strong> modsatte vej som discipl<strong>en</strong>, der har<br />
v<strong>en</strong>dt sig mod d<strong>en</strong> bevidste udviklingsvej, mod vej<strong>en</strong> hjem.<br />
Det siges at være et af de vanskeligste tegn at forstå. Det er<br />
det første tegn, der hverk<strong>en</strong> har et m<strong>en</strong>neske eller et dyr som<br />
symbol bortset fra, at retfærdighed<strong>en</strong>s tegn holder balanc<strong>en</strong>, -<br />
<strong>en</strong> kvinde med bind for øjn<strong>en</strong>e, måske blindet og ude af stand<br />
til at bruge det ydre objektive syn, således at det indre intuitive<br />
syn kan ane, hvor retfærdighed<strong>en</strong> ligger.<br />
Vi får at vide, at det er et mellemstadium, der kan samm<strong>en</strong>lignes<br />
med d<strong>en</strong> rolige lytt<strong>en</strong> i meditation, <strong>en</strong> tid, hvor fortid<strong>en</strong><br />
tages op til vurdering. Ig<strong>en</strong> er der det mærkelige, at g<strong>en</strong>nemsnitsm<strong>en</strong>nesket<br />
nærmer sig Libra g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> drastiske prøve<br />
i Scorpio, m<strong>en</strong>s det mere udviklede m<strong>en</strong>neske kommer til<br />
Libra-prøv<strong>en</strong> fra Virgo-tegnet med Kristus-bevidsthed<strong>en</strong> spi-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
131
<strong>en</strong>de i hjerte og sind. Tænk, hvilk<strong>en</strong> forskel der vil være på<br />
disse to m<strong>en</strong>neskers erfaringer i Libra. I det <strong>en</strong>e tilfælde vil<br />
vægtskål<strong>en</strong>e svinge vildt op og ned; i det andet vil ligevægt<strong>en</strong><br />
mellem ånd og materie og alle mindre modsætningernes par<br />
blive tilnærmet eller opnået.<br />
På dette punkt begynder vi at se, hvorfor vi i dette rolige<br />
tegn støder på problemerne seksualitet og p<strong>en</strong>ge, begge gode<br />
tj<strong>en</strong>ere og dårlige herrer alt efter d<strong>en</strong> brug, der gøres af dem.<br />
Seksualitet er et sakram<strong>en</strong>te, <strong>en</strong> for<strong>en</strong>ing af mand og kvinde,<br />
med det formål at skabe former til videreførelse af liv under<br />
udvikling. P<strong>en</strong>ge er et middel til udveksling, til at tage del i og<br />
at håndtere på afstand, hvis de da ikke elskes og samles for<br />
deres eg<strong>en</strong> skyld. De er gnier<strong>en</strong>s guld eller det kærlige, giv<strong>en</strong>de<br />
hjertes guld.<br />
Afbalancering mellem modsætningernes par defineres<br />
skarpt (Esoterisk Astrologi, side 230). Ligevægt<strong>en</strong> kan svinge<br />
fra forudindtagethed og fordomme til retfærdighed og sund<br />
dømmekraft, fra indskrænket dumhed til begejstret visdom.<br />
Hvilk<strong>en</strong> usædvanlig og tankevækk<strong>en</strong>de ordkombination det<br />
er. I almindeligt sprogbrug bruger vi d<strong>en</strong> nærmest dumme,<br />
blink<strong>en</strong>de ugle som symbol på visdom, og de, der tror om sig<br />
selv, at de er vise, er alt for ofte opfyldt af højtidelighed og<br />
lidt tunge, m<strong>en</strong> visdom skal være »begejstret«. Det lønner sig<br />
at tænke over dette. Der kan være rænkespil, som de m<strong>en</strong>neskeskabte<br />
loves mange snoede veje indbyder til, eller også <strong>en</strong><br />
retlinet væremåde; Libra-m<strong>en</strong>nesket karakteriseres af materialistiske<br />
eller af åndelige holdninger. Ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> på d<strong>en</strong>ne<br />
vejs rundgang er stjernebillederne harmoniske, gode og med<br />
<strong>en</strong> bestemt h<strong>en</strong>sigt. Det er vores modtagelighed og brug af<br />
dem, der er afgør<strong>en</strong>de for, hvad vi giver til k<strong>en</strong>de. Det svarer<br />
med pinlig nøjagtighed til de indtryk, d<strong>en</strong> tilfældige turist opnår,<br />
samm<strong>en</strong>lignet med det m<strong>en</strong>neske, der kommer og bor et<br />
stykke tid i et land og virkelig lærer dets indbyggere at k<strong>en</strong>de.<br />
Det er for eksempel ganske urealistiske ideer, der bringes med<br />
hjem af m<strong>en</strong>nesker, der har tilbragt et par dage i Paris og så<br />
tror, at de k<strong>en</strong>der Frankrig.<br />
Og i dette storslåede tegn for ligevægt, retfærdighed og for<br />
lov<strong>en</strong> ser vi, at prøv<strong>en</strong> som det <strong>en</strong>este af alle <strong>arbejder</strong>ne <strong>en</strong>der<br />
132<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
med et latterudbrud. Herkules kom syng<strong>en</strong>de og le<strong>en</strong>de ned<br />
fra bjerget med vildsvinet, som om han trillede <strong>en</strong> hjulbør, og<br />
alle tilskuere lo samm<strong>en</strong> med ham. Hvor fornøjeligt! Og dette<br />
til trods for, at Herkules ig<strong>en</strong> havde begået <strong>en</strong> slem fejltagelse.<br />
Lærer<strong>en</strong> havde sagt til ham, at han skulle tage sig »tid til at<br />
spise«, m<strong>en</strong> Herkules tog sig tid til et drukorgie med to gamle<br />
kloge k<strong>en</strong>taurv<strong>en</strong>ner. Og læg mærke til, at de tog hul på et<br />
vinfad, der kun måtte åbnes af og for grupp<strong>en</strong>. Der kunne holdes<br />
<strong>en</strong> hel prædik<strong>en</strong> over dette <strong>en</strong>e punkt og også over det faktum,<br />
at selv om Herkules tog alle mulige forholdsregler for<br />
ikke at dræbe vildsvinet, så <strong>en</strong>dte han dog med at dræbe to<br />
v<strong>en</strong>ner. Således dukker fristels<strong>en</strong> op bag ved os, netop som vi<br />
tror, at vi har ryddet vej<strong>en</strong> foran os for faldgruber. M<strong>en</strong> så gik<br />
d<strong>en</strong> kloge lærer, da han vurderede arbejdet, let h<strong>en</strong> over det<br />
klammeri, som alle havde del i, og sagde bare: »Tænk nøje<br />
over hvad fortid<strong>en</strong> har lært dig« (Libras vurdering). »To gange<br />
har du dræbt det, som du skulle elske. Lær hvorfor.« Det er<br />
det hele, m<strong>en</strong> vi mindes om, at personlighed<strong>en</strong> forbliver ud<strong>en</strong><br />
for ashramm<strong>en</strong> (vore lærere ser kun det lys vi rummer). Der er<br />
ikke nog<strong>en</strong> særlig ros, Herkules bestod bare, m<strong>en</strong> ikke cum<br />
laude (med ros). Det syv<strong>en</strong>de arbejde blev erklæret fuldført,<br />
og d<strong>en</strong> syv<strong>en</strong>de port passeret. Retfærdighed med barmhjertighed.<br />
»Tag du vare, Herre, på misgerninger, Herre, hvo kunne<br />
da bestå?«<br />
Et Libra-m<strong>en</strong>neskes overvejelser<br />
Før Herkules fangede det erymantiske vildsvin, sad han til<br />
bords med Pholos og drak berus<strong>en</strong>de vin. På det tidspunkt var<br />
han <strong>en</strong> selskabelig sjæl, der søgte og fandt nydelse. For Herkules,<br />
som for alle, der påtager sig det arbejde, der skal udføres<br />
i Libra, må nydelsesdunsterne spredes, før han kan påtage<br />
sig d<strong>en</strong> større opgave at beherske sig selv, dvs. at fange vildsvinet.<br />
Det bør bemærkes, at <strong>Herkules'</strong> svælg<strong>en</strong> i vin fører til <strong>en</strong><br />
tragedie, til Pholos' død. Dette, at der pludselig sker <strong>en</strong> katastrofe<br />
midt i Libra-m<strong>en</strong>neskets nydelsessøg<strong>en</strong>de tilværelse er<br />
nødv<strong>en</strong>digt for sjæl<strong>en</strong>s vækst, selv om oplevels<strong>en</strong> kan være<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
133
arsk. Ud<strong>en</strong> sådanne tragedier vil Libras pot<strong>en</strong>tialer forblive<br />
sov<strong>en</strong>de. Libra-m<strong>en</strong>nesket begiver sig ud på sin rejse ved vintertide,<br />
i <strong>en</strong> råkold tid, hvor personlighedslivet har mistet sin<br />
tiltrækning.<br />
Herkules bruger ikke brutal kraft, da han tager vildsvinet til<br />
fange. Han opstiller <strong>en</strong> fælde, v<strong>en</strong>ter og lader dyret selv gå i<br />
fæld<strong>en</strong>. Da dyret tumler rundt i snedriverne, griber Herkules<br />
chanc<strong>en</strong>. Det er typisk for Libra-m<strong>en</strong>nesket at undgå direkte<br />
konfrontation og ikke at ofre flere kræfter <strong>en</strong>d nødv<strong>en</strong>digt.<br />
Han siges at nå sine mål v<strong>en</strong>ligt, ikke med tvang.<br />
Det fortælles, at Herkules griber fat i vildsvinets bagb<strong>en</strong> og<br />
tvinger dyret til at gå ned ad bjerget på forb<strong>en</strong><strong>en</strong>e, og at dette<br />
syn vækker meg<strong>en</strong> latter hos alle, der overværer det. I d<strong>en</strong>ne<br />
hændelse ser vi Libra-m<strong>en</strong>neskets evne til at finde usædvanlige<br />
løsninger, og til at opfatte værdi<strong>en</strong> i det fornuftstridige.<br />
Forhold af vidtrækk<strong>en</strong>de betydning afgøres i m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s<br />
historie ved at gå til dagligdags problemer på usædvanlig<br />
måde. For eksempel antændte <strong>en</strong> tatarhøvding <strong>en</strong> kæmpebrand<br />
bag sine egne tropper for på d<strong>en</strong> måde at tvinge dem til at<br />
presse fremad med så desperat kraft, at ing<strong>en</strong> fj<strong>en</strong>de kunne<br />
modstå dem. Ligeledes, da Hannibal s<strong>en</strong>dte sine elefanter mod<br />
Scipio, beordrede d<strong>en</strong>ne sine soldater til at blæse trompet i<br />
ørerne på dyr<strong>en</strong>e. Elefanterne blev forvirrede og bange, flygtede<br />
i vild uord<strong>en</strong> og dræbte mange af Hannibals mænd.<br />
Det at kunne opfatte ting, som almindeligvis ikke passer<br />
ind i omgivelserne, er et af de fineste våb<strong>en</strong> m<strong>en</strong>nesket har<br />
fået i sin bestandige kamp mod blændværk. Det er kild<strong>en</strong> til<br />
d<strong>en</strong> latter, der afslører komediespil og nedbryder forældede<br />
institutioner.<br />
Dette er det <strong>en</strong>este arbejde, der <strong>en</strong>der med et latterudbrud.<br />
Herkules udfører ikke bare det hverv, han har fået tildelt, han<br />
gør det frygtelige vildsvin til offer for latterliggørelse. Mange<br />
af livets frygtelige oplevelser kunne forvandles af <strong>en</strong> velgør<strong>en</strong>de<br />
humoristisk sans, bare ved at give dem et lidt ændret<br />
perspektiv. Meget af det, som folk betragter med dyb og<br />
str<strong>en</strong>g alvor har så afgjort latterlige overtoner.<br />
D<strong>en</strong> mal<strong>en</strong>de beskrivelse af Herkules, der kører vildsvinet<br />
ved hjælp af bagb<strong>en</strong><strong>en</strong>e er <strong>en</strong> symbolsk fremstilling af sjæl<strong>en</strong>,<br />
134<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
der styrer d<strong>en</strong> uregerlige krop. Dette forhold, hvor hvert<br />
aspekt får d<strong>en</strong> rette betydning, er karakteristisk for det mere<br />
højt organiserede Libra-m<strong>en</strong>neske. Således overholdes princippet<br />
om balance.<br />
Libra-m<strong>en</strong>nesket vejer og afbalancerer alle ting. D<strong>en</strong>ne<br />
holdning får ham ofte til at virke tøv<strong>en</strong>de og ubeslutsom. Da<br />
han ved, at der er et u<strong>en</strong>deligt antal nuancer mellem sort og<br />
hvidt, er han sjæld<strong>en</strong>t tilbøjelig til at gå til yderligheder. Han<br />
ved, at de, der anses for samfundets støtter, meget vel kan<br />
være farisæere og de fordringsløse og ydmyge jord<strong>en</strong>s salt.<br />
Han ved, at de, som mest højlydt hævder eg<strong>en</strong> fortræffelighed,<br />
kan være de mindst fortj<strong>en</strong>stfulde, at de verdsligt kloge kan<br />
opføre sig som tåber, og tåberne kan falde over skatte. Han<br />
ved, at der kan blive v<strong>en</strong>dt op og ned på verd<strong>en</strong>s domme af <strong>en</strong><br />
højere ret, og at sandhed<strong>en</strong> kan gå rundt på jord<strong>en</strong> i mange<br />
usandsynlige forklædninger.<br />
Søg<strong>en</strong> efter sandhed bliver da forvandlet til udvikling af<br />
skelneevn<strong>en</strong>. På <strong>en</strong> måde eksisterer sandhed<strong>en</strong> ikke for m<strong>en</strong>nesker,<br />
for alle sandheder er kun brøkdele af større helheder.<br />
En søg<strong>en</strong> efter disse mere omfatt<strong>en</strong>de begreber er af større betydning<br />
<strong>en</strong>d det at holde fast ved et isoleret brudstykke af <strong>en</strong><br />
lille, adskilt del.<br />
Som <strong>en</strong> travl edderkop spinder Libra-m<strong>en</strong>nesket bestandigt<br />
tråde af forbindelser og skaber herved et følsomt netværk af<br />
betydninger. Resultatet af <strong>en</strong> sådan aktivitet er syntese. Han<br />
står mellem det konkrete og det abstrakte og forsøger at bringe<br />
de to i relation. Der er altid <strong>en</strong> uover<strong>en</strong>sstemmelse, altid <strong>en</strong><br />
kløft mellem det mål, der er set i vision<strong>en</strong>, og det, der er opnået.<br />
Og dog gløder spindet lys<strong>en</strong>de klart og tegner et mønster af<br />
kompleks skønhed.<br />
Halvvejs mellem himmel og jord v<strong>en</strong>ter Libra-m<strong>en</strong>nesket.<br />
Når han ser opad, ser han vision<strong>en</strong>, det gyldne morg<strong>en</strong>gry, der<br />
spreder sit guld over <strong>en</strong> sneklædt bjergtop. Ser han nedad, ser<br />
han de mudderpøle og det dynd, som m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es børn vandrer<br />
ig<strong>en</strong>nem. På d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e side erk<strong>en</strong>der han høje idealer, på<br />
d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> ser han dem tilbagevist. På dette midtvejssted skal<br />
han stå og arbejde. Hvis han hæver sig op mod idealverd<strong>en</strong><strong>en</strong>,<br />
mister han kontakt<strong>en</strong> med de jævne ting, og hvis han synker<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
135
ned på d<strong>en</strong> materialistiske aktivitets plan, mister han de dyrebare<br />
opfattelser, som er hans væs<strong>en</strong>s hovedkilde. Han må holde<br />
sig i balance midt imellem disse to verd<strong>en</strong>er, således at han<br />
kan vinde forståelse, <strong>en</strong> forståelse, der omfatter det højeste og<br />
det laveste, det gode og det dårlige, det ophøjede og det ubetydelige.<br />
Dette er barmhjertighed.<br />
D<strong>en</strong> opnåede vid<strong>en</strong> medfører desillusionering. Når han ser<br />
ind i m<strong>en</strong>neskehjerterne, ser han de mørke skygger og et<br />
bundfald af mærkelige lid<strong>en</strong>skaber. Han opdager de gem<strong>en</strong>e<br />
metoder, indflydelsesrige personer bruger til at skabe deres<br />
succes, de mørke pletter i tilværels<strong>en</strong> hos agtværdige m<strong>en</strong>nesker<br />
og de sindrige måder, hvorpå de undslipper samvittighed<strong>en</strong>s<br />
stemme. Han iagttager ideer i knop, der bliver frostskadet<br />
ved d<strong>en</strong> første fristelse. Han betragter m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>s<br />
lange march fremad med de sporadiske sejre og de mangfoldige<br />
fejlslag.<br />
Hvad er resultatet af sådanne overvejelser? Først og fremmest,<br />
at det blændværk, der så ofte lænker et m<strong>en</strong>neske til jord<strong>en</strong>,<br />
svækkes væs<strong>en</strong>tligt. Han bliver klar over, at m<strong>en</strong>nesket<br />
lever i <strong>en</strong> hvirvl<strong>en</strong>de tåge af illusion, hvor han klynger sig til<br />
livet som et mål i sig selv, ofte på flugt fra sandhed<strong>en</strong> som fra<br />
<strong>en</strong> katastrofe. D<strong>en</strong>ne beskrivelse af ufuldkomm<strong>en</strong>hed betyder<br />
ikke, at m<strong>en</strong>neskelig godhed overses. Ud<strong>en</strong> <strong>en</strong> tilstrækkelig<br />
mængde af d<strong>en</strong> kunne verd<strong>en</strong> ikke fortsætte.<br />
Libra-m<strong>en</strong>nesket er slet ikke sikker på, at han bryder sig<br />
om at tage del i d<strong>en</strong> aggressive kamp for det daglige brød, og<br />
krigerisk at bane sig vej fremad i verd<strong>en</strong> til <strong>en</strong> position med<br />
magt og prestige. Hvis det kun drejede sig om ham al<strong>en</strong>e, ville<br />
han sandsynligvis trække sig tilbage til et bibliotek og tilbringe<br />
sine dage dér. M<strong>en</strong> andre m<strong>en</strong>nesker eksisterer også, og de<br />
har visse krav på ham. Tj<strong>en</strong>estemotivet slår således rod i hans<br />
liv, <strong>en</strong> sans for at tj<strong>en</strong>e, baseret på <strong>en</strong> realistisk vurdering af<br />
d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige natur. Det er faktisk meget vanskeligt at tj<strong>en</strong>e<br />
d<strong>en</strong>ne utrolige art, der kaldes m<strong>en</strong>neske. Fortæl et m<strong>en</strong>neske<br />
om <strong>en</strong> sandhed, der, hvis han ville godtage d<strong>en</strong>, ville ændre<br />
hans stereotype livsmåde, så vil han højst sandsynligt fordømme<br />
dig som yderliggå<strong>en</strong>de; diskuter med ham, så vil han<br />
136<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
stadig hævde sine instinkters overleg<strong>en</strong>hed; hvis du på d<strong>en</strong><br />
and<strong>en</strong> side udviser ligegyldighed over for hans tilstand, så vil<br />
han anklage dig for at være ufølsom over for hans lidelser.<br />
Enhver, der ønsker at tj<strong>en</strong>e m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>, må være forberedt<br />
på at blive misforstået, fejltolket samt på d<strong>en</strong> g<strong>en</strong>stridighed,<br />
der holder fast ved det modsatte af det, der blev sagt.<br />
Libra-m<strong>en</strong>nesket er ikke tilbøjeligt til at blive hverk<strong>en</strong> fanatiker<br />
eller tyran. Da han hellere vil prøve at overtale <strong>en</strong>d at<br />
tvinge, forstår han det åndelige kompromis' kunst. Dette medfører<br />
beredvillighed til at give efter på alle ikke-væs<strong>en</strong>tlige<br />
punkter og forståelse af, at himl<strong>en</strong> snarere nås ved <strong>en</strong> række<br />
separate skridt <strong>en</strong>d ved et <strong>en</strong>kelt frels<strong>en</strong>de spring. At tj<strong>en</strong>e andre<br />
kræver <strong>en</strong> retfærdig vurdering af deres evner. At v<strong>en</strong>te noget<br />
af dem, som de er ude af stand til at yde, er både uklogt og<br />
frustrer<strong>en</strong>de. D<strong>en</strong> hjælp, der gives <strong>en</strong> person, må finde sit udtryk<br />
ind<strong>en</strong> for rammerne af hans begrænsninger. Hvis det ikke<br />
gøres sådan, kan hjælp<strong>en</strong> vise sig at blive <strong>en</strong> klods om b<strong>en</strong>et.<br />
Der må skelnes omhyggeligt mellem for meg<strong>en</strong> og for lidt<br />
hjælp. Hvis der gives for meget, vil individet ikke blive tilskyndet<br />
til at bruge sine egne ressourcer, m<strong>en</strong>s for lidt kan bevirke,<br />
at han synker ned i et hav af fortvivlelse. Med andre<br />
ord, d<strong>en</strong> hjælp, der ydes, skal omhyggeligt tilpasses d<strong>en</strong> pågæld<strong>en</strong>des<br />
behov. I mange tilfælde vil hjælp kun blive <strong>en</strong> byrde.<br />
Derfor er det ofte bedre at tillade <strong>en</strong> person at danne sig<br />
sin åndelige vished ud fra sine egne bitre konflikter.<br />
D<strong>en</strong> konstante vej<strong>en</strong> og mål<strong>en</strong>, der er så karakteristisk for<br />
Libra, har ét mål: oprettels<strong>en</strong> af ligevægt. Verd<strong>en</strong> holdes oppe<br />
af ligevægt, og det forstår Libra-m<strong>en</strong>nesket. Faktisk kan man<br />
betragte karmas love som et ligevægtsfremkald<strong>en</strong>de virke, der<br />
forhindrer <strong>en</strong> ubalanceret tilstand i at fortætte. De katastrofer,<br />
der sker for et m<strong>en</strong>neske, har ikke til formål at straffe, m<strong>en</strong> at<br />
g<strong>en</strong>oprette ligevægt<strong>en</strong> i hans væs<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>, der selv opretter ligevægt<br />
i sit liv, bliver ikke nødt til at få d<strong>en</strong> påtvunget af barske<br />
hårdtslå<strong>en</strong>de omstændigheder. Libras vægtskåle vipper let<br />
på begge sider, m<strong>en</strong> midtpunktet, som balanc<strong>en</strong> hviler på, forbliver<br />
uændret. Dette er ligevægtspunktet, det sikre tilflugts-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
137
sted, som jordiske omvæltningers og katastrofers veksl<strong>en</strong>de<br />
skygger aldrig kan true.<br />
Det skal bemærkes, at ligevægt, som det opfattes her, mere<br />
er <strong>en</strong> dynamisk tilstand <strong>en</strong>d <strong>en</strong> statisk. Et balanceret system af<br />
<strong>en</strong>ergier ville være <strong>en</strong> mere pass<strong>en</strong>de definition. Sagt på <strong>en</strong><br />
and<strong>en</strong> måde kunne det kaldes et ordnet arrangem<strong>en</strong>t af <strong>en</strong>ergier,<br />
der ledes og kontrolleres af <strong>en</strong> overordnet vilje til det gode.<br />
Det fuldt udviklede m<strong>en</strong>neske, eller d<strong>en</strong> indviede, kunne måske<br />
også beskrives i sådanne v<strong>en</strong>dinger.<br />
Midt i dissonans<strong>en</strong> nærer Libra-m<strong>en</strong>nesket drømm<strong>en</strong> om<br />
harmoni. I det fjerne land husker han sin faders hus. Til minde<br />
om dette prøver han på at være et fred<strong>en</strong>s punkt i et hav af<br />
samm<strong>en</strong>stød<strong>en</strong>de kræfter. Det er målet, m<strong>en</strong> ikke altid det, han<br />
opnår. M<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne længsel efter harmoni styrker hans ønske<br />
om at være <strong>en</strong> fredsskaber. Han kan sædvanligvis forstå begge<br />
sider af <strong>en</strong> sag, og d<strong>en</strong>ne evne tj<strong>en</strong>er ham godt som formidler<br />
og forligsmand.<br />
De <strong>en</strong>ergier, han anv<strong>en</strong>der, er overtalelse, høflighed og<br />
samarbejde. Hvis disse ikke slår til, afskyer han barskere metoder.<br />
Han har <strong>en</strong> naturlig tilbøjelighed til gruppearbejde og<br />
tiltrækkes af alle handlingsprogrammer, der fremmer broderskab<br />
og <strong>en</strong>hed.<br />
Der er et stærkt feminint elem<strong>en</strong>t i Libra-m<strong>en</strong>nesket, og det<br />
er naturligt, da V<strong>en</strong>us hersker i tegnet. Det hårde driv<strong>en</strong>de<br />
pres i det moderne liv er alt for aggressivt maskulint. D<strong>en</strong> blødere<br />
ynde og kunstneriske skønhed i d<strong>en</strong> feminine kompon<strong>en</strong>t<br />
skulle virke som <strong>en</strong> komplem<strong>en</strong>tær indflydelse. Dette forstår<br />
Libra-m<strong>en</strong>nesket instinktivt. Han ved, at maskulin selvhævdelse<br />
skal mildnes af det forfinede væs<strong>en</strong>stræk fra feminin<br />
sødme, at eftergiv<strong>en</strong>de vand holder længere <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> upåvirkelige<br />
st<strong>en</strong> og det ubøjelige stål.<br />
Når Libra-m<strong>en</strong>nesket har assimileret de blide harmonier fra<br />
V<strong>en</strong>us, begynder han at reagere på <strong>en</strong>dnu <strong>en</strong> vibration, d<strong>en</strong> fra<br />
Uranus. Det udsagn i Bibel<strong>en</strong>, der beskriver d<strong>en</strong>ne impuls, udtrykkes<br />
med ord<strong>en</strong>e: »Se, jeg gør alting nyt.« De gamle former<br />
opfattes som lænker og snær<strong>en</strong>de bånd. De skal kastes bort.<br />
Guds kost skal bortfeje tidsaldr<strong>en</strong>es efterladte ruiner, således<br />
at broderskabets og <strong>en</strong>hed<strong>en</strong>s høje idealer kan indføjes i selve<br />
138<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
strukturerne af vore institutioner, og at m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es liv kan<br />
afspejle det guddommelige billede, der uudsletteligt er præget<br />
ind i deres inderste væs<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne revolutionære forandring<br />
skal ikke g<strong>en</strong>nemføres ved <strong>en</strong> nyordning af ydre former,<br />
strukturer eller institutioner, d<strong>en</strong> skal opstå i m<strong>en</strong>neskets sind,<br />
dybt i hjertets stilhed, når m<strong>en</strong>nesket v<strong>en</strong>der sig h<strong>en</strong> imod det<br />
lys, der skinner på ham fra d<strong>en</strong> relikt af udødelighed, der bor i<br />
ham. Libra-m<strong>en</strong>nesket tager fat på at omskabe sig selv, fordi<br />
han ved, at dette er hans første skridt h<strong>en</strong> imod omskabels<strong>en</strong><br />
af verd<strong>en</strong>.<br />
Herskerne i Libra og det modsatte tegn<br />
Libras modsatte tegn, som der skal skabes <strong>en</strong>hed med, er Aries,<br />
hvis eksoteriske hersker er Mars, m<strong>en</strong>s Libras hersker er<br />
V<strong>en</strong>us. Eksoterisk skal der derfor være <strong>en</strong>hed mellem vilj<strong>en</strong><br />
og det højere sind, <strong>en</strong> <strong>en</strong>hed, der udtrykker sig g<strong>en</strong>nem begær<br />
eller kærlighed alt efter evolutionsstadiet. Libras esoteriske<br />
hersker er Uranus, og Saturn er i dette tegn hersker over det<br />
»vældigt store skab<strong>en</strong>de hierarki« der udgør <strong>en</strong> del af guddommelighed<strong>en</strong>s<br />
tredje aspekt. Det er af d<strong>en</strong>ne grund, at Libra<br />
er så tæt forbundet med og forklarer guddomm<strong>en</strong>s tredje<br />
aspekt. Derfor er det et styr<strong>en</strong>de tegn og <strong>en</strong> meget afgør<strong>en</strong>de<br />
faktor, når det drejer sig om lov, seksualitet og p<strong>en</strong>ge. Tibetaner<strong>en</strong><br />
udtaler: »Hvis de studer<strong>en</strong>de omhyggeligt vil sætte sig<br />
ind i disse tre: lov<strong>en</strong>, første aspekt; forholdet mellem modsætningernes<br />
par (seksualitet), andet aspekt; og konkretiseret<br />
<strong>en</strong>ergi, kaldt p<strong>en</strong>ge, tredje aspekt, således som de kommer til<br />
udtryk i dag, og som de kan komme til udtryk i fremtid<strong>en</strong>, da<br />
vil de få et billede af det, som m<strong>en</strong>nesket fysisk har opnået, og<br />
af fremtid<strong>en</strong>s åndelige udtryksmuligheder. Det vil være instruktivt<br />
og højst værdifuldt. Hele process<strong>en</strong> forklares g<strong>en</strong>nem<br />
aktivitet<strong>en</strong> hos Libras tre herskere: V<strong>en</strong>us, Uranus og Saturn.<br />
(Esoterisk Astrologi).<br />
En ej<strong>en</strong>dommelig skønhed viser sig, når man ser på grundprincippet<br />
i Aries og Libra, som det skildres af Dane Rudhyar<br />
i Gifts of the Spirit. Princippet i Libra er »lethed«, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong><br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
139
ligger langt fra d<strong>en</strong> luksuriøse bekvemmeligheds lethed. Forfatter<strong>en</strong><br />
definerer d<strong>en</strong> som »et udtryk for fuldstændigt accepteret<br />
forbundethed, det være sig med <strong>en</strong> ting, <strong>en</strong> situation eller<br />
<strong>en</strong> person. . . M<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e kan kun blive fri af natur<strong>en</strong> ved at<br />
opfylde natur<strong>en</strong>, ved at opfylde d<strong>en</strong> med lethed, med elegance.«<br />
»Med elegance m<strong>en</strong>er vi d<strong>en</strong> eg<strong>en</strong>skab, som <strong>en</strong> matematiker<br />
tænker på, når han taler om 'd<strong>en</strong> elegante løsning på et matematisk<br />
problem', <strong>en</strong> løsning, der opnås med yderste lethed,<br />
med ganske <strong>en</strong>kle midler, med et minimum af mellemstadier,<br />
med naturlig logik. En amerikansk kæmpefyr er ligeledes d<strong>en</strong><br />
elegante løsning på det problem, frøet indeholder, <strong>en</strong> fuld<strong>en</strong>dt<br />
let og logisk udvikling af de pot<strong>en</strong>tialer, der er ibo<strong>en</strong>de dette<br />
frø.«<br />
»Naturlig vækst af ibo<strong>en</strong>de pot<strong>en</strong>tialer, lethed og logik i<br />
udvikling, elegance i udfoldelse, disse tre er juveler i livskunst<strong>en</strong>,<br />
de er mesterskabets prøver.«<br />
Lad dit sind hvile ved at kontemplere disse smukke ord.<br />
Det er vanskeligt at forestille sig <strong>en</strong> mere forfrisk<strong>en</strong>de opfattelse<br />
af vækst, <strong>en</strong> vækst som udfolder sig indefra, som <strong>en</strong><br />
blomst åbner sig, i stedet for at gøre det med stress og utålmodig<br />
anspændthed. Her kan vi lægge mærke til, at Libra repræs<strong>en</strong>terer<br />
planteriget, seksualitet og naturlig affinitet. I dette<br />
rige siges tre stråler at vibrere i samklang. Dette resulterer i<br />
tj<strong>en</strong>este, skønhed, farve og duft. Rudhyars ord er ikke mystisk<br />
poesi. De har rødder i biologiske k<strong>en</strong>dsgerninger, hvor også<br />
d<strong>en</strong> skab<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi, Gud imman<strong>en</strong>t, har sit virke.<br />
V<strong>en</strong>der vi os mod Aries, finder vi at grundprincippet er<br />
»tilpasningsevne«, <strong>en</strong> metode, hvorved Libras »lethed« kan<br />
opnås. Alle k<strong>en</strong>der vi mænd og kvinder, i histori<strong>en</strong> og omkring<br />
os i dag, der bevæger sig med naturlig ligevægt og styrke<br />
midt i tragiske hændelser. Hvor er det dog et ærefrygtindgyd<strong>en</strong>de,<br />
inspirer<strong>en</strong>de syn. Vi finder også tilpasningsevne i<br />
dyrerigets camouflage, i fugl<strong>en</strong>es og dyr<strong>en</strong>es farver, der hjælper<br />
til at beskytte deres liv. Under farlige omstændigheder har<br />
m<strong>en</strong>nesket det samme behov for camouflage, i dette tilfælde<br />
for øget tilpasningsevne. Dette rejser øjeblikkelig spørgsmålet<br />
om farerne ved kompromis, ved at opgive princippet for sik-<br />
140<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
kerhed<strong>en</strong>s skyld. M<strong>en</strong> ligesom Tibetaner<strong>en</strong> har fortalt os, at<br />
»det åndelige kompromis« kan være <strong>en</strong> erk<strong>en</strong>delse af tid og<br />
evolution ud<strong>en</strong> noget forræderi mod målet, så læser vi følg<strong>en</strong>de<br />
hos Rudhyar:<br />
»D<strong>en</strong>ne type social tilpasningsevne må ikke være sådan,<br />
at d<strong>en</strong> afleder eller slører d<strong>en</strong> frigivne kraft. D<strong>en</strong> må ikke<br />
ændre kvalitet<strong>en</strong> af de projicerede billeder, eller tilsløre<br />
d<strong>en</strong> vision, de overfører. . . Det er <strong>en</strong> vanskelig opgave<br />
at udvise skelneevne; at have tilpasningsevne og<br />
dog bevare r<strong>en</strong>hed<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> fulde integritet i sin vision<br />
og i sit ideal, at acceptere omveje ud<strong>en</strong> dog at miste målets<br />
retning; at være forståelig og acceptabel for dem, der<br />
har behov for <strong>en</strong> åndelig opvågn<strong>en</strong>, dog ud<strong>en</strong> at forvanske<br />
eller mindske budskabets karakter; at bruge de værdier,<br />
der blev skabt i fortid<strong>en</strong>, dog ud<strong>en</strong> at drive spekulation<br />
med fremtid<strong>en</strong> ud fra <strong>en</strong> usikker nutid; at være v<strong>en</strong>lig<br />
mod m<strong>en</strong>nesker, og dog kompromisløst sand mod ånd<strong>en</strong>.<br />
Det er de problemer, Aries-m<strong>en</strong>nesket bestandigt<br />
møder i d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e eller d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> form.<br />
Det m<strong>en</strong>neske, som har viet sit liv til og er sand mod<br />
ånd<strong>en</strong>, handler som ånd<strong>en</strong> udtrykt i m<strong>en</strong>neskelige behov«<br />
(Lethed og tilpasningsevne: Libra ét med sit modsatte<br />
tegn, Aries).<br />
Stjernebillederne og stjernerne<br />
Der er tre stjernebilleder i Libra, alle af særlig interesse. Først<br />
er der Sydkorset, som aldrig har været set i occid<strong>en</strong>t<strong>en</strong>, sid<strong>en</strong><br />
korsfæstels<strong>en</strong> fandt sted, hvor det sås i Jerusalem. Nu er korset<br />
vig<strong>en</strong>de. Lad os forsøge at gribe d<strong>en</strong> dramatiske fremstilling,<br />
der ligger i dette store symbol. Fire klare stjerner danner<br />
korset, fire, tallet for m<strong>en</strong>neskets materieaspekt, firhed<strong>en</strong>.<br />
Sydkorset, firhed<strong>en</strong>, aftager. D<strong>en</strong> samme symbolik ses i Gemini<br />
med Castor og Pollux. Castor, der symboliserer udødelighed,<br />
bliver stadig klarere, m<strong>en</strong>s Pollux, dødelighed<strong>en</strong>, bliver<br />
svagere. Korset aftager, og dette løfte ligger i Libra, kaldt d<strong>en</strong><br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
141
åbne dør til Shamballa, det tegn, hvor vi finder »d<strong>en</strong> smalle,<br />
knivskarpe vej«, der fører m<strong>en</strong>nesket ind i sjæl<strong>en</strong>s rige.<br />
Det andet stjernebillede er Lupus, Ulv<strong>en</strong>. Ned g<strong>en</strong>nem tiderne<br />
har ulvehovedet været symbol på d<strong>en</strong> indviede. M<strong>en</strong> det<br />
er <strong>en</strong> dø<strong>en</strong>de ulv, og d<strong>en</strong> ulv<strong>en</strong>atur, der indtil nu har opslugt<br />
sjælsnatur<strong>en</strong>, symboliseres som dø<strong>en</strong>de, for når m<strong>en</strong>nesket opnår<br />
ligevægt, dør ulv<strong>en</strong>s magt og virke.<br />
Det tredje er Corona, kron<strong>en</strong>, der holdes op foran m<strong>en</strong>nesket,<br />
der <strong>arbejder</strong> i Libra. Symbolet beror på histori<strong>en</strong> om Ariadne,<br />
moderaspektet, der fik skænket <strong>en</strong> krone med syv stjerner<br />
af Bacchus, symbolet på guddomm<strong>en</strong>s andet aspekt, der<br />
forherliger materi<strong>en</strong> ved at gøre d<strong>en</strong> til udtryk for det guddommelige<br />
sind (fra A.A.B.).<br />
Forståels<strong>en</strong> og <strong>fortolkning</strong><strong>en</strong> af stjernebillederne er, som alt<br />
andet i Libra, vanskelig, m<strong>en</strong> <strong>en</strong> udfordring for tank<strong>en</strong>. Hvis<br />
de givne data synes ringe og uklare, er det måske ig<strong>en</strong> typisk<br />
for Libra-m<strong>en</strong>neskets mellemstade, som <strong>en</strong> af visdomm<strong>en</strong>s<br />
mestre har kaldt »ing<strong>en</strong>mandslandets herre«. Vi kan grunde<br />
over det og huske, hvordan ulv<strong>en</strong> viser sig som det dyr, der<br />
diede Romulus og Remus, og som var det blodtørstige dyr,<br />
Frans af Assisi tæmmede ved at elske det og føle <strong>en</strong>hed med<br />
det.<br />
Nogle højdepunkter fra A.A.B.'s foredrag<br />
I Libra har vi m<strong>en</strong>nesket, som ikke taler, symbolsk for d<strong>en</strong><br />
tavse mellemperiode i Jesu liv. Fra han var 12, til han blev 30<br />
år, hører vi intet om ham. Det var tavshed<strong>en</strong>s år, hvad <strong>en</strong>t<strong>en</strong><br />
de blev tilbragt blandt Essæerne i Egypt<strong>en</strong> eller i tømrerværkstedet,<br />
hvor d<strong>en</strong>ne store Guds søn bragte ånd og materie i ligevægt<br />
og forberedte sig til sit kald som <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, der<br />
vitterligt også var <strong>en</strong> Guds søn. D<strong>en</strong> store åb<strong>en</strong>baring er ikke,<br />
at vi er ånd, m<strong>en</strong> at alt er Gud i manifestation, at alt er forskellige<br />
former for <strong>en</strong>ergi. Kristus var det fuldkomne udtryk for<br />
guddommelighed i form. Han balancerede til fuldkomm<strong>en</strong>hed<br />
ånd og materie. Det er det arbejde, vi alle må gøre.<br />
142<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
De to gode k<strong>en</strong>taurer, som Herkules dræbte, k<strong>en</strong>des som<br />
Cherion (god tanke) og Pholos (legemlig styrke). D<strong>en</strong>ne prøve<br />
skulle tilk<strong>en</strong>degive beherskelse af d<strong>en</strong> emotionelle, astrale, begærnatur,<br />
i hvilk<strong>en</strong> form d<strong>en</strong> <strong>en</strong>d måtte vise sig, og d<strong>en</strong> bliver<br />
alt mere magtfuld, jo mere udviklet m<strong>en</strong>nesket er. Man kan<br />
ikke beherske eller styre begærnatur<strong>en</strong> med fysisk styrke eller<br />
med tank<strong>en</strong> al<strong>en</strong>e. Det kan man klare et stykke tid, m<strong>en</strong> så<br />
bølger d<strong>en</strong> op ig<strong>en</strong>. Det <strong>en</strong>este svar på dette er at føre begærets<br />
vildsvin op i de høje bjerge. Det er på bjergtopp<strong>en</strong>, at alle<br />
de store åb<strong>en</strong>baringer finder sted, hvor dal<strong>en</strong>s tåger spredes og<br />
indre oplysning følger. . .<br />
Libra er et lufttegn og befinder sig på det kardinale kors,<br />
som vil styre det næste solsystem og indvielsesvej<strong>en</strong>, som betrædes<br />
af rac<strong>en</strong>s ypperste (Esoterisk Astrologi, side 254). Atter<br />
trækker mysteriet sit slør h<strong>en</strong> over, således at tegnet er<br />
vanskeligt at forstå. M<strong>en</strong> tegnets grundprincipper er klare og<br />
ligetil: de taler direkte til hjertet ud<strong>en</strong> at tilsløre. Til g<strong>en</strong>nemsnitsm<strong>en</strong>nesket,<br />
der ikke har <strong>en</strong> udviklet åndelig bevidsthed,<br />
gives ordet ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> ned g<strong>en</strong>nem tidsaldr<strong>en</strong>e: »Og ordet<br />
lyder: lad der træffes et valg«. Til sidst kommer svaret tilbage<br />
som et resultat af evolutionsprocess<strong>en</strong> og fra sjæl<strong>en</strong>:<br />
»Jeg vælger d<strong>en</strong> vej, der går mellem de to store kraftlinjer.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
Og ordet lød: »Lad der træffes et valg.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Jeg vælger d<strong>en</strong> vej, der går mellem de to store kraftlinjer.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
143
144<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
8. arbejde<br />
Tilintetgørels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> lernæiske hydra<br />
Skorpion<strong>en</strong>, Scorpio, 24. oktober - 22. november<br />
Myt<strong>en</strong>*<br />
D<strong>en</strong> høje Øverste, indhyllet i strål<strong>en</strong>de ro, sagde kun et <strong>en</strong>este<br />
ord. Lærer<strong>en</strong> hørte d<strong>en</strong> gyldne kommando og hidkaldte Herkules,<br />
d<strong>en</strong> Guds søn, som også var <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn.<br />
»Lyset skinner nu på d<strong>en</strong> ott<strong>en</strong>de port«, sagde lærer<strong>en</strong>. »I<br />
det gamle Argos indtraf der tørke. Amymone tryglede Neptun<br />
om hjælp. Han bød h<strong>en</strong>de slå på <strong>en</strong> klippe, og da hun gjorde<br />
det, sprang tre krystalklare kilder frem. M<strong>en</strong> snart gjorde <strong>en</strong><br />
hydra stedet til sin bolig.«<br />
»Ved sid<strong>en</strong> af flod<strong>en</strong> Amymone ligger Lernas rådne sump.<br />
I d<strong>en</strong>ne ildelugt<strong>en</strong>de mose ligger d<strong>en</strong> afskyelige hydra, <strong>en</strong><br />
sand plage for hele egn<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne skabning har ni hoveder og<br />
ét af dem er udødeligt. Gør dig rede til at kæmpe mod dette afskyelige<br />
bæst. Tro ikke, at almindelige midler vil hjælpe dig.<br />
Hug ét hovede af, og to nye vokser øjeblikkeligt ud«. Forv<strong>en</strong>tningsfuldt<br />
tøvede Herkules.<br />
»Ét råd er alt, hvad jeg må give dig«, sagde lærer<strong>en</strong>. »Vi<br />
ophøjes ved at knæle; vi sejrer ved at overgive os; vi vinder<br />
ved at give op. Drag af sted, du m<strong>en</strong>neskesøn og Guds søn, og<br />
vind din sejr.« Da gik Herkules g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> ott<strong>en</strong>de port.<br />
Lernas stillestå<strong>en</strong>de sump var <strong>en</strong> skamplet, som fyldte alle<br />
med rædsel, der kom ind i området. Stank<strong>en</strong> forur<strong>en</strong>ede luft<strong>en</strong><br />
i miles omkreds. Da Herkules nærmede sig, måtte han stoppe<br />
* Her fra Skorpion<strong>en</strong>s tegn er myteberetningerne skrevet af Dr. Francis<br />
Merchant, eftersom der ikke fandtes flere af Tibetaner<strong>en</strong>s myteberetninger<br />
i A.A.B.'s papirer. F.M. har anv<strong>en</strong>dt det bedste af det tilgængelige<br />
materiale og har givet historierne <strong>en</strong> form og rytme, som k<strong>en</strong>detegner<br />
D<strong>en</strong> gamle komm<strong>en</strong>tar. Andet materiale fra A.A.B. er anv<strong>en</strong>dt som før i<br />
samm<strong>en</strong>drag og med <strong>en</strong>kelte nødv<strong>en</strong>dige omskrivninger.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
145
op, for al<strong>en</strong>e lugt<strong>en</strong> overvældede ham næst<strong>en</strong>. Det drivvåde<br />
kviksand var <strong>en</strong> fare, og mere <strong>en</strong>d én gang måtte Herkules<br />
hurtigt trække fod<strong>en</strong> til sig for ikke at blive suget ned af d<strong>en</strong><br />
eftergiv<strong>en</strong>de jord.<br />
Omsider opdagede han, hvor det hæslige dyr havde sit leje.<br />
I <strong>en</strong> hule med evigt mørke lå hydra<strong>en</strong> skjult. Dag og nat strejfede<br />
Herkules omkring i d<strong>en</strong> forræderiske mose, m<strong>en</strong>s han<br />
v<strong>en</strong>tede på et gunstigt øjeblik, hvor udyret ville komme frem.<br />
Han vogtede forgæves. Uhyret blev i sin stink<strong>en</strong>de hule.<br />
Herkules tyede nu til <strong>en</strong> krigslist. Han dyppede sine pile i<br />
brænd<strong>en</strong>de beg og lod dem regne ind i hul<strong>en</strong>s åbning, hvor det<br />
skrækkelige udyr boede. Derefter fulgte <strong>en</strong> masse uro og postyr.<br />
Hydra<strong>en</strong> dukkede op med ildånde stå<strong>en</strong>de ud fra alle ni arrige<br />
hoveder. D<strong>en</strong>s skællede hale piskede ras<strong>en</strong>de i vandet og<br />
mudderet og oversprøjtede Herkules. Der stod uhyret tre favne<br />
højt, noget så hæsligt, at det så ud, som om det var skabt af<br />
alle de mest modbydelige tanker, der var blevet udtænkt sid<strong>en</strong><br />
tidernes morg<strong>en</strong>.<br />
Hydra<strong>en</strong> kastede sig over Herkules og prøvede at sno sig<br />
om hans fødder. Han trådte til side og tildelte d<strong>en</strong> et så knus<strong>en</strong>de<br />
slag, at et af d<strong>en</strong>s hoveder straks blev slået af. Ikke så<br />
snart var dette rædselsvækk<strong>en</strong>de hoved faldet ned i mos<strong>en</strong>, før<br />
to nye voksede ud i stedet. Gang på gang angreb Herkules det<br />
ras<strong>en</strong>de uhyre, m<strong>en</strong> det blev stærkere, ikke svagere, for hvert<br />
angreb.<br />
Så huskede Herkules, at hans lærer havde sagt: »Vi ophøjes<br />
ved at knæle«. Herkules kastede sin kølle fra sig, knælede<br />
ned, greb hydra<strong>en</strong> med sine bare hænder og løftede d<strong>en</strong> i vejret.<br />
Hæng<strong>en</strong>de sådan frit i luft<strong>en</strong>, formindskedes d<strong>en</strong>s styrke.<br />
Knæl<strong>en</strong>de holdt han derfor hydra<strong>en</strong> højt over sig, så d<strong>en</strong> r<strong>en</strong>s<strong>en</strong>de<br />
luft og lyset kunne gøre deres virkning. Uhyret, som var<br />
stærkt i mørket og det sumpede mudder, mistede hurtigt sin<br />
styrke, da sol<strong>en</strong>s stråler og kontakt<strong>en</strong> med vind<strong>en</strong> ramte det.<br />
Det kæmpede krampagtigt, og <strong>en</strong> skælv<strong>en</strong> gik g<strong>en</strong>nem dets<br />
afskyelige krop. Dets modstand blev svagere og svagere, til<br />
sejr<strong>en</strong> var vundet. De ni hoveder sank ned og faldt slappe for-<br />
146<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
over med gisp<strong>en</strong>de munde og stirr<strong>en</strong>de øjne. M<strong>en</strong> først da de<br />
lå livløse, fik Herkules øje på det mystiske hoved, der var udødeligt.<br />
Da skar Herkules dette <strong>en</strong>e udødelige hoved af hydra<strong>en</strong> og<br />
begravede det under et klippestykke, m<strong>en</strong>s det stadigt hvæsede<br />
vildt.<br />
Herkules v<strong>en</strong>dte tilbage og stod foran sin lærer. »Sejr<strong>en</strong> er<br />
vundet«, sagde lærer<strong>en</strong>. »Det lys, der skinner på d<strong>en</strong> ott<strong>en</strong>de<br />
port, er nu blandet med dit eget.«<br />
Francis Merchant<br />
Introduktion<br />
Vi finder ig<strong>en</strong> varier<strong>en</strong>de udgaver af myt<strong>en</strong>, og vi har ikke<br />
længere Tibetaner<strong>en</strong>s myteberetning til at vejlede os. Histori<strong>en</strong><br />
om at det ni<strong>en</strong>de hoved var det udødelige synes udelukket<br />
ved Tibetaner<strong>en</strong>s <strong>en</strong>kle udtalelse om, at der var tre gange tre,<br />
eller ni prøver. D<strong>en</strong> version, der i myt<strong>en</strong> bliver brugt af Francis<br />
Merchant, synes mere nøjagtig, for d<strong>en</strong> siger, at ni hoveder<br />
blev uskadeliggjort, og derefter dukkede det mystiske udødelige<br />
hoved op. D<strong>en</strong> udtalelse, at dette vigtige hoved blev »begravet<br />
under et klippestykke«, giver yderligere anledning til meg<strong>en</strong><br />
spekulation. Måske brug<strong>en</strong> af ord<strong>en</strong>e »skjult under vilj<strong>en</strong>s<br />
klippe« løfter sløret. Alle versioner angiver, at det blev begravet<br />
sådan.<br />
I nogle beretninger fortælles det, at Herkules brændte hovederne<br />
bort, og d<strong>en</strong> guddommelige ild ville så sandelig være<br />
nødv<strong>en</strong>dig til d<strong>en</strong>ne udryddelse. Det er imidlertid umuligt at<br />
b<strong>en</strong>ægte det storslåede billede af verd<strong>en</strong>sdiscipl<strong>en</strong>, der i d<strong>en</strong>ne<br />
højeste prøve falder på knæ i ydmyghed og løfter uhyret (alt<br />
det samlede onde, alle fejltagelser og fiaskoer fra hans lange<br />
fortid) op i ånd<strong>en</strong>s luft, hvor hydra<strong>en</strong> ifølge sin natur ikke<br />
kunne leve og derfor sank samm<strong>en</strong> og døde. Brug<strong>en</strong> af ild ved<br />
d<strong>en</strong> indled<strong>en</strong>de kraftudfoldelse giver udtryk for dette symbol.<br />
Selv om seksualitet ved prøv<strong>en</strong> med h<strong>en</strong>syn til modsætningernes<br />
for<strong>en</strong>ing og Mars' dobbelte herredømme har sin speci-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
147
elle plads, er d<strong>en</strong> stærke betoning af d<strong>en</strong>ne <strong>en</strong>e facet ikke tilstrækkeligt<br />
vidtrækk<strong>en</strong>de. Alle modsætningernes par skal for<strong>en</strong>es<br />
i dette vigtige tegn, et avanceret tegn for d<strong>en</strong> integrerede,<br />
bevidste discipel, ikke et tegn for det uudviklede snæversynede<br />
m<strong>en</strong>neske, som man så ofte tænker. Ig<strong>en</strong> må vi være omhyggelige,<br />
når vi læser, og skelne mellem m<strong>en</strong>nesker på det<br />
almindelige hjul og disciple på det omv<strong>en</strong>dte hjul. Alt dette<br />
fremsættes til læser<strong>en</strong>s overvejelse, m<strong>en</strong> ikke med autoritet.<br />
Psykologisk analyse af myt<strong>en</strong><br />
Herkules blev beordret til at finde d<strong>en</strong> ni-hovedede hydra, der<br />
levede i <strong>en</strong> dunstfyldt mose. Dette uhyre har sit subjektive<br />
modstykke. Det bor i sindets huler. Det trives i mørket og<br />
mudderet i de uoplyste kroge i sindet.<br />
Dybt lejret i det underbevidstes underjordiske regioner opretter<br />
udyret sit vedvar<strong>en</strong>de opholdssted, m<strong>en</strong>s det snart er roligt,<br />
snart bryder ud i voldsomt raseri. Det er ikke let at opdage<br />
dets eksist<strong>en</strong>s. Der går lang tid, før<strong>en</strong>d et m<strong>en</strong>neske indser,<br />
at han nærer og opretholder så vild <strong>en</strong> skabning. D<strong>en</strong> flamm<strong>en</strong>de<br />
aspirations brænd<strong>en</strong>de pile skal skydes af, før d<strong>en</strong>s<br />
nærvær åb<strong>en</strong>bares.<br />
At kæmpe mod så drabelig <strong>en</strong> fj<strong>en</strong>de er sandelig <strong>en</strong> heltegerning<br />
for <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, selv om han også er <strong>en</strong> Guds<br />
søn. Hug ét hoved af, og et nyt vokser ud på stedet. Hver gang<br />
et lavt begær eller <strong>en</strong> lav tanke overvindes, kommer der andre<br />
i stedet.<br />
Herkules gør tre ting: han erk<strong>en</strong>der, at hydra<strong>en</strong> eksisterer,<br />
søger tålmodigt efter d<strong>en</strong> og udrydder d<strong>en</strong> til slut. Skelneevne<br />
er nødv<strong>en</strong>dig for at erk<strong>en</strong>de d<strong>en</strong>s eksist<strong>en</strong>s, tålmodighed for at<br />
finde d<strong>en</strong>s leje, og ydmyghed for at bringe det ubevidstes afskyelige<br />
fragm<strong>en</strong>ter op til overflad<strong>en</strong> og udsætte dem for visdomm<strong>en</strong>s<br />
lys.<br />
Så længe Herkules kæmpede i mos<strong>en</strong>, midt i mudder, slam<br />
og kviksand, var det umuligt for ham at overvinde hydra<strong>en</strong>.<br />
Han var nødt til at løfte uhyret op i luft<strong>en</strong>. Det vil sige, at han<br />
måtte overføre sit problem til <strong>en</strong> and<strong>en</strong> dim<strong>en</strong>sion for at løse<br />
148<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
det. I dyb ydmyghed, knæl<strong>en</strong>de i mudderet måtte han undersøge<br />
sit dilemma i visdomm<strong>en</strong>s lys og i d<strong>en</strong> søg<strong>en</strong>de tankes ophøjede<br />
atmosfære. Ud fra disse betragtninger kan vi forstå, at<br />
svar<strong>en</strong>e på mange af vore problemer først kommer, når vi har<br />
opnået <strong>en</strong> ny fokusering for vor opmærksomhed, og skabt et<br />
nyt perspektiv.<br />
Vi får at vide, at et af hydra<strong>en</strong>s hoveder er udødeligt. Dette<br />
må indebære, at hver <strong>en</strong>este vanskelighed, hvor frygtelig d<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>d kan synes at være, indeholder <strong>en</strong> juvel af høj værdi. Intet<br />
forsøg på at beherske d<strong>en</strong> lavere natur og opdage d<strong>en</strong>ne juvel<br />
er nog<strong>en</strong>sinde forgæves.<br />
Det udødelige hoved, skilt fra hydra<strong>en</strong>s krop, bliver begravet<br />
under et klippestykke. Dette betyder, at d<strong>en</strong> konc<strong>en</strong>trerede<br />
<strong>en</strong>ergi, der skaber et problem, stadig er til stede, m<strong>en</strong> nu lutret,<br />
ledet i <strong>en</strong> ny retning og forøget, efter at sejr<strong>en</strong> er vundet. En<br />
sådan kraft skal derfor kontrolleres og kanaliseres på rette måde.<br />
Under d<strong>en</strong> udhold<strong>en</strong>de viljes klippe bliver det udødelige<br />
hoved <strong>en</strong> kilde til styrke.<br />
Hydra<strong>en</strong>s ni hoveder<br />
D<strong>en</strong> opgave, Herkules fik tildelt, havde ni facetter. Hvert af<br />
hydra<strong>en</strong>s hoveder repræs<strong>en</strong>terer et af de problemer, der tynger<br />
d<strong>en</strong> modige person, der søger at opnå herredømme over sig<br />
selv. Tre af disse hoveder symboliserer de begær, der er knyttet<br />
til seksualitet, bekvemmelighed og p<strong>en</strong>ge. D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> gruppe<br />
på tre har at gøre med lid<strong>en</strong>skaberne frygt, had og magtbegær.<br />
De tre sidste hoveder repræs<strong>en</strong>terer det uoplyste sinds<br />
laster: stolthed, separatisme og grusomhed. (Esoterisk Astrologi).<br />
Omfanget af d<strong>en</strong> opgave, som Herkules påtog sig, er således<br />
ganske tydeligt. Han skulle lære d<strong>en</strong> kunst at forvandle de<br />
<strong>en</strong>ergier, der så ofte styrter m<strong>en</strong>nesker ud i katastrofale tragedier.<br />
De ni typer kraft, der sid<strong>en</strong> tidernes begyndelse har anrettet<br />
ubeskrivelig ødelæggelse blandt m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es børn, skal<br />
forvandles og styres i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> retning.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
149
M<strong>en</strong>nesker af i dag stræber stadig efter at opnå det, som<br />
Herkules havde held til at fuldføre. Problemer, der opstår ved<br />
misbrug af d<strong>en</strong> <strong>en</strong>ergi, der k<strong>en</strong>des som seksualitet, lægger beslag<br />
på vor opmærksomhed fra alle sider. Lyst<strong>en</strong> til velbehag,<br />
luksus og materielle besiddelser vokser stadig hurtigt. Jagt<strong>en</strong><br />
på p<strong>en</strong>ge som et mål i stedet for et middel indskrænker livet<br />
for utallige mænd og kvinder. Således udfordrer arbejdet med<br />
at udrydde de første tre hoveder stadig m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s styrke<br />
tusinder af år efter, at Herkules g<strong>en</strong>nemførte sin usædvanlige<br />
heltedåd.<br />
De tre karaktereg<strong>en</strong>skaber, som Herkules skulle udtrykke,<br />
var ydmyghed, mod og skelneevne. Ydmyghed for at kunne se<br />
objektivt på sin tilstand og blive klar over sine brister. Mod<br />
for at kunne angribe det uhyre, der lå samm<strong>en</strong>rullet ved hans<br />
væs<strong>en</strong>s rødder. Skelneevne for at opdage <strong>en</strong> teknik til at klare<br />
sin dødsfj<strong>en</strong>de.<br />
Det har været d<strong>en</strong> moderne psykoanalyses arbejde at afsløre<br />
d<strong>en</strong> sump af lave begær og egoistiske drifter, der fremkalder<br />
betændelse i det underbevidste. D<strong>en</strong>ne nyere teknik bringer<br />
sandt nok de uhumske k<strong>en</strong>dsgerninger fra undertrykte impulser<br />
frem i lyset, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> standser ofte på dette punkt. Individet<br />
erk<strong>en</strong>der, at der ligger et uhyre gemt i bevidsthed<strong>en</strong>s underjordiske<br />
områder, m<strong>en</strong> føler sig forvirret og desori<strong>en</strong>teret i<br />
sit forsøg på at håndtere d<strong>en</strong>ne vældige fj<strong>en</strong>de.<br />
Herkules påkalder et klarere lys <strong>en</strong>d det fra det analyser<strong>en</strong>de<br />
sind. Han søger at løfte sit problem op i <strong>en</strong> højere dim<strong>en</strong>sion<br />
for ikke at rode u<strong>en</strong>deligt i det underbevidstes mudderpøl.<br />
I sine bestræbelser på at se sit dilemma i lyset af d<strong>en</strong> visdom,<br />
vi kalder sjæl<strong>en</strong>, konfronterer han det fra <strong>en</strong> ny synsvinkel.<br />
Ved at gøre det bryder han hydra<strong>en</strong>s greb og overvinder<br />
til sidst udyret.<br />
Kamp<strong>en</strong> med hydra<strong>en</strong>: <strong>en</strong> moderne version<br />
En betragtning af de ni problemer, der møder et nutidsm<strong>en</strong>neske,<br />
som prøver på at slå hydra<strong>en</strong> ihjel, vil kaste lys over de<br />
mærkelige kræfter i d<strong>en</strong> krudttønde, det m<strong>en</strong>neskelige sind er.<br />
150<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
1. Seksualitet. Viktoriansk snerpethed og psykoanalytisk<br />
lyst<strong>en</strong>hed er begge uønskede. Seksualitet er <strong>en</strong> <strong>en</strong>ergi. D<strong>en</strong><br />
kan undertrykkes, udfoldes uhæmmet eller sublimeres. Fortrængning<br />
eller undertrykkelse er ikke sande løsninger. Promiskuitet<br />
forråer livet og gør m<strong>en</strong>nesket til slave af <strong>en</strong> overvæld<strong>en</strong>de<br />
lid<strong>en</strong>skab. Sublimering indebærer anv<strong>en</strong>delse af seksual<strong>en</strong>ergi<strong>en</strong><br />
i <strong>en</strong> kreativ bestræbelse.<br />
Forvandling<strong>en</strong> af m<strong>en</strong>neskets <strong>en</strong>ergier åbner et område med<br />
spekulation og eksperim<strong>en</strong>t. I fysikk<strong>en</strong> kan bevægelses<strong>en</strong>ergi<br />
omdannes til elektricitet og varme til bevægelse. I hvilket omfang<br />
kan da m<strong>en</strong>neskelige <strong>en</strong>ergier omdirigeres? Først og<br />
fremmest bruges materi<strong>en</strong>s <strong>en</strong>ergi, således som d<strong>en</strong> repræs<strong>en</strong>teres<br />
af fød<strong>en</strong>, tydeligvis til at producere bevægelses<strong>en</strong>ergi.<br />
Kan d<strong>en</strong> driv<strong>en</strong>de <strong>en</strong>ergi i følelserne analogt hermed kanaliseres<br />
i form af tankevirksomhed? Kan <strong>en</strong>ergi<strong>en</strong> i syd<strong>en</strong>de lid<strong>en</strong>skaber<br />
finde udtryk som aspiration? Kan tilbøjeligheder og<br />
tvangshandlinger i d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige natur forvandles, således<br />
at de bliver til velgør<strong>en</strong>de kræfter? Kan d<strong>en</strong> <strong>en</strong>ergi, der frembringer<br />
tank<strong>en</strong>, bruges som syntes<strong>en</strong>s kraft, der resulterer i <strong>en</strong><br />
følelse af id<strong>en</strong>tifikation med alt lev<strong>en</strong>de?<br />
<strong>Herkules'</strong> erfaring antyder, at sådanne muligheder består,<br />
og at d<strong>en</strong>, som vil undertvinge lid<strong>en</strong>skabernes og det separatistiske<br />
sinds hydra, må løse problemer af d<strong>en</strong>ne art.<br />
2. Bekvemmelighed. En evig følelse af utilfredshed ansporer<br />
m<strong>en</strong>nesket til stadig højere præstationer. Bekvemmelighed<br />
lægger ofte <strong>en</strong> dæmper på <strong>en</strong> sådan stræb<strong>en</strong>. Nedtynget af besiddelser<br />
og sløvet af d<strong>en</strong> lokk<strong>en</strong>de følelse af bekvemmelighed<br />
visner og falmer ånd<strong>en</strong>. Bekvemmelighed<strong>en</strong>s fange synker<br />
tilbage i apati og glemmer de kampe og prøvelser, der<br />
hærder d<strong>en</strong> åndelige stræb<strong>en</strong>s skarpe klinge. Vilj<strong>en</strong> til at søge,<br />
d<strong>en</strong> driv<strong>en</strong>de tilskyndelse til at løse gåd<strong>en</strong> i livets c<strong>en</strong>trum er<br />
fremmed for d<strong>en</strong> narcissistiske tilbøjelighed til at gøre bekvemmelighed<br />
til et c<strong>en</strong>tralt motiv i tilværels<strong>en</strong>.<br />
3. P<strong>en</strong>ge. Ophobning af p<strong>en</strong>ge er <strong>en</strong> <strong>en</strong>orm lid<strong>en</strong>skab bag<br />
folks eller nationers handlinger. Etiske og m<strong>en</strong>neskelige værdier<br />
lades ude af betragtning i <strong>en</strong> vildfar<strong>en</strong> bestræbelse på at<br />
samle det guld, der giver magt. Det er uundgåeligt, at valg<br />
træffes efter økonomiske overvejelser snarere <strong>en</strong>d efter ånde-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
151
lig overbevisning eller etiske principper. Trang<strong>en</strong> til at samle<br />
rigdom er umættelig. Uanset hvor meget <strong>en</strong> person har, stiller<br />
han stadig grådigt krav om mere.<br />
En forkrøbl<strong>en</strong>de effekt af d<strong>en</strong>ne form for m<strong>en</strong>tal forvrængning<br />
er selvc<strong>en</strong>trerethed. Det individ, der plages af d<strong>en</strong>ne lidelse,<br />
ønsker alt for ofte at få alting m<strong>en</strong> ikke at give noget.<br />
Verd<strong>en</strong>s tilstand afgøres for ham af, hvad det lykkes ham at<br />
erhverve. Han betragter sig selv som noget <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de og<br />
anerk<strong>en</strong>der ikke, at han har et ansvar for, at andre får de fordele,<br />
som han selv har modtaget.<br />
Er ikke intellektuelle rigdomme og åndelige skatte rigdomsaspekter,<br />
der kan gøre krav på vore anstr<strong>en</strong>gelser? De<br />
kan deles med alle, og d<strong>en</strong> som bortgiver alt, hvad han har,<br />
opdager at han er rigere, <strong>en</strong>d han var før. Trang<strong>en</strong> til at erhverve<br />
materielle goder kan <strong>en</strong> skønne dag forvandles til ønsket<br />
om at samle vid<strong>en</strong> og vilj<strong>en</strong> til at erhverve ånd<strong>en</strong>s juveler.<br />
4. Frygt. På talløse måder piner frygt<strong>en</strong>s spøgelser m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es<br />
sønner. Disse illusoriske skikkelser forvirrer og<br />
skræmmer dem, da de virker som lænker om fødderne og <strong>en</strong><br />
møllest<strong>en</strong> om hals<strong>en</strong>. Mange m<strong>en</strong>nesker kryber fejt samm<strong>en</strong>,<br />
når de hjemsøges af <strong>en</strong> udmarv<strong>en</strong>de frygt for latterliggørelse,<br />
for fiasko, for det uk<strong>en</strong>dte, for alderdomm<strong>en</strong>, tilfældet og død<strong>en</strong>.<br />
Kan d<strong>en</strong>ne frygt fjernes? <strong>Herkules'</strong> erfaringer tyder på, at<br />
d<strong>en</strong> kan overvindes ved at hæve bevidsthed<strong>en</strong> til <strong>en</strong> højere<br />
grad af integration. Når <strong>en</strong> persons liv fokuseres på et højere<br />
formål, bliver frygt<strong>en</strong>s tru<strong>en</strong>de skygger trængt tilbage til tank<strong>en</strong>s<br />
periferi. Så længe frygt<strong>en</strong>s ubestemmelige uhyrer strejfer<br />
om i det underbevidste tusmørke, vil de have magt til at blegne<br />
kind<strong>en</strong> og fryse hjertet til is.<br />
En soldat, der er opsat på at slå fj<strong>en</strong>d<strong>en</strong>, sætter sit liv på<br />
spil. En mor, der river sit barn væk fra <strong>en</strong> fare, glemmer sin<br />
eg<strong>en</strong> frygt. En bilist, der raser h<strong>en</strong> ad landevej<strong>en</strong> i halsbrækk<strong>en</strong>de<br />
fart, bringer liv og lemmer i fare for spænding<strong>en</strong>s<br />
skyld. Disse personer har fokuseret deres opmærksomhed på<br />
et punkt, der er hævet over frygt<strong>en</strong>. Det åndeligt ori<strong>en</strong>terede<br />
152<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
individ har c<strong>en</strong>treret sin tanke på et niveau, der er for forfinet<br />
til, at frygt<strong>en</strong> kan nå det.<br />
5. Had. Hadet har sine rødder i fornægtelse. Det er det<br />
modsatte af ønsket om for<strong>en</strong>ing. Når hadet hæves op i <strong>en</strong> højere<br />
dim<strong>en</strong>sion, forvandles det til <strong>en</strong> afvisning af alt, hvad der<br />
er uvirkeligt. Når hadet bliver frigjort for hele sit følelsesmæssige<br />
indhold, kan det blive <strong>en</strong> <strong>en</strong>ergi, der får et m<strong>en</strong>neske til at<br />
afvise form<strong>en</strong> til fordel for det liv, der besjæler d<strong>en</strong>. På d<strong>en</strong><br />
lavere bue er had helt bestemt destruktivt, m<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> højere,<br />
når det er blevet fuldstændigt lutret, kan det vise sig som kærlighed<strong>en</strong>s<br />
retside.<br />
6. Magtbegær. G<strong>en</strong>nem de sidste få århundreder har m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e<br />
udløst magt<strong>en</strong>ergi langt mere <strong>en</strong>d kærligheds<strong>en</strong>ergi.<br />
Resultatet er ubalance og uligevægt. Når magt ikke er forbundet<br />
med kærlighed, bliver det <strong>en</strong> demoraliser<strong>en</strong>de kraft. Mange<br />
tragedier i m<strong>en</strong>neskers indbyrdes forhold er resultatet af et<br />
ubehersket begær efter at dominere andres liv, efter at give<br />
regler for og styre deres opførsel. D<strong>en</strong>, der erstatter etiske<br />
principper med magtmotiver, avler evig strid. De høje idealer,<br />
der har tj<strong>en</strong>t som ledestjerner ig<strong>en</strong>nem århundreder, broderskab,<br />
samarbejde og idealisme, gløder kun svagt, så længe<br />
magt er d<strong>en</strong> bestemm<strong>en</strong>de faktor i samfundet.<br />
Når d<strong>en</strong> imidlertid bliver forvandlet, vil vilj<strong>en</strong> til magt blive<br />
vilj<strong>en</strong> til at yde og vilj<strong>en</strong> til at ofre. D<strong>en</strong> str<strong>en</strong>ge selvc<strong>en</strong>trerede<br />
vilje transformeres til <strong>en</strong> formidler af godgør<strong>en</strong>de gaver.<br />
Så tj<strong>en</strong>er magt kun kærlighed og kærlighed kaster glans over<br />
magt.<br />
7. Stolthed. De mure, der opbygges af stolthed, indespærrer<br />
et m<strong>en</strong>neske mere effektivt <strong>en</strong>d fængselsgitre. Holdt fast af<br />
selvforherlig<strong>en</strong>de tankers tunge lænker ser han på andre m<strong>en</strong>nesker<br />
med nedlad<strong>en</strong>hed. På d<strong>en</strong> måde svækker han det led,<br />
der binder alle m<strong>en</strong>nesker samm<strong>en</strong> i uløseligt broderskab. Ved<br />
at skille sig ud bevæger han sig længere og længere bort fra<br />
kreds<strong>en</strong> af m<strong>en</strong>neskelige sympatier.<br />
Herkules falder på knæ, m<strong>en</strong>s han kæmper med hydra<strong>en</strong> og<br />
symboliserer i d<strong>en</strong>ne stilling ydmyghed<strong>en</strong>s ånd, der skal opnås.<br />
Forherligels<strong>en</strong> af personlighed<strong>en</strong>s lyster skal erstattes<br />
med det at udvise selvopofr<strong>en</strong>de t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ser.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
153
8. Separatisme. Det analytiske sind inddeler og underinddeler,<br />
idet det sætter del<strong>en</strong> højere <strong>en</strong>d helhed<strong>en</strong>. Der lægges<br />
større vægt på at påpege forskellighed<strong>en</strong> <strong>en</strong>d på <strong>en</strong>hed<strong>en</strong>s brobygg<strong>en</strong>de<br />
k<strong>en</strong>dsgerning. En sådan opdel<strong>en</strong>de tankegang kæmper<br />
imod impuls<strong>en</strong> til syntese.<br />
D<strong>en</strong> separatistiske holdning er mere bevidst om forskelle<br />
mellem m<strong>en</strong>nesker <strong>en</strong>d om ligheder. D<strong>en</strong> opfatter religion som<br />
<strong>en</strong> række modstrid<strong>en</strong>de <strong>en</strong>heder frem for et <strong>en</strong>kelt udtryk for<br />
<strong>en</strong> åndelig impuls. D<strong>en</strong> anser klassemodsætningerne i samfundet<br />
for at være vigtigere <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> fælles m<strong>en</strong>neskelighed, der<br />
gør m<strong>en</strong>nesker til brødre. D<strong>en</strong> ser jord<strong>en</strong> som <strong>en</strong> række ufor<strong>en</strong>elige<br />
nationer i stedet for som én verd<strong>en</strong>.<br />
Herkules måtte se hydra<strong>en</strong> som ét uhyre, ikke som et udyr<br />
med ni forskellige hoveder. Så længe han forsøgte at skille<br />
hovederne fra et ad gang<strong>en</strong>, slog det fejl for ham. Da han til<br />
sidst behandlede hydra<strong>en</strong> som <strong>en</strong> helhed, vandt han sejr.<br />
9. Grusomhed. D<strong>en</strong> tilfredshed, m<strong>en</strong>nesker oplever ved at<br />
gøre andre ondt vidner om, at der eksisterer onde tilbøjeligheder,<br />
der ødelægger sindet. Fryd over at volde lidelse hos vore<br />
medm<strong>en</strong>nesker er <strong>en</strong> sygdom. Dette hæslige hoved hos hydra<strong>en</strong><br />
må ødelægges <strong>en</strong> gang for alle, før<strong>en</strong>d et m<strong>en</strong>neske kan<br />
kalde sig m<strong>en</strong>neskeliggjort. Det moderne liv frembyder mange<br />
eksempler på brutalitet og umotiveret grusomhed. I mange familier<br />
bliver følsomme børn hånet, latterliggjort og nedvurderet<br />
af dem, der nægter at have besvær med at forstå dem. I<br />
skilsmisserett<strong>en</strong> erklærer ægtemænd og deres koner dagligt til<br />
omverd<strong>en</strong><strong>en</strong>, at de er ofre for m<strong>en</strong>tal tortur. Retsmøder og hospitaler<br />
fremlægger stadigt flere vidnesbyrd om d<strong>en</strong> irrationelle<br />
fornøjelse, m<strong>en</strong>nesker føler ved at pine hinand<strong>en</strong>. »Vi gør<br />
det for spænding<strong>en</strong>s skyld,« sagde <strong>en</strong> te<strong>en</strong>agegangster fornylig,<br />
»ikke for p<strong>en</strong>ge«.<br />
Når d<strong>en</strong>ne uhyrlige grusomhed holdes højt op i luft<strong>en</strong> i fornuft<strong>en</strong>s<br />
og medfølels<strong>en</strong>s lys, mister d<strong>en</strong> sin magt. Arbejdet<br />
med at omdanne grusomhed<strong>en</strong>s <strong>en</strong>ergi til aktiv medfølelse er<br />
<strong>en</strong>dnu at udrette. I to prøver »dræbte« Herkules, hvor han<br />
skulle have elsket, m<strong>en</strong> i Scorpio fuldførte han d<strong>en</strong>ne forandring,<br />
da han udryddede <strong>en</strong> t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>s i sit eget væs<strong>en</strong>, der ville<br />
have lammet ham i alle fremtidige foretag<strong>en</strong>der.<br />
154<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Psykologisk talt er dette, hvad Herkules fuldførte i dette<br />
arbejde. Han har givet lyset adgang til de mørke kroge i det<br />
underbevidste, har grebet om de uhyrlige kræfter, der vælter<br />
sig i underbevidsthed<strong>en</strong>s slam, og har overvundet fj<strong>en</strong>derne i<br />
sin eg<strong>en</strong> husholdning. En r<strong>en</strong>selsesproces har fundet sted, og<br />
Herkules er nu rede til at gå i gang med det næste arbejde,<br />
hvor han skal bevise sin evne til at styre sindets kræfter og<br />
styrke.<br />
F.M.<br />
Anv<strong>en</strong>delse i livet<br />
Resumé af et foredrag af A.A.B.<br />
Scorpio er det arbejde, som vi fra visse synsvinkler har været<br />
meget optaget af, og som vil optage os i lang tid, fordi vi, i<br />
modsætning til Herkules, ikke har triumferet over hydra<strong>en</strong>. De<br />
fleste af os er beskæftiget med de resultatløse metoder, han<br />
brugte i begyndels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong>ne prøve.<br />
Dette er først og fremmest m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s problem, m<strong>en</strong><br />
individuelt er vi så dybt involveret i vor eg<strong>en</strong> evolution, at vi<br />
glemmer det store udsyn. Hvis det nog<strong>en</strong>sinde skal lykkes for<br />
os at klatre op på bjergtopp<strong>en</strong> i Capricorn, må vi se bort fra<br />
personlighed<strong>en</strong> og begynde at fungere som sjæle.<br />
I mine højeste øjeblikke ved jeg teoretisk godt hvad min<br />
holdning og mine handlinger burde være, m<strong>en</strong> jeg tager d<strong>en</strong><br />
med ro. Hvorfor? På grund af <strong>en</strong> fundam<strong>en</strong>tal lov, at alt i natur<strong>en</strong><br />
udvikler sig fortløb<strong>en</strong>de, skridt for skridt, linje for linje<br />
og forskrift efter forskrift. Det kunne blive <strong>en</strong> overvæld<strong>en</strong>de<br />
oplevelse, hvis jeg sådan hurtigt kunne bringe ord<strong>en</strong> i min<br />
personlighed, således at hele min sjæls kraft kunne strømme<br />
ind. Jeg ville blive fejet omkuld af min sjæls styrke og lys, almagt<br />
og alvid<strong>en</strong>hed. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle stille<br />
op med det, jeg havde. Det betyder ikke, at alt hvad jeg skal<br />
gøre er at læne mig tilbage og lade lov<strong>en</strong> arbejde, hvile på<br />
årerne og lade evolution<strong>en</strong> bære mig af sted, indtil jeg på et<br />
eller andet tidspunkt når målet. M<strong>en</strong> det betyder, at lige nu befinder<br />
jeg mig på slagmark<strong>en</strong> kurukshetra, og jeg skal befatte<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
155
mig med d<strong>en</strong>ne hydra i Scorpio, for det er det arbejde, m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
er optaget af i dag.<br />
D<strong>en</strong> sande Scorpio-prøve finder aldrig sted, før<strong>en</strong>d man er<br />
blevet koordineret, før <strong>en</strong>s sind, emotionelle og fysiske natur<br />
fungerer som <strong>en</strong> <strong>en</strong>hed. Så går m<strong>en</strong>nesket ind i Scorpio, hvor<br />
hans ligevægt forstyrres, og begæret synes at tage overhånd,<br />
netop som han troede, at han var blevet af med det. Han er<br />
ustabil, og han troede, at han var i balance. Hans sind, som<br />
han var sikker på var begyndt at kontrollere personlighed<strong>en</strong>,<br />
synes ikke at fungere. Når vi studerer Herkules, ser vi os selv.<br />
Husk, at der er tre ting, discipl<strong>en</strong> skal gøre i Scorpio. Han<br />
skal bevise, ikke for Hierarkiet, ikke for tilskuer<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> for<br />
sig selv, at han har overvundet d<strong>en</strong> store illusion, at materi<strong>en</strong>,<br />
form<strong>en</strong>, ikke længere kan binde ham. Herkules skal bevise<br />
over for sig selv, at form<strong>en</strong> helt <strong>en</strong>kelt er <strong>en</strong> kanal, hvorig<strong>en</strong>nem<br />
han skal udtrykke sig, og hvorved han kontakter et stort<br />
område af guddommelig manifestation. Ved at læse visse bøger<br />
om religion kunne man komme til d<strong>en</strong> konklusion, at form<strong>en</strong>,<br />
følelserne og sindet alle er noget ondt, noget uønsket,<br />
som man må se at blive af med. Efter min opfattelse er det væs<strong>en</strong>tligt<br />
at forstå, at hvis jeg bliver befriet for d<strong>en</strong> fysiske<br />
form, så har jeg ing<strong>en</strong> midler til at komme i kontakt med et<br />
guddommeligt udtryk, fordi Gud er i mit medm<strong>en</strong>neske i d<strong>en</strong>ne<br />
fysiske, håndgribelige verd<strong>en</strong>, som jeg lever i, og hvis jeg<br />
ikke har nog<strong>en</strong> form eller nog<strong>en</strong> af mine fem sanser, udelukker<br />
jeg mig fra Gud i d<strong>en</strong>ne form. Personlighed<strong>en</strong> skal ikke<br />
dræbes eller knuses, d<strong>en</strong> skal anerk<strong>en</strong>des som <strong>en</strong> tredobbelt<br />
kanal til at give udtryk for tre guddommelige aspekter. Alt afhænger<br />
af, om vi bruger d<strong>en</strong>ne tredobbelte personlighed til<br />
selviske eller til guddommelige formål. D<strong>en</strong> store illusion er<br />
at bruge personlighed<strong>en</strong> til selviske formål. For at opsummere<br />
hele histori<strong>en</strong>, så er selvet, i tegnet Scorpio, bestemt til at dræbe<br />
det lille selv for at lære det opstandels<strong>en</strong>s betydning.<br />
Hvad er død<strong>en</strong>?<br />
Der er tre dødstegn i zodiakk<strong>en</strong>. Tre gange møder vi d<strong>en</strong> store<br />
død, m<strong>en</strong>s vi bevæger os fremad på livets hjul. I Cancer har vi<br />
156<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
det elem<strong>en</strong>tære væs<strong>en</strong>s død (dvs. m<strong>en</strong>neskets), således at det<br />
sande m<strong>en</strong>neske kan blive til. Hele vej<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong><br />
kan vi altid sige: »Her er død<strong>en</strong> for at. . .«<br />
Død<strong>en</strong> er altid indgang til et rigere liv, til rigere erfaring, til<br />
rigere forståelse og større rækkevidde. Det er personlighed<strong>en</strong>s<br />
død, for at sjæl<strong>en</strong> kan overtage personlighed<strong>en</strong> og udtrykke liv<br />
g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>. I Pisces har vi korsfæstels<strong>en</strong>, <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>sfrelsers<br />
død, fordi han til fuldkomm<strong>en</strong>hed har udført sin opgave.<br />
I astrologi<strong>en</strong> kan død betyde mange ting. Måske betyder<br />
det, at vi skal dø. Det er én <strong>fortolkning</strong>. Måske skal vi dø bort<br />
fra <strong>en</strong> gammel følelse. D<strong>en</strong> er udlevet - »død«. Nogle krystalliserede<br />
ideer, som vi længe har hæget om, dogmer, der har<br />
styret vore aktiviteter hidtil, er ganske <strong>en</strong>kelt forbi, og vi undrer<br />
os over, hvordan vi nog<strong>en</strong>sinde har kunnet tænke, som vi<br />
gjorde. D<strong>en</strong> tænkemåde er død. Det er vigtigt at se det store<br />
billede og lære at fortolke det i personlighed<strong>en</strong>s forskellige<br />
aspekter.<br />
Scorpio, tegnet for magi<br />
Magi betyder ikke at gøre mærkværdige ting: sand magi er<br />
sjæl<strong>en</strong>s udtryk g<strong>en</strong>nem form<strong>en</strong>s medium. Sort magi er brug af<br />
form<strong>en</strong> for at opnå det, vi ønsker for form<strong>en</strong>. Sort magi er<br />
uforfalsket selviskhed. Hvid magi er brug af sjæl<strong>en</strong> med det<br />
formål at løfte m<strong>en</strong>nesket op ved at bruge personlighed<strong>en</strong>.<br />
Hvorfor er Scorpio magi<strong>en</strong>s tegn? En gammel bog siger: »Virgo<br />
er heks<strong>en</strong>, hun forbereder de ingredi<strong>en</strong>ser, der vejes på<br />
vægt<strong>en</strong> i Libra, og i Scorpio udføres det magiske arbejde.«<br />
For <strong>en</strong> aspirant betyder dette, at i Virgo opdagede jeg Kristus<br />
i mit indre, at min formnatur ned g<strong>en</strong>nem tiderne har næret <strong>en</strong><br />
Kristus. I Libra svinger jeg mellem modsætningernes par, form<strong>en</strong><br />
og Kristus-natur<strong>en</strong>, indtil jeg finder balanc<strong>en</strong>, og Kristus<br />
og materi<strong>en</strong> er i <strong>en</strong> ligevægtstilstand. I Scorpio bliver jeg prøvet<br />
for at se, hvad der vil sejre, form<strong>en</strong> eller Kristus, det højere<br />
eller det lavere selv, det virkelige eller det uvirkelige, det<br />
sande eller illusion<strong>en</strong>. Det er d<strong>en</strong> historie, der ligger til grund<br />
for Scorpio.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
157
Stjernebillederne og stjernerne<br />
Taurus, som ligger over for Scorpio, er tegnet for det begær,<br />
der på det fysiske plan hovedsageligt udtrykkes som seksualitet.<br />
I Scorpios hjerte finder vi Antares, <strong>en</strong> af de fire kongelige<br />
stjerner, <strong>en</strong> rød stjerne. Rødt er begærets farve, og d<strong>en</strong>ne er<br />
d<strong>en</strong> rødeste stjerne på himl<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> symboliserer det røde begær,<br />
der ligger bag alle manifestationer af det guddommelige<br />
liv. I Gemini, hvor Herkules samlede de gyldne æbler, kæmpede<br />
han også med Antares. Her i Scorpio står vi ig<strong>en</strong> over for<br />
d<strong>en</strong> røde stjerne. Hvorfor? Fordi m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s problem i<br />
dette vort betydningsfulde solsystem er tiltrækning mellem<br />
modsætninger (hvilket betyder begær). Altid er der dualitet,<br />
det, som begæres, og d<strong>en</strong>, der begærer. Aquila, ørn<strong>en</strong>, og<br />
Scorpio kan byttes ud med hinand<strong>en</strong>. Ørn<strong>en</strong> har meget at gøre<br />
med U.S.A., og pil<strong>en</strong> fra Sagittarius, det næste tegn, er også<br />
fremhersk<strong>en</strong>de i De for<strong>en</strong>ede Staters segl. Aquila, ørn<strong>en</strong>, er<br />
fugl<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> for tid og rum, og m<strong>en</strong>s Herkules kæmper med<br />
hydra<strong>en</strong>, ser han op, får øje på ørn<strong>en</strong> og bliver mindet om, at<br />
han er kommet i inkarnation og vil flyve tilbage, hvor han<br />
kom fra.<br />
Til dette tegn er knyttet tre stjernebilleder, som er umådeligt<br />
interessante. Først er der Serp<strong>en</strong>s, illusion<strong>en</strong>s slange, d<strong>en</strong><br />
slange, vi møder i G<strong>en</strong>esis, hvor d<strong>en</strong> vildledte Eva. Det andet<br />
er Ophiuchus, d<strong>en</strong> mand, der kæmper med slang<strong>en</strong>. D<strong>en</strong> gamle<br />
zodiak afbilder slang<strong>en</strong> i hænderne på d<strong>en</strong>ne mand. Han griber<br />
d<strong>en</strong> med begge hænder og træder på d<strong>en</strong>s hjerte, som er begærets<br />
røde stjerne. M<strong>en</strong>s han gør dette, ser han mod det stjernebillede,<br />
vi traf i Libra, kron<strong>en</strong>. Vi har således personlighed<strong>en</strong>,<br />
symboliseret ved Ophiuchus, der kæmper med illusion<strong>en</strong>s<br />
slange, m<strong>en</strong>s kron<strong>en</strong>, som han stræber imod, holdes op<br />
foran ham.<br />
Det tredje stjernebillede hedder Hercules og skildrer aspirant<strong>en</strong>,<br />
der ikke ser på kron<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> på ørn<strong>en</strong>, Aquila. Personlighed<strong>en</strong><br />
ser på kron<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> siger: »Jeg har det så svært for<br />
tid<strong>en</strong>, mine omgivelser er imod mig, mine hjemlige forhold er<br />
vanskelige, m<strong>en</strong> jeg får <strong>en</strong> krone <strong>en</strong> skønne dag. Herkules, di-<br />
158<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
scipl<strong>en</strong>, bekymrer sig ikke om kron<strong>en</strong>, han ser efter ørn<strong>en</strong>,<br />
åndsaspektet. Han er optaget af det vidunderlige symbol på lyset,<br />
der bryder frem, og som gør al sejr mulig.<br />
Hold dit øje fæstnet på ørn<strong>en</strong>; kald ild<strong>en</strong> ned; se ikke på<br />
jord<strong>en</strong>; vær c<strong>en</strong>treret i det guddommelige.<br />
A.A.B.<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
Og ordet lød: »Lad maya stå i flor, og lad vildfarelse herske.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Kriger er jeg, og fra kamp<strong>en</strong> står jeg sejrrig frem.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
159
160<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
9. arbejde<br />
Fordrivels<strong>en</strong> af de stymfaliske fugle<br />
Skytt<strong>en</strong>, Sagittarius, 23. november - 21. december<br />
Myt<strong>en</strong><br />
På fred<strong>en</strong>s sted stod lærer<strong>en</strong> og talte til Herkules. »O, du Guds<br />
søn, som også er <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn,« sagde lærer<strong>en</strong>, »tid<strong>en</strong> er<br />
kommet til at betræde <strong>en</strong> ny vej. Du står ved d<strong>en</strong> ni<strong>en</strong>de port.<br />
Gå ig<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> og find stymfalussump<strong>en</strong>e, hvor de fugle bor,<br />
der forvolder så stor skade. Find derefter frem til, hvordan de<br />
kan jages ud fra deres gamle, sikre tilholdssted.«<br />
Han tøvede et øjeblik. »D<strong>en</strong> flamme, der stråler hinsides<br />
sindet, åb<strong>en</strong>barer d<strong>en</strong> sikre retning,« tilføjede han. »Opgav<strong>en</strong><br />
v<strong>en</strong>ter. G<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> ni<strong>en</strong>de port må du nu gå.«<br />
Så gik Herkules fremad, m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som også var<br />
Guds søn.<br />
I lang tid søgte han, før han kom til Stymfalus. Foran ham<br />
lå d<strong>en</strong> stink<strong>en</strong>de sump. En mængde fugle skræppede hæst op i<br />
et tru<strong>en</strong>de og disharmonisk kor, da han nærmede sig.<br />
Da han kom tættere på, så han fugl<strong>en</strong>e. Store, modbydelige<br />
og hæslige var de. Alle havde de et jernnæb, der var skarpt<br />
som et sværd. Også fjer<strong>en</strong>e syntes at ligne stålspyd, som, når<br />
de faldt, kunne kløve iss<strong>en</strong> på trætte vejfar<strong>en</strong>de. Deres kløer<br />
kunne måle sig med næbb<strong>en</strong>e i skarphed og styrke.<br />
Tre fugle, der opdagede Herkules, slog ned på ham. Han<br />
blev stå<strong>en</strong>de og afværgede angrebet med sin tunge kølle. D<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>e fugl ramte han på rygg<strong>en</strong>, så det rungede; to fjer faldt brat<br />
til jord<strong>en</strong> og stod og dirrede, da de trængte ned i d<strong>en</strong> bløde<br />
muld. Til sidst trak fugl<strong>en</strong>e bort.<br />
Herkules stod foran sump<strong>en</strong> og grundede over, hvordan han<br />
kunne fuldføre d<strong>en</strong> opgave, der var pålagt ham, hvordan han<br />
kunne befri stedet for disse rovfugle.<br />
På mange måder søgte han at finde <strong>en</strong> løsning. Først prøvede<br />
han at dræbe dem med pile, et helt kogger fuldt. De få, han<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
161
dræbte, var kun <strong>en</strong> brøkdel af de mange, der var tilbage. De<br />
fløj op i skyer så tykke, at de skjulte sol<strong>en</strong>.<br />
Han tænkte på at sætte fælder op i sump<strong>en</strong>. Hverk<strong>en</strong> båd eller<br />
m<strong>en</strong>neskefødder kunne krydse mos<strong>en</strong>.<br />
Herkules betænkte sig. Så huskede han det råd, han havde<br />
fået. »Flamm<strong>en</strong>, der stråler hinsides sindet, åb<strong>en</strong>barer d<strong>en</strong> sikre<br />
retning.« Han tænkte længe efter, og da dukkede <strong>en</strong> metode<br />
op i hans sind.<br />
Han havde to bækk<strong>en</strong>er, store og af metal, som frembragte<br />
<strong>en</strong> skingr<strong>en</strong>de lyd, der ikke var af d<strong>en</strong>ne verd<strong>en</strong>, <strong>en</strong> lyd så<br />
g<strong>en</strong>nemtræng<strong>en</strong>de og så skær<strong>en</strong>de, at d<strong>en</strong> kunne skræmme de<br />
døde. For Herkules selv var lyd<strong>en</strong> så utålelig, at han dækkede<br />
begge ører med puder.<br />
I skumring<strong>en</strong>, da sump<strong>en</strong>e var tæt pakket med utallige fugle,<br />
kom Herkules tilbage. Så slog han bækk<strong>en</strong>erne hårdt samm<strong>en</strong>,<br />
ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>. Det frembragte <strong>en</strong> infernalsk larm, så metallisk<br />
skingr<strong>en</strong>de, at han selv næst<strong>en</strong> ikke kunne udholde lyd<strong>en</strong>.<br />
Slig øresønderriv<strong>en</strong>de mislyd var ikke hørt i Stymfalus<br />
før. Forvirrede og forstyrrede af d<strong>en</strong>ne afskyelige larm fløj rovfugl<strong>en</strong>e<br />
op med vildt bask<strong>en</strong>de, metalliske vinger, m<strong>en</strong>s de<br />
skreg i hæs rædsel. Fuldstændigt forvirret flygtede d<strong>en</strong> kæmpemæssige<br />
fugleflok i afsindig hast for aldrig at v<strong>en</strong>de tilbage.<br />
Stilhed<strong>en</strong> bredte sig over hele sump<strong>en</strong>. De frygtelige fugle var<br />
forsvundet. Det bløde skær fra d<strong>en</strong> dal<strong>en</strong>de sol kunne ses,<br />
m<strong>en</strong>s d<strong>en</strong> spillede h<strong>en</strong> over det skumr<strong>en</strong>de landskab.<br />
Da Herkules v<strong>en</strong>dte tilbage, hilste lærer<strong>en</strong> ham: »De morderiske<br />
fugle er drevet bort. Arbejdet er fuldført.«<br />
F.M.<br />
Fortolkning af arbejdet<br />
Redigeret foredrag af A.A.B. 1937<br />
Sagittarius er efter min m<strong>en</strong>ing højst interessant, fordi det har<br />
sådan <strong>en</strong> særlig gyldighed for alle os, der svarer til betegnels<strong>en</strong><br />
»aspirant«.<br />
Der er to ord, jeg ønsker strøget af okkultist<strong>en</strong>s ordforråd,<br />
det er »indviet« og »mester«. »Indviet er usandsynligt separa-<br />
162<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
tistisk, det er et piedestal-ord. »Mester« har i folks bevidsthed<br />
fremavlet d<strong>en</strong> følelse, at der eksisterer overm<strong>en</strong>nesker, der<br />
indtager <strong>en</strong> holdning som ledere eller mestre over for deres disciple,<br />
og som fortæller dem, hvad de skal gøre, og hvordan<br />
de skal gøre det. Man har aldrig k<strong>en</strong>dt til, at <strong>en</strong> sand adept<br />
gjorde det.<br />
Jeg kan lide ord<strong>en</strong>e »aspirant« og »discipel«. Aspirant er <strong>en</strong><br />
altomfatt<strong>en</strong>de betegnelse, der dækker ethvert stade i vor udvikling.<br />
Hvis I ønsker et mere teknisk ord, så brug discipel.<br />
Det er et lidt tilsløret ord, for <strong>en</strong>dda <strong>en</strong> aspirant af laveste grad<br />
er <strong>en</strong> discipel. Kristus selv er også <strong>en</strong> discipel. Ordet afskaffer<br />
grader og klasser samt trin og forskellige udviklingsstadier.<br />
Hvor vi står på udviklingsstig<strong>en</strong> er vor eg<strong>en</strong> private sag.<br />
Verd<strong>en</strong> vil vide, hvad vi er, når vi har udført det arbejde, der<br />
skitseres for os i d<strong>en</strong>ne Sagittarius-opgave.<br />
Vi har allerede behandlet det <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de tegn, Scorpio,<br />
hvori Herkules beviste over for sig selv, at han ikke længere<br />
kunne narres af illusion<strong>en</strong>s slange. Han var fri for frygt og<br />
blændværk, for alt, hvad der kunne føre ham på afveje. Vision<strong>en</strong><br />
kunne ses.<br />
Da Sagittarius er sådan et uhyre vigtigt tegn, vil jeg gerne<br />
give jer et kort resume af, hvad der er sket indtil nu. Det dækker<br />
det, der ligger bag os. Jeg går ud fra, at vi alle er d<strong>en</strong> målrettede<br />
aspirant, bueskytt<strong>en</strong> på hest<strong>en</strong>, der som <strong>en</strong> pil styrer<br />
lige mod målet.<br />
Det er interessant, at De for<strong>en</strong>ede Staters banner viser Sagittarius'<br />
pile i ørn<strong>en</strong>s kløer. Aquila kan <strong>astrologisk</strong> ombyttes<br />
med Sagittarius og er symbol på ånd<strong>en</strong>, der manifesterer sig<br />
g<strong>en</strong>nem sjæl<strong>en</strong>, som aspirant<strong>en</strong> på det fysiske plan målrettet<br />
stræber h<strong>en</strong> imod. De for<strong>en</strong>ede Staters banner rummer <strong>en</strong> profeti<br />
om målet for d<strong>en</strong>ne race, når d<strong>en</strong> har udviklet sig, for det<br />
er i d<strong>en</strong>ne race, der vil fremstå d<strong>en</strong> gruppe aspiranter, som, når<br />
tid<strong>en</strong> kommer, vil blive til <strong>en</strong> gruppe disciple, der vil vise planet<strong>en</strong><br />
k<strong>en</strong>dsgerning<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> subjektive verd<strong>en</strong>. Det er d<strong>en</strong>ne<br />
races skæbne. Det vil være <strong>en</strong> præstation af alle de racer, der<br />
er samlet i De for<strong>en</strong>ede Stater.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
163
Lad os komme tilbage til Herkules, aspirant<strong>en</strong>, og se, hvad<br />
han har udrettet i hvert tegn.<br />
I Aries begyndte Herkules på tank<strong>en</strong>s plan sine bestræbelser<br />
på at fange de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de hopper, og han fik fiasko,<br />
fordi han behandlede dem på personlighed<strong>en</strong>s måde. Han arbejdede<br />
med tank<strong>en</strong> ud fra personlighed<strong>en</strong>s standpunkt. Han<br />
løste ikke sit problem fra sjæl<strong>en</strong>s standpunkt. I Sagittarius<br />
ryddede han de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de fugle af vej<strong>en</strong>. Han stod her<br />
ig<strong>en</strong> foran det samme problem på tank<strong>en</strong>s plan, hvor han nu<br />
demonstrerede d<strong>en</strong> fuldstændige kontrol over det, som er det<br />
første, som <strong>en</strong> aspirant til indvielse skal gøre. Vi kontrollerer<br />
vore tanker og følgelig kontrollerer vi vore ord. Der findes ing<strong>en</strong><br />
indvielse for os, før dette er opnået. I Aries begyndte han<br />
at kontrollere tank<strong>en</strong>.<br />
I Taurus arbejdede han ned til astralplanet og kom ig<strong>en</strong> ud<br />
for problemet seksualitet, der anskueliggør det laveste aspekt<br />
af d<strong>en</strong> storslåede lov om tiltrækning i universet. Han havde rimeligt<br />
held med sig. Han beherskede tyr<strong>en</strong> og drev d<strong>en</strong> ind i<br />
kyklopernes by.<br />
I Gemini begyndte dualitet<strong>en</strong> at gå op for ham. Han blev<br />
optaget af problemet sjæl og legeme og af, hvordan han skulle<br />
koordinere dem. Det er derfor, at Gemini svinger frem og tilbage<br />
i de tidlige stadier.<br />
I Cancer gik han videre til et vist mål af massebevidsthed.<br />
Han tog form. Det er et stadium for »m<strong>en</strong>neskelig« inkarnation.<br />
Hos mange kan d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, at de er m<strong>en</strong>nesker<br />
med relationer til andre m<strong>en</strong>nesker, overhovedet ikke trænge<br />
ind i deres bevidsthed. I Cancer begyndte Herkules at erk<strong>en</strong>de<br />
dette. I det øjeblik I gør det, fanger I intuition<strong>en</strong>s sky då, og I<br />
begynder at blive intuitive, ikke psykiske.<br />
Så kom Herkules ind i det vanskelige tegn, Leo, hvor så<br />
mange befinder sig netop nu, og han blev <strong>en</strong> meget stærk individualitet.<br />
Han var sikker på, at han kunne gøre alt, han stod<br />
al<strong>en</strong>e: et magtfuldt stadium. På dette stadium begynder man at<br />
lede m<strong>en</strong>nesker, m<strong>en</strong> man begynder med at lede dem forkert.<br />
Man hævder sig for magtfuldt og tror, at man er mere betydningsfuld,<br />
<strong>en</strong>d man er. Det er nødv<strong>en</strong>digt at gøre sig fri af følels<strong>en</strong><br />
»jeg er«. Det er hele sag<strong>en</strong>s kerne i aspirant<strong>en</strong>s liv. I<br />
164<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
skal id<strong>en</strong>tificere jer så meget med det virkelige åndelige væs<strong>en</strong>,<br />
der ligger bag alle former, at I ikke længere er optaget af<br />
jeres eg<strong>en</strong> form, eller de m<strong>en</strong>tale og emotionelle reaktioner,<br />
eller jeres eg<strong>en</strong> dygtighed.<br />
I Virgo blev Herkules bevidst, ikke om sjæl og legeme, der<br />
er sidestillet, m<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, at skjult i hans indre<br />
var d<strong>en</strong> u<strong>en</strong>delige Kristus, at personlighed<strong>en</strong>, formsid<strong>en</strong> gav<br />
næring til noget smukt og skjult, og hans øjne blev åbnet.<br />
I Libra gik han g<strong>en</strong>nem et vanskeligt stadium med at opnå<br />
ligevægt. Det er på mange måder et tegn, der er svært at forstå,<br />
da m<strong>en</strong>nesket hverk<strong>en</strong> er sjæl eller legeme. Libra er balancering<strong>en</strong><br />
af modsætningernes par på det fysiske plan. Han har<br />
balanceret dem så meget, at han føler, han ikke kommer nog<strong>en</strong><br />
vegne.<br />
I Scorpio, på astralplanet, tager han ig<strong>en</strong> det arbejde op,<br />
som han begyndte i Taurus, fuldfører det, rydder hele mudderet<br />
og d<strong>en</strong> store illusion af vej<strong>en</strong>, og står fri med sit mål<br />
klart foran sig.<br />
Gemini ligger modsat Sagittarius; Gemini-dualitet; Sagittarius-<strong>en</strong>hed,<br />
d<strong>en</strong> målrettede bevægelse fremad, d<strong>en</strong> samlede<br />
personlighed, bevidst om sjæl<strong>en</strong>, besluttet på at træde ind i<br />
tegnet Capricorn, hvor d<strong>en</strong> store overgang bevises, ud af det<br />
fjerde og ind i det femte eller det åndelige rige.<br />
Sagittarius er bueskytt<strong>en</strong> på d<strong>en</strong> hvide hest, undertid<strong>en</strong> afbildet<br />
som k<strong>en</strong>taur med bue og pil. I disse to billeder har I hele<br />
histori<strong>en</strong> - k<strong>en</strong>taur<strong>en</strong>, halvt m<strong>en</strong>neske, halvt dyr, og bueskytt<strong>en</strong><br />
på d<strong>en</strong> hvide hest, halvt m<strong>en</strong>neske, halvt gud. En hvid<br />
hest er altid symbol på guddommelighed. Kristus kom rid<strong>en</strong>de<br />
på <strong>en</strong> hvid hest. Der har I Sagittarius i Johannes åb<strong>en</strong>baring.<br />
Det er et dobbelt tegn, og altid, når I har et dobbelt tegn, har I<br />
et problem.<br />
Ganske som Herkules i Scorpio tager det arbejde op, som<br />
han begyndte i Taurus og fuldførte det, således tog han i Sagittarius<br />
det i Aries påbegyndte arbejde op og fuldførte det. I<br />
Aries befattede han sig med tank<strong>en</strong> ved d<strong>en</strong>s udspring. I dette<br />
tegn beviser han fuldstændig kontrol over tanke og tale.<br />
Sagittarius er undertid<strong>en</strong> blevet kaldt »tegnet med virkning<strong>en</strong><br />
fra Scorpio«. I det øjeblik, vi har befriet os for illusion<strong>en</strong>,<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
165
i det øjeblik går vi ind i Sagittarius, og vi ser målet. Vi har<br />
aldrig rigtig set det tidligere, fordi der mellem os og målet<br />
altid befinder sig d<strong>en</strong> sky af tankeformer, der hindrer os i at se<br />
det. Vi taler om åndelig kærlighed, h<strong>en</strong>giv<strong>en</strong>hed for Kristus,<br />
h<strong>en</strong>giv<strong>en</strong>hed for rac<strong>en</strong>s ældre brødre, for sjæl<strong>en</strong>. M<strong>en</strong>s vi er<br />
beskæftiget med disse tanker, bygger vi skyer af tankeformer,<br />
fordi vi tænker, og m<strong>en</strong>s vi tænker, bygger vi. Derfor har vi<br />
bygget rundt om os <strong>en</strong> sådan sky af tankeformer om vor stræb<strong>en</strong>,<br />
at vi ikke ser målet. Jeg vil ikke rive jord<strong>en</strong> væk under jeres<br />
fødder, m<strong>en</strong> hold op med at tænke så meget over, hvad I<br />
skal gøre og lær helt <strong>en</strong>kelt »at være«.<br />
Stilhed<br />
Sagittarius er det tegn, som forbereder os til Capricorn, og i<br />
visse gamle bøger kaldes det »stilhed<strong>en</strong>s tegn«. I oldtid<strong>en</strong>s<br />
mysterier skulle d<strong>en</strong> nyligt optagne broder sidde i stilhed, han<br />
måtte ikke gå eller tale. Han skulle være, arbejde og iagttage,<br />
fordi man ikke kan komme ind i det femte rige, det åndelige<br />
rige, ej heller bestige bjerget i Capricorn, før<strong>en</strong>d man har opnået<br />
beherskelse af tale og kontrol over tank<strong>en</strong>. Dette er lær<strong>en</strong><br />
i Sagittarius: beherskelse af tal<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem kontrol af tank<strong>en</strong>.<br />
Det vil holde os beskæftiget, for efter at I er holdt op med at<br />
bruge de ret så sædvanlige måder at tale på, som fx sladder, så<br />
må I lære at beherske jeres tale om åndelige ting. I må lære,<br />
hvad der ikke skal siges om sjæl<strong>en</strong>s liv, ikke at komme med<br />
vidtløftig tale om det, som folk måske <strong>en</strong>dnu ikke er rede til.<br />
Ret brug af tanke, beherskelse af tale og deraf følg<strong>en</strong>de<br />
harmløshed dvs. uskadelighed på det fysiske plan resulterer i<br />
frigørelse. For vi fastholdes i d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige <strong>en</strong>hed, vi er<br />
fanget på planet<strong>en</strong> ikke af <strong>en</strong> ydre kraft, der holder os der,<br />
m<strong>en</strong> af det, vi selv har sagt og gjort. I det øjeblik, vi ikke længere<br />
skaber forkerte relationer til m<strong>en</strong>nesker med det, vi siger,<br />
som ikke skulle have været sagt, i det øjeblik, vi holder op<br />
med at tænke det om m<strong>en</strong>nesker, som vi ikke skulle tænke, da<br />
overskæres lidt efter lidt de bånd, der binder os til d<strong>en</strong> plane-<br />
166<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
tariske tilværelse, vi bliver befriet, og vi klatrer op ad bjerget<br />
som st<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong> i Capricorn.<br />
Nog<strong>en</strong> har spurgt: »Må vi aldrig skabe karma for os selv<br />
eller gøre noget, der kunne binde os til noget m<strong>en</strong>neske, fordi<br />
vi, så længe vi gør det, skal blive ved med at reinkarnere?«<br />
Nuvel, jeg vil binde mig til m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem tj<strong>en</strong>este,<br />
kærlighed og ueg<strong>en</strong>nyttige tanker. Det betyder noget. M<strong>en</strong> jeg<br />
vil ikke binde mig selv med kritiske tanker, selvmedlid<strong>en</strong>de<br />
tanker, sladder eller ord, jeg ikke skulle sige. Jeg vil ikke have<br />
min eg<strong>en</strong> frigørelse som motiv.<br />
En advarsel: lad være med at være god, eller uskadelig eller<br />
yde tj<strong>en</strong>este bare for at slippe bort fra det hele, som mange<br />
m<strong>en</strong>nesker gør. Bliv hos m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, som Kristus gør,<br />
eller som det høje væs<strong>en</strong>, om hvem det siges, at han vil blive<br />
på sit bestemte sted, til d<strong>en</strong> sidste pilgrim har fundet hjem.<br />
To porte, tre stjernebilleder<br />
Sagittarius er d<strong>en</strong> lille port ind til Capricorn. Der er to kosmiske<br />
porte: Cancer, port<strong>en</strong> til inkarnation; Capricorn, port<strong>en</strong> til<br />
det åndelige rige. Sagittarius, der ligger forud for Capricorn,<br />
omtales som »<strong>en</strong> mindre port«. Jeg kan lide at tænke på d<strong>en</strong><br />
som d<strong>en</strong> lille port ved bjergets fod, som vi går ig<strong>en</strong>nem før vi<br />
klatrer op ad bjerget, og når vi går g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>ne lille port,<br />
viser vi vor evne til at bruge tank<strong>en</strong>s pile på rette måde. Det er<br />
d<strong>en</strong> store prøve.<br />
Der ses også to fugle på himl<strong>en</strong> nær ved Sagittarius. D<strong>en</strong><br />
<strong>en</strong>e er Aquila, ørn<strong>en</strong>, der flyver lige ind i sol<strong>en</strong>s ansigt, fugl<strong>en</strong><br />
ud<strong>en</strong> for tid og rum, udødelighed<strong>en</strong>s symbol, symbolet på dette<br />
hemmelige skjulte noget, der <strong>en</strong>dda ligger bag vore sjæle.<br />
For det er blevet sagt os, at materi<strong>en</strong> eller form<strong>en</strong> er vehikel<br />
for sjæl<strong>en</strong>s manifestation, og at sjæl<strong>en</strong> på <strong>en</strong> højere omdrejning<br />
af spiral<strong>en</strong> er vehikel for ånd<strong>en</strong>s manifestation, og disse<br />
tre er <strong>en</strong> tre<strong>en</strong>ighed, for<strong>en</strong>et ved det liv, der g<strong>en</strong>nemstrømmer<br />
dem alle.<br />
Det andet stjernebillede er Cygnus, sjæl<strong>en</strong>s symbol. Sagittarius,<br />
aspirant<strong>en</strong>, ser til højre og ser til v<strong>en</strong>stre: til højre ser<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
167
han Aquila og siger til sig selv: »Jeg er ånd<strong>en</strong>, der flyver lige<br />
mod mit hjem«. Når han ser til d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side og ser Cygnus,<br />
svan<strong>en</strong>, med de fire stjerner i form af et kors, siger han: »Jeg<br />
er sjæl<strong>en</strong>, der er korsfæstet i materi<strong>en</strong>, fra hvilk<strong>en</strong> jeg skal befri<br />
mig selv.«<br />
Husk, der kommer <strong>en</strong> dag, hvor vi vil tale om sjæl<strong>en</strong>, som<br />
vi nu taler om personlighed<strong>en</strong> som noget, vi til sidst skal frigøres<br />
fra. At frigøre sig fra sjæl<strong>en</strong>, det er problemet, om jeg<br />
må bruge det ord, for det m<strong>en</strong>neske, der har g<strong>en</strong>nemgået tredje<br />
indvielse.<br />
Vil I tage disse tre stjernebilleder som jeres symbol: Cygnus,<br />
Aquila og Sagittarius? Aquila, ørn<strong>en</strong> i USA's banner; Sagittarius'<br />
pile. Og har I nog<strong>en</strong>sinde tænkt over, at overalt, hvor<br />
I kommer, ser I Cygnus-korset, det Røde Kors? Det er det,<br />
som De for<strong>en</strong>ede Stater står for. Det står lige der på himl<strong>en</strong>.<br />
Sagittarius er det ni<strong>en</strong>de tegn. Tænk over d<strong>en</strong>ne rækkefølge.<br />
I Virgo, det sjette tegn, har vi tegn på liv, i Sagittarius, det<br />
ni<strong>en</strong>de tegn, fuldførels<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> prænatale periode før Kristi<br />
fødsel i Capricorn i december. Det er forbløff<strong>en</strong>de, hvordan<br />
over<strong>en</strong>sstemmelserne og analogierne viser sig. Derfor er det<br />
blevet sagt til os, at vi skal studere m<strong>en</strong>nesket. Det er g<strong>en</strong>nem<br />
m<strong>en</strong>neskets symbolik, at vi når til forståelse af det store liv,<br />
som i sin eksist<strong>en</strong>s indbefatter os alle.<br />
Puppesymbolet<br />
Sagittarius er mærkeligt nok blevet kaldt puppestadiet; m<strong>en</strong>nesket<br />
er hverk<strong>en</strong> det <strong>en</strong>e eller det andet. I pupp<strong>en</strong> har I d<strong>en</strong><br />
mærkelige trefoldighed, der består af larv<strong>en</strong>, pupp<strong>en</strong> og sommerfugl<strong>en</strong>.<br />
Det siges, at larv<strong>en</strong> reinkarnerer fem gange, d<strong>en</strong><br />
kaster sin hud fem gange, fem er m<strong>en</strong>neskets tal. Så sker der<br />
det mærkelige i larv<strong>en</strong>s liv, at der kommer <strong>en</strong> fuldstændig forandring.<br />
Fra at være <strong>en</strong> larve, der kravlede rundt drevet af begær,<br />
i gang med at spise hele tid<strong>en</strong>, kom d<strong>en</strong> til puppestadiet.<br />
Det, der foregår i puppestadiet, er <strong>en</strong> højst mystisk hændelse.<br />
Det siges, at ind<strong>en</strong> for d<strong>en</strong> hårde puppeskal, som larv<strong>en</strong> har<br />
opbygget, er der intet andet <strong>en</strong>d <strong>en</strong> væske. Hver <strong>en</strong>este del er<br />
blevet nedbrudt; m<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> væske er der tre såkaldte livsc<strong>en</strong>-<br />
168<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
tre, og på grund af samspillet mellem disse tre <strong>en</strong>ergifokuseringspunkter<br />
sker der <strong>en</strong> forandring, <strong>en</strong> g<strong>en</strong>opbygning, indtil<br />
<strong>en</strong> vidunderlig sommerfugl dukker frem fra stilhedsperiod<strong>en</strong>.<br />
Det er næst<strong>en</strong>, som om der i pupp<strong>en</strong> var symboliseret tre<br />
aspekter af guddommelighed, der <strong>arbejder</strong> efter et mønster,<br />
Kristus-mønstret.<br />
Tænk på, hvad der sker i d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte aspirants liv i Sagittarius.<br />
Der er sket <strong>en</strong> fuldstændig nedbrydning af alt i Scorpio,<br />
alt er blevet reduceret til væske, for Scorpio er et astralt tegn,<br />
og symbolet er vand. For aspirant<strong>en</strong> af i dag, og det behøver<br />
jeg ikke at uddybe, er der sket <strong>en</strong> fuldstændig nedbrydning af<br />
alt i tilværels<strong>en</strong>. Som <strong>en</strong> person sagde til mig, der er ikke noget<br />
tilbage at leve for, der er ikke noget, der er tilstrækkeligt<br />
interessant til at trække <strong>en</strong> ig<strong>en</strong>nem tilværels<strong>en</strong>. Hvorfor? Fordi<br />
du er aspirant, discipel; det er d<strong>en</strong> bedste antydning, du kan<br />
få for din status på evolutionsstig<strong>en</strong>. Alt er blevet brudt ned,<br />
og du ved det. M<strong>en</strong> de tre guddommelige aspekter findes stadig<br />
i væsk<strong>en</strong>, og de vil arbejde, og mønstret er der ligeledes.<br />
Sagittarius er puppestadiet. Det er interessant at føre tankerækk<strong>en</strong><br />
eller resultaterne fra Scorpio ind i d<strong>en</strong> kraft og d<strong>en</strong><br />
medgang, der er udviklet i Sagittarius, for det er et tegn for<br />
magt.<br />
Det sande Sagittarius-m<strong>en</strong>neske er <strong>en</strong> meget magtfuld person;<br />
magtfuld, fordi det er stilhed<strong>en</strong>s tegn; magtfuld, fordi det<br />
er tegnet for målrettethed, og målet ses for første gang klart;<br />
magtfuld, fordi det er period<strong>en</strong>, der umiddelbart går forud for<br />
Kristi fødsel.<br />
Sandhed<strong>en</strong>s ånd<br />
Sagittarius, hører vi, er sandhed<strong>en</strong>s ånd; Sagittarius er summ<strong>en</strong><br />
af al sandhed, der vokser frem af individuel åb<strong>en</strong>baring.<br />
D<strong>en</strong> sædvanlige følge af <strong>en</strong> individuel åb<strong>en</strong>baring er sekterisme,<br />
hvilket er et eksempel på misbrug af Sagittarius. Jeg<br />
fik <strong>en</strong> åb<strong>en</strong>baring, Gud har åb<strong>en</strong>baret mig dette, hint eller noget<br />
helt tredje: Jeg pånøder øjeblikkeligt mine medm<strong>en</strong>nesker<br />
min personlige <strong>fortolkning</strong> af sandhed. Jeg kan kun se min<br />
eg<strong>en</strong> sandhed. Jeg er <strong>en</strong> aspirant, og alle aspiranter skal fortol-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
169
ke sandhed<strong>en</strong>, således som jeg ser d<strong>en</strong>. Hvis ikke, er de ikke<br />
aspiranter. Du skal tro på reinkarnation, fordi det er sandhed<strong>en</strong>.<br />
Du skal tro på visdomm<strong>en</strong>s mestre, fordi de eksisterer.<br />
Du skal tro dette og hint.<br />
Målrettet, ja. M<strong>en</strong> kun lidt af sandhed<strong>en</strong>. Netop så meget af<br />
sandhed<strong>en</strong>, som din stakkels lille hjerne kan opfatte, og dog så<br />
uhyre stor <strong>en</strong> åb<strong>en</strong>baring for dig, at du tror, det er hele sandhed<strong>en</strong>.<br />
I Sagittarius, det første af de store universelle tegn, ser vi<br />
sandhed som <strong>en</strong> helhed, når vi bruger tank<strong>en</strong>s pile rigtigt. Jeg<br />
vil sige, at dette gælder for mig, det er min formulering af<br />
sandhed<strong>en</strong>, fordi d<strong>en</strong> hjælper mig til at leve. Andre grupper<br />
bruger andre terminologier, og kun i det omfang, jeg kan forstå<br />
min broders syn på sandhed<strong>en</strong>, er det muligt for mig at få<br />
d<strong>en</strong>ne indsigt.<br />
Alle de forskellige sandheder danner én sandhed. Det er<br />
det, der erk<strong>en</strong>des i Sagittarius, og I kan ikke gå ig<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong><br />
ved fod<strong>en</strong> af bjerget, før<strong>en</strong>d I har set, hvordan jeres lille<br />
bid af sandhed indgår som led i gruppemosaikk<strong>en</strong>. Det er det<br />
hele.<br />
Det rettes ånd<br />
Sagittarius er blevet kaldt tegnet for det rettes ånd, der vokser<br />
frem af strid<strong>en</strong> i de otte foregå<strong>en</strong>de tegn. Når jeg virkelig fungerer<br />
i Sagittarius, vil jeg have lært at skelne mellem rigtigt og<br />
forkert. Jeg vil vide, hvad der er det rigtige for mig, m<strong>en</strong> jeg<br />
vil også have lært d<strong>en</strong>ne lektie, at det, som er rigtigt for mig,<br />
kan være forkert for min broder, og det, som er forkert for min<br />
broder, kan være rigtigt for mig. At det er umuligt for mig at<br />
sige, hvad der er rigtigt for jer, fordi vi alle har <strong>en</strong> forskellig<br />
udrustning, forskellig arv, forskellig tradition og baggrund,<br />
forskellige racemæssige anlæg. Vi er alle så u<strong>en</strong>sartede, og,<br />
hvis vi fører tank<strong>en</strong> videre, vi er alle på forskellige stråler. Vi<br />
har forskellige egoiske stråler og forskellige personlighedsstråler,<br />
og jo mere I ved om disse ting, des mindre kan I tale<br />
om dem.<br />
170<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Jeg ved, hvad der er det rette for mig, og jeg vil bestræbe<br />
mig for at leve efter det, efter min idé om, hvad der er ret og<br />
rigtigt. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt for jer, m<strong>en</strong> jeg har tiltro<br />
til, at I gør det bedste, I ved. Hvis vi kunne have d<strong>en</strong> holdning<br />
til hinand<strong>en</strong>, ville harmløshed<strong>en</strong>s ånd, tankekontrol og<br />
beherskelse af tale bryde frem i verd<strong>en</strong>, og vi kunne undgå<br />
vore verd<strong>en</strong>sproblemer. Verd<strong>en</strong> vil aldrig komme i ord<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem<br />
strid, m<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> rette tænkning, og det vil være <strong>en</strong><br />
sjælsproces. Der er <strong>en</strong>, der har sagt: i Scorpio kommer vi til<br />
erk<strong>en</strong>delse af synd; i Sagittarius kommer vi til erk<strong>en</strong>delse af<br />
det rette.<br />
Tre gaver<br />
I nogle astrologibøger får vi at vide, at der er tre tegn i zodiakk<strong>en</strong><br />
med <strong>en</strong> velgør<strong>en</strong>de udstrømning. Det <strong>en</strong>e er Aries, hvorfra<br />
eksist<strong>en</strong>s<strong>en</strong>, livets gave, strømmer ud over os. Et citat fra et<br />
hinduskrift fortæller, at der er tre ting vi får af Guds nåde: gav<strong>en</strong><br />
at være m<strong>en</strong>neske, længsl<strong>en</strong> efter befrielse og det at komme<br />
under <strong>en</strong> fuldkomm<strong>en</strong> vismands ledelse i sit eget hjerte.<br />
Livets gave i Aries er det under at blive m<strong>en</strong>neske. Hvis I<br />
kan tænke på jer selv som et mineral, vil I fra <strong>en</strong> sådan begrænsning<br />
nå til underet at være til, fordi det betyder frihed<br />
fra mineralets synspunkt. Fuldstændig frihed.<br />
I Leo er det mulighed<strong>en</strong>s gave. Jeg er det individuelle m<strong>en</strong>neske.<br />
Jeg vil bruge livet til mig selv, hvis jeg er <strong>en</strong> lille Leo,<br />
eller jeg vil bruge mulighed<strong>en</strong> for at åbne port<strong>en</strong>e for andre<br />
m<strong>en</strong>nesker.<br />
I Sagittarius er det magt<strong>en</strong>s gave. Føler I, at I er i stand til<br />
at have magt? En af definitionerne på <strong>en</strong> okkultist er et m<strong>en</strong>neske,<br />
som <strong>arbejder</strong> i magt<strong>en</strong>s og kræfternes verd<strong>en</strong>. Jeg k<strong>en</strong>der<br />
ing<strong>en</strong>, der med sikkerhed kan blive betroet at udøve magt.<br />
Hvorfor? Fordi Sagittarius <strong>en</strong>dnu ikke har udført sit arbejde.<br />
Beherskelse af tale er <strong>en</strong>dnu ikke lært. Tankekontrol mestres<br />
ikke, og sjæl<strong>en</strong> er ikke magtfuld nok. Når vi elsker nok, kan vi<br />
få magt. Når vi elsker nok, og ikke volder skade, da vil port<strong>en</strong>e<br />
til himmel og helvede blive betroet os, m<strong>en</strong> ikke før.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
171
Lad os begynde at elske, ikke s<strong>en</strong>tim<strong>en</strong>talt, m<strong>en</strong> ved at begynde<br />
virkelig at forstå m<strong>en</strong>nesker, ved at id<strong>en</strong>tificere os med<br />
dem og elske dem. I kan vide, hvad et m<strong>en</strong>neske er med alle<br />
hans fejl og I kan elske ham, ikke fra et overleg<strong>en</strong>t stade, hvor<br />
man siger »stakkels fyr, <strong>en</strong> skønne dag vil han være, hvor jeg<br />
er«, m<strong>en</strong> derfra, hvor man siger »jeg har været akkurat lige sådan«,<br />
eller »sådan er jeg også«.<br />
Livets gave, mulighedernes gave, magt<strong>en</strong>s gave, det er zodiakk<strong>en</strong>s<br />
tre store gaver.<br />
Tre stjernebilleder<br />
Der er tre stjernebilleder knyttet til dette tegn, de tre smukkeste.<br />
Lyr<strong>en</strong>, d<strong>en</strong> syvstr<strong>en</strong>gede harpe. Aspirant<strong>en</strong> lærer at spille<br />
på harp<strong>en</strong>, og gør sit liv til musik.<br />
Ara, alteret, fordi aspirant<strong>en</strong> lægger alt på alteret, ikke i <strong>en</strong><br />
ånd af bedrøvelig opgivelse, hvor han helt ulykkelig strammer<br />
sig op, m<strong>en</strong> i d<strong>en</strong> ånd hvor »der er intet andet at gøre. Jeg gør<br />
mig fri af disse ting, således at jeg kan tj<strong>en</strong>e mere fuldt og<br />
helt.«<br />
Draco, slang<strong>en</strong>. Vi mødte hydra<strong>en</strong>, slang<strong>en</strong>, i Gemini; nu<br />
møder vi Draco, visdomm<strong>en</strong>s slange.<br />
Musik i et harmonisk liv, ofring af personlighed<strong>en</strong>s reaktioner<br />
og begær, samt visdom.<br />
Og svæv<strong>en</strong>de ov<strong>en</strong>over <strong>en</strong>dnu to stjernebilleder: Aquila,<br />
ørn<strong>en</strong>, ånd<strong>en</strong>, og Cygnus, svan<strong>en</strong>, sjæl<strong>en</strong>.<br />
Kan I se, hvorfor jeg er så begejstret for Sagittarius? Det er<br />
sådan et smukt tegn, og der er virkelig meget at sige om det.<br />
Jeg har udeladt så meget.<br />
Detaljer fra histori<strong>en</strong><br />
Vi læser, at Acadias sumpe var fyldt med m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de<br />
fugle, i gamle bøger afbildet som grusomme storke, Stymfalus-fugl<strong>en</strong>e.<br />
Der var tre store fugle, m<strong>en</strong> der var også mange<br />
små. De lagde landet øde, m<strong>en</strong> de kunne ikke ses. De var<br />
172<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
skjult i krattet, i underskov<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>s de anrettede skade, og de<br />
kunne ikke lokaliseres.<br />
Som sædvanligt iler Herkules til Acadias land og beslutter<br />
at befri landet for disse m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de fugle. Vi hører, at<br />
han var meget drev<strong>en</strong> i sin måde at gøre det på. Han havde<br />
gjort sig fri af illusion, og Ath<strong>en</strong>e havde givet ham nogle bækk<strong>en</strong>er,<br />
som han slog samm<strong>en</strong> så højlydt, at fugl<strong>en</strong>e fløj op i<br />
luft<strong>en</strong> over sump<strong>en</strong>e og prøvede at komme væk. Da besteg<br />
han sin vingede hest og skød dem med sine pile. Det er <strong>en</strong><br />
vidunderlig historie.<br />
Sumpe er symbol på sindet og på emotion. Herkules opdager,<br />
at skønt han er aspirant og har sejret i Scorpio, besidder<br />
han stadig <strong>en</strong> emotionel natur, og han opdager, at Stymfalusfugl<strong>en</strong>e,<br />
især tre af dem, er m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de, og at han må<br />
gøre noget ved det.<br />
Forestil jer hans reaktion, sejrherr<strong>en</strong>, der opdager, at han er<br />
<strong>en</strong> ødelægg<strong>en</strong>de kraft, at han gør fortræd med sine ord og tanker.<br />
Husk dette, jo længere I er gået selve Vej<strong>en</strong> tilbage, og jo<br />
mere I fungerer som et åndeligt væs<strong>en</strong>, desto mere magtfulde<br />
bliver I, og desto mere fortræd kan I gøre. I er stærke, I udøver<br />
magt, I er måske c<strong>en</strong>trum for jeres gruppe. Hvis I er aspiranter,<br />
hvis I er disciple, udgør tanke og tale jeres vigtigste<br />
virke. I vejer jeres tanker, fordi der ligger magt bag tank<strong>en</strong>, og<br />
når I tænker forkert, er d<strong>en</strong> fortræd, som I volder, langt mere<br />
magtfuld <strong>en</strong>d d<strong>en</strong>, som <strong>en</strong> mindre udviklet person kan volde.<br />
Vi må få fugl<strong>en</strong>e ud af sump<strong>en</strong>e og op i d<strong>en</strong> klare luft, hvor<br />
vi kan se dem og overvinde dem.<br />
Der var tre fugle, der gjorde størst skade, som i <strong>en</strong> bog beskrives<br />
således: grusom sladder, at tale om det lavere selv,<br />
selvisk tale, og at kaste perler for svin. Hvad betyder det?<br />
Det er blevet sagt, at sladder er »åndeligt mord«. Behøver<br />
jeg at gøre rede for, hvordan liv er blevet ødelagt af grusom<br />
sladder? Der er <strong>en</strong> ubrydelig lov, der siger, at hvis du sladrer,<br />
vil andre sladre om dig. Vi får, hvad vi giver. Hvis du yder<br />
tj<strong>en</strong>este, vil du modtage tj<strong>en</strong>este, v<strong>en</strong>lighed avler v<strong>en</strong>lighed,<br />
og kærlighed fremkalder kærlighed. Hvis m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e behandler<br />
dig dårligt, så ransag dig selv og find ud af, hvad du<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
173
gør forkert. Et gammelt skrift siger, at for d<strong>en</strong>, der ikke gør<br />
fortræd, ikke gør skade, ophører al fj<strong>en</strong>dtlighed. Jeg ved, at<br />
når jeg ikke gør skade i tanke, ord og handling, så har jeg ikke<br />
flere problemer. D<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, at vi har problemer, forudsætter,<br />
at vi gør skade.<br />
Når vi taler om os selv, er vi altid optaget af vore egne problemer,<br />
vore egne sager. At kaste perler for svin betyder at<br />
tale om okkulte besværligheder, som tilhører<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu ikke er<br />
rede til. Hvis I er disciple, ved I, hvad jeg h<strong>en</strong>tyder til.<br />
Problemet er tydeligt: Jeg er et Sagittarius-m<strong>en</strong>neske, og<br />
det er I også. Vi lever med Sagittarius-symbolet foran os hele<br />
tid<strong>en</strong>. Vi prøver på at bringe harmoni ind i vore liv, vi prøver<br />
på at leve »alterets« liv, vi søger at få kontakt med visdomm<strong>en</strong>s<br />
slange. Begynd med tanke og tale og begynd i dag.<br />
174<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
Og ordet lød: »Søg føde.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Jeg ser målet. Jeg når dette mål, og derefter ser jeg et andet.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
10. arbejde<br />
Ihjelslagning<strong>en</strong> af Cerberus,<br />
vogter<strong>en</strong> af Hades<br />
St<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong>, Capricorn, 22. december - 20. januar<br />
Myt<strong>en</strong><br />
»Livets lys skal nu skinne ud i <strong>en</strong> verd<strong>en</strong> af mørke,« erklærede<br />
d<strong>en</strong> høje Øverste. Lærer<strong>en</strong> forstod.<br />
»D<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn, som også er <strong>en</strong> Guds søn skal gå g<strong>en</strong>nem<br />
d<strong>en</strong> ti<strong>en</strong>de port«, sagde han. »Endnu i d<strong>en</strong>ne time skal<br />
Herkules drage ud.«<br />
Da Herkules stod ansigt til ansigt med d<strong>en</strong>, der var hans leder,<br />
sagde d<strong>en</strong>ne:<br />
»Tusinde farer har du trodset, Herkules, og meget er fuldført.<br />
Visdom og styrke har du. Vil du gøre brug af disse eg<strong>en</strong>skaber<br />
for at redde <strong>en</strong>, der er i svær pine, <strong>en</strong>, der er udsat for<br />
store og uophørlige lidelser?«<br />
Lærer<strong>en</strong> berørte <strong>Herkules'</strong> pande blidt, og et syn steg da<br />
frem for hans indre øje. En mand lå udstrakt på <strong>en</strong> klippe og<br />
stønnede, som om hans hjerte skulle briste. Hans hænder og<br />
fødder var i lænker. De tunge kæder, der holdt ham, var smedet<br />
til jernringe. En aggressiv og glubsk grib blev ved med at<br />
hakke i det stærkt udmattede offers lever, og der piblede <strong>en</strong><br />
blodstrøm fra hans side. Mand<strong>en</strong> løftede sine lænkede hænder<br />
og skreg om hjælp, m<strong>en</strong> hans ord gav forgæves g<strong>en</strong>lyd i ødemark<strong>en</strong><br />
og opslugtes af vind<strong>en</strong>. Synet svandt bort. Herkules<br />
stod, som før, ved sid<strong>en</strong> af sin leder.<br />
»D<strong>en</strong> lænkebundne, du så, hedder Prometeus,« sagde lærer<strong>en</strong>.<br />
»I tidsaldre har han lidt sådan, og dog kan han ikke dø, da<br />
han er udødelig. Han ranede ild<strong>en</strong> fra himl<strong>en</strong>, og det er han<br />
blevet straffet for. Hans opholdssted k<strong>en</strong>des som helvede, Hades<br />
rige. Du bliver bedt om, Herkules, at være <strong>en</strong> frelser for<br />
Prometeus. Gå ned i dybet og der, på det ydre plan, befri ham<br />
for hans lidelser.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
175
Da m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som også var <strong>en</strong> Guds søn, havde hørt<br />
og forstået, gik han i gang med sin søg<strong>en</strong> og gik g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong><br />
ti<strong>en</strong>de port.<br />
Nedad, stadig nedad, drog han, ind i form<strong>en</strong>s bind<strong>en</strong>de verd<strong>en</strong>er.<br />
Atmosfær<strong>en</strong> blev kvæl<strong>en</strong>de, mørket stadig dybere, dog<br />
hans vilje var fast. D<strong>en</strong>ne stejle nedstigning fortsatte længe,<br />
længe. Al<strong>en</strong>e, og dog ikke helt al<strong>en</strong>e, vandrede han af sted, for<br />
når han søgte i sit indre, hørte han visdomsgudind<strong>en</strong> Ath<strong>en</strong>es<br />
sølvklare stemme, og de styrk<strong>en</strong>de ord fra Hermes.<br />
Til sidst kom han til d<strong>en</strong> mørke, forgiftede flod, der kaldes<br />
Styx, d<strong>en</strong> flod, som de afdødes sjæle må krydse. En obol eller<br />
skilling skal erlægges til Karon, færgemand<strong>en</strong>, for at bringe<br />
dem over på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side. D<strong>en</strong> dystre gæst fra jord<strong>en</strong> forskrækkede<br />
Karon, så han glemte betaling<strong>en</strong> og færgede d<strong>en</strong><br />
fremmede over.<br />
Omsider var Herkules kommet til Hades, et uklart og tåget<br />
sted, hvor skyggerne, eller rettere sagt, skallerne af de afdøde<br />
gled forbi.<br />
Da Herkules så Medusa, hvis hår var iflettet hvisl<strong>en</strong>de slanger,<br />
greb han sit sværd og stødte mod h<strong>en</strong>de, m<strong>en</strong> ramte kun<br />
d<strong>en</strong> tomme luft.<br />
G<strong>en</strong>nem labyrintiske stier banede han sig vej, til han kom<br />
til kong Hades hof, han, der herskede over underverd<strong>en</strong><strong>en</strong>.<br />
Barsk og grusom, med <strong>en</strong> tru<strong>en</strong>de holdning, sad d<strong>en</strong>ne stift på<br />
sin kulsorte trone, da Herkules nærmede sig.<br />
»Hvad søger du, <strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de dødelig, i mine riger?« spurgte<br />
Hades. Herkules sagde: »Jeg søger at befri Prometeus.«<br />
»Vej<strong>en</strong> bevogtes af uhyret Cerberus, <strong>en</strong> hund med tre store<br />
hoveder, alle omvundet med slanger«, svarede Hades. »Hvis<br />
du kan besejre ham med dine bare hænder, <strong>en</strong> heltedåd, som<br />
ing<strong>en</strong> hidtil har kunnet udføre, så må du løse d<strong>en</strong> lid<strong>en</strong>de Prometeus.«<br />
Tilfreds med dette svar gik Herkules videre. Snart så han<br />
hund<strong>en</strong> med de tre hoveder og hørte d<strong>en</strong>s g<strong>en</strong>nemtræng<strong>en</strong>de<br />
gø<strong>en</strong>. Snerr<strong>en</strong>de sprang d<strong>en</strong> på ham. Herkules greb fat i d<strong>en</strong><br />
største af Cerberus' struber og holdt d<strong>en</strong> som i <strong>en</strong> skruestik.<br />
Drevet til afsindigt raseri slog uhyret om sig. Til slut svandt<br />
dets kræfter, og Herkules havde overvundet det.<br />
176<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Da det var gjort, gik Herkules videre og fandt Prometeus.<br />
Han lå på <strong>en</strong> flad klippeblok med pinefulde smerter. Hurtigt<br />
brød Herkules d<strong>en</strong> lid<strong>en</strong>des lænker og satte ham fri.<br />
Herkules gik tilbage ad samme vej, som han var kommet.<br />
Da han atter nåede de lev<strong>en</strong>des verd<strong>en</strong>, fandt han sin lærer<br />
dér. »Lyset skinner nu i mørkets verd<strong>en</strong>«, sagde lærer<strong>en</strong>. »Arbejdet<br />
er fuldført. Hvil nu, min søn.«<br />
F.M.<br />
Prolog<br />
Tegnet Capricorn, siger Tibetaner<strong>en</strong>, er et af de vanskeligste<br />
tegn at skrive om, og det mest gådefulde af de tolv. Det samme<br />
m<strong>en</strong>er vi. Selv symbolet for tegnet er aldrig blevet tegnet<br />
korrekt, siges det, fordi <strong>en</strong> korrekt afbildning ville skabe <strong>en</strong><br />
uønsket indstrømning af kraft. Dette symbol kaldes også undertid<strong>en</strong><br />
for »Guds signatur«.<br />
Ved fod<strong>en</strong> af bjerget søger ged<strong>en</strong>, materialist<strong>en</strong> efter sin<br />
føde på ufrugtbare steder. Syndebukk<strong>en</strong> på vej op finder det<br />
opfyldte begærs blomster, hver med sin torn af lede og desillusionering.<br />
På bjergets top ser d<strong>en</strong> hellige ged vision<strong>en</strong>, og<br />
d<strong>en</strong> indviede kommer til syne. I andre skrifter er symbolerne<br />
st<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong>, krokodill<strong>en</strong> og <strong>en</strong>hjørning<strong>en</strong>.<br />
En myte lægger vægt<strong>en</strong> på nedstigning<strong>en</strong> til helvede for at<br />
befri m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> (i skikkelse af d<strong>en</strong> mishandlede Prometeus).<br />
En and<strong>en</strong> beskæftiger sig mere med Cerberus, nogle slår<br />
ham ihjel, andre bringer ham op til jord<strong>en</strong>. Vi overlader til læserne<br />
at bedømme d<strong>en</strong> åndelige betydning af disse variationer.<br />
Vi husker, at ifølge de kristnes trosbek<strong>en</strong>delse var Jesus<br />
Kristus »nedfar<strong>en</strong> til helvede«. Hvorfor? Sikkert fordi hans<br />
altomfatt<strong>en</strong>de kærlighed omfattede de såkaldt »fortabte sjæle«,<br />
eftersom vi får at vide, at Kristus vogter m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>,<br />
indtil d<strong>en</strong> sidste »af de små« har fundet hjem.<br />
Og hvem er vi, at vi kan fortolke »Guds signatur«? Ydmygt<br />
giver vi disse spørgsmål videre til overvejelse. Vi får at vide,<br />
at det er på knæ at Capricorn-m<strong>en</strong>nesket tilbyder sit liv og sit<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
177
hjerte til sjæl<strong>en</strong>, og først da, når han er selvindviet, kan han<br />
betros hemmelighederne om livet og de højere magter.<br />
Fortolkning af arbejdet i Capricorn<br />
Der er to porte af særlig stor betydning: Cancer, der fører ind<br />
til det, vi fejlagtigt kalder livet, og Capricorn, der fører ind til<br />
det åndelige rige. Capricorn er port<strong>en</strong>, g<strong>en</strong>nem hvilk<strong>en</strong> vi går<br />
til sidst, når vi ikke længere id<strong>en</strong>tificerer os med tilværels<strong>en</strong>s<br />
formside, m<strong>en</strong> med ånd<strong>en</strong>. Det er, hvad det betyder at være<br />
indviet.<br />
En indviet er <strong>en</strong> person, som ikke længere fokuserer sin bevidsthed<br />
i sit sind, i sine begær eller i sit fysiske legeme. Han<br />
kan bruge disse, hvis han vælger at gøre det, og det gør han<br />
for at hjælpe hele m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det er ikke der, hans<br />
bevidsthed er fokuseret. Han er fokuseret i det, vi kalder sjæl<strong>en</strong>,<br />
som er det aspekt af os, der er fri for form. Det er i sjælsbevidsthed<strong>en</strong>,<br />
at vi omsider fungerer i Capricorn, hvor vi ved,<br />
at vi er indviede, og hvorfra vi går ind i to store universelle<br />
tegn for tj<strong>en</strong>este for m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>. Det er interessant, at vi i<br />
Aquarius symbolsk beskæftiger os med dyr som masse, eftersom<br />
det er i det tegn, at Herkules udfører arbejdet med at r<strong>en</strong>se<br />
kong Augias' stalde, hans første arbejde som verd<strong>en</strong>sdiscipel.<br />
I Pisces fanger han ikke tyr<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> alle okserne, og indpræger<br />
herved i vor bevidsthed ide<strong>en</strong> om verd<strong>en</strong>sarbejdets<br />
universalitet, om gruppebevidsthed, om universel bevidsthed<br />
og om universel tj<strong>en</strong>este.<br />
Hvis du er født i Capricorn, så afhold dig fra at få d<strong>en</strong> idé,<br />
at du er <strong>en</strong> indviet. Vi må lægge vægt på sans<strong>en</strong> for proportioner<br />
og på udviklingstrin. Aspiranter lider <strong>en</strong>t<strong>en</strong> af et mindreværdskompleks,<br />
der får dem til at føle, at de ing<strong>en</strong>ting formår,<br />
eller de har <strong>en</strong> overdrev<strong>en</strong> forestilling om eg<strong>en</strong> betydning. De<br />
har <strong>en</strong> antydning af sjælsbevidsthed, m<strong>en</strong> kun <strong>en</strong> svag antydning,<br />
om hvilk<strong>en</strong> de tror, at d<strong>en</strong> er det hele, og de bliver opblæste.<br />
Dette viser mangl<strong>en</strong>de sans for proportioner.<br />
Dette tegn symboliserer d<strong>en</strong> tredje indvielse, d<strong>en</strong> første af<br />
de større indvielser. I Mattæus evangeliet kapitel 17 læser vi,<br />
at Kristus tog tre disciple, Peter, Jakob og Johannes med op på<br />
178<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
et højt bjerg, hvor han blev forklaret for øjn<strong>en</strong>e af dem. De<br />
faldt ned og skjulte deres ansigt, og Peter sagde: »Hvis du synes,<br />
vil jeg bygge tre hytter.« I hindufilosofi<strong>en</strong> kaldes dette<br />
»indviels<strong>en</strong> af mand<strong>en</strong>, som bygger sin hytte«. Peter, <strong>en</strong> klippe<br />
eller grundvold, er symbol på det fysiske legeme. Jakob,<br />
d<strong>en</strong> vildledte, er symbol på d<strong>en</strong> emotionelle natur, kild<strong>en</strong> til<br />
alt blændværk. Johannes symboliserer sindet, idet navnet betyder<br />
»Herr<strong>en</strong> har talt«. Der har I symbolikk<strong>en</strong> på personlighed<strong>en</strong>s<br />
tre aspekter, kastet ned foran d<strong>en</strong> herliggjorte Kristus ved<br />
forklarels<strong>en</strong> i Capricorn.<br />
Tegnets betydninger<br />
Dette er ged<strong>en</strong>s tegn, som er et overm<strong>en</strong>neskeligt tegn, et universelt<br />
og upersonligt tegn. Indtil nu har alle <strong>Herkules'</strong> <strong>arbejder</strong><br />
drejet sig om hans eg<strong>en</strong> frigørelse. Nu går vi ind i tre tegn,<br />
der ikke har relation til hans personlige præstationer. Han er<br />
fri. Han er <strong>en</strong> indviet, <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>sdiscipel. Han har gået dyrekreds<strong>en</strong><br />
rundt ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong>, har lært alle lektierne i tegn<strong>en</strong>e og<br />
er klatret op på indviels<strong>en</strong>s bjerg. Han har g<strong>en</strong>nemlevet transfiguration<strong>en</strong>.<br />
Han er fuldstændig fri og kan derfor arbejde universelt<br />
på opgaver, der overhovedet ikke har relation til ham<br />
selv. Han <strong>arbejder</strong> som et overm<strong>en</strong>neskeligt væs<strong>en</strong> i et m<strong>en</strong>neskelegeme.<br />
De store udviklingstrin og ekspansioner, som vi<br />
kalder indvielser, registreres i hjern<strong>en</strong>, og de vil ikke blive fortalt<br />
dig af nog<strong>en</strong> and<strong>en</strong>. Jeg har aldrig truffet <strong>en</strong> sand indviet,<br />
der var villig til at indrømme, at han var det, aldrig. D<strong>en</strong> indviedes<br />
adelsmærke er tavshed. Capricorn er et sørgmodigt<br />
tegn, det er tegnet med int<strong>en</strong>s lidelse og <strong>en</strong>somhed, for dette er<br />
også d<strong>en</strong> indviedes k<strong>en</strong>detegn.<br />
Upersonlighed hviler på <strong>en</strong> fundam<strong>en</strong>tal personlighedsholdning.<br />
Du skal have næret <strong>en</strong> utroligt stærk tilknytning, før<br />
du kan forstå, hvad upersonlighed betyder. Det er et paradoks,<br />
m<strong>en</strong> det fører ikke til noget resultat at være upersonlig, hvis<br />
der ikke er <strong>en</strong> fristelse til at være personlig. D<strong>en</strong> upersonlighed,<br />
som vi skal udvikle, er <strong>en</strong> udvidelse af d<strong>en</strong> personlige<br />
kærlighed, som vi føler for et m<strong>en</strong>neske, for vor familie eller<br />
v<strong>en</strong>nekreds, til nøjagtig d<strong>en</strong> samme holdning over for hele<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
179
m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>. M<strong>en</strong> det har intet med s<strong>en</strong>tim<strong>en</strong>talitet at gøre.<br />
Vi kan elske alle m<strong>en</strong>nesker, fordi vi ved, hvad personlig kærlighed<br />
betyder, og vi skal give d<strong>en</strong> samme kærlighed til alle,<br />
som vi har givet til dem, der står os nær. Upersonlighed betyder<br />
ikke at lukke dig selv ude, at bygge mure op. Det er at elske<br />
alle, fordi vi kan se m<strong>en</strong>nesker, som de virkelig er, med<br />
alle deres fejl, deres fiaskoer, deres sejre, alt det der er med til<br />
at gøre dem til det, de er, og ved at se dem helt klart, elske<br />
dem alligevel. I Reglerne for Vej<strong>en</strong> skrives: »Enhver ser og<br />
k<strong>en</strong>der d<strong>en</strong> and<strong>en</strong>s skændsel. Og alligevel er der trods d<strong>en</strong>ne<br />
store afsløring ing<strong>en</strong>, der v<strong>en</strong>der om, ing<strong>en</strong>, der håner hinand<strong>en</strong>.«<br />
Det er d<strong>en</strong> tilstand, der skal nås i Capricorn. Det, vi skal<br />
udvikle, kommer ikke ved at gøre hjertet hårdt, ej heller ved<br />
<strong>en</strong> voldsom løsrivelse, eller ved at stige op på <strong>en</strong> piedestal.<br />
Verd<strong>en</strong>sdiscipl<strong>en</strong> gør ikke kun det, som Herkules gjorde, at<br />
drage ned til helvede for at besejre Cerberus, m<strong>en</strong> han <strong>arbejder</strong><br />
blandt m<strong>en</strong>nesker hele tid<strong>en</strong> med interesse for sit medm<strong>en</strong>neske.<br />
Han er upersonlig. Jeg spørger mig, om ikke d<strong>en</strong>ne<br />
upersonlighed h<strong>en</strong>tyder til os selv, snarere <strong>en</strong>d til andre m<strong>en</strong>nesker.<br />
Vi taler om at være upersonlige i vor handlemåde.<br />
Hvis vi var helt upersonlige over for os selv, ville vi bare reagere<br />
helt rigtigt over for vore medm<strong>en</strong>nesker.<br />
Stjernebilleder<br />
Der er tre stjernebilleder knyttet til tegnet Capricorn. Det <strong>en</strong>e<br />
hedder Sagitta, pil<strong>en</strong>. Det har ing<strong>en</strong> forbindelse med Sagittarius.<br />
I det tegn havde vi bueskytt<strong>en</strong> med pil<strong>en</strong>, hvormed d<strong>en</strong><br />
målrettede aspirant g<strong>en</strong>nemborede personlighed<strong>en</strong>. Her har I<br />
pil<strong>en</strong>, der kommer fra <strong>en</strong> kosmisk kilde, og som g<strong>en</strong>nemborer<br />
hjertet på Guds søn, Kristus, for os d<strong>en</strong> nærmeste af de store<br />
verd<strong>en</strong>sfrelsere, »<strong>en</strong> smerternes mand,« som er k<strong>en</strong>dt med<br />
sorg. Han blev g<strong>en</strong>nemboret af pil<strong>en</strong> Sagitta, d<strong>en</strong> kosmiske<br />
pil. Det hebræiske navn for d<strong>en</strong>ne pil betyder »d<strong>en</strong> forladte«,<br />
og d<strong>en</strong> sti, som alle disciple betræder, er nødv<strong>en</strong>digvis <strong>en</strong>som.<br />
D<strong>en</strong> indviedes sti er <strong>en</strong>dnu mere <strong>en</strong>som. En verd<strong>en</strong>sfrelsers sti<br />
er d<strong>en</strong> mest <strong>en</strong>somme af alle. Jeg tror d<strong>en</strong>ne tilstand vil lettes.<br />
180<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
G<strong>en</strong>nem tiderne har vi haft disse vældige fremkomster, <strong>en</strong> her,<br />
<strong>en</strong> der. Har I nog<strong>en</strong>sinde tænkt over deres <strong>en</strong>somhed? De havde<br />
ing<strong>en</strong>, der forstod dem. Måske blev de kanoniseret flere<br />
hundrede år efter deres død. M<strong>en</strong> nu er der så mange aspiranter,<br />
så mange på discipelskabets vej, at d<strong>en</strong> gruppebevidsthed,<br />
der begynder at vise sig rundt om i verd<strong>en</strong>, måske vil føre til<br />
gruppe<strong>en</strong>somhed snarere <strong>en</strong>d til <strong>en</strong> individuel <strong>en</strong>somhed.<br />
Aquila, ørn<strong>en</strong>, anses for at være lige så tæt knyttet til Capricorn<br />
som til Sagittarius. I har lysets fugl, (symbol på m<strong>en</strong>neskets<br />
højeste aspekt), der manifesterer sig som sjæl<strong>en</strong> (det andet<br />
aspekt) der har nået målet.<br />
I Delphinus har I et yderst interessant stjernebillede, der<br />
rummer <strong>en</strong> forbavs<strong>en</strong>de symbolik. I <strong>en</strong> gammel zodiak afbildes<br />
det som <strong>en</strong> fisk, fuld af liv, der springer op af vandet og<br />
leger i luft<strong>en</strong>. Det er symbolet på d<strong>en</strong> Guds søn, som <strong>arbejder</strong><br />
under lov<strong>en</strong>, tager form og lever i vandet og i luft<strong>en</strong>, og da<br />
han ikke længere bindes af d<strong>en</strong> fysiske lov, kan han lege med<br />
naturkræfterne. Vi begynder at lære om disse kræfter, m<strong>en</strong> det<br />
vil vare nog<strong>en</strong> tid, før<strong>en</strong>d Delphinus, delfin<strong>en</strong>, får <strong>en</strong> virkelig<br />
personlig betydning for os.<br />
Bestigels<strong>en</strong> af bjerget<br />
Capricorn fortæller histori<strong>en</strong> om bestigels<strong>en</strong> af bjerget og nedstigning<strong>en</strong><br />
til helvede. Der er tre store opstigninger for <strong>en</strong>hver<br />
sjæl. Frimurerne har g<strong>en</strong>nem tiderne vogtet d<strong>en</strong>ne tradition.<br />
Først er der materi<strong>en</strong>, der løftes op til himl<strong>en</strong>. Det ser vi i Virgo.<br />
Så løftes d<strong>en</strong> psykiske natur op over mellemgulvet. I er<br />
ikke længere emotionelle og selvc<strong>en</strong>trerede eller lever i solar<br />
plexus, m<strong>en</strong> I er fokuserede i hjertet og er bevidste om grupp<strong>en</strong>;<br />
jeres følelser og ønsker er forbundet med grupp<strong>en</strong>.<br />
I lever ikke længere i d<strong>en</strong> animale natur, interesseret i skabelse<br />
på det fysiske plan, m<strong>en</strong> I bliver et åndeligt væs<strong>en</strong>, der<br />
<strong>arbejder</strong> med m<strong>en</strong>talt stof. I fastholdes ikke længere af form<strong>en</strong>,<br />
m<strong>en</strong> har behandlet d<strong>en</strong> sådan, at I har løftet d<strong>en</strong> op til bevidsthed<strong>en</strong><br />
i hovedet, og fra hovedet kontrollerer I jeres strube,<br />
hjerte, solar plexus og alle dele af jeres legeme. I gør dette<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
181
ikke ved at fokusere på dem, ej heller ved at tænke på dem,<br />
m<strong>en</strong> ved at leve som <strong>en</strong> bevidst Guds søn, sidd<strong>en</strong>de på »tron<strong>en</strong><br />
mellem øj<strong>en</strong>bryn<strong>en</strong>e«, ajnac<strong>en</strong>tret (eller hypofys<strong>en</strong>), som hinduerne<br />
kalder det. Det er d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> store opstigning.<br />
D<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige opstigning er d<strong>en</strong>, der k<strong>en</strong>detegner frigørels<strong>en</strong><br />
for d<strong>en</strong> indviede af meget høj grad, som bevidst bliver <strong>en</strong><br />
verd<strong>en</strong>sfrelser. M<strong>en</strong> det er d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> indvielse, hvor d<strong>en</strong> lavere<br />
psykiske natur løftes op, som vi skal arbejde på, således<br />
at ethvert begær, <strong>en</strong>hver sindsstemning og emotion løftes op i<br />
»himl<strong>en</strong>«.<br />
Forberedelse til nedstigning<strong>en</strong> i Hades<br />
Der var tre ting, Herkules skulle gøre, før han begav sig ned<br />
til helvede. D<strong>en</strong> rækkefølge, hvori de kom, er interessant.<br />
Først måtte han r<strong>en</strong>se sig selv. Herkules, Guds søn, som havde<br />
fejret triumfer, som var blevet forklaret, var på vej ned til helvede<br />
for at arbejde, og ordet lød, at han skulle r<strong>en</strong>se sig. Han<br />
m<strong>en</strong>te, at han var så r<strong>en</strong>. Hvordan han g<strong>en</strong>nemgik r<strong>en</strong>selsesprocess<strong>en</strong>,<br />
får vi ikke at vide, m<strong>en</strong> jeg har <strong>en</strong> idé om, at han<br />
skulle bevise, at han var fri for irritabilitet og selviskhed i de<br />
uinteressante omgivelser, hvor han levede som m<strong>en</strong>neske. Der<br />
er <strong>en</strong> regel i okkultism<strong>en</strong>, der siger, at hvis I på indvielsesstig<strong>en</strong><br />
ikke kan leve r<strong>en</strong>t i jeres hjemlige omgivelser, så er I ikke<br />
til nog<strong>en</strong> gavn, hverk<strong>en</strong> i himmel eller helvede. Hvad m<strong>en</strong>er<br />
jeg med »r<strong>en</strong>t«? Vi bruger ordet stort set i d<strong>en</strong> fysiske betydning,<br />
m<strong>en</strong> »r<strong>en</strong>t« er faktisk frihed fra materi<strong>en</strong>s begrænsninger.<br />
Hvis jeg på nog<strong>en</strong> måde begrænses blot af mit sind, som<br />
er <strong>en</strong> form for subtilt stof, er jeg ikke r<strong>en</strong>. Hvis jeg har nog<strong>en</strong><br />
selviske følelser, er jeg ikke r<strong>en</strong>. Herkules måtte r<strong>en</strong>se sig.<br />
Derefter læser vi, at han skulle indvies i mysterierne. Så<br />
vidt jeg kan forstå det (og jeg kan tage fejl), betyder dette, at I<br />
skal ig<strong>en</strong>nem jeres eget personlige helvede, før I kan gå g<strong>en</strong>nem<br />
det universelle helvede. I har <strong>en</strong> forfærdelig tid i jeres<br />
eget liv, og I bliver indviet, m<strong>en</strong>s I går g<strong>en</strong>nem jeres eget helvede.<br />
I lærer det universelles natur at k<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>nem individu-<br />
182<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
elle erfaringer; det al<strong>en</strong>e resulterer i virkeliggørelse. I kan ikke<br />
lære det af omtale.<br />
Som det er sket tidligere i myterne, måtte Herkules gøre <strong>en</strong><br />
pause og udføre <strong>en</strong> tj<strong>en</strong>estehandling, før<strong>en</strong>d han kunne gå videre<br />
mod Cerberus. Han så to m<strong>en</strong>nesker, der var bundet, og<br />
som blev angrebet af kvæg. Han måtte befri dem, før han kunne<br />
gå i gang med sit eget problem. For d<strong>en</strong> indviede kommer<br />
tj<strong>en</strong>este altid først. Han må give slip på sit eget, hvis der er<br />
behov for hjælp. Sådan er d<strong>en</strong> indviedes vej altid, fordi hans<br />
liv er baseret på gruppebevidsthed.<br />
Cerberus-symbolet<br />
Hund<strong>en</strong> Cerberus med de tre hoveder og med <strong>en</strong> frygtelig gø<strong>en</strong>,<br />
med slanger, der voksede ud overalt på kropp<strong>en</strong> og med <strong>en</strong><br />
slange som hale, var vogter af Hades. De tre hoveder symboliserer<br />
s<strong>en</strong>sationslyst, begær og gode forsætter. Det er lyst til<br />
s<strong>en</strong>sation, der driver m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> hid og did for at tilfredsstille<br />
sult<strong>en</strong> på det økonomiske område, eller for at tilfredsstille<br />
længsel efter lykke ig<strong>en</strong>nem fornøjelser. M<strong>en</strong>nesket søger<br />
disse voldsomme s<strong>en</strong>sationspåvirkninger for at holde sindet<br />
beskæftiget. Herkules greb først det midterste hoved, fordi det<br />
var det vigtigste, da der ligger begær bag al s<strong>en</strong>sation. Det er,<br />
hvad begæret søger at udtrykke for at finde tilfredsstillelse i<br />
d<strong>en</strong> ydre verd<strong>en</strong>. Det tredje hoved er gode forsætter, der aldrig<br />
er blevet udført. I har altså begæret i midt<strong>en</strong>, på d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e side<br />
har I s<strong>en</strong>sation, som er et typisk eksempel på alle påvirkninger,<br />
og på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side det tredje hoved med gode forsætter,<br />
der ikke er tænkt ig<strong>en</strong>nem og aldrig udført, hvorom det længe<br />
er blevet sagt: »Vej<strong>en</strong> til helvede er brolagt med gode forsætter.«<br />
Hal<strong>en</strong>, der består af slanger, er et eksempel på alle de illusioner,<br />
der hindrer fremgang i det åndelige liv; det materielle<br />
liv, der holder os nede; d<strong>en</strong> lavere psykiske natur, der forårsager<br />
så meg<strong>en</strong> ødelæggelse; frygt i alle mulige retninger, frygt<strong>en</strong><br />
for fiasko, der afholder så mange fra at handle, og som<br />
kun avler sløvhed, hvilket siges at være aspiranters og disciples<br />
store fejl.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
183
Herkules greb Cerberus ved det midterste hoved og besejrede<br />
ham, fordi alle solguder er beskæftiget med m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s<br />
problemer, og fordi de, forladt af alle, al<strong>en</strong>e drager ned<br />
til helvede for at frelse m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>. Derfor er alle solguder<br />
født i tegnet Capricorn.<br />
Foredrag af A.A.B., redigeret og forkortet.<br />
Epilog<br />
Det store udsving i Capricorn udtrykkes ganske kort i nøgleord<strong>en</strong>e.<br />
På det almindelige hjul: »Og ordet lød: lad ærgerrighed<br />
herske og port<strong>en</strong> stå vidt åb<strong>en</strong>.« Dette er nøgl<strong>en</strong> til d<strong>en</strong><br />
evolutionære trang og hemmelighed<strong>en</strong> bag g<strong>en</strong>fødsel (Tibetaner<strong>en</strong>).<br />
Når <strong>en</strong> virkelig realitetssans fortrænger både jordisk<br />
og åndelig ærgerrighed, kan m<strong>en</strong>nesket i sandhed sige: »h<strong>en</strong>sunk<strong>en</strong><br />
er jeg i overjordisk lys og v<strong>en</strong>der dog dette lys rygg<strong>en</strong>«.<br />
Sådan går verd<strong>en</strong>sdiscipl<strong>en</strong>, indviet i Capricorn, frem på<br />
sin vej for at tj<strong>en</strong>e m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> i Aquarius. I det tegn r<strong>en</strong>ser<br />
han Augias' stalde (for karma fra al fortidig uvid<strong>en</strong>hed og<br />
fejltagelse, tærskel<strong>en</strong>s vogter) og bliver således i Pisces <strong>en</strong><br />
verd<strong>en</strong>sfrelser. Vi husker, at Kristi sidste gerning på vej til<br />
Getsemane og Golgata var at vaske sine disciples fødder.<br />
Det er blevet sagt: »Krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> har ikke slået fejl, d<strong>en</strong><br />
er aldrig blevet prøvet.« Er vi nu, to tusind år efter, virkelig<br />
ved at forsøge det individuelt og i gruppeformation? Det er<br />
dette arbejde, der gør det muligt for Kristus at komme ig<strong>en</strong>, og<br />
som forbereder m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> til at erk<strong>en</strong>de ham og være i<br />
stand til at tåle kvalitet<strong>en</strong> af de udstrålinger, der følger med<br />
hans komme. (Esoterisk Astrologi).<br />
Må ethvert m<strong>en</strong>neske huske, at m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s skæbne er<br />
<strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de, og at d<strong>en</strong> afhænger meget af vilj<strong>en</strong> til at samarbejde<br />
om d<strong>en</strong> grænseoverskrid<strong>en</strong>de, transc<strong>en</strong>d<strong>en</strong>tale opgave. Må<br />
han huske, at lov<strong>en</strong> er, og altid har været, at kæmpe, og at d<strong>en</strong><br />
kamp intet har mistet af sin voldsomhed ved at blive overflyttet<br />
fra det materielle til det åndelige plan. Må han huske, at<br />
hans eg<strong>en</strong> værdighed, hans ædelhed som m<strong>en</strong>neske, må komme<br />
fra hans egne anstr<strong>en</strong>gelser for at befri sig for sine bånd og<br />
184<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
for at være lydig mod sin dybeste aspiration. Og må han frem<br />
for alt aldrig glemme, at d<strong>en</strong> guddommelige gnist bor i ham,<br />
og kun i ham, og at han har frihed til at forkaste d<strong>en</strong>, at dræbe<br />
d<strong>en</strong> eller til at komme Gud nærmere ved at vise sin iver efter<br />
at arbejde med ham og for ham.<br />
Le Comte du Noüy<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
Og ordet lød: »Lad ærgerrighed herske, og port<strong>en</strong> stå vidt<br />
åb<strong>en</strong>.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»H<strong>en</strong>sunk<strong>en</strong> er jeg i overjordisk lys og v<strong>en</strong>der dog dette lys<br />
rygg<strong>en</strong>.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
185
186<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
11. arbejde<br />
Udr<strong>en</strong>sning<strong>en</strong><br />
af kong Augias' stalde<br />
Vandbærer<strong>en</strong>, Aquarius, 21. januar - 18. februar<br />
Myt<strong>en</strong><br />
På fred<strong>en</strong>s sted lod d<strong>en</strong> høje Øverste sin strål<strong>en</strong>de, ophøjede<br />
tanke strømme ud. Lærer<strong>en</strong> nærmede sig.<br />
»D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e flamme må tænde de andre niogfyrre,« erklærede<br />
d<strong>en</strong> høje Øverste.<br />
»Sådan skal det være,« svarede lærer<strong>en</strong>. »Da Herkules nu<br />
har tændt sin eg<strong>en</strong> lampe, må han bringe lyset til andre.« Ikke<br />
længe efter hidkaldte lærer<strong>en</strong> Herkules.<br />
»Elleve gange har hjulet drejet, og nu står du foran <strong>en</strong> ny<br />
port. I lang tid har du stræbt efter lyset, som først blafrede<br />
usikkert og sid<strong>en</strong> voksede til <strong>en</strong> sikker ledestjerne, som nu<br />
lyser for dig som <strong>en</strong> flamm<strong>en</strong>de sol. V<strong>en</strong>d nu rygg<strong>en</strong> til lyset,<br />
gå i modsat retning. Gå tilbage til dem, for hvem lyset kun er<br />
et kortvarigt glimt og hjælp dem med at få det til at vokse.<br />
V<strong>en</strong>d dine skridt mod Augias, hvis rige skal r<strong>en</strong>ses for det<br />
ældgamle onde. Jeg har talt.«<br />
Så drog Herkules af sted g<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> ellevte port for at søge<br />
efter kong Augias.<br />
Da Herkules nærmede sig det rige, hvor Augias var hersker,<br />
mødtes han af <strong>en</strong> hæslig stank, der gjorde ham svag og<br />
kraftesløs. Han erfarede, at kong Augias i årevis ikke havde<br />
fået fjernet d<strong>en</strong> gødning, som hans kvæg havde efterladt sig i<br />
de kongelige stalde. Også græsgang<strong>en</strong>e var så fyldt med gødning,<br />
at der ing<strong>en</strong> afgrøder kunne vokse. Som følge deraf fejede<br />
<strong>en</strong> ødelægg<strong>en</strong>de pest g<strong>en</strong>nem landet og voldte skade på<br />
m<strong>en</strong>neskeliv.<br />
Herkules drog nu til paladset og opsøgte Augias. Da d<strong>en</strong>ne<br />
fik at vide, at Herkules ville r<strong>en</strong>se de stink<strong>en</strong>de stalde, gav han<br />
udtryk for mistillid og vantro.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
187
»Du siger, at du vil udføre dette kæmpearbejde ud<strong>en</strong> belønning,«<br />
sagde kong<strong>en</strong> mistroisk. »Jeg har ing<strong>en</strong> tillid til folk,<br />
der kommer med sådanne pralerier. Du har udtænkt <strong>en</strong> snedig<br />
plan, Herkules, for at tage min trone fra mig. Mænd, der søger<br />
at tj<strong>en</strong>e verd<strong>en</strong> ud<strong>en</strong> at få noget til g<strong>en</strong>gæld, har jeg aldrig hørt<br />
om. Hvad det angår, ville jeg dog byde <strong>en</strong>hver tåbe velkomm<strong>en</strong>,<br />
som prøvede at hjælpe. M<strong>en</strong> vi må slå <strong>en</strong> handel af, så<br />
jeg ikke bliver anset for at være <strong>en</strong> tåbelig konge. Hvis du på<br />
én <strong>en</strong>este dag kan udføre, hvad du har lovet, så skal <strong>en</strong> ti<strong>en</strong>dedel<br />
af alt mit kvæg blive dit, m<strong>en</strong> hvis det mislykkes for dig,<br />
er dit liv og din skæbne i mine hænder. Selvfølgelig tror jeg<br />
ikke, du kan leve op til dit praleri, m<strong>en</strong> du må gerne prøve.«<br />
Derefter forlod Herkules kong<strong>en</strong>. Han vandrede g<strong>en</strong>nem<br />
det ødelagte område, og han så <strong>en</strong> kærre køre forbi, højt læsset<br />
med døde, der var blevet ofre for pest<strong>en</strong>.<br />
Han lagde mærke til, at der var to floder, Alpheus og P<strong>en</strong>eus,<br />
der roligt flød lige i nærhed<strong>en</strong>. Som han stod ved bredd<strong>en</strong><br />
af d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e, dukkede svaret på hans problem op i hans<br />
sind.<br />
Han begyndte at arbejde af alle kræfter. Med store anstr<strong>en</strong>gelser<br />
lykkedes det ham at omdirigere begge disse strømme<br />
fra det løb, de havde fulgt i årtier. Han fik Alpheus og P<strong>en</strong>eus<br />
vande til at strømme g<strong>en</strong>nem kong Augias' gødningsfyldte<br />
stalde. De brus<strong>en</strong>de hvirvler fejede alt det bort, som så længe<br />
havde samlet sig. Riget blev r<strong>en</strong>set for sit stink<strong>en</strong>de mørke. På<br />
<strong>en</strong> <strong>en</strong>este dag var det umulige hverv blevet udført.<br />
Da Herkules ganske godt tilfreds med dette resultat kom tilbage<br />
til Augias, skulede d<strong>en</strong>ne.<br />
»Du klarede det med <strong>en</strong> list,« skreg kong Augias i raseri.<br />
»Floderne har gjort arbejdet, ikke du. Det var et kneb for at<br />
tage mit kvæg fra mig, et anslag mod min trone. Belønning<strong>en</strong><br />
skal du ikke have. Gå, se at komme herfra, ind<strong>en</strong> jeg gør dig et<br />
hoved kortere.«<br />
D<strong>en</strong> vrede konge forviste således Herkules og forbød ham,<br />
med trussel om <strong>en</strong> pludselig død, nog<strong>en</strong>sinde at sætte sine b<strong>en</strong><br />
i hans rige.<br />
188<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Da m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong>, som også var Guds søn, havde udført<br />
det tildelte arbejde, drog han tilbage til ham, hvorfra han kom.<br />
»En verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>er er du blevet,« sagde lærer<strong>en</strong>, da Herkules<br />
kom nærmere. »Du er gået frem ved at gå tilbage. Du er<br />
kommet til lysets hus, dog ad <strong>en</strong> and<strong>en</strong> vej. Du har brugt dit<br />
lys, for at andres lys kunne skinne. D<strong>en</strong> juvel, som det ellevte<br />
arbejde skænker, er din for evigt.«<br />
F.M.<br />
Aquarius' <strong>en</strong>ergier<br />
(Foredrag af A.A.B. 1937)<br />
Der er et udtryk i Det nye testam<strong>en</strong>te »verd<strong>en</strong>s <strong>en</strong>de«. Det begynder<br />
netop nu at gå op for mange af os, at det faktisk betød,<br />
at Fisk<strong>en</strong>es tidsalder, hvor Kristus, d<strong>en</strong> store verd<strong>en</strong>sfrelser,<br />
kom, ville slutte på et bestemt tidspunkt, og at vi har nået dette<br />
tidspunkt nu. Vi står ikke over for <strong>en</strong> dommedag, hvor får<strong>en</strong>e<br />
vil blive skilt fra bukk<strong>en</strong>e og nog<strong>en</strong> komme i himl<strong>en</strong> og andre<br />
i helvede. Mange latterlige <strong>fortolkning</strong>er er blevet lagt ind<br />
i bibel<strong>en</strong>s symbolik.<br />
Man har troet, at får<strong>en</strong>e kom i himl<strong>en</strong> og bukk<strong>en</strong>e i helvede.<br />
Det er lige omv<strong>en</strong>dt. Bukk<strong>en</strong> i Capricorn er d<strong>en</strong> indviede,<br />
og fra <strong>en</strong> bestemt esoterisk synsvinkel kommer bukk<strong>en</strong>e i<br />
himl<strong>en</strong>, fordi de fungerer i det åndelige rige, som himl<strong>en</strong> er.<br />
Får<strong>en</strong>e bliver på jord<strong>en</strong> (som faktisk er det <strong>en</strong>este helvede,<br />
man kan tale om), indtil de ikke længere er får, indtil de lærer<br />
at tænke individuelt, at blive st<strong>en</strong>bukke, at bestige bjerget og<br />
ændre sig fra at være dem, der bare følger efter, til at være de<br />
uafhængige søg<strong>en</strong>de.<br />
Indgang<strong>en</strong> til himl<strong>en</strong> er indgang<strong>en</strong> til Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder,<br />
der har været på vej de sidste to hundrede år. Vi får at<br />
vide, at omkring år to tusinde vil Polarstjern<strong>en</strong> og <strong>en</strong> and<strong>en</strong><br />
stjerne på himl<strong>en</strong> (Vega) være i konjunktion med hinand<strong>en</strong>,<br />
og at Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder vil være helt over os, m<strong>en</strong> kun<br />
helt i d<strong>en</strong> betydning, at vi træder ind i d<strong>en</strong>, og Pisces-kræfterne<br />
hastigt svinder. Alt, hvad der kommer frem som udtryk på<br />
det fysiske plan, skyldes subjektive kræfter.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
189
Der findes <strong>en</strong> åndsretning, der fører alle mysterier, alle de<br />
lærdomme, som vi nu kalder d<strong>en</strong> evige visdom, tilbage til <strong>en</strong><br />
form for animal tilbedelse og tempelmysterier af <strong>en</strong> lav og<br />
seksuel art. Jeg vil ikke gå i detaljer, m<strong>en</strong> jeg ønsker at fortælle<br />
jer, hvad jeg m<strong>en</strong>er er af vital interesse for os at forstå, fordi<br />
det er noget, der i Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder vil komme frem i<br />
stadigt større udstrækning. Et er at være underkastet blind<br />
kraft, noget andet at have et intellig<strong>en</strong>t syn på, hvad der sker,<br />
og at forstå og være forberedt på visse hændelser. Måske er<br />
der for første gang i vor races historie et tilstrækkeligt stort<br />
antal intellig<strong>en</strong>te mænd og kvinder, der kan foregribe begiv<strong>en</strong>heder<br />
med <strong>en</strong> forståelse, der er baseret på, hvad der er sket<br />
i fortid<strong>en</strong>, hvorved de bliver i stand til at forudsige, hvad der<br />
vil ske i fremtid<strong>en</strong>.<br />
Hvad var årsag til tyredyrkels<strong>en</strong> i Taurus? Ikke d<strong>en</strong> animale<br />
natur i m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, som valgte tyr<strong>en</strong> som symbol på dyr<strong>en</strong>atur<strong>en</strong><br />
og guddommeliggjorde d<strong>en</strong>, sådan som g<strong>en</strong>nemsnitsm<strong>en</strong>nesket,<br />
der udforsker mysterierne, påstår. Årsag<strong>en</strong> var<br />
subjektive kræfter, der virkede på vor planet, m<strong>en</strong>s vor sol<br />
passerede g<strong>en</strong>nem Taurus. M<strong>en</strong>neskets lektie er d<strong>en</strong>, at han<br />
under tyr<strong>en</strong>s symbol måtte kæmpe med dyret i sig selv.<br />
Så gik vor sol ind i Aries, vædder<strong>en</strong>, og vi fik ofring<strong>en</strong> af<br />
lammet, der viser at ofring<strong>en</strong> af d<strong>en</strong> animale natur var ved at<br />
træde i stedet for kamp<strong>en</strong> med d<strong>en</strong> animale natur.<br />
Så gik sol<strong>en</strong> ind i Pisces, fisk<strong>en</strong>e. De kræfter, der virkede<br />
på vor planet på det tidspunkt, gjorde m<strong>en</strong>nesket bevidst om<br />
hans grundlægg<strong>en</strong>de dualitet og forbindels<strong>en</strong> mellem disse to<br />
dele af ham selv, to fisk forbundet med et bånd. D<strong>en</strong>ne bevidsthed<br />
begyndte i stor målestok at øve indflydelse på m<strong>en</strong>nesket,<br />
dvs. at han er sjæl og legeme. Kristus kom i Pisces for<br />
på fuld<strong>en</strong>dt måde at vise os, hvad der ville blive det <strong>en</strong>delige<br />
resultat, når vi havde knyttet de to fisk samm<strong>en</strong>, d<strong>en</strong> fisk, der<br />
er symbol på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> person, fiskeavatar<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong> fisk, der<br />
svømmer i materi<strong>en</strong>, og som er symbol på m<strong>en</strong>nesket i inkarnation.<br />
Der har I histori<strong>en</strong>.<br />
Efter at have sporet d<strong>en</strong> forunderlige, idealistiske evolutionslære<br />
tilbage g<strong>en</strong>nem de sidste fem til seks tusind år som<br />
resultat af subjektive kræfter, der var rettet mod m<strong>en</strong>neskehe-<br />
190<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
d<strong>en</strong>, er vi nu på vej ind i Vandbærer<strong>en</strong>s tegn, hvor vi skal<br />
lære, ved hjælp af vandets og r<strong>en</strong>sels<strong>en</strong>s symbolik, hvordan vi<br />
kan være sjæl<strong>en</strong> og ikke m<strong>en</strong>nesket. Det er, hvad der vil ske i<br />
Aquarius.<br />
Kan I forestille jer, hvordan m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> vil være ved<br />
slutning<strong>en</strong> af Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder om cirka to tusinde fem<br />
hundrede år? D<strong>en</strong> animale natur, følelsesnatur<strong>en</strong> og det m<strong>en</strong>tale<br />
vil være sekundært, og sjæl<strong>en</strong>, bevidsthedsaspektet, d<strong>en</strong>ne<br />
universelle drivkraft i os alle, der bringer os i forbindelse med<br />
Gud, vil have indtaget førsteplads<strong>en</strong>. Eller sagt på <strong>en</strong> and<strong>en</strong><br />
måde, vi har ladt m<strong>en</strong>neskeriget bag os, og selv om vi måske<br />
lever i legemer, er vor bevidsthed fokuseret i det femte naturrige,<br />
det åndelige rige. Det er profeti<strong>en</strong>, det er, hvad der ligger<br />
foran m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> om ca. to tusinde og fem hundrede år.<br />
Det tegn, der ligger over for Aquarius, er Leo, tegnet for individualitet<strong>en</strong>,<br />
for m<strong>en</strong>nesket, der har erk<strong>en</strong>dt sig selv som et<br />
m<strong>en</strong>neskeligt væs<strong>en</strong>. Han stod på egne b<strong>en</strong>, han var midtpunkt<br />
i sit univers, stjernerne kredsede omkring ham, alt hændte i relation<br />
til ham selv. Derved lærte han visse vigtige lektier: at<br />
det nok var muligt, at han ikke var så betydningsfuld, som han<br />
troede, og at han ved at underkaste sig <strong>en</strong> vis træning kunne<br />
finde et højere selv. Og dermed gik han videre til Scorpio,<br />
hvor han blev prøvet for at se, hvor meg<strong>en</strong> ihærdighed han<br />
havde. Det mest fremtræd<strong>en</strong>de karaktertræk hos aspirant<strong>en</strong> er<br />
udhold<strong>en</strong>hed, og det tegn, der kræver størst udhold<strong>en</strong>hed, er<br />
Scorpio. Han sejrer i Scorpio, og i Sagittarius bliver han d<strong>en</strong><br />
målrettede discipel, som ikke kan v<strong>en</strong>de om, når først han har<br />
lagt hånd<strong>en</strong> på plov<strong>en</strong>. Han vil måske gerne, m<strong>en</strong> han kan ikke<br />
v<strong>en</strong>de om. Han fortsætter, og fordi han fortsætter, klatrer han<br />
i Capricorn op til bjergets top og oplever transfiguration<strong>en</strong>.<br />
I Aquarius bliver discipl<strong>en</strong> d<strong>en</strong> tj<strong>en</strong><strong>en</strong>de mester. Vi tager<br />
emnet verd<strong>en</strong>sfrelsere op i Pisces. I Aquarius er m<strong>en</strong>nesket <strong>en</strong><br />
tj<strong>en</strong><strong>en</strong>de mester. Det er grundprincippet, som jeg ønsker, at I<br />
holder jer for øje. Han kan være mester, fordi han har lært at<br />
tj<strong>en</strong>e, og han kan tj<strong>en</strong>e, fordi han er mester. Disse to følges ad.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
191
Hersker<strong>en</strong> i første dekanat i Aquarius er Saturn. Saturn giver<br />
os disciplin. Saturn åbner mulighedernes dør for os. G<strong>en</strong>nem<br />
åndelige øvelser og forsøg styrker Saturn vore åndelige<br />
muskler og sætter os i stand til at komme ud af mørket ind i<br />
lyset.<br />
D<strong>en</strong> indviedes adelsmærke<br />
Som indviet er Herkules forpligtet til at gøre tre ting, der kan<br />
opsummeres som de fremtræd<strong>en</strong>de k<strong>en</strong>detegn hos alle sande<br />
indviede. Hvis de ikke er til stede i <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> grad, er det<br />
m<strong>en</strong>neske ikke <strong>en</strong> sand indviet.<br />
1. Uselvisk tj<strong>en</strong>este. Det drejer sig ikke om tj<strong>en</strong>este, vi yder,<br />
fordi vi har fået at vide at tj<strong>en</strong>este er vej<strong>en</strong> til frigørelse, m<strong>en</strong><br />
om tj<strong>en</strong>este, der ydes, fordi vor bevidsthed ikke længere er<br />
selvc<strong>en</strong>treret. Vi er ikke længere interesseret i os selv, m<strong>en</strong> da<br />
vor bevidsthed er universel, findes der ikke andet for os <strong>en</strong>d at<br />
tage vore medm<strong>en</strong>neskers problemer op og hjælpe dem. Det er<br />
ikke nog<strong>en</strong> anstr<strong>en</strong>gelse for d<strong>en</strong> sande Aquarius-mester at<br />
gøre dette.<br />
2. Gruppearbejde. Dette er noget, vi kun ved lidt om på nuvær<strong>en</strong>de<br />
tidspunkt. Verd<strong>en</strong> har et utal af organisationer, selskaber<br />
og broderskaber, der er pass<strong>en</strong>de træningssteder for<br />
ambitiøse m<strong>en</strong>nesker. Det er ikke, fordi jeg vil være uv<strong>en</strong>lig,<br />
m<strong>en</strong> min erfaring med g<strong>en</strong>nemsnitsgrupp<strong>en</strong> er, at d<strong>en</strong> er et<br />
sandt arnested for jalousi, hvor folk prøver på at imponere de<br />
andre med al deres vid<strong>en</strong> og deres vidunderlige selvopofr<strong>en</strong>de<br />
livsførelse. Det er ikke gruppearbejde.<br />
Gruppearbejde betyder at stå åndeligt al<strong>en</strong>e ved håndtering<strong>en</strong><br />
af sine egne sager og fuldstændigt at glemme sit eget selv<br />
og egne anligg<strong>en</strong>der til fordel for velfærdet hos d<strong>en</strong> særlige<br />
del af m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, som vi er knyttet til. Gruppearbejde<br />
fornægter ambition, fornægter at gøre karriere ind<strong>en</strong> for nog<strong>en</strong><br />
loge eller organisation, fornægter alle officielle forrettigheder.<br />
Jeg tror ikke, at der vil være embedsmænd i de nye grupper,<br />
m<strong>en</strong> at arbejdet vil foregå automatisk på grund af det intuitive<br />
åndelige samspil mellem <strong>en</strong>hederne i grupperne. Vi ved ikke<br />
noget om det <strong>en</strong>dnu.<br />
192<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Kan I forestille jer <strong>en</strong> gruppe, der er så tæt forbundet åndeligt,<br />
at breve, skrifter, bøger osv. helt kan undværes? At kommunikation<strong>en</strong><br />
mellem gruppemedlemmernes sind er perfekt?<br />
Det er d<strong>en</strong> i Aquarius-grupp<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu ikke hos os.<br />
3. Selvopofrelse. M<strong>en</strong>ing<strong>en</strong> med selvopofrelse er at gøre<br />
selvet helligt. Det gælder gruppeselvet og det individuelle<br />
selv. Det er d<strong>en</strong> indviedes arbejde.<br />
Fra bjergtopp<strong>en</strong> i Capricorn må Herkules helt bogstaveligt<br />
komme ned i fysisk snavs og r<strong>en</strong>se Augias stalde. Jeg vil gerne<br />
give jer et begreb om hans psykologi. Han var klatret op til<br />
bjergtopp<strong>en</strong>. Han havde bestået alle de store prøver, han var<br />
gået fra Capricorn ind i det åndelige rige og k<strong>en</strong>dte til <strong>en</strong> vis<br />
grad betydning<strong>en</strong> af mystisk ekstase, og i d<strong>en</strong> høje åndelige<br />
tilstand fik han ordre til at gå ned og r<strong>en</strong>se stald<strong>en</strong>e. Hvilket<br />
antiklimaks. Intet betydningsfuldt verd<strong>en</strong>sarbejde, m<strong>en</strong> staldr<strong>en</strong>sning.<br />
Formålet med prøv<strong>en</strong> kan opsummeres på d<strong>en</strong>ne måde:<br />
Herkules skulle hjælpe med at r<strong>en</strong>se verd<strong>en</strong> ved at lede livskræfterne<br />
ig<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong>, og i d<strong>en</strong> rigtige retning. I bør vide, at<br />
vi er på vej ind i Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder, og ved d<strong>en</strong>s afslutning<br />
vil materialism<strong>en</strong>, som vi k<strong>en</strong>der d<strong>en</strong>, være fuldstændig<br />
forsvundet, og hele livet vil blive fortolket ud fra <strong>en</strong>ergibegreber.<br />
Vi har udelukk<strong>en</strong>de at gøre med kræfter. Vi vil sandsynligvis<br />
b<strong>en</strong>ytte et nyt sprog, selve <strong>en</strong>ergi<strong>en</strong>s symbolsprog. Vi<br />
vil alle være praktiser<strong>en</strong>de okkultister, dvs. okkultister, der lever<br />
og <strong>arbejder</strong> i <strong>en</strong> verd<strong>en</strong> af kræfter, og som begynder med<br />
kræfterne i deres eget indre. I får <strong>en</strong> smule forståelse af, hvad<br />
det vil sige at håndtere kræfter, hvis I iagttager jeres tale.<br />
Hvorfor hæver I jeres stemme, når I bliver emotionelle? Fordi<br />
d<strong>en</strong> <strong>en</strong>ergi, der strømmer ig<strong>en</strong>nem jer, har <strong>en</strong> virkning på jeres<br />
stemmeorgan. I <strong>arbejder</strong> med <strong>en</strong>ergier, og I misbruger <strong>en</strong>ergier.<br />
Iagttag jer selv og begynd at arbejde i jeres indre verd<strong>en</strong> af<br />
kræfter.<br />
Dette tegn indvarsler grupp<strong>en</strong> af verd<strong>en</strong>sfrelsere. Det er<br />
næst<strong>en</strong> et »Johannes Døber<strong>en</strong>«-tegn, der forbereder, hvad d<strong>en</strong><br />
næste Fisketidsalder vil bringe.<br />
Aquarius afbildes som <strong>en</strong> mand, der holder <strong>en</strong> omv<strong>en</strong>dt<br />
krukke. Mand<strong>en</strong> v<strong>en</strong>der krukk<strong>en</strong>, og ud af d<strong>en</strong> kommer to<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
193
vandstrømme, livets flod og kærlighed<strong>en</strong>s flod, og disse to<br />
ord, liv og kærlighed, er de to ord, der giver udtryk for fremgangsmåd<strong>en</strong><br />
i Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder. Ikke form, ikke forstand,<br />
m<strong>en</strong> liv og kærlighed. Det er to ord, vi bruger ustandselig,<br />
m<strong>en</strong> som ikke har noget fyldestgør<strong>en</strong>de begreb bag sig.<br />
Dekanater, herskere og stjernebilleder<br />
Aquarius er, ligesom andre tegn, opdelt i tre dekanater. Vi er<br />
nu på vej ind i første dekanat, styret af Saturn. Herfra kommer<br />
vore nuvær<strong>en</strong>de vanskeligheder, vor politiske uro, opdeling<strong>en</strong><br />
af verd<strong>en</strong>ssc<strong>en</strong><strong>en</strong> i to store grupper, i m<strong>en</strong>nesker, der er nationale<br />
og patriotiske og i dem, der begynder at se d<strong>en</strong> internationale<br />
ånd. I kirkerne, på det religiøse område, er der ig<strong>en</strong> <strong>en</strong><br />
opdeling mellem dem, der er ved at få et billede af det universelle<br />
i Guds kærlighed, og dem, der bøjer sig for autoritet og<br />
dogmer.<br />
På det økonomiske område har Saturn fremkaldt et vældigt<br />
stort oprør mellem dem, der bukker under for det materielle,<br />
og dem, der giver afkald på det for at få noget bedre; mellem<br />
dem, der skraber ej<strong>en</strong>dele til sig, som sanker til hobe og gemmer,<br />
og dem, der giver slip for at vinde det, Kristus kalder<br />
»skatte i himl<strong>en</strong>«. På næst<strong>en</strong> alle tank<strong>en</strong>s områder finder vi<br />
disse to magtfulde kræfter, der skyldes Pisces- og Aquarius<strong>en</strong>ergiernes<br />
indvirkning. Der er to forskellige grupper: de, der<br />
er bundet til fortid<strong>en</strong> og til det materielle aspekt, og de, der er<br />
ved at opfatte vision<strong>en</strong>, og som ser livet, bevidsthed<strong>en</strong>, h<strong>en</strong>sigt<strong>en</strong><br />
og plan<strong>en</strong> bryde frem g<strong>en</strong>nem dem alle.<br />
Hvis I studerer verd<strong>en</strong> intuitivt, hvis I følger med i, hvad<br />
der foregår i d<strong>en</strong>ne og andre dele af m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, vil I se<br />
det vidunderlige, at m<strong>en</strong>neskeånd<strong>en</strong>, trods uroligheder på<br />
overflad<strong>en</strong> og skrækkelige hændelser, er sund og r<strong>en</strong>, og vokser<br />
med opgav<strong>en</strong>, således at vi kommer ig<strong>en</strong>nem; m<strong>en</strong> tro ikke,<br />
at det bliver i næste uge eller næste år! Vi kan få bedre forhold,<br />
forbedringer her og der og overalt. Det er op til os selv,<br />
hvor hurtigt vi lærer d<strong>en</strong> lektie at give slip, således at Fisketidsalder<strong>en</strong>s<br />
materialisme, autoritet, besidderglæde og m<strong>en</strong>ta-<br />
194<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
litet kan afløses af åndelighed, intuition og universel bevidsthed.<br />
Det andet dekanat i Aquarius styres af Merkur, og ud af d<strong>en</strong><br />
nuvær<strong>en</strong>de tid fødes <strong>en</strong> indre oplysning. D<strong>en</strong> oplysning, der<br />
kom i Leo, der ligger modsat Aquarius, var »jeg er selvet«,<br />
oplysning<strong>en</strong>, der giver d<strong>en</strong> indre klarhed, vi kalder selvbevidsthed.<br />
D<strong>en</strong> oplysning, der kommer i Aquarius, er »jeg er<br />
det«, jeg er gruppebevidst. Min selvbevidsthed er veget, min<br />
individualitet er ud<strong>en</strong> betydning, min personlighed er kun <strong>en</strong><br />
mekanisme, og min bevidsthed er et med alt, hvad der eksisterer.<br />
I det tredje dekanat, styret af V<strong>en</strong>us, får vi fremkomst<strong>en</strong> af<br />
d<strong>en</strong> altomfatt<strong>en</strong>de kærlighed. Om cirka 2.000 år kan vi måske<br />
virkelig udtrykke broderkærlighed. D<strong>en</strong> vil, og skal være <strong>en</strong><br />
åb<strong>en</strong>bar k<strong>en</strong>dsgerning, før m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> som helhed kan gå<br />
ind i Capricorn. D<strong>en</strong> vil gå ind i det tegn i <strong>en</strong> kærlig ånd. D<strong>en</strong><br />
individuelle aspirant kan ikke opnå indvielse, før han har lært<br />
at elske ud<strong>en</strong> forbehold og ikke kun elske dem, der tænker,<br />
som han gør, og handler efter hans ønske.<br />
Lovgiverne<br />
Der er to lovgivere i zodiakk<strong>en</strong>, Regulus og Kefus. I Leo har<br />
vi <strong>en</strong> af de fire kongelige stjerner, Regulus, lovgiver<strong>en</strong>, lov<strong>en</strong><br />
for d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte, selviskhed<strong>en</strong>s lov, om I vil, lov<strong>en</strong> om konkurr<strong>en</strong>ce,<br />
d<strong>en</strong> lov, der sætter ethvert m<strong>en</strong>neske op imod hans<br />
medm<strong>en</strong>nesker, d<strong>en</strong> lov, der får ham til at gribe og rage til sig,<br />
d<strong>en</strong> lov, vi lever under, konkurr<strong>en</strong>celov<strong>en</strong>.<br />
Regulus, lov<strong>en</strong> for <strong>en</strong>keltindividet, skal give plads for Kefus,<br />
lov<strong>en</strong> i Aquarius, hvor vi vil få <strong>en</strong> ny lov, der bygger på<br />
lidelse, oplysning og kærlighed. Det ville være interessant at<br />
se, i hvilk<strong>en</strong> grad I selv kan forstå det væs<strong>en</strong>tlige i disse to<br />
love, der er baseret på, at individets lidelser vil få ham til at<br />
miste interess<strong>en</strong> for sig selv. Når I har lidt tilstrækkeligt, bekymrer<br />
I jer ikke længere om jer selv. I opdager, at d<strong>en</strong> <strong>en</strong>este<br />
vej til lykke ikke er at blive fri for lidelse, m<strong>en</strong> at gå op i noget<br />
ud<strong>en</strong> for jer selv.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
195
Lov<strong>en</strong> for Aquarius bygger på åndelig oplysning eller illumination,<br />
på intuitiv opfattelse og på broderkærlighed, som er<br />
id<strong>en</strong>tifikation med alle former i alle natur<strong>en</strong>s riger. En vældig<br />
fremtid ligger foran os, to tusinde fem hundrede år skal fuldbyrdes.<br />
Vi er på vej.<br />
Husk, at jo mere forfinet formerne er, g<strong>en</strong>nem hvilk<strong>en</strong> livet<br />
udfolder sig, desto hurtigere er reaktion<strong>en</strong>. Det er årsag<strong>en</strong> til<br />
d<strong>en</strong> vældige acceleration, vi har på alle livets områder, det er<br />
derfor at vore nerver er på bristepunktet. Vi har Pisces-legemer<br />
og prøver at klare vibration<strong>en</strong>, der k<strong>en</strong>detegner Vandbærer<strong>en</strong>s<br />
tidsalder. Vi er <strong>en</strong>dnu ikke vandbærere. Der findes ing<strong>en</strong><br />
sande Aquarius-m<strong>en</strong>nesker. Det er vi <strong>en</strong>dnu ikke udstyret<br />
til. Nogle af de børn, der fødes, har disse k<strong>en</strong>detegn i d<strong>en</strong>ne<br />
tidsalder, m<strong>en</strong> de er få, og der er langt imellem dem.<br />
Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder vil gøre sig gæld<strong>en</strong>de over hele<br />
verd<strong>en</strong>. Der vil fødes Aquarius-m<strong>en</strong>nesker overalt, fordi d<strong>en</strong><br />
subjektive ånd vil trænge ig<strong>en</strong>nem over alt på planet<strong>en</strong>. Det er<br />
muligt, at der i Amerika, Canada, Australi<strong>en</strong>, New Zealand og<br />
Sydafrika vil opstå brændpunkter for <strong>en</strong>ergi<strong>en</strong>, m<strong>en</strong> det, der<br />
r<strong>en</strong>t faktisk vil ske, er, at der over hele verd<strong>en</strong> i alle natur<strong>en</strong>s<br />
riger vil inkarneres de m<strong>en</strong>nesker samt andre former for liv,<br />
der for<strong>en</strong>es under d<strong>en</strong> nye indflydelse fra Aquarius. Noget<br />
vidunderligt vil da ske. Lad os gøre verd<strong>en</strong> rede, så vore børn<br />
og børnebørn kan komme til at opleve dette.<br />
Kristus anslog ton<strong>en</strong> for »tidernes <strong>en</strong>de«, da han sagde: »En<br />
ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre.« Det ellevte<br />
bud, det ellevte tegn. Det er først nu, at vi opdager, hvilk<strong>en</strong><br />
vidunderlig astrolog Kristus var. Han vidste, at d<strong>en</strong> cyklus,<br />
han indvarslede, ville svinde bort, at <strong>en</strong> ny arbejdsmetode<br />
skulle dukke op, hvor mestr<strong>en</strong>e ville b<strong>en</strong>ytte sig af <strong>en</strong> ny<br />
fremgangsmåde for at nå m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e, m<strong>en</strong> han beredte vej<strong>en</strong><br />
for sit eget s<strong>en</strong>ere arbejde.<br />
Der er tre stjernebilleder i Aquarius. D<strong>en</strong> sydlige Fisk, Pisces<br />
Australes, giver i forbindelse med Aquarius et billede af<br />
de fremtidige verd<strong>en</strong>sfrelsere. Læg mærke til, at vi, i kulmination<strong>en</strong><br />
af Pisces, har én fisk, avatar<strong>en</strong>, ikke de to fisk forbundet<br />
med hinand<strong>en</strong>. Det andet stjernebillede er Pegasus, d<strong>en</strong><br />
vingede hest, det evigt inspirer<strong>en</strong>de symbol på det højere sind,<br />
196<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
på kærlighed. D<strong>en</strong> har hjemme i luft<strong>en</strong>, og lader hånt om jord<strong>en</strong>.<br />
På et lavere trin får vi <strong>en</strong> påmindelse om Merkurs vingede<br />
fødder, altid sindets vinger. M<strong>en</strong> vi må også huske, at én af<br />
definitionerne på kærlighed er »fornuft<strong>en</strong>s kolde klare lys«.<br />
Det tredje stjernebillede tager <strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu højere flyvetur, for<br />
der har vi Cygnus, Svan<strong>en</strong>, der flyver midt på himl<strong>en</strong>. Evighed<strong>en</strong>s<br />
svane, der flyver i tid og rum, er symbol på selve livet,<br />
de r<strong>en</strong>s<strong>en</strong>de, lutr<strong>en</strong>de »lev<strong>en</strong>de vande« i Aquarius.<br />
Fortolkning af prøv<strong>en</strong><br />
Augias, søn af Neptun, der er gud for vand<strong>en</strong>e og sol<strong>en</strong>, holdt<br />
flokke af dyr, og i tredive år var stald<strong>en</strong>e ikke blevet r<strong>en</strong>set, så<br />
alt møg havde hobet sig op. Herkules havde fået besked på at<br />
gøre noget ved det. Mange m<strong>en</strong>nesker havde forsøgt at r<strong>en</strong>se<br />
stald<strong>en</strong>e, m<strong>en</strong> forgæves, det var altid mere, <strong>en</strong>d de kunne klare.<br />
Herkules, som var <strong>en</strong> indviet, og som havde meg<strong>en</strong> sund<br />
fornuft, som rigtige indviede altid har, steg ned fra bjergets<br />
top og tænkte over problemet. Han studerede stald<strong>en</strong>e.<br />
Først nedbrød han d<strong>en</strong> mur, der omgav stald<strong>en</strong>e, og g<strong>en</strong>nem<br />
to store huller over for hinand<strong>en</strong> i staldmur<strong>en</strong>e ledte han<br />
to floder. Han forsøgte ikke at feje og r<strong>en</strong>se, som andre havde<br />
gjort, m<strong>en</strong> han brød barrierer ned ved hjælp af to floder. Ud<strong>en</strong><br />
at han anstr<strong>en</strong>gte sig, blev stald<strong>en</strong>e r<strong>en</strong>e.<br />
Godt tilfreds med sig selv ilede Herkules h<strong>en</strong> til Augias og<br />
råbte: »Jeg har r<strong>en</strong>set stald<strong>en</strong>e. De er fuldstændigt r<strong>en</strong>e.« Og<br />
vi læser, at Augias v<strong>en</strong>dte ham rygg<strong>en</strong>, nægtede at anerk<strong>en</strong>de,<br />
hvad han havde gjort, og sagde, at det var <strong>en</strong> list.<br />
Man kunne sige, at d<strong>en</strong> emotionelle begærnatur i det store<br />
liv, hvori vi lever, røres og har vor vær<strong>en</strong>, også holder store<br />
flokke af dyr, der bærer navnet m<strong>en</strong>nesker.<br />
Efter min m<strong>en</strong>ing er ordet gud, disse tre små bogstaver,<br />
blot et symbol. Jeg foregiver ikke at vide, hvad det symboliserer,<br />
m<strong>en</strong> jeg ved, at det for mig står som et symbol på et liv,<br />
der er imman<strong>en</strong>t i alle former og samtidig transc<strong>en</strong>d<strong>en</strong>t. Jeg er<br />
et af flokdyr<strong>en</strong>e, der blev holdt af Augias, og de stalde, hvor<br />
dyr<strong>en</strong>e levede, er ikke blevet r<strong>en</strong>gjort i tredive år. 3 ganget<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
197
med 10, og 3 er personlighed<strong>en</strong>s tal, og 10 er fuld<strong>en</strong>dels<strong>en</strong>s<br />
tal. Hvad om jeg sagde til jer, at nu her i jeres og min tid er<br />
m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> for første gang <strong>en</strong> koordineret fuldstændig<br />
<strong>en</strong>hed med sind, følelsesliv og fysisk legeme funger<strong>en</strong>de som<br />
<strong>en</strong> <strong>en</strong>hed, og at stald<strong>en</strong>e ikke er blevet r<strong>en</strong>set g<strong>en</strong>nem 30 år?<br />
Hvad er de to ting Herkules gjorde? Han brød skrankerne<br />
ned. Det er det første, der skal ske i Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder.<br />
Vi er netop ved at begynde på det. Vi begynder så småt at<br />
tænke i videre perspektiver, at holde op med at udelukke andre.<br />
Overalt i verd<strong>en</strong> dukker der grupper af mænd og kvinder<br />
op, der kæmper med sig selv for at blive vidtfavn<strong>en</strong>de i deres<br />
tankegang, for i Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder må nationer, som vi<br />
k<strong>en</strong>der dem nu, forsvinde. Det er nationer, der kæmper for<br />
egne synspunkter og for, hvad de ønsker, nation mod nation, i<br />
deres dyrkelse af patriotisme, der ofte bliver til dyrkelse af<br />
had. Vi må lære folk, at de er m<strong>en</strong>nesker med visse ansvar, ja,<br />
m<strong>en</strong> vi kan begynde at få et større billede, udvikle m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s<br />
bevidsthed som et hele. Som Browning siger:<br />
»M<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, bestå<strong>en</strong>de af alle de <strong>en</strong>kelte m<strong>en</strong>nesker<br />
- i <strong>en</strong> sådan <strong>en</strong>hed slutter billedet.«<br />
Det vil ske i Aquarius, det er det, der ligger foran os, det er<br />
det, som de For<strong>en</strong>ede Nationer, internationale fredsbevægelser<br />
og andre grupper ind<strong>en</strong> for religion, politik og økonomi <strong>arbejder</strong><br />
for; at nedbryde fordomme og at lære at tænke i g<strong>en</strong>erelle<br />
begreber, i helheder. Nedbrydning<strong>en</strong> af barrierer i stor målestok<br />
skal frembringes af d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige m<strong>en</strong>ing, og d<strong>en</strong> <strong>arbejder</strong><br />
langsomt og yderst emotionelt. Deri ligger vanskelighed<strong>en</strong>.<br />
I Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder vil vi især i det andet dekanat, der<br />
beherskes af Merkur, budbringer<strong>en</strong> fra sjæl<strong>en</strong> til hjern<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem<br />
sindet, få d<strong>en</strong> off<strong>en</strong>tlige m<strong>en</strong>ing formet af tank<strong>en</strong> og ikke<br />
af følels<strong>en</strong>, og vi vil få <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>, der rummer mange tænkere.<br />
Opgav<strong>en</strong> for dem, der tænker og skriver efter disse retningslinjer,<br />
og der er tusinder overalt i verd<strong>en</strong>, består i at tænke<br />
198<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
konstruktivt i de rette baner, således at der skabes et grundlag<br />
for d<strong>en</strong> kraft, der strømmer ind. Vi bygger for fremtid<strong>en</strong>.<br />
En inklusiv eller altomfatt<strong>en</strong>de bevidsthed betyder ikke at<br />
være m<strong>en</strong>neskeligt bevidst; det er mere, I må blive tidsbevidst.<br />
I Aquarius kommer d<strong>en</strong> tid, hvor nutid og fremtid ganske vil<br />
forsvinde, og I vil altid have det evige nu, der omfatter alle de<br />
områder og aspekter af bevidsthed<strong>en</strong>, som vi str<strong>en</strong>gt taget kan<br />
kalde m<strong>en</strong>neskelige. Det er humanist<strong>en</strong>s indstilling, som jeg<br />
forstår d<strong>en</strong>; han har d<strong>en</strong> indstilling »lad os være sandt m<strong>en</strong>neskelige«,<br />
før vi gør forsøg på at blive overm<strong>en</strong>neskelige. Nu<br />
er vi bare emotionelle, svæv<strong>en</strong>de, ustabile skabninger, der<br />
<strong>en</strong>dnu ikke er oplyste, og som kæmper med separatisme. Vi er<br />
ikke i stand til at være verd<strong>en</strong>sbevidste, til at være i samklang<br />
med alle faser af m<strong>en</strong>neskets tanke. M<strong>en</strong> vi bliver det <strong>en</strong> skønne<br />
dag.<br />
Lad mig stille et spørgsmål. Er I i stand til intellig<strong>en</strong>t, med<br />
sympati og forståelse at træde ind i bevidsthed<strong>en</strong> hos jeres<br />
nære familiemedlemmer og vide, hvorfor de tænker, som de<br />
gør, forstå, hvorfor de handler på <strong>en</strong> særlig måde under særlige<br />
omstændigheder? Kultivér Aquarius-ånd<strong>en</strong>, der lader folk<br />
være frie, kultivér evn<strong>en</strong> til tillid. Fjern mistillid<strong>en</strong> til alle, I<br />
omgås, tro på dem, så svigter de jer ikke. Tillæg dem forkerte<br />
motiver, så svigter de jer, og det er jeres eg<strong>en</strong> fejl. Lad os<br />
være så retfærdige, som vi kan med det lys, vi rummer. Lad os<br />
r<strong>en</strong>dyrke Aquarius-ånd<strong>en</strong>s ikke-separatisme, kærlighed, forståelse,<br />
intellig<strong>en</strong>s, frihed for autoritet, idet vi hos alle m<strong>en</strong>nesker,<br />
vi møder, fremdrager det bedste, der bor i dem. Og hvis<br />
I ikke får det bedste frem i dem, må I dadle jer selv og ikke<br />
dem. Det er sandhed<strong>en</strong>. Hvis <strong>en</strong> person misforstår jer, er det,<br />
fordi I ikke taler klart. At være forankret i sig selv er altid<br />
nødv<strong>en</strong>digt for Aquarius-m<strong>en</strong>nesket, m<strong>en</strong> det er ikke d<strong>en</strong> selvbevidsthed,<br />
vi finder nu.<br />
Når vi har nedbrudt separatism<strong>en</strong>s barrierer, leder vi de to<br />
floder ind, livets vand og kærlighed<strong>en</strong>s flod. Jeg kan ikke tale<br />
om disse to floder, fordi jeg ikke ved, hvad de er. Mange taler<br />
om liv og kærlighed, de bruger ord.<br />
Jeg ved <strong>en</strong>dnu ikke, hvad liv er, og vi ved så sandelig ikke,<br />
hvad kærlighed er.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
199
Det er interessant at prøve over for sig selv at udtrykke,<br />
hvad man forstår ved livets flod og kærlighed<strong>en</strong>s flod, som<br />
strømmer g<strong>en</strong>nem m<strong>en</strong>neskefamili<strong>en</strong>, når mur<strong>en</strong>e brydes ned.<br />
Vi er i stadig stig<strong>en</strong>de grad på vej ind i <strong>en</strong>ergi<strong>en</strong>s tidsalder,<br />
ind i kærlighed<strong>en</strong>s tidsalder. Er I klar over, at der blev brudt et<br />
stort hul i mur<strong>en</strong>e under krig<strong>en</strong>, og at liv og <strong>en</strong>ergi sid<strong>en</strong> da er<br />
kommet til at betyde noget mere, <strong>en</strong>d de gjorde før?<br />
Når I har gjort alt, hvad I kan, for at bryde mur<strong>en</strong>e ned og<br />
udtrykke liv og kærlighed, hjulpet af jeres eg<strong>en</strong> sjæl, hvis natur<br />
er kærlighed-visdom, så lad være med at forv<strong>en</strong>te anerk<strong>en</strong>delse.<br />
Det får I ikke. Pioner<strong>en</strong>s hårde prøve på alle tank<strong>en</strong>s<br />
områder, og for <strong>en</strong>hver person, der bestræber sig på at udtrykke<br />
nye idealer, er altid ikke at blive anerk<strong>en</strong>dt, og undertid<strong>en</strong><br />
det, der er værre. I får ikke ros, I får ikke medlid<strong>en</strong>hed, I har<br />
det svært, m<strong>en</strong> husk, at I baner vej<strong>en</strong>, så had og adskilthed kan<br />
dø ud i fremtid<strong>en</strong>.<br />
Jeg kan lide at tænke på Aquarius som »Johannes Døber<strong>en</strong>s<br />
tegn«, når det drejer sig om d<strong>en</strong> indviede. På én måde er vi<br />
ved at gå ud af Pisces, og i <strong>en</strong> and<strong>en</strong> h<strong>en</strong>se<strong>en</strong>de styrer vi mod<br />
<strong>en</strong> Pisces-æra, hvor verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong> vil komme. Og på samme<br />
måde, som vi ser Vandbærer<strong>en</strong>s tidsalder som Johannes<br />
Døber<strong>en</strong>s tegn, kan vi også se os selv på vore egne områder,<br />
hvor vi <strong>en</strong>d befinder os. Set ud fra det kosmiske billede fuldfører<br />
vi, når vi på dette tidspunkt gør alt hvad vi formår, Johannes<br />
Døber<strong>en</strong>s hverv, og bereder vej<strong>en</strong> for d<strong>en</strong> usædvanlige<br />
begiv<strong>en</strong>hed, der vil finde sted hos os individuelt, når verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong><br />
kommer ig<strong>en</strong>, og m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> vil lære d<strong>en</strong> næste<br />
store sandhed og gå fremad og opad.<br />
A.A.B.<br />
200<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
Og ordet lød: »Lad begæret være hersker i form<strong>en</strong>«.<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Jeg er livets vand, som udgydes for tørst<strong>en</strong>de m<strong>en</strong>nesker«.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
12. arbejde<br />
Tilfangetagels<strong>en</strong> af<br />
Geryons røde kvæg<br />
Fisk<strong>en</strong>e, Pisces, 19. februar - 20. marts<br />
Myt<strong>en</strong><br />
I det hellige råd afslørede d<strong>en</strong> høje Øverste over for lærer<strong>en</strong><br />
vilj<strong>en</strong> om, hvad der skal ske.<br />
»Tabt er han og fundet, død og dog vibrer<strong>en</strong>de af liv. Tj<strong>en</strong>er<strong>en</strong><br />
bliver frelser og v<strong>en</strong>der hjem.«<br />
Lærer<strong>en</strong> tænkte dybt; så kaldte han på Herkules. »Du står<br />
nu foran d<strong>en</strong> sidste port«, sagde lærer<strong>en</strong>. »Et arbejde er <strong>en</strong>dnu<br />
tilbage, før kreds<strong>en</strong> er sluttet og befriels<strong>en</strong> vundet. Begiv dig<br />
til det mørke sted, der hedder Erytheia, hvor d<strong>en</strong> store illusion<br />
hersker, og hvor Geryon, uhyret med tre hoveder, tre kroppe<br />
og seks hænder, er herre og konge. Uretmæssigt er han i besiddelse<br />
af <strong>en</strong> hjord mørkerødt kvæg. Fra Erytheia til vor hellige<br />
by skal du drive d<strong>en</strong>ne hjord. Tag dig i agt for Eurytion,<br />
hyrd<strong>en</strong>, og for hans hund Orthrus med to hoveder.« Han gjorde<br />
<strong>en</strong> pause. »Et godt råd kan jeg give,« tilføjede han langsomt,<br />
»påkald Helios' hjælp.«<br />
G<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> 12. port drog m<strong>en</strong>neskesønn<strong>en</strong> af sted, han<br />
som også var <strong>en</strong> Guds søn. Han gik for at søge efter Geryon.<br />
I et tempel bragte Herkules ofre til Helios, sol-ild<strong>en</strong>s gud. I<br />
syv dage mediterede han, og så blev der vist ham <strong>en</strong> gunst. En<br />
gyld<strong>en</strong> kalk faldt ned på jord<strong>en</strong> for fødderne af ham. Han vidste<br />
i sit indre, at d<strong>en</strong>ne strål<strong>en</strong>de g<strong>en</strong>stand ville sætte ham i<br />
stand til at drage over havet og nå Erytheias land.<br />
Og sådan blev det. Sikkert beskyttet af d<strong>en</strong> gyldne kalk sejlede<br />
han over det oprørte hav, til han kom til Erytheia. På <strong>en</strong><br />
strand i dette fjerne land gik Herkules i land.<br />
Ikke længe efter kom han til de græsgange, hvor det rødhudede<br />
kvæg græssede. Det blev vogtet af hyrd<strong>en</strong> Eurytion og<br />
Ortheus, hund<strong>en</strong> med de to hoveder.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
201
Da Herkules nærmede sig, for hund<strong>en</strong> fremad som <strong>en</strong> pil<br />
mod sit mål. Bæstet kastede sig mod d<strong>en</strong> besøg<strong>en</strong>de, idet det<br />
snerrede ondskabsfuldt og snappede voldsomt efter ham med<br />
sine blottede tænder. Med et afgør<strong>en</strong>de slag nedlagde Herkules<br />
uhyret.<br />
Da bad Eurytion, der skælvede af rædsel for d<strong>en</strong> tapre kriger,<br />
der stod foran ham, så mindeligt om, at hans liv måtte blive<br />
skånet. Herkules efterkom d<strong>en</strong>ne anmodning, og med ansigtet<br />
v<strong>en</strong>dt mod d<strong>en</strong> hellige by drev han det blodrøde kvæg<br />
foran sig.<br />
Han havde ikke gået langt, før han i det fjerne fik øje på <strong>en</strong><br />
støvsky, der hastigt blev større. Da han antog, at uhyret Geryon<br />
forfulgte ham som <strong>en</strong> ras<strong>en</strong>de, v<strong>en</strong>dte han sig for at møde<br />
sin fj<strong>en</strong>de. Snart stod Geryon og Herkules ansigt til ansigt.<br />
Med flamm<strong>en</strong>de ånde fra alle tre hoveder kom uhyret frem<br />
imod ham.<br />
Geryon kastede <strong>en</strong> lanse mod Herkules, som næst<strong>en</strong> ramte<br />
målet. Herkules trådte behændigt til side og undgik det dræb<strong>en</strong>de<br />
spyd.<br />
Herkules spændte sin bue stramt og skød <strong>en</strong> pil, der i flugt<strong>en</strong><br />
syntes at antænde luft<strong>en</strong>, og d<strong>en</strong> ramte uhyret præcist i sid<strong>en</strong>.<br />
Med <strong>en</strong> så vældig kraft var d<strong>en</strong> blevet afs<strong>en</strong>dt, at d<strong>en</strong><br />
modbydelige Geryons tre kroppe samtidigt blev g<strong>en</strong>nemhullet.<br />
Med <strong>en</strong> skær<strong>en</strong>de og fortvivlet stønn<strong>en</strong> svajede uhyret og faldt<br />
for aldrig mere at rejse sig.<br />
Nu drev Herkules det glins<strong>en</strong>de røde kvæg mod d<strong>en</strong> hellige<br />
by. Opgav<strong>en</strong> var vanskelig. Ig<strong>en</strong> og ig<strong>en</strong> var der nogle af dyr<strong>en</strong>e,<br />
der forvildede sig, og Herkules måtte forlade hjord<strong>en</strong> for<br />
at lede efter de vildfarne.<br />
Han drev sit kvæg over Alperne og ned til Itali<strong>en</strong>. Overalt,<br />
hvor urett<strong>en</strong> havde sejret, tilføjede han det ondes kræfter et<br />
dødeligt slag, rettede op på balanc<strong>en</strong>, så retfærdighed<strong>en</strong> kunne<br />
ske fyldest. Da Eryx, bryder<strong>en</strong>, udfordrede ham, kastede Herkules<br />
ham ned med <strong>en</strong> sådan kraft, at han blev ligg<strong>en</strong>de. Da<br />
kæmp<strong>en</strong> Alcyoneus slyngede <strong>en</strong> klippeblok, der vejede et ton,<br />
mod Herkules, fangede sidstnævnte d<strong>en</strong> med sin kølle og<br />
slyngede d<strong>en</strong> tilbage for at dræbe d<strong>en</strong>, der havde kastet d<strong>en</strong>.<br />
Undertid<strong>en</strong> for Herkules vild, m<strong>en</strong> han v<strong>en</strong>dte altid om, gik<br />
202<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
samme vej tilbage og tog derefter videre. Selv om han blev<br />
udmattet af dette yderst kræv<strong>en</strong>de arbejde, v<strong>en</strong>dte han til sidst<br />
tilbage. Lærer<strong>en</strong> afv<strong>en</strong>tede hans komme.<br />
»Velkomm<strong>en</strong>, du Guds søn, som også er <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskesøn«,<br />
hilste han d<strong>en</strong> tilbagev<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de kriger. »Udødelighed<strong>en</strong>s juvel<br />
er din. Ved disse tolv <strong>arbejder</strong> har du overvundet det m<strong>en</strong>neskelige<br />
og iført dig det guddommelige. Du er v<strong>en</strong>dt hjem for<br />
aldrig mere at drage bort. Dit navn skal indskrives på d<strong>en</strong><br />
stjernestrøede himmelhvælving som et symbol for de kæmp<strong>en</strong>de<br />
m<strong>en</strong>neskesønners udødelige skæbne. De m<strong>en</strong>neskelige<br />
<strong>arbejder</strong> er til<strong>en</strong>debragt, nu begynder dine kosmiske opgaver.«<br />
Fra Herr<strong>en</strong>s råd lød <strong>en</strong> stemme, der sagde: »vel udført, du<br />
Guds søn.«<br />
F.M.<br />
Fortolkning af histori<strong>en</strong><br />
Der findes adskillige variationer, der vedrører myt<strong>en</strong> omkring<br />
<strong>Herkules'</strong> arbejde i Fisk<strong>en</strong>es tegn. Vi får at vide, at der var <strong>en</strong><br />
ø, hvor der levede et m<strong>en</strong>neskeligt uhyre ved navn Geryon<br />
med <strong>en</strong> krop, der for<strong>en</strong>ede tre m<strong>en</strong>nesker i ét. Han havde <strong>en</strong><br />
hjord af rødt kvæg, der blev vogtet af <strong>en</strong> hyrde og <strong>en</strong> hund<br />
med to hoveder. Herkules fik ordre på (Pisces er tegnet for lydighed)<br />
at bringe dette kvæg bort fra ø<strong>en</strong>, tværs over land og<br />
vand til d<strong>en</strong> hellige by.<br />
Herkules sejlede til ø<strong>en</strong> i <strong>en</strong> gyld<strong>en</strong> skål eller kalk, og da<br />
han ankom, klatrede han op på topp<strong>en</strong> af et bjerg og tilbragte<br />
natt<strong>en</strong> i bøn. Derefter dræbte han hund<strong>en</strong> med de to hoveder,<br />
m<strong>en</strong> han dræbte ikke hyrd<strong>en</strong>. Han dræbte også ejer<strong>en</strong> af det<br />
røde kvæg. Her kommer histori<strong>en</strong>s smukke del: Herkules anbragte<br />
alt kvæget i d<strong>en</strong> gyldne kalk, i hvilk<strong>en</strong> han var sejlet<br />
over til ø<strong>en</strong>, trak det til d<strong>en</strong> hellige by, og han gav det som offer<br />
til Ath<strong>en</strong>a, visdomm<strong>en</strong>s gudinde. D<strong>en</strong>ne hellige by bestod<br />
af to byer, der var forbundet ved <strong>en</strong> vidunderlig mur med <strong>en</strong><br />
portåbning, der kaldtes løv<strong>en</strong>s port. Da kvæget var afleveret,<br />
var <strong>Herkules'</strong> arbejde forbi. Vi hører ikke mere om ham, m<strong>en</strong><br />
han kan være gået videre til større kosmisk arbejde.<br />
Lad os tænke på Herkules som <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>sfrelser. Han har<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
203
haft <strong>en</strong> vision om noget, han måtte udføre. Han ser m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
ejet af et uhyre, <strong>en</strong> mand med tre kroppe, symbolet på<br />
et m<strong>en</strong>neske med det m<strong>en</strong>tale, det emotionelle og det fysiske<br />
legeme for<strong>en</strong>et. Jeg tror, at dette arbejde <strong>en</strong>dnu ikke er fuldført,<br />
fuldførels<strong>en</strong> ligger stadig forude. Fra tid til and<strong>en</strong> har der<br />
været andre af m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong>s sønner, <strong>en</strong> her og <strong>en</strong> der, <strong>en</strong><br />
gruppe her og <strong>en</strong> and<strong>en</strong> der, fx da Buddha levede på jord<strong>en</strong>,<br />
og det siges, at han frelste ni hundrede. Nu er m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>,<br />
det m<strong>en</strong>neskelige uhyre, parat til frelse, og verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>s<br />
virkelige arbejde kan begynde som helhed med gruppebegrebet,<br />
der er grundlag for arbejdet, snarere <strong>en</strong>d frelse af d<strong>en</strong> individuelle<br />
sjæl.<br />
Symbolikk<strong>en</strong> med det røde kvæg viser ganske <strong>en</strong>kelt de<br />
lavere begær, da begær altid er et fremtræd<strong>en</strong>de karaktertræk<br />
hos m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e. Kvæget vogtes af <strong>en</strong> hyrde, som er sindet<br />
eller d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>tale evne, og hund<strong>en</strong> med de to hoveder repræs<strong>en</strong>terer<br />
materieaspektet og d<strong>en</strong> psykiske natur. I kan se, hvorfor<br />
Herkules skånede hyrd<strong>en</strong>. Sindet kan stadig være hyrde for<br />
kvæget, m<strong>en</strong> Herkules dræbte hund<strong>en</strong> med de to hoveder, d<strong>en</strong><br />
psykisk-emotionelle natur og materieaspektet, hvilket betyder,<br />
at de blev berøvet <strong>en</strong>hver magt. Hyrd<strong>en</strong> havde stadig magt, og<br />
jeg kan ikke forestille mig noget tidspunkt, hvor et m<strong>en</strong>neske<br />
i inkarnation ikke har behov for at bruge sin m<strong>en</strong>tale evne som<br />
<strong>en</strong> fortolker af åndelig <strong>en</strong>ergi.<br />
Hvis Jesus, som et m<strong>en</strong>neske i forbindelse med sin sjæl,<br />
bliver <strong>en</strong> formidler af lys til m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>es sønner, så kan vi<br />
udvide begrebet og tænke på m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, der som helhed<br />
holder sindet vedvar<strong>en</strong>de i lyset og overfører d<strong>en</strong> åndelige<br />
<strong>en</strong>ergi til lavere riger og derved løfter dem op i himl<strong>en</strong>. Dette<br />
er m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s arbejde. Vi er så optaget af vore egne problemer,<br />
at vi glemmer det større billede. Vi skal ig<strong>en</strong> lægge<br />
mærke til, at kvægvogter<strong>en</strong>, formaspektet, blev dræbt, m<strong>en</strong>s<br />
hyrd<strong>en</strong> og kvæget blev løftet op i d<strong>en</strong> gyldne kalk. Her har I<br />
d<strong>en</strong> hellige gral; og således blev værket fuldført. Verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong><br />
havde fuldført sin mission. Han havde løftet m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
op. Det er det, alle verd<strong>en</strong>sfrelsere har gjort. De har alle<br />
gjort, hvad Kristus gjorde i <strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu højere grad.<br />
Vi hører om krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong>s fejlslag. Jeg ser ing<strong>en</strong> fejlslag<br />
204<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
nog<strong>en</strong> steder i d<strong>en</strong> store plan. Måske langsommelighed, m<strong>en</strong><br />
ved I, hvor forfærdeligt det ville være, hvis udvikling<strong>en</strong> gik<br />
for hurtigt, hvor farligt det ville være, hvis m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e blev<br />
stimuleret for kraftigt, før de var rede. Alle lærere k<strong>en</strong>der far<strong>en</strong><br />
ved overstimulering, de ulykker, der sker når <strong>en</strong> person<br />
fremskynder visse kontakter, før<strong>en</strong>d mekanism<strong>en</strong> er tilstrækkeligt<br />
afstemt. Verd<strong>en</strong>sfrelsere er nødt til at arbejde langsomt,<br />
tid betyder intet for dem.<br />
Betegnels<strong>en</strong> verd<strong>en</strong>sfrelser er indtil nu blevet forbundet<br />
med tank<strong>en</strong> om <strong>en</strong> stor Guds søn, der træder frem fra Fader<strong>en</strong>s<br />
hjem, påkaldt af m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s behov for at udføre et stort<br />
arbejde. Ned g<strong>en</strong>nem tiderne er de kommet, de har levet i fysiske<br />
legemer, har arbejdet g<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> følelsesnatur, og har været<br />
umådelig intellig<strong>en</strong>te. De har ved deres livsførelse givet et<br />
eksempel, således at vi kan følge i deres fodspor. Med deres<br />
ord har de anslået ton<strong>en</strong>, budskabet, som m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> behøvede<br />
for at tage det umiddelbart næste skridt fremad. I deres<br />
handlinger har de demonstreret tj<strong>en</strong>este, ydet det gode i verd<strong>en</strong>,<br />
og deres navne blev bevaret for os ned g<strong>en</strong>nem tiderne.<br />
Det må være <strong>en</strong> særdeles dominer<strong>en</strong>de skikkelse, der kan forblive<br />
i m<strong>en</strong>neskers bevidsthed g<strong>en</strong>nem tusinder af år, m<strong>en</strong>s de<br />
fleste af os er glemt efter tyve år.<br />
Betydningsfuldt aspekt ved tegnet<br />
Tegnet Pisces angiver et triangulært område på himl<strong>en</strong>, et<br />
symbol på virkelighed. Dette tegn hersker over fødderne, og<br />
som følge heraf har ide<strong>en</strong> om at betræde vej<strong>en</strong> og nå målet<br />
været Fisketidsalder<strong>en</strong>s bagvedligg<strong>en</strong>de åndelige åb<strong>en</strong>baring.<br />
Pisces er også tegnet for død i forskellige aspekter. Undertid<strong>en</strong><br />
er det legemets død, eller det kan være, at <strong>en</strong> gammel tåbelighed<br />
nu er forbi, et mindre heldigt v<strong>en</strong>skab vil slutte, h<strong>en</strong>giv<strong>en</strong>hed<br />
til <strong>en</strong> eller and<strong>en</strong> religiøs tankeform, der har fastholdt<br />
jer, vil høre op. I vil stå frem og sætte jeres fod på <strong>en</strong> ny<br />
sti. Det er død<strong>en</strong>s tegn for personlighed<strong>en</strong>. Hvis vi kunne indrømme,<br />
at personlighed<strong>en</strong> tilslører, ville vi være villige til at<br />
give slip på personlighed<strong>en</strong>. Tegnet betyder også <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>s-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
205
frelsers død, for det er korsfæstels<strong>en</strong>s tegn og markerer afslutning<strong>en</strong><br />
på <strong>en</strong> zodiakal cyklus.<br />
Der er tre tegn for frelse i zodiakk<strong>en</strong>. Det første er Leo,<br />
hvor ordet går ud til m<strong>en</strong>nesket »udvirk din eg<strong>en</strong> frelse«. Derfor<br />
har vi i Leo m<strong>en</strong>nesket, der beslutter at stå på sine egne<br />
b<strong>en</strong>, han bliver selvglad og meget selvsikker, m<strong>en</strong> dette er<br />
nødv<strong>en</strong>digt for frels<strong>en</strong>, for kun ved at afprøve sit udstyr vil<br />
han nå til det punkt, der giver et bredere syn. Det andet tegn<br />
for frelse er Sagittarius, tegnet for tj<strong>en</strong>este og tavshed, hvor<br />
det selvsikre m<strong>en</strong>neske, der er træt af at tale om sig selv og at<br />
trænge sig frem, taber sig selv af syne i målet og tj<strong>en</strong>er i tavshed.<br />
Derefter kommer vi til det tredje tegn, Pisces, verd<strong>en</strong>sfrelsernes.<br />
Det første stjernebillede i Pisces er d<strong>en</strong> mærkværdige klynge<br />
stjerner kaldet »båndet«, der forbinder de to fisk, d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e<br />
fisk styrer med hovedet lige mod nord og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> svømmer<br />
i horisont<strong>en</strong>. Fisk<strong>en</strong> med hovedet mod nord er symbolet på<br />
aspirant<strong>en</strong> til mysterierne, m<strong>en</strong>s fisk<strong>en</strong> i horisont<strong>en</strong> repræs<strong>en</strong>terer<br />
g<strong>en</strong>nemsnitsm<strong>en</strong>nesket.<br />
Det andet stjernebillede er Andromeda, d<strong>en</strong> lænkede kvinde.<br />
Vi har tre kvinder blandt stjernebillederne. Cassiopeia i<br />
Aries repræs<strong>en</strong>terer materi<strong>en</strong>, som befinder sig i højsædet og<br />
dominerer. Coma Ber<strong>en</strong>ices i Virgo, som ofrede sit hår for at<br />
være til tj<strong>en</strong>este, repræs<strong>en</strong>terer sjæl<strong>en</strong>, der lige er begyndt at<br />
gøre sig gæld<strong>en</strong>de. Andromeda, d<strong>en</strong> lænkede kvinde i Pisces,<br />
repræs<strong>en</strong>terer materi<strong>en</strong>, der er tøjlet.<br />
Det tredje stjernebillede i Pisces er kong<strong>en</strong>, der hedder Cepheus,<br />
Cassiopeias mand og Andromedas fader. Dette antyder,<br />
at »kong<strong>en</strong>« repræs<strong>en</strong>terer ånd<strong>en</strong> eller faderaspektet.<br />
I natur<strong>en</strong> har vi m<strong>en</strong>neskeriget, og ov<strong>en</strong> over dette findes<br />
andre riger, åndelige og kosmiske, og under det findes dyreriget,<br />
planteriget og mineralriget. Arbejdet for Guds intellig<strong>en</strong>te<br />
sønner består i via sindet at virke som formidlere af åndelig<br />
<strong>en</strong>ergi, der vil frelse og give liv til alle natur<strong>en</strong>s lavere riger.<br />
206<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Kristi andet komme<br />
Hvordan kan verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong> komme? Han kunne komme,<br />
som han kom før, i et fysisk legeme, med dette legemes mulige<br />
begrænsninger. I dag dukker der nye evner op i verd<strong>en</strong>,<br />
som ikke var k<strong>en</strong>dt, da han kom tidligere. Vi er langt mere<br />
s<strong>en</strong>sitive, <strong>en</strong>d vi nog<strong>en</strong>sinde har været; vi er vidt åbne for hinand<strong>en</strong>s<br />
tanker, og hvis <strong>en</strong> så mægtig tænker som Kristus, hvad<br />
vi <strong>en</strong>d kan m<strong>en</strong>e med det ord, befatter sig med verd<strong>en</strong>sbegiv<strong>en</strong>hederne,<br />
forekommer det mig, at han måske ville prøve <strong>en</strong><br />
ny måde. Han kan arbejde med sine egne i hvert <strong>en</strong>este land<br />
og overskygge sine disciple, hvor de <strong>en</strong>d findes, og da hans<br />
sjæl og deres sjæle er ét, kan han kommunikere Plan<strong>en</strong> til<br />
dem, antyde t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>serne for dem, give dem det nye budskab,<br />
og derved g<strong>en</strong>tage sig selv i hvert <strong>en</strong>este land. Det sker allerede<br />
i dag. I hvert <strong>en</strong>este land findes der de, som ved; jeg sagde<br />
ikke de, der siger, de ved. M<strong>en</strong> der findes <strong>en</strong> gruppe m<strong>en</strong>nesker,<br />
der nu integreres, som ikke vækker opsigt, som ikke er<br />
interesseret i sig selv, m<strong>en</strong> som har fået pålagt d<strong>en</strong> byrde at<br />
lede m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>. De starter bevægelser, som virkeliggør<br />
d<strong>en</strong> nye vibration, de siger ting, der er universelle i deres tone,<br />
de fremsætter principper, der er kosmiske, de er inklusive og<br />
ikke eksklusive, de er ikke interesserede, i hvilk<strong>en</strong> terminologi<br />
et m<strong>en</strong>neske bruger; de insisterer på, at et m<strong>en</strong>neske skal holde<br />
sin eg<strong>en</strong> indre sandhedsstruktur for sig selv og ikke pålægge<br />
andre d<strong>en</strong>; de g<strong>en</strong>k<strong>en</strong>der hinand<strong>en</strong>, hvor de <strong>en</strong>d mødes; de<br />
taler et universelt sprog, de demonstrerer det universelle lys;<br />
de er tj<strong>en</strong>ere, og de er ikke interesserede i deres eg<strong>en</strong> person.<br />
Jeg er overbevist om, at der ikke kommer <strong>en</strong> individuel verd<strong>en</strong>sfrelser<br />
i et fysisk legeme. Jeg tror på d<strong>en</strong>ne individuelle<br />
verd<strong>en</strong>sfrelser, m<strong>en</strong> jeg tror at han vil frelse verd<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem<br />
grupp<strong>en</strong>. Jeg tror, at han vil arbejde g<strong>en</strong>nem sine egne. Han<br />
træner folk nu, så der kommer <strong>en</strong> dag, hvor d<strong>en</strong>ne gruppe vil<br />
være så magtfuld g<strong>en</strong>nem sin tavse meditation og styrk<strong>en</strong> i<br />
verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>est<strong>en</strong>, at d<strong>en</strong> vil blive betragtet som frelser<strong>en</strong>. M<strong>en</strong><br />
det sker ikke i vor tid.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
207
Udgiver<strong>en</strong>s bemærkning:<br />
Da A.A.B. fremkom med d<strong>en</strong>ne erklæring i 1936, var det tilsynelad<strong>en</strong>de<br />
d<strong>en</strong> ashramiske opfattelse, at d<strong>en</strong> m<strong>en</strong>neskelige<br />
tilstand ikke ville tillade mere <strong>en</strong>d <strong>en</strong> overskygning g<strong>en</strong>nem<br />
Kristus. Da Kristi Tilsynekomst, dikteret af Tibetaner<strong>en</strong>, udkom<br />
i 1948, havde krig<strong>en</strong>s disciplin, ødelæggels<strong>en</strong> af materielle<br />
værdier, m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s lidelser og m<strong>en</strong>tale vækst fremkaldt<br />
<strong>en</strong> virkning, som vi har hørt overgik Hierarkiets forv<strong>en</strong>tninger.<br />
I bog<strong>en</strong> om tilsynekomst<strong>en</strong> findes følg<strong>en</strong>de beretning:<br />
»Beslutningsøjeblikket«, som det hedder i Hierarkiets kredse,<br />
blev nået i period<strong>en</strong> mellem juni fuldmåne 1936 og maj fuldmåne<br />
1945. Beslutningsøjeblikket strakte sig altså over ni år<br />
(<strong>en</strong> relativ kort tid) og resulterede i Kristi beslutning om at<br />
træde synligt frem på jord<strong>en</strong> ig<strong>en</strong> så snart som muligt og langt<br />
tidligere, <strong>en</strong>d det ellers var planlagt.<br />
Det er sandelig betydningsfuldt, at m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> i d<strong>en</strong><br />
grad kunne påvirke tid<strong>en</strong> og måd<strong>en</strong> for Kristi g<strong>en</strong>komst, g<strong>en</strong>nem<br />
<strong>en</strong> ændring i sin modtagelighed. Vi har g<strong>en</strong>tagne gange<br />
fået at vide, at kun m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> kunne skabe disse betingelser.<br />
Her er et dramatisk eksempel på m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s pot<strong>en</strong>tiale<br />
og ansvarlighed med h<strong>en</strong>syn til at forøge hastighed<strong>en</strong><br />
i evolutionsprocess<strong>en</strong>.<br />
D<strong>en</strong> nye gruppe af verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>ere<br />
En sådan gruppe, som d<strong>en</strong> netop beskrevne, eksisterer allerede.<br />
Der er to ting for os at gøre. For det første at lære at anerk<strong>en</strong>de<br />
d<strong>en</strong> nye tone, som kommer fra disciple, hvor de <strong>en</strong>d<br />
findes, og for det andet at gøre os egnet til at være <strong>en</strong> del af<br />
d<strong>en</strong> gruppe. K<strong>en</strong>demærket for disse m<strong>en</strong>nesker er ikke selvhævdelse;<br />
de har alt for travlt med det frels<strong>en</strong>de arbejde til at<br />
have tid til at tale om sig selv. De <strong>arbejder</strong> g<strong>en</strong>nem meditation,<br />
der holder dem i kontakt med d<strong>en</strong> åndelighed, som er dem<br />
selv, og er derfor i kontakt med det store liv, verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>,<br />
som lader sin kraft og <strong>en</strong>ergi strømme ig<strong>en</strong>nem dem og ind i<br />
verd<strong>en</strong>. De ori<strong>en</strong>terer deres sind i d<strong>en</strong>ne retning, tj<strong>en</strong>er intellig<strong>en</strong>t<br />
og har ing<strong>en</strong> hastværk.<br />
208<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Det budskab, der kommer til dem fra d<strong>en</strong> indre side, er<br />
iklædt de symbolske ord: »I skal tale i lyset, hvad jeg siger jer<br />
i mørket.« De vil hver for sig modtage forskellige budskaber,<br />
alt efter behovet hos m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e omkring dem, og de vil fuldt<br />
bevidst gå ind i mørket for at overbringe et budskab i lyset.<br />
Derfor er de ikke bundet af nog<strong>en</strong> dogmer eller doktriner, fordi<br />
de har det ord, der er kommet til dem i mørket, og som de<br />
har udarbejdet for sig selv i deres sjæls kamp og strid. De opfylder<br />
deres medm<strong>en</strong>neskers behov, og Kristi budskab er deres:<br />
»En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre.«<br />
Det er ing<strong>en</strong> s<strong>en</strong>tim<strong>en</strong>tal følelse som fx lad os være kærlige og<br />
v<strong>en</strong>lige. D<strong>en</strong> er bare sømmelig opførsel, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong> kærlighed,<br />
Kristus forkyndte er <strong>en</strong> intellig<strong>en</strong>t forståelse og værdsættelse<br />
af d<strong>en</strong> <strong>en</strong>keltes behov, netop der, hvor I finder ham. Når I står<br />
over for folks desperate nød, har I ikke tid til at tænke på at<br />
»være kærlig« i sædvanlig betydning. I kan måske skabe sådan<br />
<strong>en</strong> atmosfære omkring jer, at de selv kan tænke sig til <strong>en</strong><br />
løsning. Det er d<strong>en</strong> rigtige måde at arbejde på. Så længe I er<br />
beskæftiget med at være kærlige, er I beskæftiget med jeres<br />
eg<strong>en</strong> personlighed.<br />
»En ny befaling giver jeg jer« kan samm<strong>en</strong>fattes i begrebet<br />
»inklusivitet«, k<strong>en</strong>detegnet for d<strong>en</strong> nye tidsalder, d<strong>en</strong> universelle<br />
ånd, id<strong>en</strong>tifikation, at være ét med alle sine medm<strong>en</strong>nesker.<br />
Det er kærlighed, og det vil holde jer travlt beskæftiget;<br />
I vil ikke have tid til at tale om kærlighed, I vil have travlt<br />
med at udrette noget, store og mindre store ting, vigtige og<br />
mindre vigtige ting.<br />
Hvordan skal vi kvalificere os til at møde dette krav og til<br />
at komme i besiddelse af de karakteristika, der automatisk integrerer<br />
os i grupp<strong>en</strong> af verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>ere? I opnår det aldrig ved<br />
at tale om det eller ved <strong>en</strong> teoretisk forståelse af opgav<strong>en</strong>. I<br />
opnår det ved at udføre d<strong>en</strong> næste opgave korrekt. Det lyder<br />
yderst uinteressant, m<strong>en</strong> hvad jeres pligt <strong>en</strong>d er, så gør d<strong>en</strong>.<br />
Dyrk d<strong>en</strong> rette indre holdning, og vær vidt åb<strong>en</strong> over for alle<br />
jeres medm<strong>en</strong>nesker. Lær at meditere, og lær virkelig at meditere.<br />
Jeg taler ikke om at gå ind i stilhed<strong>en</strong>, om at sætte sig<br />
ned og emotionelt opleve <strong>en</strong> lykkelig og fredelig tid i håb om<br />
at I føler jer bedre bagefter.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
209
Når meditation udføres rigtigt, er det hårdt m<strong>en</strong>talt arbejde,<br />
for det betyder, at I skal ori<strong>en</strong>tere sindet efter sjæl<strong>en</strong>, og det<br />
kan I ikke. Det betyder desud<strong>en</strong>, at I, når I har lært at fokusere<br />
jeres sind på sjæl<strong>en</strong>, må holde det i ro, og det kan I ikke; og<br />
når I har lært at gøre dette, må I lære at lytte ind i jeres sind,<br />
hvad sjæl<strong>en</strong> fortæller jer, og det kan I ikke. Så må I lære at<br />
omsætte det, som sjæl<strong>en</strong> har fortalt jer i ord og sætninger, og<br />
føre det ned i jeres v<strong>en</strong>t<strong>en</strong>de hjerne. Det er meditation, og ved<br />
at følge d<strong>en</strong> proces bliver I <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>er, for da bliver I til<br />
kraft<strong>en</strong> af det, I har fuldført. I vil automatisk erk<strong>en</strong>de, at I bliver<br />
overskygget af d<strong>en</strong> Store, hvis mission det er at løfte m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
ud af mørket ind i lyset, fra det uvirkelige til det<br />
virkelige. Foredrag af A.A.B. i 1936. Redigeret og forkortet.<br />
210<br />
Nøgleord i Fisk<strong>en</strong>e for m<strong>en</strong>nesket på det almindelige hjul:<br />
Og ordet lød: »Gå ned i materi<strong>en</strong>.«<br />
Nøgleord for m<strong>en</strong>nesket på det omv<strong>en</strong>dte hjul:<br />
»Jeg forlader Fader<strong>en</strong>s hus, og idet jeg v<strong>en</strong>der tilbage, frelser<br />
jeg.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Formålet med studiet af Herkules-myt<strong>en</strong>*<br />
De første skrifter til m<strong>en</strong>neskerac<strong>en</strong> blev skrevet af Gud på<br />
jord<strong>en</strong> og på himl<strong>en</strong>. Tydning<strong>en</strong> af disse skrifter er vid<strong>en</strong>skab.<br />
Fortrolighed med græs og træer, med insekter og infusionsdyr<br />
giver os dybere belæring om kærlighed og troskab, <strong>en</strong>d vi kan<br />
uddrage af Fénelons og Augustins skrifter. Guds store bibel er<br />
altid åb<strong>en</strong> for m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e.<br />
Albert Pike<br />
Himl<strong>en</strong> forkynder Guds ære, hvælving<strong>en</strong> kundgør hans hænders<br />
værk.<br />
Sl.19,1<br />
En verd<strong>en</strong>sdiscipels fremskridt anskueliggøres på himl<strong>en</strong> ved<br />
<strong>Herkules'</strong> <strong>arbejder</strong> g<strong>en</strong>nem dyrekreds<strong>en</strong>s tegn. Det er, som om<br />
Gud i rummet har skildret sin plan for udarbejdels<strong>en</strong> af m<strong>en</strong>neskeånd<strong>en</strong>s<br />
udvikling tilbage til d<strong>en</strong>s kilde.<br />
D<strong>en</strong> int<strong>en</strong>se interesse for åndslivet i d<strong>en</strong>ne tid retfærdiggør i<br />
sig selv et studium som <strong>Herkules'</strong> <strong>arbejder</strong>. Akademisk, dogmatisk<br />
og teologisk religion udøver ikke længere sin gamle<br />
tiltrækning, m<strong>en</strong> trods udbredt oprør mod organiseret eller kirkelig<br />
religion har d<strong>en</strong> brænd<strong>en</strong>de lyst til åndelig virkelighed<br />
aldrig været stærkere, <strong>en</strong>d d<strong>en</strong> er i dag. Tid<strong>en</strong> for empirisk erfaring<br />
er ud<strong>en</strong> tvivl over os. Overalt nægter mænd og kvinder<br />
nu at tro på kirkernes autoritære udtalelser, eller blindt at godk<strong>en</strong>de<br />
kategoriske udtalelser fra <strong>en</strong> hvilk<strong>en</strong> som helst teologi.<br />
De er fast besluttet på selv at vide besked med h<strong>en</strong>syn til<br />
k<strong>en</strong>dsgerningerne bag d<strong>en</strong> indre mystiske erfaring, hvis sådanne<br />
k<strong>en</strong>dsgerninger kan konstateres, og selv forstå d<strong>en</strong> id<strong>en</strong>titets<br />
beskaff<strong>en</strong>hed, som vi kalder sjæl<strong>en</strong>.<br />
Verd<strong>en</strong> er mod<strong>en</strong> til <strong>en</strong> fornyelse af <strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de tro og reli-<br />
* Følg<strong>en</strong>de materiale var udarbejdet af Dorothea Cochran på Alice Baileys<br />
anmodning og blev fundet blandt h<strong>en</strong>des papirer. Dette uddrag synes<br />
at være et pass<strong>en</strong>de afslutningsnotat for Herkules-seri<strong>en</strong>.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
211
gion, som skal baseres på personlig vid<strong>en</strong> og ikke på erklæringer<br />
og <strong>fortolkning</strong>er fra nogle begrænsede sind. Dr. Rufus Jones,<br />
d<strong>en</strong> store kvækerleder, leder opmærksomhed<strong>en</strong> h<strong>en</strong> imod<br />
d<strong>en</strong>ne k<strong>en</strong>dsgerning med ord, der er værd at lægge mærke til:<br />
». . .et frembrud af mystik er altid et tegn på, at m<strong>en</strong>neskesjæl<strong>en</strong><br />
udtrykker <strong>en</strong> kraftig protest mod overgreb fra<br />
et organiseret livssystem. . . som truer med at give ringe<br />
spillerum og plads til d<strong>en</strong>s eget frie initiativ og spontane<br />
kreative aktivitet. Det er <strong>en</strong> kundgørelse om, at sjæl<strong>en</strong><br />
har visse naturlige rettigheder og evner, et eget magtområde,<br />
som skal respekteres og holdes helligt. Undertid<strong>en</strong><br />
har mystikk<strong>en</strong> været m<strong>en</strong>neskeånd<strong>en</strong>s protest mod dogmernes<br />
hærdn<strong>en</strong>de skorpe, undertid<strong>en</strong> et oprør mod kirkelighed.«<br />
The Philosophic Basis of Mysticism, side 46,<br />
af T.H. Hughes.<br />
I dage med mørke og tilsynelad<strong>en</strong>de åndelig død er d<strong>en</strong>ne<br />
vågn<strong>en</strong>de interesse for d<strong>en</strong> højere virkelighed uundgåelig og<br />
garanterer, at m<strong>en</strong>neskeånd<strong>en</strong> er på vej, og at virkelighed<strong>en</strong><br />
forbliver uændret bag de materielle begiv<strong>en</strong>heders skift<strong>en</strong>de<br />
overflade. Tid<strong>en</strong>s øjeblikkelige behov kræver lyd<strong>en</strong> af <strong>en</strong> klar<br />
tone, og til d<strong>en</strong> nyopdukk<strong>en</strong>de mystiker og vid<strong>en</strong>de gives opgav<strong>en</strong><br />
med at frembringe d<strong>en</strong>ne lyd. »Hvad vi finder i mystiker<strong>en</strong><br />
er et forstærket redskab til bekræftelse af Guds virkelighed<br />
og til <strong>en</strong> rigere <strong>fortolkning</strong> af Guds karakter.« Med disse<br />
klare ord retter Dr. Jones vor opmærksomhed mod det arbejde,<br />
der bestandig gøres af d<strong>en</strong> vakte søg<strong>en</strong>de på det åndelige<br />
område.<br />
Sandhed<strong>en</strong> er, som <strong>en</strong> fugl Fønix, ved at komme til syne på<br />
ny i det m<strong>en</strong>neskelige erfaringsområde, m<strong>en</strong> det er d<strong>en</strong> sandhed,<br />
der føles og k<strong>en</strong>des, og ikke d<strong>en</strong> sandhed, der er påtvunget<br />
af autoritet og gamle traditioner; for sandhed<strong>en</strong> er, som<br />
Bernard Shaw fortæller os, »hvad du af eg<strong>en</strong> erfaring k<strong>en</strong>der<br />
som sandt, og i din sjæl føler som sandt.« Sådanne fornyelser<br />
i rac<strong>en</strong>s åndelige liv g<strong>en</strong>tager sig cyklisk; de kan være af emotionel<br />
eller intellektuel natur, m<strong>en</strong> de tj<strong>en</strong>er til at føre rac<strong>en</strong>s<br />
212<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
subjektive liv ind i et nyt og rigere erfaringsområde, og til at<br />
udligne og undertid<strong>en</strong> fortolke de mere materielle og vid<strong>en</strong>skabelige<br />
sideløb<strong>en</strong>de t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ser, der kan ses.<br />
Problemet for alle skrib<strong>en</strong>ter og lærere af i dag er at opdage<br />
nye måder at udtrykke de samme grundlægg<strong>en</strong>de sandheder<br />
på, og at præs<strong>en</strong>tere de gamle formler og regler for vej<strong>en</strong> således,<br />
at de vil føre m<strong>en</strong>nesket frem til det næste trin i hans åndelige<br />
udvikling. De gamle sandheder vil dermed få ny betydning<br />
og opfyldes af nyt vibrer<strong>en</strong>de liv. Der er skrevet mange<br />
bøger om discipelskabets vej. På ny at fremsætte de problemer,<br />
man møder på d<strong>en</strong> universelle vej og at analysere de vanskeligheder,<br />
man må se i øjn<strong>en</strong>e, når man betræder d<strong>en</strong>, er ikke<br />
berettiget, medmindre anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> kan blive g<strong>en</strong>erel, praktisk<br />
og udtrykt i betingelser, der imødekommer d<strong>en</strong> moderne<br />
studer<strong>en</strong>des behov. Et studium af <strong>Herkules'</strong> tolv <strong>arbejder</strong>, der<br />
dækker alle aspekter i discipl<strong>en</strong>s liv, kan måske hjælpe os til<br />
at indtage <strong>en</strong> and<strong>en</strong> holdning og frigøre os til d<strong>en</strong> glæde på<br />
vej<strong>en</strong> og d<strong>en</strong> frihed i tj<strong>en</strong>este, der mere <strong>en</strong>d opvejer de midlertidige<br />
tab og de øjeblikkelige trængsler, der måske vil være <strong>en</strong><br />
prøve for d<strong>en</strong> lavere natur.<br />
En af de store åb<strong>en</strong>baringer, der er kommet næst<strong>en</strong> ubemærket<br />
til m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> i løbet af det sidste århundrede og<br />
langsomt er dukket op i vor bevidsthed, er k<strong>en</strong>dsgerning<strong>en</strong> om<br />
vor ibo<strong>en</strong>de og ess<strong>en</strong>tielle guddommelighed. M<strong>en</strong>nesker erk<strong>en</strong>der,<br />
at de i sandhed er »skabt i Guds billede« og af natur er<br />
ét med deres Fader i himl<strong>en</strong>. I dag studeres de formål og planer,<br />
der ligger bag Guds skaberværk, i stor udstrækning både<br />
fra vid<strong>en</strong>skabelig og fra religiøs side, og det medfører afgør<strong>en</strong>de<br />
ændringer i m<strong>en</strong>neskets holdning til livet som helhed.<br />
Det er d<strong>en</strong>ne udviklingsplan for m<strong>en</strong>nesket, som <strong>en</strong>keltm<strong>en</strong>neske<br />
såvel som race, der afsløres i histori<strong>en</strong> om d<strong>en</strong>ne Guds<br />
søn, Herkules. Der skildres <strong>en</strong> syntese og gives os et fuldstændigt<br />
billede af sjæl<strong>en</strong>s fremgang fra uvid<strong>en</strong>hed til visdom, fra<br />
materielt begær til åndelig stræb<strong>en</strong>, og fra d<strong>en</strong> blindhed hos<br />
d<strong>en</strong> umyndige m<strong>en</strong>neskehed til det klare syn hos dem, der ser<br />
Gud. Vi har nået et punkt i d<strong>en</strong>ne historie, hvor intellig<strong>en</strong>t<br />
samarbejde med sjæl<strong>en</strong>s formål erstatter blind bestræbelse og<br />
kamp, og Herkules, som både er <strong>en</strong> Guds søn og <strong>en</strong> m<strong>en</strong>neske-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
213
søn, kan fortsætte på Vej<strong>en</strong> med ansigtet v<strong>en</strong>dt mod lyset, oplyst<br />
af glæde, der k<strong>en</strong>detegner dem, der ved.<br />
D<strong>en</strong>ne gamle fortælling lader ing<strong>en</strong> faser i aspirant<strong>en</strong>s liv<br />
uberørt, og knytter ham dog uophørligt til kosmisk virke. Temaet<br />
er så inklusivt, at vi alle, nedsænket i livets problemer,<br />
på os selv kan anv<strong>en</strong>de prøverne og prøvelserne, fejlslag<strong>en</strong>e<br />
og de opnåede sejrrige resultater hos d<strong>en</strong>ne helteskikkelse,<br />
som for århundreder sid<strong>en</strong> stræbte efter det samme mål, som<br />
vi gør nu. Ved at læse d<strong>en</strong>ne historie kan ny interesse for det<br />
åndelige liv fremkaldes i d<strong>en</strong> forvirrede aspirants sind, og han<br />
vil gå videre med frisk mod, når han opnår et fortløb<strong>en</strong>de,<br />
samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong>de billede af universel udvikling og skæbne.<br />
Når vi studerer d<strong>en</strong>ne gamle myte, ser vi, at Herkules påtog<br />
sig visse opgaver, symbolske af natur, m<strong>en</strong> universelle af karakter,<br />
og at han passerede g<strong>en</strong>nem visse episoder og begiv<strong>en</strong>heder,<br />
som til alle tider skildrer d<strong>en</strong> træning og de færdigheder,<br />
der karakteriserer <strong>en</strong> Guds søn på vej mod fuldkomm<strong>en</strong>hed.<br />
Han repræs<strong>en</strong>terer d<strong>en</strong> inkarnerede, m<strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu ikke fuldkomm<strong>en</strong>gjorte<br />
Guds søn, der på et vist trin i d<strong>en</strong> evolutionære<br />
cyklus tager hånd om sin lavere natur og villigt underkaster<br />
sig d<strong>en</strong> disciplin, der til sidst vil fremkalde hans naturlige<br />
guddommelighed. Ud af et vildfar<strong>en</strong>t, m<strong>en</strong> oprigtigt stræb<strong>en</strong>de<br />
m<strong>en</strong>neske, der intellig<strong>en</strong>t forstår det arbejde, der skal udføres,<br />
skabes <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>sfrelser, og vi har set i de sidste to <strong>arbejder</strong>,<br />
hvordan dette frels<strong>en</strong>de arbejde blev udført.<br />
Tre store og dramatiske historier er bestandigt blevet fortalt<br />
m<strong>en</strong>nesk<strong>en</strong>e ned g<strong>en</strong>nem tiderne: histori<strong>en</strong> om Herkules, om<br />
Buddha og om Kristus, og hver af dem giver et billede af stadierne<br />
på d<strong>en</strong> guddommelige vej. I histori<strong>en</strong> om Herkules<br />
skildres erfaringerne på discipelskabets vej og de tidlige trin<br />
af indviels<strong>en</strong>s vej. I Buddhas tilfælde begynder histori<strong>en</strong> s<strong>en</strong>ere,<br />
<strong>en</strong>d d<strong>en</strong> begyndte hos Herkules, og vi ser, at Buddha opnår<br />
d<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige oplysning eller illumination, idet han går<br />
ig<strong>en</strong>nem indvielser, som Herkules intet k<strong>en</strong>dte til. Derefter<br />
kom d<strong>en</strong> historiske Kristus, der i sig legemliggjorde noget så<br />
uudsigeligt, at vi på <strong>en</strong> <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de måde betragter ham som<br />
repræs<strong>en</strong>tant for Gud. Disse tre historier afslører progressivt<br />
Guds plan for m<strong>en</strong>neskets udvikling, og de opfordrer os til at<br />
214<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
følge i <strong>Herkules'</strong> fodspor, Herkules, som vandrede på discipelskabets<br />
vej og nåede sit mål.<br />
Oraklet har talt og ned g<strong>en</strong>nem århundrederne har råbet<br />
lydt: »K<strong>en</strong>d dig selv.« D<strong>en</strong>ne vid<strong>en</strong> er det <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de resultat,<br />
der opnås på discipelskabets vej, og det ses, hvor følgerigtigt<br />
og intellig<strong>en</strong>t Herkules opnåede d<strong>en</strong>ne vid<strong>en</strong>. Vi ser ham følge<br />
himl<strong>en</strong>s store bane, og i hvert tegn udføre et af de tolv <strong>arbejder</strong>,<br />
som alle disciple skal udføre. Vi ser ham fra to synsvinkler:<br />
d<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelte discipels og m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s som helhed, d<strong>en</strong><br />
store verd<strong>en</strong>sdiscipel, som han er prototyp<strong>en</strong> på. Det er muligt<br />
at betragte m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>, som om d<strong>en</strong> som helhed har nået<br />
aspirantstadiet, og at se rac<strong>en</strong>, som om d<strong>en</strong> står på prøvestadiets<br />
vej, på r<strong>en</strong>sels<strong>en</strong>s vej. Hvis lidelse er d<strong>en</strong> store r<strong>en</strong>selse, så<br />
er d<strong>en</strong>ne udtalelse virkelig sand. M<strong>en</strong>nesker af i dag er intellig<strong>en</strong>te,<br />
og de søger alvorligt efter <strong>en</strong> vej ud af det nuvær<strong>en</strong>de<br />
materielle dødvande, og de prøver at lære at koordinere deres<br />
evner og muligheder, m<strong>en</strong>talt, emotionelt og fysisk, i et forsøg<br />
på at hæve sig op over alt det, som hidtil har holdt dem nede<br />
på jord<strong>en</strong>. Dette stadium er altid blevet udtrykt af de mere<br />
fremskredne m<strong>en</strong>nesketyper, m<strong>en</strong> aldrig før har hele m<strong>en</strong>neskeslægt<strong>en</strong><br />
været i d<strong>en</strong>ne tilstand. Heri ligger det vidunderlige<br />
resultat af det tidligere opnåede, og heri ligger øjeblikkets vidunderlige<br />
mulighed.<br />
Vi ser Herkules begynde på dette punkt og g<strong>en</strong>nemleve forskellige<br />
erfaringer, indtil han når d<strong>en</strong> åbne dør i Leo, hvorig<strong>en</strong>nem<br />
han kan træde ind på discipelskabets vej. Vi ser ham<br />
lære lektierne med h<strong>en</strong>syn til ligevægt, uselviskhed og sejr<br />
over begærnatur<strong>en</strong>, indtil han bliver d<strong>en</strong> målrettede discipel i<br />
Sagittarius, ind<strong>en</strong> han går g<strong>en</strong>nem port<strong>en</strong>, der fører til indviels<strong>en</strong>s<br />
bjerg. Langsomt og besværligt lærer han d<strong>en</strong> lektie, at<br />
konkurr<strong>en</strong>ce og selvisk tilegnelse skal forsvinde, og at det at<br />
tage noget til det adskilte lavere selv ikke er <strong>en</strong> del af mission<strong>en</strong><br />
for <strong>en</strong> Guds søn. Han erk<strong>en</strong>der sig som <strong>en</strong> individualitet<br />
blot for at opdage, at individualism<strong>en</strong> må ofres intellig<strong>en</strong>t til<br />
gavn for grupp<strong>en</strong>; han lærer, at personlig grådighed ing<strong>en</strong><br />
plads har i livet hos d<strong>en</strong> aspirant, der søger befrielse fra d<strong>en</strong><br />
stadigt tilbagev<strong>en</strong>d<strong>en</strong>de livscyklus og d<strong>en</strong> stadige korsfæstelse<br />
på materi<strong>en</strong>s og form<strong>en</strong>s kors. Karakteristika for det m<strong>en</strong>ne-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
215
ske, der er nedsunket i formlivet og som er styret af materi<strong>en</strong>,<br />
er frygt, individuel konkurr<strong>en</strong>ce og grådighed. Disse må vige<br />
plads<strong>en</strong> for åndelig tillid, samarbejde, gruppebevidsthed og<br />
uselviskhed. Det er d<strong>en</strong> lære, Herkules bringer os.<br />
Dette er også histori<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> kosmiske Kristus, korsfæstet<br />
fra skabels<strong>en</strong>s begyndelse på himl<strong>en</strong>s faste kors. Dette er<br />
beretning<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> historiske Kristus, givet os i evangelierne,<br />
og udspillet for os for to tusind år sid<strong>en</strong> i Palæstina, da sol<strong>en</strong><br />
gik ind i verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>s tegn, Pisces, Fisk<strong>en</strong>es tegn. Dette<br />
er histori<strong>en</strong> om hvert <strong>en</strong>este m<strong>en</strong>neske, korsfæstet på materi<strong>en</strong>s<br />
og livets kors, hvor han opdager, at han i sandhed er <strong>en</strong><br />
Guds søn, inkarneret i hvert <strong>en</strong>este m<strong>en</strong>neske, Gud, inkarneret<br />
i materi<strong>en</strong>. Sådan er solsystemets historie, vor planets historie<br />
og hvert <strong>en</strong>este m<strong>en</strong>neskes historie. Når vi ser på stjernehiml<strong>en</strong><br />
over os, har vi for evigt dette store drama for øje.<br />
216<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Samm<strong>en</strong>drag af lektierne<br />
der læres i zodiakk<strong>en</strong>s forskellige tegn<br />
Det følg<strong>en</strong>de uddrag af notater vedrør<strong>en</strong>de dyrekredstegn<strong>en</strong>e<br />
tilbydes som grundlag for videre studium.<br />
Aries, Vædder<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Ildtegn (som Leo og Sagittarius).<br />
Kvalitet: Igangsætt<strong>en</strong>de. Begyndelser. Vilje eller magt<br />
udtrykker sig g<strong>en</strong>nem de store skabelsesprocesser.<br />
På de tidlige trin er aktiviteterne rettet h<strong>en</strong><br />
imod d<strong>en</strong> materielle side af livet; s<strong>en</strong>ere h<strong>en</strong><br />
imod det åndelige.<br />
Polare modsætning:<br />
Libra. Et lufttegn (Balance).<br />
Herskere: Eksoterisk, Mars. Esoterisk, Merkur.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad form<strong>en</strong> ig<strong>en</strong> søges.«<br />
Fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt: »Jeg træder frem,<br />
og fra tank<strong>en</strong>s plan, hersker jeg.«<br />
Taurus, Tyr<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Jordtegn (som Virgo og Capricorn).<br />
Kvalitet: Begær, for m<strong>en</strong>neskemasserne. Vilje eller styret<br />
h<strong>en</strong>sigt for discipl<strong>en</strong>.<br />
Polare modsætning:<br />
Scorpio, vandtegn (dualitet<strong>en</strong>s konflikt, overvundet<br />
begær; sejrrigt discipelskab).<br />
Herskere: Eksoterisk, V<strong>en</strong>us. Esoterisk, Vulcan.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad kamp<strong>en</strong> være uforfærdet.«<br />
Fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt: »Jeg ser, og når<br />
øjet åbnes, er alt lys.«<br />
Gemini, Tvillingerne<br />
Elem<strong>en</strong>t: Lufttegn (som Libra og Aquarius).<br />
Kvalitet: Dualitet. Kærlighed-visdom. Fluiditet. Kontrol<br />
over alle modsætningernes par. Guddomm<strong>en</strong>s<br />
bagvedligg<strong>en</strong>de kærlighed når vort solsystem<br />
g<strong>en</strong>nem Gemini.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
217
Polare modsætning:<br />
Sagittarius. Et ildtegn (målrettethed; forberedelse<br />
til indvielse).<br />
Herskere: Eksoterisk, Merkur. Esoterisk, V<strong>en</strong>us.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad ubestandighed<br />
gøre sin virkning«; fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt: »Jeg<br />
erk<strong>en</strong>der mit andet selv, og når dette selv toner<br />
bort, vokser og stråler jeg.«<br />
Cancer, Krebs<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Vandtegn (som Scorpio og Pisces).<br />
Kvalitet: Masses<strong>en</strong>sitivitet; for g<strong>en</strong>nemsnitsm<strong>en</strong>nesket,<br />
masseid<strong>en</strong>tifikation med form; for discipl<strong>en</strong>, tj<strong>en</strong>este<br />
for masserne.<br />
Polare modsætning:<br />
Capricorn. Et jordtegn (åndelig erk<strong>en</strong>delse efter<br />
kamp; Kristi fødested.<br />
Herskere: Eksoterisk, Mån<strong>en</strong>. Esoterisk, Neptun.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad isolation være<br />
regl<strong>en</strong>, og dog eksisterer mængd<strong>en</strong>;« fra sjæl<strong>en</strong>s<br />
synspunkt: »Jeg bygger et oplyst hus hvori jeg<br />
dvæler.«<br />
Leo, Løv<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Ildtegn (som Aries og Sagittarius).<br />
Kvalitet: S<strong>en</strong>sitivitet, der giver individuel erk<strong>en</strong>delse.<br />
Opdukk<strong>en</strong> fra flokk<strong>en</strong>. Selvbevidsthed. Selvhævdelse.<br />
Polare modsætning:<br />
Aquarius. Et lufttegn (gruppebevidsthed, verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>este).<br />
Herskere: Eksoterisk og esoterisk d<strong>en</strong> samme, Sol<strong>en</strong>.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad andre former være<br />
til, jeg hersker,« fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt: »Jeg er<br />
det, og det er jeg.«<br />
Virgo, Jomfru<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Jordtegn (som Taurus og Capricorn).<br />
Kvalitet: D<strong>en</strong> <strong>en</strong>estå<strong>en</strong>de tj<strong>en</strong>este i Virgo består i, at både<br />
218<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
form og ånd næres, idet de værner om: »Kristus<br />
i dig, herlighed<strong>en</strong>s håb.«<br />
Polare modsætning:<br />
Pisces. Et vandtegn (kristusbevidsthed<strong>en</strong><br />
åb<strong>en</strong>baret som <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>sfrelser).<br />
Herskere: Eksoterisk, Merkur. Esoterisk, Mån<strong>en</strong>.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad materi<strong>en</strong> herske;«<br />
fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt: »Jeg er moder<strong>en</strong><br />
og barnet. Jeg er Gud, jeg er materie.«<br />
Libra, Vægt<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Lufttegn (som Gemini og Aquarius).<br />
Kvalitet: Ligevægt. Et mellemstadium, hvor dualitet er<br />
k<strong>en</strong>dt og sjæl<strong>en</strong>s og form<strong>en</strong>s liv balanceres<br />
(lov, seksualitet, p<strong>en</strong>ge).<br />
Polare modsætning:<br />
Aries. Et ildtegn (subjektiv, lat<strong>en</strong>t bevidsthed,<br />
vilje til at inkarnere).<br />
Herskere: Eksoterisk, V<strong>en</strong>us. Esoterisk, Uranus.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad der træffes et<br />
valg«; fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt: »Jeg vælger d<strong>en</strong><br />
vej, der går mellem de to store kraftlinjer.«<br />
Scorpio, Skorpion<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Vandtegn (som Cancer og Pisces).<br />
Kvalitet: Konflikt. Prøve. Prøvelse. Sejr. Krisepunkter.<br />
Øjeblikke for nyori<strong>en</strong>tering. V<strong>en</strong>depunkt i<br />
m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s og i det <strong>en</strong>kelte m<strong>en</strong>neskes<br />
liv. Herkules blev d<strong>en</strong> sejrrige discipel i Scorpio.<br />
Polare modsætning:<br />
Taurus. Et jordtegn (begær, og vækst af sjæl<strong>en</strong>s<br />
lys).<br />
Herskere: Eksoterisk og esoterisk d<strong>en</strong> samme, Mars.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad maya stå i flor<br />
og lad vildfarelse herske; fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt:<br />
»Kriger er jeg, og fra kamp<strong>en</strong> står jeg<br />
sejrrig frem.«<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
219
Sagittarius, Skytt<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Ildtegn (som Aries og Leo).<br />
Kvalitet: Fokuseret retning. Målrettet aktivitet. På de<br />
tidlige stadier, tilfredsstillelse af begæret; på<br />
de s<strong>en</strong>ere stadier stræb<strong>en</strong> efter indviels<strong>en</strong>s<br />
mål.<br />
Polare modsætning:<br />
Gemini. Et lufttegn (sluttelig kontrol over<br />
fluiditet og modsætningernes par; fusion, syntese,<br />
<strong>en</strong>hedsskabelse).<br />
Herskere: Eksoterisk, Jupiter. Esoterisk, Jord<strong>en</strong>.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Søg føde;« fra sjæl<strong>en</strong>s<br />
synspunkt: »Jeg ser målet. Jeg når dette<br />
mål, og derefter ser jeg et andet.«<br />
Capricorn, St<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Jordtegn (som Taurus og Virgo).<br />
Kvalitet: Stærke karaktereg<strong>en</strong>skaber af værste og bedste<br />
art. Ambition. Krystallisation. Kamp-fas<strong>en</strong><br />
overvundet. Transfiguration. Indviet bevidsthed.<br />
»Guds <strong>en</strong>hjørning.«<br />
Polare modsætning:<br />
Cancer. Et vandtegn (d<strong>en</strong> første dør til inkarnation).<br />
Herskere: Eksoterisk og esoterisk d<strong>en</strong> samme, Saturn.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad ærgerrighed herske<br />
og port<strong>en</strong> stå vidt åb<strong>en</strong>;« fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt:<br />
»H<strong>en</strong>sunk<strong>en</strong> er jeg i overjordisk lys og<br />
v<strong>en</strong>der dog dette lys rygg<strong>en</strong>.«<br />
Aquarius, Vandbærer<strong>en</strong><br />
Elem<strong>en</strong>t: Lufttegn (som Gemini og Libra).<br />
Kvalitet: Vilje til at tj<strong>en</strong>e, først det lavere selv, så det<br />
højere selv. Verd<strong>en</strong>stj<strong>en</strong>este. Individuel bevidsthed<br />
forvandlet til gruppebevidsthed.<br />
Polare modsætning:<br />
Leo, et ildtegn (individuel erk<strong>en</strong>delse; stærk<br />
trang til at k<strong>en</strong>de sig selv; til slut selvbeherskelse<br />
som forberedelse til uselvisk tj<strong>en</strong>este).<br />
220<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Herskere: Eksoterisk, Uranus. Esoterisk, Jupiter.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Lad begæret være<br />
hersker i form<strong>en</strong>.« Fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt:<br />
»Jeg er livets vand, som udgydes for tørst<strong>en</strong>de<br />
m<strong>en</strong>nesker.«<br />
Pisces, Fisk<strong>en</strong>e<br />
Elem<strong>en</strong>t: Vandtegn (som Cancer og Scorpio).<br />
Kvalitet: Dualitet. Fluiditet begavet med instinktiv bevidsthed.<br />
Mediumistisk. Polariseret sind ikke<br />
vækket. Intuition sov<strong>en</strong>de. Personlighed<strong>en</strong>s<br />
død. Sjæl<strong>en</strong>s befrielse fra fang<strong>en</strong>skab. Kristus,<br />
verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>.<br />
Polare modsætning:<br />
Virgo. Et jordtegn (materie; Kristus i hjertets<br />
hule).<br />
Herskere: Eksoterisk, Jupiter. Esoterisk, Pluto.<br />
Nøgleord: Fra form<strong>en</strong>s synspunkt: »Gå ned i materi<strong>en</strong>.«<br />
Fra sjæl<strong>en</strong>s synspunkt: »Jeg forlader Fader<strong>en</strong>s<br />
hus, og idet jeg v<strong>en</strong>der tilbage, frelser jeg.«<br />
»Hjælp<strong>en</strong> skal komme fra <strong>en</strong> and<strong>en</strong> kilde <strong>en</strong>d d<strong>en</strong>ne begrænsede<br />
eksist<strong>en</strong>s, m<strong>en</strong> d<strong>en</strong>ne kilde må ikke være noget,<br />
der står helt ud<strong>en</strong> for os på d<strong>en</strong> måde, at d<strong>en</strong> ikke<br />
har nog<strong>en</strong> forståelse for vore begrænsninger, og som følge<br />
deraf ikke på nog<strong>en</strong> måde har medfølelse med os.<br />
Hjælp<strong>en</strong>s kilde må have det samme hjerte, som vi har,<br />
således at der kan flyde <strong>en</strong> strøm af medfølelse mellem<br />
de to. Kraftkild<strong>en</strong> skal være ind<strong>en</strong> i os og dog ud<strong>en</strong>for.<br />
Var d<strong>en</strong> ikke ind<strong>en</strong> i os, kunne d<strong>en</strong> ikke forstå os; var<br />
d<strong>en</strong> ikke ud<strong>en</strong>for, ville d<strong>en</strong> være underlagt de samme betingelser.<br />
Dette er et evigt problem, at være og ikke at<br />
være, at være ind<strong>en</strong>for og dog ud<strong>en</strong>for, at være 'det <strong>en</strong>delige',<br />
og dog rede til at tj<strong>en</strong>e det u<strong>en</strong>delige.« D.T. Suzuki<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
221
Sjæl<strong>en</strong>s vej g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong><br />
Sjæl<strong>en</strong>es vej til opstigning går g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong>s tolv<br />
tegn. . . vej<strong>en</strong> nedad er d<strong>en</strong> samme. Clem<strong>en</strong>t af Alexandria<br />
Udgiver<strong>en</strong>s bemærkning:<br />
Hvad <strong>en</strong>t<strong>en</strong> vi fortaber os i <strong>Herkules'</strong> farverige <strong>arbejder</strong>, og i<br />
d<strong>en</strong>ne vidunderlige allegori af alle disciples opgaver på deres<br />
udviklingsvej, eller vi begrænses af <strong>en</strong> over<strong>en</strong>sstemmelse eller<br />
samm<strong>en</strong>hæng med vort eget personlige soltegn i d<strong>en</strong>ne <strong>en</strong>e inkarnation,<br />
så synes det klogt at v<strong>en</strong>de vore tanker mod d<strong>en</strong> dybere<br />
betydning af <strong>en</strong>ergierne i disse tegn, der virker ind på vor<br />
lille planet, og d<strong>en</strong> brug, vi gør af dem. Vor tanke bør gælde<br />
det store billede af <strong>en</strong>ergiernes virkning på verd<strong>en</strong> og på rac<strong>en</strong>s<br />
udvikling. Tibetaner<strong>en</strong> fortæller os, at alt er afhængig af<br />
selve grad<strong>en</strong> af modtagelighed og respons, som bestemmes af<br />
vort udviklingstrin.<br />
Med h<strong>en</strong>syn til <strong>Herkules'</strong> liv, sjæl<strong>en</strong> i inkarnation, og hans<br />
fremskridt g<strong>en</strong>nem zodiakk<strong>en</strong> fra Aries til Pisces på det omv<strong>en</strong>dte<br />
hjul, discipl<strong>en</strong>s vej, kan det være nyttigt kort at definere<br />
zodiakk<strong>en</strong>, således at vi på intellig<strong>en</strong>t måde kan følge<br />
hans <strong>arbejder</strong>. Det kunne også være gavnligt at slå fast, om<br />
der i vor vestlige, kristne tradition er noget, der peger på indflydelse<br />
fra d<strong>en</strong> gamle <strong>astrologisk</strong>e vid<strong>en</strong>skab.<br />
Der har været mange definitioner på ordet »zodiak«. D<strong>en</strong><br />
almindeligste er d<strong>en</strong>ne:<br />
222<br />
». . .ordet kommer af det græske ord 'zodian', et lille dyr,<br />
og det fulde udtryk bliver således d<strong>en</strong> zodiakale kreds<br />
eller dyrekreds<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne var et imaginært bælte på himl<strong>en</strong>,<br />
dannet af to cirkler i samme afstand fra ekliptika og<br />
cirka att<strong>en</strong> grader fra hinand<strong>en</strong>, hvilke aftegnede sol<strong>en</strong>s<br />
vej både i d<strong>en</strong>s årlige omdrejning, hvor de tolv afdelinger<br />
angiver rækkefølg<strong>en</strong> af årets måneder og i d<strong>en</strong>s daglige<br />
forløb, hvor opdelingerne angiver dag<strong>en</strong>s og natt<strong>en</strong>s<br />
timer.«<br />
Astrology, the Link betwe<strong>en</strong> Two Worlds,<br />
af S. Elizabeth Hall, M.A.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Val<strong>en</strong>tia Stratton kunne også citeres her:<br />
». . .i astronomi<strong>en</strong>, siger vid<strong>en</strong>skab<strong>en</strong>, er zodiakk<strong>en</strong> et<br />
imaginært bælte på himl<strong>en</strong>, sekst<strong>en</strong> eller att<strong>en</strong> grader<br />
bredt, som sol<strong>en</strong> passerer midt ig<strong>en</strong>nem på sin bane<br />
(ekliptika). Det indeholder de tolv stjernebilleder, der<br />
udgør zodiakk<strong>en</strong>s tolv tegn, som de har fået navn fra. . .<br />
D<strong>en</strong> virkelige <strong>astrologisk</strong>e zodiak er imidlertid <strong>en</strong> imaginær<br />
cirkel, der går rundt om jord<strong>en</strong> i ekliptikas plan,<br />
hvor det første punkt er Aries, nul grader. D<strong>en</strong> er inddelt<br />
i tolv lige store dele, kaldet zodiakk<strong>en</strong>s tegn, hver på 30<br />
grader, og på d<strong>en</strong> måles himmellegemernes rette opstigning.<br />
D<strong>en</strong> bevægelige eller naturlige zodiak er <strong>en</strong> rækkefølge<br />
af stjernebilleder, der danner et bælte på 47 graders<br />
bredde, beligg<strong>en</strong>de nord og syd for ekliptika.«<br />
Glosarium til The Celestial Ship of the North<br />
Walther H. Sampson giver os <strong>en</strong> meget <strong>en</strong>kel forklaring på det<br />
imaginære bælte. Han siger:<br />
»Zodiakk<strong>en</strong> er faktisk det bælte på himl<strong>en</strong> hvorig<strong>en</strong>nem<br />
sol<strong>en</strong>s bane synes at gå; begyndelsespunktet er forårsjævndøgn,<br />
der, som vi ved, befinder sig i <strong>en</strong> stadig retrograd<br />
bevægelse g<strong>en</strong>nem <strong>en</strong> cirkel af stjernetegn, der ligger<br />
nær ekliptika. Zodiakk<strong>en</strong> er delt i tolv lige store dele,<br />
hver på 30 grader, der omtr<strong>en</strong>t svarer til de tolv stjernetegn<br />
Aries, Taurus, Gemini, Cancer, Leo, Virgo, Libra,<br />
Scorpio, Sagittarius, Capricorn, Aquarius og Pisces.«<br />
The Zodiac: A Life Epitome<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
223
Allan Leo fortæller os også:<br />
». . .stjernebillederne er grupper af fiksstjerner, hvor de<br />
tolv c<strong>en</strong>trale grupper bærer de samme navne som de tolv<br />
stjernetegn, selvom de ikke dækker det samme område<br />
på himl<strong>en</strong>. Jævndøgnets fremadskrid<strong>en</strong> eller præcession,<br />
der skyldes sol<strong>en</strong>s 'bevægelse' g<strong>en</strong>nem rummet, får stjernebillederne<br />
til at se ud, som om de bevæger sig fremad<br />
mod tegn<strong>en</strong>es rækkefølge med 50 1/3 sekund om året.«<br />
Dictionary of Astrology, side 204.<br />
Endnu et punkt, der bør huskes, fremsættes af Alan Leo i følg<strong>en</strong>de:<br />
»De tolv stjernetegn danner hele solsystemets zodiak. . .<br />
ganske som jord<strong>en</strong>s rotation får tegn<strong>en</strong>e til at stige op og<br />
gå ned, idet et nyt tegn kommer på asc<strong>en</strong>dant<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nemsnitlig<br />
hver and<strong>en</strong> time; altså, som resultat af d<strong>en</strong>ne præcession,<br />
passerer d<strong>en</strong>s langt større kreds af stjernebilleder<br />
h<strong>en</strong> over jord<strong>en</strong>s asc<strong>en</strong>dant, jævndøgnspunktet, zodiakk<strong>en</strong>s<br />
begyndelse. På d<strong>en</strong>ne måde svarer præcession<strong>en</strong>s<br />
store dag, der indeholder mere <strong>en</strong>d femogtyve tusinde af<br />
vore år, til én af vore dage, fordi alle de tolv stjernebilleder<br />
stiger op og går ned én gang i løbet af d<strong>en</strong> periode.«<br />
Sammesteds, side 167.<br />
Det næste, som man derfor bør huske, er, at der er to zodiakker,<br />
d<strong>en</strong> store og d<strong>en</strong> lille. Førstnævnte omfatter de tolv stjernetegn,<br />
som sol<strong>en</strong> og planetsystemet synes at gå ig<strong>en</strong>nem i <strong>en</strong><br />
stor cyklus på mere <strong>en</strong>d 25.000 år. D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> er d<strong>en</strong> samme<br />
kreds af stjernebilleder, hvorig<strong>en</strong>nem jord<strong>en</strong> ser ud til at vandre<br />
i løbet af sin årlige omdrejning om sol<strong>en</strong>, og det er på d<strong>en</strong>ne<br />
astrologerne baserer deres forudsigelser og stiller horoskopet.<br />
Således har vi med disse to zodiakker symbolet på livets<br />
fremskridt, således som det præger et solsystem, <strong>en</strong> planet og<br />
et m<strong>en</strong>neske.<br />
224<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
»Ligesom jord<strong>en</strong> på sin årlige rejse rundt om sol<strong>en</strong> passerer<br />
g<strong>en</strong>nem et af zodiakk<strong>en</strong>s tegn hver måned, således<br />
passerer vort solsystem på sin store rejse rundt om universets<br />
c<strong>en</strong>trale sol (Alcyone) g<strong>en</strong>nem hvert af zodiakk<strong>en</strong>s<br />
tegn; m<strong>en</strong> i d<strong>en</strong>ne store cyklus kræver vort solsystem<br />
cirka to tusinde og tres år til at gå g<strong>en</strong>nem hvert<br />
tegn.«<br />
The Message of Aquaria, side 23,<br />
af Homer Curtiss.<br />
En interessant og mere sandsynlig definition på ordet zodiak<br />
gives af Dr. Ethelbert Bullinger i hans bog The Witness of the<br />
Stars. Han siger:<br />
»Selve ordet zodiak kommer af det græske 'zodiakon',<br />
der ikke kommer af 'zoon', 'at leve', m<strong>en</strong> fra <strong>en</strong> primitiv<br />
rod, af det hebræiske 'sodi', som på sanskrit betyder '<strong>en</strong><br />
vej'. Dets etymologi har ing<strong>en</strong> forbindelse til lev<strong>en</strong>de<br />
skabninger, m<strong>en</strong> antyder <strong>en</strong> vej, eller skridt for d<strong>en</strong> vej<br />
eller bane, som sol<strong>en</strong> synes at følge mellem stjernerne i<br />
løbet af et år.«<br />
Zodiakk<strong>en</strong> er derfor vej<strong>en</strong> eller ban<strong>en</strong>. Da Kristus talte til sine<br />
disciple som d<strong>en</strong> kosmiske Kristus, sagde han til dem: »Jeg er<br />
Vej<strong>en</strong>«, og til dette er det muligt at knytte <strong>en</strong> <strong>astrologisk</strong> betydning,<br />
for alle tre typer liv går d<strong>en</strong>ne kosmiske vej, d<strong>en</strong> kosmiske<br />
Kristus, d<strong>en</strong> planetariske ånd og m<strong>en</strong>nesket.<br />
Det er interessant at bemærke, at zodiakk<strong>en</strong> omtales som <strong>en</strong><br />
illusion, og som <strong>en</strong> imaginær vej, <strong>en</strong> tilsynekomst. Websters<br />
Dictionary definerer fx zodiakk<strong>en</strong> som »sol<strong>en</strong>s imaginære bane<br />
over himl<strong>en</strong>«, og i alle de bøger, der h<strong>en</strong>viser til emnet, er<br />
der lagt vægt på d<strong>en</strong> k<strong>en</strong>dsgerning, at det hele er tilsynekomst,<br />
d<strong>en</strong> store illusion. En skrib<strong>en</strong>t fortæller at:<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
225
». . .for astronom<strong>en</strong> er zodiakk<strong>en</strong> udelukk<strong>en</strong>de sol<strong>en</strong>s,<br />
mån<strong>en</strong>s og planeternes bane, og d<strong>en</strong> er ikke mere virkelig<br />
<strong>en</strong>d de rutebådslinjer, der vises på et atlas for at informere<br />
de rejselystne.« The Zodiac and the Soul, side 1,<br />
af C.E.O. Carter.<br />
Når vi studerer d<strong>en</strong>ne imaginære vej, dukker to tanker op. Vi<br />
stilles ansigt til ansigt med ide<strong>en</strong> om <strong>en</strong> støt og uophørlig progression<br />
rundt og rundt g<strong>en</strong>nem dette umådeligt store bælte af<br />
stjernebilleder. Ide<strong>en</strong> om evig tilbagev<strong>en</strong>d<strong>en</strong> og om konstant<br />
aktivitet, som vi håber og tror vil bringe <strong>en</strong> vedvar<strong>en</strong>de udvikling<br />
med sig, giver os et begreb om det Ene Livs storhed, og<br />
<strong>en</strong> vision af <strong>en</strong> stedse frembryd<strong>en</strong>de plan og h<strong>en</strong>sigt, der fører<br />
til d<strong>en</strong> intellig<strong>en</strong>te fuldbyrdelse af Guds tanke.<br />
D<strong>en</strong> and<strong>en</strong> idé, der vandt så stærk g<strong>en</strong>klang i m<strong>en</strong>neskets<br />
sind, at d<strong>en</strong> betingede det, der kaldes »d<strong>en</strong> <strong>astrologisk</strong>e vid<strong>en</strong>skab«<br />
og danner d<strong>en</strong>s grundlægg<strong>en</strong>de forudsætning, er, at<br />
hvert af disse tegn, som sol<strong>en</strong> og jord<strong>en</strong> ser ud til at passere<br />
ig<strong>en</strong>nem, er legemliggørelser af <strong>en</strong>ergier, der har <strong>en</strong> stærk indvirkning<br />
på alle vor planets livsformer, og på ideernes verd<strong>en</strong>.<br />
Det hævdes, at m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> er blevet og stadig bliver påvirket<br />
af de <strong>en</strong>ergier, som vort solsystem møder, når det går<br />
ind og ud af de forskellige stjernebilleder. Hvis dette er <strong>en</strong><br />
k<strong>en</strong>dsgerning, og hvis vi kan opnå et tilstrækkeligt bredt tilbageblik,<br />
skulle det virkeligt være muligt at bevise sandhed<strong>en</strong> i<br />
d<strong>en</strong>ne påstand.<br />
Hvordan kan disse <strong>en</strong>ergier da være virksomme? Det siges,<br />
at de overføres g<strong>en</strong>nem tankeform<strong>en</strong>. Vi bruger så let talemåd<strong>en</strong><br />
»<strong>en</strong>ergi følger tanke«. Her bliver virkelighed<strong>en</strong> bag d<strong>en</strong>ne<br />
tro sat på <strong>en</strong> kosmisk prøve. Død<strong>en</strong> siges også at være »noget,<br />
vi bilder os ind«.<br />
Vidnesbyrd om de zodiakale <strong>en</strong>ergiers virkning på jordelivet<br />
I det større billede dukker visse interessante k<strong>en</strong>dsgerninger<br />
op. Vi kan fx sige, at for mellem fire og fem tusind år sid<strong>en</strong><br />
stod sol<strong>en</strong> et eller andet sted i Taurus, i Tyr<strong>en</strong>s tegn. På det<br />
226<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
tidspunkt havde vi tyredyrkels<strong>en</strong> i Ægypt<strong>en</strong> og i Indi<strong>en</strong>, og<br />
ofring af d<strong>en</strong> hellige okse, som i mitra-mysterierne.<br />
Astronomer fortæller os, at cirka to tusind år før Kristi fødsel<br />
gik sol<strong>en</strong> ind i Aries, Vædder<strong>en</strong>s eller lammets tegn, og det<br />
jødiske religiøse verd<strong>en</strong>sbillede opstod. På det tidspunkt har<br />
vi indledning<strong>en</strong> til d<strong>en</strong> jødiske påskefest og lammets ofring. I<br />
d<strong>en</strong>ne forbindelse er det interessant at lægge mærke til d<strong>en</strong><br />
sande betydning af Israels børns synd i ørk<strong>en</strong><strong>en</strong>. Vi læser, at<br />
de fremstillede <strong>en</strong> guldkalv og faldt ned og tilbad d<strong>en</strong>. Med<br />
d<strong>en</strong>ne handling faldt de tilbage til gamle former og offerhandlinger.<br />
Deres synd bestod i <strong>en</strong> reaktionær holdning og i d<strong>en</strong><br />
ikke forståede betydning af d<strong>en</strong> nye tid, der var over dem.<br />
Ig<strong>en</strong> fortæller astronomerne os, at da Kristus blev født i<br />
Palæstina, på det tidspunkt, da vort kristne religiøse verd<strong>en</strong>sbillede<br />
begynder, gik sol<strong>en</strong> ind i Pisces, i Fisk<strong>en</strong>es tegn. Derfor<br />
har vi i evangelierne lagt vægt på fiskesymbolikk<strong>en</strong>. Kristus<br />
valgte fiskere til sin discipelgruppe. Han udførte mirakler<br />
med fisk. Han s<strong>en</strong>dte sine disciple ud i verd<strong>en</strong> som m<strong>en</strong>neskefiskere.<br />
I næst<strong>en</strong> to tusind år har det været skik og brug at spise<br />
fisk langfredag og i fast<strong>en</strong>. Således finder vi, at lammeofring<strong>en</strong><br />
følger efter tyreofring<strong>en</strong>, og at fiskesymbolet følger<br />
efter lammesymbolet, og dette skete, da sol<strong>en</strong> tydeligvis gik<br />
fra Taurus til Aries og fra Aries til Pisces.<br />
Nu er vi på vej ind i Aquarius, Vandbærer<strong>en</strong>s tegn, m<strong>en</strong> vi<br />
er <strong>en</strong>dnu ikke kommet helt ind i dette tegn, da det er <strong>en</strong> proces,<br />
der yderligere vil tage cirka 200 år. Vi har fået at vide af<br />
astronomerne, at vi begyndte at gå ind i dette tegn for ca. 200<br />
år sid<strong>en</strong>, og det er mærkbart, hvordan Aquarius, Vandbærer<strong>en</strong>,<br />
er begyndt at gøre sin indflydelse gæld<strong>en</strong>de i udvikling<strong>en</strong> af<br />
de sanitære indretninger og d<strong>en</strong> øgede brug af vand. M<strong>en</strong><br />
Aquarius er et lufttegn, og på himl<strong>en</strong> ses mange flyvemaskiner.<br />
Derfor er tegn<strong>en</strong>es indflydelse, selv i d<strong>en</strong> eksoteriske<br />
form, sikkert underbygget, og der er virkelig belæg for esoteriker<strong>en</strong>s<br />
påstand, at hvert nyt tegn bringer klart adskilte <strong>en</strong>ergier,<br />
nye ideer og nye muligheder til jord<strong>en</strong>.<br />
Det kan også vises, at disse <strong>astrologisk</strong>e faktorer har sat deres<br />
præg på vor kristne tradition og på brug<strong>en</strong> af vor kirke. I<br />
d<strong>en</strong>ne forbindelse er det interessant at bemærke, at juleaft<strong>en</strong><br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
227
ses Sirius, d<strong>en</strong> klareste af fiksstjernerne, til v<strong>en</strong>stre for meridianlinj<strong>en</strong>,<br />
et stykke mod syd. For to tusind år sid<strong>en</strong> stod d<strong>en</strong> på<br />
meridianlinj<strong>en</strong> på grund af jævndøgnets præcession. Dette er<br />
stjern<strong>en</strong> i Øst<strong>en</strong>. Samtidig blev stjernebilledet Virgo, Jomfru<strong>en</strong>,<br />
synligt i øst, og det er interessant at lægge mærke til det<br />
samm<strong>en</strong>træf af omstændigheder, at Spica, d<strong>en</strong> klareste stjerne<br />
i dette stjernebillede, betyder et »hvedeaks«, og at Betlehem,<br />
by<strong>en</strong> hvor Kristus blev født, betyder »brødets hus«. Når d<strong>en</strong>ne<br />
ord<strong>en</strong> cyklisk forekommer på himl<strong>en</strong>, så vil Guds store, historiske<br />
sønner træde frem for at løfte m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> og frelse<br />
verd<strong>en</strong>. Det siges også, at konjuktion<strong>en</strong> mellem Saturn og Jupiter<br />
skabte et strål<strong>en</strong>de, fængsl<strong>en</strong>de fænom<strong>en</strong>.<br />
Et andet eksempel på stjernetegn<strong>en</strong>es indvirkning på vor<br />
kristne tro kunne fremføres. Der holdes to fester i d<strong>en</strong> romersk<br />
katolske og i d<strong>en</strong> anglikanske kirke, d<strong>en</strong> <strong>en</strong>e er Maria himmelfart,<br />
som fejres d<strong>en</strong> 15. august, d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> er jomfru<strong>en</strong>s fødsel<br />
d<strong>en</strong> 8. september. Hvert år går sol<strong>en</strong> ind i Jomfru<strong>en</strong>s tegn omkring<br />
d<strong>en</strong> 15. august, og de stjerner, som det består af, fortabes<br />
helt i solstrålernes glans. Ved tid<strong>en</strong> for d<strong>en</strong> meget gamle<br />
afbildning af zodiakk<strong>en</strong> ville man d<strong>en</strong> 15. august r<strong>en</strong>t faktisk<br />
have kunnet se Virgo-grupp<strong>en</strong> forsvinde, m<strong>en</strong> nu er tidspunktet<br />
ikke nøjagtigt, selv om kirk<strong>en</strong> holder fast ved det oprindelige<br />
tidspunkt. På eller omkring d<strong>en</strong> 8. september kan stjernebilledet<br />
fra vor planet ses langsomt dukke frem fra sol<strong>en</strong>s stråler<br />
og komme til syne ig<strong>en</strong>. Dette taler vi om som jomfru<strong>en</strong>s<br />
fødsel.<br />
Der er to andre angivelser, der viser, hvor dybt zodiakk<strong>en</strong><br />
har påvirket vor religiøse tro. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e ses, når vi studerer<br />
hvad Jacobs tolv sønner betyder, og de erklæringer, deres fader<br />
kom med, og d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> dukker op, når vi studerer korsets<br />
oprindelse.<br />
228<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Kors<strong>en</strong>e<br />
Emnet om korset er alt for omfatt<strong>en</strong>de til at blive udførligt behandlet<br />
her. Korset ind<strong>en</strong> i cirkl<strong>en</strong> er et af verd<strong>en</strong>s ældste<br />
symboler, det fandtes tusinder af år forud for d<strong>en</strong> kristne tid.<br />
Korset blev oprindeligt dannet ved et samspil mellem zodiakk<strong>en</strong>s<br />
tolv tegn. Der findes i zodiakk<strong>en</strong> 36 kors, for hvert tegn<br />
er inddelt i tre såkaldte dekanater, der var k<strong>en</strong>dt som »de seksogtredive<br />
kryds<strong>en</strong>de stjerner«. Zodiakk<strong>en</strong> er i alt på 360 grader,<br />
og et kvadrat nedskrevet i d<strong>en</strong>ne cirkel danner de fire<br />
hjørner, der giver korset i cirkl<strong>en</strong>.<br />
Der er imidlertid tre hovedkors, som symbolsk repræs<strong>en</strong>terer<br />
de tre guddommelige aspekter: ånd, sjæl og legeme. De er<br />
som følger:<br />
1. Det kardinale kors, der består af fire stjernetegn:<br />
a. Aries. . . . . . . . . . Skabelse, begyndelse.<br />
b. Cancer. . . . . . . . . D<strong>en</strong> første dør til eksist<strong>en</strong>s<strong>en</strong>.<br />
c. Libra. . . . . . . . . . Ligevægt<strong>en</strong> mellem liv og form.<br />
d. Capricorn. . . . . . Dør<strong>en</strong> ind til åndeligt liv.<br />
Dette er ånd<strong>en</strong>s kors eller d<strong>en</strong> indviedes kors, og det er interessant<br />
at konstatere, at ordet »kardinal« stammer fra et latinsk<br />
ord »cardo«, der betyder »hængslet eller hovedpunktet af <strong>en</strong><br />
dør«. Ordet »dør« kommer ofte ind i begrebet discipelskab, og<br />
det omfatter d<strong>en</strong> periode, der ligger forud for det at gå g<strong>en</strong>nem<br />
dør<strong>en</strong> eller indviels<strong>en</strong>s port. Her har vi ide<strong>en</strong> om dør<strong>en</strong>, som<br />
d<strong>en</strong> kosmiske Kristus går ig<strong>en</strong>nem ved slutning<strong>en</strong> af tidsalder<strong>en</strong>,<br />
hvor himl<strong>en</strong> og jord<strong>en</strong> opløses, og Guds planer er fuldbragt.<br />
2. Det faste kors, der består af fire stjernetegn:<br />
a. Taurus. . . . . . . . . Oplysning. Illumination. Sind.<br />
b. Leo.. . . . . . . . . . . Individualitet. Selvbevidsthed.<br />
c. Scorpio. . . . . . . . D<strong>en</strong> <strong>en</strong>delige befrielse fra illusion.<br />
d. Aquarius. . . . . . . Rac<strong>en</strong>s tj<strong>en</strong>er, der udgyder r<strong>en</strong>sels<strong>en</strong>s<br />
lev<strong>en</strong>de vand.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
229
Dette er først og fremmest sjæl<strong>en</strong>s kors, og det er af virkelig<br />
interesse, fordi det er discipl<strong>en</strong> <strong>Herkules'</strong> kors. Han personificerede<br />
disse fire tegn og blev korsfæstet på dette faste kors.<br />
Disse fire stjernetegn betragtes i vor kristne tro som de hellige<br />
fire, og vi præs<strong>en</strong>teres for dem i profet<strong>en</strong> Ezekiels fire lev<strong>en</strong>de<br />
væs<strong>en</strong>er. Disse fire havde: et m<strong>en</strong>neskeansigt - Aquarius; et<br />
løvehoved - Leo; et oksehoved - Taurus; og et ørnehoved -<br />
Scorpio. Aquila, ørn<strong>en</strong>, kan <strong>astrologisk</strong> ombyttes med Scorpio.<br />
De symboliseres ig<strong>en</strong> i de fire evangelister, og i åb<strong>en</strong>baring<strong>en</strong>s<br />
fire dyr. Dette kors er alle verd<strong>en</strong>sfrelseres kors, og<br />
det kardinale kors er korset for guddomm<strong>en</strong>, korsfæstet i rummets<br />
vand.<br />
3. Det bevægelige eller almindelige kors, der består af de fire<br />
stjernebilleder:<br />
a. Gemini.. . . . . . . . Samspillet mellem højere og lavere.<br />
b. Virgo. . . . . . . . . . Form<strong>en</strong>, der nærer kristusbarnet.<br />
c. Sagittarius. . . . . . Aspirant<strong>en</strong>, der iler h<strong>en</strong> imod målet.<br />
d. Pisces.. . . . . . . . . Død. Fuldbyrdelse. Verd<strong>en</strong>sfrelser<strong>en</strong>.<br />
Dette er det almindelige livs kors, som alle m<strong>en</strong>neskesønner er<br />
underlagt. Det er korset for daglig korsfæstelse og for vanskeligheder,<br />
og det symboliserer inkarnationsperiod<strong>en</strong> med vækst<br />
og udvikling ved hjælp af form<strong>en</strong> og brug af d<strong>en</strong>ne. I disse tre<br />
kors opsummeres histori<strong>en</strong> om d<strong>en</strong> kosmiske Kristus, der er<br />
Gud korsfæstet i materi<strong>en</strong>, om Herkules og alle disciple og om<br />
g<strong>en</strong>nemsnitsm<strong>en</strong>nesket. De udgør helhed<strong>en</strong> af de tolv tegn.<br />
230<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Tegnet Jacobs søn Komm<strong>en</strong>tarer<br />
Aries, Vædder<strong>en</strong>, Naftali Naftali er et ordspil på det hebræilammet<br />
ske ord »talceh«, vædder<strong>en</strong>. Det<br />
betyder vædder<strong>en</strong> der snor sig og<br />
kæmper. Læg mærke til histori<strong>en</strong><br />
om Abraham og vædder<strong>en</strong>, der<br />
blev fanget i buskadset.<br />
Taurus, Tyr<strong>en</strong> Issakar »Han bøjede sine skuldre for at<br />
bære.« Dette h<strong>en</strong>viser til åget og<br />
oks<strong>en</strong>s arbejde med at producere<br />
afgrøder.<br />
Gemini, Tvil- Simeon »Simeon og Levi er brødre.«<br />
lingerne og Levi<br />
Cancer, Krebs<strong>en</strong> Zebulov Han »ønskede sig bolig, med havet<br />
som tilflugtssted«. Krebs<strong>en</strong><br />
bærer sin bopæl på rygg<strong>en</strong> og bor<br />
på strandbredd<strong>en</strong>.<br />
Leo, Løv<strong>en</strong> Juda Juda er <strong>en</strong> løveunge. »Han lå som<br />
<strong>en</strong> løve.«<br />
Virgo, Jomfru<strong>en</strong> Aser Dette navn er fra Ishtar. Ashera er<br />
gudinde for overflod. Hun afbildes<br />
som <strong>en</strong> jomfru, der bærer et hvedeaks.<br />
Libra, Vægt<strong>en</strong> Dan Dan dømmer sit folk.<br />
Scorpio, Skor- Dan Omtalt to gange ligesom to sønner<br />
pion<strong>en</strong>, slang<strong>en</strong> er tildelt Gemini. »Dan skal være<br />
<strong>en</strong> slange. . . der bider hest<strong>en</strong>e i<br />
hæl<strong>en</strong>.«<br />
Sagittarius, Josef »Hans bue forbliver i styrke.«<br />
Skytt<strong>en</strong> Hans hest er d<strong>en</strong>, som Scorpio følger<br />
hurtigt efter.<br />
Capricorn, St<strong>en</strong>- B<strong>en</strong>jamin I de ægyptiske mysterier fremstilbukk<strong>en</strong><br />
les St<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong> som <strong>en</strong> gud med<br />
ulvehoved. »B<strong>en</strong>jamin, rovlyst<strong>en</strong><br />
som <strong>en</strong> ulv.«<br />
Aquarius, Vand- Rub<strong>en</strong> Betyder udstrømm<strong>en</strong>de vand. Det<br />
bærer<strong>en</strong> lev<strong>en</strong>de vand.<br />
Pisces, Fisk<strong>en</strong>e Gad Et ordspil på »dag«, fisk<strong>en</strong>.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
231
Rejs<strong>en</strong> g<strong>en</strong>nem tegn<strong>en</strong>e<br />
Som et tilbageblik på det drama, der udspillede sig i de <strong>en</strong>kelte<br />
tegn, kan dette korte resumé fuldstændiggøre Herkules-seri<strong>en</strong>.<br />
<strong>Herkules'</strong> fremskridt fra m<strong>en</strong>talplanet, g<strong>en</strong>nem følelseseller<br />
begærplanet og ud til fysisk manifestation, og derefter<br />
hans rejse g<strong>en</strong>nem de tolv tegn, og ved hjælp af de tolv <strong>arbejder</strong>,<br />
frem til det punkt, hvor han bliver <strong>en</strong> inspireret indviet,<br />
kan skitseres kort for os med følg<strong>en</strong>de fremstilling.<br />
I Aries (21. marts - 20. april, Vædder<strong>en</strong>) ser vi ham, g<strong>en</strong>nem<br />
tilfangetagels<strong>en</strong> af de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de hopper, gøre sin<br />
begyndelse, reagere på tankeimpulser og lære noget om tankekontrol.<br />
Han begynder sin løbebane som d<strong>en</strong> intellig<strong>en</strong>te discipel,<br />
m<strong>en</strong> med <strong>en</strong> <strong>en</strong>dnu ubestemt åndelig hig<strong>en</strong> efter retfærdighed,<br />
og <strong>en</strong>der som verd<strong>en</strong>sfrelser.<br />
I Taurus (21. april - 21. maj, Tyr<strong>en</strong>) skal han lære begærets<br />
natur at k<strong>en</strong>de, lære at forvandle det til aspiration, lære at få<br />
magt over seksualitet<strong>en</strong> og at bruge d<strong>en</strong> på rette måde, og således<br />
fange d<strong>en</strong> kret<strong>en</strong>siske tyr. D<strong>en</strong>ne stærke drift og tiltrækningskraft<strong>en</strong><br />
er, som vi vil få at se, det, der skaber d<strong>en</strong> store<br />
illusion, m<strong>en</strong> som med tid<strong>en</strong> kan blive årsag til oplysning og<br />
illumination.<br />
Når vi nu går videre ind i tegnet Gemini (22. maj - 21. juni,<br />
Tvillingerne), giver discipl<strong>en</strong>s fremskridt, der hidtil har været<br />
subjektive og præget af tanke og begær, sig udtryk på det fysiske<br />
plan. I dette tegn når han til kundskab om sig selv som <strong>en</strong><br />
personlighed og samler kundskab<strong>en</strong>s gyldne æbler, idet han<br />
underordner de tre aspekter af d<strong>en</strong> lavere personlighed, som er<br />
det fysiske legeme, begærnatur<strong>en</strong> og sindet, sin foretagsomhed.<br />
I Cancer (22. juni - 22. juli, Krebs<strong>en</strong>) bliver intuition<strong>en</strong>s<br />
højere evne aktiv, og dette symboliseres for os i tilfangetagels<strong>en</strong><br />
af d<strong>en</strong> flygtige då, eller hind, følsom og vanskelig at finde.<br />
I sine forudgå<strong>en</strong>de cykler af livserfaring har han forvandlet instinkt<br />
til intellekt, m<strong>en</strong> nu, som discipel, skal han forvandle<br />
intellektet til intuition. De højere modsvarigheder til alle de<br />
lavere kræfter skal udvikles og bruges.<br />
232<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Således udstyret påtager han sig i Leo (23. juli - 23. august,<br />
Løv<strong>en</strong>) det bedst k<strong>en</strong>dte af sine <strong>arbejder</strong>, drabet på d<strong>en</strong> nemeiske<br />
løve. I d<strong>en</strong>ne prøve viser han sin evne til at gøre to ting og<br />
beviser over for Eurysteus, mester<strong>en</strong>, der overvåger ham, at<br />
hans på ny fokuserede og koordinerede personlighed udmærker<br />
sig ved det beslutsomme mod, der er <strong>en</strong> gave til m<strong>en</strong>nesker<br />
født i dette tegn, og han beviser ligeledes g<strong>en</strong>nem sit arbejde,<br />
at det lave kan underordnes det høje. Ved d<strong>en</strong> tj<strong>en</strong>este<br />
han yder og d<strong>en</strong> sunde fremgangsmåde giver han garanti for<br />
styrk<strong>en</strong> i sit formål.<br />
Vi kunne se på disse fem <strong>arbejder</strong> i Aries, Taurus, Gemini,<br />
Cancer og Leo som <strong>arbejder</strong>, der gælder for hele period<strong>en</strong> på<br />
prøvestadiets vej, og drabet på d<strong>en</strong> nemeiske løve som et højdepunkt<br />
af d<strong>en</strong>ne del af kamp<strong>en</strong>. Nu er han rede til at betræde<br />
discipelskabets vej, hvor d<strong>en</strong> ibo<strong>en</strong>de Kristus efterhånd<strong>en</strong><br />
åb<strong>en</strong>bares, materi<strong>en</strong> vedhold<strong>en</strong>de underordnes sjæl<strong>en</strong>s brug,<br />
og formaspektet ganske <strong>en</strong>kelt betragtes som kristusbarnets<br />
moder. D<strong>en</strong>ne progressive vid<strong>en</strong> begynder i Virgo, det sjette<br />
tegn, krybb<strong>en</strong>s tegn, og fuldbyrdes i Capricorn, det ti<strong>en</strong>de<br />
tegn, alle solguders fødselstegn. På discipelskabets vej skal<br />
han desud<strong>en</strong> vise, at han har overvundet illusion, at det magiske<br />
blændværk, som materi<strong>en</strong> pålægger ånd<strong>en</strong>, ikke længere<br />
vildleder ham. Dette vises dramatisk i det arbejde, der udføres<br />
i Scorpio, drabet på hydra<strong>en</strong> med de ni hoveder. Efter Capricorn<br />
bliver han m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s tj<strong>en</strong>er, viet til Hierarkiets arbejde,<br />
og d<strong>en</strong>ne åndelige forpligtelse til at tj<strong>en</strong>e får sit udtryk<br />
i de to sidste tegn i d<strong>en</strong> zodiakale runde, i Aquarius og Pisces.<br />
Derfor er det i Virgo, (24. august - 23. september, Jomfru<strong>en</strong>)<br />
det første discipeltegn, at han udfører sit sjette arbejde og<br />
griber Hippolytes, amazondronning<strong>en</strong>s, bælte. Det er interessant<br />
at bemærke, at det første arbejde på prøvestadiets vej begyndte<br />
med et delvist fejlslag i Aries, og det første arbejde på<br />
discipelskabets vej i Virgo bliver også »udført, m<strong>en</strong> dårligt<br />
udført«. Discipl<strong>en</strong> må aldrig være uopmærksom, for der er altid<br />
fare for fejl og misforståelse. Netop hans dyder kan blive<br />
et problem for ham, og vi får at vide, at det er muligt selv for<br />
<strong>en</strong> høj indviet Guds søn at falde tilbage fra opnåels<strong>en</strong>s vej.<br />
Hans fejltagelse er dog kun midlertidig. Der kommer nye mu-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
233
ligheder. Konsekv<strong>en</strong>s<strong>en</strong> af hans fejl er forsinkelse, m<strong>en</strong> g<strong>en</strong>oprettels<strong>en</strong>s<br />
og fornyels<strong>en</strong>s dag oprinder uvægerligt. I Virgo får<br />
vi skildret forberedelserne til d<strong>en</strong> første indvielse, Kristi fødsel,<br />
i krist<strong>en</strong>domm<strong>en</strong> kaldet Kristi fødsel i hjertet. Dette er <strong>en</strong><br />
hændelse på det fysiske plan, m<strong>en</strong> ligeledes <strong>en</strong> transc<strong>en</strong>d<strong>en</strong>t<br />
hændelse, som vi vil se ved studiet af tegn<strong>en</strong>e Virgo og Capricorn.<br />
I Libra (24. september - 23. oktober, Vægt<strong>en</strong>) fanger Herkules<br />
vildsvinet, og han demonstrerer g<strong>en</strong>nem udførels<strong>en</strong> af<br />
dette arbejde sin egnethed til at tage d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> indvielse, der<br />
vedrører følelseslegemet. Han afbalancerer modsætningernes<br />
par og viser det på <strong>en</strong> fornøjelig og symbolsk måde. Han beviser,<br />
at sikkerhed og ligevægt er karakteristika, han nu har opnået,<br />
og at han er parat til at påtage sig d<strong>en</strong> kæmpemæssige<br />
opgave, der er bestemt for ham i næste tegn.<br />
I Scorpio (24. oktober - 22. november, Skorpion<strong>en</strong>) påbegynder<br />
han sin største prøve, som også er m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>s<br />
største prøve og som, hvis vi ser nærmere på tid<strong>en</strong> og tegn<strong>en</strong>e,<br />
viser sig at være d<strong>en</strong>, m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong> er underkastet lige nu.<br />
Det problem, der lå foran Herkules, var hans frigørelse fra illusion<br />
og befrielse fra de tåger og dunster, fra glans<strong>en</strong> og de<br />
tilsynekomster, bag hvis slør virkelighed<strong>en</strong> gemmer sig. I dette<br />
tegn går han med held g<strong>en</strong>nem sin største prøve, og fra det<br />
øjeblik ændrer hans problem sig. Han har kontrolleret og bevist<br />
sin evne til at sejre over begæret. Han er ligevægtig og afbalanceret<br />
i sit synspunkt. Da han nu ikke længere betages af<br />
det, der er tilsynelad<strong>en</strong>de, og da han kan vandre målrettet i lyset,<br />
bliver han <strong>en</strong> verd<strong>en</strong>s<strong>arbejder</strong>.<br />
D<strong>en</strong>ne målrettethed demonstreres for os i Sagittarius (23.<br />
november - 21. december, Skytt<strong>en</strong>), hvor vi ser fuldbyrdels<strong>en</strong><br />
af d<strong>en</strong> opgave, der blev påbegyndt i Aries, som var d<strong>en</strong> rette<br />
brug og kontrol af tank<strong>en</strong>. I Aries fangede han de m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de<br />
hopper og afrettede dem til sit brug. Nu fordriver han<br />
Stymfalos' m<strong>en</strong>neskeæd<strong>en</strong>de fugle og gør <strong>en</strong> <strong>en</strong>de på alle t<strong>en</strong>d<strong>en</strong>ser<br />
til at bruge tank<strong>en</strong> destruktivt.<br />
I Capricorn (22. december - 20. januar, St<strong>en</strong>bukk<strong>en</strong>) bliver<br />
han <strong>en</strong> indviet og står frem for verd<strong>en</strong> som <strong>en</strong> frelser, <strong>en</strong> befriet<br />
Guds søn, der kan arbejde i helvede, på jord<strong>en</strong> eller i him-<br />
234<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
l<strong>en</strong>. Han bærer Cerberus op fra Hades, og g<strong>en</strong>nem symbolikk<strong>en</strong><br />
med hund<strong>en</strong> med de tre hoveder skildrer han personlighed<strong>en</strong>s,<br />
det tredobbelte stofaspekts opløftelse til himl<strong>en</strong>. Således<br />
viser han, at han har g<strong>en</strong>nemgået d<strong>en</strong> nødv<strong>en</strong>dige udvikling<br />
og oplevet de styrk<strong>en</strong>de prøver, der vil sætte ham i stand til<br />
med held at gå ig<strong>en</strong>nem d<strong>en</strong> tredje indvielses erfaring, transfiguration<strong>en</strong>.<br />
De næste to tegn, Aquarius og Pisces, viser os d<strong>en</strong> frigjorte<br />
Herkules i arbejde med at frelse verd<strong>en</strong>. Hans prøver er ikke<br />
længere personlige og individuelle, m<strong>en</strong> er universelle i deres<br />
anv<strong>en</strong>delse og viser os, hvor inklusiv bevidsthed<strong>en</strong> er, og hvor<br />
omfatt<strong>en</strong>de de metoder er, der anv<strong>en</strong>des af d<strong>en</strong> discipel, der<br />
har besteget bjerget i Capricorn, og som ikke længere har nog<strong>en</strong><br />
personlige problemer.<br />
I Aquarius (21. januar - 18. februar, Vandbærer<strong>en</strong>) r<strong>en</strong>sede<br />
Herkules kong Augias' stalde ved at lede <strong>en</strong> flod g<strong>en</strong>nem dem.<br />
De havde ikke været r<strong>en</strong>set i mange år. På d<strong>en</strong>ne måde lod han<br />
symbolsk de r<strong>en</strong>s<strong>en</strong>de vande strømme ud til m<strong>en</strong>neskets gavn.<br />
Dette er det vigtige tegn, vi nu går ind i. Det ringeste eller laveste<br />
af alle tj<strong>en</strong>este<strong>arbejder</strong> ligger her, nærmest højdepunktet,<br />
det højeste af alle <strong>arbejder</strong>. Man må med ærefrygt tænke på<br />
Jesus Kristus, der vaskede discipl<strong>en</strong>es fødder efter at have<br />
fulgt mand<strong>en</strong> med vandkrukk<strong>en</strong> på skulder<strong>en</strong> ind i det øverste<br />
rum.<br />
I Pisces (19. februar - 20. marts, Fisk<strong>en</strong>e) finder vi som<br />
modsætning det mest ophøjede symbol. Her fangede Herkules<br />
det røde kvæg, anbragte det i <strong>en</strong> gyld<strong>en</strong> skål (d<strong>en</strong> hellige gral)<br />
og ilede til templet med det. Det er skønhed<strong>en</strong>s krone for dette<br />
tegn, hvor m<strong>en</strong>nesket bliver verd<strong>en</strong>sfrelser, idet alt i d<strong>en</strong> dyriske<br />
natur er blevet forløst og transc<strong>en</strong>deret.<br />
D<strong>en</strong>ne korte analyse af de tolv <strong>arbejder</strong> giver os så godt som<br />
et helhedsbillede af det arbejde, der udføres af hver <strong>en</strong>este discipel,<br />
der præges af oprigtighed og alvor, m<strong>en</strong>s han vandrer<br />
fremad fra Aries til Pisces. Det er et brydsomt og langsommeligt<br />
arbejde, der udføres under store vanskeligheder, og ofte i<br />
blind uvid<strong>en</strong>hed om de kræfter, der frigøres, og om de resultater,<br />
der skal nås. M<strong>en</strong> trin for trin føres aspirant<strong>en</strong> ad selver-<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
235
k<strong>en</strong>dels<strong>en</strong>s vej. Hans karakter og væs<strong>en</strong> er blevet prøvet og<br />
testet, indtil de eg<strong>en</strong>skaber, der er karakteristiske for form<strong>en</strong>,<br />
er blevet forvandlet til dem, der afslører sjæl<strong>en</strong>.<br />
236<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
D<strong>en</strong> store invokation<br />
Fra lysets kilde i Guds sind<br />
lad lys strømme ind i m<strong>en</strong>neskers tanker<br />
lad lyset komme til jord<strong>en</strong>.<br />
Fra kærlighed<strong>en</strong>s kilde i Guds hjerte<br />
lad kærlighed strømme ind i m<strong>en</strong>neskers hjerter<br />
må Kristus komme til syne på jord<strong>en</strong>.<br />
Fra c<strong>en</strong>tret hvor Guds vilje er k<strong>en</strong>dt<br />
lad h<strong>en</strong>sigt lede m<strong>en</strong>neskers små viljer<br />
d<strong>en</strong> h<strong>en</strong>sigt mestr<strong>en</strong>e k<strong>en</strong>der og tj<strong>en</strong>er.<br />
Fra c<strong>en</strong>tret vi kalder m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
lad Plan<strong>en</strong> for kærlighed og lys fuldbyrdes<br />
må d<strong>en</strong> forsegle dør<strong>en</strong> til det onde.<br />
Lad lys og kærlighed og kraft<br />
g<strong>en</strong>oprette Plan<strong>en</strong> på jord<strong>en</strong>.<br />
D<strong>en</strong>ne invokation eller bøn tilhører ikke nog<strong>en</strong> person eller<br />
gruppe, m<strong>en</strong> hele m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong>. Skønhed<strong>en</strong> og styrk<strong>en</strong> i<br />
d<strong>en</strong>ne påkaldelse ligger i d<strong>en</strong>s <strong>en</strong>kelhed og deri, at d<strong>en</strong> udtrykker<br />
visse c<strong>en</strong>trale sandheder, som alle m<strong>en</strong>nesker naturligt<br />
og normalt accepterer - eksist<strong>en</strong>s<strong>en</strong> af <strong>en</strong> oprindelig intellig<strong>en</strong>s,<br />
som vi vagt kalder Gud; at d<strong>en</strong> bevæg<strong>en</strong>de kraft bag det<br />
synlige univers er kærlighed; at <strong>en</strong> stor individualitet, som de<br />
kristne kalder Kristus, kom til jord<strong>en</strong> og legemliggjorde d<strong>en</strong>ne<br />
kærlighed, så vi kunne forstå d<strong>en</strong>; at både kærlighed og intellig<strong>en</strong>s<br />
er virkninger af det, som kaldes Guds vilje; og <strong>en</strong>delig<br />
d<strong>en</strong> selvindlys<strong>en</strong>de sandhed, at det kun er g<strong>en</strong>nem m<strong>en</strong>neskehed<strong>en</strong><br />
selv, at d<strong>en</strong> guddommelige plan kan virkeliggøres.<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
Alice A. Bailey<br />
237
Arkanskol<strong>en</strong> giver interesserede mulighed for at uddanne sig<br />
til discipelskab i d<strong>en</strong> nye tidsalder.<br />
D<strong>en</strong> tidløse visdoms principper tilegnes g<strong>en</strong>nem esoterisk<br />
meditation, studium og tj<strong>en</strong>este som livsform.<br />
Arkanskol<strong>en</strong>s studiemateriale foreligger ikke på dansk,<br />
m<strong>en</strong> forefindes på hovedsprog<strong>en</strong>e.<br />
Skriv til <strong>en</strong> af ned<strong>en</strong>stå<strong>en</strong>de adresser efter nærmere oplysninger.<br />
Arcane School<br />
Suite 54<br />
3 Whitehall Court<br />
London SW1A 2EF<br />
England<br />
Ecole Arcane<br />
1 Rue de Varembé (3e)<br />
Case Postale 31<br />
1211 G<strong>en</strong>ève 20<br />
Schweiz<br />
www.lucistrust.org/arcane_school/<br />
238<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995
Alice A. Bailey bøger på <strong>en</strong>gelsk<br />
The Consciousness of the Atom<br />
The Destiny of the Nations<br />
Discipleship in the New Age, Vol. I<br />
Discipleship in the New Age, Vol. II<br />
Education in the New Age<br />
The Externalisation of the Hierarchy<br />
From Bethlehem to Calvary<br />
From Intellect to Intuition<br />
Glamour: A World Problem<br />
Initiation, Human and Solar<br />
Letters on Occult Meditation<br />
The Light of the Soul<br />
Problems of Humanity<br />
The Reappearance of the Christ<br />
The Soul and Its Mechanism<br />
Telepathy and the Etheric Vehicle<br />
A Treatise on Cosmic Fire<br />
A Treatise on the Sev<strong>en</strong> Rays:<br />
Vol. I Esoteric Psychology<br />
Vol. II Esoteric Psychology<br />
Vol. II Esoteric Astrology<br />
Vol. IV Esoteric Healing<br />
Vol. V The Rays and the Initiations<br />
A Treatise on White Magic<br />
The Unfinished Autobiography<br />
The Labours of Hercules<br />
A Compilation on Sex<br />
The Animal Kingdom (A compilation)<br />
Death: The Great Adv<strong>en</strong>ture (A compilation)<br />
Ponder on This (A compilation)<br />
The Sev<strong>en</strong> Rays of Life (A compilation)<br />
The Sev<strong>en</strong>th Ray – Revealer of the New Age (A compilation)<br />
Serving Humanity (A compilation)<br />
The Soul, the Quality of Life (A compilation)<br />
Master Index of the Books of Alice A. Bailey<br />
www.lucistrust.org<br />
Kun til privat brug. © Copyright 1974 by Lucis Press Ltd., G<strong>en</strong>ève, London, New York.<br />
Dansk udgave © Esoterisk C<strong>en</strong>ter Forlag 1995<br />
239