Lægemidler i Danmark 2011 - Nyt fra Danmarks Apotekerforening
Lægemidler i Danmark 2011 - Nyt fra Danmarks Apotekerforening
Lægemidler i Danmark 2011 - Nyt fra Danmarks Apotekerforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong><br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Lægemiddelforbrug og apoteksdrift i <strong>Danmark</strong><br />
Indeks 2000-gennemsnit = 100<br />
Apotekets medicinpriser falder<br />
Apoteksforbeholdte lægemidler<br />
Liberaliserede håndkøbslægemidler<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>
2<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Indhold<br />
Forord 5<br />
Sammenfatning 6<br />
Figur- og tabeloversigt 10<br />
Lægemiddelforbruget<br />
i <strong>Danmark</strong><br />
Forbruget af lægemidler 14<br />
Apotekerne udleverer mest og<br />
billigst medicin 15<br />
Folkesygdomme dominerer<br />
medicinforbruget 19<br />
Børn og unges medicinforbrug 24<br />
Håndkøbslægemidler 27<br />
506 forskellige pakninger håndkøbsmedicin<br />
må sælges uden for apotek 27<br />
Detailhandlen koncentrerer sig<br />
om få produkter 29<br />
Generisk substitution 32<br />
Apotekets substitution sparer<br />
1,9 milliarder kroner årligt 33<br />
Danskerne sparer 4,8 milliarder kroner<br />
på kopimedicin 34<br />
Substitution og patientsikkerhed 36<br />
Hyppige skift kan give<br />
patienterne problemer 37<br />
Hyppige leveringssvigt <strong>fra</strong> leverandører 39<br />
Medicinpriser 40<br />
Sådan fastsættes priserne 41<br />
Patentudløb og substitution<br />
giver lavere priser 41<br />
Generelt lave priser på medicin i <strong>Danmark</strong> 44<br />
Danske medicinpriser er lave<br />
internationalt set 50<br />
Apotekets aktiviteter<br />
Patientsikkerhed, forebyggelse<br />
og kvalitet 58<br />
Apotekets rådgivning gør en forskel 58<br />
Stor tillid til apotekets rådgivning 58<br />
Receptkontrol redder dagligt<br />
7 danskere <strong>fra</strong> indlæggelse 59<br />
Kvalitetsstempel til apotekerne 60<br />
Forebyggelse og sundhedsfremme 61<br />
Apotekets ydelser til plejesektoren<br />
kan forebygge indlæggelser 62<br />
100.000 borgere kunne have gavn<br />
af dosispakket medicin 63<br />
Forfalsket medicin kan være farlig 66<br />
Apotekets nøgletal 70<br />
Apotekerne udleverer næsten<br />
58 millioner pakker receptmedicin 73<br />
Høj produktivitetsvækst 74<br />
Tilgængelighed til apoteker i <strong>Danmark</strong> 75<br />
Tilgængelighed til apoteker i andre lande 79<br />
Apoteksenheder i <strong>Danmark</strong> 82<br />
Apotekernes åbningstid 83<br />
Den gennemsnitlige ventetid er på<br />
under 5 minutter 84<br />
Højtuddannet personale på apotekerne 86<br />
Apotekernes avance i <strong>Danmark</strong> 88<br />
Apoteksavancen i andre lande 91<br />
Apotekernes omkostninger 92<br />
Borgernes tilfredshed<br />
med apotekerne i <strong>Danmark</strong> 94<br />
Lav ventetid 95<br />
Høj tillid 95<br />
Enig i reguleringen 96<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 3
4<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Forord<br />
n For fjerde år i træk forsøger vi ved<br />
hjælp af årbogen ”<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong>”<br />
at samle de relevante fakta om lægemidler<br />
og apoteksdrift. Det er vores ambition<br />
at give et overblik og bidrage til at nuancere<br />
de opfattelser, der måtte være om<br />
lægemidler og apoteker i <strong>Danmark</strong>.<br />
Det seneste års tid har apotekssektoren<br />
været omtalt hyppigt i forbindelse med<br />
debatten om vækst- og konkurrencefremmende<br />
initiativer. Omtalen tager ofte<br />
udgangspunkt i, at intensivt regulerede<br />
sektorer fører til relativt høje priser og<br />
avancer samt lav effektivitet.<br />
Men er dette udgangspunkt korrekt?<br />
Hvis du tager dig tid til at læse årbogen<br />
vil du blandt andet kunne se, at de årlige<br />
konkurrenceredegørelser <strong>fra</strong> Konkurrence-<br />
og Forbrugerstyrelsen viser, at<br />
priserne på varer og tjenester er højere i<br />
<strong>Danmark</strong> sammenlignet med andre lande<br />
i Europa. Imidlertid gælder samme forhold<br />
ikke for medicin.<br />
Medicinpriserne i <strong>Danmark</strong> ligger således<br />
langt under niveauet i sammenlignelige<br />
europæiske lande.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Du vil også kunne læse, at analyser udarbejdet<br />
af Økonomi- og Erhvervsministeriet<br />
viser, at apotekerne ikke er blandt de<br />
brancher, der har en svag produktivitetsudvikling.<br />
Tværtimod er apotekerne kategoriseret<br />
som en branche med høj vækst i<br />
produktiviteten.<br />
Vi har samlet dokumentation for disse<br />
fakta og mange andre spændende analyser<br />
samt beskrivelser af apotekernes<br />
faglighed ved eksempelvis receptkorrektioner<br />
og substitution til billigere<br />
lægemidler i denne rapport om lægemiddelforbrug<br />
og apoteksdrift i <strong>Danmark</strong>. De<br />
er selvfølgelig særlig relevante i en tid,<br />
hvor der pågår overvejelser om ændringer<br />
i apotekernes rammebetingelser.<br />
Gem årbogen og brug den som et opslagsværk,<br />
næste gang du har brug for hårde<br />
fakta om apotekerne og lægemiddelforbruget<br />
i <strong>Danmark</strong>.<br />
God læselyst.<br />
Anders Kretzschmar<br />
Adm. direktør,<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
5
Sammenfatning<br />
n Danskerne fik udleveret 3 procent mere<br />
medicin på apotekerne i 2010 end året<br />
før. Men udgifterne til medicin købt på<br />
apotekerne - på 13 milliarder kroner -<br />
blev akkurat som året før. Det skyldes, at<br />
apotekets medicinpriser faldt, og at danskerne<br />
på apoteket fik udleveret relativt<br />
flere af de billige lægemidler og færre af<br />
de dyrere lægemidler.<br />
Udgifterne til medicin på hospitalerne<br />
voksede derimod med omkring 5 procent<br />
til over 7,5 milliarder kroner inklusive<br />
moms. Samlet set brugte <strong>Danmark</strong> dermed<br />
over 21 milliarder kroner på medicin<br />
i 2010. Det er 2 procent mere end året før.<br />
Hård konkurrence og prisfald<br />
Den hårde danske priskonkurrence på<br />
apoteksmedicin, hvor patentet er udløbet,<br />
har – sammen med apotekets udlevering<br />
af den billigste pakning til kunden – ført<br />
til et fald i apotekets medicinpriser på<br />
cirka 1,5 procent i 2010. Apotekernes<br />
medicinpriser er i gennemsnit faldet med<br />
35 procent siden år 2000. Danskerne sparer<br />
dermed over 6 milliarder kroner på<br />
at købe apoteksmedicin til dagens lave<br />
medicinpriser i forhold til priserne for 10<br />
år siden.<br />
Alene købet af generiske lægemidler –<br />
såkaldt kopimedicin – hvor patentet er<br />
udløbet siden 2001, sparer danskerne for<br />
6<br />
en årlig medicinudgift på knap 5 milliarder<br />
kroner. Lægen skriver oftest det<br />
dyre originallægemiddel på recepten. Men<br />
cirka 13 millioner gange om året vælger<br />
medicinbrugeren at tage imod apotekets<br />
tilbud om at få substitueret lægens valg<br />
til en billigere kopi. Det sparer samlet set<br />
danskerne for cirka 2 milliarder kroner.<br />
Blandt Europas laveste priser<br />
De senere års konstante prisfald på apoteket<br />
betyder, at danskerne betaler væsentligt<br />
mindre for deres medicin på apoteket<br />
end i andre lande i Europa. Især priserne<br />
på kopimedicin, hvor der er en effektiv<br />
priskonkurrence, og hvor apoteket kan<br />
tilbyde kunderne billige kopier, er blandt<br />
de laveste i Europa. Norske prisanalyser<br />
har tidligere udråbt norske priser som de<br />
laveste. Men norske myndigheder har<br />
fundet fejl i analyserne, der har gjort, at<br />
de norske priser på kopimedicin er blevet<br />
undervurderet med 30 procent. Danske<br />
priser på kopimedicin er således også<br />
klart lavere end i Norge.<br />
Liberalisering gav prishop<br />
Siden en stor del af håndkøbslægemidlerne<br />
i 2001 blev liberaliseret til salg i detailhandelen,<br />
er salget af disse lægemidler<br />
vokset med 56 procent. Tilgængeligheden<br />
til håndkøbslægemidler er dog kun reelt<br />
blevet forøget til nogle få storsælgende<br />
lægemidler. 4 lægemiddelgrupper står så-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
ledes for 86 procent af detailhandlens medicinsalg.<br />
Samtidig er priserne ikke faldet,<br />
men tværtimod steget med omkring 20<br />
procent siden liberaliseringen.<br />
Patientsikkerhed i top<br />
Ud over lave medicinudgifter på apoteket<br />
er patientsikkerheden også i højsædet.<br />
Ifølge en undersøgelse gennemført i 2008<br />
i samarbejde med Lægeforeningen fanger<br />
apotekerne hver dag i gennemsnit mindst<br />
7 alvorlige fejl i recepter. Fejl, der er så<br />
alvorlige, at de kunne have ført til en hospitalsindlæggelse<br />
for medicinbrugeren,<br />
hvis ikke apoteket havde fanget fejlene.<br />
Undersøgelser viser, at der findes lægemiddelrelaterede<br />
problemer i 30-40 procent<br />
af ekspeditionerne på apoteket. Selv<br />
ved salg af håndkøbsmedicin – som 36<br />
procent af danskerne vurderer, er risikofrit<br />
at anvende – afdækker apotekerne<br />
lægemiddelrelaterede problemer hos hver<br />
femte kunde.<br />
Høj tillid til apoteker<br />
Det er dokumenteret, at apotekets rådgivningsindsats<br />
forbedrer patienternes<br />
sundhedstilstand og minimerer samfundets<br />
omkostninger til behandling af danskerne.<br />
En MEGAFON-måling <strong>fra</strong> januar<br />
<strong>2011</strong> viser, at borgerne har stor tillid til<br />
apotekerne. 98 procent af borgerne har<br />
tillid til, at det er sikkert og trygt at få<br />
medicin udleveret på apotekerne, og 96<br />
procent af borgerne har tillid til apotekernes<br />
rådgivning ved udlevering af medicin.<br />
Borgernes samlede tilfredshed med<br />
apoteket er også helt i top. 91 procent af<br />
danskerne er generelt tilfredse eller meget<br />
tilfredse med apoteket, og lige så mange<br />
er tilfredse med afstanden til apoteket.<br />
Kun 2 procent af danskerne er utilfredse<br />
med apoteket.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 7
God tilgængelighed<br />
Der er 316 apoteker i <strong>Danmark</strong>, hvor<br />
borgerne, som det eneste sted i sundhedssektoren,<br />
kan gå direkte ind <strong>fra</strong> gaden og<br />
modtage rådgivning og blive vejledt af en<br />
sundhedsfagligt uddannet medarbejder.<br />
Alligevel er den gennemsnitlige ventetid<br />
på apoteket kun 4,3 minutter.<br />
En økonomisk udligningsordning sikrer,<br />
at der i <strong>Danmark</strong> også er apoteker i de<br />
tyndt befolkede områder, hvor der ikke er<br />
et driftsøkonomisk grundlag for at drive<br />
et apotek. Uden udligningsordningen er<br />
det sandsynligt, at 44 apoteker i mindre<br />
byer ville være truet af lukning.<br />
Moderne apoteker<br />
De danske apoteker er store moderne<br />
enheder med mange sundhedsfagligt uddannede<br />
medarbejdere, og apotekerne er<br />
i rivende udvikling. Der bygges hyppigt<br />
om, der indføres ny teknologi, ventetidssystemer,<br />
dosispakning, e-handel og smsservice.<br />
Mere end hvert tredje apotek har<br />
de seneste år indført robotter, som hurtigt<br />
henter lægemidlerne frem. Samtidig er<br />
der stor fokus på kvalitet og sikkerhed.<br />
Langt de fleste apoteker er tilmeldt Den<br />
Danske Kvalitetsmodel. Halvdelen er som<br />
de første i sundhedsvæsenet allerede blevet<br />
akkrediteret, og mange flere er på vej.<br />
8<br />
Garanti for uafhængighed<br />
I <strong>Danmark</strong> skal man ligesom i halvdelen<br />
af alle EU-landene være uddannet farmaceut<br />
for at være apoteker. Det er valgt,<br />
fordi det er den regulering, der bedst<br />
muligt sikrer apotekernes økonomiske<br />
uafhængighed og en uvildig rådgivning<br />
af kunderne. EF-domstolen har med to<br />
domme afsagt i maj 2009 slået fast, at der<br />
ikke er fremlagt dokumentation for, at andre<br />
ordninger, lige så effektivt som farmaceutejerskab,<br />
vil kunne sikre det ønskede<br />
niveau for sikkerhed og kvalitet i lægemiddelforsyningen<br />
– heller ikke ved blot<br />
at ansætte en driftsansvarlig farmaceut.<br />
Dette er blot et udsnit af den lange række<br />
fakta om danskernes medicinforbrug og<br />
apoteksdrift, der er samlet i denne årbog<br />
om lægemidler og apoteker.<br />
Den danske model<br />
Tilsammen tegner det et billede af den<br />
danske apoteksmodel, kendetegnet ved:<br />
• Lavt lægemiddelforbrug<br />
• Lave medicinudgifter<br />
• Skarp priskonkurrence i leverandørleddet<br />
• En af Europas laveste apoteksavancer<br />
• Nogle af Europas laveste medicinpriser<br />
• Moderne, fagligt bæredygtige apoteker<br />
• Høj tilgængelighed overalt i landet<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
• Kort ventetid<br />
• Fokus på patientsikkerhed og kvalitetsstyring<br />
• Fokus på sundhedsfaglig kvalitetsudvikling<br />
• Fokus på uvildig sundhedsfaglig rådgivning<br />
• Høj kundetilfredshed<br />
Del 1<br />
I den første del af årbogen – Lægemiddelforbruget<br />
i <strong>Danmark</strong> – har vi samlet de<br />
nyeste statistikker om danskernes lægemiddelforbrug.<br />
Vi giver et overblik over<br />
udviklingen i forbrug, priser og udgifter<br />
samt over den regulering, der sikrer en effektiv<br />
forsyning af den rigtige medicin til<br />
lavest mulige udgift.<br />
Danskerne brugte i gennemsnit lige under<br />
4.000 kroner på medicin per indbygger i<br />
år 2010. Selvom det er mange penge, så<br />
brugte indbyggerne i alle andre OECDlande,<br />
bortset <strong>fra</strong> Polen, New Zealand<br />
og Mexico, flere penge på medicin end<br />
borgerne i <strong>Danmark</strong>. De lave danske medicinudgifter<br />
skyldes både et lavt forbrug<br />
og lave priser.<br />
Del 2<br />
I den anden del – Apotekets aktiviteter –<br />
stiller vi skarpt på, hvordan apotekerne<br />
forsyner danskere med den rette medicin,<br />
på rette tid og sted til den rette pris. Her<br />
er også fakta om apotekernes omsætning,<br />
antal ansatte, sundhedsydelser og andre<br />
nøgletal, der giver overblik over apotekernes<br />
aktiviteter.<br />
Apotekerne sørger for, at danskerne har<br />
god og sikker adgang til den rette medicin<br />
døgnet rundt i hele landet. Danskerne<br />
har i gennemsnit kun 3,8 kilometer til<br />
nærmeste apotek. Det er kortere end i<br />
både Norge og Sverige, også efter at der<br />
er indført en mere liberal mulighed for at<br />
etablere apoteker i de to lande.<br />
Apoteket er en fast forankret del af sundhedssektoren,<br />
og apoteket sørger for en<br />
neutral og uvildig rådgivning. Det er 86<br />
procent af danskerne enige i. Det bliver<br />
yderligere understreget af det faktum, at<br />
apotekerne ikke tjener mere på at sælge<br />
hverken mere eller dyrere medicin.<br />
Apoteket får en fast avance for alle lægemidler<br />
– dyre såvel som billige – på 14<br />
kroner og 11 øre per pakning, ligesom<br />
den samlede avance for alle apotekerne<br />
er fastsat efter aftale med myndighederne<br />
for to år ad gangen. Hvis apotekerne sælger<br />
mere medicin, bliver apotekets avance<br />
sat ned, og så falder medicinpriserne yderligere<br />
til gavn for kunderne og for samfundet.<br />
Det betyder, at der er tæt kontrol<br />
med de offentlige udgifter til medicin <strong>fra</strong><br />
apotekerne.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 9
Figur- og tabeloversigt<br />
Omsætning af lægemidler 14<br />
Medicinudgifter per indbygger<br />
i OECD-landene 16<br />
Medicinforbrug og medicinudgifter fordelt<br />
på apoteker, hospitaler og detailhandel 17<br />
Apotekernes mest udleverede lægemidler 18<br />
Hvad er folkesygdomme 20<br />
De største folkesygdomme i <strong>Danmark</strong> 21<br />
Prisen på citalopram er faldet<br />
med 96 procent 23<br />
Børn og unges mest brugte medicin 25<br />
Omsætning af håndkøbsmedicin<br />
på apotek og i detailhandel 28<br />
Detailhandelens mest omsatte<br />
håndkøbsmedicin 30<br />
Lægernes ordinationer og<br />
apotekernes udleveringer 33<br />
Besparelse i forhold til lægens<br />
udskrevne lægemiddel 33<br />
Årlig besparelse ved<br />
generisk konkurrence 35<br />
Substitution og patientsikkerhed 36<br />
Substitutionsgrupper med<br />
nyt billigste lægemiddel 38<br />
Udviklingen i antallet af leveringssvigt 39<br />
Priser på lægemidler 40<br />
<strong>Lægemidler</strong> med de største bidrag til<br />
de samlede prisfald på apotek 42<br />
Prisfald når medicinen udsættes<br />
for konkurrence og substitution 43<br />
Generikaandelen vokser eksplosivt<br />
ved generisk konkurrence 44<br />
Prisen på den gennemsnitlige<br />
receptpligtige medicinpakning 49<br />
Danske medicinpriser er lavest 50<br />
10<br />
Priser på generisk medicin<br />
meget lave i <strong>Danmark</strong> 51<br />
Skandinaviens billigste kopimedicin 52<br />
Generisk markedsandel i Europa 54<br />
Hvert 3. apotek bruger i dag robotter<br />
Antal personer der får<br />
60<br />
dosispakket medicin 63<br />
Tjek på inhalation 65<br />
Omsætningen på apotekerne 70<br />
Fordeling af apotekernes omsætning 71<br />
Udviklingen i apotekernes omsætning 72<br />
Antal solgte pakninger<br />
Udviklingen i antal solgte<br />
73<br />
receptpakninger 74<br />
Produktivitetsvækst 1995-2009 75<br />
Apotekernes placering i <strong>Danmark</strong><br />
Lukningstruede apoteker<br />
77<br />
uden udligningssystem 78<br />
Tilgængelighed til apotek i andre lande<br />
Afstand til apotek i <strong>Danmark</strong>,<br />
80<br />
Sverige og Norge 81<br />
Antal apoteker og apoteksenheder 82<br />
Kunder fordelt efter ventetid juni <strong>2011</strong> 84<br />
Ventetid på apotekerne 2009-<strong>2011</strong> 85<br />
Antal beskæftigede på apotekerne 88<br />
Gennemsnitsapoteket i <strong>Danmark</strong> 88<br />
Bruttoavanceprocent 89<br />
Bruttoavancen i udvalgte brancher 90<br />
Apoteksavancen i <strong>Danmark</strong> er lav 91<br />
Apotekernes omkostninger 93<br />
Borgernes tilfredshed med apotekerne<br />
Borgernes tilfredshed med<br />
94<br />
apotekets service<br />
Borgernes holdning<br />
96<br />
til apoteksreguleringen 97<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 11
12<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Lægemiddelforbruget<br />
i <strong>Danmark</strong><br />
13
Forbruget af lægemidler<br />
n <strong>Danmark</strong> brugte samlet set medicin for<br />
cirka 21 milliarder kroner i 2010. Det er<br />
en stigning på omkring 2 procent sammenlignet<br />
med året før. Stigningen kan<br />
især tilskrives vækst i medicinudgifterne<br />
på hospitalerne, mens udgifterne til medicin<br />
på apotekerne har været stort set<br />
uændret.<br />
Mængdemæssigt blev der i 2010 udleveret<br />
knap 3 milliarder døgndoser (den fastsatte<br />
standarddosis for en døgnbehandling<br />
med et givent lægemiddel) medicin.<br />
Heraf var godt en tredjedel lægemidler<br />
til behandling af hjerte og kredsløbs-<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
14<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Mia. kr.<br />
Omsætning af lægemidler<br />
sygdomme. <strong>Lægemidler</strong> til behandling<br />
af sygdomme i nervesystemet var den<br />
næstmest udleverede lægemiddelgruppe i<br />
2010, og den udgjorde cirka 20 procent af<br />
de udleverede døgndoser.<br />
Danskernes samlede medicinforbrug udgjorde<br />
21 milliarder kroner, når der regnes<br />
i apotekets udsalgspriser (AUP) inklusive<br />
recepturgebyr og afregningspris i sygehussektoren<br />
pålagt moms. Beløbet var på<br />
knap 16 milliarder kroner, når der måles<br />
i apotekernes indkøbspriser (AIP) og eksklusive<br />
moms. Forskellen på omkring 5<br />
milliarder kroner mellem indkøbspriser<br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
Apotek og detailhandel Hospitaler<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
2009<br />
2010<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
og udsalgspriser udgøres hovedsagelig af<br />
moms samt af omkostninger til distribution<br />
af medicin og den daglige drift på<br />
apotekerne og i detailhandlen - eksempelvis<br />
løn, husleje og inventar.<br />
Anvendelsen af cancermidler og lægemidler<br />
til immunsystemet steg i 2010<br />
med knap 8 procent målt i definerede<br />
døgndoser, og det var således den lægemiddelgruppe,<br />
der oplevede den største<br />
forbrugsstigning. Det var ligeledes den<br />
lægemiddelgruppe med den største omsætning<br />
i 2010. <strong>Lægemidler</strong> til immunsystemet<br />
er blandt andet biologiske lægemidler<br />
til gigt og medicin i forbindelse<br />
med organtransplantation. Anvendelsen<br />
af disse lægemidler sker stort set kun på<br />
hospitalerne.<br />
Lave danske medicinudgifter<br />
I et internationalt perspektiv er danskernes<br />
medicinudgifter i den primære<br />
sundhedssektor (det vil sige eksklusive<br />
forbruget på hospitalerne) lave. Ifølge<br />
oplysninger <strong>fra</strong> den vestlige verdens økonomiske<br />
samarbejdsorganisation, OECD,<br />
brugte hver dansker i gennemsnit cirka<br />
320 US dollar på medicin i 2009.<br />
Ud af de 30 OECD lande, der er oplysninger<br />
<strong>fra</strong>, havde kun Mexico, New Zealand<br />
og Polen lavere medicinudgifter per indbygger<br />
end <strong>Danmark</strong>.<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Apotekerne udleverer<br />
mest og billigst medicin<br />
Apotekerne står for udleveringen af 95<br />
procent af al medicin i <strong>Danmark</strong> målt i<br />
definerede døgndoser. Hospitalerne og detailhandlen<br />
står for resten. En del af forklaringen<br />
på apotekernes store andel er<br />
dog, at der ikke er definerede døgndoser<br />
på en stor del af den medicin, der bruges<br />
på hospitalerne.<br />
Den medicin, der udleveres <strong>fra</strong> apotekerne,<br />
er i gennemsnit billigere end den, der<br />
anvendes på hospitalerne. Det betyder,<br />
at selvom der udleveres langt flere døgndoser<br />
medicin på apotekerne, så udgør<br />
apotekernes samlede medicinomsætning<br />
målt i indkøbspriser 55 procent af den<br />
samlede medicinomsætning. Hospitalerne<br />
står for 44 procent af de samlede medicinudgifter<br />
målt i indkøbspriser, mens detailhandlen<br />
står for omkring 1 procent.<br />
Apotekernes omsætning falder<br />
Apotekerne udleverede knap 2,8 milliarder<br />
døgndoser medicin til danskerne i<br />
2010, hvilket er en stigning på 3 procent i<br />
forhold til 2009. De udleverede døgndoser<br />
svarer til, at hver dansker i gennemsnit<br />
fik 1,4 døgndoser medicin dagligt <strong>fra</strong> apotekerne<br />
i 2010.<br />
Apotekerne udleverede i 2010 medicin<br />
til en samlet værdi af knap 8,5 milliarder<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 15
0<br />
0<br />
0<br />
0<br />
0<br />
0<br />
1200<br />
1.200<br />
1.000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
Medicinudgifter per indbygger i udvalgte OECD-lande, 2009<br />
US dollar<br />
USA<br />
Canada<br />
Grækenland<br />
Irland<br />
Frankrig<br />
Belgien<br />
Tyskland<br />
Spanien<br />
Italien<br />
Japan<br />
Island<br />
Slovakiet<br />
Østrig<br />
Schweitz<br />
Portugal<br />
Australien<br />
Ungarn<br />
Slovenien<br />
Holland<br />
Sverige<br />
Finland<br />
Korea<br />
Tjekkiet<br />
Luxembourg<br />
Norge<br />
UK<br />
Estland<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Polen<br />
New Zealand<br />
Mexico<br />
Grækenland<br />
USA Canada Irland Frankrig Belgien Tyskland Spanien Italien Japan Island Slovakiet Østrig Schweitz Portugal Australien Ungarn Slovenien Holland Sverige Finland Korea Luxembourg<br />
Tjekkiet Norge Estland UK <strong>Danmark</strong> New Polen Mexico Zealand<br />
Note: Beregnet med købekraftskorrigerede valutaer.<br />
Anm: Tal for UK, Portugal, Luxembourg, Japan, Australien er <strong>fra</strong> 2008. Tal for Grækenland er <strong>fra</strong> 2007.<br />
Kilde: OECD Health Data <strong>2011</strong>.<br />
kroner målt i indkøbspriser og eksklusive<br />
moms, hvilket er et fald på knap 2<br />
procent i forhold til 2009. Den lavere omsætning<br />
på apotekerne i 2010 i forhold<br />
til 2009 skyldes især, at lægerne <strong>fra</strong> 2010<br />
køber vaccinationer mod blandt andet<br />
influenza og livmoderhalskræft (HPV)<br />
direkte <strong>fra</strong> Statens Serum Institut og ikke<br />
<strong>fra</strong> apoteket. Omsætningsfaldet skyldes<br />
også de ændrede tilskudsregler til hjerteog<br />
karmedicin, som trådte i kraft 13. juli<br />
2009 og 15. november 2010. Formålet<br />
16<br />
med tilskudsrevurderingerne var netop at<br />
omstille patienterne til andre billigere ligeværdige<br />
lægemidler for at mindske omkostningerne<br />
for både patient og samfund.<br />
<strong>Lægemidler</strong> til centralnervesystemet<br />
gav størst omsætning<br />
Omsætningen på apotekerne var størst<br />
inden for lægemidler til centralnervesystemet.<br />
De udgjorde cirka 33 procent af<br />
den samlede omsætning svarende til 2,8<br />
milliarder kroner. <strong>Lægemidler</strong> til cen-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
tralnervesystemet dækker blandt andet<br />
antidepressiv medicin, antipsykotisk medicin<br />
samt svage smertestillende midler.<br />
<strong>Lægemidler</strong> til behandling af sygdomme i<br />
åndedrætsorganer samt i hjerte og kredsløb<br />
udgjorde hver omkring 12 procent af<br />
den samlede omsætning - svarende til<br />
cirka 1 milliard kroner - og var således de<br />
næstmest udleverede lægemidler.<br />
Apotekerne udleverede i 2010 omkring<br />
3 procent flere døgndoser medicin end<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Fordelingen af medicinudgifter i kroner og medicinforbrug i døgndoser<br />
Detailhandel 1 %<br />
Medicinudgifter i kroner<br />
Apoteker 55 %<br />
Hospitaler 44 %<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
Medicinforbrug i døgndoser<br />
Detailhandel 1 % Hospitaler 4 %<br />
Apoteker 95 %<br />
i 2009 og oplevede samtidig et fald i<br />
udsalgspriserne på apoteksforbeholdte<br />
lægemidler på 1,3 procent. Da forbruget<br />
samtidig har rykket sig mod billigere behandlinger,<br />
kunne det øgede medicinforbrug<br />
købes til stort set samme udgift på<br />
apotekerne i 2010 som i 2009.<br />
Apotekernes mest udleverede<br />
og omsatte lægemidler<br />
Danskernes mest brugte lægemiddel er<br />
det kolesterolsænkende middel simvasta-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 17
tin. I 2010 udleverede apotekerne 1,5 millioner<br />
pakninger indeholdende 160 millioner<br />
døgndoser, hvilket er en stigning<br />
på 7,3 procent i forhold til 2009. Der har<br />
været en tendens til, at væksten i antal<br />
udleverede døgndoser er blevet mindre<br />
de senere år i forhold til tidligere års høje<br />
vækstrater på op mod 30 procent.<br />
Nummer 2 på top 10 listen over flest<br />
udleverede døgndoser på apotekerne er<br />
acetylsalicylsyre i svag styrke, som er<br />
et blodfortyndende lægemiddel, der ofte<br />
sælges under navnene Hjertemagnyl og<br />
Hjerdyl. Der blev i 2010 udleveret 133<br />
millioner døgndoser, hvilket svarer til, at<br />
hver dansker i gennemsnit forbrugte 24<br />
døgndoser acetylsalicylsyre i svag styrke.<br />
Forbruget af acetylsalicylsyre i svag<br />
styrke er faldet med 0,4 procent i 2010 i<br />
forhold til 2009.<br />
På tredjepladsen på listen over flest udleverede<br />
døgndoser er paracetamol, der er et<br />
svagt smertestillende lægemiddel. Paracetamol<br />
sælges blandt andet under navne<br />
som Panodil, Pamol og Pinex. Der blev i<br />
alt udleveret godt 126 millioner døgndoser<br />
paracetamol i 2010, hvilket er en stigning<br />
på 2,4 procent i forhold til 2009.<br />
Ændring ift. året før,<br />
Niveau 2010 procent<br />
<strong>Lægemidler</strong> med Omsætning Døgndoser<br />
flest udleverede Eksempler på Eksempler på AIP, mio. Døgn-<br />
døgndoser handelsnavne anvendelse mio. kr DDD Omsætning doser<br />
Simvastatin Zocor Kolesterolsænkende 28 161 55,7 7,3<br />
Acetylsalicylsyre Hjertemagnyl Blodfortyndende 58 133 163,6 -0,4<br />
Paracetamol Panodil Smertestillende 175 126 -2,2 2,4<br />
Amlodipin Norvasc Blodtryksænkende 18 122 21,7 12,2<br />
Furosemid Furix Blodtryksænkende 20 95 26,0 -1,0<br />
Bendroflume- Centyl m.<br />
thiazid og kalium kaliumklorid Blodtryksænkende 94 93 2,4 0,5<br />
Ramipril Triatec Blodtryksænkende 18 83 62,0 18,5<br />
Enalapril Corodil Blodtryksænkende 10 79 21,2 7,5<br />
Citalopram Cipramil Antidepressivum 77 60 375,3 13,3<br />
Ibuprofen Ipren Smertestillende 54 46 -2,5 3,7<br />
18<br />
Apotekernes mest udleverede lægemidler, målt i døgndoser<br />
Alle lægemidler 8.557 2.779 -1,8 2,8<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Mest udleverede lægemidler,<br />
målt på omsætning<br />
Målt på omsætningen på apotekerne i<br />
2010 var lægemidlet quetiapin (Seroquel)<br />
det mest købte lægemiddel. Quetiapin er<br />
et antipsykotisk lægemiddel, der i 2010<br />
omsatte for knap 195 millioner kroner,<br />
hvilket er en stigning på godt 19 procent<br />
i forhold til 2009. Lægemidlet er hoppet<br />
<strong>fra</strong> en femteplads på top 10 listen over<br />
mest omsatte lægemidler i 2009 til en førsteplads<br />
i 2010. Det skyldes hovedsagelig<br />
en stigning i forbruget af lægemidlet på<br />
knap 17 procent i 2010.<br />
Det antipsykotiske lægemiddel olanzapin<br />
(Zyprexa) var det næstmest omsatte lægemiddel<br />
i 2010 med en omsætning på godt<br />
184 millioner kroner.<br />
På tredjepladsen over de mest omsatte<br />
lægemidler på apotek i 2010 var paracetamol<br />
med en omsætning på 175 millioner<br />
kroner. Paracetamol er både blandt<br />
lægemidlerne med det største forbrug<br />
og den højeste omsætning. Derudover<br />
er paracetamol det lægemiddel, som der<br />
sælges flest pakninger af. I 2010 blev der<br />
købt 5,7 millioner pakninger paracetamol,<br />
hvilket er mere end én pakning per dansker<br />
– ung som gammel.<br />
De fleste lægemidler, der topper listen<br />
over de mest omsatte på apotek målt i<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
kroner, er relativ dyre. Eksempelvis var<br />
den gennemsnitlige indkøbspris (eksklusive<br />
moms) for lægemiddelstoffet quetiapin<br />
godt 41 kroner per døgndosis i 2010,<br />
mens den gennemsnitlige indkøbspris<br />
(eksklusiv moms) for olanzapin var knap<br />
34 kroner per døgndosis i 2010. Omvendt<br />
koster danskernes mest anvendte lægemiddel,<br />
simvastatin, kun 17 øre per døgndosis<br />
målt i apotekets indkøbspriser.<br />
Folkesygdomme dominerer<br />
medicinforbruget<br />
Medicin til behandling af de 8 mest udbredte<br />
folkesygdomme (som defineret i<br />
faktaboks nedenfor) udgjorde i 2010 i alt<br />
74 procent af det samlede medicinforbrug<br />
på hele medicinmarkedet målt i døgndoser.<br />
Forbruget af medicin til behandling<br />
af folkesygdommene er steget med 3,6<br />
procent i 2010 sammenlignet med 2009,<br />
når der måles i døgndoser. Det svarer nogenlunde<br />
til stigningen i danskernes samlede<br />
medicinforbrug.<br />
Derimod er omsætningen af medicin til<br />
behandlingen af folkesygdommene - målt<br />
i indkøbspriser og eksklusiv moms - faldet<br />
med 1,9 procent, hvilket skyldes<br />
faldende priser og en forskydning af forbruget<br />
mod billigere behandlinger. Medicin<br />
til behandling af folkesygdommene<br />
kunne købes 2,6 procent billigere i 2010<br />
sammenlignet med 2009.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 19
Hvad er folkesygdomme?<br />
I forbindelse med regeringens sundhedsprogram<br />
”Sund hele livet” <strong>fra</strong> september<br />
2002 har Sundhedsstyrelsen sat fokus<br />
på 8 folkesygdomme. Det er sygdomme<br />
med så stor udbredelse, at udtrykket<br />
folkesygdomme er berettiget. De 8 sygdomme<br />
er:<br />
• type 2-diabetes<br />
• forebyggelige kræftformer<br />
• hjerte- og karsygdomme<br />
• knogleskørhed (osteoporose)<br />
• muskel- og skeletlidelser<br />
• overfølsomhedssygdomme (astmaallergi)<br />
• psykiske lidelser<br />
• kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL.<br />
<strong>Apotekerforening</strong>en fokuserer i denne<br />
publikation blandt andet på udviklingen<br />
i forbruget af lægemidler til behandling<br />
af folkesygdomme. Imidlertid kan den<br />
medicin, der anvendes til behandlingen,<br />
ikke entydigt udskilles af statistikkerne<br />
over lægemidler udleveret på apoteket.<br />
Det gælder astma og KOL, og det gælder<br />
type 2-diabetes, som i nogle tilfælde kan<br />
behandles med samme medicin som<br />
type 1-diabetes.<br />
20<br />
Derfor har <strong>Apotekerforening</strong>en brugt en<br />
tillempet definition af folkesygdomme,<br />
der medicinforbrugsmæssigt lægger type<br />
1-diabetes og type 2-diabetes sammen.<br />
Desuden kategoriseres KOL sammen<br />
med astma og allergi, og der ses bort <strong>fra</strong><br />
forebyggelige kræftformer. Endelig er<br />
vores definition af folkesygdomme suppleret<br />
med ”svage” smerter, som er den<br />
lidelse, der bruges mest medicin for i<br />
<strong>Danmark</strong>. Ligeledes indgår mavesår og<br />
mavesyre, der er en lidelse, som mange<br />
mennesker er i medicinsk behandling<br />
for.<br />
De folkesygdomme, der er beskrevet i<br />
denne publikation, omfatter således:<br />
• hjerte- og karsygdomme<br />
• psykiske lidelser<br />
• astma, allergi og KOL<br />
• ”svage” smerter<br />
• lidelser i muskler og led<br />
• diabetes<br />
• mavesår og mavesyre<br />
• knogleskørhed<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Der er en tendens til, at forbruget af medicin<br />
opgjort i døgndoser til behandling<br />
af de 8 mest udbredte folkesygdomme<br />
stiger hurtigere end det generelle medicinforbrug.<br />
Der har siden 2006 været en<br />
stigning i forbruget af døgndoser inden<br />
for folkesygdommene på knap 17 procent.<br />
I samme periode er det generelle medicinforbrug<br />
steget med knap 14 procent.<br />
Forbruget af medicin til hjerte- og karsygdomme<br />
udgør godt 40 procent af det<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
De største folkesygdomme i <strong>Danmark</strong> - hele medicinmarkedet (inkl. hospitaler).<br />
Niveau 2010 Ændring ift. året før,<br />
procent<br />
Omsætning Indkøbs- Indkøbs-<br />
AIP, Døgndoser, pris Om- Døgn- pris pr.<br />
mio. kr. mio. DDD pr. DDD** sætning doser DDD***<br />
Medicin mod hjerte- og karsygdomme 1.460 1.206 1,2 -10,4 4,1 -10,2<br />
- heraf kolesterolsænkende medicin 294 213 1,4 13,2 7,6 3,0<br />
Medicin mod psykiske lidelser* 1.203 266 4,5 13,0 5,5 7,1<br />
- heraf antidepressivmedicin 371 173 2,2 29,1 12,3 18,1<br />
Astma-, allergi- og KOL-medicin 964 186 5,2 -8,1 -3,9 -1,7<br />
Medicin mod svage smerter 299 166 1,8 -3,5 0,5 -1,7<br />
Medicin mod mavesyre og mavesår 233 124 1,6 14,2 3,3 -1,2<br />
Diabetesmedicin 453 97 4,2 15,8 4,3 -0,8<br />
Medicin mod lidelser i muskler og led 227 106 3 -22,9 10,8 -3,1<br />
Medicin mod knogleskørhed 138 27 5,2 4,1 12,9 -5,2<br />
Sum af ovenstående 4.977 2.177 2,3 -1,9 3,6 -2,6<br />
Samlet forbrug 15.669 2.929<br />
Andel af samlet forbrug, pct. 32 74 -3,3 0,8<br />
Anm: *Defineret som summen af N05, psykofarmaka, og N06A, antidepressive midler.<br />
** Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for lægemidler uden DDD.<br />
***Gennemsnitspris pr. DDD korrigeret for en ændret forbrugssammensætning samt for lægemidler uden DDD.<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
samlede medicinforbrug i <strong>Danmark</strong> -<br />
målt i døgndoser - og ligger på en klar<br />
førsteplads på listen over medicin til<br />
behandling af folkesygdommene i <strong>Danmark</strong>.<br />
Hjerte- og karsygdomme omfatter<br />
problemer med forhøjet kolesterol i blodet,<br />
forhøjet blodtryk og hjertesvigt med<br />
videre. Der er gennem de senere år sket<br />
en kraftig stigning i forbruget af medicin<br />
til hjerte- og karsygdomme. Der blev i alt<br />
forbrugt lidt over 1,2 milliarder døgndoser<br />
i 2010 svarende til en stigning på 4,1<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 21
procent i forhold til 2009. I 2006 var forbruget<br />
965 millioner døgndoser. Forbruget<br />
er dermed steget med knap 25 procent på<br />
4 år.<br />
Psykiske lidelser kommer ind på en andenplads<br />
over de folkesygdomme, der<br />
behandles med mest medicin målt i døgndoser.<br />
Der blev i alt forbrugt godt 266 millioner<br />
døgndoser medicin til psykiske lidelser<br />
i 2010. Det svarer til en stigning på<br />
cirka 6 procent i forhold til 2009. Som en<br />
22<br />
del heraf udgjorde forbruget af antidepressiv<br />
medicin godt 173 millioner døgndoser<br />
i 2010, svarende til en stigning på cirka<br />
12 procent i forhold til 2009.<br />
De gennemsnitlige priser på antidepressiv<br />
medicin er steget med knap 19 procent<br />
i 2010. Det skyldes i overvejende grad<br />
prisstigninger på lægemidlet citalopram.<br />
Flere kopiproducenter trak sig ud af<br />
markedet i løbet af 2010, og da der var<br />
2 kopiproducenter tilbage på markedet,<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Pris pr. tablet (kr.)<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen.<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Prisen på citalopram er faldet med 96 procent <strong>fra</strong> 2000 til <strong>2011</strong><br />
2009 2010 <strong>2011</strong><br />
Billigste kopi Original lægemiddel (40 mg, 100 styk)<br />
15-05-2000 23-07-2001 05-08-2002 08-12-2003 28-03-2005 15-01-2007 26-01-2009 22-02-2010 08-08-<strong>2011</strong><br />
oplevede den ene leveringssvigt. Det fik<br />
den eneste tilbageværende kopiproducent<br />
til at hæve prisen <strong>fra</strong> omkring 50<br />
øre per tablet til 7 kroner per tablet (40<br />
milligram citalopram, 100 styk). Flere<br />
kopiproducenter er herefter vendt tilbage<br />
til markedet, og prisen er efterfølgende<br />
faldet tilbage igen til omkring 69 øre per<br />
tablet. Det skal bemærkes, at originalmedicinen<br />
koster 15,80 kroner per tablet, så<br />
kopiprisen har i hele perioden ligget betydelig<br />
under prisen på originalmedicinen.<br />
Folkesygdomme udgør en faldende<br />
andel af de samlede medicinudgifter<br />
Udgifterne til medicin til behandling af<br />
de 8 folkesygdomme udgjorde en tredjedel<br />
af de samlede medicinudgifter i 2010.<br />
Samme medicin udgjorde tre fjerdedele af<br />
det mængdemæssige forbrug målt i døgndoser<br />
i 2010. En gennemsnitlig døgndosis<br />
medicin til behandling af folkesygdommene<br />
er således betydelig billigere end<br />
en gennemsnitlig døgndosis medicin til<br />
behandling af andre sygdomme.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 23
Mens udgifterne til det samlede medicinforbrug<br />
i <strong>Danmark</strong> er steget med 25<br />
procent siden 2006, er udgifterne til behandling<br />
af de 8 folkesygdomme i samme<br />
periode faldet med 4 procent. Medicinudgifterne<br />
til folkesygdommene har således<br />
udgjort en faldende andel af de samlede<br />
medicinudgifter i perioden 2006 til 2010.<br />
De folkesygdomme, der er forbundet med<br />
de største medicinudgifter, er hjerte- og<br />
karsygdomme samt psykiske lidelser.<br />
Omsætningen i forbindelse med behandlingen<br />
af disse sygdomme var henholdsvis<br />
godt 1,5 milliarder kroner og 1,2 milliarder<br />
kroner i 2010.<br />
De høje udgifter til medicin mod psykiske<br />
lidelser sammenlignet med størrelsen af<br />
forbruget skal ses i lyset af, at medicinen<br />
til psykiske lidelser er relativ dyr per<br />
døgndosis. Det samme gør sig gældende<br />
for medicin mod astma, allergi og KOL,<br />
diabetesmedicin samt medicin mod knogleskørhed,<br />
som generelt er relativ dyr<br />
sammenlignet med medicin mod andre<br />
folkesygdomme. Omvendt er kolesterolsænkende<br />
medicin relativ billig sammenlignet<br />
med medicin til behandling af<br />
andre folkesygdomme.<br />
Børn og unges medicinforbrug<br />
I 2010 steg børn og unges forbrug af medicin<br />
købt på recept med omkring 4,5 procent,<br />
og dermed steg forbruget lige så me-<br />
24<br />
get som voksnes medicinforbrug. Samlet<br />
set er børn og unges medicinforbrug gennem<br />
de seneste 4 år steget med omkring<br />
17 procent, mens voksnes medicinforbrug<br />
er steget med 19 procent.<br />
De mest anvendte lægemidler blandt børn<br />
og unge var i 2010 midler mod astma, astmatisk<br />
bronkitis og andre astmalignende<br />
symptomer, psykostimulerende midler,<br />
binyrebakhormoner til brug på huden,<br />
antidepressive midler samt antibiotika<br />
(herunder anvender unge relativt mange<br />
lægemidler mod svær akne). P-piller er de<br />
unge pigers mest anvendte lægemiddel på<br />
recept, dog er forbruget heraf ikke afbilledet<br />
i figuren. Forbruget af antihistaminer<br />
og midler mod akne stiger med alderen.<br />
300 procents stigning i brug af<br />
psykostimulerende midler til børn<br />
Børn og unge har samlet set i perioden<br />
2006 til 2010 oplevet en kraftig vækst på<br />
knap 300 procent i forbruget af psykostimulerende<br />
midler (ADHD-medicin mv.).<br />
Unges forbrug af antidepressive midler er<br />
også steget betydeligt siden 2006. Således<br />
er de 15-19 åriges forbrug af antidepressive<br />
midler steget med 80 procent <strong>fra</strong><br />
2006 til 2010.<br />
Målt per person ligger forbruget af receptmedicin<br />
blandt de små børn mellem<br />
0 og 4 år samt børn mellem 5 og 9<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0<br />
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
Mio. døgndoser<br />
Astma mv.<br />
Psykostimulerende<br />
midler<br />
Børn og unges mest brugte medicin, 2010<br />
Binyrebakhormoner<br />
til huden<br />
Antibiotika<br />
Antidepressiva<br />
0-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år<br />
Anm.: Ekskl. p-piller og kønshormoner, der dominerer unge pigers lægemiddelforbrug.<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
år i gennemsnit lavest med omkring 30<br />
døgndoser i 2010. Børn mellem 10 og 14<br />
år fik ordineret 50 døgndoser medicin i<br />
gennemsnit, mens unge mellem 15 og 19<br />
år i gennemsnit fik ordineret 160 døgndoser<br />
medicin i 2010. Det højere forbrug af<br />
receptmedicin hos de 10-14-årige - sammenlignet<br />
med yngre børn - kan særligt<br />
forklares af, at de i højere grad får psykostimulerende<br />
midler (ADHD-medicin).<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Midler mod akne<br />
Antihistaminer<br />
Det højere forbrugsniveau blandt unge<br />
kan særligt forklares af, at unge piger får<br />
ordineret kønshormoner (p-piller). Forbruget<br />
af receptmedicin blandt børn og unge<br />
ligger betydeligt under forbruget blandt<br />
voksne. Således fik hver person mellem<br />
20 og 64 år i gennemsnit ordineret 390<br />
døgndoser årligt i 2010, mens personer<br />
over 60 år i gennemsnit fik ordineret<br />
1.370 døgndoser receptmedicin.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 25
26<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Håndkøbslægemidler<br />
n Apotekerne sælger både apoteksforbe-<br />
holdte håndkøbslægemidler og liberaliserede<br />
håndkøbsmidler. Liberaliserede<br />
håndkøbslægemidler sælges også i detailhandlen<br />
og på eksempelvis tankstationer,<br />
mens apoteksforbeholdte lægemidler kun<br />
sælges på apotek. Alle håndkøbslægemidler<br />
kan udleveres uden recept. Dog skal<br />
lægemidlet være ordineret af en læge og<br />
udleveret på recept, for at kunden kan få<br />
tilskud til lægemidlet <strong>fra</strong> sygesikringen.<br />
I oktober 2001 blev en stor del af håndkøbslægemidlerne<br />
liberaliseret, hvilket<br />
betød, at de nu kunne sælges uden for<br />
apotekerne. Baggrunden for liberaliseringen<br />
var, at adgangen til håndkøbslægemidlerne<br />
skulle gøres lettere for<br />
forbrugerne.<br />
Men i realiteten sælger detailforhandlerne<br />
dog meget få forskellige lægemidler, og<br />
det er kun meget få lægemidler, forbrugerne<br />
reelt har fået lettere adgang til.<br />
Rygeafvænningsmidlerne stod i 2009 for<br />
63 procent af detailsektorens samlede omsætning<br />
af lægemidler.<br />
506 forskellige pakninger<br />
håndkøbsmedicin må sælges<br />
uden for apotek<br />
Knap 10 procent af lægemidlerne på det<br />
danske marked er håndkøbsmedicin, som<br />
Lægemiddelstyrelsen har bestemt kan<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
købes uden recept. Håndkøbsmedicin inddeles<br />
i henholdsvis apoteksforbeholdte<br />
og liberaliserede håndkøbslægemidler. De<br />
liberaliserede håndkøbslægemidler må<br />
sælges både <strong>fra</strong> apotekerne og <strong>fra</strong> godt<br />
2.000 andre salgssteder, der er godkendt<br />
af Lægemiddelstyrelsen. Det er typisk<br />
tankstationer, dagligvareforretninger og<br />
kiosker. Til forskel <strong>fra</strong> apotekerne er der<br />
ikke ansat lægemiddelfagligt personale<br />
på disse salgssteder. De må og kan derfor<br />
ikke rådgive om lægemidlerne.<br />
I juli <strong>2011</strong> var der 210 forskellige slags<br />
pakninger med håndkøbsmedicin, der<br />
kun måtte sælges på apotekerne.<br />
Listen med liberaliserede håndkøbslægemidler,<br />
der kan sælges uden for apotek,<br />
består for tiden af 506 forskellige pakninger.<br />
34 af pakningerne har antalsrestriktioner,<br />
der betyder, at butikken kun må<br />
sælge én pakning med samme indholdsstof<br />
per dag til en kunde. For 14 af de 34<br />
pakninger gælder det desuden, at de kun<br />
må sælges til personer over 18 år. Disse<br />
14 pakninger indeholder alle smertestillende<br />
lægemidler. De øvrige 472 pakninger<br />
er der hverken antals- eller aldersrestriktioner<br />
på.<br />
I 2010 var det imidlertid kun knap 100<br />
ud af de mere end 500 liberaliserede<br />
håndkøbslægemidler, som detailsektoren<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 27
i gennemsnit solgte mindst 1 pakning af<br />
om året per udsalgssted.<br />
Omsætningen af håndkøbsmedicin<br />
Apotekernes markedsandel af den liberaliserede<br />
del af håndkøbslægemidlerne har<br />
været faldende siden 2001. 70 procent af<br />
omsætningen af de liberaliserede lægemidler<br />
– målt i indkøbspris – ligger dog<br />
stadig på apoteket. Lægger man hertil<br />
omsætningen af de apoteksforbeholdte<br />
håndkøbslægemidler, står apotekerne<br />
samlet set for 83 procent af omsætningen<br />
af håndkøbslægemidler.<br />
Forbruget af de håndkøbslægemidler, der<br />
i 2001 blev liberaliseret, er i perioden<br />
2001 til 2010 vokset med 56 procent målt<br />
i døgndoser. Ser man bort <strong>fra</strong> Hjertemag-<br />
Omsætning af håndkøbsmedicin* på apotek og i detailhandel, AIP (mio. kr.)<br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
Andel<br />
pct.<br />
2010<br />
Apoteksforbeholdte<br />
håndkøbslægemidler<br />
Ikke-apoteksforbeholdte<br />
438,0 439,6 441,1 442,9 479,8 39,5<br />
håndkøbslægemidler 637,0 696,9 719,4 707,8 735,4 60,5<br />
Heraf solgt på apotek 492,8 529,3 538,4 522,3 527,4 43,4<br />
Heraf solgt i detailhandel 144,2 167,6 181,0 185,5 208,0 17,1<br />
Håndkøbslægemidler i alt 1.074,9 1.136,5 1.160,5 1.150,7 1.215,2 100,0<br />
Anm:*) Omsætning af håndkøbslægemidler, uanset om de er solgt på recept eller i håndkøb.<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI).<br />
28<br />
nyl og Hjerdyl, der i 2007 igen blev apoteksforbeholdt,<br />
blev der i 2010 i alt solgt<br />
96 procent mere liberaliseret håndkøbsmedicin<br />
end i 2001. En del af forklaringen<br />
på denne stigning er, at der siden 2001 er<br />
blevet frigivet flere håndkøbslægemidler<br />
til salg i detailhandelen.<br />
Nogle af de håndkøbslægemidler, der er<br />
solgt <strong>fra</strong> apotekerne, er udleveret efter en<br />
recept <strong>fra</strong> lægen. Det skyldes, at medicinen<br />
skal være på recept, for at der kan<br />
gives sygesikringstilskud.<br />
For de ikke-apoteksforbeholdte lægemidler<br />
gælder det, at cirka 32 procent af salget<br />
– opgjort i udsalgspriser – er på recept,<br />
mens det for de apoteksforbeholdte lægemidler<br />
er 39 procent.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Vidste du?<br />
Forbruget af de håndkøbslægemidler, der blev<br />
liberaliseret i 2001, er steget med 56 procent<br />
siden liberaliseringen. Det samlede salg af<br />
liberaliseret håndkøbsmedicin (bortset <strong>fra</strong><br />
nu apoteksforbeholdt Hjertemagnyl mv.) er<br />
næsten fordoblet siden 2001.<br />
Kun krav om 9 produkter<br />
i detailhandlen<br />
Der er intet krav om, at butikker med tilladelse<br />
til at sælge håndkøbsmedicin skal<br />
føre alle de 506 pakninger, der findes i liberaliseret<br />
håndkøb. Lægemiddelstyrelsen<br />
kræver kun, at butikkerne som minimum<br />
fører et basissortiment på 9 produkter.<br />
Det er forskellige varianter inden for:<br />
• desinficerende sugetabletter mod ondt i<br />
halsen<br />
• nikotintyggegummi<br />
• mavesyreneutraliserende tyggetabletter<br />
• slimløsnende midler mod hoste<br />
• smertestillende midler<br />
• midler mod transportsyge<br />
Basissortimentet er fastlagt ud <strong>fra</strong>, hvilke<br />
lægemidler der sælger mest. Da liberaliseringen<br />
trådte i kraft i 2001, bestod basislisten<br />
af 18 grupper af lægemidler. Denne<br />
liste er sidenhen blevet forkortet – senest<br />
i 2006, hvor basislisten blev reduceret til<br />
9 produkter, så lægemidler med lille omsætning<br />
blev fjernet.<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
I praksis kan detailhandlen nøjes med at<br />
føre de 9 bedst sælgende håndkøbslægemidler<br />
ud af de 506 tilladte pakninger.<br />
Detailhandlen koncentrerer<br />
sig om få produkter<br />
Mens apotekerne sælger en lang række<br />
forskellige liberaliserede håndkøbslægemidler,<br />
er detailhandlens andel af det<br />
liberaliserede medicinsalg koncentreret<br />
på ganske få lægemiddelgrupper. Formålet<br />
med at forpligte detailforhandlerne til<br />
at føre et minimum af håndkøbsmedicin<br />
er at sikre kunderne større adgang til de<br />
mest omsatte lægemidler. Alligevel er<br />
det meget få lægemiddelgrupper, der reelt<br />
omsættes i detailhandlen. Faktisk står de<br />
4 mest omsatte lægemiddelgrupper for 86<br />
procent af hele detailhandlens omsætning<br />
af håndkøbsmedicin opgjort i indkøbspriser.<br />
Mest omsatte lægemidler<br />
i detailhandlen<br />
Nikotinprodukter til rygeafvænning er<br />
langt den mest omsatte håndkøbsmedicin<br />
i detailhandlen, da 63 procent af hele<br />
omsætningen kommer <strong>fra</strong> salg af nikotinprodukter.<br />
Næsespray mod forkølelse er<br />
på andenpladsen med 14 procent, mens<br />
Strepsils til lindring af halsen står for 6<br />
procent og det smertestillende lægemiddel<br />
paracetamol for 4 procent. Resten af<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 29
grupperne af liberaliseret håndkøbsmedicin<br />
har en andel på under 2 procent hver,<br />
eller under 15 procent tilsammen.<br />
Vidste du?<br />
De 4 mest omsatte lægemiddelgrupper står for<br />
86 procent af detailsektorens lægemiddelsalg.<br />
63 procent af detailhandlens salg af lægemidler<br />
er nikotinprodukter.<br />
Salget af nikotinerstatning<br />
Sundhedsstyrelsens seneste årlige undersøgelse<br />
(december 2010) af danskernes<br />
Nicorette, Nicotinell<br />
Nicorette, NicotinellOtrivin,<br />
Zymelin<br />
Otrivin, Zymelin Strepsils<br />
Panodil, Strepsils Pinex, Pamol<br />
Panodil, Pinex, Pamol Ipren, Ibuprofen<br />
Ipren, Ibuprofen Kodimagnyl<br />
Kodimagnyl Balancid, Alminox<br />
Balancid, Alminox Zovir, Aciclovir<br />
Zovir, Aciclovir Benadryl<br />
Benadryl Voltaren, Eeze<br />
Voltaren, Eeze Imodium Plus<br />
Imodium Plus Magnesia<br />
Magnesia Hexokain<br />
Hexokain Zyrtec, Cetirizin<br />
Zyrtec, Cetirizin Bromhexin<br />
Bromhexin Laxoberal, Picolon<br />
Laxoberal, Picolon Mucomyst, Granon<br />
Mucomyst, Granon Gaviscon<br />
Gaviscon Marzine<br />
Marzine Paraghurt<br />
Paraghurt<br />
30<br />
Detailhandlens mest omsatte håndkøbsmedicin i 2010<br />
Opgjort i indkøbspriser<br />
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %<br />
0 10<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
20<br />
rygevaner viser, at 20 procent af alle<br />
danskere over 14 år ryger dagligt. Fem år<br />
tidligere var det 25 procent, der røg dagligt.<br />
Målt i antal personer svarer det til,<br />
at der er blevet cirka 230.000 færre daglige<br />
rygere. At så mange er holdt op med<br />
at ryge skyldes til dels den store fælles<br />
tobaksforebyggende indsats, herunder rygestoploven,<br />
rygeafvænningskampagner<br />
og apotekernes tilbud om rygestopkurser<br />
samt apotekernes ydelse Kort samtale om<br />
rygning og rygestop.<br />
30 40 50 60 70<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
De personer, der ryger mindre – eller helt<br />
stopper med at ryge – bruger blandt andet<br />
nikotinerstatningsprodukter i stedet for<br />
tobakken, hovedsageligt i form af tyggegummi<br />
og plastre. 70 procent af brugerne<br />
af nikotinerstatningsprodukter har brugt<br />
dem længere end det halve år, der anbefales<br />
som maksimum. En stadig voksende<br />
andel angiver at have brugt nikotinerstatning<br />
i mere end 5 år. Mens der i 2006<br />
var 5 procent, der angav at have anvendt<br />
nikotinerstatningspræparaterne i mere<br />
end 5 år, var dette tal i 2010 vokset til<br />
det firedobbelte, nemlig 20 procent. Hver<br />
femte, der bruger nikotinprodukter, angiver<br />
da også, at de er afhængige af dem, og<br />
halvdelen af dem, der bruger nikotinprodukter,<br />
vil gerne stoppe med det.<br />
Vidste du?<br />
1 ud af 5 brugere af nikotinerstatning angiver<br />
at være afhængig af det. 70 procent bruger<br />
midlerne længere end anbefalet.<br />
Målt i døgndoser er salget af nikotinerstatning<br />
siden håndkøbsliberaliseringens<br />
ikrafttræden den 1. oktober 2001 steget<br />
med 95 procent. Det er primært i detailhandlen<br />
stigningen er sket, da de har øget<br />
deres salg med 147 procent <strong>fra</strong> 2002 til<br />
2009. Til sammenligning har apotekerne<br />
i samme periode kun øget salget med 35<br />
procent. Det kraftigt øgede salg af nikotinerstatning<br />
i detailhandlen har betydet, at<br />
detailhandlen i 2010 solgte mere end hver<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
anden (58 procent) pakke nikotinerstatning.<br />
De resterende 42 procent blev solgt<br />
på apotekerne. Der blev i 2010 samlet<br />
set solgt 18,2 millioner døgndoser nikotinerstatning.<br />
Omregnet til fuldtidsbrugere<br />
svarer det til, at 50.000 personer har brugt<br />
nikotinerstatning i et helt år.<br />
Salget af næsespray mod forkølelse<br />
Blandt de lægemidler, der var omfattet<br />
af håndkøbsliberaliseringen i 2001, var<br />
også næsespray mod forkølelse, og det er<br />
det næstmest solgte lægemiddel i detailhandlen.<br />
Set over de seneste 10 år er det<br />
samlede salg steget med 29 procent. Det<br />
er især i detailhandlen, at stigningen er<br />
sket, og i 2010 var det lige knap halvdelen<br />
af forkølelsesmidlerne, der blev solgt<br />
i detailhandlen. Salget <strong>fra</strong> detailsektoren<br />
er i perioden 2002 til 2010 steget med 166<br />
procent. Det øgede salg af næsespray mod<br />
forkølelse har fået flere øre-, næse- og<br />
halsspecialister til at advare mod overdreven<br />
brug, det vil sige mere end de anbefalede<br />
maksimalt 10 dage, idet lægemidlet<br />
ved længere tids brug kan beskadige<br />
slimhinderne. Salget i 2010 var på 28,9<br />
millioner døgndoser. Det svarer til knap 3<br />
millioner behandlinger på de maksimalt<br />
anbefalede 10 dage.<br />
Vidste du?<br />
Det anbefales, at næsespray maksimalt<br />
anvendes i 10 dage, idet lægemidlet ved<br />
længere tids brug kan beskadige slimhinderne.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 31
Generisk substitution<br />
n I <strong>Danmark</strong> har det siden 1991 været<br />
muligt at foretage såkaldt generisk substitution<br />
af lægemidler, og <strong>fra</strong> 1997 har<br />
apoteket haft mulighed for selv at substituere,<br />
med mindre lægen aktivt har <strong>fra</strong>valgt<br />
det. Det betyder, at apotekerne har<br />
mulighed for at udlevere et billigere lægemiddel<br />
inden for en gruppe af lægemidler,<br />
der er ens med hensyn til indholdsstof,<br />
styrke mv.<br />
Omfanget af generisk substitution vokser<br />
støt. Dette skyldes dels, at en lang række<br />
lægemidler har mistet deres patentstatus<br />
og dermed oplever, at der bliver fremstillet<br />
kopier, der ofte er langt billigere end<br />
det originale lægemiddel. En anden grund<br />
til den større udbredelse er, at tilskudssystemet<br />
i <strong>Danmark</strong> animerer patienterne<br />
til at efterspørge det billigste lægemiddel.<br />
Som udgangspunkt gives der nemlig kun<br />
tilskud svarende til det billigste lægemiddel,<br />
så patienten skal selv betale hele den<br />
eventuelle merpris.<br />
Inddeling i lægemiddelgrupper<br />
De lægemidler, der kan substitueres, inddeles<br />
i grupper af substituerbare lægemidler.<br />
Det eller de lægemidler, der inden for<br />
en gruppe er billigst, får status af A-markeret<br />
præparat. <strong>Lægemidler</strong>, hvor der kun<br />
er en mindre prisforskel på mindre end 5<br />
procent eller 5 kroner bliver B-markeret,<br />
mens lægemidler der ligger ud over denne<br />
32<br />
grænse bliver C-markeret. Der er derfor en<br />
større besparelse ved at substituere <strong>fra</strong> et<br />
C-markeret præparat end <strong>fra</strong> et B-markeret<br />
præparat.<br />
Licitation hver anden uge<br />
Priserne på lægemidler fastsættes i en<br />
slags licitation hver 14. dag i <strong>Danmark</strong>.<br />
Det er med til at sikre, at der er en meget<br />
virksom konkurrence blandt kopiproducenterne<br />
om at have den billigste pakning<br />
inden for hver enkelt substitutionsgruppe.<br />
Vinder de licitationen, er de nemlig dermed<br />
sikret en stor markedsandel for det<br />
pågældende lægemiddel.<br />
Apoteket skal oplyse om substitition<br />
Medmindre patienten eller lægen modsætter<br />
sig det, skal apoteket foretage substitution,<br />
hvis der er ordineret et C-markeret<br />
lægemiddel. Hvis der er ordineret<br />
et B-markeret lægemiddel, kan apoteket<br />
udlevere enten det ordinerede lægemiddel<br />
eller det billigere A-markerede lægemiddel.<br />
Med ændringen af Apotekerloven,<br />
der trådte i kraft 1. juli i år, er der kommet<br />
endnu større fokus på substitution,<br />
idet apotekerne nu har fået pligt til i alle<br />
tilfælde at oplyse, hvis der findes et billigere<br />
lægemiddel. Også når der kun er tale<br />
om en helt minimal prisforskel.<br />
Apotekerne har årligt knap 26 millioner<br />
ekspeditioner af pakninger, hvor der er<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
mulighed for substitution. Ud af disse<br />
sker der substitution i 13,1 millioner tilfælde,<br />
svarende til halvdelen af alle disse<br />
ekspeditioner.<br />
Apotekerne erstatter dyrt med billigt<br />
Lægerne udskriver oftest de dyre Cmarkerede<br />
præparater. Dette skyldes, at<br />
lægen ofte ordinerer det originale lægemiddel<br />
inden for en substitutionsgruppe,<br />
hvorefter apoteket foretager substitution<br />
til et billigere lægemiddel. Mens 42 procent<br />
af alle ordinationer sker med C-markerede<br />
præparater, er det kun i 6 procent<br />
Lægernes ordinationer og<br />
apotekernes udleveringer<br />
Lægens Apotekets<br />
ordination udlevering<br />
A-markeret 31% 64%<br />
B-markeret 27% 30%<br />
C-markeret 42% 6%<br />
I alt 100% 100%<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
Merudgift/besparelse i forhold til lægens udskrevne lægemiddel (mio.kr.)<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Udleveret som: A-udleveringer B-udleveringer C-udleveringer I alt<br />
Ordineret som: A-ordinationer 0 4 4 8<br />
B-ordinationer -9 0 1 -8<br />
C-ordinationer -1.361 -483 -52 -1.895<br />
I alt -1.370 -478 -47 -1.895<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
af tilfældene, at der faktisk udleveres et<br />
C-markeret lægemiddel, hvis lægen ikke<br />
har <strong>fra</strong>valgt substitution. Det vil sige, at<br />
6 ud af 7 C-ordinationer substitueres til et<br />
billigere lægemiddel.<br />
Tilsvarende fremgår det, at lægerne i<br />
knap 1/3 af alle tilfælde ordinerer de billigste<br />
A-markerede lægemidler, men at<br />
ca. 2/3 af de lægemidler, der udleveres, er<br />
A-markerede. Det vil sige, at apotekerne<br />
udleverer det billigste lægemiddel mere<br />
end dobbelt så ofte, som det er ordineret.<br />
Apotekets substitution sparer<br />
1,9 milliarder kroner årligt<br />
Apotekernes substitution giver hvert år<br />
anledning til meget store besparelser. I<br />
nedenstående tabel er besparelser og merudgifter<br />
ved apotekernes substitutioner<br />
beregnet.<br />
Det fremgår af tabellen, at apotekernes<br />
substitution i alt medfører besparelser for<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 33
samfundet på 1,9 milliarder kroner. Heraf<br />
står apotekernes substitution <strong>fra</strong> C-mærkede<br />
ordinationer til A-mærkede udleveringer<br />
alene for de 1,4 milliarder kroner.<br />
Det store omfang af substitution og udbredelse<br />
af generiske lægemidler på det<br />
danske marked giver meget lave priser på<br />
disse generiske lægemidler. Denne besparelse<br />
er indirekte og er langt vanskeligere<br />
at opgøre præcist.<br />
Kopimedicin udgør 65 procent<br />
af danskernes forbrug<br />
Opgørelser <strong>fra</strong> Industriforeningen for<br />
Generiske <strong>Lægemidler</strong>, IGL, viser, at kopimedicin<br />
i 2010 dækkede 65 procent af<br />
danskernes forbrug af receptpligtige lægemidler<br />
opgjort i døgndoser. Det er en af<br />
Europas højeste markedsandele for kopimedicin.<br />
Da kopimedicinen er væsentligt<br />
billigere end den patentbeskyttede medicin,<br />
udgør omkostningerne til kopimedicin<br />
kun 20 procent af danskernes medicinudgifter<br />
til receptpligtig medicin.<br />
Vidste du?<br />
Kopimedicin dækker to tredjedele af<br />
medicinforbruget af receptpligtige lægemidler<br />
på apotekerne for kun en femtedel af de<br />
samlede medicinudgifter.<br />
34<br />
Danskerne sparer 4,8 milliarder<br />
kroner på kopimedicin<br />
En analyse offentliggjort af IGL viser, at<br />
konkurrencen på markedet for kopimedicin,<br />
der er opstået efter patentudløb siden<br />
2001, har givet en besparelse i 2010 på<br />
4,8 milliarder kroner. Det er knap 600<br />
millioner kroner mere end i 2009.<br />
Den største besparelse er på danskernes<br />
mest brugte lægemiddel, simvastatin, på<br />
1,5 milliarder kroner årligt. På andenpladsen<br />
kommer blodtryksmedicinen<br />
amlodipin med en årlig besparelse på 400<br />
millioner kroner.<br />
De beregnede besparelser er udtryk for<br />
forskellen i omkostning ved at købe det<br />
nuværende medicinforbrug til de nuværende<br />
lave priser på kopimedicin i stedet<br />
for til de højere priser på de originale lægemidler,<br />
der gjaldt lige før patentudløb.<br />
Vidste du?<br />
Danskerne sparede i 2010 4,8 milliarder kroner<br />
på at købe kopier af de lægemidler, hvor<br />
patentet er udløbet siden 2001.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
5,0<br />
5,0<br />
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
4,5<br />
4,0<br />
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
Mia. kr.<br />
Priser og tilskud<br />
skifter hver 14. dag<br />
Når der er flere forskellige lægemidler,<br />
der kan substituere hinanden, bliver tilskuddet<br />
til det pågældende lægemiddel<br />
beregnet med udgangspunkt i det billigste<br />
lægemiddel inden for denne gruppe. Priserne<br />
på lægemidler er i licitation hver<br />
14. dag.<br />
Det betyder, at priserne og dermed det<br />
billigste mærke inden for en lægemiddelgruppe,<br />
og som derfor er det, der kan<br />
Årlig besparelse ved generisk konkurrence<br />
Beregnet besparelse ved patentudløb siden 2001<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
Kilde: 2001 Industriforeningen 2002 2003 for Generiske 2004<strong>Lægemidler</strong><br />
2005 (IGL). 2006 2007 2008 2009 2010<br />
udleveres med fuldt tilskud, kan skifte<br />
hver 14. dag. Når det sker, skal apotekerne<br />
skifte ud i varelageret for at kunne<br />
tilbyde en anden lægemiddelpakning med<br />
samme aktive stof.<br />
Ofte vinder et nyt lægemiddel<br />
priskonkurrencen<br />
Som følge af at flere lægemidler bliver<br />
underlagt generisk konkurrence, og på<br />
grund af den mere intensive konkurrence,<br />
sker det stadigt oftere, at det billigste lægemiddel<br />
i en lægemiddelgruppe skifter.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 35
Substitution og patientsikkerhed<br />
Substitution foretages med udgangspunkt<br />
i lægemidlets pris. Men hyppige<br />
medicinskift kan have indflydelse på<br />
patientsikkerheden. Som bruger af lægemidler<br />
vil man <strong>fra</strong> gang til gang kunne<br />
opleve at få lægemidler <strong>fra</strong> forskellige<br />
medicinalfirmaer. Det kræver opmærksomhed<br />
<strong>fra</strong> både medicinbrugeren,<br />
pårørende og sundhedspersonale at få<br />
overblik over, hvilket lægemiddel der<br />
substitueres med et andet.<br />
Medicinbrugeren skal føle sig tryg ved<br />
den medicin, der tages. Prisændringer<br />
kan give hyppige medicinskrift, og det<br />
kan give usikkerhed, da medicinen skifter<br />
navn, og medicinpakken og selve<br />
medicinen skifter udseende. Der kan<br />
opstå forvirring, og risikoen for utilsigtede<br />
hændelser stiger, da patienten kan<br />
forveksle medicinen eller komme til at<br />
Det afspejler på den ene side en stadigt<br />
stærkere konkurrence, og giver på den<br />
anden side også anledning til stigende administrative<br />
omkostninger for apotekerne<br />
for at have det billigste lægemiddel hjemme,<br />
så det kan udleveres til kunderne.<br />
36<br />
dobbeltmedicinere. Uoverensstemmelse<br />
mellem navnet på et eventuelt medicinskema<br />
og pakningen kan medføre risiko<br />
for utilsigtede hændelser, når patienten,<br />
pårørende eller sundhedspersonale manuelt<br />
skal dosere medicinen i en doseringsæske.<br />
Visuel identifikation<br />
Mange identificerer medicinen ud <strong>fra</strong><br />
pakningens udseende. Den enkelte lægemiddelproducent<br />
følger som oftest en<br />
bestemt designlinie. Producenten kan<br />
vælge at emballere medicinen i blisterpakning,<br />
glas eller plastikdåser. Selve<br />
tabletten kan også se forskellig ud <strong>fra</strong><br />
gang til gang som følge af substitution,<br />
da de forskellige producenter fremstiller<br />
tabletterne forskelligt med hensyn til<br />
farve, facon, delekærv og prægning.<br />
De hyppige prisændringer og systemet,<br />
hvor apotekerne skal tilbyde det billigste<br />
lægemiddel, har givet en meget effektiv<br />
konkurrence på det danske lægemiddelmarked<br />
på det område, hvor flere mærker<br />
af medicin kan erstatte hinanden.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Substitution - Lorsartan 100 mg (100 styk)<br />
De hjælpestoffer. der bruges ved tabletfremstillingen,<br />
kan variere <strong>fra</strong> medicinalfirma<br />
til medicinalfirma. For nogle<br />
personer kan dette give anledning til<br />
allergiske problemer, ligesom nogle kan<br />
have en oplevelse af ændret virkning eller<br />
bivirkninger.<br />
For at illustrere de problemer, der kan<br />
opstå, er på billedet vist de forskellige<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Cozaar 12,48 kr. Losartankalium “Orifarm” 0,64 kr. Losartankalium “KRKA” 0,72 kr.<br />
Ancozan 0,64 kr.<br />
Lostankal 0,76 kr.<br />
Losartan “Bluefish” 0,58 kr.<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>, august <strong>2011</strong>.<br />
Hyppige skift kan give<br />
patienterne problemer<br />
De hyppige skift giver dog også problemer,<br />
idet lægemiddelbrugerne oftere og<br />
oftere oplever at skulle skifte præparat,<br />
hvis de vil have tilskud til hele lægemiddelprisen.<br />
Ligeledes medfører de mange<br />
tabletter i en bestemt substitutionsgruppe,<br />
samt den pris den enkelte tablet<br />
havde i prisperioden <strong>fra</strong> 22. august til 4.<br />
september <strong>2011</strong>.<br />
Som det fremgår, er der tale om meget<br />
forskelligt udseende tabletter. Nogle<br />
runde, nogle koniske atter andre ovale.<br />
Nogle med delekærv, andre uden og alle<br />
i forskellig størrelse.<br />
skift stigende udgifter på apotekerne og<br />
hos lægemiddelleverandørerne i forbindelse<br />
med at sørge for at have de rigtige<br />
lægemidler på lager og i forbindelse med<br />
returneringer af lægemidler, der ikke<br />
længere kan sælges, fordi de er blevet for<br />
dyre.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 37
325<br />
325<br />
300<br />
300<br />
275<br />
275<br />
250<br />
250<br />
225<br />
225<br />
200<br />
200<br />
175<br />
175<br />
Antal<br />
Antal substitutionsgrupper med nyt billigste lægemiddel<br />
3 måneders glidende gennemsnit<br />
Jul. Aug. Jul. Aug. Sep. Oct. Nov. 06 Dec. 06 Dec. 06 Jan. 06 Jan. 06 Feb. 06 Feb. 06 Mar. 06 Mar. 06 Apr. 06 Apr. May. 06 May. 06<br />
07 Jun. 07 Jun. 07 Jul. 07 Jul. 07 Aug. Jul. 07 Aug. 07 Sep. 07 Sep. 07 Oct. 07 Oct. Nov. 07<br />
Nov. 07<br />
Dec. 07 Dec. 07 Dec. Jan. 07 Jan. 07 Feb. 07 Feb. 07 Mar. 07 Mar. 07 Apr. 07 Apr. May. 07 May. 07<br />
Jun. 07 08 Jun. 08 Jun. 08 Jul. 08 Aug. Jul. 08 Aug. 08 Sep. 08 Sep. 08 Oct. 08 Oct. Nov. 08<br />
Nov. 08 Dec. 08<br />
Dec. 08 Dec. Jan. 08 Jan. 08 Feb. 08 Feb. 08 Mar. 08 Mar. 08 Apr. 08 Apr. May. 08 May. 08<br />
Jun. 08 09 Jun. 09 Jul. 09 Aug. Jul. 09 Aug. 09 Sep. 09 Sep. 09<br />
Oct. Nov. 09 Nov. 09<br />
Nov. 09<br />
Dec. 09 Dec. Jan. 09 Jan. 09 Feb. 09 Feb. 09 Mar. 09 Mar. 09 Apr. 09 Apr. May. 09 May. 09 May. 09<br />
10 Jun. 10 Jun. 10 Jul. 10 Aug. Jul. 10 Aug. 10 Sep. 10 Sep. 10 Oct. 10 Oct. Nov. 10 Nov. 10<br />
Nov. 10<br />
Dec. 10 Dec. Jan. 10 Jan. 10 Feb. 10 Feb. 10 Mar. 10 Mar. 10 Apr. 10 Apr. May. 10 May. 10 May. 10<br />
11 Jun. 11 Jun. 11 Jul. 11 Aug. Jul. 11 Aug. 11<br />
11<br />
jul 06<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
Stadig flere medicinskift<br />
I 2006 var der i gennemsnit 206 lægemiddelgrupper,<br />
hvor det ved begyndelsen<br />
af en ny 14-dages prisperiode var et nyt<br />
mærke, der var det billigste. Dette er vokset<br />
støt siden 2006. I 2010 var det således<br />
i gennemsnit 256 lægemiddelgrupper, der<br />
skiftede billigste lægemiddel. Dette er i<br />
<strong>2011</strong> vokset kraftigt, således at det midt i<br />
<strong>2011</strong> berører 306 lægemiddelgrupper. Antallet<br />
af berørte grupper er således steget<br />
med næsten 50 pct. siden 2006.<br />
38<br />
jan 07<br />
jul 07<br />
jan 08<br />
jul 08<br />
jan 09<br />
jul 09<br />
jan 10<br />
jul 10<br />
jan 11<br />
jul 11<br />
Genberegninger kan<br />
være nødvendige<br />
Det sker, at det lægemiddel, der er det<br />
billigste i en given gruppe, <strong>fra</strong> leverandørens<br />
side ikke kan leveres i tilstrækkelig<br />
mængde til at dække hele markedet. For<br />
at undgå at der er patienter, der ikke kan<br />
opnå fuldt tilskud på grund af et sådant<br />
leveringssvigt, sker der en genberegning<br />
af tilskudsprisen. Herefter er det det<br />
næstbilligste lægemiddel i gruppen, som<br />
opnår fuldt tilskud. Denne genberegning<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
20<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80 80<br />
60 60<br />
40 40<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
20<br />
0<br />
0<br />
maj 06<br />
gennemføres hver dag for at tage højde<br />
for, hvilke lægemidler der er tilgængelige<br />
på markedet, og som derfor skal ligge til<br />
grund for beregningen af kundernes tilskud.<br />
Hyppige leveringssvigt<br />
<strong>fra</strong> leverandører<br />
Antallet af leverancesvigt, hvor der beregnes<br />
nyt tilskud, var fortsat stigende<br />
indtil starten af 2010, hvor i gennemsnit<br />
omkring 80 lægemiddelgrupper gik i leverancesvigt<br />
allerede på 1. dag i en ny<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Oversigt over antal substitutionsgrupper med leveringssvigt<br />
12 måneders glidende gennemsnit<br />
Antal<br />
nov 06<br />
maj 07<br />
nov 07<br />
maj 08<br />
nov 08<br />
På 1. dag Efter to uger<br />
maj 09<br />
nov 09<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
maj 10<br />
nov 10<br />
maj 11<br />
takstperiode. Herefter blev der gennemført<br />
en opstramning af administrationen<br />
af leverancereglerne over for lægemiddelleverandørerne,<br />
som har bragt antallet af<br />
leverancesvigt på 1. dag ned på samme<br />
niveau, som det havde i 2008. Opstramningen<br />
har også haft effekt på antallet<br />
af lægemidler, der ved udgangen af en<br />
takstperiode er i leverancesvigt. Faldet er<br />
dog noget mindre markant her. I de første<br />
7 måneder af <strong>2011</strong> har der således i gennemsnit<br />
været leverancesvigt i godt 140<br />
substitutionsgrupper.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 39
120<br />
110<br />
100<br />
Medicinpriser<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
Indeks 2000-gennemsnit=100<br />
Priser på lægemidler<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
2000q1 2000q3 2001q1 2001q3 2002q1 2002q3 2003q1 2003q3 2004q1 2004q3 2005q1 2005q3 2006q1 2006q3 2007q1 2007q3 2008q1 2008q3 2009q1 2009q3 2010q1 2010q3<br />
Apoteksforbeholdte lægemidler Liberaliserede håndkøbslægemidler<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
n Priserne på apoteksforbeholdte læge-<br />
midler er faldet med cirka 1 procent <strong>fra</strong><br />
2009 til 2010. Prisudviklingen på medicin<br />
<strong>fra</strong> apotek fortsætter således mønstret<br />
<strong>fra</strong> de senere år. Samlet set er priserne<br />
på apoteksforbeholdte lægemidler faldet<br />
med omkring 35 procent <strong>fra</strong> 2000 til 2010,<br />
når der måles i apotekernes udsalgspriser.<br />
Håndkøbsliberalisering<br />
har givet højere priser<br />
Priserne på de liberaliserede håndkøbs-<br />
40<br />
lægemidler er i perioden 2000 til 2010<br />
steget med omkring 20 procent. En række<br />
lægemidler blev liberaliseret i 2001 til<br />
salg uden for apotekerne. Denne liberalisering<br />
har således ikke ført lavere priser<br />
med sig. Når man tager højde for, at apotekerne<br />
i højere grad sælger kopimedicin,<br />
som typisk er billigere end originalpræparaterne,<br />
er gennemsnitsprisen på den<br />
faktisk udleverede liberaliserede håndkøbsmedicin<br />
ikke lavere i detailhandelen<br />
end på apotekerne.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Vidste du?<br />
Priserne på medicin, der kun må sælges<br />
på apoteket, er faldet med 35 procent <strong>fra</strong><br />
2000 til 2010. Priserne på liberaliseret<br />
håndkøbsmedicin, der også må sælges i<br />
detailhandlen, er derimod steget med 20<br />
procent <strong>fra</strong> 2000 til 2010.<br />
Sådan fastsættes priserne<br />
Medicinpriserne fastsættes hver 14. dag i<br />
fri konkurrence. Producenterne af lægemidler<br />
kan frit fastsætte prisen for deres<br />
medicin. Prisen optages på Lægemiddelstyrelsens<br />
prisliste www.medicinpriser.dk,<br />
så alle kan se, hvilket produkt der er billigst<br />
i de næste 14 dage. Der er altså tale<br />
om en slags licitation blandt alle leverandører<br />
af medicin med offentliggørelse af<br />
resultatet.<br />
Apotekerne skal tilbyde kunden den billigste<br />
lægemiddelpakning, medmindre lægen<br />
eller kunden <strong>fra</strong>vælger det. Derfor er<br />
der en intensiv konkurrence om at blive<br />
den billigste leverandør og dermed få næsten<br />
hele det danske marked for sig selv<br />
i 14 dage. Det er meget attraktivt for producenterne<br />
at opnå denne status. Effekten<br />
heraf er lave medicinpriser på det store<br />
område, der er udsat for konkurrence <strong>fra</strong><br />
kopiproducenter.<br />
Apotekerne fastsætter ikke selv udsalgspriserne<br />
på den medicin, der kun må<br />
sælges på apoteket. Apotekerne køber<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
medicinen hos grossisterne til de faste<br />
indkøbspriser, der er angivet i Lægemiddelstyrelsens<br />
prisliste. Myndighederne<br />
bestemmer udsalgsprisen ved at fastlægge<br />
en fast avance, der skal lægges til apotekets<br />
indkøbspris.<br />
Vidste du?<br />
Apotekerne fastsætter ikke selv<br />
medicinpriserne. De fastsættes hver 14.<br />
dag efter licitation blandt leverandørerne.<br />
Myndighederne fastsætter apotekets avance.<br />
Apoteket skal altid tilbyde kunderne den<br />
billigste pakning.<br />
Apotekets avance udgør <strong>fra</strong> marts <strong>2011</strong><br />
8,5 procent af apotekets indkøbspris, som<br />
det enkelte apotek betaler videre til dækning<br />
af en række fælles formål, samt 6,11<br />
kroner i fast beløb per pakning. Hertil<br />
kommer 8 kroner i gebyr per pakning på<br />
recept som betaling for de kvalitetskontroller,<br />
apoteket udfører, når de ekspederer<br />
en recept. Endelig skal der betales 25<br />
procent moms af hele prisen.<br />
Ultimo 2010 var apotekernes avance på<br />
receptpligtige lægemidler 19,3 procent.<br />
Dermed er lægemiddelavancen lavere end<br />
den gennemsnitlige avance i supermarkeder<br />
og discountforretninger.<br />
Patentudløb og substitution<br />
giver lavere priser<br />
Det er patentudløbet på en række lægemidler<br />
og apotekernes substitution<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 41
– tilbuddet til kunderne om at udlevere<br />
den billigste pakning – der har ført til de<br />
senere års kraftige fald i priserne på apoteksforbeholdte<br />
lægemidler.<br />
Patentet er udløbet for 11 ud af de 14<br />
lægemidler, der bidrager mest til det samlede<br />
prisfald. De er dermed udsat for den<br />
skarpe danske, generiske konkurrence<br />
kombineret med apotekernes pligt til at<br />
substituere til den billigste kopi. Priserne<br />
på de øvrige 3 lægemidler er påvirket af<br />
en konkurrerende parallelimport. Det drejer<br />
sig om formoterol mv., perindopril og<br />
diuretica samt tiotropiumbromid.<br />
<strong>Lægemidler</strong> med de største bidrag til de samlede prisfald på apotek i 2010<br />
Eksempler Pris- Vækstpå<br />
ændring bidrag<br />
Navn Anvendelse handelsnavne pct. pct.<br />
Clopidogrel Blodfortyndende Plavix -81 -1,0<br />
Losartan Blodtrykssænkende Cozaar -79 -0,8<br />
Losartan, kombinationer Blodtrykssænkende Fortzaar -69 -0,7<br />
Pantoprazol Mavesyreneutraliserende Pantoloc -83 -0,5<br />
Metoprolol Blodtrykssænkende Selo-Zok -30 -0,4<br />
Topiramat Epilepsi Topimax -72 -0,2<br />
Fentanyl Stærke smerter Durogesic -9 -0,1<br />
Paracetamol Svage smerter Panodil -4 -0,1<br />
Formoterol mv. Astma mv. Symbicort Forte Turbohaler -4 -0,1<br />
Gestoden og estrogen P-piller Gestinyl -20 -0,1<br />
Nicotin Nikotinafhængighed Nicorette -7 -0,1<br />
Perindopril, komb. Blodtrykssænkende Coversyl comp. -71 -0,1<br />
Tiotropiumbromid KOL Spiriva -4 -0,1<br />
Sumatriptan Migræne Imigran -15 -0,1<br />
Bidrag til det samlede fald i apotekernes indkøbspriser i 2010 -4,3<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) samt <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
42<br />
Det blodfortyndende middel clopidogrel<br />
bidrog isoleret set til, at priserne på lægemidler<br />
i <strong>Danmark</strong> faldt med 1,0 procentpoint<br />
<strong>fra</strong> 2009 til 2010. Clopidogrel blev<br />
i august 2009 udsat for generisk konkurrence<br />
og faldt med 91 procent i løbet af de<br />
efterfølgende 4 måneder. Lægemidlet er<br />
således siden introduktionen af generisk<br />
konkurrence faldet <strong>fra</strong> en pris på 17,65<br />
kroner per tablet til 0,58 kroner per tablet<br />
i august <strong>2011</strong>, hvilket svarer til et prisfald<br />
på 97 procent.<br />
I gennemsnit faldt apotekernes indkøbspriser<br />
med 1,6 procent i 2010, mens ud-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
5<br />
25<br />
15<br />
10<br />
salgspriserne faldt med cirka 1 procent.<br />
Forskellen skyldes, at apoteksavancen<br />
blev forhøjet lidt.<br />
Lorsartan samt lorsartan-kombinationer<br />
– begge mod forhøjet blodtryk – bidrog<br />
med prisfald på henholdsvis knap 80 procent<br />
og knap 70 procent også væsentligt<br />
til det samlede fald i de gennemsnitlige<br />
indkøbspriser på knap 1 procentpoint på<br />
apotekerne i 2010. Prisen på pantoprazol<br />
mod mavesår faldt med godt 80 procent<br />
<strong>fra</strong> 2009 til 2010, og bidrog til det samlede<br />
fald i priserne på apotek med omkring<br />
½ procentpoint.<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
0<br />
20<br />
31/12/07<br />
Laveste pris/tilskudspris, kr. pr. tablet<br />
2008 2009 2010 <strong>2011</strong><br />
29-12-2008<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen.<br />
Prisen styrtdykker, når medicin udsættes<br />
for konkurence og apotekernes substitution<br />
28-12-2009<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Vidste du?<br />
Det er patentudløb på en lang række<br />
lægemidler og apotekernes tilbud til kunderne<br />
om at udlevere den billigste pakning, der har<br />
ført til de senere års kraftige fald i priserne på<br />
apoteksforbeholdte lægemidler.<br />
Det danske prissystem med 14-dageslicitationer<br />
– kombineret med apotekernes<br />
substitution til det billigste alternativ<br />
– har skabt en konkurrence, der giver<br />
meget lave priser på generisk medicin i<br />
<strong>Danmark</strong>. Eksempelvis udløb patentet<br />
for pantoprazol i maj 2009, så apotekerne<br />
kunne tilbyde et billigere alternativ. Siden<br />
da er stoffet faldet med 95 procent <strong>fra</strong><br />
27-12-2010<br />
Losartan, 100 mg Clopidogrel, 75 mg Pantoprazol, 40 mg<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 43
3,0 3000<br />
2,5 2500<br />
2,0 2000<br />
1,5 1500<br />
1,0 1000<br />
0,5 500<br />
0,0<br />
0<br />
Mio. DDD Kr. pr. tablet<br />
Original Generika Tilskudspris (højre akse)<br />
Kilde: Dansk Lægemiddel Information (DLI) og Lægemiddelstyrelsen.<br />
Jan-08 Mar-08 May-08 Jul-08 Sep-08 Nov-08 Jan-09 Mar-09 May-09 Jul-09 Sep-09 Nov-09 Jan-10 Mar-10 May-10 Jul-10 Sep-10 Nov-10 Jan-11 Mar-11 May-11<br />
10,66 kroner per tablet til nu 49 øre per<br />
tablet i august <strong>2011</strong> (pantoprazol 40 milligram,<br />
100 styk). På tilsvarende vis har<br />
prisfaldet på clopidogrel været 97 procent<br />
<strong>fra</strong> patentudløb i august 2009 til august<br />
<strong>2011</strong> (clopidogrel 75 milligram, 100 styk).<br />
Prisfaldet på losartan (100 milligram,<br />
100 styk) var ganske kraftigt lige ved<br />
patentudløb, og prisen faldt med 91 pct. i<br />
løbet af en måned.<br />
Generisk konkurrence og apotekernes<br />
substitution til billigste kopi medfører, at<br />
44<br />
Generikaandelen vokser eksplosivt<br />
når generisk konkurrence indledes - Pantoprazol<br />
jan 08<br />
mar 08<br />
maj 08<br />
jul 08<br />
sep 08<br />
nov 08<br />
jan 09<br />
mar 09<br />
maj 09<br />
jul 09<br />
sep 09<br />
nov 09<br />
jan 10<br />
mar 10<br />
maj 10<br />
jul 10<br />
sep 10<br />
nov 10<br />
jan 11<br />
mar 11<br />
maj 11<br />
12<br />
10<br />
generikaandelen vokser eksplosivt netop<br />
efter stoffet er gået af patent. For pantoprazol<br />
var prisen efter en måned faldet<br />
med 87 procent og generikaandelen vokset<br />
til 92 procent. Primo august måned<br />
<strong>2011</strong> var prisen faldet 95 procent, mens<br />
generikaandelen var på 98 procent. Det<br />
sparer samfund og borgere for store medicinudgifter.<br />
Generelt lave priser<br />
på medicin i <strong>Danmark</strong><br />
I <strong>Danmark</strong> ligger priserne på patentbe-<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong><br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0
skyttet medicin nogenlunde på niveau<br />
med priserne i resten af Europa. Imidlertid<br />
er priserne på generika – populært kaldet<br />
kopimedicin – meget lave i <strong>Danmark</strong><br />
sammenlignet med resten af Europa. Det<br />
betyder, at priserne på medicin i <strong>Danmark</strong><br />
samlet set er lave i forhold til priserne i<br />
andre lande.<br />
Konkurrencestyrelsen plejer i deres prissammenligninger<br />
at sammenligne <strong>Danmark</strong><br />
med 6 andre velstående EU-lande:<br />
Tyskland, Italien, Belgien, Holland,<br />
Frankrig og Finland. Hvis der ses bort <strong>fra</strong><br />
moms og afgifter, er de samlede medicinpriser<br />
i <strong>Danmark</strong> – bedømt ud <strong>fra</strong> en<br />
europæisk forbrugssammensætning – 14<br />
procent lavere end gennemsnittet af de i<br />
alt 7 velstående EU-lande i 2009.<br />
Vidste du?<br />
Medicinpriserne i <strong>Danmark</strong> er 14 procent<br />
lavere end gennemsnittet af de 7 EU-lande,<br />
Konkurrencestyrelsen plejer at sammenligne.<br />
Danskernes medicinforbrug kan købes<br />
til under halv pris i <strong>Danmark</strong> i forhold til<br />
gennemsnittet af 11 andre lande i Europa.<br />
Medicinpriserne kan<br />
være svære at gennemskue<br />
Priserne på apoteksforbeholdte lægemidler<br />
er ens overalt i landet, og de kan altid<br />
slås op på internettet (www.medicinpriser.dk).<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Det kan dog være svært for apotekets<br />
kunder at gennemskue, hvordan medicinpriserne<br />
fastsættes, når priserne skifter<br />
hver 14. dag. Samtidig kan den enkelte<br />
kundes medicintilskud variere meget,<br />
fordi det afhænger af, hvor meget medicin<br />
han eller hun tidligere har købt og hvornår.<br />
Derfor kan kundens betaling for den<br />
samme medicin variere meget <strong>fra</strong> uge til<br />
uge.<br />
Medicinudlevering er en kompleks ydelse<br />
med tilknyttet rådgivning og vejledning.<br />
Når man har brug for medicin, er det lægen,<br />
der stiller diagnosen og udskriver en<br />
recept, mens apoteket rådgiver om brugen<br />
af og udleverer medicinen. Dette er selvfølgelig<br />
meget anderledes end ved indkøb<br />
i supermarkedet, hvor kunden selv vurderer,<br />
hvilke varer vedkommende har brug<br />
for.<br />
De fleste danskere mener, at apotekerne<br />
løser denne opgave godt. En MEGAFONundersøgelse<br />
af borgernes holdninger til<br />
apotekerne viser, at borgerne gennemgående<br />
har meget stor tillid til, at de får udleveret<br />
den rigtige medicin til den laveste<br />
pris på apoteket. 98 procent af borgerne<br />
har tillid til, at apoteket udleverer den<br />
rigtige medicin, og 86 procent af borgerne<br />
har tillid til, at de får udleveret den billigste<br />
receptmedicin.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 45
46<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
47
Sådan er prisen skruet sammen<br />
Prisen på medicin varierer meget alt efter<br />
hvilken type medicin, der forbruges. Mens<br />
en døgndosis af danskernes mest brugte<br />
lægemiddel, simvastatin, kostede 41 øre i<br />
2010, kostede en døgndosis af det antipsykotiske<br />
lægemiddel Seroquel (quetiapin)<br />
omkring 57 kroner. Det er især afgørende<br />
for prisen, om det pågældende lægemiddel<br />
er patentbeskyttet, eller om det har<br />
været på markedet i en årrække og derfor<br />
er udsat for generisk konkurrence.<br />
I de første 8 måneder af <strong>2011</strong> var gennemsnitsprisen<br />
på en receptpligtig medicinpakning<br />
196,79 kroner inklusive<br />
moms. Sammensætningen af prisen er<br />
illustreret i figuren nedenfor.<br />
Apotekets indkøbspris var i gennemsnit<br />
132,09 kroner. Men fordi apotekerne sparer<br />
grossisterne for nogle omkostninger<br />
ved at købe rationelt ind, får apotekerne i<br />
gennemsnit lov til at beholde 2,20 kroner<br />
i omkostningsbegrundet rabat. De resterende<br />
129,89 kroner betalte apotekerne<br />
leverandørerne for medicinen.<br />
Dette beløb blev delt mellem producenterne/importørerne<br />
på den ene side og<br />
grossisterne på den anden side. Momsen<br />
udgjorde i alt 39,36 kroner per gennemsnitlig<br />
pakke medicin. De resterende 27,54<br />
kroner var apotekernes samlede avance.<br />
48<br />
Apotekets avance<br />
Apotekernes samlede avance, der lægges<br />
oven i indkøbsprisen, består af flere forskellige<br />
elementer. Det enkelte apotek får<br />
ikke lov at beholde hele avancen selv.<br />
Avancen består af et fast receptgebyr på 8<br />
kroner samt af en fast avance på 6,11 kroner<br />
per medicinpakning. Sammenlagt var<br />
der således en fast avance per medicinpakning<br />
til det enkelte apotek på 14,11<br />
kroner, uanset om der blev solgt et lægemiddel<br />
til 25 kroner eller 1.000 kroner.<br />
Desuden opkrævede apotekerne også et<br />
avancebeløb svarende til 8,5 procent af<br />
indkøbsprisen. Det svarer til 11,23 kroner<br />
per medicinpakning, som det udleverende<br />
apotek ikke selv beholder. Cirka 4,60<br />
kroner heraf bruges til at sikre det sektorfinansierede<br />
tilskud til apoteker, der har<br />
døgnåbent, samt til at apoteker i yderområder<br />
kan eksistere. De øvrige 6,63 kroner<br />
gives delvis som rabat til sygesikringen,<br />
ligesom de bruges til at dække udgifter<br />
til uddannelse af de apoteksansatte farmakonomer<br />
samt til at finansiere statens<br />
pension for farmaceuter.<br />
Vidste du?<br />
Den gennemsnitlige pakke medicin koster<br />
196,79 kroner. Heraf får det offentlige<br />
i gennemsnit 45,99 kr. (moms, rabat til<br />
sygesikringen og afgifter til staten), mens<br />
apoteket kun beholder 18,71 kroner<br />
(inklusive sektorintern omfordeling).<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
Fordeling af prisen på den gennemsnitlige<br />
receptpligtige medicinpakning, august <strong>2011</strong><br />
0<br />
Kroner<br />
196,79<br />
39,36<br />
6,63<br />
4,60<br />
14,11<br />
2,20<br />
129,89<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Moms<br />
Afgifter og rabat til det offentlige<br />
Sektor-intern omfordeling<br />
Nettoavance til apoteket<br />
Omkostningsbegrundet rabat<br />
Indkøbspris<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 49
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Indeks DK=100<br />
Irland<br />
Schweiz<br />
Kilde: IMS Health.<br />
Danske medicinpriser er lavest<br />
68 præparater, apotekets udsalgspris, januar 2009<br />
Frankrig<br />
Østrig<br />
Holland<br />
Belgien<br />
Irland Schweiz Frankrig Østrig Holland Belgien Tyskland Finland Norge England Sverige <strong>Danmark</strong><br />
Gennemsnit 269<br />
Danske medicinpriser<br />
er lave internationalt set<br />
En undersøgelse <strong>fra</strong> det internationale<br />
analyseinstitut IMS Health viser, at<br />
danskernes forbrug af lægemidler i 2009<br />
kostede under halvdelen af, hvad det ville<br />
have kostet at købe i 11 andre europæiske<br />
lande.<br />
IMS Health tager udgangspunkt i danskernes<br />
forbrug af de 68 mest brugte<br />
50<br />
Tyskland<br />
Finland<br />
Norge<br />
England<br />
Sverige<br />
<strong>Danmark</strong><br />
300<br />
250<br />
receptpligtige lægemidler og har beregnet,<br />
hvad det ville have kostet i 11 andre<br />
lande: Sverige, Norge, Finland, Storbritannien,<br />
Irland, Holland, Belgien, Frankrig,<br />
Tyskland, Østrig og Schweiz. De udvalgte<br />
lægemidler dækker omkring 70 pct. af<br />
det samlede forbrug af lægemidler i <strong>Danmark</strong>.<br />
Undersøgelsen viser, at det danske forbrug<br />
af de 68 mest brugte receptpligtige<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Irland<br />
Priser på generisk medicin er meget lave i <strong>Danmark</strong><br />
37 præparater, apotekets udsalgspris, januar 2009<br />
Indeks DK=100<br />
Schweiz<br />
Kilde: IMS Health.<br />
Frankrig<br />
Østrig<br />
Holland<br />
lægemidler i gennemsnit ville koste 169<br />
procent mere i de lande, der er med i undersøgelsen.<br />
I Sverige ville det danske forbrug koste<br />
26 procent mere end i <strong>Danmark</strong>, mens det<br />
ville have kostet 43 procent mere i Norge.<br />
I Irland ville det danske forbrug have<br />
kostet knap 6 gange så meget som i <strong>Danmark</strong>.<br />
Belgien<br />
Tyskland<br />
Finland<br />
Norge<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Irland Schweiz Frankrig Østrig Holland Belgien Tyskland Finland Norge England Sverige <strong>Danmark</strong><br />
Gennemsnit 316<br />
England<br />
Sverige<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Vidste du?<br />
Danskerne betaler under det halve for deres<br />
lægemiddelforbrug sammenlignet med andre<br />
europæere.<br />
Når man ser på priserne på generisk medicin<br />
– såkaldt kopimedicin – er resultaterne<br />
endnu mere tydelige. 37 præparater<br />
ud af de samlet 68 præparater i IMS<br />
Health-analysen er kopimedicin. Det danske<br />
køb af disse 37 kopimedicintyper ville<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 51<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0
3,5<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0,0<br />
3500<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0<br />
Kopimedicin er billigst i <strong>Danmark</strong><br />
Så meget koster det danske forbrug af generisk medicin<br />
Mia. kr. ekskl. moms<br />
Danske priser Svenske priser Norske priser<br />
Danske priser<br />
Svenske priser<br />
Prisen på de 78 mest brugte receptpligtige kopilægemidler i <strong>Danmark</strong> i 2010.<br />
Norske priser<br />
Kilde: Offentliggjorte data <strong>fra</strong> Lægemiddelstyrelsen (<strong>Danmark</strong>), Apotekens Service AB (Sverige)<br />
og www.reseptregisteret.no (Norge).<br />
koste over 3 gange så meget i gennemsnit<br />
i de andre europæiske lande.<br />
Også på markedet for originalmedicin ligger<br />
<strong>Danmark</strong> lavere end gennemsnittet<br />
af de andre lande. Her er de danske medicinpriser<br />
i gennemsnit dog kun 6 procent<br />
lavere end gennemsnittet af de 12 europæiske<br />
lande.<br />
Undersøgelsen bekræfter dermed, at den<br />
frie konkurrence på det danske lægemid-<br />
52<br />
delmarked for kopimedicin – sammen<br />
med apotekernes substitution til billigste<br />
kopi – presser priserne på lægemidler ned<br />
på et niveau, der er blandt Europas laveste<br />
medicinpriser.<br />
<strong>Danmark</strong> slår Norge og Sverige<br />
med mange millioner<br />
Danskerne sparer 800 millioner kroner<br />
ved at købe deres kopimedicin i <strong>Danmark</strong><br />
frem for i Norge, og de sparer 600 millioner<br />
kroner ved at købe kopimedicin i<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
<strong>Danmark</strong> frem for i Sverige. Norske priser<br />
på kopimedicin er nemlig 37 procent højere<br />
end i <strong>Danmark</strong>, mens svenske priser<br />
på kopimedicin er 29 procent højere end i<br />
<strong>Danmark</strong> (eksklusive moms).<br />
Beregningerne tager udgangspunkt i oplysninger<br />
om omsætningen i 2010 fordelt<br />
på terapeutiske koder (ATC-koder) for de<br />
receptpligtige lægemiddelstoffer, der i<br />
2009 havde en omsætning af generiske<br />
præparater på mindst 1,5 mio. døgndoser<br />
(DDD). Der er på denne måde udvalgt 86<br />
generiske lægemiddelstoffer. 7 af dem<br />
sælges ikke/har ikke tilknyttet en DDD<br />
i Sverige og/eller Norge, hvorfor de er<br />
udeladt af analysen. Et lægemiddelstof<br />
er udeladt af analysen, idet der pt. er en<br />
igangværende sag om patentkrænkelse.<br />
De 78 lægemidler, som analysen således<br />
tager udgangspunkt i, udgør 92 procent af<br />
forbruget af generiske lægemidler i <strong>Danmark</strong><br />
og 63 pct. af samtlige lægemidler.<br />
Medicin købes billigst i <strong>Danmark</strong><br />
De danske priser på kopimedicin var i<br />
2010 så lave, at både nordmændene og<br />
svenskerne kunne spare penge, hvis de<br />
købte deres eget forbrug af den kopimedicin,<br />
der er receptpligtig i <strong>Danmark</strong> i stedet<br />
for i Norge og Sverige. Således kunne<br />
nordmændene spare omkring 410 millioner<br />
kroner, hvis nordmændene købte<br />
det norske forbrug af kopimedicin til dan-<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
ske priser. Svenskerne kunne spare 490<br />
millioner kroner ved at købe det svenske<br />
forbrug af kopimedicin til danske priser<br />
(eksklusive moms). Det svarer til en besparelse<br />
på henholdsvis 18 og 12 procent<br />
for nordmænd og svenskere.<br />
Regnefejl gav kunstigt lave<br />
norske priser i sammenligning<br />
Norske prisanalyser udført af SNF i Bergen<br />
for Helse- og Omsorgdepartementet<br />
og siden for Apotekforeningen i Norge<br />
har tidligere udråbt norske priser som de<br />
laveste. Men det norske Helse- og Omsorgsdepartementet<br />
har i <strong>2011</strong> fundet fejl<br />
i de data <strong>fra</strong> IMS, der lå bag analyserne.<br />
Fejlen har gjort, at de norske priser på<br />
kopimedicin i disse analyser er blevet undervurderet<br />
med 30 procent. Danske priser<br />
på kopimedicin er således også klart<br />
lavere end i Norge.<br />
Kopimedicin: 65 procent af<br />
markedet, men kun 20 procent<br />
af udgifterne<br />
Det danske prissystem og apotekernes<br />
substitution til billigste kopi har ført til,<br />
at <strong>Danmark</strong> er et af de lande i Europa,<br />
hvor kopimedicinen har den største markedsandel.<br />
Ifølge Industriforeningen for<br />
Generiske <strong>Lægemidler</strong>, IGL, i <strong>Danmark</strong><br />
er omkring 65 procent af al medicin, der<br />
sælges på apotekerne i <strong>Danmark</strong>, kopimedicin,<br />
når der måles i mængder. Men da<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 53
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
20<br />
10<br />
0<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
Grækenland<br />
Procent<br />
Italien<br />
Portugal<br />
Irland<br />
Belgien<br />
Generisk markedsandel i Europa, 2009<br />
0<br />
Grækenland Italien Portugal Irland Belgien Frankrig Spanien Østrig Sverige Finland Slovenien Tyrkiet Ungarn Letland Tjekkiet Slovakiet Holland Storbritannien<br />
<strong>Danmark</strong> Bulgarien Tyskland Rumænien Polen<br />
Frankrig<br />
Spanien<br />
Østrig<br />
Sverige<br />
Andel værdi Andel DDD<br />
Finland<br />
Slovenien<br />
Kilde: European Generic Medicines Association.<br />
kopimedicinen er billig i <strong>Danmark</strong>, udgør<br />
den kun cirka 20 procent af udgifterne til<br />
medicin. Ser man alene på de lægemidler,<br />
hvor patentet er udløbet, og hvor salg af<br />
kopimedicin overhovedet er mulig, udgør<br />
kopimedicin endda cirka 83 procent af<br />
medicinforbruget målt i mængder (definerede<br />
døgndoser, DDD). Det er en af<br />
Europas største markedsandele for kopimedicin.<br />
54<br />
Tyrkiet<br />
Ungarn<br />
Letland<br />
Tjekkiet<br />
Slovakiet<br />
Holland<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Storbritannien<br />
Bulgarien<br />
Tyskland<br />
Rumænien<br />
Polen<br />
En international sammenligning <strong>fra</strong> den<br />
europæiske samarbejdsorganisation for<br />
generikaproducenter, EGA, viser, at <strong>Danmark</strong><br />
i 2009 lå blandt de lande i Europa,<br />
der havde de største markedsandele for<br />
generika. Grækenland, Italien, Portugal<br />
og Irland havde alle relativt lave<br />
markeds andele for kopimedicin med<br />
generikaandele under 20 procent. Sverige<br />
og Finland lå i midten med omkring 45<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
procent, mens <strong>Danmark</strong> ligger i højt sammen<br />
med Tyskland, Holland og Storbritannien.<br />
Den internationale sammenligning viser<br />
også, at de danske udgifter til generika er<br />
blandt de laveste på trods af, at generikaandelen<br />
ligger højt. Dette tydeliggør, at<br />
prisen på generika i <strong>Danmark</strong> internationalt<br />
set ligger meget lavt.<br />
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
Vidste du?<br />
Priserne på generika – såkaldt kopimedicin<br />
– i <strong>Danmark</strong> er blandt de laveste i Europa.<br />
Samtidig har <strong>Danmark</strong> en af Europas højeste<br />
markedsandele for kopimedicin.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 55
56<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Apotekets aktiviteter<br />
57
Patientsikkerhed, forebyggelse og kvalitet<br />
n Som sundhedsvæsenets lægemiddel-<br />
eksperter har apotekerne særligt fokus på<br />
at anvende den lægemiddelfaglige viden<br />
til at sikre korrekt brug af medicinen.<br />
Hvis medicinen blev brugt bedre, kunne<br />
op mod halvdelen af de årligt mellem<br />
100.000 og 160.000 medicinrelaterede<br />
indlæggelser undgås. Problemet er stort<br />
og omkostningstungt – både for den enkelte<br />
borger og for samfundet. Årsagen<br />
til indlæggelserne er oftest bivirkninger,<br />
at medicinen ikke anvendes, som den<br />
burde, eller at medicinen ikke virker som<br />
forventet.<br />
Vidste du?<br />
Mellem 2.000 og 5.000 borgere om året dør<br />
efter indlæggelse med medicinproblemer.<br />
Halvdelen af dødsfaldene kunne være<br />
forebygget ved at have bedre styr på<br />
medicinen.<br />
Apotekets rådgivning gør en forskel<br />
I <strong>Danmark</strong> har vi ifølge Sundhedsstyrelsen<br />
cirka 1,5 millioner kronisk eller langvarigt<br />
syge, som har brug for livslang medicinsk<br />
behandling. Apotekerne rådgiver<br />
hver eneste dag borgere om brug af medicin,<br />
forebyggelse af lægemiddelrelaterede<br />
problemer og forbedring af sundhedstilstanden.<br />
Undersøgelser viser, at apotekets<br />
rådgivning minimerer samfundets omkostninger<br />
til behandling af danskerne.<br />
I forbindelse med manglende medicinefterlevelse<br />
(compliance) er det kendt, at<br />
58<br />
halvdelen af patienterne i behandling for<br />
forhøjet blodtryk stopper behandlingen<br />
inden for det første år. Kun 15 procent<br />
af type 2-diabetikere, som behandles<br />
med medicin mod sukkersyge, er stadig<br />
i behandling efter 1 år. Astmatikere har<br />
i halvdelen af tilfældene problemer med<br />
dosis af medicinen og inhalationsteknikken.<br />
Desuden viser undersøgelser, at 2/3<br />
af patienter i behandling for en depression<br />
stopper behandlingen inden for den<br />
første måned.<br />
Omfanget af manglende medicinefterlevelse<br />
hos kroniske patienter er stort, og<br />
konsekvenserne er alvorlige. For den enkelte<br />
borger kan konsekvensen være en<br />
dårligere livskvalitet – og for samfundet<br />
er det en regning i form af flere sygedage,<br />
lægebesøg og indlæggelser. Apotekets<br />
rådgivning gør, at patienterne i højere<br />
grad tager medicinen som anvist, og at<br />
den medicinske behandling optimeres,<br />
når patienterne taler med apoteket om<br />
deres medicin.<br />
Stor tillid til apotekets rådgivning<br />
Gennem de seneste 4 år har apotekerne<br />
arbejdet med en fælles standard for rådgivningen<br />
på apoteket. Det har givet en<br />
markant fremgang af rådgivningskvaliteten<br />
over for apotekets kunder, således at<br />
mange af de lægemiddelrelaterede problemer<br />
opfanges i forbindelse med apotekets<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
ådgivning af kunderne. Undersøgelser<br />
viser, at der er lægemiddelrelaterede<br />
problemer i 30-40 procent af ekspeditionerne<br />
på apoteket – og selv ved salg af<br />
håndkøbsmedicin forekommer der lægemiddelrelaterede<br />
problemer i hver femte<br />
ekspedition.<br />
Samtidig er det dokumenteret, at apotekets<br />
rådgivningsindsats forbedrer patienternes<br />
sundhedstilstand, og at patienterne<br />
oplever en positiv effekt på deres helbred,<br />
en bedre medicinanvendelse og øget viden<br />
om deres medicin. Konkret har en<br />
undersøgelse vist, at hvor 52 procent af<br />
en gruppe patienter med forhøjet blodtryk<br />
før rådgivning <strong>fra</strong> apoteket tog deres<br />
medicin som anvist, var andelen efterfølgende<br />
steget til 63 procent.<br />
Hver eneste dag henvender mange borgere<br />
sig i apotekets skranke med mange<br />
forskellige typer af problemer. Alt lige <strong>fra</strong><br />
livstruende problemer til lettere problemer,<br />
der kan afhjælpes med håndkøbslægemidler.<br />
Der er evidens for, at apoteket henviser<br />
relevante patienter til lægen, og at disse<br />
patienter efterfølgende oftest følger apotekets<br />
råd. Dette underbygges også af en<br />
måling foretaget af MEGAFON i januar<br />
<strong>2011</strong>, der viste, at hele 96 procent af de<br />
adspurgte har tillid til apoteks rådgivning.<br />
Apotekets aktiviteter<br />
Receptkontrol redder dagligt<br />
7 danskere <strong>fra</strong> indlæggelse<br />
Der blev i 2010 indløst cirka 34 millioner<br />
recepter på de danske apoteker. Hver eneste<br />
gang, en recept modtages på apoteket,<br />
er der en fast kvalitetssikret procedure for<br />
håndteringen, som sikrer, at recepten og<br />
medicinen, der udleveres, er kontrolleret<br />
af apotekets lægemiddelfaglige personale.<br />
Apoteket sikrer dermed, at det lægemiddel,<br />
lægen har ordineret, udleveres korrekt.<br />
Selvom lægens ordination af et receptpligtigt<br />
lægemiddel er meget sikker, sker<br />
der alligevel en gang imellem fejl og utilsigtede<br />
hændelser. Apotekerne fanger<br />
årligt over 100.000 fejl i lægernes ordinationer.<br />
Heraf er over 2.500 så alvorlige, at<br />
de kunne have betydet en hospitalsindlæggelse<br />
for den berørte patient, hvis<br />
ikke fejlen var blevet opdaget.<br />
Vidste du?<br />
Apotekets receptkontrol redder hver<br />
dag i gennemsnit 7 danskere <strong>fra</strong><br />
hospitalsindlæggelse. Hvert år finder<br />
apoteket fejl og mangler på cirka 70.000<br />
medicinordinationer, hvor der er problemer<br />
med dosering, styrke eller mængde af<br />
lægemidlet.<br />
Kontrol ved udlevering<br />
Efter en omfattende receptkontrol ekspederes<br />
de lægemidler, som er angivet på<br />
recepten. I 2010 blev det til mere end 54<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 59
Hvert 3. apotek bruger i dag robotter<br />
Medio <strong>2011</strong> havde de danske apoteker<br />
installeret 110 robotter, som henter<br />
lægemidlerne frem <strong>fra</strong> et lager. Den<br />
største gevinst ved apotekets brug af<br />
robotteknologi er tydeligst ved arbejdet i<br />
skranken ude hos kunderne. Her får personalet<br />
bedre tid til at rådgive kunderne<br />
i stedet for at skulle bruge tid på at finde<br />
varen på lageret.<br />
millioner lægemiddelpakninger på recept.<br />
Hvert af de 316 apoteker har i gennemsnit<br />
ekspederet omkring 170.000 pakker<br />
receptpligtig medicin til mennesker.<br />
Under ekspeditionen vælger apoteket det<br />
billigste lægemiddel på en elektronisk<br />
liste over generisk substituerbare lægemidler.<br />
Ved et elektronisk opkald til det<br />
Centrale Tilskudsregister beregnes medicinbrugerens<br />
tilskud til lægemiddelkøbet,<br />
samtidig med at købet indberettes til<br />
registret.<br />
Ved udlevering af medicin til brugeren<br />
sikrer apotekets personale sig, at brugeren<br />
ved, hvordan lægemidlet skal anvendes.<br />
Samtidig spørger de ind til, om<br />
60<br />
Robotten giver apotekeren en øget<br />
fleksibilitet i forhold til indretningen af<br />
apoteket, idet varelageret ikke længere<br />
behøver at stå inden for skrankepersonalets<br />
rækkevidde, men eksempelvis<br />
kan placeres i kælderen. Her<strong>fra</strong> sørger<br />
robotten for, at varen kommer frem til<br />
personalet i skranken via et bånd eller<br />
rør. En robot koster typisk 1-2 millioner<br />
kroner, og dertil kommer udgifter til nyindretning<br />
af apoteket.<br />
brugeren tidligere har oplevet problemer<br />
med lægemidlet, eller om der er tvivl om<br />
brugen. Når ekspeditionen er afsluttet,<br />
sendes alle data til Medicinprofilen, som<br />
er en elektronisk oversigt over den receptpligtige<br />
medicin, hver enkelt dansker<br />
køber på apoteket.<br />
Vidste du?<br />
Medicinprofilen indeholder oplysninger om<br />
receptpligtig medicin købt på apoteket, men<br />
også oplysninger om de ordinationer, borgeren<br />
har liggende på receptserveren. Med en digital<br />
signatur er det muligt for alle danskere, der er<br />
fyldt 15 år, at finde deres egne oplysninger på<br />
sundhed.dk.<br />
Kvalitetsstempel til apotekerne<br />
Apotekerne er frontløbere på kvalitetsområdet.<br />
I 2009 blev apotekerne som de<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
første i det danske sundhedsvæsen akkrediteret<br />
i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel<br />
(DDKM). I sommeren <strong>2011</strong> var<br />
der 109 apotekere, der var akkrediteret,<br />
og 91 apotekere, der afventede survey.<br />
DDKM er et nationalt og tværgående<br />
kvalitetsudviklingssystem, der er tilpasset<br />
sundhedsvæsenet. Et af formålene<br />
med DDKM er at fremme kvaliteten af<br />
det samlede forløb, som patienterne oplever,<br />
gennem de forskellige dele af sundhedsvæsenet.<br />
Det betyder, at man skaber<br />
grundlag for bedre samarbejdsmuligheder<br />
på tværs af sundhedsvæsenet, og derved i<br />
højere grad kan undgå de problemer, der<br />
i dag forekommer ved patienternes overgang<br />
mellem de enkelte sektorer. Derudover<br />
sikrer implementeringen af DDKM<br />
et øget fokus på løbende læring og kvalitetsudvikling,<br />
så apotekerne hele tiden<br />
udvikler og forbedrer kvalitetsniveauet af<br />
hensyn til borgerne og den samlede patientsikkerhed<br />
i sundhedsvæsenet.<br />
Samarbejde om<br />
utilsigtede hændelser<br />
Siden 1. september 2010 har alle sundhedspersoner<br />
inden for det primære sundhedsområde<br />
skullet rapportere utilsigtede<br />
hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase<br />
(DPSD). Utilsigtede hændelser<br />
er hændelser og fejl, som ikke skyldes<br />
patienternes sygdom, og som enten er<br />
skadevoldende eller kunne have været<br />
Apotekets aktiviteter<br />
skadevoldende på patienterne. Apotekerne<br />
opdager og rapporterer også fejl, der er<br />
opstået andre steder i sundhedsvæsenet.<br />
Apotekerne bidrager hermed med viden,<br />
der kan danne grundlag for læring og er<br />
dermed medvirkende til at forebygge, at<br />
der sker utilsigtede hændelser i patienternes<br />
medicineringsforløb. Dette kan eksempelvis<br />
være dobbeltmedicinering eller<br />
uoverensstemmelse mellem medicinlister<br />
<strong>fra</strong> sygehus og primær sektor.<br />
Vidste du?<br />
Apotekerne var de første i sundhedsvæsenet,<br />
der blev akkrediteret i henhold til DDKM.<br />
Ud over apotekerne er sygehusene, nogle<br />
kommuner og det præhospitale område nu<br />
også i gang med at få implementeret DDKM.<br />
De praktiserende læger er ved at få udviklet<br />
standarder til brug i almen praksis, så de også<br />
kan blive en del af DDKM.<br />
Forebyggelse og sundhedsfremme<br />
Medicinefterlevelsen hos de store kronikergrupper<br />
kan med fordel forbedres.<br />
En del af løsningen kan være apotekets<br />
forebyggende og sundhedsfremmende<br />
ydelser. På apoteket kan en medicingennemgang<br />
styrke patientens forståelse af,<br />
at medicinen kan gavne dem på kort eller<br />
lang sigt. Samtalen med en apoteksfarmaceut<br />
har fokus på, hvorfor medicinen skal<br />
tages, hvordan den tages, hvad man skal<br />
gøre for at undgå problemer, og endelig,<br />
hvem man kan henvende sig til, hvis der<br />
alligevel opstår problemer. Efterfølgende<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 61
kan der eventuelt justeres i patientens<br />
medicin i samråd med egen læge.<br />
Apotekerne udbyder også andre ydelser<br />
med fokus på sygdomsforebyggelse og<br />
sundhedsfremme – for eksempel rygestopkurser,<br />
ydelser, der er tilpasset plejesektoren,<br />
og rådgivning i inhalation af<br />
medicin mod astma og KOL. Alle ydelser<br />
er kvalitetssikrede og leveres af faguddannet<br />
personale, som bruger deres lægemiddelfaglige<br />
kompetencer til at forbedre<br />
borgernes sundhed.<br />
Apoteket hjælper med rygestop<br />
Rygestopkurserne afholdes af apotekets<br />
uddannede rygestoprådgivere, som rådgiver<br />
ud <strong>fra</strong> koncepter, der er udviklet af<br />
Kræftens Bekæmpelse. Apotekernes erfaring<br />
med rygestoprådgivning er årelang.<br />
Ifølge Sundhedsstyrelsen viser undersøgelser,<br />
at hvis en person, der holder op<br />
med at ryge, hverken får rådgivning eller<br />
bruger rygestopmedicin, vil kun 2-3 procent<br />
være røgfrie efter 1 år. Ved optimal<br />
rygestopstøtte med både rådgivning og<br />
rygestopmedicin kan der opnås rygestoprater<br />
på 20-30 procent efter 1 år.<br />
Online rygesstop-program<br />
Som noget nyt i 2010 har apotekerne i<br />
samarbejde med Kræftens Bekæmpelse<br />
og Sundhedsstyrelsen lanceret et gratis<br />
online rygestopprogram, ”Dit Digitale<br />
62<br />
Stopprogram”, på hjemmesiden www.<br />
ddsp.dk. Det imødekommer borgere, der<br />
ønsker hjælp til rygestop og udtrapning<br />
af nikotinsubstitution. Borgeren kan få<br />
personlig og målrettet rådgivning, når<br />
behovet opstår. Fra lanceringen og frem<br />
til juni <strong>2011</strong> har knap 60.000 personer<br />
besøgt hjemmesiden. Ca. 3.400 brugere<br />
har en aktiv profil på sidens rygestopdel,<br />
500 brugere er tilmeldt hjælp til udtrapning<br />
af nikotinsubstitution og knap 200<br />
brugere er tilmeldt begge dele. Den store<br />
anvendelse af sitet viser, at der har været<br />
et behov for et internetbaseret rygestopprogram.<br />
Apotekets ydelser til plejesektoren<br />
kan forebygge indlæggelser<br />
Apotekerne tilbyder også sundhedsydelser<br />
med fokus på bedre medicinering i den<br />
kommunale plejesektor. Personalet på bosteder,<br />
plejehjem og i hjemmeplejen kan<br />
i samarbejde med apoteket gennemgå<br />
rutinerne omkring medicinhåndtering og<br />
få råd og vejledning til udvikling af nye,<br />
mere hensigtsmæssige rutiner.<br />
Samtidig kan apoteket undervise personalet<br />
i forskellige lægemiddelrelaterede<br />
og patientsikkerhedsrelaterede emner for<br />
at udvikle personalets kompetencer. For<br />
beboerne kan en gennemgang af medicinen<br />
gøre en forskel i forhold til uhensigtsmæssig<br />
medicinering. Resultatet er,<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
at personalet får bedre styr på håndtering<br />
af beboernes medicin, og samtidig sikres<br />
det, at de lægemidler, som beboerne bruger,<br />
bruges rigtigt. Det forebygger kontakter<br />
til andre dele af sundhedsvæsnet som<br />
for eksempel praktiserende læge eller<br />
hospital, og samtidig giver det større livskvalitet<br />
for beboerne.<br />
100.000 borgere kunne have<br />
gavn af dosispakket medicin<br />
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har<br />
vurderet, at omkring 100.000 danskere<br />
kunne have gavn af dosispakket medicin.<br />
Er man som borger i fast medicinering<br />
med flere forskellige lægemidler dagligt,<br />
50000<br />
45000<br />
40000<br />
35000<br />
30000<br />
25000<br />
20000<br />
15000<br />
10000<br />
5000<br />
50.000<br />
45.000<br />
40.000<br />
35.000<br />
30.000<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
0<br />
Apotekets aktiviteter<br />
kan dosispakket medicin være en stor<br />
hjælp i forhold til at holde styr på medicinen<br />
og huske at få den taget. Medicinen<br />
pakkes maskinelt og kontrolleres omhyggeligt<br />
ved blandt andet visuel kontrol.<br />
Dette medfører, at der er langt færre fejl<br />
i maskinelt dosispakket medicin end ved<br />
manuelt dosispakket medicin.<br />
Samtidig er ordningen velegnet til patienter,<br />
som har behov for hjælp til håndteringen<br />
af deres medicin, for eksempel<br />
borgere på plejehjem eller i hjemmeplejen.<br />
Her kan dosispakket medicin øge patienternes<br />
sikkerhed og frigive ressourcer<br />
blandt plejepersonalet til andre opgaver.<br />
Antal personer der får dosispakket medicin per december måned<br />
Personer<br />
2006 2007 2008 2009 2010<br />
2006<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen.<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
2010<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 63
64<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
18.000<br />
16.000<br />
14.000<br />
12.000<br />
10.000<br />
8.000<br />
6.000<br />
4.000<br />
2.000<br />
<strong>Lægemidler</strong>ne pakkes i poser til 2 uger ad<br />
gangen. Dosispakningen skal være ordineret<br />
af lægen, hvis der skal ydes tilskud<br />
<strong>fra</strong> sygesikringen til gebyret for at få pakket<br />
og ekspederet medicinen. I <strong>Danmark</strong><br />
findes der 10 apoteker, som har tilladelse<br />
til at foretage dosispakning af medicin.<br />
De 10 pakkeapoteker distribuerer til resten<br />
af landets apoteker.<br />
I alt fik ca. 46.500 borgere dosispakket<br />
deres medicin i december 2010. Det er<br />
en stigning på 7 procent eller 3.100 borgere<br />
siden december 2009. I alt får over 4<br />
gange så mange borgere i dag dosispakket<br />
18000<br />
16000<br />
14000<br />
12000<br />
10000<br />
8000<br />
6000<br />
4000<br />
2000<br />
0<br />
Ydelser<br />
Apotekets aktiviteter<br />
deres medicin som ved udgangen af 2003,<br />
som var det første år med ordningen.<br />
Tjek på inhalation – også i<br />
medicinbrugerens eget hjem<br />
Halvdelen af den astma- og KOL-medicin,<br />
der udleveres på apotekerne, bliver ikke<br />
taget efter lægens anvisninger. Som i<br />
andre kronikergrupper mangler mange<br />
astma- og KOL-patienter tilstrækkelig viden<br />
om deres sygdom og brug af medicin,<br />
og det har store omkostninger for både<br />
patient og samfund. Apotekernes mest<br />
udbredte sundhedsydelse, Tjek på inhalation,<br />
tager fat om disse problemer.<br />
Tjek på inhalation - antal leverede ydelser per kvartal<br />
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt.<br />
2009 2009 2009 2009 2010 2010 2010 2010 <strong>2011</strong> <strong>2011</strong><br />
0<br />
1. kv. 2009 2. kv. 2009 3. kv. 2009 4. kv. 2009 1. kv. 2010 2. kv. 2010 3. kv. 2010 4. kv. 2010 1. kv. <strong>2011</strong> 2. kv. <strong>2011</strong><br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> og Lægemiddelstyrelsen.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 65
Både erfarne og nye brugere af astma- og<br />
KOL-medicin kan få rådgivning om korrekt<br />
inhalationsteknik på apoteket. Apotekets<br />
lægemiddelfaglige personale vurderer<br />
medicinbrugerens inhalationsteknik,<br />
demonstrerer korrekt inhalationsteknik<br />
og rådgiver om anvendelse og rengøring<br />
af inhalatoren.<br />
Hvis en erfaren astma- eller KOL-patient<br />
har problemer med at bruge medicinen eller<br />
oplever bivirkninger eller manglende<br />
effekt af medicinen, kan apoteket hjælpe.<br />
Ydelsen er gratis for patienten, da staten<br />
betaler.<br />
I 2010 er der gennemført lige knap 50.000<br />
inhalationsydelser. Til og med juni <strong>2011</strong><br />
er der gennemført mere end en kvart million<br />
ydelser, siden den blev indført i 2005.<br />
Vidste du?<br />
Tjek på inhalation er en sundhedsydelse, der<br />
tilbydes gratis til brugere af astma- og KOLmedicin.<br />
Det er nemlig staten, der betaler<br />
ydelsen for patienterne.<br />
I 2009 fik apotekerne mulighed for at<br />
tilbyde Tjek på inhalation til brugere af<br />
astma- og KOL-medicin, som ikke selv<br />
har mulighed for at komme på apoteket.<br />
Ydelsen Mobil Tjek på inhalation gennemføres<br />
på samme måde som Tjek på<br />
inhalation, men bare i medicinbrugerens<br />
66<br />
eget hjem eller på plejehjemmet. Flere<br />
medicinbrugere har på den måde mulighed<br />
for at få gavn af ydelsen og opnå en<br />
optimal brug af deres lægemiddelbehandling.<br />
Forfalsket medicin kan være farlig<br />
Forfalsket medicin er et stort problem,<br />
som det kan være svært at dæmme op<br />
for. På grund af den sikkerhed, der ligger<br />
i det danske enstrengede distributionssystem<br />
for medicin, er der aldrig fundet<br />
forfalsket medicin på de danske apoteker,<br />
men i 2010 blev der stoppet 3,2 millioner<br />
medicinske varer ved EU’s grænser. Året<br />
før lykkedes det at stoppe 11 millioner<br />
medicinske varer.<br />
Forfalsket medicin er ulovligt og indebærer<br />
en lang række risici, da der ikke er<br />
kontrol med indholdet og produktionen af<br />
den forfalskede medicin. Medicinen kan<br />
indeholde andre stoffer, end der er angivet,<br />
eksempelvis giftige stoffer, og den<br />
kan dermed være farlig. Den forfalskede<br />
medicin kan også indeholde for store eller<br />
for små mængder af det virksomme stof,<br />
eller det kan være helt virkningsløst.<br />
Danske forbrugere skal være opmærksomme,<br />
hvis de køber medicin på internettet.<br />
På www.apoteket.dk kan man<br />
lovligt og sikkert købe både recept- og<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
håndkøbsmedicin hos et dansk apotek efter<br />
eget valg, men den sikkerhed kan man<br />
ikke regne med andre steder på nettet.<br />
I oktober 2010 deltog <strong>Danmark</strong> i Operation<br />
Pangea III, hvor de 45 deltagende<br />
lande havde fokus på salg af medicin <strong>fra</strong><br />
ulovlige hjemmesider. Som resultat af<br />
operationen blev der lukket 290 ulovlige<br />
hjemmesider og konfiskeret over 1 million<br />
ulovlige lægemidler.<br />
Ifølge Europakommissionens årlige rapport<br />
om forfalskede varer sendt til EU<br />
blev der i 2010 stoppet 3,2 millioner medicinske<br />
varer, hvilket svarer til 3 procent<br />
af det samlede antal stoppede varer. En<br />
stor del af den ulovlige import sker via<br />
postforsendelser. 69 procent af de varer,<br />
der blev stoppet via postforsendelser,<br />
var falsk medicin. Langt hovedparten af<br />
denne medicin – 93 procent – var afsendt<br />
<strong>fra</strong> Indien.<br />
Den forfalskede medicin findes ikke kun<br />
på internettet. Forfalsket medicin har<br />
også fundet vej til hylderne hos godkendte<br />
forhandlere i andre EU-lande, eksem-<br />
Apotekets aktiviteter<br />
pelvis England. Der er dog aldrig fundet<br />
ulovlig medicin på de danske apoteker.<br />
Europakommissionen anslår, at 1 procent<br />
af de lægemidler, der sælges til de europæiske<br />
forbrugere gennem apoteker og<br />
lignende, er forfalsket.<br />
Falsk medicin<br />
I 2010 var 69 procent af de forfalskede<br />
varer, der blev stoppet på vej ind i EU<br />
via postforsendelser, medicin.<br />
Det er ikke kun forfalsket medicin, som<br />
er ulovlig at indføre i <strong>Danmark</strong>. Der må<br />
kun indføres lægemidler, der er afsendt<br />
inden for EU, og salget skal ske gennem<br />
en forhandler, der er godkendt til at sælge<br />
lægemidler til forbrugere. Desuden skal<br />
man have en gyldig recept for lovligt<br />
at kunne købe receptpligtige lægemidler.<br />
Det kan være vanskeligt at vurdere,<br />
hvor<strong>fra</strong> medicinen købt gennem en hjemmeside<br />
afsendes. Derfor er det vanskeligt<br />
at vurdere, om medicinen kan indføres<br />
lovligt i <strong>Danmark</strong>.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 67
68<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Lægemiddelforbruget i <strong>Danmark</strong><br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 69
Apotekets nøgletal<br />
n Der var 316 apoteker i <strong>Danmark</strong> ved<br />
udgangen af 2010. Apotekerne udleverer<br />
receptpligtige lægemidler og borgerne<br />
kan, som det eneste sted i sundhedssektoren,<br />
gå direkte ind <strong>fra</strong> gaden og modtage<br />
rådgivning og vejledning af en sundhedsfagligt<br />
uddannet medarbejder uden at have<br />
en aftale. De danske apoteker er store i<br />
forhold til apoteker i mange andre lande.<br />
I <strong>Danmark</strong> er der i gennemsnit 12,5 medarbejdere<br />
med en lægemiddelfaglig uddannelse<br />
per apotek. På apoteker i landene<br />
omkring os er der i gennemsnit mellem 4<br />
og 7 medarbejdere med tilsvarende sundhedsfaglige<br />
kvalifikationer.<br />
De 316 apoteker blev drevet af 229 apotekere.<br />
Hver apoteker kan have op til<br />
4 apoteksenheder og en række mindre<br />
enheder tilknyttet i nærområdet. I alt har<br />
apotekerne cirka 1.250 udleveringssteder<br />
for medicin i <strong>Danmark</strong>.<br />
Omsætningen på apotekerne i 2010 (ekskl. moms)<br />
Farmaceutejerskab<br />
I <strong>Danmark</strong> skal man være uddannet<br />
farmaceut for at være apoteker, og det<br />
er kun medarbejdere med en lægemiddelfaglig<br />
uddannelse som farmaceut eller<br />
farmakonom, der må udlevere lægemidler<br />
til kunderne. Reguleringen af ejerskabet,<br />
hvor det kun er farmaceuter, der kan eje<br />
apoteker, er valgt, fordi det er den regulering,<br />
der bedst muligt sikrer apotekernes<br />
økonomiske uafhængighed og en uvildig<br />
rådgivning. Det har EF-domstolen slået<br />
fast med 2 domme afsagt i maj 2009. EFdommene<br />
siger, at der ikke er dokumentation<br />
for, at andre ordninger lige så effektivt<br />
som farmaceutejerskab sikrer det<br />
ønskede niveau for sikkerhed og kvalitet<br />
i lægemiddelforsyningen.<br />
Apotekerne omsætter for<br />
over 12 milliarder kroner<br />
I 2010 omsatte apotekerne lægemidler,<br />
<strong>Lægemidler</strong> på recept 9.663 mio. kr. 77,7 %<br />
Håndkøbslægemidler 930 mio. kr. 7,5 %<br />
Andre varer 1.390 mio. kr. 11,2 %<br />
Andre indtægter og sundhedsydelser 85 mio. kr. 0,7 %<br />
Salg mellem apotekerne 375 mio. kr. 3,0 %<br />
Omsætningen på apotekerne 12,4 mia. kr. 100 %<br />
Gennemsnitsomsætning per apotek 39 mio. kr.<br />
70<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Enkeltpersoner<br />
ekskl. dosis 72,3 %<br />
Fordeling af apotekernes omsætning i 2010<br />
sundhedsydelser og andre varer for 12,4<br />
milliarder kroner eksklusive moms. Den<br />
største del af omsætningen er salg af receptpligtige<br />
lægemidler til private forbrugere.<br />
Apotekerne sælger dog også medicin<br />
til sygehuse og klinikker, medicin til dyr<br />
og andre varer som eksempelvis hudplejeprodukter,<br />
plastre og vitaminer. Desuden<br />
tilbyder apotekerne en række sundhedsydelser<br />
som for eksempel rygestopkurser.<br />
Lidt mere end 75 procent af den samlede<br />
omsætning er receptpligtige lægemidler<br />
til private forbrugere. Medicin til syge-<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Dosispakning 3,3 %<br />
Apotekets aktiviteter<br />
Sygehusleverancer 0,6 %<br />
Apoteksforbeholdte<br />
håndkøbslægemidler 2,8 %<br />
huse og klinikker udgjorde 0,6 procent<br />
af omsætningen i 2010, og salget af medicin<br />
til dyr udgjorde 1,5 procent af den<br />
samlede bruttoomsætning i 2010. Samlet<br />
set udgjorde de receptpligtige lægemidler<br />
77,7 procent af omsætningen i 2010. Det<br />
er den samme andel som året før. Målt<br />
i kroner omsatte apotekerne for 9,7 milliarder<br />
kroner receptpligtige lægemidler i<br />
2010.<br />
Håndkøbslægemidler<br />
Apotekerne solgte håndkøbslægemidler<br />
for 930 millioner kroner i 2010 svarende<br />
Andet salg til andre<br />
Liberaliserede<br />
håndkøbslægemidler 4,7 %<br />
Frihandelsvarer 11,2%<br />
Receptmedicin til dyr<br />
Andre driftsindtægter<br />
Frihandelsvarer<br />
Andre driftsindtægter 0,7 %<br />
Receptmedicin til dyr 1,5 %<br />
Salg til andre apoteker 3,0 %<br />
Liberaliserede håndkø<br />
Apoteksforbeholdte h<br />
Sygehusleverancer<br />
Dosisdispensering<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 71<br />
Enkeltpersoner ekskl d
13 13000<br />
12<br />
12000<br />
11 11000<br />
10<br />
10000<br />
9 9000<br />
8<br />
8000<br />
7 7000<br />
6<br />
6000<br />
Mia. kr.<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
til cirka 7,5 procent af omsætningen. De<br />
apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler<br />
– som kun må sælges på apotekerne – udgjorde<br />
2,8 procent af bruttoomsætningen,<br />
mens salget af liberaliserede håndkøbslægemidler<br />
– som også sælges i detailhandlen<br />
og på for eksempel tankstationer<br />
– udgjorde 4,7 procent af den samlede<br />
omsætning.<br />
Salg af andre varer end medicin udgjorde<br />
lidt mere end 11 procent af den samlede<br />
omsætning i 2010.<br />
72<br />
2002<br />
2003<br />
Udviklingen i apotekernes omsætning<br />
Bruttoomsætning i alt<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
2010<br />
Magistrelle lægemidler<br />
Apotekerne handler også med hinanden.<br />
2 apoteker fremstiller magistrelle lægemidler,<br />
der er fremstillet til den enkelte<br />
patient efter lægens anvisning, og 10<br />
apoteker dosispakker lægemidler i særlige<br />
portionspakninger. Disse apoteker<br />
forsyner de andre apoteker, der derefter<br />
udleverer medicinen til patienterne over<br />
hele landet. Den magistrelle produktion<br />
på apotekerne er meget lille, og den udgør<br />
cirka en halv procent af den samlede omsætning.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Dosispakket medicin<br />
Flere og flere patienter får derimod dosispakket<br />
deres medicin, og salget mellem<br />
apoteker stiger derfor år for år. I 2010<br />
blev der solgt dosispakkede lægemidler<br />
for 400 millioner kroner til over 45.000<br />
danskere. Det svarer til 3,3 procent af den<br />
samlede omsætning. Af de cirka 75 procent<br />
af omsætningen, der er receptpligtige<br />
lægemidler til private forbrugere, er de 3<br />
procent således dosispakkede lægemidler,<br />
mens 72 procent er receptpligtige lægemidler<br />
udleveret i almindelige pakninger.<br />
Apotekernes omsætning er gennem en<br />
årrække steget med cirka 5 procent om<br />
året i gennemsnit. De senere år er omsætningsvæksten<br />
dog aftaget. Fra 2007<br />
til 2008 faldt apotekernes samlede omsætning<br />
for første gang i mange år, og <strong>fra</strong><br />
2008 til 2009 var stigningen i omsætningen<br />
kun 0,5 procent. Fra 2009 til 2010<br />
steg omsætningen med 2,3 procent. På<br />
Antal solgte pakninger 2010<br />
Apotekets aktiviteter<br />
<strong>Lægemidler</strong> på recept 57,8 mio. pakninger<br />
Håndkøbslægemidler 17,7 mio. pakninger<br />
Andre varer 23,3 mio. pakninger<br />
I alt 98,8 mio. pakninger<br />
Antal pakninger og andre varer per apotek 313.000 pakninger<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
baggrund af opgørelser for første halvår<br />
<strong>2011</strong> ser det ud til at omsætningsvæksten<br />
i <strong>2011</strong> bliver negativ. Denne udvikling<br />
skyldes i vid udstrækning en omlægning<br />
af tilskud til lægemidler, der har ført til,<br />
at mange patienter er kommet i behandling<br />
med billigere lægemidler.<br />
Apotekerne udleverer næsten 58<br />
millioner pakker receptmedicin<br />
Hver dansker købte i gennemsnit 10<br />
pakker receptpligtig medicin og 3 pakker<br />
håndkøbsmedicin på apoteket i 2010.<br />
Kvinder køber flere lægemidler end<br />
mænd, og da der er en klar tendens til, at<br />
forbruget af medicin vokser med alderen,<br />
køber ældre mere medicin end unge.<br />
I 2010 solgte apotekerne næsten 100 millioner<br />
lægemiddelpakninger eller enheder<br />
af andre varer. De 57,8 millioner pakninger<br />
er receptpligtige lægemidler, mens<br />
cirka 18 millioner pakninger er håndkøbs-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 73
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
40<br />
35<br />
Mio. pakninger<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
Dyr Sygehuse Dosispakker Alm. receptpakninger<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
lægemidler. Hertil kommer mellem 23<br />
og 24 millioner pakninger af andre varer<br />
som hudpleje, plastre og vitaminer.<br />
Veterinærmedicin<br />
En lille del af de udleverede receptpligtige<br />
lægemidler udleveres til brug til husdyr,<br />
hundekenneler og rideheste. Dette salg<br />
udgør cirka 1 million pakninger. Fra<br />
foråret 2007 indgår apotekernes salg af<br />
lægemidler til landbruget ikke længere<br />
som en del af den almindelige apoteksomsætning.<br />
Den opgjorte omsætning af<br />
lægemidler til dyr er derfor faldet meget<br />
de senere år. Det er også en del af forkla-<br />
74<br />
Udviklingen i antal solgte receptpakninger<br />
2009<br />
2010<br />
ringen på, at den samlede vækst i apotekernes<br />
omsætning har været lav i de<br />
senere år.<br />
Høj produktivitetsvækst<br />
Apoteker har i modsætning til mange<br />
andre brancher haft en høj vækst i produktiviteten.<br />
Apotekerne (og materialister)<br />
har således ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet<br />
haft en gennemsnitlig<br />
årlig realvækst i arbejdsproduktiviteten<br />
på 4,1 procent <strong>fra</strong> 1995 til 2009, hvilket<br />
er markant højere end hele samfundets<br />
gennemsnitlige realvækst i arbejdsproduktiviteten<br />
på 0,5 procent. Det er også<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
5<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Procent<br />
Apoteker mv. Private<br />
serviceerhverv<br />
Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet – Branchernes produktivitet (<strong>2011</strong>).<br />
højere end i private serviceerhverv, hvor<br />
produktiviteten i perioden 1995 til 2009<br />
kun er vokset med 0,3 pct.<br />
Produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen<br />
er i gennemsnit faldet med 1,1 procent<br />
i perioden 1995-2009, mens produktiviteten<br />
inden for offentlige tjenester er<br />
faldet med 0,1 pct. Også i detailhandlen<br />
med fødevarer kan der konstateres faldende<br />
produktivitet på 1,4 procent årlig i<br />
gennemsnit i perioden 1995-2009, mens<br />
taxi- og turistvognmænds produktivitet<br />
er faldet 2,9 procent i gennemsnit. Apotekernes<br />
produktivitetsvækst er således<br />
Produktivitetsvækst 1995-2009<br />
Gennemsnitlig årlig realvækst<br />
Offentlige<br />
tjenester mv.<br />
Apotekets aktiviteter<br />
Byggeri<br />
markant anderledes og højere end andre<br />
brancher, hvor der ofte peges på regulering<br />
som en barriere for vækst.<br />
Tilgængelighed til<br />
apoteker i <strong>Danmark</strong><br />
Medicin og adgang til rådgivning skal<br />
være tilgængelig for alle, uanset hvor i<br />
landet man bor. Derfor må der ikke være<br />
langt til apoteket – heller ikke i tyndt<br />
befolkede egne af landet. For at det skal<br />
kunne lade sig gøre at drive apoteker<br />
de steder, hvor der ikke umiddelbart er<br />
driftsøkonomisk grundlag for det, er der<br />
en økonomisk udligningsordning apote-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 75<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
-5
kerne imellem. Det vil sige, at apoteker<br />
med en stor omsætning betaler en omsætningsafgift<br />
til de apoteker, der ikke har så<br />
stor en omsætning.<br />
De største apoteker betaler en afgift på<br />
3,6 procent til de mindre apoteker af den<br />
del af deres omsætning, der ligger over<br />
gennemsnittet. Apoteker beliggende i byerne<br />
betaler omsætningsafgift, hvis deres<br />
omsætning er over gennemsnittet, men<br />
får ikke tilskud, heller ikke selvom de er<br />
små. Tilskuddet er således målrettet mindre<br />
apoteker i yderområderne.<br />
God tilgængelighed<br />
Det sikrer, at der er apoteker spredt over<br />
hele landet. I gennemsnit har danskerne<br />
3,8 kilometer til nærmeste apotek. Hvis<br />
man indleverer sin recept og kan vente<br />
på levering senere på dagen eller dagen<br />
efter, behøver man kun gå 1,7 kilometer.<br />
Så kan medicinen udleveres <strong>fra</strong> enten et<br />
apotek eller et mindre udleveringssted.<br />
Alle danskere indgår i gennemsnitstallene<br />
– også dem i yderområderne og på<br />
de små øer. Så mange kan hente medicin<br />
endnu tættere på, hvor de bor. 39 procent<br />
af befolkningen har under en kilometer<br />
til nærmeste udleveringssted, og knap3<br />
ud af 4 (71 %) kan hente medicinen på et<br />
udleveringssted mindre end 2 kilometer<br />
<strong>fra</strong> bopælen.<br />
76<br />
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet,<br />
der bestemmer, hvor mange apoteker der<br />
skal være i <strong>Danmark</strong>, og hvor de skal<br />
ligge.<br />
Ved at lade staten bestemme, hvor i<br />
landet der skal ligge apoteker, kan samfundet<br />
balancere hensynet til både god<br />
tilgængelighed i hele landet og lave distributionsomkostninger<br />
og dermed også<br />
lave priser.<br />
Økonomisk udligning sikrer lige<br />
adgang til medicin overalt i landet<br />
Det økonomiske udligningssystem mellem<br />
apotekerne har stor betydning for<br />
tilgængeligheden til lægemidler og sundhedsfaglig<br />
rådgivning i tyndt befolkede<br />
egne.<br />
Uden tilskud <strong>fra</strong> udligningsordningen<br />
ville der ikke være økonomi i at drive<br />
en stor del af de små apoteker, som servicerer<br />
borgerne i de mindre byer og på<br />
landet.<br />
Hvis den økonomiske udligning afskaffes,<br />
er det sandsynligt, at 44 apoteker i<br />
mindre byer ville være truet af lukning<br />
– bedømt ud <strong>fra</strong> apotekernes omsætning<br />
og indtjening i årene 2007 til 2009. Disse<br />
apotekere ville som følge af mistet udligningstilskud<br />
i gennemsnit tjene mindre<br />
end lønnen for en ansat farmaceut.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Receptekspederende apoteksenheder<br />
Øvrige udleveringssteder for medicin<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
Apoteker og udleveringssteder i <strong>Danmark</strong>, april <strong>2011</strong><br />
Apotekets aktiviteter<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 77
78<br />
Kommuner med lukningstruede apoteker uden et udligningssystem<br />
Note: Kommuner med lukningstruede apoteker er markeret med rødt.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Mange lukningstruede apotekere<br />
De berørte apoteker ligger mere end 5<br />
kilometer <strong>fra</strong> det nærmeste andet apotek,<br />
og en lukning af de 44 apoteker ville<br />
derfor efterlade indbyggerne i de ramte<br />
områder med langt til nærmeste apotek. 9<br />
apoteksudsalg, 128 håndkøbsudsalg og 33<br />
medicinudleveringssteder, der er tilknyttet<br />
de berørte apoteker, må også forventes<br />
at lukke uden udligningssystemet.<br />
De apoteker, der ville være lukningstruede<br />
uden et udligningssystem, betjener i<br />
dag 500.000 danskere. Mange af de lukningstruede<br />
apoteker ligger i tyndt befolkede<br />
egne af landet i Nord- og Vestjylland<br />
og på Sydsjælland og Bornholm. Derimod<br />
ville apotekerne, der i dag betjener<br />
borgerne i de større byer og områderne<br />
omkring København og Nordsjælland, Århus,<br />
Odense og Aalborg ikke være truet,<br />
jævnfør kortet.<br />
Vidste du?<br />
Der er 316 apoteker spredt ud over hele<br />
<strong>Danmark</strong>, plus næsten 1.000 mindre<br />
medicinudleveringssteder. Danskerne har<br />
i gennemsnit 3,8 kilometer til nærmeste<br />
apotek, men kun 1,7 kilometer til nærmeste<br />
medicinudleveringssted. 9 ud af 10 danskere er<br />
tilfredse med afstanden til nærmeste apotek.<br />
Tilgængelighed til apoteker<br />
i andre lande<br />
I <strong>Danmark</strong> er antallet af indbyggere per<br />
apotek relativt højt sammenlignet med<br />
Apotekets aktiviteter<br />
andre lande. Der er mere end 4 gange så<br />
mange indbyggere per apotek i <strong>Danmark</strong><br />
som i Tyskland, mens der er cirka dobbelt<br />
så mange som i de andre nordiske<br />
lande. Det hænger sammen med den store<br />
danske befolkningstæthed med korte afstande,<br />
hvor ingen danskere har langt til<br />
nærmeste apotek. I gennemsnit har hver<br />
dansker 3,8 km til nærmeste apotek.<br />
Tilgængelighed er imidlertid ikke kun<br />
et spørgsmål om antallet af apoteker. En<br />
vurdering af den reelle tilgængelighed<br />
for borgerne skal også omfatte størrelsen<br />
af apotekerne, antallet af ansatte med en<br />
lægemiddelfaglig uddannelse, afstande til<br />
apotek, mulighed for e-handel og forsyningssikkerheden<br />
med mere.<br />
I <strong>Danmark</strong> er der 6.000 indbyggere per<br />
apoteksansat farmaceut, hvilket er på niveau<br />
med Holland. I Sverige er der flere<br />
indbyggere per apoteksansat farmaceut<br />
end i <strong>Danmark</strong>, mens der i de øvrige lande<br />
er færre indbyggere per apoteksansat<br />
farmaceut end i <strong>Danmark</strong>.<br />
Vurderet ud <strong>fra</strong> antallet af receptekspederende<br />
apoteksansatte i forhold til befolkningens<br />
størrelse, ligger <strong>Danmark</strong> nogenlunde<br />
i midten af de betragtede nordiske<br />
og mellemeuropæiske lande med 1.400<br />
indbyggere per receptekspederende ansat<br />
på apotek. I Norge skal hver recepteks-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 79
20<br />
10<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1.000 indbyggere<br />
Tilgængelighed til apotek<br />
DK NO SE FI NL UK D<br />
<strong>Danmark</strong> Indbyggere per: Norge apotek Sverige Finland<br />
farmaceutHolland receptekspederende England ansat<br />
Tyskland<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s Statistik, SCB-NO, SCB-SE, SIF, Sveriges Apoteksforening, Norges Apotekforening,<br />
CBS, NSUK, SBD, ABDA og PGEU.<br />
pederende ansat betjene knap 35 procent<br />
flere indbyggere (1.900), mens hver receptekspederende<br />
ansat på apoteket i Sverige<br />
i gennemsnit skal betjene cirka 5 procent<br />
flere indbyggere end i <strong>Danmark</strong>.<br />
Vidste du?<br />
Apotekerne er store i <strong>Danmark</strong> sammenlignet<br />
med andre lande. Høj befolkningstæthed med<br />
korte afstande betyder, at ingen danskere har<br />
langt til nærmeste apotek. Danskere har i<br />
gennemsnit 3,8 km til apoteket – svenskerne<br />
har lidt længere, mens nordmændene har<br />
næsten dobbelt så langt.<br />
80<br />
Der er således mange indbyggere per<br />
apotek i <strong>Danmark</strong>. Det skyldes dog, at<br />
apotekerne i <strong>Danmark</strong> er større, idet<br />
antallet af indbyggere per receptekspederende<br />
apoteksansat ligger under niveauet<br />
i Norge og Sverige, men lidt over niveauet<br />
i Finland.<br />
Apoteket er tættest på i <strong>Danmark</strong><br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s undersøgelser<br />
viser, at borgerne i <strong>Danmark</strong> generelt<br />
er meget tilfredse med afstanden til apo-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
5<br />
8<br />
7<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
8<br />
7<br />
6<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Kilometer<br />
Afstand til apotek<br />
<strong>Danmark</strong> Sverige Sverige før<br />
omreguleringen<br />
Norge<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Sverige Sverige før omreguleringen Norge<br />
Hele landet Hovedstadsområdet<br />
Anm: Hovedstadsområdet i <strong>Danmark</strong> dækker Region Hovedstaden, hovedstadsområdet i Sverige<br />
dækker Stockholms län, og hovedstadsområdet i Norge dækker Oslo og Akershus.<br />
Kilde: Geomatic og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s beregninger.<br />
teket. En analyse, som GEOMATIC har<br />
gennemført for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>,<br />
viser, at der medio <strong>2011</strong> er næsten<br />
dobbelt så langt til apotek i Norge sammenlignet<br />
med <strong>Danmark</strong>.<br />
Nordmændene har i gennemsnit 6,8 kilometer<br />
til det nærmeste apotek. I <strong>Danmark</strong><br />
er afstanden til det nærmeste apotek<br />
i gennemsnit på 3,8 kilometer, og i<br />
Sverige er den gennemsnitlige afstand til<br />
apotek 3,9 kilometer.<br />
Apotekets aktiviteter<br />
Personer, der bor i Oslo og omegn samt<br />
Stockholms län, har gennemsnitligt 2,1<br />
kilometer til det nærmeste apotek. Det<br />
er kun lidt længere end i hovedstaden<br />
i <strong>Danmark</strong>, hvor personer bosiddende i<br />
region Hovedstaden har 2,0 kilometer<br />
til det nærmeste apotek. Personer bosiddende<br />
uden for hovedstaden i Sverige og<br />
Norge har meget længere til apotek end i<br />
<strong>Danmark</strong>. I Sverige har borgere uden for<br />
hovedstaden gennemsnitlig 500 meter<br />
længere til apotek end gennemsnittet for<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 81
Antal apoteker og apoteksenheder<br />
2007 2008 2009 2010<br />
Moderapotek 247 243 235 229<br />
Supplerende bevillinger 18 18 19 18<br />
Apoteksfilialer 57 59 64 69<br />
Apoteker med receptekspedition i alt 322 320 318 316<br />
Apoteksudsalg 132 132 128 126<br />
Enheder med faguddannet personale 454 452 446 442<br />
Håndkøbsudsalg 630 663 637 596<br />
Medicinudleveringssteder 208 222 215 204<br />
Udleveringssteder i alt 1.292 1.337 1.298 1.242<br />
Note: Apoteksenheder ved årets udgang.<br />
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
hele <strong>Danmark</strong>, mens det tilsvarende tal<br />
for nordmænd bosiddende uden for Oslo<br />
og omegn er 4,3 kilometer.<br />
21 procent af befolkningen i Norge, 23<br />
procent af befolkningen i <strong>Danmark</strong> og 29<br />
procent af befolkningen i Sverige har under<br />
én kilometer til det nærmeste apotek.<br />
I både Norge, Sverige og <strong>Danmark</strong> har<br />
over 50 procent af befolkningen under 3<br />
kilometer til nærmeste apotek. Der er dog<br />
flere i både Norge og Sverige, der har relativt<br />
langt til et apotek sammenlignet med<br />
<strong>Danmark</strong>.<br />
Analysen viser også, at afstanden til apotek<br />
i Sverige er nedbragt med gennemsnitlig<br />
150 meter siden omreguleringens<br />
start og frem til medio <strong>2011</strong>.<br />
82<br />
Apoteksenheder i <strong>Danmark</strong><br />
Flere apoteker blev lagt ind under andre<br />
apoteker som filialer og supplerende bevillinger<br />
i løbet af 2010. Samlet set blev<br />
der i årets løb nedlagt 6 selvstændige moderapoteker.<br />
Heraf blev 4 lagt ind under<br />
andre apoteker, men de fungerer stadig<br />
som apoteksenheder med samme service<br />
til borgerne. Der blev således samlet set<br />
kun nedlagt 2 receptekspederende enheder.<br />
Ud over receptekspederende apoteksenheder<br />
kan apotekerne have mindre enheder,<br />
som servicerer kunderne i mindre byer.<br />
Et apoteksudsalg er et miniapotek med<br />
apotekspersonale, der rådgiver kunderne<br />
og sælger håndkøbslægemidler, dog uden<br />
at kunne ekspedere recepter direkte. Deri-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
mod tager apoteksudsalget imod recepter,<br />
der sendes videre til det apotek, som<br />
apoteksudsalget hører under. Apoteket<br />
ekspederer recepten og sender medicinen<br />
tilbage til apoteksudsalget, hvor den kan<br />
afhentes – typisk samme dag. Et håndkøbsudsalg<br />
er en del af en anden butik.<br />
Her bliver der solgt håndkøbslægemidler<br />
og udleveret forsendelser med receptpligtige<br />
lægemidler <strong>fra</strong> apoteket. Et medicinudleveringssted<br />
udleverer kun lukkede<br />
adresserede forsendelser <strong>fra</strong> apoteket.<br />
Apotekernes åbningstid<br />
Reglerne for apotekernes åbningstider<br />
er ændret i <strong>2011</strong>. Med de nye regler kan<br />
apotekerne nu holde længere åbent. Apotekernes<br />
åbningstider er som minimum<br />
mandag til torsdag <strong>fra</strong> 9.00 – 17.30, fredag<br />
<strong>fra</strong> 9.00 – 18.00 og lørdag i 4 timer mellem<br />
9.00 og 14.00. Tidligere har apotekerne<br />
som minimum skulle have åbent<br />
43 timer om ugen. Det tal er efter de nye<br />
regler 47 timer.<br />
Der kan være lokale undtagelser, så åbningstiden<br />
nogle steder er lidt kortere,<br />
men apotekernes åbningstider skal som<br />
minimum svare til åbningstiderne for andre<br />
specialbutikker i området.<br />
En undersøgelse af borgernes holdninger<br />
til apotekerne foretaget af MEGAFON i<br />
januar <strong>2011</strong> viser, at 8 ud af 10 borgere<br />
Apotekets aktiviteter<br />
(85 procent) er tilfredse eller meget tilfredse<br />
med apotekernes åbningstid.<br />
Vagtdækning<br />
Ud over den almindelige åbningstid har<br />
en række apoteker også vagtåbent. Der<br />
er 50 vagtapoteker. 11 af apotekerne har<br />
døgnvagt. Det vil sige, at de holder åbent<br />
alle døgnets 24 timer. Døgnvagtapotekerne<br />
ligger i de større byer. I 39 andre<br />
byer er der apoteker, der har vagtåbent<br />
eller tilkaldevagt. Tilkaldevagt betyder,<br />
at apoteket ikke er åbent, men at man<br />
kan ringe til en tilkaldevagt, som derefter<br />
kommer hen til apoteket. Ud over tilkaldevagt<br />
har langt de fleste vagtapoteker<br />
vagtåbent 1 time på hverdage, 2 timer<br />
lørdag og 3 timer søndag.<br />
Det er en fælles opgave for apotekerne at<br />
sikre en fornuftig adgang til medicin uden<br />
for normal åbningstid. Derfor betaler de<br />
apoteker, der ikke har vagt, et tilskud til<br />
de kollegaer, der varetager opgaven.<br />
Apoteket fastlægger, hvornår på dagen<br />
vagtåbningstiden skal ligge, under hensyntagen<br />
til den lokale vagtlægeordning<br />
og lokale behov. I mange byer, hvor der<br />
ligger mere end ét apotek, deles vagttjenesten<br />
mellem byens apoteker. Hvis<br />
der eksempelvis er 2 apoteker, vil det<br />
ene apotek typisk have vagttjeneste i lige<br />
uger, mens det andet har i ulige uger.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 83
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
20<br />
10<br />
0<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
0<br />
Kunder fordelt efter gennemsnitlig ventetid juni <strong>2011</strong><br />
Den gennemsnitlige ventetid er 4,4 minutter<br />
Procentandel<br />
< 5 min. 5-10 min. 10-15 min, > 15 min.<br />
< 5 min.<br />
Nedbrud på Lægemiddelstyrelsens receptserver mandag, torsdag og fredag i ugen for ventetidsdataindsamlingen.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s ventetidsanalyse <strong>fra</strong> juni <strong>2011</strong>.<br />
Apoteket.dk har altid åbent<br />
5-10 min.<br />
Medicin kan også købes på nettet både i<br />
og uden for apotekernes åbningstider. Det<br />
virtuelle apotek på apoteket.dk har altid<br />
åben. Her kan man bestille både håndkøbslægemidler<br />
og receptpligtige lægemidler<br />
og få information om lægemidler,<br />
sundhed og sygdom ved at læse de mange<br />
artikler og gode råd på siden. Betalingen<br />
kan også klares over nettet, og lægemidlerne<br />
bliver leveret sikkert til hjem eller<br />
arbejdsplads. Det virtuelle apotek er forankret<br />
på de fysiske apoteker, der kon-<br />
84<br />
10-15 min.<br />
> 15 min.<br />
trollerer recepterne på samme måde som<br />
ved handel på et fysisk apotek.<br />
Vidste du<br />
11 apoteker landet over holder åbent døgnet<br />
rundt. Herudover er der i 39 byer apoteker, der<br />
har vagtåbent eller tilkaldevagt, så man altid<br />
kan få udleveret sin medicin og få rådgivning<br />
herom. Det virtuelle apotek apoteket.dk holder<br />
altid åbent.<br />
Den gennemsnitlige ventetid<br />
er på under 5 minutter<br />
Venter man på apoteket på at få sin me-<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
5<br />
6<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
6<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
Minutter<br />
Februar Juni Oktober Februar Juni Oktober Januar Juni<br />
2009 2009 2009 2010 2010 2010 <strong>2011</strong> <strong>2011</strong>*<br />
dicin, kan ventetiden for nogle kunder<br />
virke lang. Det har givet nogle borgere<br />
det indtryk, at ventetiderne på landets<br />
apoteker er lange.<br />
Borgernes oplevede ventetid er i gennemsnit<br />
8,5 minutter på apoteket, og 21<br />
procent af borgerne oplever, at de venter<br />
mere end 10 minutter. Det viser en repræsentativ<br />
undersøgelse blandt 1.200<br />
danskere over 18 år, som MEGAFON har<br />
foretaget for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
i januar <strong>2011</strong>.<br />
Ventetiden på apotek 2009-<strong>2011</strong><br />
Apotekets aktiviteter<br />
Februar 2009 Juni 2009 Oktober Februar 2009 2010 Juni 2010 Oktober Januar 2010 <strong>2011</strong> Juni <strong>2011</strong>*<br />
Gennemsnitlig ventetid (venstre akse)<br />
Andel, der venter over 10 minutter (højre akse)<br />
Procentandel<br />
*Nedbrud på Lægemiddelstyrelsens receptserver mandag, torsdag og fredag i ugen for ventetidsdataindsamlingen.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s ventetidsanalyser <strong>fra</strong> 2009, 2010 og <strong>2011</strong>.<br />
12 12<br />
10<br />
Apotekerne arbejder målrettet med at<br />
nedbringe ventetiderne på apotek og har<br />
opstillet klare målsætninger for udviklingen<br />
heraf. Således bør kundernes ventetid<br />
på det enkelte apotek og på sektorplan<br />
i gennemsnit være under 5 minutter, og<br />
det bør høre til undtagelsen (højst 5 procent<br />
i normal åbningstid), at kunden venter<br />
mere end 10 minutter.<br />
Den seneste undersøgelse af kundernes<br />
faktiske køventetid – foretaget af <strong>Danmark</strong>s<br />
<strong>Apotekerforening</strong> i juni <strong>2011</strong> – vi-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 85<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0
ser derimod, at kunderne i gennemsnit<br />
venter i 4,4 minutter, samt at 7 procent af<br />
kunderne venter i mere end 10 minutter.<br />
Denne analyse omfattede godt 420.000<br />
kunders faktiske køventetid, og den er<br />
den anden af <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s<br />
3 store årlige målinger af ventetiderne<br />
på apotekerne i <strong>2011</strong>.<br />
Der var i juni-undersøgelsen et nedbrud<br />
på Lægemiddelstyrelsens receptserver på<br />
3 hverdage i den valgte undersøgelsesuge,<br />
hvilket ved en sammenligning med<br />
de forrige 3 ventetidsanalyser tyder på at<br />
have forlænget kundernes ventetid.<br />
Apotekerne har siden 2009 arbejdet målrettet<br />
for at nedbringe ventetiderne på<br />
landets apoteker. Blandt andet er flere<br />
medarbejdere flyttet ud i skranken frem<br />
for at klargøre medicinen i baglokalet,<br />
ligesom mere end hvert tredje apotek i<br />
de senere år har installeret robotter for at<br />
lette fremtagningen af medicinen.<br />
I alt 3,1 millioner kunders køventetid er<br />
blevet registreret ved de 8 ventetidsmålinger<br />
foretaget <strong>fra</strong> 2009 til <strong>2011</strong>. Samlet<br />
set har disse kunder oplevet en gennemsnitlig<br />
ventetid på apotekerne på 4,3 minutter,<br />
mens 7 procent af kunderne har<br />
ventet i mere end 10 minutter.<br />
86<br />
Højtuddannet personale<br />
på apotekerne<br />
Medicin er ikke nogen almindelig vare, og<br />
derfor er det altid faguddannet personale<br />
med en videregående uddannelse inden<br />
for lægemidler, der rådgiver og vejleder<br />
kunderne på apoteket. Ved udgangen af<br />
2010 var der beskæftiget 905 farmaceuter<br />
inklusive apotekerne selv og mere end<br />
3.000 farmakonomer på de danske apoteker.<br />
Omregnet til fuldtidsstillinger var der<br />
4.760 beskæftigede på de danske apoteker<br />
inklusive apotekerne selv.<br />
70 procent af de beskæftigede har afsluttet<br />
en videregående lægemiddeluddannelse.<br />
Resten er elever, studerende eller<br />
andet personale som chauffører, regnskabsmedarbejdere,<br />
rengøringspersonale<br />
med videre.<br />
Personalets viden om lægemidler sikrer,<br />
at udleveringen af medicin sker forsvarligt<br />
– og at den bliver ledsaget af den nødvendige<br />
information og rådgivning. For at<br />
personalet skal få bedre tid til at tale med<br />
kunderne, har cirka 110 apoteker i de senere<br />
år fået installeret fremtagningsrobotter.<br />
Så kan personalet rådgive kunderne<br />
om lægemidler, mens en robot-arm finder<br />
den rigtige pakning og via et transportbånd<br />
bringer den til skranken.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Apotekets aktiviteter<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 87
Antal beskæftigede på apotekerne<br />
2010<br />
Farmaceuter 546<br />
Farmakonomer 2.557<br />
Farmakonomelever 578<br />
Øvrige ansatte 850<br />
Ansatte i alt 4.531<br />
Apotekere 229<br />
Beskæftigede i alt 4.760<br />
Note: Omregnet til fuldtidsansatte per 31. december.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
Gennemsnitsapoteket<br />
I 2010 omsatte apotekerne i gennemsnit<br />
for 39 millioner kroner, men der er stor<br />
spredning mellem apotekerne. Der er<br />
apoteker med en omsætning under 20<br />
millioner kroner og apoteker med en omsætning<br />
langt over 100 millioner kroner.<br />
Et apotek beskæftiger i gennemsnit 15<br />
medarbejdere. Der er i gennemsnit 2,4<br />
farmaceuter, 8 farmakonomer, 1,8 elev<br />
og 2,7 andre beskæftigede på et dansk<br />
apotek.<br />
Apotekernes avance i <strong>Danmark</strong><br />
Apotekerne kan ikke selv bestemme,<br />
hvad de vil tage for medicinen. Indkøbspriserne<br />
er faste, og den avance, apotekerne<br />
kan lægge oven i indkøbsprisen, er<br />
også fast. I 1. halvår af 2010 var den faste<br />
avance på medicin 16,71 kroner per pak-<br />
88<br />
Gennemsnitsapoteket i <strong>Danmark</strong> i 2010<br />
Bruttoomsætning ekskl. moms 39,4 mio. kr.<br />
Antal lægemiddelpakninger per år 240.000 stk.<br />
Kundegrundlag 17.600 indbyg.<br />
Antal fuldtidsansatte inkl. apotekeren 15 pers.<br />
Kundens gennemsnitlige afstand 3,8 km<br />
Kundens gennemsnitlige ventetid 4,4 min.<br />
Note: Gennemsnit er beregnet ud <strong>fra</strong> 316 receptekspede<br />
rende apoteksenheder.<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
ning, og i 2. halvår var avancen 14,11 kroner<br />
per pakning. Det svarer til en avance<br />
på omkring 17 procent på receptmedicin.<br />
Avancen per lægemiddel er den samme<br />
på alle apoteker og på alle receptpligtige<br />
lægemidler, uanset hvad prisen er for<br />
kunden.<br />
Den faste avance på medicin er så lav, at<br />
den reelt ikke dækker apotekernes omkostninger<br />
til køb, udlevering og rådgivning<br />
om lægemidler.<br />
I gennemsnit er apotekernes avance på<br />
alle varer cirka 20 procent. Avancen på<br />
nogle af apotekernes andre varer er således<br />
højere end 20 procent. Apotekernes avance<br />
ved salg af andre varer som hudpleje,<br />
plastre og vitaminer er således med til at<br />
finansiere distributionen af lægemidler.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
0<br />
Bruttoavancens andel af apotekernes samlede omsætning<br />
Procent<br />
20,2 20,0 20,5 20,0 19,4 19,6 18,8 20,1 20,9<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
2005<br />
Den samlede avance kan sammenlignes<br />
<strong>fra</strong> år til år ved at se på, hvor meget avancen<br />
udgør i procent af omsætningen. I<br />
2010 var denne såkaldte bruttoavanceprocent<br />
cirka 21 procent. Det betyder, at når<br />
der sælges varer for 100 kroner eksklusive<br />
moms, så har apotekerne 21 kroner<br />
til dækning af alle udgifter – blandt andet<br />
løn til personalet, husleje, lys, varme, indretning,<br />
rengøring, forsikring, renter og<br />
apotekerens aflønning.<br />
Avancen forhandles med staten<br />
Apotekernes samlede avance aftales mellem<br />
apotekerne og staten. Det foregår ved<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
Apotekets aktiviteter<br />
2010<br />
de såkaldte bruttoavanceforhandlinger. I<br />
de senere år har den aftalte avance været<br />
omkring 2,5 milliarder kroner i alt for alle<br />
apoteker. Avancen per lægemiddelpakning<br />
søges efterfølgende fastlagt, så summen<br />
af alle apotekers samlede avance på<br />
et helt år svarer til det beløb, som apotekerne<br />
og myndighederne har aftalt.<br />
Det er apotekernes samlede bruttoavance,<br />
der forhandles om ved bruttoavanceforhandlingerne<br />
– ikke apotekernes overskud.<br />
Bruttoavancen eller dækningsbidraget,<br />
som det også kaldes – skal dække<br />
alle apotekernes udgifter til løn, husleje,<br />
investeringer med videre. Overskuddet,<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 89
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
0<br />
Procent<br />
Supermarkeder<br />
Apoteker<br />
Bruttoavancen i udvalgte brancher<br />
Discountforretninger<br />
Helsekostforretninger<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s Statistik. Regnskabsstatistik for private byerhverv.<br />
Materialister<br />
Detailhandel med<br />
medicinske<br />
artikler m.v.<br />
Supermarkeder Apoteker Discountforretninger<br />
Helsekostforretninger<br />
Detailhandel Materialister med medicinske Optikere artikler mv.<br />
som er aflønning til apotekeren som ejer<br />
af apoteket, er det, der er tilbage, når alle<br />
omkostningerne er betalt. Apotekerne har<br />
således – ligesom andre erhvervsdrivende<br />
– et incitament til at rationalisere driften<br />
og holde omkostningerne nede.<br />
I løbet af året følger <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
og myndighederne med i, hvordan<br />
bruttoavancen udvikler sig. Målet er<br />
at regulere avancen per lægemiddelpakning,<br />
og dermed også prisen på lægemidler,<br />
op eller ned for at ramme den aftalte<br />
90<br />
Optikere<br />
avance. Hvis apotekerne sælger mere end<br />
forventet, sættes avancen per pakning<br />
ned i løbet af året, så den samlede avance<br />
ikke overskrider det aftalte. Det betyder,<br />
at der er tæt kontrol med de offentlige udgifter<br />
til medicin <strong>fra</strong> apotekerne.<br />
Lav avance – høj faglighed<br />
Sammenlignet med andre brancher er<br />
apotekernes avance lav. For eksempel<br />
er avancen hos optikere 3 gange så høj<br />
som hos apotekere. Det er kun avancen i<br />
supermarkeder og i discountforretninger,<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
20<br />
10<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
50<br />
40<br />
30<br />
Procent<br />
<strong>Danmark</strong><br />
Norge<br />
Apoteksavancen i <strong>Danmark</strong> er lav<br />
0<br />
<strong>Danmark</strong> Norge Sverige Belgien UK Østrig Tyskland Holland FinlandIrland<br />
Sverige<br />
Belgien<br />
Kilde: Samfunns- og næringslivsforskning AS, Bergen, 2010, SNF-projekt nr. 2353.<br />
der er på samme lave niveau som hos<br />
apotekerne.<br />
UK<br />
Den lave avance skal ses i sammenhæng<br />
med, at 70 procent af de ansatte på apotekerne<br />
har en videregående lægemiddelfaglig<br />
uddannelse og derfor også et<br />
relativt højt lønniveau. I dagligvareforretninger<br />
er det under 5 procent. Det høje<br />
niveau for veluddannet og velkvalificeret<br />
arbejdskraft på apotekerne skyldes behovet<br />
for sundhedsfaglig vejledning i korrekt<br />
brug af medicin.<br />
Østrig<br />
Tyskland<br />
Holland<br />
Finland<br />
Apotekets aktiviteter<br />
Irland<br />
Vidste du?<br />
Hvis apotekerne sælger mere eller<br />
dyrere medicin end ventet, så nedsættes<br />
apoteksavancen per pakning, så medicinen<br />
bliver billigere per pakning for kunderne.<br />
Apoteksavancen i andre lande<br />
Sammenlignet med andre lande i Europa<br />
betaler danskerne under det halve for de<br />
lægemidler, de køber på apoteket. Det er<br />
hård konkurrence <strong>fra</strong> generikaproducenter<br />
og en meget lav avance til apotekerne,<br />
der giver de meget lave medicinpriser i<br />
<strong>Danmark</strong>.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 91
En norsk undersøgelse af apoteksavancer<br />
i forskellige lande i første halvår af 2009<br />
viser, at apoteksavancen i <strong>Danmark</strong> ligger<br />
lavest blandt de undersøgte lande.<br />
Apoteksavancen ligger også relativt lavt<br />
i de skandinaviske lande samt Belgien og<br />
UK med avanceprocenter på eller under<br />
20 procent. Apoteksavancen topper i Irland,<br />
der har en apoteksavance på knap<br />
44 procent.<br />
Vidste du?<br />
Apotekernes avance er på samme lave niveau<br />
som supermarkeder og discountforretninger.<br />
Apotekernes avance på medicin er i <strong>Danmark</strong><br />
blandt Europas laveste. Det giver lave medicinpriser.<br />
Apotekernes omkostninger<br />
Når kunder betaler 100 kroner eksklusive<br />
moms for en vare på apoteket, så sender<br />
apoteket i gennemsnit cirka 78 kroner<br />
videre til leverandørerne. Det er prisen for<br />
varen hos producenten eller grossisten.<br />
Af apotekets tilbageværende avance skal<br />
der også <strong>fra</strong>trækkes cirka én procent, som<br />
apotekerne giver i rabat til sygesikringen,<br />
og yderligere 2,1 procent til en række<br />
sektorafgifter til blandt andet statens<br />
pension for farmaceuter, administration<br />
92<br />
i Lægemiddelstyrelsen og uddannelse af<br />
farmakonomer. Herefter udgør apotekernes<br />
samlede avance 18,8 procent af udsalgsprisen<br />
eksklusive moms. Ud af avancen<br />
skal apotekeren aflønne sit personale<br />
og betale husleje og alle andre udgifter til<br />
drift af apoteket. Det, der herefter måtte<br />
være tilbage, er apotekerens overskud og<br />
løn.<br />
I 2010 svarede lønninger til over 13 procent<br />
af omsætningen. Husleje, forsikring,<br />
renter og afskrivninger og diverse andre<br />
omkostninger udgjorde tilsammen 3,4<br />
procent. Det gav i 2010 apotekerne en<br />
gennemsnitlig overskudsgrad på 2,2 procent<br />
i forhold til bruttoomsætningen.<br />
I gennemsnit har apotekernes løn og<br />
overskud været omkring 1 million kroner<br />
om året over en årrække. I nogle år er<br />
gennemsnittet lidt højere og andre år lidt<br />
lavere. I 2010 var gennemsnitsresultatet<br />
på lidt over 1 million kroner.<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
Varekøb 78,2 %<br />
Kilde: <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>.<br />
Apotekernes omkostninger i 2010<br />
Apotekets aktiviteter<br />
Rabat<br />
til sygesikringen 0,9 %<br />
Overskud 2,2 %<br />
Lønudgifter 13,2 %<br />
Diverse<br />
driftsudgifter 3,4 %<br />
Afgifter til pension,<br />
Lægemiddelstyrelsen,<br />
Pharmakon o.l. 2,1 %<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 93
Borgernes tilfredshed<br />
med apotekerne i <strong>Danmark</strong><br />
n Danskerne har stor tillid til medicinud-<br />
leveringen på apotekerne, og de er i høj<br />
grad tilfredse med apotekets rådgivning,<br />
service samt tilgængelighed.<br />
En analyse foretaget af MEGAFON for<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> i januar<br />
<strong>2011</strong> viser, at 91 procent af danskerne er<br />
tilfredse eller meget tilfredse med apotekerne<br />
i <strong>Danmark</strong>.<br />
94<br />
Tilfreds 55 %<br />
Borgernes tilfredshed med apotekerne<br />
Utilfreds 2 %<br />
Hverken/eller 6 %<br />
Ved ikke 1 %<br />
Kilde: MEGAFON for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>, januar <strong>2011</strong>.<br />
Borgerne er især tilfredse med afstanden<br />
til nærmeste apotek og apotekernes åbningstider.<br />
91 procent af borgerne er tilfredse<br />
eller meget tilfredse med afstanden<br />
til nærmeste apotek, mens 85 procent af<br />
borgerne er tilfredse eller meget tilfredse<br />
med åbningstiderne på apotekerne. Mere<br />
end 4 ud af 5 borgere er tilfredse eller meget<br />
tilfredse med den faglige rådgivning<br />
og vejledning. 66 procent af borgerne er<br />
tilfredse eller meget tilfredse med apotekets<br />
indsats for patientsikkerheden<br />
Meget tilfreds 36 %<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
(herunder f.eks. kontrol af recepter), mens<br />
2 procent er utilfredse. 3 ud af 5 borgere<br />
er tilfredse eller meget tilfredse med ventetiden<br />
på apotekerne, mens knap 1 ud<br />
af 5 borgere er utilfredse med ventetiden<br />
og godt 1 ud af 5 borgere svarer hverken/<br />
eller.<br />
Lav ventetid<br />
Borgerne i analysen havde i gennemsnit<br />
oplevet en ventetid på 8,5 minutter, sidste<br />
gang de var på apoteket. I alt 21 procent<br />
Apotekets aktiviteter<br />
af borgerne oplevede en ventetid længere<br />
end 10 minutter. Den seneste undersøgelse<br />
af 420.000 kunders faktiske køventetid,<br />
der blev foretaget af <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
i juni <strong>2011</strong>, viser imidlertid,<br />
at kunderne i gennemsnit ventede i 4,4<br />
minutter, samt at knap 7 procent af kunderne<br />
ventede mere end 10 minutter.<br />
Høj tillid<br />
Tilliden til apotekerne er stor. 98 procent<br />
af de adspurgte har tillid til, at det er sik-<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 95
Afstand 56%<br />
Åbningstider<br />
Rådgivning og vejledning<br />
Rådgivning<br />
og vejledning<br />
Indsats for patientsikkerheden<br />
Indsats for<br />
patientsikkerheden<br />
Ventetid<br />
kert og trygt at få medicin udleveret på<br />
apoteket, samt at apoteket udleverer den<br />
rigtige medicin. Endvidere har 96 procent<br />
af borgerne tillid til apotekets rådgivning<br />
i forbindelse med medicinudleveringen.<br />
Enig i reguleringen<br />
Deltagerne i analysen blev også spurgt<br />
om deres holdning til den nuværende regulering<br />
af apotekerne samt deres syn på<br />
apotekets rolle i <strong>Danmark</strong>.<br />
96<br />
Åbningstider<br />
Ventetid<br />
Tilfredshed med apotekets service<br />
36 %<br />
39 %<br />
29 %<br />
15 % 44 %<br />
38 %<br />
48 %<br />
45 %<br />
Meget tilfreds Tilfreds<br />
Kilde: MEGAFON for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>, januar <strong>2011</strong>.<br />
35 %<br />
Procent<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
86 procent af borgerne opfatter apotekerne<br />
som en del af sundhedssektoren,<br />
der sørger for en neutral og uvildig rådgivning<br />
samt sikker udlevering af medicin.<br />
Knap 8 ud af 10 borgere er enige eller<br />
overvejende enige i, at det kun bør være<br />
en lægemiddeluddannet person, der må<br />
eje et apotek. Endvidere er 9 ud af 10<br />
borgere enige eller overvejende enige i, at<br />
udligningsordningen mellem apotekerne<br />
bør fortsætte, samt at det er vigtigt, at det<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong>
, der sørger for en neutral og u<br />
Del af<br />
sundhedssektoren<br />
rmaceut), der må eje et apotek<br />
Farmaceutejerskab<br />
bevares<br />
er i byerne betaler et tilskud til<br />
Udligningsordning<br />
bevares<br />
emiddelfaglig uddannelse (far<br />
Lægemiddelfaglig<br />
ekspedition bevares<br />
Apotekets aktiviteter<br />
Borgernes holdning til reguleringen af apotekerne<br />
53 %<br />
55 %<br />
er en person med en lægemiddelfaglig uddannelse,<br />
der ekspederer og rådgiver ved<br />
medicinkøb.<br />
Undersøgelsen viser også, at 32 procent af<br />
borgerne tror, at håndkøbsmedicin solgt<br />
uden for apoteket er ufarligt og kan indtages<br />
uden risiko.<br />
65 %<br />
55 % 35 %<br />
Enig Overvejende enig<br />
22 %<br />
34 %<br />
23 %<br />
Procent<br />
0 20 40 60 80 100<br />
Kilde: MEGAFON for <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>, januar <strong>2011</strong><br />
Derudover har 43 procent af borgerne<br />
tillid til, at det er sikkert og trygt at få<br />
medicin udleveret i detailhandelsbutikker<br />
(f.eks. tankstationer, materialister eller<br />
supermarkeder), mens 7 procent af borgerne<br />
har tillid til, at det er sikkert og trygt<br />
selv at bestille medicin <strong>fra</strong> udlandet.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong> 97
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Kanonbådsvej 10<br />
1437 København K<br />
Telefon 33 76 76 00<br />
Telefax 33 76 76 99<br />
www.apotekerforeningen.dk<br />
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong><br />
Oplag 9.000 stk.<br />
Foto: Bo Tornvig<br />
Design og produktion:<br />
Esben Bregninge Design
<strong>Lægemidler</strong> i <strong>Danmark</strong> <strong>2011</strong> er <strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong>s<br />
fjerde årbog over lægemiddelforbrug og apoteksdrift i <strong>Danmark</strong>.<br />
Den viser, at selv om apotekssektoren er stærkt reguleret, så<br />
er medicinpriserne lavere end i de EU-lande, Konkurrencestyrelsen<br />
plejer at sammenligne med, og at apotekerne ifølge<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet over en årrække har udvist<br />
en stærkere vækst i produktiviteten end de fleste andre brancher.<br />
Endelig fortæller årbogen også om apotekernes indsats for<br />
at bidrage til en sikker og effektiv distribution af lægemidler<br />
og øge folke sund heden gennem sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende<br />
ydelser. Gem årbogen, og brug den som et<br />
opslagsværk, næste gang du har brug for hårde fakta om apotekerne<br />
og lægemiddelmarkedet i <strong>Danmark</strong>.<br />
<strong>Danmark</strong>s <strong>Apotekerforening</strong><br />
Kanonbådsvej 10<br />
1437 København K<br />
Telefon 33 76 76 00<br />
Telefax 33 76 76 99<br />
www.apotekerforeningen.dk<br />
www.apoteket.dk
Change language