Valtra Team 1/2008

More documents

Recommendations

Info

Medarbejdere som har været med Valtra i 25 år Medarbejdere som har været med Valtra de seneste 25 år. Alle herunder skal have en stor tak for jeres indsat gennem 25 år med Valtra, vi håber at der stadig er kræfter til at fortsætte det gode arbejde. Ove Andersen som i dag er indehaver af Varde Traktorlager, der drives som en mindre lokal maskinhandel med 4 ansatte, og har godt fat i sine kunder i lokalområde. Først arbejdede Ove som montør hos Varde Traktorlager A/S, for derefter at starte sin egen forretning den 1. februar 1992. Ove er med sin 52 år en meget erfaren person inden for Valtra, som kunderne nyder godt af. Niels Degn, indehaver af firmaet Rasmus Degn A/S i Løve. Forretningen kunne fejre 60 års jubilæum i 2007 og 30 år med Volvo BM, Valmet og Valtra. Nils overtog forretningen i 1983 efter sin far og startede samtidig med at sælge traktorer, og fortsatte med til jan 2005. I dag er Niels deltidsansat i sin egen virksomhed, efter han delvis blev sat ud af spillet i 2005 i forbindelse med sygdomstilfælde. Mogens Thomsen begyndte hos Holmsland Maskin forretning 16. august 1979, og har været ansat der lige siden. Arne Nielsen der ejede Holmsland Maskinforretning A/S til 1999, hvor han solgte forretningen til den nye ejer, der også hedder Arne Nielsen. Mogens Thomsens ansættelse fulgte med. Mogens startede med at servicere Volvo BM traktorerne senere var det Volvo BM Valmet, Valmet og nu Valtra. Mogens har gennem årene opbygget stort kendskab til både Volvo og Valmet familierne. 8 Niels O. Jensen som er ansat på kontoret hos Sørvad Auto og Traktorværksted, og har været med helt tilbage fra Volvo BM tiden. Niels har været ansat siden 1970 hos Poul Østergaard, som overdrog forretningen til sønnen Søren Østergaard i 2005. Niels er med sine 58 år en erfaren person, som klarer den daglige administration og har derudover mange forskellige opgaver, så han er en vigtigt brik i virksomheden. Jørgen Hansen som er ansat hos Rasmus Degn A/S i Løve, rundede de 60 år den 1. april 2008. Jørgen startede hos Rasmus Degn i 1964 og har arbejdet som montør gennem en lang årrække. Jørgen har senere fået hvervet som værkfører, og sætter stor pris på at kunderne bliver betjent som var det en stor familie. Jørgen er utrolig vellidt blandt kunder, da Jørgen virkelig har dem i centrum. Jeg slutter denne lille kavalkade med at nævne mig selv, som også har været med i rigtig lang tid. Den 1. marts 2008 havde jeg 25 års jubilæum. Det har været 25 spændende år med mange gode oplevelser med Volvo BM Valmet og Valtra. Det har været utrolig positivt at arbejde sammen med vores forhandlere og kollegaer og virkeligt følt, at vi har været en stor familie. I 1983 Egon Bæk som er ansat som montør hos Flemming Refsgaards Traktorservice i Linde, tidligere Linde Auto og Traktorværksted, der var Volvo BM forhandler. I dag er Egon ansvarlig for Flemming Refsgaards Traktorservice afdeling i Linde, hvor han med sin utrolige erfaring tager sig af kundekontakt, reservedele og værkstedet. Med sine 58 år og mere end 40 års erfaring, har Egon fod på alt inden for Volvo BM, Valmet og Valtra traktorer. Mogens Christensen som er ansat hos Roskilde Traktorlager, og har været det siden 2005. Han har arbejdet som montør med Volvo BM siden 1971, og har fulgt Valtra op gennem deres forskellige navneskift. Mogens har gennem tiden oparbejdet en stor viden om skovtraktorer og har en meget stor kundekontakt, hvor kunderne tit efterspørger hans store servicegrad. Mogens er meget vellidt og kendt i branchen. startede jeg som eftermarkedschef, det gav mange nye udfordringer, da jeg kom fra tidligere job som reservedelschef. I 1992 blev jeg direktør for Valtra i Danmark og var det frem til 1. oktober 2005, hvor jeg kom til LMB, som i dag er ansvarlig for Valtra. Har haft kendskab til Volvo BM gennem min tid hos Volvo Danmark og har med de seneste 25 år med Valtra, fået et utroligt kendskab til den Nordiske Traktorhistorie. En tak til alle Valtra’s loyale kunder, uden dem var det ikke blevet den succes som det er. n John Arildsen
fyring med træ breder sig hurtigt i Europa Træenergi giver besparelser for landmændene og ekstra indtægter til entreprenørerne I starten af indeværende år rundede prisen på råolie for første gang nogensinde 100 dollars pr, tønde (en tønde er lig 159 ltr.). Afhængigt af, hvilket land der er tale om, samt skatte- og afgiftsmønstret lig- ger dieselprisen i Europa på omkring en euro pr. liter. Og da verdens olieressourcer i hvert fald ikke øges, tyder alt på, at olie- prisen vil fortsætte med at stige fremover. Hertil kommer, at prisen på mange andre energiformer vil følge med op. – Lige nu efterspørges træbaseret brændsel overalt i Europa, fortæller administrerende direktør for Säätötuli oy, Petri Piipari. Det finske firma fremstiller opvarmningssystemer til biobrændsler og har været på markedet i 23 år. Produktionen er på omkring 400 anlæg om året, hvoraf de fleste sælges til landmænd. Men Säätötuli oy’s anlæg bliver også anvendt i boligblokke, på dambrug, i drivhuse, på fabrikker og i almindelige parcelhuse. I det kolde Finland bliver der fyret med en eller anden form for bioenergi på cirka hver tredje gård. I takt med de stigende energipriser har Säätötuli oy oplevet en stigende efterspørgsel efter sine anlæg, også udenfor Norden, og firmaet eksporterer nu til 11 lande. Risto Piipari har været daglig leder af Säätötuli Oy, som fremstiller fyringsanlæg til bioenergi, i 15 år. Og han har endnu flere års erfaring med skovning af energitræ og fyring med træ. – I dag har vore anlæg en gennemsnitskapacitet på 150 til 250 kilo Watt. Et typisk anlæg klarer opvarmningen af stuehus, værksted, svinestald og korntørreri, fortæller Petri Piiparis far, risto Piipari. Med biobrændselsanlæggene fra Säätötuli oy kan man fyre med både træflis, træpiller, tørv, korn og halm. I øvrigt kan de også bruges til at destruere døde produktionsdyr. Som supplement til disse forskellige typer brændsel kan kedlerne udstyres med oliebrændere eller elektriske varmelegemer. Fra træ til aske – ved hjælp af en traktor I de nordiske lande er det mest almindelige træbaserede biobrændsel flis. I Mellemeuropa er det derimod noget mere almindeligt med træpiller bestående af sammenpresset træ uden bindemiddel. Træpiller er cirka fire gange så koncentreret et brændsel som træflis. – Træpiller af ensartet kvalitet er det bedste biobrændsel. Træflis har en lavere varmeværdi og indeholder vand, men flisen er samtidig betydeligt billigere og nemmere for landmænd og entreprenører selv at producere af spildtræ, forklarer Risto Piipari. Det ideelle vandindhold i træflis er 20–25 procent, og det må højest være 40 procent. Meget fugtig træflis giver betydeligt mindre varme og kan fryse fast i indmadningssystemet, når det er rigtig koldt. Halm og korn er lidt mere krævende at håndtere, blandt andet med hensyn til den automatiske indfyring og udtagningen af aske. Fyringsanlæg til biobrændsler kan automatiseres helt og overvåges via mobiltelefon. Automatikken styrer indmadningen af brændsel og udtagningen af aske og sikrer, at ilden ikke spredes fra selve kedlen til indmadningssystemet. – Naturligvis kan fyring med biobrændsel aldrig blive så nemt som eksempelvis elopvarmning, påpeger Petri Piipari. For Risto Piipari er det en hjertesag at udnytte energien fra træ. Han har netop anskaffet sig en Valtra N121 med fuld skovinddækning og udstyr til fældning af energitræ. Traktoren bruger han til at indsamle energitræet, køre det væk, forarbejde det til flis og lægge det på lager. Han har også planer om at bringe aksen tilbage til skoven og sprede den ud igen som gødning. Hvis forbrændingen af træflisen er effektiv, fylder asken kun 0,3 procent af det volumen, som træet oprindeligt fyldte. n Tommi Pitenius Træenergi er et godt alternativ til opvarmningsformål ude på gårdene, hvor der sædvanligvis er rigeligt med spildtræ, der kan udnyttes på denne måde. Flisning af spildtræ er en let sag. Træflis er et billigt brændsel, og landmændene kan til enhver tid fremstille mere af den, når der er behov for det. Fyring med træbaseret brændsel er også miljøvenlig. Når træer vokser, binder de nemlig lige så meget kuldioxid, som der frigives, når træet brændes. 9
Page 1 and 2: Valtra kundemagasin • 1/2008 25
Page 3 and 4: Lederen Rekordstort traktorsalg i 2
Page 5 and 6: Power Partner { Kraftfuld { Større
Page 7: Valtra’s unikke, semi-aktive Auto
Page 11 and 12: REDE FøDEVARER MERE PoPULæRE lt p
Page 13 and 14: Den dobbelte rally-verdensmester Ma
Page 15 and 16: fødevaresikkerheden begynder ude i
Page 17 and 18: Traktorerne er stadig nummer 1 i gr
Page 19 and 20: Eksperter på support Vores lokale
Page 21 and 22: Matti Rautiainen Peter Alderslade a
Page 23 and 24: old-timer Valmet 502 - verdens mest

Valtra Team 1/2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?