Valtra Team 1/2008

More documents

Recommendations

Info

0 22 66 66 14 8 4 25 30 Bengt Johansson, der driver sin gård i Horred i Sverige, er en usædvanlig tro- fast Valtra kunde, som helt og holdent sætter sin lid til Valtra traktorerne. Bengts Valmet 615M har netop vundet en konkurrence om at have kørt flest timer med en traktor. Bag konkurrencen stod det svenske landbrugsmagasin ATL. 26.684. Det er det imponerende tal, timetælle- ren på den 22 år gamle Valmet 615M fra 1986 viser. og ikke mindre imponerende er det, at traktoren stadig kører for fuld kraft. – For mig er det en selvfølgelighed at køre med Valtra. Disse traktorer kan holde til at blive brugt meget, de kan arbejde under vidt forskellige forhold, de kører simpelt hen bare, forklarer Bengt Johansson. Han driver gården Skogsåkra i Horred i Sverige, hvor han også har værksted og savværk. Hertil kommer en besætning på 130 ammekøer plus 150 kalve. Desuden er der et markbrug på 280 hektar marker og græsgange fordelt på 180 stykker. Dét giver en masse transportkørsel. Bengt Johansson har tre traktorer, alle Valtra’er. Udover Valmet 615M’eren, som han bruger i savværket, har han en knækstyret XM130 og en miljøvenlig EcoPower 8350. Det er blevet til mange timer i kabinen på den slidstærke og komfortable Valmet 615M. – Siden jeg startede her, har jeg i alt haft otte Valmet og Valtra traktorer. Jeg holder mig til dette mærke, da traktorerne har kørt utroligt godt og med ekstremt få tekniske fejl. Specielt når man tager de mange timer, traktorerne har kørt, i betragtning, siger han. 615M’eren og XM130’eren blev købt hos Valtra center i Kungsbacka, mens 8350’eren kom fra Lantmännen Maskin i Halland. Den svenske Valtra bruger har sat stor pris på de personlige kontakter til både Valtra center og Lantmännen Maskin. Han har også en læssekran til skovbrug, som er designet specielt til Valtra traktorer og er købt hos Lantmännen Maskin. – Jeg har virkelig ikke haft brug for at kontakte forhandlerne efter leveringen af traktorerne, da jeg ikke har haft nævneværdige problemer med dem. Men når jeg har haft brug for noget, har servicen altid fungeret. Robuste, slidstærke og alsidige Da Bengt Johansson købte sin Valmet 615M i 2004, havde den allerede kørt 24.000 timer. Han betragtede ikke det høje timetal som noget problem, da traktoren var i meget fin stand. Siden har traktoren kørt yderligere 2.684 timer og klarer stadig opgaverne på savværket flot. Traktoren kører mest med kran i timer uden problemer skoven, hvor den er perfekt til at læsse tømmer. – Traktoren kører fint, og den er ideel til at køre og arbejde i skoven, siger den svenske Valtra bruger. 615M’eren bliver ikke kun brugt i skoven. Bengt Johansson bruger også den 22 år gamle Valmet traktor til transportkørsel, for eksempel ved fremstilling af hø. Traktoren er perfekt til opgaven, da den er meget alsidig. Den har en lille venderadius og har en jævn gang. Kranen er til stor hjælp i ujævnt terræn, da den kan hjælpe med at få traktoren på ret køl igen, hvis den truer med at vælte. Kunne ikke tænke sig andet end Valtra – Hvis jeg skulle købe en ny traktor, skulle det være en Valtra. Traktorerne er slidstærke, alsidige og nemme at køre med, lyder Bengt Johanssons beskrivelse. Sådanne historier om Valmet- og Valtra traktorernes holdbarhed kan høres rundt omkring i verden. I Tyskland har Xaver Bayerleins Valmet 6400 kørt 19.500 timer. Finnen Ilkka Korholas Valmet 8400 har været i gang i 27.500 timer, uden at der på noget tidspunkt har været åbnet op til motor og transmission. n Sandra Persson
fødevaresikkerheden begynder ude i marken Primærproducenterne må lidt efter lidt vænne sig til nye, omfattende regelsæt I den nye europæiske lovgivning ved- rørende fødevarehygiejne, som trådte i kraft for to år siden, lægges der betyde- lig vægt på producenternes ansvar for at sikre fødevaresikkerheden. Desuden gælder lovgivningen nu også primærpro- ducenterne, altså landmændene, så der kan tages bedre hånd om alt, hvad der truer fødevaresikkerheden hele vejen fra jord til bord. – Alt det her er stadig nyt for såvel primærproducenterne som tilsynsmyndighederne, siger maija Hatakka, direktør for Evira, den afdeling under de finske fødevaremyndighederne, der beskæftiger sig med fødevaresikkerhed. Alene i Finland har den nye lovgivning givet tilsynsmyndighederne 60.000 nye overvågningspunkter, hvoraf en fjerdedel, der handler om hygiejne på mejeriområdet, ganske vist var gældende i forvejen. Løbende tilsynsopgaver over hele landet er en hård belastning for myndighederne. Samtidig kommer producenternes – også primærproducenternes – eget ansvar og egenkontrol til at spille en stadigt vigtigere rolle. Primærproducenternes egenkontrol Ind under begrebet primærproduktion hører dyrkning og høst af blandt andet korn, grønsager, rodfrugter, frugter fra træer samt bær og svampe, der skal anvendes til menneskeføde. også animalsk produktion hører med, herunder mælkeproduktion. Desuden kan nævnes honningproduktion, fiskeri og fiskeopdræt, ægproduktion og jagt samt indsamling af vilde bær og planter. Siden marts sidste år har alle primærproducenter i EU-landene haft pligt til at lade sig registrere hos de lokale tilsynsmyndigheder, og der kræves en beskrivelse af bedrifternes egenkontrol. Dette gælder dog ikke i forbindelse med plukning af vilde bær og indsamling af svampe, men også her er det vigtigt at der praktiseres hygiejniske arbejdsmetoder. – For at sikre, at varerne kan spores, skal den, som aftager svampe og bær, registrere, hvem der har leveret varerne, forklarer Maija Hatakka. Landmændene har pligt til at have en beskrivelse af de vigtigste hygiejniske og sikkerhedsmæssige aspekter af arbejdsgangene på deres bedrifter. Eksempelvis skal der kunne gøres rede for, hvordan stalde og dyr holdes rene, hvordan kvaliteten af foder og vand overvåges, hvordan skadedyr bekæmpes, hvordan affald håndteres, og hvordan fodertilsætningsprodukter, medicin til husdyrene, plantebeskyttelsesmidler, kunstgødning og farlige kemikalier anvendes og opbevares. Hvad egenkontrollen konkret består i, varierer meget, alt efter hvilken type produktion, der er tale om. Mange brancheorganisationer har udarbejdet praktisk anvendelige retningslinier for de tilknyttede virksomheder. Primærproducenterne skal i øvrigt foretage registreringer, som gør det muligt at spore deres produkter, hvis der skulle opstå behov for det. Eksempelvis skal det registreres, hvordan kvaliteten på det vand og foder, som bruges til dyrene, er. Resultaterne af prøver, som er blevet taget fra produkter og dyr samt dyr, som er kommet til gården udefra, eller som er ført bort fra gården, skal registreres. Sunde dyr – sikre fødevarer Husdyrsundheden er vigtig for fødevaresikkerheden. Formålet med EU’s projekt husdyrsundhed 2007–2013 er at skabe de bedst mulige rammer for overvågning af husdyrsygdomme indenfor EU. Det bygger på princippet om, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Den største trussel mod fødevaresikkerheden er visse dyresygdomme, som kan overføres til mennesker. I denne sammenhæng retter opmærksomheden sig især mod sygdomssmitte, som kan spredes fra dyr til mennesker – via fødevarer. Blandt disse er salmonella, campylobakter, listeria og yersinia ofte årsag til madforgiftninger. Risikofaktorer ved håndtering af frugt og grønsager Det vand, der anvendes i primærproduktionen, har stor betydning for fødevaresikkerheden. – Det er vigtigt, at man er begyndt at fokusere på kvaliteten af det vand, der anvendes i primærproduktionen. I de seneste år har der været flere omfattende madforgiftningsepidemier på grund af norovirus i de nordiske lande. Årsagen har kunnet spores til forurenede, dybfrosne importerede hindbær. Der er mistanke om, at forureningen stammer fra det vand, der er blevet anvendt i primærproduktionen, fortæller Maija Hatakka. Bakterien Yersinia pseudotuberculosis, som trives ved lave temperaturer, har forårsaget omfattende epidemier i Finland i de seneste år. Årsagen har i de fleste tilfælde været indenlandsk dyrkede gulerødder, som her været oplagret for længe. Salmonellaen under kontrol Der er allerede en streng salmonella-overvågning i de nordiske lande. og den farlige bakterie bliver nu også taget mere alvorligt i det øvrige Europa. En kortlægning af salmonellaens udbredelse i EU har nemlig afsløret en høj forekomst på bedrifter med æglæggende høner i mange europæiske lande. I de nordiske lande er salmonella-situationen på husdyrbrugene imidlertid god, og forekomsten af salmonella i kød og æg er lav. Det er et resultat af mange års bekæmpelsesprogrammer. I mange andre lande er man først nu begyndt at bekæmpe salmonella i primærproduktionen. – Folk i primærproduktionen skal i øvrigt også tænke på deres eget helbred. En person, der er smittet med salmonella, spreder smitten og forårsager madforgiftning, også selv om der ikke er tale om synlige symptomer, advarer Maija Hatakka. n Tiinu Wuolio 15
Page 1 and 2: Valtra kundemagasin • 1/2008 25
Page 3 and 4: Lederen Rekordstort traktorsalg i 2
Page 5 and 6: Power Partner { Kraftfuld { Større
Page 7 and 8: Valtra’s unikke, semi-aktive Auto
Page 9 and 10: fyring med træ breder sig hurtigt
Page 11 and 12: REDE FøDEVARER MERE PoPULæRE lt p
Page 13: Den dobbelte rally-verdensmester Ma
Page 17 and 18: Traktorerne er stadig nummer 1 i gr
Page 19 and 20: Eksperter på support Vores lokale
Page 21 and 22: Matti Rautiainen Peter Alderslade a
Page 23 and 24: old-timer Valmet 502 - verdens mest

Valtra Team 1/2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?