Valtra Team 1/2008

More documents

Recommendations

Info

Rudolf Karg og hans familie fremstiller pølser og andre kød kødprodukter, udelukkende af de grise som opdrættes på familien gård. Salg af kød fra egen gård og på landevejen rudolf Karg, som er uddannet slagter, nyder sin pensionisttilværelse i Baar-Ebenhausen i Pfaffenhofen-distriktet 12 kilometer syd for Ingolstadt i Tyskland. Han driver en gård på 30 hektar med 150 svin sammen med hustruen Paula, tre sønner og datteren Silvia. Lige siden Rudolf og Paula blev gift i 1965, har han tjent lidt ekstra ved siden af ved at slagte til eget behov. I 1989 måtte han stoppe med kartoffeldyrkning på grund af alvorlig sygdom, så parret måtte finde en alternativ produktion til den videre drift af gården. Da en af sønnerne også uddannede sig til slagter, besluttede rudolf sig for at prøve med gårdsalg af kød. I 1990 lånte familien Karg en varebil, som de indrettede forsigtigt til kødsalg og kørte hen og solgte varerne på et ugemar- ked i området. Klokken 17 havde de praktisk talt udsolgt. Kun et lille stykke røget kød var tilbage, og det gav de til lederen af markedet, som lige siden har været en trofast kunde. Det gik altså godt lige fra starten, og det fik familien til at anskaffe deres egen varebil og indrette den til markedssalg. Rudolf Karg overdrog gården til sønnen, der også hedder Rudolf, i 2005. Han besøger fast ugemarkeder indenfor en radius på 100 kilometer, hvor gårdens produkter sælges. For 10 det meste har han sønnen richard med sig. Imellem markederne kører han forskellige steder hen og sælger privat. I 1991 blev der bygget en lille butik på gården. I øjeblikket bliver der slagtet seks af gårdens svin om ugen på slagteriet i Ingolstadt ved en vægt på 140–150 kilo pr. dyr. Slagtekroppene bliver taget hjem på gården, hvor de laves i pølser, der sælges direkte. Rudolf Karg køber i øvrigt de dyr, der skal fedes op til slagtning, hos en lokal opdrætter. I år skal der bygges en større butik og nye faciliteter til fremstillingen af pølser. Der er ingen planer om at gøre bedriften større, for så ville Rudolf Karg ikke mere kunne klare bedriften uden ansatte medarbejdere. Den ældste søn max, som er automekaniker, arbejder på en bilfabrik, men hjælper også sin bror på gården. Her har de en Valtra A95 fra 2005, som allerede har kørt over 1.000 timer, da den bruges til alle mulige opgaver. n Josef Wiedemann LoKALT PRoDUCE BLiVER STADiGT I mange tilfælde giver loka producenterne mere arbej Hvad ligger der i begrebet lokalt producerede fødevarer? For nogen er det fødevarer, som er produceret i den lokale landsby, på egnen eller blot indenfor landets grænser. For andre er det de retter, man spiste derhjemme som barn – for eksempel i julen eller til andre højtider. For landmanden betyder begrebet lokalt producerede fødevarer, at der er tale om fødevarer, som sælges til forbrugerne via så få mellemled som muligt. I bedste fald køber forbrugerne de pågældende fødevarer direkte på gården. En stor fordel ved lokalt producerede fødevarer er, at man ved nøjagtigt, hvor de er produceret. De Ostemejeri i Fidenza Brødrene Luigi, Giorgio og Nadio Bertinellis gård ligger i landsbyen Fidenza – lige i hjertet af den region i Italien, hvor den mest kendte italienske ost Parmigiano-Reggiano bliver fremstillet. Parmigiano-Reggiano parmesan osten er tæt forbundet med det område i Italien, hvor den fremstilles. Både mælken, som osten fremstilles af, og selve osten produceres i Parma, Reggio Emilia og Modena samt i området mellem floden Reno i Bologna og floden Po i Mantova. Bertinelli-brødrene dyrker hvede og frems tiller hø på deres 85 hektar store gård. De har også 80 køer, hvoraf de 50 producerer mælk. Mælken fra gården er altid blevet leveret til parmesan-producenter. Da indtjeningen begyndte Bertinelli brødrene bruger mælk fra deres egen mælkeproduktion til at fremstille den berømte Parmigiano-Reggiano ost.
REDE FøDEVARER MERE PoPULæRE lt producerede fødevarer de og en bedre indtjening er friskere end produkter, som er transporteret over store afstande, og indeholder færre konserveringsmidler. Friskheden betyder også, at smagen er bedre. Transportafstandene er kortere, og varerne skal ikke pakkes så meget ind, som de varer, der kommer langt borte fra. Producenterne af lokalt producerede fødevarer får ofte en bedre pris for deres produkter, end når afsætningen foregår via forædlingsindustrien og daglig varekæderne. På den anden side kan markedsføringen og salget af varerne være meget arbejdskrævende. Desuden må landmænd, der satser på direkte salg, investere i forarbejdningsudstyr og lagerfaciliteter. af gå nedad for omkring fem år siden, besluttede brødrene i stedet at starte deres egen produktion af Parmigiano-Reggiano ost. Luigi, Giorgio og Nadio byggede et lille ostemejeri, hvor de forarbejder de 1.000– 1.200 liter mælk, som deres køer giver dagligt. Hver dag bliver to oste på cirka 40 kilo færdige. De tre brødre lægger ikke skjul på, at beslutningen om selv at producere ost naturligvis har givet mere arbejde. Men nu er krisen overvundet, og gården kan køre videre. For fire år siden investerede de tre brødre i en ny Valtra 6750 EcoPower, som de købte hos den lokale Valtra-forhandler i Parma, Ditta Bettati Andrea. Traktoren har allerede kørt 1.500 timer. Den bliver fortrins vis anvendt til de forskellige opgaver i forbindelse med høfremstilling samt til transportkørsel. Brødrene Bertinelli synes, den er nem at betjene, bekvem at køre og handy. Den er veleg net til transportkørsel. Takket være den langsomtgående motor har Valtra 6750 EcoPower et lavt brændstofforbrug, hvilket har bidraget til et generelt fald i omkostningerne på bedriften. n Franco Scorsi Gårdbutik ud til landevejen Mead-slægten har drevet landbrug på Wilstone i omkring 300 år. Fætrene Simon og Christopher mead driver gårdens 300 hektar i selskabet P E Mead and Sons. Det direkte salg af produkter startede i 1960’erne. Varerne blev lagt ud på et bord, hvor kunderne betjente sig selv og lagde pengene i en æske. Christopher (til venstre) og Simon (til højre) ved lageret for Aberdeen Angus kød til gårdbutikken og Waitrose Supermarkederne. – Dette system fungerede fint i starten, men efterhånden kunne kunderne opdeles i tre grup- per, nemlig de, der betalte, de, der ikke betalte, og så de, der løb med både varerne og kassebe- holdningen., lyder det ironisk fra christopher. Ikke desto mindre lå det klart, at systemet indebar nogle muligheder. Nu tog man et overvå- get salgsbord i brug, og siden hen blev der bygget en butik ind mod den gamle stald langs vejen. – Der er ikke noget større beboet område i nærheden, men der er adskillige småbyer indenfor pendler-afstand, nemlig Aylesbury, Tring og Hemel Hempstead, fortæller Simon. – Det er vigtigt at have et bredt udvalg af produkter i butikken. I 2003 blev butikken udvidet ved, at stalden blev bygget om til butikslokaler. Her sælges der nu kød fra gårdens egen Aberdeen Angus kødkvægbesætning. Der sælges også lammekød af lammene fra bedriftens 60 får. – Slagtningen af dyrene og pakningen af kødet sker et andet sted. Svinekød, svinekødsprodukter og andet kød får vi fra andre lokale leverandører, forklarer Simon. – Vi begyndte af sælge tømmer fra træer fældet her på gården. Efterspørgslen var betydeligt større, end den mængde vi kunne levere, fortæller de to fætre. De begyndte derfor at opkøbe træ, som blev savet i brænde og solgt pr. kubikmeter eller i netpakninger. Som en naturlig følge af brændesalget begyndte de også at sælge andre former for fast brændsel, flaskegas og hjemmefremstillet trækul. Da der blev solgt lokalt fremstillet æblesaft, begyndte man også at tilbyde kunderne at presse og konservere frugtsaft. På bestemte dage kan kunderne komme med deres egen frugt, som presses i saft, der pasteuriseres og tappes på flasker. Det venlige personale har utvivlsomt bidraget til butikkens stigende popularitet. En udvidelse af butikken er nu på tegnebrættet. Varesortimentet omfatter nu også mange slags dyrefoder. Der ligger nemlig mange småejendomme i området, hvoraf man nogen steder har heste. Dét er i øvrigt et forretningsområde, som kan udvikles yderligere. Samtidig gøres plads til en yderligere udbygning af butikken i selve staldbygningen. – Vi oplever stadig oftere, at kunderne vil vide, hvor fødevarerne kommer fra. Derfor etableres der stadigt flere kontakter mellem landmænd og potentielle vareleverandører på udkig efter afsætningssteder, forklarer Simon. Det er ikke nogen let opgave at åbne en butik med lokalt fremstillede produkter, men det er umagen værd. I Simons og christophers tilfælde har det givet mulighed for en bedre indtjening. n Roger Thomas 11
Page 1 and 2: Valtra kundemagasin • 1/2008 25
Page 3 and 4: Lederen Rekordstort traktorsalg i 2
Page 5 and 6: Power Partner { Kraftfuld { Større
Page 7 and 8: Valtra’s unikke, semi-aktive Auto
Page 9: fyring med træ breder sig hurtigt
Page 13 and 14: Den dobbelte rally-verdensmester Ma
Page 15 and 16: fødevaresikkerheden begynder ude i
Page 17 and 18: Traktorerne er stadig nummer 1 i gr
Page 19 and 20: Eksperter på support Vores lokale
Page 21 and 22: Matti Rautiainen Peter Alderslade a
Page 23 and 24: old-timer Valmet 502 - verdens mest

Valtra Team 1/2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?