Forældrestøtte til den første læsning - om ... - helen-nielsen.dk

Forældrestøtte til den første læsning
- om samtalens betydning ved oplæsning
Helen Nielsen
I tidligere tiders børneopdragelse var rådet til forældre: Ro, renlighed og
regelmæssighed. Sprogforskere havde et syn på barnets sprogudvikling,
som ikke tillagde pludrestadiet nogen særlig betydning. Alt dette er nu ganske
anderledes. Et dynamisk syn på udviklingen, herunder
sprogudviklingen, er nu fremherskende.
Barnet ses som et aktivt væsen, der erobrer verden, og som
tilegner sig sproget i et dynamisk samvær med andre. Nu høres snarere ord
som kærlighed, kontakt, kommunikation og krav, når forældrenes samvær
med børnene beskrives.
Det er samfundsmæssige forhold, men også den øgede viden
om udvikling og indlæring, som danner baggrunden for det ændrede syn på
barnets opvækst.
Kontakt og kommunikation
Barnet tilegner sig sprog helt fra den første kontakt med forældrene og i
puslebord-samværet, hvor der pusles, tales og leges med lyd og bevægelse.
Fra loftet hænger måske en robust mobile lige til at gribe fat i.
På væggen hænger farvestrålende billeder. Og på bordet ligger den første
pegebog - parat til at blive krammet og 'læst' – og taget med i bad!
1

Helen Nielsen
Pegebogen
Læsning starter ved fødslen - og pegebogen er barnets første bog! Den er
god at tygge på, og pegebogen af plast kan oven i købet tåle en tur med i
badekarret.
Samværet og kommunikationen mellem den voksne og barnet
på puslebordet med gurglelyde, pludren, borte/tittit-lege, pusterier, rækken
tunge og 'spillen på læber', nynnen og syngen, gestus og mimik har
betydning for trygheden og den nære kommunikation. Vi kan se, at det
spæde barn nyder samværet. Snart 'spiller barnet selv op' til den voksne og
en giv og tag-leg opstår, ikke blot med vaskekluden, men også i den
sproglige kommunikation. Der kæmpes med pegebogens harmonikaoplukning.
Billederne ruller frem og kan fortælle noget, både med navn og med lyd:
»Her er en blomst: A tju! « »Brrmmm - se en bil. Bilen kører - brrmm. «
Tegning fra »Sglaj-mere-bogen«. Specialpædagogisk Forlag.
»Zzzz - hør! Hvad er nu det? Zzzzzz.«
Den voksne inspireres til en sang med lyd og bevægelse på Mester-Jakob
melodi:
Myggen summer, myggen summer.
Jag den væk, jag den væk.
Myggene de stikker,
myggene de stikker.
Jag dem væk, jag dem væk.
Undervejs dramatiseres sangen: Barnets arme hjælpes på vej til at markere
vingebevægelser og rytme, mens munden 'summer', og myggene jages væk
med klap i hænderne i takt til melodien. På 'myggene stikker' prikkes
til/kildes barnet. En god latter er ikke nogen dårlig effekt!
2

Helen Nielsen
I pegebogs-samtalen er barnet og den voksne fælles om opmærksomheden
og om udpegningen. I begyndelsen er det den voksne, som benævner
tingene og knytter ord til handling, ting og billeder. Dyrelyde og naturlige
lyde indgår som et stærkt sprogligt incitament i den første oplæsning:
»Nåh! - se det lille lam - mæhh. Og der er det store får.« Den voksne
skaber med varieret stemmeføring god opmærksomhed og lydhørhed. Det
er oplagt her at synge:
»Mæh, si'r det lille lam, mor jeg fryser, jeg vil hjem.
Møh, si'r det store får, vent til i aften klokken slår.
Så skal du nok komme hjem, Møh!«
Vær kreativ med pegebogens indhold og med rim og remser. Knyt dyrelyd,
naturlig lyd (»vvvv jeg fryser« - »ding, dong klokken slår«) og
benævnelser sammen med forskellig stemmeføring i en sang over noget ret
konkret, nemlig det 'læste' billede i pegebogen. Ved på denne måde at kæde
naturlig lyd og dyrelyd sammen med almindeligt voksenord for tingene,
undgår man lettere at falde i grøften med babyagtig sprogbrug som f.eks.
mæh-lam, vov-vover, muh-ko mv. Barnet har brug for at lære præcise
benævnelser for tingene. Eksempelvis: "Ja, det er en ko, den siger muh".
Baby-sprog er en uhensigtsmæssig station på vejen.
Tegning af Mette Brahm Lauritsen fra »Bogen om Læsning III.« Munksgaard
og Danmarks Pædagogiske Institut
3

Tegning af Mette Brahm Lauritsen fra »Bogen om Læsning III.« Munksgaard
og Danmarks Pædagogiske Institut
Helen Nielsen
'Læs' billeder
Småbarnet er i færd med at læse! - læse billeder, dvs. uddrage handlingen
af illustrationerne. Det giver anledning til en god samtale med den voksne
til gavn for tilegnelse af begrebsverden og ordforråd. Forståelsen –
læseforståelsen udvides. Læsning i ordets egentlige forstand er der
naturligvis ikke tale om. Vi kan opleve, at barnet ind imellem tager
»læsningen« over og læser højt for den voksne. Barnet forstår, at de sorte
klatter på papiret kan omsættes til sprog - en vigtig erkendelse i læsningens
udvikling.
Billedbogslæsningen og -samtalen er i gang, og ud over oplæsningens
egenværdi som underholdning, inspiration og motivation, tilegner barnet
sig også en viden om brugen af såvel talesproget som skriftsproget til
kommunikation. En viden, som er god at have, når den formelle
læseindlæring sætter ind.
Det er således ikke kun talesprogets udvikling, vi skal tænke på at styrke på
småbørnstrinnet. Skriftsprogets udvikling igennem leg, tegning og
legeskrivning hører med som den anden side af en fælles sag.
4

Helen Nielsen
Leg med sproget i rim og remselege
Tit bliver jeg stillet spørgsmålet: »Hvad er det ved rim og remser, der er så
godt for sprogudviklingen?«
Tag f.eks. remsen:
Hvem er det, der banker?
Det er Peter Anker.
Hvem er det, der lukker op?
Det er Peter Sukkertop.
Ud over at remsen på traditionel måde kan siges rytmefast med god
sprogmelodi, lægger remsen også op til dramatisering. Et barn er uden for
døren som Peter Anker, der banker. Et andet barn lukker op som Peter
Sukkertop. Der spørges og svares i kor. Teksten er ikke noget problem, den
er lært udenad ved de gentagne gange, den er 'remset'. Barnet får overskud
til at fryde sig over dramatiseringen og ordlegen - over rimordene.
Indhold og form
Sprogligt set kan man gribe fat i to forhold ved remsen, nemlig det
indholdsmæssige og det formmæssige (rimordene).
Hvad angår indholdet, så er det oplagt at få en snak om, hvorfor han mon
hedder Anker, og navnet Sukkertop lægger jo op til en snak om
sukkertoppe, sukkerknald'er, strøsukker, glasursukker, puddersukker, kulørt
sukker mv. – og en smagen herpå.
På kreativ vis har børnene udvidet remsen med flere rim:
Hvem er det, der kommer ind? Det er Peter Slikkepind.
Hvem er det, der sidder ned? Det er Peter Gummiged.
For at finde rimord er det nødvendigt at foretage et skift i synsmåde,
nemlig fra det indholdsmæssige til det formmæssige. Man må lytte sig til,
hvad der passer sammen lydligt:
Tegning af Chr. Sekjær. Tilladelse givet af Politikens Forlag. Fra »Rim og remser for store og små.«
Politikens Forlag 1974.
5

Helen Nielsen
ind - kind - skind - Finn osv.
At rime vil sige, at man skal lytte efter de små lydlige forskelle imellem
ordene og lytte sig til, hvad der passer sammen/hvad der rimer.
Rim og remse-lege er med til at skærpe børns opmærksomhed på formsiden
af sproget, det vil sige bl.a. på de mindste enheder i sproget:
sproglydene/fonemerne - og børnene tilegner sig et godt sprogligt grundlag
for den senere læseindlæring.
»Snip, snap, snude nu er den historie ude. Tip, tap, tønde nu kan en ny
begynde«
Læs højt - men læs ikke bare højt, altid!
Forleden dag overværede jeg, at Rikke på 3½ år og Torben på 5½ år fik
læst godnathistorie. Det er ikke så ligetil at finde en billedbog, der til fulde
tilgodeser et sådant udviklingsspænd, så alene derfor blev det til mere
billedbogssamtale end 'bare' oplæsning af teksten.
Følgende episoder fra hyggestunden, hvor voksen og børn sad arm i arm
med mulighed for at se både tekst og billede, vil jeg bruge til at illustrere,
hvorledes den voksne på en naturlig måde i sammenhængen får styrket forskellige
sider af talesprogs- og skriftsprogsudviklingen.
Teksten: »Og her er han i gang med at reparere skibet.«
Den voksne: »Ved I, hvad reparere betyder?«
Torben: »Han skal lave det.«
Den voksne: »Se alt det værktøj, han har:
hammer, søm og sav, og jeg tror også, han skal male skibet.« (Pause)
Rikke: »Ja, for der er nogle pensler der.«
Torben: »Og malingen - se, den har katten væltet.«
Teksten: »Så gik han i gang med at hamre og male og rigge nye sejl til.«
Rikke: »Hvorfor siger du 'rigge'?«
Den voksne: »Troede du, jeg sagde dit navn? (Rikke nikker) - Ja, det lød
også sådan, men her betyder det, at han sætter sejl på skibet.«
Lidt senere forekom ordet reparere igen i teksten. Der blev
holdt en lille pause i oplæsningen, og Rikke demonstrerede, at hun også
kan det der med ordforklaringer og holde styr på egen viden – det man med
et fagudtryk kalder 'metakognition'.
Det er naturligvis lettere at gå på opdagelse i skriftsproget, når man som
her sidder med få børn. Umiddelbart kan alle parter se skriften, mens der
læses. Herved gives barnet mulighed for selv langsomt at opdage sammenhængen
mellem ords lydbilleder og skriftbilleder.
6

Helen Nielsen
Man kan få en snak om korte ord/lange ord i teksten, forskellige sproglige
virkemidler som udråbstegn, spørgsmålstegn, trykte bogstaver/håndskrevne
bogstaver, tal til forskel fra bogstaver osv.
Man kan dykke ned i detaljer, som f.eks. kikke på skiltet henne ved den
lænkede hund og få et gæt på, hvad der mon står på skiltet. Nu står der
altså: »Pas på hunden!« og ikke, som børnene foreslår: »Hunden bider.« Vi
kan tælle antal af ord på skiltet, sætte nyt skilt op, tegne og skrive den
foreslåede tekst på en lille 'post-it':
PAS PÅ !
Barnet ser så sort på hvidt, at lydene (den voksne siger lydene langsomt og
med udtrækken) omformes til bogstaver, og det konstateres, at der på dette
skilt er skrevet to ord: "Pas på".
Noget vigtigt - særdeles vigtigt ved skriftsproget bliver opdaget:
Lydbilleder af ord inddeles i sproglyde, der kan repræsenteres som en
synlig/visuel enhed på papiret- og af denne enhed kan uddrages/læses et
indhold.
7

Helen Nielsen
Flere gode råd til LÆS OP !
Læs 1 a n g s o m t - hold pauser! Fordøjelsespauser! Pauser giver barnet
mulighed for eftertanke og for at stille spørgsmål, og barnet er herved med
til at bestemme samtalegrundlaget.
'Lydpakkerne'/ordene bliver, når de siges tydeligt og ikke for
hurtigt, bedre opfattet af barnet og gemt/husket i den rigtige 'pakning'.
Hermed er grundlaget for senere anvendelse det bedst mulige.
Skærpelse af lydopmærksomhed hos barnet drejer sig også om
selve 'indpakningen', nemlig de enkelte sproglyde, som et ord består af. Når
teksten dramatiseres med lydeffekter, lydudtrækken på ord, hvor det egner
sig, naturlige lyde, tydelig tale og varieret stemmeføring, levendegøres
handlingen, og barnets lydopmærksomhed skærpes.
Alle børn - og den voksne for den sags skyld - har fornøjelse af,
at sproget sprudler ved højtlæsningen. Men ud over fornøjelsen så er
hovedgevinsten for barnet en sproglig lydhørhed, som er en forudsætning
ved læsning og stavning.
Rikke og Torben vælger som regel selv, hvilken bog de vil have læst som
godnathistorie. En overgang var den foretrukne bog: Historien om det gule
hus.
I huset bor seks forskellige familier. Børnene skiftedes til at vælge, hvilken
familie de ville besøge. Ritualerne måtte ikke glemmes. Med fingrene gik
man op på første/anden sal, ringede (dingeling) på dørklokken, åbnede
døren og gik på besøg. Hos viceværten hang alle lejlighedernes nøgler. De
måtte naturligvis tælles, ligesom antallet af familier blev talt - jo, det
passede sammen.
Denne bog blev som andre bøger læst igen og igen - endnu et råd at
efterfølge ved oplæsning. Udover det rare ved gen-oplevelsen fæstner
fortællerytme og fortællestruktur sig i barnet, sproglige udtryk og passager,
ja, hele fortællinger lægges til barnets sproglige kompetence.
Vendingen: »Det er godt, du spørger«, er med til at opfordre barnet til at
stille spørgsmål til tekst og billeder - barnets nysgerrighed over for
sproglige forhold øges.
8

Helen Nielsen
Tidlig indsats
Tidlig indsats drejer sig ikke om, at formel læseindlæring skal flyttes ned
på småbarnstrinnet.
Tidlig indsats betyder, at den voksne omkring barnet giver sig tid og gør
sig umage for at skabe et samvær, som styrker barnets sprogudvikling.
Først og fremmest får barnet erfaringer om verdenen gennem oplevelse og
handling og samtale med den voksne herom. Begrebsverden og ordforråd
udvides til gavn for sprogforståelsen, og det øger kommunikationsmulighederne,
ligesom legeskrivning er en god måde at vokse sig ind i
læsningen på.
Ingen bog kan erstatte den virkelige verden og samværet heri!
Men en god bog kan bidrage med en litterær oplevelse i en tryg
sammenhæng, og være med til at barnet tilegner sig sproglig kompetence.
Og så er bogen med til at give barnet viden om talesproget og skriftsproget
- og det kommer barnet til gavn, når den selvstændige læsning skal læres i
skolen.
Tegninger: Jon Ranheimsæter. Fra "Sneglerier – om at tale, læse, tegne, synge og lege sammen"
Publikationen blev udarbejdet til Ordblinde/Dysleksiforeningens kampagne i 1993:
Tidlig indsats – bedre fremtid. Den oprindelige tekst blev udgivet af Landsforeningen af
Læsepædagoger i bladet Læsepædagogen, nr. 4, 1993. Publikationen er udarbejdet af
Helen Nielsen, Dansk Videnscenter for Ordblindhed og revideret juni 2001.
9