…og mørket greb det ikke”

Juleprædiken 9.dec.2012     ”…og mørket greb det ikke”  

  

Jesus er, iflg. Bibelen, lyset i mørket. Esajas beskriver det sådan her:  

Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue saa stort et Lys; Lys straaler frem over dem, som bor i Mulmets  

Land. (Esajas 9;2)  

Johannes indleder sig evangelium med at præsentere jesus på denne måde:  

I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Joh.ev.1;45  

  

Menneskeheden er fyldt af historier, hvor lyset får lov at skinne uden at mørket når at kvæle det. Lyset  

bryder igennem , der hvor mennesker leder i mørket. Jesus kalder os til at føre ”julelyset” ind i  

menneskers mørke. Jesus kalder os til selv at åbne vore mørke områder for hans skinnende lys.  

  

Her er et eksempel:  

  

Filip og den etiopiske hofmand 

v26  Herrens engel talte til Filip og sagde: »Bryd op og gå sydpå ad den vej, der går fra Jerusalem til Gaza;  

den er øde.« v27  Og Filip brød op og gik. Der var en etiopier, en mægtig hofmand hos etiopiernes  

dronning Kandake, som forvaltede alle hendes skatte; han var kommet til Jerusalem for at tilbede v28  og  

var på vej hjem og sad i sin vogn og læste profeten Esajas. v29  Ånden sagde til Filip: »Gå hen til den vogn  

og hold dig tæt op ad den!« v30  Filip løb derhen, og da han hørte manden læse af profeten Esajas,  

spurgte han: »Forstår du også det, du læser?« v31  Han svarede: »Hvordan skal jeg kunne det, når der  

ikke er nogen, der vejleder mig?« Og han bad Filip om at komme op i vognen og sætte sig hos ham.  

v32  Det afsnit i Skriften, han læste, var dette:       Som et får, der føres til slagtning,       som et lam, der er  

stumt, mens det klippes,       således åbnede han ikke sin mund.        v33  I fornedrelsen blev hans dom  

taget bort.       Hvem kan fortælle om hans slægt?       For hans liv blev taget bort fra  

jorden. v34  Hofmanden spurgte Filip: »Jeg beder dig sige mig, hvem er det, profeten taler om her? Er det  

om sig selv, eller er det om en anden?« v35  Filip tog så til orde, og han begyndte med dette skriftsted og  

forkyndte evangeliet om Jesus for ham. v36  Mens de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og  

hofmanden sagde: »Se, dér er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt?« v37   Filip sagde: »Tror du af hele  

dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« v38  Han befalede, at  

vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham.  

v39  Men da de kom op af vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, og hofmanden så ham ikke mere; han  

fortsatte sin rejse med glæde.  

1 – Motivationen  

Hvorfor kom han til Jerusalem for at tilbede?  

Hofmanden søgte svar I en fremmed religion og kultur. Han var oven I købet velhavende.  

På Jesu tid, for 2000 år siden, havde Etiopien en dronning der hed Kandake. Hun var en meget rig  

dronning med mange skatte. Der foruden var hun meget god ved de mennesker hun havde med at gøre  

og folket var glade for hende. Til at styre hendes penge havde hun ansat en hofmand. Hans job var at  

holde regnskab med hvad der blev brugt af penge, og holde styr på om de blev brugt til det rigtige.  

Hofmanden var måske nok både mægtig og rig, men han var åndeligt fattig, og han vandrede I mørke.   

  

Dette kan vi udlede af det faktum, at han søgte I jødedommen, som bestemt ikke var en prestige religion  

eller en prestige kultur. Det kan umuligt have været en naturlig ting for en Etiopisk hofmand at søge til  

Jerusalem.   

Hvad siger Jesus om dem, som har  et sådan I bjergprædikenen?  

“Salige er de fattige I ånden, for himmerriget er deres”  

  

Det er de fattige, som er bevidst om, hvad de mangler. De er de syge, som har brug for læge. Det er dem,  

som sørger, der længes efter at blive trøstet.  

Hvorfor er det lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje, end for en rig at komme ind I Guds  

himmel? 

  

Vi, som betragter os selv som rige, tror på, at hvis vi bare arbejder hårdt nok, tager en lang nok  

uddannelse, er ihærdige nok I vores jobsøgning, så skal det nok give bonus og skaffe os en god og  

økonomisk tryg fremtid.  

De fattige ved bedre.   

De ved, at der er faktorer I dit liv, som du aldrig kan kontrollere og som du har brug for at overgive til en,  

som er større.   

De ved, at du kan blive ramt af tragedier, som er udenfor din indflydelse.  

De ved, at du ikke altid kan planlægge dig ud af tingene, kæmpe dig igennem. Du behøver en frelser!  

  

Hofmanden erkendte sin mangel og han søgte svar på sine spørgsmål. Derfor ledte Helligånden Fillip til  

ham og “lyset – nemlig Jesus selv” åbenbarede sig for ham, hvilket han bekender I vers 37.  

  

  

2 – Modstanden  

Hvad skete der i templet I mødet med den jødiske tro?  

En pointe, som vi misser I alle danske oversættelser, er at hofmanden var eunuk, dvs. Kastereret.  Dette  

var almindelig praksis på dette tidspunkt for embedsmænd, der arbejdede på hofferne og paladserne og I  

de engelske oversættelser, står der da også “The Ethiopian Eunuc”.  

Iflg. Teologen Timothy Keller, har hofmanden, værende eunuk, har Etiopier, ikke haft adgang til templet,  

da det var forment adgang for mennesker og dyr med fysiske skavanker i forgården og alle andre end  

jødiske præster I den indre går. I selve det allerhelligste var der kun adgang for ypperstepræsten én gang  

om året.  

Hele det her billede af en hellig, utilnærmelig Gud, har Hofmanden mødt I Jerusalem. Han forstod at det  

krævede ofre, at møde en så hellig Gud, og derfor var hans spørgsmål da også, hvem profeten talte om,  

som skulle ofres. – Ham selv eller den kommende messias. Han var godt klar over, at en hellig Gud havde  

ret til et offer, som vi talte om forrige søndag.  

  

Her kan Fillip så fortælle ham historien om, at Jesus er den messias, som skulle komme og blive det offer.  

Han bringer lys ind I Hofmandens mørke og lyset leder ham til frelse!  

3 – Mødet  

 Jesus møder Hofmanden der på vejen uden for templet   

Han har ledt desperate efter den dybere mening med livet – efter den Gud, som er værd at følge og sates  

hele sit liv på at tilbede. Han får ikke lov at komme ind I templet, fordi han er fremmed og uperfekt, men  

Jesus selv møder ham lige der hvor han er – lige der på vejen – lige der I hofmandens søgende hjerte  

møder Gud op og forvandler hans liv!!  

  

Bruger Fillip: Hvad mon har gået gennem hovedet på Fillip, da Helligånden minder ham om at træde  

frem for dette fremmede menneske fra en hel anden kultur?  

  

Resultatet af dette livsforvandlende møde blev, flg. Overleveringen, at hofmanden rejste hjem til Etiopien  

og grundlagde den etiopiske ortodokse kirke – den måske ældste kendte kirkeretning, som stadig  

eksisterer I dag.  

  

Det er på ingen måde naturligt for Fillip at henvende sig til en etiopisk hofmand. Chancen for at denne  

skulle være søgende efter den Messias, som Fillip selv tjener, er lig nul. Etiopiske hofmænd søgte ikke I  

jødedommen – det var bare ikke normalt!  

Så Fillip er nødt til at lytte til Helligånden – til den indre stemme, som taler på trods af logikken.  

Fillip lader sig lede af Helligånden, og bliver dermed redskab til frelse af et menneske, som  

han normalt aldrig ville have haft berøring med.  

  

 

Samtidig læser vi også i teksten at hofmanden læste fra Esajas. Hvordan mon Fillip kunne konstatere det?  

Hofmanden læste højt for sig selv, ligesom det var skik og brug i kulturen.  

Fillip tog sig altså tid til at lytte ind til, hvad det var hofmanden læste, før han påbegyndte sin samtale.  

  

Med andre ord: Fillip lod sig lede af Helligånden – også når det stred mod logikken. Samtidig orienterede  

Fillip sig efter hvad Hofmanden foretog sig, for at kunne få en naturlig indgang til samtale med denne.  

Man kan sige at det profetiske øre og det fysiske øre arbejdede sammen for at se denne mægtige  

hofmand blive ført til personligt fællesskab med den frelser, han så desperat ledte efter!  

  

Ikke mindst i denne tid, leder mennesker overalt efter lyset. Lader vi os bruge af Gud til at føre dem til  

Ham, som er lyset i mørket?!  

Er vi opmærksom på den stille indre stemme, som taler og tilskynder os at skabe kontakt med  

mennesker – måske mennesker vi ikke normalt ville have kontakt med?  

(Vi er kaldet til at møde folk på vejen udenfor templet, der hvor de er) Jesus blev vores offer, men han  

blev mere end det. Han vedbliver at række ned til os mennesker og møder os lige der, hvor vi er.  

  

Helligånden vil bruge os og lede os til mennesker, som søger. Vi er også redskaber til at kaste lys over  

menneskers mørke idenne juletid. Helligånden vil lede os til dem, som oprigtigt søger, hvis vi lader ham!  

  

Jesus blev lyset i mørket en gang for alle.  Når vi fejrer nadver lige om lidt, fejrer vi at:  

  

1 ‐ Han gennembrød mørket og bragte lys til os  

  

2 ‐ Vi kan møde ham lige der hvor vi er.   

Ethvert åbent søgende, længselsfuldt hjerte, er et mødested mellem himmel og jord!  

  

3 – Vi bliver redskaber til at andre kan møde Ham  

  

Nadver + Lystænding  

  

Tænd et lys for at mindes dem, du har mistet. Et stærkt symbol, som kirken igennem århundreder har  

gjort brug af. Tag et lys, tænd det og brug det til at mindes dem, du savner og har mistet eller for at lægge  

en, du bekymrer dig for og ønsker at nedbede Guds omsorg for, over i Hans stærke hænder.  

  

Gå til nadver for at mindes den, du har fundet/som fandt dig

…og mørket greb det ikke”

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?