KOMPENDIUM OM OBSERVATIONSMETODER - Elevplan

KOMPENDIUM OM OBSERVATIONSMETODER
Jørgen Boelskov april 2006
Dette er skrevet på baggrund af Tomas Arvidson: Barnobservationer i förskolan. Liber,
Stockholm 1972 og Niels Jørgen Bisgaard & Martin Strömnæs: Psykologisk iagttagelse af
børn i børnehaver og skoler. Gads forlag, København 1975. Der er desuden inddraget egne
erfaringer.
Der forudsættes i praktikuddannelsen, et vist kendskab til iagttagelser, deres betydning for den
pædagogiske videnskab/praksis og diskussionen om objektivitet. Det kan i øvrigt anbefales, at
læse Søren Smidt og Henning Kopart: Iagttagelse og fortælling. Forlaget Børn & Unge,
København 1998 eller Margaret Carr: Læringshistorier. Hans Reitzels forlag 2005 og især
temahæftet Nul til Fjorten 3/2004.
1. INDLEDNING
1.1. Definition
Observation er enhver form for (mere eller
mindre) systematisk indsamling af informationer
om mennesker i den hensigt, at
nærme sig dem, lære dem at kende og
forstå dem.
Observationer skal, på kort eller langt sigt,
føre til overvejelser af pædagogisk handling.
Observation er en forudsætning for, at
pædagogikken i institutionen udvikles i en
dynamisk - men diskret lydhør - dialog mellem
menneskene.
1.2. Nogen almindelige metoder
Dette er ikke en fuldstændig liste, men
nedennævnte metoder er almindeligt brugt
i daginstitutionerne. Udover de nævnte
anvendes der en del iagttagelsesskemaer
(f.eks. J. Sigsgaard, Kuno-Beller,
HOPSA-test) Disse metoder omtales ikke
nærmere her, idet de indgår i psykologipensummet
for 2. semester (såfremt
klassen og psykologilæreren er enige om
det).
1.2.1. Metoder:
* Anekdoten
* Løbende protokol (udvidet model)
* Interview
* Minutobservation
* Aktivitetsskema
* Sociogram
* Grovanalyse af kommunikation
Hensigten med denne liste, er ikke at den
studerende entusiastisk skal kaste sig ud i
brug af samtlige metoder, men at orientere
om metoderne. Senere beskrives disse
metoders rette brug, således at den
studerende som har behov for det, kan
bruge dette som håndbog.
Det anbefales dog, at man "lugter" lidt til
metoderne, så man kan træffe kvalificerede
valg vedr. hvilke metoder han/hun ønsker at
bruge i forhold til et givent pædagogisk mål.
Et mål kan måske nås med et kort og overfladisk
interview, medens et andet kræver
en kompliceret sammensætning af flere
metoder.
1.3. Triangulering:
Når man kun bruger en metode, er det som
at se "sagen" fra en side. Ved brug af flere
metoder til belysning af samme "sag" bliver
muligheden for et mere objektivt resultat
større.
Det kaldes triangulering med et udtryk hentet fra navigation,
hvor det betyder bestemmelse af et punkts
placering på kortet ud fra observationer fra mindst to forskellige
punkter. Derved der skabes en trekant, hvorefter
geometriens love hjælper til de nøjagtige beregninger.
Hvis man i forbindelse med figur 1 forestiller
sig, at man dels ser på barnets aktiviteter
gennem dagen (f.eks. ved aktivitetsskema),
dels laver løbende protokol iagttagelser af
de mest typiske aktiviteter og endelig
interviewer barnet for at undersøge hvilke
begreber barnet har om det foretager sig, så
har man et bredere grundlag at vurdere
barnet på, end hvis man kun havde lavet én
undersøgelse eller udfyldt en af de ovennævnte
udviklingsskemaer (f.eks. Kuno-Beller).
2. METODERNE ENKELTVIS
Læseren formodes at have forsøgt sig med
den almindelige "løbende protokol", hvor det
iagttagne er skrevet ned i det øjeblik det

foregår. Tiden, stedet og de impliceredes
alder er angivet (der anvendes koder i
stedet for navne). De subjektive
vurderingselementer er reduceret mest
muligt og vurdering af det iagttagne holdes
adskilt fra selve iagttagelsen. Alt sammen
stof fra pædagoguddannelsens indledende
fase. Disse grundregler gælder egentlig for
alle iagttagelsestyper, men det er ikke altid
muligt at skrive "løbende protokol" medens
man faktisk løber stafetløb. Derfor nævnes
her først den mere simple anekdotemetode.
2.1. Anekdoten
En anekdote er en kort historie. I vores fag
betyder udtrykket et kort notat om adfærd
eller udsagn man har iagttaget hos et
menneske eller en gruppe. Det skal helst
være noget man mener er karakteristisk for
mennesket/gruppen, men det er først og
fremmest et øjebliksbillede ridset op i et
objektivt sprog kort efter hændelsen.
Fordelene ved denne form er mange:
1) Mennesket studeres i en naturlig
situation.
2) Metoden kan bruges overalt hvor man
kan komme til pen & papir indenfor sin
hukommelses tidsgrænse.
3) Alle aldersklasser kan iagttages.
4) Man ser mennesket som en helhed (hvis
man kan det i virkeligheden)
5) Miljøets indflydelse kan registreres
samtidigt med adfærden/ytringen.
6) Man kan beskrive årsags-virknings forholdet.
Begrænsningerne findes dog også:
1) Metoden har mange fejlkilder og giver
stort spillerum for subjektivitet og
"hukommelsesfejl". 2) Skal man skaffe sig
et omfattende materiale om et menneske,
varer det længe før man har anekdoter nok.
2.2. Løbende protokol:Udvidet model.
Skal man virkelig have et omfattende
billede af f.eks. et barn, kan det være
fornuftigt at systematisere sine almindelige
iagttagelser af både "løbende protokol"
typen og anekdoterne. Systematiske
observationer har fem karakteristiske træk:
A) De har en bestemt og planlagt hensigt
B) Iagttagelserne er tilstræbt så objektivt
som muligt og fejlkilder er søgt undgået.
C) Et udvalg af iagttagelsesaspekter
registreres.
D) Der iagttages så vidt muligt i "naturlige"
ustrukturerede situationer
E) Hensigten er oftest at beskrive
mennesket.
Dette er alt sammen noget læseren
formodes at genkende fra den mere
almindelige "løbende protokol". Hvis dette
udtryk forvirrer, kan det måske hjælpe at få
oplyst, at denne mere almindelige
iagttagelsesmetode også kaldes "fortællende
korttidsobservation".
2.2.1. Tips til metoden
Når man systematiserer sine iagttagelser, er
det ret vigtigt, at man har orden i sagerne.
Alle observationer gemmes i mappe,
systematiserede enten efter dato eller tema.
Et stort problem for mange observatører er,
at de vanskeligt kan følge med det der siges
i en hurtigtløbende dialog. Med udgangspunkt
i Arvidssons analyse af 120
studerendes iagttagelser og mine egne
erfaringer angiver jeg her en liste over de 17
mest anvendte udtryk med mulighed for selv
at indføre egne forkortelser. Derved kan
man måske spare tid og skrive hurtigere.
Går, gik _____ _____
Han, hans _____ _____
Hun, hendes _____ _____
Jeg, min _____ _____
Legetøj _____
Med _____
Min, mit, mine _____ _____ ____
og _____
Stol, stolen _____ _____
Siger _____
til, fra _____ _____
Se, ser _____ _____
Vi, vores _____ _____
Din, dit, dine _____ _____ ____
Du, dig _____ _____
Dukke, dukken _____ _____
For hvert ord der forkortes, skriver du en
forkortelse ned som er nem at huske. F.eks.:
Til, fra 6 7
Brug forkortelserne ofte. I begyndelsen
tager det lidt længere tid, men når de er
indlært sparer de megen tid. Det anbefales
at bruge A4 blokke, så man har færre
sideskift og plads til små tegninger af
situationer man senere kan beskrive i ord.

2.2.2. Adfærdskomponenter
Som nævnt afsnit 2.2 indebærer
systematisk "løbende protokol", at et udvalg
af iagttagelsesaspekter bliver registreret.
Med tekniske hjælpemidler (båndoptager,
video) er det selvfølgelig muligt at iagttage
et individs totale ydre adfærd, men dels er
det bare det kameraet sigter på som man
får med, dels er det ikke mennesket muligt
at iagttage absolut alt i en given situation.
Man må derfor bestemme sig for hvad man
vil registrere af adfærdskomponenter.
Derved er man i fare for at miste helheds-
synet på menneskets udvikling. Men det må
man så være opmærksom på i sin tolkning
af materialet.
Almindeligvis deler pædagoger menneske-
lig adfærd op i fire komponenter, illustreret i
figur 2:
Motorisk adfærd er bevægelser hvor mere
omfattende muskelgrupper er engageret.
Social adfærd gælder individets forhold til
andre mennesker.
Emotionel adfærd, som ofte henføres her,
omfatter følelseslivets ytringer. Til
social-emotionel adfærd hører også
"jeg-opfattelse" og kommunikationsberedskab
(evnen og parartheden til
at kommunikere)
Adaptiv adfærd er en betegnelse hentet fra
Piaget. Det handler om menneskets
tilpasning til forskellige situationer.
Udtrykket bruges også om tilpasnings-
processer, hvor tidligere erfaringer udnyttes
i nye situationer. Det er ofte svært at
observere tanker, men tankernes resultat
ytrer sig ofte i adaptiv adfærd.
Sproglig adfærd omfatter ordforråd, lyde af
forskellig art, sprogbehandling og udtalemåder.
2.2.3. Udviklingsprocessen
Som nævnt før, kan det være en god
forenkling, at arbejde ud fra tegningen af
adfærdskomponenterne, men faren for at
miste overblikket er stort. Uden at dette skal
blive et udviklingspsykologisk kompendium,
vil jeg derfor ridse et sådan helhedssyn op
ved brug af denne tegning:
Disse begreber tror jeg de fleste
pædagogstuderende kender til. Hvordan
dette hænger sammen er så afgjort pensum
i psykologi - hvilket vi lader ligge denne gang.
Det jeg skal bruge modellen til er nemlig
noget andet.
Begreber dannes ikke uden
kommunikations- beredskabet er der
(hvordan skulle barnet ellers opdage
begrebet?). De begreber man danner, er
snævert forbundet med jegopfattelsen.
Ligeledes er jegopfattelsen afhængig af begreberne
man har dannet og den
kommunikation man har gennemført med
betydningsfulde personer i ens nærhed
(f.eks. ens mor og far).
Tager man fat i det hjørne hvor der står
Kommunikation, er historien det samme. Du
kommunikerer ud fra din selvopfattelse og
de begreber du har. Modeller har
selvfølgelig den svaghed, at de aldrig helt
svarer til virkeligheden. Men hvis man på
denne model viser hvad der sker, hvis
observatøren kun fokuserer på en side af
sagen, er det ret illustrativt:
Man får ikke den mindste del af selve barnet
med, før man er to-trediedele ovre i retning
af de to andre udviklingsaspekter.
Konklusionen på dette må derfor blive: Selv
om det nok er vanskeligt for den uøvede,
bør man forsøge at fastholde et
helhedsperspektiv på barnets udvikling. Når
man har lavet iagttagelser af én
adfærdskomponent, f.eks. motorikken, bør
man derfor forsøge at få iagttagelser som
også dækker de andre komponenter. Den
udvidede model af "løbende protokol"
anbefales herved på det varmeste: Saml

dine observationer af det enkelte barn og få
checket, at helheden er varetaget. Hvis
man sammenholder denne delkonklussion
med afsnittet om triangulering (1.3), ser
man straks hvorfor jeg nu straks bringer en
ny metode ind i kompendiet.
2.3. Interview med børn og voksne
Hensigten med observation er i første
række, at pædagogen får kendskab til hvert
enkelt i gruppen. Institutionens personale
må danne sig en klar opfattelse af den
enkelte udviklingsniveau, personlighed og
behov. Ellers er et hvert forsøg på
individualiseret pædagogik dømt til at mislykkes.
For at få et klart billede, kan man
komplettere med interview af f.eks. barnet
og/eller forældrene.
Forskellen mellem interview og samtale er
flydende, men igen er det hensigten som
udgør den store forskel.
2.3.1. Gode råd til intervieweren
* Før interviewet må du være sikker på
hvad du ønsker at opnå. Hvad vil du
egentlig vide noget om. Har du nogen
ide om hvad svaret handler om (en
arbejdshypotese)?
* Før interviewet laver du en skematisk og
fleksibel plan for gangen i interviewet.
En god interview-skik følger gerne disse
tre punkter:
1: En opvarmningsperiode med
generelle spørgsmål, som er lette at
besvare.
2: En periode med vigtigere spørgsmål.
3: En afslutningsperiode i en positiv atmosfære.
* Udfør interviewet i fred og ro. Et forceret
interview indeholder ofte ukontrollerede
fejlkilder.
* Formuler dig utvetydigt!
* Undgå ledende spørgsmål. Ledende
spørgsmål kan være berettiget, når du
følger et svar op og vil have uddybet det,
men jo yngre børn, jo letter lader de sig
lede til at svare det, de tror du vil høre.
* Åbne spørgsmål som leder op til en diskussion
kan ofte være meget givende.
* Stil uddybende spørgsmål, når interviewet
er inde på væsentlige emner.
* Brug tavshed som middel til at lokke svar
frem. Når en social situation (som interview
også er), egentlig kræver samtale,
er det angstprovokerende, når der bliver
stille i lokalet. Hvis du har stillet et
nøglespørgsmål, og "offeret" ikke svarer
straks, så ti stille! og lad ham/hende
tænke. Når så tavsheden bliver
angstprovokerende for "offeret" falder
svaret ofte. Et sådant svar kan enten
følges op med mere tavshed til "offeret"
er tom, eller evt. af et uddybende
spørgsmål.
* Vær engageret og interesseret i den du
taler med og det I taler om.
* Lyt aktivt: Dvs med små nik og bekræftende
lyde (når du altså ikke netop bruger
angstprovokerende tavshed).
* Afbryd ikke "offeret" hvis det ikke er
strengt nødvendigt for at styre samtalen.
* Lyt også til det der ligger mellem ordene
og uddyb med spørgsmål, når du aner
noget interessant under overfladen.
* Pas på interviewet ikke bliver alt for
personligt undgå at komme ind på
psykiske sår og rifter du ikke ved hvordan
du skal hele igen.
Interviews kan både behandles som et
enkeltfænomen eller samles og vurderes
som en spørgeskemaundersøgelse. Det
sidste vil jeg ikke komme ind på her - bed
mig om hjælp hvis du skal lave en større
undersøgelse - f.eks. i forbindelse med dit
speciale. Det er et omfattende emne, men
det er det jeg er uddannet til at lave. Jeg
vejleder glad og gerne enhver som laver
undersøgelser, aftal en tid hvis du vil være
sikker på jeg er på "min pind". Min maskinkraft
kan også komme handy ind ved
bearbejdelse af svar, men så må jeg være
inde i billedet meget tidligt - det er ikke alle
spørgeskemaer som er indrettet til
maskinbearbejdelse.
2.4. Minutobservation
En måde at få et bredere overblik, kan være
tidsmæssige stikprøver.
Det er næsten umuligt at beskrive et barns
færden i detaljer over længere tid. Jeg vil her
beskrive to metoder til sådanne stikprøver
(på engelsk: timesampling). Den første er
minutobservationen.
Når f.eks. man ved, at der ofte bliver ballade
ud af bestemte børns leg et bestemt sted,
kan man lave et skema, som f.eks. det på
næste side:

Institution: Børn ________ alder ______
Dato: ________ ______
Tid: ________ ______
__________________________________________________________________________
Tidsinterval "rolle" Gruppeleder Handling sproglige ytringer kommentar
_________________________________________________________________________
0-1
________________________________________________________________________
1-2
_________________________________________________________________________
2-3
__________________________________________________________________________
3-4
__________________________________________________________________________
Princippet er, at observatøren direkte ved
observationer systematiserer iagttagelsen,
når hun noterer dem i de forskellige
rubrikker. Inden for hvert af minutterne 0-1,
1-2 osv. bruges de tilsvarende linier.
Under rubrikken "rolle" skriver man f.eks.
barnets rolle i legen (den skifter jo som bekendt),
ligeledes noteres hvem som i det
minut er leder af gruppen, hvad der sker og
hvad der siges.
Bagefter kan man udfylde kolonnen for
kommentarer. Skemaet her dækker 4
minutter, men princippet kan forlænges så
langt der er behov og kræfter til det (det er
en ret krævende metode).
Fordelene er først og fremmest, at man
direkte på stedet ser hvornår der sker hvad
og at renskrivning oftest ikke er nødvendig.
Der kan ligge en stor værdi i
minutobservationen, når man er på jagt
efter koncentrationsevne, udholdenhed eller
hvor længe den enkelte unge er leder i
gruppen, beholder sin rolle mv.
Ulemperne kan være størst, hvor
observatøren er uøvet. Man skal flytte
fingrene raskt mellem kolonnerne. Det
kræver også, at man har et øje på ungen og
et andet på minutviseren.
Der skal kort sagt være gode grunde til at
bruge metoden, for uden nøjagtighed er det
ikke meget vært og man behøver kun
sjældent så nøjagtige observationer, som
denne metode giver.
Metoden har ellers stor lighed med
almindelig "løbende protokol" og deler
fordele/ulemper med denne. Hvis man ikke
har lavet sig et skema på forhånd, kan man
da også bruge den almindelige "løbende
protokol" ved blot at sætte en vandret streg
over arket hvert minut.
2.5. Aktivitetsskema
For at få overblik over aktiviteter i længere
tid, er det bedre at bruge et aktivitetsskema,
end minutprotekollen.
Lige som det kan være godt med fotografier
af både detaljer i et hus og hele gaden i
perspektiv, kan det være
informationsgivende når man bruger
informationskilder med en lidt grovere
indstilling.
De følgende tre metoder er alle af det mere
perspektivskabende tilsnit.
Hvis man skriver ned for hvert aktivitetsskift,
hvad et bestemt barn laver, kan det se således
ud:
14.05 bygger med LEGO
14.15 passiv
14.16 snakker med xx
14.20 observation afsluttet.
Dette kan så sættes op i et skema, hvor
man…

uger ternet papir til at vise tiderne og forskellig
farve eller skravering til aktiviteterne.
Man finder selv på sine tegn eller farver,
men hovedsagen er, at man får et overblik
over aktiviteterne. Derved kan man se noget
om barnets brug af børnehavedagen og
bruge dette i sin tilrettelæggelse af
dagsrytmen.
Dette er en langt mindre krævende
observations metode, som egentlig kan
gennemføres medens man laver andre
småting, man skal bare have sin blok i
nærheden og skrive op hvornår barnet
skifter aktivitet.
Billedet bliver selvfølgeligt mere fuldgyldigt,
jo længere og oftere man foretager denne
type observation, men igen er det en
afvejning af, tid/kræfter imod udbyttet.
5 min.
Rydder op
På badeværelse
Laver man flere sådanne skemaer på
samme barn, eller på forskellige børn på
samme tid af ugen/dagen, får man dels et
fingerpeg på, hvilke tidspunkter der sker
noget "typiskt" man kan nær-studere med
de ovennævnte metoder, dels en meget
skarp belysning af de store linier i institutionen
pædagogik.
Hvad er der f.eks. kritisabelt i nedenstående
børnehave, hvor figur 6 er hentet fra?
...
Ja jeg havde nok kikket lidt på mine måltiders
placering, oprydningsrutiner og især
rutinerne efter måltidet, der går for lang tid
med at vente på garderobetid og åbning af
skuret på legepladsen.
10 50 12 10
tegner
Bygger briobane efter tegn.
Taler med Fg.d.4;8
Venter ved bord
Spiser, venter på alle er færdge
I garderobe
Venter ved cykelskur

2.6. Sociometri og sociogram.
En meget vigtig faktor i arbejdet med
gruppen, er oversigten over hvordan den
hænger sammen socialt. Sociometri er det
man bruger til at kortlægge dette forhold og
sociogram er den måde man billedligt
fremstiller relationerne.
Der findes mange metoder til studiet af
sociale relationer. en af de enkleste er, at
spørge hver enkelt om hvem han/hun gerne
vil sidde sammen med. Det navn barnet
svarer, er så 1. valget. Dernæst spørger
man: "Hvis nu han/hun er syg - hvem vil du
så sidde sammen med?" Dette svar er da 2.
valget.
Svarene kan tillægges talværdier. Førstevalget
giver det valgte barn 2 point og
andet valget giver 1 point.
Points kan så sættes op i et skema som
dette (også kaldet sociometrise):
A B C D E F G
A Anne - 2 1
B Per - 1 2
C Sissel 1 - 2
D Lene 1 - 2
E Erik 1 - 2
F Hans 1 2 -
G Grete 2 -
__________________________________
Antal 1. valg 0 0 2 0 1 3 1 (husk x2)
Antal 2. valg 1 0 3 0 1 0 1
Samlet points1 0 7 0 3 6 3
__________________________________
Figur 7: Sociometrise af 7 børn i xx
børnehave
Det ses tydeligt i tabellen, at
Sissel og Hans er de mest
populære, men for at se
hvorledes gruppen hænger
sammen, er det bedre med et
sociogram.
En enkel måde at gøre det på, er først at
tegne 3 cirkler på et papir. Cirklerne skal
være af forskellig størrelse, men med
samme centrum.
- Uden for cirklerne sætter man markeringer
for de som har fået ingen eller
meget få points - De er "outsiderne".
- Har man fået nogle points, men ikke flere
end man har "givet", er man i den yderste
cirkel. Det er "medløberne".
- Har man fået en hel del, men ikke så
mange som de der har fået flest, er man i
næstinderste ring. Det er
"mellemlederne".
- De som får dobbelt så mange points, som
de selv "delte ud" (og derover) er i indercirklen.
Det er gruppens "ledere".
Det kan betale sig at sætte det op med
blyant, så man kan flytte rundt, til personerne
kommer nær dem de vælger (ellers bliver
pilene forvirrende).
Pilene kan markeres forskelligt efter 1. & 2.
valg og køn kan markeres ved firkanter og
cirkler eller ved farve.
Hvad ville du gøre for at få Lene og Per mere
med?
Hvorfor mon Grete kun vil nævne 1. valg?
Hvorfor har Hans kun 2. valg på Sissel, når
hun vælger ham som nr. 1?
Fortvivl ikke, hvis du ikke finder svar på
disse spørgsmål, men det er alligevel
den slags spørgsmål sociogrammet
rejser - de spørgsmål ville måske ikke
være fremkommet uden en ordentlig
observatør.

2.7. Kommunikationsdiagrammet
Hvad foregår der rundt om spisebordet?
Hvem taler meget og hvem siger ikke noget?
Hvem taler med hinanden?
Dette er spørgsmål som kan besvares af
den sidste metode jeg vil præsentere dig
for.
Det er en meget enkel observationsmetode,
som også kan anvendes i personalemøder
med meget oplysende resultat.
Man tegner først hvordan folk sidder rundt
om bordene, dernæst sætter man en pil
hver gang nogen taler til en anden, pilen går
fra den der taler til den tiltalte. Ved flere
henvendelser til samme person, kan man
sætte flere vinkler på pilen.
Taler en person til "hele bordet" kan det
markeres ved en pil ud til midten af bordet.
Det kan komme til at se således ud:
Som det ses får pædagogen talt med de
fleste. Samtalen med den lille Ed er
selvfølgeligt noget ensidig, men ellers er det
ægte samtale med de fleste børn. Hun
fortæller også en historie til de alle børnene
ved bordet. Medhjælperen giver stort set kun
ordrer om at spise hurtigere og lign. Desuden
er hun optaget af, at tale med
pædagogen. Den pige hun har på sin højre
side, henvender sig et par gange, men får
ikke rigtigt noget svar. Sidder den pige på en
god plads ved bordet?
3. AFSLUTNING
Der findes et utal af andre metoder, men
dette er hvad jeg har set studerende forsøge
sig med. Interaktionsanalyse og iagttagelser
stillet op på oversigtlige måder har jeg også
set. I den anledning vil jeg anbefale Trine
Bech: Gør jeg det jeg tror jeg gør?
Interaktions- analyse - iagttagelse af børn
og pædagoger. Børn & Unge, Køh. 1989.
Den er meget hurtigt læst og god at få
forstand af.
Skulle du finde på en ny og morsom/lærerig
måde at observere på, må du endelig lade
mig det vide. Sådan noget samler jeg på.