Forskning i - Region Sjælland

a
Forskning i
Psykiatrien
Årsrapport 2009
Psykiatrisk Forskningsenhed

2
a
INDHOLD
Forord 3
Psykiatrisk Forskningsenhed 4
Forskningsdag 5
Forskningsseminarer 5
Behandling med personlighed 6
Bryd isolationen – bring nye former for viden i spil 8
tiPs til fremtidig klinisk praksis 10
innovation i Psykiatrien er hårdt arbejde 12
Behandling af aDHD – meget mere end medicin 14
indflydelse og ansvar styrker behandlingen 16
igangværende forskningsprojekter 18
igangværende ph.d.-projekter 19
igangværende kvalitetsudviklingsprojekter 20
samarbejdsrelationer 21
Publikationer 22
Årsrapport 2009
Psykiatrisk Forskningsenhed
region sjælland
smedegade 10-16
4000 roskilde
tlf. 47 32 77 75
Fax 46 32 02 41
e-mail: psy-forskning@regionsjaelland.dk
Den faste medarbejderstab
Forskningschef, overlæge, forskningslektor erik simonsen
seniorforsker, overlæge søren Blinkenberg
Forskningssekretær Dorit Mortensen
administrativ konsulent Hanne elsebeth andersen
Fagbibliotekar kirsten Buch rasmussen
Fagbibliotekar Marianne espenhain nielsen
Universitetsansatte tilknyttet forskningsenheden
Ulrik Haahr, forskningslektor, overlæge og leder af kompetencecenter for Debuterende Psykose
Jørgen nystrup, klinisk lektor og ledende stabsoverlæge
Årsrapport 2009
Redaktion og artikler af
kommunikationskonsulent thomas Larsen
tla@regionsjaelland.dk
Forsidefoto: Colourbox
Øvrige fotos: kommunikationskonsulent thomas Larsen
Grafisk design og tryk: Camilla Lyngshede Lund, glumsø Bogtrykkeri a/s
svanemærket tryksag 541-445
Oplag: 1600
yderligere eksemplarer kan rekvireres på psy-forskning@regionsjaelland.dk
Hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/psykiatrien

Forord
I Psykiatrien Region Sjælland vil vi lave forskning tæt på den kliniske virkelighed –
forskning, der tager afsæt i, berører og måske endda forandrer den kliniske hverdag.
Med andre ord vil vi gerne bedrive en forskning, der kan være med til at gøre en forskel
for mennesker og for de behandlingstilbud, vi har i Psykiatrien.
Psykiatrien Region Sjælland kigger såvel indad som udad. Forskningen foregår i
samarbejde med nationale forskningsmiljøer – for eksempel universiteterne i og uden
for regionen – såvel som internationale netværk. Psykiatrien har formuleret sin egen
forskningspolitik og nogle indsatsområder, som vi forsker særligt inden for – dem kan
du læse mere om på næste side.
Overordnet har Psykiatrien Region Sjælland den evidensbaserede behandling som
grundpille, og forskningsaktiviteterne har netop som opgave at bidrage til det vidensgrundlag,
som behandlingen skal bygge på. Der skal søges ny viden både inden for
det behandlingsmæssige og det patientoplevede område, som kan understøtte vores
vision for Psykiatrien Region Sjælland: Mennesker og muligheder – psykiatri med
relationer.
I denne årsrapport lader vi nogle af vores aktive forskningsmedarbejdere fortælle
om deres forskningsinteresse, om, hvad de arbejder med, og ikke mindst, hvad deres
projekter kan betyde for Psykiatrien, for patienterne og for relationer patienter, behandlere
og pårørende imellem. Læs artiklerne på side 6-17.
Alle vores forskningsaktiviteter har som mål at inddrage medarbejdere i Psykiatrien,
og som projekterne viser, foregår der forskning og udvikling inden for flere forskellige
fagområder i Psykiatrien og ud fra så vel positivistiske, human- og samfundsvidenskabelige
paradigmer. På den måde vil vi både sikre en videnskabelig bredde og
understrege Psykiatriens tværfaglige tilgang til behandling.
Det er vores håb, at denne årsrapport og forskerinterviewene kan give læseren nye
vinkler på forskning i Psykiatrien og måske ligefrem inspirere til selv at komme i
gang med forskning eller udviklingsprojekter. Du er meget velkommen til at kontakte
Psykiatrisk Forskningsenhed, hvis du vil vide mere.
God læselyst!
Søren Bredkjær
Vicedirektør, cheflæge
Erik Simonsen
Forskningschef, overlæge
Årsrapport 2009 3

Psykiatrisk
Forskningsenheden har fokus på såvel forebyggelsesprojekter,
evaluering af kliniske behandlingsmetoder som sundhedstjenesteforskning.
Forskningsenheden prioriterer især forskning,
der omhandler diagnostiske metoder og klassifikation af psykopatologi,
forholdet mellem personlighed og psykisk sygdom,
evaluering af behandlingsmetoder, herunder psykoterapi og
psykoedukation, samt forskning i sundhedsfremme.
Psykiatrisk Forskningsenhed vil fremover særskilt prioritere
og allokere ressourcer til forskning i personlighedsforstyrrelser.
4
Årsrapport 2009
Forskningsenhed
Diagnostik og behandlingsforskning
• Psykopatologi og klassifikation – mod DSM-V og ICD-11
• Udvikling af undersøgelsesinstrumenter, specielt personlighedstestning
• Evaluering af behandlingsprogrammer
• Follow up-undersøgelser, herunder remission og recovery
Personlighed og psykisk sygdom (»the person behind the illness«)
• Personlighedens betydning for udvikling og forløb af psykisk lidelse
• Ændringer af personlighedsstruktur (personlighedsforstyrrelser og personlighedstypologi)
• Hvordan personen »kommer sig« (recovery)
• Stress-personligheds-sårbarhedsmodellen
Familien, det personlige netværk og miljøets betydning
• Familiegrupper
• Psykoedukation af patient og familie
• Børn af psykisk syge
• Rehabilitering
Behandler/patient-relation
• Psykoterapi
• Terapeutisk kommunikation, konsultationsprocessen og Åben Dialog
• Clinical case manager-modellen (OPUS)
• Interaktiv sygepleje og relationsbehandling
Sundhedstjenesteforskning
• Tidlig opsporing: Oplysning og information (TIPS)
• Shared Care
• Liaisonpsykiatri
• Cost/benefit-analyser
region sjælland etablerede pr. 1. januar 2009 en
fælles tværfaglig Psykiatrisk Forskningsenhed af to
tidligere amtslige enheder i Vordingborg og roskilde.
I boksen nedenfor kan du se de områder, vi forsker inden for.
Psykiatrisk Forskningsenhed arbejder for, at hver klinisk enhed
har mindst én ph.d.-studerende under vejledning af forskningsenhedens
personale og tilknyttede medarbejdere samt
sam arbejdspartnere fra universiteterne.
Psykiatrien Region Sjælland har udarbejdet en forskningspolitik,
og et regionalt forskningsudvalg følger udviklingen af
Forskningsenhedens aktiviteter.

Forsk­-
­ningsdag
I september 2009 indbød Forskningsenheden til
forskningsdag. Formiddagen var forbeholdt Forskningsenhedens
medarbejdere, men eftermiddagen var åben
for alle.
Der var cirka 45 deltagere ved forskningsdagen.
Program ­
»Psykiske lidelser hos forældre – resultaterne fra en
landsdækkende registerundersøgelse« v. forskningsoverlæge
Søren Blinkenberg
»Borderline eller følelsesmæssig dysregulering«
v. psykolog, ph.d. Sebastian Simonsen
»Fysisk aktivitet, agency og skizofreni«
v. cand.mag. Jim Toft
»Fødselsangst – kejsersnit på mors ønske«
v. psykolog, ph.d. Karin Førslev
»Personlig Medicin Vejledning – social inklusion
af psykiatribrugere« v. antropolog Maria-Louise B.
Pedersen
Forskningsseminarer
Forskningsenheden afholder 1-2 gange årligt forskningsseminarer,
som er åbne for alle medarbejdere i
Psykiatrien Region Sjælland.
I november 2009 omhandlede seminaret
Forskning i Åben Dialog-inspireret praksis.
Der var cirka 50 deltagere ved seminaret.
Program ­
»Det usynlige arbejde – et forsøg på forandring af
psykiatrisk praksis« v. ph.d.-studerende Katia Dupret
Søndergaard
»Tværsektorielle netværksmøder inspireret af Åben
Dialog« v. udviklingskonsulent Lone Johansen og
chefkonsulent Pia Bille
www.regionsjaelland.dk
/Psykiatrien
Årsrapport 2009 5

Behandling
med personlighed
Psykolog Sebastian Simonsen forsvarede
den 24. april 2009 sin ph.d.-afhandling
på Københavns Universitet. Titlen på
Sebastians afhandling var »Personality
Pathology: assessment and prediction of
change following group psychotherapy«.
Sebastian forsker nu videre i personlighedsforstyrrelser
fra sit kontor på Dagklinikken
i Roskilde, hvor han stadig
medvirker i det daglige kliniske arbejde:
- Selv om kombinationen forskning
og klinisk arbejde stadig giver mig nogle
dilemmaer i hverdagen, ser jeg flere fordele
i at have et ben placeret i hver lejr.
Jeg synes, at det er interessant at være
helt nede i det behandlingsmæssige stof
og forstå og være med til at hjælpe an-
6
Årsrapport 2009
Psykolog og ph.d. sebastian simonsen forsker i personlighedsforstyrrelser.
Han har sat sig for at gøre diagnostikken mere
præcis, så patienter kan få skræddersyede behandlingstilbud.
dre. Samtidig vil jeg også gerne kunne gå
i fugleperspektiv og forske i de sammenhænge,
der måtte være i et større klinisk
materiale, fortæller Sebastian Simonsen.
Dagklinikken i Roskilde, som blev
etableret i marts 2005, behandler patienter
med ikke-psykotiske lidelser,
der har behov for intensiv og længerevarende
behandling. Om grundlaget for sin
ph.d.-afhandling fortæller Sebastian.
- Jeg lavede en evaluering af Dagklinikkens
arbejde i 2008, som viste, at
patienter har god effekt af intensive og
differentierede behandlingstilbud. Det
var et kvalitetssikringsprojekt, der belyste
patienternes psykiatriske tilstand før
og efter behandling og spurgte patienterne
om deres tilfredshed med behandlingstilbuddet.
Bedre­diagnostik­giverbedre­behandling
Sebastian Simonsen vurderer, at den
højere tilfredshed, evalueringen viste,
i høj grad hang sammen med muligheden
for at tilbyde differentieret behandling.
En forudsætning for dette er blandt
andet en bedre klinisk diagnostik:
- I evalueringen så jeg blandt andet på
patienternes henvisningsdiagnoser, og

herefter foretog jeg semistrukturerede
diagnostiske interview ud fra SCID I og
II, der kigger på henholdsvis tilstands-
og personlighedsdiagnoser. Det betød,
at patienterne fik flere og mere præcise
diagnoser med det til følge, at den efterfølgende
behandling kunne målrettes
bedre til den enkeltes problemstillinger.
Sebastian var formelt indskrevet på
Københavns Universitet som ph.d.-
studerende fra januar 2006, og en del af
datagrundlaget fra evalueringen indgik
direkte i ph.d.-projektet:
- I projektet gik jeg dybere ind i at
undersøge, om der er personlighedstræk
hos såkaldt personlighedsforstyrrede,
der er afgørende for, hvordan de profiterer
af behandlingen på Dagklinikken. Og
jeg fandt ud af, at særligt patienter med
narcissistiske træk og mistænksomhed
har negativ prognostisk værdi, det vil
sige, de har ofte mindre glæde og effekt
af behandlingen. Så hvilke nye krav stiller
det til det behandlingstilbud, vi skal
give lige præcis denne gruppe, spørger
Sebastian Simonsen og fortsætter:
- Det er netop her, det bliver interessant,
for hvis du bare tager »gennemsnittet«
af, hvad der kendetegner mennesker
med personlighedsforstyrrelser,
og laver behandlingstilbud herudfra, så
vil langt fra alle profitere af behandlingen.
I stedet bør vi udvikle tilbud, som
er tilpasset de specifikke vanskeligheder,
den enkelte har.
et­forfærdeligt­ord
Sebastian fortæller om, hvordan personlighedsforstyrrelser
tidligere blev anset
for at være dødt område rent forskningsmæssigt:
- Alene ordet »personlighedsforstyrrelser«
er forfærdeligt. Det lyder som en
værre tilstand end den sværeste skizofreni,
og mange har tidligere ikke vidst
præcist, hvad diagnosen indebar. Det
er blevet opfattet som en rodekasse og
ligefrem som et forstyrrende element i
den øvrige psykiatriske behandling af for
eksempel en angstlidelse. Ja, man har
endda været i tvivl om, hvordan og om
personlighedsforstyrrelser overhovedet
lader sig behandle. WHO’s klassifikation
af psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser taler nemlig om »personlighedsstrukturer«.
Og strukturer opfatter
vi jo som noget, der ligger fast i personligheden
– så hvordan skal behandling
så kunne være muligt?
kære­patient­–­er­du­mistænksom?
Det amerikanske klassifikationssystem
DSM, der står for »Diagnostic and statistical
manual of mental disorders«,
kommer i en ny udgave i 2014. Forskningschef
Erik Simonsen er involveret i
klassifikationsarbejdet, hvad angår personlighedsforstyrrelser,
og her er diskussionen
om, hvordan man klassificerer og
behandler personlighedsforstyrrelser,
højaktuel.
Sebastian Simonsen fortæller, at senere
års forskning, især i borderlineproblematikker,
har skabt evidens for,
at personlighedsforstyrrelser faktisk lader
sig behandle, og at lidelsen faktisk
svinger mere end mange andre psykiske
lidelser, hvilket indikerer, at der ikke er
tale om en statisk struktur i personligheden:
- Det viser sig, at meget afhænger af,
hvornår vi undersøger patienten, og
ikke mindst, hvor vi vælger at lægge kriteriet
for, om patienten har lidelsen eller
ej. I den kategoriale forståelse, som har
været dominerende, opererer man med
et sæt diagnostiske kriterier, hvoraf et
bestemt antal skal opfyldes, for at man
eksempelvis får diagnosen paranoid personlighedsforstyrrelse.
Så man vurderer
fra kriterium til kriterium, om personen
har det eller ej, for eksempel »overfølsomhed
for nederlag og afvisning«, og
hvis man opfylder fem af disse kriterier,
får man diagnosen.
- Det er alt for tilfældigt, pointerer Sebastian
Simonsen. Der er jo ikke nogen,
heller ikke patienter, der enten er mis-
tænksomme eller ikke-mistænksomme
– vi er alle mere eller mindre tillidsfulde
eller mistænksomme. Som min ph.d.afhandling
argumenterer for, er der
derfor behov for, at vi arbejder med en
mere dimensional forståelse af sygdommens
karakter. Vi skal, frem for bare at
bestemme, om patienten opfylder det
enkelte diagnostiske kriterium eller ej,
gå ind og se på, i hvor høj grad et givent
træk er til stede hos patienten. På
den måde får vi en bedre og mere præcis
diagnostik og dermed en mulighed
for at tænke behandling, der er præcist
fokuseret på de symptomer, den enkelte
oplever.
dimensionelle­diagnoser­i­praksis
Sebastian Simonsen har som led i sit
ph.d.-projekt oversat og brugt et spørgeskema
udviklet af canadieren John
Livesley – DAPP-BQ – på en population
af Dagklinikkens patienter. Spørgeskemaet
går netop på det dimensionelle og
afdækker personlighedstræk og adfærd,
som er afgørende i behandlingen af personlighedsforstyrrelser.
Det afdækker,
hvad er det for nogle konkrete problematiske
træk, man ser ved patienterne,
og hvilke problemer de har i forbindelse
hermed. Og det har ifølge Sebastian
Simonsens konklusioner i ph.d.-afhandlingen
vist sig at være særdeles anvendeligt
i en dansk kontekst. Oversættelsen
af spørgeskemaet er nu solgt til Dansk
Psykologisk Forlag, og den første artikel
i ph.d.-afhandlingen er derudover blevet
publiceret i det internationale tidsskrift
Journal of Personality Disorders:
- Det er utrolig spændende, når ens
forskning og tanker vækker international
interesse og kan være en lillebitte
brik i et større puslespil omkring klassifikationen
af personlighedsforstyrrelser.
Jeg føler det som et kæmpe privilegium
at få lov forske og dykke ned i nogle af de
spændende problemstillinger, som giver
os alle undren i den kliniske hverdag, og
siden hen vende tilbage til det kliniske
arbejde med nye tanker, viden og redskaber
fra forskningens verden.
Årsrapport 2009 7

Bryd isolationen
EMILIA er et tværeuropæisk projekt,
hvis formål er at skabe større social
inklusion af mennesker med psykiske
lidelser. Projektansvarlig i Danmark og
medarbejder i Psykiatrisk Forskningsenhed,
Maria-Louise Bønnelykke Pedersen,
fortæller:
- Projektets mål er at bryde den isolation,
mange mennesker med psykiske
lidelser sidder i. Ud fra begrebet »livslang
læring« har vi set på, om den viden,
sindslidende har om eget liv og sygdom,
kan bringes i spil på nye måder.
Isolation og marginalisering
Maria-Louise har været koblet på den
danske del af forskningsprojektet siden
8
– bring nye former for viden i spil
antropolog Maria-Louise Bønnelykke Pedersen har siden 2008 arbejdet i Psykiatrisk
Forskningsenhed på det europæiske projekt eMiLia, som arbejder med livslang læring
inden for psykiatrien. Målet er at skabe større social inklusion af mennesker med psykiske
Årsrapport 2009
lidelser. Hvordan gør man det – og er det lykkedes?
2008, hvor hun netop var blevet færdig
med antropologi-studiet på Københavns
Universitet:
- Jeg havde ikke tidligere haft med
psykiatrien at gøre. Mit område var
primært flygtninge, men det gik hurtigt
op for mig, at der var mange skæringspunkter
til det psykiatriske område. De
handler begge steder om mennesker,
der lever isolerede og marginaliserede i
samfundet, og som ofte er afhængige af
sociale ydelser.
Da Maria-Louise blev ansat, havde
projektet allerede kørt i tre år. De delta-
gende lande havde fået identiske »træningspakker«
for målgruppen, men det
var op til de enkelte lande, hvordan de
ville implementere dem.
Filosofien­bag
EMILIA er en forkortelse af »Empowerment
of Mental Health Service Users:
Lifelong Learning, Integration and Action«.
Filosofien bag ordene er at gøre
langvarigt syge psykiatriske patienter
mere aktivt deltagende i behandling af
egen sygdom, og at hjælpe andre med at
gøre det samme. Maria-Louise:
- Ud fra konceptet omkring livslang
læring skal patienterne opleve, at den

viden og de erfaringer, de har fra deres eget liv, eksempelvis
med medicin, er værdifulde og kan bringes i spil over for den
autoritative fagviden, der er på det psykiatriske felt. Og netop
det, at de subjektive erfaringer og viden anerkendes som værende
vigtige i behandlingsarbejdet, er en forudsætning for at
skabe en følelse af, at »det, jeg kan og ved, tæller og har en berettigelse
i samfundet«.
tre­undersøgelsesrunder
I Danmark valgte man, da projektet startede i 2005, at rekruttere
deltagere til et træningsforløb for psykiatriske patienter.
24 personer mellem 30 og 57 år, og med mange år i behandlingspsykiatrien,
meldte sig og kom igennem tre undersøgelsesrunder,
før forløbet begyndte. Spørgeskemaer afdækkede såvel
faktuelle forhold, for eksempel privatøkonomi og antal indlæggelser,
som oplevet livskvalitet i forhold til fysisk og psykisk
velvære og evne til at overskue hverdagen.
Selve træningsforløbet var en uddannelse i at være Personlige
Medicinvejledere (PMV’er) for andre patienter i psykiatrien. En
uddannelse, som kollegerne Randi Boesen Jansdorf og Netti
Anslev stod for.
Opløftende resultater
Maria-Louise Bønnelykke Pedersens første arbejdsopgave var
at gennemføre en 10 måneders evaluering umiddelbart efter
det danske træningsforløb, hvor hun skulle afdække, om træningsforløbet
havde gjort en forskel i deltagernes liv. Metoden
var at gentage de undersøgelser, der blev gjort i den forberedende
fase, og resultaterne var opløftende:
- Mange scorede sig selv til at have fået mere livskvalitet, øget
oplevelse af social inklusion, og at de følte sig mere involveret
i hverdagslivet omkring dem. Tilmed kunne vi påvise generel
stigning i månedlig indkomst. Flere havde brugt uddannelsen
som et springbræt til at søge job rundt omkring, og nogle havde
faktisk fået et job.
Fluen på væggen
Efter uddannelsen skulle deltagerne arbejde som Personlige
Medicinvejledere (PMV’er) på forskellige væresteder i den sydlige
del af Region Sjælland. Deres rolle var at tale med mennesker
tilknyttet psykiatrien og værestederne om medicin og det
at inddrage egne livserfaringer i den psykiatriske behandling.
Maria-Louise var antropologisk undersøgende »flue på væggen«
på nogle af værestederne, hvor hun oplevede, hvordan
PMV’erne arbejdede, og hvad det var, de kunne, som fagpersonale
i psykiatrien har sværere ved:
- Jeg var meget imponeret over, hvad det var for et rum, de
kunne etablere. De kunne sætte nogle rammer for at tale om
tingene, og de var utrolig gode til at fornemme stemningen, og
hvad der kunne lade sig gøre at tale om for den enkelte. Jeg tror,
de havde denne fingerspidsfornemmelse, fordi de har personlige
erfaringer med psykisk sårbarhed.
Fakta
LiVsLang Læring
EMILIA er et europæisk forskningsprojekt, der står for
»Empowerment of Mental Health Service Users: Lifelong
Learning, Integration and Action”. Målet for projektet, der
startede i 2005 og slutter i 2010, er at skabe større social
inklusion og deltagelse af mennesker med sindslidelser
gennem princippet om livslang læring.
otte eUroPæiske LanDe DeLtager
EMILIA-projektet kører i otte europæiske lande: Grækenland,
Spanien, Norge, England, Frankrig, Bosnien og
Hercegovina, Polen og Danmark. 75 % er finansieret af
EU, mens 25 % er egenfinansiering (Region Sjælland).
Færre indlæggelser
Maria-Louise Bønnelykke Pedersen og de øvrige europæiske
deltagere i EMILIA-projektet er netop nu i gang med en 20
måneders opfølgning:
- Resultaterne synes ikke så entydige denne gang, men der
er stadigvæk en tendens til, at der arbejdes hen imod de mål,
som EMILIA har opstillet omkring inklusion, deltagelse og beskæftigelse.
Det går bare ikke så stærkt som ved 10 måneders
opfølgningen.
Maria-Louise kan dog konkludere, at antallet af indlæggelser
fortsat falder blandt projektdeltagerne:
- Jeg tror, det er, fordi træningsforløbet har givet deltagerne
nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer, og ikke
mindst, fordi de i hinanden har fået et netværk og nogen, de kan
ringe til, når det brænder på. Som jeg startede med at fortælle,
handler EMILIA netop om mennesker, der lever isoleret og
marginaliseret i samfundet, og når det lykkes at komme denne
isolation til livs, er vi virkelig lykkedes, tænker jeg.
europæisk­forskning­i­regionen
Om sit arbejde i Psykiatrisk Forskningsenhed fortæller Maria-
Louise:
- Det har været rigtig spændende at være en del af en ny region,
samtidig med at jeg er blevet en del af et internationalt
forskningsfællesskab. Og så har jeg været særlig glad for koblingen
mellem social forskning og psykiatri. Det er stadig nyt
overhovedet at tale om recovery og beskæftigelse, og det, at vi
som region også arbejder med disse mere »bløde« forskningsområder,
tiltaler mig meget. For jeg tror, de kan være med til at
give et andet og måske mere nuanceret billede af mennesker,
kontekster, sociale sammenhænge og psykisk sårbarhed, end
en streng naturvidenskabelig tilgang kan. De kan bringe nye
former for viden i spil.
Årsrapport 2009 9

TIPS
Ulrik Haahr har siden august 2008
været overlæge i Region Sjællands Kompetencecenter
for Debuterende Psykose,
som er en regional kulmination på et
internationalt forskningsarbejde kaldet
TIPS om nytten af en tidlig indsats over
for unge med psykose. Centret bygger
også på erfaringer fra det danske OPUSprojekt
i København og Århus, som førte
til, at Danske Regioner vedtog, at OPUSbehandlingskonceptet
blev anbefalet
indført i alle regioner.
TIPS-projektet, der begyndte i 1997,
viste ved 5 års opfølgningen, at de patienter,
der er kommet tidligt i behandling,
klarer sig bedre på længere sigt.
10
Ulrik Haahr er klinisk forskningslektor og har gennem en årrække arbejdet med tidlig
opsporing og behandling af psykoser. Han vil dokumentere, at tidlige indsatser nytter –
og at klinisk baseret forskning kan bane vejen for bedre behandlingstilbud i psykiatrien.
Årsrapport 2009
a Ulrik­Haahr­blev­overlæge­i­1994­i­roskilde,­men­har­i­perioden­maj­1998–august­2008været­privatpraktiserende­psykiater­med­psykoterapi­som­hovedområde.­sideløbendemed­dette­har­han­været­projektkoordinator­i­tiPs-projektet.­den­1.­august­2008­blevhan­ansat­som­overlæge­i­kompetencecenter­for­debuterende­Psykose.
til fremtidig klinisk praksis
Ulrik Haahr er i gang med 10 års opfølgningen
for at se, om tendensen fortsat
holder:
- Det er stadig for tidligt at konkludere
noget, men jeg kan i flere tilfælde se den
store forskel, det har gjort, at vi som behandlere
har »fået fat« i mennesker med
psykiske lidelser på et tidligt tidspunkt i
deres sygdomsforløb. Jeg tror ubetinget
på, at vi ændrer disse menneskers liv i
en positiv retning, når de får den rette
hjælp tidligt. Det, der fortsat mangler
at blive afdækket tilbundsgående, er,
hvordan vores behandling skrues sammen
mest hensigtsmæssigt og med mest
langsigtet effekt, og om det er muligt at
opnå »recovery«. Det vil være noget af
det, min kommende forskning vil centrere
sig omkring.
Et andet forskningsområde, der optager
Ulrik Haahr, er personlighedens betydning
ved psykoser:
- Det viser sig nemlig, at nogle er mere
sårbare og i risiko for at udvikle psykose
end andre. Vi er derfor i færd med at
undersøge, om det er bestemte typer af

personlighedsforstyrrelser, der oftest udvikler skizofreni. For
hvis det er tilfældet, kan vi bruge dén viden til at give en bedre
psykosocial støtte til denne gruppe mennesker og dermed forebygge
alvorligere sygdomme. Derudover er det også vigtigt at
undersøge, hvilken form for støtte de pårørende til psykotiske
har brug for i den første del at behandlingen.
mere­end­en­hyggelig­snak
Og Ulrik Haahrs forskningsinteresse er ikke gjort med disse
områder. Også psykoterapien har været en hovedinteresse gennem
mange år:
- Jeg ser det som en vigtig opgave at gøre psykoterapien
videnskabelig og evidensbaseret, så den bliver mere end »en
hyggelig snak« og ikke alene bliver hængt op på non-specifikke
faktorer. Forskningen har allerede dokumenteret psykoterapiens
effekt. Slagsmålet går nu på, hvilke former for psykoterapi
der har størst effekt for hvem.
den­kliniske­forskning
Ulrik Haahrs område er den kliniske forskning; den, der vil
kunne gøre en forskel i det kliniske arbejde:
- Der er altid en vis akademisk interesse i at forstå, hvordan
ting hænger sammen, men den videnskabelige evidens bygger
altid på en vis grad af generalisering, da den bygger på statistik.
Det, man imidlertid skal huske som kliniker, er, at det enkelte
menneske ikke placerer sig gennemsnitligt inden for en population.
Ofte vil folk spørge »hvor stor er chancen for at blive
rask«, og det vil altid være svært at sige. Men her er den terapeutiske
funktion i at indgyde håb og optimisme vigtigere end
gennemsnittet. Og det er vigtigt at fastholde, at det er individer,
vi har med at gøre.
kontakten­til­det­kliniske­arbejde
Halvdelen af Ulrik Haahrs tid er defineret som forskningslektorat,
hvoraf 1 dag om ugen er helliget evalueringen af TIPSprojektet.
Den anden halvdel tid bruger han til klinisk arbejde,
lægelig sparring samt supervision og undervisning af OPUSmedarbejderne
tilknyttet de enkelte distrikter.
Kombinationen af forskning og klinisk arbejde ser
Ulrik Haahr som en styrke, også selvom det kræver
disciplin at fordele tiden ligeligt mellem de to funktioner:
- Det kan være svært at holde på sin tid til forskning, når man
ved, der er patienter, som »står i døren« og har det rigtig dårligt.
Men man skal fastholde, at forskningen kan være med til at
forbedre behandlingen på længere sigt.
Ulrik Haahr kunne dog ikke tænke sig kun at lave forskning:
Fakta
HVeM er MeD i tiPs-ProJektet?
TIPS-projektet er et internationalt forskningsprojekt
mellem Rogaland Fylke (Stavanger og Haugesund),
Ullevål Universitetssygehus, Oslo, Oslo Universitet, det
tidligere Distrikt Midt i Psykiatrien Roskilde og Yale
University, USA. I alt 301 patienter indgår i projektet, der
startede i 1997.
HVaD UnDersøger tiPs-ProJektet?
TIPS-projektet undersøger, om det er muligt gennem massive
oplysningskampagner til hele befolkningen, undervisning
i skoler af elever og lærere, træning af praktiserende
læger m.v. at reducere varigheden af ubehandlet psykose.
HVaD konkLUDerer tiPs-ProJektet?
I den eksperimentelle del af undersøgelsen viste det sig
muligt at reducere varigheden af ubehandlet psykose fra
26 uger til typisk 5 uger. Patienterne er fulgt i 5 år, og
det har vist sig, at de patienter, der er kommet tidligt i
behandling, klarer sig bedre på længere sigt. Lige nu pågår
en 10 års-opfølgning.
HVaD konkLUDerer oPUs-ProJektet?
Det intensive tidlige interventionsprogram har vist
betydende positiv effekt efter 2 år, hvad angår psykotiske
symptomer, negative symptomer, sekundært misbrug,
tilknytning til behandlingen, lavere dosis af antipsykotisk
medicin samt højere tilfredshed med behandlingen.
- Jeg mener, hvis man skal lave klinisk forskning, så skal man
også have tid i den kliniske praksis. Det giver nemlig en forståelse
for, hvad der overhovedet er klinisk relevant at forske
i, og dertil kommer også, at man vedligeholder sin evne som
kliniker.
gode­råd­til­forskerspirer
Som en del af forskningslektoratet vejleder og underviser
Ulrik Haahr ph.d.- og medicinstuderende, både i Psykiatrien
Roskilde og på universitetet:
- Nogle af de råd, jeg kan give videre til forskerspirer, er, at
man virkelig skal brænde for det, man forsker i. Man skal have
hjertet med og en dyb interesse i forskningsområdet, ellers fungerer
det ikke for en selv eller for det givne forskningsprojekt.
Og så skal man forstå, at det at være forsker også er en uddannelse.
Der er ikke nogen nemme veje; det er hårdt arbejde hele
vejen igennem, også blot det at få ind under huden, hvad forskning
er for en størrelse. Det sidste råd, jeg vil give, er, at man
skal finde en mentor. Det kan være en mere erfaren forsker,
en overlæge på en afdeling eller en gruppe personer, bare det
er nogen med mere erfaring end en selv. Det er vigtigt at have
nogen at læne sig op ad, når man kommer i tvivl eller det hele
bliver for surt. For ellers kan det blive meget ensomt at forske.
Årsrapport 2009 11

Innovation
Innovation og arbejdet med at skabe
eller indføre nye behandlingstiltag i Psykiatrien
er hårdt, og det har meget lidt
med et lineært forløb at gøre. Man ændrer
ikke menneskers måder at handle
og tænke på fra den ene dag til den anden,
så det at skabe innovation handler
om hele tiden at gå på kompromis og
forholde sig til de omkringliggende praksisser.
Innovationsprocesser er ofte små
spæde forsøg, som møder modstand, og
som hele tiden skal forhandles for at finde
fodfæste. Innovation tager tid og kræver
anerkendelse af bestræbelser, som
12
i Psykiatrien er hårdt arbejde
Cand.mag. i internationale Udviklingsstudier og Psykologi, katia Dupret
søndergaard har i sit ph.d.-projekt fulgt et udkørende psykiatrisk team
i sydsjælland for at se på innovationsprocesser i Psykiatrien.
Årsrapport 2009
ikke nødvendigvis kan bevisføres i starten.
Innovation handler således ikke om
en beslutning, som fører til implementering.
Innovation starter med en drøm og
slutter med forhandlinger.
Disse er hovedpointerne i en ph.d.afhandling
fra Psykiatrien Region Sjælland,
som blev afsluttet i 2009 med
forsvar i januar 2010. Og innovation
er, siger afhandlingens forfatter Katia
Dupret Søndergaard, nødvendig i Psy-
kiatrien. Hun møder nemlig ofte psykiatri-medarbejdere,
der siger deres job op,
fordi de ikke længere synes, jobbet i psykiatrien
giver mening:
For­lidt­om­menneskelige­relationer
- Personalet siger, det er kommet til at
handle for meget om registrering, akkreditering,
monitorering og journalførelse,
og for lidt om menneskelige relationer
og kontakt med den enkelte patient. Det
gjorde mig allerede i 2004 nysgerrig efter
at finde ud af, hvordan vi kan hånd-

katia­dupret­søndergaard­har­en­baggrund­som­cand.mag.­i­internationale­Udviklingsstudier­og­Psykologi­fra­roskilde­Universitet.­Fra­2002-2004­var­hun­forskningsmedarbejder­på­eU-projektet­osCari­Forskningsenheden­i­Vordingborg.­katia­har­under­sit­ph.d.-projektdels­været­tilknyttet­Psykiatrisk­Forskningsenhed,­danmarks­Pædagogiske­Universitetsskole­og­distrikt­køge.
tere denne frustration i Psykiatrien. Og ikke mindst, hvordan
vi kommer videre, så Psykiatrien fortsat kan rekruttere og fastholde
engagerede medarbejdere og udvikle meningsfulde behandlingstilbud.
Åben­dialog­som­innovation
Det var derfor lidt af en åbenbaring for Katia Dupret, da hun i
2004 faldt over en artikel af Jaana Castella, oversygeplejerske i
Distrikt Køge, om erfaringer med at implementere Åben Dialog
i det daværende Distrikt Øst:
- Her var en tilgang til innovation i behandlingstiltag, der
havde en afgørende anderledes tilgang til relationer, meningsskabelse
og behandlingspsykiatri. En tilgang, hvis kliniske
praksis ikke var bygget op omkring diagnostik, men hvor pårørendeinddragelse,
ligeværdig dialog og tolerance var selve
grundlaget for behandling og for det tværfaglige samarbejde.
Katia Dupret skrev et udkast til en projektbeskrivelse med en
ambition om at forstå, hvordan Åben Dialog kan skabe mening
for personale så vel som patienter, og ved en art tilfældighed
kom hun i kontakt med et udkørende psykiatrisk team i Sydsjælland,
der netop stod midt i at implementere Åben Dialog.
De var meget interesserede i at medvirke, og som en del af
ph.d.-projektet fik Katia ophold i teamet i foråret 2006.
meget­mere­end­ord
Teamet, der ikke eksisterer længere, bestod af otte medarbejdere,
som Katia fulgte både hver især og i gruppe. Hun deltog
i hjemmebesøg, ved møder med kommuner, ved indlæggelse
af patienter, ved NIP-audit, temadage, parkonsultationer og i
en særlig studiegruppe for medarbejderne, hvor de øvede sig i
praksiser omkring Åben Dialog:
- En af de erkendelser, opholdet gav mig, var, at hvis en innovationsproces
skal lykkes, skal den inddrage og »lytte til«
andet og mere end det talte sprog. Initiativtagerne skal vide,
at resultatet af innovationen ikke til fulde kan kontrolleres, og
endelig skal man bevare en sensitivitet, som handler om at give
plads til bestræbelser, der endnu ikke har en klar definition eller
afgrænsning.
at­begribe­verden­på­nye­måder
Samme sensitivitet har hjulpet Katia Dupret Søndergaard igennem
ph.d.-processen:
- Undervejs i formuleringen af mit forskningsprojekt har jeg
skullet bevare en sensitivitet over for forskellige tendenser og
inspirationskilder, der undervejs gav projektet form. Jeg har
altid været nysgerrig efter at vide, hvordan verden kan begribes
Fakta
PH.D.-aFHanDLingens goDe
rÅD tiL innoVation i Psykiatrien
• Skab overblik over, hvem og hvad innovationsprojektet
involverer – og involvér alt og alle relevante! Hvis
projektet handler om patienter, så involvér også dem.
• Forsøg at svare på spørgsmålet »hvordan bliver
sårbare og uhåndgribelige processer modtaget i
organisationen?« Virkeligheder er lokale, specifikke og
situationsbestemte, og spørgsmålet kræver diskussion
og afklaring hvert enkelt sted.
• Tag en diskussion lokalt og med ledelsen om, hvordan
man sikrer en platform for udførelse af de sårbare og
uhåndgribelige processer i organisationen.
• Hvad kan det blive nødvendigt at gå på kompromis
med? Al innovation kræver villighed til at flytte sig –
men uden at innovationsprojektets unikhed udvandes.
• Overvej og diskutér, hvor meget innovationsprojektet
kan tillades at forandres, når det møder omkringliggende
praksis.
• Overvej, hvor projektet vil møde modstand i organisationen,
og hvordan dette kan håndteres.
• Vær forberedt på ikke at vide, hvad der vil ske. Og
acceptér, at du vil blive overrasket. Og at dette er en del
af innovationsprocessen.
på nye måder, og spørgsmål om, hvordan noget forandres, og
hvordan nye initiativer får plads, optager mig meget. Overordnet
rettede min nysgerrighed sig mod spørgsmålet om, hvordan
noget forandres. Hvordan får nye initiativer plads, går på kompromis,
kæmper, møder modstand og så videre. Og hvordan
defineres noget som mere eller mindre godt eller forbedret?
Lysten til at fordybe mig i disse spørgsmål og være med til ikke
kun at skabe nye viden om lige nøjagtig dét lille fragment af verden,
men også at skabe nye metoder til at kigge på feltet, som
kombinerer innovation, forandring og psykiatri, ansporede mig
til at skrive projektbeskrivelsen, søge om penge og ansøge om
en ph.d.
- Her, efter afslutningen på ph.d.-projektet, er det således
mit håb, at det kan bidrage til et nyt perspektiv på forandringer
i Psykiatrien. For rent personligt finder jeg især glæde ved at
forske, når vi kan afdække nye veje, der meningsfuldt kombinerer
en teoretisk begrebsverden med den praktiske, foranderlige
hverdag. Når nye forståelser åbner ens blik for, at verden kan se
anderledes ud, at andre historier, praksisser og virkeligheder er
mulige, så glædes jeg ved at forske.
- Når man må stoppe op og undres og tvinges til at anvende
nye metoder eller nye begreber for at kunne begribe og udfolde
det, man ser: det er det mest spændende ved forskningen. Det,
håber jeg, er lykkedes med dette ph.d.-projekt.
Årsrapport 2009 13

Behandling af ADHD
Psykolog og ph.d.-studerende Ole Jakob
Storebø, der har norske rødder og en fortid
som afspændingspædagog i psykiatrien,
blev i foråret 2008 foreslået at lave
et forskningsprojekt om ADHD-behandling
i psykiatrien. Maj måned samme år
blev en projektbeskrivelse afleveret, hvor
udgangspunktet var at forske i legeterapi
for ADHD-børn. Men da det viste sig, at
evidensen på det område var for svag,
ændrede han projektet til at handle om
social færdighedstræning af børn med
ADHD. Samtidig ville Ole Jakob Storebø
undersøge, om der er forskelle i behand-
14
Årsrapport 2009
– meget mere end medicin
Det er veldokumenteret, at børn med aDHD kan have stor glæde af medicinsk behandling. Men
gør det dem grundlæggende bedre til at håndtere sociale relationer? Ph.d.-studerende ole Jakob
storebø undersøger, om social færdighedstræning kan gøre en forskel for livet med aDHD.
lingseffekt set i forhold til ADHD-børnenes
forskellige tilknytningskompetencer,
der går fra »tryg tilknytning«, »utryg
undgående tilknytning«, »utryg ambivalent/modstridende
tilknytning« og til
»desorganiseret tilknytning«:
- Jeg ville undersøge, om vi med social
færdighedstræning kan hjælpe forskellige
børn med ADHD i forhold til sociale
problemer, eftersom de problemer
formentlig ikke afhjælpes tilstrækkeligt
med medicin alene, fortæller Ole Jakob
Storebø og uddyber:
- Mange børn med ADHD har foruden
deres kernesymptomer, der består af hyperaktivitet,
impulsivitet og manglende
evne til at fastholde deres opmærksomhed,
vanskeligheder i det sociale samspil,
som belaster relationen til forældre,
jævnaldrende og skolelærere og dermed
deres skolepræstationer. Der er med
andre ord ingen, der vil lege med dem.
De har få eller ingen venner, er ofte ikke
vellidte i skolen, og de klarer sig generelt

Psykolog­ole­jakob­storebø­om­sit­forskningsprojekt:­»medicinsk­behandling­har­god­effekt.­men­den­går­først­og­fremmest­på­at­dulme­sygdommens­symptomer.­Børnene­bliver­ikkebedre­til­at­begå­sig­i­sociale­sammenhænge,­og­det­er­her,­jeg­mener,­det­terapeutiske­arbejdeskal­spille­en­mere­aktiv­rolle­i­behandlingen.«
dårligt. Flere undersøgelser har vist, at
social færdighedstræning hjælper børn
med ADHD i forhold til deres sociale
problemer. Med forskningsprojektet vil
jeg forsøge at skabe bedre evidens for effekten
af social færdighedstræning kombineret
med medicinsk behandling.
8­ugers­social­færdighedstræning
Metodisk er der tale om et såkaldt randomiseret
kontrolleret forsøg, hvor en
gruppe børn modtager en forsøgsbehandling,
mens en anden gruppe børn
modtager »standardbehandling«, også
kaldet kontrolbehandling. Børnene er
mellem 8 og 12 år og med en ADHDdiagnose.
Ole Jakob fortæller:
- I alt 52 børn deltager i forskningsprojektet,
som er inddelt i fire tidsmæssigt
forskudte behandlingsforløb. De fire
kontrolgrupper følger et 8 ugers forløb
ud fra almindelig praksis i forhold til AD-
HD-patienter på Børnepsykiatrisk Afsnit
i Holbæk, mens de fire forsøgsgrupper i
tillæg hertil følger et 8 ugers socialt færdighedsprogram.
Her anvender vi forskellige
tidligere afprøvede metoder for
at indlære børnene sociale færdigheder.
Ole Jakob Storebø uddyber:
- De to gruppeterapeuter, der står for
det sociale færdighedsprogram, benytter
rollespil, didaktiske instruktioner og
arbejder med at symbolisere ved hjælp
af for eksempel tøjdyr. De bruger forskellige
lege, kreative teknikker, kropslige
øvelser, brug af musik, oplæsning
af historie, spil og film. Der er et tema
for hver enkelt session, og eksempler
på temaer er selvværd, nonverbal kommunikation,
følelser, impulskontrol,
problem- og konfliktløsning. Som en del
af det sociale færdighedsprogram indgår
også forældregrupper, der ledes af
to andre gruppeterapeuter, hvor temaerne
og hjemmeopgaverne i børnegrupperne
bliver gennemgået og drøftet med
forældrene.
Forskning­tæt­på­praksis
Om sin egen interesse for at forske, fortæller
Ole Jakob Storebø:
- Jeg har, allerede som barn, altid godt
kunnet lide at forstå, hvordan ting hænger
sammen. Jeg var ham i klassen, der
altid havde en spørgende finger oppe i
timerne, griner Ole Jakob. Med tiden
har jeg arbejdet med det at stille skarpt
på et spørgsmål og undersøge det videnskabeligt
og ud fra en evidenstankegang.
Denne grundlæggende interesse kombinerer
jeg med et stort ønske om at forstå,
hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder
bedst muligt.
- Og her ville jeg ikke undvære kontakten
til den kliniske hverdag, hvor jeg på
nært hold oplever børnenes vanskeligheder,
og hvordan den konkrete behandling
virker. Faktisk, tænker jeg, er denne
kontakt til den kliniske hverdag hele
grundlaget for, at undrende spørgsmål
som »gad vide om børn med ADHD har
glæde af systematisk social færdighedstræning«
dukker op og giver tanker til
mit forskningsarbejde.
I sit ph.d.-projekt om social færdighedstræning
af børn med ADHD, undersøger
Ole Jakob Storebø de 52 børn
ved indgangen af forsøget, efter tre måneder
og efter seks måneder. Forsøget
er cirka halvvejs, og Ole Jakob forventer
at kunne gennemføre den sidste effektmåling
i 2011. Selve ph.d.-projektet skal
han aflevere i november 2011 og forsvare
i februar 2012. Det er ifølge Ole Jakob
derfor for tidligt at spå om resultaterne,
men tidligere forskning peger i positiv
retning:
- Jeg håber på at kunne påvise en
positiv effekt af kombinationen social
færdighedstræning, forældretræning og
standardbehandlingen over for standardbehandlingen
til børn med ADHD.
En styrke ved dette forsøg er, at det forholder
sig nært til en væsentlig praksisproblematik
i behandlingen af børn med
ADHD, og hvis effekten af tiltagene er
positiv, håber jeg, at det kan inspirere
andre til at udvikle behandlingstilbuddet
til børn med ADHD og deres forældre.
Den eksperimentelle intervention i forsøget
er relativ kortvarig og dermed ikke
særlig kostbar og ressourcekrævende.
Det vil forhåbentlig kunne gøre det muligt
for andre børnepsykiatriske afdelinger
at integrere denne behandling i deres
praksis.
Sideløbende er Ole Jakob Storebø i
gang med et Cochrane Review om netop
social færdighedstræning til børn
med ADHD. Cochrane-databasen, hvor
forskningsresultater fra hele verden
er samlet, giver et godt grundlag for at
vurdere evidensen af forskellige behandlingsformer.
I undersøgelsen indgår Ole
Jakobs eget datamateriale sammen med
en række lignende forsøg lavet andre steder
i verden:
- Det bliver utrolig spændende at kigge
på det samlede resultat af dette review,
siger han.
terapi­og­medicinskal­gå­hånd­i­hånd
Ph.d.-projektet er ifølge Ole Jakob
Storebø også et bidrag i diskussionen om
forholdet mellem medicinsk behandling
og terapi:
- Medicinsk behandling har god effekt.
Men den går først og fremmest
på at dulme sygdommens symptomer.
Børnene bliver ikke bedre til at begå sig
i sociale sammenhænge, og det er her,
jeg mener, det terapeutiske arbejde skal
spille en mere aktiv rolle i behandlingen.
For det er dén, der kan give børnene og
deres pårørende nye handlemuligheder
i tilværelsen og i sidste ende, kombineret
med medicinsk behandling, en bedre
livskvalitet.
Årsrapport 2009 15

Indflydelse og ansvar
- Hvem er det, der skal finde mening i et
liv med medicinsk behandling for psykisk
sygdom, spørger sygeplejerske og
projektleder Randi Jansdorf og svarer
selv: det er den enkelte patient.
- Men vi lever stadig i en tradition,
hvor »behandlerne ved bedst«, fortsætter
hun. Så hvad gør vi, når patienten
ikke følger behandlingen og dropper medicinen,
fordi hun ikke mener, hun har
brug for den, eller fordi hun er generet af
bivirkningerne?
Dette spørgsmål var afsættet, da det
daværende Storstrøms Amt i 2006 søgte
og fik penge fra Compliancepuljen under
det daværende Ministerium for Sundhed
og Forebyggelse. Randi Jansdorf blev
16
Årsrapport 2009
styrker behandlingen
et projekt i Psykiatrisk Forskningsenhed viser, at større medindflydelse
og medansvar for egen medicin styrker behandlingen.
Projektleder randi Jansdorf er ikke i tvivl om, hvorfor.
ansat i 2007. Titlen på projektet var Fra
komplians til konkordans, og formålet
var at vise, hvordan Psykiatrien kan
blive bedre til at »tilgodese den enkelte
patients behov for at kontrollere eget
liv og give redskaber til øget livskvalitet
ved at få medbestemmelse og medindflydelse
på egen sygdom«, som det hed
i projektbeskrivelsen. Randi Jansdorf
fortæller:
- Projektmedarbejder Netti Anslev og
jeg skulle udvikle en patientuddannelse,
som ville sætte patienter med langvarig
psykisk lidelse bedre i stand til at tage
ansvar for deres medicin – og for deres
eget liv. Efter uddannelsen var det tanken,
at de skulle kunne hjælpe andre i
lignende situationer.
28 borgere med langvarig psykisk
lidelse blev i løbet af 2008 og 2009 uddannet
til Personlige Medicinvejledere,
såkaldte PMV’ere. De modtog 112 timers
undervisning i medicin, aktiv lytning og
»empowerment«. Kursusdeltagere har
efterfølgende fungeret som PMV’ere på
diverse væresteder, hvor de rådgiver andre
i et godt liv med medicinsk behandling
for psykisk sygdom.

Som afslutning på projektet skal der evalueres
og afrapporteres til Compliancepuljen,
og de foreløbige resultater tyder
godt:
- Vores interview med kursusdeltagere
viser en større motivation for at følge
den medicinske behandling, når de bliver
i stand til selv at tage ansvar og se,
hvilke muligheder de har for at få indflydelse
på deres medicin. Og de kvalitative
tilbagemeldinger fra brugere på væresteder
så som »det er godt at høre om medicin
fra en, der har prøvet det« og »det
går fint hos psykiateren – nu er jeg selv
begyndt at komme med forslag til den
medicinske behandling« fortæller os, at
vi er lykkedes med vores tilgang.
Randi Jansdorf uddyber:
- Vores tilgang er, at vi som behandlere
i Psykiatrien først og fremmest skal
anerkende den viden og de personlige
erfaringer, patienten har om medicin
og dens virkninger og bivirkninger, og
med projektet har vi forsøgt at forbedre
patientens egen rolle i at sætte dette på
dagsordenen. Med titlen Fra komplians
til konkordans menes, at vi i stedet for at
se på, om patienten så at sige gør, hvad
der bliver sagt, skal se på, hvordan vi
skaber overensstemmelse mellem behandlerens
og patientens opfattelse af
sygdom og valg af behandling.
- Selvfølgelig er behandleren stadig den
faglige ekspert på medicin, fortsætter
Randi, men hvis patientens viden ikke
medinddrages, er der væsentlig større
risiko for, at behandlingen afbrydes
undervejs, fordi den ikke længere giver
mening i patientens liv. Og måske med
det til følge, at patienten får et til bagefald
i sin sygdom.
Bedst­for­patienten
- Der er som sagt ingen tvivl om, at behandlere
har autoritet – men betyder
det også, at de altid ved, hvad der er
bedst for patienten? Hvordan skal autoriteterne
bruge deres ekspertviden? Er
individet ekspert i eget liv? Dét påstår
jeg, og her kan behandlerens ekspertviden
gavne patienten og i samarbejde
bruges til at forbedre hendes livskvalitet
og hjælpe patienten med at træffe kvalificerede
valg i den medicinske behandling
af psykisk sygdom. Det er også et
spørgsmål om at bidrage med ekspertviden,
så patienten forstår behandlingen
og forstår, at hun rent faktisk har et valg.
Det gavner ikke behandlingsalliancen at
underkende patientens rettighed til at
bestemme helt eller delvist over eget liv.
- Det er dét, jeg håber, projektet kan
være med til at understøtte, fastslår
Randi Jansdorf, og det er vores håb, at
en patientuddannelse som den, vi har
gennemført, vil kunne inspirere andre
til at gøre noget lignende, således at vi
i endnu højere grad får den levede erfaring
med psykisk lidelse inddraget i be-
Fakta
HVeM MeLDte sig tiL
PMV-UDDanneLsen?
kønsForDeLing
Kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Frafald kvinder . . . . . . . . . . . . . 10 = 33,3 %
Mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Frafald mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 = 40 %
aLDersForDeLing
20 – 30 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
31 – 40 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
41 – 50 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
51 – 60 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
60 – år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Ukendt årsag (de meldte
sig, men dukkede ikke op) . . . . . . . . . . . . . 5
DiagnoseForDeLing
Depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Bipolar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Skizofreni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
OCD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1
PTSD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Personlighedsforstyrrelser. . . . . . . . . . . . . 6
Ingen diagnose . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
BeHanDLet MeD MeDiCin
0-3 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
4-6 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
7-10 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
>-10 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Aldrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1
Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
handlingsarbejdet i Psykiatrien. Vores
patientuddannelse har haft det fokus at
få deltagerne til at forstå og bruge deres
erfaringer til at hjælpe ligestillede, og
vigtigst: patientuddannelsen anerkendte
og værdsatte deltagernes erfaringer som
et brugbart redskab. Og med fokus på tiltag
som Brugerstyret Psykiatri og en tendens
hen imod at ansætte flere og flere
medarbejdere med brugerbaggrund, ser
jeg bestemt en positiv tendens. Selvom
traditioner tager tid at ændre.
Årsrapport 2009 17

Igangværende
a de­nye­diagnosegrupper­
-­iCd-11­og­dsm-V
Projektansvarlig: Erik Simonsen,
forskningschef, overlæge, forskningslektor.
I samarbejde med American
Psychiatric Association og World Health
Organisation at medvirke til udvikling af
diagnosesystemerne ICD-11 og DSM-V.
a emilia
Projektansvarlig: Maria-Louise
Bønnelykke Pedersen, cand.scient.ant.
Europæisk forskningsprojekt med det
formål gennem livslang læring at skabe
bedre social integration og deltagelse
i samfundslivet for mennesker med
sindslidelser.
a evaluering­af­behandlingen­pådagklinikken­for­ikke-psykotiskelidelser
Projektansvarlig: Sebastian Simonsen,
cand.psych., ph.d.
Effekten af behandlingsprogrammer
for patienter med personlighedsforstyrrelser
og komorbide tilstande.
a Fødselsangst­
–­kejsersnit­på­mors­ønske
Projektansvarlig: Karin Sønderbo
Førslev, klinisk psykolog, ph.d.
Tværfagligt projekt i samarbejde
med gynækologisk-obstetrisk afdeling,
Roskilde Sygehus, med prospektiv interviewundersøgelse
af to grupper gravide
i 37. uge, den ene gruppe med planlagt
vaginalfødsel, den anden med planlagt
kejsersnit på mors ønske.
18
Årsrapport 2009
forskningsprojekter
Her finder du en oversigt over alle igangværende forskningsprojekter i
Psykiatrisk Forskningsenhed. Du kan læse mere om projekterne og finde
kontaktoplysninger til de projektansvarlige på www.regionsjaelland.dk/
psykiatrien under »Forskning«.
a Hustruvold­–­en­undersøgelseaf­personlighedstræk­og­­-for­styrrelser­hos­voldeligemænd,­der­har­søgt­behandlingpå­askovgården
Projektansvarlige: Per Hensen,
afdelingsleder, psykolog, og Erik
Simonsen, forskningschef, overlæge,
forskningslektor.
Beskrivelse af personlighedsmæssige,
kliniske og sociale karakteristika hos
mænd, der begår hustruvold.
a komorbiditet­mellem­
­narcissistisk­personlighedsforstyrrelse­og­psykiatriske­
­tilstande
Projektansvarlige: Sebastian
Simonsen, cand.psych., ph.d., og Erik
Simonsen, forskningschef, overlæge,
forskningslektor.
Gennem litteraturstudier at beskrive
konsekvenser af patologisk
narcissistiske personlighedstræk og
-forstyrrelser.
a langtidsvirkninger­af­tidlig­
­opsporing­af­psykoser
Projektansvarlige: Erik Simonsen,
forskningschef, overlæge, forskningslektor,
og Ulrik Haahr, overlæge,
forskningslektor.
I samarbejde med universiteterne i
Bergen/Stavanger, Oslo og Yale University
at sammenligne forløbet af førstegangspsykoser
hos tidligt opsporede i
forhold til patienter, som kom i behandling
på vanlig vis.
a Personlighed­og­psykose
Projektansvarlig: Ulrik Haahr,
overlæge, forskningslektor.
Personlighedsforstyrrelser hos
patienter med skizofreni.
a Personlighedsdiagnostik
Projektansvarlig: Erik Simonsen,
forskningschef, overlæge, forskningslektor.
I samarbejde med Institut for
PersonlighedsTeori og Psykopatologi
(IPTP) udvikling af nye instrumenter
til personlighedsdiagnostik, herunder
forskning i instrumenterne MCMI-III,
NEO-PI-R, MBMD, MACI og DAPP.
a Prævalens­og­incidens­af­
­personlighedsforstyrrelser.en­registerundersøgelse
Projektansvarlig: Danilo Brito,
læge.
Formålet er at belyse eventuelle
ændringer i prævalens og incidens
af personlighedsforstyrrelser (ICD-
10-kriterier) i den danske psykiatriske
population i årene 1995, 2000 og 2006.
a reBUs-projektet
Projektansvarlig: Søren Blinkenberg,
forskningsoverlæge.
REBUS (Rehabilitering af børn og
unge med særlig sårbarhed) er en
efterundersøgelse af børn og unge, der
har modtaget botilbud i perioden 1987-
2002.

a registerforskning­af­forældremed­psykisk­lidelse­født­i­perioden­1950-1990,­sammenhæng­mellemforældreopgave­og­psykisk­lidelse
Projektansvarlig: Søren Blinkenberg,
forskningsoverlæge.
Registerforskning af en historisk
kohorte på 4,2 mio. af Danmarks
befolkning.
a shared­Care­
Projektansvarlig: Kåre Jansbøl,
antropolog, ph.d.
Et samarbejdsprojekt mellem
Psykia trien og almen praksis i Region
Sjælland.
Projektet undersøger, hvordan
Shared Care-samarbejdskonstruktionen
fungerer.
a tilfredshedsundersøgelse­afbehandling­af­førstegangspsykoser
Projektansvarlig: Ulrik Haahr,
overlæge, forskningslektor.
Tilfredshedsundersøgelse af
medicinsk, psykoterapeutisk, miljøterapeutisk
og familiebehandling.
a Vurdering­af­recoveryhos­skizofrene­patienter
Projektansvarlige: Ulrik Haahr, overlæge,
forskningslektor, Erik Simonsen,
forskningschef, overlæge, forskningslektor.
En 10 års efterundersøgelse af 301
patienter med skizofreni inkluderet i
TIPS-undersøgelsen i perioden 1997-
2000.
Igangværende
ph.d.-projekter
Her finder du en oversigt over alle igangværende ph.d.-projekter.
På hjemmesiden kan du læse mere om mulig hederne for ph.d.studier
i Psykiatrien region sjælland.
a erik­simonsen,­forskningschef,­overlæge
First-episode psychosis: Personality, clinical dimensions, and early course.
Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige fakultet.
a jim­toft,­cand.mag.
Fysisk aktivitet og kroppens betydning for bevidsthed og nærvær for
skizofrene patienter.
Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for psykologi.
a lene­Halling­Hastrup,­cand.oecon.­
Metodiske problemstillinger i sundhedsøkonomisk evaluering i psykiatrien.
Belyst ved projekter med opsøgende psykoseteam.
Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige
f akultet.
a ole­jakob­storebø,­cand.psych.
Tilknytningsproblemer hos børn med ADHD.
Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige
fakultet.
a mickey­kongerslev,­cand.psych.aut.
Personlighedsforstyrrelser hos unge.
Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige
fakultet.
a stine­Bjerrum­møller,­cand.psych.aut.
Vrede og metakognition.
Indskrevet ved Københavns Universitet, Institut for Psykologi.
a sune­Bo­Hansen,­cand.psych.aut.
Mentalisering og psykopati.
Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige
fakultet.
a janus­Christian­jakobsen,­speciallæge­i­almen­medicin
Systematisk bedømmelse af randomiserede kliniske forsøg og gennemførelse
af et randomiseret klinisk forsøg vedrørende psykoterapeutisk
intervention til depressive patienter.
Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige
fakultet.
Årsrapport 2009 19

Igangværende
kvalitetsudviklingsprojekter
20
Årsrapport 2009
Her finder du en oversigt over alle igangværende kvalitetsudviklingsprojekter i
Psykiatrisk Forskningsenhed. Du kan læse mere om projekterne og finde kontaktoplysninger
til de projektansvarlige på www.regionsjaelland.dk/psykiatrien under
»Forskning«.
a Behandlingskæde­og­klinik­forselvmordstruede­børn­og­unge
Projektansvarlig: Rita Fjeldsted, psykolog.
Projekt om opbygning af behandlingskæder med fokus på at
skabe velfungerende sammenhængende forløb for selvmordstruede
børn og unge i samarbejdet mellem kommunale og
regionale tilbud.
Projektet blev afsluttet ultimo august 2009.
a tilbage­til­arbejdet­–­tilbage­til­livet
Projektansvarlig: Rikke Jannerup, etnolog.
Indsamling af internationale erfaringer om, hvordan det er
mest hensigtsmæssigt at få mennesker med sindslidelser ind
på arbejdsmarkedet.
Projektet blev afsluttet september 2009.
a sammenhæng­på­tværs
Projektansvarlige: Lone Johansen, konsulent, og Pia Bille,
chefkonsulent.
Samarbejde mellem Faxe kommune og Distriktspsykiatrisk
Center i Faxe.
Projektet blev afsluttet ultimo 2009.
a Fra­komplians­til­konkordans
Projektansvarlig: Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske.
Udvikling af koncept for patientuddannelse til patienter med
langvarig psykisk lidelse.
Projektet bliver afsluttet juni 2010.
a godt­begyndt­
Projektansvarlig: Birgitte Hansson, sygeplejerske, cand.mag.
Udvikling af koncept for personlig behandlingsvejledning,
der støtter ny- og genindlagte patienters handlinger, således
at de i højere grad følger deres behandlingsplan under og efter
indlæggelse i psykiatrisk enhed.
Projektet blev påbegyndt september 2009 og vil i august
2010 overgå til ph.d.-projekt.

Samarbejds-
Psykiatrisk­Forskningsenhed­har­etablereten­række­samarbejdsrelationer­til­nationaleog­internationale­organisationer.
Inden for forskningen i skizofreni har der igennem 15 år været
samarbejdet med Yale University, Universitetet i Oslo og
Universitet i Bergen/Stavanger omkring projekt om tidlig opsporing
af psykoser. Nationalt samarbejder forskningsenheden
med OPUS-projektet og det Danske Nationale Skizofreniprojekt
(DNS) og indgår i videreudviklingen af fælles nordiske
skizofreniprojekter.
Inden for personlighedsforstyrrelser samarbejder forskningsenheden
med Harvard University, Universitetet i Oslo, London
Medical College, University of Miami, Sankt Rafael University i
Milano samt University of British Columbia i Vancouver.
Forskningen i personlighedsforstyrrelser har, organisatorisk
set, ledt til et tæt samarbejde med International Society on the
Study of Personality Disorders (ISSPD) og World Psychiatric
Association (WPA) omkring udvikling af uddannelsesprogrammer,
og nationalt samarbejder forskningsenheden med Institut
for Psykologi ved universiteterne i København og Århus samt
på tværs af regionerne med forskningsinstitutioner, behandlingsinstitutioner
og klinisk psykiatriske afdelinger.
Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi (IPTP) er
beliggende i Forskningsenhedens lokaler. Der foregår et tæt
relationer
samarbejde mellem forskningsenheden og IPTP omkring afholdelse
af seminarer, videre- og efteruddannelse af psykiatrisk
personale inden for personlighedsdiagnostik og behandling af
personlighedsforstyrrelser. Læs mere på www.iptp.dk.
Forskningsenheden og IPTP har samarbejde med World
Health Organisation (WHO) omkring forberedelserne og field
trials ved overgang til det nye diagnostiske klassifikationssystem
ICD-11 og med American Psychiatric Association omkring
udviklingen af DSM-V.
EU-projekter har medført samarbejde med en lang række
europæiske lande i EU-forskernetværket ENTER Mental
Health. I forskningen inden for læring, dialog og socialpsykiatri
har der været samarbejde med Roskilde Universitet og Danmarks
Pædagogiske Universitetsskole. Inden for sundhedstjenesteforskning
samarbejder forskningsenheden med Københavns
Universitet.
Formidling­og­videnskabeligt­redaktionelt­arbejde
Forskningschef Erik Simonsen er redaktør ved tidsskriftet
Personality and Mental Health og det webbaserede tidsskrift
Faculty of 1000 Medicine (personlighedsforstyrrelser).
Forskningsenheden har også fokus på behovet for formidling
til befolkningen, herunder med patientforeninger. Enheden
samarbejder med Region Sjællands PsykInfo, PsykiatriFonden,
pårørendeforeninger inden for området personlighedsforstyrrelser
samt omkring bogudgivelser med private forlag.
Årsrapport 2009 21

Publikationer
Her finder du en oversigt over offentliggjorte publikationer, foredrag o.a. i 2009.
PH.d.-aFHandlinger
Søndergaard KD. Innovation i
psykiatrien – et casestudie i uhåndgribelige,
usammenhængende og
multiple bestræbelser. Danmarks
Pædagogiske Universitet, 2009
Simonsen S. Personality Pathology:
Assessment and prediction of outcome.
Københavns Universitet, 2009
originalartikler­­
(peer­reviewed,­Pubmed,­emBase,­PsycinFo)
Joa I, Johannessen JO, Langeveld
J, Friis S, Melle I, Opjordsmoen S,
Simonsen E, Vaglum P, McGlashan
T, Larsen TK. Baseline profiles of
adolescent vs. adult-onset first-episode
psychosis in an early detection program.
Acta Psychiatrica Scandinavica
2009;119(6):494-500
Opjordsmoen S, Melle I, Friis S, Haahr
U, Johannessen JO, Larsen TK, Rund
BR, Simonsen E, Vaglum P, McGlashan
T. Stability of medication in early
psychosis: a comparison between novel
and low dose traditional antipsychotics.
Early Intervention in Psychiatry
2009;3(1):58-65
Simonsen S, Simonsen E. The
Danish DAPP-BQ. Reliability, factor
structure, and convergence with SCID-
II and IIP-C. Journal of Personality
Disorders 2009,23(6):629-46
Thorleifsson A, Holst K, Diaz M, Folker
H. Personlighedstest og prædiktion af
22
Årsrapport 2009
antidepressiv behandlingseffekt ved
psykisk sygdom. Ugeskrift for Læger
2009; e-pub dec.
andre­Peer­reViewed­artikler­
Heede T, Runge H, Rowley E, Storebø
OJ, Hansen KG. Psychodynamic
milieu-therapy and changes in personality
– what is the connection? Journal
of Child Psychotherapy 2009;35(3):
276-89
Ronningstam E, Simonsen E, Millon
T. WPA/ISSPD Educational Program:
Module II. Advances in research and
understanding of personality disorders.
Personality and Mental Health
2009;3:1-11
Simonsen S. You can’t always get
what you want: A commentary on »The
clinical significance of co-morbid posttraumatic
stress disorder and borderline
personality disorder: Case study and
literature review«. Personality and
Mental Health 2009;3(3):231-3
Storebø OJ. Miljøterapeutrollen i
døgninstitutioner – det personlige
møde. Matrix 2009;26(1):101-17
Storebø OJ. Miljøterapi igennem 3 årtier
– et interview med Hans Kornerup.
Matrix 2009;26(1):34-45
BogkaPitler/BØger
Simonsen E. Personlighedsforstyrrelser.
I: L. Nyboe, B. Hvalsøe (red.).
Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter
og fysioterapeuter. København: Munksgaard,
2009, pp. 395-411
Storebø OJ. The role of the milieu
therapist in the 24-hour treatment center,
viewed in the light of recent theories
of affect regulation and mentalising: 1
– The personal meeting. I: H. Kornerup
(red.). »Milieu-therapy« with children:
planned environmental therapy in
Scandinavia. Perikon; 2009, pp. 235-55
Storebø OJ. The role of the milieu
therapist in the 24-hour treatment center,
viewed in the light of recent theories
of affect regulation and mentalising:
2. – The relational work. H. Kornerup
(red.). »Milieu-therapy« with children:
planned environmental therapy in Scandinavia.
Perikon; 2009, pp. 257-78
aBstraCts­for­­
Foredrag­ved­videnskabelige­kongresser
Dahl A, Haahr U, Storaa T, Morsing I,
Folker H, Lindhardt A, Simonsen E.
Integrated assertive treatment in first
episode psychosis. 16th ISPS International
Congress, 16-19 June, Copenhagen,
Denmark
Friis S, Simonsen E, Johannessen
JO, Haahr U, Larsen TK, Melle I,
Opjordsmoen S, Rund BR, Vaglum
P, McGlashan T. The importance of
early intervention: results from the
TIPS project. 16th ISPS International
Congress, 16-19 June, Copenhagen,
Denmark

Hastrup LH. Does EQ-5D respond
to variations in psychiatric patients’
quality of life? Nordic Health Economic
Study Group in Island, August 19-21,
2009
Haahr U, Simonsen E, Johannessen
JO, Larsen TK, Melle I, Opjordsmoen S,
Rund BR, Vaglum P, Friis S, McGlashan
T. Patient’s satisfaction with treatment
in first episode psychosis. 16th ISPS
International Congress, 16-19 June,
Copenhagen, Denmark
Lyse HG, Fjell A. The method and
experiences from the psychoeducational
multifamily group treatment in the TIPS
study. 16th ISPS International Congress,
16-19 June, Copenhagen, Denmark
Johannessen JO, Friis S, Haahr UH,
Joa I, Larsen TK, Melle I, Opjordsmoen
S, Rund BR, Simonsen E, Vaglum
P, McGlashan TH. Implementation of
effective early intervention services for
first-episode psychosis (FEP). Different
models and necessary components.
16th ISPS International Congress, 16-19
June, Copenhagen, Denmark
Larsen TK, Friis S, Haahr U, Johannessen
JO, Melle I, Opjordsmoen S,
Rishovd Rund B, Simonsen E, Vaglum
P, McGlashan TH. The role of psychotherapy
in early treatment of psychosis.
16th ISPS International Congress, 16-19
June, Copenhagen, Denmark
Opjordsmoen S, Melle I, Friis S, Haahr
U, Johannessen JO, Larsen TK, Rund
BR, Simonsen E, Vaglum P, Mc-
Glashan T. First- or second-generation
antipsychotics – does et make any difference.
16th ISPS International Congress,
16-19 June, Copenhagen, Denmark
Simonsen E, Friis S, Haahr U,
Johannessen JO, Larsen TK, Melle I,
Opjordsmoen S, Rund BR, Vaglum P,
McGlashan T. Continuously psychotic
in first-episode psychosis: a two year
outcome study. 16th ISPS International
Congress, 16-19 June, Copenhagen,
Denmark
Jansdorf RB, Anslev N, Blinkenberg
S. Concordance as a tool in long
time medical treatment to ensure
recovery, it is based on consensus and
patient empowerment. 16th ISPS
International Congress, 16-19 June,
Copenhagen, Denmark
Simonsen E. The future of the ISSPD:
Members, national societies and international
collaboration. 11th International
Congress. International Society for
the Study of Personality Disorders, New
York City, August 21-August 23, 2009
Simonsen E. Personality Disorders in
First Episode Psychosis. 11th International
Congress. International Society for
the Study of Personality Disorders, New
York City, August 21-August 23, 2009
Pedersen M-LB, Jansdorf R,
Anslev N. From patient to partnership
– exploring the role of peer medication
coaches in the EMILIA project. 16th
ISPS International Congress, 16-19
June, Copenhagen, Denmark
Jansdorf RB, Anslev N. Moving
from compliance towards concordance
in treatment with medication for psychiatric
illness. Nordic Clinical Case
Management Conference 8th - 9th June
2009, Bodø, Norway
Nystrup J. The WFME-Pfizer Project
to ensure quality in medical education.
The Third International Conference in
the Sudan & the 6th Scientific Meeting
of the Scientific Society for Arab
Faculties of Medicine; programme and
abstracts; 28th October to 3rd November
2009 – Khartoum, Sudan
Pedersen M-LB, Jansdorf R,
Anslev N. Selv-management and
medication. The past, the present and
the future. 9th Annual Mental Health
Education Training Conference, 9-10
September 2009, Middlesex, England
Årsrapport 2009 23

»Mennesker og muligheder
– psykiatri med relationer«