Download PDF - Forsvarskommandoen

6
Endelig skal nævnes den teknologiske udvikling, som under den kolde krig i betydeligt omfang
var drevet af militære behov. Det er ikke længere tilfældet. Udviklingen i moderne
teknologi, først og fremmest IT-området og telekommunikation, er drevet af civile behov,
men har af indlysende årsager militær interesse. Den teknologi, der er grundlaget for hele
kommando- og kontrolområdet, befi nder sig i en dynamisk udvikling. Et af de væsentlige
elementer i denne udvikling beskrives som et kredsløb, der består i at observere – orientere
sig – træffe beslutning – gennemføre, det såkaldte OODA-loop: Orientation – Observation
– Decision – Action, udviklet af oberst John Boyd, U.S. Air Force. Sammenhængen
mellem teknologier og understøttende funktionsområder udtrykkes i betegnelsen C4ISR,
Command & Control, Computing and Communication, Intelligence Surveillance and Reconnaissance.
Kommando- og kontrolområdet er sammen med præcisionsstyrede våbensystemer
og avanceret beskyttelsesudstyr til eget personel de vigtigste udviklingsområder
for den militære teknologi. Udviklingen på de to sidstnævnte områder næres ikke mindst
af kravet om minimering af egne tab og civile tab (collateral damage). Det er et omdiskuteret
spørgsmål, hvorvidt denne udvikling, først og fremmest i våben- og kommunikationssystemer,
der primært er baserede på IT –teknologi, har medført ”a revolution in military
affairs” også kaldet RMA. Der er næppe tvivl om, at udviklingen har betydelige
konsekvenser for militær organisation, hvor der ses et behov for mere fl ade, ikke-hierarkiske
og netværksbaserede organisationer9 . Her ligger der et spændende forskningsfelt i lyset
af erfaringerne fra Afghanistan og Irak.
Den samfundsmæssige ramme om væbnede konfl ikter har ændret sig betragteligt, siden
ophøret af Den Kolde Krig, hvilket indebærer, at militær magtanvendelse er et instrument,
der skal håndteres med betydelig omtanke og forsigtighed af såvel det politiske som det
militære niveau. Derfor er kendskabet til den militære professions grundvilkår et helt centralt
emne i den moderne offi cersuddannelse på linie med de mere håndværksmæssige
færdigheder.
Professor Janne Haaland-Matlary, Oslo, har meget præcist formuleret det således: ”Offi seren
må derfor utdannes innenfor en international referanseramme både mht. politikk,
etikk og militære færdigheder. De operationer han eller hun kommer til at delta i, er sannsynligvis
multinasjonale, og i slike vil det være elementer af militær logikk, politisk logikk
og medialogikk. I tillæg vil etikken spille en helt ny rolle i forbindelse med kompleksiteten i
både ad bellum og in bello-faserne” 10 .
Krigsvidenskab eller krigskunst?
Det centrale spørgsmål om den militære professions grundvilkår fører naturligt til den
interessante diskussion om, hvorvidt der fi ndes en særlig krigsvidenskab på linie med
andre videnskabelige discipliner. Eller er det i virkeligheden krigskunst, vi taler om? I den
angelsaksiske verden har man været tilbageholdende med at tale om krigsvidenskab og
bruger i stedet den mindre prætentiøse, men meget elegante betegnelse War Studies. I
Sovjetunionen udviklede man et meget logisk og konsistent krigsvidenskabeligt system,
hvis fundament var marxismen-leninismen11 . Efter Sovjetunionens, og dermed også