Download PDF - Forsvarskommandoen

men at de skal anvendes situationsbestemt og i samklang med den overordnede hensigt
og formål med indsættelsen. Helhedsforståelsen bliver særdeles vigtig” 7 .
Betingelserne for anvendelse af militære magtmidler er ændret. I internationale operationer
er legitimiteten et centralt problem. Det fordrer bl.a., at gældende love og konventioner
overholdes. Den operative virksomhed er transparent. Mediedækningen af væbnede
konflikter er intens. Journalister og fotografer en ”embedded” med enhederne. Næsten
enhver afvigelse fra gældende Rules of Engagement eller ”Code of Conduct” vil blive genstand
for pressens interesse og derefter med stor sandsynlighed politiske bevågenhed.
Der er tillige er en tendens blandt politikere og offentlighed til at betragte anvendelse af
militære magtmidler som noget, der kan finde sted som et kirurgisk indgreb med meget få
tab og i alt fald ikke eller kun i minimal grad blandt civile. Det er tilstræbelsesværdigt, ingen
tvivl om det, men det er i modstrid med krigens natur, som dybest set handler om at
påtvinge modparten sin vilje med vold. Dertil kommer, at den svage part ofte systematisk
bruger civilbefolkningen som skjold, hvilket – helt bevidst - bidrager til at gøre det vanskeligt
at identificere fjenden, samtidig med at det øger risikoen for, at en kamphandling
medfører civile tab i større omfang, hvilket i medierne kan bruges til at fremstille episoden
som en ”massakre” på ”uskyldige” civile8 .
Trusselsbilledets radikale ændring siden ophøret af den kolde krig har betydet, at behovet
for store værnepligtige mobiliseringsstyrker til nationens forsvar er forsvundet. Der sker
derfor en stigende professionalisering af de væbnede styrker, ikke mindst i den vestlige
verden. Samfundets struktur og værdier gør det vanskeligt at opretholde en værnepligt,
der tvinger en del af borgerne til at forrette tjeneste for staten i en situation, hvor dens
eksistens ikke er direkte truet, men hvor de militære styrker først og fremmest bidrager til
global statsræson.
Professionaliseringen skal samtidig ses som et led i at udnytte de mere eller mindre knap-
pe ressourcer, som samfundet ønsker at stille til rådighed for sikkerheds- og forsvarspoli-
tikken. Der er en tendens til, at en række funktioner i det militære system udliciteres eller
outsources., f.eks. inden for logistik. Danske styrker har siden indsættelsen på Balkan i
1992 være glimrende betjent af bl.a. Danish Camp Supply, men at et sådant koncept ikke
er helt uproblematisk, viser den seneste mediestorm om firmaet Supreme, der angiveligt
underbetalte de lokalt ansatte i Irak. Når man optræder som ”guvernør for det internationale
samfund” er dette ikke et godt udtryk for god ”global governance.” Offentligheden
og dermed politikerne kræver et meget højt etisk niveau. Privatiseringen af en række traditionelle
funktioner i de væbnede styrker har taget et betydeligt omfang i andre lande,
først og fremmest i USA, og er en tendens, der formentlig vil få stigende betydning, også
i Danmark Det er ikke helt uproblematisk. Hvilken status har sådanne medlemmer (f.eks.
militære rådgivere og instruktører) af private militære organisationer i operationsområdet i
henhold til internationale konventioner? Det er derfor vigtigt, at forsvarets rolle klart defineres
som statens eneste legitime kampmonopol.
5