Download PDF - Forsvarskommandoen

50
også visse forskelle. En forskningsbasering kan ske både på det grundlæggende niveau og
på det efteruddannende.
Nogle anbefalinger
Det forekommet på baggrund af det foregående og på notatet at der med fordel kunne
laves en kompetence-analyse med henblik på at basere de forskellige videnselementer i
en kompetenceforståelse. Både Forsvarsakademiet og den svenske Försvarshögskolan er
opdelt i en mere traditionel akademisk struktur med fakulteter og institutter, og i Sverige
har man professorer, forskere og phd.-studerende. Det ser ud som om man i organisationen
har noget der minder om et ”hul i vanillekransen” idet militærvidenskab/krigsvidenskab
er én side, og ledelse og pædagogik en anden. Syntesen mellem f.eks. krigsvidenskab
og ledelse skal så skabes i den enkelte offi cers hoved under udøvelse af praksis som
offi cer. Den opdeling som foreligger kan nemt begrundes rent curriculum-mæssigt, men
hvordan ligger det i et kompetence-perspektiv?
Vi har set akademisering i adskillige årtier af læreruddannelsen i Danmark da den blev lagt
på seminarier, hvor lærerne var kandidater fra universiteterne, der aldrig havde sat fod i
en folkeskole. Det er vistnok gået nogenlunde – men der er problemer. Vi har for nylig set
problemet med sygeplejerskeuddannelsen. Et afgørende spørgsmål er sammenhængen
mellem den forskning man bedriver, indholdet og kvalifi ceringen i den forskeruddannelse
der foregår og så de uddannelses- og undervisningsopgaver man har. Her ser strategien –
så vidt jeg kan se både i Danmark og Sverige – ud til at være at fokusere på det andre
ikke gør. Dermed bliver man afhængig af forskeruddannede der kommer fra helt andre videnskulturer
og praksisbaggrunde på en lang række områder. Måske kunne en mere problemorienteret
tilgang – snarere end disciplinær – give et andet mere sammenhængende
perspektiv. Det kunne formentlig lade sig gøre at have forskeruddannelse i gang med vejledere
fra fl ere institutioner. Selvfølgelig er der her et resourcespørgsmål. Den ovennævnte
strategi var i mange år Handelshøjskolens, men blev opgivet fordi man så på centrale
felter kun importerede. Et hedt diskuteret case var forskeruddannelse i jura – hvor det
blev hævdet at Københavns Universitet aldrig ville lægge et relevant erhvervsjuridisk perspektiv,
og slet ikke inddrage økonomiske aspekter. Det er ikke det eneste eksempel.
Måske var det interessant at se på udviklingen af de såkaldte ”Professional doctorates”,
der er forskeruddannelse med henblik på funktion i praksis. Indenfor feltet ledelse hedder
graden ”Doctor of Business Administration”, men de fi ndes indenfor en lang række professionsområder.
De tilbydes til personer der ønsker noget andet end en MBA, i tilfælde hvor
kendskab til og beherskelse af videnskabelige metoder er afgørende for en professionsudøvelse.
Der sigtes således ikke imod en akademisk karriere men typisk imod en forskningsbaseret
konsulent-funktion. Faktisk er den danske forskeruddannelse i høj grad udsprunget
af denne tradition, idet det første licentiat-studium (det der senere blev til
ph.d.-studiet) startede i begyndelsen af 1920’erne på Landbohøjskolen, som uddannelse
af landbrugskonsulenter der kunne gennemføre forsøgsvirksomhed og vurdere dens resultater.
Licentiat-uddannelsen på Danmarks tekniske Universitet har også i høj grad haft