Download PDF - Forsvarskommandoen

4
betydning, at det primært var et led i en afskrækkelsesstrategi, og at hensigten var, at det
kun skulle kæmpe, hvis nationens eksistens stod på spil. I dag anvendes danske militære
styrker til at kæmpe i Irak og Afghanistan; man er til stede i områderne som et led i fredsstøttende
operationer, Peace Support Operations (PSO), men kendsgerningen er, at man
– foruden at løse en række andre opgaver - deltager i krigshandlinger. De danske styrker
er en del af en koalition, hvor vi har valgt operativt at underlægge vore styrker en anden
nation, Storbritannien; i andre tilfælde har specialstyrker været operativt underlagt USA.
Det er et udtryk for, at der i disse år er en tendens til en denationalisering af det nationale
forsvar, bl.a. som følge af det internationale samfunds ønske om at håndhæve en international
retsorden, med deraf følgende ønsker om bl.a. militære bidrag til opgaveløsningen.
Denne problematik leder til det centrale spørgsmål for professionens grundvilkår:
Hvordan håndteres og legitimeres den militære magtudøvelse, når den ikke længere henviser
til en veldefi neret og lokaliseret trussel, men til forsvaret af en humanitær etik (menneskerettigheder)
og etableringen af en global statsræson? 3
Uforudsigelighed og kompleksitet er centrale begreber for moderne krigsførelse. Den militære
rolle kan skifte fra ”nødhjælpsarbejder i uniform” til kampsoldat i løbet af et splitsekund.
Den militære opgave består i dag grundlæggende af to elementer: At skabe sikkerhed
for befolkningen i indsatsområdet og at understøtte den civile og politiske
genopbygningsproces. I internationale operationer er de sikkerhedsmæssige, de politiske
og de humanitære opgaver således uløseligt forbundne og må håndteres samtidig4 . Det
får en række konsekvenser for ledelse og organisation af de indsatte styrker, som optræder
som opdragende ordensmagt på vegne af det internationale samfund.
De operative opgaver varetages primært af små mobile enheder, der er spredt over et
stort område, og hvor trusselsbilledet ændrer sig fra dag til dag og fra time til time. Det
sætter de traditionelle hierarkiske kommandostrukturer under pres og der skabes behov
for en højere grad af uddelegering og decentralisering af beslutningerne til føreren på stedet.
Den øgede kompleksitet og uforudsigelighed skaber behov for andre og mere decentrale
organisationsformer, som er mindre regelstyret, mere fl eksibel, mere præget af betydningen
af kulturforståelse5 .
Det er almindeligt anerkendt, at den enkelte soldat har fået en hidtil uset strategisk betydning.
I internationale operationer. En udtalelse eller en handling af en enkelt soldat
kan påkalde sig mediebevågenhed og politisk opmærksomhed. Som det udtrykkes af Nørgaard
og Holsting: ”Det lokale og det globale er kondenseret i enkeltstående hændelser,
hvis virkninger kan få uoverstigelige konsekvenser” 6 . Brigadegeneral Agner Rokos har udtrykt
det på følgende måde: ”Der tales meget om, at det vi normalt kalder krigsførelsens
niveauer, er sammenpresset under fredsstøttende operationer. Det betyder, at der er umiddelbart
overløb mellem strategisk, operativ og taktisk niveau, og at enhver selvstændig enhed
er i berøring med alle tre niveauer på samme tid. Hvad der f.eks. er rent taktiske hændelser,
kan få umiddelbare strategiske konsekvenser og omvendt. Det betyder, at de
undergivne nok kan basere sig på fastsatte (indlærte) taktikker, teknikker og procedurer,