Download PDF - Forsvarskommandoen
Download PDF - Forsvarskommandoen
Download PDF - Forsvarskommandoen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
at vinde sejre i Formel 1 løb. Det kræver forskning og udvikling – f.eks. omkring forbræn-<br />
ding i motoren. Det er en højt teoretisk del af den fysiske kemi med en masse ligninger<br />
og højst komplekse måleproblemer og beregninger. Hvordan hænger det sammen med<br />
den viden og kunnen en racerkører skal have? Meget lidt. Racerbilskørsel er således på en<br />
afgørende måde forskningsbaseret, men der er ikke megen relevans mellem kravene til<br />
køreren og forskningsindholdet – i dette tilfælde.<br />
MBA erfaringen viser at undervisende forskere har succes når de kan relatere deres forsk-<br />
ning til både egen erfaring og deltagernes erfaring. Relatering til egen erfaring kan ske via<br />
reference til hvordan man har arbejdet som konsulent og brugt denne eller hin viden eller<br />
teori, eller til hvordan man som bestyrelsesmedlem har gjort det samme etc. etc.. Mange<br />
MBA skoler kræver at deres lærere både er aktive forskere og aktive som konsulenter eller<br />
indenfor et erhvervsområde. Det betyder ikke at der ikke også kan være lærere der primært<br />
er forskere, idet indholdsviften i en uddannelse kan indeholde elementer der er professionsrelevante<br />
uden at de i deres formidling behøver være baseret på erfaring fra professionen.<br />
Et eksempel kunne være hvis vi ønsker at give professionsstuderende en<br />
mulighed for at vurdere det vidensgrundlag hvorpå en given praksis hviler, og derfor vil<br />
give dem indsigt i forskningsmetode og videnskabsteori.<br />
Her er vi ved et yderligere aspekt af forskningsbasering. Forskellen mellem vidensbasering<br />
og forskningsbasering er her at en uddannelse hvor videnskabeligt uddannede underviser<br />
– men altså ikke er aktive forskere – har sværere ved at forholde sig til hvad der er holdbart<br />
som viden og hvad ikke. For at kunne vurdere soliditeten og kvaliteten i en given undervisnings<br />
vidensindhold, må man være aktiv indenfor de diskussioner hvor det sker, dvs.<br />
være aktiv forsker. Dette har ofte været en central kritik af de mellemlange professionsuddannelsers<br />
kvalitet. Der blev etableret et curriculum og det blev doceret. Men de studerende<br />
fik aldring mulighed for at lære at vurdere eller forholde sig kritisk tvivlende, og som<br />
sådan kom de ud som dogmatikere.<br />
En anden kritik har været at de derfor også var dårligere til at være i udvikling, altså følge<br />
deres fagområdes udvikling og lade det få indflydelse. Undervisning og uddannelse blev<br />
derfor forstenet og forældet. Disse problemer er givetvis reelle, men det er uklart hvor<br />
meget de kan løses ved at undervisere har gode kontakter indenfor forskningsverdenen<br />
og deltager f.eks. i konferencer og følger de afgørende tidsskrifter. Som omtalt ser det ud<br />
til at de bedste amerikanske liberal-arts colleges kan holde en meget høj uddannelseskvalitet.<br />
Men måske ville vi også tendere til at sige at deres lærere faktisk i deres aktivitetsprofil<br />
ligner mange af de vi kalder forskere på danske universiteter.<br />
Hvis vi sammenligner strukturen på officersuddannelse og lederuddannelse, kan man sige<br />
at der jo er den afgørende forskel at vi normalt antager at der ligger en officersuddannelse<br />
forud for udøvelse af egentlig officerspraksis, mens vi ofte ser at lederuddannelse er<br />
en efteruddannelse. Det er vel også klart at indenfor feltet officersuddannelse er der også<br />
megen uddannelse, der har karakter af efteruddannelse. Der er altså visse analogier men<br />
49