Download PDF - Forsvarskommandoen

der er nyttig, ikke forskningens resultater. De professionsorienterede uddannelser har et
andet forhold til forskning. Her skal forskningsbasering give mulighed for at løse opgaverne
bedre. Man kan sige at forskningen skal støtte de kvalifikations-målsætninger man har
med uddannelserne. Man skoles i juridisk metode for at blive en god sagfører eller administrator,
man skal vurdere kliniske forsøg for at kunne vælge den optimale behandling til
en patient med en given sygdom.
Der er således en tæt sammenhæng mellem de videns- og kompetence-krav der er i en
profession og så den forskning som er relevant i forbindelse med uddannelsen til denne
profession. Her er det igen vigtigt at mange professionsuddannelser har flere typer aktivitet
som deres indhold, hvoraf det mere skolastisk/akademiske kun udgør én del.
Det peger alt sammen på at en bestemmelse af indhold, form og forskningsbasering for
officersuddannelsen må basere sig på en kompetence-analyse og –beskrivelse for denne
profession. Det så meget desto mere som det ser ud som om kompetencekravene er under
stærk ændring. Det er dog ikke helt klart i hvilken retning de går.
Man kunne måske sammenligne med situationen omkring lederuddannelse. Der har dels
været en meget lang diskussion om værdien og nytten af forskningsbasering af denne.
Case-baseret uddannelse har en lang tradition siden den blev introduceret i slutningen af
1800-tallet på Harvard Business School. Dels har der været en lang diskussion af spørgsmålet
om generalist- versus specialist-uddannelser. Man kunne sige at der er en analogi
imellem forestillingen om en generel officersuddannelse og en generel lederuddannelse.
Tendensen i den sidste har været imod at skabe en art hierarki, hvor toppen er en strategisk
orienteret leder-profil. Der med bliver den fundamentale lederfunktion knyttet til faget
”strategic management”, der også har haft en enorm vækst i de sidste årtier, og ofte
anses for at udgøre ”kernen” i en leder-uddannelse.
Modtendensen har været at en række mere specielle felter ser ud til at kunne få strategisk
indflydelse, og derfor ændrer karakter. Et eksempel kunne være innovationsledelse. En
virksomhed kan sætte sig strategiske mål, men kan kun nå disse hvis den også har de
nødvendige evner til det. Hvis disse primært er knyttet til innovationspotentialet, så bliver
innovationsledelse pludselig strategisk skabende. Hvad der kan innoveres bliver definerende
for de mere overordnede strategiske mål. Tendensen i retning af større videns- og –
innovations-basering har typisk præget udviklingen i den retning. Så bliver de overordnede
strategiske mål langt mere åbne og evnen til at være fleksibel bliver afgørende – hvad
Henry Mintzberg tidligt i fasen har kaldt ”emergent strategy”. Det kunne ligne situationen
indenfor det militære område. Fra at krig er konflikt mellem stater der hver især er politisk
ledede – demokratisk eller autokratisk er underordnet – og realiseres med velorganiserede
hære ændres billedet til situationer præget af fredsskabelse/bevarelse, konfliktløsning,
genopbygning, etc. etc.. De politiske mål bliver mere åbne/vage – a la ”skab forudsætningen
for demokrati” etc. – og der er meget store krav om fleksibilitet og ”lokal” fortolkning
af virkemidler, for ikke at sige strategi – mission, vision, identitet etc..
45