Download PDF - Forsvarskommandoen

42
har nogle sociale institutioner som f.eks. hær, fl åde og luftvåben, og de virker sammen
som ”forsvaret” – selvom det i dag har helt andre funktioner end forsvar af det nationale
territorium.
Det er vigtigt at gøre sig klart at der i vores organisering af forskning og højere uddannelse
ikke anvendes noget entydigt klassifi cerings-grundlag. Alle de tre nævnte former for opdeling
fi ndes. Der er enheder der er klart defi nerede via genstand og metode, der er problemorienterede
enheder og enheder baseret på hvilken organisering der er hensigtsmæssig.
Hvilken karakter har en krigsvidenskab hvis den fi ndes?
Det forekommer klart nok at hvis der fi ndes en krigsvidenskab – konstitueret på den ene
eller den anden måde – kan den kun have eksistens hvis den er relateret til den sociale
sfære som krig er. Den må altså – hvad enten den er en anvendt disciplin a la Modus 1,
en praksisorienteret forskningsaktivitet der er problemorienteret a la Modus 2, eller en ren
social konstruktion baseret på hensigtsmæssighed af vor organisering af viden – være nyttig
for praktikere. Denne nytte kan have karakter af instrumentel nytte. Det vil betyde at
krigsvidenskaben må have lovmæssighedskarakter, for ellers er det umuligt at anvende
den på nye tilfælde. Dermed afvises en rent ideografi sk karakter af den. Det nomotetiske
kan siges at blive normativt når der indgår udefra kommende mål. Lægen skal fremme
sundhed og minimere lidelse. Det er normative mål. Det er kun muligt hvis den viden hun
har, har lovmæssighedskarakter. Ellers kan hun ikke bruge den til at gøre noget i det konkrete
tilfælde. Ren ”forståelse” af tilfældet giver ingen handleanvisninger. Men der kan
tænkes andre former for nytte. Vi kan tale om konceptuel nytte. Det betyder at en given
situation konceptualiseres anderledes, hvilket så åbner op for nye handlemuligheder. Vi
kan sige at forståelsesrammen ændres. Krigshistorien giver adskillige eksempler på at der
er sket en ny konceptualisering af en konfl ikt. Napoleon kunne sikkert levere en del. Han
så hære og krig i et andet perspektiv end det dynastiske. Der blev kæmpet for social forandring.
Det var umuligt for Habsburgerne i Wien, Zar Alexander og andre at forstå dette.
Andre forstod det måske bedre, og handlede derefter – Wellington i Spanien kunne måske
være et eksempel. Det er stadig handlemuligheder der er afgørende, dvs. ændringer i
praksis. Vi kunne også tale om en art symbolsk nytte. Her er alt i praksis som det nu engang
er, og en videnskab er alene knyttet til at skabe en bestemt identitet. Descartes
hævdes at have skrevet en lærebog i fægtning baseret på geometri. Lad os antage at den
ikke havde nogen instrumentel nytte, ej heller nogen konceptuel nytte, så kunne den stadig
bidrage til at give fægtemestre og diverse fægtere – musketerer og andre – en bestemt
identitet, f.eks. at deres praksis var systematisk, videnskabsbaseret, in tune med
hvad der i øvrigt skete i de mest fremskredne videns- og praksisfelter. Vi er her tæt på at
videnskaben får en næsten rent ideologisk karakter. Krigsvidenskaben ville med denne opfattelse
være den centrale faktor i at sikre at der eksisterede en offi cersidentitet, og leverandør
af nogle centrale elementer i denne identitet. Et eksempel på denne type problem
kunne være ingeniørerne. De baserer sig på naturvidenskab – typisk – og på at de kan anvende
naturvidenskabelige teorier til at løse praktiske problemer. Det er instrumentel