Download PDF - Forsvarskommandoen

der ikke nogen forskel mellem det syge og det sunde. Der er tale om forskellige slags bio-
logiske processer. Som mentalt og socialt fænomen er sygdom noget uønskværdigt og
smertefuldt. Sygdomme eksisterer altså ikke som særlige genstande – selvom mange mener
det når de siger at de har fået en diagnose, hvor det så fremstår som om sygdomme
er en slags særligt eksisterende biologiske arter. Man kunne måske sige at krige er et socialt
fænomen, og som sådan er metoden de sociale videnskabers metode, mens genstanden
er en underafdeling af det sociale. Dermed ville krigsvidenskab f.eks. ligne kriminologi,
der er en del af socialvidenskaben der studerer forbrydelser. Men her har vi igen
et problem med det forhold at kriminologi også kan trække på en helt anden videnskab
med en helt anden metode – den juridiske. Denne er ikke nødvendigvis at forstå som
retssociologi, men snarere studiet af hvordan vi skaber og anvender retslige normer. Her
er – som i tilfældet med krigsvidenskab – også et normativt jo næsten filosofisk element.
De to andre kriterier giver andre typer svar og problemer. Der findes en mængde viden
om krig, men findes der i krigsvidenskaben andet end opdeling af viden eller kategorisering
af deldiscipliner? Findes der problemer og teorier der giver svar på disse? Vel at mærke
således at problemerne ikke er praksisproblemer, men problemer der er formulerede så
de involverer viden. Vi er her ved forskellen mellem erfaringsbasering og vidensbasering.
Vi kan sige at bud på centrale problemer kunne være: hvad slags socialt fænomen er krig?
hvorfor opstår krig? hvordan vindes krig? En krigsvidenskabelig teori giver hypotetiske svar
på disse problemer, og kan derfor i en vis forstand testes, idet en praktiker kan søge at
følge de handlinger som teorien i et givet tilfælde ville foreskrive. Det kan selvfølgelig vise
sig at være meget dyre eksperimenter – men i princippet er det muligt. Notatet henviser
til Clausewitz. Vi kunne sige at hans teori siger at krig er videreførsel af politik med andre
midler under anvendelse af alle til rådighed stående ressourcer, og den opstår når politiske
midler svigter, og vindes via overlegenhed i ressourcer. Koldkrigstidens neo-clausewitzianere
der formulerede strategien for nuklear krig eller fravær af samme, så ud fra denne
teori en afgørende ny situation, baseret på at det var afgørende at våbnene var produceret
ikke for at blive brugt men for ikke at blive brugt (eks. Johs. Witt-Hansen og Anatol Rapoport
3 ). I denne teori føres krigsanalysen således tilbage til en forståelse af hvad politik
er. Hvis denne er rigtig er teorien relevant – hvis den ikke er, så er teorien om krig det
heller ikke. Notatet antyder at konceptionen af politik og krig knyttet til forestillingen om
suveræne stater med overhoveder og hære – paradigmet siden den Westfalske fred og
frem til FN og Geneve-konventionerne – ikke længere er tilstrækkeligt. Terrorisme, fredsbevarelse
og måske især freds-skabelse (Afghanistan, Irak) giver helt nye problemer, jf.
også diskussionen om situationen i Irak er en borgerkrig eller ej. Er borgerkrig i øvrigt
overhovedet krig i Clausewitz’ forstand?
Den tredje opfattelse af hvornår noget er en videnskab kan siges at være den mest libera-
le. Her er erfaringerne med organiseringen af vores viden væsentlig. Man kan sige at
”krigsvidenskab” som term er udtryk for en opfattelse der enten er lig 1. eller 2., men
”war studies” mere er knyttet til 3. Ligesom f.eks. ”area studies”, ”gender studies”,
”science studies”. Der er et empirisk og vigtigt felt, og vi ønsker at konstituere det fordi vi
41