Download PDF - Forsvarskommandoen

Den videregående officersuddannelse i det 21. århundrede:
War Studies eller krigsvidenskab som kerneelement?
af generalmajor Karsten J. Møller
chef for Forsvarsakademiet
”War is a key aspect of human experience, and people have long sought to understand it
from a diverse range of perspectives. Students of war are drawn from the ranks of historians,
social scientists, philosophers, jurists and artists. Practitioners of war find instrumental
value in its study. These, and others, have brought their particular insights and concerns
to bear on the subject, with the result that many aspects of war are now
understood from a variety and highly specialised standpoints. However, the study of war
from any single standpoint, or through the lens of any one academic discipline, inevitably
produces a narrow perspective which cannot accommodate war’s complexities. Individual
issues are elucidated, but we remain a long way from understanding war “in the round”.
Such a goal demands a di ferent, more holistic approach.”
Beskrivelse af tilgang til Master/Diploma i War studies ved Kings College i London 1 .
Nye grundvilkår for den militære profession
Den teoretiske del af den moderne videregående officersuddannelse har fået betydelig
vægt gennem de senere år. Der er – selv i Danmark – en stigende erkendelse af behovet
for at kende det mere filosofiske grundlag for officersprofessionen, f.eks. spørgsmål som:
hvad er krigens eller den væbnede konflikts natur i det 21. århundrede? Det er et yderst
relevant spørgsmål efter afslutningen af Den Kolde Krig, hvor det synes, som om interstatslige
konflikter med brug af væbnet magt vil være undtagelsen frem for reglen. Intrastatslige
væbnede konflikter optræder derimod med en stigende hyppighed sammen med
en række andre konfliktyper, f.eks. verdenssamfundets rolle som politibetjent i forhold til
overgreb på menneskerettigheder, nationbuilding in failed states m.v. Alle disse konflikttyper
skaber betydelige udfordringer til den militære profession som helhed. De er i virkeligheden
et udtryk for den globalisering, som har udviklet sig gennem den seneste menneskealder
og som vil præge det 21. århundrede på godt og ondt.
Globaliseringen medfører først og fremmest, at ikke-geografiske faktorer får stigende stra-
tegisk betydning for trusselsbilledet. Den øgede gensidige afhængighed indebærer, at in-
gen stater eller regioner kan tillade sig at ignorere grundlæggende problemer og konflikter
i selv fjerne dele af verden. Dertil kommer, at de aktuelle trusler overvejende kommer fra
ikke-statslige aktører, primært i form af radikaliserede grupper og terrornetværk. Deres karakteristika
er, at de er mindre bundet af geografi, samt at de er asymmetriske, dynamiske
og uforudsigelige. Imødegåelsen af terrortruslen kræver derfor et bredt spektrum af sikkerhedspolitiske
tiltag, som går på tværs af geografiske grænser og etablerede administrative
grænser mellem nationale og internationale myndigheder og organisationer2 . Under
den kolde krig var det danske, men også mange andre landes forsvar symbolsk i den
3