Download PDF - Forsvarskommandoen

38
b. diskussionen om forskningens ændrede karakter i forhold til kravene til forskning og
forskningsbaseret uddannelse i videnssamfundet/vidensøkonomien, hvor især den i
midten af 1990’erne fremsatte tese om Modus 1 og Modus 2 forskning har været
indfl ydelsesrig 2 .
Et element i den ovenfor nævnte diskussion om forskningens ændrede karakter har været
teser om ændringer i kompetenceforholdene, især forholdet mellem videnskabelige discipliner
og kompetencer i professioner. Indenfor nogle områder, sker der en tæt tilknytning
mellem professionel aktivitet og vidensområder, således at vidensområderne fokuseres og
måske endda kan karakteriseres som ét vidensområde. Der bliver således en én-til-én
sammenhæng mellem en bestemt vidensform, en bestemt disciplin eller et bestemt fag (i
betydningen fagområde snarere end fag i betydningen håndværksfag) – det kunne kaldes
homogenitet. Indenfor andre områder er det modsat, der opstår et professionelt felt, et
erhvervsaktivtetsområde men uden at der er tilknyttet et homogent vidensfelt, eller tidligere
homogene områder bliver mere heterogene. IT området er et eksempel på det første,
sundhedsområdet på det sidste. Det er dimensionen homogenitet-heterogenitet i vidensstruktur
indenfor et professionsfelt. En anden dimension er udviklingen i den de-facto arbejdsdeling.
Nogle felter undergår en kraftig arbejdsdeling og dermed opsplittes vidensfelter
og tilhørende uddannelser, mens der i andre sker det modsatte, der er nok kraftig
arbejdsdeling, men den bliver ikke formaliseret og den slår ikke igennem i en opdeling af
vidensfelter. Et eksempel på det første er opdelingen mellem revisor og management-konsulent.
Af fl ere legale grunde er det to forskellige funktioner. Flere fi rmaer virkede indenfor
begge felter og knyttede dem sammen. Men de er nu opdelte og har helt forskellige
uddannelsesveje og vidensgrundlag. Et andet er den noget ældre opdeling af alt der har
med skibsfart at gøre. Der er forskel på at være kaptajn, at være befragter, shippingagent
og reder. Der er felter der har mange forskellige former for arbejde og funktioner, men
som søger et fælles eller enhedsskabende vidensgrundlag. Et væsentligt eksempel fra de
seneste årtier er sygeplejefeltet. Her har man mange forskellige funktioner for sygeplejersker.
Denne semi-profession – en profession som er afhængig af en anden – har udviklet
sig til en egentlig profession via akademisering og forskningsbasering. Det har den gjort
ved at skabe sig et selvstændigt vidensfelt forskelligt fra det traditionelt lægevidenskabelige.
Man har fokuseret på pleje og omsorg som selvstændigt felt, anlagt et holistisk syn på
person, patient og sundhedssystem, og igangsat forskning og forskeruddannelse. Det er
sket i en række lande som f.eks. Canada (hvor det rigtigt begyndte), Norge og Danmark. Det
har så igen medført at der indenfor sundhedsfeltet er fl ere vidensregimer og fl ere professioner,
der ikke nødvendigvis er hierarkisk ordnede i forhold til hinanden, men godt selvfølgelig
kan være det internt (som professioner stort set altid er og vidensfelter ofte er).
Det militære felt ser ud til at være underlagt nogle af de samme problemstillinger. Umiddelbart
ser det ud til at feltet søger en kompetencemæssig homogenitet, at der er en stor
de-facto arbejdsdeling, men tendens til at den ikke bliver formaliseret idet man søger at
opretholde én offi cersuddannelse, eller i hvert fald et stort fælles grundlæggende element
– sådan som f.eks. og lægerne gør det. De fl este klassiske professioner og også de fl este