Download PDF - Forsvarskommandoen

26
af en grundlæggende uforudsigelighed og af, at militære magtmidler bliver taget i anvendelse
i mange forskellige konfl ikttyper karakteriseret af en betydelig grad af kompleksitet.
Det siger sig selv, at for at offi ceren skal kunne håndtere denne kompleksitet, kræves en
omfattende forståelse af de militære magtmidlers funktion og anvendelighed samt viden
om den sammenhæng, i hvilken disse midler planlægges anvendt. Forståelse for det nationale
og det internationale politiske system samt ikke mindst kulturforståelse samt kommunikation
og kontaktfærdigheder er derfor et helt nødvendige og grundlæggende elementer.
Derfor kræver offi cersgerningen en solid teoretisk platform. Der kræves som
tidligere nævnt en teoretisk forståelse af krig, konfl ikt og brug af militære magtmidler. Der
kræves forståelse for, hvilke præmisser en given militær doktrin hviler på samt ikke mindst
at kunne fravige doktrinen, når præmisserne ændres.
Dertil kommer, at der stilles stadig stigende krav til det militære bureaukrati om at kunne
begrunde sine aktiviteter og gennemføre dem på en økonomisk og forvaltningsmæssig
hensigtsmæssig måde. Forsvarets forbrug af offentlige midler skal, som i den øvrige statsadministration,
kunne underbygges på en metodisk og troværdig måde. Det kræver både
en bred og dybtgående metodeforståelse og evne til analytisk tænkning og behandling af
komplekse problemstillinger, der ikke nødvendigvis er militære.
Akademiseringen er tillige et virkemiddel til at skabe et omstillingsberedt offi cerskorps,
der kan og tør tænke kritisk ”uden for boksen.” Med den grundlæggende uforudsigelighed,
der er forsvarets grundvilkår, vil evnen til hurtigt at kunne justere og tilpasse doktrin,
teknologi og organisation til de udfordringer, som fremtiden bringer være essentiel. En
bred teoretisk platform vil kunne bidrage til et sådant forandringsberedskab, naturligvis
suppleret med professionens mere håndværksmæssige færdigheder.
Kravene til handlingskompetence vil stadig være meget store. Offi ceren uddannes først og
fremmest som leder og skal derfor kunne handle. Modsat andre erhverv kan forsvaret ikke
rekruttere en militær leder eller chef fra gaden. Det tager mellem 15-20 år at uddanne en
militær chef, fra det øjeblik han eller hun forlader offi cersskolen, til man kan udnævnes til
chef. Uddannelsen består i kombinationen af praktik og teoretisk videregående uddannelse
eller efteruddannelse. Det indebærer bl.a., at man skal bevise, at man kan sit håndværk,
inden man avancerer. Det er ganske afgørende for den militære profession, hvor
man i yderste konsekvens skal tage andres liv og i givet fald ofre sit eget og sine undergivnes.
Det er indlysende, at akademiseringen ikke kan ses uafhængigt af den vekslen
mellem uddannelse og praktisk tjeneste, der er hjørnestenen i offi cersuddannelsen. Det er
også forudsætningen for, at der på de videregående uddannelser indgår en erfaringsbaseret
læring, som er så vigtig for syntesen og synergien med den teoretiske uddannelse. De
studerende får derved lejlighed til at inddrage deres personlige erfaringer og refl ektere
over dem i en relevant teoretisk ramme og på et relevant fagligt niveau.
Man kan sige, at ønsket om akademisering i det lys er funktionelt og teknisk og ikke kun
institutionelt begrundet. Problemstillingen ”akademiker contra soldat” opstilles ofte som