Download PDF - Forsvarskommandoen

føre for vidt at diskutere problematikken om RMA og Transformation, men der kan med
fordel henvises til bl.a. Colin S. Gray: Recognizing and Understandig Revolutionary Change
in Warfare: The Sovereignty of Context, U.S. Army War College, 200652 .
Der forskes dog stadig – og heldigvis for det – i konventionel krigsførelse i bred forstand.
Problematikkerne omkring manøvreteori og manøvrekrig har stadig aktualitet; dertil kommer
former for krigsførelse, der ikke nødvendigvis er nye, men antager nye former: Lavintensive
konflikter, guerillakrig og anden asymmetrisk krigsførelse, terrorisme og counterinsurgency
operations (COIN), som disse konfliktyper konkret er kommet til udtryk i
Bosnien, Kosovo, Afghanistan, Irak, Somalia, Darfur, Rwanda, Congo, Sierra Leone osv..
Det siger sig selv, at forskning i fredsbevarende, fredsstøttende og fredsskabende operationer
og militær indsats i gråzoneområderne humanitær intervention, nationbuilding samt
CIMIC (herunder samarbejde med NGO) er genstandsfelter af stærkt stigende betydning.
Endelig skal nævnes den tredje faktor i krigsførelsens kredsløb: Ledelse og organisation,
hvilket bl.a. vil sige den menneskelige faktor, som er et omfattende og meget centralt
forskningsfelt. Der er næppe tvivl om, at den militære ledelseskultur vil undergå betydelige
ændringer som følge af den generelle samfundsmæssige udvikling, men også – og ikke
mindst - på grund af moderne konflikters karakter, som stiller krav om nye kompetencer,
som f.eks. kommunikation og kontaktfærdigheder, hvilket bl.a. er beskrevet på fremragende
vis af Janne Haaland- Matlary og af Katrine Nørgaard & Vilhelm Holsting53 .
Forsvarsakademiets vision
Forsvarsakademiet har bl.a. ansvaret for gennemførelsen af den videregående officersuddannelse,
det som tidligere hed generalstabsuddannelsen. Nu har man ikke længere en
generalstab i Danmark, men et antal såkaldte højere stabe med Forsvarskommandoen i
spidsen. Militære sagsbehandlere i disse stabe, hvoraf mange senere bliver chefer, har behov
for at gennemføre en tidssvarende videregående uddannelse, der sætter dem i stand
til at løse de meget komplekse operative, administrative og ledelsesmæssige opgaver,
som et moderne forsvar, der skal være effektivt og tidssvarende, stilles over for.
Det stiller krav om kompetencer på et højt akademisk niveau, hvilket på forbilledlig vis blev
demonstreret ved den kompetenceanalyse, der blev gennemført af Arbejdsgruppen vedr.
Personel- og Uddannelsesstruktur (AGPU) i forbindelse med arbejdet med en revision af
forsvarets personel og uddannelsesstruktur54 .
Forsvarsakademiet har siden 2001 gennemført en løbende ændring af den videregående
officersuddannelse for at tilpasse den til de ændrede grundvilkår, der blev beskrevet i det
indledende afsnit og har i den forbindelse formuleret en vision i foråret 2001 og som med
en lettere justering, foranlediget af forsvarsforliget af 2004, lyder som følger:
Forsvarsakademiet vil være dansk forsvars internationalt orienterede videncenter, der opfylder
forsvarets, totalforsvarets og derigennem samfundets behov for forskningsbaseret
23