Download PDF - Forsvarskommandoen

20
hvilket givet skyldes den tyske berøringsangst – af forståelige grunde – over for krig som
et rationelt element i statens politik. Derimod kan man under begrebet Wehrwissenschaft
læse følgende:”…speziell für die Erforschung und Bearbeitung von Wehrangelegenheiten
zuständige wiss. Teilbereiche, z.B. Wehrgeographie, -medizin, -meteorologie, -psychologie,
-recht,-soziologie, -technik, -wirtschaft, Militärgeschichte, -politik.”. Krigsvidenskab
udgøres således af delmængder fra andre videnskaber, men er ikke en selvstændig videnskab.
Dette synspunkt deles af den svenske National Encykopedin (bd. 11 – 1993,
p.407), hvor der står: ”krigsvetenskab er en sammenfattende benämning på vetenskaber,
som avhandler krig, krigsföring, krigets mål, medel och metoder samt krigets natur i vid
bemärkelse” 44 .
Konklusionen på denne undersøgelse må være, at velinformerede kredse i det civile samfund
ikke opfatter krigsvidenskab som en egentlig selvstændig videnskab, men som et fænomen,
der er sammensat af en række ”civile” videnskaber, kombineret med en række militære
fag. Meget tyder således på, at det er et begreb, der fortrinsvis trives i en ren
militær forestillingsverden, idet dog Thomas Højrup, jfr. citatet under afsnittet om Clausewitz,
har en anden opfattelse.
Professor Bertel Heurlin har i sin bog ”Riget, Magten og Militæret” peget på lighederne –
og forskellene – mellem den militære og medicinske profession45 . Han peger tillige på, at
de har i princippet modsatrettede mål: ødelægge og helbrede. Man kan sige, at den medicinske
forskning er rettet mod at fi nde konkrete løsninger på defi nerede problemområder
med eksisterende midler og med nye kommende, hvilket også kan siges om den krigsvidenskabelige
forskning. Man taler om medicin som videnskab, men også som lægekunst.
Begge videnskaber er ”applied science,” men de kan også have karakter af overordnede
videnskaber med teori og erfaringer. Han peger tillige på sammenhængen mellem politisk
videnskab og militærvidenskab: der er anerkendte generelle teorier om krig – men derimod
mindre accepterede teorier om enkelte krige og strategier. På samme måde er der
generelle, overordnede teorier om international politik og det internationale samfund;
dertil kommer forsøg på udenrigspolitik, som er relativt underudviklede46 .
Professor Hans Siggaard Jensen har i en kommentar til denne artikel analyseret problemstillingen
og stiller store spørgsmålstegn ved eksistensen af en egentlig krigsvidenskab.
Han peger på, at der eksisterer tre svar på spørgsmålet, om hvornår der eksisterer en videnskabelig
disciplin:
1. Et vidensområde er en videnskab, når det har sin egen metode og sin egen genstand –
altså defi neret genstand og metode.
2. Et vidensområde er en videnskab, når det knytter an til et problemområde, der er fokalt
organiseret – dvs. hvor der er centrale problemer og perifere problemer, og hvor det antages,
at der er givet svar – typisk via hypoteser og teorier – på/de centrale problemer –
altså problemorientering.