Download PDF - Forsvarskommandoen

Denne niveaudeling, der også fandtes i forskellige varianter hos andre stormagter, var re-
levant i en periode, hvor symmetrisk krig med store styrker var det sandsynlige scenario. I
dag er denne opdeling efter min opfattelse mindre relevant, ikke mindst i forskningsmæssig
henseende, bortset fra krigshistorisk sammenhæng, da der som tidligere nævn af Agner
Rokos i praksis er tale om overløb mellem niveauerne i moderne operationer.
For de operative og taktiske niveauer gælder det, at vi her er dybt inde i det egentlige mi-
litærfaglige område, forstået som officerens kompetence til i praksis at anvende sine
kundskaber i en konkret situation, hvor der skal findes optimale løsninger på konkrete militære
problemer med henblik på at nå de fastsatte mål. Det er områder som ikke uden
problemer lader sig teoretisere.
Indkredsning af begrebet krigsvidenskab
Krigsvidenskab, strategisk teori, krigskunst, strategi. Begreberne har ofte definitioner, der
overlapper hinanden og efterlader et indtryk af uklarhed. Imidlertid ville enhver snarrådig
studerende på Forsvarsakademiets videregående uddannelser i en sådan situation søge
på Internettet og finde svaret i Wikipedia, The Free Encyclopdia: ”Military science is the
study of the technique, psychology, practice and other phenomena which constitute war
and armed conflict. It strives to be a scientific system that if properly employed, will greatly
enhance the practitioner’s ability to prevail in armed conflict with any adversary. To this
end, it is unconcerned whether that adversary is an opposing military force, guerrillas or
other irregulars, or any adversary who knows of or utilizes military science in response.
Military (land) science encompasses six major branches as follows: Military organization,
military education and training, military history, military geography, military technology
and equipment and military strategy and doctrine” 43 . Det er for så vidt en ganske udmærket
definition, som tillige indeholder elementer af den gamle sovjetiske opfattelse i form
af de seks hovedelementer. Den ser disciplinens formål som værende at bidrage til at forsyne
den professionelle udøver af professionen med love og principper, som kan bidrage
til sejr, et ikke helt uproblematisk formål. Wikipedia er også leveringsdygtig i definitioner
på krigskunst, strategi m.m., men de fortjener ikke yderligere omtale.
Hvis man søger i Den Store Danske Encyklopædi leder man forgæves. Der er ingen artikler
om dette emne, til gengæld omtales Det Krigsvidenskabelige Selskab. Encyklopædiens ældre
modstykke, Salomonsens Konversationsleksikon fra 1923 (bd. XIV), anfører, at krigsvidenskab
består af fagområderne taktik, strategi, krigshistorie, dernæst terrænlære, militær
geografi, befæstningskunst, våbenlære, sanitets-, veterinær- og forplejningstjeneste.
Man kan endvidere læse, at egentlig krigsvidenskab i ordets strengeste forstand gives
altså ikke; det er og bliver en kunst – krigskunsten – på grundlag af et grundigt kendskab
til krigsvidenskaben ved hensigtsmæssig anvendelse af alle til rådighed stående midler at
søge at løse krigens opgaver, og det er fejlagtigt, når krigsvidenskab ofte kaldes krigskunst.
Med al respekt for Salomonsen giver dette efter min opfattelse ikke rigtig mening.
Det uklart skrevne er det uklart tænkte, fristes man til at konkludere. Undersøger man
det store tyske leksikon, Brockhaus, finder man ingen artikler under Kriegswissenschaft,
19