Download PDF - Forsvarskommandoen

stigende grad at være relevant som supplement til den neopositivistiske, fordi det bl.a. ska-
ber begreber og viden om, hvordan der skabes mening, identitet og sammenhæng i sociale
systemer, herunder militære organisationer. Disse forhold er relevante, fordi det er en central
del af den militære profession at opbygge og vedligeholde kampkraft og kampmoral,
som begge bl.a. er funktioner af, at individer og grupper oplever mening og sammenhæng
som en del af den gode føring og ledelse. Det kræver således en dybtgående, men også
praktisk orienteret ledelsesmæssig indsats at opretholde mening og motivation under en
længerevarende fysisk og psykisk belastende operation, som f.eks. Irak eller Afghanistan.
Men da jeg, trods behjertede anstrengelser, er mere praktiker end teoretiker, vil jeg over-
lade dette interessante emne til fagfolk, der er skolede i videnskabsteori.
Krigsvidenskabelig metodik?
Nogle af de metoder, der anvendes i krigsvidenskaben, om end på et andet niveau, vil
være et centralt element i den professionelle kompetence: Stabs- og beslutningsmetodik
samt den operative analysemetode. Det afspejler i øvrigt en konsekvent tro på og brug af
den analytiske beslutningsmodel, der som bekendt er den ene af de tre hovedretninger i
beslutningsteorien (de to andre er de politiske og de anarkiske modeller), men som tillige
er et udtryk for, hvilke processer og strukturer man bringer i anvendelse i forbindelse med
løsningen af de komplicerede og omfattende koordinerings- og beslutningsopgaver, der er
knyttet til den militære profession.
Det er af stor betydning for den militære profession, ikke mindst i forbindelse med stabs-
arbejde i de højere stabe, at man behersker en bred vifte af metoder, og at det videnska-
belige fundament for de forskellige metoder er i konstant udvikling. At forstå de anvendte
og mulige metoder til frembringelse af ny viden, at indse deres styrker og begrænsninger
er fundamentalt for at kunne vurdere og anvende frembragt viden. Rationel metodisk kritik
er en vigtig del af forskningsprocessen.
Det er næppe hensigtsmæssigt at tale om en særlig krigsvidenskabelig metodik, for en så-
dan findes ikke. Det brede fagfelt indebærer, at der kan anvendes en bred vifte af meto-
der fra andre fagområder, først og fremmest socialvidenskaberne. De metodiske mulighe-
der er næsten legio: Der kan anvendes såvel kvantitative som kvalitative metoder samt
forklarende som fortolkende metoder. Metodeanvendelsen omfatter i virkeligheden hele
skalaen fra egentlige eksperimenter til hermeneutik. Metodevalget er vigtigt, da det er afgørende
for, hvordan man helt konkret gennemfører troværdige undersøgelser eller
forskningsprocesser.
De strategiske, operative og taktiske niveauer
”Strategi er den brug, man gør af fægtningen for at opnå krigens formål.” Således definerer
Clausewitz kort og klart begrebet strategi og ligeså klart definerer han taktik: ”Taktikken
lærer os brugen af de væbnede styrker i fægtningen” 29 . Professor Colin S. Gray giver
en moderne version af Clausewitz’s definition i sit fremragende værk, Modern Strategy:
15