Download PDF - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

områderne doktrin, teknik, ledelse og organisation, uddannelses- og øvelsesvirksomhed og logistik påvirker krigsførelsen23 . Man kan sammenfattende sige, at krigsteorien fokuserer på de militære magtmidlers effektivitet og hensigtsmæssighed med henblik på at opnå de politiske mål. Et problem i krigsteorien drejer sig om, hvorvidt den har normativ status. Selvom en krigs- teori kan have en empirisk basis, på hvis grundlag den er blevet udviklet, kan den typisk ikke testes. Det indebærer, at rækkevidden for dens anvendelse, d.v.s betingelserne hvorunder teorien er gældende, er usikre. De anvisninger for handling, som eventuelt måtte kunne udledes af militærteori, må derfor siges at være af usikker karakter. Krigsteorien er dybest set pragmatisk, en videnskab i handlingens tjeneste, som det udtrykkes af Coutau- Bégarie24 . Imidlertid har denne handling behov for tankevirksomhed, der rummer, implicit eller eksplicit, en teori, der danner grundlaget for doktriner, reglementer uddannelse og procedurer. Teorien omsætter instinktiv kunnen til videnskabeligt baseret kundskab; den tilbyder lærdom af universel og eviggyldig karakter, uanset hvilke politiske eller teknologiske forandringer, der måtte være. Teorien er ikke i sig selv praktisk anvendelig; den leverer ingen ”opskrifter”, men må nødvendigvis formidles gennem doktrinen. Teoriens funktion er, om end ofte underkendt, essentiel. Den imødekommer behovet for orden og enhed: ”Kun absolut klarhed om det vi mener, kan bevare os fra selvmodsigelse”(Clausewitz). Den systematiserer intuitionerne og omdanner dem til koncepter og metoder. Doktrinen bringer teorien i anvendelse i særskilte tilfælde: den er stedbestemt, ensidig, forskriftsmæssig, øjeblikkelig25 . En deskriptiv teoretisk tilgang redegør for de elementer, der var udslagsgivende for udfaldet af specifikke slag, felttog, krige og konflikter. Den kan tillige være ideografisk gennem lovopstillende beskrivelser af det særegne og enkeltstående i f.eks. historiske begivenheder. Den nomotetiske teoretiske tilgang søger at bidrage til opstilling af almene love, f.eks. for hvorledes slag felttog, krige og konflikter skal gennemføres for at opnå det politiske mål. Den søger at klassificere genstande og begreber i en søgen efter generelle lovmæssigheder og kan tillige være normativ gennem opstilling af handlingsnormer, f.eks. krigsførelsens principper. Empirien udgøres i alle tilfælde bl.a. af militærhistorie, herunder ikke mindst af krigshistorie. Dertil kommer militær teknologi og organisation samt doktrin og egentlige krigserfaringer. I praksis er forskellen mellem de to tilgange ikke så skarp, som det kunne fremgå af ovenstående, forenklede beskrivelse, men der vil i sagens natur være en vis forskel på militærteoriens og militærhistoriens tilgang26 . Militærteorien søger først og fremmest at identificere og analysere generelle militære problemstillinger samt skabe en videnskabelig ramme omkring militær tænkning, mens militærhistorien langt hen ad vejen tilvejebringer empirien gennem rent beskrivende er ofte og a-teoretisk, hvilket ikke nødvendigvis er særligt frugtbart. Det bør dog bemærkes, at anvendelsen af adjektivet ”militær” i forbindelse med beskrivel- sen af en række af de ovenstående problemstillinger kan diskuteres. Afgrænsningen 13
14 mellem politik og militær og militære organisationer og deres omgivelser er efter den Kolde Krigs ophør ikke længere så klar. I den globaliserede verden indgår disse begreber i mere komplicerede sammenhænge. Rene militære problemstillinger og ren militær tænkning synes kun at forekomme i mere specifi kke situationer i forhold til i tid og rum afgrænsede problemstillinger. Den militære chef skal, ligesom andre chefer, i sin tænkning bl.a. inddrage hensynet til den langsigtede legitimitet såvel pragmatisk, normativt og kognitivt, således som det blev antydet i det indledende afsnit om nye grundvilkår for den militære profession. Dertil kommer spørgsmålet om legitim viden inden for militærteorien. Hvorledes tilvejebringes empirien? Er militær- og krigshistoriske studier tilstrækkeligt eller er praktiske militære erfaringer en forudsætning? Disse problemstillinger indikerer, at problemfelter og spørgsmål skal belyses fra fl ere synsvinkler og med anvendelse af forskellige empiriske og analytiske metoder og kombinationer af disse27 . Forskningsparadigmer Det kan vise sig at være frugtbart at tage udgangspunkt i E. G. Gubas paradigmedefi nition: ”Et basalt sæt af værdier, som styrer vores handlinger – både hverdagshandlinger og handlinger forbundet med disciplinerede undersøgelser,” og hans tese om fi re generelle forskningsparadigmer. Han identifi cerer fi re generelle forskningsparadigmer: Det positivistiske, det neo-positivistiske, det kritiske (kritisk teori) og det konstruktivistiske. Paradigmerne besvarer på hver sin måde tre grundlæggende spørgsmål, der udgør de basale værdier, der indgår i Gubas defi nition: Ontologi (hvad er virkelighed?), epistemologi (hvordan erkendes virkeligheden af undersøgelsen?) og metodologi (hvordan undersøges virkeligheden?) 28 . Figur 5 illustrerer de fi re paradigmers antagelser om ontologi, epistomologi og metodologi. ONTOLOGI EPISTEMOLOGI METODOLOGI Positivisme Realistisk Objektiv Eksperimentel, manipulerende Neo-positivisme Begrænset realistisk Kritisk teori Begrænset realistisk Modificeret objektiv Modificeret eksperimentel, manipulerende Subjektiv Dialogisk, transformerende Konstruktivisme Relativistisk Subjektiv Kompleks Samtlige fi re paradigmer er i større eller mindre grad anvendelige i krigsvidenskaben, men en neo-positivistisk og en konstruktivistisk tilgang som to mulige og væsensforskelllige tilgange forekommer interessante. Det konstruktivistiske paradigme forekommer dog i
Page 1 and 2: Simulatorpædagogik Vedledning i un
Page 3 and 4: København april 2007 Forsvarsakade
Page 5 and 6: 4 betydning, at det primært var et
Page 7 and 8: 6 Endelig skal nævnes den teknolog
Page 9 and 10: 8 Jomini Antoine-Henri Jomini (1779
Page 11 and 12: 10 Det andet spørgsmål han stille
Page 13: 12 miljø, der medfører ubalance i
Page 17 and 18: 16 ”Strategy is the bridge that r
Page 19 and 20: 18 Men det gør der heldigvis ikke,
Page 21 and 22: 20 hvilket givet skyldes den tyske
Page 23 and 24: 22 som koncept- og doktrinudvikling
Page 25 and 26: 24 militær uddannelse, udvikling o
Page 27 and 28: 26 af en grundlæggende uforudsigel
Page 29 and 30: 28 Det er kursets erklærede mål a
Page 31 and 32: 30 intellektuelle og arbejdsmæssig
Page 33 and 34: 32 Afslutning Forsvarsakademiet var
Page 35 and 36: 34 28) Paradigmetænkning (og dens
Page 37 and 38: Krigsvidenskab og officersuddannels
Page 39 and 40: nye har søgt at opnå professionss
Page 41 and 42: der ikke nogen forskel mellem det s
Page 43 and 44: nytte. Men deres kriterier på løs
Page 45 and 46: der er nyttig, ikke forskningens re
Page 47 and 48: Der kan også foregå en udvikling,
Page 49 and 50: at vinde sejre i Formel 1 løb. Det
Page 51: denne funktion, men med sigte på a

Download PDF - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?