Download PDF - Forsvarskommandoen

områderne doktrin, teknik, ledelse og organisation, uddannelses- og øvelsesvirksomhed
og logistik påvirker krigsførelsen23 . Man kan sammenfattende sige, at krigsteorien fokuserer
på de militære magtmidlers effektivitet og hensigtsmæssighed med henblik på at opnå
de politiske mål.
Et problem i krigsteorien drejer sig om, hvorvidt den har normativ status. Selvom en krigs-
teori kan have en empirisk basis, på hvis grundlag den er blevet udviklet, kan den typisk
ikke testes. Det indebærer, at rækkevidden for dens anvendelse, d.v.s betingelserne hvorunder
teorien er gældende, er usikre. De anvisninger for handling, som eventuelt måtte
kunne udledes af militærteori, må derfor siges at være af usikker karakter. Krigsteorien er
dybest set pragmatisk, en videnskab i handlingens tjeneste, som det udtrykkes af Coutau-
Bégarie24 . Imidlertid har denne handling behov for tankevirksomhed, der rummer, implicit
eller eksplicit, en teori, der danner grundlaget for doktriner, reglementer uddannelse og
procedurer. Teorien omsætter instinktiv kunnen til videnskabeligt baseret kundskab; den
tilbyder lærdom af universel og eviggyldig karakter, uanset hvilke politiske eller teknologiske
forandringer, der måtte være. Teorien er ikke i sig selv praktisk anvendelig; den leverer
ingen ”opskrifter”, men må nødvendigvis formidles gennem doktrinen. Teoriens funktion
er, om end ofte underkendt, essentiel. Den imødekommer behovet for orden og enhed:
”Kun absolut klarhed om det vi mener, kan bevare os fra selvmodsigelse”(Clausewitz).
Den systematiserer intuitionerne og omdanner dem til koncepter og metoder. Doktrinen
bringer teorien i anvendelse i særskilte tilfælde: den er stedbestemt, ensidig, forskriftsmæssig,
øjeblikkelig25 .
En deskriptiv teoretisk tilgang redegør for de elementer, der var udslagsgivende for udfaldet
af specifikke slag, felttog, krige og konflikter. Den kan tillige være ideografisk gennem
lovopstillende beskrivelser af det særegne og enkeltstående i f.eks. historiske begivenheder.
Den nomotetiske teoretiske tilgang søger at bidrage til opstilling af almene love,
f.eks. for hvorledes slag felttog, krige og konflikter skal gennemføres for at opnå det politiske
mål. Den søger at klassificere genstande og begreber i en søgen efter generelle lovmæssigheder
og kan tillige være normativ gennem opstilling af handlingsnormer, f.eks.
krigsførelsens principper.
Empirien udgøres i alle tilfælde bl.a. af militærhistorie, herunder ikke mindst af krigshistorie.
Dertil kommer militær teknologi og organisation samt doktrin og egentlige krigserfaringer. I
praksis er forskellen mellem de to tilgange ikke så skarp, som det kunne fremgå af ovenstående,
forenklede beskrivelse, men der vil i sagens natur være en vis forskel på militærteoriens
og militærhistoriens tilgang26 . Militærteorien søger først og fremmest at identificere og
analysere generelle militære problemstillinger samt skabe en videnskabelig ramme omkring
militær tænkning, mens militærhistorien langt hen ad vejen tilvejebringer empirien gennem
rent beskrivende er ofte og a-teoretisk, hvilket ikke nødvendigvis er særligt frugtbart.
Det bør dog bemærkes, at anvendelsen af adjektivet ”militær” i forbindelse med beskrivel-
sen af en række af de ovenstående problemstillinger kan diskuteres. Afgrænsningen
13