Download PDF - Forsvarskommandoen
Download PDF - Forsvarskommandoen Download PDF - Forsvarskommandoen
frem for teknik være relevante, selvom de måske nok kunne finde inden for de eksisteren- de cirkler. Modellen illustrerer imidlertid ganske godt professionens væsentligste fagområ- der, men også faren for at områderne ekspanderer med manglende fokus til følge. Den tilgang man vil vælge i dag, vil være en systematisk kompetenceanalyse. FREMMED- SPROGS- FÆRDIGHED Figur 3. Det militærvidenskabelige grundstudiums model FYSISK FÆRDIGHED OPERATIONER I FRED OG KRIG MENNESKET STATS- KUNDSKAB KRIGS- HISTORIE TEKNIK FORVALTNING I FRED OG KRIG MANUELLE o.l. FÆRDIGHEDER Krigsførelsens kredsløb Det brede fagfelt og de enkelte fagområders indbyrdes relationer kan tillige illustreres ved en anden model, udviklet i midten af 60’erne af førnævnte oberstløjtnant K. V. Nielsen under betegnelsen krigsførelsens kredsløb. Dette kredsløb består af tre hovedkomponenter: Doktrin, teknologi og organisation. Under ideelle omstændigheder er de tre komponenter i balance, men udvikling, typisk i teknologi, bringer systemet i ubalance, indtil de to øvrige komponenter har tilpasset sig. Dertil kommer udviklingen i det ydre miljø, samfundets ideologi og kultur, struktur og økonomi. Ofte er det tillige ændringer i det ydre 11
12 miljø, der medfører ubalance i kredsløbet. Det illustrerer den velkendte sandhed, at den samfundsmæssige ramme spiller en væsentlig, om ikke afgørende rolle for udviklingen af væbnede styrker og deres anvendelse og dermed for krigsvidenskaben. Se fi gur 422 . I første afsnit, Nye grundvilkår for den militære profession, omtaltes kort træk af de teknologiske udviklingstendenser. Informationsteknologiens revolutionering af kommandoog kontrolsystemer og præcisionsstyrede våbensystemer, har bragt ubalance i modellen; man er derfor tvunget til at eksperimentere med nye organisationsformer og taktisk-operative doktriner for at bringe modellen i balance igen. Udviklingen tilføres dynamik fra det ydre miljø, herunder samfundets krav og minimering af tab. Modellen er velegnet i forbindelse med forskning i komplekse militære og militærpolitiske sammenhænge. FORSVARETS TEKNOLOGISKE NIVEAU SAMFUNDETS (ØKONOMISKE)UDVIKLINGSNIVEAU Figur 4. Krigsførelsens kredsløb SAMFUNDE TS IDEOLOGI F O RS VA R E T S D O K T RINER Det ydre miljø SAMFUNDETS POLITISKE STRUKTUR Krigsteori Krigsteori anses for at være det centrale element i krigsvidenskaben. Den behandler generelle teoretiske spørgsmål om krig, krigsførelse og konfl ikter. Den omfatter alle krigsføringens niveauer samt analyser af krig og krigsførelsens natur, analyser af forberedelse til krig og konfl ikter og overvejelser om, hvorledes krige og konfl ikter kan afsluttes og i givet fald vindes. Krigsteorien søger således at bibringe en forståelse og forklaring på krig, krigsførelse og konfl iktløsning med militære midler samt hvorledes udviklingen inden for FORSVARETS ORGANISATION
- Page 1 and 2: Simulatorpædagogik Vedledning i un
- Page 3 and 4: København april 2007 Forsvarsakade
- Page 5 and 6: 4 betydning, at det primært var et
- Page 7 and 8: 6 Endelig skal nævnes den teknolog
- Page 9 and 10: 8 Jomini Antoine-Henri Jomini (1779
- Page 11: 10 Det andet spørgsmål han stille
- Page 15 and 16: 14 mellem politik og militær og mi
- Page 17 and 18: 16 ”Strategy is the bridge that r
- Page 19 and 20: 18 Men det gør der heldigvis ikke,
- Page 21 and 22: 20 hvilket givet skyldes den tyske
- Page 23 and 24: 22 som koncept- og doktrinudvikling
- Page 25 and 26: 24 militær uddannelse, udvikling o
- Page 27 and 28: 26 af en grundlæggende uforudsigel
- Page 29 and 30: 28 Det er kursets erklærede mål a
- Page 31 and 32: 30 intellektuelle og arbejdsmæssig
- Page 33 and 34: 32 Afslutning Forsvarsakademiet var
- Page 35 and 36: 34 28) Paradigmetænkning (og dens
- Page 37 and 38: Krigsvidenskab og officersuddannels
- Page 39 and 40: nye har søgt at opnå professionss
- Page 41 and 42: der ikke nogen forskel mellem det s
- Page 43 and 44: nytte. Men deres kriterier på løs
- Page 45 and 46: der er nyttig, ikke forskningens re
- Page 47 and 48: Der kan også foregå en udvikling,
- Page 49 and 50: at vinde sejre i Formel 1 løb. Det
- Page 51: denne funktion, men med sigte på a
frem for teknik være relevante, selvom de måske nok kunne finde inden for de eksisteren-<br />
de cirkler. Modellen illustrerer imidlertid ganske godt professionens væsentligste fagområ-<br />
der, men også faren for at områderne ekspanderer med manglende fokus til følge. Den<br />
tilgang man vil vælge i dag, vil være en systematisk kompetenceanalyse.<br />
FREMMED-<br />
SPROGS-<br />
FÆRDIGHED<br />
Figur 3. Det militærvidenskabelige<br />
grundstudiums model<br />
FYSISK<br />
FÆRDIGHED<br />
OPERATIONER<br />
I FRED OG KRIG<br />
MENNESKET<br />
STATS-<br />
KUNDSKAB<br />
KRIGS-<br />
HISTORIE<br />
TEKNIK<br />
FORVALTNING<br />
I FRED OG KRIG<br />
MANUELLE<br />
o.l.<br />
FÆRDIGHEDER<br />
Krigsførelsens kredsløb<br />
Det brede fagfelt og de enkelte fagområders indbyrdes relationer kan tillige illustreres ved<br />
en anden model, udviklet i midten af 60’erne af førnævnte oberstløjtnant K. V. Nielsen<br />
under betegnelsen krigsførelsens kredsløb. Dette kredsløb består af tre hovedkomponenter:<br />
Doktrin, teknologi og organisation. Under ideelle omstændigheder er de tre komponenter<br />
i balance, men udvikling, typisk i teknologi, bringer systemet i ubalance, indtil de<br />
to øvrige komponenter har tilpasset sig. Dertil kommer udviklingen i det ydre miljø, samfundets<br />
ideologi og kultur, struktur og økonomi. Ofte er det tillige ændringer i det ydre<br />
11
Change language