Download PDF - Forsvarskommandoen
Download PDF - Forsvarskommandoen Download PDF - Forsvarskommandoen
der – udgivet på alle hovedsprog – satte en kritisk dagsorden for den videnskabelige tænkning og dermed for krigsteoriens og krigskunstens videre udvikling. Om krig indskriver sig således i den kreds af værker, der er blevet videnskabsgrundlæggende og som al efterfølgende tænkning tager stilling til og afsæt i. Som alle, der vil beskæftige sig med emnet, må forholde sig til, tage afstand fra, lære af, kritisere og bygge videre på” 18 . Afgrænsning af fagfeltet – det militærvidenskabelige grundstudium? Hermed kan man drage den foreløbige konklusion, som ikke på nogen måde er epokegørende: Krigsvidenskab tilhører socialvidenskaberne og den er tværfaglig og syntetisk i enestående grad. Deraf følger, at det er uhyre vanskeligt at definere og afgrænse fagfeltet og der er derfor heller ikke enighed herom i fagkredse. Dertil kommer, at der ikke eksisterer en almen anerkendt begrebsverden eller metode. Hvis der skal bringes klarhed over disse spørgsmål forstår et omfattende analysearbejde i videnskabsteoretisk perspektiv. Vanskelighederne ved at afgrænse fagfeltet, eller rettere fagfeltets bredde illustreres på glimrende vis af den model for det militærvidenskabelige grundstudium, som i midten af 1960’erne blev udarbejdet af føromtalte oberst Nils Berg i forbindelse med en gennemgribende revision af de daværende officersuddannelser. Nils Berg stillede spørgsmålet: Hvori består officerens centrale virke? Svaret på dette spørgsmål førte til en identificering af det, han kaldte for studiets kerne: Operationer og forvaltning, men da officeren ubetinget er statens tjener, når det gælder magtudøvelse, er en dybtgående forståelse af denne del af hans rolle en nødvendighed. Derfor er statskundskab eller politisk videnskab, herunder international politik, ligeledes et kerneemne. Dertil kommer krigshistorie, som danner det empiriske grundlag for en videnskabelig behandling af krigen. Se figur 119 . Figur 1. Studiets kerne STATS- KUNDSKAB KRIGS- HISTORIE OPERATIONER FORVALTNING 9
10 Det andet spørgsmål han stillede lød: Med hvilke midler løser offi ceren sine opgaver? Og svaret var, at de midler til opgavernes løsning, der stilles til rådighed for offi ceren, er mennesker og materiel. Det førte til en udbygning af kernen med to centrale emner: Mennesket (omfattende biologisk, fysiologisk, psykologisk og pædagogisk basisviden) og teknik (omfattende bl.a. matematik, fysisk og kemi). Se fi gur 220 . Figur 2. Studiets centrale emner MENNESKE STATS- KUNDSKAB KRIGS- HISTORIE OPERATIONER FORVALTNING TEKNIK Det tredje spørgsmål Berg stillede lød: Hvilke færdigheder skal offi ceren – i større eller mindre grad – beherske for at kunne udøve sine centrale funktioner? Svaret var: Fysiske færdigheder, færdigheder i fremmedsprog samt en række manuelle færdigheder. Besvarelsen af de tre spørgsmål førte til det militærvidenskabelige grundstudiums model. Se fi gur 321 . Modellens styrke består i, at den giver et overblik og et bud på hvilke fagområder, der samlet set dækker hele professionen. I dag ville man nok udfordre og sanere de enkelte fagområder. I lyset af erfaringer fra og studier af nyere krige og konfl ikter ville fagområder som kulturforståelse, kommunikation, netværks- og systemteori og ikke mindst teknologi
- Page 1 and 2: Simulatorpædagogik Vedledning i un
- Page 3 and 4: København april 2007 Forsvarsakade
- Page 5 and 6: 4 betydning, at det primært var et
- Page 7 and 8: 6 Endelig skal nævnes den teknolog
- Page 9: 8 Jomini Antoine-Henri Jomini (1779
- Page 13 and 14: 12 miljø, der medfører ubalance i
- Page 15 and 16: 14 mellem politik og militær og mi
- Page 17 and 18: 16 ”Strategy is the bridge that r
- Page 19 and 20: 18 Men det gør der heldigvis ikke,
- Page 21 and 22: 20 hvilket givet skyldes den tyske
- Page 23 and 24: 22 som koncept- og doktrinudvikling
- Page 25 and 26: 24 militær uddannelse, udvikling o
- Page 27 and 28: 26 af en grundlæggende uforudsigel
- Page 29 and 30: 28 Det er kursets erklærede mål a
- Page 31 and 32: 30 intellektuelle og arbejdsmæssig
- Page 33 and 34: 32 Afslutning Forsvarsakademiet var
- Page 35 and 36: 34 28) Paradigmetænkning (og dens
- Page 37 and 38: Krigsvidenskab og officersuddannels
- Page 39 and 40: nye har søgt at opnå professionss
- Page 41 and 42: der ikke nogen forskel mellem det s
- Page 43 and 44: nytte. Men deres kriterier på løs
- Page 45 and 46: der er nyttig, ikke forskningens re
- Page 47 and 48: Der kan også foregå en udvikling,
- Page 49 and 50: at vinde sejre i Formel 1 løb. Det
- Page 51: denne funktion, men med sigte på a
10<br />
Det andet spørgsmål han stillede lød: Med hvilke midler løser offi ceren sine opgaver? Og<br />
svaret var, at de midler til opgavernes løsning, der stilles til rådighed for offi ceren, er<br />
mennesker og materiel. Det førte til en udbygning af kernen med to centrale emner: Mennesket<br />
(omfattende biologisk, fysiologisk, psykologisk og pædagogisk basisviden) og teknik<br />
(omfattende bl.a. matematik, fysisk og kemi). Se fi gur 220 .<br />
Figur 2. Studiets centrale emner<br />
MENNESKE<br />
STATS-<br />
KUNDSKAB<br />
KRIGS-<br />
HISTORIE<br />
OPERATIONER FORVALTNING<br />
TEKNIK<br />
Det tredje spørgsmål Berg stillede lød: Hvilke færdigheder skal offi ceren – i større eller<br />
mindre grad – beherske for at kunne udøve sine centrale funktioner? Svaret var: Fysiske<br />
færdigheder, færdigheder i fremmedsprog samt en række manuelle færdigheder. Besvarelsen<br />
af de tre spørgsmål førte til det militærvidenskabelige grundstudiums model. Se fi gur 321 .<br />
Modellens styrke består i, at den giver et overblik og et bud på hvilke fagområder, der<br />
samlet set dækker hele professionen. I dag ville man nok udfordre og sanere de enkelte<br />
fagområder. I lyset af erfaringer fra og studier af nyere krige og konfl ikter ville fagområder<br />
som kulturforståelse, kommunikation, netværks- og systemteori og ikke mindst teknologi
Change language