børn& unge26 hvor er pengene - Bupl

TEMA ØKONOMI
NEDSKÆRINGER I BALLERUP
Samlet set skal spares 120 millioner kroner i Ballerup Kommune i 2011.
Børnene i dag- og fritidstilbud bliver ramt af besparelser på 17,3 millioner
kroner, heraf 5,5 millioner kroner på 0-5-års området, 3,7 millioner
kroner på SFO-området, 6,1 million kroner på klub- og byggeområdet
og 2,0 millioner kroner på specialskolernes fritidsdel – deraf udgør
16
Kommunerne skal næste år have nulvækst
samlet set, men det er en del af aftalen, at
det fortsat kan være nødvendigt med en lille
vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde.
»Hvis en kommune har
større udgifter til for eksempel
det specialiserede
socialområde, vil den enkelte
kommune nok blive
nødt til at tage pengene et
andet sted,« siger han.
Kasperskolen den ene million.
Kommunen har allerede skåret 44 stillinger væk i administrationen, KAGENS STØRRELSE. I en
men i alt kan besparelserne godt løbe op i at koste omkring 200 stil- menneske alder har Torben
linger, anslår Kåre Stevns. Der er omkring 5500 ansatte i kommunen.
M. Andersen beskæftiget
sig med økonomi. Han er
professor i økonomi ved
Aarhus Universitet og har
den kommunale økonomi i den såkaldte været først økonomisk vismand og siden
kommuneaftale. Det er her, kommunerne får overvismand. Han har også været formand
ekstra penge, når de skal indføre kostordnin- for Velfærdskommissionen, fremgår det af
ger i børnehaverne, og det er her, de aftaler hans 24 sider lange CV.
at holde kommuneskatterne i ro.
Torben M. Andersen kender den danske
I år aftalte parterne så, at der skulle være nationaløkonomi – og endnu bedre: Han kan
nulvækst.
også forklare den.
KL holder til i et moderne glaspalæ på Ser man lige bort fra fi nanskrisen, bliver
Islands Brygge i København. I det økono- danskerne bare rigere og rigere, forklarer
miske sekretariat sidder fuldmægtig Sune han. Vores bruttonationalprodukt vokser år
Larsen og følger kommunernes økonomi tæt. for år – igen bortset fra fi nanskrisen, som
De mange tal, som sekretariatet indsamler, satte sit tydelige aftryk på 2009.
bliver blandt andet brugt til at ruste KL til Men hvor bliver pengene af, når man kigger
forhandlingerne med regeringen.
på den off entlige velfærd? Det kalder Torben
Han understreger, at KL ikke bestemmer, M. Andersen for et godt spørgsmål. Svaret er
hvordan kommunerne skal bruge deres til gengæld ikke så enkelt.
penge. Det er den enkelte kommune, som »Når der er vækst, får folk højere indkom-
bestemmer, hvilke områder de vil prioritere ster. Det betyder også, at der kommer fl ere
det enkelte år.
skattekroner i kassen, så der er fl ere penge
»KL indgår en overordnet aftale for alle at gøre godt med. Det er det, de fl este tænker
kommuner. Her bliver det blandt andet på: At kagen er blevet større,« siger Torben
aftalt, hvor store udgifter kommuner kan M. Andersen.
budgettere med til service i alt. Før de kom- Han peger på, at der i princippet kun fi ndes
mer ned til den enkelte daginstitution, er der to slags off entlige udgifter: løn til off entligt
virkelig mange skridt. KL fastlægger ikke, ansatte og overførselsindkomster som pen-
hvor mange penge kommunerne skal bruge sion og dagpenge. Derudover fi ndes der en
specifi kt på dagtilbud,« forklarer han. masse underopdelinger, men de har ikke stor
betydning i det store regnestykke.
»Når de off entlige lønninger skal følge de
private, betyder det, at lønudgifterne i den
off entlige sektor stiger, når der er vækst, og
de private lønninger stiger. Det samme antal
pædagoger vil komme til at koste mere. Og at
udgiften vil stige præcis med den vækst, der
er i samfundet,« siger Torben M. Andersen.
Overførselsindkomsterne er også under-
lagt en fast regulering i form af satsregu-
leringsloven.
»De udgifter skal også følge den private løn-
udvikling ud fra den rimelige betragtning,
at hvis der er stigende velstand, så skal alle
have andel i den velstand. Ellers vil stigende
velstand være lig med stigende ulighed, som
ikke er en af velfærdssamfundets præmisser,«
siger Torben M. Andersen.
»Så når der er vækst og stigende velstand,
så giver det fl ere indtægter, men det giver
også en tilsvarende stigning i udgifterne,«
siger han.
VELSTANDSDILEMMAET. Der er en anden
ting, som gør det vanskeligt at få regnestyk-
ket til at gå op. I det private erhvervsliv følges
produktivitet og løn ad. Når produktiviteten
stiger, følger lønnen med op. Og produktivi-
teten bliver hele tiden større, ’så vi kan køre
fl ere dimsedutter hen ad samlebåndet’, som
økonomiprofessoren siger det.
Men en stigende produktivitet er svær at
overføre til velfærdssamfundets kerneydelser
som for eksempel børnepasning. Her er
kerneaktiviteten den menneskelige relation,
fremhæver Torben M. Andersen. Derfor er
det svært at eff ektivisere, når pædagoger
passer børn.
»Vi kan godt proppe nogle fl ere børn ind
pr. pædagog, men det vil vi ikke opfatte
som eff ektivisering. Det vil vi opfatte som,
at vi nedsætter kvaliteten. I modsætning
til industriproduktionen er de vigtige ker-
neaktiviteter, som involverer menneskelige
interaktion, enormt svære at eff ektivisere,«
siger han.
»Det er selve aktiviteten – en pædagog, der
leger med tre børn – der koster. Derfor har
det en tendens til at blive dyrere, mens andre
ting bliver relativt billigere. For en timeløn
i dag kan jeg købe mange fl ere ting ovre i
Brugsen, end jeg kunne for 30 år siden. Men jeg kan ikke
købe fl ere pædagogtimer, for prisen på dem er fulgt med
den generelle lønudvikling,« forklarer Torben M. Andersen.
»Det er derfor, vi kan se et stigende spænd mellem det,
vi kan privat, og det, vi synes, vi får i børnehaven, skolen
eller på sygehuset. Det kalder man velstandsdilemmaet,
og det skaber en kile, som vokser over tid,« siger Torben
M. Andersen.
VK-regeringen har i sin snart 10 år lange regeringstid
øget udgifterne på det off entlige område, men næsten hele
stigningen er gået til sundhedsvæsenet, siger Torben M.
Andersen og tilføjer, at der også var argumenter for at bruge
fl ere penge der, nemlig de lange ventelister, som plagede
sygehusvæsenet.
»Det er ikke det, politikerne siger, men når man opprioriterer
et område, så betyder det relativt set, at andre områder
ikke har så meget vægt som tidligere. Det er et prioriteringsspørgsmål,
og det gør så, at økonomien er stram inden for
andre områder,« siger Torben M. Andersen.
BLIVER DET NOGENSINDE BEDRE? Regeringen og KL har
aftalt, at der skal være nulvækst i kommunerne frem til
2013. Men når man spørger Torben M. Andersen, hvorfor
nulvækst giver nedskæringer, trækker han vejret rigtig dybt,
sukker og siger så:
»Som udgangspunkt er det ikke nedskæringer, for nulvækst
er real nulvækst. Det betyder, at man i princippet har
råd til det samme antal ansatte i morgen, som man har i
dag. Men det er stadig politisk, at man vil prioritere nogle
ting. Når gennemsnittet skal blive nul, og der er noget, man
gerne vil give mere, kommer noget andet til at stå med et
minus. Det er regningens ubarmhjertighed,« siger han.
Tror du nogensinde, at pædagogerne vil opleve, at de får fl ere penge at
gøre godt med ude på institutionerne?
»Det har lange udsigter. Netop på grund af demografi en
og den meget anstrengte økonomi.«
Men selv i de år, hvor økonomien har været god, er der ikke blevet tilført
penge til den enkelte institution. Det kan godt være, at området har fået
fl ere penge, men det har man ikke mærket på den enkelte røde stue.
»Den barske realitet er, at selv når vi har redet fi nanskrisen
af, vil vi på grund af aldring have underskud i den off entlige
sektor de næste 40 år. Nu kommer det ikke til at ske, for det
kan vi ikke tåle at have. Men det siger bare, at vi står over for
en meget vanskelig økonomi. Og der ligger ikke om hjørnet
nogle pengesække, man kan begynde at dele ud af. Det er
den barske realitet,« siger Torben M. Andersen.
Deltag i
konkurrencen
om et
rejsegavekort
på 10.000
FÅ EN AMERIKANER RIKANER
IND I FAMILIEN
– bliv værtsfamilie for en amerikansk
studerende i fire måneder
BLIV DIS-VÆRTSFAMILIE
Bor I tæt på København og kunne I tænke jer en
amerikansk storesøster eller -bror til børnene, som
f.eks. læser børnepædagogik eller andre spændende
fag? Vil I gerne blive bedre til engelsk? Så er
værtsfamilieprogrammet måske noget for jer. Som
DIS værtsfamilie modtager I desuden 2500 kr. skattefrit
om måneden.
Hvis I ikke har et ledigt værelse til rådighed, kan I
blive BESØGSFAMILIE for en amerikansk studerende
i stedet.
Kontakt os på familie@dis.dk eller ring til
33 11 01 44 for at høre mere.
DANISH INSTITUTE
FOR STUDY ABROAD
www.dis.dk/familie eller www.dis.dk/besoegsfamilie
BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 17