børn& unge26 hvor er pengene - Bupl

TEMA ØKONOMI
Astronomiske 820 milliarder
14
kroner regner Skatteministe-
riet med at hente ind i skatter
og afgifter i år. Men hvor bliver
alle pengene af? Hvorfor har
danskerne råd til fl adskærme, når institutionerne
ikke engang har råd til at tage på
tur? Børn&Unge dykker ned i dilemmaet, at
vi som individer bliver rigere og rigere, men
som samfund fattigere og fattigere.
Omkring 5000 off entligt ansatte står til at
miste deres job næste år, viser en opgørelse
fra Kommunernes Landsforening (KL).
Det kan indenrigsminister Bertel Haarder
(V) ikke forstå. To dage før kommunerne
skulle have vedtaget næste års budgetter,
sagde han til dagbladet Politiken:
»Det er mærkeligt. Kommunerne har
næste år det samme antal medarbejdere til
rådighed som i år. Så det undrer mig,« siger
Bertel Haarder.
Regeringen og KL indgik nemlig i sommer
en aftale om, at kommunerne skulle have
penge til de samme antal ansatte. Men en del
af aftalen var også, at kommunerne skulle
have nulvækst. Det betyder, at de ikke må
bruge fl ere penge end i 2010.
Har Bertel Haarder ret? Er det mærkeligt,
at kommunerne skal fyre medarbejdere?
Børn&Unge har arbejdet sig fra mikroøkonomi
til makroøkonomi for at fi nde svar.
Fra institutionen, der skal fyre medarbej-
dere, over kommunen, der håber, at denne
sparerunde giver balance i regnskabet, til
nationaløkonomen med det kølige overblik.
BEGYNDER I BALLERUP. Historien om kom-
munernes økonomi kan passende begynde i
Ballerup, hvor Kasperskolen giver 82 elever
med ADHD eller autismespektrumforstyrrel-
ser et sted, der kan rumme dem, magte dem og
udvikle dem. Her bliver op til en femtedel af det
pædagogiske personale måske fyret næste år.
Kasperskolen er en af de gamle amts-
institutioner, der med kommunalreformen
i 2007 overgik til kommunal drift. Nu er det
Ballerup Kommune, som har ansvaret for
specialinstitutionen. Kasperskolen er også
et lille eksempel på et af de store problemer i
den kommunale økonomi: At udgifterne til
specialområdet vokser og vokser, og at kommunerne
ikke kan styre dem.
Formanden for KL, borgmester Jan Trøjborg
(S), har da også erkendt, at kommunerne har
svært ved at få styr på udgifterne til specialområdet.
»Udgifterne til det specialiserede socialområde
stiger fortsat meget kraftigt trods en
ihærdig indsats i rigtig mange kommuner.
Denne udvikling skal vendes, men det kræver
et længere og sejere træk, end vi alle troede
sidste år,« sagde Jan Trøjborg i foråret til dr.dk.
Nu begynder udviklingen at vende, også
på Kasperskolen. Her kommer personale og
børn til at mærke, at Ballerup Kommune lige
har vedtaget et budget, der indeholder besparelser
på i alt 120 millioner kroner.
SINDSSYGT SVÆRT. Normeringen på Kas-
perskolen kan blive op til 15-20 procent lavere
med de nuværende forudsætninger, forudser
Marianne Wogensen, socialpædagogisk le-
der på Kasperskolen. Samtidig skal skolen
også sætte taksten ned med næsten 50.000
kroner pr. barn.
»Men der er så mange tal i det her. Det er
sindssygt svært,« sukker Marianne Wogensen.
Det er ikke kun Ballerup Kommune, som
kommer til at nyde godt af den lavere takst.
Kun 34 af skolens 82 børn kommer fra Ballerup
Kommune. Resten af børnene kommer
fra andre kommuner. De kan selvfølgelig også
DET DYRE SPECIALOMRÅDE
I 2009 brugte kommunerne samlet 2,2 milliarder kroner mere, end de havde budgetteret med på det specialiserede
socialområde, der udgør en betragtelig del af de kommunale budgetter.
I 2008 brugte kommunerne 42 milliarder kroner på specialområdet. Til sammenligning kostede folkeskolen
39 milliarder kroner i 2008 (ifølge Skolens Rejsehold). Daginstitutionerne inklusive dagpleje koster
30,6 milliarder kroner, heraf udgør forældrebetalingen 7,3 milliarder kroner, oplyser KL.
se frem til besparelser, når Kasperskolen
sætter taksten ned.
Det er dyrt at have et barn gående på Kasperskolen.
Den samlede pris for skole og fritidstilbud
løber op i omkring 750.000 kroner
om året, fortæller Marianne Wogensen. Det
skyldes især den gode normering. Der er nu,
inden besparelserne slår igennem, 38 pædagoger
og 48 lærere til de 82 elever. Der er også
to psykologer, en fysioterapeut, en ergoterapeut
og en talepædagog på skolen.
Børnene er delt op i grupper på seks til otte
børn. Til hver gruppe er der er en grundnormering
på to pædagoger og to lærere.
»Det er en almindelig normering på specialinstitutioner
af den her art. Der er brug
for mennesker til de her børn, da vi laver
meget individuelt arbejde med dem,« siger
Marianne Wogensen.
DER BLIVER FYRET FOLK. Marianne
Wogensen har arbejdet på Kasperskolen i 15
år. I den tid er børnetallet hvert år blevet øget.
For 15 år siden var der 36 børn. Nu er der 82.
»Vi har ansat personale hvert år og holdt
introkursus for nye, men i år har vi ikke haft
introkursus,« siger Marianne Wogensen, som
aldrig har oplevet en sparerunde på Kasperskolen
før.
Vinteren skal bruges til at fi nde ud af, hvor-
dan arbejdet fremover skal prioriteres. Der
bliver ikke tale om at skære i alle aktiviteter,
men det er selvfølgelig ikke muligt at nå det
samme, erkender hun.
»Vi skal fi nde ud af, hvad vi ikke skal lave.
Og det ved jeg ikke, hvordan vi fi nder ud af. Vi
skal fi nde ud af, hvordan vi får skabt et godt
arbejde inden for besparelserne,« siger hun.
Det eneste sikre er, at besparelserne får
konsekvenser for personalet. Kasperskolen
har allerede afskediget 5 medhjælpere. Til
næste år skal der måske afskediges 8-12 fl ere,
men det er stadig usikkert, præcis hvor
mange, og i hvilket omfang de forskellige
faggrupper bliver ramt.
»Det bliver over hele linjen. Lærere og
pædagoger bliver ramt af det,« forudser
Marianne Wogensen.
BALANCE I BALLERUP. Rådhuset i Ballerup
har lukket hver onsdag. Børn&Unge sniger sig
NEDSKÆRINGER I KASPERSKOLEN
Kommunen regner med en besparelse på en million kroner i 2011, voksende til 1,31 millioner kroner de følgende
år. Pengene fi ndes ved en nednormering på 8,644 pædagogstilling. Samtidig vil Kasperskolen have
helt lukket i 6,6 uger om året, herunder fi re ugers sommerferielukning.
Samtidig skal prisen pr. barn til fritidstilbuddet sættes ned fra 197.830 kroner til 151.693 kroner.
ind gennem den ellers låste hoveddør sam-
men med en blikkenslager, der skal montere
et nyt toilet. Vi skal møde Kåre Stevns, kon-
sulent i afdelingen Økonomi og Planlægning,
hvor han arbejder med koordineringen af
kommunens budget og skriver budgetbilag
og indstillinger til kommunalbestyrelsen.
Han kan godt forklare, hvorfor Kasperskolen
som så mange andre skal spare.
»Vi bliver ramt af krisen, samtidig med at
regeringen strammer op med genopretnings-
planen, som dikterer nulvækst i kommu-
nerne. Og nulvækst i kommunerne betyder
reelt, at nogle kommer til at spare, fordi der
ikke bliver kompenseret for demografi en,«
siger Kåre Stevns og peger på, at Ballerup
Kommune kan se frem til en stor stigning i
antallet af plejekrævende ældre over 80 år.
»Så der skal spares. Overordnet kan vores
indtægtsudvikling ikke følge med udgiftsudviklingen.
Det kunne vi se i krystalkuglen
allerede sidste år,« siger Kåre Stevns.
Derfor fi k alle afdelinger (som forvaltnin-
ger hedder i Ballerup Kommune) tidligt på
året besked på at komme med forslag til et
sparekatalog.
I alt kom der en spareplan på 150 millioner
kroner, som politikerne i kommunalbestyrelsen
gik i gang med at prioritere i. Målet
var besparelser på i alt 120 millioner kroner.
»Politikerne har fået mulighed for at fravælge
det, de synes er mest uspiseligt. Der
er jo ikke noget af det, de synes er sjovt,«
siger Kåre Stevns.
Det endte med, at hele kommunalbestyrelsen
i enighed vedtog de planlagte besparelser.
Efter sparerunden ser kommunens økonomi
fi n ud i fremtiden, hvis forudsætningerne
i budgettet ellers holder.
»Nu er balancen genoprettet, og så skulle
det kunne hænge sammen, uden at vi behøver
nye indgreb,« siger Kåre Stevns og påpeger,
at kommunen har indregnet et rimeligt
anlægsprogram og pasning af fl ere ældre i
de kommende års budget.
DEN OVERORDNEDE AFTALE. Kommuner-
nes økonomi bliver i store træk afgjort, når
Kommunenes Landsforening (KL) og rege-
ringen i juni forhandler rammerne for
BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 15