børn& unge26 hvor er pengene - Bupl

11. november 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk 

BØRN& 

UNGE26 

HVOR ER 

PENGENE 

Hvorfor bliver der færre og færre 

penge til institutionerne i takt 

med, at samfundet bliver rigere og 

rigere? Vi går på jagt efter et svar. 

12-23 

Kommuner stjæler pædagogernes ferie 

BUPL fastholder nej til fryns 

Øget kontrol med læger efter Børn&Unge-afsløring 

4 

6 

9

KORT NYT INDHOLD 

Off entligt ansatte skal arbejde mere 

Der er lagt op til kamp om arbejdstiden i de kommende overens- 

komstforhandlinger. 

Fyr og ansæt en arbejdsløs 

Andelen af ledige, som sendes i aktivering på en arbejdsplads, 

er vokset eksplosivt. Fra 9,3 procent til 15,3 procent 

i løbet af ét år, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. 

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) glæder sig 

over udviklingen, men FTF, som BUPL er medlem af, 

mener, at hun jubler for tidligt og for meget. 

FTF har analyseret tallene, som viser, at 79 procent af 

de arbejdspladsaktiverede er sendt i off entlige løntil- 

skudsjob enten som pedeller eller pædagogmedhjælpere. 

»Vi oplever, at det off entlige fyrer den ene dag og 

ansætter arbejdsløse med løntilskud den næste dag. 

Kommunerne spekulerer i at skifte rigtige job ud med 

løntilskudsjob,« siger FTF-formand Bente Sorgenfrey til 

Politiken. 

Børn på to år skal i børnehave 

Kalundborg Kommune kræver, at et to år og tre måneder gammelt tvillingepar, 

som trives i dagplejen, skal gå i børnehave med børn op til fem-seks 

år, skriver Politiken. 

Det sker ikke med forældrenes gode vilje, at deres børn skal gå sammen 

med børn, der er dobbelt så gamle. Men kommunen truer familien med, at, 

børnene bliver udmeldt af dagplejen, hvis de siger nej til børnehavepladserne. 

Tendensen med at rykke småbørn under tre år fra dagpleje og vuggestue 

breder sig. Sidste år skete det i 19 kommuner, viser en undersøgelse fra BUPL. 

Her understreger næstformand Birgitte Conradsen, at der i 2010 kan lægges 

mindst 5 kommuner yderligere til de 19. 

Hun mener, at det er ’grotesk’ at sætte toårige i børnehave, men anerkender, 

at der kan være individuelle ordninger, som er pædagogisk forsvarlige. 

Men i tilfældet med tvillingerne mener hun, at familien er udsat for ren 

økonomitænkning fra kommunen. 

En undersøgelse fra FOA viser, at mere end hvert 6. barn begynder i børnehave, 

før de fylder tre år. 

2 

Arbejdsgiverne i Kommunernes Lands forening (KL) bebuder et opgør 

med ’deltidskulturen’, og så skal man forlade princippet om 37 timers 

arbejdsuge til alle. Og statens arbejdsgiver, Personalestyrelsen, har 

off entliggjort en hvidbog, som afslører, at staten ikke gir sig en milli- 

meter i forhold til at give mere i løn. I stedet vil man møde med krav 

om, at de statsansatte samlet set skal arbejde fl ere timer, blandt andet 

ved at nedbringe sygefraværet, skriver Ugebrevet A4. 

Topforhandler for de kommunalt ansatte, lærerformand Anders 

Bondo Christensen, skyder på forhånd et opgør med 37-timersugen ned. 

Han vil gerne diskutere fl ere arbejdstimer og søge at få fl ere fra 

deltid på fuld tid. Han peger på, at arbejdsgiverne kan lide deltid, for 

det giver dem øget fl eksibilitet i forhold til planlægning. 

»Selve strukturen i arbejdets tilrette læggelse gør, at det kan være 

vanskeligt at lave fl ere fuldtidsstillinger, men det vil jeg da meget 

gerne diskutere, hvad vi kan gøre ved,« siger han og efterlyser en større 

indsats for at mindske sygefraværet. 

Arbejdsmarkedsforsker professor Flemming Ibsen mener, at det vil 

være en sejr for lønmodtagerne, hvis de kan fastholde det nuværende 

antal timer. 

»Folk skal arbejde længere i den off entlige sektor uden at få mere i 

løn. Ellers hænger statsfi nanserne ikke sammen,« siger han. 

Ingen gider lytte til kriminelle 

Den 21-årige Sami Azou bor i Mjølnerparken og er i gang med 

at uddanne sig til pædagog. Han er tilknyttet ungdomsinstitutionen 

Sjakket på Ydre Nørrebro og er i de seneste uger 

blevet talsmand for de unge i området. 

Sami Azou er søn af en lægeuddannet palæstinenser, som 

har opfostret fem børn på overførselsindkomst. 

»Vi satte os ned og talte om, at vi var nødt til at tage kampen 

mod Pia Kjærsgaard og statsministeren op i medierne. Det er 

klogere at gøre det på den måde end at protestere gennem hærværk. 

Der er jo ingen, der lytter til kriminelle,« siger han til 

Berlingske Tidende. 

Sami Azou mener, at man i stedet for at rive Mjølnerparken 

ned burde investere i at etablere en god klub for de unge, så 

disse havde et sted at være efter kl. 14. 

Vil tvinge børn i institution 

Den konservative socialordfører Vivi Kier bakker helt op 

om regeringens udspil, som fratager familier i belastede 

boligområder ansvaret for selv at opdrage deres børn. 

I Ugebrevet A4 peger hun på, at det er helt afgørende for 

børnenes fremtid, at de lærer det danske sprog. Derfor skal 

deres forældre forpligtes til at sende børnene i børne have, 

hvis deres sprog i treårsalderen ikke er tilfredsstillende. 

Vivi Kier understreger, at hendes parti gerne vil give 

familierne store frihedsgrader, men at ressource svage 

familier efter hendes mening har behov for ’hjælp via 

tvang’. 

»Vi er nødt til at sikre integrationen af børnene fra 

de er små, og så bryder vi den sociale arv,« siger hun. 

11. november 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk 

Kommuner stjæler pædagogernes ferie 4 

BØRN& 

BUPL fastholder nej til fryns 6 

Øget kontrol med læger efter Børn&Unge-afsløring 9 

UNGE26 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

E-mail: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

Ansvarshavende redaktør 

Ida Thuesen Nielsen (ITN) 

Redaktionschef 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steff en Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen(TVL) 

Marie Bille (MBI) 

Layout 

Eva Krebs Larsen (EKL) barsel 

Sara Efazat (SEF) barselsvikar 

Korrektur 

Karen Altschul 

Forsidegrafi k 

Sara Efazat 

Annoncer 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

Tryk 

Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.726 

ISSN: 0006-5633 

BUPL 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5000 (kl. 9-15) 

E-mail: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

Forretningsudvalget 

Formand: 

Henning Pedersen 

Næstformand 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer 

Flemming Brøgger Andersen 

Faglige sekretærer 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

Børn&Unge 2010 

Børn&Unge udkommer 29 gange i år. 

Bladet udkommer i følgende uger: 

1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 15, 16, 18, 19, 

20, 22, 23, 24, 25, 33, 35, 36, 38, 40, 42, 

45, 47, 48 og 49. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar 

for manuskripter m.m., der indsendes 

uopfordret. Vi gør opmærksom 

på, at alle artikler og læserindlæg, 

som trykkes i Børn&Unge, lægges på 

boernogunge.dk og derfor optræder 

frit tilgængeligt på internettet. 

Hvis du har problemer med leveringen 

af Børn&Unge, skal du sende 

en mail til: levering@bupl.dk 

Artikler 

4 Kommuner fatslåser ferien 

6 Ingen fryns til pædagogerne 

6 Pædagoger vil have massage 

11 Voldsomme SFO-takststigninger 

27 Bland dig i debatten 

28 Specialinstitutioner ruster sig til kamp 

34 ’Kuff erten’ lærer de unge at tale pænt 

37 De gamle taler grimt 

38 Information til arbejdsskadede 

Øjeblikket 

24 De forfulgte 

Faste sider 

8 Nyt fra nettet 

26 Nye fagbøger 

32 Opslagstavlen 

38 Tegneserie Spirerne 

39 Læserbreve 

41 BUPL mener 

Et moderne samfund som det danske bør 

kendetegnes ved, at mænd og kvinder får 

lige løn for arbejde af samme værdi, skriver 

BUPL’s næstformand Birgitte Conradsen. 

43 Stillingsannoncer 

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 3 

HVOR ER 

PENGENE 

Hvorfor bliver der færre og færre 

penge til institutionerne i takt 

med, at samfundet bliver rigere og 

rigere? Vi går på jagt efter et svar. 

12-23 

12 

" 

Vi skal fi nde ud af, hvad vi 

ikke skal lave. Og det ved jeg 

ikke, hvordan vi fi nder ud af. Vi 

skal fi nde ud af, hvordan vi får 

skabt et godt arbejde inden for 

besparelserne. 

Marianne Wogensen, socialpædagogisk leder på Kasperskolen 

TEMA 

PENGEJAGTEN 

12 Intro 

14 Hvor bliver pengene af? 

Hvorfor svinger kommunerne sparekniven, 

og hvorfor er nulvækst lig med 

nedskæringer? Og bliver det nogensinde 

bedre ude i institutionerne? Børn&Unge 

går på jagt efter svarene. 

18 Sådan rammes vi 

11 institutionsledere fortæller, hvordan 

deres økonomi ser ud nu og kommer til at 

se ud næste år. Efter nedskæringerne. 

22 Økonomi kort fortalt 

• De små øer giver børnene bedre vilkår. 

Her er ingen nedskæringer. Tværtimod. 

• Top 5 over sparemetoder. 

• Over 400 pædagoger fyret. 

• Hver fj erde kommune sparer massivt på 

børn. 

34

LUKKEDAGE 

Pædagoger har ret til seks ugers 

ferie. Dejligt! Ligesom alle andre 

mennesker har pædagoger 

brug for at kunne koble af fra en 

stresset hverdag og et krævende 

arbejde. De har som alle andre brug for at 

kunne restituere sig sammen med deres egne 

familier. 

Indtil nu har det været op til den enkelte 

institution at planlægge ferien, så alle så 

vidt muligt fi k deres ønsker opfyldt, og så 

der stadig var et passende antal ansatte til at 

tage sig af de børn, der måtte være til stede. 

Den går ikke længere. I en del kommuner 

kender man allerede til, at der lukkes mellem 

2 og 21 dage om året. I forbindelse med den 

seneste sparerunde har 24 kommuner ifølge 

en BUPL-undersøgelse indført eller udvidet 

antallet af lukkeuger og lukkedage. Og ikke 

4 BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 

Det går ikke kun ud over forældrene, at kommunerne 

indfører fl ere lukkeuger og lukkedage. Også pædagogerne 

bliver låst fast i forhold til egen ferie. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: colourbox.com 

Kommuner dikterer 

pædagogers ferie 

nok med, at de lukkede institutioner generer 

forældrenes mulighed for selv at bestemme, 

hvornår de skal holde ferie, så dikterer de 

også, hvornår pædagogerne kan holde ferie. 

Det er mange pædagoger stærkt utilfredse 

med. Det giver dem nemlig både problemer 

i forhold til deres egne familier og til at få 

sommerferieperioden til at hænge sammen 

i institutionen. 

Lis Pedersen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg, 

mener, at det stigende antal 

dage, som arbejdsgiverne tvinger pædagogerne 

til at holde ferie i, har mange uhensigtsmæssige 

og negative konsekvenser. 

»Det øgede antal af lukkeuger og lukkedage 

er en kamufl eret nednormering, som går ud 

over de medarbejdertimer, man har til rådig- 

hed resten af året. Det går ud over børnene, 

fordi pædagogerne har færre ressourcer til 

at udføre det pædagogiske arbejde. Desuden 

går lukkeugerne også ud over pædagogernes 

arbejdsmiljø, fordi pædagogerne ikke som 

tidligere kan planlægge ferieperioderne, så 

de har mulighed for at få ferie, når de har 

behov for det i forhold til egen familie. Det går 

ud over medarbejdernes trivsel,« siger hun. 

IKKE KLYNKERI. Lis Pedersen mener ikke, at 

det er klynkeri fra pædagogernes side, når de 

ikke er glade for, at kommunerne tvinger dem 

til at holde ferie på bestemte tidspunkter. 

»Nogle vil måske sige, at det har industriarbejderne 

levet med i mange år. Ja, men det 

har også altid givet store problemer, som ikke 

bliver mindre af, at man nu indfører noget 

lignende på institutionsområdet. Faktisk er 

man jo gået væk fra at lukke fast i tre uger på 

mange industrivirksomheder, fordi det har 

givet medarbejderne problemer med at kunne 

holde ferie med deres familie,« siger hun. 

Det kan give meget uro på arbejdsplad- 

serne, når man skal få ferieplanlægningen 

til at gå op. Desuden skal pædagogerne også 

stå for skud, når forældrene lufter deres util- 

fredshed. Lis Pedersen mener, at feriens her- 

lighedsværdi er faldet betragteligt. 

»Man skaber alt for meget utilfredshed 

blandt medarbejderne, fordi de ikke kan få 

ferie, når deres ægtefælle kan, når de kan 

låne et gratis sommerhus, eller når deres 

familie i Jylland har ferie. Det har man hidtil 

kunnet fi nde ud af at tage højde for i institutionerne. 

Men når man fastfryser noget, 

så bliver fl eksibiliteten mindre,« siger hun. 

DET ER FRIHEDSBERØVENDE. I Høje- 

Taastrup Kommune vil man sandsynligvis 

fremover lukke alle institutioner i mindst 

en uge i sommerferien. Lige nu er uge 28 i 

spil, men det ligger ikke fast endnu. Uanset 

hvilken uge det bliver, falder det ikke i god 

jord hos pædagogerne i Vuggestuen Bamsen, 

at kommunen vil bestemme over endnu mere 

af deres ferie, end de gør lige nu, ved at have 

lukket seks enkeltdage og i dagene mellem 

jul og nytår. 

Marianne Joldersma bor i Køge, og der er 

hendes børns institutioner lukket i uge 29 og 

30. Hvis hendes arbejdsplads så lukker i uge 

28, er hele hendes sommerferie bestemt af 

andre end hende selv. Problemerne forværres 

yderligere, hvis hendes mand ikke kan få 

ferie på samme tid, eller hvis hun ikke selv 

kan få ferie, når hendes børns institutioner 

har lukket. Det kan nemlig godt komme til at 

knibe med, at alle ansatte i Vuggestuen Bamsen 

kan få ferie i sammenhæng med uge 28. 

»Sammen med de andre lukkedage vil det 

efterhånden blive mange uger, jeg ikke selv 

har råderet over. Jeg ved godt, at kommunen 

har ret til at tilrettelægge det sådan, men 

udover, at det er problematisk i forhold til 

mine børn, så synes jeg, at det er lidt frihedsberøvende, 

at jeg ikke kan få ferie, når 

jeg gerne vil,« siger hun. 

Pia Remby Hansen får svært ved at holde 

ferie sammen med sin mand, som på sin arbejdsplads 

ikke kan få ferie i skolernes sommerferie, 

fordi de ikke mere har skolesøgende 

børn hjemme. 

»Så det rammer i allerhøjeste grad mit 

privatliv, at Høje Taastrup Kommune vil bestemme 

over yderligere en uge af min ferie. 

Børnenes ferie vil jo også blive koncentreret 

omkring den uge, og derfor vil der være fl ere 

børn i institutionen senere på sommeren, og 

så skal jeg ikke regne med at få ferie uden for 

skolesommerferien sammen med min mand. 

Jeg har brug for ferien til at slappe af i fra et 

hårdt job, og det er ikke det samme, at jeg 

skal holde ferie, når nogle andre bestemmer 

det,« siger hun. 

SÅ MANGE KOMMUNER HAR 

LUKKEUGER/LUKKEDAGE 

Projekt Børnepasnings optælling af kommuner 

med lukkeuger og lukkedage i 

august i år viste, at i 2010 har 65 kommuner 

lukket fra 2 til 21 dage om året. 

BUPL’s optælling efter de besparelser, der 

indtil videre er opgjort, viser, at 24 kommuner 

enten vil indføre lukkeuger eller forhøje 

an tallet af lukkeuger. 

I mange kommuner er der nu fast en, to, tre 

og helt op til fem lukkeuger i sommerferien, 

og derudover skal pædagogerne bruge af 

deres ferie, når kommunerne i varierende 

omfang lukker institutionerne juleaftensdag, 

nytårsaftensdag, i dagene mellem 

jul og nytår, de tre hverdage før påske og 

fredag efter Kristi himmelfartsdag. 

ARBEJDSGIVEREN BESTEMMER OVER DIN FERIE 

Ferieoptjening og ferieafvikling reguleres i ferieaftalen, indgået mellem KTO og Kommunernes 

Landsforening. Den kan forhandles ved overenskomstforhandlingerne. Her et uddrag af aftalen: 

• Den ansatte har ret til seks ugers ferie. 

• Arbejdsgiveren – kommunen – har ret til at disponere over fem ud af de seks ugers ferie. 

• Den ansatte har ret til tre ugers samlet ferie (hovedferie) i perioden fra 1. maj til 30. september 

(ferieperioden). 

• Arbejdsgiveren skal så vidt muligt imødekomme den ansattes ønsker. 

• Arbejdsgiveren skal varsle placeringen af ferien så tidligt som muligt, dog seneste tre måneder, 

før hovedferien begynder. 

• Arbejdsgiveren kan bestemme, at den ansatte skal holde ferie mellem jul og nytår. 

 

 

Læs hele ferieaftalen på www.bupl.dk/lønogvilkår 

Se på www.boernogunge.dk om din 

kommune indfører lukkeuger. 

5

PRIVATØKONOMI 

Fryns til pædagoger stemt ned 

Pædagoger får ikke mulighed for 

at få en del af deres løn udbetalt 

som skattefrie pc’er, mobiltelefoner 

eller klippekort til massage, 

som mange kommuner tilbyder 

deres ansatte. 

Det stod klart efter BUPL’s hovedbestyrelsesmøde 

den 27. og 28. oktober, hvor et fl ertal 

på 17 mod 14 stemte imod et forslag, der 

ville give lokale fagforeninger mulighed for 

at indgå aftaler for deres medlemmer om, 

at en del af lønnen kan udbetales som skattefrie 

frynsegoder. 

Hovedbestyrelsen bakkede dermed op om 

formand Henning Pedersens principielle 

modstand mod at tiltræde en aftale om fryns 

med Kommunernes Landsforening (KL). 

»Det eneste, der kan få mig til at ændre 

syn, er, hvis BUPL bliver det eneste forbund, 

der ikke har tiltrådt aftalen,« sagde Henning 

Pedersen på mødet. 

Henning Pedersens er imod de skattebetalte 

frynseordninger, fordi han mener, de er 

med til at underminere velfærdssamfundet. 

6 

BUPL-formand 

Hening Pedersen 

mener, at skattebetalt 

fryns underminerer 

velfærden. 

Pædagogerne får ikke lov at vælge en skattefri iPhone 

eller et klippekort til massage fra kommunernes 

frynsekataloger. Et fl ertal på BUPLs hovedbestyrelsesmøde 

stemte fryns til pædagoger ned. 

Af Marie Bille, mbi@bupl.dk 

På mødet fortalte fl ere fagforeninger, at 

de får mange henvendelser fra pædagoger, 

der gerne vil have del i kommunernes frynse- 

ordninger. Pædagogerne står i en situation, 

hvor pædagogmedhjælperne kan få fryns, 

uden at de selv kan. Det kan de, fordi FOA, 

som organiserer medhjælpere, giver deres 

medlemmer mulighed for at få fryns. 

»Pædagogerne kan ikke forstå, hvorfor de 

ikke kan få de ordninger, når medhjælperne 

kan. Og jeg kan ikke give dem en god forklaring,« 

sagde Mia Skou Jørgensen, næstformand 

i BUPL Hovedstaden. Hun stemte for, 

at pædagogerne skal have mulighed for at få 

skattebetalt fryns. 

FRYNS ELLER FYRING. I debatten blev fron- 

terne trukket kraftigt op. Modstanderne af 

skattebetalt fryns til pædagogerne argu- 

menterede med, at ordningerne undermi- 

nerer skattesystemet, fordi frynsegoderne 

er skattefrie og giver færre skattekroner i 

kommunekasserne. 

I en tid med besparelser skyder pædagoger 

Pædagoger vil betale for fryns 

Pædagoger betaler gerne 1100 

kroner af deres månedsløn 

for at få fryns som massage 

og fi tness, mens de er helt 

ligeglade med kaff e, frugt og 

avis, viser ny rapport. 

Ubegrænset brug af fi tnesscenter og 

behandling af kiropraktor, fysiotera- 

peut, massør eller zoneterapeut som 

frynsegode. Det drømmer mange pædagoger 

om, og en ny rapport viser, at de også er villige 

til at betale for det. 

Rapporten fra Anvendt Kommunal Forskning 

(AKF) viser, hvor meget pædagoger er 

sig selv i foden, hvis de udnytter de skatte- 

betalte frynseordninger, sagde Helle Dyring 

Olsen fra BUPL Sydøst. 

»Vi taler om blodbad, og historisk mange 

pædagoger bliver fyret. De her ordninger 

(om fryns red.) er med til at underminere 

skattesystemet. Det vil svare til at sige til 

pædagogerne: ’Du kan få en pc, men i næste 

uge bliver du fyret,’« sagde hun under debatten 

på mødet. 

To tredjedele af de fagforbund, der organiserer 

kommunalt ansatte, har indtil nu valgt 

at underskrive aftalen med KL og dermed give 

deres medlemmer mulighed for at få fryns. 

Senest har Socialpædagogernes Landsforbund 

(SL) underskrevet aftalen. Sygeplejerskerne, 

der ellers var på linje med BUPL, har 

for nylig ændret holdning og besluttet sig for 

at tiltræde aftalen om fryns. 

Ud over BUPL afviser 10 ud af 64 fagforbund 

stadig at underskrive aftalen om fryns, deriblandt 

Lærernes Centralorganisation, 3F og 

Forbundet Træ-Industri-Byg. 

villige til at betale for forskellige personalegoder 

og efteruddannelse. 

»Der er stor efterspørgsel på efteruddannelse 

og sundshedsordninger, hvorimod der 

ikke er efterspørgsel på avisordning,« siger 

Nicolai Kristensen, som har lavet undersøgelsen 

i AKF. 

I gennemsnit er pædagogerne villige til at 

betale 1100 kroner af deres månedsløn for en 

sundhedsordning og op til 1600 kroner for en 

uges efteruddannelse. Rapporten understreger 

dog, at det ikke er sikkert, at pædagogerne 

ville betale så meget, hvis de fi k valget i virkeligheden. 

Viden om medarbejderes ønsker er værdifuld, 

mener Nicolai kristensen, både for arbejdsgiverne, 

der skal tiltrække arbejdskraft, 

og fagforeningerne, der skal forhandle de ansattes 

vilkår. 

KUN GRATIS FRYNS OKAY. I dag tilbyder 

kommuner typisk personalegoder som et 

skattefrit tilbud, som de ansatte selv betaler 

af deres bruttoløn. Men BUPL har netop 

besluttet, at pædagoger ikke må tage imod 

kommunernes tilbud på trods af, at mange 

medlemmer efterspørger fryns. 

»Det er en rigtig dårlig idé at udnytte skatterabbatten, 

for det er med til at lægge pres på 

skattesystemet, fordi indtægterne så skal 

hentes andre steder fra,« siger formand for 

BUPL Henning Pedersen. 

Til gengæld ser BUPL gerne, at kommunerne 

tilbyder gratis fryns til medarbejderne. Det 

gør nogle kommuner allerede. 

»Det er en strålende idé, hvis kommunerne 

stiller for eksempel fi tness gratis til rådighed 

for alle ansatte,« siger Henning Pedersen. 

BUPL har dog ikke formuleret eksplicitte 

krav om fl ere personalegoder til overenskomst- 

forhandlingerne. 

Pædagog Birte Bagge Mikkelsen fra Odense 

ser ellers gerne, at BUPL forhandler en sundhedsordning 

igennem til pædagogerne. 

»Kiropraktor, fysioterapi og massør. Vi har et 

belastende job, så det er rimeligt,« siger hun. 

KORTVARIG BEGEJSTRING. Professor i sam- 

fundsvidenskab Bent Greve fra Roskilde Uni- 

versitet har forsket i personalegoder. Han for- 

holder sig kritisk over for brugen af fryns som 

middel til at tiltrække arbejdskraft. Glansen 

ved fryns falmer nemlig hurtigt, mener han. 

»Så snart medarbejderne har vænnet sig til 

det, bliver de ikke længere så glade for den 

pågældende ydelse, men synes i stedet, at det 

er noget, som de skal have under alle omstæn- 

digheder,« siger han. 

Men Bent Greve medgiver, at fryns som for 

eksempel sundhedsordninger kan have en 

positiv indfl ydelse på arbejdsmiljøet. 

»Vi ved, at der er en klar sammenhæng 

mellem sundhed og lykke. Hvis sundhedsordninger 

kan gøre folk mere sunde, vil de 

i princippet også blive mere lykkelige,« siger 

professoren. 

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 7

HVAD ER LØNSIKRING? 

Lønsikring er det offi cielle ord for en lønforsikring. En lønsikring giver 

en ekstra indtægt oven i dagpengene, hvis man bliver arbejdsløs. 

Hvor meget man får ekstra, hvornår man får pengene, og hvor længe 

man får dem, afh ænger af, hvor meget man betaler i forsikring. De 

fl este forbund, som har indgået aftaler med forsikringsselskaber om 

lønsikring, giver deres medlemmer en bred vifte af valgmuligheder, 

sådan at den enkelte kan tilpasse ordningen til sit behov. 

8 

Konfliktløsning 

– her har du redskaberne 

Kursus 12. januar 2011 i Århus 

Få mere fokus på og glæde af de konfliktløsningsredskaber 

du allerede bruger. 

Få idéer og inspiration til videreudvikling 

og konkrete redskaber. 

Kursus i Trin for Trin 

21.-22. marts 2011 i Nyborg 

Få forudsætninger for at forstå de grundlæggende 

idéer bag programmet om 

social og emotionel læring. Kurset giver 

færdigheder og indsigt i de metoder, der 

fremmer læring. 

Læs mere om kursusindhold, priser og 

kursussted på www.spf-herning.dk 

Her kan du også tilmelde dig det kursus, 

der passer til dig. 

Special-pædagogisk forlag 

Birk Centerpark 32 · 7400 Herning 

Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk 

www.spf-herning.dk 

Lønsikring på vej 

Pædagoger skal kunne forsikre sig til en bedre 

øko nomi som arbejdsløse. BUPL har ændret 

kurs. A-kassens formand Lis Pedersen forklarer 

hvorfor. 

Af Lene Søborg les@bupl.dk 

Selvom pædagoger ikke har 

verdens højeste løn, er der 

et stort gab mellem lønnen 

og dagpengene. 

Ledige pædagoger får i snit kun 

en indkomst, der svarer til halvdelen 

af deres løn, hvis de mister 

deres arbejde. Har de siddet på en 

lederstol, er afstanden mellem dagpengene 

og lønnen endnu større. 

Det har ikke været et stort 

problem, mens arbejdsløsheden 

har ligget og puttet sig under én 

procent. Men i takt med, at kommunerne 

sparker pædagoger ud i 

bundter, stiger problemet. 

Det er baggrunden for, at BUPL’s 

hovedbestyrelse nu har besluttet, 

at pædagogerne bør have mulighed 

for at tegne en ekstra forsikring, 

sådan at de kan få et supplement 

til dagpengene, hvis de bliver arbejdsløse. 

Hidtil har BUPL ikke ønsket at 

indgå aftaler med forsikringsselskaber 

om en ekstra forsikring. Begrundelsen 

har været, at det kunne 

underminere de nuværende dagpengesatser, 

og at BUPL hellere vil 

arbejde for højere dagpengesatser. 

»Men det er ikke lykkedes for os. 

Og nu ser vi, at arbejdsløsheden stiger, 

og at alle andre tilbyder deres 

medlemmer en lønsikring. Det har 

ført til et øget pres fra vores medlemmer, 

der også ønsker sådan en 

forsikring,« forklarer Lis Pedersen, 

der er formand for BUPL’s a-kasse. 

Hun har siden i sommer, hvor 

truslen om fyringer er blevet blodig 

alvor i kommunerne, fået mange 

henvendelser fra bekymrede medlemmer, 

som ønsker at forsikre sig 

til en højere indtægt, hvis de bliver 

arbejdsløse. 

I dag kan de ikke selv tegne en 

privat forsikring, som er til at betale. 

Men BUPL kan skaff e dem en 

forsikring ved at indgå en kollektiv 

aftale med et forsikringsselskab 

som et tilbud til alle medlemmer 

af BUPL. 

»Mange af vores konkurrenter 

i de tværgående a-kasser tilbyder 

en lønsikring. Det skal vi naturligvis 

også have på hylderne til vores 

medlemmer,« siger Lis Pedersen. 

BUPL er gået i gang med at indhente 

tilbud fra en række forsikringsselskaber, 

og Lis Pedersen 

forventer, at der kan ligge en ordning 

klar til medlemmerne i løbet 

af første halvår af 2011. 

»Det skal gå så hurtigt som 

muligt,« fastslår hun. 

Problemet er, at de pædagoger, 

som er blevet fyret nu eller bliver 

fyret i løbet af det næste års tid, 

ikke vil kunne tegne forsikringen. 

Man skal have haft fast arbejde i 

et halvt til et helt år, før en typisk 

lønsikring træder i kraft. 

»Vi er sent ude. Men det har overrasket 

os, hvor hårdt pædagogerne 

er blevet ramt af fyringer. Det 

havde vi ikke regnet med,« siger Lis 

Pedersen. 

Hun understreger, at det stadig 

er en hjertesag for BUPL at arbejde 

for højere dagpengesatser. Det har 

beslutningen om at tilbyde forsikringer 

ikke rokket ved. 

»Vi mener fortsat, at det er 

vigtigt at fastholde og udvikle det 

solidariske a-kasse-system,« siger 

Lis Pedersen. 

Af Gitte Rebsdorf b&U@bupl.dk 

Medicininteresser 

skal frem i lyset 

Børn og unge med diagnosen 

ADHD skal kunne være sikre 

på at få en uvildig behandling. 

Derfor har sundhedsminister 

Bertel Haarder (V) bedt Lægemiddelstyrelsen 

stramme reglerne for lægers 

samarbejde med medicinalindustrien. 

Det sker, efter at Børn&Unge har afsløret, at 

toneangivende psykiatere er blevet fj ernet fra 

Lægemiddelstyrelsens liste over læger, der 

samarbejder med industrien. 

Overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Center i Risskov Per Hove Th omsen blev 

fj ernet fra listen, fordi han selv kun ordine- 

rer medicin i enkelte tilfælde. Men Per Hove 

Th omsen har stor indfl ydelse på brugen af 

medicin, og læger, som har det, skal ikke 

længere kunne slippe for at stå på listen. 

Det fastslår sundhedsministeren i et svar 

til Folketingets sundhedsudvalg. 

’Læger med indfl ydelse på andres lægemid- 

delordination skal også søge om tilladelse, 

såfremt de ønsker at være tilknyttet en læge- 

middelvirksomhed. Hermed sikres, at off ent- 

ligheden kan få kendskab til tilknytningen. 

Jeg vil derfor bede Lægemiddelstyrelsen om 

at justere sin praksis’, skriver Bertel Haarder 

i svar til Folketingets sundhedsudvalg. 

LEDENDE OVERLÆGER MED. Ifølge apote- 

kerloven skal læger med dobbeltroller have 

tilladelse, hvis de arbejder for medicinal- 

virksomheder, samtidig med at de ordinerer 

medicin i det off entlige sundhedsvæsen. 

Læge middelstyrelsen off entliggør på sin 

hjemmeside en liste over læger, der har fået 

en sådan tilladelse. Men nu kommer læger, 

der udstikker retningslinjer for, hvad andre 

læger skal udskrive, også med på listen, fremgår 

det af ministersvaret til Folketingets 

sundhedsudvalg. 

Det vil især dreje sig om ledende overlæger 

på hospitalsafdelinger og læger, som er med 

til at udarbejde behandlingsvejledninger. I 

praksis betyder det, at Lægemiddelstyrelsens 

vejledning om lægers tilknytning vil blive 

strammet. 

Det er Socialdemokraternes sundhedsordfører, 

Sophie Hæstorp Andersen, der på 

baggrund af Børn&Unges artikler har stillet 

spørgsmål om sagen til ministeren, tilfreds 

med. 

»Det er et skridt i den rigtige retning. Og 

det er godt, at ministeren er blevet klar over, 

at der er et problem og har gjort noget ved 

det,« siger hun. 

NYE SPØRGSMÅL PÅ VEJ. Sophie Hæstorp 

Andersen har også bedt Bertel Haarder svare 

på, om det er i orden at læger med tætte for- 

bindelser til medicinalindustrien udarbejder 

offi cielle anbefalinger for behandlinger. I sit 

svar skriver ministeren, at det er et anlig- 

gende, som Sundhedsstyrelsen tager stil- 

ling til i hvert enkelt tilfælde. Men Sophie 

Hæstorp Andersen mener ikke, at svaret er 

NYT FRA NETTET 

Du kan læse pædagogrelevante nyheder på www.boernogunge.dk og på www.bupl.dk 

Her er et pluk fra ugerne, der er gået siden sidste nummer af Børn&Unge. 

Børnepsykiatere med indfl ydelse på brugen af medicin til børn med 

ADHD skal ikke længere kunne slippe for at stå på Lægemiddelstyrelsens 

liste over læger, der samarbejder med industrien. 

fyldestgørende og vil nu stille nye spørgsmål 

til ministeren om sagen. 

»Det er vigtigt at fi nde ud af, hvilke kriteri- 

er Sundhedsstyrelsen bruger til at afgøre, om 

en læge kan bijobbe for medicinal industrien, 

samtidig med at han er hyret af Sunheds- 

styrelsen. Det ved vi intet om, og det fremgår 

ikke af ministerens svar,« siger Sophie 

Hæstorp Andersen. 

Som beskrevet i Børn&Unge tidligere, så 

anbefaler det såkaldte referenceprogram 

medicin som den klart bedste løsning til 

behandling af børn med ADHD. 

Formanden for det udvalg, som har udarbejdet 

referenceprogrammet, er overlæge Per 

Hove Th omsen. Han arbejder samtidig for 

fl ere forskellige virksomheder, der fremstiller 

medicin til børn med ADHD. 

Pædagoger overfaldes og trues 4 

Økonomisk blodbad i kommunerne 17 

Tema: Døden i børnebøger 20 


p1_Børn&Unge_212010.indd 1 

2. september 2010 41. årgang l www.boernogunge.dk 

BØRN& 

UNGE21 

Kongres 

Indstik 

BØRNELÆGER GIFT 

MED INDUSTRIEN 

Læger, som bestemmer, hvordan 

ADHD-børn skal behandles, har bijob 

i medicinalindustrien. 

8-13 

Det var Børn&Unge, der med dette tema om 

ADHD afslørede, at førende læger med stor 

indfl ydelse på medicinforbruget ikke stod på 

Lægemiddelstyrelsens liste.

10 

Stuearrest bliver lig med 

præcis det, en muggen 

teenager mest af alt ønsker 

sig: fred med sin computer 

eller mobil på sit værelse 

uden forstyrrende voksne 

eller søskende. 

Annegrethe Rasmussen den 10.09.2010 om hvorfor inddragelse 

af elektronik er den mest effektive straf over for børn i dag. 

SFO-taksterne stiger igen 

Halvdelen af landets kommuner sætter SFO-taksten op i 2011. Kun en kommune 

sætter taksten ned. Siden 2007 er SFO-taksterne steget med 15 procent, mens 

fritidshjemstaksterne kun er steget med én procent. 

Af Steff en Hagemann, sbh@bupl.dk 

Det bliver endnu dyrere at have et barn 

gående i SFO næste år. Halvdelen 

af landets kommuner har nemlig 

besluttet at give SFO-taksten endnu et nøk 

opad. Det viser en undersøgelse af de kommunale 

budgetter for 2011, som analysefi rmaet 

Corcom har lavet for BUPL. 

Kun en enkelt kommune sætter taksten 

ned, viser undersøgelsen, der omfatter 70 

kommuner. 

Dermed fortsætter SFO-taksten sin voldsomme 

stigning. Den gennemsnitlige SFOtakst 

er steget med 15 procent siden kommunalreformen 

i 2007. I samme tidsrum 

Danmarks sejeste krudtmester 


an 

Vind skøre præmier hver uge og bliv 

ddd Viii 

V nn 

nnn skkk 

rk nnnm mm 

aannnnaaa nnaaa 

kkkkk rrrrrrrrrrrreeeeee 

s ø 

k sssssssssssseeeeee 

r s 

er fritidshjemstaksten kun steget med 1,1 

procent, viser de kommunale nøgletal. 

For fi re år siden var der således kun en 

prisforskel på 227 kroner om måneden 

på fritidshjem og SFO beregnet på landsgennemsnittet. 

Nu er prisforskellen steget 

til 435 kroner om måneden. 

Årsagen til den store prisforskel er, at de 

to institutionstyper er oprettet efter hver sin 

lov. Fritidshjem hører under dagtilbudsloven, 

og der må forældrene kun betale 25 procent 

af driftsudgifterne. Skolefritidsordningerne 

hører under folkeskoleloven, og der er der 

ikke noget loft på taksten. 

pp ææ 

rrrrrrr ppppr 

mm e 

ææææ i 

r mm 

ii rr 

t eeee e 

s ssssssj j 

e hv 

t kkkrr 

sse 

h e 

vv rr 

e uug 

kkkku 

uuuu e oogg bbl 

m rrd d 

bb iv 

ee 

uut tt Derfor forfalder økonomisk trængte kom- 

muner til at dreje på taksthåndtaget, når 

budgetterne skal lægges. 

I 31 kommuner landet over har det i år været 

billigere at have et barn i børnehave hele 

dagen, end det har været at have sit barn i 

SFO nogle timer efter skoletid. 

Den dyreste SFO-takst i 2010 fi nder man i 

Nyborg Kommune, hvor det koster 2165 kroner 

for en plads. En plads i børnehaven i samme 

kommune koster 1414 kroner om måneden. 

 

ss 

tmmm 

mm 

FORÆLDREBETALING 

Find hele undersøgelsen på www.bupl.dk 

tt 

ee ee 

e ss tt r 

e 

–spil med på respekter.dk

TEMA ØKONOMI 

12 

PÅ 

JAGTEN 

PENGENE 

De kommunale budgetter har fået en rundbarbering dette efterår. Men hvorfor 

er det lige, at kommunerne skal svinge sparekniven? Hvorfor er nulvækst 

lig med nedskæringer? Og bliver det nogen sinde bedre ude i institutionerne? 

Børn&Unge har forsøgt at fi nde svarene. 

Af Steff en Hagemann, sbh@bupl.dk / Grafi k: Sara Efazat, sef@bupl.dk 


10 

13

TEMA ØKONOMI 

Astronomiske 820 milliarder 

14 

kroner regner Skatteministe- 

riet med at hente ind i skatter 

og afgifter i år. Men hvor bliver 

alle pengene af? Hvorfor har 

danskerne råd til fl adskærme, når institutionerne 

ikke engang har råd til at tage på 

tur? Børn&Unge dykker ned i dilemmaet, at 

vi som individer bliver rigere og rigere, men 

som samfund fattigere og fattigere. 

Omkring 5000 off entligt ansatte står til at 

miste deres job næste år, viser en opgørelse 

fra Kommunernes Landsforening (KL). 

Det kan indenrigsminister Bertel Haarder 

(V) ikke forstå. To dage før kommunerne 

skulle have vedtaget næste års budgetter, 

sagde han til dagbladet Politiken: 

»Det er mærkeligt. Kommunerne har 

næste år det samme antal medarbejdere til 

rådighed som i år. Så det undrer mig,« siger 

Bertel Haarder. 

Regeringen og KL indgik nemlig i sommer 

en aftale om, at kommunerne skulle have 

penge til de samme antal ansatte. Men en del 

af aftalen var også, at kommunerne skulle 

have nulvækst. Det betyder, at de ikke må 

bruge fl ere penge end i 2010. 

Har Bertel Haarder ret? Er det mærkeligt, 

at kommunerne skal fyre medarbejdere? 

Børn&Unge har arbejdet sig fra mikroøkonomi 

til makroøkonomi for at fi nde svar. 

Fra institutionen, der skal fyre medarbej- 

dere, over kommunen, der håber, at denne 

sparerunde giver balance i regnskabet, til 

nationaløkonomen med det kølige overblik. 

BEGYNDER I BALLERUP. Historien om kom- 

munernes økonomi kan passende begynde i 

Ballerup, hvor Kasperskolen giver 82 elever 

med ADHD eller autismespektrumforstyrrel- 

ser et sted, der kan rumme dem, magte dem og 

udvikle dem. Her bliver op til en femtedel af det 

pædagogiske personale måske fyret næste år. 

Kasperskolen er en af de gamle amts- 

institutioner, der med kommunalreformen 

i 2007 overgik til kommunal drift. Nu er det 

Ballerup Kommune, som har ansvaret for 

specialinstitutionen. Kasperskolen er også 

et lille eksempel på et af de store problemer i 

den kommunale økonomi: At udgifterne til 

specialområdet vokser og vokser, og at kommunerne 

ikke kan styre dem. 

Formanden for KL, borgmester Jan Trøjborg 

(S), har da også erkendt, at kommunerne har 

svært ved at få styr på udgifterne til specialområdet. 

»Udgifterne til det specialiserede socialområde 

stiger fortsat meget kraftigt trods en 

ihærdig indsats i rigtig mange kommuner. 

Denne udvikling skal vendes, men det kræver 

et længere og sejere træk, end vi alle troede 

sidste år,« sagde Jan Trøjborg i foråret til dr.dk. 

Nu begynder udviklingen at vende, også 

på Kasperskolen. Her kommer personale og 

børn til at mærke, at Ballerup Kommune lige 

har vedtaget et budget, der indeholder besparelser 

på i alt 120 millioner kroner. 

SINDSSYGT SVÆRT. Normeringen på Kas- 

perskolen kan blive op til 15-20 procent lavere 

med de nuværende forudsætninger, forudser 

Marianne Wogensen, socialpædagogisk le- 

der på Kasperskolen. Samtidig skal skolen 

også sætte taksten ned med næsten 50.000 

kroner pr. barn. 

»Men der er så mange tal i det her. Det er 

sindssygt svært,« sukker Marianne Wogensen. 

Det er ikke kun Ballerup Kommune, som 

kommer til at nyde godt af den lavere takst. 

Kun 34 af skolens 82 børn kommer fra Ballerup 

Kommune. Resten af børnene kommer 

fra andre kommuner. De kan selvfølgelig også 

DET DYRE SPECIALOMRÅDE 

I 2009 brugte kommunerne samlet 2,2 milliarder kroner mere, end de havde budgetteret med på det specialiserede 

socialområde, der udgør en betragtelig del af de kommunale budgetter. 

I 2008 brugte kommunerne 42 milliarder kroner på specialområdet. Til sammenligning kostede folkeskolen 

39 milliarder kroner i 2008 (ifølge Skolens Rejsehold). Daginstitutionerne inklusive dagpleje koster 

30,6 milliarder kroner, heraf udgør forældrebetalingen 7,3 milliarder kroner, oplyser KL. 

se frem til besparelser, når Kasperskolen 

sætter taksten ned. 

Det er dyrt at have et barn gående på Kasperskolen. 

Den samlede pris for skole og fritidstilbud 

løber op i omkring 750.000 kroner 

om året, fortæller Marianne Wogensen. Det 

skyldes især den gode normering. Der er nu, 

inden besparelserne slår igennem, 38 pædagoger 

og 48 lærere til de 82 elever. Der er også 

to psykologer, en fysioterapeut, en ergoterapeut 

og en talepædagog på skolen. 

Børnene er delt op i grupper på seks til otte 

børn. Til hver gruppe er der er en grundnormering 

på to pædagoger og to lærere. 

»Det er en almindelig normering på specialinstitutioner 

af den her art. Der er brug 

for mennesker til de her børn, da vi laver 

meget individuelt arbejde med dem,« siger 

Marianne Wogensen. 

DER BLIVER FYRET FOLK. Marianne 

Wogensen har arbejdet på Kasperskolen i 15 

år. I den tid er børnetallet hvert år blevet øget. 

For 15 år siden var der 36 børn. Nu er der 82. 

»Vi har ansat personale hvert år og holdt 

introkursus for nye, men i år har vi ikke haft 

introkursus,« siger Marianne Wogensen, som 

aldrig har oplevet en sparerunde på Kasperskolen 

før. 

Vinteren skal bruges til at fi nde ud af, hvor- 

dan arbejdet fremover skal prioriteres. Der 

bliver ikke tale om at skære i alle aktiviteter, 

men det er selvfølgelig ikke muligt at nå det 

samme, erkender hun. 

»Vi skal fi nde ud af, hvad vi ikke skal lave. 

Og det ved jeg ikke, hvordan vi fi nder ud af. Vi 

skal fi nde ud af, hvordan vi får skabt et godt 

arbejde inden for besparelserne,« siger hun. 

Det eneste sikre er, at besparelserne får 

konsekvenser for personalet. Kasperskolen 

har allerede afskediget 5 medhjælpere. Til 

næste år skal der måske afskediges 8-12 fl ere, 

men det er stadig usikkert, præcis hvor 

mange, og i hvilket omfang de forskellige 

faggrupper bliver ramt. 

»Det bliver over hele linjen. Lærere og 

pædagoger bliver ramt af det,« forudser 

Marianne Wogensen. 

BALANCE I BALLERUP. Rådhuset i Ballerup 

har lukket hver onsdag. Børn&Unge sniger sig 

NEDSKÆRINGER I KASPERSKOLEN 

Kommunen regner med en besparelse på en million kroner i 2011, voksende til 1,31 millioner kroner de følgende 

år. Pengene fi ndes ved en nednormering på 8,644 pædagogstilling. Samtidig vil Kasperskolen have 

helt lukket i 6,6 uger om året, herunder fi re ugers sommerferielukning. 

Samtidig skal prisen pr. barn til fritidstilbuddet sættes ned fra 197.830 kroner til 151.693 kroner. 

ind gennem den ellers låste hoveddør sam- 

men med en blikkenslager, der skal montere 

et nyt toilet. Vi skal møde Kåre Stevns, kon- 

sulent i afdelingen Økonomi og Planlægning, 

hvor han arbejder med koordineringen af 

kommunens budget og skriver budgetbilag 

og indstillinger til kommunalbestyrelsen. 

Han kan godt forklare, hvorfor Kasperskolen 

som så mange andre skal spare. 

»Vi bliver ramt af krisen, samtidig med at 

regeringen strammer op med genopretnings- 

planen, som dikterer nulvækst i kommu- 

nerne. Og nulvækst i kommunerne betyder 

reelt, at nogle kommer til at spare, fordi der 

ikke bliver kompenseret for demografi en,« 

siger Kåre Stevns og peger på, at Ballerup 

Kommune kan se frem til en stor stigning i 

antallet af plejekrævende ældre over 80 år. 

»Så der skal spares. Overordnet kan vores 

indtægtsudvikling ikke følge med udgiftsudviklingen. 

Det kunne vi se i krystalkuglen 

allerede sidste år,« siger Kåre Stevns. 

Derfor fi k alle afdelinger (som forvaltnin- 

ger hedder i Ballerup Kommune) tidligt på 

året besked på at komme med forslag til et 

sparekatalog. 

I alt kom der en spareplan på 150 millioner 

kroner, som politikerne i kommunalbestyrelsen 

gik i gang med at prioritere i. Målet 

var besparelser på i alt 120 millioner kroner. 

»Politikerne har fået mulighed for at fravælge 

det, de synes er mest uspiseligt. Der 

er jo ikke noget af det, de synes er sjovt,« 

siger Kåre Stevns. 

Det endte med, at hele kommunalbestyrelsen 

i enighed vedtog de planlagte besparelser. 

Efter sparerunden ser kommunens økonomi 

fi n ud i fremtiden, hvis forudsætningerne 

i budgettet ellers holder. 

»Nu er balancen genoprettet, og så skulle 

det kunne hænge sammen, uden at vi behøver 

nye indgreb,« siger Kåre Stevns og påpeger, 

at kommunen har indregnet et rimeligt 

anlægsprogram og pasning af fl ere ældre i 

de kommende års budget. 

DEN OVERORDNEDE AFTALE. Kommuner- 

nes økonomi bliver i store træk afgjort, når 

Kommunenes Landsforening (KL) og rege- 

ringen i juni forhandler rammerne for 


TEMA ØKONOMI 

NEDSKÆRINGER I BALLERUP 

Samlet set skal spares 120 millioner kroner i Ballerup Kommune i 2011. 

Børnene i dagog fritidstilbud bliver ramt af besparelser på 17,3 millioner 

kroner, heraf 5,5 millioner kroner på 0-5-års området, 3,7 millioner 

kroner på SFO-området, 6,1 million kroner på klub- og byggeområdet 

og 2,0 millioner kroner på specialskolernes fritidsdel – deraf udgør 

16 

Kommunerne skal næste år have nulvækst 

samlet set, men det er en del af aftalen, at 

det fortsat kan være nødvendigt med en lille 

vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde. 

»Hvis en kommune har 

større udgifter til for eksempel 

det specialiserede 

socialområde, vil den enkelte 

kommune nok blive 

nødt til at tage pengene et 

andet sted,« siger han. 

Kasperskolen den ene million. 

Kommunen har allerede skåret 44 stillinger væk i administrationen, KAGENS STØRRELSE. I en 

men i alt kan besparelserne godt løbe op i at koste omkring 200 stil- menneske alder har Torben 

linger, anslår Kåre Stevns. Der er omkring 5500 ansatte i kommunen. 

M. Andersen beskæftiget 

sig med økonomi. Han er 

professor i økonomi ved 

Aarhus Universitet og har 

den kommunale økonomi i den såkaldte været først økonomisk vismand og siden 

kommuneaftale. Det er her, kommunerne får overvismand. Han har også været formand 

ekstra penge, når de skal indføre kostordnin- for Velfærdskommissionen, fremgår det af 

ger i børnehaverne, og det er her, de aftaler hans 24 sider lange CV. 

at holde kommuneskatterne i ro. 

Torben M. Andersen kender den danske 

I år aftalte parterne så, at der skulle være nationaløkonomi – og endnu bedre: Han kan 

nulvækst. 

også forklare den. 

KL holder til i et moderne glaspalæ på Ser man lige bort fra fi nanskrisen, bliver 

Islands Brygge i København. I det økono- danskerne bare rigere og rigere, forklarer 

miske sekretariat sidder fuldmægtig Sune han. Vores bruttonationalprodukt vokser år 

Larsen og følger kommunernes økonomi tæt. for år – igen bortset fra fi nanskrisen, som 

De mange tal, som sekretariatet indsamler, satte sit tydelige aftryk på 2009. 

bliver blandt andet brugt til at ruste KL til Men hvor bliver pengene af, når man kigger 

forhandlingerne med regeringen. 

på den off entlige velfærd? Det kalder Torben 

Han understreger, at KL ikke bestemmer, M. Andersen for et godt spørgsmål. Svaret er 

hvordan kommunerne skal bruge deres til gengæld ikke så enkelt. 

penge. Det er den enkelte kommune, som »Når der er vækst, får folk højere indkom- 

bestemmer, hvilke områder de vil prioritere ster. Det betyder også, at der kommer fl ere 

det enkelte år. 

skattekroner i kassen, så der er fl ere penge 

»KL indgår en overordnet aftale for alle at gøre godt med. Det er det, de fl este tænker 

kommuner. Her bliver det blandt andet på: At kagen er blevet større,« siger Torben 

aftalt, hvor store udgifter kommuner kan M. Andersen. 

budgettere med til service i alt. Før de kom- Han peger på, at der i princippet kun fi ndes 

mer ned til den enkelte daginstitution, er der to slags off entlige udgifter: løn til off entligt 

virkelig mange skridt. KL fastlægger ikke, ansatte og overførselsindkomster som pen- 

hvor mange penge kommunerne skal bruge sion og dagpenge. Derudover fi ndes der en 

specifi kt på dagtilbud,« forklarer han. masse underopdelinger, men de har ikke stor 

 

betydning i det store regnestykke. 

»Når de off entlige lønninger skal følge de 

private, betyder det, at lønudgifterne i den 

off entlige sektor stiger, når der er vækst, og 

de private lønninger stiger. Det samme antal 

pædagoger vil komme til at koste mere. Og at 

udgiften vil stige præcis med den vækst, der 

er i samfundet,« siger Torben M. Andersen. 

Overførselsindkomsterne er også under- 

lagt en fast regulering i form af satsregu- 

leringsloven. 

»De udgifter skal også følge den private løn- 

udvikling ud fra den rimelige betragtning, 

at hvis der er stigende velstand, så skal alle 

have andel i den velstand. Ellers vil stigende 

velstand være lig med stigende ulighed, som 

ikke er en af velfærdssamfundets præmisser,« 

siger Torben M. Andersen. 

»Så når der er vækst og stigende velstand, 

så giver det fl ere indtægter, men det giver 

også en tilsvarende stigning i udgifterne,« 

siger han. 

VELSTANDSDILEMMAET. Der er en anden 

ting, som gør det vanskeligt at få regnestyk- 

ket til at gå op. I det private erhvervsliv følges 

produktivitet og løn ad. Når produktiviteten 

stiger, følger lønnen med op. Og produktivi- 

teten bliver hele tiden større, ’så vi kan køre 

fl ere dimsedutter hen ad samlebåndet’, som 

økonomiprofessoren siger det. 

Men en stigende produktivitet er svær at 

overføre til velfærdssamfundets kerneydelser 

som for eksempel børnepasning. Her er 

kerneaktiviteten den menneskelige relation, 

fremhæver Torben M. Andersen. Derfor er 

det svært at eff ektivisere, når pædagoger 

passer børn. 

»Vi kan godt proppe nogle fl ere børn ind 

pr. pædagog, men det vil vi ikke opfatte 

som eff ektivisering. Det vil vi opfatte som, 

at vi nedsætter kvaliteten. I modsætning 

til industriproduktionen er de vigtige ker- 

neaktiviteter, som involverer menneskelige 

interaktion, enormt svære at eff ektivisere,« 


»Det er selve aktiviteten – en pædagog, der 

leger med tre børn – der koster. Derfor har 

det en tendens til at blive dyrere, mens andre 

ting bliver relativt billigere. For en timeløn 

i dag kan jeg købe mange fl ere ting ovre i 

Brugsen, end jeg kunne for 30 år siden. Men jeg kan ikke 

købe fl ere pædagogtimer, for prisen på dem er fulgt med 

den generelle lønudvikling,« forklarer Torben M. Andersen. 

»Det er derfor, vi kan se et stigende spænd mellem det, 

vi kan privat, og det, vi synes, vi får i børnehaven, skolen 

eller på sygehuset. Det kalder man velstandsdilemmaet, 

og det skaber en kile, som vokser over tid,« siger Torben 

M. Andersen. 

VK-regeringen har i sin snart 10 år lange regeringstid 

øget udgifterne på det off entlige område, men næsten hele 

stigningen er gået til sundhedsvæsenet, siger Torben M. 

Andersen og tilføjer, at der også var argumenter for at bruge 

fl ere penge der, nemlig de lange ventelister, som plagede 

sygehusvæsenet. 

»Det er ikke det, politikerne siger, men når man opprioriterer 

et område, så betyder det relativt set, at andre områder 

ikke har så meget vægt som tidligere. Det er et prioriteringsspørgsmål, 

og det gør så, at økonomien er stram inden for 

andre områder,« siger Torben M. Andersen. 

BLIVER DET NOGENSINDE BEDRE? Regeringen og KL har 

aftalt, at der skal være nulvækst i kommunerne frem til 

2013. Men når man spørger Torben M. Andersen, hvorfor 

nulvækst giver nedskæringer, trækker han vejret rigtig dybt, 

sukker og siger så: 

»Som udgangspunkt er det ikke nedskæringer, for nulvækst 

er real nulvækst. Det betyder, at man i princippet har 

råd til det samme antal ansatte i morgen, som man har i 

dag. Men det er stadig politisk, at man vil prioritere nogle 

ting. Når gennemsnittet skal blive nul, og der er noget, man 

gerne vil give mere, kommer noget andet til at stå med et 

minus. Det er regningens ubarmhjertighed,« siger han. 

Tror du nogensinde, at pædagogerne vil opleve, at de får fl ere penge at 

gøre godt med ude på institutionerne? 

»Det har lange udsigter. Netop på grund af demografi en 

og den meget anstrengte økonomi.« 

Men selv i de år, hvor økonomien har været god, er der ikke blevet tilført 

penge til den enkelte institution. Det kan godt være, at området har fået 

fl ere penge, men det har man ikke mærket på den enkelte røde stue. 

»Den barske realitet er, at selv når vi har redet fi nanskrisen 

af, vil vi på grund af aldring have underskud i den off entlige 

sektor de næste 40 år. Nu kommer det ikke til at ske, for det 

kan vi ikke tåle at have. Men det siger bare, at vi står over for 

en meget vanskelig økonomi. Og der ligger ikke om hjørnet 

nogle pengesække, man kan begynde at dele ud af. Det er 

den barske realitet,« siger Torben M. Andersen. 

Deltag i 

konkurrencen 

om et 

rejsegavekort 

på 10.000 

FÅ EN AMERIKANER RIKANER 

IND I FAMILIEN 

– bliv værtsfamilie for en amerikansk 

studerende i fire måneder 

BLIV DIS-VÆRTSFAMILIE 

Bor I tæt på København og kunne I tænke jer en 

amerikansk storesøster eller -bror til børnene, som 

f.eks. læser børnepædagogik eller andre spændende 

fag? Vil I gerne blive bedre til engelsk? Så er 

værtsfamilieprogrammet måske noget for jer. Som 

DIS værtsfamilie modtager I desuden 2500 kr. skattefrit 

om måneden. 

Hvis I ikke har et ledigt værelse til rådighed, kan I 

blive BESØGSFAMILIE for en amerikansk studerende 

i stedet. 

Kontakt os på familie@dis.dk eller ring til 

33 11 01 44 for at høre mere. 

DANISH INSTITUTE 

FOR STUDY ABROAD 

www.dis.dk/familie eller www.dis.dk/besoegsfamilie 


TEMA ØKONOMI 

HVAD SKETE DER SÅ? 

I maj spurgte Børn&Unge 14 institutionsledere i økonomisk trængte kommuner, om de frygtede besparelser, og hvordan de eventuelt ville 

blive ramt. Dengang lød meldingen, at der ville komme fl ere sammenlægninger, færre ture, fl ere børn og færre pædagoger og dårligere 

mad. Vi har kontaktet lederne igen for at høre, hvordan situationen er nu, hvor kommunerne har lagt deres budgetter for 2011. Ikke alle har 

ønsket at deltage her i anden runde, så derfor er vi nu nede på 11 ledere. 

18 

Halsnæs Kommune 

Storebjerg SFO med 

250 børn 

Leder Finn Engelbrekt 

Mere dåsemakrel 

Vi slipper i denne omgang 

Finn Engelbrekt roser politikerne i Halsnæs Kommune for at ’anstrenge sig til det yderste for at give børnene 

ordentlige betingelser’. Der bliver ingen direkte besparelser på området til næste år, og de varslede 

takststigninger for en SFO-plads er taget af bordet. 

»De kan dog ikke gøre noget ved, at regeringen kræver nulvækst i kommunerne. Det betyder, at vores 

materiale- og fødevarekonto ikke stiger i takt med infl ationen frem til 2014,« siger Finn Engelbrekt. 

Så med mindre priserne på pasta og mælk står stille de næste tre år, skal indkøbssedlerne justeres. 

»Vi er en pendlerkommune. Flere børn hentes sent, så de skal have et måltid mad om eftermiddagen. For 

nylig hentede vi friske makreller på havnen og grillede over bål. Det kan godt være, at vi i stedet skal købe 

makrel i tomat for at få budgettet til at holde,« siger lederen. 

SFO’en har 200.000 kroner til mad og 300.000 kroner til materialer om året. JR 

Efter mange år med massive besparelser på børne- og ungeområdet slipper institutionerne i Syddjurs 

Kommune næste år for at skulle skære ned. Men den ene procents nedskrivning i budgetterne, som er 

vedtaget skal ske hvert år, betyder, at personalet i Romlehøj fortsat skal vende hver en femøre. Det kan 

betyde, at der vil ryge endnu fl ere personaletimer i en i forvejen dårlig normering. 

»Vi skal være meget nøjeregnende med, hvad vi bruger pengene til. Fordi vi efterhånden er barberet så 

meget ned med materialer og aktiviteter, er vi faktisk der, hvor vi kun kan tage pengene på personalet 

og på vikarbudgettet. Jeg skal nok spare i omegnen af 30.000 kroner hele næste år, og det betyder, at 

der bliver færre pædagogtimer – igen,« siger Ulla Jakobsen. 

På den positive side (dog mest for forældrene) er, at institutionerne ikke længere må holde lukket fredag 

efter Kristi himmelfartsdag. Og at der fremover skal være åbent i to institutioner i hvert område i de 

to lukkeuger, som ligger i sommerferien. BYE 

Hedensted Kommune 

Hedensted Skoles SFO med 

237 børn 

Leder Henning Anthonsen 

Reddet af længere åbningstid 

Syddjurs Kommune 

Børnehuset Romlehøj 

Integreret institution 0-6 

år med 52 børnehavebørn 

og 10 vuggestuebørn 

Leder Ulla Jakobsen 

Hedensted Kommune sparer 80 millioner kroner på budgettet i 2011. Det besluttede byrådet allerede i juli 

i år. Det rammer blandt andet SFO’erne, hvor normeringen bliver forringet. Hedensted Skoles SFO slipper 

dog relativt billigt, forklarer leder Henning Anthonsen. 

»Normeringerne er blevet forringet en smule, men samtidig har skolen skåret sin åbningstid ned med et 

kvarter om dagen. Derfor holder vi åbent et kvarter længere, og det giver ekstra timer. Vi har ikke skullet 

afskedige folk, men vi holder længere åbent med det samme personale,« siger han. 

Det er usikkert, om SFO’en vil mærke fl ere ændringer. Hedensted Kommune har skåret i transporten til 

specialbørn. De bliver kørt gratis til en specialskole, men turen til en special-SFO skal forældrene betale for. 

»Hvis forældrene ikke betaler for transporten, skal børnene gå i SFO i deres skoledistrikt. Får vi et specialbarn, 

følger der ikke umiddelbart ekstra timer med, men vi ved ikke, om der kommer nogen her hos os,« 

siger Henning Anthonsen. KAMP 

Hjørring Kommune 

Fritidshjemmet Trollhättanvej 

Aldersintegreret institution med 

55 børne havebørn, 50 i fritidsordningen, 

50 i juniorklubben og 

80 i ungdomsklubben 

Institutionsleder Elvira Lolk 

Ikke meget at gøre godt med 

Rammer især de tosprogede 

Færre pædagogtimer, fl ere lukkedage og indskrænket åbningstid. Det er nogle af de besparelser, som 

efter de seneste budgetforhandlinger i oktober er meldt ud i Hjørring Kommune på børneområdet. 

Institutionsleder Elvira Lolk er især bekymret for 14 ekstra lukkedage i sommerperioden. 

»At lukke 14 dage svarer i vores hus til at miste 250.000 kroner til løn eller en nyuddannet pædagog,« 

siger hun. 

Hun vil også savne den udvidede åbningstid, som institutionens forældre hidtil har haft glæde af. 

»Det vil være rigtig slemt, for mange af vores forældre skal møde omklædt på arbejde klokken syv på 

virksomheder i Sæby, Ålborg og Hirtshals,« siger Elvira Lolk. 

Hun er mest bekymret for de tosprogede forældre. 

»Den bedste form for integration i samfundet er igennem et arbejde, og vi vil være kede af, hvis det her 

betyder, at forældrene ikke kan fastholde et arbejde, fordi de ikke har pasningsmuligheder,« siger hun 

og håber, at forslagene tages af bordet inden budgettet ligger fast. 

»Det er besparelser, vi kommer til at mærke,« siger hun. TVL 

Indtil videre er det uklart, hvor mange medarbejdere, der skal fyres i Frederikssund Kommune. Men 

med de besparelser, kommunen har meldt ud, kan det ikke undgås, at der skal nedlægges stillinger. 

En udvidelse af lukkeugerne i sommerferien, som sammen med en afk ortning af åbningstiden ville 

betyde fyring af 38 medarbejder, er taget af bordet igen. I stedet vil kommunen lave strukturændringer 

på daginstitutionsområdet fra næste år, men det ligger ikke klart, hvad det vil betyde af eventuelle 

besparelser. I klubber og SFO'er er det meldt ud, at ’belastningsgraden skal sættes op’, hvilket betyder, 

at der skal være færre voksne til at tage sig af børnene. 

En såkaldt harmonisering af åbningstiderne i 2012 vil antageligt betyde færre personaletimer, vurderer 

Lene Helth Larsen, som endnu ikke ved, hvor mange timer det drejer sig om for hendes institution. 

»For os vil det sandsynligvis komme til at dreje sig om timer, ikke hele stillinger. I andre institutioner, 

der måske skal forkorte åbningstiden fra 57-55 timer til 50-48 timer om ugen, kan det ikke undgås at få 

indfl ydelse på normeringen. Desuden bliver alle institutioner skåret 200 kroner pr. barn om året. Det 

betyder, at vi skal skære i aktiviteter, ture, materialer, legetøj og inventar. Hos os går vi fra 1900 kroner 

om året pr. barn til 1700 kroner, og det er jo ikke meget at gøre godt med,« siger hun. BYE 

Langeland Kommune 

Børnehaven Villa Møllen med 

46 børn og en specialgruppe 

med 10 børn 

Leder Jane Ellehuus Sloth 

Flere børn pr. voksen 

Frederikssund Kommune 

Daginstitutionen Troldehøj 

Integreret 0-6 år med 27 vuggestuebørn 

og 40 børnehavebørn 

Leder Lene Helth Larsen 

Leder Jane Ellehuus Sloth har længe vidst, at der skal spares på børneområdet i 2011. Alligevel er hun 

nu optimistisk på vegne af Børnehaven Villa Møllen, da institutionen fl ytter ind i nye lokaler og får 

fl ere børn. En del af spareøvelsen i Langeland Kommune handler om at lukke institutioner og samle 

børnene i færre institutioner. 

I Villa Møllen betyder det, at der nu bliver plads til et gennemsnitligt børnetal på 63 børn, hvor der i 

dag er et gennemsnitligt tal på 45,75. 

Men der følger også mere personale med i de nye lokaler, dog lidt færre voksne pr. barn end nu. Belastningsgraden 

stiger fra 8,25 barn pr. voksen til 8,45. 

»Derudover sker der en besparelse på ledelsestimerne. Vi mister 10 ledelsestimer og får i stedet fem 

HK-timer. Jeg vælger dog ikke at ansætte en HK’er i fem timer om ugen, og derfor bliver timerne taget 

fra personalet, der arbejder med børn. Og så må de løbe lidt stærkere,« siger Jane Ellehuus Sloth. JR 


TEMA ØKONOMI 

20 

Har valgt at være positiv 

Vi kan snart kun gå i haven 

Forårets bebudede besparelser på børneområdet i Odsherred Kommune ser med efterårets budgetudmeldinger 

ud til at holde stik. Kommunen har slækket lidt på nedskæringerne i timetildelingen pr. barn, som 

er hævet fra de bebudede 4,25 timer til 4,30, men sammenholdt med de samlede besparelser i kommunen 

giver Lisbeth Mikkelsen ikke meget for den udmelding. 

»Samtidig vil man gennemføre en besparelse på en halv procent i rammebevillingen, og så ender vi alligevel 

på 4,25 timer pr. barn,« siger lederen, der også godt ved, hvad en rammebesparelse på en halv procent vil 

betyde for personalet, som i forvejen synes, at de er hårdt spændt for. 

»Vi kommer til at løbe stærkere, og det kan man ikke, når man har vuggestuebørn,« siger hun. 

Odsherred Kommune Hun er bange for, at både børnehavebørn og vuggestuebørn bliver snydt for turene ud af huset. 

Naturinstitutionen Syrenhuset »Vi er en naturinstitution, men vi kan snart kun gå i haven med børnene,« siger hun. 

Integreret 0-6-års institution Hun har endnu ikke regnet de konkrete sparebeløb ud eller diskuteret kommunens udmeldinger med in- 

med 26 vuggestuebørn og stitutionens bestyrelse, men håber det bedste. »Og frygter også det værste,« siger hun. TVL 

28 børnehavebørn 

Leder Lisbeth Mikkelsen 

Middelfart Kommune vil spare 1,1 million kroner ved at indføre en stordriftsmodel, hvor otte institutioner 

skal have fælles ledelse. Det vil betyde, at nogle ledere og souschefer vil blive i overskud, og de 

vil formentlig blive fyret. 

Asperup Børnehus er en af de institutioner, der skal nedlægges fra 1. januar 2011, sådan som leder 

Marianne Sigaard var bekymret for allerede i foråret. Samtidig skal institutionen spare penge, fordi 

den ikke længere får tilskud som lille institution med færre end 40 børn. 

Men både leder Marianne Sigaard, personale og forældre i institutionen er ved godt mod. For kommunalpolitikerne 

er med på, at børn og personale fl yttes samlet over i den nye institution med i alt 80 børn. 

»Vi skal have lagt en plan, og jeg vil selvfølgelig sige, at personale og børn skal fl yttes samlet hen på det 

nye sted. Vi har haft møde med politikerne, og de var sådan set også indstillet på det. Så på den måde 

er jeg positivt indstillet,« siger hun. »Det har sådan set også været mit valgsprog hele mit arbejdsliv, 

for er du ikke positivt indstillet, så tror jeg, det bliver forfærdeligt.« MBI 

Næstved Kommune 

SFO Hyldetræet med 

40 børn 

Leder Birte Juul 

Her er det helt uafk laret 

Middelfart Kommune 

Asperup Børnehus 

Integreret institution med 

10 vuggestuebørn og 35 

børnehavebørn 

Leder Marianne Sigaard 

Næstved Kommune mangler penge i kassen. Næste år bliver der besparelser på 60 millioner kroner. 

Pengene er blandt andet fundet ved nedskæringer på 10 procent i administrationen, mens kernevelfærdsområderne, 

herunder daginstitutioner, skal skæres med 2 procent. 

For SFO Hyldetræet er situationen til gengæld helt uafk laret. Kommunen vil nemlig spare 14,6 millioner 

kroner på folkeskolen. Det kan måske komme til at ramme Hyllinge Skole, som SFO Hyldetræet er en del 

af. Det er en lille landsbyskole med 123 elever, og det er en af den slags, som kommer i farezonen, når der 

skal lukkes skoler. 

Lige nu er der en høringsfase om den nye skolestruktur. Først den 20. december træff er kommunalbestyrelsen 

i Næstved den endelige beslutning om, hvad der skal ske med Hyllinge Skole og alle andre skoler i 

kommunen. På grund af SFO’ens uvisse fremtid ønsker leder Birte Juul ikke at medvirke i denne artikel. SBH 

Børnene kan ikke gå deres vej 

»Jeg er 61 år og kan tage mit gode tøj og gå, men det kan børnene ikke,« siger leder Jytte Mogensen 

fra Ahornhuset som reaktion på budgettet for 2011. 

Hun skal spare 416.300 kroner på budgettet, der er på omkring 4 millioner kroner. Derudover skal 

Ahornhuset også af med 116.000 kroner efter en nednormering af børnetallet. 

I maj stoppede en medarbejder, og stillingen er ikke blevet genbesat, men det er ikke nok til at hente 

besparelsen, og derfor afskedigede Jytte Mogensen en anden medarbejder mere i oktober. 

»Derudover har vi fj ernet alt ’fl ødeskummet’. Vores kunstprojekt, vores bus, de fl este ture, vores 

koloni og vores havemand, så nu skal forældrene slå græsset,« siger Jytte Mogensen. 

Lederen har dog en plan, som forældrene bakker op om. Hun vil privatisere institutionen. 

»Det betyder, at vi kan sætte forældrebetalingen lidt op, og vi tage lidt fl ere børn ind, hvilket vi har 

plads til. Vi slipper dog ikke for besparelser, og det bliver ikke guld og grønne skove, men det vil give 

en lidt bedre hverdag,« siger hun. JR 

Holbæk Kommune 

Absalonskolens SFO og SFO2 

257 børn i 0.-3. klasse 

103 børn i 4.-6. klasse 

Leder Herdis Binderup Kjær 

Vi skal løbe stærkere nu 

Hørsholm Kommune 

Ahornhuset 

Børnehave med 62 børn 

Leder Jytte Mogensen 

Holbæk Kommune skal spare. Kommunalbestyrelsen har vedtaget at spare 56,8 millioner kroner på 

driften, heraf bliver de 26,8 millioner sparet på børneområdet og 50 millioner på anlæg næste år. Desværre 

rækker det ikke. Der skal fi ndes mindst 50 millioner kroner til, viser en gennemgang af kommunens 

økonomi. Derfor er budgettet allerede nu blevet genåbnet, og de nye besparelser skal vedtages 

af byrådet den 22. december. 

På Absalonskolens SFO har man allerede sparet. Sidste års budget gav en nedskæring i Absalonskolens 

SFO på 22 timer om ugen. Dengang lykkedes det at få tingene til at falde på plads uden afskedigelser. 

»Men vi har godt kunnet mærke, at pædagogerne må løbe lidt stærkere, for der har manglet hænder,« 

siger leder Herdis Binderup Kjær. 

Desværre bliver SFO’en også næste år ramt af den dårlige økonomi i Holbæk Kommune. I 2011 har kommunen 

besluttet at sætte lønsummen i institutionen ned. Normeringen bliver ændret, så 37,5 procent af 

stillingerne skal besættes af medhjælpere. Som det er nu, er der ikke regnet med medhjælpere i normeringen. 

Det betyder, at løntildelingen i SFO’en falder fra 361.927 kroner pr. pædagog til 333.262 kroner. 

»Vi mister rundt regnet 400.000, hvis det skal holdes op mod budgettet for sidste år,« siger Herdis Binderup 

Kjær. 

Da personalet først lige er blevet informeret om, hvor alvorlig besparelsen er, vil hun ikke uddybe, 

hvordan besparelsen skal eff ektueres. Det er nemlig ikke diskuteret med personalet endnu. 

Kommunen har dog lavet en drejebog for processen, og der bliver også lavet en jobbank. SBH 


22 

Weekendpension 

– for dig der vil spare mere op 

Læs mere på weekendpension.dk 

eller ring 70 11 20 11 

SFO- 

PILOT 

Arbejder du i SFO? Styrk fantasi og opfindsomhed 

– bliv SFO-pilot. 

Kom til konference i marts og gør din SFO til et sted, hvor der 

grines, leges og opfindes. Hør oplæg om kreativitetspædagogik, 

børns leg og læring i en digital kultur med mere. 

Det foregår 3.-4. marts i Vejle 

– tilmeld dig på ucsyd.dk/sfopilot 

TEMA ØKONOMI 

Top 5 over sparemetoder 

Børn&Unge har i samarbejde med BUPL’s politisk/økonomiske sekre- 

tariat udarbejdet et kort, hvor man kan se, hvor meget og hvordan 

de enkelte kommuner skal spare – eller ikke spare – på børn, unge 

og pædagoger. 

Hvis man nærlæser oplysningerne på kortet kan man se, hvilke metoder 

kommunerne bruger, når de sparer. Her er listen over kommunernes 

fem mest anvendte sparemetoder på børne-og ungeområdet: 

1. Ringere normering 

2. Flere lukkedage i ferierne 

3. Strukturændringer, for eksempel besparelse på ledelse 

4. Tidlig overgang til børnehave eller SFO 

5. Madordninger (lægges uden for taksten). MBI 

Hver fj erde kommune sparer massivt på børn 

Kommunerne skulle fredag den 15. oktober være klar med budget- 

terne for 2011. På BUPL’s økonomikort, som fi ndes på forsiden af 

www.bupl.dk, kan man få et overblik over konsekvenserne i alle 

landets kommuner. 

Her kan man blandt andet se, at fi re ud af fem kommuner har vedtaget 

budgetter med besparelser på børne- og ungeområdet. 

I næsten hver fj erde kommune er der tale om massive besparelser, 

hvilket vil sige besparelser på over fem procent af budgetterne. 

I godt halvdelen er der tale om besparelser på op til fem procent. 

Resten af kommunerne har valgt ikke at spare på børnene og de 

unge i denne omgang. SØB 

De små øer prioriterer børn 

En splinterny institution står klar til sommer, vuggestupladser 

oprettes og madordningen bliver gratis fra næste år. Det kan børn, 

forældre og pædagoger på Læsø se frem til. Selvom Danmarks mindste 

kommune med under 2000 indbyggere skal igennem voldsomme 

besparelser på 7,3 procent af driftsbudgettet, går børneområdet helt 

fri for serviceforringelser. 

»Læsø Kommune har en politik om, at det skal være attraktivt for 

børnefamilier at fl ytte hertil,« forklarer Susanne Poulsen, der leder 

øens eneste børnehave og dagplejen. 

Kommunen har som mange yderkommuner svært ved at fastholde 

befolkningstallet. Børnehaven har været oppe på at have 70 indskrevne 

børn. Nu er der kun 46. 

»Hvis du fl ytter hertil, kan du få en plads med det samme,« siger 

Susanne Poulsen, som også har meget at lokke med: 

Børnehaven holder åbent fra halv syv til halv seks hver dag. Lukkedage 

eksisterer ikke, og børnene kommer på tur hver eneste dag. En 

plads koster 1776 kroner om måneden fra næste år. 

Fanø, der er Danmarks næstmindste 

kommune, skal heller 

ikke spare på børnene i 2011. Her 

kan den integrerede institution 

Odden, som er den ene ud af øens 

to daginstitutioner, se frem til en 

tiltrængt fornyelse. Det fremgår 

Fanø 

af kommunens budgetforlig for 

2011. MBI 

Over 400 pædagoger fyret 

Kommunernes massive besparelser har gjort mange pædagoger arbejdsløse. 

429 pædagoger er blevet fyret i løbet af de seneste seks måneder. 

Det er over dobbelt så mange som sidste år i samme periode. 

Senest er det gået ud over 76 pædagoger i Hørsholm, Roskilde, Svendborg, 

Halsnæs, Hedensted, Køge, Solrød, Ikast-Brande og Favrskov, 

som alle i løbet af oktober har fået besked om, at de vil blive fyret. 

279 pædagoger har fået ændret vilkårene for deres ansættelse gennem 

de seneste seks måneder. Oftes på grund af besparelser, hvor pædagogen 

slipper for en fyreseddel, hvis han eller hun accepterer ændringen. 

Det er gået hårdest ud over pædagogerne i Ålborg, hvor 124 souschefer 

i august fi k ændret deres stilling til almindelig pædagog. MBI 


Læsø 

Pædagoguddannelsen og 

Frøbelseminariet fylder 125 år – 

det fejrer vi med en Konference om 

’Pædagogik og profession i tiden’ 

Konferencen sætter aktuelle pædagogiske udfordringer 

og problemstillinger på dagsordenen. 

På konferencen vil der bl.a. være foredrag om de 

udfordringer og dilemmaer arbejdet med inklusion 

medfører for den pædagogiske praksis. Adjunkt 

Lotte Hedegaard Sørensen fra DPU giver sit bud. 

Hør også professor Jan Kampmann fortælle om 

det moderne institutionsbarn og de krav der stilles 

til det og få fyldt ørerne med musik fra Vesterbro 

ungdomsgård. Hør Rasmus Willig rette en skarp 

kritik af pædagogers umulige muligheder for at 

forholde sig kritisk til de politiske og samfundsmæssige 

rammer for det pædagogiske arbejde. 

Se det fulde program og tilmeld dig allerede i dag 

på www.ucc.dk 

Sted: Falconer Hotel og konferencecenter, 

Frederiksberg 

Pris: 495 

Dato: 29.november 

Tilmeldingsfrist: 15/11 

Barn til barn Massage 

kursus for alle, som arbejder med børn 

i dagplejen, børnehaven og SFO’en: 

Silkeborg: 24. maj + 31. maj + 30. august 2011 

Gentofte: 18.-20. november 2011 

i skolen: 

Silkeborg: 7. december 2010 eller 

5. april 2011 

Specialpædagogisk 

Børnemassage 

Lær at massere børn med specielle behov 

Silkeborg: 11.1 + 29.3 + 26.4 2011 

Gentofte: 20.-22. august 2011 

tlf. 8681 1081 

www.nordlys.dk 

www.bupl.dk

NYHED/FEATURE 

ØJEBLIKKET 

24 

DE FORFULGTE 

Maria Bacanu og hendes søn er romaer, også 

kaldet sigøjnere. De blev smidt ud af Frankrig 

sammen med cirka 1000 andre romaer for 

to måneder siden. I dag tigger de på gaden 

i byen Barbulesti, Rumænien. De vil hellere 

leve i yderste fattigdom i Rumænien end at 

fi nde sig i franskmændenes aggressioner. 

Romaerne nedstammer fra et nomadisk folk 

i det nordlige Indien. I dag lever de fl este 

romaer i Østeuropa, men efter østlandenes 

optagelse i EU har mange romaer søgt lykke 

og velstand i Vesteuropa, hvor de sjældent er 

velkomne. 

EU-Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe, 

der skal kigge nærmere på, om 

EU-landene gør nok for at integrere romaer. 

Det sker, efter at især Frankrig, men også 

Danmark, er blevet kritiseret for at udvise 

romaer. Arbejdsgrupen kommer med sin rapport 

i slutningen af året. SØB 

BØRN&UNGE | NR. 26 | 11. NOVEMBER 2010 

Foto: AP/Polfoto 

25

FAGBØGER 

26 

’Relationer og 

anerkendelse – 

Specialpædagogisk 

værkstøjskasse’ af 

Flemming Platz. 

Forlaget ViaSystime, 

160 sider, vejl. 

pris 195 kroner. 

’Sprogstimulering i 

Vestbyens Børnehus’ 

af Vestbyens 

Børnehus. SpecialpædagogiskForlag, 

arbejdshæfte 

på 15 sider + dvd, 

vejl. pris 349 kroner 

ekskl. moms. 

’Aktionslæringens 

DNA – en håndbog 

om aktionslæringens 

teori og metode’ 

af Benedicte 

Madsen. Forlaget 

ViaSystime, 330 

sider, vejl. pris 295 

kroner. 

’Børn med særlige 

behov – en praksisguide 

i rummelighed’ 

af Helle Overballe 

Mogensen. 

Dansk Psykologisk 

Forlag, 136 sider 

A4-format, vejl. 

pris 258 kroner. 

Af Vibeke Bye Jensen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

Bogen tager afsæt i de daglige udfordringer og problemer i en dansk specialklasse. Udgangspunktet 

er derfor børn, der er ukoncentrerede, motorisk urolige og verbalt og fysisk udadreagerende. 

Mange af børnene er også fagligt og socialt belastede og har haft mange nederlag. Den 

etablerer en grundlæggende forståelse for disse børn, og gennem indsigt i børnenes situation 

præsenterer bogen pædagogiske redskaber til personlig udvikling i arbejdet med børn med 

særlige behov, både i specialklasser og i almindelige klasser. Bogen er baseret på en række interview 

med erfarne lærere og pædagoger. Og den henvender sig til både lærere og pædagoger. 

Vestbyens Børnehus er en integreret institution i Ikast. Børnehuset har arbejdet med sprogstimulering 

siden 1999. Materialet er et sprogtilegnelsesstøttesystem i praksis omkring børns 

sprogtilegnelse med udgangspunkt i begrebet stilladsering – at møde barnet i zonen for 

nærmeste udvikling. De voksne bruger deres sprog til at bygge stilladser ved hjælp af eksempler 

fra næste trin i udviklingen. Den pædagogiske indsats er derfor at møde barnets sprog 

præcis der, hvor det er på vej hen, og ikke kun der, hvor barnet sprogligt er nu. At møde barnet 

sprogligt kræver indsigt, viden, nysgerrighed og prioritering. Dvd’en indeholder optagelser fra 

sproggrupper i børnehuset. Her er masser af inspiration, en sand mangfoldighed inden for leg 

og læring. 

Bogen giver en række konkrete redskaber til læring i fællesskab, uanset om der arbejdes med 

individuelle eller kollektive projekter. Bogen danner på den måde metodisk modvægt til tidens 

mere individualistiske læringsteorier. DNA-metaforen bruges bogen igennem til at anskueliggøre 

aktionslæring som proces og metode. Aktion og læring udgør de to hovedstrenge i DNA, 

forbundet af fi re principper: Forpligtende fællesskab, nysgerrigt spørgende forholdemåder, 

refl eksionsprocesser og stram og rummelig rammesætning. Bogen er praktisk anvendelig og 

henvender sig til alle, der ønsker viden om aktionslæringens historie og udbredelse, teori og 

metode. 

Der fi ndes mange bøger om børn og særlig pædagogik, men hvordan denne skal udmøntes i 

en daglig praksis i et klasselokale med 25 andre elever, det er straks sværere at fi nde beskrevet. 

Denne bog er skrevet af en praktiker og giver brugbare pædagogiske redskaber til, hvordan børn 

med særlige behov rummes i skolen. Hvert kapitel indeholder korte cases, der belyser forskellige 

pædagogiske redskabers anvendelighed samt konkrete eksempler fra hverdagen. Der gives 

desuden en enkel og kortfattet indføring i den væsentligste teori på området. Bogen henvender 

sig både til lærere og pædagoger, der i skolens hverdag skal rumme børn med særlige behov. 

MEDLEMSDEBAT 

Bland dig i sagen 

Nyt debatforum på nettet giver medlemmer af BUPL direkte indfl ydelse 

på de udtalelser, som kongressen skal vedtage til december. 

Af Gunhild Hune, webredaktør BUPL, guh@bupl.dk 

Er du den energiske kritiker ved frokostbordet? 

Er du ildsjælen med et hav af konstruktive 

idéer på legepladsen, eller er du bare nysgerrig 

og har lyst til at bruge dit medlemskab aktivt? 

Så har du nu chancen for at få indfl ydelse på 

to højaktuelle emner, som kommer op på BUPL’s 

kongres til december: ligeløn og besparelser. 

Bland dig, og giv input til BUPL’s indfl ydelsesrige 

besluttende myndighed. 

For første gang nogensinde åbner BUPL dørene 

for, at alle medlemmer kan debattere kongressens 

udtalelser før en kongres og på nettet. Det 

eneste, det kræver af dig, er, at du klikker dig ind på 

www.bupl.dk/kongres. 

Du behøver hverken at være tillidsrepræsentant, 

hovedbestyrelsesmedlem, fællestillidsrepræsentant 

eller at have deltaget i den lokale generalforsamling 

for at få indfl ydelse. Du skal blot være 

medlem og have lyst til at snakke om enten den 

manglende ligeløn eller de mange besparelser, der 

rammer institutionsområdet nu og har gjort det 

de seneste par år. 

Udtalelserne skal efterfølgende vedtages på 

kongressen. 

Både BUPL’s forretningsudvalg og hovedbestyrelse 

er spændte på, hvordan debatten vil forme sig. 

»Op til denne kongres har det været vigtigt for os 

at få fl ere involveret i vores politiske diskussioner. 

HVORDAN FÅR JEG ADGANG TIL 

’MIN SIDE’? 

Hvis du ikke har været på medlemssiden 

’Min side’ før, skal du have en 

personlig adgangskode. Den får du 

tilsendt tre dage, efter at du har bestilt 

den på www.bupl.dk. 

HVAD SKAL VI SNAKKE OM? 

BESPARELSER 

Der bliver sparet voldsomt på dagog 

fritidsinstitutionerne i disse år. 

Det er en samfundsmæssig taberkurs. 

For hvordan kan vi skabe et 

Ved at satse på internettet håber vi på, at mange – 

trods en fortravlet hverdag – vælger at kigge forbi 

debatten på bupl.dk. Ligeløn og besparelser er to 

alvorlige emner, som krydser pædagogers vej, og jeg 

ved, at de fl este har en holdning til de to emner,« 

siger BUPL’s formand, Henning Pedersen, om den 

nye virtuelle debat. 

»Mange tillidsvalgte i BUPL er allerede i gang med 

at diskutere kongresemnerne, og mange medlemmer 

har gjort det på generalforsamlingerne. Det vil 

glæde mig, hvis diskussionerne bliver bredt ud via 

vores medlemsnet. En ting er sikkert: Vi vil også 

fra forretningsudvalget være til stede med vores 

meninger,« siger Henning Pedersen og opfordrer 

alle BUPL’s medlemsgrupper om at deltage. 

Om du er kloge Åge, fl inke Lise, debattøren, 

kritikeren, rygklapperen, bestemmeren eller 

ildsjælen, så er der plads til dig på ’Min side’. Det 

eneste krav er, at du er medlem af BUPL. 

Du kan også bare kigge med, når du har tid 

og lyst. Kongresdebatten kører frem til den 

26. november 2010 og er åben 24 timer i døgnet. 

Bland dig i sagen, der vedrører dig og din 

profession. 

Lavet af to lag frotté med et 

lag plastic imellem. De lukkes 

med tryklås og er særdeles 

holdbare. Også uden plast og 

flere farver. 

Priser fra 21 kr. + porto. 

Navn kan isyes i hvide hagesmæk 

ke for 5 kr. pr. stk. 

Vi laver gerne smække i specielle 

mål og halsen i regulerbare 

størrelser. 

Ring og få et tilbud: 

HELLES HAGESMÆKKE 

TLF. 27 52 89 44 

helle_i@hotmail.com 

www.hagesmaekke.dk 

www.bupl.dk 


 

bedre samfund, hvis vi sparer på det 

forebyggende arbejde og reducerer 

indsatsen for de udsatte børn? 

LIGELØN 

Der er ingen gode argumenter for, 

at pædagoger, som har ansvaret 

for børnenes udvikling og dannelse 

i de første vigtige år af deres liv, skal 

afl ønnes dårligere end traditionelle 

mandefag i den off entlige sektor 

som for eksempel bygningskonstruktører. 

Alligevel fi ndes der endnu 

ikke ligeløn. 

Læs på nettet: 

Følg BUPL’s kongres fra den 2. til den 

4. december på www.bupl.dk/kongres 

kongres 

KOM I GANG MED DEBATTEN PÅ MIN SIDE 

Klik ind på bupl.dk/kongres 

Log dig på ’Min side’ 

Klik dig ind på kongresdebatten 

 

Læs også 'BUPL mener' på side 40 

HAGE 

SMÆKKE 

Salg & udlejning af 

VW Busser/Caravelle 

Leveres altid med Fejlfri FDM rap. 

Leveres nysynet 

Leveres nyserviceret 

Landsdækkende garanti sikring 

Gerne fremvisning og levering 

Udlejning 

kort & langtidsleje 

Evt. levering af og afhentning 

Stor erfaring med 

salg til stat & kommune 

Jysk Bilsalg 

Martin Hansens Vej 36 - 8400 Ebeltoft 

86 34 40 80 

www.jyskbilsalg.dk - info@jyskbilsalg.dk 

HJUL MED BESLAG TIL: 

BORDE,TRIP TRAP, DAN 

OG BRIO - STOLE 

Nye sæder og fodplader til 

TRIP TRAP – 250 kr.pr.stk. 

Nye sæder til taburetter 

125 kr.pr.stk. 

Forsendelse 100 kr. 

Se på www.jf-snedker.dk 

eller ring 3645 5900 og få 

tilsendt brochure og priser. 

FISCHERS 

INSTITUTIONSINVENTAR

SPECIALBØRNEHAVER 

Tre børn i kørestole sidder rundt 

om bordet, hvor et kæmpe orange 

græskar har fået skåret toppen 

af. De fi re voksne, som sidder 

28 

med ved bordet, hjælper de svært 

handicappede børn til en efter en at opleve 

græskarret. De snuser til det eller hjælpes 

til at få fi ngrene helt ind for at mærke dets 

kølige, bløde indre. En lille pige slapper af 

på en madras på gulvet. 

Andet foregår der ikke på stuen ’Brumbasserne’, 

da Børn&Unge bliver vist rundt i 

specialbørnehaven Troldemosen i Gentofte. 

»Her har vi mulighed for at give barnet en 

ro og et tempo, som er meget anderledes end i 

en almindelig daginstitution, hvor 60 unger 

fi strer og farer rundt mellem hinanden. Der 

kan de børn, der er i specialbørnehaverne, 

ikke følge med.« fortæller forstander Stig 

Hjaltalin, da vi sidder på hans kontor. 

Der er mere roligt end sædvanligt i Trolde- 

mosen. For børnehaven er langtfra fyldt 

op, og Stig Hjaltalin har måttet afskedige 

Der er seks tomme pladser i specialbørnehaven 

Trolde mosen, og 14 medarbejdere er blevet sagt op. 

For kommunerne holder børn væk fra de dyre specialtilbud. 

Special børnehaverne frygter, at de må 

lukke og slukke. Men det bliver ikke uden larm, skal 

en ny forening sørge for. 

Af Marie Bille, mbi@bupl.dk / Foto: Gitte Sofi e Hansen 

Kæmper for 

overlevelse 

14 medarbejdere inden for de seneste 

måneder. 

»Vi har set et fald i søgningen på de pladser, 

vi har. Da vi havde allerfl est børn, havde vi 

47 børn indskrevet. Nu har vi kun 34. Vi har 

måttet igennem en tilpasning til økonomien, 

som har betydet, at 14 medarbejdere er blevet 

sagt op.« 

Det samme sker i andre specialbørnehaver 

over hele landet, fortæller Stig Hjaltalin. Specialinstitutionerne 

er pressede, fordi kommunerne 

holder børn med specielle behov inden 

for kommunegrænsen i billigere tilbud. 

Men fi re specialbørnehaver i Region 

Hovedstaden har nu taget kampen op for 

specialbørnehavernes fortsatte bevarelse. 

»Da vi pludselig ser de dystre konsekvenser 

af kommunernes trængte økonomi, tænker 

vi, at det er nu, vi skal oprette en forening,« 

siger Stig Hjaltalin. 

Den nye forening ’Specialbørnehaver i 

Danmark’ skal arbejde for at bevare specialbørnehaverne 

og udvikle fagligheden i 

de specialiserede tilbud. I september blev 

bestyrelsen konstitueret, og 22 institutioner 

har meldt sig ind indtil videre. 

Nu skal foreningen i gang med sit arbejde. 

»Vi skal være opmærksomme på, hvad der 

sker med specialbørnehaverne rundt omkring 

i landet og reagere på det. Både gennem 

læserbreve og i medier af enhver art. 

På et tidspunkt bliver vi nødt til at få vores 

socialminister i tale. Det kan godt være, at 

vi ikke kan bremse udviklingen, men vi kan 

i hvert fald råbe op om de konsekvenser, det 

får,« siger Stig Hjaltalin, som er formand for 

den nye forening. 

FRYGTER AT LUKKE. »Vi frygter, at special- 

institutionerne til sidst må lukke og slukke. 

Det kunne være en lykkelig situation, hvis der 

ikke var fl ere børn med særlige behov. Men 

børnene er der, og forældrene vil gerne have 

et specialiseret tilbud, når de har et barn med 

massive problemer. Men kommunerne siger 

nej,« fortæller Stig Hjaltalin. 

Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik 

specialtilbuddende til de kommuner, institutionerne 

lå i. Men det er dyrt for en kommune 

at sende et barn i specialbørnehave, 

og specialområdet er blevet udnævnt som 

en af de vigtigste årsager til kommunernes 

skrantende økonomi. 

»Det specialiserede område er jo et dyrt 

område. Ingen tvivl om det. Så det er klart, 

at her kigger kommunerne på, at der kan spares 

nogle penge, hvis man laver et billigere 

tilbud,« siger Stig Hjaltalin. 

En del kommuner arbejder med at inkludere 

handicappede børn i almindelige dagtilbud. 

Det er mange gange billigere end at 

give børnene plads i en specialinstitution. 

Men ifølge Stig Hjaltalin er det alt for ofte en 

sparemanøvre forklædt som god pædagogik. 

»Inklusion er mantraet i dag. Det bliver 

råbt ud alle steder. Jeg synes, det er tankevækkende, 

at man i den grad tilpasser 

pæda gogik til den økonomiske situation, 

som landet befi nder sig i. Jeg er så gammel, 

at jeg var med i 1970’erne under oliekrisen. 

Da var mantraet integration. Alle og enhver 

skulle integreres i såkaldte normale tilbud. 

Nu hedder det inklusion, men det er gammel 

vin på nye fl asker. At det kan foregå, er 

tankevækkende,« siger Stig Hjaltalin. 

FRA NEDERLAG TIL SUCCES. Det har store 

konsekvenser for de multihandicappede 

børn, hvis de ikke kan komme i en special- 

børnehave, mener Stig Hjaltalin. I Trolde- 

mosen har børnene forskellige diagnoser og 

typer af funktionsnedsættelser, som gør, at 

de har store vanskeligheder og et ekstra behov 

for omsorg og pleje. 

Mange har tidligere været i almindelige 

dagtilbud, hvor de mistrivedes. Sammen 

med de ’normale’ børn bliver de konstant 

konfronteret med alt det, de ikke kan, siger 

Stig Hjaltalin. 

»Barnet har måske nogle begrænsninger i 

sin motorik, så han eller hun ikke kan løbe 

efter de andre børn på legepladsen, men må 

sidde og kigge på, at de andre drøner frem og 

tilbage og har det sjovt. Eller det kan være, at 

barnet har motoriske problemer med hænder 

og arme, så han eller hun ikke kan lægge 

puslespil med de andre børn.« 

Det går hårdt ud over barnets selvværd og 

udvikling, mener Stig Hjaltalin. 

»De her børn vil opleve en lang række af 

nederlag, når de er i en almindelig daginstitution. 

Når de er i et specialmiljø, er vores 

fornemmeste opgave at sikre, at de får en 

perlerække af succeser,« siger han. 

Stig Hjaltalin på legepladsen, som ligner en helt almindelig legeplads, 

selvom institutionen ikke er helt almindelig. 

Halloween står 

for døren, og det 

store græskar giver 

børnene en god 

sanseoplevelse. 

Der er fred og ro hos 

skovtroldene, hvor 

en dreng er blevet 

puttet i hængekøjen. 

DET SKAL FORENINGEN 

Den nye forening for 

specialbørnehaver har 

som sine overordnede 

formål: 

• At den skal udbrede 

kendskabet til specialbørnehaverne. 

• At den skal sikre 

specialbørnehavernes 

fortsatte bevarelse 

som højt specialiserede 

tværfaglige dagtilbud 

til børn med særlige 

behov. 

• At den skal sikre 

fortsat udvikling af det 

specialpædagogiske 

behandlingsarbejde. 

• At den skal tage initiativ 

til og skabe rum for 

faglig sparring børnehaverne 

imellem. 

• At den skal være synlig 

i den off entlige debat 

omkring tilbud til børn 

med særlige behov 

samt deres familier. 


30 

TAMU-KRYBBEN 

TIL INSTITUTIONER FOR BØRN I ALDEREN FRA 0-3 ÅR 

Krybbe med stilbar 

kaleche, faste selebeslag, 

4 store drejelige hjul, 

vippe/vuggefunktion, 

isoleret bund, madras 

med 2 stræklagner og 

blåt overdækken. 

Længde: 123 cm 

Bredde: 51 cm 

Højde: 89 cm 

Flue-/myggenet, regnoverslag 

og stige kan leveres. 

Krybben leveres som standard 

i blå, rød og grøn. 

TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER 

VIBORGGADE 70, 3. SAL, 2100 KØBENHAVN Ø 

TLF: 3525 0340 • FAX 3525 0355 

WWW.TAMU.DK • TAMU.INFO@TAMU.DK 

Tillægsbeskikkelse 

Bliv linjefagscensor ved 

pædagoguddannelsen 

Undervisningsministeriet skal tillægsbeskikke censorer 

til censorkorpset for pædagoguddannelsen. 

Perioden løber fra 1. februar 2011 til 31. juli 2014. 

Beskikkelsen omfatter linjefagene: Sundhed, krop 

og bevægelse; Udtryk, musik og drama; Værksted, 

natur og teknik og Bachelorprojekt i forbindelse med 

linjefagene. 

Se mere om vejledning, ansøgning og formularer på: 

www.paedagogcensor.dk 

Du kan ansøge fra den 1. november 2010. 

Ansøgningsfrist: 30. november 2010. 

SPECIALBØRNEHAVER 

En walker 

kan hjælpe 

børnene til 

selv at komme 

omkring. 

Derfor er Troldemosen også indrettet som er et særligt 

miljø, der giver de multihandicappede børn mulighed 

for at bruge deres krop og deres sanser. 

Når man træder ind i børnehaven, er det første man får 

øje på de mange hjælpemidler. Rollatorer i børnejhøde, 

kørestole, gang- og ståstativer i forskellige afskygninger, 

størrelser og farver. Et kombineret stativ er sågar 

kamufl eret med mønstrede remme og udskårne aber på 

siderne. I loftet hænger en skinne til hopsagyngen, som 

er en seledragt, børnene kan komme op og hænge i og 

få forenemmelsen af selv at gå ned ad den lange gang 

på forskelligt underlag. 

Aktiviteterne i børnehaven er indrettet efter det enkelte 

barns behov og formåen. 

Hos skovtroldene er en mørkhåret dreng blevet puttet 

i en hængekøje, hvor han ligger og kigger op på en uro 

med en lyserød hårbørste, en grydeske, en lilla pung og 

et gult plastikfi rben, der dingler over hans hoved. 

En krølhåret pige kommer drønende ind på stuen i 

sin walker, et kombineret gang- og ståstativ, som giver 

hende mulighed for selv at komme omkring. 

»Det er en utrolig stor frihed for de børn, der ikke har 

et verbalt sprog. I stedet for at sige ’jeg vil gerne lege 

med den blå dukke’, kan hun selv gå hen og tage den,« 

forklarer Stig Hjaltalin. 

HVERDAG MED SPECIALISTER. Et rum er indrettet 

til de forskellige typer af behandling, som børnene har 

brug for. 

’Terapirum’ står der på døren, og indenfor er der bløde 

madrasser på gulvet, store røde plastikbolde og stille 

musik fra højtalerne. 

Stig Hjaltalin kalder specialbørnehaven en pakkeløsning, 

fordi alle de specialister, som barnet har brug 

for, er samlet på et sted og omgiver barnet i hverdagen. 

I Troldemosen er der både pædagoger, ergoterapeuter, 

fysioterapeuter, talepædagoger og en psykolog. Derfor 

behøver barnet og dets forældre ikke at bruge tid og energi 

på at tage rundt til de forskellige behandlere, der følger 

barnet. 

»Her omgiver alle specialisterne barnet i dagligdagen 

og kan sætte ind med deres faglighed præcis der, hvor 

barnet er nu,« siger Stig Hjaltalin. 

Det oplever især mange af forældrene som en stor lettelse, 

er Stig Hjaltalins oplevelse. 

»Forældrene kan lægge en del af ansvaret for barnets 

trivsel og behandling hos os og koncentrere sig om at 

være forældre. Sådan at de ikke også skal opleve sig selv 

som behandlere for deres barn,« siger han. 

FAGLIGHEDEN I MURSTENENE. Den nye forening 

skal især arbejde for at udvikle og sikre den faglighed 

og ekspertise, som er samlet i specialbørnehaverne. Fag- 

ligheden er nemlig i fare for at blive udvandet, mener 


»Erfaringerne, fra da man nedlagde amterne, er 

skræmmende. Al den ekspertise, der var samlet på 

amtsgårdene, er totalt udvandet. Det samme vil ske, 

hvis man nedlægger specialinstitutionerne og placerer 

børnene rundt omkring i forskellige tilfældige tilbud,« 

siger Hjaltalin og tilføjer: 

»Jeg mener, at faglighed er bundet på mursten, fordi 

en del af specialinstitutionernes styrke er, at man kan 

dyrke fagligheden i specialmiljøerne.« 

Troldemosens mursten har ellers oplevet lidt af hvert. 

De hvide bygningerne med sort tegltag blev opført i forrige 

århundrede, og i starten var det en instititution for 

kvinder. 

»Den nuværende gymnastiksal var sovesal for kvinderne, 

der ikke særligt fl atterende blev betegnet idioter,« 

fortæller Stig Hjaltalin. 

I 1960’erne blev der bygget til med lavere huse, og så 

blev det til Børnehospitalet Vangede. 

»Dengang var det god latin at sige til forældre, der fi k 

et barn med funktionsnedsættelser, at de skulle skynde 

sig at afl evere det på institution, glemme det og få sig et 

nyt barn. Det var samfundets holdning og tilbud. På det 

grundlag er mange børn blevet afl everet her og glemt,« 


I dag er de hvide hospitalsvægge skiftet ud med farver, 

fotokollager og blå og hvide skumgummiskyer i loftet. 

Det kittelklædte personale er erstattet af pædagoger. 

Men nogle får stadig associationer til fortidens institutioner, 

når de hører ordet ’specialbørnehave’, fortæller 


»Vores opgave som forening er at gøre opmærksom på, 

hvem vi er og hvilke miljøer, vi repræsenterer. Vi skal 

selvfølgelig prøve at sikre og bevare den faglighed, der 

ligger i specialtilbuddene. Jeg synes det ville være en 

dødssynd, hvis den går tabt,« siger han. 


I terapirummet 

får børneneforskellige 

former for 

behandling. 

OGSÅ SALG TIL 

PRIVATE 

Tlf. 59 651790 ● Fax 59 6524 60 

ANBEFALES AF 

STATSAUTORISEREDE 

FODTERAPEUTER 

PRIS FRA KR. 

169,- 

159,- 

PRIS FRA KR. 

INCL. MOMS 

INCL. MOMS 

Klip den ud og sæt den på opslagstavlen 

✁

OPSLAGSTAVLEN - DIN SIDE 

På opslagstavlen bringer vi informationer, men også 

meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra 

pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn eller 

en ung – eller måske fra en kollega – så send det til 

Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø 

eller mail: b&u@bupl.dk 

Svar om 

teenliv på 

mobilen 

SORG 

Kan man tegne sorg? Børn kan. Flere end 800 skolebørn har indsendt lige og tankevækkende tegninger,« siger Per Bøge, der er projekt- 

tegninger til Kræftens Bekæmpelses tegnekonkurrence. De tre vindere chef i Kræftens Bekæmpelse, og som sammen med Henriette von 

blev kåret torsdag den 14. oktober på Statens Museum for Kunst. 

Irgens-Berg står bag tegnekonkurrencen. Du kan se de tre vinder- 

»Det er herligt, som det er væltet ind med fantastiske, sjove, sørgetegninger her: 

BØRN TEGNER DERES 

Issa El-Ali, 3. klasse, Tårnborg Skole i Korsør, 

har mistet sin far. Han er bange for, om han 

kommer i helvede. 

Teenagere kan være svære at blive 

kloge på og at være forældre eller 

pædagoger til. Det kan nogle gange 

være rart at snakke med andre 

om, hvad man skal give dem lov til 

eller om andre udfordringer, man 

ønsker vejledning om i hverdagen. 

Nu er det muligt at få svar 

på spørgsmål om teenageres liv 

direkte på din mobil. Det er mobilportalen 

teenliv.dk, der kun kan 

ses på mobilen, og som giver svar 

via mobile videoklip. Svarene gives 

af teenliv.dk’s opfi nder, ungdomsskoleinspektør 

John Madsen fra 

Kolding, som har 25 års erfaring 

med børn og unge. Det koster 10 

kroner pr. svar. 

Celine Glenhammer Nedergaard, 1. klasse, Tim 

Skole i Tim, skriver: 

’Jeg har tegnet min far, der går med mig i 

barnevognen. Han græder, fordi min mor lige 

er død af kræft, og han nu skal passe på mig 

helt alene’. 

En gratis tur i 

pinselskassen 

 

Læs mere på: 

www.ptt-museum.dk 

H.C. Andersen elskede at rejse, men han hadede postdiligencerne af et 

godt hjerte og kaldte dem ’pinselskasser’. 

Nu er en af de sidste af slagsen ankommet til Post & Tele Museum i 

Købmagergade (København), som inviterer børnene op i diligencen. 

Den 15. oktober åbnede Post & Tele Museum en gennemmoderniseret 

udgave af sin permanente udstilling med H. C. Andersen som rejsekammerat 

gennem kommunikationens historie fra 1624 til 1920. 

Den postgule diligence bærer præg af slid og slæb på de jyske landeveje. 

I 1912 kørte den sin sidste tur med post og passagerer på ruten 

Vejle-Brande. Om H.C. Andersen har kørt med netop denne vogn, 

vides ikke med sikkerhed. Men en skuespiller lægger stemme til eventyrdigterens 

egne beretninger i diligencen og ved mange af de andre 

oplevelser og aktiviteter, som udstillingen byder på. 

Der er gratis adgang til museet, der er et af landets mest besøgte museer. 

Lukkedage er bandlyst, og adgangsbilletten er fj ernet. Foreløbigt 

i et helt år. 

Jonathan Ø. Sanko, 1. klasse, Grøndalsvænget 

Skole, København N, fortæller om sine 

følelser efter forældrenes skilsmisse: 

’Man føler, man er rigtig dårlig, er ensom og 

uden venner. Der sker en masse onde ting 

med hjertet, og alle tænker på at slås’. 

Ny guide 

til pæda goger om legetøj 

Smid blødt legetøj ud, hvis det er 

fra før år 2007. Og regn ikke med, 

at træbilen er sundere end en af 

plastik. Sådan lyder et par af de 

råd, som Miljøministeriet i samarbejde 

med Sikkerhedsstyrelsen 

giver til daginstitutionerne i en 

ny folder. Formålet er at beskytte 

børn fra farligt legetøj uden at 

fj erne det pædagogiske 

fokus. 

Det nye materiale 

bliver sendt ud til 

alle landets 5000 

børneinstitutioner. 

Formålet er at bibringe 

pædagoger 

den nyeste viden 

om farligt og/eller 

allergifremkaldende 

legetøj. 

Jeg håber, at pædagogerne 

med denne folder i hånden 

bliver opmærksomme på, 

hvad der er op og ned, når de eksempelvis 

køber nyt legetøj,« siger 

miljøminister Karen Ellemann 

(V) i en pressemed delelse. 

Guiden rådgiver også om ’arvet’ 

legetøj, selvom institutionerne 

reelt ikke må modtage brugt 

legetøj. 

»Det er jo sådan, at nogle institutioner 

gerne vil arve legetøj 

fra ældre søskende til børnene. 

Det må de ikke, da de skal købe 

lege tøj igennem indkøbsaf - 

talerne. Men når vi ser, hvad der 

sker i virkeligheden, 

råd giver vi alligevel 

om at lade være 

med at modtage 

blødt plastlegetøj 

fra før 2007,« fortæller 

Shima Dobel fra 

Miljø styrelsen Kemikalier 

med henvisning 

til, at legetøjet 

kan indeholde skadelige 

ftalater. 

Den nye guide består 

af en plakat og en folder med 

10 gode råd. Rådene omfatter 

blandt andet vejledning om ftalater 

i gammelt blødt plastlegetøj, 

advarsler om batterier og fokus 

på legetøj med små dele, der kan 

sluges. 

Stormøde om børnetegninger 

Lørdag den 4. december klokken 13-16 afh older Center for Analyse af 

Børnetegninger stormøde. 

Lektor, cand.mag. i dansk og psykologi Ann-Elisabeth Knudsen, der i 

mange år har arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning, fortæller 

om kønsforskelle mellem drenge og piger. 

Titlen på hendes foredrag er: 

’Pæne piger og dumme drenge’. 

FOR MEDLEMMER GRATIS, GÆSTER VELKOMNE. PRIS: 50 KRONER. 

FORHÅNDSTILMELDING ANBEFALES VIA MAIL TIL: 

KAREN.GRAVERSEN@MAIL.TELE.DK. 

FOREDRAGET FINDER STED I LYNGBY KULTURHUS, 

KLAMPENBORGVEJ 215 B, STUDIELOKALE 3, 3. SAL, ELEVATOR FOREFINDES. 


33 

 

Læs mere på: www.mst.dk 

Kan du 

redde liv? 

Dansk Røde 

Kors 

Vi kommer ud i din institution og 

lærer jer førstehjælp. Ring 3525 9376 

eller 3525 9200. 

Spar på kræfterne, ikke på 

omsorgen 

Et højderegulerbart puslebord fra Pressalit Care 

giver gode og sunde arbejdsstillinger og nedsætter 

risikoen for rygskader. 

Alle vores højderegulerbare pusleborde er el-drevne 

og indstilles trinløst til den rigtige arbejdshøjde. 

Små pilfingre er sikret mod ulykker gennem 

integrerede sikkerhedsanordninger. 

Ring eller skriv til os for nærmere 

information og individuel vejledning. 

www.pressalitcare.dk 

Tlf.: 8788 8989 Email: dk@pressalitcare.com

PÆDAGOGIK 

Blandt byggerod, grusbunker og 

parkerede biler ligger en rød 

afl ang bygning, der mest af alt 

34 

minder om en militærbarak. Be- 

tonens grå nuancer overstråler 

naturskønheden, og københavnerforstaden 

Ishøjs grålige image opfyldes. 

Men det er ikke en militærbarak. Det er 

værestedet Den Flyvende Kuff ert i Ishøj, som 

er et af de eneste fritidstilbud til Ishøjs unge. 

Trods den sparsomme udsmykning og de 

beskedne lokaler emmer stedet af hygge og ro. 

Udbrud af jubel og ærgrelse fra et par drenge, 

der spiller Fifa 10 på Xboxen i sofahjørnet, og 

skridtene fra et stilfærdigt slag pool udgør 

lydkulissen denne mandag eftermiddag. 

Hvis man havde forventet kaskader af 

bande ord og hård tale, er det ikke her, det 

foregår. Pædagogerne, der er ansat i Den 

Flyvende Kuff ert, har en klar idé om, hvordan 

der skal kommunikeres med de unge. 

Sproget er en forudsætning for et konstruktivt 

pædagogisk miljø. Dyderne er høfl ighed 

og ærlighed. 

»Jeg tror faktisk, at de unge i dag taler 

pænere, end unge gjorde for 10-15 år siden. 

Sproget er i hvert fald ikke inde i en dårlig 

udvikling,« siger Peter Lauridsen. 

Hvis nogen skulle vide det, må det være 

Peter Lauridsen. Han har siden 1994 været 

På Den Flyvende Kuff ert i Ishøj er der klare regler 

for, hvordan man taler. De unge og pædagogerne 

taler høfl igt og dansk til hinanden. Man bander 

ikke og siger aldrig noget skidt om mødre. 

Af Jesper Frandsen b&u@bupl.dk / Foto: Jeppe Carlsen 

Her bander 

vi bare ikke 

daglig leder af Den Flyvende Kuff ert. I daglig 

tale bare kaldt Kuff erten. 

BANDEORD 24/7. Størstedelen af Kuff ertens 

brugere er unge mellem 13-18 år af anden 

etnisk herkomst. En del af de unge kommer 

fra et belastet miljø. En af dem er Kiasya på 16 

år. Han har både erfaring med politiet og de 

sociale myndigheder. Han er født i Danmark, 

og forældrene har iransk baggrund. 

På spørgsmålet om, hvordan ungdommen 

taler i dag, svarer han: 

»Grimt! Min generation af venner snakker 

grimt. I stort set hver en sætning er der et 

bandeord i. Der er jo bandeord 24/7. I reklamer, 

internet, fi lm, medier og musik. Hele 

tiden. Det er klart, at man bliver påvirket,« 

siger Kiasya ivrigt gestikulerende. 

Den hårde tone, som praktiseres på gaden, 

trænger dog ikke ind i Kuff erten. Der skal de 

unge tale høfl igt. 

»Det er vigtigt for os i konfl iktsituatio- 

ner, at vi er meget rolige og ikke råber ad de 

unge. At vi hele tiden taler pænt. Vi siger ikke 

’skrid’, men ’vil du være sød at gå’,« fortæller 

Peter Lauridsen. 

Klubben har også en regel om, at de unge 

skal tale dansk med hinanden. 

»Vi har altid sagt til de unge, at når de er 

hernede, er det smartest at snakke dansk. 

 

I centrum af de unges 

sprogudvikling fi nder 

man Den Flyvende 

Kuff erts leder Peter 

Lauridsen og pædagog 

Yusuf Ulaz. De 

opfatter sig selv som 

rollemodeller for de 

unge og har et princip 

om at tale pænt. 


PÆDAGOGIK 

Det betyder, at de ikke kan sidde og lave 

fi s og bagtale andre på deres modersmål,« 

siger Peter Lauridsen. 

DE KALDER MIG STOREBROR. Til hverdag 

er der 20-30 brugere af værestedet, og pæda- 

gogerne varetager mange forskellige opgaver. 

Yusuf Ulaz, der er uddannet pædagog, har 

arbejdet på Kuff erten i fem år, og hans rolle 

er helt speciel. 

»Jeg er mere en storebror, end jeg er pædagog 

for dem. Alle kalder mig agabey, som 

betyder storebror på tyrkisk. Selv en dansk 

dreng er begyndt at kalde mig det, så de opfatter 

mig nok mere som en storebror, der kan 

vejlede dem,« siger han. 

Men selvom Yusuf Ulaz betragtes som en 

storebror, har han fl ere andre roller i sit pædagogiske 

arbejde. Han er blandt andet ansvarlig 

for lektiehjælp og fodbold. 

Uanset hvilken kasket han har på, spiller 

kommunikationen og sproget en afgørende 

rolle. 

»De unge kan mærke forskel, om jeg er seriøs, 

eller om jeg joker. Når det er uformelt, 

kan jeg godt fi nde på at sige ’hey, hva' så?’, 

men når vi skal have en mere formel samtale, 

bliver tonen mere seriøs,« siger han. 

Det er en hårfi n pædagogisk balancegang 

for pædagogerne at møde de unge på deres 

præmisser. Høfl ighed og gensidig respekt er 

nøgleordene i samarbejdet og pædagogikken. 

Det er ikke frugtbart for voksne pædagoger at 

36 

" 

Når vi har en alvorssnak, sætter jeg selv ord 

på deres følelser. De kan ikke altid fi nde ordene. 

De ved godt selv, hvad de laver og har lavet, 

men det kan være svært at komme ud med. Jeg 

prøver at formulere, hvad de føler. 

Yusuf Ulaz, pædagog 

" 

Når man ser en mand som Yusuf, der vil 

bruge sin tid på at hjælpe med lektier og gider 

bruge sin tid på os, tænker man, 

at han er en god mand og en 

god pæda gog. Ham kan man 

snakke med. 

Kiaysa, bruger 

 

begynde at tale som de unge. Faktisk er det 

ikke frugtbart for nogen voksne overhovedet, 

mener Peter Lauridsen. 

»Der er jo ikke noget værre, end når man 

får en mail fra kommunen, hvor en på over 

50 år skriver knus med z. Så prøver man at 

være sit eget barnebarn med sms-sprog,« siger 

han og græmmer sig. 

RUNE KLAN PÅ AFVEJE. Kuff ertens pædagogiske 

indgangsvinkel tager højde for 

de unges kulturelle baggrund. Mange af de 

unge kommer fra en kollektiviseret baggrund, 

hvor familien er i centrum. Modsat danskernes 

individualiserede baggrund, hvor egoet 

kommer i første række. Det kan skabe problemer, 

specielt med humoren. Det mærkede 

den tryllende stand-up-komiker Rune Klan 

for 10 år siden. 

Rune Klan var hyret til at give et show på 

Kuff erten. Det startede fi nt med lidt ufarligt 

trylleri, men da et par stykker af de unge bu- 

hede, kom komikeren galt af sted. Han fyrede 

en henslængt bemærkning om en af de unges 

mor af og fi k efterfølgende en massiv guld- 

kæde smidt i ansigtet. Han måtte hastes ud ad 

bagdøren og sendes hurtigt af sted, inden det 

ophidsede publikum kunne få kløerne i ham. 

»Med fare for at generalisere er danskere 

meget jeg-fi kserede. Unge af anden etnisk 

herkomst er derimod meget vi-orienterede. 

Groft sagt er de deres familie, og det er vi 

ikke,« siger Peter Lauridsen. 

" 

Med fare for 

at generalisere er danskere meget 

jeg-fi kserede. Unge af anden etnisk 

herkomst er derimod meget viorienterede. 

Groft sagt er de deres 

familie, og det er vi ikke. 

Peter Lauridsen, leder 

»Det var jo ikke, fordi Rune Klan mente 

noget ondt med det, medmindre han havde 

selvmordsønsker. Men dér fandt vi ud af, at 

det nok ikke lige var her, Rune Klan havde 

sin målgruppe.« 

Kiasya bakker op om, at moderen er et tabu 

i humor og sprog blandt unge 2. G’ere. 

»Nu til dags kan du ikke nævne mor. Hvis 

du siger ’fuck din mor’, vil der være slåskamp 

i 99 ud af 100 tilfælde,« siger han. 

ET MENNESKELIGT ANSIGT. Den typiske 

danske sarkasme og satire er ikke altid gang- 

bar i Kuff erten. 

»Det kan være et problem i forhold til unge 

med anden etnisk baggrund, når danskere 

begynder at blive satiriske. De forstår det 

heller ikke, når danskere begynder at blive 

sarkastiske,« siger Peter Lauridsen. 

Humoren er bare vigtig som pædagogisk 

redskab, og der er da også plads til spas i Kufferten. 

De årelange relationer mellem pædagogerne 

og de unge betyder, at tonen sagtens 

kan være bramfri. 

»I mange tilfælde kender vi jo de unges onkler 

og storebrødre. Hvis man først har relationer 

til de unge, og de kender og respekterer én, 

så er det okay at tage tykt pis på hinanden,« 

siger Peter Lauridsen. 

Kropssprog og attitude betyder meget for 

Yusuf Ulaz’ pædagogik. Han lægger vægt på 

at være ærlig i sin mimik og til stede i sine 

handlinger. Eksempelvis ved konfl ikter. 

»Når jeg irettesætter dem, er det ikke altid, 

at de kan se, om det er alvor eller en joke. 

Men min tale og ikke mindst mit ansigtsudtryk 

gør det meget hurtigt klart, hvad det 

er. Kropssproget betyder meget. Nogle gange 

behøver jeg slet ikke at sige noget som helst,« 


Yusuf Ulaz prøver at hjælpe de unge med 

deres problemer ved hjælp af kommunikation 

og sprog. 

»Når vi har en alvorssnak, sætter jeg selv 

ord på deres følelser. De kan ikke altid fi nde 

ordene. De ved godt selv, hvad de laver og har 

lavet, men det kan være svært at komme ud 

med. Jeg prøver at formulere, hvad de føler,« 

Det er ikke de unge, der fucker sproget 

Mavesure beskyldninger om, at 

den unge generation forpester 

det danske sprog, har ikke hold i 

virkeligheden. Det er blot de ældre, der ikke 

forstår de unges version af det danske sprog. 

Klagerne over den uvorne ungdoms sprogbrug 

er nemlig et tilbagevendende fænomen. 

»Det er den samme beklagelse, der altid 

kommer fra samme aldersgruppe, uanset 

hvilken tid det er. For 50 og 100 år siden lød 

de samme klager, og sådan vil det nok blive 

ved. Det skyldes mangel på genkendelse,« 

siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk 

Sprognævn med speciale i blandt andet bandeord. 

Alle generationer bruger bandeord. Der er 

dog forskel på hvilken slags. Den ældre genration 

bruger ofte religiøst ladede bandeord 

som fanden, helvede og satan. Den yngre 

generation bruger mere bandeord, som er 

knyttet til seksualitet eller ’kroppens nedre 

funktioner’, som det hedder på pænt dansk. 

Eksempler på de unges foretrukne eder er 

skide, pis, lort og fuck. 

Overraskende nok viser en nyere undersøgelse, 

at ældre bander mere end de unge. 

Specielt når de ældre skal tale med en ung, 

kan deres sprogbrug tage karakter af, hvad 

man kunne forvente at høre fra en for drukken 

sømand. 

Myterne står i det hele taget for fald, fastslår 

Marianne Rathje. 

»Unge af anden etnisk herkomst end dansk 

bander også mindre end etnisk danske unge. 

Det kan skyldes, at den familiære æreskrænkelse 

ved at bande er større i indvandrerkulturer, 

men indvandringen til Danmark har også 

haft betydning for udviklingen af bande ord,« 

siger hun. 

»En landsdækkende udvikling af skældsord, 

der har slået meget igennem, er fornærmelser 

mod familien. Eksempelvis ’din mor 

er en luder’ og ’din far er bøsse’. Det er sikkert 

inspireret af de indvandrerunge, som vi har 

nu. I deres kultur er det dybt fornærmende 

at tale nedsættende om familien. Det har 

man ikke rigtig tradition for på dansk,« siger 

Marianne Rathje. 

STORE SPROGLIGE KONSEKVENSER. På 

trods af at de unges sprogvaner ikke er alar- 

merende, kan det få alvorlige konsekvenser, 

hvis de forfalder til et råddent sprogbrug, 

mener Marianne Rathje. 

»Ligesom man bliver socialiseret som barn 

og ung gennem sin opførsel, socialiseres de 

unge også gennem sproget. Hvis man bander, 

kan det være, at man ikke kommer med på 

ture med vennerne eller ikke kan få job. Ens 

kammerater synes måske, at man er helt vildt 

sej, men det kan have konsekvenser i forhold 

til ens fremtid,« siger hun. 

Generelt er der dog ikke grund til at være 

bekymret for det danske sprog. Selvom sproget 

udvikles hastigt, er der ikke dokumentation 

for, at tonen generelt bliver barskere. 

»De undersøgelser, jeg har kendskab til, 

tyder ikke på, at der er noget at være bekymret 

for. De unge, der bander meget, kan godt 

lægge bandeordene fra sig, når de bliver 

voksne,« siger Marianne Rathje. 

Selvom undersøgelserne viser, at unge 

bander mindre end de ældre, kan også eksperter 

som Marianne Rathje falde i generationsfælden. 

»Som privatperson, der bliver ældre, vil jeg 

nu nok alligevel sige, at de unge taler et forfærdeligt 

sprog,« griner Marianne Rathje. 



Vigtigheden af at være mentalt til stede 

bekræftes af Kiyasa. 

»Når man ser en mand som Yusuf, der vil 

bruge sin tid på at hjælpe med lektier og gider 

bruge sin tid på os, tænker man, at han er 

en god mand og en god pædagog. Ham kan 

man snakke med,« siger han. 

OVERHØFLIG OMGANGSTONE. Interviewet 

med Kiaysa og pædagogerne i køkkenstuen 

afb rydes, da en utålmodig køleskabsmontør 

vil ind med et nyt køleskab. 

Vi fortrækker til et andet rum og sætter os 

ned. Kiaysas telefon ringer. Han aftaler at 

mødes med en ven efter interviewet. Uden 

opfordring kommer han med sit syn på forholdet 

mellem de unge og pædagogerne. 

»Pædagogerne kunne sagtens bare være 

ligeglade. Sige, at det er de unge, der har 

svinet køleskabet til og ikke gøre noget ved 

det. Men du kan se, at de gør noget for os. 

Det betyder meget. Hvis vi møder dem med 

respekt, får vi respekt. I sidste ende er det de 

unges eget ansvar,« siger Kiaysa. 

Omgangstonen i Kuff erten er en af de pædagogiske 

grundsten for kontakten med de 

unge. Der tales og kommunikeres i en afslappet, 

behagelig og høfl ig tone. Faktisk kan 

tonen være så høfl ig, at etniske danskere må- 

ske ville få et chok, vurderer Peter Lauridsen. 

Den pædagogiske dedikation og de simple 

sproglige retningslinjer ser ud til at virke på 

Kuff erten. 

Der bydes farvel med faste håndtryk. En af 

de unge klager over, at han ikke kan få taget 

et ekstra billede. 

»Du er da for gammel til at se ung ud på 

billeder,« udbryder Kiyasa. 

De mulige fordomme om unge i Ishøj har 

ikke gode vilkår efter et besøg en grålig efterårsmandag 

hos Den Flyvende Kuff ert i Ishøj. 

Det danske sprog skal nok bestå. Det er under konstant udvikling, men det er ikke de 

unge, der forpurrer den danske sprogskat. 

Af Jesper Frandsen b&u@bupl.dk

INFORMATION 

To nye højesteretsdomme giver mulighed for genoptagelse 

af arbejdsskadesager for ansatte, der var på deltid, da de 

kom til skade. De kan måske få højere erstatning nu. 

Kom du til skade, mens du var på deltid? 

Højesteret har den 16. august 2010 

afsagt to domme om, hvordan er- 

statning for tab af erhvervsevne og 

årsløn skal fastsættes, hvis den tilskade- 

komne var ansat på deltid, da arbejds skaden 

skete. 

Dommene underkender Arbejdsskade- 

styrelsens og Ankestyrelsens hidtidige prak- 

sis. Før fi k de arbejdsskadede på deltid kun 

’deltidserstatning’. Men dommene betyder: 

• at deltidsansatte skal have erstatning for 

fuld erhvervsevne, selvom de arbejdede på 

nedsat til, da de kom til skade. 

• at årslønnen, som bruges til beregnin- 

gen af erstatningen, i nogle tilfælde skal 

fast sættes skønsmæssigt svarende til en 


fuldtidsstilling, selvom man var ansat på 

deltid, da man kom til skade. 

Arbejdsskadestyrelsen vil nu genoptage 

de sager, der er omfattet af dommene. Det 

kan betyde, at en række tilskadekomne vil 

få erstatning eller en forhøjelse af den erstatning, 

de har fået for tab af erhvervsevne. 

HVILKE SAGER ER OMFATTET ? 

Det er kun anerkendte arbejdsskader, hvor 

den tilskadekomne arbejdede på deltid i 

forhold til fagets fulde normale arbejdstid, 

da arbejdsskaden skete, som er omfattet af 

dommene. 

Pædagogfagets fulde normale arbejdstid er 

37 timer. Det betyder, at BUPL-medlemmer, 

som har en anerkendt arbejdsskade, og som 

på skadetidspunktet havde en arbejdstid på 

mindre end 37 timer, vil være omfattet og 

kan få deres sag genoptaget. 

Medlemmer, som tidligere har fået rådgivning 

i BUPL i en arbejdsskadesag, og som 

opfylder betingelserne, opfordres nu til at 

kontakte deres lokale fagforening. Den vil 

se på sagen og sende den videre til BUPL 

Forbund. 

BUPL Forbund vil herefter hjælpe med at 

genoptage sagen. 

Medlemmer, som tidligere har fået rådgivning 

i en arbejdsskadesag i et andet fagforbund, 

opfordres til i første omgang at 

kontakte det tidligere fagforbund. 

DEBAT 

SKRIV TIL BØRN&UNGE 

Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2400 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme 

indlæg. Du skal opgive navn og adresse. Læserbrevene bliver også lagt ud på www.boernogunge.dk 

En voldsom provokation 

Mange medlemmer af BUPL blev voldsomt 

rystet, da vi i det seneste nummer af 

Børn&Unge blev oplyst om, at vores personalegodeordninger 

ifølge formand Henning 

Pedersen er usolidariske, og at vi med disse 

ordninger er med til at undergrave det danske 

skattesystem. 

Formand Kim Jørgensen fra BUPL Sydjylland 

går endnu videre og kalder personalegodeordningen 

for ’noget opreklameret pis’. 

Og værre endnu, så siger han, at ’vi snyder 

skattesystemet og dermed er med til at underminere 

velfærdssamfundet’. 

Nu er det, at jeg tænker, om de to formænd 

har glemt, at de er valgt til at varetage medlemmernes 

løn- og arbejdsforhold på bedst 

mulig måde? 

I et eksempel på fryns viser Børn&Unge, 

hvordan det er muligt for en pædagog at få 

cirka 4000 kroner ekstra ved at købe fryns for 

10.000 kroner. 

LINA LUX 

Det ergonomiske 

puslebord 

Man kunne her spørge sig selv, om det 

måske kunne være en lille kompensation 

for pædagogerne for den skattelettelse, der 

er slået kraftigst igennem for de højestlønnede 

i Danmark. Er I selv tilfældigvis nogle af 

dem, Henning Pedersen og Kim Jørgensen? 

Nåh nej, I har selvfølgelig tilbagebetalt jeres 

personlige skattelettelse i solidaritet med 

Velfærdsdanmark … 

Skattefi nansierede personalegoder er en 

mulighed for alle i Danmark. Hvis Folketinget 

vurderer, at der er tale om et hul i skattelovgivningen, 

så skal de nok sørge for, at hullet 

bliver lukket. Hvis ikke, så mener et fl ertal i 

Folketinget åbenbart, at personalegoderne 

er kommet for at blive. 

I BUPL’s ledelse er man fast besluttet på at 

gå forrest i kampen mod lovgivernes slendrian. 

Hvad ligger mere lige for end at spænde 

medlemmerne for ’nej til fryns-vognen’ i 

solidaritet med Velfærdsdanmark? 

Det er her, at man som medlem af BUPL 

bliver voldsomt provokeret. For det første 

har I helt misforstået jeres primære opgave, 

som er at sikre bedst mulige løn- og arbejdsforhold 

for medlemmerne. For det andet 

ser vi desværre endnu en konsekvens af, at 

fagbevægelsens ledelse er blevet forgyldt i 

en sådan grad, at det er svært at forstå, hvad 

’sølle’ 4000 kroner betyder for det enkelte 

medlem. 

Et lille hint: Nu er der snart overenskomstforhandlinger. 

Her vil jeg foreslå, at I er 

forsigtige med at mase for meget på med lønnedgang 

til pædagogerne i solidaritet med 

Velfærdsdanmark. 

Med venlig hilsen 

Søren Bangsgaard 

Nyringen 

8240 Risskov 

 

• Elektrisk højdeindstilleligt 

• Let at tilpasse individuelt 

• Kan køres ned i gulvhøjde, 

så barnet selv kan kravle op 

• Brudsikkert let glasfibermateriale 

med integreret vask, som forhindrer 

smudsansamlinger 

info@handicare.dk 

www.handicare.dk 

Læs også artiklen om fryns på side 6-7 

Ring på 

36 39 80 00 

• Leveres med vandtæt, ftalat-fri madras 

og underkurve til opbevaring 

39

DEBAT 

Folkeskolen: Slip friheden løs 

Jeg blev glad for at læse indlægget af Lasse 

Bjerg Jørgensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg, 

i Børn&Unge 7/10, hvor han 

skriver om BUPL’s visioner for en bedre folkeskole. 

Jeg er enig i mange af forslagene. 

LBJ har fuldstændig ret i, at der fi ndes et 

væld af gode, lokale idéer til, hvordan vi 

skaber en bedre folkeskole – blandt andet i 

samarbejde med pædagogerne. Problemet 

har dog af og til været, at der er for mange 

regler fra staten, der sætter en stopper for 

De vælger den hvide dukke 

Det var en glædelig nyhed på DR Radio 

lørdag morgen, at Institut for Menneskerettigheder 

har produceret fi lmen ’Dukketesten’. 

Budskabet med fi lmen er tankevækkende. 

41 børn af anden etnisk oprindelse end dansk 

blev stillet over for valget mellem en brun og 

en hvid dukke, og børnene valgte ikke den 

brune dukke. 

Børns valg er efter min mening resultatet af 

ydre påvirkninger fra samfundet. De oplever i 

forskellige situationer, at brun hudfarve ikke 

giver status, men opfattes som andenrangs. 

For at få anerkendelse fra andre i sociale sammenhænge 

vælger de den dukkefarve, som 

passer til majoriteten af børn. 

Valget af ikke at være stolt af sin etniske 

baggrund vil på mange måder have alvorlige 

konsekvenser for barnets personlige 

udvikling. Jeg oplever blandt andet unge, 

som i deres kontakt med andre unge går på 

kompromis og for eksempel forsøger at lade 

som om, at de er danske. Men nogle af dem 

oplever, at deres påberåbte danskhed har 

alvorlige konsekvenser og ikke giver dem 

social status og accept. En del af dem vælger 

radikale holdninger og kan blive ekstremt 

nationalistiske med hensyn til deres oprindelige 

kultur. Nogle oplever rodløshed mellem 

at være af anden etnisk herkomst og dansk. 

Efter min mening siger fi lmen noget til især 

institutioner og institutionspersonale om at 

være bevidste i deres arbejde med børn af anden 

etnisk herkomst, deres selvopfattelse, tro 

på sig selv og etnicitet. Institut for Menneskerettigheder 

bliver bakket op af BUPL, som 

mener, at institutioner bør have brune dukker 

og bruge dem i det pædagogiske arbejde. 

Jeg synes bare ikke, at det er nok at arbejde 

med brune dukker. Jeg vil opfordre det pædagogiske 

personale til at fi nde ud af, hvilket 

menneskesyn og hvilke værdier der ligger til 


idéerne. Derfor vil regeringen gerne give kommunerne 

og skolerne mere frihed til blandt 

andet at tilrettelægge undervisningen på 

en anden måde. Måske er der brug for fl ere 

undervisningsassistenter, et mere fl eksibelt 

samarbejde mellem lærere og pædagoger, 

større frihed til at lave heldagsskoler eller en 

helt fj erde løsning. 

Jeg ser mange muligheder i at integrere 

pædagogerne i folkeskolen i højere grad end i 

dag. Det kan ikke mindst bidrage til arbejdet 

grund for deres arbejde. Hvis menneskesynet 

er, at disse børns kultur ikke er god nok, vil 

brune dukker ikke løse børnenes problemer. 

Pædagogisk personales, forvaltningers og 

det øvrige samfunds syn spiller en væsentlig 

rolle for børnenes fravalg af den brune farve. 

For at skabe en selvsikker generation er det 

afgørende, at de bliver set som ligeværdige 

og betydningsfulde for samfundet. 

Vi forventer af dem, der på forskellige 

niveauer har med børn at gøre, at menneskesynet 

bygger på anerkendelse. Ikke kun på 

med bedre trivsel hos eleverne, hvilket jo er en 

forudsætning for at lære noget. Men det skal 

være et valg, som skolerne selv træff er, fordi 

det passer med deres egne ønsker og behov. 

Regeringen fremlægger til november sit 

udspil til forbedringer af folkeskolen. 

Med venlig hilsen 

Tina Nedergaard 

Undervisningsminister (V) 

holdningsplanet, men også i den daglige 

pædagogiske praksis og handling. I det 

daglige pædagogiske arbejde skal børnene 

opleve, at deres kultur anerkendes af dem 

selv og de jævnaldrende danske børn i institutionen. 

På den måde oplever de, at de er en 

del af fællesskabet. 

Jeg oplever i mit arbejde med børn og unge, 

der kender deres kulturelle rødder, at de på 

mange måder er velfungerende og i stand til 

at tilpasse sig forskellige sociale sammenhænge. 

Venlig hilsen 

Socialkonsulent 

Ahmet Demir 

Søstjernevej 

2650 Hvidovre 

Illustration: Larsen Et Rasmussen 

Af Birgitte Conradsen, næstformand 

" 

Der er ingen gode argumenter for, at 

pædagoger [...] skal afl ønnes dårligere 

end ansatte i traditionelle mandefag. 

Ligeløn er et fælles ansvar 

I 

Danmark er der stor forskel på, hvad mænd og kvinder tjener. 

Og det er mændene, der tjener mest. BUPL forlanger handling 

fra alle involverede parter, så vi kommer uligelønnen til livs. 

Lønkommissionens redegørelse har klart dokumenteret, at både 

det off entlige og det private arbejdsmarked har massive problemer 

med uligeløn. De faggrupper, der rammes hårdest, er de kvindedominerede 

faggrupper, som arbejder i omsorgssektoren, og som har 

en mellemlang videregående uddannelse. Blandt disse har pædagogerne 

den laveste løn. 

Der er ingen gode argumenter for, at pædagoger, som står med 

børnenes udvikling og dannelse i de første vigtige år af barnets liv, 

skal afl ønnes dårligere end ansatte i traditionelle mandefag som 

for eksempel bygningskonstruktører. 

BUPL mener, at et moderne samfund som det danske blandt andet 

bør kendetegnes ved, at mænd og kvinder får lige løn for arbejde af 

samme værdi. Vi erkender, at ligeløn ikke kan skabes med et snuptag, 

men det gør det kun endnu vigtigere at starte processen nu. 

Det kræver en indsats af os som fagforbund. Vi må sammen med 

arbejdsgiverne og de øvrige faglige organisationer aktivt arbejde for at 

indsnævre løngabet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. 

Det kræver ligeledes en indsats af regering og folketing. De må 

arbejde aktivt for at forbedre regler og lovgivning omkring ligeløn. Løn 

skal opgøres og sammenlignes på et sagligt og systematisk grundlag 

for at afdække de præcise forskelle. 

Regeringen og Folketinget må desuden pålægge arbejdsgiverne 

at modvirke kønsmæssige skævheder i lønudviklingen. Og de må 

give de off entlige arbejdsgivere det økonomiske råderum, der skal 

til, for at problemet kan løses. 

BUPL MENER 

Uanset kriser, genopretningsplaner og reguleringsordninger er det 

vigtigt, at de kommende overenskomster på det off entlige område 

indeholder tiltag, som tager hul på problemstillingen og peger i den 

rigtige retning. 

Ovenstående er forretningsudvalgets bud på en kongresudtalelse om ligeløn. 

Det bliver et væsentligt element for BUPL i de kommende overenskomstforhandlinger. 

Jeg forventer ikke, at vi kan løse hele ligelønsproblemet ved OK-11, men jeg 

forventer, at vi kan få taget hul på uligheden og få lagt en plan for, hvordan vi 

over tid kan rette op på den uretfærdighed, der ligger i, at de kvindedominerede 

fag afl ønnes dårligere end mandedominerede fag. Det er et fortidslevn, 

som hurtigst muligt skal ændres. 

Vi har lagt udtalelsen ud til debat på BUPL’s hjemmeside under 'Min side'. 

Jeg håber, at rigtig mange vil gribe 'pennen' og deltage i debatten om, hvordan 

den endelige udtalelse, som kongressen skal vedtage i december, skal se ud. Jo 

fl ere, der deltager i debatten, jo bedre kan vi sikre, at vi får de vigtigste pointer 

med. 

KOM I GANG MED DEBATTEN PÅ MIN SIDE 

Klik ind på bupl.dk/kongres 

Log dig på ’Min side’ 

Klik dig ind på kongresdebatten 

41

nordea.dk 

Det handler om at finde den 

rette balance 

- ikke mindst når det drejer sig om boliglån 

Samler du din økonomi hos os, får du både gode råd, gode priser og 

en personlig rådgiver der hjælper dig med at få økonomisk overblik. 

Så bliver det lettere for dig at finde din rette økonomiske balance. 

Tal med os eller se hvordan på nordea.dk/balance.

børn& unge26 hvor er pengene - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?