postpress.dk - produkter - menu

Forside Produkter Maskiner Materialer Færdiggørelse Tilrettelægning Appendiks Sitemap/Søg
Aviser
Bøger, omslagsbøger
Bøger, indbundne bøger
Bøger, spiral bøger
Bølgepap produkter
Foldere
Forretningstryksager
Heatsettryksager
Hæfter
Kartonnage produkter
Kataloger
Løsblade
Plakater
Reklametryksager, magasindybtryk
Tidsskrifter & magasiner
Visitkort og andre kort
Alfabetisk produktoversigt
Showroom, se nogle tryksager...
Digitale medier (udkast til en oversigt)
Introduktion og hjælp
Page 1

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Aviser
Identifikation, hvordan beskriver man en avis?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Page 2

Ordrekladde til bestilling af aviser (coldset)
Linje Punkt Data
1 Sagens jobnavn / ordrenummer .
2 Tryksagstype
fx. Dagblad, Ugeavis, Reklameavis, Medlemsblad,
. . .
3 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)
Evt. skitse med målangivelse
.
.
Tabloid er 280 x 400 mm
Broadsheet er 400 x 560 mm
4 Omfang (sidetal)
Antal sektioner og deres formater hvis de ikke alle er ens
Er der indstik der er trykt i arkoffset eller heatset?
. . .
5 Papir (type og gramvægt)
fx
Avispapir 45 g/m2 ... 48,8 g/m2
Forbedret avispapir 49 g/m2 ... 52 g/m2 ... 55 g/m2
Træfrit offsetpapir 70 g/m2 ... 80 g/m2
6 Farvetrykning - cmyk - dp-farver .
7 Oplag .
8 Færdiggørelse in-line
Falsning, Ryglimning, Klammehæftning, Reskæring, 1/4 fals af
tabloid
9 Færdiggørelse off-line .
. . .
10 Originalmateriale type 1 - digital leverance .
11 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? .
Page 3
.
.
.
.
.

12 Leveringsdato 1 - ved papir på lager .
13 Leveringsdato 2 - ved fabrikation .
. . .
14 Pakning og mærkning (topark på avisbundter) .
15 Distribution .
16 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram
Er der ønsker eller krav hertil?
17 Bemærkninger .
** . .
Nyttige Links
Kan Kan Ikke
Kan Kan Ikke - 2000
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
Undersøg hvor mange sider avisen kan blive og hvor mange af avisens sider
der trykkes i cmyk (øvrige sider kun 1 farve, sort).
Ved billedvalg tænk på avispapirets begrænsninger.
Prøv selv at søge på "avistrykkeri" med Jubii.
Page 4
.

Flere produkteksempler
Fig. 1. Avis der er klammehæftet.
Fig. 2. Huller fra falseapparatet ses i
papiret.
Page 5

Fig. 3. Tabloidformatet til venstre. Broadsheetformatet til højre.
Fig. 4. Annonce til højre med rød staffagefarve (DP/E 125)..
Page 6

Fig. 5.
Aviser med flere
sektioner der samles
ved indstik.
Den røde tryksag på
billedet ovenfor er et
reklameindstik der er
trykt i heatset.
Se nogle eksempler på aviser her
.
Page 7

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* januar-2004 *
Page 8

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Omslagsbogen
Produkteksempler
Page 9

Identifikation, hvordan beskriver man en omslagsbog?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Se et eksempel på en ordrekladde her
Page 10

Hvad er kundens valgmuligheder?
Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,
beskrives nedenfor typiske varianter af omslagsbøger.
Tryksagstypen
Det er karakteristisk for omslagsbogen at bogen har et kartonomslag.
Hvis bogen har et almindeligt omslag er bogen renskåret på tre sider efter at
kartonomslaget og indholdet er klæbet sammen.
På engelsk kaldes bogen softcover eller paperback. Betegnelser man også
anvender i Danmark.
Bogens format
Omslagsbogens format angives som størrelsen på bogens indhold.
Indholdet kaldes også for materie eller bogblok.
Bogens mål angives med bredde x højde.
Langt de fleste bøger er beskåret, men en omslagsbog kan også laves som
ubeskåret. I så fald skal bogen "sprættes op" inden man kan læse i den.
Bøger med format fra 100 x 125 mm til 290 x 510 mm er normalt.
Page 11

Bogformaterne A til F er vist nedenfor. Målene er beskårede mål.
A-format 115 x 185 mm.
B-format 125 x 200 mm.
C-format 138 x 220 mm.
D-format 155 x 230 mm.
E-format 175 x 250 mm.
F-format 190 x 260 mm.
Disse bogformater er designet af Ejnar Philip for Gyldendal i halvtredserne.
Omfang
Omslagsbøger kan fremstilles med rygbredder fra 2-3 mm og op til cirka 6 cm.
Når bogens indhold er trykt på papir med en lav gramvægt, kan sidetallet være
op til 1600 sider.
Omfanget i forlagsudgivelser er dog ofte fra 100 til 500 sider.
Omfanget kan som regel deles med 8 eller 12 da det helst skal "gå op" med et
antal falseark.
Papir til indholdet
Omslagsbøger trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.
Tekstbøger trykkes som regel på ubestrøget papir, mens illustrerede bøger ofte
trykkes på matbestrøget papir eller på glittet bestrøget papir.
Papirets fiberretning skal være parallel med bogens ryg.
Page 12

Karton til omslaget
Ensidig bestrøget karton anvendes ofte til omslagsbøger. Almindeligvis kun
med tryk på omslagets udvendige side.
Andre kartonkvaliteter kan anvendes, men ved valg af gramvægt og
kartontype skal man være opmærksom på processen i klæbebinderen, hvor
indholdet klæbes sammen med omslaget.
Valg af en høj gramvægt giver ikke nødvendigvis en holdbar bog, da stivheden
i kartonen vil belaste bogen ryg. Især hvis bogens omfang ikke er så stort, f.
eks. 80 sider.
Vejledende gramvægt contra bogens rygbredde i mm.
3 til 5 mm, omkring 150 g/m2
6 til 8 mm, omkring 150 til 220 g/m2
9 til 15 mm, omkring 220 til 270 g/m2
Over 15 mm, omkring 300 til 350 g/m2
Færdiggørelse af bogblokken i bogbinderiet
Bogblokken kan bearbejdes på forskellige måder der er vist nedenfor. Den
garnhæftede bog giver optimal holdbarhed. Den fræsede bog er den billigste
løsning.
Som vist kan bogen også "fadensiegles" hvor tråde sættes i det enkelte
falseark i forbindelse med falsningen eller bogen kan stansperforeres i
forbindelse med falsningen.
Ved fræsning med ridsninger kan "ridsningerne" forøge ryggens klæbeflade og
dermed bidrage til en forbedret holdbarhed.
I klæbebinderen anvendes almindeligvis en opvarmet hotmeltklæber.
Alternativt kan der anvendes en PVA lim der giver bogen en god holdbarhed og
en fleksibel ryg.
Page 13

Page 14
Fræset omslagsbog med
sidelim vist i tværsnit.
Nedenfor, bogblok fræset
med ridsninger.
Garnheftet omslagsbog vist
i tværsnit.
Fadensiegel
(trådforsegling).
Omslagsbog vist i tværsnit.
Stans-perforering.
I falsemaskinen udstanses
aflange huller i falsearkets
ryg inden det sidste
falsbrud laves.

Beskrivelse af kartonomslaget
Kartonomslaget kan udformes på forskellige måder, f.eks.
__ almindeligt, 4 sider
__ 3 fløjet, flap bagerst - som er trukket 1 mm ind fra forkanten.
__ 3 fløjet, flap forest - som er trukket 1 mm ind fra forkanten.
__ 4 fløjet omslag - begge flapper er trukket 1 mm ind.
__ 4 fløjet omslag med formering, 2 mm ud over forkantsnittet
Kartonomslaget er sidelimet ___ (5 mm op fra ryggen)
Omslaget får derfor 4 rilninger istedetfor 2.
Kartonomslaget er
__ Lakeret, laktype, Dispersionlak__, Tryklak__
__ Off-line UV-lakeret
__ Kacheret
__ Har udstansning på forsiden, formtegning til stanseform ___
__ Har foliepræg på den udvendige side, farve(r)_______________
Illustration af variationer
Almindeligt omslag, 4 sider 4 fløjet omslag
3 fløjet omslag, flap bagerst 3 fløjet, flap forrest
Page 15

Farvetrykning
Bogens flapper går her ud
over forkantsnittet.
Det lille billede på denne bog er partiel
lakeret med UV-lak.
Bøger er som regel trykt i offset. Tekstbøger almindeligvis i 1+1 farve (sort) og
illustrerede bøger med 4+4 farver CMYK.
Farvetrykning med 4-farve kan være i en begrænset del af bogen, f.eks. 6
falseark ud af 20 falseark i en bog med 320 sider.
Kartonomslaget vil ofte være trykt i 4-farve, evt. med tryklak.
Oplag
Oplaget kan naturligvis variere meget fra 1.000 eksemplarer og opefter.
Page 16

Ønsker kunden en dummy?
Det kan være en god ide at få fremstillet en bogdummy. Dvs. en bog med
rigtig format og sidetal der er lavet af oplagspapiret.
Med en dummy kan kunden vurderes bogens egenskaber, f.eks. opluk og
vægt, inden produktionen igangsættes.
Bogens rygbredde
Bogens rygbredde kan være svær at afgøre med nøjagtighed inden bogen er
trykt og færdiggjort. Ved design af omslaget bør der derfor være et spillerum i
designet så en lidt tykkere eller tyndere bog end oplyst ikke giver problemer på
rygtitlen. Ved at måle på tidligere udgivelser med den ønskede gramvægt og
papirtype kan man med en vis nøjagtighed fastlægge rygbredden.
Bøger med rygbredder fra 3 til 65 mm er normalt.
Design med stor tolerance.
Forsiden er til højre.
Design med moderat tolerance.
Design uden tolerance. Her skal
bogens indhold passe perfekt til den
orange farve på ryggen.
Page 17

Pakning
De færdige bøger pakkes ofte i papkasser.
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af omslagsbøger kan nedenstående forhold overvejes:
Ved valg af papir er det en god ide at se bøger der er produceret med det
aktuelle papir.
Der må ikke være trykfarve der, hvor limen skal binde. F.eks. indvendig på
omslagets ryg.
Motiv i tryksagens ryg skal placeres med omtanke, dele af motivet kan
"forsvinde" ned i ryggen.
Flere produktdetaljer med en kommentar
Page 18
Omslagsbog med "Otabind", der giver
omslagsbogen den indbundne bogs gode
opluk.

Page 19
Fordi omslagsbogen ikke kan "knække" i
ryggen som den indbundne bog er den ikke
let at få til at ligge opslået på et bord.
3 omslagsbøger.
Fra venstre en bog med almindeligt 4 siders
omslag.
I midten en bog med flapper hvor indholdet
er 1 mm breddere end omslaget (så
flapperne ikke skæres af i
treknivsautomaten).
Til højre en bog med flapper hvor
forkantsnittet skæres inden bogen
klæbebindes. Denne bog skæres efter
klæbebinding i top og bund.
Omslagsbogens dele: kartonomslag til
venstre og fra højre falseark der samles til
en bogblok.

Et kacheret omslag giver bogen en god holdbarhed.
Ved metoden klæbes en tynd folie fast på trykarket
inden dette udskæres i bogbinderiet.
Dobbelproduktion. 4 x 32 sider = 128 sider.
I bogbinderiet saves bogen over inden omslaget og
indhold mødes i klæbebinderen.
Page 20

Se nogle eksempler på omslagbøger her
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* januar2004 *
Page 21

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Den indbundne bog
Produkteksempler
Page 22

Identifikation, hvordan beskriver man en indbundet bog?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Se et eksempel på en ordrekladde her
Page 23

Hvad er kundens valgmuligheder?
Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,
beskrives nedenfor typiske varianter af indbundne bøger.
Tryksagstypen
Den indbundne bog har et stift bind der med formering ligger udenom bogens
indhold (bogblokken).
På engelsk kaldes bogtypen for hardcover.
Bogens format
Bogens format angives som størrelsen på bogens indhold.
Indholdet kaldes også for materie eller bogblok.
Bogens mål angives med bredde x højde.
Bøger med format fra 100 x 125 mm til 270 x 365 mm er normalt.
Bogformaterne A til F er vist nedenfor. Målene er beskårede mål.
Page 24

A-format 115 x 185 mm.
B-format 125 x 200 mm.
C-format 138 x 220 mm.
D-format 155 x 230 mm.
E-format 175 x 250 mm.
F-format 190 x 260 mm.
Disse bogformater er designet af Ejnar Philip for Gyldendal i halvtredserne.
Omfang
Indbundne bøger kan fremstilles med rygbredder fra 4 mm og op til cirka 70
mm.
Omfanget i forlagsudgivelser er ofte fra 100 til 500 sider. Ved 500 sider er
rygbredden cirka 45 mm.
Omfanget kan som regel deles med 8 eller 12 sider da det helst skal "gå op"
med et antal falseark.
Papir til indholdet
Bøger trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.
Tekstbøger trykkes som regel på ubestrøget papir, mens illustrerede bøger ofte
trykkes på matbestrøget papir eller på glittet bestrøget papir.
Papirets fiberretning skal være parallel med bogens ryg.
Papir til forsats/bagsats
Bogens forsats kan være en "klæbet forsats" eller en "indbygget forsats".
Ved en klæbet forsats, der er det mest almindelige, klæbes et 4 siders falseark
fast på det første og et ligeså (bagsats) på det sidste falseark i bogblokken.
Forsatspapiret kan være uden tryk (neutralt) eller med tryk (dog ikke på side 1
forrest i bogen og på side 4 bagerst i bogen).
Forsatspapiret skal som hovedregel være ubestrøget pga. klæbeprocessen i
boggaden og gramvægten er som regel lidt højere end bogens indholdspapir, f.
eks. 130 g/m2. Papirgrossisterne tilbyder en række velegnede papirkvaliteter
Page 25

til neutral forsats eller til forsats med tryk.
Hvis forsatsen er indbygget anvendes de første 4 sider i det første falseark og
de sidste 4 sider i det sidste falseark til bagsats. Ved indbygget forsats skal der
altså ikke indkøbes papir særskilt til dette formål. Ved indbygget forsats skal
udskydningen tilpasses så side 1 er uden tryk og den sidste side i bogblokken
skal være uden tryk. Smudstitel kan så være på side 3 eller side 5.
Papir til et trykt overtræk
Når bogen har et (offset)trykt overtræk anvendes ofte papir med en gramvægt
omkring 130 eller 150 g/m2. Trykket bør kacheres eller lakeres for at give
arket den fornødne holdbarhed. Kachering, der gør papir rivefast, er at
foretrække når der lægges vægt på en god holdbarhed.
Beregning af det trykte overtræk
Som det ses nedenfor skal overtrækket være en hel del større end bindet.
Ved denne opgavetype er der grund til at kontakte bogbinderiet så tillæggene i
det viste eksempel skal betragtes som vejledende.
Med baggrund i bogens format (her 175 x 250 mm) og med en beregnet
bogbloktrykkelse på 36 mm i dette eksempel, skal man huske følgende tillæg:
● Målene på bogens bind, der på bogens for- og bagside er lavet af 2 mm
maskinpap, beregnes ved at lægge 2 mm til bogens bredde og 4 mm til
bogens højde.
● Bogens løsryg udregnes som bogblokkens tykkelse + 4 mm.
● Til bogens fals lægges 4 mm i hver side (ved siden af løsryggen).
● Til indslag beregnes 15 mm "hele vejen rundt".
Page 26

Overtrækkets bredde: 15+(2+175)+4+(36+4)+4+(175+2)+15 = 432 mm.
Overtrækkets højde: 15+(2+250+2)+15 = 284 mm.
Papir til et smudsomslag
Til bøger der skal have et smudsomslag kan papir med en gramvægt omkring
130 til 150 g/m2 være passende. Flappernes bredde bør være lidt breddere
end halvdelen af bogens bredde.
Færdiggørelse af bogblokken i bogbinderiet
Bogblokken kan bearbejdes på forskellige måder. Den garnhæftede bog giver
optimal holdbarhed. Garnhæftning er derfor ofte valgt til den indbundne bog.
Som vist nedenfor, er hæftetrådene synlige i midten af hvert falseark i bogen.
Page 27

Den garnhæftede bogblok skal ryglimes og renskæres inden bogblokken
klæbes sammen med bindet. Det kan ske i en særlig ryglimningsmaskine eller
det kan udføres i en klæbebinder.
Foruden garnhæftning er der tre alternative rygbearbejdningsmetoder der
kan anvendes til den indbundne bog.
Den fræsede bog er en løsning som nogle gange ses i forbindelse med store
oplag der sælges til "nedsat pris", f.eks. gennem bogklubber.
Bogen kan også laves med fadensiegel hvor tråde sættes i det enkelte
falseark i forbindelse med falsningen eller bogen kan stansperforeres i
forbindelse med falsningen.
Beskrivelse af bindet
Bogens bind kan udføres som helbind hvor et overtræksmateriale dækker
forside, ryg og bagside.
Bogen nedenfor til højre kaldes et halvbind. Her er der anvendt to forskellige
overtræksmaterialer. En slags på ryggen og en slags til forsiden og bagsiden.
Bogens ryg kan være lige eller rund som vist nedenfor.
De viste bøger er alle af typen "lavfalset bind" der er det mest almindelige.
Page 28

Lige ryg er fortrinsvis anvendt til tynde bøger.
Kapitælbånd
Den indbundne bog kan have kapitælbånd foroven og forneden på bogblokken.
Kapitælbåndet kan være ensfarvet eller to-farvet. Som det ses nedenfor findes
der kollektioner med forskellige farver og kombinationer.
Særlige muligheder
Bogens kan have snitfarve. Snitfarve kan udføres på topsnittet alene eller på
alle tre snitflader topsnit, forkantsnit og bundsnit. Farven kan være kulørt eller
være udført som guldsnit eller sølvsnit.
Hvis bogen har bogmærke(bånd) som vist nedenfor skal farve og typen
specificeres.
Page 29

Lærredsbind og lignende typer overtræk
Ved lærredbind specificeres:
Overtræksmateriel (kollektionens navn og farvekoden).
Ved halvbind specificeres 2 materialer.
Foruden lærred (også kaldt shirting) kan overtrækket være specialbehandlet
papir (f.eks. med PVC) eller "kunstlæder". I materialeproducentens kollektioner
(f.eks. Brillianta vist nedenfor) kan man se farvemuligheder og materialets
struktur og udseende.
Ved lærredsbind eller tilsvarende materialer skal der som hovedregel trykkes
på bindet med folieprægning. Den ønskede foliefarve skal derfor specificeres
og der skal laves originalmateriale til klichefremstillingen.
Page 30

Farvetrykning
Bøger er som regel trykt i offset. Tekstbøger almindeligvis i 1+1 farve (sort) og
illustrerede bøger med 4+4 farver CMYK.
Farvetrykning med 4-farve kan være i en begrænset del af bogen, f.eks. 6
falseark ud af 20 falseark i en bog med 320 sider.
Et trykt overtræk vil ofte være trykt i 4-farve CMYK, evt. suppleret med
folieprægning efterfølgende og senere kachering.
Oplag
Oplaget kan naturligvis variere meget fra 1.000 eksemplarer og opefter.
Ønsker kunden en dummy?
Det kan være en god ide at få fremstillet en bogdummy. Dvs. en bog med
rigtig format og sidetal der er lavet af oplagspapiret.
Med en dummy kan kunden vurderes bogens egenskaber, f.eks. opluk og
vægt, inden produktionen igangsættes.
Bogens rygbredde
Bogens rygbredde kan være svær at afgøre med nøjagtighed inden bogen er
trykt og færdiggjort.
Ved design af et trykt overtryk bør der derfor være et spillerum i designet så
en lidt tykkere eller tyndere bog end oplyst ikke giver problemer. Designeren
bør være særlig opmærksom på området omkring bogen fals (ved siden af
ryggen) hvor en del af overtræksmaterialet bliver presset ned i falsen.
Page 31

Ved at måle på tidligere udgivelser med den ønskede gramvægt og papirtype
kan man med en vis nøjagtighed fastlægge rygbredden.
Indbundne bøger kan fremstilles med rygbredder fra 4 mm og op til cirka 70
mm.
Pakning
De færdige bøger pakkes ofte i papkasser.
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
Page 32

Ved trykt overtræk skal den grafisk designer være opmærksom på bindets format samt at
overtrækket ombukkes med ca. 15 mm.
Flere produktdetaljer med en kommentar
Fig. 1. Tre bøger med tre forskellige overtræksmaterialer.
Fig. 2.
Page 33
Indbundet bog. Bemærk falsearkene der
ligger side om side. Denne bog består af 16
falseark.

Se nogle eksempler på indbundne bøger her
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* januar-2003 *
Page 34

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Spiral bog
Produkteksempler
Page 35

Identifikation, hvordan beskriver man en tryksag med spiralryg?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Se et eksempel på en ordrekladde her
Hvad er kundens valgmuligheder?
Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,
beskrives nedenfor typiske varianter af spiralbøger.
Tryksagstypen
Tryksager med spiralryg har ingen vanskeligheder med at ligge opslået
på et bord. Metoden anvendes derfor ofte til kalendere og manualer
hvor der netop lægges vægt på dette forhold.
Bogens format
Bogens mål angives med bredde x højde.
Bøger med format fra ca. 105 x 148 til ca. 297 x 420 mm er normalt.*
Page 36

Omfang
Spiralbogens omfang kan være fra ganske få blade/sider op til en bog
med flere hundrede sider i.
Da metoden tillader en høj gramvægt på alle sider, hvis man ønsker
dette (dvs. karton), kan en spiralbog til børn indeholde relativ få sider
og alligevel være 4-5 mm tyk.
Hvis der kun er tryk på den ene side (primasiden), tælles tryksagens
omfang i antal blade, f.eks. "28 blade" svarende til 56 sider.
Papir til indholdet
Spiralbøger trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.
Tekstbøger trykkes som regel på ubestrøget papir, mens illustrerede
bøger ofte trykkes på matbestrøget papir eller på glittet bestrøget papir.
Med mindre andet er aftalt, forventes det, at papirets fiberretning er
parallel med bogens ryg.
Da man udstanser huller i papiret til spiralen bør gramvægten ikke være
alt for lav.
Gramvægte fra 100 g/m2 og opefter er almindelige.*
Karton til omslaget
Ensidig bestrøget karton anvendes ofte til spiralbøger. Almindeligvis kun
med tryk på omslagets udvendige side.
Andre kartonkvaliteter kan anvendes, men ved valg af kartontypen skal
man være opmærksom på gramvægten, så omslaget får en passende
holdbarhed.
Gramvægte fra 200 g/m2 og opefter er almindelige.*
Foruden karton kan forskellige plastmaterialer anvendes til omslaget,
med eller uden tryk.
Færdiggørelse
Spiralen sættes i venstre side (normal ryg) ___
Spiralen sættes i topsnittet (som en blok) ___
Spiralen sættes i topsnittet samt et ophæng (ophængt kalendertype) __
Page 37

.
Spiraltype
Spiralen er af metal og de to mest anvendte typer ses nedenfor.
Almindelig spiral (t.h.) __, Wire-O spiral (t.v.) ___
Spiralfarve, kulør______________, metalfarve____________
Farvetrykning i indholdet og på omslaget
Trykmetoden er som regel arkoffset.
Farvetrykning kan være med procesfarverne (cmyk) eller pantonefarver
kan anvendes.
Ved lakering eller trykning i serigrafi kan særlige effekter opnås. Dette
kan være aktuelt i forhold til trykningen på omslaget.
Oplag
Da færdiggørelsesmetoden ved spiralbøger er ret enkel kan såvel meget
små samt større oplag færdiggøres rationelt.
*) De steder hvor "normale" eller "almindelige" specifikationer nævnes er formålet at
bestilleren vejledes til at sikre sig at "usædvanlige" opgaver kan laves, hvis opgavens
specifikationer er atypiske.
Page 38

Fig. 01. Prøvesamling af Wire-O typen.
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
Vær opmærksom på indermargen der hvor de udstansede huller er.
.
Fig. 02. Kalender med sort Wire-O spiral.
Fig. 03. Wire-O spiraler.
Spiralen klemmes fast om bogblokken hvor huller forinden er udstanset.
Page 39

Se nogle eksempler på spiraltryksager her
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* januar-2003 *
Page 40

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Bølgepap produkter
Produkteksempler
Page 41

Page 42

Identifikation, hvordan beskriver man tryksagen?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Ordrekladde til bestilling af bølgeemballage / bølgepapprodukter
Linje Punkt Data
1 Sagens jobnavn / ordrenummer ...
2 Emballagetype / Produkttype ...
Page 43

3 Format
bredde front
højde front
bredde side
Evt. skitse med målangivelse
.
.
.
.
Fefco nummer
4 Bølgepaptype
f.eks.
F-bølge, cirka 1,1 mm.
E-bølge, cirka 1,5 mm.
B-bølge, cirka 2,8 mm.
C-bølge, cirka 4,0 mm.
E/B-bølge, cirka 4,5 mm.
B/C-bølge, cirka 7,0 mm.
5 Frontliner / Yderliner
Der findes forskellige typer og farver.
Gramvægten ligger typisk fra 110 til 200 g/m2.
6 Færdiggørelse .
7 Trykmetode (flexo eller arkoffset)
Trykning direkte på bølgepapark eller fortrykt liner?
8 Farvetrykning, antal farver .
9 Oplag .
10 Originalmateriale type 1 - digital leverance .
11 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? .
12 Leveringsdato .
13 Pakning (løst på palle) .
14 Bemærkninger .
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
Page 44
...
...
.
.

a
.
eof
Fig. 01. Transportemballage forsynet
med piktogrammer nederst til
venstre.
Fig. 02. Bølgepaptyper
f.eks.
F-bølge, cirka 1,1 mm.
E-bølge, cirka 1,5 mm.
B-bølge, cirka 2,8 mm.
C-bølge, cirka 4,0 mm.
E/B-bølge, cirka 4,5 mm.
B/C-bølge, cirka 7,0 mm.
Fig. 03. Bølgepaptyper
Se nogle eksempler på bølgepapemballager her
.
Page 45
f.eks.
F-bølge, cirka 1,1 mm.
E-bølge, cirka 1,5 mm.
B-bølge, cirka 2,8 mm.
C-bølge, cirka 4,0 mm.
E/B-bølge, cirka 4,5 mm.
B/C-bølge, cirka 7,0 mm.

Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 0708-2001 * bolgepap.htm *
Page 46

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Foldere
Med en folder kan man på en enkel måde præsentere ganske meget information over flere
sider, i et handy format.
Foldere i små formater kan være velegnede til produktinformation, hvor folderen vedlægges
produktet, f.eks. i en kartonemballage.
Foldere har to formater, et falset format og en plano format.
Landkort er eksempel på foldere med et stort planoformat.
Folder & falseark
Fig. 01. 6 foldere:
Page 47
t.v.
Krydsfals (8 sider).
Viklefals (6 sider).
Zig-zag fals (6 sider).
t.h.
Zig-zag fals (12 sider).
Portfals (8 sider).
Pyramidefals.

4 sider
8 sider
Portfals
6 sider
Viklefals
16 sider
Krydsfals
Page 48
6 sider
Zig-zag fals
12 sider
Zig-zag fals
og krydsbrud
8 sider
Krydsfals
12 sider
Zig-zag fals
og krydsbrud

6 sider
3 fløjet portfals
(vinduefals?)
2 sider
Løsblad
6 sider
Zig-zag fals
8 sider (eller 4-fløjet folder)
Zig-zag fals
4 sider
1 fals
10 sider
Zig-zag fals
Identifikation, hvordan beskriver man en folder?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Page 49
8 sider
Zig-zag fals
12 sider
Zig-zag fals
2 sider
Løsblad

Ordrekladde til bestilling af foldere
Linje Punkt Udfyldt
eksempel
1 Sagens jobnavn / ordrenummer .
3 Falset format, (bredde x højde i mm)
Plano format, (bredde x højde i mm)
Evt. skitse med målangivelse
.
.
.
.
.
.
.
.
.
1 2 3 4 5
4 Papir (type og gramvægt) .
6 Færdiggørelse. Note om falsemåden.
___ Håndfalset prøve eller tilsvarende tryksag er vedlagt.
.
7 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .
8 Overfladebehandling off-line
Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)
9 Efterbehandling i trykkeriet
Fx. perforering, rillebukning
10 Oplag .
11 Originalmateriale - digital leverance eller reprofilm .
13 Leveringsdato 1 - ved papir på lager .
15 Pakning .
16 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram? .
17 Bemærkninger .
** . .
Produkteksempler
Page 50
.
.
.
.

Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af foldere kan nedenstående forhold overvejes:
Vær opmærksom på at siderne ikke nødvendigvis har præcis samme bredde, når folderen er
falset.
Ved valg af papirets gramvægt, skal folderens format og falsemåde tages i betragtning. En høj
gramvægt (fx. 170 g/m2) til en lille folder (A6) vil ofte give falseproblemer =
kvalitetsproblemer. Tal med bogbinderen hvis du er i tvivl.
Page 51

Se nogle eksempler på foldere her
.
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 0808-2003 *
Page 52

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Forretningstryksager
Produkteksempler.
Brevpapir
Fremsendes uden følgeskrivelse (blanket)
Konvolutter (m65, a5, a4, med rude)
Visitkort
Page 53

Generel ordrekladde til bestilling af tryksager
Linje Punkt Data
1 Sagens jobnavn / ordrenummer .
2 Tryksagstype
Visitkort
Brevpapir
Konvolutter
Anden type...
3 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)
Evt. skitse med målangivelse
.
.
.
.
4 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold) .
5 Konvoluttype(r) .
6 Færdiggørelse .
7 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .
8 Overfladebehandling off-line
Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)
9 Efterbehandling i trykkeriet
Fx. perforering
10 Oplag .
11 Originalmateriale type 1 - digital leverance .
12 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? .
13 Leveringsdato .
14 Pakning .
15 Bemærkninger .
** . .
Huskeliste til den grafiske designer
Page 54
.
.
.
.

Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
a
b
c
d
e
f
g
h
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 1504-2002 *
Page 55

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Heatsettryksager
Produkteksempler
Page 56

Identifikation, hvordan beskriver man en heatsettryksag?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Se et eksempel på en ordrekladde her
Hvad er kundens valgmuligheder?
Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,
beskrives nedenfor typiske varianter af heatsettryksager.
Tryksagstype
Heatsettryksager laves ofte til hæfter eller klæbebundne tryksager.
Format
A4 højformat anvendes ofte. Når andre formater anvendes skal man
være opmærksom på hvordan det valgte format passer til
heatsetmaskinens trykformat.
Page 57

Omfang
Heatsetmaskiner fremstilles almindeligvis falsede læg. Sidetallet i disse
læg afhænger af heatsetmaskinens størrelse og tryksagens format.
Sidetallet kan f.eks. være 16 sider A4 eller 8 sider A3.
Hvis tryksagens omfang svarer til f.eks. 16 sider A4 kan opgaven i
maskiner med udstyr til in-line færdiggørelse laves færdig in-line.
Alternativt samles heatsetmaskinens produktion (de falsede læg)
sammen og opgaven færdiggøres med en samlehæfter eller i en
klæbebinder. Når dette er tilfældet kan tryksagen har et stort omfang.
Dog kan omfanget almindeligvis deles op i et antal falselæg af samme
størrelse. F.eks. 5 læg af 16 sider til et 80 siders hæfte.
Tryksagens papir
Stort set alle heatsettryksager trykkes på relativt lave gramvægte, da
det netop er heatsetmetodens fordel at kunne trykke en god kvalitet på
tyndt papir. Da oplagene endvidere ofte er meget store betyder valget af
gramvægt meget for tryksagens samlede omkostning.
De fleste opgaver trykkes på bestrøget papir, men ubestrøget anvendes
også.
Branchen benytter nedenstående forkortelser man bør kende:
LWC (Light Weight Coated) letbestrøget glittet papir
SC (Super Calandreret) ubestrøget glittet papir
Tryksagens gramvægt kan f.eks. være: 51 .. 57 .. 60 .. 65 .. 80 .. 100
Da papirets fiberretning altid er parallel med køreretningen vil
fiberretningen ved nogle udskydninger/tryksagsformater ikke være
parallel med tryksagens ryg. Produktet bliver som regel godt på trods af
dette forhold, men det kan give problemer ved klæbebundne produkter,
hvor tryksagen bliver vanskelig at bladre i pga. "stive sider".
Tryksagens omslag
Omslag til klammehæftede tryksager eller klæbebundne tryksager
trykkes ofte i arksoffset. Hvis kunden ønsker det kan omslaget blive
lakeret og folieprægning af bladtitel ses også f.eks. på ugeblade.
Page 58

Færdiggørelse in-line
Mulighederne for færdiggørelse in-line omfatter:
Ryglim påføres in-line. Tryksagen renkæres derefter in-line, så sidetallet
skal passe til mulighederne på den aktuelle trykmaskine.
Klammehæftning.
Perforering (f.eks. kuponhæfter).
Renskæring efter falseapparatet.
Sideskæring af banen før falsen, f.eks. 1 cm og falsning
til f.eks. 16 sider og levering "råt fra fals".
Lægfalsning efter skæring (ofte A3 hæfte).
NB: Mulighederne for færdiggørelse in-line varierer meget fra maskine til
maskine. Tal med trykkeriet om de aktuelle muligheder!
Færdiggørelse i et bogbinderi
Heatsetmaskinen kan fremstille falsede læg og nogle maskinen kan med
en arkskærer levere et oplag plano.
Med udgangspunkt i denne type leverance er det muligt at lave hæfter,
klæbebundne tryksager og foldere.
Farvetrykning
Heatsetmaskiner trykker fortrinsvis 4+4 farver cmyk.
Oplagsstørrelse
En heatsetmaskine producerer ca. 40.000 falselæg pr. time og ved
indstillingen makuleres fra 5.000 til 10.000 falselæg pr. ny opstart.
En mindre sag kan f.eks. køres på 2-3 timer. F.eks. 100.000 hæfter med
16 sider.
Oplag til husstandsomdeling kan være op til 2,1 million. (kilde: www.fk.dk)
Page 59

Oplagets pakning
Oplag pakkes ofte "løst på palle".
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
Når omslaget er trykt i arkoffset på en relativ høj gramvægt og indholdet
er trykt på lav gramvægt kan indholdet "vokse" op til 0,5 mm i bredden
efter at tryksagen er renskåret. Det skyldes den udtørring af papiret der
sker i varmeovnen hvor farven skal tørre. Når papiret igen får sin
oprindelige fugtighed vokser det lidt. Dette "problem" er isæt synligt hvis
omslaget farve og farven på side 3 er meget forskellige.
>
.
Se nogle eksempler på tryksager in-line færdiggjort her
.
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* marts-2003 *
Page 60

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Hæfter / Klammehæftede tryksager
Produkteksempler
Eksempel 1. Eksempel 2. Eksempel 3.
Eksempel 4. Eksempel 5.
Identifikation, hvordan beskriver man et hæfte?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Se et eksempel på en ordrekladde her
Page 61

Hvad er kundens valgmuligheder?
Med udgangspunkt i nogle udvalgte punkter på ordrekladden,
beskrives nedenfor typiske varianter af klammehæftede tryksager.
Tryksagstype
Hæfter består af falseark der samles ved "indstik" og hæftes sammen
med metaltråd, som regel med to klammer.
Format
De fleste hæfter forekommmer i formater fra det lille A6 højformat (105
x 148 mm) og op til det store A3 højformat (297 x 420 mm).
A6 A4 A3
Formatet A4 højformat (210 x 297 mm) er meget anvendt.
Hvis man ønsker meget små formater eller særlig store formater, bør
man kontakte sin leverandør (eller en bogbinder) og aftale hvordan
procesforløbet kan tilrettelægges.
Page 62

Formatet 120 x 120 mm der passer til CD-hæfter er et eksempel på et
format der i højden er mindre end A6 højformat.
Hæftets omslag
Hæfter kan være med eller uden omslag. Hvis hæftet er uden omslag
betyder det at den samme papirtype anvendes hele vejen igennem
hæftet.
Mange hæfter har et omslag, hvor omslagspapirets gramvægt er noget
højere end indholdets papir. Ved denne type hæfter taler man om indhold
+omslag.
Omslaget kan så endvidere udformes på forskellige måder. Se
eksemplerne nedenfor, hvor de tre hvide falseark svarer til 48 siders
indhold (3 x 16 sider).
Hæfte uden omslag
48 sider.
Hæfte med et 4 siders omslag
48 sider + omslag.
Hæfte med et 3 fløjet omslag, flap
bagerst. Flappen er trukket 1 mm ind
fra forkanten, så hæftet kan renskæres
uden at flappen skæres af.
Hæfte med et 3 fløjet omslag, flap
forrest.
Page 63

Omfang
Hæfte med et 4 fløjet omslag.
Hvis omslaget skal være dække
indholdet, så skal indholdet forhæftes
med en klamme og renskæres i
forkanten.
Hæfter egner sig til tryksager med et omfang fra 8 sider op til cirka 112
sider.
Papirets gramvægt og hæftets format har betydning for hvor stort
omfanget bør være.
Ved hæfter med et omfang op mod 100 sider vil siderne midt i hæftet
være 1 til 2 mm smallere end siderne ved omslaget, når hæftet er
renskåret i samlehæfterens trimmer.
Ovenfor ses et hæfte med 112 sider (7 falseark a 16 sider).
Papir til indholdet og omslaget
Papir til indholdet
Hæfter trykkes på mange forskellige papirkvaliteter.
Hvis hæftet hovedsagelig indeholder tekst kan ubestrøget papir være
velegnet, mens hæfter med mange illustrationer ofte trykkes på glittet
bestrøget papir.
Gramvægten er ofte fra 80 g/m2 til 150 g/m2 i indholdet. Eventuelt ned
til 60 g/m2 hvis hæftet er trykt i heatset.
Som hovedregel bør papirets fiberretning være parallel med hæftets ryg.
Papir til omslaget
Gramvægten er ofte fra 150 g/m2 til 200 g/m2.
Som hovedregel bør papirets fiberretning være parallel med hæftets ryg.
Hvis tryksagens omslag trykkes i 4-farve med anvendes ofte glittet
bestrøget papir.
Page 64

Færdiggørelse
Hæfter laves almindeligvis med en samlehæfter i bogbinderiet.
Foruden den almindelige færdiggørelse hvor falsearkene samles ved
indstik, hæftes med metaltråd og renskæres, kan nedenstående
muligheder lade sig gøre.
Øjeklammer
Hæfteklammer med U-form så hæftet kan sættes i et ringbind.
Lægfals / postfals
Det færdige hæfte falses en gang. Lægfalsning kan f.eks. være
aktuelt ved tynde A3 hæfter. Kun tynde hæfter kan lægfalses.
Dobbelproduktion (f.eks. ved A5 format)
Ved store oplag, f.eks. 100.000 stk, kan opgaven udskydes til
dobbelproduktion i falsemaskinen og i samlehæfteren.
Størrelsen på mellemsnittet mellem den øverste og den nederste
tryksag aftales med bogbinderen. Det kan f.eks. være 6, 8 eller 10
mm.
Hæfte med 1 klamme eller 3 klammer
Små hæfter kan hæftes med 1 klamme og hæfter der skal holde godt
(f.eks. lærebøger) kan godt hæftes med 3 klammer. Mindste afstand
imellem klammerne er ca. 8 cm.
Hæfte med huller til ringbind
Hvis der ønskes huller i hæftet bores disse med en hulboremaskine.
Page 65

Hæfte med kort eller tilsvarende indklæbet med en
"kortklæber"
I forbindelse med at hæftets falseark samles ved indstik, er det
muligt at klæbe en vareprøve eller et kort fast på forsiden eller
bagsiden af hvert falseark.
Foliepakning
Det færdige hæfte kan indpakkes i folie.
Indstik (i mindre format)
Hvis et mindre hæfte skal hæftes ind i et større, må hæftet først
renskæres i bund og forkant og hæftes med f.eks. en klamme.
Løst liggende indstik i hæftet
Når hæftet er renskåret er det muligt at lægge et ark løst ind i
hæftet. Arket lægges bag forsiden eller midt i hæftet.
Inkjet adressering på hæftets bagside
Når hæftet er renskåret kan der skrives en adresse på bagsiden hvis
der på samlehæfteren er et ink-jet adresseringssystem.
Farvetrykning
Hæfter forekommer i mange varianter med fra 1+1 farve tryk (sort
farve) op til 4+4 farver i cmyk og evt. med 5+5 farver cmyk og en
pantonefarve.
Oplagsstørrelse
Ved arkoffsettrykning kan oplaget være mellem 1.000 stk og op til f.eks.
50.000 stk.
Ved oplag fra 50.000 stk. og opefter kan trykning i heatset
(offsetrotation) være aktuelt at overveje. Dette forudsætter dog at
papirtypen og gramvægten passer til heatsettrykning.
Page 66

Oplagets pakning
Hæfter pakkes ofte i papkasser.
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af hæfter kan nedenstående forhold overvejes:
Undgå at bogstaver deles i rygfalsen. Alle opslag i et hæfte undtagen
midteropslaget er "false opslag". Ved et "ægte opslag", som der er i
midteropslaget, går papiret i eet stykke fra venstre mod højre side af
opslaget.
Side 8 og 9 i et 16 siders
hæfte er et "ægte opslag".
Øvrige opslag i hæftet er "falske
opslag" hvor der er en risiko for
mispasning.
Bemærk at de midterste sider er lidt smallere end de forreste og bagerste
sider i hæfter med et stort omfang, f.eks. 80 sider. Tag hensyn til dette ved
placering af billeder eller tekster tæt ved forkanten.
Hæfter med omslag i høj gramvægt kan
knække i ryggen. Ved trykning med mørke
farver hen over ryggen kan kachering
overvejes. En kachering vil løse problemet.
Page 67

Link til en ny side (udkast til standarder og normer)
Forslag til punkter som kunden og leverandører kan drøfte i forbindelse med
en aftale om en grafisk produktion.
En håndfalset dummy
I forbindelse med planlægning kan det være nyttigt at fremstille en håndfalset
dummy. Nedenfor ses en række eksempler.
ex 1
ex 2
ex 3
ex 4
Se nogle eksempler på hæfter her
.
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* januar-2004 *
Page 68

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Kartonnage produkter
Produkteksempler
Page 69

Page 70

Identifikation, hvordan beskriver man tryksagen?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Ordrekladde til bestilling af kartonnage (æsker)
Linje Punkt Data
1 Sagens jobnavn / ordrenummer ...
2 Kartonnagetype
__ sidelimet æske
__ sidelimet æske med automatisk bundlukke
__ bakke med 4 punkts limning
__ anden type (formtegning, skitse eller prøve er vedlagt)
Nærmere specifikation af åbne/lukke konstruktionen:
.
.
3 Målangivelse
Bredde front (mm)
Højde front (mm)
Bredde side (mm)
Nedenfor et eksempel på en formtegning:
Page 71
...
...

4 Karton (type og gramvægt)
f.eks.
__ homogen bleget karton
__ homogen ubleget karton
__ falsæskekarton
__ returfiber karton
5 Rudelimning __ rudeplacering beskrives ...
6 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .
7 Overfladebehandling off-line
Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)
8 Oplag .
9 Originalmateriale .
10 Leveringsdato .
11 Pakning .
12 Bemærkninger .
. Supplerende informationer .
13 Emballagens volumen (cm 3)
bredde front x højde front x bredde side = volumen cm 3
14 Emballagen skal indeholde produktet: ...
15 Emballagens indhold vejer i gram: ...
16 Emballagens egenvægt i gram (målt på en vægt) ...
** . .
Obs: Hvis et halvt A4 ark er 10,5 cm på linialen ovenfor, kan den bruges til at måle med.
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af æsker kan nedenstående forhold overvejes:
a - hvad udsættes produktet og emballagen for?
b - hvad kan gøre emballagens grim?
c - hvad sker der under transport?
d - ønskes en unik konstruktion eller er en standardløsning ok?
Page 72
...
.
...

e
f
g
h
eof
Se nogle eksempler på kartonemballager her
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 1504-2002 *
Page 73

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Katalog
Produkteksempler
Identifikation, hvordan beskriver man et katalog?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Ordrekladde til bestilling af kataloger
Linje Punkt Data
Page 74

1 Sagens jobnavn / ordrenummer ...
2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)
Evt. skitse med målangivelse
.
.
.
.
Hvis omslaget er 3 fløjet er andet beskrives dette
Ved flap beskriv sidens bredde
3 Omfang (indhold + omslag)
Det kan angives om omslaget pagines, så indholdet pagineres fra side 3 og opefter.
4 Noter om sprogversioner .
5 Trykmetode(r)
(fx. Arkoffset omslag / heatset indhold)
6 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold)
Type f.eks. LWC (Light Weight Coated)
Gramvægt f.eks. 51 .. 57 .. 60 .. 65 .. 80
7 Papir 2 (type og gramvægt) (omslag) .
8 Færdiggørelse
Klammehæftet? eller
Fræset og klæbebundet med sidelim?
9 Indstik / kortklæbning ...
10 Adressering med inkjet bag på kataloget. Aftale om datafil. ...
11 Farvetrykning - cmyk - dispersionslak .
12 Overfladebehandling off-line
Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)
13 Oplag .
14 Originalmateriale type 1 - digital leverance
Evt. publicering fra database.
15 Leveringsdato(er) .
16 Pakning (løst i papkasser, foliepakning enkeltvis) .
17 Bemærkninger .
. . .
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
Page 75
...
...
...
...
.
.
.

a
b
c
d
e
f
g
h
Se nogle eksempler på kataloger her
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 1504-2002 *
Page 76

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Løsblade
Produkteksempler
Ordrekladde til bestilling af løsblade
Linje Punkt Data
1 Sagens jobnavn / ordrenummer .
2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)
Evt. skitse med målangivelse
.
.
.
Evt. særskilt beskrivelse af faneblade
3 Papir (type og gramvægt) .
4 Karton (type og gramvægt) faneblade .
5 Færdiggørelse
Hulboring 2 eller 4 huller
6 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .
7 Overfladebehandling off-line
Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)
8 Efterbehandling i trykkeriet
Fx. perforering, rillebukning
9 Oplag .
10 Originalmateriale .
11 Leveringsdato .
12 Pakning .
13 Bemærkninger .
** . .
Page 77
.
.
.
.

Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
a - Skal der kunne skrives på løsbladet?
b - Ved hulning og isætning i ringbind bør gramvægten være min. 100 g/m2.
c
d
e
f
g
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 1504-2002 *
Page 78

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Plakat
Produkteksempler
Page 79
Ordrekladde

Page 80

Identifikation, hvordan beskriver man tryksagen?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Ordrekladde til bestilling af plakater
Linje Punkt Data
1 Sagens jobnavn / ordrenummer .
2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)
Evt. skitse med målangivelse
.
.
.
620 x 850 mm
700 x 1000 mm
800 x 1200 mm
1000 x 1500 mm
3 Papir (type og gramvægt) .
4 Færdiggørelse
fx. Opklæbning
Ved tekstil, syning af løbegange m.v. til ophængning/montage
5 Trykmetode
Arkoffset, digitaltryk, serigrafi
6 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak
Skal plakaten trykkes med lysægte farver?
7 Overfladebehandling off-line
Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)
8 Oplag .
9 Originalmateriale .
10 Leveringsdato 1 - ved papir på lager .
11 Pakning
fx Løst på palle, pakkes i paprør,
12 Tryksagens maksimale færdige vægt i gram? .
13 Bemærkninger .
Page 81
.
.
.
.
.
.

. . .
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
a - Bemærk de almindelige trykmaskineformater ved fastsættelse af format.
b - Skal plakaten læses/ses tæt på eller langt fra?
c - Ved fotografi fordrer plakatmediet en god original, hvis billedet skal fremstå flot og
detaljeret.
d
e
f
g
h
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 0708-2001 * plakat1.htm *
Page 82

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Tryksager trykt i magasindybtryk
Magasindybtryk egner sig til produktion af meget store oplag. Tryksagen kan være en
husstandsomdelt reklame eller et katalog med et stort omfang.
Trykmaskinen har en stor kapacitet, så klammehæftede tryksager med op til 96 sider kan laves
færdige ved én oplagskørsel. Færdiggørelse ved klammehæftning og renskæring kan udføres inline.
Kataloger eller magasiner med større omfang færdiggøres som regel i en klæbebinder når
indholdet og omslaget er trykt.
** Denne side er ikke færdig **
Ved dybtrykmetoden
får såvel billeder og
tekst et fint raster,
der dog kun kan ses i
en lup. Tallet 8
ovenfor har det
karakteristiske
dybtrykudseende.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* januar-2003 *
Page 83

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Magasin
Magasiner har ofte et omfang fra 64 sider op til cirka 112 sider.
Identifikation, hvordan beskriver man et magasin?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Ordrekladde til aftale om produktion af et magasin
Linje Punkt Data
1 Sagens jobnavn / ordrenummer ...
Page 84

2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)
Evt. skitse med målangivelse
.
.
.
.
Hvis omslaget er 3 fløjet er andet beskrives dette
Ved flap beskriv sidens bredde
3 Omfang (indhold + omslag)
Det kan angives om omslaget pagines, så indholdet pagineres fra side 3 og opefter.
4 Udgivelsesfrekvens, datoer, m.m. .
5 Trykmetode(r)
(fx. Arkoffset omslag / heatset indhold)
6 Papir 1 (type og gramvægt) (indhold)
Type f.eks. LWC (Light Weight Coated)
Gramvægt f.eks. 51 .. 57 .. 60 .. 65 .. 80
7 Papir 2 (type og gramvægt) (omslag) .
8 Færdiggørelse
Klammehæftet? eller
Fræset og klæbebundet med sidelim?
9 Indstik / kortklæbning ...
10 Adressering med inkjet bag på magasinet. Aftale om datafil. ...
11 Farvetrykning - cmyk - dispersionslak .
12 Overfladebehandling off-line
Fx. lakering, kachering, foliepræg (specificer foliefarve)
13 Oplag .
14 Originalmateriale type 1 - digital leverance .
15 Leveringsdato(er) .
16 Pakning (løst i papkasser, foliepakning enkeltvis) .
17 Bemærkninger .
. . .
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
Page 85
...
...
...
...
.
.

a - ved klæbebundne magasiner skal billeder over opslag vælger og placeres med omtanke, da
der er fare for at en del af motiver "forsvinder" ned i ryggen midt på opslaget.
b - ved klæbebundne magasiner er omslaget som regel sidelimet. dvs at 4 mm af side 2 og 3 er
klæbet sammen (midt på det første omslag i magasinet).
c
d
e
f
g
h
Se nogle eksempler på magasiner her
.
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 1504-2002 *
Page 86

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Kort (visitkort m.m.)
Produkteksempler
Identifikation, hvordan beskriver man en tryksag?
Kundens forespørgsel kan registreres på en ordrekladde.
Page 87

Ordrekladde til bestilling af kort
Linje Punkt Data
1 Sagens jobnavn / ordrenummer .
2 Format, færdig renskåret (bredde x højde i mm)
Evt. skitse med målangivelse
.
.
.
.
3 Karton (type og gramvægt) .
4 Færdiggørelse .
5 Farvetrykning - cmyk - pms - dispersionslak .
6 Overfladebehandling off-line
Fx. lakering, foliepræg (specificer foliefarve)
7 Efterbehandling i trykkeriet
Fx. perforering, rillebukning
8 Oplag .
9 Originalmateriale type 1 - digital leverance .
10 Originalmateriale type 2 - reprofilm, antal filmsæt? .
11 Leveringsdato 1 - ved papir på lager .
12 Pakning .
13 Bemærkninger .
** . .
Huskeliste til den grafiske designer
Ved udformning af tryksagen kan nedenstående forhold overvejes:
a
Page 88
.
.
.

c
d
e
f
g
h
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
* 1504-2002 *
Page 89

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Showroom - Index ..............(ikoner skal indsættes!)
Klik her for at gå tilbage www.postpress.dk
Page 90

Digitalt leksikon om grafisk produktion
Udkast til en oversigt
over digitale medier
ca. 10 digitale medier din
marketingsafdeling kan vælge til
kommunikationsløsninger...
Medie Overvejelser kan f.eks. være Links
Internettet,
hjemmeside på
Formål
Funktioner: produktpræsentation, on-line
shopping, reservation (hotel),
Varighed
Budget
Intranet Formål x
Internettet,
bannerreklame
x x
DVD Distribution x
Reklamefilm
Varighed
Budget 50.000 kr pr dag?
Case1-Processen
Virksomheder der
beskriver hvordan en
elektronisk
publiseringsløsning
kan gennemføres.
f.eks.
Radioreklame Varighed The voice
Page 91
www.onlinewebdesign.dk
x

CD Elektroniske publikationer, f.eks. Lovsamling
Uddannelsesprogram, f.eks. teori til kørekort
Underholdning, f.eks. computerspil
TV reklame Budget produktion
Budget broadcast xx antal gange i ugerne xx
WAP x x
SMS Budget x
PS2 (playstation) x x
PC computerspil x x
E books x x
WEB TV x x
Tekst TV x x
Håndholdte
computere
x x
x x x
x x x
x x x
x x x
Page 92
x
x

Reklameforbruget i Danmark 2000 Medier Mia.kr.1) % af omsætning i medier
Dagblade 3,4 30 Distriktsblade 2,2 20 TV 1,8 16 Årlige publikationer2) 1,2 11 Fagblade og
tidsskrifter 1,1 9 Købte magasiner 0,4 3 Gratis magasiner 0,4 3 Outdoor 0,3 3 Internettet 0,3 3
Radio 0,2 2 Biografer

?
?
Find selv flere informationer med engelske eller tyske søgeord!
Page 94

Kært barn mange navne.
Tryksager er et vidt begreb og de mange betegnelser for
forskellige produkttyper er ikke altid entydige.
På siderne under denne menu, vises forskellige tryksagstyper og
eksempler på varianter af samme type.
Det er tanken at eksemplerne kan bruges som et
inspirationskatalog og give et overblik over mulighederne i den
danske grafiske branche.
For hver tryksagstype er der en kort beskrivelse af
tryksagstypen, en ordrekladde med de relevante parametre og
eksempler på varianter indenfor kategorien.
Denne del af postpress.dk giver informationer der belyser
følgende spørgsmål
Hvilke tryksager kan man lave?
Hvordan kan man opdele tryksager i kategorier?
Hvordan kan en tryksag beskrives på en ordrekladde?
Hvad skal den grafiske designer være opmærksom på
når tryksagen udformes?
Hvad skal man overveje når man bestiller en tryksag?
Hvilke varianter af "den samme tryksag" er almindelige?
Hvilke løsninger er eksklusive (omkostningstunge)?
Hvilke udformninger er helt urealistiske? (kan næppe
lade sig gøre)
Kan du vise mig nogle forskellige produkteksempler?
Page 95

FAQ - ofte stillede spørgsmål
Hvordan finder jeg en leverandør til et specielt produkt?
Da www.postpress.dk ikke har aftaler med bestemte
leverandører, må søgemaskiner og grafiske vejvisere
(opslagsbøger) tages i anvendelse.
Hvis du vil stille et spørgsmål, så send mig en e-mail.
Thomas Bo Jensen, tbj@dgh.dk
* Januar-2004 *
Page 96