Skolemateriale - E-museum

¬
…
Skolemateriale
3.-6. klasse

2
Cirkus Fysikus
…
Det store spring ud i verden
Fem hundrede, måske tusind mennesker venter
i salen. Nanna på 11 og Simon på 12 er spændte,
tændte, har lidt nerver på. Men det er glemt på
stedet, når de springende, dansende, syngende
Flying Danish Superkids går i aktion. Nanna og
Simon føler vild glæde, når tingene lykkes under
forestillingen.
Det er en almindelig træningsaften på Gymnastikgården
i udkanten af Århus. Drenge og piger på det lille hold fra
8-12 år slår fl ikfl ak, står på hænder og udfører saltomortaler
med samme legende lethed, som når andre
kører på cykel. Ingen
tvivl om, at de har det
sjovt.
Gymnastikgården
er hjemsted for The
Flying Danish Superkids,
som har henrykket
fyldte sale i det
meste af verden med
shows fulde af gymnastik,
teater, dans og
sang. Holdet består af
50 piger og drenge i
alderen 8-20 år.
Der er fart på, når Superkids går i luften.
Nanna på 11 og Simon på 12 synes begge to, at turneerne
rundt i verden er toppen, men gymnastikken er en
glæde i sig selv. Simon kan lide at bruge sin krop, og han
siger, at gymnastik er en spændende sport, fordi den
aldrig bliver ensartet, som hvis man spiller badminton
eller fodbold. Nanna kan lide at kombinere spring, dans
og rytme.
Begge begyndte som små i almindelige gymnastikklub-
gymnastikklubber,
men syntes efter en tid, at ”der var for meget springen
buk og for mange kolbøtter”. På Gymnastikgården
får de styret lysten til at prøve en masse forskelligt.
Styrke og balance
Man skal have talent for at være med i De Flyvende, men
det er ikke nok. Der skal også knokles. Børnene træner
hver uge 6-8 timer på Gymnastikgården, og de styrketræner
derhjemme med 400 armbøjninger, 400 mavebøjninger
og 400 rygbøjninger om ugen.
Uwe Godbersen, som grundlagde gymnastikholdet i
1967, lægger stor vægt på styrketræningen, for hvis
styrken ikke er i orden, kan man ikke holde balancen,
når man står på hænder eller springer. Simon viser,
hvad Uwe mener, da han stående på hænder bøjer ryggen,
drejer kroppen rundt, hæver sit ansigt og spreder
benene omkring armene. Han bliver ikke engang rød i
hovedet.
Simon startede med at stå på hænder. Så vendte han
rundt i luften. Det kræver kræfter!

Nanna fortæller, hvad der skal til for at lave en dobbelt
saltomortale. ”Man skal hele tiden holde sig i ligevægt
og vide præcis, hvor man er i luften. Det er ikke nok bare
at krølle sig sammen, der skal kraft på”, siger Nanna.
Det ser legende let ud, når Nanna, Simon og de andre
børn laver dobbelte saltomortaler under træningen, men
det er ikke noget, man bare lige gør. ”Første gang jeg
forsøgte, knaldede jeg hovedet hårdt ned i knæene og
brækkede næsen. I lang tid bagefter var jeg lidt bange
for at prøve igen”, fortæller Nanna.
Simon havde det heller ikke let med de dobbelte saltomortaler
i starten. ”Men jeg øvede og øvede og fi k hele
tiden råd fra trænerne, og en dag så lykkedes det bare”,
siger han.
På turne
Det er aldrig surt at træne, selv om der er mindre tid end
normalt til at være sammen med venner og veninder
derhjemme, til computerspil og aftener foran videoen i
familien. Men både Nanna og Simon synes, de største
oplevelser er at være med i Superkids forestillinger. Især
på turneerne i udlandet.
”Det er sjovt at optræde i Tyskland, hvor vi har været
mange gange. Det tyske publikum er altid glade, og de
klapper som gale”, siger Nanna.
”Det er anderledes at optræde i et fremmed land. Sidste
sommer var vi på Cypern under hedebølgen, hvor det var
3 Cirkus Fysikus
…
op til 45 grader varmt om dagen, så vi drak spandevis af
vand med sukker og salt. Heldigvis var det knap så hedt
om aftenen, når vi optrådte. Vi siger altid farvel efter en
forestilling, og det er pudsigt, når folk svarer på et sprog,
man ikke forstår en brik af”, fortæller Simon.
Børnenes forældre er ofte med på turne og giver en
hånd med at få det hele til at køre. For dem gælder den
samme regel som for trænerne - oplevelsen er lønnen.
Nanna og Simon lægger vægt på et godt kammeratskab
i gruppen: ”Jalousi overfor de bedste er mest noget, vi
ser på følholdet med børn på 6-8 år. Den slags bliver
man hurtigt vænnet af med”.
En saltomortale trin for trin
Nanna
1. Der tages tilløb.
2. Ved springet ned i trampolinen holdes kroppen
strakt med armene over hovedet. Når der sættes
af, skydes kroppen skråt op i luften som en pil.
3. Så kastes overkroppen forover, og der gribes fat
med hænderne om knæene.
4. Det giver fart i rotationen.
5. Ved landingen er kroppen igen strakt med
armene løftet over hovedet.
De røde prikker viser kroppens tyngdepunkt, som
fl ytter sig under springet.

Cirkus Fysikus 4
…
Simon, Nanna og Uwe i træningssalen.
Trænerne fortæller børnene, at de bedste gymnasters
præstationer er med til at sikre, at de knap så dygtige
får chancen for at komme verden rundt. ”Det forstår de
udmærket”, siger Uwe Godbersen.
De store shows
Når Superkids optræder, er der fuld fart på. Pyramider i
håndstand, fl ikfl ak, saltomortaler og skruer, ballet, klovnefald
på halen, dans og sang til rungende rock, bjerge
af hula-hop-ringe i sving. Lysene blinker. Musikken
spiller. Scenen funkler. Teater. Udklædt som kæmpefi sk,
uhyrer, havfruer, blæksprutter, aber, kænguruer, høns,
vikinger og børn fra gamle dage.
Ved en forestilling er der som regel 500-700 tilskuere.
Simon kan godt have lidt nerver på inden starten, hvis
han skal lave et solonummer, mens Nanna har det fi nt,
hun er bare spændt. Simons nervøsitet fordamper dog
som dug for solen, så snart han er i gang. ”Når jeg sprin-
ger, og det lykkes, er jeg helt vildt glad. Men jeg kan godt
ærgre mig, hvis jeg er landet forkert efter et spring.”
Showet varer et par timer afbrudt af korte pauseprogrammer
og et par videospots, så der bliver tid til at
klæde om. Forestillingen er ny på hver turne, og det er
nærmest til at blive paf af, når Nanna og Simon fortæller,
at de kun bruger 2-3 træningsaftener plus en
generalprøve til at indøve et nyt show. Selv fi nder de
det nemt nok, for de kan udføre alle de svære spring i
forvejen.
I sommeren 2004 skal The Flying Danish Superkids
optræde i en kæmpehal i Lyon, hvor der er plads til 7500
tilskuere. Det skal nok blive sjovt...
De Flyvende er verdensberømte
Superkids har optrådt i mere end 30 lande og har
fl ere gange turneret i Danmark, Europa, USA og
Canada. Både i Europa og USA har forestillingerne
været vist på TV mange gange.
De danske børn har som den eneste amatørgruppe
nogensinde modtaget en Cirkus Oskar, og gymnasterne
har fået Fyrst Rainer af Monte Carlos
børnepris, et legat fra Kronprins Frederiks Fond og
”Livsglædens pris” fra Spiesfonden.

Få balancebommen til at stå
vandret
Når Nanna og Simon står på hænder, laver de hele tiden
bittesmå bevægelser for at holde balancen. Du kan
prøve det samme på Experimentariums nye balancebom,
hvor du holder ligevægten med overraskende små
armbevægelser.
Du skal ligge ned på balancebommen.
Så opgaven går ud på at få bommen til at stå vandret.
Du vil opdage, at bittesmå bevægelser med armene får
bommen til at tippe.
5 Cirkus Fysikus
…
Små bevægelser sætter
gang i snurretoppen
Når Nanna og Simon laver saltomortaler og drejer rundt
i luften, kaster de overkroppen forover med stor kraft
og sparker hælene bagud, så der kommer fart i rotationen.
Experimentarium har fået en forunderlig snurretop,
som du kan rotere på - bare du bevæger dig en lille
smule! Fidusen er, at stangen er vredet. Det er stangens
bøjninger som gør, at man kan dreje hurtigt rundt med
bittesmå bevægelser. Hvis du lærer at udnytte det, får
du mere fart på.
Snurretoppen minder om en gynge, som man også kan
få i svingninger uden afsæt fra jorden - blot ved at fl ytte
kroppens tyngdepunkt.

Cirkus Fysikus 6
…
Piruetter på en kontorstol
Det ser fl ot ud, når en gymnast snurrer hurtigt rundt
i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på
isen. Måske har du undret dig over, hvordan man får
så meget fart på. Du kan fi nde ud af tricket, hvis du
har en kontorstol, som let drejer rundt:
• Sæt dig på stolen, tag en tung bog i hver hånd og
stræk armene ud i fuld længde.
• Få en kammerat til at snurre stolen hurtigt rundt.
• Træk armene hurtigt ind til kroppen. Hvad sker der?
• Stræk armene ud igen. Hvad sker der nu?
Find tyngdepunktet
Når Simon og Nanna laver saltomortaler, har de selvfølgelig
ikke tid til at tænke over, hvor deres tyngdepunkt
er, mens de snurrer rundt i luften. Men ubevidst har de
styr på det, for ellers ville de ikke kunne holde balancen
under de svære spring.
Du kan selv eksperimentere med tyngdepunkter ved
hjælp af en lang lineal:
• Understøt linealen med en fi nger i hver ende, og træk
langsomt de to fi ngre sammen, indtil de mødes. Fingrene
mødes lige under tyngdepunktet, hvor linealen er
i balance.
• Sæt en klat ler fast nær den ene ende af linealen og
gentag eksperimentet. Nu har tyngdepunktet fl yttet
sig.
• Ryk rundt med lerklumpen og se, hvordan tyngdepunktet
ændrer sig, hver gang klumpen fl yttes.
Hvorfor mon de to fi ngre altid mødes i tyngdepunktet?
Hold balancen
En gymnast er god til at holde balancen.
Her kan du teste dine egne balance-evner:
• Stil dig på et bræt, som balancerer på en rulle eller en
rundstok. Hvor lang tid kan du blive stående, uden at
brættet rører gulvet?
Du er hele tiden nødt til at bevæge kroppen for at ikke at
vælte. Hvorfor mon?
Er det lettest at holde balancen med samlede eller
spredte ben?
Læs mere om
eksperimenterne på
www.experimentarium.dk

Verdens største kran
Verdens største fl ydekran hedder Svanen. Den blev
konstrueret specielt til byggerierne af Storebæltsbroen
og Øresundsbroen. Svanen hentede de store
dele til vejbanerne inde på land og sejlede dem ud
til broerne.
Svanens kran er 100 meter høj og kan løfte 8700 tons.
Kranen er monteret på en to-delt fl ydepram, som sejler
færdige brodele ud til byggepladserne på vandet. Her
hejser kæmpekranen vejbanen op stykke for stykke og
placerer hver del med millimeters nøjagtighed.
Svanen klarer opgaven med fi re hejsespil, der tilsammen
rummer ni kilometer stålwirer med en tykkelse på seks
centimeter. Den ene ende af hvert kabel bliver sat fast på
vejdelen med kroge. Herfra går kablet op i kranens top,
hvor det løber rundt omkring en trisse. Kablet fortsætter
ned til dækket, hvor det også er rullet omkring en trisse.
Sådan fortsætter det fl ere gange, inden det når hen til
en stor tromle på dækket af fl ydeprammen.
Hejseværket i Svanen er helt traditionelt, men det bliver
det ikke mindre smart af. Fidusen ved at benytte trisser i
top og bund er, at man kan løfte tungere ting.
De tykke kabler og enorme trisser på Svanen.
7 Cirkus Fysikus
…
Lad os sige, at kranen har fem trisser i toppen og fem
i bunden. Når man ruller ti meter af kablet op på den
store tromle, løfter kranen kun en meter, fordi de ti
meter kabel fordeles på ti meterlange stykker i trisserne.
Til gengæld bliver kraften i løftet ti gange så stærk. Hvis
man trækker med 600 tons i kablet, yder kranen et løft
på 6000 tons!
MT Højgaards byggekran kan
løfte 3 tons med sit elektriske
lastspil. Men kranen får ekstra
kræfter, når den bruger fl ere
taljer.
Svanen i aktion.

8
Cirkus Fysikus
…
Verdens næststørste hængebro
Måske har du kørt over Storebæltsbroen eller
sejlet neden under den. Der er ikke mange steder
i verden, hvor der sejler så mange store skibe som
gennem Storebælt.
Så da Østbroen mellem Sjælland og Sprogø skulle bygges,
var der brug for masser af plads mellem de to kæmpemæssige
tårne, som bærer broen. Ellers kunne man
risikere, at en stor olietanker sejlede ind i bropillerne.
Samtidig skulle vejbanen hæve sig så højt over vandet,
at verdens største skibe kunne sejle under broen.
Derfor fi k Storebæltsbroen et hovedspænd på 1624 meter
og en sejlhøjde på 65 meter. Samtidig skulle broen
være så stærk, at den kunne bære tunge lastbiler og
holde til de værste orkaner, man kan tænke sig.
Storebæltsbroen er et gigantisk bygningsværk.
Når ingeniørerne skal løse sådan en opgave, er der kun en
type bro, der duer. Nemlig en hængebro. Alle de største
broer i verden er hængebroer. Storebæltsbroen er nummer
to på ranglisten, kun overgået af en bro i Japan, som
spænder over næsten to kilometer.
Derfor er hængebroen stærk
Hvis man bare havde støbt en vejbane i beton mellem de
to store tårne i Storebæltsbroen, ville betonen være brudt
sammen på stedet. For vejbanen er så tung, at den ikke
kan bære sin egen vægt.
En hængebro er stærk nok til at bære et frit spænd på
næsten to kilometer, fordi kabler bærer den lange vejbane
ved et træk. Et træk er nemlig meget lettere at bære end
et tryk. Det kan du sagtens teste selv. At trykke et stykke
ståltråd sammen med fi ngrene er let som ingenting. Men
hvis du forsøger at trække ståltråden over, kommer du på
en umulig opgave.
En hængebro har to kæmpemæssige tårne, som er
forbundet med to hovedkabler, der bærer vejbanen med
lodrette stålkabler. På begge sider af tårnene fortsætter
hovedkablerne ud til broens yderkanter, hvor de er forankrede
i to tunge og solide ankerblokke.
De store og superstærke tårne bærer hele trykket fra vejbanen
og de to hovedkabler. Da hovedkablerne og de lodrette
kabler bærer den tunge vejbane ved et træk, behøver
de ikke at være nær så store og stærke som tårnene.

Sådan bygges en hængebro
Det første man bygger på en hængebro er tårnene og
ankerblokkene. Derefter spindes hovedkablet, som de
lodrette kabler hejses op til og fastgøres med solide
klemmer. Så sættes delene til vejbanen på plads med
hjælp fra den store fl ydekran og en kran, som kan køre
hen ad hovedkablerne og sætte delene fast i de lodrette
kabler.
Det tog syv år at bygge Østbroen over Storebælt, som
blev åbnet for trafi k i 1998. Den står der sikkert stadig,
når det nye århundrede er forbi!
Sådan løber kræfterne i en hængebro.
De to store tårne bærer hele trykket. Hovedkablerne
og de lodrette kabler bærer vejbanen i et træk.
9 Cirkus Fysikus
…
Hovedkablerne til Storebæltsbroen blev spundet med et
stort spindehjul. Hjulet kørte frem og tilbage fra ankerblok
til ankerblok, og hver gang medbragte hjulet fi re
ståltråde, der blev rullet ud fra store tromler, som stod
ved begge ender af broen. Kablerne består af 18.648
tråde, så spindehjulet måtte tage mange ture hen over
toppen af de høje brotårne.

Cirkus Fysikus 10
…
Løft en sæk på 50 kilo
Selv en stærk voksen skal normalt lade være med at
løfte en sæk på 50 kilo, for det har ryggen ikke godt af.
Men med hjælp fra trisser og taljer kan du sagtens gøre
det selv!
Det er allerede meget lettere at løfte sækken, hvis du
bruger et tov, som går rundt om en bjælke. For så kan du
hænge dig i tovet og bruge din egen vægt til at løfte den
tunge sæk.
På Experimentarium kan du løfte en sæk med en eller
to taljer. I en talje går tovet rundt omkring en trisse i
toppen og en trisse i bunden. Når du trækker rebet ti
centimeter, fordeler taljen de ti centimeter på de to trisser.
Derfor hæver du kun sækken fem centimeter. Men til
gengæld kan du løfte med den halve kraft.
Taljen laver en kraftudveksling – den omsætter bevægelse
til løft. Uden taljer havde verdens største kran,
Svanen, aldrig kunnet løfte 8700 tons.
Få trisser og tandhjul til at
arbejde
Uden trisser og taljer havde vi ingen kraner. Uden
kraner kunne vi ikke løfte tunge betonbjælker op til
toppen af højhuse, og vi havde aldrig fået vejbanerne til
Storebæltsbroen løftet på plads.
Uden tandhjul ville der ikke køre en eneste bil på broerne.
Og den fl otte tur over vandet ville være farlig, hvis
ikke vi vidste en masse om balance, tryk og træk. For så
ville de store broer næppe være stærke nok til at bære
kilometer lange vejbaner i frie spænd.
På Experimentariums nye legevæg kan du sætte trisser,
taljer og tandhjul i arbejde. Du kan eksperimentere og
fi nde ud af, hvordan det er smartest at løfte tunge ting.

Sådan får du kæmpekræfter!
Kunne du tænke dig at være stærkere end to af dine
kammerater tilsammen? Så prøv det her!
• Find to koste og et reb. Bind rebet fast i den ene kost
og sno det omkring begge koste mindst tre gange som
vist på tegningen.
• Dine to kammerater tager nu fat i hver sit kosteskaft og
prøver at trække dem fra hinanden.
• Du tager fat i enden af rebet og trækker kostene sammen.
Du vinder hver gang - med mindre dine kammerater har
kræfter som Supermand.
En kran bruger samme metode til at løfte tunge ting.
Hvad er fi dusen?
11 Cirkus Fysikus
…
Hvordan virker cyklens
tandhjul?
Du havde sikkert en trehjulet cykel som lille. Hver gang
du drejede pedalerne en omgang rundt, drejede forhjulet
også en omgang. Det gav ikke meget fart, selv om du
hjulede rundt med benene som en gal.
En rigtig cykel kører meget hurtigere, fordi den drives
med en kæde, der sidder på et stort tandhjul ved pedalerne
og et lille tandhjul på baghjulet. Undersøg cyklens
tandhjul nærmere:
• Du skal bruge en cykel med udvendigt gear. Vend
cyklen om og drej rundt på pedalerne.
• Hvad sker der med tandhjulene og kæden, når du
skifter gear?
• Hvilke tandhjul bruges, når cyklen er i lavt og i højt
gear? Kan du forklare hvorfor?
Hvilke gear foretrækker du, når du kører op ad bakke
- eller nedad? Hvorfor?
Læs mere om
eksperimenterne på
www.experimentarium.dk

Cirkus Fysikus 12
…
Raceren fl yver over land og vand
Luftpudebådene startede som verdens hurtigste
færger. Nu er der gået sport i dem!
En gang var luftpudebådene konger blandt hurtigfærgerne.
I dag farer små sportsracere over jord,
sne, vand og is med hastigheder på op til 100 kilometer
i timen, mens de svæver på en 20 centimeter
tyk luftpude. Det næste verdensmesterskab holdes i
efteråret 2004.
Svæveraceren er beregnet til én person, og den er en
letvægter med masser af hestekræfter. Luftpudebåden
er omgivet af et skørt, og den har en stor propel i bunden.
Propellen skaber et kraftigt lufttryk, der får båden
til at lette. Og skørtet holder på luften, så båden bliver
ved med at svæve på sin pude.
Jord, sne, vand og is. Luftpudebådene mærker ikke
forskel.
Nu skal man fremad! Og det sørger en anden motor for.
Motoren driver en anden propel, der sparker luftpudebåden
af sted, uden den møder den mindste gnidningsmodstand.
Det siges, at det er nemt nok at styre en luftpudebåd.
Men der er nogle ting, man skal passe på.
Luftpudebåden rører ikke ved jorden, og derfor kan et
vindstød blæse den langt ud af sin bane, hvis føreren
ikke er på mærkerne. Eller man kan pludselig opdage, at
båden svæver ned ad en bakke med en fart, der gør en
glidetur på is til slowmotion. Båden kan også komme til
at dreje rundt som en snurretop, mens den farer fremad i
en lige linie. I de allerhurtigste racere skal føreren endda
passe på, at luftpudebåden ikke letter som et fl y.
Men selvfølgelig kan man lære at styre en luftpudebåd,
selv om den er anderledes end andre fartøjer. Begyndere
starter med at øve sig i et fl adt og åbent landskab.
Luftpudebåden har ingen bremser. Raceren standses ved
at slukke for propellen i bunden, så luftpuden forsvinder,
og standse den anden propel, så båden ikke længere
drives fremad. Luftpudebåden lander på ski på jorden
eller i vandet, hvor den fl yder som en almindelig båd.
Fra dåser til fl yvebåde
Det var et simpelt eksperiment, som førte til ideen med
luftpudebådene. I 1952 brugte englænderen Sir Christoffer
Cockerell motoren fra en støvsuger og to dåser
til at vise, at et fartøj kan bevæge sig over hvilken som
helst overfl ade på en pude af luft.
Blot ni år senere sejlede de første lynhurtige luftpudebåde
med passagerer, og fra 1968 begyndte store bilfærger
at sejle over Den Engelske Kanal mellem England
og Frankrig på bare 35 minutter. De største af færgerne
havde plads til 254 passagerer og 30 biler. De 40 meter
lange luftpudebåde fl øj af sted over vandet med en hastighed
på 110 kilometer i timen. Færgerne sejlede indtil
oktober 2000, hvor tunnelen under kanalen åbnede.
Luftpudefærgernes store handicap er, at de bruger

Den første lille luftpudebåd sejlede over Den Engelske
Kanal i 1963. Senere kom de store bilfærger, som fl øj
over vandet med 110 kilometer i timen.
masser af brændstof. Det er dyrt at sejle med dem, og
de forurener mere end almindelige færger. Derfor blev
der udviklet en anden type båd, der også hæver sig over
vandet – hydrofoilbåde. Hydrofoil betyder vandvinge.
Båden har vinger under siderne, og når den får nok fart
på, hæver båden sig op over vandet og sejler på vingerne.
Bådene bruges til fl odsejlads fl ere steder i verden,
især i Rusland.
Som hurtigfærger har luftpudebåde og hydrofoilbåde i
dag svært ved at konkurrere med moderne katamaraner
med todelte skrog. De hurtige katamaranfærger drives
frem af store vandjets og sejler omkring 80 kilometer i
timen.
Prøv det fl yvende tæppe
13 Cirkus Fysikus
…
Når en luftpudebåd svæver, rører bunden slet ikke ved
underlaget, og det mindste vindstød kan få båden til
at fare af sted. Det er den samme oplevelse, du får på
Experimentariums fl yvende tæppe.
Tæppet rummer en lufttank, som du fylder med en
pumpe, så der bliver et højt lufttryk inde i tanken. Så er
du klar til at svæve. Tæppet har en masse små huller i
bunden, hvor luften blæser ud og danner en luftpude
mellem tæppet og gulvet i arenaen. Du kan fl yve, så
længe der er luft i tanken.

Cirkus Fysikus 14
…
Leg med luftens kræfter
I Cirkus Fysikus får du øje på to store blæsere, som
sender stærke luftstrømme opad. Du kan lægge en
badebold i luftstrømmen fra en af blæserne og få
bolden til at svæve.
Hvis du skruer op og ned for luftstrømmen, “skubbes”
bolden mere eller mindre opad. Når du har fået styr
på sagerne, kan du spille svævebold og bruge luftstrømmen
til at sende bolden gennem en ring.
Bolde i luften
Du kan selv få bolde til at svæve i luften.
• Vend en hårtørrer, så den blæser luft opad, og anbring
en bordtennisbold i luftstrømmen.
• Prøv forsigtigt at tage bordtennisbolden med fi ngrene
og træk den lidt ud af luftstrømmen. Når du
giver slip, smutter bolden tilbage i luftstrømmen, og
den bliver hængende i luften, indtil du slukker for
hårtørreren.
• Prøv også at tippe hårtørreren lidt til den ene side.
Hvor meget kan luftstrømmen tippes, før bolden
falder ned?
Du kan lave det samme eksperiment med et sugerør
og en lille, let kugle, f.eks. af fl amingo eller vat. Der
skal pustes til, for at få kuglen til at svæve!

Byg luftpudefartøjer
En luftpudebåd svæver på en pude af luft. Her er opskrifterne
på to luftpudefartøjer, du selv kan lave:
CD-svæveren
• Tag låget af en filmdåse og lav et hul i bunden af dåsen.
Hullet skal have en diameter på ca. 3 mm.
• Lim dåsen fast på en CD, så hullet i bunden sidder lige
over hullet midt i CD’en. Du må ikke lime hullet til!
Brug tape til at fæstne dåsen rigtig godt. Tapen sørger
også for, at der ikke slipper luft ud de forkerte steder.
• Blæs en ballon op. Vrid ballonen rundt, så der ikke
slipper luft ud, og træk ballonen ned over filmdåsen.
• Giv slip på ballonen, så den begynder at blæse luft ind
under CD’en.
• Giv CD’en et puf. Nu svæver den hen over bordet på en
luftpude.
Luftpude-æggebakken
• Klip et rundt hul i toppen af låget fra en æggebakke.
Hullet skal passe til røret fra en WC-rulle.
• Hvis der er huller i siden på låget fra æggebakken, lappes
de med tape, så låget er tæt hele vejen rundt langs
bordpladen.
• Klip røret fra WC-rullen midt over og stik det ned gennem
hullet i toppen af låget. Røret må ikke nå helt ned
til bordpladen.
• Sæt røret godt fast med klisterbånd, så samlingen er
lufttæt.
• Så er du klar. Pust kraftigt ned i røret,
og æggebakken svæver af sted på en
luftpude.
Læs mere om
eksperimenterne på
www.experimentarium.dk
15 Cirkus Fysikus
…

Kunne du tænke dig at balancere let og elegant som en verdensberømt
gymnast? Eller at få superkræfter ligesom den største kran,
der fi ndes? Eller hvad med at svæve af sted, mens du tæmmer
luftens kræfter? I Cirkus Fysikus kan du prøve det hele.
Her i hæftet kan du læse interessante historier, der fortæller om
fantastisk fysik i virkelighedens verden. Og du kan lave spændende
eksperimenter, hvor du selv undersøger fysikken.
Mød gymnasterne fra Flying Danish Superkids, som er eksperter i
balance og rotation. Tag på arbejde med verdens største fl ydekran
og se, hvor den får sine superkræfter fra. Og fi nd ud af, hvordan det
kan lade sig gøre at ræse afsted over både land og vand med lynhurtige
luftpudebåde.
Åbningstider
Mandag, onsdag, torsdag, fredag 9.30 - 17
Tirsdag 9.30 - 21
Lørdag, søndag og helligdage 11 - 17
Skoleferie Almindelig åbningstid
23-24-25/12, 31/12 og 1/1 Lukket
Book et besøg for klassen, tlf. 39 25 72 72, kl. 9-15 på skoledage
Dette skolemateriale er lavet i forbindelse
med åbningen af Cirkus Fysikus,
en ny del af Experimentarium’s hovedudstilling,
som vil være at fi nde mange
år fremover.
Copyright © 2004
…
Tuborg Havnevej 7, DK - 2900 Hellerup
www.experimentarium.dk
info@experimentarium.dk
Fri kopiering til undervisningsbrug
Tekst
Rolf Haugaard Nielsen
Faglig konsulent
Christian Petresch
Redaktion
Lene Hybel Kofod
Illustrationer/fotos
Knud Andersen, Skønvirke
(side 2, 3, 6, 9, 11, 13, 14 og 15)
Christina Maria Fromberg
(forside)
Bjarne Tambjerg
(side 2 og 4)
Lars Aarø, Fokus
(side 2, 3 og 4)
Sund & Bælt
(side 7 og 8)
Niels Jørgen Gimsing
(side 9)
Poul Kattler
(side 5, 7, 10, 13 og 14)
FOCI Image Library
(side 12 og 13)
Layout og grafi sk design
Punkt@Prikke A/S
Tryk
Formegon Aps
Oplag
5500 eksemplarer
ISBN
87-91400-02-3
Tak til
Nanna Rønde Rasmussen,
Simon Peter Hald Skovsgaard og
Uwe Godbersen, Flying Danish
Superkids. Niels Jørgen Gimsing, DTU.
6. og 7. rød, Hellerup Skole.