Beretning om Sundhedstilstanden og Medic i Norge 1890.

NORGES OFFICIELLE STATISTIK.
Tredie Række No. 162.
Beretning
om
Sundhedstilstanden og Medic
i Norge 1890.
(Rapport sur l état sanitaire et médical pour l'année 1890.)
Udgiven
af
Direktøren for det civile Medicinalvæsen.
KRISTIANIA.
I KOM MISSION HOS H. ASCHEHOUG & Co.
1892.

DET STEENSKE BOGTRYKKERL

1890. Ill
I n d h o 1 d.
(Table des matières).
Pag.
A. Almindelig Beretning om Sundheds- og Medicinalforholdene i Riget 1890. V
(Rapport general sur l'état sanitaire et médical en Norvège pendant Tannée 1890).
Bilag (D'appendice). Dødsfald blandt norske Undersaatter i Udlandet.
(Causes de décès parmi les Norvégiens à l'étranger) CLXV
B. Beretninger for de enkelte civile Overøvrighedsdistrikter.
(Rapports spéciaux pour les différentes préfectures).
I. Kristiania By '. I
II. Akershus Amt 21
III. Smaalenenes — 31
IV. Buskeruds — 42
V. Jarlsberg og Larviks — 53
Yl. Hedemarkens — 66
VII. Kristians — 79
VIII. Bratsbergs — 93
IX. Nedenes — 107
X. Lister og Mandais — 117
XI. Stavangers - 127
XII. Søndre Bergenhus — 138
XIII. Bergens By 152
XIV. Nordre Bergenhus Amt 165
XV. Romsdals — 178
XVI. Søndre Trondhjems — 193
XVII. Nordre — — 212
XVIII. Nordlands — 227
XIX. Tromsø — 244
XX. Finmarkens — 256
C. Bilag (D'appendices).
I. Uddrag af Stadsfysikus Bidenkaps Medicinalberetning for 1890.
a. Regler og Veiledning til Forebyggelse af smitsomme Sygdomme 269
b. Instrux for Sundhedsinspektøren 275
c. Forholdsregler, som bør iagttages for at hindre Udbredning af Lungetæring
276
d. Forandring i Kristiania Sundhedsforskrifter § 18 og 19 277
e. Regler til Veiledning for Sundhedskommissionens Assistenter ved Undersøgelse
af Melkeudsalg i Kristiania og den deri falbudte Melk........ 278
II. Om Forholdene i Aals Lægedistrikt i Hallingdal 279
(Af Distriktslæge Rømckes Medicinalberetning for 1890).
III. Om Levemaade og hygieniske Forhold i Solør og Odalens Distrikt, Hedemarkens
Amt 281
(Af Distriktslæge H. Juells Medicinalberetning for 1890).
IV. Hygieniske Forhold i Bergen 283
(Af Stadsfysikus Lindholms Medicinalberetning for 1890),

IV 1890,
JZjn 1890 l'état sanitaire du royaume a été, en général, assez satisfaisant. Parmi les
maladies prédominantes de Tancée il faut citer la pneumonie, dont la fréquence a été
plus grande que d'habitude dans la pluspart des districts de l'ouest et du nord; il y a été
plus de cas de cette maladie, qu'il n'en a été depuis 1852. La diphthérite a été plus
fréquente que jamais et s'est manifestée très grave dans la préfecture de Hedemarken et
dans les diocèses de Trondhjem et de Tromsø (excepté la préfecture de Finmarken). La
scarlatine a gagné du terrain dans le diocèse de Christiania, spécialement à la ville
capitale et dans la préfecture d'Akershus. La fréquence de la rougeole et de la
coqueluche a beaucoup diminué. Le typhus, n'étant pas connu en dehors du diocèse
de Tromsø, a été rare. La fréquence de la fièvre typhoïde a diminué dans tous les
diocèses, excepté celui de Tromsø. Les maladies catarrhales ont été plus nombreuses,
les affections gastriques aiguës moins fréquentes que pendant l'année précédente.
La grippe, se produisant en épidémie à partir de la fin de l'année 1889, a
culminé au mois de janvier; elle a été très répandue dans tout le pays et a gagné une
place très avancée dans les statistiques des maladies régnantes. Le chiffre total des cas
connus des maladies aiguës épidémiques *) a été de 203 180.
En 1890 la mortalité, calculée d'après la population présumée au milieu de l'année,
c'est à dire 1 985 000 individus, a été de 17,88 sur 1000 (les morts-nés y compris 18,7). Le
nombre des décès a été de 35492, celui des morts-nés de 1657. Le nombre des naissances,
60108, a dépassé de 24 616 le nombre des décès.
Parmi les 19 689 décès (55,5 sur 100 de tous les décès), dont les médecins ont indiqué
la cause' 2 ), le plus grand nombre en dérive des maladies suivantes: la phthisie et les tubercules
pulmonaires (3 055), la diphthérite (2 429), la pneumonie (1 815), les maladies cancéreuses
(1148), la bronchite aiguë, la pneumonie catarrhale et la laryngite (937), la décrépitude
(874), la méningite (cérébrale) tuberculeuse et les autres affections tuberculeuses en
dehors du poumon (787), la diarrhoée et le choléra simple (730), les maladies organiques
du coeur (705), l'apoplexie cérébrale (591), la maladie de Bright (487), la scarlatine (454),
la bronchite chronique (420), la méningite simple (337), la débilité congénitale (325), la
grippe (306), le croup (279), les convulsions de l'enfance (261), la péritonite (260), la
coqueluche (216) et la fièvre typhoïde (184).
858 ont péri par suite d'accidents malheureux, 123 par suicide, 16 par homicide.
Le nombre des hôpitaux ordinaires a été de 47; dans 44 de ces hôpitaux il at
été traité 12 090 malades, dont 9 627 sont sortis et 1148 sont décédés, ce qui constitue
une mortalité de 10,6 sur 100. Dans 11 maisons d'aliénés il a été traité 2164 individus,
dont 698 sont sortis et 94 sont décédés.
Le royaume est divisé en 155 districts médicaux civils.
Le nombre total des médecins autorisés a été de 696. La vaccination a été pratiquée
sur 46 730 individus, soit par des médecins, soit par des aides-vaccinateurs, dont le nombre
a été 655. Il y a 887 sages-femmes d'examinées. Le nombre des pharmacies a été de 100.
Comme appendice 3 ) est ajouté d'après les rapports des consuls un résumé des décès
ayant eu lieu parmi les Norvégiens à l'étranger et enrigistrés pendant l'année de 1891.
!) Voir le tableau no. V, page XIV.
») Voir le tableau no. XLVI page XCVI, le tableau no. XLVII page CIV.
3) Voir le page CLXV.

1890.
A. Almindelig Beretning
om Sundheds- og Medieinalforholdene i Riget for Aaret 189O.
Lægedistriktsindcleling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Section médicale (1), superficie (2), population (3), nombre des médecins (4), des denstistes (5),
des sages-femmes (6), des aides vaccinateurs (7), des pharmacies (8).
Tabel I.
Amt, Lægedistrikter.
I.
II.
III.
IV.
v.
1. Kristiania By
Akershus Amt.
2. Aker
3. Ullensaker .
4. Høland
5. Follo
Smaalenenes Amt
6. Eidsberg
7. Moss
8. Sarpsborg
9. Hvaler
10. Fredrikshald .. .
Buskeruds Amt.
11. Drammen....
12. Ringerike... .
13. Modum
14. • Nes
15. Aal
1(1 Sandsvær
17. Rollag
Jarlsberg og Larviks A mt
18. Tønsberg .....
19. Hof
20. Larvik
Fladeindhold
i km 2 .
16,55
5321,39
1063,50
2141,oo
1263,28
853,6i
4142,65
1405,90
783,9i
700,i5
1250,98
1,71
14859,66
596,79
1800,9i
2242,9i
2899,46
2719,34
1299,95
3300,30
2318,06
781,i8
864,98
671,95
HjemmehørendeFolkemængde
Iste Januar.
1891.
150 444 1 )
98 973
34287
32 670
13 288
18 728
120 433
21614
22 500
49 429
15 671
11219
104 723
34 825
15 466
24 727
7 544
5 403
12 253
4 505
101 001
46 467
19 545
34 989
144
30
12 738
36
4 8
12 39
33
10 681152
24
12 4
Antal
28 49
32
9
10
7
45
10
11
13
44
14 794253
44
21 6
17
(X) ®
Efter Opgave fra Kristiania Sundhedskommission var Folkemængden 151 130.
A
34
•7
11
27
9
5
7
6
20
2
4
3
3
3
2
3
16
13
2
1

VI
1890.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Tabell.
(Forts.).
Amt.
VI.
VIL
VIII.
IX.
X.
XI.
1
Lægedistrikter.
Hedemarkens Amt...
21. Solør og Odalen...
22. Hedemarken ......
23. Søndre Østerdalen.
24. Trysil
25. Rendalen
26. Tønset
Kristians Amt.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
Hadeland og Land
Søndre Valders
Nordre — ....
Toten
Faaberg
Ringebu
Lom
Lesje
Bratsberg Amt
35. Skien
36. Kragerø
37. Hollen
38. Sauland
39. Kviteseid
40. Laardal
4L Tinn
Nedenes Amt
42.
43.
44.
45.
46.
Østre Nedenes
Vestre —
Aamli
Evje
Sætersdalen...
Lister og Mandais Amt.
47. Kristiansand
48. Oddernes
49. Undal
50. Lyngdal
51. Vanse
52. Flekkefjord
Stavanger Amt
53. Sogndal
54» Egersund
55. Sandnes
Fladeindhold
i km 2 .
27030,84
3492,37
2688,25
3037,2i
3967,22
6408,43
7237,73
25884,78
2948,24
2495,38
2943,32
1483,88
2359,26
3644,05
5660,55
431O,io
15189,11
1066,25
1650,40
1141,82
1716,04
2256,07
4950,56
2407,97
9347,99
889,44
1116,72
1995,71
1139,42
4206,70
7264,33
16,04
1147,04
1960,28
841.83
268,35
3030,79
9146,31
790,77
1298,02
1985,85
HjemmehørendeFolkemængde.
Iste Januar
1891.
118 998 1 )
32 007
42 240
18 471
5 475
9 356
10 205
107 873 2 )
24 000
10 000
7 070
23 880
15 224
12 044
9 566
6 519
91815
30 257
23 387
12 134
6 761
7 842
7 929
3 505
81068
33 277
33 746
5 671
4 021
4 353
78 789
12 831
21460
12 374
7149
10 275
14 700
117 078
5 632
13 352
15 297
6
Antal
*) Amtets Folkemængde, tillagt Solheims Herred (430 Indb.), der fra Iste Januar
1891 er tillagt Hedemarkens Amt. 2 ) Amtets Folkemængde, fradraget Solheims Herred
(430 Indb).
31
6
11 6134
28
7
3
2 6
5 221
29
10 643231
21
6
12 111
21
10 41123
21
1
45
9
13 6467
42
9
5 475444
41
14 655452
29
6
16 232
33
6
10 6254
54
2 56
38
9
8
5
4 66
39
7
6
4
7
4
4
4
3
38
6
5
5 675
4
20
5
7
2
4 2
25
7
6
4 35
39
3
3
5
P4

1890. VII
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Tabel I.
(Ports.).
Amt.
XII.
XIII.
XIV.
XV.
1
Lægedistrikter.
56. Stavanger
57. Finnø
58. Sand
59. Karmøen
60. Haugesund
Søndre Bergenhus Amt
Sveens Herred *) .....
61. Indre Søndhordland...
62. Ytre —
63. Tysnes
64. Indre Hardanger
65. Ytre —
66. Voss
67. Søndre Midthordland .
68. Nordre —
69. Osterøen
70. Alversund
71. Lindaas
72. Bergens By
Nordre Bergenhus Amt
73. Lærdal
74. Lyster
75. Indre Sogn
76. Midtre —
77. Ytre —
78. Ytre Søndfjord
79. Indre —
80. Kinn
81. Ytre Nordfjord
82. Nordfjordeidet
83. Gloppen
84. Indviken
Romsdals Amt
85. Vestre Søndmøre
86. Indre —
87. Østre —
88. Ørskog
89. Nordre Søndmøre
90. Ytre Romsdal
91. Indre —
92. Søndre Nordmøre
93. Sundal
94. Surendal
95. Nordre Nordmøre
Fladeindhold
i km 2 .
211,52
1543,22
2495,48
447,22
618,44
15606,71
214,23
lO99,7o
597,52
1042,50
5554,45
877,34
2073,52
954,58
474,38
1561,94
238,07
918,48
9,00
18509,98
3603,36
2220,20
892,29
1805,94
1764,73
901,77
2101,50
1160,16
656,3i
572,75
1761,82
1069,15
14987,56
918,5i
1241,27
2040,94
1074,43
314,83
813,56
2512,48
814,94
1964,69
2076,24
1215,67
HjemmehørendeFolkemængde
Iste Januar
1891.
32 409
11840
10 530
14 912
13 106
128125
3130
9106
10 590
9 387
10 151
7714
10 499
12 560
18 765
16 090
7 201
12 932
53 686
87 663
6 712
5*317
5147
8 331
9 610
8 353
11 959
8 826
6 580
4 542
4 992
7 294
127 773
11857
8 157
6 496
10 890
17 921
13 854
10 897
22 958
5 820
8 787
10136
*) Sveens Herred hører til Haugesunds Lægedistrikt i Stavanger Amt.
bs:
10 1133
20
3
2 322
2 11211
36
15
1
1
2
2 1111
2 111
22
1
1 11
4 315221
Antal
15
61
2 67676563535
31
55
4
4 287654
3 336
73
6
3 659
11 5
11 656
s.1
D fl
6
5
4
55
2 3776
2
4 635
4 6
49
5
4 36637
3
3
2
2 5
63
6
3 66665865

VIII 1890.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal Medicinalpersonale.
Tabel I
(Forts.).
Amt.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
1
Lægedistrikter.
I
Søndre Trondhjems Amt.
96. Trondhjem
97. Strinden
98. Selbu
99. Røros
100. Guldal
101. Opdal
102. Orkedal....
103. Hiteren
104. Hevne
105. Ytre Fosen
106. Indre —
107. Nordre —
Nordre Trondhjems Amt
108. Stjørdal
109. Frosten
110 Levanger
111. Inderøen
112. Stenkjær
113. Grong
114. Namsos
115. Fosnes
116. Kolvereid..
117. Vikten
Nordlands Amt. .
118. Brønnø
119. Alstahaug . . .
120. Vefsen
121. Rånen
122. Lurø
123. Gildeskaal ...
124. Bodø
125. Folden
126. Skjerstad
127. Steigen
128. Hammerø
129. Lødingen ....
130. Ofoten
131. Flakstad
132. Buksnes
133. Østlofoten
134. Hadsel
135. Sortland
Tromsø Amt
136. Trondenes ......
137. Ibbestad
138. Tranø
Fladeindhold
i km 2 .
18621,29
32,76
689,46
2547,2i
2596,77
2990,68
2830,50
1916,29
921,83
1090,46
953,37
756,n
1495,46
22699,89
2252,i7
646,72
2078,50
985,62
2193,89
10065,28
1671,i7
1173,64
1632,90
37964,83
2398,32
1262,94
7067,38
5064,53
2321,77
1849,77
535,79
2270,75
3980,i9
433,74
1058,83
2832,05
3036,i6
395,47
288,30
630,20
944,02
1594,62
26747,47
1545,02
1660,95
1083,04
3
HjemmehørendeFolkemængde
Iste Januar
1891.
123 563
25 051
16 159
5 392
5 789
12 886
4 721
14 219
9 672
5162
9 878
7 451
7 183
81 134
10 585
7 774
12 284
11228
10 828
7 496
6 274
4 739
4 835
5 091
131837
11904
11799
7 335
13 604
8 277
5 350
7 907
4 232
7 148
3 335
2 946
5 273
5816
3 532
7 848
6 887
10 011
8 657
65 090
11846
8 141
4716
40
19 31232411112
19
2 1
5 1
3 1
2 1
2 1
25
Antal
59
14 523
3
2
4 43
34
4
4 453
4 31
3
3
71
5
6
4 54
2 5
2
3
2 1
3 4
4
6
3
7
27
4 2
2
39
5
2 36
2
6
3
2 244
43
4
4 6766
2 33
2
53
5
3
3
4 4323311
3
2
4
2
3
2 5
28
5
2
2

1890.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Tabel I.
(Forts.).
Amt. Lægedistrikter.
XX.
139. Lenviken ..
140. Berg
141. Maalselven
142. Balsfjorden
143. Tromsø
144. Lyngen
145. Karlsø
146. Skjervø
Finmarkens Amt...
147. Alten
148. Loppen
149. Hammerfest
150. Maasø
151. Kistrand
152. Tanen
153. Vardø
154. Vadsø
155. Sydvaranger
Fladeindhold
i km 2 .
} 1807,57
5896,05
1565,27
1593,90
3682,27
1374,i5
6039,22
1 )47397,86
12119,15
1173,64
3393,36
535,80
16443,78
3903,64
2257,99
2564,i5
4987,99
HjemmehørendeFolkemængde
Iste Januar
1891.
7 218
4 662
4 472
10 391
5 354
2 717
5 573
29 110
5 391
1714
3 928
2 314
3 349
3 073
3 335
4 041
1965
1 1
3 111
10
1
1
2
1
1
1
1
1
1
Riget || 322525,76 1 999 176 618 80
Antal
3
2
3
2
2
2
18
3 1
2
2 31
2
3 I
887
Il
8
3
29
4
3 1
5
4
4
3
2
__3
655 100
l ) Arealet af Kjøbstæderne Hammerfest, Vardø, Vadsø (tilsaminen 17,86 km" 2 ) er
ikke indbefattet i Lægedistrikternes Fladeindhold.
Folkemængde. Den for Bigets Amter og Lægedistrikter anførte Folkemængde,
saaledes som den findes arjført i den almindelige Beretnings Tabel I og
under hvert Amt for dette og Løegedistrikterne i den specielle Del, er den
hjemmehørende Befolkning, aqgivet efter de af det statistiske Centralbureau
udgivne foreløbige Opgaver over Jlesultaterne af Folketællingen i Norge den
Iste Januar 1891. Til Beregning af Dødelighedsforhold og andre Forholdsberegniuger
i Aaret er derimod benyttet den af det statistiske Centralbureau til
Medicinaldirektøren meddelte Opgave over den beregnede tilstedeværende
Middelbefolkning i Aaret.
Sundhedstilstanden var i Aarets Begyndelse paa Grund af en udbredt
Influenzaepidemi mindre god, men yar senere i det Hele tilfredsstillende.
Næst Influenza, der som en udbredt Epidemi hjemsøgte det hele Land og
hvoraf kun en forholdsvis ringe Del af de Angrebne er anmeldt for Lægerne (de
anmeldte Tilfælde udgjør 25,4 pCt. af samtlige anmeldte epidemiske Sygdomme)
har de katarrhalske Sygdomme været de hyppigste, udgjørende 38,9 pCt. af samtlige
epidemiske Sygdomstilfælde. Dernæst komme de gastriske Sygdomme, hvis
Hyppighed dog i Forhold til Aaret forud er betydeligt aftaget, udgjørende 10,4 pCt.
mod 18,0 pCt. Aaret forud. Efter disse Sygdomme komme Lungebetændelse,
Diphtherit og Skarlagensfeber, der alle er optraad.t hyppigere end i 1889. Mæs-

ïabel II.
Overøvrighedsdistrikter.
Riget ....
•I. Kristiania Stift.
II. Haraars —
III. Kristiansands —
IV. Bergens —
V. Trond hjem s —
VI. Tromsø —
1. Kristiania By
2. Akershus
Amt.
3. Smaalenenes
4. Buskeruds
5. Jarlsb. og Larviks
6. Hedemarkens
7. Kristians
8. Bratsbergs
9. Nedenes
10. Lister og Mandais
11. Stavangers
12. Søndre Bergenhus
13. Bergens By
14. Nordre Bergenhus Amt.
15. Romsdals — .
Deraf til Bergens Stift ....
— - Trondhjems Stift .
16. Søndre Trondhjems Amt.
17. Nordre — — .
18. Nordlands — .
19. Tromsø — .
20. Finmarkens — .
Dødeligheden i Riget, dets Bygder og Byer.
La mortalité dans le royaume, les communes rurales et les villes, par diocèses et par préfectures.
Beregnet
Middelbefolkning.
1 985 000
569 200
229 000
359 800
319 600
28 L 600
225 800
145 000
100 400
120 900
105 200
97 700
120 500
108 500
91 400
77 500
76 400
114 500
127 700
52 400
87 900
127 700
51600
76100
123 700
81800
132 100
64 500
29 200
Hele Riget.
Antal
Dødsfald
i 1890.
35 492
10 053
3 682
6 348
5 328
5 655
4 426
3105
1697
2 026
1664
1561
2 069
1613
1535
1331
1532
1950
2 104
842
1364
2 523
1018
1505
2 629
1521
2 530
1 184
712
Døde af 1000
Levende.
1890. 1889.
17,88
17,7
16,1
17,6
16,7
20,1
19,6
) ,
16,9
16,8
15,8
16,0
17,2
14,9
16,8
17,2
20,1
17,o
16,5
16,1
15,5
19,8
21,3
18,6
19,2
18,4
24,4
17,5,
18,6
16,5
18,6
17.3
17,1
16,7
22,1
17,7
17,o
19,2
15,7
17,7
15,2
16,7
17,2
19,6
16,8
17,8
18,2
16,7
15,8
18 6
16,5
14,6
18,2
22,8
Beregnet
Middelbefolkning.
1 525 500
326 700
220 500
270 800
258 400
240 400
208 700
97 200
86 400
77 600
65 500
115 200
105 300
69 600
64 200
57 200
79 800
127 700
87 300
107 600
43 400
64 200
99 000
77 200
127 200
58 500
23 000
Bygderne.
Antal
Dødsfald
i 1890.
26 517
5 339
3 512
4 735
4 316
4 603
4 012
1649
1490
1189
1011
1946
1566
1 152
1 121
1 109
1353
2104
1 355
2 104
857
1247
1927
1429
2 434
1073
505
Døde af 1000
Levende.
1890. 1889.
L ) Dødeligheden beregnet efter Byens i Aaret hjemmehørende Middelbefolkning (147238).
17,38
16,35
15,5
17,5
16,7
19,1
19,2
16,9
17,2
15,3
15,2
16,9
14,9
16,6
17,6
19,4
16,9
16,5
15,5
19,6
19,5
18,5
19,0
18,3
22,0
16,73
17,2
16,5
16,5
17,0
16,1
16,6
17,6
16,6
18,8
15,4
17,7
15,2
16,1
17,3
18,5
15,9
17,8
16,7
15,o
16,6
16,4
14,6
18,1
23,4
Beregnet
Middelbefolkning.
459 500
242 500
8 500
89 000
61200
41200
17100
145 000
3 200
34 500
27 600
32 200
5 300
3 200
21800
13 300
19 200
34 700
52 400
600
20100
8200
11900
24 700
4 600
4 900
6 000
6 200
Byerne.
Antal
Dødsfald
i 1890.
1 8 975
4 714
170
1613
1012
1052
414
3 105
48
536
475
550
123
47
383
210
423
597
842 9
419
161
258
702
92
96
111
207
Døde af 1000
Levende.
1890. 1889.
19,53
19,4
20,0
18,i
16,5
25,5
24,2
21,i
15,o
15,5
17,2
17,i
23,2
14,7
17,6.
15,8
22,0
17,3
16,1
15,o
20,8
28,4
2O,o
19,6
18,5
33,4
20,6
16,8
19,5
18,8
23,2
19
22,i
20,9
18,i*
20,3
16,3
19,6
12,3
18,9
16,4
23,0
18,9
18,2
16,7
20,4
26,4
17,5
16,9
19,2
20,6
X

Amt.
I.
II.
III.
IV.
v.
VI.
VII.
VIII.
Tabel III.
Byer.
Kristiania 1 ).
Drøbak
Hvitsten . . .
Hølen
Son
Moss
Sarpsborg . .
Fredrikstad .
Fredrikshald
Drammen .
Holmsbu . .
Hønefos . .
Kongsberg
Selvik
Holmestrand . . .
Horten
Aasgaardstrand.
Tønsberg
Sandefjord
Larvik
Kongsvinger
Hamar
Gjøvik
Lillehammer
Brevik....
Porsgrund.
Skien ....
Stathelle . .
Langesund.
Kragerø . .
1890. XI
Dødeligheden i Byerne.
La mortalité dans les villes.
HjemmehørendeFolkemængde
Iste Jan.
1891.
150 444
2 213
149
193
748
8 047
2 975
12 463
11 219
20 684
467
1 486
5 245
1400
2 357
6 815
398
7 247
4 252
11 269
1 323
4 169
1417
1836
2 057
3 966
8 954
375
1 228
5 774
Antal
Døde
i 1890.
3 005
31
2
2
13
143
53
185
155
338
5
24
108
22
44
107
9
105
80
183
19
104
19
23
43
49
159
12
16
104
890.
21,1
13,6
13,4
10,4
17,4
17,8
17,8
14,6
13,8
11,0
10,7
16,2
20,6
15,7
18,6
15,7
22,6
14,5
18,8
16,2
14,4
24,9
13,4
15,3
20,9
12,4
17,8
32,0
13,0
18,0
Døde af 1000 Levende.
1889.
22,1
21,8 -
35,0
19,5
22,3
12,7
14,2
23,1
20,9
7,9
23,5
23,1
19,4
20,8
25,0
9,7
11,7
14,4
15,4
12,5
23,1
17,1
10,4
19,5
19,9
23,1
13,0
15,0
18,2
1888.
22,8
26,5
21,8
9,0
22,6
23.3
15,9
16,3
17,0
20,0
25,5
19,5
26,7
18,7
22,5
21,3
14,6
13,8
15,1
18,8
22,6
23,6
10,2
13,4
22,3
21,1
20,9
7,7
17,2
15,3
1887.
24,24
21,7
16,3
30,4
18,0
22,0
27,9
14,8
15,4
19,2
29,4
16,4
26,1
18,0
13,4
14.0
24,2
14,8
18,6
15,3
16,6
15,6
14,5
7,0
11,1
13,7
16,7
13,0
16,4
14,5
1886.
21,3
21,7
27,3
13,0
9,0
22,1
27,2
14,6
19,6
17,0
13,7
20,3
22,4
24,2
12,1
16,4
14,5
16.0
15,7
16,6
14.8
13,2
8,5
13,9
19,0
21,0
17,4
10,3
23,6
24,6
21,5
15,6
16,4
30,4
6,0
21,6
23,0
13,1
17,5
17,5
23,6
13,3
15,3
25,0
17,7
14,9
4,8
15,4
13,2
15,6
9,3
14,0
7,6
13,9
20,9
16,3
17,3
28,5
17,2
20,1
*) Dødeligheden beregnet efter hvert Aars hjemmehørende Middelbefolkning se Tabel IL

XII
Amt.
IX.
X.
XI.
XIII.
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
XX.
Tabel III (Forts.).
Byer.
Østerrisør . . .
Tvedestrand .
Arendal
Grimstad . . .
Lillesand
Kristiansand .
Mandal
Farsund ....
Flekkefjord . .
Sogndal ....
Egersund . . .
Sandnes
Stavanger . . .
Kopervik....
Skudeneshavn
Haugesund . .
Bergen
Florø
Aalesund . . .
Molde
Kristiansund .
Trondhjem .
Levanger. ..
Stenkjær ...
Namsos
Mosjøen
Bodø
Tromsø
Hammerfest .
Vardø
Vadsø
1890.
Dødeligheden i Byerne.
HjemmehørendeFolkemængde
Iste Jan.
1891.
3 146
1 767
4 609
3 194
1509
12831
3 786
1649
1580
467
2 960
1 726
23 930
807
1 196
5 867
53 686
676
8 415
1630
10 386
25 051
901
1891
1844
1 153
3 659
6 004
2 162
2 222
1 762
Antal
Døde
i 1890.
35
26
79
43
27
271
79
36
37
5
54
23
394
8
18
95
842
9
161
42
216
702
17
54
21
22
74
111
78
77
52
1890.
10,8
14,7
17,4
13,6
17,8
21.2
20,9
21,8
23,4
10,7
18,2
13,3
16,0
9,9
15,1
16,2
15,7
13,3
19,1
25,7
20,8
28,0
18,0
28,6
11,4
19,1
20,2
18,5
36,1
34,7
29,1
Døde af 1000 Levende.
1889.
14,2
12,3
12,8
20,0
22,7
23,2
18,3
29,6
19,0
6,7
23,1
19,6
18,1
15.5
14,0
22,7
18,2
17,5
25,2
19,5
19,7
27,0
14,6
17,6
18,4
19,0
19,8
19,4
22,3
16,2
12,4
1888.
14,2
16,0
16,5
17,0
16,1
26,4
18,6
24,9
23,7
9,0
21,7
20,2
21,5
27,4
19,3
14,6
21,6
24,5
14,4
19,5
14,3
21,4
16,9
17,0
14,7
6,9
22,3
21,9
22,7
21,6
26,6
1887.
13,1
H,7
13,0
15,6
10,2
18,2
19,4
20,2
17,7
17,8
17,2
11.4
17,6
21,5
12,3
14,6
15,8
24,5
16,3
21,4
15,5
19,7
8,9
14,1
17,3
12,1
17,3
17,7
13,5
27,4
24,7
1886.
14,9
16,6
15,8
17,7
15,3
17,3
20,3
28,3
19,0
31,1
17,5
18,3
17,8
25,0
13,1
15,0
16,1
14,0
12,6
24,0
14,4
21,8
21,4
18,0
14,8
14,7
15,5
18,0
41,5
29,9
49,0
1885.
10,9
23,5
23,3
15,6
10,4
18,1
19,2
31,7
14,8
8,9
19,8
16,5
19,3
21,5
12,3
20,1
17,5
22,7
18.0
25,9
18,0
20,1
33,6
15,8
11,6
19,0
17,0
14,5
19,6
19,5
24,3

Tabel IV.
Riget
Byer
Bvsxler
Overøvrighedsdistrikter:
Kristiania By
Akershus Amt
Smaalenenes —
Buskeruds —
Jarlsb. og Larvik s Amt
Hedemarkens —
Kristians —
Bratsbergs —
Nedenes —
Lister og Mandais —
Stavangers
Søndre Bergenhus —
Bergens By
Nordre Bergenhus Amt
Romsdals —
Søndre Trondhjems —
Nordre Trondhjems —
Nordlands —
Tromsø —
Finmarkens —
1890. XIII
Døde i Forhold til 1OOO levende Fødte.
Nombre des décès par 1000 enfants nés vivants.
1890 1889. 1888. 1887. 1886. 1885. 1884. 1883. 1882. 1881. 1880.
590
595
589
618
559
529
517
554
571
. 507
540
588
717
576
547
496
541
696
773
732
583
535
665
586
604
580
611
606
529
638
560
625
535
544
617
715
583
590
565
599
591
682
642
422
521
626
549
599
532
618
605
605
566
558
525
506
531
655
779
585
531
661
475
515
588
510
419
412
546
520
588
507
658
571
500
537
484
469
487
521
519
643
489
496
473
608
501
598
519
378
400
597
520
536
514
577
556
512
538
510
445
490
564
591
584
504
466
467
523
491
590
539
413
406
907
526
534
523
597
556
524
519
477
450
552
541
569
547
517
522
520
550
500
653
580
429
417
490
529
540
524
571
541
538
557
479
405
513
498
505
598
471
515
588
523
523
591
560
515
562
519
552
525
560
491
515
492
502
487
459
478
559
564
034
598
515
558
538
600
741
632
552
656
650
595
597
594
584
616
546
508
521
514
516
546
521
652
559
613
630
528
667
807
786
569
707
689
556
561
544
540
588
471
507
564
533
498
620
569
657
596
531
644
528
494
660
527
566
539
651
518
533
514
532
541
463
527
477
479
477
573
618
763
535
496
548
499
445
563
502
439
457
612
lingeepidemien fra tidligere Aar viser sig saagodtsom ophørt, og Kighosten er
betydelig aftaget. Typhoidfeber forekom ligeledes sjeldnere end Aaret forud.
Antallet af Angrebne af epidemiske Sygdomme er paa Grund af
Influenzaepidemien steget til 102,35 pro mille Angrebne af den beregnede tilstedeværende
Middelbefolkning fra 85,9 Angrebne pro mille Aaret forud.
De største Forholdstal have Byerne Kristiania med 241,0 pro mille og
Bergen med 203,5 pro mille Angrebne, dernæst kommer Jarlsberg og Larviks,
Smaalenenes, Finmarkens og søndre Trondhjems Amter, hvor Antallet af Angrebne
i mere og mindre Grad overstiger Gjennemsnitsantallet for Riget, medens dette
Tal ikke naaes i de øvrige Amter, hvor de bergenhusiske Amter har det mindste
Antal Angrebne af epidemiske Sygdomme, omtrent en Fjerdedel Angrebne af det
Gjennemsnitlige for det hele Rige, Amter med størst Bybefolkning har som sædvanligt
de største Forholdstal,

XIV 1890.
Tabel V.
Overøvrighedsdistrikter.
Riget
Bver
I. Kristiania Stift
II. Hamars —
III. Kristiansands —
IV. Bergens —
V. Trondhjems —
VI. Tromsø -—
1. Kristiania By ....
2. Akershus Amt
3. Smaalenenes —
4. Buskeruds —
5. Jarlsb. og Larv. —
6. Hedemarkens —
7. Kristians —
8. Bratsbergs —
9. Nedenes •—
10. Lister ogMandals—
11. Stavangers —
12. Søndre Bergenh. —
13. Bergens By .
14. Nordre Bergh. Amt
15. Eomsdals —
16. Søndre Trondhj. —
17. Nordre — —
18. Nordlands —
19. Tromsø —
20. Finmarkens —
Samtlige af Lægerne anmeldte epidemiske
Samtlige
epidemiske
Sygdomme.
Angr.
203180
M \S \J A. **~J \J
114500
88680
86982 2622
18333 919
32434 1003
20201 820
26048 1308
19182 1030
35513
7883
17318
12018
14250
11906
6427
9488
7629
5988
9329
3031
10661
2547
9821
14730
5459
10635
4894
3653
Dsf.
7702
2883
4819
1260
347
459
283
273
582
337
349
161
252
241
237
187
201
469
676
358
602
310
118
d> © g Exan-
[ti g ©
thematisk

1890.
Sygdomme fordelte paa Stifter og Amter,
diocèses et dans les préfectures*
XV
Børne-
kopper.
Angr.
14
12
2
5
-
-
-
9
5
-
-
-
-
-
-
-
-
• -
-
-
-
-
-
9
Dsf.
1
1
1
1
-
-
-
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Vand-
kopper.
Angr.
1503
1105
398
784
126
264
117
139
73
240
144
149
195
56
86
40
53
65
82
64
16
78
.
57
92
13
26
32
15
Dsf.
1
1
-
1
-
-
-
-
1
-
-
-
-
-
_
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Skarlagens-
feber.
Angr.
7371
2890
4481
3425
462
1539
416
889
640
1220
905
371
133
796
263
199
972
135
360
72
165
124
88
246
521
161
162
414
64
Dsf.
454
179
275
177
18
101
19
60
79
78
36
30
6
27
9
9
67
8
23
3
9
3
3
20
39
5
13
62
4
Røde
Hunde.
Angr.
434
335
99
60
16
51
25
220
62
9
12
7
6
26
9
7
12
28
11
3
11
7
4
205
15
46
16
-
Mæslinger.
Angr.
2670
1090
1580
1753
549
48
85
123
112
501
150
727
22
353
138
411
11
4
24
9
6
4
65
87
33
13
79
28
5
Dsf.
123
89
34
102
9
1
3
5
3
81
3
15
-
3
1
8
-
1
-
1
2
2
3
3
-
Rosen.
Angr.
2190
765
1425
598
227
308
329
402
326
65
82
128
166
157
128
99
80
84
49
95
68
94
68
215
161
125
195
99
32
Dsf.
71
22
49
21
7
10
7
16
10
8
3
3
5
2
3
4
5
1
1
3
2
2
1
6
9
3
5
2
3
Kighoste.
Angr.
3960
1523
2437
1053
456
318
733
869
531
320
327
136
149
141
183
273
199
26
82
11
78
291
71
638
462
62
363
156
12
Dsf.
216
77
139
51
19
21
31
43
51
27
12
4
4
4
2
17
16 „
4
1
2
6
3
33
30
_
32
14
5
Diphtherit.
Angr.
9856
2540
7316
2462
2027
1031
712
2153
1471
965
508
526
242
221
1549
478
332
186
390
123
201
40
206
702
1022
694
997
458
16
Dsf.
2249
590
1659
544
463
203
175
475
389
237
110
114
47
36
329
134
67
39
79
18
59
10
66
124
267
124
289
94
6

XVI 1890.
Tabel V. (Forts.).
0 verø vri ghed sdi s trik ter.
Riget
Byer
Bygder
I. Kristiania Stift . .
II. Hamars — . .
III. Kristiansands — . .
IV. Bergens — . .
V. Trondhjems — . .
VI. Tromsø — . .
1. Kristiania By
2. Akershus Amt
3. Smaalenenes —
4. Buskeruds —
5. Jarlsb. og Larviks —
6. Hedemarkens —
7. Kristians —
8. Bratsbergs —
9. Nedenes —
10. Lister og Mandais —
11. Stavangers —
12. Søndre Bergenhns —
13. Bergens By
14. Nordre Bergenlms Amt
15. Romsdals —
16. Søndre Trondhj. —
17. Nordre — —
18. Nordlands —
19. Tromsø
20. Finmarkens —
Samtlige af Lægerne anmeldte epidemiske
Les maladies épidémiques dans les
Strubehoste.
Angr.
480
133
347
115
38
66
69
109
83
26
15
35
18
21
17
21
13
12
19
22
19
2
17
52
60
28
40
36
7
Dsf.
279
91
188
70
27
35
38
65
44
26
9
23
7
5
12
15
5
9
10
11
9
1
15
26
33
19
19
20
5
Kusma.
> Angr.
1642
1268
374
1009
83
184
330
6
30
584
113
259
21
32
49
34
53
14
1
116
1
273
5
51
4
2
20
9
1
A kut Katarrh
i Luftveiene
og
Bronchit.
Angr.
58740
35333
23407
28428
4973
10049
5549
6170
3571
12548
2066
5473
4183
4158
3282
1691
2521
2749
1831
2948
638
3513
600
2172
3644
1152
1890
990
691
Dsf.
937
544
393
469
72
156
81
106
53
280
45
57
44
43
37
35
46
21
33
56
14
34
16
40
53
30
20
25
8
Katarrlialsk
og follikulær
Angina.
Angr.
20134
13438
6696
9065
1575
3521
1910
2763
1300
3821
700
1875
1173
1496
976
599
1029
782
750
960
180
1035
131
923
1842
562
673
408
219
Influenza.
Angr.
51609
34676
16933
21747
3717
8305
4400
6856
6584
9490
987
4273
3105
3892
2706
1011
2284
2049
1202
2770
532
3128
129
2341
4114
1012
3636
1135
1813
Dsf.
306
103
203
81
30
55
25
58
57
27
6
10
36
2
21
9
16
14
12
13
9
2
3
24
32
13
22
19
16

1890.
Sygdomme fordelte paa Stifter og Amter,
diocèses et dans les préfectures.
XVII
Lunge-
betændelse.
Angr.
12587
3812
8775
3658
1481
1749
2174
2323
1202
724
409
958
657
910
788
693
562
353
248
586
491
458
651
1145
1082
670
817
255
130
Dsf.
1815
562
1253
556
201
262
271
336
189
158
75
137
75
111
126
75
79
46
46
91
90
72
52
140
138
115
121
39
29
Bryst-
betændelse.
Angr.
3108
1085
2023
832
251
539
536
471
479
222
128
168
161
153
142
109
134
127
80
198
105
161
110
281
211
139
257
125
97
Dsf.
100
28
72
24
11
21
15
17
12
9
6
7
1
1
6
5
4
6
7
4
2
4
5
7
5
9
- 5
3
4
Grigtfeber.
Angr.
3250
1215
2035
1180
353
537
413
488
279
304
190
244
213
229
167
186
123
140
114
160
105
128
90
197
215
166
172
76
31
Dsf.
54
16
38
19
1
11
2
10
4
9
3
1
4
2
1
5
1
5
5
1
1
3
2
7
4
-
Kold-
feber.
Angr.
75
39
36
35
1
34
-
1
4
3
7
6
19
1
3
18
4
9
_
-
1
_
3
1
Akut
Diarrhoe
og Choiera
nostras.
Angr.
21089
12585
8504
10234
1836
3589
2039
1627
1764
4313
1065
1841
1470
1545
1355
481
1045
817
690
1037
251
1251
241
591
897
435
852
510
402
Dsf.
730
483
247
417
39
86
84
63
41
288
25
37
41
26
27
12
31
12
22
21
10
43
17
21
38
18
14
9
18
Blodgang.
Angr.
238
77
161
19
5
30
19
146
19
3
14
2
-
5
.
5
2
23
8
_
7
8
5
137
4
15
-
Dsf.
9
2
7
2
7
-
_
-
1
1
_
_
. _
-
7
-
Skjørbug.
Angr.
66
20
46
20
6
22
6
4
8
6
10
4
-
2
4
10
4
3
5
2
6
1
1 _
8
Dsf.
1
1
-
-
1
-
-
-
-
-
-
1
_
_
-
_
-

Tabel VI.
De af Lægerne behandlede Tilfælde af epidemiske Sygdomme efter Maaned, Kjøn og Alder.
Le nombre des cas maladies épidémiques traités par mois, par sexe et par âge.
Sygdom.
Typhus exanthematicus
Febris typhoïdea
Meningitis cerebrospinalis
Febris puerperalis
Yariolæ
Varicellæ
Scarlatina
Kubeolæ
Morbilli <
Erysipelas ..
Tussis eonvulsiva
Diphtheritis
Angina membranacea (Croup)
Parotitis
Bronchitis acuta, Catarrhus
Angina catarrhalis og follicularis
Influenza
Pneumonia crouposa
Pleuritis
Febris rheumatica
— intermittens
Diarrhoea acuta, Choiera nostras
Dysenteria
Scorbutus
Tilsammen
Behand-
lede.
33
1587
31
501
14
1503
7361
. 434
2669
2188
3949
9796
454
1642
58727
20134
51605
12513
3105
3248
75
21066
238
65
Hele Aaret
Procentforholdet
til
samtlige
behandlede
epidemiske
Sygdomme.
0,016
0,8
0,015
o;2
0,006
0,7
3,6
0,2
1,3
1,07
1,9
4,8
0,2
0,8
28,9
9,9
25,4
1,5
1,6
0,04
10,4
0,i
0,03
Deraf
Døde.
3
177 9
155 11
444
122
69
205
2189
253
924
302
1741
97
52
707 9
Procent
Døde af
Behandlede.
,
29,o
30,9
7,i
0,06
6,0
4,6
3,1
5,2
22,3
55,7
15,9
0,6
13,9
3,1
1,8
3,4
3,8
Kjøn og Alder (par sexe et âge).
l 2
Børn
(under 15 Aar).
Mandkj. Kvindekj.
2
188
2
672
3322
189
1143
123
1803
3436
213
628
12939
4005
8345
2491
343
260 4
5861
504
4
149
2
2
727
3531
197
1215
158
1927
3573
173
485
13038
4320
9574
2081
238
263 7
5308
47
Voxne
(over 15 Aar).
Mandkj. Kvindekj.
15
760 7
39
182
13
132
750
46
lill
6
287
16479
5386
17591
4456
1498
1307
55
5040
55
30
202938 7460 45431 47027 55253
12
485
14
501 2
48
278
35
153
1114
63
1549
6
233
15767
6041
15265
3326
960
1375
5
4813
76
23
Tiden
er opgiven
for
33
1582
29
487
14
1473
7359
434
2669
2144
3912
9780
410
1642
58333
20032
51016
12415
3060
3225
69
20919
233
54
52144 201324

Tabel VI (Forts.).
Sygdom.
Typhus exanthematicus
Febris typhoïdea
Meningitis cerebrospinalis
Febris puerperalis
Variolæ
Varicellæ
Scarlatina
Eubeolæ
Morbilli
Erysipelas
Tussis convulsia
Diphtheritis
Angina membranacea (Croup) ......
Parotitis.
Bronchitis acuta, Catarrhus
Angina catarrhalis og follicularis..
Influenza
Pneumonia crouposa
Pleuritis
Febris rheumatiea
— intermittens
Diarrhoea acuta, Choiera nostras ..
Dysenteria
Scorbutus
Tilsammen
13
156 3
39
122
570
62
455
240
683
981
51
92
7864
1726
31307
1953
343
385
8
1954
16
1
2
78
3
56
527
31
302
173
547
658
35
147
6522
1719
9745
1445
262
284
2
1437
5
3
49024 24038
Marts.
1
93 1
46 2
150
595
69
395
180
501
671
40
235
7217
1925
4507
1571
295
305 9
1422
10 7
20247
April.
120 4
373
145
486
83
328
195
267
747
38
180
5806
1724
1906
1389
318
303 3
1310
6
9
15407
Mai.
200 5
41
113
584
59
407
198
271
911
36
172
4631
1632
1090
1211
284
304 6
1556
15 3
13729
Juni.
1
104
3
451
79
656
31
233
165
286
1046
40
182
3731
1472
589
814
280
282 8
1967
8
4
12027
Juli.
1
126
1
463
66
540
39
149
189
238
971
27
61
2783
1260
389
551
210
245 6
1943
12 5
9861
August.
5
125
1
34.
49
601
20
68
140
260
779
27
47
2519
1238
206
355
210
189 3
2489
32 6
9403
September.
9
174
1
40-
87
613
21
72
148
223
669
22
40
3001
1382
313
398
207
180
10
2175
51 5
9841
Oktober.
139 3
305
137
679 4
71
146
197
761
28
106
3760
1714
274
614
195
194 6
1694
13 -
10770
November.
130 4
37.
209
778 8
94
. 183
210
785
29
107
4840
2098
309
887
216
279 4
1516
51 5
12779
1
137
37
260
730
7
95
187
229
801
37
273
5695
2142
381
1227
240
275
4
1456
15
6
14198
H-1
M

Tabel Y1I.
Sygdom.
Exanthematisk Typhus
Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit
Simpel Feber.
Barselfeber
Børnekopper
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Septichæmi, Pyæmi
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Influenza
Akut Katarrh i Luftv. og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær Angina
Lungebetændelse '.
Brystbetændelse ...
OHgtfeber
Koldfeber
Akut Diarrhoe og Choiera nostras
Blodgang
Skjørbug
De i Byerne anmeldte epidemiske Sygdomme.
Les maladies epidemi que s dans les villes.
4
462
3
894
90
12
1105
2890|
335
1090
765
56
1523
2540
133
1268
34676
35333
13438
3812
1085
1215
39
12585
77
20
Tilsammen 115450
Nye Tilfælde af Chanker og Syphilis
Gonorrhoe og Urethrit
Efter Dødslisten for Byerne.
1265
2095
Procentforhold
til
de i hele
Riget anmeldte
Tilfælde af
samme Sygdom.
Si «3
29,0
9,4
17,8
85,7
73,i
39,2
77,2
40,8
34,9
38,5
25,8
27,7
77,2
67,2
60,2
66,7
•30,3
34,9
37,4
52,o
59,7
32,4
30,3
58
36
1
1
179
89
22
35
77
590
91
103
544
562
28
16
483
2
1
2918
27
29
63
3
90
166
34
296
83
1
281
235
11
75
26260
4202
1066
611
125
132
7
966
32
55
9
34
168
22
150
57
5
246
209
12
98
4673
3885
1108
385
105
84
3
804
4
34739 12148
1011
150. 1451
29
61
7
2
117
179
58
105
53
6
191
171
16
140
1945
4735
1296
416
100
99
4
761
1
10492
102
166
29
64
7
2
88
191
78
124
77
9
77
177
14
152
635
3512
1178
410
99
121
2
693
3
7742
52
1
25
81 51
4 9
1
69 72
233 230
52 26
198 130
64
6
53
3
60 97
264 217
13 7
141 154
347 134
2480 2042
1088 967
347 295
109 94
105 118
2
893
3
1214
7 3
I 1
~66Ï7~i 5946
93 . _
160 I 162
114
176
27
79
9
2
42
187
21
26
70
i
56
162
8
46
67
1404
734
194
67
81
1
1132
1
4
4421
81
176
3
33
74
9
26
238
10
13
47
1
108
175
9
33
52
1424
747
127
70
70
2
1579
7
6
4863
125
227
51
74
7
67
294
19
13
48
6
118
192
10
33
136
2005
940
165
78
81
5
1455
38
2
5837
115
191
45
2
87
8
5
122
355
2
15
59
4
85
230
14
81
122
2580
1242
194
66
86
5
1189
5
6603
132
198
39
109
10
172
365
7
8
74
2
98
238
155
3266
1536
278
77
117
3
980
5
3
7640
109
193
1
71
96
8
206
284
6
12
80
12
106
270
10
226
150
3798
1536
390
95
121
2
919
1
2
8402
98
151
M

Tabel YIII.
Sygdom.
Exanthematisk Typhus..
Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit ..
Barselfeber
Børnekopper
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit ...
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse ......
Ialt
opgivne
472
3
89
13
1107
2901
336
1069
775
1522
2525
152
1266
13454
34432
3800
1086
to Gigtfeber
1216
Koldfeber
39
Diarrhoe, Choiera nostras 12586
Blodgang
95
Skjørbug
19
Tilsammen
58
36
1
1
179
22
77
590
91
103
56!
28
16
483
2
1
Epidemiske Sygdomme i Byerne.
Les maladies epidemienes dans les villes par préfectnres.
1
Kristiania
By.
Tilf. Dsf.
130 17
20
5
240
1220
501
65
320
965
26
584
3821
9490
724
222
304
3
4313
3
13
1
1
78
81
8
27
237
26
35467 12548 280
544
27
158
9
9
288
Akershus
Amt.
Tilf. Dsf.
3
2
10
7
35
133
J 84
10
4
16
43
114427 2883 35513 1260 405
Kristiania Stift.
Smaa
lenenes
Amt.
Tilf. Dsf.
30
128
135
204
76
44
107
16
141
3069
1364
2702
313
65
118
2
1256
11 9784
10
4 1
27
10
Buskeruds
Amt.
Tilf. Dsf.
19
282278
1
19
141
36 6
3
78
39
38
8
18
735
5 34H8
46 206
3 59
83 3
788 2
Jarlsberg
og Larviks
Amt.
Tilf. Dsf.
11
144
412
13
203
98
58
56
11
29
252756
1083
2945
24 409
54
93
8
28 1065
12
24
11
Hamars Stift.
Hedemarkens
Amt.
Tilf. Dsf.
34
22 1
22
7
27
115
2
11
453
176
711
76
11 1
106
161 80171 103 9451 1111786
31
Kristians
Amt.
Tilf. Dsf.
5
21 4
2 7
184
79
109
23
4
4
61
59 567
Bratsbergs
Amt.
Tilf. Dsf.
41
315
12
3
32
51
127
5
39
1323
625
1311
204
44
31 2
537
4716
28
2
2
28
Kristiansands Stift.
1
Nedenes
Amt.
Tilf. Dsf.
1371.
16
28 1
57
161
30
11
53
3
8
435
1251
82
37
58
9
10 418
11
1293851
10
10
Lister
og
Mandais
Amt.
11
. Stavangers
Amt
Tilf. Df. Tilf. Df.
33
147
7
24
40
146
12
35
55
38
19
7
50 7
51
110
13
480
788
98
20
823
1830
20 286
94
37
3
70
81
7
2
403
18 737
21
2
13
423415 1246410
104
1
4
6
1128 262178
30

ïabel VIII (Forts.).
Sygdom.
Exanthematisk Typhus...
Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit
Barselfeber
Børnekopper
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe Choiera nostras.
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
13
Bergens By.
Tilf. Dødsf.
64
6
78
124
11
4
94
291
40
2
273
3513
1035
3128
458
161
128
1251
10661
1
2
6
10
34
Epidemiske Sygdomme i Byerne.
Les maladies épidémiques dans les villes par préfectures.
Bergens Stift. 1 Trondhjems Stift.
14
Nordre
Bergenhus
Amt.
Tilf. Dødsf.
22
15
Romsdals Amt.
Søndmøre.
Tilf. Dødsf.
19
5
4
3
30
78
104
18
8
409
467
2
72
4
4
2
405
203
45
1
1
36
43
15
178
1
187 52 3 2015
1
4
12
12
Romsdal.
Mordmøre.
Tilf. Dødsf.
19
127
36
42
283
111
725
195
1318
136
50
37
163
41 3257
2
14
62
16
Søndre
Trondhjem3
Amt.
Tilf. Dødsf.
66
1
5
85
206
195
43
186
468
15
2113
1392
2561
370
93
603
8501
10
1
17
3
14
143
12
34
12
50
1
25
17
Nordre
Trondhjems
Amt.
Tilf. Dødsf.
3
19
36
65
1
247
114
130
43
13
15
80
13
322 863 26
18
Nordlands
Amt.
Tilf. Dødsf.
4
12
43
11
39
12
38
206
190
414
81
31
11
3
73
Tromsø Stift.
19
Tromsø
Amt.
Tilf. Dødsf.
11
2
2
20
74
14
20
7
19
2
1
364
229
792
30
12
6
249
1187 14 1854
11
5
1
2
11
14
4
20
Fin.
markens
Amt.
Tilf. Dødsf.
3
49
11
18
5
20
11
3
1
447
160
995
44
15
247
8
52 2122
9
15
3
10
63

1890. XXltî
Antal Angrebne af 1OOO Indvaanere af Typhoidfeber, Skarlagensfeber,
Diphtherit og Lungebetændelse.
Nombre des cas de la lièvre typhoïde, de la scarlatine, de la diphthérite et de la
pneumonie par 1000 habitants.
Tabel IX.
0 verø vrighed sdistrikter.
Riget
Byer
Bvffder
I. Kristiania Stift
II. Hamars —
III. Krstiansands —
IV. Bergens —
V. Trondhjems —
VI. Tromsø —
1. Kristiania By
2. Akershus Amt
3. Smaalenenes —
4. Buskeruds —
5. Jarlsberg og Larviks —
6. Hedemarkens —
7. Kristians —
8. Bratsbergs —
9. Nedenes —
10. Lister og Mandais —
11. Stavangers —
12. Søndre Bergenhus —
13. Bergens By
14. Nordre Bergenhus Amt
15. Romsdals —
16. Søndre Trondhjems —
17. Nordre — —
18. Nordlands
19. Tromsø —
20. Finmarkens —
Typhoidfeber.
1890.
0 8
1,0
0,7
0,7
0,3
0,5
0,8
0,7
2,1
0,9
0,6
0,9
0,7
0,4
0,2
0,5
0,3
0,15
0,3
0,9
1,1
1 2 i"
0,4
0,4
0,9
0,7
2,4
1,3
2,6
1889.
1 2
"i"
2i
0,95
1,9
0,4
0,5
1,3
1,3
1,5
3,1
1,2
1,8
1,6
1,0
0,3
0,4
0,3
0,3
0,8
0,6
1,6
1,3
0,5
1,1
1,8
0,9
0,9
2,4
2,0
Skarlagensfeber.
1890.
3 7
v, i
6s
29 >
6,0
2,0
4,3
1,3
3,2
2,8
8,3
9,0
3,1
1,3
8,1
2,2
1,8
10,6
1,7
4,7
0,6
1,2
2,2
1,0
1,9
4,2
2,0
1.2
6,4
2,15
1889.
2 7
4,i
2,3
2,2
2,2
3,8
2,3
3.0
3,0
2,3
2,0
1,8
3,1
2,7
2,4
1,9
5,6
2,7
7,2
0,9
2,2
3,8
1,8
3,1
3,8
1,4
1,1
7,9
0,4
Diphtherit,
1890.
5 0
5,5
4,7
4,5
8,9
2,9
2,2
7,7
6,5
6,5
5,0
4,3
2,3
2,3
12,85
4,4
3,6
2,4
5,1
1,1
1,6
0,8
2,3
5,7
8,3
8,5
7,5
7,1
0,5
1889.
4,0
52
3,6
5,3
8,4
2,3
2,6
3,6
0,9
8,9
6,4
2,4
5,8
2,3
11,9
4,5
2,7
2,3
3,5
1,1
2,8
1,7
2,9
2,2
4,8
3,3
0,9
1,5
0,7
Lungebetændelse.
1890
6 3
8,3
5,7
6,4
6,5
4,8
6,8
8,2
5,3
4,9
4,1
7,9
6,2
9,3
6,5
6,4
6,2
4,6
3,2
5,1
3,8
8,7
7,4
9,0
8,7
8,2
6,2
3,95
4,4
1889.
5,65
8,3
4,9
6,8
6,0
4,7
5,0
6,0
3,3
5,6
4,3
7,85
8,3
8,0
Der kjendes ialt 203 180 Tilfælde af epidemiske Sygdomme og for 201 324
kjendes tillige Fordelingen paa Maanederne, blandt hvilke Januar udmærker sig
ved et uforholdsmæssigt stort Antal Tilfælde, foraarsaget ved Influenzaepidemien •
7,0
5,8
4,5
5,1
4,5
4,8
3,5
8,3
3,7
7,3
4,7
6,7
4,6
4,1
2,1

XXIV 1890.
Amt.
Oversigt over Typhoidfeberens hyppigste Forekomst amtsvis
i de forskjeilige Lægedistrikter.
La fièvre typhoïde dans quelques districts civils.
I.
II.
III.
IV.
v.
VI.
VII.
VIII.
IX.
X.
XI.
Tabel X.
Lægedistrikter.
Kristiania By . .
Akershus Amt. .
Aker
Smaalenenes
Amt
Sarpsborg
Buskeruds Amt.
Ringerike. ....
Drammen
Jarlsberg og
Larviks Amt.
Tønsberg
Hede m arkens
Amt
Kvikne Sogn
Kristians Amt. .
Ringebu
Nordre Valders . . .
Lesje
Bratsbergs Amt
Kragerø
Skien
Nedenes Amt . . .
Vestre Nedenes . . .
Østre —
Lister og Mandais
Amt
Vanse
Oddernes
Stavangers Amt
Sandnes
Stavanger
Angrebne.
130
65
35
114
108
69
38
18
40
25
21
14
54
10
9
8
31
17
14
12
8
4
24
11
6
103
57
30
Døde.
17
7
3
13
13
9
11
3
8
6
1
-
7
_
1
1
1
1
-
1
1
-
2
1
1
9
2.
4
Amt.
XII.
XIII.
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
XX.
Lægedistrikter.
Søndre Bergenhus
Amt
Nordre Midthordland
Voss.
Alversund
Bergens By ....
Nordre Bergenhus
Amt .....
Gloppen
Indviken
Romsdals Amt. .
Indre Søndmøre. . .
Ytre Romsdal . . .
Indre — ....
Søndre Trondhjems
Amt . . .
Trondhjem
Guldal
Orkedal
Nordre Trondhjems
Amt . . .
Vikten
Frosten
Nordlands Amt.
Rånen
Hadsel
Alstahaug
Under Lofotfisket .
Tromsø Amt...
Trondenes .
Tromsø
Finmarkens Amt
Hammerfest
Vadsø
Angrebne.
Døde.
139
44
28
27
64
32
13
9
48
10
9
8
110
66
11
11
55
21
11
319
130
47
30
28
87
45
22
77
31
24
19
8 1
4
3
17
10
1
31
12
5
2
4
6
1
15
2
4

Tabel XI.
1890. XXV
Dødsfald paa Barselseng.
Décès pendant les couches dans les diocèses et dans les préfectures.
Overøvrighedsdistrikter.
Eiffet
Byer
Bygder
I. Kristiania Stift
II. Ham ars —
III. Kristiansands —
IV. Bergens —
V. Trondhjems —
VI. Tromsø —
1. Kristiania By ....
2. Akershus Amt
3. Smaalenenes —
4. Buskeruds —
5. Jarlsb. ogLarv. —
6. Hedemarkens —
7. Kristians —
8. Bratsbergs —
9. Nedenes —
10. List. og Mand. —
11. Stavangers —
12. Sønd. Bergenh. —
13 Bergens Bv. . . .
14. Nord. Bergenh. Amt
15. Romsdals —
Deraf til Bergens Stift
— - Trondhjems.
16. Sønd. Trondhj. Amt
17. Nord. — —
18. Nordlands —
19. Tromsø —
20. Finmarkens —
Antal
Barselkvinder.
60914
15299
45615
18160
6787
10713
9823
7652
7779
5110
3062
3887
3264
2837
3591
3196
2858
2267
2150
3438
3927
1732
2574
3683
1590
2093
3441
2118
4412
2266
1101
Efter
Presternes
Op
gaver
døde
paa
Barselseng.
342
65
277
69
17
51
70
47
88
17
8
19
15
10
12
5
13
9
13
16
24
9
20
35
17
18
18
11
47
31
10
AfLægerneopgivne
Dødsf.
paa
Barselseng.
251
71
180
71
15
42
46
29
48
23
10
16
13
9
9
6
12
6
13
11
12
6
13
26
15
11
14
4
29
14
5
Af Lægerne opgivne
Tilfælde.
505
90
415
76
70
78
77
93
111
20
17
17
17
5
40
30
20
18
22
18
23
6
27
57
21
36
40
17
80
19
12
DinmaiKens — nui îu o 12 J
*) Beregnet efter de af Presterne opgivne Dødsfald.
Barselfeber.
Angrebne
aflOOO
Fødende.
8 3
5,8
9i
4,2
10,3
7,3
7,8
12,1
14,3
3,9
5,5
4,4
5,2
1,8
11,1
9,4
7,0
8,0
10,2
5,2
5,9
3 5
10,0
15,5
-
11,6
8,0
18,1
8,4
10,9
Dødsfald.
159
36
123
33
12
23
31
30
30
13
7
. 8
2
3
8
4
6
1
10
6
7
3
11
20
10
10
9
1
23
13
4
Dødsprocent
af
Angrebne.
31,5
4O,o
29,6
43,4
17,1
29,5
40,3
32,3
27,0
65,0
41,2
47,1
11,8
60,0
20,0
10,3
30,0
5,6
45,4
33,3
30,4
50,0
4o',7
35,1
_
-
20,2
5,9
28,7
68,4
33,3
Af 1000 Barselkvinder
døde i
1890.*) 1889. 1 )
5 6
4,3
6,i
>
3,8
2,5
4,8
7,1
6,1
11,3
3,3
2,6
4,9
4,6
3,5
3,3
1,6
4,5
4,0
6,0
4,7
6,2
5 2
7,8
9,5
_
-
5,2
5,2
10,7
13,7
9,1
6,0
5,o
6,8
4,3
4,6
4,3
8,7
7,5
8,6
4,1
3,0
3,2
4,7
7,1
3,8
5,5
5,4
4,0
2,8
4,4
6,4
5 3
v,v
9,1
14,8
5,6
5,7
7,4
6,1
19,3

XXVI
1890.
Dødsaarsager for Barselkvinder. Døde efter obstetriciske
Operationer.
Causes de décès pendant les couches, décès après des opérations obstétricales.
Tabel XII.
Dødsaarsager.
Barselfeber
Barselkrainpe
Livmoderblødning
Besværlig Fødsel
Livinoderbristning
Emboli
Pyæmi
Abort
Endokardit
Gigtfeber
Extrauterint Svangerskab
Influenza .
Nyresygdom
Peritonit
Phlegmasia alba dolens
Stivkrampe
Lungetuberkulose
Vomitus gravidarum
Ukjendt Aarsag
Tilsammen
GO OQ
21
159
35
18
12
6
5
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Deraf i
36
15
7
1
2
2
2
123
20
11
11
4
3
1
1
lait.
23 12
7
5
5
1
Dødsfald efter følgende
Operationer :
bto
251 71 180 24 11
denne gjør sig ogsaa gjældende i Februar og Marts samt tildels i April, efter
hvilken Tid de tilsammen anmeldte epidemiske Sygdomstilfælde for Maanederne
synker og endog er lavere end de tilsvarende Tal for Maanederne Aaret forud.
Det færreste Antal Sygdomstilfælde opgives for August, dernæst kommer Juli og
September med omtrent lige mange.
Antal Angrebne af 1000 Indvaanere af epidemiske Sygdomme i Riget, dets
Stifter og Amter for Aaret 1890 findes anført paa Tabel V, Side XIV.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde efter de af det statistiske
Centralbureau meddelte foreløbige Opgaver over Folkemængdens Bevægelse i 1890:
35 492 eller 17,88 pro mille af den beregnede tilstedeværende Middelfolkemængde
i Aaret. Dødeligheden er kun ubetydeligt større end Aaret forud, da den udgjorde
17,53 pro mille og den største i de sidste 8 Aar.
Dødeligheden i Rigets Bygder (17,38 pro mille) er kun ubetydeligt lavere
end Gjennemsnitsdødeligheden for Riget og lidt større end Aaret forud (16,73 pro
mille), medens den i Rigets Byer (19,53 pro mille) er noget større end Gjennemsnitsdødeligheden
for Riget i dette Aar, men noget mindre end Dødeligheden i
Byerne Aaret forud? da denne var 20,2 pro mille.
251
3+3
3
2

1890. XXVII
Sammenlignes Dødeligheden i Stifterne med Gjennemsnitsdødeligheden
i Riget, overstiger den Rigets i Trondhjems Stift med 2,3 pro
mille og i Tromsø Stift med 1,8 pro mille større Dødelighed, rnedens den derimod
er i Hamars Stift 1,7 pro mille og i Bergens 1,1 pro mille lavere end Rigets og
i de to øvrige Stifter kun ubetydeligt forskjellig fra Gjennemsnitsdødeligheden
i Riget.
Sammenlignes Dødeligheden i Overøvrighedsdistrikterne (Amterne)
med Rigets, viser den sig størst i Finmarkens Amt, hvor den overgaar Rigets
med 6,6 pro mille, dernæst kommer søndre Trondhjems Amt og Kristiania By,
hvor den overstiger Rigets med henholdsvis 3,5 pro mille og 3,3 pro mille, derefter
Lister og Mandais Amt samt Romsdals Amt med omtrent 2 pro mille, saa
Nordlands Amt med 1,4 pro mille større Dødelighed end gjennemsnitlig for det
hele Rige. Mindst er Dødeligheden i Kristians og nordre Bergenhus Amter
(mellem 2—3 pro mille mindre end Rigets) dernæst i Buskeruds, Jarlsberg og
Lurviks Amt, Bergens By og søndre Bergenhus Amt med mellem 1—2 pro mille
mindre Dødelighed end gjennemsnitligt for Riget. I de øvrige Amter er Forskjellen
mindre væsentlig.
Naar undtages Kristiania By og Lister og Mandais Amt, hvor Dødeligheden
overstiger Rigets, er denne i det østen-, sønden og vestenfjeldske Norge i mere
og mindre Grad lavere end Gjennemsnitsdødeligheden for hele Riget, medens den
fra Romsdals Amt og nordover i det nordenfjeldske Norge i alle Amter viser sig
i mere og mindre Grad større end Rigets.
I Forhold til Aaret forud viser det sig ogsaa, at Dødeligheden i det
østen-, sønden- og vestenfjeldske Norge, paa en ganske liden Forhøielse nær i
Lister og Mandais og Stavangers Amter, er aftaget mere eller mindre siden Aaret
forud og da mest i Buskeruds Amt, 3,4 pro mille mindre og Bergens By 2.1 pro
mille lavere end i 1889, medens Dødeligheden i Romsdals Amt og nordover er
høiere end ifjor; mest er den steget i Nordlands og Romsdals Amter (over 4,0 pro
mille større), dernæst i de to trondhjemske Amter, begge med over 2 pro mille
større Dødelighed end den tilsvarende Aaret forud.
Tabel II (Side X) giver en Oversigt over de Dødes Antal og Dødeligheden
i 1890 i Forhold til den beregnede tilstedeværende Befolkning i Riget,
dets Byer og Bygder med Fordeling paa Stifter og Amter.
Tabel III (Side XI) giver en Oversigt over Dødeligheden i Byerne, ved
hvilken den hjemmehørende Folkemængde den Iste Januar 1891 er lagt til
Grund for Beregningen.
Tabel IV (Side XIII) viser Døde i Forhold til levende Fødte for
1890 og tidligere Aar.
Epidemiske Sygdomme. I Tabel V (Side XIV) gives en Oversigt
over samtlige af Lægerne opgivne Tilfælde af epidemiske Sygdomme og
Dødsfald af disse med Fordeling paa Rigets Stifter og Amter.
I Tabel VI (Side XVIII) sees Antallet af de behandlede Tilfælde af
epidemiske Sygdomme i Riget, Tiden for deres Optræden, de Syges Kjøn
og Alder, de enkelte Sygdommes Procentforhold til samtlige epidemiske Sygdomme
og Dødsprocenten af Behandlede for hver Sygdom.
Tabel VII (Side XX) giver en Oversigt over de i samtlige Byer
behandlede epidemiske Sygdomme med Angivelse af Procentforholdet til alle
i Riget behandlede Tilfælde af samme Sygdom, udarbeidet efter de til Medicinaldirektøren
indsendte epidemiske maanedlige Lister fra Rigets Byer.
Tabel VIII (Side XXI) giver en Oversigt over Fordelingen af de epidemiske
Sygdomme og Dødsfald af disse i Byerne inden de forskjellige Amter.
Uoverensstemmelsen mellem disse 2 Tabeller beror paa, at simpel Feber og
Septichæmi ikke er optagne paa Tabel VIII, ligesom de indsenclte maanedlige

XXVIII
1890.
Paa Barselseng uforløst døde Kvinder.
Causes de décès pour femmes mortes pedant les couches sans être délivrées.
Tabel XIII.
Overøvrighedsdistrikter.
Buskeruds Amt
Stavangers —
Søndre Bergenhus —
Nordre Trondhjems —
Lægedistrikter.
Drammen.
Egersund.
Ytre Søndhordland.
Grong.
Vikten.
Af Lægerne opgivne
døde uforløste.
1
1
1
1
1
Alder.
30—40
20—30
30—40
40—50
40—50
Dødsaarsager.
Livmoderbristniug.
1
1
Besværlig
Fødsel.
Lister fra Byerne enkelte Gange ere. rettede eller forandrede ved senere Opgaver
ved Indsendelsen af Medicinalberetningen for Aaret.
I Slutningen af den almindelige Beretning er indtaget Tabeller over nogle
af Lægerne behandlede epidemiske Sygdommes Fordeling paa hver Maaned inden
de enkelte Lægedistrikter med særlig Anførsel af Distriktets Byer og Bygder.
Exanthematisk Typhus, Flekfeber (Typhus exanthematicus) forekom
meget sjelden og kun i de nordligste Amter. I Nordlands Amt optraadte 2 af de ialt
3 anmeldte Tilfælde blandt Fiskere under Lofotfisket. De fleste indtrufne Tilfælde
(13) forekom i Karlsø Distrikt i Tromsø Amt i Sammenhæng med Sygdommens
Optræden sammesteds Aaret forud. I Vardø Distrikt (Finmarkens
Amt) indførtes den ved syge Fiskere; der forekom ialt 12 Tilfælde, hvoraf 1
endte dødeligt.
Typhoidfeber (Ileotyphus, Febris typhoïdea) er i det Hele optraadt
sjeldnere end Aaret forud og uden nogen større epidemisk Udbredning. Den udgjorde
0,8 pCt. af samtlige behandlede epidemiske Sygdomme. Dødeligheden af
de Behandlede vare 11,1 pCt., der er noget større end Aaret forud (9,2 pCt.).
De fleste Tilfælde er indtrufne i Nordlands Amt og anmeldt fra de Distrikter,
hvor Lofotfisket foregaar og i et Par Distrikter, til hvilke Sygdommen bragtes
ved Fiskernes Hjemkomst fra Lofoten, hvad der ogsaa har været Tilfældet ved
dens Optræden i enkelte Distrikter i Tromsø og Finmarkens Amter.
Foruden dens stærkere Spredning fra Fiskerierne anføres om dens Optræden
og Udbredelse, at den paa enkelte Steder vedblev fra Aaret forud eller optraadte
efter tidligere Sygdom paa Stedet uden paaviselig ny Smitteimport. Ligeledes
omtales dens Optræden efter Infektion af Drikkevand fra Vandpostkummer og
Opstaaen efter Nydelsen af inficeret Melk. Ved syge Sømænd hjembragtes den
af og til fra Udlandet.
I Tabel IX (Side XXIII) er angivet Antallet af Angrebne af 1 000 Indvaanere
i Eiget, dets Stifter og Amter for Aarene 1889 og 1890.
Tabel X (Side XXIV) giver en Oversigt over Antallet af Angrebne i de
Distrikter i Amterne, hvorfra de fleste Tilfælde er anmeldte.
Af Cerebrospinalmeningit (Meningitis cerebrospinalis epidemica) er
anmeldt 32 Tilfælde og kjendes 10 Dødsfald. I 1889 kjendes 45 Tilfælde og
16 Dødsfald, i 1888: 79 Tilfælde og 26 Dødsfald. Den er i dette Aar anmeldt
med for det meste enkeltstaaende Tilfælde.
Barselfeber (Febris puerperalis). Af Barselfeber er anmeldt for hele
Riget et lidt mindre Antal end i Aaret 1889, forholdsvis flest i Hedemarkens,
1
1
1

1890. XXIX
Lister og Mandais, nordre Bergenhus, Eomsdals (15,5 pro mille af samtlige
Barselkvinder), søndre Trondhjems, Nordlands (18,1 pro mille) og 1 Finmarkens
Amter, færrest i Jarlsberg og Larviks Amt (1,8 pro mille) samt i Bergens By
(3,5 pro mille). I Forhold til samtlige af Presterne opgivne 342 Dødsfald paa
Barselseng udgjorde de kjendte 159 Dødsfald af Barselseng 46,5 pCt. Efter de
foreliggende Opgaver døde i hele Riget 2,6 pro mille af samtlige Barselkvinder;
i Landdistrikterne var Forholdet 2,7, i Byerne 2,4.
Tabel XI (Side XXV) giver en Oversigt over Dødeligheden paa
Barselseng, Tilfælde og Dødsfald af Barselfeber med Fordeling paa Rigets
Stifter og Amter. Af samtlige Barselkvinder døde i Riget, som nævnt, 342 eller
5,9 pro mille (4,3 pro mille i Byer, 6,1 pro mille i Bygder). Aaret forud var
Dødeligheden 6,0 pro mille. Størst har Dødeligheden været i Tromsø Amt med
13,7 pro mille og i Nordlands Amt med 10,7 pro mille, mindst i Kristians og
Akershus Amter med henholdsvis 1,6 og 2,6 pro mille.
Af de ovennævnte 342 Døde paa Barselseng var:
8 mellem 15—20 Aar
115 — 20—30 —
160 — 30—40 —
59 — 40—50 —
Dødsfaldene (Begravelserne) var saaledes fordelte paa Maanederne:
Januar 47
Februar 33
Marts 28
April . . . . 22
Mai 25
Juni 24
Juli 37
August 21
September 32
Oktober .'.... 18
November 24
December 31
Tiden i Barselseng er nærmere opgivet for 124 Dødsfald, hvoraf:
i Iste Døgn.
2det —
- 3die —
- 4de —
- 5te —
- 6te —
- 7de —
19
6
8
9
6
7
7
i 8de Døgn
- 9de —
- 10de —
- Ilte —
- 12te . —
- 13de —
- 14de —
11
9
10
5
3
6
2
Tilsammen i Iste Uge 62
- 2den — 46
- 3die — 9
- 4de — 6
efter 4de — 1.
Lægerne har opgivet 251 Dødsfald paa Barselseng, hvoraf 249 med Angivelse
af den specielle Dødsaarsag, der sees af Tabel XII (Side XXVI), hvor tillige
Dødsaarsagerne for de efter obstetriciske Operationer døde Barselkvinder er
anførte.
Af Lægerne opgives 5 Kvinder døde uforløste.
Tabel XIII (Side XXVIII).
Om Dødsaarsagerne se
Børnekopper (Variolæ). Der er ialt opgivet fra det hele Land 14 Tilfælde
og 1 Dødsfald. 5 Tilfælde med 1 Dødsfald indtraf i Kristiania By med
det første hos en Møllearbeider, der havde behandlet Korn, kommet fra Odessa,
og fra hvem de øvrige Syge smittedes. For 5 Tilfælde i Vardø kunde Smittekilde
ikke udfindes, og blandt 4 i Vadsø var den først angrebne en russisk
Matros, der smittede de øvrige.
Skarlagensfeber (Scarlatina) udgjorde 3,6 pCt. af samtlige behandlede
epidemiske Sygdomme, Aaret forud 3,2 pCt. og i 1888: 4,4 pOt. Af 1000 Indvaanere
angrebes 3,7 mod 2,7 pro mille Angrebne i 1889 og 3,6 pro mille i 1888.

XXX
1890.
Oversigt over Skarlagensfeberens hyppigste Forekomst amtsvis i
de forskjellige Lægedistrikter.
La scarlatine dans quelques districts civils.
Amt.
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
VII.
VIII.
IX.
X
Tabel XIV.
Lægedistrikter.
Kristiania By. ..
Akershus Amt...
Ullensaker.
Aker
Smaalenenes Amt
S a r p s b o r g ....
W iJIOUWg
Moss
Buskerud s Amt.
Drammen
Ringerike
Jarlsberg og Larviks
Amt
Larvik
Tønsberg
Hedemarkens Arnt
Solør og Odal en
Hedemarken
Kri stian s Amt ...
Toten
Faaberg
Ringebu .. .
Bratsbergs Amt..
Skien ...
Hallen
FC Yfï O'PVflf
Nedenes Amt ....
Vestre Nedenes
Østre —
Lister ogMandals
Amt
Oddernes
Undal . . .
Kristiansand
Angre
bne.
1220
905
449
348
371
202
77
133
96
17
796
486
264
263
102
55
199
62
61
58
972
562
151
139
135
76
37
360
196
61
40
Døde.
18
36
20
15
30
24
5
6
2
27
22
3
9
5
4
9
2
6
67
42
10
7
00 CD '
23
10
10
1
Amt.
XI.
XII.
XIII.
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
XX.
Lægedistrikter.
Stavangers Amt..
Karmøen
Haugesund
Søndre Bergenhus
Amt
Nordre Midthordland
Lindaas . ...
Bergens Bv
Nordre Bergenhus
A m t
Ytre Sogn
Ytre Sandfjord
Romsdals Amt..
Søndre Nordmøre....
Søndre Trondhjems
Amt
Trondhjem
Orkedal
Opdal
Nordre Trondhjem
s Amt
Levanger
Inderøen
Nordlands Amt
Rånen
Bodø
Tromsø Amt
Tromsø
Lenvik . ......
Trondenes
Ibbestad
Finmarkens Amt.
Kistrand
Alten
Angrebne.
72
34
17
165
52
47
124
88
50
28
246
137
521
206
73
54
161
88
36
162
69
17
414
94
92
53
52
64
29
10
Døde.
3
6
1
9
6
2
3
3
20
12 4
39
17
4
10
o
5
13
8
62
14
19 9
12
4
3
1

1890. XXXI
Sykdommens hyppigere Forekomst i dette Aar skyldes mest en fornyet
epidemisk Optræden i Kristiania Stift, hvor den i alle Amter undtagen Buskeruds
Amt, er tiltaget ikke ubetydeligt. I Kristiania By er saaledes angrebet 8,3 pro
mille mod 2,3 pro mille Aaret forud, i Akershus Amt 9,0 pro mille mod 2,0 pro
mille forrige Aar og i Jarlsberg og Larviks Amt 8,1 pro mille mod 2,7 pro mille
ifjor. Kun i Buskeruds Amt er der nogen Tilbagegang i Antallet af Angrebne.
Foruden i disse Amter er Sygdommen tillige tiltaget i Bratsbergs Amt, der i
dette Aar har de fleste (nemlig 10,6 pro mille) Angrebne mod 5,6 pro mille i
forrige Aar, samt, omend i mindre Grad, i de trondhjemske Amter og Finmarkens
Amt. I Landets øvrige Egne er Sygdommen i større eller mindre Tilbagegang.
Sjeldnest anføres den at forekomme i de bergenhusiske og Nordlands Amter.
Tabel IX (Side XXIII) giver en Oversigt over Angrebne af 1000 Indvaanere
i 1889 og 1890 i Riget, dets Stifter og Amter.
I Tabel XIV (Side XXX) er opført Antallet af Angrebne i de af Amternes
Distrikter, hvorfra de fleste Tilfælde er anmeldte.
Røde Hunde (Rubeola) har ikke havt synderlig Udbredning.
Af Mæslinger (Morbilli), der i de nærmest foregaaende 3 Aar havde gaaet
som Epidemi over det hele Land, er forekommen en Del mindre Epidemier paa
forhen forskaanede Steder. De fleste Tilfælde er anmeldte fra de sønden- og
østenfjeldske Amter med over Halvparten af de for hele Riget opgivne Tilfælde.
Dødeligheden i Forhold til anmeldte Angrebne i Kristiania By anføres at være
uforholdsmæssig stor, hvorved imidlertid bemærkes, at mange Tilfælde ikke er
anmeldte paa Grund af Sygdommens milde Forløb. De anmeldte Tilfælde udgjør
1,3 pCt. af samtlige behandlede epidemiske Sygdomme (Aaret forud 7,8 pCt.).
Rosen (Erysipelas) optraadte med omtrent samme Hyppighed som Aaret
forud. Ogsaa i dette Aar omtales fra Distrikterne paa Søndrøøre i Romsdals
Amt, Sortlands Distrikt i Nordlands og Trondenes i Tromsø Amter dens Optræden
i Forbindelse med en hyppigere Forekomst af pyæmiske og phlegmonøse
Tilfælde.
Kighoste (Tussis convulsiva), der var optraadt epidemisk i de nærmest
foregaaende Aar, viser sig i det Hele og Store at være i betydelig Tilbagegang.
Den hyppigste Forekomst af Sygdommen har været i Romsdals og søndre Trondhjems
Amter samt i Bergens By og Omegn. Antal behandlede Tilfælde af denne
Sygdom i Forhold til samtlige behandlede epidemiske Sygdomme er gaaet ned til
1,9 pCt. fra 5,9 pCt. Aaret forud.
Diphtherit (Diphtheritis). Det kjendte Antal Angrebne udgjorde 5,0 pro
mille mod 4,0 pro mille Angrebne af 1000 Indvaanere Aaret forud. Sygdommens
Tiltagen skyldes tildels en noget stærkere Forekomst i Hedemarkens Amt, hvorfra
den i dette Aar er anmeldt hyppigst i Forhold til Folkemængde (12,85 pro
mille Angrebne), og hvor den mest optraadte i Solør og Odalens, Hedemarkens
og søndre Østerdalens Distrikter, medens de øvrige Distrikter i Østerdalen gik
forholdsvis fri, men væsentligst dens hyppigere Optræden inden Amterne fra og
med Romsdals Amt nordover indtil Finmarkens Amt, der omtrent har været forskaanet
for den (der er derfra kun anmeldt 0,5 Angrebne af 1000 Indvaanere). Mindst
udbredt har den været i det Vestenfjeldske fra og med Stavangers Amt til og
med nordre Bergenhus Amt, og er den endog her noget aftaget fra Aaret forud.
Ogsaa i Kristiania By er Sygdommen, omend hyppig med 6,5 pro mille Angrebne,
dog gaaet noget tilbage fra 1889 da der anmeldtes 8,9 af 1000 Indvaanere.
Naar undtages en mindre Stigen i Smaalenenes, Bratsbergs og Lister og Mandais
Amter, har den forøvrigt været i Tilbagegang i Amterne søndenfjelds.
Tabel IX (Side XXIII) viser Angrebne af 1000 Indvaanere i Riget, dets
Stifter og Amter og Tabel XY (S: de XXXII) giver en Oversigt over de Distrikter
i Amterne, hvorfra de fleste Tilfælde er anmeldte.

XXXII
Amt.
1890.
Oversigt over Diphtherits hyppigste Forekomst amtsvis i de
forskjellige Lægedistrikter.
La diphtkérite dans quelques districts civils.
I.
II.
III.
IV.
v.
VI.
VII.
VIII.
IX.
X.
XI.
Tabel XV.
Lægedistrikter.
Kristiania By..
Akershus Amt.
Aker
Ullensaker
Høland
Smaalenenes Amt
Sarpsborg
Eidsberg
Moss
Buskeruds Amt..
Eingerike
Modum
Sandsvær
Jarlsberg og Larviks
Amt
Tønsberg
Hof..
Hedemarkens Amt
Hedemarken
Solør og Odal en
Søndre Østerdalen...
Kristians Amt...
Nordre Valders
Toten
Hadeland og Land...
Bratsbergs Amt..
Kragerø
Kviteseid
Skien
Nedenes Amt ....
Vestre Nedenes
Aamli
Lister og Mandais
Amt
Kristiansand
Oddernæs
Flekkefjord
Stavangers Amt.
Haugesund
Sand
Angrebne.
965
508
197
152
102
526
289
112
64
242
71
70
64
221
118
63
549
921
250
241
478
163
146
91
332
160
104
40
181
89
54
390
139
135
71
123
57
17
Døde. Amt. Lægedistrikter1 Angre
bne. Døde.
237
110
35
45
15
114
65
14
16
47
9
22
8
36
22
3
329
160
76
68
134
54
37
22
67
37
21
2
39
21
10
70
33
20
14
18
9
2
XII.
XIII.
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
XX.
Søndre Bergenhus
Amt
Voss
Ytre Hardanger...
Lindaas
Bergens By ....
Nordre Bergenhus
Amt
Lyster
Lærdal
Indviken
Romsdals Amt..
Søndre Nordmøre...
Nordre Søndmøre...
Surendal
Søndre Trondhjems
Amt
Trondhjem
Strinden
Guldal
Orkedal
Nordre Trondhj
em s Amt
Stenkjær
Frosten
Inderøen
Vikten
Nordlands Amt. „
Alstahaug
Brønnø
Flakstad
Ofoten
Østlofoten
Vefsen
Tromsø Amt
Trondenæs
Tranø
Maalselven
Karlsø
Finmarkens Amt
Hammerfest
Tanen
201
56
38
32
40
206
60
37
33
702
201
136
87
1022
468
111
105
91
694
249
122
69
53
997
208
144
98
91
68
458
100
78
74
44
16
5
4
53
21
5
14
10
66
21
18
13
124
20
18
26
267
143
12
30
30
124
35
309
12
289
61
47
48
21
20
94
31
19
15 2

1890. XXXIII
Strubehoste (Angina menjbranacea Croup) er opgivet med omtrent samme
Hyppighed som sædvanlig. Fra enkelte Distrikter i de af Diphtherit mest hjem-
søgte Amter omtales den som Føl le af eller i Forbindelse med denne Sygdom.
Kusma (Parotitis) forekom
strikter samt i Bergen.
epidemisk i Kristiania By og nærliggende Di-
Akute katarrhalske Tilfælde (Catarrhus, Bronchitis, Laryngitis, Angina
simplex, Angina follicularis, Pneumonia catarrhalis) er de hyppigste anmeldte
epidemiske Sygdomme, af hvilke samtlige de udgjøre 38,9 pCt. Der kjendes ialt af
disse Sygdomme 937 Dødsfald, saal 3des fordelte: Bronchitis acuta 860, Laryngitis 4,
Pneumonia catarrhalis 73.
Influenza optraadte allerece i Slutningen af Aaret 1889 og udbredte sig
i 1890 som Farsot over det hele Land. Naar undtages nogle faa Steder, hvor
den anføres at have vist sig allerede i November 1889 (Bergen, Ørskog i Romsdal
og Hadsel i Nordland) angives Sygdommen i Almindelighed at være begyndt
i December eller strax i Begyndelsen af Januar 1890, og kun sjelden opgives en
senere Begyndelsestid. Til Belysning af Spørgsmaalet om dens første Forekomst
meddeles en Del Opgaver fra forskjellige Egne af Landet. Fra Kristiania
berettes om enkeltvis optrædende Tilfælde før den egentlige Invasion, der fandt
Sted i Ugen 15de—21de December, og af disse i første Uge optraadte Tilfælde
opgives 6 erhvervede i Stockholm og 1 i Havre, idet Vedkommende var bleven
syg underveis eller Dagen efter Ankomsten til Kristiania. Allerede i Midten af
Januar synes Sygdommen her at aave været paa sit Høidepunkt. Til Eid s vold
i Ullensakers Distrikt (Akershus Amt) bragtes den i Slutningen af 1889 langs
Jernbanen, hvis Betjening først angrebes, og senere spredtes den udover Bygden.
I Hølands Distrikt i samme Amt, hvor der var optraadt nogle Tilfælde tidligere,
blev den først stærkere efter 10de Januar, og det angives som paatageligt, at
Smitten medførtes af Jule- og Nytaarsgjæster fra Kristiania. Inkubationstiden
angives i flere Tilfælde at kunne fastsættes fra 24 Timer indtil 3—4 Dage. En
lignende Smitteoverførelse fra Kristiania omtales fra Rakkestad i Eidsbergs
Distrikt, Smaalenenes Amt, hvor le første Tilfælde observeredes 25de December.
I Stokke (Tønsbergs Distrikt, Jarlsberg og Larviks Amt) observeredes Sygdommen
først 26de December, hvorefter den som et Uveir faldt over Bygden.
I Hedemarkens Amt var den optraadt i flere Distrikter i Slutningen af December
1889, men fik først epidemisk Udbredning i Januar. I Faabergs Distrikt
(Kristians Amt) iagttoges Sygdommen tidligere, end den opgives fra Kristiania;
det første Tilfælde i Gausdals Herred inden ovennævnte Distrikt iagttoges Iste
December i en Lærers Familie, hvorefter Skolens Personale og dennes Elever
indsygnede i Tiden mellem 4de til 16de December. I Bratsbergs Amts Byer
og Distrikterne Kviteseid og La ar dal opgives den at have begyndt i December,
fra de øvrige Distrikter derimod først i Januar. Et af de første Tilfælde i Evje
Distrikt (Nedenes Amt) var hos em den 3die December fra Kristiansand hjemkommen
Mand, der boede i den sydlige, mindst befolkede Del af Distriktet; herfra
bredte Sygdommen sig langsomt indtil den ved Juletid naaede Bygdens Oentrum,
hvorpaa den fik en rivende Udbredelse ved Folkets Fremmøden til Kirken i Julehelgen
og ved selskabelige Sammenkomster. Fra Lister og Mandais samt
Stavangers Amter omtales den fra enkelte Distrikter som begyndt i December,
fra andre som optraadt først i Januar. Fra indre Hardanger i søndre Bergenhus
Amt angives, at Influenza ved Juletid fandtes Saavel paa afsides Gaarde,
liggende 10 Kilometer inde paa Fjeldet, som nede ved Fjorden. Skjønt den af
enkelte Læger i Bergen angives at være iagttaget allerede i November, udviklede
den sig først til Epidemi efter Julegjæsternes Ankomst fra Kristiania i Iste Uge
af januar og naaede allerede i Ugen 12 —18 Januar sit Høidepunkt. Fra en Del

XXXIV 1890.
Oversigt over Lungebetændelses hyppigste Forekomst amtsvis i
de forskjellige Lægedistrikter.
La pneumonie dans quelques districts civils.
Amt.
I.
II.
III.
IV.
v.
VI.
VIL
VIII.
IX.
X.
XI.
Tabel XVI.
Lægedistrikter.
Kristiania By ....
Akershus Amt .. .
Ullensaker
Aker
Smaalenenes Amt
Sarpsborg
Moss
Eidsberg.
Buskeruds Amt ..
Drammen
Modum
Ringerike
Sandsvær
Jarlsberg og Larviks
Amt
Larvik
Tønsberg
Hof
IIe d e m ar ke ns Amt
Hedem arken
Søndre Østerdalen ...
Kristians Amt...
Faaberg
Toten !
Hadeland og Land ..
Bratsbergs Amt.
Skien
Kragerø
Hollen
Nedenes Amt....
Vestre Nedenes
Østre —
Lister og Mandais
Amt
Oddernes
Kristiansand
Flekkefjord
Stavangers Amt.
Stavanger
Haugesund
Karmøen
Sandnes
Angrebne.
724
409
181
103
958 |
560
160
116
657
212
139
115
91
910
445
361
104
788
408
168
693
177
159
143
569
293
122
58
353
176
139
248
71
60
45
586
179
103
93
91
Døde.
158
75
32
25
137
81
22
16
75
22
19
14
10
111
55
40
16
126
66
16
75
19
20
11
79
37
11
11
46
23
46
11
12
4
91
23
18
18
13
Amt.
XII.
XIII.
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
XX.
Lægedistrikter.
Søndre Bergenhus
Amt
Voss
Osterøen
Alversund
Søndre Midthordland
Bergens By
Nordre Bergenhus
Amt
Indviken
Gloppen
Lærdal
Midtre Sogn
Romsdals Amt...
Nordre Søndmøre....
Søndre Nordmøre... .
Ørskog
Nordre Nordmøre ...
Surendal
Søndre Trondh
j e m s Amt
Trondhjem
Guldal "..
Røros
Orkedal...
Ytre Fosen
Nordre Trondhj
ems Amt
Levanger
Inderøen
Stenkjær
Frosten
Nordlands Amt .
Hadsel ....,
Under Lofotfisket ...
Alstahaug
Bodø
Brønnø
Trom sø Amt
Trondenes
Ibbestad
Tromsø
Finmarkens Amt
Alten
Hammerfest
Vadsø
Angrebne.
Døde.
491
138
73
51
50
458
651
208
99
73
69
1145
292
152
138
103
78
1082
370
129
120
81
66
670
179
114
88
75
817
164
118
91
75
63
255
74
45
34
130
29
25
20
90
16
10
2
9
72
52
13
6
9
2
140
14
13
24
19
11
138
50
13
19
10
6
115
31
18
14
19
121
32
17
11
8
15
39
13
7
5
29
4
9
2

Tabel XVII.
Overøvrighedsdistrikter.
Riget .
1. Kristiania By .
*) 705
2. Akershus Amt 31
3. Smaalenenes — 68
4. Buskeruds — 55
5. Jarlsberg og Larviks — 112
6, Hedemarkens — 27
7. Kristians — 5
8. Bratsbergs — 54
9. Nedenes — 56
10. Lister og Mandais — 26
11. Stavangers — 94
12. Søndre Bergenhus — 12
13. Bergens By
3
) 119
14. Nordre Bergenhus Amt 7
15. Romsdals — 23
16. Søndre Trondhjems
92
17. Nordre — — 12
18. Nordlands — 33
19. Tromsø — 20
20. Finmarkens — 31
Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde af Syphilis og Gonorrhoe.
Cas de syphilis et de gonorrhée traités en dehors des hôpitaux.
Tilsammeu
Behaudlede
1582
Ialt kjendt
Dødsfald
45
10
3
_
3
2
2
2
1
1
_
*) Deraf Mandkjøn 508 og Kvindekjøn 197.
4 ) Deraf Mandkjøn 298 og Kvindekjøn 12.
1
4
2
6
1
3
1
3
Md.
Syphilis.
Kjøn o£ ; Aldei
Børn.
34
3
_
1
10
1
_
4
1
_
7
1
1
1
2
1
_
1
Kv.
48
4
_
2
8
2
2
3
2
1
8
1
1
1
7
2 .
1
3
Md.
461
Voxne.
15
57
32
70
15
1
32
30
20
52
1
2
16
54
3
24
15
22
Kv.
209
9
11
20
24
8
2
15
21
5
27
9
_
3
5
28
6
8
4
4
primær.
(Ulcer.vener.)
338
200
7
11
24
19
11
6
11
-
2
_
2
1
35
4
4
.
1
Sygdomsform
konstitutionel.
847
477
18
57
28
27
.
2
39
48
14
5
10
5
6
48
5
13
19
26
hereditær.
76
26
3
12
-
3
4
2
1
2
.
_
9
3
.
1
4
uopgiven.
321
2
_
54
27
87
119
16
-
-
16
-
Tilsammen
Behandlede
2845
3 ) 659
33
127
95
170
73
30
68
94
59
120
9
310
14
103
281
42
305
130
123
Md.
Gonorrhoe.
Kjøn og Aldei
Børn.
3
1
_
-
1
5 ) -
i
-
-
-
1
-
Kv.
4
.
1
-
-
-
-
-
-
_
-
1
. -
2
-
Md.
Voxne.
1602
28
111
75
150
65
21
60
89
52
100
7
_
9
80
244
29
250
199
113
2 ) Deraf Mandkjøn 610 og Kvindekjøn 49. 3 ) Deraf Mandkjøn 93 og Kvindekjøn 26.
Kv.
264
5
4
20
20
8
6
8
5
7
20
1
_
5
23
36
13
50
20
10

XXXVI 1890.
Indkomne Tilfælde af Gonorrhoe (Urethrit) paa Sygehusene.
Tabel XVIII.
Sygdom.
Gronorrhoe,Ureth.
»
pq
Berg
msdal.
aa»
9 22
15
å
16
i H
ndre
m
5 30
17
Trondhjem.
!
18
ni
% 6
£;
5 22
19
omsø.
Fininarken.
Distrikter i nordre Bergenhus Amt (Kinn, Nordfjordeidet, Gloppen) anføres den at
have begyndt i December. Det første af Distriktslægen i østre Søndmøre
(Romsdals Amt) iagttagne Tilfælde forekom 16de December i Valdalen, og Sygdommen
anføres som iagttaget fra Midten af November i Ørskog Herred i Ørskog
Distrikt og fra December Maaneds Slutning i nordre Søndmør, Aalesund By og
Surendal. Fra Trondhjemsamterne anføres den at have begyndt i Trondhjem
allerede i sidste Halvdel af December, og skyldtes den her sandsynlig Import ved
Tilreisende fra Sverige, Kristiania og Tydskland.- Epidemien brød ud omkring
Nytaar. Først temmelig langt ude i Epidemien, da den allerede var i Aftagende,
trængte Sygdommen ind i lukkede Anstalter. Sindssygeasylet gik endog fri for
Sygdommen. De første Tilfælde i Guidais Distrikt iagttoges i Soknedalen,
hvorigjennem der gaar Hovedvei over Dovre til Lillehammer og videre til Kristiania,
først senere optraadte den langs Jernbanen. I Frostens Distrikt udbrød
den først i Frostens Herred under Juletrafikken 1889, formentlig didført fra
Trondhjem, og i ytre Namdal angives den som udbredt over hele Distriktet i Slutningen
af Aaret. I Nordlands Amt anføres den at være begyndt i 1889 i-Slutningen
af Aaret i Folden og i November i Hadsel, medens fra de fleste andre
Distrikter inden Amtet dens Begyndelse henlægges til Januar eller endog til
Februar ; i Ofotens Distrikt var det let paaviseligt, at syge Lofotfiskere medbragte
den til Hjemstedet, hvorefter den spredtes ved personlig Samkvem til Naboer og
Andre. I Bals fjordens og Skjervø Distrikter (Tromsø Amt) angives den at
have optraadt mod Slutningen af 1889. De først iagttagne Tilfælde i Tromsø
By (9de Januar 1890) var hos Personer, der Ugen forud var ankomne sydfra
med Dampskib. Ogsaa fra Hammerfest By (Finmarkens Amt) omtales de først
optrædende Tilfælde at have været blandt Passagerer paa de sydfra kommende
Postdampskibe. Til Vardø anføres Sygdommen at være indført i Februar 1890;
i Vadsø observeredes det Iste Tilfælde den 12te Februar og det 2det Tilfælde
(en Værtinde i et Logishus) anmeldtes den 19de Februar. I Sydvaranger
herskede Sygdominen fra Slutningen af Februar til Begyndelsen af Mai.
Sygdommens Varighed som Epidemi har hovedsagelig været udstrakt over
Aarets 3 første Maaneder. Af de behandlede Tilfælde sees den overveiende Del
at være indtrufne i Januar. Den har imidlertid strukket sig ud over hele Aaret,
og paa enkelte Steder opgives en fornyet Optræden mod Aarets Slutning. Forøvrigt
henvises til de i Slutningen af Beretningen indtagne Tabeller over de
epidemiske Sygdommes Optræden i Distrikterne, hvor ogsaa Influenzaens Optræden
inden disse i 1889 er medtaget. Sygdommen nævnes hovedsagelig at være optraadt
under 3 Former, en katarrhalsk, en gastrisk og en rheumatisk, hvoraf den
&
8
20
11

Tabel XIX.
Lungegaardshospitalet
St. Jørgens Hospital.
Pleiestiftelsen No. 1 . 131
Reknæs Pleiestiftelse
Reitgjærdets —
Tilbageliggende
ved
Udgangen
af 1889.
Tils. Md.
63
66
77
190
30
30
50
36
104
Kv.
33
36
81
41
86
Tilsammen 527 250 277
Til- og Afgang af Spedalske i Stiftelserne.
Tableau des lépreux dans les hospices.
Indkomne
i 1890.
Tils. M.
14
7
9
16
4 10
5
1
8
T7-
2
8
8
Tilsammen
Behandlede
Tils. Md.
77
73
140
93
36
35
51
44
32 22 10 222 126
41
38
89
49
96
78 40 38 605 292 313
I Bedring.
7
-
-
-
7
4
-
-
-
4
3
-
-
-
-
3
A fi.
jan g-
Uhelbredede.
3
1
8
3
11
1
1
7
3
9
2
-
1
-
2
Døde.
7
7
14
9
3
4
5
4
4
3
9
5
Tilbagelig-gende
ved
Udgangen
af 1890.
Kv. Tils. M. K. Tils. M. K. Tils. M. K. Tils. Md.
60
65
118
81
28
30
39
37
28 16 12 183 101
Kv. H-
32
35
79
44
82
Spedalskhedens
UTorm
for de Tilbageliggende.
berkuiese.
æsthet.
19
19
44
38
83
d
27
46
67
*42
78
andet.
26 21 5 65 32 33 507 235 272 203 260 44
DP
14
-
7
1
22
Antal
Forpleinings
Dage.
22 653
23 955
44 872
28 306
65 094
184 880
DagligtMiddelbelæg.
63,0
65,6
122,9
77,6
178,3
506,3
X

XXXVIII 1890.
Opgave over samtlige Spedalske i Riget og deres Bevægelse i og
udenfor Stiftelserne i Aarene 1856—I89O.
Tableau des lépreux pendant les années de 1856—1885.
ïabel XX.
1856
1857
1858
1859
1860
1861
1862
1863
1864
1865
1866
1867
1868
1869
1870
1871
1872
1873.
1874
1875
1876
1877
1878
1879
1880
Aar.
1881
1882
1883
1884
1885..
1886.
1887.
1888.
1889.
1890.
Tilsammen
Samlet
Antal
ved
Aarets
Begyndelse.
2833
2766
2769
2790
2757
2739
2707
2696
2695
2682
2674
2663
2653
2607
2526
2428
2335
2264
2209
2122
2053
2001
1959
1879
1795
1692
1614
1557
1463
1377
1270
1218
1156
1081
Til
komne.
238
242
210
239
219
219
211
196
201
201
203
200
206
183
187
170
131
129
137
134
115
110
105
88
72
60
66
87
55
71
48
47
27
27
10
4606
uøcie.
293
224
213
251
239
215
192
202
205
214
191
210
199
203
238
205
177
183
203
187
163
149
162
150
164
137
127
140
146
135
Ilt
99
86
122
6135
Afgang.
Helbredede.
?
3
3
8
1
6
5 5
5
3
8
6
10
4
2
5
9
6
5
3 3
10
5
7
5
11
9
10
9
16
2
8
9
6
207
Udflyttede.
?
15 3
7
6
14
11
4
8
8
10
4
7
13
13
16
10
17
9
14
6
7
8
10
7
8
7
5
2
') 12
9
3
1
12
2
288
Tilbage ved Aarets
Udgang.
Di stri kterne.
2598
2339
2294
2267
2218
2028
20Û9
1947
1914
1910
1879
1876
1865
1820
1762
1681
1627
1592
1566
1499
1440
1372
1341
1277
1178
1092
1061
1022
944
855
748
704
631
551
2 )447
Stiftelserne.
235
427
475
523
539
711
698
749
781
772
795
787
788
787
764
747
708
672
643
623
613
629
618
602
617
608
553
535
519
522
522
514
225
530
507
Antal tilbage
ved
Aarets
Udgang.
2833
2766
2769
2790
2757
2739
2707
2696
2695
2682
2674
2663
2653
2607
2526
2428
2335
2264
2209
2122
2053
2001
1959
1879
1795
1692
1614
1557
1463
1377
1270
1218
1156
1081
2 )954
*) Ifølge Overlægens Opgave i forrige Femaarsberetning 15. 2 ) I denne Tabel er
ikke medtaget Bergens By, hvor 6 opgives som gjenlevende ved Udgangen af 1890.

1890. XXXIX
Oversigt over Antallet af Spedalske, Indlæg i Stiftelser m. m.
Tabel XXI.
Amt.
Akershus
Smaalenene
Jarlsberg og Larvik
Hedem arken
Kristians
Nedenes
Lister og Mandal...
Stavanger
Søndre Bergenhus.. .*
Bergens By
Nordre Bergenhus. ..
Romsdal
Søndre Trondhjem ..
Nordre Trondhjem ..
Nordland
Tromsø
Finmarken
Riget
amtsvis, særskilt for Form og Kjøn.
Tableau des lépreux par forme et par sexe en 1856—1890.
Samlet Antal Spedalske
1856-1890.
Ialt.
5
1
1
41
59
2
17
452
1108
93
2007
1038
695
622
930
191
40
Tuberk.
Form.
Md. Kv.
12
15
7
157
379
31
701
461
337
291
410
101
26
10
12
3
117
375
12
642
301
179
148
255
50
7
Anæsth.
Form.
Md. Kv.
17
2
5
95
170
20
346
157
114
108
159
25
10
15
83
184
30
318
119
65
75
106
15
Indlagte i Stiftelserne
1857—1890.
Tuberk.
Form.
Md. Kv.
1
6
1
3
3 1
35 25
153 170
7
402 406
224 150
174 87
128 63
180 118
54 21
13
Anæsth.
Form.
Md. Kv.
4
1
2
19
66
170
71
41
44
64
12
16
73
20
189
31
35
32
36
Døde
eiser
1
29
40
1
9
298
552
16
677
421
272
263
429
85
21
Tilbage ved Udgangen
af 1890^
1
32
67
6
94
66
47
44
71
12
Tub.
Form.
Anæst.
Form.
Md. Kv. Md. Kv.
7302 29312112 1233 1026 1384 1052 503 443 3116 453 155 113 94
katarrhalske Form synes at have været den hyppigste. Ligesaa angives den som
kompliceret med forskjellige Sygdomme, hvoriblandt Lungebetændelse og Bronchit
anføres som de almindeligste. Omend Sygdommen i det Hele og Store maa betegnes
som mild, nævnes den dog fra ikke faa Steder som. ikke lidet indgribende,
ja endog ondartet, paa G rund af Komplikationer, og den efterfulgtes ofte af lang
Rekonvalescents, hvorunder deprimeret Sindstilstand og andre nervøse Lidelser
have bevirket en svækket Arbeidskraft i kortere eller længere Tid.
Der er ialt opgivet 302 Dødsfald af Influenza (0,6 pCt. af de behandlede
Tilfælde), saa den direkte Dødelig h ed af Sygdommen ikke har været stor,
men den synes at have havt Betydning ved at fremskynde Døden hos tidligere
syge og svækkede Individer og særlig nævnes de af Lungetuberkulose Lidende.
Lungebetændelse (Pneumonia crouposa) er forekommet noget hyppigere
end Aaret forud og omtales fra mange Steder dels som Komplikation af Influenza,
dels som efterfølgende denne. Det opgivne Antal Angrebne udgjør 6,3 pro mille
af Befolkningen (Aaret forud 5,65 pro mille), og de behandlede Tilfælde udgjør
6,2 pCt. af samtlige behandlede epidemiske Sygdomme. Dødeligheden af de
C*
1
5
21
21
13
2
7
11
91

Tabel XXII.
Chronisk Rheumatisme.
Fnat
Skurv
Kiertelsygre
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser
og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi....
Livmodersygdomme . . .
Kardialgi; chron. Gastrit
02" Dvspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme ....
Struma
Ialt opgivne
ai
I
7291
2989
173
4372
1772
422
1154 787
6925 3055
1807 *) 1148
1832
21162
486
2
)46
3969
25665
1429
195
405
co
Q .
3
26
91
337
3
86
18
2
Behandlede chroniske Sygdomme.
Liste des cas traités des maladies chroniques.
Behandlede, for hvilke er
opgivet Alder og Kjøn.
Md.
Børa.
79
688
75
1565
965
117
355
272 2
170
896
838
529
2
1
Kv.
57
757
43
1944
778
105
290
384
3
134
2606
9
1187
602
23
Md.
Voxne.
4164
700
23
320
5
62
165
2742
799
782
2048
10413
145
182
21
Cancer 1127, Sarcoma 21. 2 ) Deraf A. perniciosa 8.
Kv.
2672 2497
560 755
16 94
457 1508
3 709
44 145
166
3169
803
708
15410
]L
Kristiania.
Md.
388
2207
611
604
7632
12832 8190
147 447
11 93
359 179
Kv.
1
13
64
126
293
1077
424
186
25
3960 1484 . 2
Hamar.
Md.
1222
655
14
537
387
43
159
683
294
255
2385
546
18 3421
281
9 36
1 173
Kv.
-
1
3
26
80 258
254 1632
159 336
49 334
4 3382
13
4
Fordeling paa Stifterne
3
Kristiansand.
Md.
1001
544
88
943
286
69
638
4231
363
31
28
Kv.
2 377
74
8
4 360
6 111
" 48 76
183
705
199
98
4
16
3
i
Bergen.
Md.
115
795
205
202
1815
342
2705
96
7
28
Kv.
-
4
9
65
77
372
146
75
2
1
19
1
Trondhjem.
Md.
1039
289 8
692
145
52
144
1066
229
2790
491
3391
189
17
4
Kv.
-
3
6
40
91
409
142
41
4
16
1
Tromsø.
Md.
1155
672
11
332
134
37
90
542
132
208
3158
468
3727
53
11
19
Kv.
-
tr»
1
3 ^
32
63
238
78
37
7
4
1

1890. XLI
Procentforhold af Dødsfald af Lungetuberkulose til samtlige
opgivne Dødsaarsager og til Dødsfald af ikke epidemiske
Sygdomme for Byer og Bygder,
Moralité par phthisie relativement aux toutes causes de décès et aux causes de
décès non épidémiques dans la campagne et dans les villes.
Tabel XXIII.
Overøvrighedsdistrikter.
Riget
1. Kristiania By
2. Akershus Amt
3. Smaalenenes —
4. Buskeruds —
5. Jarlsberg og Larviks —
6. Hedemarkens —
7. Kristi ans —
8. Bratsbergs —
9. Nedenes —
10. Lister og Mandais —
11. Stavangers —
12. Søndre Bergenhus -—
13. Bergens By
14. Nordre Bergenhus Amt.
15. Romsdals — .
16. Søndre Trondhjems — .
17. Nordre — — .
18. Nordlands —
19. Tromsø — .
20. Finmarkens — .
1890.
16,5
14 2
16,1
14,4
14,8
16,5
13,9
5,1
18,1
18,6
19,2
26,1
-
20,5
33,3
15,2
16,5
13,6
18,9
15,1
18,7
Samtlige opgivne
Dødsaatfsager.
Byer.
1889.
16,0
13,7
3,3
11,7
12,9
19,5
14,0
11,1
16,3
19,2
19,4
24,7
-
18 7
24,2
16,7
10,7
11,8
9,3
18,2
Bygder.
1890.
14,9
15,8
16,7
16,9
16,0
12,2
11,0
18,3
24,6
24,6
20,1
13,9
11,9
11,0
19,3
9,8
12,0
9,8
12,0
1889.
14,2
14,5
21,2
10,7
13,6
9,9
10,8
21,1
24,2
26,8
18,4
10,4
_
12,5
12,2
16,0
10,3
15,5
9,1
11,3
Dødsfald
epidemiske
1890.
26,0
29,6
23,8
21,5
19,7
23,0
26,2
20,8
28,6
22,4
28,3
35,6
-
26,6
66,7
23,9
32,0
33,3
30,4
29,6
28,2
Byer.
1889.
25,1
*•* ^ j -*•
24,5
5,0
21,2
21,7
24,6
33,3
16,7
27,1
26,9
26,1
35,7
-
26,8
35,4
27,0
15,4
24,0
14,5
30,3
af ikke
Sygdomme.
Bygder.
1890.
26,3
24,5
29,4
23,9
23,4
22,5
18,3
28,8
33,2
35,8
28,3
20,9
_
19,9
21,0
32,5
19,0
28,3
23,8
21,4
1889.
23,2
** " i"
23,4
25,5
19,0
20,8
18,7
16,4
28,3
35,6
36,1
29,4
18,6
_
20,4
13,9
24,0
16,5
24,8
20,8
20,3
behandlede Tilfælde var 13,9 pCt.,. Aaret forud 14,4 pOt, og i 1888: 14,7 pCt.
Tabel IX (Side XXIII) viser Antallet af Angrebne af 1000 Indvaanere i
Riget, dets Stifter og Amter og Tabel XVI (Side XXXIV) giver en Oversigt
over de Distrikter i Am terne, hvorfra de fleste Tilfælde er anmeldte.
Brystbetændelse (Pleuritis) er anmeldt lidt hyppigere, Gigtfeber
(Rheumatismus artic. acutus) derimod noget sjeldnere end Aaret forud.
Akut Diarrhoe og indenlandsk Choiera (Diarrhoea acuta, Choiera
nostras) er anmeldt med et mindre Antal Tilfælde end gjennemsnitlig for de sidste
5 Aar og med kun omtrent Totrediedele af det Aaret forud opgivne Antal Angrebne.
Den største Aftagen i disse Sygdomme fra Aaret forud falder paa de
sønden- og østenfjeldske Egne, medens Tilbagegangen er mindre i det Vestenfjeldske
og en Del af det Nordenfjeldske, hvor det opgivne Antal i de 3 nord-

XLII
Tabel XXIV.
I.
II.
III.
IV.
v.
VI.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
1890.
Dødeligheden af Lungetuberkulose i de forskjellige
Mortalité par la phthisie dans les diocèses et dans
Overøvrighedsdistrikter.
Riget
Byer
Bygder
Kristiania Stift
Hamars —
Kristiansands —
Bergens — . .
Trondhjems —
Tromsø —
Kristiania By
Akershus Amt
Srnaalenenes —
Buskeruds — ...
Jarlsberg og Larviks —
Hedemarkens —
Kristians —
Bratsbergs — ....
Nedenes '•—
Lister og Mandais — . . .
Stavangers —
Søndre Bergenhus —
Bergens By
Nordre Bergenhus Amt
Romsdals — .
Søndre Trondhjems —
Nordre — —
Nordlands —
Tromsø —
Finmarkens —
med
anført
Dødsaarsag.
19689
7875
11814
7080
2134
3302
2449
2811
1913
2969
981
1179
1039
912
1275
859
955
693
788
866
711
806
500
1044
1471
728
1056
545
312
Opgivne
af Lungetuberkulose.
3055
1297
1758
1077
254
705
372
409
238
421
155
186
167
148
158
96
174
159
173
199
99
165
61
126
257
73
129
59
50
1890
Dødsfald
af af ikke
epidemiske epidemiske
SygSygdomme.domme. 7702
2883
4819
2622
919
1003
820
1308
1030
1260
347
459
283
273
582
337
349
161
252
241
237
187
101
469
676
358
602
310
118
11987
4992
6995
4458
1215
2299
1629
1503
883
1709
634
720
756
639
693
522
606
532
536
625
474
619
299
575
795
370
454
235
194
ligste Amter tilsammen eiïaog omtrent svarer til Tilfældene dersteds Aaret forud.
Dødeligheden af de behandlede Tilfælde var 3,4 pCt. (Aaret forud 3,1 s pCt.).
Af Dødsfaldene (730) opføres 637 som Diarrhoe og 93 som Choiera nostras.
Blodgang (Dysenteria) er ikke optraadt epidemisk. De fleste Tilfælde,
over Halvparten af de for hele Riget anmeldte, forekom i nordre Trondhjems
Amt og sættes i Forbindelse med Forurensning af Drikkevandet ved døde Lemæn.

Stifter og Amter for Aarene 1888—1890.
les préfectures pendant les années de 1888-1890.
;Forhold af Dødsfald af Lungetuberkulose
til samtlige opgivne Dødsaarsager
i pCt.
1890.
15,5
16,5
14,9
15,3
11,9
21,4
15,1
145
12,4
14,2
15,8
15,8
16,1
1-6,2
12,3
11,2
18,2
22,9
21,6
23,0
13,9
20,5
12,2
12,1
17,0
10,2
12,2
10,8
16,0
1889.
14,9
16,o
14,2
13,6
10,4
21,8
14,0
15,1
12,9
13,7
14,1
13,4
11,6
16,1
10,2
10,8
19,1
22,9
23,6
21,8
10,4
18,7
12,3
15,8
16,3
10,4
15,1
9,2
14,4
1888.
15,0
15,8
14,4
13,7
14,0
20,5
13,1
17,4
13,9
14,3
10,2
15,0
14,2
14,5
10,3
10,0
17,8
23,9
20,8
19,8
13,1
14,6
10,7
15,6
18,5
14,4
13,2
14,8
15,5
1890.
til Dødsfald af ikke epidemiske
Sygdomme i pCt.
1890.
25,5
26,o
26,3
24,1
20,9
30,7
22,8
27,2
26,0
29,6
27,4
25,5
22,1
23,2
22,8
18,4
28,7
29,9
32,2
31,3
20,9
26,6
20,4
21,9
32,3
19,7
28,4
25,1
25,8
1889.
24,3
25,2
23,8
23,0
18,1
31,1
22,4
23,6
23,0
24,5
22,9
23,4
20,1
22,5
19,5
16,4
28,2
33,3
31,7
33,0
18,6
26,8
20,1
26,5
25,4
16,4
24,8
18,8
25,0
1888.
23,6
25,5
22,2 •
23,3
23,8
30,1
20,6
24,0
20,8
25,2
18,2
24,6
22,1
22,6
17,0
15,3
24,7
33,7
32,8
30,3
23,0
23,4
15,4
23,3
24,0
19,1
19,2
22,6
21,1
XLIII
Dødeligheden af ] junge-
tuberkulose (pro mille
af Befolkningen).
1890.
1,5
2,8
1,*
1,9
1,1
1,9
1,2
1,5
1,5
2,9
1,5
1,5
1,6
1,5
1,3
0,9
1,9
2,1
2,3
1,7
0,8
3,1
0,7
1,0
2,1
0,9
1,0
0,9
1,7
1889.
1,5
2,9
1,0
1,8
1,0
2,0
1,2
1,3
0,7
2,9
1,5
1,2
1,5
1,6
1,1
0,8
1,8
2,0
2,8
1,6
0,7
3,2
0,9
1,1
1,7
0,7
0,7
0,6
1,2
1888.
Veneriske Sygdomme. Om de paa Bigets Sygehuse behandlede Tilfælde
af Syphilis henvises til Tabellen i Slutningen af den almindelige Beretning.
Paa Rigshospitalets Hudsygeafdeling udgjorde den gjeimemsnitlige Behandlingstid
i 1890: 85,0 Dage (i 1889: 71,5 Dage, i 1888: 69,2 Dage).
Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees af Tabel XVII (Side XXXV)
der tillige viser Sygdommens Form hos de Angrebne, samt deres Kjøn og For-
1,4
3,o
l,o
1,9
1,1
2,0
1,8
1,3
0,8
3,2
1,1
1,4
1,7
1,5
0,9
0,7
0,8
2,2
2,5
1,7
0,7
3,1
0,6
0,9
1,7
0,9
0,8
0,8
1,0

XLIV
Tabel XXV.
Kræftens Sæde.
(Cancer et Sarcoma).
Hovedet
Ansiktet
NTapsen
Øiet
Cancer :
Hoved:
Ji. i æ ven
Overkjæven
Underkjæven
Parotis
JYTunden
Underlæben
Tungen
Tungen og Halskiertlei*
Tungen og Mavesapkken
Halsen :
Halsen
Strubehovedet
Sniserøret
Brystet:
Brystkjertelen
Brystkassen
TJU nierne
Underlivet :
Underlivet(Abdomen)
Mavesækken
Mavesækken og Leve)
— og Underliv
Leveren
Om en tet
Tn te s tina
Mesenterialkj ertlerne
S. Romanum
Peritonenm
Endetarmen
Nyrene
Blæren
TVrmtata
Testiklerne
Livmoderen
Tilsammen.
3
12
1
1
1
1 ^
10 22
o
2
12
1
1
8 6
19
49
c
24
10
57
Mandkjøn.
Kjøn.
1
3
2
4 5
2 1
2
1
1
4
2 16
1 1
4 12
Kvindekjøn.
2 51
2 3
2
1
1
4
1
1
4
49 21
1
8
2
57
Uopgivet.
4
1
1
1
7
2 2
6
3
o 9
o
1
27 6 11 20
500 209 130 161
216 10 10
6
39 9 6 24
9 3
1118
1
3
8
i
0-1
Aar.
1890.
1—5
Aar.
"1 "
Aar.
Aar.
Aar.
Aar.
Liste over Døds-
Décès causés par les
Alder.
5-10 0—15 15-20 20-30 30-40 40-50 50-60 60-70 70-80
Ç
1
Aar.
o
1
1
6
-
1
1 i
i
1 3 4
4 25 20 49 32
1 1 3 2
1
i
5
Aar.
1
.
1
2
1
i
2
1
1
_
1
6
-
-
11
Aar.
M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M.
-
1
1
1 i
i
i
1
2
i
1
i
2
2 1
1
1
-
10
2
10
Aar.
to to '
to to
-
-
3 11
2
1
1
3
90 2
3
-
3
1
K.
1
2
1
1
1
1
5
2 4
46 30 22
5 4 1
1
2
2
2
- .14
Aar.
M. K.
1
-
-
-
3
4
1
1 1
3
1
1
-
1
1
-
2
11
1
1
1
2
3

fald af Kræfb.
cancéreuses.
80-90
Aar.
M. K. M.
1
1
1
-
-
-
:
4
-
-
1
_
-
1
1
3
1
1
1
1
1
1
90-100
Aar.
-
-
-
K.
-
-
-
Opgiven
Aider for
M.
1
3
2
4 5
2 1
2
1
1
4
2 16
1 1
6
204
10
9
3 111
8
4 11
K.
2 51
2 3
2
1
1
4
1
1
4
36 21
11
127
10
6
1
3
1
8
2
45
i
Kristiania By.
2 11
-
1
1
3
2
2
9 1
7
62 6
4
2
1
1
6
2 1
15
2
Akershus.
li
1
1
2
1
1
3
Smaalenene.
2
1
1
2
1 1
2 1
7
38
-
-
' 2
3
4
-
-
-
-
2
X
4
1
34 9
3
1
1
6
5
2
-
1 1
2
4
41
1
1
-
1
3
6
Buskerud.
Jarlsberg og
Larvik.
Hedemarken.
3
1
4
-
1
2 ii
2
2
2
4
44
5
-
3
1
1
3
Kristians.
-
2
1
1890. XLV
Fordeling paa Amter.
7 8 9 10 11 12 13 14 15
Romsdal
16
_
1
1
1
1
26 2
-
5
4
1
3
2
Bratsberg.
Nedenes.
Lister
og Mandal.
Stavanger.
Søndre
Bergenhus.
Bergens By.
Nordre
Bergenhus.
Søndmøre.
Romsdal.
Nordmøre.
Søndre
Trondhjem.
Nordre
Trondhjem.
Nordland.
Tromsø.
1
1
1
3
-
-
_
3
19
3
1
1
1
-
-
-
1
2
3
17 1
3
1
l! 4
-
2 1
1
1
1
3
1
17
6
3
•
1
-
1 1
1
-
-
3
27
2
1
1
1
;
-
_
1
3
22
1
1
1
1
-
-
-
-
-
-
-
-
:
1
_
-
1
12
1
1
-
-
2
-
-
1
13
1
-
-
1
1
-
1
-
3
3
21
4
-
1
5
1
1
2 1
_
2
5 1
3
2
-
1
5
17
-
-
3
1
1
2
2
2
-
2
-
3
18
1
i
-
1
2
1
-
-
-
3
19 20
_
1
1
1
1
25 25 29 6 3
1
1
1
-
d
©
ri*)
r-l
i
-

XLVI 1890.
Tabel XXV (Forts.).
Kræftens Sæde.
Vulva
Æggestokken
Lvsken
Grenitalia
Bækkenet
Extremiteterne:
Overarm pn
Haanden
Ijaaret
Kll3B6t
Læggen
Summa
Uopgivet Sæde
Samtlige Dødsfald af
Cancer
Sarcoma.
Ansiktet.
Ovpvlcifpvpn
liais en
Mediastinum
TTn i\ PT*11 vpf*
Ovpvfi vmpn
Bækkenet
Nyrene
Laaret
Underextremiteten ..
Huden
Summa
Uopgivet Sæde
Samtlige Dødsfald af
Sarcoma
Tilsammen.
7 1111
2
1
6
2
1
887
240
1127
1
2 1111
2 1411
16
5
21
Mandkjøn.
2
1
2
Kjøn.
Kvindekjøn.
7 1
1
4
Uopgivet.
1
1
1
2
0-1
1
297 320 270 -
1
1 1
1
1
1
1
2
1
4
1
1
~~6 ~2 -
Aar.
1-5
Aar.
-
-
-
1
1
Aar.
-
-
i
-
1
Aar.
-
-
-
-
Aar.
i
1
i
2
-
Aar.
-
-
Liste over Døds-
Alder.
5-10 10-15 15—20 20-30 30-40 40-50 50—60 60—70 70—80
3 10 15 32 45 68 61 Î2Ô "90 51 43
-
Aar.
o
2
i
1
Aar.
1
i
i
1
Aar.
1
—
i
1
1
1
—
Aar.
-
1
-
2
2
1
1
1
\
i
Aar.
M. K. M. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K M. K. M. K. M. K. M. K.
deling paa Amterne og endvidere de udenfor Sygehus behandlede Tilfælde af
Gonorrhoe (Urethrit).
Paa Sygehus indkomne Tilfælde af Gonorrhoe (Urethrit) sees af Tabel
XVIII (Side XXXVI).
Spedalskhed (Lepra). Tabel XIX (Side XXXVII) giver en Oversigt
over Til- og Afgang af Spedalske i de for disse værende Stiftelser.
Tabel XX (Side XXXVIII) giver en Oversigt over samtlige Spedalske i
Riget og deres Bevægelse i og udenfor Stiftelserne i Aarene 1856—1890.
Tabel XXI (Side XXIX) giver en Oversigt over Antallet af Spedalske,
Indlæg i. Stiftelserne m. m. amtsvis særskilt for Form og Kjøn. Forøvigt henvises
til Norges officielle Statistik, III Række, No. 161: «De Spedalske i Norge
i Feinaaret 1886—1890).
-
1
—
-
3
-
-
-

fald af Kræft.
80-90
Aar.
M. K. M.
8
-
1
1
12
-
_
90—100
Aar.
-
-
K.
1
-
-
Opgiven
Aider for
M.
-
2
2
1
1
2
4
8
K.
5 1
-
1
3
1
1 1
1
1
1
6
_
l
Kristiania.
1
-
-
4
135
1
1
1
1
4
4
2
Akershus.
-
-
16
52
-
2
2
2
3
Smaalenene.
2
-
3
7
73
1
-
1
1
4
i
-
-
27
90
1
-
1
1
5
1
1
-
7
66
6
Buskerud.
Jarlsberg og
Larvik.
Hedemarken.
1
-
11
92
7
Kristians.
-
1890. XLVII
1
16
67
-
Fordeling paa Amter.
8 9 10 11 12 13 14
Bratsberg.
Nedenes.
Lister
og Mandal.
Stavanger.
Søndre
Bergenhus.
Bergens By.
Nordre
Bergenhus.
1 290 279 131 36 66 63 59 81 51 34 34 37 40 32
1
-
22
56
-
8
-
1
7
41
-
1
1
1
-
-
15
52
1
1
-
2
2
-
1
1
5
45
2
-
2
2
1
1
13
45
-
-
-
-
-
43
43
-
-
1
1
-
-
-
16
15
31
1
-
1
3
4
15
Rom
©
a
1
Romsdal. %
Nordmøre. £.
1
-
-
18
4
22
-
-
1
-
1
1
43
3
46
-
-
;
16
å § fl
-
-
49
2
51
-
-
17
el
||
-
1
43 38 Î3
2
45
-
-
Nordland. So
-
-
9
47 20
I Tabel XXII giver en Oversigt over enkelte af Lægerne behandlede,
væsentlig chroniske Sygdomme med Fordeling paa Rigets Stifter og Opgaver
over Kjøn og Alder for de af de forskjellige Sygdomme Angrebne.
Lungetuberkulose (Tuberculosis pulmonum, Phthisis) er opgiven som
Dødsaarsag for 3056 Døde og udgjorde 15,5 pCt. af samtlige kjendte Dødsaarsager
og 25,5 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme. Den kjendte
Dødelighed af Lungetuberkulose for 1890 var 1.5 pro mille af den beregnede
Middelbefolkning i Riget.
Tabel XXIII (Side XLII) viser Dødsfald af Lungetuberkulose i de forskjellige
Stifter og Amter for Aarene 1888—1890 i Forhold (pCt.) til samtlige
kjendte Dødsaarsager, til Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme og i Forhold
(pro mille) til Folkemængden i de tilsvarende Dele af Riget for de næynte Aar,
2
2
2
19
a
å
i
7
1
—
1
Finmarken. o
-
3
5
8

XLVIII 1890.
II.
III.
IV.
VI.
VIL
Tabel XXVI.
Lægedistrikter.
Akershus Amt
(30te April 1891).
Aker
Ullensaker
Høland
Follo
Smaalenenes Amt.
(31te Marts 1891).
Eidsberg
Moss ....
Sarpsborg
Hvaler
Buskeruds Amt
(Aaret 1890).
Drammen
Ringerike
Modum
Nes
Aal
Sandsvær
Rollag
Jarlsberg og Lar
viks Amt
(Budgetaaret 90—91).
Tønsberg
Hof
Larvik
Hedemarkens Amt
(23de Mai 1891).
Solør og Odalen
Hedemarken
Søndre Østerdalen ..
Trysil
Rendalen
Tønset
Sollien
Kristians Amt..
(Aaret 1890).
Hadeland og Land
Søndre Valders ...
Nordre Valders ...
Toten
Faaberg
Ringebu
Lom
Lesje
Antallet af Sindssyge, forpleiede for Amtskom-
Nombre des aliénés entretenus aux frais des communes
Sindssyge
ce
ialt.
160
45
31
15
21
161
42
29
68
22
191
27
27
67
19
15
26
10
180
46
54
218
94
60
23 8
13
182
J ) 169
36
137
34
34
19
18
Amt. Lægedistrikter.
48 VIII.
50
63
43
57
4 )41
IX.
XI.
XII.
Bratsbergs Amt
(Aaret >/4 90— 31 /391).
Skien
Kragerø
Hollen
Sauland
Kviteseid
Laardal
Tinn
Nedenes Amt.
(25de Mai 1891).
Østre Nedenes .
Vestre —
Aamli
Evje
Sætersdalen ...
Lister og Mandais
Amt
(Aaret Vé 90- 31 /3 91).
Oddernes
Undal
Lyngdal
Vanse
Flekkefjord
Stavangers Amt..
(28de Februar 1891).
Sogndal
Egersund
Sandnes
Stavanger
Finnø
Sand
Karmøen
Haugesund
Søndre Bergenhus
Amt
(Iste April 90—31te Marts 91).
Sveens Herred
Indre Søndhordland...
Ytre —
Tysnes
Indre Hardanger
Ytre —
Voss
Søndre Midthordland .
Nordre —
Osterøen
Alversund
Lindaas
Sindssyge
*) Opgaverne, hentet fra Amtsiormandskabsforhandlinger for 1890, gjælder det forpleiede
Antal Sindssyge enten i Aaret 1890 eller i Budgetterminen eller paa en enkelt
Dag i 1891, herom findes Oplysning ved hvert Amt ovenfor. 2 ) Hjemstavn kun opgivet for
.112 privat forpleiede Sindssyge. 3 ) Heri ikke medregnet 1 paa Fortegnelsen opført, Lillehammer
Kjøbstad tilhørende, Sindssyg. 4 ) 22 Sindssyge behandledes desuden paa Amtssygehuset.
ialt.
217
51
40
42
17
24
32
11
143
28
53
21
27
14
202
48
50
24
26
54
154
17
23
28
10
24
18
26
13
224
7
11
17
26
23
21
28
12
26
21
16
17
67
56
43
64

1890.
munernes Regning, fordelt paa Lægedistrikterne.
départementales par districts
1 )
civils médicaux.
Arat. Lægedistrikter.
XIV.
XV.
XVI.
XVII
Nordre Bergenhus
Amt
(31te December 1890).
Lærdal
Lyster
Indre Sogn
Midtre —
Ytre -
Ytre Søndfjord
Indre —
Kinn
Ytre Nordfjord
Nordfjordeidet .....
Gloppen
Indviken
Romsdals Amt
(Aaret 1890).
Vestre Søndmøre
Indre —
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre
Ytre Romsdal
Indre —
Søndre Nordmøre
Sundalen
Surendalen
Nordre Nordmøre...
Søndre T r o n d hj e m s
Amt
(Aaret 1890).
Strinden
Selbu
Røros
Guldal
Opdal
Orkedal
Hiteren
Hevne
Ytre Fosen
Indre —
Nordre —
Nordre Trondhjems
Amt
(Aaret 1890).
Stjørdal
Frosten
Levanger
Sindssyge
ialt.
3 57
10 8
12
15
14 5
1153
224
25
17
12
20
17
13
34
26
18
22
20
244
47 9
10
39
19
51
18
11
15 9
16
17!
26
21
13
36
65
88
Amt. Lægedistrikter.
XVIII
XIX.
XX.
Inderøen
Stenkjær
Grong
Namsos
Fosnes
Kolvereid
Vikten
Nordlands Amt ..
(Iste Mai lSgO- 30 ^ 91).
Brønnø
Alstahaug
Vefsen
Rånen
Lurø
Gildeskaal
Bodø
Folden
Skjerstad
Steigen
Hammerø
Lødingen
Ofoten ,
Flakstad
Buksnes
Østlofoten
Hadsel
Sortland
Tromsø Amt .....
(Aaret 1890).
Trondenes
Ibbestad
Tranø
Lenvik
Maalselven
Balsfj orden
Tromsø
Lyngen
Karfsø
Skjervø
Finmarkens Amt
(Aaret »/7 90- 29 /7 91).
Alten
Loppen
Hammerfest
Maasø
Kistrand
Tanen
Vardø
Vadsø
XLIX
Sindssyge
ialt.
42
35
10768
11
207
23
15
19
30 664
16
13
6
5
10
13
12
106
24
115
138
10 6
13 3
13
47
12 27568
98
34
17

Antallet af Sindssyge, forpleiede for Amtskommunernes Regning, og Amtskommunernes omtrentlige
Udgifter til disses Forpleining og til Medicinalvæsenet i det Hele.
Nombre des aliénés entretenus aux frais des communes départementales. Déboursements approximatifs des mêmes communes pour
l'entretien des ces aliénés et pour l'administration médicale en général.
Tabel XXVII.
Overøvrighedsdistrikter :
Sigets Bygder .
Akershus Amt
Smaalenenes —
Buskeruds —
Jarlsberg og Larviks —
Hedemarkens —
Kristians —
Bratsbergs —
Nedenes —
Lister og Mandais —
Stavangers —
Søndre Bergenhus —
Nordre — —
Romsdals —
Søndre Trondhjems —
Nordre — —
Nordlands —
Tromsø —
Finmarkens —
Antal Sindssyge. 1 )
Ialt.
3124
160
161
191
180
218
169
217
143
202
154
224
98
224
244
279
207
106
47
Deraf
paa Asyl.
984
48
50
63
43
57
41
67
62
56
43
64
36
65
88
52
98
34
17
Amtskommunernes omtrentlige Udgifter
til disses Forpleining. 2 )
Grjennemsnitlig for
Ialt.
hvert Individ af
Befolkningen i
Amternes Bygder.
Kr.
44 000
45 000
44 000
38 000
50 200
39 000
51000
43 600
40 600
34 600
39 000
23 000
36 000
38 000
23 000
40 000
25 000
5 400
Øre.
45
50
57
58
44
37
73
68
71
43
30
26
33
36
30
31
43
23
Amtskommuuernes Udgifter
til Medicinalvæsenet forøvrigt. 3 )
Ialt.
Kr.
23 190
14 493
13 500
8 460
25 900
22 000
11 900
5 700
8 480
13 800
17 404
15 500
15 985
13 500
4 ) 39 753
5 ) -
5 )-
V
Gjennemsnitlig for
hvert Individ af
Befolkningen i
Amternes Bygder.
*) Jfr. Anmærkning 1 paa foregaaende Tabel. 2 ) Efter Amtmændenes Budgetforslag for sidste Aar. 3 ) Heri medtaget Udgifter til Vakcination,
Jordemødre, Amtssygehuse og epidemiske Syge. 4 ) Deraf 20 000 til Flytning af Skogns Sygehus. 5 ) Medicinalfondets Udgifter, af
hvilke der gives Amterne Bidrag til Sindssyges Forpleining, og hvis Udgifter ogsaa kommer Byerne og fremmede Fiskere tilgode, udgjorde,
naar Beholdningerne fratrækkes, for Nordlands Amt i Aaret 1890—91 Kr. 138 383,00, for Tromsø Amt Kr. 18 981,00, samt for Finmarkens
Amt Kr. 68 557,00.
Øre.
24
17
17
13
22
21
17
9
15
17
14
18
15
14
51

1890. LI
Tabel XXIV (Side XLI) viser Procentforholdet af Dødsfald af Lungetuberkulose
til samtlige opgivne Dødsaarsager og til Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme
for Aarene 1889 og 1890 for Byer og Bygder. Det kjendte Antal Dødsfald
af tuberkuløs Hjernebetændelse, Miliærtuberkulose og Tuberkulose i andre
Organer var 787 og udgjorde 4,0 pCt. af samtlige kjendte Dødsaarsager (4,3 pCt.
for Byerne, 3,8 pCt. for Bygderne).
Af Kræft (Cancer, Ephithelioma, Sarcoma) er opgivet 1148 Dødsfald, der
udgjør 5,8 pCt. af samtlige kjendte Dødsfald (5,0 pCt. for Byerne, 6,8 pCt. for
Bygderne).
Tabel XXV (Side XLIV) giver en Oversigt over kjendte Dødsfald af Kræft
med Oplysning om dens Sæde, samt Alder og Kjøn for de af de forskjellige
Kræftformer Døde, forsaavidt saadan Opgave foreligger.
For Sindssygdom (Insania) indkom 195 Personer paa de almindelige
Sygehuse (i 1889: 161, i 1888: 180). Over de paa Sygehusene behandlede
Tilfælde giver Tabellen i Slutningen af den almindelige Beretning en Oversigt.
Af Sindssygdom, uden Anførsel af sekundær Dødsaarsag, er opgivet 69 Dødsfald.
Paa Rigets 11 Sindssygeasyler indkom i Aarets Løb 795. Antallet
af tilsammen Behandlede var 2164. Antallet af Udskrevne 792, hvoraf 94 Døde.
Tilbageliggende ved Udgangen af 1890: 1372. Det samlede Antal Forpleiningsdage
for Sindssyge paa samtlige Asyler udgjorde 503 990 Dage, det daglige
Middelbelæg paa samtlige Asyler 1380.8. For det Offentliges Regning forpleiedes
1802 eller 83,3 pCt., for privat Regning 362 eller 16,7 pCt. af de
tilsammen i Aaret Behandlede. De paa Asylerne indtrufne Dødsfald er henførte
under de nærmere kjendte Dødsaarsager i det Amt, hvor Asylet er beliggende.
Nærmere Redegjørelse for Sindssygeasylernes Virksomhed i 1890 findes i Norges
officielle Statistik No. 145, udgiven i 1891.
Tabellerne XXVI (Side XLVIII) og XXVII (Side L) giver en Oversigt
over Antallet af de for Amtskommunernes Regning forpleiede Sindssyge i de forskjellige
Lægedistrikter, samt over Amtskommunernes Udgifter til de Sindssyges
Forpleining og Medicinalvæsenet forøvrigt.
Tabel XXVIII (Side LII) giver en Oversigt over en Del af Lægerne udførte
vigtige chirurgiske Operationer med deres Fordeling paa eller udenfor
Sygehus i de forskjellige Amter.
Nedenstaaende Anmærkninger giver Oplysning om Indikationer og Udfald
for de større chirurgiske Operationer, forsaavidt saadanne Opgaver er meddelte.
Det bemærkes, at der som oftest kun foreligger Opgaver over Operationernes
Antal og ikke over opererede Personer. Operationer, væsentligst henhørende
under Chirurgia minor er ikke medtagne; af disse Operationer er et større Antal
udførte Saavel paa Sygehus som udenfor samme.
Amputation af Overarmen (Amputatio brachii). Indikation paa
Sygehus: Vulnus dilaceratnm 2, Fractura complicata 1, alle heldigt Udfald,
Gangræna 2, en heldigt, en dødeligt Udfald; udenfor Sygehus: Vulnus dilaceratum
1, Sarcoma 1, begge heldigt Udfald.
Amputation af Underarmen (Amputatio antibrachii). Indikation paa
Sygehus: Vulnus dilaceratnm 2, Phlegmone 2, Vulnus sclopetarium 1, Tuberculosis
articuli manus 1, alle heldigt Udfald; udenfor Sygehus: Vulnus dilaceratum
4, Phlegmone 1, Arthrocace 1, Tuberculosis articuli manus 1, alle heldigt
Udfald.
Amputation af Laaret (Amputatio femoris). Indikation paa Sygehus:
Arthrocace genus 6, Sarcoma cruris 3, Cancer cruris 2, Osteomyelitis 1,
Pyarthrus genus 2, alle heldigt Udfald; Contusio femoris 1, udgaaet i Bedring;
Fractura complicata cruris 3, alle med dødeligt Udfald; Fungus genus 2, en udgaaet
i Bedring, en med heldigt Udfald ; Gangræna cruris 2, en udgaaet i Bedring,

LU
Tabel XXVIII.
Operationer.
Amputation af Overarmen .
— - Underarmen
— - Laaret
— - Læggen....
— - Mellemfoden
Choparts Opération
Pirogoffs —
Symes —
Exartikulation af Overarmen.
— - Underarmen
— - Haanden .
Amputation eller Exartikulation
af Fingre eller Tæer
Resektioner
Arthrektomi, Arthrotomi ...
Osteotomi, Trépanation ....
Borttagelse af Brystkjertel.
— - Læbekræft ..
— - Kræft i andre
Organer....
— - Svulster ....
— - Tonsillerne..
— - indgroede
Negle
Thorakocentese ved Empyem
(Incisio)
Paracentèse af Brystet
— - Underlivet..
Gastrotomi
Nephrotomi, Nephrektomi ..
Ovariotomi
Laparotomi
Hele Riget.
8
13
32
21
5
1
6
3
2
1
272
197
27
21
72
125
446
127
80
103
72
83
2
3
20
29
Colotomi
Hysterektomi,Myotomia uteri
Operat. ved Livmodersygdom 153
— for Polyper
386
Underbinding af Arterier .. 17
5
6
28
13
2
1
5
1
76
133
23
20
23
21
47
108
31
28
16
2
3
6
15
1
2
34
1890.
196
64
4
49
104
41
338
120
74
72
44
67
14
14
1
6
119
382
14
10
274
10 11
Chirurgiske
Opérations
Fordeling paa Anoterne
m 3
28 21 17 21
49
12
2
4
2
12

Operationer.
chirurgicales.
paa og udenf or Sygehus.
Bratsberg, oo
Paa
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
-
1
1
1
2
3
3
1
1
rr /
3
6
4
11 9
7
2
1
5
2
9
Nedenes.
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
-
-
-
1
2
-
-
11
2
1
10 1
1
3 1
1
10
Lister og
Mandai.
*
-
1
1
1
-
-
-
1
1
4
1 l
4
10 KO
1
2
5
il
Stavanger.
1
1
-
1
2
2
5
1
-
1
K
6
1
6
1
11 5
19
2
2
4
2
| |
12
ODfe
m
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
Paa
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
1
2
-
7
12 1
3
7
1
37 1
4
5 11
1
1
13
Bergens By.
1
5
15
3
2
1
4
1
5
3
2
c
19
2
16 6
4
ç
3
1
6
9
1
4
45 11
14
Nordre
Bergenhus.
Udenf.
Sygeh.
-
4
1
1
4
3
2
2
1890. LUI
15
Eomsdal.
Paa
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
Paa
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
Paa
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
Paa
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
1
2
-
3
1
1
3
1
8
3
2
1
1
1
1
-
1
7 11
K
4
3
33 9
4
17 27
2
19
12
16
Søndre
Trondhjem.
-
-
3
10
2
2
1
-
-
-
-
10
1
5
11
4
28
11
4
6
9
2
4
8 1
17
Nordre
Trondhjem.
1
2 6
1
1
12
37
10
3
3
3
6
15
2
18 1
-
1
17 2
1 1
1
16 5
2
2
3
15 6
4
1
3
5 l
Nordland, oo
1
3
2
1
11
12
3
2
4
6
1
2 1
1
1
4
-
4
1
6
4
4
3
2
-
1
7
1 9
à
a
2
. EH
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
1
4
1
2
7
-
-
D
-
8
3
10 4
3
4
1
-
1
l
è
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
1
l
Ci Ci
1
1
1
3
-
-
-
20
marken.
-
-
1
1
4

LIV 1890.
Tabel XXVIII (Forts.).
Operationer.
Opération forAngiom, Nævi
Teleangiektas
— - Hæmorrhoider
Neurotomi, Nervestrækning
Tenotomier
Opération for Bursitis, Hy
groma
Punktion, Incion af Led ..
Forceret Ledbevægelse....
Plastiske Operationer
Opération for Haremund ..
— - spaltet Gane
Tracheotomi
Laryngofissio ....
Perforation af Membr. Tym
pani
Opération for Vand brok. ..
JBortagelse af Testiklerne .
Herniotomi
Punktion af Blæren
Lithotomi, Cystotomi
Lithotripsi
Opération for Ectopia vesicæ
— - Phimosis ....
— - Paraphimosis
Urethrotomia externa
Perinæorafi og Kolporafi ...
Opération for Fistula vesicovaginalis.
..
- vesico-uterina
— - Atresia ani ..
— - Strictura ani.
— - Fissura ani ..
— - Fistula ani . . 10
Anlægaelse af Anuspræternaturalis
3
Bensutur, Fastnagling af
Fraktur
5
Nekrotomi, Udskrabning etc. 218
Sum
Hele Riget.
71
30
1
22
35 8
35 1
21
171
24
84 76
13 326
27
24
17
31 44
1
7
6
3
5
146
18 3
20
21
147 7
53
11
13 2
2
5
20
72
•S
•'S
.s*
14
3 2
3
4
70
«H rt
0 © II .08 g
1359 1075 2284i 5o'336 63 39 185 19116 22 69
13
Chirurgiske
Fordeling paa. Amterne
Hg
OQiPdQ
4
19
17
1
5
143 12178

1890. LV
Operationer.
paa og
8
Bratsberg.
Paa
Sygeh.
-
-
1
1
1
1
-
-
2
18
Udenf.
Sygeh.
-
4
-
8
2
1
1
-
-
77
udenfor
9
Nedenes.
Paa
Sygeh.
-
-
-
-
-
2
-
-
-
-
5
Udenf.
Sygeh.
1
-
-
1
1
1
-
1
-
1
-
38
Sygehus.
10
Lister og
Mandal.
I
Paa
Sygeh.
-
-
*
-
-
-
-
-
-
3
Udenf.
Sygeh.
-
-
1
-
-
2 1
-
-
1
47
11
Stavanger.
Paa
Sygeh.
-
-
-
1
-
-
4
18
Udenf.
Sygeh.
1
1
1
3
1
K
O
14 y
2
-
1
1
-
4
101
12
Søndre
Bergenhus.
Udenf.
Sygeh.
-
-
9
1
-
-
14
1
2 1
-
8
121
13
Bergens By.
Paa
Sygeh.
3
1
1
7
1
4
3
2
1
-
1
7
71
Udenf.
Sygeh.
2 1
2
3
4 q
2 1
2
1
1
4
1
Q
20
189
14
Nordre
Bergenhus.
Udenf.
Sygeh.
1
1
-
-
1
-
-
20
15
•TZ
XI
1
pc
Paa
Sygeh.
-
-
4
4
-
4 12
-
11
53
Udenf.
Sygeh.
-
-
2 3
1
2
20
8
4
169
16
Søndre
Trond-
hjem.
c5 ©
cS bu
-
1
3
-
2 21
-
2
1
30
Udenf.
Sygeh.
1
4
1
2
6
5
3
3
129
17
Nordre
Trond-
hjem.
Paa
Sygeh.
5
4
1
5 1
3
2
1
1
35
201
Udenf.
Sygeh.
5 1
1
1
2
6
8
-
1
91
18
Nordland.
Paa
Sygeh.
1 1
1
1
2
-
5
2
-
12
80
Udenf.
Sygeh.
-
2
2
4
7
3
1
51
19
Tromsø.
Paa
Sygeh.
1
-
1
2
-
1
20
Udenf.
Sygeh
5
1
-
1
-
4
e
2
-
1
54
20
Fin-
marken.
Paa
Sygeh.
1
-
-
-
1 1
-
1
1
-
25
MP£
-
-
-
-
-
-
i
7
D*

LYI
Tabel XXVIII (Forts.).
Operationer.
Øienoperationer:
Bortagelse af Øieæblet (Enucleatio
& Exenteratio) ...
Extractio cataractæ
Discisio —
Extractio lentis
Iridectomi, Iridotomi
Opération for Prolapsus iridis
hnlhî
Sæmisch Opération
Opération for Staphylom ...
— - Pterygium ...
— - Skjeïen, Tenotorni
— - Chalazion....
— - Ectropium . .
— - Entropiurn . ..
Canthotomi, Canthoplastik. .
Tî 1 PnVi fl v mil ÇÏ ^t\ \z
Opération for Sygdom i Taareveiene.
— - Svulster i Øienhulen
— - paaøienlaagene
Ignipunktur, Canterinatio .
Tilsammen
Hele Riget.
Tilsammen.
71
107
19l
60
10 83
26 24
8
2
4
29
24
1
4 l
3
5
300
2
12
23
729
Paa Sygehus.
43
57
17
26
4 615
4
3
1
11
1
1
1
3
26
1
1
10
222
Udenfor Sygehus.
1890.
28
5021
34
6
2
2
21 2
5 1
4
18
24
3
3
2
274
1
11
13
507
1
27
35
16
14
3
4 1
3
6
1
1
1
3
20
L
1 1
6
143
å
2 2
1
1
2
11
8
13
40
2
1
-
2
6
1
10
3
c Q
4
1
-
-
-
5
j
4
3
-
-
12
4
23
Ll
ta
Pq
1
2
1
1
-
-
-
5
i
»
Chirurgiske
Fordeling paa Amterne
Paa
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
Paa
Akershus.
Sygeh.
Paa
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
Sygeh.
Udenf.
Sygeh.
. Jarlsberg

Operationer.
paa og udenfor Sygehus.
Bratsberg, oo
1
I Paa
Sygeh
Udenf
Sygeh
Paa
Sygeh
Udenf
Sygeh
Paa
Sygeh
Udenf
Sygeh
Paa
Sygeh
1 Udenf
Sygeh
1
1
•
2
-
-
4
-
1
1
-
1
-
7
m
10
9
Nedenes.
1
-
-
-
-
;
1
1
•
-
-
1
5
-
7
10
Lister og
Mandal.
-
-
-
-
-
-
1
3
1
1
-
-
-
4
-
10
11
Stavanger.
I
1
1
-
-
-
-
2
1
1
1
-
-
1
13
-
18
12
Søndre
Bergenhus.
Udenf
Sygeh
-
-
-
-
-
-
4
4
13
Bergens By.
Paa
Sygeh
Udenf
Sygeh
3
9 1
6
1
-
4
-
2
26
3
9
2
-
-
-
-
1
15
14
Nordre
Bergenhus.
Udenf
Sygeh
1890. LVII
1
-
1
-
-
-
2
15
Romsdal.
Paa
Sygeh
Udenf
Sygeh
Paa
Sygeh
Udenf
Sygeh
Paa
Sygeh
Udenf
Sygeh
1
1
1
-
-
-
3
1
-
1
-
14
2
18
16
Søndre
Trondhjem.
6
1
-
-
-
-
7
20
9
19
5 1
2 62
2
2
7
7
2
3
2
86
- -
12 175
17
Nordre
Trondhjem.
1
2
:
1
-
-
-
-
5
2
11
_
-
3
-
1
-
28
5
37
18
Nordland.
Sygeh
Udenf
Sygeh
Paa
Sygeh
Udenf
Sygeh
Paa
Sygeh.
Udenf
Sygeh
cata 1, Gangræna 1, Ulcus cruris 1, aile heldigt Udfald; Vulnus dilaceratum 4,
tre med heldigt og en med dødeligt Udfald.
Choparts Opération udførtes ved Vulnus pedis med heldigt Udfald.
Pirogoffs Opération. Indikation paa Sygeh us: Arthrocace 1, Tuberculosis
articuli pedis 2, Vulnus dilaceratum 2, aile heldigt Udfald; udenfor
Sygehus: Congelatio 1, heldigt Udfald.
Symes Opération. Paa Sygehus: Tuberculosis pedis med heldigt
Udfald; udenfor Sygehus: Arthrocace og Lupus, begge med heldigt Udfald.
3 1
1
-
-
-
-
1
-
6
2
;
-
-
1
8
-
11
19
Tromsø.
:
_
•
-
-
-
-
-
-
1
-
1
-
-
-
12
-
14
1
-
-
-
-
-
1
20
marken.
_
•
-
-
-
-
-
-

LVIII 1890.
Exartikulation af Overarmen (Exarticulatio humeri). Paa Sygehus:
Myosarcoma 1, heldigt Udfald, Gangræna brachii 1, dødeligt Udfald.
Exartikulation af Underarmen (Exarticulatio antibrachii) udførtes
udenfor Sygehus ved Vulnus sclopetarium med lieldigt Udfald.
Exartikulation af Haanden (Exarticulatio manus) udførtes paa Sygehus
ved Vulnus dilaceratum 1, Fractura complicata 1. Uden for Sygehus
ved Vulnus dilaceratum 4, alle med heldigt Udfald.
Resektioner (Resectio). Indikation paa Sygehus: Resectio maxillæ
suprioris ved Cancer 3, to med lieldigt Udfald, en tilbageliggende; Necrosis phosphorica
1, tilbageliggende; Osteoma 1, med heldigt Udfald; Sarcoma 2, heldigt
Udfald; Tumor 2, en heldigt Udfald, en uhelbredet; Resectio maxillæ
inferioris Necrosis 2, heldigt Udfald. Resectio costarum: Abscessus congestionis
1, dødeligt Udfald ; Caries 2, en heldigt, en dødeligt Udfald; Empyema 50,
firtifem med heldigt Udfald, fem med dødeligt Udfald. Resectio humeri:
Fractura comminuta 1, Osteomyelitis 1, Tuberculosis 2, aile heldigt Udfald.
Resectio antibrachii: Arthrocace 2, Caries 1, Fractura complicata 1, Tuberculosis
4, aile heldigt Udfald. Resectio manus: Arthrocace 3, en heldigt Udfald, to
tilbageliggende; Tuberculosis 2, en dødeligt Udfald, en tilbageliggende. Resectio
coxæ: Arthrocace seu Tuberculosis 17, elleve med heldigt Udfald, en udgaaet i
Bedring, fem tilbageliggende. Resectio genus: Arthrocace seu Tuberculosis 12,
ni med heldigt Udfald, to tilbageliggende, en med dødeligt Udfald; Caries 1,
heldigt Udfald; Synovitis chronica 2, heldigt Udfald. Resectio pedis:
Arthrocace 3, heldigt Udfald. Resectio arc us vertebræ ved Fractura
comminuta 1, heldigt Udfald. Resectio recti ved Cancer 1, dødeligt Udfald
ved Lungebetændelse. Resectio processus vermiformis ved Perityphlitis
1, heldigt Udfald. Indikationer udenfor Sygehus: Resectio costarum:
Ernpyema 21, alle med heldigt CJdfald. Resectio antibrachii: Arthrocace 3,
Pyæmia 1, Vulnus sclopetarium 1, aile heldigt Udfald. Resectio manus ved
Arthrocace seu Tuberculosis 4, aile heldigt Udfald. Resectio coxæ ved Arthrocace
3, to heldigt Udfald, en i Bedring. Resectio genus: Arthrocace 5,
Tumor genus 1, alle heldigt Udfald. Resectio pedis ved Arthrocace 4, tre
heldigt Udfald, en udgaaet i Bedring.
Arthrektomi, Arthrotomi. Indikation paa Sygehus: Arthr. cubiti :
Synovitis chronica 1, udgaaet. i Bedring. Arthr. genus: Arthrocace sive Tuberculosis
10, otte heldigt Udfald, to tilbageliggende; Hæmarthrus 1, tilbageliggende;
Mures articuli 1, med heldigt Udfald; Pyarthrus 3, med heldigt Udfald; Synovitis
chronica 2, en heldigt, en dødeligt Udfald; Vulnus perforans genus 2, lieldigt
Udfald. Arthr. pedis: Tuberculosis 1, Pyarthrus 2, alle heldigt Udfald. Udenfor
Sygehus: Arthr. genus ved Synovitis 1, med heldigt Udfald, ved Arthrocace
1, uhelbredet. Arthr. pedis 1 ved Vulnus perforans articuli pedis 1, heldigt Udfald.
Osteotomi og Trépanation. Indikation paa Sygehus: Trepanatio
cranii ved Fractura 2, en heldigt, en dødeligt Udfald; Trep. processi mastoidei 11,
heldigt Udfald. Osteotomi ved Fractura complicata 2, ved Pes valgus et varus 1,
ved Genu valgum 1, alle heldigt Udfald. Udenfor Sygehus: Trepanatio processi
mastoidei 1, heldigt Udfald; desuden er flere Operationer af Trépanation
opførte under Nekrotomier.
Borttagelse af Brystkjertelen (Amputatio mammæ) er udførte paa
Sygehus for Cancer 19 Gange, for Fibroma 2 Gange, Sarcom 1 Gang og
Tumor 1 Gang; udenfor Sygehus ved Cancer 35,. ved Fibrom 2 og ved
Tumor 2.
Borttagelse af Kræft i andre Organer end Brystkjertel og
Læbe (Exstirpatio tumoris cancrosi). Paa Sygehuseter Sædet opgivet saaledes:
Cancer faciei 7, C. linguæ 8, C. parotis 1, C. colli 4, C. tonsillarum 1,

1890. LIX
Behandlede Tilfælde og kjendte Dødsfald af Brok, Benbrud
og Luxationer.
Liste des cas traités des quelques maladies chirurgicales (hernie, fracture, Juxation).
Tabel XXIX.
Overøvrighedsdistrikter.
Kristiania By
Akershus Amt
Smaalenenes — . .
Buskeruds —
Jarlsb. og Larviks Amt
Hedemarkens Amt. . .
Kristians —- . . .
Bratsbergs — ...
Nedenes — ...
Lister og Mandais — . .
Stavangers
Søndre Bergenhus — ...
Bergens By
Nordre Bergenhus Amt.
Romsdals — .
Søndre Trondhjems — .
Nordre — — .
Nordlands — .
Tromsø —
Finmarkens — .
Riget
Ialt
opgivne
1B
34
96
125
117
118
149
146
83
49
74
53
39
15
64
81
59
53
93
76
18
1542
3
Q
4
3
2
5
3
3
7
2
2
3
5
2
4
2
4
3
3
5
3
1
Sædet
opgivet
for.
30
92
90
105
106
140
132
73
48
65
37
33
10
59
53
28
52
47
72
16
Brok
d
CD
23
54
77
84
75
101
92
53
33
39
25
22
9
37
42
24
37
40
61
13
CD
ce
4
20
7
14
14
19
25
4
11
13
8
7
.
4
8
1
12
5
-
Dera
rien
3
18
4
7
16
20
12
14
4
13
4
4
1
18
3
2
3
2
11
3
66 1288 941 176 162
M "^
_2
-
_
3
2
-
-
-
-
1
-
_
-
8
OD
rnia
onal
W ^
1
-
-
-
_
-
-
-
_
-
-
Benbrud.
Ialt
opgi vne
le
40
135
183
186
139
233
224
163
78
58
88
119
35
83
64
64
69
98
70
16
1 2145
sfali

LX 1890.
Tabel XXX.
Riget
Kristiania Stift
Ham ars —
Kristiansands —
Bergens —
Trondhjems —
Tromsø —
Samlet
Antal Barselkvinder.
60914
18160
6787
10713
9823
7652
7779
Samlet
Antal Operationer.
*) 1210
475
110
229
202
91
103
Forhold
i pCt.
Af Lægerne udførte
2,0
2,6
1,6
2,1
2,1
1,2
1,3
Opérations obstétricales
Tangforløsning.
846
336
73
155
146
57
79
Vending.
*) Hos 1196 Fødende (1,9 pCt.), idet ved 14 Tvillingfødsler begge Tvillinger for-
Tabel XXXI.
Obstetriciske Operationers Udfald for Mødre og Børn.
Résultat des opérations obstétricales pour les mères et pour les enfants.
Opération.
Tangforløsning
Vending
Udtrækning ved Bækkenendefødsel
....
Partus præmaturus
artificialis
Accouchement forcé .
Keisersnit
Perforation . .
Embryotomi
Efterbyrdsoperation
Samlet
Antal
Operationer.
846
133
41
17
1
1
24
16
130
Antal for
hvilke
Udfald
er
opgivet.
840
129
38
17
1
1
24
13
129
Mødre *).
Deraf
døde 2 ;.
24
11
1
2
1
7
2
8
Forhold
i
pCt.
2,9
8,5
6,2
Forhold
i
pCt. i
1889.
2,3
8,6
2,6
Antal for
hvilke
Udfald
er
opgivet.
845
133
41
18
1
1
Deraf
vare
dødfødte.
Børn.
90
73
20
10
1
Forhold
i
pCt.
10,7
54,9
133
44
9
36
21
16
7
Forhold
i
pCt. i
1889.
12,9
55,9
l ) Hvor begge Tvillinger ere forløste ved Kunsthjelp, er Udfaldet for den Fødende
som Regel opført ved den paa 2den Tvilling udførte Opération (se Tabel XXXII, Side
LX1) ; undtagelsesvis er i 1 Tilfælde, hvor Iste Tvilling perforeredes og 2den Tvilling
vendtes, Udfaldet opført under Perforation. 2 ) Dødsaarsagerne vil sees af Tabel XII,
(Side XXVI).
;

obstetriciske Operationer.
faites par les médecins.
Udtrækning.
41
22
3
6
5
4
1
Partus præmaturus
artificialis.
18
12
-
1
5
_
-
løstes ved kunstig Hjelp.
Accouchement
forcé.
1
1
_
-
1890. LXI
Keisersnit.
1
1
_
_
-
Perforation.
24
11
2
4
3
1
3
Embryotomi
16
4
4
1
1
2
4
Efterbyrdsoperation.
Tvillingfødsler med kunstig Forløsning af begge Tvillinger.
Tabel XXXII.
Jumeaux, nés après des opérations obstétricales sur tous les deux.
Opération
Tang paa begge Tvillinger ....
Tang paa Iste, Vending paa 2den
Tvilling
Tang paa Iste, Udtrækning paa
2den Tvilling
Vending paa begge Tvillinger. . . .
Vending paa Iste, Tang paa 2den
Tvilling. . .
Udtrækning paa Iste, Tang paa
2den Tvilling
Udtrækning paa begge Tvillinger .
Perforation paa Iste, Vending paa
2den Tvilling
Partus præmaturus artificialis ....
IalF
Medre.
levende. død
3
2
1
2
Udfaldet for
Iste Tvilling.
levende, dødfødt.
3
2
1
1
13 10
130
44
19
26
21
11
9
2den Tvilling.
levende, dødfødt.
14 14 14
x ) Udfaldet er medtaget i de øvrige Tabeller. Desuden opgives 1 af Børnene forløst
ved Kunsthjejp ved 11 Tvillingfødsler, nemlig i 4 ved Tang (2 Gange af Iste og 2 Gange
af 2den Tvilling, alle levende), i 4 ved Vending (1 Gang Iste Tvilling dødfødt, 3 Gange
2den Tvilling, alle dødfødte), i 3 ved Udtrækning (2 Gange Iste Tvilling, 1 Gange 2den
Tvilling, alle levende).
3
1
1
2
2
1
1

LXII 1890.
Udfald af obstetriciske Operationer efter de forskjellige
Indikationer.
Résultat des accouchements a) par forceps, b) par version, c) par extraction, d) des
accouchements prématurés artificiels, e) par accouchement forcé, f) par perforation,
g) par embryotomie, h) opération césarienne — d'après les indications différentes.
Tabel XXXIII.
Indikatio.n.
A. Tang forløsning:
Utilstrækkel ige eller smertefulde Veer
Bækkensneverhed
Ueftergivelige ydre Fødselsdele . . .
Barselkrampe
Blødning og Placenta prævia ....
Forsnevring af Skeden (Misdannelser)
Svulst i Skeden
Organisk Hjertesygdom hos Moderen
Vatersot hos Moderen
Penetrerende Bugsaar
Livmoderbristning
Ar i Livmoderhalsen ...
Isseleie med Panden fortil
Ansigtsleie
Fremfald af Navlesnoren
Skjævt Isseleie
Stort Fosterhoved
Arm opslaaet i Nakken
Hydrocephalisk Fosterhoved
Uopgiven Indikation
Ialt
B. Vending:
Placenta prævia og Blødning ....
Utilstrækkelige eller smertefulde Veer
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Tverleie
Toi f
lait
udførte
Forretninger.
') 658
69
25
23
6
2
2
3
1
1
1
1
16
10
9
6
2
1
1
') 9
846
3 ) 22
13
6
4 ) 2
5 ) 77
ilive.
641
67
24
17
6
2
2
2
1
1
1
16
10
9
6
2
1
1
7
816
14
13
6
1
71
Mødre
840
døde.
12
2 1
6
1
1
-
1
24
7
4
levende
fødte.
612
54
21
18
4
2
1
1
1
1
16
7
3
5
2 1
6
755
Bern
dødfødte.
46
15
4
5
2
1
2
1
3
6 1
1
3
90
uopgivet
Résultat.
') 3 Gange ved Tvillingfødsler af begge Tvillinger, altsaa ialt 655 Fødende; hos 1
af disse forløstes 2den Tvilling ved Vending, hvor Udfaldet (heldigt) for Moderen er
anført. 2 ) Hos 1 af disse forløstes 2den Tvilling ved Udtrækning, hvor Udfaldet (heldigt)
for Moderen er opført. 3 ) Hos 1 af disse forløstes Iste Tvilling ved Perforation, hvor
Udfaldet (heldigt) for Moderen er anført. 4 ) Hos 1 af disse forløstes 2den Tvilling ved
Tang, hvor Udfaldet (dødeligt) for Moderen er opført. 5 ) Deraf 2 Gange ved Tvillingfødsler
af begge Tvillinger,
8
5
4
39
846
14
8
2
2
38
-
-
-
1
_
-
1
-
_
-

Tabel XXXIII. (Forts.)
Indikation.
Tverleie med med fremfalden Arm
Fremfald af Navlesnoren
For stort Foster
lait
C. Udtrækning.
Utilstrækkelige eller smertef. Veer
Bækkensneverhed
Blødning og Placenta prævia
Fremfald af Navlesnoren . ....
Opslaaede Arme
Uopgiven Indikation
Ialt
D. Partus præmaturus artificialis.
Bækkensneverhed
Hydramnios
Ialt
E. Accouchement forcé.
Blødning og Placenta prævia
Ialt
F. Perforation.
Bækkensneverhed . .
Blødning
Utilstrækkelige Veer
Svulst paa Helligbenet
Sidstkommende Hoved
Hydrocephalisk Fosterhoved
lsseleie med fremfaldne Arme ....
Fastkilet Fosterhoved
Afdødt Foster . . . • .
Ialt
1890 LXIII
Ialt
udførte
Forretninger.
9
3
1
133
J ) 27
3
2
4
1
4
41
16 1
17
1
1
13
1
1
1
3
2
1
1
1
24
ilive.
9
3
1
118
Mødre
23
3
2
4
1
4
37
14
2 ) 1
15
8
1
1
1
2
2
1
1
17
129
38
17
1
24
døde.
-
11
1
1
2
2
1
1
5
1
1
7
levende
fødte.
2
2
60
17
1
2
1
21
8
8
-
-
-
Børn
dødfødte.
iiopgivet
Resultat.
7 -
1
1
73 | •
133
10
2
2
2
1
3
20
41
00 CM
10
18
1
-
-
-
1
1 -
*) Deraf 1 Grang ved Tvillingfødsler af begge Tvillinger, altsaa 26 Fødende; hos
2 af disse forløstes 2den Tvilling ved Tang, hvor Udfaldet (heldigt) for Moderçn er anført,
2 ) Tvillingfødsler, •
-
-
-
-
-

LXIV
Tabel XXXIII. (Forts.).
Indikation.
G. Embryotomi.
Bækkensneverhed
Tverleie
— med fremfalden Arm
Ansigtsleie
Sædeleie
TJopgiven Indikation
Bækkensneverhed
H. Keisersnit.
lait
lait
1890.
lait
ud førte
Forretninger.
1
7
5
1
1
1
16
1
1
ilive.
1
5
4
1
11
Mødre
døde.
16
1
1
2
uopgivet
Resultat.
1
1
1
3
1
1 - -
toma 2, Osteoma 1, Ganglion 1, Tumor labii inferioris 2, T. buccæ 1, T. parotis 1,
T. colli 1, T. dorsi 1.
Thorakocentese ved Empyem (Incisio empyematis) udførtes paa Sygehus
14 Gange med heldigt, 5 Gange med dødeligt Udfald, 3 udskreves i Bedring;
for de Øvrige er intet Udfald meddelt; udenfor Sygehus med 57 Gange heldigt
Udfald, med 4 Gange dødeligt Udfald.
Gastrotomi med Cancer pylori havde begge Gange dødeligt Udfald.
Nephrotomi ved Cancer 1, heldigt Udfald og Pyonephrosis 2, en heldigt
Udfald, en tilbageliggende.
Ovariotomi, Paa Sygehus 4 heldigt, 2 dødeligt Udfald; udenfor
Sygehus opgives 10 heldigt, 1 dødeligt Udfald.
Colotomi udførtes paa Sygehus ved Cancer, Patienten udskreven i
Bedring; udenfor Sygehus ved Ileus med dødeligt Udfald.
Laparotomi. Paa Sygehus ved Peritonitis tuberculosa 5, to heldigt,
tre dødeligt Udfald, ved Ileus 3, dødeligt Udfald, ved Graviditas extrauterina 1,
Hydronephrosis 1, Cancer 1, Tumor abdominis 1, Peritonitis e strangulatione
intestini tenui 1, alle heldigt Udfald, ved Ul eus perforans ventriculi 1, Euptura
intestini jejuni 1, begge dødeligt Udfald. Udenfor Sygehus ved Myoma
uteri 3, Peritonitis tuberculosa 3, Graviditas extrauterina 1, alle heldigt Udfald,
ved Ileus 2, ved Ulcus perforans ventriculi 1, ved Tumor abdominis 1, ved Peritonitis
perforativa 1, alle med dødeligt Udfald.
H y ste re kto m i paa Sygehus ved Cancer uteri 2, heldigt Udfald; udenfor
Sygehus ved Myoma 3, to dødeligt Udfald, en uhelbredet, ved Cancer uteri
med heldigt Udfald.
Underbinding af Arterier. Paa Sygehus: Arteria carotis ved Cancer
oris 1, udskreven uhelbredet; Arteria axillaris 1, Arteria radialis 1, begge heldigt
1

Tabel XXXIV.
Riget
Overøvrighedsdistrikter.
I. Kristiania Stift
II. Hamars —
III. Kristiansands —
IV. Bergens —
V. Trondhjem —
VI. Tromsø —
1. Kristiania By
2. Akershus Amt
3. Smaalenenes —
4. Buskeruds —
5. Jarlsb. og Larv. —
6. Hedemarkens —
7. Kristians —
8. Bratsbergs —
9. Nedenes —
10. Lister og Mandais —
11. Stavangers —
12. Søndre Bergenh. —
13 Bergens By
14. Nordre Bergenh. Amt
15. Romsdals —
Deraf til Bergens Stift
— - Trondhj. —
16. Søndre Trondhj. Amt
17. Nordre — —
18. Nordlands —
19. Tromsø —
20. Finmarkens —
Levende
Fødte.
1890. LXV
Fødte og Døde.
Naissances et décès.
60108
17925
6750
10624
9639
7547
7623
5025
3035
3832
3216
2817
3569
3181
2842
2265
2133
3384
3847
1696
2542
3626
1554
2072
3396
2079
4339
2213
1071
Død-
fødte.
1657
476
155
241
317
221
247
156
66
103
90
61
84
71
54
43
53
91
120
68
72
117
57
60
92
69
124
76
47
Døde.
35492
10053
3682
6348
5328
5655
4426
3105
1697
2026
1664
1561
2069
1613
1535
133Ï
1532
1950
2104
842
1364
2523
1018
1505
2629
1521
2530
1184
712
0—1
Aar.
5905
1960
488
952
924
653
928
850
256
213
301
240
273
215
263
205
193
291
367
182
202
366
173
193
318
142
494
242
192
i Iste
Døgn.
426
140
50
79
68
36
53
39
17
31
36
17
24
26
19
12
15
33
32
10
13
25
13
12
17
7
24
17
12
Hvoraf :
paa
Barselseng.
342
69
17
51
70
47
88
17
8
19
15
10
12
5
13
9
13
16
24
9
20
35
17
18
18
11
47
31
10
ved ulykkelige
Hændeiseir.
858
205
74
149
146
108
176
45
50
45
30
35
38
36
30
26
24
69
69
13
36
69
28
41
34
33
101
36
39
Udfald; uden for Sygehus: Arteria radialis 7, A. ulnaris 2, A. femoralis 1,
A. tibialis antica 1, A. tibialis postica 1, A. pediæa 1, alle med heldigt Udfald.
Tracheotemi. Paa Sygehus ved Diphtheritis 9, fire heldigt, fem dødeligt
Udfald; ved Croup 1, dødeligt Udfald; ved Oedema glottidis 1, ved Struma 1,
begge dødeligt Udfald; ved Syphilis 1, heldigt Udfald. Udenfor Sygehus ved
Diphtheritis 8, tre heldigt, fem dødeligt Udfald; ved Croup 2, dødeligt Udfald.
Laryngoffissio udførtes ved Corpus alienum laryngis med heldigt Udfald.
S
3
Selv
123
51
22
16
10
17
7
18
7
11
8
7
9
13
6
2
3
5
2
2
3
6
3
3
9
5
5 1
1
rab.
Q
16
5
1
4
2
-
4
1
4
-
-
1
-
-
2
2
-
1
1
-
_
-
_
-
3
_
1

LXVI 1890.
Tabel XXXV.
Overøvrighedsdistrikter.
Riget
I. Kristiania Stift . .
II. Hamars — ...
III. Kristiansands — . .
IV. Bergens — ...
V. Trondhjems — ...
VI. Tromsø — ...
1. Kristiania By
2. Akershus Amt. . .
3. Smaalenenes — ...
4. Buskeruds — ...
5. Jarlsberg og Larviks— . . .
6. Hedemarkens — ...
7. Kristians — ...
8. Bratsbergs — ...
9. Nedenes — ...
10. Lister og Mandais — ...
11. Stavangers — ...
12. Søndre Bergenhus — . .
13. Bergens By
14. Nordre Bergenhus Amt. . .
15. Romsdals — ...
Deraf til Bergens Stift
— - Trondhjems —
16. Søndre Trondhjems Amt. . .
17. Nordre — —
18. Nordlands —
19. Tromsø — ...
20. Finmarkens — ...
Levende
Fødte.
45019
9666
6456
7937
7615
6375
6970
2936
2675
2261
1794
3365
3091
2159
1894
1565
2319
3847
2515
2984
1253
1731
2675
1969
4155
2007
808
Fødte og Døde i
Nombre des naissances et des décès dans
Død-
fødte.
1236
245
151
185
241
185
229
66
75
61
43
83
68
44
40
40
61
120
71
101
50
51
69
65
122
68
39
Bygderne.
Døde.
26517
5339
3512
4735
4316
4603
4012
1649
1490
1189
1011
1946
1566
1152
1121
1109
1353
2104
1355
2104
857
1247
1927
1429
2434
1073
505
0-1
Aar.
3974
794
456
702
706
486
830
246
220
193
135
249
207
191
181
137
193
367
200
281
139
142
215
129
471
221
138
Hvoraf
i Iste
Døgn.
311
71
47
59
58
28
48
17
15
26
13
22
25
16
11
9
23
32
13
21
13
8
14
6
24
15
9
paa
Barselseng.
277
42
17
38
59
39
82
8
16
11
7
12
5
10
9
11
8
24
20
30
15
15
13
11
46
29
7

1890. LXYII
Bygderne og Byerne,
la campagne et dans les villes.
ved
ulykke-
lige
Hæn-
delser.
672
11.8
69
105
126
90
164
50
34
17
17
35
34
22
20
17
46
69
-
36
57
21
36
23
31
99
34
31
__, o
% S
r* v*
æ
82
12
19
13
8
14
6
7
7
4
4
8
11
6
2
3
2
2
-
3
6
3
3
6
5
4
1
1
Q
>
12
c)
&
1
4
1
4
-
-
-
1
1
1
-
-
3
1
Byerne.
Levende
Fødte.
15089
8259
294
2687
2024
1172
653
5025
99
1157
955
1023
204
90
683
371
568
1065
-
1696
27
642
301
341
721
110
184
206
263
Død-
fødte.
421
231
4
56
76
36
18
156
28
29
18
1
3
10
3
13
30
68
1
16
7
9
23
4
2
8
8
Døde
8975
4714
170
1613
1012
1052
414
3105
48
536
475
550
123
47
383
210
423
597
842
9
419
161
258
702
92
96
111
207
Hvoraf
0-1
Aar.
1931
1166
32
250
218
167
98
850
10
93
108
105
24
8
72
24
56
98
182
2
85
34
51
103
13
23
21
54
i Iste
Døgn.
115
69 Q
• 0
20
10
8
5
39
16
10
4
2
1
3
1
6
10
10
4
4
3
1
.
2
3
paa
Barsel-
seng.
65
27
.
13
11
8
6
17
.
3
4
3
_
3
_
2
8
9
.
5
2
3
5
-
1
2
3
ved
ulykke-
lige
Hæn-
delser.
186
87
5
44
20
18
12
45
11
13
18
3
2
8
6
7
23
-
13
_
12
7
5
11
2
2
2
8
. ©
11 m
41
29
3
3
2
3
1
18
4
4
3
1
2
-
-
-
3
.
2
-
-
3
.
1
_
-
•3"
Q
T3
4
1
2
1
-
-
-
-
-
-
1
-
-
-
1
1
1
-
-
-
-

LXVIII
1890.
Procentforhold mellem de af Lægerne opgivne ved kjendte Sygdomme
(Byer og Bygder) samt
Décès cotais et décès causés par les maladies connues
Amt.
I.
II.
Tabel XXXVI.
Lægedistrikter.
Kristiania By .
Akershus Amt.
Byer . . .
Bygder . .
Høland ...
Aker
Ullensaker
Follo
III. Smaalenenes Amt .
Byer
Bygder....
Fredrikshald.
Sarpsborg ...
Moss
Eidsberg ....
IV.
V.
VI.
VII.
Hvaler
Buskeruds Amt....
Byer
Bygder
Drammen
Modum
Ringerike
Sandsvær
Kollag
Aal
Nes
Jarlsb. og Larv. Amt
Byer
Bygder
Larvik
Tønsberg
Hof
Hedemarkens Amt.
Byer *
Bygder
Trysil
Rendalen
Hedemarken
Søndre Østerdalen .
Solør og Odalen ...
Tønset
Indset Annex
Gaarde af Tolgens
Herred
Kris tians Amt....
Byer
Bygder
Nordre Valders ...
Faaberg
Toten
Ringebu
ialt
3105
1697
48
1649
208
589
559
341
Dødsfald
2026 1179
536
1490
155
802
401
387
281
1664
475
1189
546
424
227
220
76
64
107
1561
550
1011
585
670
306
2069
123
1946
68
132
833
312
540
174
7
3
1613
47
1566
150
252
373
215
65
Lesje
*) Sveen s Herred fraregnet.
li
så
M
2969
981
31
950
138
356
312
175
486
693
140
564
233
167
75
1039
413
626
424
292
137
130
24
16
16
912
400
512
344
390
178
1275
115
1160
50
93
529
193
318
89
3
-
859
33
826
126
146
201
114
32
pCt.
95,6
57,8
64,6
57.6
66,3
60,4
55,8
51,3
58,3
90,7
45,8
96,8
70,3
58,1
43,2
26,7
62,4
86,9
52,6
77,7
68,9
60,4
59,1
31,6
25,0
15,0
58,4
72,7
50,6
58,8
58,2
58,1
61,6
93,5
59,6
72,1
70,5
63,5
61,9
58,9
51,1
42,9
-
53,3
70,2
52,8
84,0
57,9
53,9
53,0
49,1
Amt.
VIII.'
IX.
X.
XI.
XII.
Lægedistrikter.
Hadeland og Land.
Lom
Søndre Valders
Bratsbergs Amt...
Byer
Bygder
Kviteseid
Kragerø
Skien
Tinn
Hollen
Laardal
Sauland
Nedenes Amt
Byer
Bygder
Aamli
Vestre Nedenes
Østre —
Evje
Sætersdalen
Lister og Mand. Amt
Byer
Bygder
Kristiansand ....
Vanse
Oddernes
Undal
Lyngdal
Flekkefjord
Stavangers Amt 1 )..
Byer
Bygder
Sogndal
Haugesund
Karmøen
Stavanger
Sandnes
Sand
Finnø
Egersund
ialt.
281
144
133
1535
383
1152
125
356
506
66
223
116
143
1331
210
1121
115
574
468
73
101
1532
423
1109
271
152
459
250
125
275
1950
597
1353
88
225
249
535
267
176
190
220
Søndre Bergenh. Amt 2104
Ytre Hardanger ... 127
Lindaas 241
Voss 174
Osterøen 221
Ytre Søndhordland. 182
Indre Hardanger... 144
Sveen
Tysnes 188
Indre Søndhordland 124
Søndre Midthordland 176
Dødsfald

1890. LXÎX
foraarsagede Dødsfald og de ialt indtrufne Dødsfald inden Amter
i de enkelte Lægedistrikter.
dans les préfectures et dans les districts civils médicaux-
Amt. Lægedistrikter.
XIII.
XIV.
Alversund
NordreMidthordland
Bergens By
Dødsfald
ialt. pCt.
149
315
833
NordreBergenh. Amt 1364
Byer
Bygder
Gloppen
Lærdal
Nordfjordeidet..
Indviken
Lyster
Indre Sogn
Ytre Sandfjord .
Midtre Sogn ...
Ytre Nordfjord .
Ytre Sogn
Kinn
XV. Romsdals Amt
Byer
Bygder . .
Surendalen
Sundalen
Ørskog
Indre Send m øre ...
Nordre Nordmøre ..
Søndre —
Ytre Romsdal
Østre Søndmøre ...
Vestre —
Nordre —
21
V
806
500
1355 494
94 63
110 68
59 34
140 75
97 41
84 31
141 50
129 44
84 25
139 39
116 30
2523 1044
419
2104
157
270
774
121
97 52
Indre Romsdal
200
169
208
502
291
133
211
370
185
106
87
94
189
104
46
71
122
52
XVI. Søndre Trondh. Amt2629 1471
Byer
Bygder ....
Røros
Trondhjem ...
Hitteren
Opdal
Nordre Fosen.
Ytre Fosen...
Indre Fosen ..
Orkedalen
Selbu ........
Guldalen
Strinden
Heyne
702
1927
110
702
137
91
123
162
133
310
72
318
370
111
662
809
109
662
95
47
59
75
60
129
29
117
89
XVII. Nordre Trondh. Amtl521 728
Byer . . .
92 44
Bygder.
Levanger.
Frosten ..
Namsos ..
1429
215
185
100
684
168
126
49
14,1
967
36,7
66,6
36,5
67,0
61,8
57,6
53,6
42,3
36,9
35,5
34,1
29,8
28,1
25,9
41,4
64,4
36,8
76,4
53,
53,0
51,5
45,2
37,6
35,7
34,6
33,6
33,0
28,1
55,9
94,3
41,9
99,9
94,3
69,4
51,6
47,9
46,3
45,1
41,6
40,3
36,8
24,1
47,9
47,8
47,9
78,1
68,1
49,0
Amt. Lægedistrikter.
Inderøen .
Fosnes ...
Stenkj ær .
Vikten ...
Stjørdal..
Grong ...
Kolvereid
XVIII. Nordlands Amt
Byer .
Bygder
Ofoten
Alstahaug
Brønnø
Flakstad
Folden
Vefsen
Buksnes.
•Hammere
Steigen
Gildeskaal
Rånen
Bodø
Hadsel
Lure
Lødingen
Sortland
Skjerstad
Østlofoten
XIX. Tromsø Amt.
Byer ....
Bygder. . .
Lenvik
Tromsø
Tranø
Karlsø
Balsfjorden.
Skjervø
Ibbestad ...
Trondenes..
Maalselven .
XX.
Lyngen
Finmarkens Amt ..
Byer .
Bygder
Vardø.
Hammerfest
Vadsø
Tanen .
Kistrand
Alten
Sydvaranger
Maasø ....
Loppen
Dødsfald
ialt. 2»
210
88
255
68
199
118
87
S'a
102
38
104
27
74
33
2530 1056
96
2434
123
212
242
111
51
117
166
64
45
111
215
147
269
120
127
148
111
151
1184
111
1073
85
183
88
40
87
86
141
277
64
104
712
207
505
99
107
106
63
77
103
31
59
62
38
1018
86
128
139
57
26
58
77
29
19
40
76
50
90
35
34
38
23
5
545
106
439
59
121
57
25
40
39
58
111
24
11
312
187
125
87
79
53
33
23
24 76
*) Ingen Liste over kj endte Dødsaarsager indkommet. 2 ) IngenMedicinalberetning indkommet.
E
pCt.
48,6
43,2
40,8
39,7
37,2
28,0
8,4
41,7
39,6
41,8
69,9
60,4
57,5
51,4
51,0
49,6
46,4
45,3
42,2
36,0
35,4
34,0
33,5
29,2
26,
25,7
20,7
3,3
46,0
95,5
41,0
69,4
66,1
64,7
62,5
46,0
45,3
41,1
40,1
37,5
10,6
43,8
90,3
24,7
87,9
.73,8
50,0
48,5
29,9
23,3
22,6
10,2

LXX
ïabel XXXVII.
1890.
De hyppigste Dødsaarsager.
Causes des décès classées par ordre de fréquence.
Dødsaarsag. Sum.
Lungetuberkulose
Diphtherit
Lungebetændelse
Kræft (Cancer et Sarcoma)
Akut Bronchit, katarrhalsk Lunge
betændelse og Laryngit
Alderdomssvaghed
Tuberkuløs Hjernebetændelse, Miliærtuberkulose
og Tuberkulose i
andre Organer
Akut Diarrhoe og Choiera nostras
Organisk Hjertesygdom
Hjerneslag
Nephrit, Morbus Brightii
Skarlagensfeber
Chronisk Bronchit
Simpel Hjernebetændelse
Medfødt Svaghed
Influenza
Strubehoste
Kramper i Barnealderen
Peritonit
Kighoste
Typhoidfeber
Organisk Underlivssygdom
Barselfeber
Pyæmi
Obstructio alvi, Ileus
Organisk Hjertesygdom
Mæslinger
Brystbetændelse
Andre Dødsaarsager
Samtlige opgivne Dødsaarsager
3055
2249
1815
1148
937
874
787
730
705
591
487
454
420
337
325
306
279
261
260
216
184
167
159
149
140
130
123
100
2301
Deraf i
Byer. Bygder.
1297
590
562
396
544
318
340
483
301
274
191
179
179
160
209
103
91
195
87
77
58
48
36
37
33
57
89
28
923
1758
1659
1253
752
393
556
447
247
404
317
296
275
241
177
116
203
188
66
173
139
126
119
123
112
107
73
34
72
1378
19689 7875 11814
Procentforhold til samtlige
opgivne Dødsaarsager i
Riget. Byer. Bygder.
15,5
11,4
9,2
5,8
4,8
4,4
4,0
3,7
3,6
3,0
2,5
2,3
2,1
1,6
1,4
1,3
1,3
1,1
0,9
0,8
0,8
0,8
0,7
0,7
0,6
0,5
11,7
16,5
7,5
7,1
5,0
6,9
4,0
4,3
6,1
3,8
3,5
2,4
2,3
2,3
2,0
2,7
1,3
1,2
2,5
1,1
1,0
0,7
0,6
0,5
0,5
0,4
0,7
1,1
0,4
11,7
14,9
14,0
10,6
6,4
3,9
4,7
3,8
2,1
3,4
2,7
2,5
2,3
2,0
1,6
1,0
1,7
1,6
0,6
1,5
1,2
1,1
1,0
1,0
0,9
0,9
0,6
0,3
0,6
11,7
Lithotomi udførtes paa Sygehus ved Cystitis 1, ved Corpus alinenum
vesicæ 1, begge Gange Sectio alta med heldigt Udfald, ved Cystitis 1 og Polypus
vesicæ 1, begge heldigt Udfald.
Herniotomi opgives paa Sygehus udført 18 Gange med heldigt, 10 med
dødeligt Udfald, udenfor Sygehus 41 med heldigt, 7 med dødeligt Udfald.
Af Brok (Hernia) opgives 1542 Tilfælde og kjendes 57 Dødsfald. Brokkets
Sæde er opgivet i 1288 Tilfælde (se Tabel XXIX). Kjøn og Alder opgives for 1431,
nemlig 300 Gutter, 95 Piger, 726 voxne Mænd og 310 voxne Kvinder. Om de

Tabel XXXVIII.
Riget
Kristiania Stift
Hamars —
Kristiansands —
Bergens —
Trondhjems —
Tromsø —
1890. LXXI
Vakcinerede.
Vaccination.
Middeltal af
levende Fødte i
Treaaret
1888-1890.
60 191
17 962
6 746
10 630
9 555
7 591
7 707
Antal Vakcinerede
i 1890.
46 730
13 461
5 739
7 757
7 797
5 728
6 248
Forhold i pCt.
77,6
74,9
85,1
77,1
81,6
75,5
81,1
udførte Herniotomier se den chirurgiske Operationsliste med tilhørende Anmærkninger.
Af Benbrud (Fractura) opgives 2145 Tilfælde og kjendes 85 Dødsfald
som Følge af eller efter Bruddet. For 1924 Tilfælde kjendes Kjøn og Alder,
nemlig 326 Gutter, 134 Piger, 916 voxne Mænd og 548 voxne Kvinder. Bruddets
Sæde er angivet i 2006 Tilfælde som:
Fractura cranii
— ossium faciei.
— vertebrarum.
— sterni . , . . .
— co s tar um . .
— claviculæ . .
— scapulæ . . . .
— humeri
39
19
7
3
333
145
11
141
Fractura antibraehii. . 113
— radii ...... 371
— ulnæ .... 37
— manus 2
— digit. manus. 36
— ossium pelvis 5
— colli femoris. 97
— femoris 177
Fractura patellæ 12
cruris 219
— tibiæ ...... 73
— fibulæ. .....125
— malleolor-. . . 35
— digitor pedis. 8
Af Luxationer (Luxatio) er opgivet 559 Tilfælde med 1 Dødsfald. For
506 kjendes Kjøn og Alder, nemlig 79 Gutter, 27 Piger, 277 voxne Mænd og
123 voxne Kvinder. Luxationens Sæde er opgivet i 511 Tilfælde som:
Luxatio maxillæ inferioris 16
— claviculæ 8
— scapulæ 2
— humeri 304
— antibraehii 75
— radii 25
— ulnæ 10
Luxatio manus 9
digitor. manus 37
— femoris 18
— genus 3
— patellæ 3
— pedis 1
Fordelingen af Brok, Benbrud og Luxationer paa Amterne vil sees af
Tabel XXIX (Side LIX).
Af obstetriciske Operationer opgives udførte 1210 hos 1196 Fødende;
Operationernes Art og Fordeling paa Stifterne sees af Tabel XXX (Side LX).
Tabel XXXI (Side LX) viser Operationernes Udfald for Mødre og Børn.
E*

LXXII
Tabel XXXIX.
Overøvrighedsdistrikter.
Riget
I. Kristiania Stift
II. Hamars —
III. Kristiansands —
IV. Bergens —
V. Trondhjerns — ....
VI. Tromsø —
1. Kristiania By 2 )
2. Akershus Amt
3. Smaalenenes —
4. Busker uds —
5. Jarlsberg og Larviks —
6. Hedemarkens —
7. Kristians —
8. Bratsbergs —
9. Nedenes —
10. Lister og Mandais —
11. Stavangers —
12. Søndre Bergenhus —
13. Bergens By
14. Nordre Bergenhus Amt
15. Romsdals —
16. Søndre Trondhjems —
17. Nordre —
18. Nordlands —
19. Tromsø —
20. Finmarkens —
Samtlige anmeldte retsmedicinske i
Forretninger. 1
229
68
23
55
23
25
35
13
7
17
20
11
9
14
16
12
13
14
7
8
6
12
9
6
10
16
9
1890.
Selvmord.
3)7
Oversigt over de udførte
Liste des actes
Undersøgelse af Døde
*) Enkelte Tilfælde er opført herunder, hvor Mord og Selvmord ikke er bestemt
Hængniug 3, Skudsaar 2, Phosphor 1.
6 7
) Ved Opium. ) Hjertesygdom 4,
fundne Ben 1, til Undersøgelse af
4 ) Deraf ved Knivstik 2, Phosphor 2 og Strubning 1.
Hjernebetændelse 2, Emboli 1, Bronchit 1 Blødning 2,
Ettodpletter 1, om Medikamenters Virkning 2, om Op-
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Mord og Drab.
4 )5
2
1
2
2
1
1
1
Ydre Beskadigelser.
5 ) 9
Ulykkestilfælde 1 ).
1
3
3
1
1
1
2
1
3
1
1
Drukning.
13
2
1
4
2
4
1
1
1
3
1
2
2
2
Forgiftning.
6 )1
1
1
Forfrysning.
1
1
1
Dødsfald ved Sygdom.
7 )13
3
3
2
1
4
3
3
1
1
1
2
2

etsmedicinske Forretninger,
médicaux foreuses.
betræffende
Fødsel i Dølgsmaal og
formodet Fostefmord.
36
15
2
8
6
1
4
6
3
3
3 _
1
1
2
.
4
2
4
1
1
1
2
_
2
nyfødte < 3g spæde Børas
Dødsmaade.
Døde i Sengen hos
Moderen.
5
4
-
1
2
1
.
1
-
_
-
-
-
-
-
_
_
_
1
-
For tidlig Fødsel.
1
_
1
-
_
-
_
_
_
1
-
_
-
_
-
_
-
Kvælning.
1
1
-
-
_
-
_
_
_
1
-
-
-
-
-
-
_
_
-
-
-
Uopgiven Dødsaarsag.
6
4
1
_
1
-
_
2
1
_
1
_
1
-
-
-
-
1
-
-
Uopgiven eller ukjei
Dødsaarsag.
5
1
-
2
1
.
1
_
1
_
• _
-
1
1
-
-
-
1
_
1
1890. LXXIII
forudgaaet Fødsel.
15
5
.
4
1
2
3
_
2
1
2
-
1
2
1
.
1
-
_
1
1
2
_
1
1Jndersøgelse
af Levende til
Bestemmelse af
bD
bn
m
>
9
1
-
2
2
4
_
-
1
-
-
-
_
-
-
-
1
-
2
.
1
4
-

LXXIY 1890.
Tabel XXXII (Side LXI) giver Oplysning om de ved Kunsthjelp forløste
Tvillinger og Trillinger.
Af Tabel XXXIII (Side LXII) sees Udfaldet af de obstetriciske Operationer
efter de forskjellige Indikationer.
Antallet af Fødte og Døde i Riget, dets Stifter og Amter vil sees af
Tabel XXXIV (Side LXV), der er et Uddrag af de fra det statistiske Centralbureau
meddelte Opgaver over Folkemængdens Bevægelse i 1890.
Antallet af Fødte og Døde ra. v. fordelte paa Rigets Byer og Bygder
sees af Tabel XXXV (Side LXVI).
Antallet af levende Fødte udgjorde 60 108 og af Døde 35 492. For
det hele Rige bliver der saaledes et Overskud af 24 616 Fødte over Døde og
Forholdet mellem hine og disse = 100 : 59,0.
I Bygde r ne udgjorde Antallet af levende Fødte 45 019 og af Døde
26 517, der giver et Overskud af 18 502 Fødte over Døde og Forholdet mellem
hine og disse = 100 : 58,9.
I Byerne udgjorde Antallet af Fødte 15 089 og af Døde 8975, der giver
et Overskud af 6114 Fødte over Døde og Forholdet mellem hine og disse =
100 : 59,5.
I Lægernes Dødslister opgives Dødsaarsagen for 19 689 Tilfælde eller
55,5 pCt. af samtlige indtrufne Dødsfald og 57,1 pCt. af de ved Sygdom indtrufne
Dødsfald (34 495).
For Byerne er opgivet Dødsaarsag for 7875 Tilfælde eller 87,7 pCt. af
samtlige i Byerne indtrufne Dødsfald og 90,1 pCt. af de ved Sygdom indtrufne
Dødsfald (8744).
I Bygd erne er opgivet Dødsaarsag for 11814 Dødsfald eller 44,9 pCt.
af samtlige kjendte Dødsfald og 45,9 pCt. af de ved Sygdom indtrufne Dødsfald
(24 751).
De af Lægerne opgivne Dødsaarsager i Forhold til samtlige indtrufne
Dødsfald i de forskjellige Lægedistrikter sees af Tabel
XXXVI (Side LXVIII).
De hyppigste Dødsaarsager sees af Tabel XXXYII (Side LXX)
De af Lægerne opgivne Dødsaarsager er sammenstillede i Tabeller i
Slutningen af denne Beretning. Den første Tabel viser Dødsaarsagerne i Riget
og Amterne, den anden de Dødes Kjøn og Alder, den tredie Dødsaarsagerne i
Byerne, den fjerde Kjøn og Alder for de i Byerne Døde.
De Vakcineredes Antal udgjorde ifølge Embedslægernes Indberetninger
46.730 eller 77,6 pCt. af Middeltallet af levende Fødte i Treaaret 1888—1890
(60 191); i 1889 var Antallet 46 186 eller 76,4 pCt. af Middeltallet af levende
Fødte i Treaaret 1887 — 1889.
Procentforholdet af de i 1890 Vakcinerede til Middeltallet af de i Treaaret
1888—1890 levende Fødte vil for Riget og dets Stifter sees af Tabel XXXVIII
(Side LXXI).
Af retsmedicinske Forretninger udførtes 229, hvoraf 103 Syns- og
Obduktionsforretninger over Døde, 116 Undersøgelser og Erklæringer over Levende
og 10 Erklæringer i anden eller uopgiven Anledning.
Tabel XXXIX (Side LXXII) viser disse Forretningers Gjenstand med Fordeling
paa Stifter og Amter.

Tabel XL.
Bodsfængslet
Sygestatistik for Strafarbeidsanstalterne.
1 Statistique des maladies dans les établissements pénitentiaires pour les comdamnés aux traveaux forcés.
Akershus Strafanstalt . M. 353*) 18
Trondhjems Strafanstalt M. 176*)
Strafanstalten i Kristiania
for Kvinder .
M. 348*'
K..250*)
118
296
286
177
120
314
290
185
Udgaaede 4 ).
107
172
278
150 25
77 49
Tilkomne
med Sygdommen
opstaaet 10 )
I
Ti
10
133
273
77
I
.•2
108
163
93
100
15
134
93
O Si »
SS1
98 6
Sygecelle eller
paa Sygeafdelingen
15 ).
I
548
5940
1069
3774
36,5
44,3
11,6
38,5
Syge i Sygecelle
eller paa
Sygeafdelingen 18 ).
«Il
4,31
37,96 16,27
52,84
1,50
2,93
39,20 10,34
0,90
Døde 22 ).
6,49 t)0,75
2,58
5,88
13,33
2.04
"S a
2
P
0,57 ^ Q©
0,57 ?
*) Antallet af de fra foregaaende Aar hensiddende og af samtlige i Aarets Løb indkomne Fanger.
**) Heri er iberegnet det i Anstalten indtrufne Selvmord,
t) Heri er det i Akershus Strafanstalt indtrufne Selvmord ikke medregnet.
x ) Restants au Juillet 1889. 2 ) Tombés malades pendant l'année. 3 ) Total. 4 ) Sortis. 5 ) Guéris. 6 ) Allants mieux. 7 ) Non guéris.
8 ) Décédés. 9 ) Restants à la fin de l'année. 10 ) Nombre des entrant, la maladie ayant commencé. n ) Avant l'entrée. 12 ) Après l'entrée.
13 ) Traités en cellule de malade ou dans l'infirmerie de l'établissement. 14 ) Cas de maladies supposés d'être occassionés par la vie ou le séjour
en prison. 15 ) Nombre des jours passés en cellule de malade ou dans l'infirmerie. 16 ) Nombre total. 17 ) La moyenne pour chaque malade.
18 ) Nombre des malades en cellule ou dans l'infirmerie. 19 ) Le pourcent du nombre total des prisonniers. 20 ) Nombre moyen par jour. 21 ) De
100 prisonniers malades par jour. 22 ) Décédés. 23 ) Le pourcent des malades en cellule ou dans l'infirmerie. 23 ) Le pourcent du nombre
total des prisonniers. X
0,80

LXXVI
1890.
Af Sygehuse fandtes 47 faste, nemlig Eigshospitalet i Kristiania, der er
klinisk Undervisningsanstalt, Diakonissehuset og «Vor Frues Hospital» i Kristiania,
5 Sygehuse for Spedalske, militære Sygehuse, Amtssygehuse og kommunale Sygehuse.
Desuden fandtes i Amterne i Tromsø Stift flere mindre Sygehuse eller
Sygestuer, der i Hegel en kun benyttedes under Fisketiden. Ved Kigets Strafanstalter
er indrettet særskilte Sygeafdelinger, og ved de forskjellige Fattighuse
og Grubeværker findes Sygelokaler.
Der var 2 Fødselsstiftelser, en i Kristiania og en i Bergen, begge i
Forbindelse med en Skole for Jordemødre.
Antallet af Sindssygeasyler var 11, nemlig 3 Statsasyler, 6 kommunale
og 2 private Asyler.
I Tabel XLTV (Side LXXXVIII) gives en Oversigt over Antallet af de
paa Sygehusene behandlede Syge, Behandlingens Udfald, Behandlingstid
m. m.
I Tabel XLV (Side XCII) gives en Oversigt over de paa Sygehusene
til Behandling indkomne Sygdomstilfælde.
Strafanstalterne. Eigets Strafanstalter i Beretningsaaret Iste Juli 1889
til 30te Juni 1890 var: Bodsfængslet, Cellefængsel for Mandsfanger i Kristiania,
Akershus Strafanstalt, Fællesfængsel for Mandsfanger i Kristiania, Trondhjems
Strafanstalt, Fællesfængsel for Mandsfanger i Trondhjem og Strafanstalten
for Kvinder, Fællesanstalt for Kvinder i Kristiania.
Sundhedstilstanden synes paa Grund af den herskende Influenzaepidemi
at have været mindre god end vanligt.
Tabel XL med Underafdelinger a—f (Side LXXV—LXXVIII) giver Oplysning
om Sygdomsforholdene ved de forskjellige Anstalter.
Af Sindssygdom eller sygelige Forstemninger forekom i Beretningsaaret
ialt 10 Tilfælde i Strafanstalterne, deraf 3 i Bodsfængslet, 4 i Akershus
Strafanstalt, 2 i Trondhjems Strafanstalt og 1 i Strafanstalten for Kvinder i
Kristiania.
De paa Strafanstalterne indtrufne Sygdomstilfælde er klassificerede i følgende
Grupper:
Tabel XL a.
Bodsfængslet
Akershus Strafanstalt
Trondhjems Strafanstalt
Strafanstalten i Kristiania for Kvinder
Tilsammen
Epidemiske
og
smitsomme
Sygdounne.
M.
78
113
172
363
442
K.
79
79
Andre
indvortes
Sygdomme.
M.
18
162
88
268
358
K.
90
90
Andre
chirurgiske
Sygdomme
og Hudsygdomme.
M.
21
35
26
82
96
K.
14
14
Sindssygdomme.
M.
3
4
4
11
L3
K.
2
2
Tilsammen.
M.
120
314
290
724
909
K.
185
185

1890. LXXVII
De i Beretningsaaret afdøde Fangers Alder saavelsom Dø ds a årsager
ne vil sees af nedenstaaende Oversigt:
Tabel XL b.
Bodsfængslet

LXXVIII
1890.
De i Beretningsaaret udgaaede Fangers Vei n in g viser følgende
Resultat:
Tabel XL e.
Bodsfængslet
Akershus Strafanstalt.. . ...
Trondhjems Strafanstalt
Strafanstalten i Kristiania for Kvinder
Tilsaramen
Samlet
Antal
udgaaede
Fanger.
193
100
63
93
449
Antal
veiede
Fanger.
! ) 194
2 ) 103
58
91
446
Vundet i
Vægt.
pCt.
32,5
52,4
77,6
37,4
43,9
Tabt i
Vægt.
pCt.
61,8
36,9
22,4
50,5
48,7
Uforandret
Vægt.
*) Ved Bodsfængslet er her medtaget en Fange, der feilagtig blev indsat i Fængslet
og derfra overførtes til Akershus Strafanstalt, hvor han i Beretningen forøvrigt er botragtet
som direkte indkommen. 2 ) Fra Akershus Strafanstalt udgik kun 100 Fanger. Her er
medregnet 3 Fanger, der benaadedes under sin Henliggen paa Gaustads Sindssygeasyl og
ikke er medregnede i Beretningen forøvrigt.
Sygeligheden blandt Strafanstaltens Opsynspersonale i Beretningsåret
sees af følgende Uddrag af Sygelisterne :
Tabel XL f.
Bodsfængslet
Akershus Strafanstalt
Trondhjems Strafanstalt
Strafanstalten i Kristiania
for Kvinder
Tilsammen
M. K
l!
M. K
a
pCt.
5,7
10J
12,1
7,4
M. K M. M. K M. K M. K M. K
Ovenstaaende er et Uddrag af Norges officielle Statistik, Tredie Række,
No. 157 «Beretning om Rigets Strafanstalter», hvortil henvises for nærmere
Oplysning.

1890. LXXIX
Lægedistrikter. Riget er delt i 155 Lægedistrikter.
Médicinal personalet. 50 'examinerede Læger udgik fra Universitetet.
Ifølge Fortegnelsen for 1890 var Antallet af autoriserede Læger 696 (i 1889
664). Efter Fradrag af 90, hvis Opholdssted er ukjendt, eller som bo i Udlandet,
vare 868 eller 60.7 pCt. bosatte i Byerne og 238 eller 39,3 pCt. i
Bygderne; 606 vare bosatte i Norge, hvoraf 267 i Kristiania Stift, 53 i Hamars,
86 i Kristiansands, 74 i Bergens. 78 i Trondhjems, 48 i Tromsø Stift samt
38 i Udlandet (deraf 28 i Nordamerika); for 52 savnes Opgave om Opholdssted.
Af de i Landet bosatte Læger vare 9 ansatte som Professorer (af hvilke tillige
4 fungere som Overlæger ved Bigshospitalets med. Afd. A, de 2 kirurgiske Afdelinger
samt ved Fødselsstiftelsen), 1 forhenværende Professor, 2 Universitetsstipendiater,
1 Prosektor ved Universitetet, 1 Medicinaldirektør, 1 Fuldmægtig i
Justisdepartementets Medicinalafdeling, 4 Stadsfysici, 1 Stadslæge, 145 Distriktslæger
(af hvilke 11 tillige vare Læger ved Sygehuse), 1 Berglæge (tillige Assistentlæge
ved Buskerud Amtssygehus, ligesom Distriktslægen i Røros ogsaa var
Berglæge ved Røros Kobberværk), 2 Fængselslæger, 1 Politilæge, 14 vare Byeller
Kommunelæger i Byerne (deraf 1 tillige Læge ved Sindssygeasyl, 1 ved
almindeligt Sygehus), 3 Direktører for Sindssygeasyler, 1 Direktør for Rigshospitalet,
1 Overlæge for den spedalske Sygdom, 5 Læger ved Stiftelser for
Spedalske (deraf 1 tillige Læge ved Sygehus), 21 Overlæger eller Læger ved
Sygehuse, Ftødselsstiftelser og Sindssygeasyler, 16 Reservelæger, Assistent- og
Underlæger ved Sygehuse, Fødselsstiftelser og Sindssygeasyler, 1 Assistent ved
Rigshospitalets Øienklinik, 1 Assistent ved Rigshospitalets pathologisk-anatomiske
Laboratorium, 1 Sekretær i Sundhedskommissionen i Kristiania, 3 opføres som
Værkslæger, 8 som Læger ved Badesteder eller Sanatorier. I Armeen: 1 Sanitetsgeneral,
1 Sanitetsoberst, 5 Sanitetsmajorer, 33 Sanitetskapteiner (af hvilke 2
tillige vare Læger ved Sygehus), 10 Sanitetspremierløitnanter, 3 Sanitetssekondløitnanter.
I Marinen: 1 Overlæge (tillige Læge ved Sygehus), 1 Korpslæge,
3 Marinelæger af 2den Klasse, 2 Underlæger (af hvilke 1 tillige var Læge ved
Sygehus). 352 opføres uden fast Ansættelse, 2 indehavde civilt Embede udenfor
Lægestanden.
Antallet af Apotheker i Virksomhed ved Udgangen af 1890 var 100,
hvoraf 38 med reelt og 61 med personligt Privilegium og 1 privilegeret Rigshospitalet
som saadant. 35 laa i Kristiania Stift, 8 i Hamars, 25 i Kristiansands,
12 i Bergens, 12 i Trondhjems, 8 i Tromsø Stift.
Tabel XLI giver en Oversigt over Landets Apotheker og det ved samme
fungerende Personale. I 1890 underkastede 8 sig pharmaceutisk Examen.
Af Tandlæger var der efter Fortegnelsen over Læger, Tandlæger og
Dyrlæger i 1890 ialt 96, hvoraf 42 boede i Kristiania Stift, 5 i Hamars, 14 i
Kristiansands, 10 i Bergens, 7 i Trondhjems, 2 i Tromsø Stift. For 16 kjendes
ikke Opholdssted.
Af Jordemødre udexamineredes 56, hvoraf 39 ved Skolen i Kristiania
og 17 ved Skolen i Bergen. Jordemødrenes Antal var efter Distriktslægernes
Opgaver 887, hvoraf 214 i Kristiania Stift, 87 i Hamars, 157 i Kristiansands,
176 i Bergens, 137 i Trondhjems, 116 i Tromsø Stift.
Hjelpevakcinatørernes Antal udgjorde 655, hvoraf 97 i Kristiania
Stift, 77 i Hamars, 122 i Kristiansands, 131 i Bergens, 118 i Trondhjems, 110 i
Tromsø Stift,

LXXX 1890.
Sundhedsforskrifter approberedes i Aarets Løb for følgende Herreder:
Kraakstad (Akershus Amt) 6te December,
Hol (Buskeruds Amt) 6te December,
Hedrum (Jarlsberg og Larviks Amt) 20de September,
Drangedal (Bratsbergs Amt) 14de Juni,
Solum (Do.) 3die September,
Stangvik (Romsdals Amt) 14de Juni,
Sur en dal (Do.) 6te December,
Selbu (Søndre Trondhjems Amt) 15de November,
Herø (Nordlands Amt) 17de Mai,
Tjøttø (Do.) 20de September,
Brønnø (Do.) 20de December,
Malangen (Tromsø Amt) 8de Marts,
Helgø (Do.) 17de Mai,
Kvænangen (Do.) 20de September.
Tillæg til Sundhedsforskrifterne approberedes for Kristiania 29de Juli,
Aker (Akershus Amt) 8de April, Vang (Hedemarkens Amt) 3die September,
Vigsnes Kobberværk (Stavanger Amt (8de Marts), Herø (Romsdals Amt)
6te December.

Tabel XLI.
Amt.
1890. LXXXI
Apotheker og Personale.
Des pharmacies et de leur personnel.
Privilegium
.SP
73
Personalet.
I i
.a %
Ï1
c3 S
3* JJ
Kristiania By:
Elefantapotheket
Svaneapotheket .
Løveapotheket ..
ïiigshospitalets Apothek
Hjortapotheket
Nordstjernen
Falkapotheket
Hygiæa
Oslo Apothek
Ørnen
Orion
Idun
Jernbanetorgets ....
II. Akershus Amt:
Drøbak
III.
Lillestrømmen
Smaale'nenes Amt:
Moss :
Elefantapotheket . • •
Ørnen
Fredrikstad :
Vestsidens Apothek •
Østsidens (Svane) • . .
Sarpsborg
Fredrikshald:
Svaneapotheket
IV. Ørnen
Buskeruds Amt:
Drammen :
Bragernæs
Strømsø
Ørnen
Kongsberg
Hønefos
Jarlsberg og Larviks
Amt:
Svelvik
Holmestrand
Horten Løveapotheket
Tønsberg Svaneapotheket : ....
Sandefjord
Larvik : Ørnen
Svanen . . .
VI. Hedemarkens Amt:
Kongsvinger
l
) Ifølge kgl. Ees. af 4de December 1856 har Rigshospitalet som saadant Het til
at drive et Apothek.

LXXXII
VII.
VIII.
IX.
XI.
XII.
XIII.
Tabel XLI (Forts.).
Aint.
Hamar
Elverum
Tønset
Kristians Amt:
Gran
Gjøvik
Lillehammer ...'...
Bratsbergs Amt:
Skien:
Skiens Apothek . .
— nye — ....
Ulefos -.
Porsgrund
Brevik
Kragerø
Nedenes Amt:
Østerrisør
Tvedestrand
Arendal :
Løveapotheket • .
Svaneapotheket •
Grimstad
Lillesand
Lister og Mandais
Amt:
Kristiansand :
Løveapotheket
Elefantapotheket....
Mandal
Farsund
Flekkefjord
Stavangers Amt:
Egersund
Sandnes
Stavanger :
Hygiæa
Hjorten
Svaneapotheket
Kopervik ,
Haugesund :
Haugesunds Apotkek. .
Havfruen
Søndre Bergenhus
Amt:
Vossevangen
Bergens By:
Løveapotheket
Svaneapotheket
Elefantapotheket . • •
1890.
Apotheker og Personale.
Privilegium
-
-
1
1
_
1
1
1
1
-
1
.
1
1
1
1
-
1
-
1
-
-
-
_
-
1
1
-
1
fl
i
1
1
1
1
1
1
1
-
1
_
1
1
1
-
1
1
.
1
1
1
1
1
1
-
1
1
1
1
1 1
1
1
1
1 1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
-
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
-
-
-
1
1
1
-
-
-
-
1
1
-
_
-
-
-
_
-
-
Personalet.
.a I
1
1
1
1
1
1
2
2
1
2
.
1
1
2
1
1
1
1
1
1
-
-
2
1
2
-
1
1
1
2
5
3
PH
1
-
-
_
1
1
-
_
-
1
-
-
-
-
-
*
-
-

XIV.
XV.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
XX.
Ta bel XLI (Forts.).
Amt.
Hjortapotheket
Nordstjernen
Ørnen
Nordre Bergenhus
Amt:
Lærdalsøren
Florø
Romsdals Amt:
Aalesund:
Nordstjernen
Svanen
Volden
Molde
Kristiansund :
Gl. Apothek, Løveap.
Svaneapotheket
SøndreTrondhjems
Amt:
Orkedalsøren
Trondhjem:
Løveapotheket ....
Svaneapotheket....
Hjortapotheket • • • •
Ørnen
Røros
Nordre Trondhjems
Amt:
Levanger
Stenkjær
Namsos
Nord 1 ands Amt:
Mosjøen
Bodø
Kabelvaag
T ro m s ø Amt:
Tromsø :
Renen
Svanen
Finmarkens Amt:
Hammerfest
Vardø
Vadsø
1890. LXXXIII
Apotheker og Personale.
Privilegium Personalet.
II g-
Ti Isammen 38 61 88 20 146 18 79

LXXXTV
ïabel XLI1.
Rigshospitalets Hudsygeafdeling ....
Fødselsstiftelsens Børneafdeling
Kristiania Bys Sygehus l )
— Garnisons —
Akers kommunale Sygehus..
Moss Bys —
Smaalenenes Amts —
Fredrikstad Bys — 2 ) ..
Fredrikshald — —
Drammens — —
Buskeruds Amts — 3 )..
Karl Johansværns
Jarlsberg og Larviks Amts og Tønsbergs
Bys Sygehus
Hedemarkens Amts —
Kristians — —
Bratsbergs — —
Arendals Bys —
Stavanger Amts —
— Bys — .
Bergens — —
Aalesunds — —
Romsdals Amts —
Trondhjems Bys —
Nordre Trondhjems Amts Sygehus
Skogn
Nordre Trondhjems Amts Sygehus
ved Namsos
Nordlands Amts Sygehus i Alstahaug
__ _ _ . Bodø ...'.
— — _ Buksnes .
Tromsø —
Finmarkens —
- Tromsø ..
- Alten....
- Hammerf.
- Vardø . ..
- Vadsø ...
Tilsammen 4 )
Fiskesygehus i Kabelvaag (Østlofoten)
— - Henningsvær —
— - Skraaven —
— - Skjervø (Skjervø) ....
— - Gamvik (Tanen)
Tanens Sygehus
1890.
Tilbageliggende
fra det
forrige Aar.
Tils. Md. Kv.
44
2
12
1
2
10
17
Ill 44
Indkomne.
Tils. Md. Kv.
27 320 1751
1
12 118
38
16
24
14
11
29
37 14
44
1 11
12
16 11
140
2 51
1
6
1
4
3
1
13
5 5
14
17
17
67 649 271
1
1 1
Syphilis paa Syge-
La Syphilis dans
180 15
1
4
5
25
13
5
15 96
15
20 14
27
Tilsammen
Behandlede.
Tils. Md. Kv
364 1951
1
14 21
10 1
42
18
9
36
15
13
39
45 14
50
1
2 2
13
helbredede.
Tils. Md. Kv
Summa 111 44 67 652 274 378 763 318 445 561 223 338
157
3
5 1
1
7 11
4
4 1
16
4
12 66
17
20
19
207 16
26
15
5
24 97
22
25 14
31
255 1
5
5
10 1
34
15
31
119
31
34
1
1
2 9
101
3 9
4
5
13
13
12
154 13
20
12
5
22 74
15
18
3
22
10
1
5
7
16
23
12
13
10
2
6
10
14
13
11
10
378 760 315 445 559 221 338
Ingen Liste
*) Efter forrige Aarsliste tilbageliggende 6, 2 Mænd og 4 Kvinder. 2 ) Efter forrige
Aarsliste tilbageliggende 111, 44 Mænd og 67 Kvinder.

LXXXV
husene i 1890.
les hôpitaux.
Udgaaede
i Bedring.
Tils.
22
-
1
1
1
1
3 1
2
-
1
-
1
1
35
Md.
18
-
-
1
.
1
1
1
-
-
-
1
23
Kv.
4
-
-
-
1
-
3 1
1
-
1
-
-
12
indkommen.
1
36
1
24
-
12
uhelbredede.
Tils.
8
2
-
-
-
1
2
2
-
-
-
_
15
-
15
Aarsliste ingen
Md.
3
1
-
-
-
1
1
2
-
-
-
-
8
Kv.
5
1
-
-
-
1
-
-
-
-
Døde.
Tils.
4
-
1
-
-
-
1
3
-
-
1
1
11
-
8
-
7
-
11
Md.
4
-
1
-
-
-
1
-
-
1
1
8
Kv.
-
-
-
-
-
1
Q
-
-
-
Tilbage-
liggende ved
Aarets
Slutning.
Tils.
75
2
-
3 1
7
3
1
4
4
3
10
8
1
9
2
-
3
2
140
-
8
tilbageliggende.
3
-
140
Md.
31
-
2
2
1
2
2
3
6
3
-
-
2
1
55
Kv.
44
2
1
1
3
2
2 QO
7
o
1
6
t
-
•
\
85
-
55
-
85
Sygdomsforffi for indkomne
Tilfælde,
primær.
26
3
1
1
-
4
1
1
3
4
2
4
-
1
2
5
1
59
-
59
kon-
stitutio-
nel.
273
- l
7
2
9
1
1
Q
8 i
34
15
7
21
11
24
32
1
4
40
6
1
1
9
11
1
1
7
5
541
heredi-
tær.
21
1
2
.
1
1
2
1
3
-
1
4
37
L
1
1
544
3 ) Efter forrige Aarsliste inger
-
37
uop-
givet.
1
-
-
-
11
-
-
-
-
12
-
12
Antallet
af
For-
pleinings-
dage.
24579
lopgivet
644
123
12
58
1094
69
5
236
700
lopgivet
3169
2057
1010
3888
579
811
2538
2462
36
200
2001
406
58
206
" 61
990
666
326
70
728
575
20
38
uopgivet
Middeltal
af For-
pleinings-
cfftgtf
for hver
Udskreven
85,o
92,o
24,6
12
58,o
99,5
69,o
5,o
9Q *
7O,o
90,5
137,i
126,2
121,5
52,6
87*5
66,5
36,o
86,7
48,8
81,2
58,o
lO3,o
30,5
99,o
47,6
163,o
23,3
60,7
52,3
2O,o
38,o
i tilbageliggende. 4 ) Efter forrige

LXXXVI
Tabel XLIII.
Rigshospitalets Afdelinger
Kristiania Bys Sygehus
Diakonissehuset.
Kristiania Garnisons Sygehus
Akers kommunale Sygehus . ..
Moss Bys —
Smaalenenes Amts —
Fredrikstads Bys —
Fredrikshalds — —
Drammens — —
Buskeruds Amts —
Jarlsb. og Larv. Amts og Tønsberg
Bys Sygehus
Kristians Amts Sygehus
Kristiansands Bys Sygehus
Stavangers Amts Sygehus
— Bys —
Bergens — —
Trondhjems— —
Nordre Trondhjems Amts Sygehus i
Skogn ....
Nordre Trondhjems Amts Sygehus
ved Namsos .
Nordlands Amts Sygehus i Alstahaug
— — — - Buksnes
Tromsø — — - Tromsø...
Finmarkens — — - Vardø ...
— — — Vadsø.. .
Skjervø Fiskesygehus i Skjervø
Gamviks — - Tanen
Tilsammen
Tilsammen
Sum
1890.
Tabel over Tilfælde af Sindssyg-
Mouvement des aliénés
Tilbageliggende
fra det
forrige Aar.
Tils.
2
i
i
i
;
3
1
7
-
3
-
19
1
1
20
Md.
2
_
4
-
1
-
-
-
7
Kv.
1
1 1
3
1
3
Q
-
12
1
1
13
Indkomr e.
Tils.
4
32 91
7
2 51
6
11
1
4
34
9 6
1
7
21
2
2
4 1
15 11
180
i
6
186
Md.
12 11
4 1
3
3
5
1
14
2
2
10
2
1
4
9
75
2 1
3
78
Kv.
4
20 8
3 1
?,
1
3 6
1
3
20 24
1
5
11
1
1
6
]
105
108
Til sammen
Behandlede.
Tils.
4
34
101
8
3 51
6
14
1
5
41
2
6
1
7
24
?,
9.
4 1
15 11
199
6 1
7
206
Md.
14 11
4 13
3
5
1
18
2
2
11
9
1
4
9
82
2 1
3
85
Kv.
4
20 9
4
2 21
3
9 1
4
23
2
4
1
K
13
1
1
6 11
117
i
i
121
helbredede.
Tils.
3 1
4
3
3
1
3
2
1 1
9
9
1
40
4
1
5
45
Md.
-
3
2
1
1
2
1
5
9
2
22
1 1
c
24
Kv.
3
1
1
1
Vi
_
1
1
1
1
4
1
1
18
3
3
21

dom, behandlede paa Sygehus.
dans les hôpitaux.
Tils.
Udgaaede
i Bedring.
1
10 3
1 1
4
1
16 1
1
3
1
2
45
-
-
45
Md.
3
1
8
1
1
14
-
-
14
Kv.
1
7
3
1
1
3
1
8 1
3
1
1
31
-
-
31
Tils.
uhelbredede.
3
19 51
2
3
1
8 1
4
8 1
4
4
12
1
10 1
88
2
2
90
Md.
10 11
1
1
1
3
1
2
1
1
6
1
6
36
1
1
37
Kv.
3 94
1
2
5
1
3
6 1
3
3
6
-
4
1
52
1
1
53
Tils.
1
1
2
1
5
-
-
5
Døde.
Md.
1
. , to • . . .
-
-
3
-
-
3
Kv.
1890. LXXXVII
1
-
1
-
_
2
-
-
2
Tilbageliggende
ved Aarets
Slutning.
Tils.
1 1
1
1
2 1
12
-
1
1
21
-
21
Md. Kv.
1
1
4
1
-
7
-
-
7
1
1
1
1
1
8
-
1
14
-
-
14
Melan
Mania.
cholia.
1
2 61
2
4
1
1
3
9
1
1
3
12
.2
1
A
1
55
4
4
59
Sygdomsform hos de
Indkomne.
2
1
5
1
5
8
2
6
1
1
33
1
1
2
35
Dementia.
2
1
14
3
1
_
21
-
-
21
Idiotismus.
F*
3
2
_
-
-
5
Uopgivet.
1
30
2
11
1
1
15
66
66

L XXXVIII 1890.
Tabel XLIV.
Rigshospitalets medicinske Afdeling 1 )
h i i k
l chirurgiske )
Hudsyge
Rigshospitalets Afdelinger tilsammen 330
Fødselsstiftelsens gynækolog. Afdeling
— Berne- —
Kristiania Bys Sygehus Afdeling A Ti 2\
— — — paa Grønland
Kristiania Bys Sygehus ialt
Piakonissehuset
Kristiania Garnisons Sygehus
Akers kommunale — 3 )
Moss Bys —
Smaalenenes Amts —
Predrikstads Bys — 4 )
Fredrikshalds — —
Drammens — - -
Buskeruds — —
Karl Johansværns —
Jarlsberg og Larviks Amts og Tøns
berg Bys Sygehus
Hedemarkens Amts —
Hamar Bys —
Kristians Amts —
Bratsbergs — —
Østerrisørs Bys —
Arendals — —
Kristiansands — —
— Garnisons —
Lister og Mandais Amts — 5 )
Stavangers — —
— Bys - -
Bergens — — 6 )
Aalesunds — — 7 )
Romsdals Amts —
Trondhjems Bys —
Nordre Trondhjems Amts Sygehus i
Skogn :
Nordre Trondhjems Amts Sygehus
ved Namsos
Tilbageliggende
fra det
forrige Aar.
Tils. Md. Kv.
128 51
114 70
103
79
51
233
37
17
25 9
14
15 6
13 5
29
11
13
12
25
3
9
15
10
13
33
842
15
76
23
20
39
160
84 4
18
106
17
13
13 44
11
28
35
12
Antal af de paa Sygehusene
Mouvement des maladies
77
44
49
T7Ô
19
75
33
127
32
12
4
6
16 797
16
22
56 1
7
41
11
11
Indkomne.
Tils. Md. Kv
Tilsammen
Behandlede.
Tils. Md. Kv.
907
984
567
482
593
273
425 1035
391 1098
294 645
533
663
312
502
435
343
453
634
449
2458 1348 1110 2788 1508 1280 1536
37
61
740
661
^19
1520
211
255
136
74
181
125
126
130
53
90
225
184
202
118
159
18
89
178
195
18
110
204
739
16
282
650
229
260
15
645
43
66
37
46
95
618
53
39
61
843
740
170
15
729
47
84
39
46
114
693
26
55
331
344
14
754 766 1753 860 893
41
255
79
51
112
60
56
73
35
90
115
80
69
63
93
16
45
88
195
58
108
364
7
142
374
127
130
170
57
23
69
65
70
57
18
110
104
133
55
66
44
90
11
52
96
375
9
140
276
102
130
248
272
161
83
195
140
132
143
58
90
254
195
215
130
184
21
98
193
195
28
123
237
823
18
297
726
252
280
46
272
92
56
120
67
59
80
39
90
128
84
73
68
102
19
51
94
195
11
63
119
392
8
150
409
139
139
202
69
27
75
73
73
63
19
126
Ul
142
62
82
2
47
99
17
60
118
431
10
147
317
113
141
helbredede.
Tils. Md. Kv.
*) Af disse var 63 Personer, 31 Mænd og 32 Kvinder, overflyttede fra en Hospitals-
Aarsliste tilbageliggende 88, 4 Mænd og 84 Kvinder. 3 ) Ifølge forrige Aarsliste tilbageliggende
Kvinder. 6 ) Ifølge forrige Aarsliste tilbageliggende 9, 4 Mænd og 5 Kvinder. 6 ) Ifølge forliggende
3, 2 Mænd og 1 Kvinde. ' • . •
103
259
74
51
145
106
95
70
39
80
180
157
178
44
118
12
62
130
194
21
62
145
537
9
177
509
195
208

1890. LXXXIX
behandlede Syge.
dans les hôpitaux.
i ]
Tils.
203
171
62
436
6
172
122
55
349
59
1
26
5
11
10
1
30
5
7
27
9
38
16
8
10
3
1
1
8
13
79
4
56
62
17
25
[Jdgaaede
Bedring.
Md.
120
115
47
282
149
2
33
184
11
1
14
5
5
6
1
21
5
7
14
3
18
12
6
6
2
1
1
7
7
37
1
24
35
10
12
Kv.
83
56
15
154
6
23
120
22
165
48
12
6
4
9
13
6
20
4
2
4
1
1
6
42
3
32
27
7
13
uhelbredede.
Tils.
98
99
20
217
4
91
.40
27
158
20
4
8
8
7
1
3
12
3
1
8
3
1
9
8
5
4
1
17
8
51
34
29
6
8
Md.
55
51
8
114
82
10
92
4
4
3
5
3
1
2
7
2
1
4
2
3
8
4
1
6
7
25
14
17
4
3
Kv.
43
48
12
103
4
c
40
17
66
16
Q
4
1
5
1
4
1
1
6
1
4
11
1
26
20
12
2
5
Tils.
156
77
7
240
1
126
123
21
270
32
1
24
11
11
14
24
21
7
1
14
10
28
9
10
13
38
2
18
28
72
3
18
75
16
13
afdeling til en anden: disse ei
25, 15 "Mænd 02: 10 Kvinder,
rige Aarsliste tilbageliggende
Døde
Md.
87
50
5
142
1
113
13
9
135
12
1
18
7
10
7
10
10
5
1
8
7
11
7
6
9
17
1
11
14
41
2
9
40
10
8
Kv.
69
27
2
98
1 ^
110
12
135
20
6
4 1
7
14
11
2
6
3
17
2
4
4
21
1
7
14
31
1
9
35
6
5
Tilbage-
liggende
ved Aarets
Slutning.
Tils.
125
117
117
359
3
5
123
111
53
287
34
7
29
8
21
9
9
10
4
1
25
16
8
30
32
1
8
18
3
18
43
84
2
12
51
18
26
Md.
61
65
54
180
1
107
6
21
134
4
7
14
7
13
2
4
5
1
1
13
3
2
16
17
1
2
13
2
3
13
42
9
31
8
16
samtlige opførte
4 ) Ifølge forrige
86, 28 Mænd og
Kv
64
52
63
179
3
4
16
105
32
153
30
15
1
8
7
5
5
3
12
13
6
14
15
6
5
1
15
30
42
2
3
20
10
10
Mortali-
tets-
procent
til
samtlige
Ud-
gaaede.
7^8
1,3
9,9
2,0
17,5
19,6
18,0
18,4
15,o
0,4
18,2
14,7
6,3
10,7
19,5
15,8
13,0
1,1
5',6
13,5
9,0
6,6
14,4
8,0
14,4
9,7
12,7
6,3
11,1
6,8
5,1
Dagligt
Middel-
belæg.
125,4
122,2
109,5
357,o
3,2
2,7
101,9
87,7
57,8
247,5
37,2
10,4
22,7
7,o
2O,o
IV 6,5
3,5
29,2
19,9
10,2
24,4
32,2
1,8
16^4
3,3
5,5
16,7
37,0
84,8
1,3
23,5
64,8
29,o
30,i.
Antal af
Forplei-
ningsdage
for hver
Ud-
skreven.
50,3
45,5
74,5
54,2
32,o
2O,o
51,5
50,9
180,2
61,6
63,4
14,3
62,9
34,i
41,9
25,4
32,9
35,2
43,i
14,3
46,6
40,7
18,o
88,9
77,4
33,4
29,9
34,3
6,2
8,0
58,i
69,5
41,9
28,9
30,i
35,o
45,i
39,3
som uhelbredede udgaaede.
Aarsliste tilbageliggende 16,
58 Kvinder. 7 ) Ifølge forrige
Udgift
til
Medicin
for hver
Syg
i Døgnet.
Øre.
13,6
11,2
9,6
11,7
12,9
4,7
3,9
4,0
5,o
4,2
7,1
13,4
15,0
9,5
27,1
7,9
7,8
8,8
18,0
11,5
127,0
11,2
7,6
11,9
34,1
13,5
12,6
10,*
17,7
13,1
22,o
15,6
Antallet
af
For-
pleinings-
dage.
45765
44596
39964
130320
1151
1002
37209
32025
21087
90321
13516
3798
8300
2560
7288
3326
4040
4679
2389
1270
10664
7279
3737
8897
11760
669
2694
5997
1215
1993
6101
13498
30959
462
8571
23641
10546
10998
2 ) Ifølge forrige
6 Mænd og 10
^arsliste tilbage-

xc
Tabel XLIV (Forts.).
Nordlands Amts Sygehus i Alstahaug
_ _ _ Bodø 8 ). ..
— — — Buksnes .
Tromsø — — - Tromsø . .
Karlsø kommunale Sygehus
Finmarkens Amts Sygehus i Alten...
— — — - Hammerfest
9 )...
— — — - Vardø ..
— — - -Vadsø 10 ).
Fiskesygehus i Kabelvaag (Østlofoten)
— - Henningvær —
— - Skjervø (Skjervø) ...
— - Hasvaag (Loppen)...
— - Maasø (Maasø)
— - Gamvik (Tanen)
Tanens Sygestue (Tanen)
1890.
Antallet af de paa Sygehusene
Tilbageliggende
fra det
forrige Aar.
Tils. Md. Kv.
19
36
18
20
1
4
25
11
18
2
3
7
Indkomne.
Tils. Md. Kv,
306J
169
222
207
12
29
334
95
132
143
Ilt
144
124
6
27
259
78
72
Tilsammen
Behandlede.
Tils. Md. Kv.
helbredede
Tils. Md. Kv,
Tilsammen 11 ) 1251 597 654 10839 6014 4825 12090 6611 5479 7408 4116 3292
Tilsammen
163
58
78
83
6
2
75
17
60
325
205
240
227
13
33
359
106
150
154
130
155
136
7
30
282
86
83
Ingen Liste indkommen.
171
75
85
91
6
3
77
20
67
209
133
153
137
7
24
286
79
114
108
85
110
84
4
21
226
62
66
2| 1| 1| 44| 311 13| 46| 32| 14| 27| 18
1
1
Ingen Liste indkommen.
63
3
110
60
2
93
101
48
43
53
3
3
Summa 1255 600 655 10949 6107 4842 122046707
5497 74954192
3303
8 ) Ifølge forrige Aarsliste tilbageliggende 36, 18 Mænd og 18 Kvinder. 9 ) Ifølge forrige
17, 10 Mænd og 7 Kvinder. ") Ifølge forrige Aarsliste tilbageliggende 1244, 585 Mænd og
3 1
17
63
5
114
60
4
96
3
1
18
57
3
87
55
3
76
60
17
48
2
11

ehandlede Syge.
Udgaaede
i Bedring.
47
22
27
22
3
4
20
15
5
1488 838 650 731 376 355 1148 641 507 1315 640 675
}
13
1
' 3
1
17
20
16
12
11
2
4
18
14
3
H
2
-
13
27
6
15
11
1
-
2
1
2
2
1
1
4
uhelbredede.
36
9
11
24
3
2
1
2
5
-
2
9
7
2
14
1
2
1
1
3
1
_
-
1
27
2
9
10
2
-
_
1
2
11
2
-
1
1505 851 654 733 377 356 1154 645 509 1317 642 675
r
9
16
24
24
.
2
27
7
15
3
1
6
7
11
- 17
14
.
2
19
6
5
-
3
1
4
2
5
7
10
-
•8
1
10
In*
Tilbageliggende
ved A arets
Slutning.
Tils. Md. Kv. Tils. Md. Kv. Tils. Md. Kv. Tils. Md. Kv.
24
25
25
20
.
1
25
3
11
1890. XCI
10
11
14
13 .
1
18
3
6
14
14
11
7
yen 3jiste
inc kommen.
-
7
5
| 2] 2| -
Mortalitetsprocent
tu.
samtlige
gaaede.Ud- 3,o
8,8
11,2
11,6
6,2
8,1
6.8
10,8
10,6
4,3
Ingen Liste indkommen.
-
2
-
2
-
2
Aarsliste tilbageliggende 25, 22 Mæn

XCII
Tabel XL V.
1890.
Sygdomsgrupper. Sum.
Typhoidfeber, exanthematisk Typhus
A kute Udslagssygdomme
Strubehoste, Diphtherit ^
Akut Bronchit, Katarrh, Kighoste
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Lungetuberkulose
Andre chroniske Sygdomme i Luftveiene.
Hjertesygdomme
Diarrhoe, Choiera nostras, Blodgang ....
Akute Sygd. i Fordøielsesorganerne ...
Chroniske — - —
Leversygdomme, Gulsot
Nyresygdomme
Vatersot
Sygdomme i Urinveiene
Gigtfeber
Chronisk og afebril Kheuinatisme
Barselfeber
Andre Barselsyggdomme
Livmoder og Æggestoksygdomme
Andre organiske Underlivssygdomme ....
Septichæmi og Pyæini
Blod- og Ernæringssygdomme
Tuberkuløse Betænd., Miliærtuberkuloe ..
Hjernebetændelse, Hydrocephalus .......
Hjerneslag, Lamheder
Organisk Sygdom i Jhijerne og Rygmarv.
Epilepsi
Andre Nervesygdomme
Sindssygdomme ,
Drankersygdomme
Kræft
Andre Svulster
Spedalskhed
Hudsygdomme
Syphilis
Gonorrhoe, Urethrit
Epididymit, Excoriatio, Verrucæ
Chirurg. Sygd. i Urinveiene og Kjønsorg
Benbrud og Luxationer
Læsioner, Forbrænding, Forfrysning...
Chirurgiske Sygdomme i Aaresystemet ..
Phlegmone, Absces, Ulcéra
Brok
Ben- og Ledsygdomme
Øiensygdomme
Øresygdomme
Dannelsesfeil og Deformiteter
Alderdomssvaghed
Forskjellige andre Sygdomme.
Friske, indlagte med Syge
Paa Sygehusene til Behandling ind-
Maladies des entrants
395
215
486
753
307
221
378
221
142
104
181
369
22
144
25
83
132
232
10
45
132
37
23
191
103
33
151
91
42
266
192
87
244
150
9
322
655
238
84
124
355
426
44
749
72
452
442
44
49
73
217
387
Fordeling paa Sygehusene.
ligshospitalets Afd, Fødselsstiftelsens
104
5
2
30
49
31
56
33
32
10
46
60
8
25
6
5
40
56
3
11
15
5
1
21
8
10
30
36
6
69
4
25
7
2
11
1
21
22
1
1
16
11
1
1
1
1
15
28 1
65
71
35
121
71
6
99
20
123
201
6
24
19
31
103
320
62
46
2
4
19
1! !
4
21
2
40
5
3
29
65
18
131
106
50
26
29
52
5
40
2
2
23
35
3
2
19
4
2
80
38
24
11
&
34
40
10
70
20
67
46
130
51
30
52
28
44
1
14 96
5
9
11
2
4
2
5
23
1
6
1
1
29
9
4
6
12
3 1

1890. xøin
komne Sygdomstilfælde i 1890.
dans les liospitaux.
Fordeling paa Sygehusene.
rs Kommunes.
Ake
3
1
-
7 3
.
10
5
1
1
3
11 i
X
1
2
1
3
- -
2
-
-
2
2
2
4
7
3
2
-
6
1
2
1
2
7
7
1
16
.
1
7
1
-
2
2
3
Moss Bys.
3
-
7 .
1
4
1
.
2
3
_
_
1
2
o
&
1 -
-
-
-
1
2
2
2
-
2
1
1
1
3
.
1
3
4
1
7
2
2
7
2
1
2
ilenenes Amts.
i
co
12
2
17
17 .
3
4
_
2
.
1
_
i
X
I
3
3
-
1
2
4
-
2
5
.
5
2
2
12
2
4
1
10
9
-
14
4
10
5
3
12
6
1 1
11
_
40
10 3
-
3
1
3
.
1
2
1
-
-
_
1
1
-
-
4
1
2
2
-
3
1
*
3
2
4
1
9
3
2
1
»
5
rikshalds Bys.
Fred
14
5
18 2
1
4
4
1
3
3
5
.
3
-
_
- -
-
2
1
2
6
1
1
-
2
1
1
.
1
3
11
15
2
2
_
3
4
4
1 1a
i
12
-
4 1
4
.
1
3
.
3
6
2
2
3
1
2
-
1
.
2
1
.
i
11
2
7
3
2
8
3
.
13
12
6
2
8
2
1
.
1
keruds Amts.
Bus
.
5
4 2
1
1
.
_
_
2
1
_
-
1
-
2
.
2
1
1
-
1
8
-
1
4
6
-
1
4
3
2
ib. og Larviks
Amts og
msberg Bys.
Jarls
Tø
14
3
26
7
3
1
3
1
1
7
4
3
_
1
2
4
2 .
3
2
1
1
2
4
.
3
-
5
38
11
.
2
3
12
.
21
1
5
6
2
3
.
3
15
-Johansværns.
Carl
1
-
37
2
.
2
_
3
_
2
_
_
2
-
1
-
-
2
-
1
1
1
9
3
.
2
6
3
_
1
9
1
1
-
edemarkens
Amts.
X
1
119
3 1
.
2
_
_
3
_
1
1
1
_
4
1
.
1
3
_
2
-
6
16
7
.
1
-
-
-
4
_
3
1
_
_
3
amars Bys.
1
3
113
10 5
5
_
1
2
-
1
1
2
-
2
-
2
1
1
2
2
.
1
.
7
_
1
39
stians Amts.
Kri
2
.
2 1
.
3
.
1
1
_
1
1
-
-
_
2
3
.
2
.
6
5
34
-
6
3 iX
1
9
2
4
3
.
10
2
4
2
1
5
1
tsbergs Amts.
Bra
3
7
5
4
3
2
• _
_
5
4
2
1
-
1
_
4
.
1
2
2
-
5
-
-
3
6
9
24
7
-
2
5
10
-
16
1
12
4
.
1
-
-
8
;errisørs Bys.
-
1 .
1
-
1
.
1
_
1
_
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3
5
-
2
_
2
_
-
endals Bys.
3
.
7 7
1
4
_
4
2
2
_
1
1
i X
2 --
-
-
1
1
2
-
2
14 ni
-
5
7
1
4
2
3
3
_
1
1
ristiansands
Bys.
W
3
84
15 4
.
8
5
4
3
1
7
4
2
2
2
i X
-
1
-
1
2
-
2
1
1
-
2
_
1
4
6
.
7
1
1
_
3
03
fl.2
.§ s
1
-
111 -
-
-
-
17
1
12
_
-
10
-
-
-
-
-
-
-
-
3
-
-
-
1
5
-
2
13
-
12
.
6
-
-
1
-

XCIV
Tabel XL V (Forts.).
Sykdomsgrupper.
Typhoidfeber, exanthematisk Typhus
A kute Udslagssygdomme
Strubehoste, Diphtherit
A kut Bronchit, Katarrh, Kighoste
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Lungetuberkulose
Andre chroniske Sygdomme i Luftveiene.
Hjertesygdomme
Dïarrhoe, Choiera nostras, Blodgang
Akute Sygd. i Fordøielsesorganerne
Chroniske — - —
Leversygdomrae, Gulsot
Nyresygdomme
Vatersot
Sysfdomme i Urinveiene
Gigtfeber
Chronisk og afebril Rheumatisme
Barselfeber
Andre Barselsygdomme
Livmoder- og Æggestoksygdomme
Andre organiske Underlivssygdomme ...
Septichæmi og Pyæmi
Blod- og Ernæringssygdomme
Tuberkuløse Betænd, Miliærtuberkulose
Hjernebetændelse, Hydrocephalus
Hjerneslag, Lamheder
Organisk Sygdora i Hjerne og Rygmarv
Epilepsi
Andre Nervesygdomme
Sindssygdomme
Drankersygdomme .
Kræft
Andre Svulster
Spedalskhed
Hudsygdomme
Syphilis
Gonorrhoe Urethrit
Epididymit, Excoratio, Verrucæ
Chirurg. Sygd. i Urinveiene og Kjønsorg
Benbrud og Luxationer
Læsioner, Forbrænding, Forfrysning ....
Chirurgiske Sygdomme i Aaresystemet..
Phlegmone, Absces, Ulcéra
Brok
Ben- og Ledsygdomme
Øiensygdomme
Øresygdomme
Dannelsesfeil, Deformiteter
Alderdomssvaghed
Forskjellige andre Sygdomme
Friske indlagte med Syge
1890.
Paa Sygehusene til Behandling ind-
I
7
4
4
11 51245
10
5
4
Fordeling paa Sygehusene.
I
28 21834
1
7
2
4
3
7
29 4
6
10
17
3 3
18
50
31
23
49
42
13
15365
15
11 15
12
18
2
6
16 24
1061
1572
12
102
20
37
22 48
28
30 2
296
26
5033
8
46
2 5
12 59
J4
6 9
6
2
25
7 1
13
12
4 5
7»
3
10
35 2
22 615
54
961
33
24
11
20
236
124
13151
11
28
1
5
4
4 7
21
118251
44
307
12
12
33
2
22
6
13
12
11
23
Nordre
Trondhjems
Amts.

1890. XCV
komne Sygdomstilfælde) i 1890.
Fordeling paa Sygehnsene.
Nordlands Amts.
aug.
stah

XCVI 1890.
Tabel XLV1.
Dødsaarsag 1 ).
(Causes de décès).
Abscessus pulmonum ....
Aicobolismus
Ansemia
— perniciosa
Angina membranacea (Croup) ..
Apoplexia cerebri
Arteriosclerosis
Arthrocace
Asthma, Emphysema
Atrophia infantum
— musculor. progressive..
Bronchitis acuta
— chronica
Cancer (y Sarcoma}
Carditis, Endo-, Péri-
Caries, Necrosis, Osteomyelitis ..
Choiera nostras
Combustio
Commotio, Compressio
Contusio
Convulsiones infantum
Corpus alienum laryngis
Cystitis
Débilitas congenita
— senilis
Diabetes mellitus
Diarrhoea acuta ..
— chronica
Diphtheritis
Dysenteria
Eclampsia Coma
— Græcorum (Lepra)
Embolia, Thrombosis
Sum
2 1
18
21
25
2
279 1
591 3
i n
1U
58
65
91 1
860
420
1131
2
36
29 2
931
2
39
15
19
261 o
88
325
874
56
637
37
2249 921
57
28
Mandkj.
Kristiania By.
1
8 1
2 1
15 1
88 1
11
14
14
104
24
65
4
15
2 1
2
40
1
51
90
6
149
1
128
Kvindekj.
_
1
3
3 1
il
49
9 Q
3
5
14
103
33
70
2 Q
2
1
-7 11
30 1
43
49
198
109
ç
1
Mandkj.
<
XIi
,c
a
<
.
1
2
6
17
i
1
3
3
21
17
27
3
1
8
3
3
94 8
19 1
58
2
Kvindekj.
Kristiania Stift.
1
_
00 • OO
20
1
3
1
24
13
25
6
2
1
c
K
29
4
_
52
1
Mandkj.
Smaalenenes
Amt.
_
9
14
13
i
1
7 1
29
14
34
1
3
1
1
12
4
15
10
2
10
51
Kvindekj.
_
3
9
17
1
4
27
16
39
1
3
1
1 1
8
5
23
9
2\ 1
63
2
Buskeruds
Amt.
Mandkj.
_
9
1
1
3
26
1
2
2
26
28
49
2
1
11
8
4
10
22 3
13
25
1
1
Kvindekj.
1
4
20
_
2
2
18
22
41
2
1
9
4
2
1
8 l
1
i
32
o
8
22
a
Kjendte Døds-
Causes de décès
Mandkj.
Jarlsberg og
Larviks Amt.
i—i 4
22
1
2 1
23
12
33
2
2
1
9
4 8
24
1
13
2
18
1
Kvindekj.
3
1
1
19 .
1
2
20
8
33
c
1
.
1
1
K
27 181
1
Hainars Stift.
Hedemarkens
Mandkj.
.
2
1
-
7
22
1
1
22
13
42
_
1
1
3
2
3
6 7
29
3
9 .
-
1
Kvindekj.
-
2
-
5
21
_
1
"
15
8
50
2
1
3
-
J
Q
O
4b i
16 l
c
Kristians
Amt.
Mandkj.
-
2
1
10
12 .
1
2
-
11
8
35
5 1
-
3
1
2
3
13
24
8 _
18 164 165 65
2
Kvindekj.
_
5
13 _
_
1
1
24
12
32
6
-
1
1
_
1
1
2
5
21
2
3 .
69
_
1

1890. XCVII
aarsager.
par préfectures.
Kristiansands Stift.
Brats bergs
Amt.
3
s
3
15
1
1
1
23
12
27
i
1
2
1
1
14
6
12
16
3
14
2
34
-
dekj.
fl
Kvi
-
2
20
_
1
1
2
23
13
29
_
-
6
6
7
24
2
9
1
33
-
_
-
Nedenes
Amt.
dkj.
G
2
-
1
2
15
_
-
3
4
15
8
15
_
2
2
..
1
2
2
5
22
1
5
-
18
-
-
dekj.
c
Kvi
-
-
7
17
_
-
1
1
6
10
26
_
-
-
2
1
2
13
5
-
21
1
_
4
Lister og Ma
dais Amt.
dkj.
fl
-
7
13
2
4
16
13
28
i
1
i
5
5 .
23
1
8
2
36
-
_
1
dekj.
fl
Kvi
_
1 -
3
13
1
3
16
8
24
_
-
3
2
22 _
13
-
43
1
_
Stavangers
Amt.
dkj.
fl
1
1
-
1
7
15
5
2
1
26
13
30
1
i
2
4
1
2
4
4
13
1
4
2
7
3
-
dekj.
fl
Kvi
1
4
9
3
_
1
30
17
15
.
-
1
4
2
2
12
3
13
1
11
1
1
Søndre
Bergenhus
Amt.
dkj.
fl
-
3
10
2
_
1
9
2
23
1
2
1
2
2
11
29 3
5
2
31
3
-
dekj.
fl.
Kvi
-
1
6
8
-
1
3
5
6
22
1
2
13
25
2
3
-
28
2
1
Bergens Stift.
Bergens B>
dkj.
-
_
22
3
_
6
17
3
21
i
o
1
17
1
8
18
.
21
-
6
7
1
dekj.
fl
Kvi
-
1
20
-
1
4
16
8
23
14
15
34
1
22
1
4
13
-
Nordre
Bergenhus
Amt.
dkj.
fl
-
6
4
5
1
1
10
3
21
i
1
3
2
3
3
13
.
10
-
38
1
-
dekj.
fl
Kvi
1
9
3
2
1
1
6
6
12
2
1
4
18
2
7
-
28
2
1
Trondhjems Stift
RomsdalsAmt.
Søndmøre.
dkj.
fl
.
7
5
-
2
-
6
1
14
1
3
2
16
_
6
1
27
1
1
dekj.
Kvi
-
6
-
-
-
11
2
8
1
2
19
.
8
2
13
_
-
Romsdal,
Nordmøre.
dkj.
fl
-
1
4
12
1
1
1
9
5
27
i
i
4
3 5
5
.
2
-
39
6
-
dekj.
fl
Kvi
.
9
12
1
1
14
4
19
i
9
2
3
17
2
5
2
45
4
-
Søndre
Trondhjems
Amt.
3
1
1
17
22
_
2
2
7
31
14
21
1
2
..
9
6
4
11
36
2
18
2
139
-
3
1
dekj.
fl
Kvi
1
16
13
1
1
_
2
22
11
30
\
2
5
3
5
53
1
16
1
128
-
1
-
Nordre
Trondhjems
Amt.
3
1
7
9
-
-
16
11
31
1
3
i
2
6
4
4
1
4
-
60
3
3
-
dekj.
fl
Kvi
-
12
6
-
-
14
13
14
•i
-
5
-
1
13
1
6
-
64
4
_
-
Tromsø Stift.
Nordlands
Amt.
idkj.
1
1
8
15
_
4
_
4
15
5
27
i
-
9
5
3
3
12
1
5
-
150
-
3
dekj.
fl
Kv]
-
4
11
6
_
-
_
-
5
2
20
•i
1
1
i
2
1
3
14
.
8
-
139
-
2
-
Tromsø Am
1
-1
9
5
1
-
11
1
11
2
1
-
3
4 2
.
2
1
52
-
1
-
dekj.
fl
1
11
2
.
1
-
13
4
10
1
1
..
2
1
2
5
.
5
-
42
-
1
-
a
dkj.
_
-
3
1
_
-
_
-
4
4
-
-
9
12
1
9
10
.
10
1
2
-
_
-
Amt.
dekj.
fl
-
-
2
2
„
1
-
4
2
4
-
-
6
6
13
.
8
-
4
-
-

XCVIII 1890.
Tabel XLVI (Forts.).
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
Empyema
Epilepsia
Erysipelas
Febris rheumatica
— typhoïdea
Fractura ossium
Gangræna, Decubitus
— pulmonum
Gastritis acuta
— chronica
Hæmophilia
Hæmorrhagia
— intestinorum....
— pulmonum
— Uteri (v. Puerperium)
— ventriculi
Hepatitis
Hernia
Hydrocephalus
Hydrops, Ascites
Hydrothorax
Hypertrophia gl. thymi
Icterus
Influenza
Insania
Intoxicatio
Laryngitis
Leucæmia (Pseudo)
Lithiasis
Luxatio vertebr. colli
Lymphangitis
Meningitis cerebro-spin-, epid.
— simplex
— spinalis, Myelitis .
— tuberculosa
Metritis
Morbilli
Morbus Addisoni
— cutis
— ovarii
— uteri
— Werlhofii, Purpura ...
— viarum uriniferaruin ..
Sum.
12
39
71
53
184
85
74 7
23
86 2
15
3
22 9
24
10
66
19
94 11
33
354
69 84
1061
1
10
337
42
580 1
123 1
18g
3
7
41
16
26 8
39
34
11
3
1
37 2
38
47
1
1
1
10 37
Kristiania Stift.
6 1
14
,2 a
i
w.
7 1
20
10
16
23
20
Kjendte Døds-
s?
0? co
•sa
H
14
Hamars Stift.
13
14
1 1 4 1

aarsager.
Kristiansands Stift.
Bratsbergs
Amt.
Mandkj.
2 316
2
4
-
-
2
2
2
11
2
1
6
3
21
1
2
-
Kvindekj.
3
2
1
1
1
1
-
-
6
1
5
2
6
13
-
1
Nedenes
Amt.
Mandkj.
1
1
4
2 1
4 1
-
-
-
3
5
1
10
15
-
-
1
Kvindekj.
1 11
2
1
1
-
-
2
2
1
9
3
1
6 1
17
-
-
-
Lister og Mandais
Amt.
Mandkj.
2
1
1
1
-
1
1
-
4
1
7
2
1
7
16
1
1
Kvindekj.
2 1
2 1
1
3
-
-
-
3
6
1
5
2
-
3
2
18
-
1
-
Mandkj.
Stavangers
Amt.
1
2 1
5 5
4
2
1
1
2
4
4
2
-
5
23
-
-
-
Kvindekj.
1 1
4
4 1
1
1
-
1
3
3
9
1
9
-
1
1
K
1
15
-
-
Søndre
Bergenhus
Amt. .
Mandkj.
2
2
8 3
4
3
1
2
2
2
2 5
-
11 11 10
1
4
Kvindekj
2
11
3
1
-,
1
-
2 i
4
4
2
-
-
1
1890. XCIX
Bergens Stift. Trondhjems Stift.
Romsdals Amt.
Mandkj.
Bergens By.
2
2 1
2
2
3 i
1
-
-
3
2
1
1
6 12 19 13
2 i
-
1
2
Kvindekj.
3 1
1
3
1
i
1
1
1
4
i
i
9
1
1
Nordre
Bergenhus
Amt.
Mandkj.
2 11
1
1
i
7
-
9
Q
1
-
-
1
7
4
2
1
Kvindekj.
4 3
1
2
-
-
2
-
1
3
-
1
4
5
-
-
Mandkj.
Søndmøre.
2
2 2
1
-
-
1
1
7
1
Q
8
3
-
2
Kvindekj.
1
1
2
1
-
i
-
1
4
-
5
4
-
-
Romsdal,
Nordmøre.
Mandkj.
2 1
4 11
3
2
1
1
1
1
7
-
6
16
2
1
Kvindekj.
1 1
1
2
-
-
2
-
6
-
-
10
-
1
1
Søndre
Trondhjems
Amt.
Mandkj.
2
7
7
4
2
4
1
1
1
1
13
2
1
16 1
13
2
-
5
Kvindekj.
2
2
10 1
2
1
1
3 1
3
2 1
19
-
1
11 1
10
1
1
-
Nordre
Trondhjems
Amt.
Mandkj.
1
2 1132
4
4
5
-
2
-
1 1
9
1
1
4 3
19
11
-
-
3
Kvindekj.
2
6
4
3
7
-
-
1
3
4
4
1
-
-
1
Nordlands
Amt.
Mandkj.
1
4 2
26
3
2 1
1
-
1
3
1
14
1
11 3
16
-
-
1
Tromsø Stift.
Kvindekj.
1
1
2
5
4
2 1
-
1
2
4
8
1
6
2 9
3
1
1
1
Mandkj.
Tromsø Amt.
1
7
1
1
1
1
-
3
14
7 1
9
..
2
1
Kvindekj.
1 1
1
1
-
-
1
5
1
1
3
4
-
-
Finmarkens
Amt.
Mandkj.
7
2
-
-
-
1
1
7
1
2
2 1
4
-
-
-
Kvindekj.
3
8
1
-
-
-
1
9
1
1
3
3
-
-

c
Tabel XLVI (Forts.).
Dødsaarsag
Causes de décès.
Nephritis, Morbus Brightii
Noma ,
Obstructio alvi, Iléus
Oedema, Spasmus glottidis.
— pulmonum .. '.
Osteomalacia
Otitis
Paralysis
— agitans
— cordis
— generalis
Peritonitis
Phlebitis
Phlegmone, Abscessus
Pleuritis
Pneumonia catarrhalis
— crouposa
Polydipsia
Pustula maligna
Pyæmia
Puerperium:
Abortus
Dystokia
Eclarnpsia
Embolia
Endocarditis
Febris puerperalis
— rheumatica ....
Graviditas extrauterina
Hæmorrhagia uteri . . .
Influenza
Nephritis
Peritonitis
Phlegmasia alba dolens
Pyæmia
Ruptura uteri
Tetanus
Tuberculosis pulmonum
Vomitus gravidarum. •
Causa*ignota
Sum.
486 1
140 8
28
1
7
39 2
16
1
259
1
57
100
73
1815 12
146
1
12
35 51
159 11
181111361112
30
3
3 1
1
13 154
33
78
1890.
31 14
11
1
2
Kristiania Stift.
39
80 45 30 69
13
1
1
Kjendte Døds-
si
^3
13 18 13 26
12
4
1
68 36 39 53
14
1
58
3
Ha mars Stift.
la
3
14 12 15
10
57 40
14

1890. CI
aarsagêr
Kristiansands Stift.
Bratsbergs
Amt.
Mandkj
12
4
1
4
8
3
38
3
-
-
-
-
Kvindek
11
1
1
1
-
3
1
1
41
2
1
1
6
2
1
1
Nedenes
Amt.
Mandkj
18
4
1
2
-
4
4
4
20
3
-
-
Kvindek;
14
1
-
-
-
1
3
2
26
1
2
2
1
1
Lister og
Mandais Amt.
Mandkj
6
7
-
-
4
1
3
25
1
1
Kvindek.
10
2
-
1
1
6
2
4
21
2
3
10
Stavangers
Amt.
Mandkj
15
5
-
1
-
6
2
2
60
6
-
Kvindekj
12
1
-
-
-
4
3
2
31
5
1
1
3
6
Bergens Stift.
Søndre
Mandkj.
11
11
i—i -
-
2
1
51
3
-
-
Amt.
Kvindekj.
6
4
1
i
-
4
1
1
39
3
1
1
7 i
i
i
Bergens By.
Mandkj.
9
3
-
-
3
2
2 3
41
2
-
-
Kvindekj.
21
2
3
-
4
9
2
2
31
2
-
i
3
i
i
Nordre
Bergenhus
Amt.
Mandkj.
11
4
-
1
•
1
1
5
32
2
-
-
Kvindekj.
6
4 i
1
4
*
20
2
1
11
i
Ror
Î
1
T. S
a
Mandkj.
7
1
-
1
9
1
3
34
5
-
-
Trondhjems Stift.
nsdals Amt.
E>
a
i
3
2
Kvindekj.
4
1
-
-
4
2 1
23
2
1
1
10
i
Romsdal,
Nordmøre.
Mandkj.
4
1 i
-
3
1 1
51
6
-
-
Kvindekj.
4
1
1
1
5
2
32
1
1
10
Søndre
Trondhjems
Amt.
Mandkj.
10
14
-
1
5
3 1
83
8
-
-
-
-
Kvindekj.
8
2
1
2
6
4
4
55
4
1
9
3
1
Nordre
Trondhjems
Amt.
Mandkj.
13
3
3
1
4
1
6
65
9
-
-
-
Kvindekj.
2
-
4
18
3
50
i
1
1
1
1
Tromsø Stift.
Nordlands
Amt.
Mandkj.
11
3
-
1
2
9
4 5
75
11
-
-
-
Kvindekj.
4
2
1
1
10
1
46
4 1
23
1
Tromsø Amt.
Mandkj.
10
1
-
1
4
3
19
12
Kvindekj.
3
1
.-
14
20
1
1
13
-
|
1
Mandkj.
8
1
-
-
3
1
3
20
2
-
-
Amt.
Kvindekj.
1
1
-
2
1 1
9
1
4
-

Cil
Tabel XLVI (Forts).
Rachitis
Sarcoma
Scarlatina
Scrophulosis
Dødsaarsag.
(Causes de décès.)
Strictura oesophagi
Struma
Syphilis
Tabès dorsalis
Tetanus, Trismus
Tuberculosis miliaris
— pulmonum
— organ, alior ......
Tumores .. .
Tussis convulsiva
Typhlitis, Perityphlitis
(Jlcus ventriculi
Urspmia
Varirpllsp
Variolæ
Vit. or^an. abdominis .
— — cerebri
— — conformationis ... .
— — cordis .
— — hepatis
— — medullæ spinal.. ..
— — ventr. & can. intest.
Vulnera .
Causa aliæ
Til sammen
Sum.
91 2
17
454 1
26 16
2
45
6
20 7
3054
200 5
216
3 3
17
31
1
1
167
130 6
705
29
2
34
194
19689
Mandkj.
Kristiania By.
99
1 i
2
45
2 11
6
2
4
225
112
11
4
1
7
15
48
1
2
1508
Kvindekj.
94
1890.
2
33
4
-
4
9
1 1
196
131
16
2
3
1
11
63
2
1461
Mandkj.
Akershus Amt.
3
2
22
-
-
9 1
69 6
3
1
2 R
97
5 i
500
Kvindekj.
Kristiania Stift.
9
14
2
1
1
86 9
9
3
7
6 1
99
2
3
481
Mandkj.
Smaalenenes
Amt.
1
7
-
1
1
67 9
3
1
1
i
5
34
3
2
544
Kvindekj.
1
23
1
-
_
119
10
1
1
3
5 1
98
635
Buskeruds
Amt.
Mandkj.
1
3
1
-
_
_
67 100
10 9
9
6
3
25
1
3
514
Kvindekj.
4
1
3
1
-
3
4
1
2
96
•
525
Kj endte
Mandkj.
Jarlsberg og
Larvik s Amt.
15
2
1
_
_
1
68 3
1
_
4
6 1
22
-
461
Kvindekj.
12
-
1
2
80 3
3
1
6
4
22
2
451
Døds-
Hamars Stift.
Hedemarkens
Amt.
Mandkj.
1
5
-
1
1
79
7
1
1
11 6
19
1
1
649
Kvindekj.
4
'-
1
1
79
7
1
_
6
4 1
95
2
:
626
Kristians
Amt.
Mandkj.
1
7
-
-
_
1
53
2
6
9
3
3
90
1
3 1
Kvindekj.
1
2
1
2
_
43
7
11
_
2
6
1
15
1
5
-
452 407

1890. cm
aarsager.
Kristiansands Stift.
Bratsbergs
Amt.
Mandkj.
41
2
-
1
70
6
10
1
1
3
4
16
3
491
©
73
.s
1
26
1
103
6
6
1
6
1
15
1
464
Nedenes
Amt.
Mandkj.
1
6
i i—1 rH
67 3
1
4
4
15
1
1
1
341
Kvindekj.
1
2
1
92
5
1
1
-
CD CO
17
1
352
Lister og Man-
dais Amt.
Mandkj.
1
7
1
1
1
57
9
3
1
1
2
8
1
-
355
Kvindekj.
2
16
1
-
116
4
1
1
2
5
17
2
-
433
Stavangers
Amt.
Mandkj.
2
• • to to
1
81
7
1
1
3
3
21
4
3
442
Kvindekj.
1
1
1
-
-
118
5
-
1
9
3
21
1
-
424
Bergens Stift.
Søndre
Bergenhus
Amt.
Mandkj.
1
4
1
-
1
51
1
2
2
4
3
14
1
1
366
Kvindekj.
1
5
1
48
5
1
12
3
11
-
345
Bergens By.
Mandkj.
4
2
-
-
83
4
1
1
4
o
12
-
389
Kvindekj.
2
1
1
i
i
4
2
82
2
2
3
14
-
417
Nordre
Bergenhus
Amt.
Mandkj.
o
2
-
-
-
25
2
-
1
4
11
1
1
267
Kvindekj.
1
1
-
-
-
36
1
1
-
Ol Ol Ci 6
-
233
Trondhjems Stift.
Romsdals Amt.
Søndmøre.
Mandkj.
2
-
1
21 4
9
1
5 1
6
1
-
240
Kvindekj.
.
2
2
-
-
26
1
11
-
2
3
-
192
Romsdal,
Nordmøre.
Mandkj.
1
6
i
1
-
33
5
7
-
1
1
9
1
311
Kvindekj.
10
1
-
46
2
6
1
1
3
5
301
Søndre
Trondhjems
Amt.
Mandkj.
5
27
3
2 1
117
5
12
1
2
7
6
16
4
1
2
769
Kvindekj.
1
12
4
140
6
18
i
6
2
21
2
3
702
Nordre
Trondhjems
Amt.
Mandkj.
3
-
2
1
27
1
1
1
2
8
2
376
Kvindekj,
2
1
1
1
46
1
-
3
1
9
1
352
Tromsø Stift.
Nordlands-
Amt.
Mandkj.
2
8
1
1
70
5
12
-
2
1
5
1
-
585
Kvindekj.
1
5
2
59
20
1
3
2
8
-
471
Tromsø Amt.
Mandkj.
33
28
2
9
1
-
7
1
287
Kvindekj.
29
1
31
3
5
1
2
1
9
1
-
258
Finmarkens
Mandkj.
1
2
29
3
2
1
-
1
1
1
1
167
Amt.
Kvindekj.
2
3
1
1
21 5
3
1
-
4
1
145

GIV
Tabel XLV1I.
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
Abscessus pulmonum ....
Adiposis
Alcoholismus
Anæmia
— perniciosa
Aneurysma
Angina membranacea
(Croup)
— perniciosa
Apolexia cerebri
Arteriosclerosis
Arthritis, Rheum. chron..
Arthrocace
Asthma, Emphysema ....
Atrophia infantum
— musculor. progrès.
Bronchitis
— chronica
Cancer (vide Sarcoma)
Carbunculus
Carditis, Endo , Peri-....
Caries, Necrosis, Osteomyejitis
Cholelithiasis
Choiera nostras,.\
Chorea
Cirrhosis hepatis
.Combustio
Commotio, Compressio .. .
Contusio
Convulsiones infantum .. .
Corpus alienum laryngis .
Cystitis
Débilitas congenita
— senilis
Diabetes mellitus
Diarrhoea acuta
— chronica
Diphtheritis
Dysenteria
Eclampsia, Coma
Elephantiasis Arabum . ..
— Gl-ræcorum (Lepra)
Embolia, Thrombosis ..
Empyema
Sum.
2 1
18
21
252
279 1
591 3
10
58
65
91 1
860
420
1131 2
86
29
2
93 12
39
15
19
261
3
88
325
874
56
637
37
2249 921
57
28
12
De
vigtigste
Dødsaarsagers
Forhold
til
samtlige
opgivne
Dødsaarsager
i pCt.
3,o
4,4
2,1
5,7
1,3
4^4
3,2
1890.
Fordeling
paa Kjøn
(par sexe).
1
1
17
6
11
i
142 1
308
1
6
41
42
52
1
444
202
585
2
16
20
52
17
11
13
156
71
188
372
31
321
37
1148
3
I
31
10
1
15
14
1
137
283
2
4
71
23
39
416
218
546
20
41
1
22
4
6
105
3
17
137
502
25
316
20
1101 6
2
26
18
3
0-1
Aar.
48
235
37
1
131
183
230
4
52
12
35
191
13
136
195
49
Kjendte Døds-
Causes de décès
1-5
Aar.
94
121
12
25
57
561
87
119
15
14
18
1
1
58
3
520
5-10
Aar.
29
12
23
2
1
23
10—15
Aar.
1
3
1
316 311 138 126

1890. CV
aarsager.
par sexe et par age.
Fordeling paa Alder (par a
15-20
A
dkj.
fi
_
1
-
3
_
-
6
1
3
1
1 _
2
2
-
_
1
2
1
_
1
1
1
58 _
_
1
ar.
1 fi
_
2
2
1
-
3
2
-
1
-
1
_
1
_
_
2
56
_
-
1
1
-
20—30
Aar.
dkj.
fi
.
3
1
1
-
5
1
13
2
1
1
5
4
1
_
_
1
4
2
.
5 _
1
20 _
-
2
3 -
©
13 fi
Kvi
_
_
2
2
3
3
-
5 .
3
1
5
3
1
-
_
_
1
1
_
2
2
-
18 .
1
.
5
1 1
30-40
Aar.
dkj.
fi
å
±
•6 1
1
-
5
* -
8
-
i
±
1
1
16
1
-
1 _
3
1
2
_
*2
-
-
1 _
_
7
1
4
dek;
s
Kvi
_
_
1
7
-
4
-
1
.
5
4
20 _
1
1
i
1
.
l
_
_
6
1
1
7 _
3
4
1
ge).
40-50
Aar.
dkj.
i
3
1
2
-
17
-
1
3
7
3
67
_
-
1
1
_
1
2
2
_
3
2
2
1 _
6
3
2
dek;
Kvi
1
1
2
2
-
17
-
1
1
3
5
8
86
2
2
3
-
2
_
3
1
1
5
-
5 _
1
Se anmærkning.
50-60
Aar.
dkj,
s
a
_
1 _
2
1
45
1
-
3
14
8
16
140
-
2
3
1 _
4
1
5
6
6
3
1 _
.
1
6
1
1
©
_
4
-
34
1
1
_
3
4
19
135
3
1
.
1
2
1
5
4
3
1
î L
-
_
2 -
60-70
Aar.
dkj.
fi
4
2
3
-
94
1
3
18
20
66
218
1
4
3
-
_
2
1
22
12
4
8
2
_
-
7
1
1
©
Kvi
_
_
2
1
-
70
1
2
.
6
19
65
173
3
1
4
_
2
3
9
16
3
13 1
-
5
3
-
70-80
Aar.
dkj.
fi
2
-
101
4
5
22
84
118 1
1
.
3
_
22
117
6
7
2
_
-
-
3
1 -
1 g
_
1
1
105
-
-
8
30
79
104
3
_
i
1
4
-
1
2
146
3
20 2
.
1
.
3
4
-
80-90
Aar.
dkj.
s
1
_ -
36
-
-
_
1
9
19
21
-
1
-
_
-
15
193
-
3 1
„
-
-
©
-
46
-
• -
_
2
8
31
20
• -
_
2
_
1
.
1
1
267 -
8
-
1
-
-
3
1
90-100
x\ar.
dkj.
a
_
_
-
3
-
-
1
4
3
_
-
-
_
1
1
-
_
49
-
-
_
-
-
-
-
dekj.
fi
Kvi
_
_
_
3
-
-
_
4
3
1
-
_
-
_
-
71
-
2
-
-
-
-
Alder
er
opgivet
for
1
1
17
6
11 1
138
1
308
1
6
41
42
444
202
585
2
15
20
52
2
17
11
13
156
71
188
371
31
321
17
1148 3
1
31
10
9
©
Kvi
1
1
15
14 1
130
283
2
4
17
23
QQ
Oo
416
218
545 _
20
9
o
41 i±
22
3
6
105
Q
O
17
J_O 1
501
25
316
20
1093 6
2
-
25
18
3

CVI
Tabel XLVII (Forts.).
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
Epilepsia
Erysipelas
Febris rheumatica
— typhoïdea
Fractura ossium
Gangræna, Decubitus ....
— pulmonum .. .
Gastritis acuta
— chronica
Hæmophilia
Hæmorrhagia
— intestinorum...
— pulmonum
— Uteri (vide Puerp.)
— ventriculi
Hepatitis
Hernia
Hydrocephalus
Hydrops, Ascites
Hydrothorax
Hypertrophia gl. thymi ..
Icterus
Influenza
Insania
Intoxicatio
Laryngitis
Leuchærnia (Pseudo)....
Lithiasis
Luxatio vertebr. colli ....
Lymphangitis
Meningit cerebrospinalis .
— simplex
— spinalis,Myelitis
— tuberculosa ...
Metritis
Morbilli ,
Morbus Àddisoni.
— cutis
— ovarii
— uteri
— Werlhofii, Purpura
— viar. urinifer ....
Nephritis, Morbus Brightii
Norna
Obstructio alvi, Ileus ...
Sum.
39
71
53
184
85
74
7
23
86
2
15
3
22
9
24
10
66
19
94
1
1
33
305
69
4
10
6
1
1
10
337
42
580
1
123
1
18
5
3
7
41
486
1
140
De
vigtigste
Dødsaarsagers
.Forhold
til
samtlige
opgivne
Dødsaarsager
i pCt.
0,9
2,9
0,6
2,5
0,7
1890.
Fordeling
paa Kjøn
(par sexe).
27
39
27
102
62
41
o
11
50
1
9
2
14
13
7
27
13
37
15
164
38
4
2
7
6
1
5
185
27
317
58
1
13
4
35
275
85
12
32
26
82
23
33
2
12
36
1
6
1
9
11
3
39
57
1
1
18
141
31
4
2
1
5
15!
263
1
65
5
211
1
55
o-i
Aar.
11
12
12
28 o
48
Kjendte Døds-
1-5
Aar.
13
1
53
1
136
38
14
10
44
5-10
.Aar.
29
1
74
13
2
24
52
10—15
Aar.

1890. CVII
aarsager,
Fordeling
15-20
Aar.
Ti
i
i
5
21
5
-
1
1
1
-
_
-
-
-
_
8
1
-
_
14
2
19
2 iX
_
-
10
1
skj.
3pUl
Kvi
1
1
4
16
-
1
_
-
1
-
-
-
1
-
_
9
-
2
_
10
2
9
i
X
_
-
1
.
12
_
paa
20—30
Aar.
.-;
s
og
7
3
5
40
12
1
.
1
-
1
-
4
.
1 -
1
3
-
_
17
1
_
>
15
2
7
-
1
3
19
5
1
Kvi
2
5
12
-
1
1
-
3
-
3 1
4
2
3
1
1
16
1
i i
1 .
10 1
12
1
-
i
22
5
Alder (par âge). Se Anmærkning.
30—40
Aar.
'3 fl
1
5
2
5
17
4
2
1
2
1
2
-
1 .
1
3
1
10
6
.
1
2
8
1
2
1
-
1
25
6
'3
Ti
fl
s
• 3 2
1
11
-
1
1
2
6
1 .
1
2
3
13
5
1
3
11
.
1
i i
_
1
_
2
28
5
40-50
Aar.
'à
Ti
1
3
3
6
7
6
2
_
4
_
-
1
2
2
3
2
._
22
9
1
1
_
1
6
3
-
_
-
_
1
36
5
¥ Ti
fl
Kvi
5
1
3
11
-
3
_
-
1 1
_
1
4
7
_
13
9
_
_
1
6
3
1
1
1
1
24
7
50-60
Aar.
Ti
fl
4
5
1
7
4
4
.
1
6
1
-
2 .
3
2
8
8
_
15
7
.
1
4
8
1
4
33
12
•i
3pUl
Kvi
2
2
2
3
3
.
4
_
-
1
1 .
6
9
1
12
5
_
2
2
1
1
-
1
33
11
60—70
A
3?
Ti GoS
2
6
-
1
10
7
2
1
16
1
1
2 .
2
1
5
13
2
28
11
_
1
2
5
5
1
_
-
1
10
65
33
ar.
•i
Kvi
1
2
2
5
7
1
5
_
-
2
-
3 -
14
23
1
21
5
_
2
1
-
4
1
_
2
38
7
70-80
Aar.
l
1
8
2
1
8
15
2
18
2
-
1 .
3
2
6
2
4
24
2
_
3
1
2
2
-
_
-
_
12
41
15
'3
Ti
fl
å
i
4
3
.
5
9
•
1
14
-
1
-
2
12
3
1
19
2
1
1
_
-
2
-
-
_
-
28
12
80-90
Aar.
3 Ti
1
2
5 5
>
2
-
1 _1_
3
2
2
8
-
1 -
-
_
-
_
4
7
3
4 Ti
1
2
1
5
13
.
5
-
_
-
-
1
4
1
8
4
_
_
-
-
-
" -
-
_
-
8
2
-
90-100
Aar.
'3
Ti
1
-
- -
3
-
_
-
-
1
-
_
_
-
_
-
-
_
-
1
'à
^pui
-
1 1
-
1
_
-
-
_
_
2 -
_
_
-
_
-
_
-
-
-
Alder
er
opgivet
for
•i
Ti
i
27
39
27
101
62
41
6
11
50 i
X
9
2
13
13
7
27
13
36
15
164
38
4
2
7
6
1
5
184
'27
317
58 1
13
-
4
35
275
85
4Ti
fl
Kvi
12
32
25
82
23
33
2
12
36 i
X
6 1
8
9
11 3
39 au
57 1ii
18
141
31
4
2
3
_
1
5
152
14
263 1
65
5
5
3
3
6
211 1
55

CVITI
Tabel XLVII. (Førts.).
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
Oedema, Spasmus glottidis
— pulmonum
Osteomalacia
Otitis
Paralysis
— agitans
— cordis
— generalis
Peritonitis
Phlebitis
Phlegmone, Abscessus ...
Pleuritis
Pneumonia catarrhalis ...
— crouposa
Polydipsia
Pustula maligna.
Pyæmia
Puerperium:
Abortus
Dystokia
Eclampsia
Embolia
Endocarditis
Febris puerperalis
— rheumatica
Graviditas extrauterina • • .
Hæmorrhagia uteri
Influenza
Nephritis
Peritonitis
Phlegmasia alba dolens
Pyæmia
Ruptura uteri
Tetanus : .
Tuberculosis pulmonum . •
Vomitus gravidarum
Causa ignota
Rachitis
Ruptura cordis
— art. umbilical. . .
Sarcoma
Scarlatina
Scorbutus
Scrophulosis
Sum.
28 17
392
16 1
259 1
57
100
73
1815 12
146
1
12
35 51
159 11
181111361112
91 21
17
454 1
De
vigtigste
Dødsaarsagers
Forhold
til
samtlige
opgivne
Dødsaarsager
i pCt.
1,3
0,5
9,2
0,7
0,8
2,3
1890.
Fordeling
paa Kjøn
(par sexe).
5
15
5
25 1
1
107
I
34
60
33
1004 12
101
50 21
10
248 L
11
3
13 12
14
i
152
23
40
40
811
45
•1
12
35 51
159 11
181111361112
41
7
206
15
0-1
Aar.
4
3
14
100
26
24
2
3
21
90
21
Kjendte Døds-
1—5
Aar.
3
3
18
108
2
2
5—10
Aar.
10—15
Aar.
16
121 27 27 13 21
14 163 124 40 49 15 14

aarsager.
Fordeling paa Alder (par a
15-20
M
T3
1
2
_
10
-
1
27
-
7
-
2
3
ir.
dekj.
s
Kv
2
.
1 -
1
-
15 -13
14
-
2
2
7
1
-
2
20—30
Aar.
dkj.
fl
3
2
15
-
3
15
70
-
10
-
1
dekj.
s
Kvi
3
_
-
22
2 4
42
3
1
15
1
i
50
7
1
4
1
]
1
1
30-40
Aar.
dkj.
i
2
1
2
-
1
.
8
-
1
5
86
7
-
2
dekj.
s
Kvi
5
_
1
-
1
_
28
4
4
61
8
12
17
7
i
1
1
2
ge). S
40-50
Aar.
dkj.
S
g
1
_
1
-
1
-
11
2
2
111
2
15
_
-
3
_
G>
fl
Kvi
i
.
1
_
15
•
2
3
72
4
A
5
4
24
4
i
i
2
1
1
1890.
å.nmærkning.
.0-60
Aar.
2
_
4
-
1
1
22 .
8
12
40
_
7
_
1
1
fl
Kvi
_
1
2
-
2
.
17
6
81
6
1
0
1
60-70
Aar.
dkj.
4
_
8
1
2
15
1
6
10
154
1
13
_
1
1
dekj.
fl
Kvi
i
_
5
-
1
.
18 .
5
9
138
10
.
1
70-80
Aar.
dkj.
1
.
5
-
3 .
5 .
5
2
115
_
12
.
1
_
_
dekj.
fl
Kvi
1
_
2
]
8 .
1
9
109
2
2
80—90
Aar.
dkj.
fl
1
-
2
1
1
41
2
_
_
dekj.
a
Kvi
1
_
1
_
1 -
2 1
25
-
_
90—100
Aar.
dkj.
_
-
_
-
3 _
_
1
dekj.
s
Kvi
_
-
1
i
4
-
_
OIX
Alder
er
opgivet
for
dkj.
5
15
5
25
1
8
1
106
1
34
58
33
995 19
101
_
50
2
10
94.7
1
11
dekj.
fl
Kvi
3
13 i
2
14
1
8 _
151
23
40
A(\
805
45
i
11
35
i
1
1
1
1
1
1
q
a
i
1
i
2
41
7
90R
15

cx
Tabel XLVII (Forts.).
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
Stenosis laryngis
Strictura oesophagi....
Struma
Syphilis
Tabes dorsalis
Tetanus, Trismus
Tuberculosis miliaris ..
— pulmonum
— organ.-aliorum
Tumores
Tussis convulsia
Typhlitis, Peri-
Typhus exanthematicus ..
Ulcus ventriculi
Uræmia
Varicellæ
Variolæ
Vit. organ, abdominis....
— cerebri
— conformationis...
— cordis
— hepatis
— inedul spin. ...
— ventr. et can. int.
Vulnera
Causæ aliæ
Tilsammen
Sum.
1
6
2
45
6
20
7
3054
200
5
216
3
3
17
31
1
1
167
130
6
705
29
34
19
4
De
vigtigste
Dødsaarsagers
Forhold
til
samtlige
opgivne
Dødsaarsager
i pCt.
15,5
1,0
0,8
0,7
3,6
1890.
Fordeling
paa Kjøn
(par sexe).
15
4
15
5
1387
98
2
97
2
11
18
1
67
74
3
344
17
2
19
18
2
1
2
30
2
6
2
1667
102
3
119
3
1
6
13
100
56
3
361
1
0-1
Aar.
21
7
1
39
13
14
- 7
1
48
Kjendte Døds-
1-5
Aar.
37
13
49
3
I
37
10
59
5-10
Aar.
26
13
19689 10014 9675 1355 1119 1614 1493 659 665
4
11
43
14
11
1
3
11
10-15
Aar.
50
10
I
3
17
97
11
13
381 420
Anmærkning. Ved Aldersfordelingen «pføres ligesom i de tidligere Beretninger de
det i Aldersrubrikken 1—5, 20 gammel, i Aldersklassen 20—30 o. s. v.

1890. CXI
aarsager
Fordeling paa Alder (par âge).
15—20
Aar.
Ti
_
_
1
1
141
7
_
-
_
_
28
-
1
-
412
Døde
'à
1
tø
_
i
i
-
-
_
210
15 -
-
-
-
2
2
19
-
-
-
444
20-30
Ai
Ti
fl
1
3
1
2
432
19
_
1
-
-
2
4
20
1
.
1
3
832
ir.
3 CD
pui tø
.
2
1
_
422
27
-
_
1
1
-
5
7
42
1
-
841
30—40
Aar.
S"
Ti
fl
1
2
4
1
261
10
-
1
-
1
-
4
7
27
2
_
1
1
-
613
efter det fyldte
lekj.
•S
tø
_
1
-
1
350
10
.
1
1
1
4
-
8
4
39
3
2
.
1
827
40—50
A
kj.
1
1
_
1
1
1
_
184
8
-
3
3
-
7
12
34
2
1
2
-
665
A årstal.
ar.
ekj.
ind
>
tø
_
6
1
_
205
3
.
1
_
1
1
1
14
4
33
1
1
-
672
Naar
Se .anmærkning.
50-60
Aar.
3
Ti
1
_
2
1
-
123
4 1
.-
_
4
3
9
10
33
4
1
3
.
1
821
©
fl
tø
1
-
1
_
139
3
.
1
1
3
20
5
44
-
_
1
664
en Død t
60—70
Aar.
'i
Ti
1
3
_
-
86
4
.
1
1
3
27
18
75
6
1
9
-
1182
? Ti
fl
Kvi
_
4
1
-
110
2
1
-
1
3
26
11
70
3
_
7
-
976
70—80
Aar.
3Ti
fl
1
1
_
_
1
_
27
_
-
1
7
12
11
82
2
_
3 _
-
1073
3 ©
Ti
fl
Kvi
i
1
1
34
.
1
-
1
1
22
12
70
3
_
4
.
1
922
saaledes opgives at
80-90
Aar.
3
Ti
fl
å
_
_
1
2
-
_
-
1
1
2
9
-
_
1
1
1
312
være
•i ©
Ti
fl
'>
_
-
2
-
_
-
-
1
4
13
1
_
-
1 -
500
90—100
Aar.
• Ti
_
-
_
_
-
_
-
-
_
_
-
_
_
_
-
71
'4
Ti
fl
Kvi
-
1
-
_
_
-
2
-
_
-
98
Alder
er
OPCHVPt.
f(
3
Ti
1
5
15 4
14
5
1387
97
2
97
-
2
11
18 •i
i
67
74
3
344
17
2
19
18
2
9990
)r
? Ti
fl
Kvi
1
2
30
2
6
2
1664
102
3
119
3
1
6
13
1
100
55 3
360
12
.
15 1
2
9641
1 Aar gammel, anføres

CXII
Tabel XLVIII.
Dødsaarsag 1 ).
(Causes de décès).
Abscessus pulmonura
Adiposis
Alcoholismus
Anæmia
— perniciosa..
Aneurysma
Angina membranacea
(Croup)
phlegmonosa
Apoplexia cerebri..
Arteriosclerosis
Arthritis, Reumatismus
chronicus.
Arthrocace
Asthma,Emphysema
Atrophia infantum.
Bronchitis acuta...
— chronica
Cancer (vide Sarcoma)
Carditis.Endo-, Peri-
Caries, Necrosis
Osteomyelitis ..
Cholelithiasis
Choiera nostras ..
Chorea
Cirrhosis hepatis .
Combustio
Commotio, Compres
sio
Contusio
Convulsion es infant
Corpus alien. laryn
gis
Cystitis
Débilitas congenit
— senilis .
Diabetes mellitus.
Diarrhoea acuta ..
— chronica
Diphtheritis
Dysenteria
Eclampsia, Coma.
Til s ammen. 1
1 1
11 872
91 1,1
1
274 3,5
3
7
22
28
54
468
179
388
5
13 2
52 12
17
7
195
Forhold i Jfrocent til samtlige il
Byerne opgivne DødsaarsagerJ
19
209
318
21
431
19
590 c
5,9
2,3
4,9
26
2,7
4,
5,
7,
I
Kristiania.
1
4
4
5
2
26
1
75
3
5
14
19
28
207
57
135
2
7
2
18
1
2
8
1
70
1
9<
62
c
270
6
237
II
Drøbak.
Son, Hølen, Hvitsten.
Moss.
Sarpsborg.
Fredrikstad.
-
1
2
1
-
1
1
-
-
1
-
1
1
2
6
1
6
2
6
Ç
-
6
1
c
1
-
1
4
-
III
1
-
1
2
5
4
1
12 0
13
-
-
9
Ç
8
10
1890.
Kristiania Stift.
c
23
Fredrikshald.
2
6
1
4
8
12
1
1
K
1
(
Drammen.
6
1
2
.
19
17
25
24
i
l
19
1
13
i
6
15
Ç
' 1
IV
Holmsbu.
Hønefos.
Kongsberg.
Svelvik.
Holmestrand.
Horten.
Aasgaardstrand.
Tønsberg.
Sandefjord.
Larvik.
-
-
1
1
-
2
5
i
7
4
3
i
-
2
-
1
c
-
2
2
9
1 i
i
-
-
1
-
1
4
V
5
2
9
i
2
6
2
2
4
-
1
- _
_
1
4
1
5 c
2
3
4
2
2
Kjendte Døds-
Canses de décès
_
2
2
Q
1
€
1
6
1
11 1
13
lb
HamarsSt.
VI
-
1
Q
_
2
1
o
1
3
2
VII
2
-
1
_
1
1
_
2
4
2
2
VIII
Kongsvinger.
Hamar.
1 Gjøvik.
1 Lillehammer.
Skien.
1 Porsgrund.
1 Brevik.
6
4 17
4
3
6
1
-
5
3 2
6
7
.
2
1 1
4
1
3
1

1890. CXIII
aarsager i Byerne.
dans les villes.
Kristiansands Stift.
Stathelle.
-
2
-
-
-
Langesund.
-
ç
1
1
-
1
1
-
Kragerø.
5
Q
C
8
6
i
3
5
3
1
28
IX
Østerrisør.
c
1
i
-
1
2
-
-
Tvedestrand.
2
i
1
1
-
1
2
2
-
Arendal.
i
2
4
7
o
-
3
3
2
9 \
Grimstad.
1
4
1
3
-
-
-
1
Lillesand.
i
1
c
-
-
-
X
Kristiansand.
i
6
11
K
17
6
9
6
17
13 9
33
Mandal.
1
-
-
7
3
5
i
2
1
5
3
-
Farsund.
_
2
i
2
1
-
2
1
1
Flekkefjord.
_
1
-
1
3
-
1
2
1
1
Bergens Stift. | Trondhjems Stift.
Sogndal.
_
-
-
1
1
-
1
1
-
-
Egersund.
4
-
-
4
3
-
2 i
•* COCM •
XI
Sandnes.
_
-
-
1
-
-
1
Stavanger.
i
1
12
i
1
25
9
9
i
i
3
1
4
7
i
5
1
Skudeneshavn.
_
1
1
-
-
1
Kopervik.
i
_
-
-
1
1
Haugesund.
1
1
2
1
1
3
3
4
2
-
1
1
1
1
3
XIII
Bergen.
1
42
3
1
10
33
11
44
-
1
2
1
31
1
23
52
1
43
1
10
XIV
S o
-
-
1
"
1
XV
Aalesund.
3
-
-
5
-
1
1
3
2
3
12
Molde.
2
-
2
1
1
1
4
2
Kristiansund.
1
6
-
1
6
1
9
-
1
5
1
13
1
1
1
9
XVI
Trondhjem.
1
12
15
1
3
34
9
22
2
1
CM • CD 2
10
38
1
24
3
143
XVII
Levanger.
_
-
-
1
1
-
1
-
Stenkjær.
5
-
-
1
-
-
1
1
13
Namsos.
_
2
-
1
1
-
1
i
Tromsø Stift.
XVIII
Mosjøen.
1
" 1
-
-
1
-
1
Bodø.
2
1
-
i
1
2
1
2
XIX
Tromsø.
2
-
1
11
1
2
1
1
2
4
5
1
1
XX
Hammerfest.
1
1
-
1
1
3
-
-
-
4 1
> CD • CM
Vardø.
1
-
3
2
-
-
1
9
7
8
2
Vadsø.
2
1
-
1
-
-
1
1
1
2
2

CXIV 1890.
Tabel XLVIII (Forts.).
Dedsaarsag.
(Causes de. décès).
Elephantiasis Græc.
Lepra
Embolia.Thrombosis
Febris rheumatica .
— typhoïdea ..
Fractura ossium .. .
Gangræna Decubit.
— pulmonum
Gastritis acuta....
— chronica..
Hæmorrhagia
— intestinorum
— pulmonum .
— uteri (v. P.)
— ventriculi..
Hydrocephalus ....
Hydrops, Ascites ..
Leuchæmia (Pseudo)
Lymphangitis
Meningitis simpl...
— spinalis,Myelitis
— tuberculosa
TVTnvhilli
Morbus Addisoni..
— cutis
— ovarii ....
— uteri
— viarum uriniferarum.
Tilsammen.
I
20
106
15
22
16
58
39
185
4
15 253
li 5
10 4
17
7
26 9
103
25
3
3 531
160
17
257 1
89
Forhold i Procent til samtlige i
Byerne opgivne Dødsaarsager.
1
13 21
9
1,3
2,0
3,3
1,1
I
Kristiania.
1
4 28
9
17
22 34
6 1
3
4 1334
3
5
4
27 9
1 1
Q
2
64
10
77 1
81
6 11
2
11
Drøbak.
Son, Hølen, Hvitsten.
1 1
-
-
-
1
1
-
-
-
-
-
o
1
-
1
1
1
2
-
i
Sarpsborg.
•
1
1
2
3
-
III
Fredrikstad.
1
1
4 11
1
1
2
1
2
10
4
Fredrikshald.
Kristiania Stift.
1
1
1
1
1
-
1
1
2
4
1
6
-
Drammen.
o
1
2
3 1
1
-
1
1
1
9
3
8
i
11
11
IV
-
-
-
1
-
9
i
i
i
i
1
i
1
1
-
(
i
6
9
4
2
V
-
-
9
2
i
-
2
Kjendte
1
1
Q
9
i
\
\
2
4
i
ElamarsSt.
VI VII
Holmsbu.
Hønefos.
Kongsberg.
Svelvik.
Holmestrand.
Horten.
Aasgaardstrand.
Tønsberg.
Sandefjord.
Larvik.
Kongsvinger.
Hamar.
Gjøvik.
Lillehammer.
Skien.
-
1
1
2
4
1
-
i
i
1
1
Døds-
1
-
1
1
VIII
6 1
1
4
\
2
Porsgrund.
Brevik.
1
1
-
-
1
-
1
-
1
-
3

1890. CXV
aarsager 1 Byerne.
Kristiansands Stift.
iStathelle.
1
-
Langesund.
-
-
-
2
Kragerø.
i
o
1
3
2
1
2
IX
Østerrisør.
1
-
1
1
-
1
Tvedestrand.
-
-
-
4
Arendal.
i
i
o
i
i
1
1
4
5
Grimstad.
-
-
3
1
Lillesand.
-
*
-
-
X
Kristiansand.
A
1
1
1
1
4
2
12
i
Mandal.
2
1
1
i
4
1
Farsund.
i
i
-
-
-
3
Flekkefjord.
-
1
-
1
Bergens Stift, | Trondhjems Stift.
XI
Sogndal.
-
-
-
Egersund.
i
-
-
1
-
Sandnes.
i
-
-
-
1
Stavanger.
i
i
o
o
i
9
1
-
2
10
Skudeneshavn.
-
-
-
Kopervik.
-
-
Haugesund.
1
1
2
1
2
-
6
XIII
Bergen.
20
1
2
2
1
5
3
4
1
4
1
1
4
2
1
2
4
1
2
1
1
19
1
32
1
1
3
XIV
Florø.
-
-
*
-
XV
Aalesund.
-
1
1
-
-
2
4
2
Molde.
-
1
-
i
1
1
1
Kristiansund.
-
1
-
1
18
1
1
XVI
Trondhjem.
1
1
3
10
2
1
1
2
1
2
1
12
1
10
12
-
3
XVII
Levanger.
-
-
-
-
-
1
-
Sten kjær.
-
-
-
-
-
-
-
-
Namsos.
-
-
-
-
-
-
1
-
XV
Mosjøen.
-
-
-
-
-
1
1
-
Tromsø Stift.
Ill
Bodø.
-
-
-
2
-
XIX
Tromsø.
-
1
-
-
14 1
8
1
1
XX
Hammerfest.
-
1
2
2
-
-
-
2
2
1
2
-
Vardø.
-
3
-
-
1
1
5
1
1
-
Vadsø.
-
4
1
-
-
-
2
1
-
-

CXYI 1890.
Tabel XL VIII (Forts.).
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
Nephritis, Morbus
Bri^htii
Obstructio alvi,Ileus
Oedema, Spasmus
glottidis .
— pulmonum
— agitans ...
— cordis ....
— generalis..
Peritonitis
•phlphi+iQ
Phlegmone, Absces.
Pneumonia catarrh.
— crouposa
Puerperium:
Dystokia
Eclampsia
Embolia
Endocarditis
Febris puerperalis- .
Graviditas extraute-
Hæmorrhagia uteri .
Ruptura uteri
ïuberculosls pulmon.
Causa ignota
Ruptura cordis ....
— arter, umbilical
Scarlatina
Scorbutus
Scrophulosis
Stenosis laryngis ..
Strictura oesophagi
Struma
Tilsammen.
191
33
5
13
6
11 2
151
87
1
20
28
73
562
35
1
15 21
36
1
7
2
2 112
70 118
179
Forhold i Procent til samtlige i
Byerne opgivne Dødsaarsager.
1
15 141
2,4
1,1
7,1
2,3
1
Kristiania.
61 9
3 1
4
1
24
1
5 9
72
158
12
1
6
13
1
1
1
53 114
78
6 11
II
Drøbak.
Son, Hølen, Hvitsten.
Moss.
Sarpsborg.
Fredrikstad.
-
-
1
-
-
-
-
•
-
1
-
-
-
2
i
1
-
i
-
i
i
-
-
-
-
1
1 1 12 3
1
-
10
III
5
1
-
3
2
21
1
1
-
-
Kristiania Stift
Fredrikshald.
5
1
-
3
1
1
10
1
1
1
1
Drammen.
5
2
2
o
1
o
i
16
1
9
i
3
-
i
IV
-
1
-
-
1
2
-
3
i
-
1
2
5
-
-
1
-
i
1
1
1
i
3
1
i
i
-
2
V
1 -
1
1
-
3
1
1
1
i
6
-
Kjendte
2
1
-
7
1
11
9
-
3
27 \
1
5
2
HamarsSt.
VI vn
Døds*
Holmsbu.
Hønetos.
Kongsberg.
Svelvik.
Holmestrand.
Horten.
Aasgaardstrand.
Tønsberg.
Sandefjord.
Larvik.
Kongsvinger.
Hamar.
Gjøvik.
Lillehammer.
Skien.
Porsgrund.
Brevik.
1
-
-
2
1
3
14
-
-
-
1
-
-
-
-
VIII
4
2
19 i
1
1
i
-
20
-
-
-
5
1
2 1
2
2
3 3

aarsager i Byerne
Kristiansands Stift.
Stathelle.
1
1
-
1
Langesund.
1
1
-
1
1
Kragerø.
o
i
1
i
]
I X
Østerrisør.
1
..
-
i
Tvedestrand.
1
1
-
Arendal.
4
.,
o
5
2
Grimstad.
4
5
-
Lillesand.
q
1
o
-
X
Kristiansand.
00 CD
1
A
il
1
12
i
i
1
i
i
Mandal.
-
i
6
i
5
Farsund.
1
1
i
Flekkefiord.
-
1
Sogndal.
-
Egersund.
-
3
Sandnes.
1
1
isoo.
Bergens Stift.
Stavanger.
3
2
i
Q
18
i
i
Skudeneshavn.
2
9
5 1
Kopervik.
1
-
Haugesund.
-
11 3
2
1
2 1
1
XIII
Bergen.
30 5
3
7
11
4
4
72 4
1
3
1
1
6
3
1
1 1
XIV
Florø.
-
-
1
-
1
-
-
-
73
fl
i
3
1
1
12 1
1
-
-
i
-
-
Tr
XV
Molde.
1
-
2
-
-
-
i
ondhjems Stift.
Kristiansund.
1
1
1
2
-
12 3
3
-
-
12
-
XVI
Trondhjem.
7
1
1
6
1
1
50 3
1
3
3
17
2
XVII
Levanger.
-
-
-
-
-
-
Stenkjær.
-
-
1
-
-
Namsos.
-
-
1
1
-
cxvIt
Tromsø Stift.
XVIII
Mosjøen.
1
-
-
3
-
-
Bodø.
1
-
-
5
-
-
-
XIX
Tromsø.
2 1
-
4
-
4 1
1
-
11
-
XX
Hammerfest.
2
-
-
3
9 1
-
-
-
-
Vardø.
1
-
3
1
6
1
4
-
1
-
1
Vadsø.
o
-
-
-
4
-
-
1
-
-
H

cxvm
TabelXLVIII (Forts.).
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
SvnTiîl i Q
Tabès dorsalis
Tetanus, Trismus..
Tubercul. mil. acut.
— pulmonum
— org. alior.
Tussis convulsiva..
Typhlitis, Péri- ...
Ulcus ventriculi...
y . ,, • • '
Vitia org. abdominis
— — cerebri...
— — con form. .
— — cordis ...
Tilsammen.
27 485
1296
78
4
77 2
12 81
1
48
57 3
301
— — hepatis .. 13
— — ventric. et
can. intest 4
Vulnera
84
Causæ aliæ
Sum 7875
Forhold i Procent til samtlige i
Byerne opgivne Dødsaarsager.
1
16,5
1,0
1,0
3,8
I
Kristiania.
10 235
421
24
3
27 27
1
1
18
27
111
II
Drøbak.
Son, Hølen, Hvitsten.
Moss.
Sarpsborg.
5
1
1
1
2
3
15
2
2
2
i
6
i
3
1890.
Kristiania Stift.
III
IV
Fredrikstad.
30 2
1
1
10
1
Fredrikshald.
19
2
2
10
1
Drammen.
Holmsbu.
Hønefos.
Kongsberg.
Svelvik.
Holmestrand.
Horten.
Aasgaardstrand.
Tønsberg.
Sandefjord.
41
2
-
21
1
-
1
-
-
oooo
1 1
2
1
-
-
Q
-
2
1
3
V
-
i
i
2
6
•
2
1
3
Kjendte
Larvik.
2 1
5
HamarsSt.
VI VII
Kongsvinger.
4 1 24 1 9 3 24 5
1 3
-
-
Hamar.
11
2
1
1
3
Gjøvik.
Lillehammer.
2
-
3
3
Døds-
1 -
1
4
- - - 2 -
1
- 2969 19 12 87 48 211 140 316 5 14 78 14 33 76| 566
44 162 15 100 825 151 42 33
Skien.
VIII
34
1
i
' 3
6
i
Porsgrund.
Brevik.
3
-
3
5
-
-

1890. CXIX
aarsager i Byerne.
Kristiansands Stift.
Stathelle.
-
i
7
Langesund.
3
2
-'
1
17
Kragerø.
18
1
1
2
103
IX
Østerrisør.
i
5
3
1
3
28
Tvedestrand.
5
2
-
23
Arendal.
5
1
1
1
i
i
Grimstad.
17
1
1
1
78|42
Lillesand.
4
2
23
X
Kristiansand.
51 5
o
i
1
12
2
266
Mandal.
11
2
1
3
68
Farsund.
i
6
-
26
Flekkefjord.
5
1
i
1
21
fergens Stift. | Trondhjems Stift.
XI
Sogndal.
1
-
5
Egersund.
5
1
1
i
33
Sandnes.
7
i
1
15
Stavanger.
64
2
i
o
11
216
Skudeneshavn.
2
i
1
17
Kopervik.
-
4
Haugesund.
21
4
2
3
1
1
91
XIII
s
©
&
5
2
165
6
1
3
2
26
-
806
XIV
Florø.
-
2
-
-
6
XV
Aalesund.
1
10
1
4
-
4
-
83
Molde.
-
5
2
-
1
-
30
Kristiansund.
1
26
4
1
9
1
1
1
157
XVI
Trondhjem.
1
109
6
14
2
7
5
19
3
2 1
662
XVII
Levanger.
-
-
-
-
6
Stenkjær.
_
3
1
26
©
i
3
-
-
12
Tromsø Stift.
XVIll
Mosjøen.
-
4
-
-
1
15
Bodø.
-
2
1
-
1
1
23
XIX
Tromsø.
-
16
5
-
3
106
XX
Hammerfest.
-
17
4
1
1
4
1
Vardø.
2
8
-
-
-
78,73
Vadsø.
1
10
-
1
36
H*

cxx
Tabel XLIX.
Dødsaarsag 1 ).
(Causes de décès).
Abseessus pulmonum
Adiposis
Alcoholismus
Anæmia
— perniciosa
Aneurysma
Angina memb. (Croup) ...
— phlegmonosa
Apoplexia cerebri
Arteriosclerosis
Arthritis, Rheumat. chron.
Arthrocace
Asthma, Emphysema ....
Atrophia infantum
Bronchitis acuta
— chronica
Cancer (vide Sarcoma) ....
Carditis, Endo-, Peri- ....
Caries, Necrosis, Periostitis
Cholelithiasis
Choiera nostras
Chorea
Cirrhosis hepatis
Combustio
Commotio, Compressio ...
Contusio
Convulsiones infantum .
Corpus alien. laryngis .
Cystitis
Débilitas congenita....
— senilis
Diabetes mellitus
Diarrhoea acuta
— chronica... .
Diphtheritis
Dysenteria
Eclampsia, Coma
ElephantiasisGræc.(Lepra)
Embolia, Thrombosis ...
Empyema
Epilepsia
Erysipelas
Febris rheumatica
— typhoïdea
Fractura ossium
Sum.
1
1
11
8
7
2
91
1
274
3
7
22
28
54
468
179
388 Fy
13
2
52
1
17
195
2
19
209
318
21
431
19
590
1890.
Fordeling
paa Kjøn
(par sexe).
1
1
10
1
3
1
52
1
130
1
3
17
19
28
236
77
186
1
10
34
2
5
4
113
15
116
107
12
217
8
308
7
4
4
12
10
9
27'-
31
1
7
4 1
39
144
2
4
5
9
26
232
102
202
4
3
2
18
1
3
82
93
211
9
214
11
282
12
7
31
8
Kjøn- og Aldersopgaver ved
Causes de décès par sexe
0-1
Aar.
26
152
1-5
Aar.
37 22
21
117 58 64
32 10
95
115
174
2
15
155
32
1
168
14
5—10
Aar.
10-15
Aar.
30
2
156 86 85 22
Paa Barselseng indtrufne Dødsfald er opførte under Puerperium.
15—20
Aar.
1
1
18 11

kj endte Dødsaarsager i Byerne.
et par âge dans
kj.
1
Fordeling paa
20-30
Aar.
i
2 .
1
3 _
_
-
1
1
2
_
-
i
i
2
.
3 _
_
6
-
1
_
1
.
12
8
'4
Kvi
1
1
_
-
1
_
-
1
1
1
_
4
1
4
1 .
5
'à
13
1
les villes.
Aider
30-40
Aar.
1
X
3 _
4
4 .
1
-
9
_
1
1 X
2
1
-
-
3 .
2
2
1
2
4
2
4 fl
Kv:
1 1.
3
_
2
1
10 .
1
1
1
-
_
_
4
2
-
1 11.1.
4
(par âge).
•
3?
40—50
Aar.
pUE
1
2
1
8
1
1
.
2
24
1
1
_
1
1
1
-
-
1
1
2
2 _
5 1
5
'à
1
1
1
2
.
9
.
1
1
2
2
4
31
1
_
-
1
_
1 1
_
1
-
2 .
1
2 _
1
6
kj.
1
å
50—60
Aar.
i
i
20
1
.
2
6
1
8
42
1 _
1
q
o
1
2
2
-
-
1
1
.
3
2
.
3
2
'à
1
S
1
16
1
1 .
1
2
9
49
1
-
1
_
1 _
3
1
-
l
_
1
_
1 1
1890. CXXI
60—70
Aar.
'à
1
å
3
1
1 _
42
_
1
3
9
8
27
70
2
-
2
_
_
4
1
4
1
-
-
1
1
.
2
2
3
1
2
1
.
33
1
2 .
2
12
28
54
1
-
2
1
1
9
2
5 1-
-.
2
1
.
1
1
4
70-80
Aar.
'à
fl
å
i
41
1
3
8
31
34
-
_
7
35
3
2
1 -
-
_
1
.1
2
2
4 .s
-
-1
51
-
3
14
38
48
_
1
-
1
2
64
1
8
1
-
-
1
3
.
1
3
-
1
kj.
80-90
Aar.
1
-
11
3
3
6
-
_
4
62
-
2
1 -
-
-
-
-
-
-
1
4 1
-
28
-
1
5
16
9
-
1
-
113
-
6
-
-
2
-
-
1
1
-
1
90-100
Aar.
'à
13 fl
-
-
-
1
-
-
-
_
-
-
6
-
-
_
-
-
-
-
-
ind(
2
-
1
1
_
-
1
23
,
1
-
-
-
-
-
-
-
-
Aider
er
opgivet
for
1
l
-I
10
1
3
1
50 iX
130 1
3
17
19
98
236
77
186
1
10
-
34
2
8
5
4
112
15
1-1 fi
X 1U
107
12
217
8
308
-
7
4
4
12
10
9
27
31
'à ®
13 fl
Kvi
1
7
4
1
35
144
2
4
5
9
9fi
232
102
201
4
3
2
18 ii
9
2
3
82 2
4
QO
210
9
214
11
282
2
. 2
13
6
2
3
12
7
31
8

CXXII
Tabel XLIX (Forts.).
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
Gangræna, Decubitus..
— pulmonum..
Gastritis acuta
— chronica
Hæmophilia
Hæmorrhagia
— intestinorum
— pulmonum..
— uteri (v. P.)
— ventriculi
Hepatitis
Hernia
Hydrocephalus
Hydrops, Ascites
Icterus
Influenza
Insania
Intoxicatio
Laryngitis
Leuchæmia (Pseudo)...
Lithiasis
Lymphangitis
Meningitis simplex ....
— spin., Myelitis
— tuberculosa.
Metritis
Morbilli
Morbus Addisoni
— cutis
— ovarii
— uteri.
viarum uriniferar.
Nephritis, Morbus Brightii
Obstructio alvi, Ileus ..
Oedema, Spasmus glottidis
— pulmonum ....
Otitis
Paralysis
— agitans
— cordis
— generalis
Peritonitis
Phlebitis
Phlegmone, Abscessus .
Pleuritis
Pneumonia catarrhalis .
— crouposa ...
Pyæniia
Sum.
11
5
10 4
17 7
26 9
103
25 33531
160
17
257
1
89 1
13
191
33 5
136
112
15 1
87 1
20
28
73
562
35
1890.
Fordeling
paa Kjøn
(par sexe).
4
2
6 39
3
57
12 2233
82
13
139
39 1
11
95
18 4647171
39 1
15
15
33
287
23
10
11 4
17 6
46
13 112
1
78 4
118
1
50
2 211
96
15 17241
48
o
13
40
275
12
Kjøn- og Aldersopgaver ved
o-i
Aar.
1 1
3
10
23
22
10
10
3 2
14
62
23 2
25
13
2
21
57
1-5
Aar.
28 1
66
26
2
2
18
48
1
28
52
27
16
48
5-10
Aar.
14 1
34
11
20
11
10-15
Aar.
5 1
10
15-20
Aar.

1890. CXXIII
kj endte Dødsaarsager i Byerne.
Fordeling' paa Alder (par
20—30
Aar.
n fl
1
1
.
1
_
2
_
1
3
1
2
-
-
1
2
_
2
-
5
.
1
3
.
14
2
indekj.
Kvi
1
Q
1
1
4
2
.
1
_
7
_
i
_L
1
8
1
_
_
12
1
1
-
8
3
10
1
30-40
Aar.
"i?
ri
%é
i
_
-
i
_
_
4
3
m
2
1
2
_
1
• ;
9
3
1
2 1
1
1
3
_
1
23
2
1
ndekj.
â
i
_
i
-
3
_
5
3
5
1
i
i
-
_
i
i
13
2
3
1
-
10
2
_
14
3
âge).
40—50
Aar.
n
i
_
-
i
_
. i
5
2
1
i
i
3
.
.
13
1
1
_
_
1
2
31
2
indekj.
1
2
2
5
_
_
2 _
1
-
_
1
8
2
1
4
2
.
25
1
50-60
Aar.
f
2
.
1
.
1
1 1
3
4
6
2
_
• _
4
_
2
14
2
1 _
1 _
1
1
2
5 4
31
2
1
ndekj.
Kvi
2
_
1
-
1
1
1
1
4
1
_
_
_
1
-
-
1
_
14
1
-
2
-
1
2
_
18
1
60—70
Aar.
indkj.
4
1
1
1
_
2
13
3
1
2
3
\
2
24
3
_
1
1
1
8 1
1
2
28
4
ndekj.
Kvi
1
2
1
1
.
7
5
2
2
_
1
1
_
17
2
1
4
_
1
-
7
1
3
33
3
70—80
A
Midkj.
3
_
1
.
1
2
1 _
6
2
.
2
_
1
-
_
3
15
1
_
3 .
3
-
1
1
24 4
ar.
'à
©
fl
4
5
_
-
2
2
6
1
1
_
1
-
_
17
5
_
_
1
-
1 .
1
1
2
36
-
80-90
A
indkj.
_
1
1
_
5
_
_
-
_
•
2
3
-
1
1 .
7
ar.
indekj.
Kvi
3
-
-
1
-
2
1
1
1
_
-
-
5
1
1
1
-
1
• .
11
-
90—100
Aar.
widkj.
-
• ,_
1
_
_
_
-
-
-
-
1
-
indekj.
â
1
-
_
-
2
-
_
_
_
-
_
_
1
1
-
Alder
er
opgivet
for
i
1
8
3
1
6 i
i
i i
2 7
4
2
6
Q
O
9
3
57
12
2
2
3
3
82
13
139
39
1
11
8
95
18
4
6
4
7
1
7
1
38
1
15
15
33
287
23
indekj.
Kvi
10
2
3
9
i J.
A
1
4
5
6
2
11 A
17
6
46
13
1
\
2
\
78
4
118
\
50
2
2
1 1
96
15
1
7
2
4
1
8
-
47
-
5
13
40
273
12

CXXIV
Tabel XLIX (Forts.).
Dødsaarsag.
(Causes de décès).
Puerperium:
Dystokia
Eclampsia
Embolia
Endocarditis
JFebris puerperalis
Graviditas extrauterina .....
Hæmorrhagia uteri
Pyæmia .'
Ruptura uteri
Tetanus
Tuberculosis pulmonuin
Causa ignota
Raehitis
Ruptura cordis
— arter, umbilical .
Sarcoma
Scarlatina
Scorbutus
Scrophulosis
Stenosis laryngis
Strictura oesophagi
Struma
Syphilis
Tabes dorsalis
Tetanus, Trismus
Tuberculosis miliaris ac. .
— pulmonum ..
— organor. alior.
Tumores
Tussis convulsiva
Typhlitis, Peri-
Ulcus ventriculi
Uræraia
Varicellæ
Variolæ
Vitia organ, abdominis ...
JSum.
1
15
2
1
36
1
7
2
2
1
1
70
]
1
8
179 1
15
1
4
1
27
4
8
5
1296
78
4
77
2
12
8
1
1
48
— — cerebri
57
— - conformationis 3
— — cordis
301
— — hepatis .... 13
— — vent. & can. int. 4
Vulnera
Causa aliæ
Sum 7875
1890.
Fordeling
paa Kjøn
(par sexe).
38
1
1
4
96
1
7
1
12
2
5
4
625
36
2
36
7
4
1
20
30
2
129
8
2
7
2
3901
1
15
I
1
36
1
7
2
2
1
1
2
32
4
83
1
1
15
2
3
1
671
42
2
41
2
5
4
1
28
Kjøn og Aldersopgaver ved
o-i
Aar.
21 17 17
16
2
1
18
1-5
Aar.
73
24
16
13
5-10
Aar.
49 12 19
27
22
10-15
Aar.
I
12 26 26
4
15-20
Aar.
27
I
1
172
10
5
2
1
2
3974 891 722 684 625219| 236 102 127 127 140
45 4
59
4
72 6

1890. CXXV
kjendte Dødsaarsager i Byerne.
Fordeling paa Alder (par
20-30
Aar.
a
_
-
_
-
-
-
-
2
-
_
2
177
6 .
1
-
1
1
7
-
-
2
286
ndekj.
Kvi
a
1
10
3
9
i
1
i
-
-
1
-
154
9 .
1
-
-
2
3
12
-
-
-
294
30-40
Aar.
mdkj.
-
•
_
-
-
-
_
-
1
1
116
4
-
1
2
10
2
-
-
-
242
ndekj.
M
i
7
18
2
2
.
i
-
-
-
-
1
-
146
4 .
1
1
-
2
1
22
3
-
1
319
âge).
40-50
Aar.
t a
;
-
2
-
-
2
1
83
2 .
2
1
•1
5
10
1
_
1
-
238
ndekj.
tå
i
2
6
2
.
-
1
-
1
_
1
1 .
70
2
1
i
1
1
1
3
2
20
-
245
50-60
Aar.
!
i
i
-
-
i
_
52
1
1
2
1
-
1
3
12
1
1 _
1
274
ndekj.
_
-
i
-.
-
-
_
56
_
1
-
3
4
21
1 _
-
234
60-70
Aar.
1
;
-
i
-
3
_
-
_
46 _
1
8
9
33
3 1
1 -
401
ndekj.
Kvi
-
1
-
-
_
2
1
43
_
2
-
4
5
35
1
-
355
70—80
Aar.
indkj.
-
-
-
-
_
-
1
_
13
1
-
5
5
30
1 _
_
-
303
ndekj.
Kvi
-
-
-
1
_
i
1
1
19
_
1
-
9
8
31
1 _
1
402
80—90
Aar.
i
;
-
-
-
- __-
_
1
.
1
-
-
1
4
1
122
ndekj.
Kvi
_
-
-
-
-
_
-
2
-
1
3
9
1
_
1
230
90-100
Aar.
1
s
;
-
-
-
-
•
_
-
-
-
-
_
-
9
ndekj.
Kvi
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
-
35
Alder
er
opgivet
for
ndkj.
Ma
_
38 1
1
4
Qfi
1
7
3
12
2
5
4
625
36 2
36
7
4
1
20
30 2
129
8
2
7
2
3898
ndekj.
Kvi
1
15
2
1
36
1
79
9
i
1
9
32
-
4
-
8
1
i
15
2
3
1
671
42 2
41
9
5
4 m
28
27
1
171
5
2
1
2
3964

CXXVI 1890.
De af Lægerne behandlede Tilfælde af epidemiske
Sygdomme, fordelte paa Lægedistrikter og Maaneder.
(Cas de quelques maladies épidémiques par districts civils médicaux et par mois).
De i følgende Tabeller optagne romerske Tal betegner de enkelte Amter, saaledes
som det paa Indholdsfortegnelsen (Side III) er anført.
De af Lægerne meddelte Opgaver over Tilfældenes Fordeling paa Lægedistrikter
og Maaneder omfatter ikke alle behandlede Tilfælde.
Tabel XLX.
XVIII
XIX.
XX.
I.
II.
III.
IV.
Distrikt.
a. Exanthematisk Typhus ( 'Typhus exanthematicus)
Under Lofotfisket
Balsfjorden
Lvngen
Skjerve
Vadsø:
Vadsø : By
Bygder
Kristiania: By
Aker
Ullensaker
Follo :
Drøbak By
Bvfifder
b.
Fli fl QVIPVO*
Moss:
Moss By
Bygder
Sarpsborg :
Sarpsborg By
Fredrikstad By ....
Bygder ...
Hvaler
Drammen:
Drammen By
Ringerike:
Bygder
Januar.
13
-
Februar.
1
-
Marts.
-
-
-
Typhoidfeber
13
3
1
1
6
25
3
18
6
5
12
2
1
1
4
1
April.
-
-
-
Mai.
-
-
-
Juni.
(Ileotyphus).
8
2
1
1
1
4 8
-
11
1
1
3
1 1
8
3
1
2
1
-
-
4
4 1
2
3
2
1
1-5
-
1
-
12
3 3
2
1
6
2
August.
1
-
2 1
9
4
1
3
4
4
September.
1
-
8
20
1
2
1
3
10
4
18
Oktober.
-
6
4
1
2 51
1
5
November.
-
-
-
December.
-
-
7 10
4 7
.
1
8
3
6
3

Tabel XLX (Forts.).
y.
VI.
vu.
VIII.
IX.
X.
Distrikt.
Modum
N'es
Sandsvær :
Kongsberg By
Bvffder
Tønsberg :
Tønsberg By
Horten —
Bygder
Hof:
Bygder
Larvik :
Larvik By
Bygder
Solør og Odalen:
Hedemarken:
Hamar By
Bygder
Søndre Østerdalen....
Indset Annex
Hadeland og Land ...
Søndre Valders
Nordre —
Toten
Ringebu ..
Lesje
Skien :
Porsgrund By
Brevik —
Bvs"der
Kragerø:
Kragerø By
Bvffder
Østre Nedenes
Vestre Nedenes:
Arendal By
Grimstad —
Bygder ..
Oddernes:
Bygder
Undal . . .
Vanse :
Farsund By....
Bygder
Flekkefjord:
Flekkefjord By
xjyguei
1890. CXXVII
b. Typhoidfeber (Forts.).
Januar.
-
1
2
1 1
5
6
1
1
1
7
1
2
1
-
Februar.
1
2
1
-2
-
-
2
3
.
4
-
-
Marts.
-
1
1
1
_
4
1
1
1
-
4
3
1
April. 1
-
1
-
1
1 1
1
1
Mai. 1
1
1
7
2
3
1
1
-
1
-
Juni.
1
3
-
-
2
1
-
1
1
1
1
Juli.
2 1
1
3
1
1
.
1
3
4
1
1
1
August.
3
2
1
1
1
-
2
4
-
2
1
September.
2
1
1
3
1
-
4
-
2 4
-
3
Oktober.
1
2
_
-
1
11
2
_
2
2
1
1
November.
-
1
_
-
1 1
3
1
-
3
December.
-
1
1
1
1
1
1
2
1
-
-
•*

CXXVIII 1890.
Tabel XLX (Forts.).
XL
XII.
XIII.
XIV.
XV.
XVI.
Distrikt.
Egersund :
Egersund By ......
Bygder ....
~ •'*>
Sandnes :
Sandnes By
Bygder ....
J& i ^ x
Stavanger :
Stavanger By
Bygder
Finnø
Karmøen ;
Skudeneshavn By ..
Haugesund:
Haugesund By
Indre Søndhordland...
Ytre — . ...
Indre Hardanger
Ytre -
Voss
Søndre Midthordland..
Nordre —
Alversund .
Lindaas . .
Bergens By .
Midtre Sogn
Ytre —
ICinn
Ytre Nordfjord
Nordfjordeidet .......
Gloppen
Indviken
Vestre Søndmøre ......
Indre —
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre:
Aalesund By
Ytre Romsdal:
Bygder .
Indre Romsdal
Søndre Nordmøre:
Kristiansund By ...
Trondhjems By .....
Strinden
b Typhoidfeber (Forts.).
Januar.
2
1
4
1 1
6 31
-
1 1
2 1
5
3 3
1
Februar.
6
-
-
1
2 1
5
_
4
-
-
L
2
Marts.
\
2
5
-
-
1
6
3
-
-
•
1
i
April. 1
4
-
-
2
1
1
3
1
-
1
2
1
1
K
. 1
Mai. 1
. -
-
2
7
5
10
-
i
4
1
1
2
Juni.
1
-
-
1
10
2
5
1 1
2
-
00 00
Juli. 1
1
-
-
1
7
2
3
3
1
4
-
]
August.
4
1
2 1
-
-
2
2 2
3
-
1
1
-
-
6
1
September.
1
3
1
1 1
1 1
3
2
6
-
-
1
1
14
Oktober. 1
2 3
6 1
-
-
1 1
2 5
4 3
10
2
-
1
3
2
4
November.
1
3
1
1
1
2
1
3
8
2 6
13
-
3
1
3
4
11
1
December.
1
31
7
8
2
2
-
-
1
1
1
5 1
5
2
1
1
-
1
3 1
2
7

Tabel XLX (Forts.).
XVII.
XVIII.
XIX.
XX.
Distrikt.
Gru Id alen
Orkedalen
Hiteren
Ytre Fosen
Indre —
Nordre —
Stjørdalen
Frosten.......
Levanger :
Bygder
Inderøen
Stenkjær:
Bygder
Namsos :
Bygder
Fosnes
Vikten
Alstahaug ...
Vefsen
Rånen
Bodø:
Bodø By .
Bygder
Skjerstad .
Steigen
Lødingen
Ofoten.
Buksnes
Østlofoten
Hadsel
Sortland
Under Lofotfisket
Trondenes
Ibbestad
Lenvik
Maa] selven
Balsfj orden
Tromsø:
Tromsø By
Bygder .
Lyngen
Skjervø
Alten
Hammerfest: By
Tanen
Vardø: By
Vadsø:
Vadsø By
Bvgder
Sydvaranger
1890. CXXIX
b. Typlioidfeber (Forts.).
Januar.
3
3
1
-
5
9
1
1
1
2 1
9
4
2
3
3 11
_
1
1
i
Februar. 1
-
-
-
-
-
-
1
-
2
1
-
_
_
1
4
Marts.
4
9
-
1
1
-
-
2
2
1
17
-
2
April. 1
-
_
_
-
1
1
-
2
94
4 111
4 9
7
7
1
-
3
-
Mai. 1
1
1
_
-
1
9
4
2
50
1
i
1
1
1
14 1
19
9
6
10 1
1
Juni.
3
1
-
1
1
2
18
1 1
2
3 1
-
3
1
co co • • • _
_
3
Juli. 1
-
_
_
1
2 1
-
3
10
3
9
2
-
19
3
1
1
11
August.
-
5
-
1 1
1
4
5
1
4
2
14 ]
4
2
1
6
9
2
September. I
1
1
1
-
I
1
11 1
17
2
1
1
2
1
1
1
2 6
3
4
-
Oktober. 1
1
1
-
-
1
1
7
2
5
1
2
7
1
4
2
1
1
1
1
1
November.
1 1
_
_
-
-
1
1
1
1
13
-
9
3
2
1
2
-
3
-
December.
1
1
-
_
_
1
.
1
2 1
2
1
1
3
2
3

cxxx
1890.
c. Cerebrospinalmeningit (Meningitiscerebrospinalis).
d.
Barselfeber
Tabel XLX (Forts.).
IV.
VI.
VIL
VIII. Tinn
Distrikt.
XIV. Indviken
XVI. Trondhiem Bv
XVIII. Folden ....
XIX.
I.
IL
III.
IV.
Ringerike..,
Modum
Hedemarken:
Bygder
Søndre -Østerdalen....
Hadeland og Land . ..
Ytre Fosen
Indre —
Ibbestad
Tromsø: By
Kristiania By
Aker
Ullensaker
Follo:
oon By
Follo :
Bygder
Eidsberg
Moss :
Bygder
Sarpsborg :
Fredrikstad By
Bygder
Hvaler
Fredrikshald By .
Drammen : By...
Ringerike :
Bygder
TVTodnm
Nes
Sandsvær :
Kongsberg By
Bygder
Rollag
Januar.
-
1
-
-
i
1
-
;
Februar.
-
2
d. Barselfeber
-
1
1
1
1
i
i
-
-
-
-
-
2
1
1
-
1
-
1
-
Marts.
1
-
-
-
-
-
;
April.
2
1
-
1
-
-
-
-
Mai.
1
-
-
1
9,
1
Juni.
2
-
-
-
-
1
-
-
Juli.
(Febris jpuerperalis).
1
_
-
-
-
-
1
3
_
2
-
-
-
-
-
_
-
1
1
1
-
-
-
3
_
-
-
-
1
-
_
1
-
-
-
-
-
i
1
-
9,
2
August.
-
-
-
1
-
_
-
_
1
1
-
-
1
September.
-
_
-
-
-
3
1
1
-
2
-
1
-
Oktober.
-
-
-
-
-
1
2
2
_
1
1
-
2 1
November.
-
-
-
-
-
-
4
3
8
-
-
-
-
1
December.
-
-
-
-
-
3
.
1
2 1
1

Tabel XLX (Forts.).
V.
VI.
VII.
VIII.
IX.
X.
Distrikt.
Tønsberg:
Tønsberg By.
Bygder
Hof:
Bygder
Larvik : By
Solør og Odalen. ..
Hedemarken:
Hamar By
Bygder
Søndre Østerdalen
Trysil
Tønset
Hadeland og Land
Søndre Valders ...
Toten:
Bygder .
Faaberg:
Bygder .
Ringebu ..
Lom
Skien:
Skien By.
Porsgrund — .
Bygder ...
Kragerø :
Kragerø By.
Bygder ..
Hollen "lei
Kviteseid
Laardal .
Østre Nedenes:
Bygder
Vestre Nedenes:
Arendal By .
Grimstad — .,
Bygder
Aamli
Evje
Sætersdalen
Kristiansand By.
Oddernes:
Bygder
Undal
Vanse :
Bygder
Flekkefjord:
Bygder
1890.
d. Barselfeber (Forts.).
OXXXI
£
! i
fi

CXXXII
ïabel XLX (Forts.).
XL
XII.
XIII.
XIV.
XV.
XVI.
Distrikt.
Egersund :
Egersund By
Bvsder
Sandnes :
Sandnes By
Bygder
Stavanger : By
Finnø
laugesund :
Haugesund By
Bygder .
"ndre Søndhordland. ..
Tysnes
Indre Hardanger
Søndre Midthordland .
Osterøen
Alversund
liindaas
Bergens By
[jgerdaJ
Lyster
Indre Sogn ...
Midtre —
Ytre —
— Søndfjord
Kinn :
Florø By
Bygder
Ytre Nordfjord
Grlonnen
Indviken
Vestre Søndmøre ....
Indre —
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre :
Aalesund By
Bygder
Ytre Romsdal :
Bvffder .
Søndre Nordmøre :
Kristiansund By...
Bygder
Surendalen
Nordre Nordmøre....
Trondhjem
Røros
Gruldalen . ...
Orkedalen
Indre Fosen ........
Nordre —
1890.
d. Barselfeber (Forts.).
Januar. I
1
1
-
i
i
2
1
Ç
Februar. 1
1
1
1
-
-
1
1
i
c
c
Marts. 1
1
1
1
1
2
1
2
April. 1
i
1
-
-
-
1
1
Mai. 1
J
-
-
1 11
1
2
-
-
2
2
Juni. 1
1
1
-
1
3
1
-
-
Juli. 1
1
-
3
1
-
-
1
c
1
J
1
Ç
• \
August.
1
1
1
-
-
1
3
1
1
c
September.
1
1
1
2
1
1
-
1
-
-
-
Oktober. 1
-
1
-
1
1
-
1
-
November.
1
-
-
-
-
-
December.
-
2
-
_
-
1
2
1
1
-
1
1
-
1
i
-
-
-
i
2
1

Tabel XLX (Ftfrts.).
Distrikt.
XVII. Frosten
Levanger :
Levanger By.
Bygder
Stenkjær:
Bygder
Fosnes
Vikten
XVIII.
XIX
XX.
I.
XX.
Brønnø ....
Alstahaug .
Vefsen ....
Rånen
Lurø
Grildeskaal .
Bodø:
Bodø By
Bygder ..
Folden ....
Skjerstad ..
Steigen ...
Lødingen ..
Ofoten ....
Flakstad...
Østlofoten .
Hadsel
Sortland ...
Trondenes ..
Ibbestad
Tranø
Lenvik
Maalselven .
Balsfjorden .
Tromsø: By.
Lyngen
Skjervø
Hammerfest :
Hammerfest : By ...
Vardø :
Vardø: By
Bygder
Sydvaranger
Kristiania By.
Vardø:
Vardø: By.
Vadsø:
Vadsø By .
Bygder .. ...
1890. CXXXIIÎ
d. Barselfeber (Forts.), e. Børnekopper*
e. Barnekopper (Variolæ).
-
-
-
-
-
-
2
-
3
-
-
-
-
-
-
1 -
-
2 1
-
-
-
-
-
-
5
-
-

CXXXIV
Tabel XLX (Forts.).
IL
III.
IV.
V.
VI.
Distrikt.
Kristiania By.
Aker
Ullensaker ...
Høland
Follo :
Drøbak By
Bygder ....
Eidsberg
MOSS:
Moss By
Bygder ,
Sarpsborg :
Sarpsborg By ..
Fredrikstad By.
Bygder
Hvaler
Fredrikshald By..
Drammen :
Drammen By
Holmsbu —
Bygder
Ringerike
Modum
Aal
Rollag
Tønsberg :
Tønsberg By
Horten —
Aasgaardstrand —
Bygder
Hof:
Holmestrand By...
Svelvik — ...
Bygder
Larvik :
Larvik By
Sandefjord —
Bygder
Solør og Odalen:
Kongsvinger By
Bygder
Hedemarken :
Hamar By
Bygder ..........
Søndre Østerdalen.
Trysil
Rendalen
Tønset
1890.
f. Skarlagensfeber (Scarlatina).
28 23 26 47 82 103 123 150 229 192
10 31
18
12
20
1
3
18
1
1
20 1
7
15 10
3
Hi
20
38
671
23
1
8
51
42
1
4
10
6
9
11
1
11
4
11
I
54
48
11
4
8
2 1
12 49
15
1
11
10 16
42
63
7
10
8
17
13
14
7
4
14
9
10
1
13
a o
45
45
1
6
16
21 26
1
14
19
1
24
33
44
11
1
7
1
9
20 1
16
2
5
17
5
3
7
18
46
2
20
119
39
72
15
1
3
12
2
33
1
2
1
4
18
1
1
3
26
23
1
10
4
10
3
1

Tabel XLX (Forts.).
VII
VIII.
IX.
X.
XI.
Distrikt.
Hadeland og Land
Nordre Valders
Toten :
Gjøvik By
Bygder
Faaberg :
Lillehammer By.
Bygder
Ringebu
Lom
Lesje
Skien :
Skien By .
Porsgrund — .
Brevik — .
Bygder .......
Kragerø :
Kragerø By.
Langesund — .
Stathelle —.
Bygder
Hollen
Sauland
Kviteseid
Tinn
Østre Nedenes:
Tvedestrand By
Østerrisør —
Bygder
Vestre Nedenes:
Arendal By ...
Grimstad —
Lillesand —
Bygder
Aamli
Evje
Kristiansand By..
Oddernes:
Mandal By
Bygder
Uudal
Lyngdal
Vanse:
Farsund By... .
Bygder
Flekkefjord:
Bygder
Stavanger:
Stavanger By ..
Bygder
Sand
Finnø
1890.
f. Skarlagensfeber (Forts.).
24
181
47
11 355
22
142
67
1
2
11
12
12 53
12 7
15
22
20
56
1
3
22
23
11
10
6
9
4
24
13
12
24 4
37
3
2
3
24
2
2
6
11 526
14
22 1
17
1 1
15
14 4
16
11
10 633
'8 3
6
3
12
12 619
12
1
18
1
3
16
4
15
15
6
11
2
13
3
14
cxxxv
I
10
31 2
8
2
13
26
17 52
19
17
3
15

CXXXVI 1890.
Tabel XLX (Forts.).
XII.
XIII
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
Distrikt.
Karmøen :
Bygder
Haugesund :
Haugesund By
Indre Søndhordland.. .
Tvsnes
Indre Hardanger
Ytre —
Voss
Søndre Midthordland .
Nordre —
Osterøen
Alversund . ..
Lindaas
Bergens By
Ytre Sogn
— Søndfjord
Gloppen
Indviken
Indre Søndmøre
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre:
Aalesund By
Bygder .
Ytre Romsdal:
Molde By ...
Søndre Nordmøre:
Kristiansund By ...
Bygder
Sundalen
Surendalen
Trondhjem By
Strinden
Selbu .
Røros .
Guldalen
Opdal .
Orkedalen . »
Hitteren
Ytre Fosen .
Indre —
Nordre — . ...
Stjørdalen
Frosten
Levanger :
Levanger By
Bvfifder
Inderøen
f
Januar.
Skarlagensfeber
-
1
4
1
7
-
8
29
20 1
17543315
11
2
Februar.
2
2
-
8
2
3
4
1
3
1
16 6191
27 3622
15
Marts.
9
2
2
4
1
13
• 00 • i
17 4
2 1
2
1
2
29
14 3
3
11 5
113
2
2
4
April.
a a 1
10
1
9
11
1
2 1
6
13 1
28 1
6
2
11 8
2
9
4
(Forts.).
Mai.
2
1
2
5 917
10
10
3
2
6
15
30
7
4 137
4
1 1
3 51
Juni.
2
1
4
2
9 1
3
34 3
2
1
2 43
16
2
2 27
5
3
6 1
Juli.
3
2
2 1
5
7
2
8
2
2
4
12 313
1
3
2 5
1
6
August.
6
-
4 3
13
13
3
2
10 3
8
7
2 1
12 5
2
8
September.
1
-
3
6
18
4
4 3
18 3
3
4
2
13
Oktober.
2
-
1
4
8
1
2
2
16 1
1
2 1
7
November.
-
-
2
6
5 1
16
7
26
8
1
1
6
2 11
2
8
1
December.
1
2
1
5
4
2
8
16
1
3
-
-
55
11
10 1
13

Tabel XLX (Forts.).
XVIII.
XIX.
XX.
I.
II
Distrikt.
f. Skarlagensfeber
Stenkjær:
Stenkjær By . .
Bvffder
Namsos :
Bvsfder
Fosnes . . . .
Vikten
Alstahaug
Vefsen :
Mosiøen Bv
Bygder
Rånen
Lurø
Grildeskaal
Bodø:
Bodø By
Bveder
Steigen
Hammerø
Lødingen ...
Buksnes .
Østlofoten
Under Lofotfisket ....
Trondenes
Ibbestad
Tranø
Lenvik
Maalselven
Balsfjorden
Tromsø :
Tromsø By
Bvfifder
Lyngen
Karlsø
Alten
Kistrand
Vardø : By
Vadsø : By
Sydvaranger
Kristiania By
Aker
Ullensaker
Høland
Follo:
Drøbak By
Bygder
Januar.
1
1
7
-
10
8
1
2
11
19
5
5
12
14
11
168
-
-
Februar.
1
2
-
8
1
1
14 39
15
4
6
11
4
3
-
1890. CXXXVII
(Forts.).
Marts.
1
1
5
-
30
1
14 391
9
6
4
-
-
April.
1 1
2
-
2
6
4
6
5
1
8
1
1
_
1
g-
Mai.
-
-
1
9
4
2
9
8
5
8
g. Mæslinger (Morbilli)
216
10
_
1
3
90
8
5
61
9
9
10
1
6
75
3
9 8
16
5
9
13
9
9 1
12
Mæslinger.
Juni.
-
-
13
2
5
2
3
9 7
3
9 1
-
-
13
1
2
7
Juli.
-
-
1
1
3 6
2
2
1
11
19
5
9
4
2
5
1 1
1
1
11
August.
:
-
1
2
8
3
8
4
9
2
3
6
1 _
_
3
September.
1
-
. CM • CM ' ' ' ' 1
7
9
_
2
4
3
_
5
Oktober.
-
-
-
-
1
_
_
5
4
9
4
2 -
9
1
1
3
6
November.
-
1
3
1
1
4
8
1
-
8
5
7
7
2
9
-
5
1 _
2
5
December.
1
4
1
-
_
3
1
_
1
_
-
2 69
5
1
8 1
m
9
13
3
-
5
_
_
1

CXXXVIII
Tabel XLX (Forts.).
III.
IV.
V.
VI.
VII.
VIII.
Distrikt.
Eidsberg
Moss:
Moss : Bv
Bygder
Sarpsborg:
Sarpsborg By
Fredrikstad —.....
Bygder
Hvaler
Fredrikshald By
Drammen : By
Ringerike . .
Modum .
Tønsberg:
Tønsberg By
Horten —
Bvffder .
Hof:
Holmsbu By
Larvik :
Larvik By
Sandefjord —
Bvffder
Solør og Odalen:
Bygder
Hedemarken :
Hamar By
Bygder
Søndre Østerdalen. . . .
Hadeland og Land ...
Søndre Valders
Nordre —
Toten:
Gjøvik By
Faaberg:
Lillehammer By....
Bvsfder
Ringebu
r »
Lom Lesje
Skien :
Skien By
Bygder
Kragerø :
Langesund By
RVØTIPI*
Hollen
g-
Januar.
4
9
5
2
21 84
2
1
1
15
20
1
2
16
15
3
1890.
Mæslinger (Forts.).
Februar.
4
15
6
81 5
2
-
-
1
3
10
1
22
182
-
_
Marts.
1
9
19
152 3
-
10
1
1
14 1
2
18
175
2
-
2
April.
12
2
30
55
2
2
3
34
1
1
22 3
1
7
13
14
1
1
Mai.
38
55
34
1
1
3
2
122
53
3
2
18 1
7
2 9116
-
_
Juni.
5
17
32
17
2
-
5 6
64
12
2
1
3 2
9
2
1
-
_
Juli.
4
15
12 1
5
-
7
1
3
1
3
1
5
2
3
_
August.
1
4
7
2
6
6
5
1
6
2
-
September.
1
2 5
1
3
5
5
-
-
22
7
1
_
Oktober.
1
1
2
13
CM • CM 2
18
6
2
1
November.
1
3
-
1
3
-
5
4
46 7
5
1
-
December.
-
-
-
_
1
-
4
7
49
11
-
8

Tabel XLX (Forts.).
IX.
X.
XI.
XII.
Distrikt.
XIII. Bergen
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
Vestre Nedenes:
Bvffder
Kristiansand By
Oddernes :
Bygder
Flekkefjord:
Flekkefjord By
Bvffder
Stavanger :
Stavanger By
TîvD'flPY'
Haugesund :
Haugesund By
Voss . .
Lyster . .
Ytre Søndfjord
Kinn:
Bygder
Ytre Nordfjord
Nordfjordeidet
Indviken . . . .
Ørskog
Nordre Søndmøre:
Aalesund By
Bygder
Ytre Romsdal:
Molde By
Bygder
Søndre Nordmøre :
Kristiansund By ...
Bvsder
Sundalen
Surendalen ...
Guldalen
Opdalen -.
Orkedalen
Indre Fosen
Frosten . ...
Levanger :
Levanger By...
Bv^der . . . .
Inderøen
Namsos : By
Fosnes
Januar.
2 6
3
2
1
2
1
2
1
21
8
6
13
1
1890. CXXXIX
Mæslingei
Februar.
-
-
1
2
3
1
Q
O
2
c
1
-
Marts.
-
10
-
-
1
-
-
1
1
2 4
11 1
2
-
(Forts.).
April.
-
-
-
-
-
-
1
A
1
:
2
2
1
Mai.
1
-
-
-
-
1
-
3
-
2
1
Juni.
4
-
3
-
-
-
1
2
-
-
5
-
Juli.
1
-
-
-
-
-
3
9
36
-
;
4
-
August.
-
-
-
-
-
-
6
-
-
2
-
September.
-
-
-
-
-
1
2
1
-
-
1
1
Oktober.
-
-
-
-
-
-
-
-
1
November.
-
-
-
-
1
-
1
1 1
-
1
-
December.
-
-
-
-
1
1
-
2
_
_
_
_
-
3
-

CXL 1890.
Tabel XLX (Forts.).
XVIII.
XIX.
XX.
I.
II.
III.
IV.
Distrikt.
Brønnø
Vefsen :
Mosjøen By
Bygder
Hadsel
Sortland
Under Lofotfisket ....
Trondenes ...
Balsfjorden
Tromsø:
Bygder
Hammerfest By
Kristiania By
Aker
Ullensaker
Høland
Follo :
Drøbak By
Son —
Bygder
Eidsberg...
Moss:
Moss By
Bygder .......
Sarpsborg :
Sarpsborg By
Fredrikstad —
Bygder
Hvaler
Fredrikshald
Drammen :
Drammen By .
Holmsbu —
Bygder ...
Ringerike :
Hønefos By.
Bygder ....
Modum
Nes
Aal
Sandsvær :
Kongsberg By ..
Bygder
Bollag
g. Mæslinger
Januar.
8
i i
4 1
3
2
7
_
Februar.
3 1
3
1
1
(Forts.).
Marts.
-
11
1
3
1
April.
-
3
h.
Mai.
7
1
2
h. Rosen (Erysipelas).
6
9
2
3
2
1
1
5
3
1
2
2 1
9
1
1
5
3
3
9,
1
3 1
3
3
4
9,
1
1
4
1
2
1
1
1
3 16
3
1
3
9,
9,
•
-
5
1
3
4
-
1
1
2
10
2
2 9,
1
1
9,
-
4
9,
4
2
1
1
1
1
4
6
3
1
3
3
_
2
9,
1
Rosei
Juni.
2
4
.
5
-
4
1
1
4
1
1
3
-
-
4
1
i—i i -
L.
Juli.
4
9
„
-
1
3
1
1
3
1
1
4
3
5
1
5
_
5
-
August.
10
-
5
3
4
1
1
2
3
6
-
1
_ _
2
-
September.
-
3
.
3
8
5 9,
2
5
1
2
1
2
5
-
2
4
_
1
-
Oktober.
_
-
-
4
4
3
1
2
1
3 1
2 2
2
9
1
5 1
2
-
November.
_
-
-
13
4
4
1
1
3 1
1 1
6
-
7
2
1
1
1
1
December.
_
-
_
2
6
2
3
2
2
1
2
3
2
i
5
2
4
.
1
1

ïabel XLX (Forts.).
V.
VI.
VIL
VIII.
IX.
Distrikt.
Tønsberg :
Tønsberg By
Horten —
Bvffder
Hoff
Holmestrand By. ...
Svelvik —....
Bvsrder
Larvik :
Larvik By
Sandefjord—
Bvffder
Solør og Odalen:
Kongsvinger By
Bygder
Hedemarken :
Hamar By
Bygder
Søndre Østerdalen
Trysil
Rendalen ...
Tønset
Hadeland og Land ...
Søndre Valders
Nordre —
Toten:
Gjøvik By
Bygder
Faaberg :
Lillehammer By....
Bvfifder
Ringebu
Lom
Skien :
Skien By
Porsgrund — ......
Brevik —
Bvsfder
Kragerø:
Kragerø By
Langesund —
Bygder
Hollen
Sauland
Kviteseid
Laardal
Tinn
Østre Nedenes:
Tvedestrand By
Østerrisør —
Bygder
Januar.
1890. CXLI
li. Rosen (Forts.).
1 1
1
1
3
3
1
2
2
5
2 11
3
3
2
1
4 1
2
2
1
1
3
1
1
2
Februar. 1
1
4
4
1
6
1
1
6 1
2
3 1
1
6
2
1
-
-
-
Marts.
3
4
1
2
4
2 1
2 1
4
1
1
4
2
4
2
1
1
-
1
April. 1
1
2 1
1
4
7
1
3
2
1 1
1
1
1
1
2
2
1
1
1
1
•3
g
1
3
3
1
4 1
2
5
2
2
2
1
5
1
2 11
1
3
1
.
2
Juni. 1
1
1
2
2 1
1
2
1
1
2
1
3 1
1
Juli. j
1
2 13
6
1
1
3
2 51
3
1
1
-
2
1
2
August.
2
1
1
5
2
1
6
2 1
2
1
1
1
1
1
-
1
September.
1
2 2
1
2
3
4
4
1
1
2
2
2
2
1
1
1
-
Oktober. 1
2 2
2
7
4
4
1
2
3
2
2 1
.
1
November.
2
3 4
2
5 1
2
1
2
1
4 1
1
4
1
2
1 1
1
2
1
1
1
1
-
December. |
4 12
5
4
3
1
4 1
2
3
1
2
4
1
4 1
-
2 1
3
1
-
3

CXLII
Tabel XLX (Forts.).
X.
XI.
XII.
XIII.
XIV.
Distrikt.
Vestre Nedenes :
Arendal By
Grimstad —
Lillesand —
Bvsrder
Aamh
Evie
ers en
Kristiansand By
Oddernes :
Undal .
Vanse:
Bygder
Flekkefjord :
Flekkefjord By
Bvffder
Sogndal :
Sogndal By
Bygder
Egersund :
Egersund By
Bv2*der
•'-'JfeU^ 1
Sandnes :
Sandnes By
Stavanger :
Stavanger By
Sand
Finnø .
Karmøen :
Skudeneshavn By ..
Haugesund :
Haugesund By
Bverder ...
Tysnes
Indre Hardanger
Ytre —
Voss
Søndre Midthordland .
Osterøen
Alversund
Lindaas
Bergens By. .
Lærdal
Lyster
Indre Sogn
Midtre —
Januar.
h
1
1
1
1
1
1
3
5 1
1
2 11
1
2
13
2 1
1
Februar.
1890.
Rosen
1
3
-
2
1 1
1
2
3 211
1
3
1
1 1
Marts.
2
2
1
2
2
-
1
1
2
2
1
2 2
1
1
2 1
2
9
-
[Forts.).
April.
1 1
2 1
3
3
1
1
2
1
1
1
6
1
1
1
1
12
3
Mai.
1
3 1
-
2
1
1
4 11
1
1
1 11
1
14
1
1
2
Juni.
1
4
2
1 1
1
1
3
1
3
2
1
1
2
6
1
1
Juli.
3
5
-
2
1
6
3
1
1
" 1 1
6
2
August.
2
3
2
1
1
1
2
1
1
1
3
2
6
-
September.
2
4
2
1
1 1
2
1
1
1
3
5
4
-
Oktober.
-
3
2
1
1
-
!
1
1
1
8
1
2
November.
4
2 2
2
1
1
1
2
7
1
1
4
1
4
1
2
December.
1
1
3
_
1
1
-
1
1
5
1
1 1
1
3 1
1 1
9
_

Tabel XLX (Forts.).
XV.
XVI.
XVII
Distrikt.
Ytre Søndfjord .
Indre
Kinn :
Florø By
Bd Bygder
Ytre Nordfjord.
Nordfjordeidet .
Gloppen
Indviken ......
Vestre Søndmøre .,
Indre —
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre:
A aies und By... .
Bygder
Ytre Romsdal:
Molde By
Bygder
Indre Romsdal
Søndre Nordmøre:
Kristiansund By
Bygder
Sundalen
Surendalen
Nordre Nordmøre..
Trondhjem By .
Strinden
Selbu
Røros
uldalen
Opdai
Orkedalen
Hiteren
Ytre Fosen
Indre —
Nordre —
Stjørdalen
Frosten
Levanger :
Levanger By.
Bygder
Inderøen
Stenkjær :
S ten kjær By .
Bygder
Grong
Namsos:
Namsos By ..
Bygder
Fosnes
Vikten
1890. CXLTII
h. Rosen (Forts.).
4
2
14
2
2
2
2
2
1
1 1
2
1 tCD

CXLIV
Tabel XLX (Forts.).
XVIII.
XIX.
XX.
I.
II.
Distrikt.
Brønnø
Alstahaug
Vefsen:
Mosjøen By....
Bygder
Rånen
Grildeskaal
Bodø:
Bodø By
Bygder
Skjerstad ........
Steigen .
Hammere
Lødingen
Ofoten
Flakstad
Buksnes
Østlofoten
Hadsel
Sortland
Under Lofotfisket
Trondenæs ...
Ibbestad
Tranø
Lenvik
Balsfj orden ..
Tromsø:
Tromsø By
Bygder
Lyngen
Skjervø
Hammerfest
Maasø
Tanen
Vardø: By..
Vadsø :
Vadsø By
Bygder ...
Sydvaranger
Kristiania By
Aker . . .
Ullensaker
Høland
Follo:
Son By
Bygder
1890.
h. Rosen (Forts.), i. Kighoste.
i. Kighoste (Tussis convulsiva).
89
31
R
1
69
10
19
2
58
42 3
3 2
24
-
4
2
12
7
9
2
15
9
19 43
1
7
14
25
9 1
1
6
12
17
8
11
9
12
1
7
15
7 4
8
3
11
6
1
-

Tabel XLX (Forts.).
m.
IV.
v.
VI
VII.
VIII.
Distrikt.
Eidsberg
Moss:
Moss By
Bygder
Sarpsborg:
Bygder
Hvaler
Fredrikshald By.
Drammen :
Drammen By .
Bygder
Ringerike :
Hønefos By...
Bygder
Modum
Nes
Sandsvær :
Kongsberg By
Bygder
Tønsberg:
Tønsberg By....
Horten —
Bygder
Hof:
Holmestrand By.
Bygder
Larvik :
Larvik By
Bygder
Solør og Odalen:
Kongsvinger By.
Bygder
Hedemarken
Rendalen
Tønset
Nordre Valders ...
Toten :
Bygder
Faaberg:
Lillehammer By.
Bygder
Ringebu
Lom
Lesje
Skien :
Skien By .
Brevik — .
Bygder
Kragerø :
Kragerø By.
1890.
i. Kighoste (Forts.).
2
3
20
4
10
7
I
10
14
1
2
5
11
10
2
1
2
10
13
11
15 51
9
16 2I
10 542
10
7
1
12 1
10
22
10
14
pi*
o
14
14 211
10 12
CXLV
17
10
7
18
31 4
5
2
16

CXLVI 1890.
Tabel XLX (Forts.).
IX.
X.
XL
XII.
XIII.
XIV.
Distrikt.
Langesund By
Stathelle —
Bygder . ....
Hollen
Sauland . .
Kviteseid... ....
Laardal
Tinn
Østre Nedenes:
Østerrisør By
r>yg(ier
Vestre Nedenes:
Grimstad By
Evie
Bygder . ..
Kristiansand By
Oddernes :
Mandal By
Bygder
Flekkefjord:
Flekkefjord By
Bygder
Sogndal:
Bvsfder ....
Sandnes :
Sandnes By
Stavanger :
Stavanger By
Haugesund :
Haugesund By
Bygder
Tysnes
Søndre Hardanger....
Ytre —
Voss
Søndre Midthordland .
Alversund
Lindaas
Bergen Bv
Lærdal
Lyster
Indre Sogn
Midtre —
Ytre Søndfjord
Kinn:
Florø By
Bygder
Ytre Nordfjord
Indviken
i.
Januar.
2 3
17 159
144
-
1
8
2
1
10
1
43
1
7
1
2
Kighoste (Forts.).
Februar.
12 15
4 6
lfi
-
1
14
3
1
4
2
2
8
6
37
4
1
3
7 1
Marts.
9
4 11
4 13
6
2
12
8
1
-
3
21
3
1
2
April.
2
2
4
4
-
2
3
-
1
6
1
14
1
2
-
Mai.
1 1
1
3
-
1
. 03 03 •
J.
4
5
28
8
-
Juni.
2
2
14
2
-
1
3
-
2
47
1 1
-
Juli.
1
i—i 1
4
2
-
9
3 9
3
. -
August.
-
-
-
2
5
-
3
7
3
-
September.
1
1
-
-
1
4
-
2 3
2
20
1
2 1
-
Oktober.
-
-
-
-
-
4 3
24
2
-
November.
-
-
-
3
•
2
3
10
1
-
December.
-
_
-
-
_
-
-
-
7
31
_
-
-
-

Tabel XLX (Ports.).
XV.
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
Distrikt.
Vestre Søndmøre .
Indre —
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre:
Aalesund By.. .
Bygder
Ytre Romsdal:
Molde By
Bygder ..........
Søndre Nordmøre:
Kristiansund By
Sundalen
Surendalen
Nordre Nordmøre.
Trond hjem By...
Strinden
Selbu
Røros
Guldalen
Opdal
Ytre Posen
Frosten
Levanger :
Bygder
Inderøen
Stenkjær:
Stenkj ær By ...
Bygder
Brønnø
Rånen
Lurø
Gildeskaal
Bodø:
Bodø By
Bygder
Folden
Skjerstad
Lødingen
Ofoten
Flakstad
Østlofoten
Hadsel
Sortland
Trondenes
Ibbestad
Tranø
Lenvik
Maa] selven
Balsfjorden
1890.
i. Kighoste (Forts.).
15 34
25 1
46
10
12
17
2
10
25
7
6 1
3
3
6
6
23
13
26 31
18
11
12 3
22
12
11
25
34
34
15
18
13
10
15
5 5
12
1
8
2
2
4 I
2
18 10
14
3 1
10 4
1
2
2
5
3
4
16
7
2
1
12
18
12
10
13
6
2
20
4
3
14 19
3
I
«1
10
55
10 15 10
1 3
50 13
7
3
CXLYII
53 4
5
22
10
4 1
39
I
8
16

CXLVIII
Tabel XLX (Forts.).
XX.
I.
IL
III.
IV.
V.
Distrikt.
Tromsø :
Tromsø By
Bygder
Karlsø
Skjervø
Alten
Kistrand
Kristiania By
Aker
Ullensaker
Høland
Follo:
Drøbak By . .
gon —
Bygder
1890.
i. Kighoste (Forts).
k.
Eidsberg
Moss:
Moss By
Bygder . . .
Sarpsborg :
Fredrikstad By
Bygder
Hvaler
Fredrikshald By
Drammen :
Drammen By
Bygder
Ringerike:
Hønefos By
Bygder
Modum
Aal
Sandsvær :
Kongsberg By
Bygder
Rollag
Tønsberg :
Tønsberg By..
Horten —
Bygder
Hof:
Holmestrand By ...
Larvik :
Larvik By...
Sandefjord —
Bygder
Januar.
4
26
14
4
Februar.
2
1
9
Marts.
-
-
k.
April.
2 1
Diphtherit.
Mai.
1
-
Juni.
Diphtherit (Diphfheritis).
102
16
98
8
13
6
13
10 92
6 1
4
14
5
1
1
92
13
10
6
3
1
1
19 4
i-* i tO tO
6
1
2
2
8
80
16
11
10
9
1
6
9
4 6
5
5 5
1
1 1
21
1
53
25
25
8
3
20
2
4
5
13 91
2
4
1
5
3
3
8
5
79
9
5
17
i—1 i r-i
17
7
3
4 9
1
9
11
2 7
9
13
1
3
1
84
14 5
32
2
10
18
6
4 981
4
9
1
3
1
10
1
1
2
Juli.
1
6
-
49
18
8
\9
3
1
11
4
11
3
11 81
1
16 1
3
1
2 1
10
1
August.
6
-1
61
34
14
9
3
9
3
3
1
13 1
1
1
6
1
2
10
17
September.
1
88
8
7
9
1
4
6
2
9
6
17
-
1
9
7
4
8
1
9
4
Oktober.
-
-
100
8
17
11
2
1
7
28 9
1
10
1
1
13
c
November.
-
-
-
100
19
17
7
2
6
11
27 2
2
2
2
14
1
1
1
6
2 7
1
December.
q
1
_
-
-
77
17
10
4
2
4
1
3
46 6
2
9
8
1
8
2
3
1
18
8

Tabel XLX (Forts.).
Distrikt.
VI. Solør og Odalen:
Kongsvinger By.
Bygder
Hedemarken :
Hamar By......
Bygder
Søndre Østerdalen.
Trysil .
Rendalen
Tønset
VII. Hadeland og Land
Søndre Valders ...
Nordre —
Toten:
Gjøvik By
Bygder
Faaberg :
Bygder
Ringebu
VIII.
IX.
X.
Skien:
Porsgrund By .
Brevik — .
Bygder
Kragerø :
Kragerø By...
Bygder .......
Hollen
Sauland
Kviteseid
Tinn
Østre Nedenes:
Tvedestrand By
Bygder
Vestre Nedenes :
Arendal By...
Grimstad —
Lillesand — ...
Bygder
Aamli
Kristiansand By.
Oddernes:
Mandal By ...
Bygder
Undal
Lyngdal
anse:
Farsund By....
Bygder
Flekkefjord:
Flekkefjord By.
Bygder
1890.
k. Diphtherit (Forts).
30
20
124
32
19
18
1
8
3
4
4
1
2
27
8
3
30
55
19
2
9
1
2
1
12
2
1
4
10
20
98
21
12
1
1
4
18
2
84
16
1
7
8
12 14
7
2
11
20 18
22
3
4
4
33
11
15
6
3
15 31
10
7
23
65
32
2
16
3
19
15
1
1
2
14
96
26
1
5
12
10
18
3
5
20
7
1
1
17
1
22
69
23
4
16
5
35
1
1
16
17
14
54
12
13
4
7
t-
22
28
11
3
10
1
21
2
2
1
12
2
10
6
19
43
24
12
7
1
4
6
1
19
1
2
1
10
11 17 27
18
3
OXLIX
16
42
21
3
1
4
7
11
3
32
26
28
20 4
13
10
62
7
2
13
4
4
22
15
1
12
1
3
16
10

CL
Tabel XLX (Forts.).
XI.
XII.
XIII.
XIV.
XV.
Distrikt.
Egersund:
Bygder
Sandnes:
Sandnes By
Bygder
Stavanger:
Stavanger By ....
Sand
Finnø .
Karmøen :
Bygder . .
Haugesund :
Haugesund By
Bygder
Indre Søndhordland ..
Tysnes
Indre Hardanger
Ytre —
Voss
Søndre Midthordland .
Nordre —
Osterøen
Alversund
Lindaas
Bergens By
Lærdal .. ....
Lyster ...
Midtre Sogn
Ytre —
S Af 11 (\ *Pi ovn
Kinn:
Bygder
Ytre Nordfjord .
Nordfjordeidet
Gloppen .
Indviken
Vestre Søndmøre . .
Indre —
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre:
Aalesund By... .
Bygder
Ytre Romsdal:
Molde By
Bygder
Indre Romsdal
Søndre Nordmøre:
Kristiansund By ...
Bygder
Sundalen
Surendalen
Nordre Nordmøre .
k.
Januar.
2
1
6
2 1
8 9
8
1
3
4 6
5
4
4
6
8
3 8
15
2
1
1SÔ0.
Diphtlierilt
(Forts.).
Februar.
2
4
2
3
9
9
15
1
-
3
2
5
4
2
7
1
2
12
15 25
Marts.
-
1
2
2
9
7
1
CD OO
4
3
10
1
1
1
1
7
12 81
10
2
April.
-
1
3
1
11 3
4
1
2
1
1
2 1
1
1
3
8
10
10
1
10 9
' CO 00
1
Mai.
9
1
6
1
5
2
1
6
9
2
-
3
6
4
1
2
2
10
4
18 4
11
2
25
10
10
Juni.
3
1
3
3
2
1 1
4 1
1
5
4
8
3
5
11
3
8
4
4
11
12 1
)9
4
Juli.
1
2
1
1
6
3
2
2 6
8
6
4
3
4
6
8
3 1
1
5
2
1
3
3
5
8
7
1
August.
1
3
1
4
7
1
3
5
4
1
4
15 6
3
4
7
q
9
4
10 4
2 7
3 9
8
September.
3
1
9
5
-
3
3
3 1
1
9
11
2
1
9
4
9
18
Oktober.
3
1
4
7
3
4
2 1
-
3
10 34
3
9
4 1
2
19
1
2
1
6
2
November.
5
1
-
4
2
2 6
2
1
1
5
-
15 2
4
4 4
3
1
5
3
14
December.
_
2
3
5
3
2
9
1
1
1
rH 8 2
-
3
1
3
2
3
6
_
5
6

Tabel XLX (Forts.).
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
Distrikt.
Trondhjem By ....
Strinden . ....
Selbu ...
Røros .
Guldalen
Opdal
Orkedalen
Ytre Fosen
Indre —
Nordre —
Stjørdalen
Frosten
Levanger :
Levanger Bv
Bygder
Inderøen....
Stenkjær:
Stenkiær Bv
Bygder
Namsos :
Namsos By .
Bvsder .
J-VB^^*
Fosnes
Kolvereid
Vikten
Brønnø
Alstahaug
Vefsen :
Mosjøen By
Bygder .. ...
Rånen.
Lurø ..
Gildeskaal ...
Bodø:
Bodø By . . .
Bvffder . ...
Folden
Skjerstad .
Steigen .
Hammerø ..
Lødingen . ...
Ofoten...
Flakstad
Buksnes
Østlofoten
Hadsel
Sortland . .....
Under Lofotfisket ....
Trondenes
Ibbestad
Tranø .
Lenvik
k.
Januar.
35
6
16
10
11
1
9
19
5
8
5 1
4
33
i
I
6
8
•
-
9
5
4
2
9
3
1890. CLI
Diphtlierit (Forts).
Februar.
38
7
7
2
3
1
7
6
3
7
3
5
26
1
1
5
-
4
2
1
4
3
6
3
6
Marts.
26
4
2
1
4
3
4
3
7
5 9
20
1
1
10
-
-
12 4
1
2
5
1
2
April.
40
7
1
12
1
3
3
3 9
3
5
3
34
1
4
7
1
1
1
9
4
9
5
9
5
11
4
9
Mai.
53
5
3
4
25
1
7
5
2
21
2
7
14
17
17
2
2
4
4
14
2
16
8
3
1
8
6 1
11
8
2 1
4
13
1
8
7
Juni.
55
6
2
13
5
9
8
4
2
2
11
5
14
1
5
3
2
9
51
2
13
15
7
2
1
13
8
91
7
7
14
1
7
1
Juli.
37
33
3
8
28
18
4
4
18
13 9
3
24
2
14
30
55
5
6
7
8
3
2
19
94 9
6
6
10
6
7
2
August.
31
12
1
15
21
5
2
3
12
10
7
5
7
1
2
3
7
9
25
1
9
10
8
2
2
5
i
1
3
4
13
3 1
13
1
9
4
September.
22
10
6 1
10
2
1
9
2
5
9 1
1
10
1
1
5
35
13
2
1
3
8
2
7 7
2
5
3 1
6
4
7
1
Oktober.
33
9
2
2
6
1
12
4 1
1
10
2
1
6
11
18
22
3
8 31
1
1
1
2
5
9
18
6
4
5
11
4
2
3
November.
35
8
16
12
3
1
6
2
3
6
5
1
8
6
9
39
9
2 251
5
1
2
1
6
4 1
2
1
13
3
5
3
December.
63
3
2
4
4
8
-
2
5
1
11
8
5
7
7
7
5
7
13
_
3
2
3
9
1
10
3
6
9
19
10
-
9
14
1

CLII 1890.
ïabel XLX (Forts.).
XX.
I.
II.
III.
IV.
v.
Distrikt.
Maalselven
Balsfjorden
Tromsø :
Tromsø By
Bygder
Lyngen
Karlsø
Skjervø
Hammerfest : By ,
Kistrand
Vardø : By
Vadsø : —
Kristiania By
Aker ...
Ullensaker ..
Follo:
Bv^der
Eidsberg
Moss :
Moss By
Bygder
Sarpsborg:
Sarpsborg By
Fredrikstad —
Bvsfder
Fredrikshald By
Drammen :
Drammen By
Bygder
Ringerike :
Bygder ..
Modum....
Sandsvær :
Kongsberg By
Bvffder
k. Diphtherit (Forts.). 1. Strubehoste.
1. Strubehoste
Tønsberg :
Tønsberg By
Horten -
Bygder
Hof:
Holmestrand By....
Larvik :
Larvik By
Sandefjord-
Bygder
-
2
1
1
1
1
1 1
1
1
1
April
14
27 1
(Croup, J. 4.ngifia
membranacea),
-
-
1
1
-
1
1
-
2
1
1
-
1
-
-
1
rH ri i i i—1 rH -
1
1
1
-
-
-
1
1
2
1
1
-
1
3
1
1
1
2
-
2
-
1
1
-
1
-
2
-
1
1
1
Se
23
10
1
3
1
1
-
-
1
2
1
-
2
1
2
-
1
2
1
-
2
1
1
1
2
-
1
2
1
ember
16 3
4
6
5
-
1
1
1
1
1
1
-
1

Tabel XLX (Forts.).
VI.
VIL
VIII.
IX.
X.
XL
Distrikt.
Solør og Odalen:
Kongsvinger By....
Bygder .
Hedemarken :
Hamar By
Bygder
Søndre Østerdalen....
Trysil
Tønset
Hadeland og Land ...
Nordre Valders
Toten:
Gjøvik By
Bvs"der
Faaberg :
Bvffder . . . .
Skien:
Porsgrund By
Brevik —
Bvsrder .
Kragerø :
Kragerø By
Bygder
Hollen
Laardal
Østre Nedenes:
Østerrisør By
Bygder
Vestre Nedenes:
Arendal By
Grimstad —
Bygder
Kristiansand By
Oddernes :
Mandal
Bvfider . .
Undal
Flekkefjord:
Flekkefjord By
Bygder
Egersund :
Egersund By
Bygder
Sandnes :
Bvsder
Stavanger :
Stavanger By
Karmøen :
Bygder
1.
Januar.
3
1
2
2
1
1
1
1
1890. CLIII
Strubehoste (Forts.)
Februar.
-
-
2
.
1
1
-
1
1
1
Marts.
-
-
1
1
1
-
3
2 1
1 1
1
April.
-
1
1
1
1
1
1
1
1
Mai.
1
1
1
1
-
1
-
1
Juni.
-
-
1
-
•
1
-
1
Juli.
1
1
1
1
1
-
1
1
-
August.
-
1
1
1
1
1
_
1
1
-
September.
1
-
1
1
1
1
1
1
1
Oktober.
_
•
-
1
1
3
1
1
November.
1
-
2
-
-
1
-
-
1
December.
1
1
1
-
-
1
-
1
1
1
-
1

CLIV 1890,
ïabel XLX (Fvrts.).
XII.
Distrikt.
XIII. Bergens Bv
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
XVIII.
Haugesund :
Haugesund By
Bvgder
Sveen . .
Indre Søndhordland...
Indre Hardanger
Voss
Nordre Midthordland .
Lærdal
Indre Sogn
Midtre —
Ytre Nordfjord
Nordfjordeidet
Indre Søndmøre
Østre Søndmøre.
Ørskog ...
Nordre Søndmøre:
Aalesund By
Bygder
Søndre Nordmøre:
Kristiansund By ...
Bygder
Sundalen
Surendalen
Nordre Nordmøre
Trondbjem By
Strinden
Røros
Guldalen
Opdal
Orkedalen
Indre Fosen
Stjørdalen .
Stenkjær:
Stenkjær By
Bygder
Vikten
Brønnø
Alstahaug
Vefsen :
Mosjøen By
Bygder
Lurø .. . .
Gildeskaal
Bodø:
Bodø By
Hammerø
Ofoten
Buksnes
1. Strubelioste (Forts.).
Januar.
;
1
1
-
1
2
1
2
1
1
1
2
1
1
2
1
1
Februar.
1
_
1
-
1
1
1
2
1
1
2 1
2
3
1
1
Marts.
-
1
-
-
-
1
2
1
o
1
4
1
1
o
1
Q
1
April. 1
-
-
-
-
1
4
1
1
1
4
1
1
5
Mai. 1
1
-
1
-
1
1
2
1 1
1
5
2
2
2
1
3
Juni.
1
-
-
-
1
2 1
1
1
1
3
1 1
K
1
1
1
1
1
1
1
1
Juli. I
2
-
1
1
-
2
1
1
2
-
-
1
August.
2
-
3
-
1
1
1
1
1
1
1
|—i i i i |—i • i i
September.
;
-
1
1
-
-
1
Oktober. 1
-
1
-
1
2
1
1
1
-
1
1
November.
:
1
-
-
-
1
1 1
1
1
2 1
1 1
-
-
-
December.
:
-
-
-
-
-
2 1
-
2 21
1
-
2
_
2
_
1
1

Tabel XLX (Forts.).
XIX.
XX.
I.
II.
III.
IV.
v.
Distrikt.
Ibbestad
Tranø
Tromsø:
Tromsø By .
Bv^der
Lyngen
Karlsø
Maasø
Vadsø :
Vadsø By ..
Bvffder ..
Kristiania By
Aker ....
Ullensaker
Høland
Follo :
Drøbak By
Son — ..
Bygder
Eidsberg
Moss :
Moss By
Sarpsborg :
Sarpsborg By
Fredrikstad —
Bygder
Hvaler
Fredrikshald
Drammen:
Drammen By . ..
Holmsbu — .
Bygder ....
Ringerike:
Hønefos By
Bygder ....
Modum
Nes
Aal
Sandsvær :
Konasbera 1 Bv
Bygder
Rollag
Tønsberg :
Tønsbersr Bv
Horten —
Bygder
1. Strutoehoste (Forts.).
Januar.
9
1
6
;
Februar.
2
;
1890. CLV
Marts.
_
1
m.
April.
1
1
;
Lungefoetændclse.
Mai.
-
i
Juni.
_1
1
1
1
1
Juli.
m. 1Lungebetændelse
(Pneumonia).
112
16
98
13
3 1
6
9
6
15
12
15
58
10
14
39
13
1
13
33 7
8
8 7
4
13
10
52
78
17
90 9
4
10
5
11
4 4
24 54
11 1
8
2
11
114
9
5
11
13
4 3
30
82
15
96
11
1
3
17
4
11
8
8
61 4
12
19 1
8
4
16
17 4
5
1
10
22
10 3
35
82
7
11 7
4
19
24
11
11
20
71
8
17
11
2
11
17 3
7
2 1
12 3
31
61
8
6
4
1
3
15
6
11
2
14
45 2
10
10
4
9
6
8
4 1
4
4 1
6
8
18
55
11
8
4
9
2
12
5
6
1
9
30
10
4
5
3
5
8
1
5 11
2
12
-
1
36
7
11 3
1
6
7
4
2
3 6
10 11
3
1
9
2
4 91
6
2
1
9
August.
-
i
22
3
6 1
-
4
5 1
4
3
12
6
5
3
9
3
9
_
1
2
1
T
4
September.
1
;
33
8
9
1
5
2
3
1
13
9
6
1
4 3
1
4
2
1
2 7
Oktober.
1
-
2
49
(S
11 9
3
1
2
6
2 5
19
3
6
3
1
7
7 1
1 11
4 1
10
November.
_
2
;
46
4
13 9
1
5
5
2
5
3
6
29 1
8
5
7
2
11
2
2 51
5
4 9
December.
8 1
2
1
68
10
33 1
_
6
12
1
12
2 7
38 2
12
18
10
5
17
9
9
3
1
8
4
38

CLVI
Tabel XLX (Forts.).
VI.
VII.
VIII.
IX.
Distrikt.
Hof:
Holmestrand By ...
Svelvik — ...
Bygder
T iarvik:
Larvik By
Sandefjord —
Bygder
Solør og Odalen:
Kongsvinger By.
Bygder
Hedemarken :
Hamar By
Bygder
Søndre Østerdalen.
Trysil
Rendalen
Tønset
Indset Annex
Hadeland og Land
Søndre V alders ...
Nordre —
Toten :
Gjøvik By
Bygder
Faaberg :
Lillehammer By.
Bygder
Ringebu
Lom
Lesje
Skien:
Skien By.
Porsgrund — .
Brevik — .
Bygder
Kragerø:
Kragerø By.
Langesund —.
Stathelle
Bygder
Hollen
Sauland
Kviteseid
Laardal
Tinn
Østre Nedenes :
Østerrisør By.
Tvedestrand —.
Bygder
1890.
m. Lungebetændelse (Forts.).
1
11
15
40
321
13
11
23
10
24
6 9
8
11
Q
8 6
10
29
20
11
10
12 281
19
14
17
1
2
13
11
15
30
40 69
18
14 16 lb
27
10
25
19
2 1
15 22325
i
7
10
15
21
13
43 91
22
10
1
14
15
14
1
3
4
14
22
10
1
2
2
40
101311
10 11
11
1
4
11 63
25
8
1
1
14
101 12
3 13
10 3
3
18 5221
16 5
10
20
16243
10
14 119
10
21 2
12
1
13
5
27
13373
25 13
4 9
1
10 944
12 215
2 119611
1
16

Tabel XLX (Forts.).
Distrikt.
X. Kristiansand By
XI.
XII
m.
Vestre Nedenes:
Arendal By .......
Grimstad —
Lillesand —
Bygder
Aamli
Evje
Sætersdalen
Mandal By
Bygder
Undal . ..
Lyngdal
Avanse :
Farsund By. .
Bygder
Flekkefjord:
Flekkefjord By.....
Bygder
Sogndal:
Sogndal By
Bygder ...
Egersund :
Egersund By ....
Bygder
Sandnes :
Sandnes By...
Bygder
Stavanger :
Stavanger Bv .
Bygder
Sand
Finnø
Karmøen:
Skudeneshavn By ..
Kopervik — ..
Bygder . .
Haugesund :
Haugesund By
Bygder
Sveen
Indre Søndhordland...
Ytre -
Tysnes
Indre Hardanger
Ytre - .....
Voss
Søndre Midthordland .
Nordre —
Osterøen
Alversund
Lindaas
Januar.
1890. CLVII
Lungebetændelse
1
1
15
fl
2
14
8
8 6
fl
fl
3
4
1
4
2
3
16
25 335
7
24
12
11
1
2 9
35 00 OO
6
8 3
4
Februar.
5 1
12 1
1
2
5
3
2 5
8
2
3
1
1
1
2
1
13
7
13 2
6
6
4
4
6
7
4
2
5
6
11
2
Marts.
6 11
18
3
7
2
5 8
3
2
2
3
11
23
6
2
1
5
3 3
3
4 11
8
10
11 4
2
April.
4
• 3
8 1
8
2
2
10
4
1
4
1
2
1
4
16 283
5
6
6
11
4
6
4
11
7
6
(Forts.).
Mai.
6
2
9
-
1
1
2
3
1
4
10
3
1
2
10
14
4
2
4
6
2
1
2 4
2 59
6
3
4
Juni.
2
2 19
-
3
1
1
5
1
1
4
12
2 1
1
2
3
1
1
3
3 1
2 65
1
4 1
Juli.
2 215
1
1
_
2
1
1
1
2
2
3
18
1
1
4
2
2
3
2
7
2
1
5
August.
1
5 1
2
2
2 1
1
1
1
2
1 1
4
1
2
1
2
2 1
1
1
1
1 1
2
1
-
September.
1
2
2 1
1
3
3
1
2
1
1
1
1
5
fl
1
2
5
10
2
3
Oktober.
1
1
8
1
2
5
1
1
2
2
1
1
^ . to bo
.
1
5
4 1
1
2 1
2 1
7 1
1
4
18
November.
4
4
15
2 1
4
4
fl
1
1
4
1
1
7
4
2 15
4
3
2 25
2 3
30 3
3
18
5
December.
2
_
13
fl
2 1
5
6
1
2
2
1
2
1 .
2
13
1
6
30
2
3
3
2
10 4
5
5
6
38 6
10 45

CLVIII 1890.
Tabel XLX (Forts.).
Distrikt.
XIII. Bergens By
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
Lærdal
Lyster
Indre Sogn
Midtre —
Ytre —
— Søndfjord ..
Indre —
Kinn:
Florø By
Bygder
Ytre Nordfjord
Nordfjordeidet ...
Gloppen
Indviken
Vestre Søndmøre .,
Indre
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre :
Aalesund By....
Bygder
Ytre Ko m s dal:
Molde By
Bygder
Indre Romsdal ...
Søndre Nordmøre:
Kristiansund By
Bygder '.
Sundalen
Surendalen
Nordre Nordmøre.
Trondhjem By ...
Strinden
Selbu
Røros
Guldalen
Opdal
Orkedalen
Hitteren
Ytre Fosen
Indre —
Nordre —
Stjørdalen
Frosten
Levanger:
Levanger By...
Bygder
Inderøen
Stenk j ær:
Steukjær By ...
Bygder
m. Lungebetændelse (Forts.).
60 42 49 30| 39 34 28 191
11
1
2
8
4
4
5 5
35
47
10
9
5
32
57
12
3
15
24
5
16
16
12
38
5
3
33
17
2|
7
1
1
5
5
1
24
18
3
2
2
31
231
4i
4
19
23
13
14
25
7
9
10
22
36
3
1
18
14
2
7
8
4
4
7
4
13
15
13
11
2
2
1
21
37
1
3
13
15
19
12
12
16
49
12
3
29
20
4
9
8
12
4
26
12
3
10
6|
1
22 ! 12
17
5
20
5
2
9
12
37
10
15
18
6
8
6
10
3
9
28
19
6
2
10
12
12
10
1
8
4
10
5
4
9
11
32
3
3
20
17
10|
11
3
18
1
5
o
6|
1
15|
14
3
11
2
3
3
10
11
7
2
5
1
1
11 3
32
16
6
4
4
1
2
2
4
2
2
4
11
1
10
4
16
5
i
11
6
1
2
4
6
2
2
3
2
10
2
1
2
1
10
1
2
1
2
6
1
2
4
1
45 44
5
3
2
12
7
5
11 10
1
1
7
5
1
4
1
6
2
11
24
1
2
10
10
4
2
5
3 5
13
20
3
7
1
16
5
2
3
4
31
5
2
6
11
1
3
2
1
6
10
7
,£2
S

ïabel XLX (Forts.).
XVIII.
XIX.
XX.
Distrikt.
Grong
Namsos :
Namsos By
Bvsfder
Fosnes
Kolvereid
Vikten
m.
Brønnø
Alstahaug
Vefsen :
Mosjøen By
Bvffder
Kanen
Lurø
Gildeskaal
Bodø
Bodø By. . .
Bygder
Folden
Skjerstad
Steigen
Hammerø
Lødingen
Ofoten
Flakstad
Buksnes
Østlofoten
Hadsel .
Sortland
Under Lofotfisket ....
Trondenes ....
Ibbestad...
Tranø
Lenvik
Maalselven ....
Balsfjorden . .
Tromsø :
Tromsø By
Lyngen
Karlsø
Skjervø
Alten . .
Hammerfest: By
Maasø ....
Kistrand ...
Tanen
Vardø :
Vardø By
Bygder
Vadsø :
Vadsø By
Bygder
Sydvaranger
1890. CLIX
Lungebetændelse (Forts.).
Januar.
3
R 3
6
7
8
13
6
11 32
1
4
5
18 4
10
26 1
33
8
3 1
3
8 7
5 1
1
9,
1
R
1
Februar.
3
4
1
4
9,0
1
4 11
c
1
1
-
4
3
17 31
23
59
20 71
5
5
1
-
3
9,
2
1
Marts.
3
3
o
2
4
4
2
3
1
1
5
18
2
20
4 42225
2
2
1
12 3
2
3 1
3
R
5
2
April.
1
2 9
2
11
13
4 3
OOOl • 2
4
5
13 4
5
5
9 11
2 1
7 1
-
2
8
4 1
4
1
Mai.
4
9
9
4
6
5
16
3
10
R
10
1
2 2
3
4
4
5
35 3
3
3
3
2
3
3
1
2
4
6
4
2
3
3
1
Juni.
2
K
i
2
9
c
r\
7
1
7
1
1
6
4
15 4
9 111
2 1
2
1
4
2
-
-
1
Juli.
1
1
1
1
3
1
5
1
1 1
5
1
3
5
1
6
-
9 11
2
2
2
4
1
-
-
2
1
1
August.
1
3 1
3
9,
5
2 11
1
2
1
5
-
6
1
3 1
1
-
1
-
1
1
-
September.
1
1 1
1
4
3
2
3
1
1
1
1
2
2 1
5
-
2
2
1
1
1
1
2
2
Oktober.
1
4
2
6
3
5 1
1
-
1
4 3
6
4
4
4
2
3
2
1
2
-
2
November.
2
1
4
4 53
2
5
2 3
4
4
1
2
2
2
2 1
4
2
-
2 5
2
2
3
2
-
3
1
2
December.
1
9,
5
2 7
1
9
5
4 11
4
3 1
_
2 1
6
10
-
2
1
1 1
1
1
1
1
1

CLX
Tabel XLX (Forts.).
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
Distrikt.
Kristiania By
Aker
Ullensaker
[Høland
Follo:
Drøbak By
Son —
Bygder
Eidsberg
Moss:
Moss By
Bygder
Sarpsborg:
Sarpsborg By ...
Fredrikstad — ..,
Bygder
Hvaler
JFredrikshald By
Drammen :
Drammen By
Holmsbu —
Bygder
Ringerike :
Hønefos By
Bygder
Modum
Nes
Aal
Sandsvær :
Kongsberg By ...
Bygder
Rollag
Tønsberg :
Tønsberg By
Horten —
Aasgaardstrand —
Bygder
Hof:
Holmestrand By ...
Svelvik — ...
Bygder
Larvik :
Larvik By
Sandefjord—
Bygder
J Solør og Odalen:
Kongsvinger By..
Bygder
jHedemarken:
Hamar By
Bygder
1889.
fc
1890.
11. Influenza.
1008 9043 281
24
2
28
18
363
99
22j
64
14
102
527
74
241
744
879 !
47
9521
14 554
10
11
191
179
502
433
197
345
187
37 i1063
151
167
13
13
35
452
585
281
155
385
440
302
123
33|
45
12 3
11
40
26
18
68
168
13
69
112 2
61
110
162
13
44|
19
62|
101
20
34
60
177
1
301
116
90
118
H
1890.
S 1 !
39| 22| 34
29
20
29
5
3
10
11
13
10
8
1
44 20
6
2
79
3
17
25
45
76
15
4
15
13
25
15
32
5
8
6
57
6
17
|
60
20
1
13
14
49
46
16
6
19
8
11
23
8
22| 11
13
38
16
11
3
151
56l 30 101
1
2
6
3
1
1
4
3
10
9
3
43 30| 22 121
10
11
11
4
1
3
24
51 81
13
3
7
6
2
15
33
13
14 11
o
10

Tabel XLX (Forts.).
VIL
VIII.
IX.
X.
Distrikt.
Søndre Østerdalen..
Trysil
Rendalen
Tønset
Hadeland og Land
Søndre Valders ...
Nordre —
Toten:
Gjøvik By
Bygder
Faaberg :
Lillehammer By.
Bygder
Ringebu
Lesje
Skien :
Skien By.
Porsgrund — .
Brevik —.
Bygder
Kragerø :
Kragerø By
Langesund — ,
Stathelle — ,
Bygder
Hollen
Sauland
Kviteseid
Laardal
Tinn
Østre Nedenes:
Østerrisør By .
Bygder
Vestre Nedenes:
Arendal By ..
Grimstad— ..
Lillesand — ..
Bygder
Aamli
Evje
Sætersdalen
Kristiansand By .
Oddernes :
Mandal By ....
Bygder
Undal.
Vanse :
Farsund By....
Bygder
Flekkefjord:
Flekkefjord By.
Bygder
1890. CLXI
n. Influenza (Forts.).
1889. 1890.
10
13
91
17!
13
247
59
101 21
78
158
22
61 6
17
48 580
220
27
175
95
54I
198
14
15
41
90
23
469
144
367
134
41
141
15
88
20
23 359
41
688
49
23
138
36
19
14
41
38
107 2
16
1
98
3
8
4
3
62
51
18
85
89
13
56 33
19
22
42
125
76
56
19
9
14
16
49
18
29
22
21
40
27
30
52
19
43
44
14 61
50 7
23
34
17
20
13
16
11
25
21
18 11
14
11
10
32
13
14
11
17
%
17
10
10

CLXII
Tabel XLX (Forts.).
XI.
XII.
XIII.
XIV.
XV.
Distrikt.
Sog'ndal :
Sogndal By
Bygder
Egersund :
Egersund By
Bygder
Sandnes :
Sandnes By
Bygder
Stavanger:
Stavanger By . ...
Bygder
Karmøen :
Skudeneshavn By
Kopervik —
Bygder
Haugesund :
Haugesund By ...
Bygder
Indre Søndhordland..
Ytre —
Tysnes
Indre Hardanger
Ytre —
Voss
Søndre Midthordland
Lindaas
Bergens By
Lærdal
Lyster '
Nordfjordeidet
Indviken
Vestre Søndmøre
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre :
Aalesund By
Bygder
Ytre Romsdal:
Molde By
Bygder
Indre Romsdal
Søndre Nordmøre:
Kristiansund By .
Bygder
Surendalen.
Nordre Nordmøre...
1890.
n. lnfluenza (Forts.).
1889. 1890.
20 1375
4
4
41
18
47
61
74 •6
317
84
30
4
15
8
12
28
50
13
227
11 1
7
8
23
7
34
1
2
21 40 13 6 1 1
1 6
Stærkt udbredt i Januar, Februar og IV'arts.
61 15 25
11 21 20
13 101 22
2102
11
101
25
2 4
29
285 4
18 45
126 2
17
10
30
207
14
18 1
15
4
28
60
24
91
23
41
458
2 14
19
96
40
286
10
15
17
14
123 4
14
12
25
10 13
13
15 19
1
30 37

Tabel XLX (Forts.).
XVI.
XVII.
XVIII.
XIX.
Distrikt.
Trondhjem By .
Strinden ..
Selbu
Røros
Guldalen .....
Opdal
Orkedalen
Hittereu
Ytre Fosen
Stjørdalen . ...
Frosten....
Levanger :
T iPVïi TI CPV ~Rv
Bv^rder
Inderøen...
Stenk j ær:
S ten kjær By
Bvfifder
Namsos :
^Namsos Bv
Bygder
Vikten
Vefsen :
Mosjøen By
Bygder
Kanen
Lurø
Bodø:
Bodø By
Bygder
Folden
Skierstad .. .
Steigen....
Hammerø..
Lødingen ..
Ofoten . . .
Flakstad.
Østlofoten
Sortland
Under Lofotfisket
Trondenes
Ibbestad
Tranø
Maalselven
B al sfjorden
Tromsø:
Tromsø By
Bygder
Lyngen
Karlsø
Skjervø
November.
n. Influenza
1889.
-
-
-
-
-
-
-
. -
_
-
-
-
-
-
-
December.
-
-
-
-
-
2
-
-
-
-
-
-
-
1890. CLXIII
Januar.
1381
471
225
34
41
3
16
5
13
27
40
19
13
13
13
8
5
6
134
12
8
4
5
18 2
115
228
7
126
2
20
(Forts.).
Februar.
677
91
8
88
76
59 1
27
7
30
11
23
27
12
11
2
15
19
5
21
128
6
2
6
11
6
4
3
53
18
138
12
1465
54
24 1
312
10
1
20
Mar
313
65
53
54
83
64
2
26
6
23
2
23
41
18
13 5
4
2
5
28
3
34
16 53
7
3
9
13
30
11
6
8
441
4
12
3
1
126
8
3
16
3
87
19
13
35
47
4
39 1
6
7
13
3
21
23
17
39 4
7
2 6
15
22
1
4
7
14
8
3
5
76
5
6
2
2
14
10
3
38
5
23
99
2
36
9
1
4
11
8
13
14
11 9
2
7
2
2
3
7
22
4
4
6
29
22 1i
00 OO •
-
9
2
39
4
21
1
10
1890.
Apr
Mai
Jun]
Juli
August.
September.
17
6
15
90 1
161
4
2
6
2
9
1
10 3
1
5
3
30
6
4
5
23
12
1
2
3
8
18
3
12
1
7 1
12
8 1
1
2
13
3
2
2 7
2
-
1
6
9
3 6
27
12
1
_
3
90
2
4
1
1
6
3
5
4
4
-
1
1
6
6
9
_
6
-
2
9
1
1
2
10
1
5
9
3
1
2
3
-
_
_
10
3
Oktober.
5
2
5
6
3
9
1
11
4 2
-
2
5
1
1
3
-
-
_
_
_
15
November.
17
2
8
5
4
3
2
4
3
1
2
1
1
8
3
-
_
1
1H
CM « CD '
December.
25 5
14 4
19 1
3
10
_
1
_
_
_
_
1
_
_
19
-
11
_
39
3
4

CLXIV 1890.
Tabel XLX (Forts.).
Distrikt,
XX. Alten
Hammerfest:
Hammerfest By
Maasø....
Kistrand . .
Tanen
Vardø :
Vardø By
Vadsø :
Vadsø By
Bvffder
Sydvaranger
n. Inflnenza
November.
1889.
-
December.
19
Januar.
15
74
2
(Forts.).
Februar.
20
25 9
4
12
142
LO1
Marts.
51
166
38
16
185
11
179
148
11
29
85
35
31
44
24
2 17
10
11 51
50
28
18 52
1890.
April.
Mai.
Juni.
Juli.
August.
September.
4
41
2
3
4
32
2
2
3
2
24
2
5
16
Oktober.
11
2
-
November.
12
3
1
December.
-
7
1
9
26

1891. CLXV
Dødsfald blandt norske Undersaatter i fremmede Lande,
anmeldte af de norsk-svenske Konsuler og indregistrerede
i 18910.
Ifølge kongelig Forordning angaaende Konsulatvæsenet af 4de November
1886 § 57, 2 og almindelig Instrnktion for Konsulernes Embedsførelse, udfærdiget
den Iste Juli 1887, § 57 in fine er der i 1891 indkommet til Indre-Departementet
Anmeldelse om 470 Dødsfald. Af disse indtraf 5 i 18**, 3 i 1889, 83 i
1890 og 379 i 1891. Af det hele Antal var 5 Kvinder og 465 Mænd; af disse
vare 449 Sømænd, 10 tilhørte andre Stænder; for 6 Mænd mangler Opgave om
Stand.
I. Dødsfald blandt Sømænd.
Af de 449 Dødsfald indtraf 5 i 18**, 3 i 1889, 79 i 1890 og 362
i 1891.
Dødsfald i 18**. De Af dødes Fødested og Bopæl var: Kristiania,
Drøbak, Holmestrand, Tønsberg og Arendal. Om En oplyses, at han var gift.
En døde i New-York, en paa Søen, en havde faret med et norsk Skib, som er
forsvundet. Skibenes Nationalitet er opgivet for 4; to norske og to amerikanske.
Forøvrigt mangler Oplysninger.
Dødsfald i 1889. Af de 3 Afdøde var den Ene født i 1867 og døde i
November i Kapstaden, den Anden var født i 1829 og døde i August i Sydney
af almindelig svækket Helbred og den Tredie, der var født i Nærheden af Mandal,
druknede paa Søen i November. De 2 førstnævnte for med britiske, den Tredie
med amerikansk Skib.
Dødsfald i 189O.
4 forekom hos Skibsførere, 2 hos Styrmænd, 72 hos «Sømænd» uden
nærmere Betegnelse, 1 hos en Fyrbøder, tilsammén 79. Af 17 vare 3 gifte og
14 ugifte. Skibenes Nationalitet er opgivet for 74: 33 norske, 33 britiske,
4 tydske og 4 amerikanske.
*) Original-Anmeldelserne blive extraherede i Konsulatkontoret paa et af det Statistiske
Centralbureau udfærdiget Schéma; hver enkelt Anmeldelse bliver derefter i dette
Bureau afskreven paa en Seddel. Opgaverne suppleres ved Hjælp af de fra Presterne meddelte
Anmeldelser om Dødsfald. Sedlerne, der betydelig lette Bearbeidelsen, ere velvilligen
udlaante Medicinalafdelingen.
K

CLXVI 1891.
Fordeling paa Dødsaarsager og Maaneder vil sees af Tabel I. Oplysninger
om Dødsaarsagerne i Forbindelse med Opgave over de Dødes Alder ere
sammenstillede i Tabel II. Det maa dog bemærkes, at Opgaverne om Dødsaarsagen
baade for 1890 og 1891 (se nedenfor) tildels ere usikre, navnlig for
dem, som ere døde af Sygdom paa Søen. For 15 Døde i 1890 meddeles ingen
Oplysning om Dødsaarsagen.
28 omkom ved Drukning (24 under Fart og 4 i Havn), 2 ved Fald fra
Riggen, 1 blev slaaet ihjel af en Raa, 1 døde af Skade ved Fald fra Fartøiet,
1 blev overkjørt af Jernbanetog i Garston i England, 1 omkom ved IJlykkestilfælde
uden nærmere Angivelse. 34 omkom altsaa paa voldsom Maade.
30 vides døde af Sygdom.
Af Klimatfeber døde en Skibsfører i December i Banana i Congostaten.
Af Typhoidfeber 1 Sømand i December i Greenwich og I i April i
Callao i Peru.
Af Feber 1 i December paa Søen og 1 i November i Port au Prince.
Af asiatisk Choiera 1 i August i Shanghai med britisk Skib.
Af Blodgang 1 i December i Buenos Ayres.
Af Lungebetændelse 1 i December i Sydney.
Af Tæring 6 paa Søen, 1 i Yarmouth i Nova Scotia. De Afdødes Bopæl
var: Kristiania (2), Mandal, Trondhjem, Sandherred, «Sten» i Lofoten; for 1
mangler Opgave. En for med norsk, 5 med britiske Skibe og 1 med Skib fra
Nova Scotia.
Dødsstedet. 49 døde paa Søen og 30 ved Land, i Land eller ved Havn
(7 i Europa, 5 i Asien, 1 i Afrika, 12 i Amerika og 5 i Australien). Af Dødsfaldene
i Europa indtraf 1 i Gefle, 5 i England (hvoraf i Greenwich 2, Plymouth,
Cardiff, Garston i hver By 1) og 1 i Hamburg. I Asien indtraf 2 i
Calcutta, 1 i Singapore og 2 i Shanghai; det ene i Afrika i Banana i Congostaten.
De 12 Dødsfald i Amerika vare saaledes fordelte: Yarmouth i Nova
Scotia; New-York, Pensacola, Port-Towsend i Washington Territory, IL St.;
Port au Prince, Monte Christy, begge paa Øen Haïti*, Colon (ved Panama?);
Rio de Janeiro, Buenos Ayres (2), Valparaiso og Callao. Af Dødsfaldene i
Australien forekom 4 i Sydney og 1 i Melbourne.
Dødsfald i 1891.
28 forekom hos Skibsførere, 9 hos Styrmænd, 322 hos Sømænd uden nærmere
Betegnelse og 3 hos Maskinister, tilsammen 362. Af 40 vare 19 gifte og 21
ugifte. Skibenes Nationalitet er opgivet for 337: Norsk 261, svensk 3, dansk 3,
tydsk 2, hollandsk 1, britisk 55, italiensk 1, kanadisk 2, amerikansk 6,
haitisk 1, argentinsk 1, hawaisk 1.
Fordeling paa Dødsaarsager og Maaneder vil sees af Tabel III. Opgaverne
for de sidste Maaneder ere naturligvis endnu ufuldstændige. Oplysningerne
om Dødsuarsager i Forbindelse med Opgave om de Dødes Alder ere
sammenstillede i Tabel IV. For 46 Døde meddeles ingen Oplysninger om
Dødsaarsagen.
Af 316 omkom 110 ved Drukning (73 paa Søen, 2 ved Forlis og 35 *)
i Havn), 2 ved Fald fra Riggen paa Søen, 6 af Skade ved Fald (deraf 1 ved
Fald fra Riggen og 4 ved Fald i Rummet), en 37 Aar gammel Sømand, der
for med britisk Skib, blev skudt i Januar i Benisof (?) i England, 1 omkom ved
Vaadeskud i Kotka i Finland, 1 af Skade ved en Gasexplosion i New-Orleans,
1 blev rammet af en Isblok i Ostende, 1 omkom ved Ulykkestilfælde uden nærmere
l ) Til disse er regnet en Sømand, som i Juni enten druknede eller blev slugt af en
Hai ved Fort Liberté paa Haiti.

1891. CLXVII
Angivelse, 4 begik Selvmord, nemlig en Skibsfører fra Kristiania i Liverpool,
en Sømand fra Bergen i London, en gift Sømand fra Botne druknede sig i
Kjøbenhavn og en gift Styrmand fra Kristiania skjød sig i Yokohama. 127
omkom altsaa paa voldsom Maade.
189 vides døde af Sygdom.
Af Gulfeber kjendes paa 49 Skibe 78 Dødsfald 1 ), 17 af Skibsførere,
2 af Styrmænd og 59 af Sømænd. 72 Dødsfald indtraf paa 43 norske, 4 paa 4
fremmede Skibe; for 2 Skibe med 2 Dødsfald er Nationaliteten ikke opgivet.
Blandt de norske Skibe var 7 fra Stavanger (8 Dødsfald), 6 fra Kristiania (13),
5 fra Lillesand (9) og 5 fra Kristiansand (6). Paa 34 Skibe indtraf et Dødsfald
paa hvert Skib, paa 9 to, paa 2 tre, paa «Décima» fra Grimstad og «Albion»
fra Drammen fire, alle i Santos, paa «Regina» fra Larvik fem i Rio, paa
«Crown Prince» fra Kristiania syv paa Søen. De fleste Dødsfald indtraf i
Maanederne Juni (20), April (18), Marts (16) og Mai (10). 14 Dødsfald forekom
paa Søen, 63 i Brasilien (32 i Rio de Janeiro, 29 i Santos, 1 i Para og
1 i Pernambuco), 1 i Buenos Ayres (se Tabel V).
Af Børnekopper 3 Dødsfald, to paa Søen i Januar og Juni og et i
Buenos Ayres i December.
Af «Klimatfeber» 6 Dødsfald, hvoraf to i April, de øvrige spredte. 5
indtraf paa Søen og 1 i Annotta Bay paa Jamaica.
Af Typhoidfeber 7 Dødsfald, hvoraf to i Marts og to i September. Et
indtraf paa Søen og de andre i Weymouth (i England?), Greenwich, Dublin,
Honkong, Wheeling (i Virginia?) U. St. og Rosario i Argentina.
Af exanthematisk Typhus 2 Dødsfald, et i Hamburg i Mai og et i
Rosario i Februar.
Af «Feber» 4 Dødsfald, tre paa Søen og et i April i Rangoon. I et
Tilfælde paa Søen var Sygdommen forbunden rned Diarrhoe.
Af Rosen 1 Dødsfald i St. Johus paa New-Foundland.
Af asiatisk Choiera 4 Dødsfald, to i Calcutta i Marts og to i Bankok
i Februar.
Af Blodgang 10 Dødsfald, tre paa Søen i Januar, August og Oktober,
to i Greenwich i November og December, et i Falmouth i Marts, to i Port Natal
i Januar, et i Philadelphia i Oktober og et i Juli i hollandsk Guiana.
Af kronisk Diarrhoe 2 Dødsfald, begge i Calcutta.
Af Influenza 1 Dødsfald paa Søen i August.
Af Lungebetændelse 10 Dødsfald, fire paa Søen i Januar, Juli, August
og September, to i Liverpool i Marts og Oktober, et i South Shields i Juli, et
i Barcelona i Januar og to i New-York i Mai og Oktober.
Af Skjørbug et Dødsfald paa Søen i April.
Af Tæring 14 Dødsfald, fem paa norske og syv paa britiske Skibe; for
to er- Skibets Nationalitet ikke opgivet. Paa Søen indtraf tre Dødsfald, i England
sex (London, Greenwich (3), Cardiff, Liverpool), i Havre, St, Johns (i . New
Brunswich), Philadelphia, St. Francisco, Melbourne, paa hvert Sted et Dødsfald.
De Afdødes Bopæl var: Kristiania (2), Horten (2), Lillesand, Arendal, Farsund,
Kristiansand eller Kristiansund, Stavanger, Bergen (3), Kristianssund og Ryfylke.
Dødsstedet. Af de 362 Dødsfald indtraf 138 paa Søen og 224 i eller
ved Land eller i Havn (83 i Europa, 15 i Asia, 7 i Afrika, 118 i Amerika
og 1 i Melbourne i Australien). Af Dødsfaldene i Europa forekom 3 i Danmark
(Kjøbenhavn, AaJborg og Esbjerg i Ribe Amt), 5 ved Drukning i Isafjord
paa Island, alle hos Sømænd, der for med en Stavangergaleas, 2 i Kotka i Finland,
4 i Rusland (Kronstadt, Narwa, Riga og Karepolski), 10 i Tyskland
*) I 1890: 6, i 1889: 55, i 1888: 9.
K*

CLXVIII 1S91.
(Pillau, Danzig, Warnemiinde, Hamburg syv), 2 i Rotterdam i Holland, 2 i
Belgien (Ostende, Antwerpen), 9 i Frankrige (Havre fire, Rouen tre, Nantes,
Verdun), 5 i Spanien (Barcelona, Yalencia, Cadix, Plaga de Espino-Pontevedra
to ved Forlis), 1 i St. Ybes i Portugal, 40 paa de britiske Øer (England:
London syv, Greenwich elleve, Falmouth, Bristol, Cardiff to, Liverpool otte,
Preston, Weymouth 1 ), Benisof, Fleetwood, Whitehaven, South Shields; Skotland:
Greenock to; Irland: Cork, Dublin).
I Asia 7 i Calcutta, 1 i Rangoon i Birma, 2 i Bankok i Siam, 1 i Padang
paa Sumatra, 1 i Tanjong Priok paa Java, 1 i Honkong, 1 i Shanghai og 1 i
Jokohama i Japan.
I Afrika: li Port Said, 1 i Mahé paa Seychelles, 1 i Port Louis paa
Mauritius, 2 i Port Natal og 2 i Kapstaden.
I Amerika: 3 i britisk Nordamerika, (Qvebec, St. Johns paa New
Foundland og St. Johns i New Brunswick), 23 i de forenede Stater i Nordamerika
(New-York elleve, Stapleton ved samme By, Philadelphia tre, Savannah,
New-Orleans, San Francisco, Grand Haven, Ship Island, Pensacola, Wheeling og
Pascagoula), 1 i Belize i britisk Honduras, 9 i Vestindien (Baracoa og Tunas
de Zusa paa Cuba, Annotta Bay paa Jamaica, Nassau paa Bahamaøerne, Barbados
to, Pointe- à Pitre paa Guadeloupe, Grande Saline og Fort Liberté paa
Øen Haiti), 1 i britisk (Demerara) og 1 i holland Guiana (Surinam), 72 i
Brasilien (Rio de Janeiro 37, Santos 30, Para 2, Pernambuco, Bahia, Rio Grande
do Sul), 1 i Montevideo i Uraguay, 7 i Argentina (Buenos-Ayres fem, Rosario to).
Tabel VI viser de Dødes Fordeling efter Fødested og Bosted for alle Aar
tilsammen, og Tabel VII 411 Dødes Fordeling efter Bosted; endel af Opgaverne
anføres at være noget tvivlsomme. For 38 mangler Opgave om Bosted.
Foruden disse Opgaver over Sømænd meddeles Oplysning om 21 i Udlandet
døde norske Undersaatter, der ikke hørte til Sømandsstanden, eller hvis Stand
ikke er opgivet. Af disse var 5 Kvinder og 16 Mænd. 4 Mænd døde i 1890
og 17 (12 Mænd og 5 Kvinder) i 1891.
Om de 4 Dødsfald i 1890 gives følgende Oplysninger: En Malersvend,
antagelig fra Fredrikshald, sprang overbord fra et Emigrantskib paa Søen i December,
en ugift Maskinarbeider, født i Søndre Undal 1862, døde i Philadelphia
1 November af Lungebetændelse, en Arbeidsmand, født i Vestfossen 1832, døde i
Melbourne i November af et Maveonde og en ugift Stuver, født i 1843, døde i
September i Buenos-Ayres af Lungecongestion.
Dødsfald i 1891. Som opført opgives 17 Dødsfald, 12 hos Mænd og
5 hos Kvinder. Mændenes Stilling er ikke angivet for 6. En var Konsul, En
Vicekonsul, En Ingeniør, En Missionselev, En Maskinarbeider og En Dagarbeider.
3 vare gifte og 4 ugifte, for 5 mangler Oplysning derom. Af de 5 Kvinder
opgives 2 som gifte og 2 som ugifte, deriblandt en Tjenestepige, forøvrigt mangler
Oplysning. Af Dødsfaldene indtraf i Januar 3 (1 Mand, 2 Kvinder), i Februar
2 (M), i Marts 1 (M.), i April 3 (2 M., 1 Kv.), i Mai 2 (1 M., 1 Kv.), i
Juli 2 (M.), i September 1 (Kv.), i October 1 (M.) og i November 2 (M.).
Om Dødsaarsagerne meddeles følgende Oplysninger: 1 (M.) døde af Apoplexi,
*) I England?

1891. CLXIX
1 (Kv.) mellem 30 og 40 Aar af Krampe, 1 (Kv.) raellem 20 og 30 Aar af
Feber i Januar i Havre, 1 Tjenestepike mellem 20 og 30 Aar af Typhoidfeber
i April i Havre og 1 Mand mellem 30 og 40 Aar af samme Sygdom i November
i San Francisco, 1 (M.) mellem 60 og 70 af Hjertesygdom, 1 Dagarbeider mellem
20 og 30 Aar omkom ved Vaadeskud i Februar i Melbourne og 1 Maskinarbeider
blev slaaet ihjel af en Jernbjelke i April i New-York, 1 i Sandefjord
født Mand, der fulgte med som Passager med Dampskib til England, sprang overbord
paa Søen i Juli, 1 i Odalen eller Solør født Mand begik Selvmord i Liverpool
i Juli, i Missionselev, født i Tysvær 1867, døde af Phthisis i Shanghai i
Mai og 1 i Trygstad født Mand af samme Sygdom i Liverpool i April, 1 Kvinde
mellem 60 og 70 Aar af indvortes Sygdom paa Reisen til Amerika; for 4: 1
Kv. mellem 20 og 30 Aar, 1 M. mellem 30 og 40 Aar, 1 Mand mellem 60
og 70 Aar og 1 M. uden opgivet Alder kjendes ikke Dødsaarsagen. Alderen
er saaledes opgivet for 11, 6 M. og 5 Kv.; mellem 20 og 30 Aar 2 M. 3 Kv.,
mellem 30 og 40 Aar 2 M. og 1 Kv., mellem 60 og 70 Aar 2 M. og 1 Kv.
Som Fødested er opgivet: Kristiania (2), Fredrikstad, Sandefjord, Kristiansand,
Bergen (2), Trondhjem, Tromsø (Kv.), Havre (Kv.), Trygstad, Norderhov (Kv.),
Odalen eller Solør, Bamle, Tysvær, Vik i Sogn (Kv.), Stranden i Søndmør, Sundalen,
altsaa i Byer 9 og i Landdistrikt 8. Som Dødssted opgives: Paa Søen
for 2 (M., K.); Europa for 7: Odense (K.), Liverpool (to M.), Glasgow (M.),
Havre (to Kv.), Rom (M.), Shanghai for 1 (M.); Amerika for 6; New York (to
M.), San Francisco (M.), Buenos-Ayres (M.); Melbourne for 1 (M.).
I Aarene 1888 — 1891 er indregistreret 1537 Dødsfald blandt norske Undersaatter
i fremmede Lande, nemlig 320 i 1888, 356 i 1889, 391 i 1890 og 470
i 1891. Af disse 1537 afdøde vare 1433 Sømænd, 60 Mænd, der tilhørte andre
Stænder, 1 Gut, 29 Mænd, hvis Stand ikke er opgivet, og 14 Kvinder. Af Sømændene
døde 312 i 1888, 362 i 1889, 313 i 1890 og 362 i 1891; før 1888
eller i uopgivet Aar døde 84. 519 Sømænd omkom ved Drukning eller ved Fartøiets
Forlis, nemlig 143 i 1888, 111 i 1889, 114 i 1890 og 110 i 1891 samt
i tidligere eller uopgivne Aar 41.
Af Gulfeber døde 149 Sømænd (se ovenfor).

Choiera asiatica
Diarrhoea
Febris
— typhoïdea
Pneumonia
Submersio
Causæ mortis.
Tuberculosis pulmonum
Causae aliae vel ignotae
Tabel I. Norske Sømænd, døde udenfor Norge i 1890.
Fordeling af Dødsaarsager paa Maaneder.
Causes de décès parmi les marins Norvégiens à l'étranger par mois pendant Tannée de 1890.
Summa
Tilsammen.
(Total).
1
1
1
2
1
2
1
28
7
35
79
Januar.
-
-
1
1
Februar.
Af disse indtraf i Maanederne (par mois).
-
-
-
_
Marts.
-
-
-
_
April.
-
1
1
2
Mai.
-
-
2
2
Juni.
-
-
1
2
3
Juli.
-
-
3
3
6
August.
1
-
-
4
5
September.
-
-
2
2
4
8
Oktober.
-
-
3
6
9
November.
1
1
-
6
1
2
11
December.
1
1
1
1
1
12
1
9
27
Uopgivet
Maaned.
(Mois non
indiqué).
-
1
4
5
Dødsaarsag.
Asiatisk Choiera.
Diarrhoe.
Blodgang.
Feber
Klimatfeber.
Typhoidfeber.
Lungebetændelse.
Drukning.
Tæring.
Ubekjendt.
Tilsammen.

Tabel II. Norske Sømænd, døde udenfor Norge i 1890. Dødsaarsag og Alder.
Causæ mortis.
(Causes de décès).
Alcoholisinus
Acæmia
Cancer . ..
Choiera asiatica
Commotio, contusio vel Fractura ,
Diarrhoea
Dysenteria ....
Febris . . . . . . .
— remittens
— tyhoïdea
Morbus cerebri ..
— cordis
— ventriculi vel canalis intestinalis
Mors accidentalis
Pneumonia
Submersio
— vel contusio
Tuberculosis pulmonum
— — ?
Causa mortis ignota
Causes de décès parmi les marins Norvégiens à l'étranger par âge pendant l'année de 1890.
Summa
Til-
sammen.
(Total).
1 1
2 131121
2
3 2111
28 274
15
79
14 Aar. 15-20
Aar.
1876.
1
1
1875—
1871.
Tungen. 2 ) I Mavesækken. 3 ) Hvoraf 1 med Strubetæriug.
1
6
1
1
9
20-30
Aar.
30—40
Aar.
Fødselsaar.
(nés dans l'année de)
1870—
1861.
1
1
1
2 12
16
»)2 35
34
1860—
1851.
2
2
2
3
1
10
40—50
Aar.
1850—
1841.
1
3
1
1 1
8 .
50—60
Aar.
1840—
1831.
1
1
2
Uopgivet
Aider.
(Age
inconnu).
1
2 )î1
1
1
1 1
2 .
6
15
Dødsaarsag.
«Dråk sig ihjel».
Blodfattigdom.
Kræft.
Asiatisk Choiera.
Udvortes Skade.
Diarrhoe.
Blodgang.
Feber.
Klimatfeber.
Typhoidfeber.
Hjernesygdom.
Hjertesygdom.
«Maveonde».
Ulykkestilfælde.
Lungebetændelse.
Drukning.
Fald fra Riggen.
Tæring.
Lunge- og Brystsygdom.
Uopgivet.
Tilsammen.
X
X

CLXXII 1891.
Bronchitis
Choiera asiatica
Diarrhoea chrouica
Dysenteria
Erysipelas
Febris
— flava
— remittens
— typhoïdea
Causæ mortis.
(Causes de décès).
— typhosa exanthematica
Gastro-Enteritis
Homicidium
Influenza
Pleuritis
Pneumonia
Eheumatismus artic. acutus
Scorbutus
Submersio
Suicidium
Tuberculosis pulmonum
Variolae
Causae aliae vel ignotae
Summa totalis
Tabel III. Norske Sømænd,
Fordeling af Dødsaarsager
Causes de décès parmi les marins Nor-
Tilsammen.
(Total).
1
4
2
10
1
4
78
6
7
2
2
1
1
2
10
1
1
110
4
14
3
98
362 22
Af disse indtraf
11
28
16
1
2
12
1
1
45
p
1
1
18
2
1
12
12
47

1891.
døde udenfor Norge i 1891.
paa Maaneder og Aar.
végiens à l'étranger par mois pendant l'année de 1891.
CLXXIII
i Maanederne
Mai.
1
-
-
-
-
-
10
-
1
1
-
-
-
-
1
-
-
1J
1
4
-
12
42
Juni.
-
-
-
-
20
1
-
-
-
-
-
-
-
-
6
i
1
1
9
39
(par mois).
Juli.
-
-
1
-
-
4
-
1
-
-
-
-
-
2
-
9
-
-
-
7
24
August.
-
1
1
-
1
-
1
-
-
-
1
-
1
-
-.
8
1
1
-
5
21
September.
-
1
-
1
2
-
-
-
-
1
-
-
10
-
-
-
8
23
Oktober.
-
1
2
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2
-
10
-
3
-
6
24
November.
.
.-
1
-
1
1
-
1
-
1
-
-
-
-
-
7
-
2
-
7
21
December.
-
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1
-
1
1
-
4
Uopgivet Ti
(Mois non indiq
-
-
-
-
8
-
-
-
-
-
-
-
-
-
5
-
-
-
9
22
Dødsaarsag.
Bronchit
Choiera
Kronisk Diarrhoe
Blodgang
Rosen
Feber
Gulfeber
Klimatfeber
Typhoidfeber
Typhus
Gastroenterit
«Skudt»
Influenza
Brystbetændelse
Lungebetændelse
Gigtfeber
Skjørbug
Drukning
Selvmord
Tæring
Barnekopper
Ubekjendt
Tilsammen

CLXXIV 18-91-
Causæ mortis.
(Causes de décès).
Bronchitis
Canca
Choiera asiatica
Commotio, Contusio vel Fractura
Débilitas generalis
Delirium
)iabetes.
Diarrhoea chronica . ....
Dysenteria
Erysipelas
Febris
— flava
— remittens
— typhoïdea
— typhosa exanthematica .. .
Gastro- Enteritis
Hernia
Homicidiuin
HvdroDS
Influenza
Meningitis
Morbus colli
— cordis
— genus
— hepatis
— renum
— ventriculi
Mors accidentalis . ...
Peritonitis . .
Pleuritis . .
Pneumonia . . . ....
Rheumatismus artic. acutus ...
Scorbutus
Subniersio .. .
— vel Contusio
Suicidium.. .
Tuberculosis pulmonum, Phthisis
Variolae
Volvolus . . .
Morbus internus
— hecticus
Mors post operationem
Causa mortis ignota
Summa
*) Død efter Opération i
Tabel IV. Norske Sømænd, døde udenfor
(Causes de décès parmi les marins
Tilsammen.
(Total).
1
2
4 62112
10 1
4
78
6
7
2 21131
2 l5l332422
10 11
110
2
4
14 631211
46
362
Riga. »
10—15 Aar. 15-20 Aar. 20—30 Aar. 30-40 Aar.
-
1
-
-
1
:
2
I New York.
1
2
1
7
3
1
2
2
1
24
1 .
1
4
50
1
1
1
3
1
21
1211l
1
1
2 1
2 11
3 -
33
1 .
8
2
1
12
103
Fødsels-
(nés dans
1879—1877. 1876—1872. 1871—1862. 1861—1852.
_
2
1
2
1
1 .
8
2 .
1
.
1
.
1
_
1
1
1
13 .
3
1
3 1_
1
.
1
5
51

Norge i 1891. Dødsaarsag og Alder,
Norvégiens å 1' étranger par âge pendant Tannée de 189L
40—50 Aar. 50—60 Aar. 60—70 Aar.
a ar.
Tannées de).
1851—1842. 1841—1832. 1831—1822.
38
19
1891. GLXXV
Uopgivet.
Alder.
(Age
inconnu).
1
28
3
30
18
94
Dødsaarsag.
Bronchit
Kræft
Choiera
Fald i Rummet o. s. v
Almindelig Svækkelse
Delirium
Sukkersyge
Kronisk Diarrhoe
Blodgang
Rosen
Feber
Gulfeber
Klimatfeber
Typhoidfeber
Typhus
Gastroenterit
Brok
Skudt
Vatersot
Influenza
Hjernebetændelse
— Halsonde
— Hjertesygdom, Hjerteslag
— Knæskade
Leversygdom
Nyresygdom, Brights Sygdom ...
Maveonde
Ulykkestilfælde
Peritonit
Brystbetændelse
Lungebetændelse
Gigtfeber
Skjørbug
Drukning
Faldt fra Riggen paa Søen
Selvmord
Tæring
Brystsygdom, Lungesygdom
Børnekopper
Tarmslyng*)
Indvortes Sygdom :
«Tærende Sygdom»
Død efter en Opération 2 )
Uopgivet

Dødssted.
Lieu de décès.
Paa Søen (sur la mer) .......
Para . . .
Pernambuco
Rio de Janeiro
Santos
Buenos-Ayres
Tabel V. Dødsfald af Gulfeber blandt norske Sømænd i 1891.
Tilsammen
Décès de la fièvre jaune parmi les marins Norvégiens pendant Tannée de 1891.
Tilsammen.
(Total).
14
1
1
32
29
1
78
Januar.
•
-
Februar.
1
1
Marts.
1
12
3
16
April.
3
Deraf i Maanederne (par mois).
1
6
8
18
Mai.
4
5
1
10
Juni.
11
1
8
20
Juli.
1
3
4
August.
-
_
September.
-
Oktober.
-
November.
1
1
December.
-
Uopgivet Tid.
Mois non indiqué.
7
1
8
o
X

Tabel VI. Norske Sømænd, døde udenfor Norge, fordelte efter Bosted og Aar.
Domicile des marines Norvégiens dècédés par an.
Bopæl.
Domicile.
Kristiania By.
Akershus Amt
Smaalenenes —
Buskeruds —
Jarlsberg og Larviks —
Hedemarkens —
Bratsbergs —
Nedenes —
Lister og Mandais —
Stavangers —
Søndre Bergenhus —
Bergen By . . . ....
Nordre Bergenhus Amt
Romsdals —
Søndre Trondhjems —
Nordre — —
Nordlands —
Tromsø —
Gan ølsted
Liverpool
Havre
Uopgivet
Tilsammen i Norge
Tilsammen (Total)
Alle
Aar.
35
10
25
17
70 2
20
73
49
466
24 2
117245
408
1 11
38
449
Tilsammen.
Total.
23 7
24
15
60 2
13
67
40
394
20284234
337
1 11
22
362
1891.
Byer.
villes.
23 3
19
13
37
8
35
20
28
20
7
4
2
219
Deraf
1
1
1
22
Bygder.
Communes
rurales.
4 52
23 25
32
20
114
2 1
2 32
118
-
Tilsammen.
Total.
11 2128
7
5 8724
3
3
1 1
65
14
79
1890.
Byer.
villes.
11
1
2 5
5
3
4 6
4
1
3
Deraf
1
46
-
Bygder.
Communes
rurales.
14
2
3
2
2
4 12
2
1
19
-
Tilsammen.
Total.
1
i
2
3
1889.
-
Deraf
-
-
Bygder.
Communes
rurales.
2
1
i
-
Tilsammen.
Total.
1 1
2
1
5
-
5
18**
Byer.
villes.
1
1
2
1
5
-
5
Deraf
Bygder.
Communes
rurales.
-
-
-
-

CLXXVIIÎ 1891.
Kristiania By
Akershus Amt . . .
Smaalenenes — ...
Buskeruds — ...
Jarlsb. og Larv. Amt
Hedemarkens —
Bratsbergs —
Nedenes —
Lister og Mandais
Stavangers Amt
Søndre Bergenh. —
Nordre Bergenh. Amt
Romsdals
Søndre Trondhj. —
Nordre Trondhj. —
Nordlands —
Tromsø —
Sverige
TToncnvpt
Tilsammen 449
Tabel VII. Norske Sømænd, døde udenfor Norge
Lieu de naissance et domi-
Fødested.
Lieu de naissance.
Tilsammen.
(Total).
32
11
25
18
70
2
19
74
50
44
7
24
3
12
7
2
5
4
1
1
38
Byer.
(Villes).
Bygder.
(Communes rurales)
By. Kristiania By.
32
3
21
16
42
12
40
24
32
24
1
8
7
2
s v
1
8
4
2
28
2
7
34
26
12
7
2
4
2
5
2
Tilsamen i Norge. 409 264 145
38
1
264|146
39
31
1
1
1
1
35
-
35
By.
Akershus Amt.
3
3
-
3
Bygd.
7
7
--
7
Smaalenenes
Amt.
By.
20
20
-
20
Bygd.
4
4
1
5
By.
Buskeruds Amt.
15
15
15
Bygd.
2
2
-
2
Jarlsberg og
Larviks Amt.
By.
44
44
-
44
Bygd.
26
26
-
26
Hedemarkens
Amt.
Bygd.
2
2
-
2
B,
Bosted.
Bratsbergs Amt.
12
1
13
-
13
Bygd.
7
7
7

fordelte efter Fødested og Bosted,
cile des marins décédés.
Domicile.
By.
Nedenes Amt.
-
39
-
-
39
39
Bygd.
-
34
34
34
Lister og Mandais
Amt.
By.
-
24
24
24
Bygd.
-
25
25
25
By.
Stavangers Amt.
33
1
34
34
Bygd.
Søndre Bergenhus
Amt.
Bergen By.
-
11
1
12
12
Bygd.
-
6
6
6
By.
-
23
1
24
24
Nordre Bergenhus
Amt.
Bygd.
-
2
2
2
Romsdals Amt.
-
8
8
8
1891. CLXXIX
Bygd.
Søndre Trondhjems
Amt.
Nordre Trondhjems
Amt.
Nordlands Amt.
3
3
3
Bygd.
1.
. 7
7
7
Bygd.
-
2
2
2
Bygd.
-
4
4
4
By.
Tromsø Amt.
-
1
2
3
3
Bygd.
-
2
2
2
Gangsted.
-
-
-
1
1
Liverpool.
By.
1
-
-
1
-
1
Havre.
By.
-
1
-
-
1
-
1
Uopgivet.
-
-
-
-
-
38
38

1890. CLXXXI
Register over Tabellerne.
Tabel. Side.
I. Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale
V
II. Dødeligheden i Riget, dets Byer og Bygder X
III. Dødeligheden i Byerne XI
IV. Døde i Forhold til 1000 levende Fødte XIII
V. Samtlige af Lægerne anmeldte epidemiske Sygdomme, fordelte
paa Stifter og Amter XIV
VI. De af Lægerne behandlede Tilfælde af epidemiske Sygdomme
efter Maaned, Kjøn og Alder ... XVIII
VIL De i Byerne anmeldte epidemiske Sygdomme XX
VIII. Epidemiske Sygdomme i Byerne efter Amter XXI
IX. Antal Angrebne af 1000 Indvaanere af Typhoidfeber, Skarlagensfeber,
Diphtherit og Lungebetændelse..... XXIII
X. Oversigt over Typhoidfeberens hyppigste Forekomst amtvis i de
forskjellige Lægedistrikter XXIV
XI. Dødsfald paa Barselseng XXV
XII. Dødsaarsager for Barselkvinder. Døde efter obstetriciske Operationer
XXVI
XIII. Paa Barselseng uforløst døde K vinder , XXVIII
XIV. Oversigt over Skarlagensfeberens hyppigste Forekomst amtsvis
i de forskjellige Lægedistrikter XXX
XV. Oversigt over Diphtheritens hyppigste Forekomst amtsvis i de
forskjellige Lægedistrikter XXXII
XVI. Oversigt over Lungebetændelsens hyppigste Forekomst amtsvis i
de forskjellige Lægedistrikter XXXIV
XVII. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde af Syphilis og Gonorrhoe XXXV
XVIII. Indkomne Tilfælde af Gonorrhoe (Urethrit) paa Sygehusene .... XXXVI
XIX. Til- og Afgang af Spedalske i Stiftelserne XXXVII
XX. Opgave over samtlige Spedalske i Riget og dsres Bevægelse i ,
og udenfor Stiftelserne i Aarene 1856—1890 XXXVIII
XXI. Oversigt over Antallet af Spedalske, Indlæg i Stiftelser m. m.
amtsvis, særskilt for Form og Kjøn XXXIX
XXII. Behandlede væsentlig chroniske Sygdomme XL
XXIII. Procentforhold af Dødsfald af Lungetuberkulose til samtlige opgivne
Dødsaarsager og til Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme
for Byer og Bygder XLI
XXIV. Dødeligheden af Lungetuberkulose i de forskjellige Stifter og
Amter for Aarene 1888—1890 XLII
XXV. Liste over Dødsfald af Kræft XLIV
XXVI. Antallet af Sindssyge, forpleiede for Amtskommunernes Regning,
fordelt paa Lægedistrikterne XLVIII

CLXXXII 1890.
Tabel.
XXVII.
XXVIII.
XXIX.
XXX.
XXXI.
XXXII.
XXXIII.
XXXIV.
XXV.
XXXVI.
XXXVII.
XXXVIII.
XXXIX.
XL.
XLI.
XLII.
XLTII.
XLIV.
XLV.
XLVI.
XLVII.
XLVIII.
XLIX.
L.
Side.
Antallet af Sindssyge, forpleiede for Amtskommunernes Regning
og Amtskommunernes omtrentlige Udgifter til deres Forpleining
og til Medicinalvæsenet i det Hele . L
Chirurgiske Operationer LII
Behandlede Tilfælde og kjendte Dødsfald af Brok, Benbrud og
Luxationer LIX
Af Lægerne udførte obstetriciske Operationer LX
Obstetriciske Operationers Udfald for Mødre og Børn LX
Tvillingfødsler med kunstig Forløsning af begge Tvillinger LXI
Udfald af de obstetriciske Operationer efter de forskjellige Indikationer
LXII
Fødte og Døde LXV
Fødte og Døde i Bygderne og Byerne LXVI
Procentforholdene mellem de af Lægerne opgivne ved kjendte
Sygdomme foraarsagede Dødsfald og de ialt indtrufne Dødsfald
inden Amter (Byer og Bygder) samt i de enkelte Lægedistrikter LXVIII
De hyppigste Dødsaarsager LXX
Vakcinerede LXXI
Oversigt over de udførte retsmedicinske Forretninger LXXII
Sygestatistik fra Strafanstalterne LXXV
Apotheker og deres Personale LXXXI
Syphilis paa Sygehusene LXXXIV
Tabel over Tilfælde af Sindssygdom, behandlede paa Sygehus .. LXXXVI
Antal af de paa Sygehusene behandlede Syge LXXXVIIE
Paa Sygehuse til Behandling indkomne Sygdomstilfælde i 1890. XCII
Kjendte Dødsaarsager XCIII
Kjendte Dødsaarsager i Riget efter Kjøn og Alder. CIV
Kjendte Dødsaarsager i Byerne CXII
Kjendte Dødsaarsager i Byerne efter Kjøn og Alder CXX
De af Lægerne behandlede Tilfælde af enkelte epidemiske Sygdomme,
fordelte paa Lægedistrikter (Byer og Bygder) og Maaneder CXXVI
Bilag:
Dødsfald blandt de norske Undersaatter i fremmede Lande, indregistrerede
i 1891
CLXV

1890. CLXXXIII
Liste des tableaux.
Tableau. Page.
I. Section médicale, superficie, population, nombre des médecins,
des dentistes, des sages-femmes, des aides-vaccinateurs, des
pharmacies V
II. La mortalité dans le royaume, les communes rurales et les villes,
par diocèses et par préfectures X
III. La mortalité dans les villes XI
IV. Nombre des décès par 1000 enfants nés vivants XIII
V. Les maladies épidémiques dans les diocèses et dans les préfectures . XIV
VI. Le nombre des cas maladies épidémiques traités par mois, par
sexe et par âge XVIII
VII. Les maladies épidémiques dans les villes par mois XX
VIII. Les maladies épidémiques dans les villes par préfectures XXI
IX. Nombre des cas de la fièvre typhoïde, de la scarlatine, de la
diphthérite et de la pneumonie par 1000 habitants XXIII
X. La fièvre typhoïde dans quelques districts civils XXIV
XI. Décès pendant les couches dans les diocèses et dans les préfectures
XXV
XII. Causes de décès pendant les couches; décès après des opérations
obstétricales XXVI
XIII. Causes de décès pour femmes mortes pendant les couches sans
être délivrées XXVIII
XIV. La scarlatine dans quelques districts civils XXX
XV. La diphthérite dans quelques districts civils XXXII
XVI. La pneumonie dans quelques districts civils XXXIV
XVII. Cas de syphilis et de gonorrhée traités en dehors de hôpitaux .. XXXV
XVIII. Cas nouveaux de gonorrhée dans ]es hôpitaux XXXVI
XIX. Tableau des lépreux dans les hospices en 1890 XXXVII
XX. Tableaux des lépreux pendant les années de 1856—1890 XXXVIII
XXI. Tableau des lépreux par forme et par sexe en 1856—1890 XXXIX
XXII. Liste des cas traités des maladies chroniques XL
XXIII. Mortalité par phthisie relativement aux toutes causes de décès et
aux causes de décès non épidémiques dans les communes rurales
et dans les villes XL1
XXIV. Mortalité par la phthisie dans les diocèses et dans les préfectures
pendant les années de 1888—1890 XLII
XXV. Décès causés par les maladies cancéreuses XLIV
XXVI. Nombre des aliénés entretenus aux frais des communes départementales
par districts civils médicaux XLVIII
XXVII. Nombre des aliénés entretenus aux frais des communes départementales.
Déboursements approximatifs des mêmes communes
pour l'entretien des ces aliénés et pour l'administration médicale
en général L

CLXXXIV 1890.
Tableau.
XXVIII.
XXIX
XXX.
XXXI.
XXXII.
XXXIII.
XXXIV.
XXXV.
XXXVI.
XXXVII.
XXXVIII.
XXXIX.
XL.
XLI.
XLII.
XLIII.
XLIV.
XLV.
XLVI.
XLVII.
XL VIII.
XLIX.
L.
Page.
Opérations chirurgicales LU
Liste des cas traités des quelques maladies chirurgicales.. LIX
Opérations obstétricales faites par les médecins LX
Résultat des opérations obstétricales pour les mères et pour les
enfants LX
Jumeaux nés après des opérations obstétricales sur tous les deux LXI
Résultat des accouchements: a) par forceps, b) par version, c) par
extraction, d) des accouchements prématurés artificiels, e) des
accouchements forcés, f) par perforation, g) par embryotomie
— d'après les indications différentes LXII
Naissances et décès LXV
Nombre des naissances et des décès dans les communes rurales
et dans les villes LXVI
Décès totals et décès causés par les maladies connues dans les
préfectures et dans les districts médicaux LXVIII
Causes des décès, classées par ordre de fréquence LXX
Vaccination LXXI
Liste des actes médicaux forenses LXXII
Statistique des maladies dans les établissements pénitentiaires
pour les condamnés aux travaux forcés LXXV
Des pharmacies et de leur personnel LXXXI
La syphilis dans les hôpitaux LXXXIV
Mouvements des aliénés dans les hôpitaux LXXXVI
Mouvements des malades dans les hôpitaux LXXXVIII
Maladies des entrants dans les hôpitaux XCII
Causes de décès par préfectures XCVI
Causes de décès par sexe et par âge CIV
Causes de décès dans les villes CXII
Causes de décès dans les villes par sexe et par âge CXX
Cas de quelques maladies épidémiques par districts civils médicaux
et par mois , CXXVI
Appendice:
Résumé des décès parmi les Norvégiens a l'étranger et enregistrés
pendant l'année de 1891 CLXV

Kristiania By. 1890.
B. Beretninger
for de enkelte civile Overøvrighedsdistrikter.
I. Kristiania By
med et Fladeindhold af 1629,4 Hektarer, iberegnet Akershus Fæstning (30,6 Hek-
• tårer) havde 31te December 1889: 143 347 Indbyggere, hvilken Befolkning ved
^Folketællingen Iste Januar 1891 viste sig at være stegen til 151 130.
Sundhedstilstanden. Sygeligheden var usædvanlig stor og skyldtes
næsten udelukkende den Epidemi af Influenza, som udbrød i December 1889 og
fortsatte sig ind i heromhandlede Aar. Medens Skarlagensfeber viste nogen Stigning
især i sidste Halvaar, optraadte Typhoidfeber, Diphtherit, Kighoste og Mæslinger
betydelig sjeldnere end i 1889.
Dødeligheden viser sig fremdeles lidt nedadgaaende. De Dødes Antal
udgjorde efter de af det statistiske Centralbureau udgivne Tabeller over Folkemængdens
Bevægelse 3105 og Dødeligheden 21,1 pro mille af den hjemmehørende
Middelbefolkning, beregnet efter de af Magistraten foranstaltede
Tællinger ved hvert Aars Udgang (147 238).
Følgende Tabel viser Dødeligheden pro mille i Forhold til hjemmehørende
Folkemængde ved Aarets Udgang i hvert af Aarene 1861 —1890 efter de til
Sundhedskommissionen opgivne Opgaver over Dødsfald i nævnte
Tidsrum:
Aar.
1861
1862
1863
1864
1865
1866
1867
1868
1869
1870
Folkem.*)
31te December.
53 784
54 384
55 125
56 253
57 382
59 445
61 510
63 504
64 935
66 514
Dødelighed
pro
mille.
29,40
25,32
23,33
19,80
20,39
24,25
23,93
24,25
17,77
20,19
Aar.
1871
1872
1873
1874
1875
1876
1877
1878
1879
1880
Folkem.*)
31te December.
68 698
70 469
72 725
75 042
76 866
79 022
81801
112997
116 801
119 407
Dødelighed
pro
mille.
17,96
20,62
21,53
22,76
22,86
22,76
19,50
17,12
17,49
20,11
Aar.
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
1889
1890
Folkem. l )
31te December.
122 036
122 424
124 155
128 300
130 790
134 036
135 615
138 319
143 347
151 130
*) 1861—62, 1864 og 1886 efter Beregning, de øvrige Aar efter Tælling.
Dødelighed
pro
mille.
18,44
20,39
16,74
18,90
20,57
20,30
23,74
22,17
21,08
20,06

Kristiania By. 18Ô0.
Til Sundhedskommissionen er indkommen Anmeldelser om 3032 Dødsfald,
for hvilke er angivet Dødsaarsag, og for 2995 er Sygdom anført som Dødsaarsag.
Dødsfaldenes Fordeling paa de forskjellige Menigheder og Dødelighedsforholdene
i disse efter Folkemængden ved Aarets Udgang vil sees af følgende Tabel :
Dødeligheden i Byens 12 Menigheder.
Menigheder.
Vor Frelsers
Jacobs
Trefoldigheds
Johannes
Gamle Akers
Paulus
Grønlands
Oslo ". . .•
Kampens ...
Petrus ...
Sagenes
Uranienborgs
' Samtlige Menigheder
Hjemmehørende
Til Sundheds-
Folkemængde
kommissionen
Iste Januar 1891.
anmeldte Dødsfald.
11 313
10 436
21065
13 149
11328
17 648
17 141
13071
11 118
7 946
8417
8 498
Af de opgivne 3032 Dødsfald indtraf i Maanederne:
Januar 358
Februar. . 248
Marts 351
April 271
Mai 233
Juni 250
Juli 230
August 220
214
237
283
251
206
351
381
319
281
198
216
95
Dødeligheds-
4 forhold
pro mille.
18,91
22,70
13,4a
19,08
18,18
19,88
22,22
24,40
25,27
24,91
25,66
11,17
151 130 3032 20,06
September. 217
Oktober .224
November 215
December 215
Til Oversigt over de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende Tabel,
der er udarbeidet efter de til Sundhedskommissionen fra Byens Læger og Sygehuse
indsendte maanedlige Opgaver (se Tabel Side 3).
Typhoidfeber. Der anmeldtes i Aaret 130 Tilfælde. De i Aarets 3
første Maaneder forekomne Tilfælde maa rettest opfattes som en Fortsættelse af
Epidemien Aaret forud (i 1889: 441 Behandlede og 17 Dødsfald). Den forekom
fornemmelig i Oslo, samt Kampens og Johannes Sogne og optraadte i det Hele
spredt i de samme Huse som Aaret forud. Af Lokalepidemier nævnes en paa Skråa -
ningen af Egeberg i Ryenbergveien 23 og 25 og Ribbungsgade, hvor de hygieniske
Forhold er mislige, saaledes mangler Kloakledning, og Befolkningen er
urenlig og skiddenfærdig. Talt forekom her 16 Tilfælde. I Sverigesgade forekom
i Februar og Marts en til 6 Huse indskrænket Epidemi, hvor Infektionen antages
at skrive sig af Drikkevandet fra den forurensede, frostfri Vandpostkum. En
Lokalepidemi af samme Oprindelse optraadte i Bøgaden paa Kampen i September
med tilsammen 11 Tilfælde. Endelig forekom i Juli i Frognerveien og Frognergaden
en Del Tilfælde, der maatte opfattes som en let Typhoidfeber, foraarsaget
ved Infektion gjennem Melk, om hvilken Epidemi foreligger Oplysninger af Dr.
med. A. Holst i norsk Magazin for Lægevidenskaben, 4 Række, 5 Bind, Pag. 653.
I 5 Tilfælde synes Sygdommen at være erhvervet udenfor Byen. Af samtlige
Angrebne døde 17 eller 13,07 pCt., en forholdsvis høi Dødelighed.

Typhoidfeber
Barselfeber
Børnekopper
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen . . ,
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
* ......
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær Angina . . .
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
** Diarrhoe (akut) og Choiera nostras . .
Blodgang
Epidemiske Sygdomme i Kristiania By. 1 )
Ialt opgivne
88
130
20
5
240
1220
9
501
65
320
965
26
584
12548
3821
9490
724
222
304
3
4313
3
17
13
1
1
78
81
8
27
237
26
)280
27
158
9
9
288
13
23
28
216
6
89
102
32
1436
242
9043
112
28
38
261
18
2j
5
23
90
5
69
92
40
1526
335
281
78
14
18
227
1
Tilsammen 35513 1260 11669 2824 3366 2183 1715
I
12
1
2
27
26
1
61
4
58
80
57
2229
431
39
82
23
15
218
3
3
28
47
5
75
5
24
53
11
14
82
13
4
12
79
78 96
1217| 757
286 263
3 5
82 61
23 20
27 20
2
214 278
4
3
12
103
13
4
9
84
96
613
346
7
55
21
33
12
10 5
98 123
o
1
14
49
2
21
421
194
2
36
15
22
6
5
12
61
1
9
460
191
22
22
8
18
20
3
10
150
1
3
8
.9
17
662
265
34
33
12
27
6
2
7!
229
9
4
15
100
29
856
414
12
49
15
18
1
385
1
7
3
36
192
2
5
13
3
100
3
1084
467
33
46
21
37
10
3
63
119
5
6
6
77
106
1287
387
9
68
22
31
436 469 722 551 275
1
277
1839 1371 1674 1893 2152 2328 2476
x ) For 23 (Strubehoste) mangler Angivelse af Maaned. 2 ) Bronchitis acuta 207. Laryngitis acuta 1. Pneumonia catarrhalis 72. 05.
s»"

Kristiania By. 1890.
Fortegnelse over de i 189O af Skarlagensfeber Angrebnes og
Dødes Alder og Kjøn.
Alder.
Iste Maaned
2—3 —
4_5_6—
2det Halvaar
2—3 Aar
4—5 —
6 — 10 —
11—15 —
16—20 —
21—25 —
26—30— .. ..
Over 30 Aar
Uopgivet Alder
Tilsammen
Md.
1
21
154
163
181
60
15
5
2
1
3
606
Angrebne.
Kv.
2
7
114
167
216
79
15
6
5
1
2
614
Sum.
3
28
268
330
397
139
30
11
7
2
5
^1220
Md.
5
19
15
6
45
Døde.
Kv.
*) Hertil kommer 5 Børn med uopgivet Alder og Kjøn.
1
1
19
8
4
33
Sum.
1
6
38
23
10
78
Af 100 Angrebne
døde.
Md.
23,80
12,33
9,20
3,31
7,46
Kv.
50,00
14,28
16,66
4,70
1,85
5,39
Begge
Kjøn.
33,33
21,42
14,17
6,96
2,51
Af Barselfeber anmeldtes 20 Tilfælde og kjendes 13 Dødsfald. Der indtraf
ikke i nogen Jordemoders Praksis mere end to Tilfælde i Aarets Løb. Efter
Opgave fra det statistiske Centralbureau udgjorde det samlede Antal Barselkvinder
5185. Blandt disse har Dødeligheden været 4,4 pro mille, deraf 2,5 pro mille af
Barselfeber og 1,9 pro mille af andre Dødsaarsager i Barselseng.
Børnekopper optraadte med 5 Tilfælde i Marts og April. De først Angrebne
vare Møllearbeidere, der havde behandlet Korn, der var kommen fra
Odessa. Fra disse smittedes de øvrige.
Skarlagensfeber, der i de to foregaaende Aar havde været lidet udbredt,
viste i Aaret en ikke ubetydelig Opblussen, idet Sygdommen fra Mai
Maaned tiltog i Udbredning. I Oktober anmeldtes det høieste Antal, hvorefter
den aftog. Den er fornemlig forekommen i Byens østlige og nordlige Sogne, Oslo
og Grønlands, Paulus og Sagenes Sogne.
Ovenstaaende Tabel meddeler Oplysning om de Angrebnes og Dødes Alder
og Kjøn.
Mæslinger optraadte hyppig, men dog som en stadig mere og mere svindende
Epidemi. Dødeligheden har været forholdsvis stor inden enkelte Menigheder,
hvilket synes at tyde hen paa, at Antallet af virkelig Angrebne har været
betydelig større end anmeldt. Den synes at have havt sin største Udbredelse i
Sagenes, Oslo, Gamle Akers og Paulus's Sogne. Omstaaende Tabel viser Antallet
af de Angrebnes og Dødes Kjøn og Alder. (Se Tabel Side 5).
Rosen er anmeldt med omtrent samme Antal som i forrige Aar.
Kighosteepidemien fra Aaret forud var ophørt som saadan, om end en
Del Tilfælde endnu forekom.
Diphtherit viste i det Hele en Tilbagegang fra Aaret forud. Dens Optræden
var forøvrigt den sædvanlige med en ganske betydelig Stigning i Aarets
6,36

Kristiania By. 1890.
Fortegnelse over de i 1890 af Mæslinger Angrebnes og Dødes
Alder og Kjøn.
Alder.
Iste Maaned
2—3 —
4_5_6—
2det Halvaar
2—3 Aar
4—5 —
6—10 __
H—15— .. .
16—20 —
21—25 — : .
26—30 —
Over 30 Aar
Uopgivet Alder
Tilsammen
Md.
1
3
16
61
49
74
26
18
7
5
2
14
276
Angrebne.
Kv.
3
15
57
42
70
11
8
2
5
1
13
227
Sum.
1
6
31
118
91
144
37
26
9
10
3
27
503
Md.
3
5
21
3
1
1
34
Døde.
Kv.
12
24
3
7
1
47
Sum.
3
17
45
6
8
2
81
Af 100 Angrebne
døde.
Md.
100,00
31,25
34,42
6,12
1,35
5,55
13,22
Kv.
80,00
42,10
7,14
10,00
12,50
20,70
Fortegnelse over de i 1890 af Diphtherit Angrebnes og Dødes
Alder og Kjøn.
Alder.
Iste Maaned.
2 Q
4—5—6— .
2det Halvaar .
2—3 Aar. . .
4—5 — . . .
6 — 10.— . . .
11 —15— . . .
16—20— . . .
21—25— . . .
26—30 — . .
31—35— .. .
36-40— . . .
41—45— . . .
46—50 — . . .
Over 50 Aar .
Angrebne.
Md. Kv. Sum
9
86
79
102
43
27
32
13
4
4
3
3
3
8
79
74
119
75
57
71
30
18
11
5
4
6
17
165
153
221
118
84
103
43
22
15
8
7
11
Døde.
Md. Kv. Sum
1
56
31
28
7
3
2
4
35
34
25
4
4
2
1
5
91
65
53
11-
7
4
1
Begge
Kjøn.
50,00
54,83
38,13
6,59
5,55
7,69
-
16,10
Af 100 Angrebne
døde.
Md. Kv. Begge
Kjøn.
10,10
65,11
39,24
27,45
16,27
11,11
6,25
50,00
44,87
45,94
21,18
5,33
7,01
2,85
3,33
29,41
55,48
42,48
24,09
9,32
8,33
3,92
2,32
Tilsammen 410 557 967 128 109 237 31,14 19,60 24,50

Kristiania By. 1890.
Oversigt over Influenza fra dens Begyndelse til Udgangen af
Februar 189O.
15 -21 December 89 .
21—28 — 89
29 December 89 4 Januar 90 ...
5—11 Januar 90
12—18 Januar 90
19—25 — 90
26 Januar 1 Februar 90
2—8 Februar 90
9—15 Februar 90
16—22 — 90
23 Februar 1 Marts 90
Tilsammen
Mænd.
53
94
494
1 104
859
583
169
49
20 5
9
3 439
Kvinder.
54
'97
593
1451
960
741
204
87
42
11
10
4 250
Gutter.
16
31
174
402
382
325
55
116
-
1402
Piger.
16
21
167
398
369
311
57
18
13
-
1370
Sum.
139
243
1428
3 355
2 570
1 960
485
165
81
16
19
10461
sidste Maaneder. Som sædvanligt var et større Antal Angrebne blandt Kvinder
end blandt Mænd i den voxne Alder, hvorimod Dødeligheden var større blandt
Mænd end Kvinder. Den har fornemlig været udbredUi Oslo, Petrus og Kampens
Sogne. Foranstaaende Tabel viser Antallet af Angrebnes og Dødes Alder og
Kjøn (se Tabel Side 5).
Strubehoste. Af denne Sygdom er anmeldt 26 Dødsfald.
Akut Bronchit og katarrhalsk Lungebetændelse anmeldtes noget
sjeldnere end Aaret forud. Det største Antal Anmeldelser var i Marts.
Af Angina anmeldtes nogle flere Tilfælde end Aaret forud.
Af Lungebetændelse anmeldtes omtrent det sædvanlige Antal som i de
senere Aar. Hyppigst anmeldtes den i Januar. Der er opgivet 158 Dødsfald,
hvilket udgjør 21,8 pCt. af de Anmeldte.
Influenza fortsatte fra Aaret forud, men synes allerede i Løbet af Forsommeren
paa det nærmeste ganske at have været udslukket. Fra August til
November viste der sig imidlertid atter nogle flere Tilfælde, uden at den dog optraadte
som Epidemi. Ovenstaaende Tabel giver en Oversigt over Epidemiens
Gang fra dens Begyndelse i December 1889 til Udgangen af Februar 1890
efter de til Sundhedskommissionen indsendte ugentlige Opgaver. Det virkelige
Antal Angrebne maa formodes at have været meget større. Der er i Aarets
Løb indtruffet 27 Dødsfald af Influenza og den sekundære Dødsaarsag angives i
25 Tilfælde at haye været følgende: Lungebetændelse 13, Bronchit 5, Tuberkulose
2, Brystbetændelse 1, Hjerneslag 1, Krampe 2, Hjerteslag 1, men disse
Tal give formentlig kun et svagt Billede af den Betydning, som denne Sygdom
i Virkeligheden har havt for den almindelige Sundhedstilstand, specielt til at frembringe
eller paaskynde Døden hos tidligere syge eller svækkede Individer.
Diarrhoe forekom ikke saa lidet sjeldnere i 1890 end i de nærmest foregaaende
Aar, og Aaret maa i saa Henseende betegnes som det gunstigste paa
meget lang Tid. Sommeren var i det Hele kjølig, og der faldt megen Hegn, og
den heldige Indflydelse heraf paa Sygdommens Optræden har været umiskjendelig.
Ogsaa i dette Aar har Dødeligheden været størst i de østlige Bydele, om end
Forskjellen ikke er saa stærkt udpræget som sædvanligt.

Kristiania By. 1890.
De af Byens Læger og fra Sygehusene anmeldte Tilfælde af
veneriske Sygdomme.
Maaned.
Januar
Februar .
Marts
April .
Mai. .
Juni
Juli.
August
September .....
Oktober.
November
December . . . .
Sum
Blennorrha^iske
Tilfælde.
Md.
43
57
50
39
52
49
51
63
68
42
57
39
610
Kv.
2
5
5
10
5
8
4
3
1
5
1
49
Sum.
45
62
55
49
57
57
55
66
69
47
58
39
659
Ikke inficerede
Chanker.
Md.
18
13
18
17
12
18
12
14
21
18
12
11
184
Kv.
1
1
2
1
3
1
4 11
1
2
18
Sum.
19
14
20
18
15
19
12
18
22
19
13
13
202
Nye Tilfælde af
Syphilis.
Md.
17
28
20
25
31
23
30
29
24
36
27
18
308
Kv.
7
15
18
12
13
16
15
15
12
19
15
12
169
Sum.
24
43
38
37
44
39
45
44
36
55
42
30
477
Hereditær
Syphilis.
Md.
3
1
4
3
1
2
2
16
Kv.
1
1
1
1
2
1
2
1
10
Sum.
1
4
1
1
4
3
1
3
1
4
1
2
26
Sum.
89
123
114
105
120
118
113
131
128
125
114
84
1364
Veneriske Sygdomme. Ovenstaaende Tabel giver Oplysning om de
fra de praktiserende Læger og Sygehusene anmeldte nye Tilfælde, fordelte paa de
enkelte Maaneder.
Ifølge den af Sundhedskommissionen til Kontrol med de veneriske Sygdomme
ansatte Læges Aarsberetning har han selv foretaget 295 Legemsundersøgelser
og foranlediget 20 foretaget af andre Læger (tilsammen 315 Undersøgelser)
hos 244 Personer, 198 Kvinder og 56 Mænd, saaledes at en Del Personer
ere undersøgte mere end 1 Gang. Som Følge af disse Undersøgelser indlagdes
paa Sygehus 128 Personer, og 20 Personer, som ved Undersøgelsen vare
fundne lidende af venerisk Sygdom, ere behandlede udenfor Sygehus. De foretagne
Indlæggelser foranledigedes for følgende Sygdomsformer: Chanker 9 Mænd,
11 Kvinder, erhvervet Syphilis 16 Mænd, 64 Kvinder, blenorrhagiske Tilfælde
7 Mænd, 19 Kvinder samt Fnat 1 Mand.
Chroniske Sygdomme. Tabel (Side 8) giver en Oversigt over en Del
i Lægernes private Praksis behandlede chroniske Sygdomme efter de til Stadsfysikatet
indkomne Beretninger.
Af Lungetuberkulose opgives 421 Dødsfald, 14.2 pCt. af samtlige ved
Sygdom foranledigede Dødsfald med kjendt Dødsaarsag (2969) og 24,6 pCt. af
Dødsfald foranledigede ved ikke epidemiske Sygdomme (1709).
Sindssyge. Af nye Tilfælde opgives 19, hvoraf 4 hos voxne Mænd og
15 hos voxne Kvinder. Ifølge Meddelelse fra Fattigkommissionen behandledes for
Kommunens Regning ved Udgangen af 1890 i privat Forpleining 197, i Asyl
170. Udgifterne havde i Aarets Løb udgjort for privat Forpleiede Kr. 34618,73,
for Asylforpleiede Kr. 92 843,13.
Af Brok opgives 34 Tilfælde hos 6 Smaagutter, 1 Smaapige, 19 voxne
Mænd og 8 voxne Kvinder. Sædet er opgivet som Hernia inguinalis for 23,
Hernia cruralis for 4, Hernia umbiliçalis for 3, uopgivet for 4,

Kristiania By. 1890.
Liste over væsentlig chroniske Sygdomme.
Sydgom.
Ohronisk Eheumatisme
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft og Sarkom
Morbus Brigthii
Blegsot og Anæmi
Menstruationsuordener og Livmodersygdomme
Kardialgi og chronisk Gastrit....
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Sindssygdomme (nye Tilfælde). . . .
Struma
Brok
Benbrud
Luxationer
lalt opgivne.
Tilfælde.Dødsfald.
1 )
285
141
2
78
119
10
24
353
34
80
1042
200
850
40
20
19
13
34
40
7
6
53
64
106
421
139
61
9
1
a
4
9
4
22
Behandlede, for hvilke er opgivet
Alder og Kjøn.
Børn (under
15 Aar).
Md. Kv.
27
28
58
3
9
9
1
10
42
31
11
*) Efter de til Sundhedskommission indkomne Dødsanmeldelser.
3
44
1
40
59
6
8
11
3
127
47
13
Voxne (over
15 Aar).
Md. Kv.
112
37
4
151
13
40
72
334
7
20
4
19
12
3
114
32
1
7
1
1
3
177
14
27
790
200
438
9
Af Benbrud opgives 40 Tilfælde, af 35, for hvem Kjøn og Alder er opgivet,
vare 5 Gutter, 3 Smaapiger, 12 voxne Mænd og 15 voxne Kvinder.
Bruddets Art er opgivet som:
Fractura cranii 1
— costarum 5
— claviculæ 4
— humeri 1
— antibrachii 2
— radii 15
15
12
8
15
3
Fractura digitor. manus 1
— colli femoris 2
— femoris 2
— fibulæ 3
— maleoli interni 4
Af Luxationer opgives 7, hos 1 Gut, 3 voxne Mænd og 3 voxne Kvinder
hvoraf for 5 Sædet er opgivet som: Luxatio maxillæ inferioris 2, Luxatio humeri 1,
Luxatio antibrachii 1 og Luxatio radii 1.
Fødselsstiftelsen. Forpleiningsdagenes Antal var for Fødende og Barsel -
kvinder 10 148. Antallet af Fødende og Barselkvinder var 708, hvori er medregnet
2 Kvinder, der indkom for Barselkrampe under Svangerskabet, hvoraf den
ene døde, før Fødsel var begyndt, og den anden helbrededes og fødte senere udenfor
Stiftelsen. Af disse 708 Kvinder vare 305 gifte og 403 ugifte og af disse

Kristiania By. 1890. 9
sidste 11 Enker eller Fraskilte. Første Gangs Fødende var 418, flerfødende 290.
Af 706 fødende Kvinder havde 11 født før Indkomsten paa Stiftelsen, 6 fødte
Tvillinger, 3 aborterede og 2 fødte Blæremola.
I de 695 enkelte Fødsler var Fosterleierne :
Første Issefødsel 433, deraf 3 med Panden fortil
Anden • — 229, — 8 - — —
Ubestemt — ,.,..... 10, fødte før Indkomsten
Iste Ansigtsfødsel. ...... 1
2den — 2
Iste Sædefødsel . 2
2den — 6
Iste Fodfødsel 5
2den — 5
Ubestemt Sædeendefødsel . 1, før Indkomsten.
Tverleie og Skulderfødsel 1.
Fosterleierne i Tvillingsfødslerne vare følgende:
1 2 3
Iste Tvilling:
2den Do. :
2den Issefødsel.
2den Fodfødsel.
4
Iste Issefødsel.
2den Fodfødsel.
2den Issefødsel.
Iste Do.
5
Iste Fodfødsel.
Iste Do.
Iste Issefødsel.
Iste Do.
6
2den Issefødsel.
2den Sædefødsel.
7 Kvinder døde paa Barselseng, 2 af Barselfeber, 2 af Barselkrampe, 1 af
Lungetuberkulose, 1 af Morbus Brightii og Uræmi, 1 af Dystokia. Hos denne
sidste foretoges paa Grund rachitisk Bækken med osteomalacisk Form Perforation
under indledet Partus præmaturus artificialis.
20 Børn laa tilbage fra forrige Aar. I Aaret fødtes 705 Børn, hvoraf 45
vare dødfødte. 7 døde i Iste Døgn og 5 efter første Døgn under Opholdet paa
Stiftelsen; ved Aarets Udgang laa 22 Børn tilbage.
Fra den i Forbindelse med Stiftelsen staaeiide Jordemoderskole udexamineredes
39 Elever, deraf vare fra
Kristiania By . .
Akershus
Amt
Smaalenenes —
Jarlsberg og Larviks —
Kristians —
Bratsbergs —
Nedenes —
Lister og Mandais —
1
4
2
2
3
4
3
3
Stavanger Amt 1
Bergens By
Nordre Bergenhus
Romsdals
Amt.
3
Søndre Trondhjems
Nordre
Nordlands
— 2
2
5
Af obstetriciske Operationer udførtes ialt af Lægerne 160, hvoraf
76 paa Fødselsstiftelsen. Følgende Tabel (se Side 11) giver Oversigt over Indikationer
og Udfald.
Dødsfald paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 17 Kvinder
paa Barselseng. Af Lægerne opgives Dødsaarsag for 24 Kvinder, hvoraf 13 af
Barselfeber, 6 af Barselkrampe, 1 af Blødning. 1 af extrauterint Svangerskab,
1 efter besværlig Forløsning (Dystokia) og 1 af ukjendt Aarsag.
Antallet af Fødte og Døde var ifølge Opgave fra det statistiske Centralbureau
over Folkemængdens Bevægelse i 1890 (se Tabel paa næste Side).

10 Kristiania By. 1890.
Lægedistrikt.
Kristiania By
levende.
5025
Fødte og Døde.
Fødte
dødfødte.
156
ialt.
3105
0-1
Aar.
850
i Iste
Døgu.
39
Døde
paa
Barselseng.
17
ved
ulykkeligeHændelser.
45
ved
Selvmord.
Der var altssa et Overskud af 1920 Fødte over Døde og Forholdet mellem
hine og disse --=100:61,8.
De af Lægerne opgivne Dødsaarsager sees af Tabel (Side 14—19).
Dødsaarsagerne i de 5 første Leveaarvil sees af følgende Tabel :
Dødsaarsager
Af Sygdomme i Tarmkanalen
(Diarrhoe, Choiera nostras
Gastroenterit, akut & chron.)
- Sygdomme i Aandedrætsorganerne
(Bronchit, krupøs
og katarrhalsk Lungebetændelse,
Lungetæring)
- medfødt Svaghed . ...
Kramper . ...
Syphilis
- Kighoste, Strubehoste, Diphtherit,
Børnekopper, Skarlagensfeber,
Mæslinger
Rachit, Scrophulose . ...
- Hjernebetændelse.
. andre Sygdomme . .
- ukjendt Dødsaarsag.
Tilsammen
i de 5
Antal
Under I 2det og I 4de og
1 Aar. 3die Aar. 5te Aar.
te.
cS

Indikation.
Paa Fødselsstiftelsen.
Utilstrækkelige Veer, langsom
Fødsel
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Placenta prævia og Blødning...
Issefødsel med Panden fortil ...
Tverleie
Fremfald af Navlesnor
Blødning
Tilbageholdelse
Tilsammen
Udenfor Fødselsstiftelsen.
Utilstrækkelige Veer, langsom
Fødsel
J3ækkensneverhed
Barselkrampe ....
Blødning og Placenta prævia. ..
Issefødsel med Panden fortil ...
Tverleie
Fremfald af Navlesnor
Blødning
Fastvoxning
Svulst i Livmoderen
Tilbageholdelse
Tilsammen
Tangforløsning.
Mødre. Børn.
41 32
53~
48 2113
56
41 32
51
45 1113
Obstetriciske Operationer i Kristiania.
53
Vending.
Mødre. Børn
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Mødre Børn.
Partus præmaturus
artificialis.
Mødre. Børn.
Perforation.
Moder.
Keisersnit.
Moder.
Efterbyrdsoperation.
10 10
*) Hos to Mødre tillige trangt Bækken. 2 ) Dødsaarsag: Barselfeber. 3 ) Hos en Kvinde foretoges tillige Vending paa Grand af Arm
ved Siden af Hovedet. Barnet døde 1 Time efter Fødselen. 4 ) Der foretoges tillige Perforation. Dødsaarsag : Dystokia. 5 ) Tilfældet er be-
P 246 6 ) Dd Blfb 7 skrevet i det norske medicinske Selskabs Forhandlinger 1890. Pag. 246. ) 2d Tilli I Tilli
intet oplyst.
6 ) Dødsaarsag: Barselfeber. 7 ) 2den Tvilling, om Iste Tvilling
3)4
Mødre.
10
2.
co
Q©
s©
O

12 Kristiania By. 1890.
Normalværdi.
1890.
Januar.
Den maanedlige Temperatur i Kristiania.
Februar.
Marts.
April.
Mai.
Juni.
Juli.
4-4,8 4-4,9 ~ 1,6 + 3,8 + 9,8 + 14,7 + 16,6 + 15,4 + 11,2 + 5,3 -r- 0,2 -r- 3,9 + 5,5
+ 0,14-3,4
+ 0,7 + 4,6 + 13,2 + 13,8 + 14,7 + 14,8 + 12,3 + 4,3 + 0,4 -f-5,4 + 5,8
Veirliget. Aarets Temperatur var i det Hele 0,70° varmere end Normalen.
Den maanedlige Middeltemparatur vil sees af Ovenstaaende Tabel, der er
meddelt af det meteorologiske Institut. Det vil sees, at Aaret i samtlige de
første 5 Maaneder var varmere end normalt, især er Forskjellen stor for Januar
Maaned, idet den i Modsætning til normalt 4,8° Kulde viste 0,1° Varme. Sommermaanederne
Juni, Juli og August var koldere end normalt; der indtraf ogsaa i
Løbet af Sommeren adskillig Nedbør. De følgende Høst- og Vintermaanederne
viser sig afvexlende noget for varme og noget for kolde; Afvigelserne er dog
intetsteds meget store.
Fattigsygepleien. I de 7 Distrikter, hvori Byen er inddelt, er ialt behandlet
af Bylægernc 6644, deraf 1272 Gutter, 1531 Smaapiger, 1198 voxne
Mænd og 2643 voxne Kvinder. Af disse indlagdes paa Sygehus efter forudgaaet
Behandling i Hjemmet 87 Gutter, 117 Smaapiger, 360 voxne Mænd og
372 voxne Kvinder. Uden forudgaaende Behandling indlagdes paa Sygehus 130
Gutter, 160 Smaapiger, 202 voxne Mænd og 218 voxne Kvinder. Af de i
Hjemmet behandlede døde 74 Gutter, 83 Smaapiger, 62 voxne Mænd. og 47 voxne
Kvinder, ialt 266, hvilket giver en Dødsprocent af 4,0 af samtlige Behandlede.
Strafanstalterne. Om Sundhedstilstanden og Sygepleie inden disse henvises
til den almindelige Beretning.
I Arbeidsanstalten var det daglige Middeltal af Mænd 164 og Kvinder
23; det daglige Middeltal af Syge og for Arbeide fritagne 5,4, nemlig 5,2 Mænd
og 0,2 Kvinder. Sygedagenes x\ntal 1983, nemlig 1923 for Mænd og 60 for
Kvinder. Paa Sygehus indlagdes 25 Mænd og 22 Kvinder, paa Sindssygeasyl
1 Mand og 1 Kvinde. Blandt Lemmerne døde 1 Mand, 58 Aar gl. af Lungebetændelse.
De hyppigst behandlede Sygdomstilfælde vare Influenza 46, akut
Bronchit og Katarrh 23, Alcolismus acutus 21, Diarrhoe 17, chronisk Rheumatisme
15, Kardialgi og chronisk Gastrit 15, Gonorrhoe og Urethrit 10, organisk
Hjertesykdom 9, Hudsygdomme 8. Af Sygdomme, der foranledigede Indlæggelse
paa Sygehus, var de hyppigste Syphilis 20, Lungebetændelse 2, Gigtfeber 2,
organisk Hjertesygdom 2, Tæring 2, Nyresygdom 2. Udgifterne til Medicin og
Sygerekvisita var Kr. 1152,27.
I Sundhedskommissionen afholdtes 26 Møder. Dens Journaler udviser
tilsammen 2114 Nummere. Der er indkommet 332 Bygningsanmeldelser.
Kontrollen med Renlighedsvæsenet har i det forløbne Aar været udført
ved Sundhedskommissionens Ingeniør med det ham underlagte Personale, der fra
xAarets Begyndelse forøgedes med 2 Undersøgere. Af Ingeniøren og hans Arbeidspersonale
i Aarets Løb er udført 26 703 Undersøgelser eller 2 225 om Maaneden.
Af Undersøgelserne fremhæves specielt 998 Undersøgelser af Gaarde, hvori var
anmeldt Diphtherit eller Typhoidfeber. De af Ingeniøren afgivne Anmeldelser om
sanitære Misligheder har i 881 Tilfælde givet Anledning til Beslutninger af Sund-
August.
September.
Oktober.
November.
December.
Aar.

Kristiania By. 1890. 13
hedskommissionen. Den største Del af disse er blevne ordnet efter Beslutningens
Forkyndelse ved Politiet. 15 Sager er blevne inkamineret for Meddomsretten.
Der er i Aarets Løb sløifet 42 Binger.
Udskibningen af Gjødsel ad Jernbane eller Søveien har iaar som sædvanligt
foregaaet fra Vestbanen, Sørengen og Grønlibryggen.
Spørgsmaalet om en hensigtsmæssig Ordning med de saakaldte frostfri
Vandpostkummer har i Aarets Løb fremdeles, ligesom i det foregaaende Aar,
været Gjenstand for Sundhedskommissionens Undersøgelse og Overveielse, og i
Overensstemmelse hermed blev Vandforsyningsreglementet forandret ved Magistratsog
Formandskabsbeslutning af 24de September, og blev den paagjældende Paragraf
gi vet følgende Lydelse:
«Alle udvendig anbragte Tappekraner og Vandpostkraner skal, forsaavidt
Vandforsyningen ikke foregaar gjennem Maaler, være forsynede med selvlukkende
Kraner af en af Magistrat og Formandskab approberet Konstruktion. Anbringelse
af nye Vandposter tillades for Eftertiden ikke, medmindre Sundhedskommissionens
Samtykke dertil er erhvervet, og Vandforsyningen foregaar gjennem Maaler; derhos
skal endvidere følgende Bestemmelser angaaende deres Konstruktion iagttages:
a) Vandpostkummene skal have en Dybde af mindst 1,40 Meter fra Laagets Overkant
til Udtræksrørets (Kloakrørets) indre Underkant, b) Udløbshullet for Opstigningsrøret
skal være anbragt mindst 18 cm. høiere end Udtræksrørets indre
Underkant og skal dette være anbragt i Vandpostkranen og altsaa ikke i Opstigningsrøret.
c) Alle Kumme skal være forsynede med forsvarlig helt M el lemlaag,
der anbringes ca. 0,50 Meter under Kummens Overkant, d) Rist foran
Udtræksrøret i Kummen tillades ikke. e) Udløbshullet for Opstigningsrøret skal
være gjenplugget i det Tidsrum af Aaret, hvori Frysning ikke er at befrygte, og
i ethvert Fald i Tiden fra Iste Mai til 15de Oktober. Alle ældre Vandposter,
der ikke tilfredsstille de ovenfor anførte Bestemmelser, skal forandres overensstemmende
med disse efter en af Stadsingeniøren nærmere fastsat Frist, hvorhos
Sundhedskommissionen skal være bemyndiget til at dispensere fra disse Bestemmelser
angaaende Vandposternes Konstruktion, hvor det for ældre Vandposters
Vedkommende maatte ansees nødvendigt». — —
Sundhedskommissionen har ved Skrivelse af 3die Februar 1890 indtrængende
udtalt sig for en gjennemgribende og snarlig Omordning af Byens Renovationsvæsen
Saavel Dag- som Natrenovationen.
Modarbeidelsen af de smitsomme Sygdomme er i 1890 skeet af Stadsfysikus
med Bistand af Sundhedsinspektøren og 7 Bylæger. Til Modtagelse af Patienter
med smitsom Sygdom har Ullevolds Lazaretter med Underafdelinger staaet til
Disposition. Ankerløkkens og Bjerggadens Interneringslokaler har det hele Aar
staaet rede til Modtagelsen af internerede Personer. Ankerløkkens Virksomhed
blev i nogen Tid lammet, idet Opsynsmanden blev angrebet af Kopper ; den hele
Virksomhed maatte derfor midlertidig henlægges til Lokalet i Bjerggaden. De til
Modarbeidelsen af de forskjellige smitsomme Sygdomme gjældende Regler samt
Instrux for Sundhedsinspektøren og Bestemmelser ved Melkekontrollen er indtagne
blandt Bilag. — —
For at hindre Udbredelsen af Lungetuberkulosen har Sundhedskommissionen
ladet udarbeide nedenstaaende korte Forholdsregler ved Lungetæring, som den har
søgt at give en saa stor Udbre^ning inden Byen som muligt. Forholdsreglerne
er indtagne under Bilag. — —
Efterat en Forandring af Sundhedsforskrifterne g 18 og 19 med Hensyn
til Handelen med Næringsmidler, særlig Melk havde været under Behandling i
Sundhedskommissionen og Kommunebestyrelsen, bifaldtes de foreslaaede Forandringer
under 29de Juli 1890 og findes disse Bestemmelser indtagne under Bilag — —

14
Dødsaarsag 1 ). Sum.
Adiposis ....
Alcoholismus
Anæmia ....
— permciosa
Aneurysma
Angina membranacea, Croup
— phlegmonosa ....
Apoplexia cerebri
Arterio-sclerosis .
Arthritis, Rheumatism. chr.
Arthrocace
Asthma, Empliysema
Atrophia infantum
Bronchitis acuta
— chronica
Cancer
Carditis, Endo-, Peri-
Cholelithiasis
Choiera nostras
Chorea
Cirrhosis hepatis
Combustio.
Commotio
Contusio
Convulsiones infantum
Corpus alienum laryngis . . .
Cystitis
Débilitas congenita
— senilis. 2 ).
Diabetes mellitus
Diarrhoea acuta
— chronica ........
Diphtheritis
Eclampsia, Coma
Embolia
Empyema
Epilepsia
Erysipelas . .
Febris rheumatica
— typhoïdea ......
1
4
4
5
2
26
1
75
3
5
14
19
28
207
57
135
2
2
18
1
2
8
1
3
70
1
1
94
62
9
270
6
237
2
1
4
2
8
9
17
Kristiania By. 1890.
Deraf
vare:
M. K.
1
3
1
2
1
15
1
33
1
2
11
14
14
104
24
65
15
40
1
51
20
6
142
1
128
3
2
2
4
11
1
3
3
1
11
42
2
3
3
5
14
103
33
70
2
2
3
i
7
1
1
30
43
42
3
128
5
109
2
1
1
6
5
6
i Iste
Maaned.
M. K.
25
Liste over de af Lægerne
2den og
3die v
Maaned.
M. K.
13
27 16
40
i 4de, 5te
og 6te
Maaned.
14 28
26
M. I K.
10
39
i 2det
Halvaar.
12 27
31 35
M. K.
i 2det
og 3die
Aar.
M. K.
30 24 33
*) Alle Dødsfald paa Barselseng findes samlede nedenfor under Puerperium. 2 ) 1 Kvind
40
1
4
13
1
56
16

Kristiania By. 1890. 15
meddelte
i 4de
og 5te
Aar.
M.
-
7
-
8
-
1
1
2
31
-
;
K.
-
1
-
1
-
2
1
1
34
1
Dødsaarsager,
mellem
5-10
Aar.
M.
-
1
-
3
-
28
-
K.
-
1
-
1
3
-
1
1
1
1
25
2
mellem
10-15
Aar.
M. K.
-
1
1
1
-
-
-
-
7
1
-
1
-
-
-
-
1
1
4
-
-
mellem
15-20
Aar.
M.
-
-
1
-
-
-
3
-
1
1
1
K.
-
-
1
-
-
-
4
-
-
mellem
20-30
Aar.
M.
-
1
2
-
-
-
2
2
2
-
6
K.
-
-
-
-
1
3
1
-
2
mellem
3040
Aar.
M..
1
1
2
2
~
6
1
-
-
2
1
4
K.
1
-
1
1
5
1
-
•-
1
-
-
1
mellem
40-50
Aar.
M.
1
1
5
1
1
10
-
-
-
-
-
1
2
K.
1
1
2
co 1
1
2
13
1
-
1
1
3
mellem
50-60
Aar.
M.
1
8
1
2
5
3
10
1
-
1
1
-
-
K.
-
5
1
1
1
2
16
1
1
1
1
1
-
mellem
60-70
Aar.
M.
1
1
1
9
1
3
6
8
25
-
2
1
1
1
-
K.
2
11
1
2
1
3
10
17
1
1
1
1
1
-
mellem
70-80
Aar.
M.
-
CD ' — • CM 1
7
13
-
7
2
1
-
-
K.
1
16
2
2
11
17
1
-
15
1
1
2
mellem
80-90
Aar.
M.
-
2
1
2
1
-
10
2
-
K.
-
7
1
3
2
1
22
3
1
mellem
90-100
Aar.
M.
-
_
-
-
1
-
K.
-
-
-
3
1
-
over 100 Aar gl.

16 Kristiania By. 1890.
(Forts.).
Dødsaarsag. Sum.
Fractura ossium
Gangræna
— pulmonum. . .
Gastritis chronica
Hæmophilia
Hæmorrhagia intestini.
— pulmonum . . .
— uteri .
— umbilici
Hepatitisog Abscessus hepatis
Hernia
Hydrocephalus
Hydrops, Ascites .
Icterus
Influenza
Insania
Intoxicatio
Laryngitis acuta .
Leuchæmia
Lithiasis
Meningitis
— spinalis, Myelitis
— tuberculosa
Metritis, Peri-,
Morbilli
Morbus cutis
— ovarii
— uteri
— viar. uriniferarum .
Nephritis, Morb. Brightii. .
Obstructio al vi, Ileus
Oedema, Spasmus glottidis
— pulmonum ....
Osteomyelitis acuta, Caries
Otitis
Paralysis generalis
Peritonitis
Phlebitis
Phlegmone, Abscessus . . .
Pleuritis
Pneumonia catarrhalis
— crouposa ....
22
3
4
6
1
3
4
1
3
3
4
5
4
27
9
1
1
2
2
64
10
77
1
81
6
1
1
2
61
9
3
1
7
4
1
24
1
5
9
72
158
M.
Deraf
vare:
18
2
2
4
1
16
6
1
2
27
39
34
5
2
30
3
3
1
4
2
1
13
1
K
tJ
4
33
78
1
4
1
1
3
11
3
1
37
2
38
47
1
1
1
31
11
5
39
80
i Iste
Maaned.
M. K.
i 2den
og 3die
Maaned.
M. K.
i 4de, 5te
og 6te
Maaned.
M. K.
i 2det
Halvaar.
M. K.
1
2
2| 10 11
i 2det
og 3die
Aar.
12 21
M. K.
17
11
10
16
24
11
9

Kristiania By. 1890. 17
i 4de
og 5te
Aar.
M.
2
-
-
-
1
4
9
3
-
-
-
1
1
K.
-
-
-
-
-
-
-
4
4
3
-
-
5
3
mellem
5-10
Aar.
M.
1
-
-
-
-
-
3
10
1
1
1
1
K.
-
-
-
-
-
-
2
6
7
-
-
-
-
2
mellem
10-15
Aar.
M.
1
-
1
-
-
-
1
-
:
-
-
-
K.
-
-
-
-
2
1
3
2
-
1
-
-
3
mellem
15-20
Aar.
M.
1
-
-
-
1
3
1
1
1
•
1
-
2
K.
-
-
-
-
-
1
1
1
-
3
-
mellem
20-30
Aar.
M.
5
-
1
-
-
1
-
1
2
4
-
8
K.
-
1
1
1
1
1
3
-
4
-
1
1
1
mellem
30-40
Aar.
M.
1
1
-
-
3
1
1
3
1
I
1
-
9
K.
1
1
-
1
1
3
1
1
7
1
2
-
4
mellem
40-50
Aar.
M.
2
1
1
1
1
1
-
6
1
1
-
7
-
-
-
-
2
-
• • CM CM -
3
-
9
mellem
50-60
Aar.
M. 1 K.
1
1
1
2
2
1
-
3
-
6
1
1
3
2
10
1
1
-
1
1
-
1
-
1
3
1
1
-
7
mellem
60-70
Aar.
M.
3
1
1
2
4
1
1
3
-
8
1
1
2
1
8
K.
2
1
4
1
-
-
7
3
6
mellem
70-80
Aar.
M.
1
1
3
1
1
-
1
1
-
5
K.
1
2
-
1
1
1
1
-
-
5
4
1
1
2
7
mellem
80-90
Aar.
M.
-
1
1
-
-
1
1
1
K
1
1
-
1
2
1
-
-
-
4
mellem
90-100
Aar.
M.
-
-
-
-
-
-
-
K.
-
_
-
-
-
-
1

18 Kristiania By. 1890.
(Forts.).
Puerperium:
Dødsaarsag. Sum.
Dystokia
Eclampsia
Febris puerperalis
Graviditas extrauterina
Hæmorrhagia uteri
Causa ignota
Pyæmia
Rachitis
Ruptura art. umbilicalis
— cordis
Sarcoma
Scarlatina
Scrophulosis
Stenosis laryngis
Strictura oesophagi
Syphilis
Tabes dorsalis
Tetanus, Trismus
Tuberculosis miliaris acuta .
— pulmonum ....
— organ or. alior.
Tumores
Tussis convulsiva
Typhlitis, Peri-
Ulcus ventriculi
Varicellæ
Variolæ
Vitia org. abdominis . . .
— — cerebri
— — cordis
Yulnus sclopetarium . . .
Causa aliæ
— mortis ignota . . .
Mors accidentalis,
Submersio r )
Suifocatio
Suicidium
Suspensio
Kjendte Dødsfald tils
Sum
Sum
*) 1 Mand uopgivet Alder.
1
6
13 111
12
53
1
1
4
78
6
1
1
10
2
3
5
421
24
3
27
2
7
1
1
18
27
111
4
1
26
2995
1
13
5
7
Deraf
vare :
M.
7
29
1
1
2
45
2
1
1
6
2
4
225
11
2
11
4
1
7
15
48
1
2
11
6 1
13 111
5
24
2
33
4
2
1
1
196
13
1
16
2
3
1
11
12
63
i Iste
Maaned.
M. K.
i 2den 02:
3die "
Maaned.
M. K.
i 4de, 5te
og 6te
Maaned.
M. K.
i 2det
Halvaar.
M. K.
11
i 2det
og 3die
Aar.
M. K.
2
15
1519 1476
1
12 1
4 1
6 1
11 10 1
67 58 94
1
1
66 118 93 148 159 228 223
37 33
3032 1552 1480 69 59 96 66 118 93 148 159 228 223
11
1
15
19 19

Kristiania By. 1890. 10
i 4de
og 5te
Aar.
M.
-
15
5
1
-
-
92
1
1
93
K.
-
3
8
-
6
2
1
-
-
1
81
-
-
-
81
mellem
5-10
Aar.
M.
-
-
6
-
1
3
3
-
2
6
1
-
72
2
_
2
74
K.
-
-
4
-
9
-
1
2
69
1
_
1
70
mellem
10-15
Aar.
M.
-
-
-
-
11
1
-
1
~27
1
-
~28
K.
-
-
1
-
10
-
3
1
"34
-
-
"34
mel
Af
M.
-
2
1
-
14
-
3
-
38
3
-
3
Tf
lem
-20
ir.
K.
1
-
-
-
24
4
-
3
-
43
-
_
"43
mellem
20-30
Aar.
M.
-
2
-
1
2
69
1
-
1
2
1
116
1
3
4
120
K.
3
2
1
-
1
45
5
1
1
2
3
1
87
-
-
-
87
mellem
30-40
Aar.
M.
" -
-
-
1
43
2
-
1
4
1
94
1
1
4
6
100
K.
1
2
8 111
1
-
43
2
1
1
5
1
102
-
1
1
103
mellem
40-50
Aar.
M.
-
-
-
29
2
1
5
1
82
2
3
5
87
K.
3
-
1
1
16
1
1
2
1
6
-
80
-
1
1
81
mellem
50-60
Aar.
M.
-
1
1
1
25
1
-
1
3
6
1
1
108
-
1
2
3
111
K.
-
-
-
24
-
1
2
1
8
1
86
-
;
-
86
mellem
60-70
Aar.
M.
-
-
-
1
15
-
1
2
6
8
3
133
1
1
1
3
136
K.
2
1
1
9
-
-
2
3
15
2
111
-
111
mellem
70-80
Aar*
M.
-
1
-
-
1
4
-
-
3
2
10
-
75
-
75
K.
-
-
-
1
1
3
-
1
3
2
13
i—i i
121
-
-
121
mellem
80-90
Aar.
M.
-
-
-
-
-
-
2
1
"26
-
-
26
K.
-
-
-
-
-
-
-
2
5
-
57
-
-
57
mellem
90-100
Aar.
M.
-
-
-
• -
-
-
-
-
-
1
-
K.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
5
-
-
5

20 Kristiania By. 1890.
Sundhedskommissionen har ogsaa i det forløbne Aar ligesom i de foregaaende
ladet foretage Rækker af kemiske Undersøkelser dels af Tøier, Farver og andre
Brugsgjenstande særlig med Hensyn paa mulig Tilstedeværelse af Arsenik, dels
af Næringsmidler fornemmelig Melk. Sundhedskommissionen har ogsaa i 1890
ladet Hr. Kemiker Schmelck fortsætte de bakterioskopiske Undersøgelser af Byens
Drikkevand og de Bassiner, hvorfra Byen faar sit Drikkevand — Maridalsvandet
og Sognsvandet —, hvorved det viser sig, at Bakteriemængden i Maridalsvandet
i Snesmeltningsperioden kan stige ganske betydeligt høit (i 1890 indtil 5000 pr.
Kubikcentimeter), og at denne Forurensning næsten udelukkende skyldes Tilløb
af mindre Bække og Tilsig paa Vest- og Nordsiden, hvilke for en stor Del gaa
gjennem gjødslede og dyrkede Marker, medens Maridalsvandets Hovedtilløb —
Skjærsjøelven — er.mere bakterieren. Maridalsvandet viste fremdeles det Forhold,
at Bakteriegehalten lige under Isen var forholdsvis liden, medens den var
stadigt stigende, jo dybere ned man kom.
Kontrollen med det paa Torvene falbudte Kjød har været udført af Stadsdyrlægen
sammen med Tilsynsmanden ved Kjødkontrollen, som ogsaa er Dyrlæge.
Der er i A arets Løb nedlagt Forbud mod Salget af 115 Kjør, 14 Kalve, 2 Faar,
8 Svin og 2 Gjeder. Deraf er konfiskeret 11 Kjør (Tuberkulose 5 Tilfælde,
Kalvningsfeber 1, Trommesyge 1, Pyæmi 1, bedærvet Tilstand 3), 4 Kalve (Lungebetændelse
1 og bedærvet Tilstand 3), 1 Svin (Bughindebetændelse) og 2 Gjeder
(bedærvet Tilstand). Det øvrige beslaglagte Kjød blev under Politiets Kontrol
eller Segl dels nedsaltet, dels hjemsendt til vedkommende Eier.
Der er af Tilsynsmanden ved Kjødkontrollen foretaget følgende Antal Undersøgelser
i Byen: Paa Kvægtorvet 131, i Pølsemagerier 561, i Slagterier 435,
i Kjødbazaren 120, tilsammen 1247. — —
Den offentlige Vakcination besørgedes som sædvanligt af Bylægerne og
holdtes i Gang fra Begyndelsen af Mai til Udgangen af September. Der vakcineredes
2407 Børn. Af de private Læger opgives 226 Børn vakcinerede. Der
udleveredes til udenbys Læger og Hjelpevakcinatører 187 Rør med Vakcinelymphe.
Af retsmedicinske Forretninger udførtes 13 Obduktionsforretninger af
Universitetslæreren i Retsmedicin, desuden er af Politilægen afgivet 192 Erklæringer,
væsentlig vedkommende Personers Helbredstilstand.
Sygehuse. I Byen fandtes foruden Fødselsstiftelsen med mindre Afdelinger
for gynækologiske Patienter og Børn, 5 Sygehuse, nemlig Rigshospitalet,
Kristiania Bys Sygehus med Underafdelinger, Garnisonssygehuset, Diakonissehuset,
samt det katholske Sygehus («Vor Frues Hospital»). Desuden havde flere private
Læger Sygestuer — væsentlig for chirurgiske Tilfælde — forbundet med Kliniker.
Til Modarbeidelsen af de smitsomme Sygdomme stod til Disposition Epidemilazareterne
paa Ullevold med Underafdelinger (Tostrupløkken, Sorgenfri, Hovedøens
Lazaret og Møllergaden 46) samt Interneringslokaler. Akers Sygehus
ligger indenfor Bygrændsen. Af Sindssygeasyler fandtes ligesom tidligere 2, nemlig
Kristiania kommunale Asyl og Oslo Asyl.
Af Badeindretninger fandtes foruden Søbadehusene og de til Sygehusene
hørende Bad 3 offentlige Bade, nemlig Christiania kommunale Badeanstalt, hvor
der solgtes 47 141 Badebilletter, Christiania varme Søbad, hvor der solgtes
22620 Billetter og Christiania Bad, hvor der solgtes 39 412 Badebilletter, tilsammen
109 173 Billetter.
Byens 13 Apotheker visiteredes, se den almindelige Beretning.
Med ici nal personalet bestod ifølge den officielle Fortegnelse over Landets
Læger af 144 Læger, hvoriblandt Distriktslægen i Aker; 30 af disse Læger
antages ikke eller kun i ringe Grad at praktisere. Tandlægernes Antal var 28.
De praktiserende Jordemødrenes Antal var 49.

Akershus Amt. 1890. 21
IL Akershus Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Aker
2. Ullensaker
3 Høland
4. Follo
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Aker
Asker
Bærum
Nittedalen
Skedsmo
Ullensaker
Sørum
Gjerdrum
Nannestad
Nes. . . ....
Eidsvold
Hurdalen
Fering
Høl and
Urskog
Fet
Drøbak, Kjøbstad
Hølen, Ladested
Son, —
Hvitsten, — \
Vestby /
Kraakstad
Enebak
Aas
Frogn . ..
Nesodden
Fladeindhold
km 2 .
5 321,30
1 063,50
431,98
103,2i
185,oo
196,i3
147,i8
2 141,00
249,i2
109,39
85,43
337,69
641,84
345,83
261,47
110,23
1 263,28
684,78
367,76
210,74
853,61
0,79
0,13
0,20
134,44
164,48
268,45
105,76
86,54
92,82
Indb.
Iste Januar
1891.
98 973
34 287
15 187
3 991
6 655
2 437
6 017
32 670
5 391
2 463
1742
3 970
7 812
8144
2 059
1089
13 288
5 699
3 918
3 671
18 728
2 213
193
748
149
2 708
2 937
3 261
2 668
2 075
1776
I| 30
2 ) 12
4
2 311
7
2
1
2
2
3
2
1
8
3
1
1
3
Jordemødre.
32
9
4
111
2
10
2 111
2 111
7
3
2
2
6
1
_
1
1
2
1
Hjelpevakcinatører.
*) Ved Distriktslægens Bopæl er her, ligesoui for de øvrige Amter, Herredet udhævet
med spærrede Typer. 2 ) Distrikslægen bor i Kristiania; 2 Læger ved Gaustad
Sindssygeasyl og to private Læger beskjæftiger sig ikke med privat Lægepraxis.
34
7
3
1111
11
2 111
2
2 11
8
3 3
2
8
1
1
1
1
2
1 1

22 Akershus Amt. 1890.
Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
E-osen
Kighoste ...
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh. i Luft-|
veiene og Bronchit. . .
Katarrhalsk og* follikulær
Angina ,
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Cho-|
lera nostras
Blodgang
Skjørbug
Hele
Aaret
65
17
144
905
12
150
82
307
508
15
113
2066
700
987
409
128
190
7
7
36i
3j
3
12
110
45 !
6
75
6
3
65
12
129
905
12
150
82
307
508
15
113
700
987
409
128
189
g
1-5
4
1
5
30
2
14
4
35
47
2
1
45 51
602 227
67 50
17
17
I Akershus Amt anmeldte
6
2
5
17
8
6
24
29
6
22
1065
14
6
25 1065
14
4
60
5
23 64 60 100 119 155 165 109
2 2 4
3
Tilsammenl 7883 347 7860 1275 679 656 619 578 627 618 588 529
15
16
28
3
50
37
2
4
51
86
62
19
11
3
2
33
31
29
8
6
61
1
1
57
25
29
16
17
35
2
17
9
26
33
66
22
14
24
3
115
10
4
34
63
1
10
[2066 317 201 205 245 192 143 117
59
1
27
12
19
8
11
107
1
15
4
35
42
1
7
63
3
28
7
12
5
1
3
114
4
9
44
60
84
64
10
4
2
2
114
Sundhedstilstanden har været mindre tilfredsstillende, idet Skarlagensfeber
har været ikke lidet udbredt, ligesom Influenza som Epidemi er gaaet over hele
Amtet. Diphtherit havde ogsaa temmelig stor Udbredning, men optraadte dog
mindre hyppig end de foregaaende 3 Aar. Dødeligheden af epidemiske Sygdomme
har dog ikke været større end sædvanlig.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1697 eller 16,9 pro mille af
den beregnede Middelbefolkning for Aaret (100 400). Aaret forud var Dødeligheden
17.7 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes Ovenstaaende
af Lægernes Opgaver sammendragne Tabel.
Af Typhoidfeber er kun anmeldt det halve Antal Tilfælde mod Aaret
forud. I Akers Distrikt indtraf 21 Tilfælde i Akers Herred og forekom de
fleste Tilfælde paa Ekeberg og i Nydalen, 2 Tilfælde anmeldtes fra Bærum, 2
fra Asker og 10 fra Skedsmo. I ITllensakers Distrikt forekom spredte Til-
20
22
1
4
127
49
16
11
19

epidemiske iSygdomme.
5
_
3
98
-
11
10
19
38
2
12
120
50
5
21
10
13
77
-
~494
ember.
o
4
3
19
96
-
8
9
13
43
3
15
141
65
4
32
9
19
61
-
544

24 Akershus Amt. 1890.
Bærum og ogsaa enkelte Steder i østre Bærum. Paa flere af disse Steder var
Børaene blevne syge efter Ophold i Kristiania eller efter Omgang med Personer,
der havde paadraget sig Sygdommen dersteds. (A. Johannesen). Saavel i Nittedalen
som Skedsmo omtales Sygdommen som udbredt men tillige med mildt Forløb.
I Ullensaker s Distrikt var den hyppig og omtales fra Eidsvold som almindelig
fra Juni Maaned, men med mildt Forløb og sjelden efterfulgt af Eftersygdomme.
I Ullensakers Herred var den jevnt fordelt over hele Aaret og delvis ikke ganske
godartet. I Gjerdum forekom de fleste Tilfælde om Foraaret, i Sørum om Høsten.
Ogsaa fra Hølands og Follo Distrikter anmeldtes nogle flere Tilfælde end i
forrige Aar.
Mæslinger forekom efter Epidemien 1888 —1889 kun lidet og i tidligere
forskaanede Herreder, saaledes i Sommermaanederne i Enebak i Follo Distrikt.
Kighoste kan sees at være tiltaget i Akers Distrikt fra Aaret forud.
Diphtherit er i det hele Amt anmeldt med noget færre Tilfælde end i
Aaret forud. I Akers Distrikt forekom Tilfældene spredt i Akers Herred og holdt
sig i østre Bærum hovedsagelig til Lysaker og Stabæk med Forgreninger til
Høvik, og i vestre Bærum til Staavi og Hornigaardene med underliggende Pladse.
Hvor Smitte i Bærum-Herrederne lod sig paa vise, var denne altid fra Kristiania
(A. Johannessen). Ogsaa fra Distriktets øvrige Herreder omtales Sygdommen
som adskilligt udbredt. I Ullensakers Distrikt var den spredt over hele Distriktet
med sjeldnest Forekomst i Nannestad og Hurdalen. Hølands Distrikt forskaanedes
for Sygdommen til April Maaned, da den optraadte i Urskog og senere
ogsaa i Høland og Fet.
Af katarrhalske Sygdomme ere opgivet et noget større Antal Tilfælde
end Aaret forud, hvad der hovedsagelig skyldes en hyppigere Forekomst i Akers
Distrikt.
Influenza skildres fra Akers Distrikt som almindelig udbredt i Aarets første
Maaneder, i Regelen med mildt Forløb; fra Bærum Herred omtales dog tildels
Tilfælde af alvorlig Art, der efterlod betydelig Svækkelse. Dens Karakter angives
variabel med en Mangfoldighed af Former. Fra Ullensakers Distrikt
bemærkes i Tilslutning til den i forrige Medicinalberetning anførte Iagttagelse
om dens Optræden først blandt Jernbanebetjeningen ved Juletid 1889, at den spredte
sig med stor Fart over Distriktet men i det Hele med mildt Forløb, og i Løbet
af 3—4 Maaneder var Epidemien tilende. I Slutningen af Aaret dukkede den
imidlertid igjen op forat foretage sin forrige Vandring, men var da i Modsætning
til første Gang mangesteds af ondartet Natur og medførte mange Dødsfald, hvoraf
4 under Form af Lungebetændelse, der udprægedes ved hurtig Forløb, kompliceret
af stærk Slimafsondring og tiltrædende Lungeødem. (N. "W. Thoresen). Fra
Hølands Distrikt anføres, at der før Nytaar kun viste sig enkelte Tilfælde, og
først omkring 10de Januar havde den faaet noget større Udbredning. Over Halvparten
af Befolkningen antages at have været angreben. Det var paa de fleste
Steder paatagelig, at Smitten medførtes af Jule- og Nytaarsgjester fra Kristiania.
Inkubationstiden kunde i enkelte Tilfælde sikkert fastsættes og var fra 24 Timer
til 3 à 4 Døgn. Enkelte Gange saaes Exanthem, som lignede Mæslinger. Sygdommen
var i Regelen mild og Komplikationer ikke hyppige. Under Epidemien
døde Ingen, senere døde en yngre Kone efter 4 Ganges recidiverende Influenza
af Bronchitis. En stor Mængde gik og hostede hele Vinteren og havde vanskeligt
for at komme til Kræfter. (L. K. Harboe). I Enebak i Follo Distrikt
anføres Influenza begyndt nogle Dage ude i Januar Maaned, og fik den støerk
Udbredning, kun en Brøkdel kom under Behandling.
Af Lungebetændelse er anmeldt omtrent samme Antal Tilfælde og
Dødsfald som Aaret forud.

Akershus Amt. 1890. 25
Gigtfeber. Om denne Sygdoms Optræden anfører Distriktslæge N. W.
Thoresen, at den optræder væsentligst paa sumpige Steder, ved Elvemundinger og
Elvestrøg, hvor Jorden til visse Tider sættes under Vand for atter at tørlægges,
ligeledes paa Gaarde med fugtig Undergrund og manglende Drænering. Det
hænder af og til, man finder Afvigelser fra denne Regel, og at Beboere af høiere
og paa tør Sandgrund liggende Huse angribes. Ved nærmere Undersøgelse vil
man i Almindelighed finde, at heri er ingen Undtagelse fra den almindelige Regel,
idet de angrebne Patienter i længere eller kortere Tid har havt sit Arbeide paa
usunde og lavtliggende Steder, saaledes f. Ex. ved Træsliberier, Sagbrug etc. og
Erfaring viser, at disse bedre tilvante Personer hurtigere angribes af Gigtfeber
end de akklimatiserede. — Et Tilfælde i Enebak indtraf i et Hus, der var opført
paa selve Lerbakken, uden Grundmur. (Jelstrup).
Diarrhoe og Choiera nostras. Naar undtages Akers Distrikt, hvorfra er
anmeldt et betydeligt større Antal Tilfælde end Aaret forud, have disse Sygdomme
i de øvrige Distrikter været meget sjeldnere end i 1889. Fra Eidsvold
er gjort den Iagttagelse, at Diarrhoen ofte angreb alle Husets Beboere, naar den
var kommen ind i Familien. (N. W. Thoresen).
Veneriske Sygdomme Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af nedenstaaende Tabel:
Sygdom.
Veneriske Saar
Syphilis konstitutionel . .
— hereditær.....
Gonorrhoe
ai
. Behandled
J
7
18
6
33
S 03
P
•r-s
M
} >
Tilf.
Fordeling paa Lægedistrikterne:
L
2 3
Aker.
2
10
1
11
Dødsf.
Ullensaker.
Tilf.
3
3
4
6
Dødsf.
| 1
Høland.
Tilf.
1
4
4
Follo.
Til Oplysning om de af Lægerne anmeldte væsentlig chroniske Sygdomme
henvises til Tabel Side 26.
Lungetuberkulose udgjorde for det hele Amt 15,8 pCt. af samtlige
kjendte Dødsaarsager og 24,4 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme,
hvoraf i Bygderne henholdsvis 15,8 pCt. og 24,5 pCt., og i Byerne 16,1 pCt. og
23,8 pCt.
Sindssyge. Ifølge Lægernes Opgaver over nye Tilfælde af Sindssygdom er
ialt behandlet 14 Mænd og 22 Kvinder, tilsammen 36, hvoraf 4 i Akers, 15 i
Ullensakers, 7 i Hølands og 10 i Follo Distrikter. Om de for offentlig Regning
forpleiede Sindsyge se den almindelige Beretning.
Af Brok (Hernia) opgives 96 Tilfælde hos 22 Gutter, 7 Smaapiger, 52
voxne Mænd og 15 voxne Kvinder. Brokkets Art er angivet for 92 deraf som
Hernia inguinalis 54, Hernia cruralis 20 og Hernia umbilicalis 18. Der er
opgivet 3 Dødsfald af Brok.
Af Ben brud (Fractura) behandledes 135 Tilfælde og kjendes 3 Dødsfald.
Tilf.
1
5
1
12

Chronisk Rheumatisme
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Eachit
Simpel Meningit... .
Tuberkulose Betændelser og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft og Sarkom
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit og Dyspepsi.
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Kræft 52, Sarkom 2.
Liste over forskjellige, væsentlige chroniske Sygdomme.
416
229
5
207
105
26
55
316
93
81
1061
235
1502
138
10
30
2
5
16
36
155
) 54
22
5
Bern.
Md. Kv.
70
3
76
61
10
8
14
61
66
57
4
84
2
91
44
6
16
16
152
100
64
Voxne.
Md. Kv.
239
40
15
4
9
129
49
35
94
584
5
10
1
165
35
25
3
11
140
44
39
754
235
720
11
26
Aker.
Tilf. Dødsf.
163
42
85
19
5
25
84
20
26
230
58
510
28
18
50
15
Fordeling paa Lægedistrikterne:
Ullensaker.
Tilf. Dødsf.
112
115
2
83
36
11
10
109
37
30
622
92
540
69
6
19
6
37
21
9
1
Høland.
Tilf. Dødsf.
113
59
21
38
3
6
56
13
11
103
38
113
27
1
2
4
31
6
4
Follo.
Tilf. Dødsf.
28
13
3
18
12
7
14
67
23
14
106
47
339
14
3
3
37
12
3
sr

Aker ...
Ullensaker
Høland . . .
Follo
Byer
Bygder
Akershus Amt
Byer ..
Bygder
Lægedistrikter.
Akershus Amt. 1890. 27
Døde af Lungetuberkulose.
i alt.
356
312
138
175
31
144
981
31
950
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
50
37
31
37
5
32
155
5
150
af
epidemiske
Sygdomme.
134
122
35
56
10
46
347
10
337
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
222
190
103
119
21
98
For 133 kjendes Kjøn og Alder nemlig 23 Gutter, 12 Smaapiger, 68 voxne
Mænd og 30 voxne Kvinder. Sædet for Bruddet er angivet som
Fractura cranii 1
— sterni 1
— costarum 14
— claviculæ 15
— scapulæ 1
— humeri ...... 8
— antibrachii 7
— radii 32
— ulnæ 2
634
21
613
Fractura metacarpi 1
— digit. manus 1
— colli femoris 5
— femoris 16
— patellæ 1
— cruris 15
— tibiæ 8
fibulæ 7
Af Luxationer (Luxatio) opgives 55 Tilfælde, hvoraf 54 hos 9 Gutter, 5
Smaapiger, 35 voxne Mænd og 5 voxne Kvinder.
Tilfælde saaledes:
Sædet er angivet i de 55
Luxatio maxillæ inferioris 1 Luxatio radii 5
—
—
—
scapulæ
humeri
antibrachii
1
31
7
—
—
—
ulnæ
digitor. manus
femoris
, 1
6
3
Af obstetriciske Operationer udførtes af Lægerne 55, hvoraf 12 i
Akers, 25 i Ullensakers, 3 i Hølands og 15 i Follo Distrikt.
kationer sees af følgende Tabel (se Side 28).
Udfald og Indi-
Antal af Fødte og Døde sees af omstaaende Tabel (se Side 29).
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1338 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 55,9.
Døde paa Barselseng. Presterne have opgivet 8 Kvinder døde paa
Barselseng. Lægerne have opgivet Dødsaarsag for 10 Kvinder, hvoraf 7 af
Barselfeber og 3 af Barselkrampe.
De hyppigst opgivne Dødsaarsager sees af Tabel paa Side 29.

Indikation.
Utilstrækkelige Veer, langsom Fødsel
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Barselkrampe og forsømt Tverleie . . .
Blødning*
Ueftergivelige ydre Fødselsdele
Ansigtsleie . .
Tverleie ....
Forsømt Tverleie
Fremfald af Navlesnor og Haand . . .
Tilbageholdelse
Tilsammen
Obstetriciske
Tangforløsning.
Mødre.
lev.
32
3
1
2
2
40
41
døde.
1
lev.
Operationer i iAkershus>
Amt.
Børn.
30
3
1
2
1
37
41
dødf.
3
1
4
Mødre.
lev.
2 )1
Vending.
1
2
1
5
lev.
Børn.
2
1
3
i
dødf.
1
1
2
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Mødre.
lev.
1
1
i>
døde.
*)1
1
Børn.
lev.
3 ) 2
2
Perforation.
Moder.
x ) Dødsaarsag : Barselfeber. 2 ) Paa Gmnd af Fastvoxen af Efterbyrden foretoges ogsaa Udtrækning af denne,
med Tang. 4 ) Dødsaarsag: Barselkrampe.
lev.
1
1
Exvisceration.
lev.
Mødre.
1
1
i>
døde.
1
Efterbyrdsoperation.
Mødre.
lev.
-
-
-
4
^ 4
I Forløsning foretaget
to
00

Lægedistrikter.
Aker
Ullensaker
Høland
Follo
Drøbak
Hvitsten
Son
Hølen
Bygder
Akershus Amt
Byer
Bygder
leven-
de
1079
1011
411
534
Fødte
66 3
28 2
435
3035
99
2936
Akershus Amt. 1890. 29
Fødte og
død-
fødte.
26
21
10
9
_
9
66
66
ialt.
589
559
208
341
31 2
132
293
1697
48
1649
Døde.
0-1
Aar.
117
80
14
45
5
4 1
35
256
10
246
i Iste
Døgn.
De hyppigst opgivne Dødsaarsager vare:
Dødsaarsag.
Lungetuberkulose
Diphterit
Lungebetændelse
Kræft og Sarkom
Alderdomssvaghed
Organisk Hjertesykdom . .
Akut Bronchit
Hjerneslag
Skarlagensfeber
Tuberkulose Betændelser.
6
3
3
5
_
_
5
17
17
Antal
Dødsfald.
155
110
75
54
53
49
45
37
36
36
Døde
paa
Barselseng.
4
3
1
_
_
1
8
8
ved
ulykkeligeHændelser.
22
16
3
9
_
9
50
50
ved
Selvmord.
Deraf i
1
3
1
2
_
_
2
7
7
ved
Mord
og
Drab.
Byerne. Bygderne.
5
1
2
1
1
4
3
1
150
109
73
53
52
45
42
36
36
34
Veirliget anføres fra Follo Distrikt som mild Vaar, noget kjølig og regnfuld
Sommer, med mild Høst. Sne først i December.
Hygieniske Forhold. Fra Ullensakers Distrikt anføres: «Almuens
Levesæt har i de sidste Aar ikke undergaaet synderlige Forandringer, dog maa
det antages, at den i det Hele forbedres. Man bruger nu almindeligere velstegt
Brød, dels fra Byerne dels fra Bygdens Bagerier. Kaffeen misbruges især ligeoverfor
den opvoxende Børneflok, der tømmer den i store Kvantiteter, hvoraf man
især kan se Mærker i de fattigere Familier, der har liden Raad til Afvexling
1
_
_
1
1
1

30 Akershus Amt. 1890.
med anden kraftigere Næring. Børaene ser graablege ud, ere magre, anæmiske,
klage over Kardialgi og andre Fordøielsesbesværligheder. Foruden at Kaffeen
er billigere, er den ogsaa lettere at skaffe frem. Melk er ikke saa let at opdrive,
og maa man næsten ty til Meierierne, hvor Gaardbrugerne levere sin Melk.
Dette daarlige Levesæt gaar naturligvis ogsaa udover de Voxne, og her «rammes
især Kvinderne, hvoraf al den Elendighed med Blodmangel, Kardialgi og Digestionsforstyrrelser.
Værst er det under Diegivningen for Mødrene, der ofte ser
høist medtagne ud. Diegivningen vedbliver ofte aarvis, og Følgen bliver tilsidst,
at Vedkommende gaar tilgrunde af andre Sygdomme, deriblandt ogsaa Tuberkulose.
Nydelsen af 01 og Brændevin er derimod ganske paatagelig i Aftagende.
Udskjænkning af 01 er bleven negtet paa alle Skydsstationer. Distriktets økonomiske
Stilling er vistnok ikke forbedret for Gaardbrugerens Vedkommende i de
sidste Aar. Landmandsprodukterne har staaet i lav Pris, og har vistnok givet
et lidet Nettoudbytte. Det største Fremskridt paa Landbrugets Omraade har
været Indførelse af Landbrugsmaskiner i alle Retninger, der hvert Aar forekommer
i forbedrede Udgaver. Herved spares betydelig Arbeidskraft, og Maskinerne
vise sig ikke mindst nyttige derved, at de tvinge Arbeideren til at lægge
sig noget i Sælen, hvortil han i denne opagiterede Tid viser liden Tilbøielighed.
I Modsætning til Gaardbrugeren maa Arbeiderens Stilling siges at være meget
bedre. Daglønnen er snarere steget end gaaet ned, uagtet de lave Priser paa
Fødemidlerne. I Distriktet er desuden Oprettelsen af mange Fabrikker af forskjelligt
Slags kommet Arbeideren tilgode, og Tilstrømningen til Fattigkassen
er i de sidste Aar meget mindre end før. (N. W. Thoresen).
Badeindretninger. Grefsen Bad og Eidsvold Bad har været i
Virksomhed, det sidstnævnte dog uden Ansættelse af nogen Badelæge.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Følgende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige Syge,
Antal Møder i Sundhedskommissionerne, Vakcinerede og retsmedicinske Foretninger
:
Amtet
Aker . .
Ullensaker
Høland
Follo
Læge distrikter.
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
21
6
6
3
6
Fattige
Syge.
2888
1002
1247
308
331
Sundhedskommissioner.
Antal
Møder.
59
!) 18
2 )17
3 ) 4
4 )20
Vakci-
nerede.
2607
848
1001
344
414
RetsmedicinskeForretninger.
*) Aker 7, Bærum 6, Skedsmo 3, Nittedalen 1, Asker 1. 2 ) Fering 4, Eidsvold 3,
Ullensaker 3, Sørum 2, Gjerdrum 2, Nes 1, Nannestad 1, Hurdalen 1. 8 ) Høland 2, Urskog
1, Fet 1. 4 ) Drøbak 9, Aas 4, Frogn 2, Vestby 2, Enebak 2, Nesodden 1.
T
4
1
2

Smaalenenes Åmt. 1890.
III. Smaalenenes Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale,
Lægedistrikter.
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Fladeindhold
km 2 .
31
Indb.
Iste Januar
1891 Sfjj
Amtet. 4142,65 120 433 36 45 27
1. Eidsberg
2. Moss
3. Sarpsborg .
4. Hvaler.
5. Fredrikshalds
Stadslægedistrikt.
Rødenes ..
Rakkestad.
Eidsberg
Trøgstad..
Askim
Skiptvet ..
Moss, Kjøbstad
Moss Landsogn
Spydeberg
Hobøl
Vaaler
Raade
Rygge
Sarpsborg, Kjøbstad
Fredrikstad, —
Tune
Varteig
Skjeberg
Borge
Onsø
Glemminge
Hvaler..
Berg....
Id Aremark
1405,90
385,6i
416,32
229,25
205,7
67,64
101,35
783,90
1,51
56,67
188,85
143,68
249,
113,73
80,29
700,15
2,87
9,41
177,62
69,34
193,65
77,49
121,17
48,60
1250,98
86,39
255,46
382,34
526,79
21614
2 092
5 487
5 241
4 022
2 375
2 397
22 500
8 047
1169
2 528
2 273
2 516
2 805
3162
49 429
2 975
12 463
6 836
1189
4 280
5190
6175
10 321
15 671
3184
4 356
4 281
3 850
Fredrikshald,
Kjøbstad 1,71 11219
*) Jordemoderen bor i Moss. 2 ) 1 Jordemoder bor i Fredrikstad,
lægen bor i Fredrikshald. 4 ) Jordemoderen bor i Fredrikshald.
12
4
6
3 )3
1
1
I
1
10
2
2 2
2 11
11
13
3
2 11112
2 )2
9
2 1
2
2 11
6
2 11
2
3 ) Distrikts-
Sundhedstilstanden synes i det Hele at have været mindre tilfredsstillende,
væsentlig paa Grund af den Influenzaepiderai, der fra Slutningen af
1889 udbredte sig over det hele Amt, i mindre Grad foranlediget ved et tiltagende
Antal Angrebne af Skarlagensfeber, Diphtherit, Kusma og akute Katarrher i
Luftveiene. Derimod var Epidemierne fra forrige Aar af Mæslinger, Kighoste
og akut Diarrhoe i betydelig Tilbagegang, ligesom ogsaa Typhoidfeber var i Aftagende.
Det samlede Antal epidemiske Sygdomme (17 318) er betydelig større
end, saavidt vides, i noget tidligere Aar* af det opgivne Antal skyldes imidlertid

32 Smaalenenes Amt. 1890.
Typlioidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit. .
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Skjørbug
Tilsammen
Hele Aaret
114
16
149
371
727
128
136
526
35
259
5473
1875
4273
958
168
244
7
1841
10
Ï73Ï7
13
30
15
3
4
114
23
57
10
137
7
1
114
16
149
371
7
727
128
136
526
35
259
5473
1875
4273
958
168
244
7
i
32
2
17
9
53
12
42
46
3
17
849
139
3566
139
24
29
1
I Smaalenenes Amt anmeldte
113
10
31
28
2
47
674
184
409
67
16
21
27
10
1
184
13
16
36
2
89
549
193
95
125
10
20 1
37 1841
10
129
1
127 121
2
96
1
149 153 178 198 229
2
458 Ï73Ï7 5110 1748 1499 1382 1172 945 872 787 916
14
21
9
101
4
8
47
4
44
615
183
32
164
14
25
13
3
4
14
127
13
6
40
19
464 359
137
31
105
13
28
17
73
9
3
46
21
126
13
73
11
27
7
2
7
13
32
13
6
49
366 261 297
henved en Fjerdedel Influenza; Dødeligheden af de epidemiske Sygdomine var
noget mindre end Aaret forud.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 2026 eller 16,8 pro mille af den
beregnede Middelbefolkning (120 900). Aaret forud var Dødeligheden 17,0 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes Ovenstaaende
af Lægernes Opgaver sammendragne Tabel.
Typhoidfeber forekom mindre hyppig end Aaret forud og var udenfor
Sarpsborgs Distrikt sjelden; fra Eidsbergs Distrikt opføres kun 1 Tilfælde,
behandlet af Lægen i Trygstad, fra Moss 4, hvoraf 2 i Byen og 2 i dens
Omegn, fra Hvaler 1 (en Mand smittet i Hamburg), fra Fredrikshald
intet Tilfælde. Derimod forekom i Sarpsborgs Distrikt Sygdommen meget
almindelig; i Sarpsborg By behandledes 1 Tilfælde, i Fredrikstad 27, hvoraf 14
i 2det Kvartal, og i Landdistriktet 80, hvoraf 12 i Sarpsborgs Omegn og 68 i
Fredrikstads (47 i Glemminge, 5 i Borge og 16 i Onsø). Paa Smaalenenes
117
17
34
8
12 1
51
14
30
2
3
124
19
35
14
10
13
69
13
35
136
25
33
18
15

epidemiske Sygdomme.
i
o
8
7
59
-
17
11
1
38
3
5
308
185
21
38
11
14
-
176
-
902
rember.
o
9
2
34
54
-
4
13
8
48
4
5
318
157
28
59
11
21
1
145
2
923

34 Smaalenenes Amt. 1890.
almindeligere i Sarpsborg og Omegn end paa Fredrikstadkanten. I H val er s
Distrikt og paa Fredrikshald forekom en Del spredte Tilfælde uden Dødsfald.
Mæslinger, der Aaret iforveien havde hersket epidemisk inden alle Distrikter,
var i Tilbagegang overalt, naar undtages i Sarpsborgs Distrikt. Fra
Eidsberg nævnes kun nogle faa Tilfælde, fra Moss Distrikt ligeledes faa i
Byen, medens der i Landdistriktet i Spydeberg og Hobøl Herreder forekom en
mindre Epidemi. I Sarpsborgs Distrikt var derimod Sygdommen meget udbredt
paa Fredrikstadkanten, særlig i Vaarmaanederne. I Fredrikstad By optraadte
Tilfælde i alle Aarets Maaneder, de fleste (55) i Mai. Sygdommen udmærkede
sig ved et længere, men mindre intens Forløb end sædvanlig; Conjunctivallidelser
var sjeldne, ledsagende Bronchialkatarrher i Eegelen lette, om end mange af de
paa Dødslisterne som Lungebetændelse eller Bronchit opførte Dødsfald egentlig
skyldtes Mæslingerne. I Byens Omegn behandledes 294 Tilfælde, hvoraf 114 i
Glemminge, 62 i Borge og 118 i Onsø. Inden Hvalers Distrikt fortsatte
Sygdommen sig fra forrige Aar som en temmelig udbredt Epidemi i den sydlige
Del af Id, men syntes at være ophørt i Marts. Ogsaa paa Hvaløerne forekom
talrige Tilfælde i Aarets Begyndelse, særlig mange efter en af holdt Bazar ; Voxne
angrebes ofte og alvorlig, men Dødsfald kjendtes ikke. I Fredrikshalds
By anmeldtes kun 13 Tilfælde uden Dødsfald.
Kighosteepidemien fortsatte sig fra Aaret forud med et hurtig synkende
Antal Tilfælde i Iste Kvartal; senere forekom Sygdommen sparsomt paa
Fredrikstadkanten, Hvaler og i Fredrikshalds By og synes at have ophørt ved
Aarets Slutning.
Diphtherit var almindeligere end Aaret forud (526 mod 293 i 1889).
I Eidsbergs Distrikt optraadte den som sædvanlig hyppig; de fleste Tilfælde
opgives fra Askim og Trygstad. Smitteforholdene var vanskelige at udrede,
undertiden syntes Smitten indført fra Kristiania, mellem hvilken By og Landdistrikterne
der finder en stadig Vexelvirkning Sted i denne Henseende. (Scharffenberg,
Sommerfelt). Inden Moss Distrikt var Sygdommen almindeligere end Aaret
forud; der opgives 13, (hvoraf 9 i tredie Kvartal), fra Byen og 51 fra Landdistriktet,
spredte gjennem det hele Aar. Endnu hyppigere optraadte den i
Sarpsborgs Distrikt, hvor der i Fredrikstad By behandledes 83 cg i Bygderne
af Sarpsborglæger 82 og af Fredrikstadlæger 124 (108 i Glemminge, 11
i Borge og 5 i Onsø). Epidemien i Fredrikstad By strakte sig gjennem alle
Aarets Maaneder, dog med det største Antal i Januar og December, tilsammen
36, og var meget ondartet (33 pCt. af de Angrebne. døde). I Omegnen øgedes
Tilfældenes Antal mod Aarets Slutning; Dødeligheden var her tilsyneladende
mindre, formentlig foranlediget ved at en Del oprindelig som Diphtherit anmeldte
Tilfælde ved gjentaget Eftersyn viste sig at være heftigere follikulær Angina.
(Giebelhausen). Til Sarpsborgs Omegn bragtes i flere Tilfælde Smitten paaviselig
fra Fredrikstad, saaledes til Gaarden Skauger i Tune, hvor Husfaderen i den
ene Stue var kommen hjem fra en Fredrikstadtur med «ondt i Halsen» uden at
blive behandlet, og hvor senere i 3 Stuer 12 Personer indsygnede og 2 døde.
Andre Tilfælde vides hjemførte efter Besøg paa Torvdagene til Byerne. (Grimsgaard).
Paa Smaalenenes Amtssygehus indlagdes 17 og paa Fredrikstad Bys
Sygehus 40 Diphtheritpatienter. I Hvalers Distrikt optraadte Sygdommen
mere udbredt og ondartet paa Kirkøen i Hvalers Herred næsten det hele
Aar. I næsten alle Tilfælde havde den sit Sæde i Svælget og dræbte i Almindelighed
i kort Tid under Forgiftningssymptomer. Ofte forekom hos Patienter,
der havde havt forbigaaende «ondt i Halsen», bagefter Svækkelse i Benene og
daarligt Syn. (Stjernholm). Paa Fredrikshald var Sygdommen i Aftagende
(11 Tilfælde, 1 Dødsfald) og forekom i de sidste 5 Maaneder af Aaret ikke
inden Byens Grændser.

Smaaienenes Amt. 1890. 35
Kusma forekom temmelig almindelig særlig i og omkring Fredrikstad.
Akute Katarrher i Luftveiene var usædvanligt hyppige, navnlig i
Iste og 2det Kvartal.
Influenza, der havde vist sig fleresteds i December 1889, fik i Januar en
overordentlig stor TJdbredelse inden alle Distrikter baade i By og paa Land.
I det Hele opgives 4 273 Tilfælde (2 702 i Byerne og 1571 i Bygderne),
hvoraf 3 566 i Januar og 409 i Februar; senere aftog Tilfældenes Antal til 13
i Juni for atter at tiltage lidt i Høstmaanederne (28 i November). Om Sygdommens
Optræden i Eidsberg anfører den konst. Distriktslæge, at de paa
Lægernes Lister angivne Tal af behandlede Influenzapatienter ikke engang tilnærmelsesvis
giver noget Begreb om den virkelige TJdbredelse; en Mængde, formentlig
den største Del af Distriktets Indvaanere, angrebes. Her som andetsteds
var Sygdommens Former vexlende, men enten den optraadte væsentlig med Symptomer
fra Aandedræts- eller fra Fordøielsesorganerne, altid gav Giftstoffets Indflydelse
paa Nervesystemet sig tilkjende ved Neuralgier dels — og det maaske
hyppigst — ved en almindelig Mathedsfølelse, der i mange Tilfælde var af meget
lang Varighed. Récidiver var hyppige. Fra Rakkestad anføres, at Gulsot optraadte
som Komplikation i 13 Tilfælde. Der kjendtes med Vished kun et Dødsfald
af Influenza under Fænomener af Hjernebetændelse; indirekte medførte den,
især hos ældre Folk, i flere Tilfælde Døden ved sekundær Lungebetændelse.
Vistnok var dens Indflydelse som Dødsaarsag forsvindende i Forhold til det store
Antal Angrebne, men Farsoten gjorde alligevel megen Skade, idet en stor
Sum af Arbeidskraft gik tilspilde, og manges Nerveenergi for kortere eller længere
Tid blev svækket. (Scharffenberg). Inden Moss Distrikt kom i Bygderne
kun et forholdsvis ubetydeligt Antal Tilfælde under Lægebehandling, i Moss By
behandledes i Januar 527, i de senere Maaneder var Antallet ubetydeligt, men
kun i Juni og Juli manglede den aldeles paa Sygelisterne, Forløbet var i Almindelighed
let (4 døde af 696 Angrebne). Inden Sarpsborg s Distrikt herskede
den epidemisk i de to første Maaneder, hvorefter den hele Aaret igjennem kun viste
sig sporadisk. I Fredrikstad By kulminerede den i Begyndelsen af Februar
(Januar 744, Februar 68 og Marts 1 Angreben). Den langt overveiende Mængde
af de Syge var voxne, omtrent lige mange Mænd og Kvinder. Sygdommens
Forløb var tilsyneladende lettere end mangesteds rundt omkring; sjelden traf man den
ellers almindelige, lange Rekonvalescents, og kun et Dødsfald vides at være indtruffet
hos en meget svagelig og af Hjertefeil lidende Kvinde. De mest karakteristiske
Fænomener var den store Slappelse, forbunden med Lemsterhed, medens Slimhindelidelser
kun var lidet fremtrædende. (Giebelhausen). I Hvaler s Distrikt og
paa Fred riks h ald herskede Epidemien ogsaa i første Kvartal med et aldeles
overveiende Antal Angrebne i Januar; i November forekom atter paa Fredrikshald
nogle faa (8) Tilfælde. Sygdommen var af megen Betydning for svage og brystsvage
Folk og efterlod ofte en meget langvarig Rekonvalescents. (Zimmer).
Lu ngebetæn deise forekom lidt hyppigere end Aaret forud, navnlig inden
Sarpsborgs Distrikt. Dødsprocenten af Behandlede inden Amtet var 14,3
(Aaret forud 12,9).
Diarrhoe og Choiera nostras var betydelig sjeldnere end i 1889 og
anmeldtes hyppigst i September, medens Aaret forud udviste de fleste Angrebne
i Juni—Juli. I Fredrikshald var disse Sygdomme, om end i Aftagende, fremdeles
hyppige; Byens mindre tilfredsstillende Yandforsyning spiller maaske her en
Rolle. (Tandberg).
Pustula maligna optraadte hos en Mand i Eidsberg, der havde bistaaet
ved Aabningen af et Kreatur, der var død af Miltbrand. Sygdommen var ledsaget
af blodige Stoludtømmelser og hans Tilstand en Tid betænkelig, men endte
med Helbredelse. (Scharffenberg).
3*

Chronisk Rheumatisme
Fnat. .
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og
Miliærtubekulose
Lungetuberkulose
Kræft og Sarkom
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrtit
og Dyspespi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Kræft 73, Sarkom 1.
Liste over forskjellige, væsentlig chroniske Sygdomme.
Ialt opgivne
627
92
16
463
184
22
87
608
141
124
1699
335
2166
111
19
26
1
1
17
58
186
*) 74
31
3
Børn.
Md. Kv.
23
11
160
101
10
27
28
13
81
87
44
3
25
5
194
81
8
31
52
12
277
138
47
Voxne.
Md. Kv.
394
21
47
2
1
13
236
70
41
150
970
12
18
1
228
23
62
16
292
71
58
1191
333
971
8
1
25
Eidsberg.
Tilf. Dødsf.
72
26
42
11
7
34
90
18
29
176
45
344
3
1
1
13
40
Fordeling paa Lægedistrikter :
Moss.
Tilf. Dødsf.
162
67
25
3
10
62
32
26
130
51
331
13
2
2
9
36
14
6
2
Sarpsborg.
Tilf. Dødsf.
262
28
10
238
99
6
26
347
64
44
994
154
1009
42
11
4
26
79
36
12
1
Hvaler.
Tilf. Dødsf.
43
27
27j
9'
2
2
41
4
9
103
17
135
19
2
7
2
12
2
2
Fredrikshald.
Tilf. Dødsf.
88
11
6
89
40
4
15
68
23
16
296
68
347
34
3
12
1
4
8
19
13
5
8*.
i
&

Smaalenenes Amt. 1890. 37
Veneriske Sygdomme. TJdenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af følgende Tabel:
Sygdom.
Veneriske Saar
Syphilis konstitutionel.
Gonorrhoe
Tils. Behandlede.
11
57
127
1
Eidsberg.
Tilf.
1
Fordeling paa Lægedistrikterne :
2 3 4
Moss.
Tilf.
12
40
Sarpsborg.
Tilf.
8
30
58
Hvaler.
Tilf.
13
3
5
Fredrikshald.
Til Oplysning om endel af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme se Tabellen Side 36.
Fnat forekom temmelig almindelig i de østlige Dele af Eidsbergs Distrikt,
indført fra de svenske Grændsebygder (Scharffenberg), ligesaa omtales fra
H v al er s Distrikt 19 Tilfælde paa 3 Gaarde i Aremark, hvor Smitten over
Rødenes og Romskoven ligeledes var kommen fra Sverige. (Suhrland).
De ved Lungetuberkulose foranledigede Dødsfald (se Tabellen Side 39)
udgjorde for hele Amtet 15,8 pCt. af samtlige kjendte Dødsfald og 25,8 pCt. af
Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme. I Byerne var Forholdet henholdsvis
14,4 pCt. og 21,5 pCt., i Bygderne henholdsvis 16,7 pOt. og 29,4 pCt.
Paa Hvaler er Svindsot temmelig almindelig og antages at skyldes
indviklede Slægtforhold paa Grund af Øernes Isolation. (Stjernholm).
Af Gulsot forekom en liden Epidemi, 13 kjendte Tilfælde, i Skiptvet af
Eidsbergs Distrikt.
Af Brok (Hernia) behandledes 125, hvoraf 17 Gutter, 7 Piger, 72 voxne
Mænd og 29 voxne Kvinder. Af 90, for hvilke Sædet opgives, var 77 Ingvinal-,
7 Crural-, 4 Umbilical-og 2 Ventral-Hernier. Der opgives 10 Herniotomier, hvoraf
5 paa Sygehus ; af de Opererede døde 1 ; ialt kjendes 2 Dødsfald af Brok.
Af Benbrud behandles 183, hvoraf 21 Gutter, 18 Piger, 107 voxne Mænd
og 37 Kvinder. Af 161 var:
Fractura cranii 2
— sterni. 1
— claviculæ 37
— scapulæ 3
—- humeri 8
— antibrachii 10
— radii . 25
— digitor. manus 10
— ulnæ 3
Tilf.
3
1
26
Fractura pelvis 1
— colli femoris 11
— femoris 8
— patellæ ...... 1
— cruris 13
— tibiæ 4
— fibulæ 9
— malleolorum 4
— digitor. pedis . . . 2
Af Luxationer behandledes 58, hvoraf 9 hos Gutter, 4 hos Piger, 36
hos voxne Mænd og 9 hos voxne Kvinder. Af 46, for hvilke Sædet opgives,
var: 1 L. claviculæ, 31 L. humeri, 8 L. antibrachii, 3 L. manus og 3 L. digitor.
manus.

Indikation.
TJtilstrækkelige eller smertefulde
Veer
Bækkensneverhed
Trange ydre Fødselsveie
Ti f) rspl k Yi\ m rip
Blødning og Placenta prævia . .
Organisk Hjertesygdom hos Moderen
Svulst af Helligbenet (Exostosis
Ansigtsleie
Stort Fosterhoved
Tverleie
— med fremfalden Arm . .
Isseleie med fremfaldne Arme. .
Hydramnios
Sidstkommende Hoved
Tilbageholdelse . . .
Tilsammen
Obstetriciske Operationer
Tangforløsning.
Mødre.
lev.
49
4
5
1
4
2
død.
2 ) i
-
65| 2
67
lev.
Børn.
3 )48
4
5
1
1
3
2
64
69
dødf.
3
1
-
1
5
Mødre.
lev.
3
2
Vending
3 4) 2
5
1
14
16
død.
-
-
2
Børn.
lev.
2
2
2
1
7
16
dødf.
1
2
3
3
9
i Smaalenenes Amt.
Udstrækning ved
Bækkenendeleie.
Mødre.
lev.
2
1
-
-
3
Børn.
lev.
2
-
-
2
3
dødf.
1
-
-
1
Par tus præmaturus
artificialis.
Mødre.
lev.
• > • • ;
7 ) i
2
2
-
-
1
Børn.
1
-
-
1
4
1
-
2
3
Perforation.
Mødre.
død. lev. dødf. levende.
8)1
1
1
8 ) 2
5
Exvisceration.
Moder.
levende.
8
•
1
Efterbyrdsoperation.
*) Paa G rund af total Sammen voxning mellem Decidua og Uterus maatte Moderkagen udskrabes ; Konen døde af Barselfeber. 2 ) Dødsaarsag:
Barselkrampe. 3 ) 1 Gang Iste Tvilling (2den forløstes levende ved Vending, hvor Udfaldet heldigt, er opført for Moderen), 1 Grang
af begge Tvillinger. 4 ) Begge døde af Blødning. 5 ) Efter Krauses Méthode, 3 Uger før fuldgaaet Svangerskab, med heldigt Udfald for
Moder og Barn. 6 ) Dødsaarsag: Barselfeber. 7 ) Hos Kvinden, der var svanger i 6te Maaned, gjordes Blærestik. Fostrene (Tvillinger) afdøde,
noget macererede; den ene langs Rygsøilen tilheftet Moderkagen. 8 ) Fostrene afdøde før Operationen. 9 ) Død af Blødning.
Mødre.
lev.
9
9
10
død.
-
-
-
9 j
10
00
co
o

Lægedistrikter.
Eidsberg
Moss
Moss By
Bygder
Sarpsborg
Sarpsborg By ...
Fredrikstad — ...
Bygder
Hvaler
Fredrikshald
Smaalenenes Amt.
Deraf i Byer
— - Bygder. ..
Lægedistrikter.
Eidsberg
Moss
Moss By
Bygderne.......
Sarpsborg ......
Sarpsborg By ..
Fredrikstad — ..
Bygder
Hvaler
Fredrikshald....
Smaalenenes Amt
Deraf i Byer
— - Bygder .
Smaalenenes Amt. 1890. 39
Døde af Lungetuberkulose.
leven-
de.
Fødte
599
714
314
400
1694
94
415
1185
491
334
ialt
167
233
87
146
564
48
211
305
75
140
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
40
36
15
21
79
6
30
43
12
19
af .
epidemiske
Sygdomme.
46
80
27
53
267
21
83
163
36
30
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
121
153
60
93
297
27
128
142
39
110
1 179 186 459 720
486
693
Fødte og Døde.
død-
fødte.
17
18
9
9
51
3
11
37
12
5
Ialt.
387
401
143
258
802
53
185
564
281
155
0—1
Aar.
42
59
28
3i
144
5
34
105
42
26
70
116
i Iste
Døgn.
4
7
3
4
11
3
4
4
3
6
Døde
paa
Barselseng.
161
298
ved
ulykkeligeHændelser.
10
5
3
2
12
3
9
13
5
3832 103 2026 313 31 19 45
1157
2675
28
75
536
1490
93
220
16
15
3
16
11
34
ved
Selvmord.
325
395
ved
Drab.
11 4
4

40 Smaalenenes Amt. 1890.
Af Lægerne opgives 46 nye Tilfælde af Sindssygdom, hos 15 voxne
Mænd og 31 voxne Kvinder. Af disse tilhører 8 Eidsberg Distrikt, 14 Moss,
9 Sarpsborg, 3 Hvaler og 12 Fredrikshald.
Af obstetriciske Operationer udførtes af Lægerne tilsammen 108,
hvoraf 12 i Eidsbergs, 17 i Moss, 55 i Sarpsborgs, 10 i Hvalers og 14 i
Fredrikshald. Indikationer og Udfald for disse Operationer sees af Tabellen
Side 38. Desuden omtales en Molafødsel med heldigt Udfald fra Eidsbergs
Distrikt.
Døde paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 19 Kvinder
paa Barselseng. Lægerne opgiver Dødsaarsag for 16, hvoraf 8 døde af Barselfeber,
4 af Livmoderblødning, 3 af Barselkrampe og 1 af Livmoderbristning.
Antallet af Fødte og Døde sees af Tabel Side 39.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1806 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 52,1.
• De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsag.
Lungetuberkulose
Lungebetændelse
Diphtherit
Kræft (Cancer et Sarcoma)
Organisk Hjertesygdom
Tuberkulose Betændelser
A kut Bronchit og kataVrhalsk Lungebetændelse
Akut Diarhoe og Choiera nostras
Alderdomssvaghed
Nephrit, Morbus Brightii
Hjerneslag
Chronisk Bronchit
Skarlagensfeber
Antal
Dødsfald.
186
137
114
74
62
58
57
37
33
31
30
30
30
Deraf i
Byerne. Bygderne.
70
46
27
36
25
27
28
19
22
12
16
13
10
116
91
87
38
37
31
29
18
11
19
14
17
20
Veïrliget skildres fra Hvalers Distrikt som vexlende; Vinteren mild,
temmelig stormfuld og med lidet Sne, Vaaren begyndte tidlig og var en længere
Tid meget varm, medens Sommeren var raa og kold, udover Høsten blev Veiret
godt og heldigt for Indhøstningen ; Udbyttet var næsten overalt godt undtagen
af Poteter, der led meget af Tørraaddenlied.

Smaalenenes Amt. 1890. 41
Hygieniske Forhold. I Fredrikstad By (Sarpsborgs Distrikt) er man
ligeoverfor smitsomme Sygdomme ganske usædvanlig uheldig stillet, idet der ikke
findes noget eget Sygelms til at indlægge dem i \ det kommunale Sygehus og Amtssygehuset
har ikke tilstrækkelige Lokaler til ved Indlæggelse af Diphtheritsyge at
modarbeide en Epidemis Udbredelse, og Bestemmelsen om saadanne Syges tvungne
Indlæggelse paa Sygehus, naar de ikke kan isoleres tilfredsstillende i Hjemmet,
har man under disse Omstændigheder ikke den rette Frugt af. Fremdeles findes
ingen Desinfektionsovn til grundig Rensning af smitteførende Tøi, hvorved Nytten
af Svovlrøgning og grundig Vadskning i de Syges Hjem bliver temmelig illusorisk.
Kommunen har nu indkjøbt en større Eiendom, hvoraf en Parcel egner sig ganske
fortræffelig for et vordende Epidemilokale med tidsmæssig Desinfektionsrum. Sundhedskommissionens
fast ansatte og vel oplærte Sundhedsbetjent har vist sig at
være af den største Nytte. (Giebelhausen). Fra Hvaler anføres, at der er
en Udpræget Eenlighedssands hos Indbyggerne og jevn Velstand, dog langt fra
nogen Overflødighed. Omtrent al Fisk sælges til Opkjøbere fra Fredrikstad og
Fredrikshald, hvorfor Kaffe og Smørbrød bliver den almindelige Kost. Der findes
intet Brændevins- eller Øludsalg inden Herredet, og et beruset Menneske sees
yderst sjelden. Næsten alle Mænd er Søfolk, Matroser om Sommeren, Sildefiskere
om Vinteren. Fortjenesten pr. Mand under Sildefisket har været 300—500 Kroner
og enkelte mere. I Fredrikshald nedsattes en af Formandskabet opnævnt
Komite til at tåge Renovationsspørgsmaalet under Overveielse. To Læger, deriblandt
Sundhedskommissionens Ordfører, har Sæde i denne.
Af Badeindretninger findes i Eidsbergs Distrikt hist og her smaa
private Styrtebade og desuden i Rakkestad en kun om Sommeren tilgjængelig
Anstalt for kolde og varme Bad. Moss Badehus var aabent i 93 Dage, der
toges ialt 5390 Bad, nemlig 3587 Strømbad, 637 Karbad, 516 Douschbad, 596
Karbad med Styrt og 54 Styrtebad. Arbeiderforeningens Badehus for aabne Bad
havde en Søgning omtrent som forrige Aar (omtr. 4000 Strømbad). Det af
Brændevinssamlaget tidligere understøttede Badehus for varme Bad, tilhørende Moss
Damphøvleri, stod aabent for Publikum mod en høiere Pris, idet Bidraget efter
Eierens Ønske er ophørt. Søgningen har været omtrent som tidligere, 2500
Karbad og enkelte Dampbad. I H v al er s Distrikt findes flere private Badehuse
langs Kysten i Berg og paa Hvaler. Ved Kabuholte i Ødemark paa
Grændsen af Sverige findes en Jernkilde (ikke undersøgt) med et meget primitivt
Badehus, der søges af den omboende Befolkning, specielt for rheumatiske Lidelser.
(Suhrland). Thorsøkilens Bad og Hankø Bad og Kystsanatorium var i Virksomhed.
Fredrikshalds Badehus var aabent til Af benyttelse fra Begyndelsen
af Juni til Udgangen af September og i Vintermaanederne hver Fredag og Lørdag;
der toges ialt 3870 Bad, 3278 varme Karbad, 82 Dampbad og 510
Styrtebad.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Sygehuse. Amtet har Amtssygehuset i Fredrikstad, desuden findes i
Moss, Fredrikstad og Fredrikshald kommunale Sygehuse. I Sarpsborg findes
ogsaa et kommunalt Sygehus, forbundet med en «Fattigstue». Her indlægges
ogsaa i Tilfælde epidemiske, smitsomme Syge af Byen, en Ordning som med denne
Kombination er lidet tidsmæssig og betryggende. I Fredrikshald findes et lidet
Sygehus, tilhørende den katholske Menighed,

42 Buskeruds Amt. 1890.
Følgende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige Syge
Møder i Sundheds- og Kvarantænekommissioner, Vakcinerede og retsmedicinske
Forretninger :
Amtet
Lægedistrikter.
Eidsberg
Moss
Sarpsborg . ......
Hvaler
Fredrikshald
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
20
6
5
5
3
1
Fattige
Syge.
3 006
435
*) 938
2 )1 116
110
407
Sundhedskommissioner.
Antal
Møder.
48
3 ) 6
*)10
5 ) 13
«)3
16
Kvarantænekommissioner.
Antal
Møder.
1
< i i—i i i
Vakci-
nerede.
3 062
514
496
1 380
332
340
RetsmedicinskeForretninger.
x ) I Moss By 650. *) I Sarpsborg By 96, i Fredrikstad 469. 3 ) Eidsberg 2, Rødenes
1, Skiptvet 1, Trygstad 1, Askim 1. 4 ) Moss By 7, Landsogn 1, Rygge 1, Hobøl I,
5 ) Fredrikstad By 8, Sarpsborg By 2, Borge 1, Skjeberg 1, Glemminge 1. 6 ) Hvaler 1.
Id 1, Berg 1. 7 ) Fredrikstad By.
IV. Buskeruds Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Drammen
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Drammen, Kjøbstad.
Lier
Røken . .
Hurum
Holmsbu, Ladested....
Fladeindhold
i
km 2 .
14859,66
596,79
4,14
316,30
114,07
\ 162,28
Indb.
Iste Ja-
nuar 1891.
104 723
34 825
20 684
7 559
3 461
2 654
467
Antal Læger.
33
10
9 1
Tandlæger.
4
91
2
Jordemødre.
44
14
20
2 11
17
4
5
5
3
Hjælpe- 1
vakcinatører.|
19
9,
1
1

Lægedistrikter.
2 Ringerike .
3. Modum . . . .
4. Nes
5. Aal
6. Sandsvær
7. Eollag
Buskeruds Amt 1890. 43
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Hønefoss, Kjøbstad .
Hoie ....
Norderhov
Aadalen
Nedre Eker
Øvre Eker
Modum
Sigdal
Nes
Gol
Aal
Hol
Kongsberg, Kjøbstad
Sandsvær...
Flesberg
Rollag
Nore
Fladeindhold
i
km 2 .
1 800,91
1,06
304,04
855,53
640,28
2 242,91
| 470,5i
519,i7
1253,23
2 899,46
1539,74
1359,72
2 719,34
1169,83
1549,5i
1 299,95
68,70
654,59
576,66
3 300,30
435,39
2864,9i
Indb.
Iste Ja-
nuar 1891.
15 466
1486
3 621
7 778
2 581
24 727
3 472
7 384
7 799
6 072
7 544
3 665
3 879
5 403
3 475
1928
12 253
5 245
4 645
2 363
4 505
1545
2 960
Sundhedstilstanden skildres som i det Hele ret god, om end Sygeligheden,
særlig i Aarets første Maaneder, var større end sædvanlig paa Grund af
en Influenzaepidemi, der var udbredt overalt, og et større Antal akute katarrhalske
Tilfælde end sædvanligt. De fleste andre epidemiske Sygdomme navnlig
Typhoidfeber, Skarlagensfeber, Mæslinger, Kighoste, Diphtherit, Lungebetændelse
og akut Diarrhoe var i Tilbagegang. Antallet af opgivne Dødsfald af epidemiske
Sygdomme var kun halvt saa stort som Aaret iforveien (283 mod 565 i 1889).
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde i 1664 eller 16,8 pro mille
af den beregnede Folkemængde ved Aarets Midte (105 200). Dødeligheden Aaret
forud var 19,1 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende af
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel. (Se Tab. Side 44—45).
Typhoidfeber forekom meget sjelden og forekom med 69 Tilfælde mod 164
Aaret iforveien (Gjennemsnitsantallet for Ti aaret 1881—90 var 119,6 for Tiaaret
1871—80 272,5). Inden Drammens Distrikt opgives den kun fra Byen
Drammen, hvor der indtraf 18 Tilfælde, de fleste (10) i 3die Kvartal; 15 af de
Antal Læger.
6
3
1
2
8
4
2
2
1
1
1
1
5
5
2
1
1
Tandlæger.
1
1
-
-
-
1
1
-
Jordemødre.
7
2
2
2 1
9
4
2
3
4
2
2
2
1
1
5
3 11
3
1
2
fl
4
1
2 1
3
1
1
1
3
1
2
2
1 1
2
1 1
3
1
2

44 Buskeruds Amt. 1890.
Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit .
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Broncliit. .
Katarrhalsk og folliku
lær Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Cho
lera nostras
Blodgang
Skjørbug
Hele Aaret
69
6
17
195
133
6
22
166
149
242
18
21
4183
1173
3105
657
161
213
1470
2
4
4
47
7
44
36
75
1
4
31
69
6
17
195
133
6
22
166
149
242
18
21
4129
1173
3105
657
161
213
6
1470
2
2
Tilsammen 12018 283 11962
7 1
2
13
38
30
4
675
21
24
117
2836
I Buskeruds Amt anmeldte
11
27
24
2
1
468
93
1684J 559
126 79
17
15
83
1388
11
7
28
1
1
111
292
107
13
14
2
103
20
16
18
1
110
167
71
21
21
94
8 17
151
15! 6
23
69
111
44
18
15
106
1
17
1
1
69
60
33
11
18
2
18
5
22
2
21
2
1
61
29
23
14
14
1257 976 731 631 542 550 654
2
11
61
25
18
10
10
25
11
15
3
8
12
16
10
558 428 296 255 187 182 179
94
54
21
16
11
119 130 189 173
Angrebne var fra Bragernæs og 3 fra Strømsø; 12 indlagdes paa det kommunale
Sygehusj af samtlige Behandlede døde 3. Fra Ringerikes Distrikt opgives 36
Angrebne og 5 Døde. Fraregnet 3 Tilfælde i Mai—Juni begyndte Sygdommen
i August, da det første Tilfælde indtraf paa Helgelandsmoen, hvor en Marketenterske,
der havde benyttet en Privetdør som Bord i sit Værelse, blev angreben.
Læge blev først tilkaldt i Sygdommens 3die Uge; hun bragtes da til sit Hjem
og isoleredes, men havde allerede smittet en Husmand under Gaarden Mo i Hoie,
der atter smittede Gaardens Beboere, sin egen Familie og den fra Nabopladsen
leiede Sygepleierske. I Begyndelsen af September var samtidig 14 Personer
angrebne paa Mo; fra denne Gaard smittedes en Datter af Læreren ved Berger

epidemiske
)ber.
+5
o
7
3
56
16
18
13
12
1
2
242
90
60
28
10
17
2
119
1
November.
3
1
40
29
15
7
23
1
291
142
26
49
4
26
100
December.
3
1
41
12
14
12
28
1
10
368
185
38
58
6
28
137
1
Sygdomme.
Ialt opgivne
Tilfælde.
69
6
17
195
133
6
22
166
149
242
18
21
4183
1173
3105
657
161
213
6
1470
2
4
Dødsfald.
6
2
2
6
-
5
4
47
7
44
36
75
1
4
41
l
Drammen.
Tilf.
18
4
156
96
4
3
76
69
32
4
7
1868
633
630
212
46
90
2
626
Buskeruds Amt. 1890. 45
Df.
3
2
2
4
8
1
23
9
22
1
24
2
Ringerike.
Tilf.
36
4
2
17
17
3
25
22
72
2
2
631
100
1083
115
27
28
234
Fordeling paa Lægedistrikterne :
Df.
1
1
9
2
2
14
•5
3
Modum.
Tilf.
11
2
1
8
9
16
30
24
71
4
733
207
792
139
48
58
2
327
3
Df.
1
1
3
22
4
8
22
19
697 757 943 12018 283 4576 99 2420 40 2485 90
2
8
4
Nes.
Tilf.
1
1
7
15
31
5
78
29
7
2
7
183
Df.
1
3
4
5
Tilf.
Aal.
4
7
3
1
26
7
26
23
1
13
7
118
Df.
1
2
3
1
7
6
Sandsvær.
Tilf.
3
8
10
2
24
19
64
8
12
839
209
453
91
21
17
2
259
2
1
2044
Df.
1
8
2
10
10
4
35
7
Rollag.
Skole i Norderhov og 2 K vinder, der indsygnede i Kristiania. I Mo du m s
Distrikt forekom en Del spredte Tilfælde i Eker (11 Angrebne, 1 Død). I flere
af disse bragtes Smitten fra Drammen, hvorfra 2 Arbeidere kom syge hjem og
smittede sine Sødskende. Til Nes Distrikt kom en Soldat syg hjem fra Helgelandsmoen.
Inden Sandværs Distrikt forekom 1 Tilfælde i Kongsberg By og
2 i Landdistriktet uden Dødsfald.
Af Cerebrospinalmeningit opgives 4 Tilfælde fra Ringerikes Distrikt
(1 Gut døde, 1 9 Aar gammel Pige helbrededes, men mistede fuldstændig Hørelsen)
og fra Mo du m s Distrikt 2 Tilfælde, hvoraf 1 dødeligt; Smitte syntes udelukket,
da de indtraf til forskjellig Tid og langt fra hverandre.
Tilf.
1
4
1
2
55
12
43
48
11
5
10
192
Df.
1
1
1
4
1
8

Chronisk Rheumatisme . . .
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og
Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose .......
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Liste over forskjellige, væsentlig chroniske Sygdomme.
lalt
opgivne
le
661
203
65
430
170
20
92
392
137
138
2121
447
1858
99
20
98
5
16
56
167
) 91
31
Bern.
Md. Kv.
6
63
35
137
97
6
32
12
5
120
71
27
4
72
17
198
73
8
31
21
1
10
362
2
Voxne.
Md. Kv,
411
35
10
47
14
240
31
3
48
15
165 194
66 70
59 64
186 1453
445
1121 780895
42i
13
8
16
6
22
4
79
Drammen.
Tilf. Dsf
115
34
6
168
80
15
34
154
39
54
984
122
694
57
9
19
4
13
18
68
30
10
3
Kræft 90, Sarkom 1. 2 ) Deraf 2 Anæmia perniciosa. 3 ) Tumor uteri 1.
Ringerike.
Tilf. Dsf.
258
37
2
121
51 1
11
29
24
25
571
60
332
7
3
22
Fordeling paa Lægedistrikterne.
10
13
12
Modum.
Nes.
Aal.
Tilf. I Dsf. Tilf. Dsf. Tilf. Dsf.
214
90
1
99
' 7
2
27
134
50
40
386
160|
538
29
1
42
1
2
17
54
31
12
9|
4
1
o
9
5
23
15
83
10
8
34
8
3
1
o
8
28
44
Sandsvær.
Tilf. Dsf.
50
8
3
19
22
55
8
8
133
59
109
6
5
14
30
8
1
Rollag.
Tilf. Dsf.
12
26
7
6
58!
2
1
15 3
4! 4
1 -
16 -
3 -
B

Buskeruds Amt. 1890. 47
Barselfeber forekom sjelden; de fleste Tilfælde opgives fra S an ds værs
Distrikt, hvor 4 Kvinder angrebes inden Byen (Kongsberg) og 4 i Landdistriktet.
Af Vandkopper optraadte, navnlig i Drammens By, temmelig mange
Tilfælde i 4de Kvartal.
Skarlagensfeber var fremdeles i Tilbagegang, 133 Angrebne mod 319
i 1889 og 614 i 1888. De fleste Tilfælde opgives fra Drammens Distrikt,
hvor Sygdommen i Aarets sidste Halvdel optraadte temmelig almindelig i en Del
af Landdistriktet, navnlig i Hurum Herred; her kom 35 Tilfælde under Behandling,
de fleste i Filtvedt, Tronstadfjærdingen og ved Verket. I Ladestedet
Holmsbu angrebes i Mai—Juni 7 Personer, i Drammens By 28, spredt over
Størstedelen af Aaret. Fra Ringerikes Distrikt opgives en Del lette Tilfælde,
de fleste i 4de Kvartal. Ogsaa paa Modum var Sygdommen sjelden; i og omkring
Vikersund behandledes midtsommers 8 Personer, hvoraf 3 døde. I Hallingdal
synes den kun at have forekommet i A a 1 s Distrikt, hvor 7 i Regelen godartede
Tilfælde kom under Behandling. I Rollag behandledes i Juni 3 Børn
paa to Nabogaarde; paa det ene Sted havde før 3 Sødskende frembudt de sædvanlige
Symptomer af let Skarlagensfeber, og paa flere andre Steder i Nærheden
angaves Børnesygdom med ondt i Halsen endnu tidligere at have forekommet.
Af Mæslinger der i Aaret 1888 havde hersket epidemisk over Størstedelen
af Amtet og i 1889 fremdeles var almindelig paa Ringerike og Modum,
opgives kun 22 Tilfælde, hvoraf 3 i Drammens By, 3 i Ringerikes Landdistrikt
og 16 i Vestfossen (Modums Distrikt).
Kighoste var ogsaa i Tilbagegang. Fra Drammens By og Landdistrikt
opgives en Del Tilfælde som Fortsættelse af Epidemien Aaret forud; fra Mai
Maaned var Sygdommen sjelden. Ligeledes forekom den inden Ringerikes
Distrikt sjelden og væsentlig i Iste Kvartal. I Modums Distrikt, hvor den
havde hersket epidemisk siden Høstmaanederne 1889, fortsatte den sig over i det
nye Aar i Eker, medens den ikke nævnes fra Modum og Sigdal. I Nes
Distrikt i Hallingdal forekom adskillige Tilfælde i den sydligste Del af Distriktet
ogsaa som Fortsættelse af den Aaret iforveien herskende Epidemi. I Sandsværs
Lægedistrikt opgives et Par Tilfælde fra Kongsberg og 17 fra Laardal Herred.
Diphtherit var navnlig i Drammens og Modums Distrikter i betydelig
Aftagende. Fra Drammens By anføres kun 24 Tilfælde, hvoraf 11 i Iste
Kvartal. 10 behandledes paa Lasaret, hvortil fremdeles brugtes det gamle
Sygehus paa Strømsø. I Holmsbu Ladested synes Sygdommen ikke at have forekommet
og i Landdistriktet kun sparsomt. Inden Ringerikes Distrikt optraadte
den omkring Ask i Norderhov. Stranden Skole lukkedes, da en Søn af Læreren
blev angreben. Uagtet den omhyggeligste Desinfektion angrebes efter Skolens
Aabning Lærerinden, hvorefter der indlagdes nye Gulve og blev malet i alle
Værelser. Paa samme Vis gik man frem ved Veiens Skole, hvor ogsaa Lærerens
Børn var angrebne af Diphtherit. Forøvrigt forekom Sygdommen spredt omkring
i de forskjellige Herreder tildels paa Steder, hvor der tidligere havde indtruffet
Tilfælde; ved et Par Leiligheder syntes Smitten indbragt ved Omstreifere. Fra
Hønefoss By opføres kun en Angreben. I Modums Distrikt herskede Sygdommen
stærkt i Eker, fornemmelig i nedre Eker og Vestfossen. I Krogstaddalen med
den talrige Arbeiderbefolkning, mellem hvilken Smitten 2 Gange blev indført i
3 Familier, lykkedes det, efterat de angrebne Huse var isolerede, at forhindre Sygdommens
Udbredelse. I Modum herskede den paa mange Gaarde, dog ikke i samme
Grænd som Aaret forud; fra Sigdal nævnes kun 1 Tilfælde, og fra hele Hallingdal
ligeledes kun 1 i Aals Distrikt. Fra Sandsvær Distrikt opgives 13 Tilfælde
paa Kongsberg og 51 i Bygderne. Dødeligheden var liden (12,5 pCt.) men
efterfølgende om end forbigaaende Lammelser temmelig almindelige. I Ro 1 lags

48 Buskeruds Amt. 1890.
Distrikt indtraf ialt 2 Tilfælde paa tvende, 1 Mil fra hinanden liggende Gaarde
i Nore ; paa det ene Sted havde ifjor alle Børaene havt Sygdommen, hvorefter
der var grundig desinficeret.
Akute Katarrher i Luftveiene anmeldtes lidt hyppigere end Aaret
iforveien, da de var usædvanlig talrige. Henved en Sjettedel af samtlige anmeldte
Tilfælde falder paa Januar, og sættes fleresteds i Forbindelse med den herskende
Influenzaepidemi.
Influenza, der allerede i December Aaret forud havde vist sig i Drammen,
Hønefos og enkelte Landsbygder, fik i Begyndelsen af 1890 en overordentlig
Udbredelse, langt større end det fremgaar af de paa Listerne opførte Tal, da en
Mængde Tilfælde, særlig paa Landet, ikke kom under Lægebehandling. Af de
anmeldte 3 105 Tilfælde falder 1 047 paa Byerne og 2 058 paa Landdistrikterne.
Epidemien kulminerede paa de fleste Steder allerede i Januar, i hvilken Maaned
mere end Halvparten af Tilfældene anmeldtes. Fra Drammens By mangler
Opgaver over de i denne Maaned Angrebnes Antal, derimod findes følgende Ugeopgaver
for Tidsrummet 29de December 1889—2den Februar 1890.
29de December 1889-5te Januar 1890 149 Tilfælde.
5te Januar 1890—12te « 1890 753 —
12te « 1890—19de « 1890 887 —
19de « 1890—26de « 1890 551 —
26de « 1890—2den Februar 1890 230 —
eller i 5 Uger 2 570 Angrebne,
hvoraf de aller fleste falder paa Januar 1 ). I Februar var der allerede stærk
Tilbagegang, der fortsattes i de følgende Maaneder med nogen Stigning i Høstmaanederne.
I Landdistrikterne var Epidemiens Gang den samme, som anført
for Byens Vedkommende. Der opføres fra Drammens Distrikt 9 Dødsfald, som
direkte foranledigede af Sygdommen, deraf 8 i Drammens By, men der forekom
flere Tilfælde med Komplikationer og Eftersygdomme, saasom Bronchit, Otit og
Lungebetændelse, hvoraf flere drog længe ud. (I. C. Holst). Fra Hurum meddeles,
at Sygdommen efter Nytaar blev en Gjæst saa at sige i hvert Hjem; de
fleste Angrebne behandledes med Husraad, diaphoretiske, stimulerende eller lædskende
Midler, og kun hvor rheumatiske Affektioner, Katarrher, Lungebetændelser
eller Diarrhoer var mere fremtrædende, søgtes Lægehjelp. Lungebetændelserne
adskilte sig fra den almindelige croupøse Pneumoni ved Expektoratets mucopurulente
Beskaffenhed, ved lytisk Defervescents, forsinket Eesolution og langvarig
Eekonvalescents, medens den lobære Udbredning skilte den fra den katarrhalske
Pneumoni. (A. Olsen). Inden Ringerikes Distrikt, hvor Sygdommen
angreb en stor Del af Befolkningen var den mest udbredt omkring de store
Kommunikationscentrer, men naaede ogsaa senere fjerntliggende Dele af Distriktet.
I samtlige Herreder af Modums Distrikt herskede den epidemisk i Aarets første
Maaneder, stærkest i Januar, af tog lidt efter lidt mod Sommeren og dukkede
igjen op mod Vinteren. Symptomerne var væsentligst katarrhalske, men delvis
ogsaa gastriske eller nervøse, derhos stor Mathed i Rekonvalescentsstadiet.
Karakteristisk var dens Lokalisation paa forhen svage Legemsorganer, særlig de
tuberkuløse Lidelser fik en hurtig Udvikling og Gang. (Collett). I Nes og
A al s Distrikt gik som Eegel intet Hus frit; fra Nes nævnes, at Folk som
Abortivmiddel almindelig brugte Kamferbrændevin og Indpakning til Svedning —
meget ofte med god Virkning. (A. Olsen). Fra Aal omtales et i enkelte Tilfælde
optrædende, undertiden ganske haardnakket Udslet. I Sandsvær Distrikt
l ) Efter dette bør til det for Amtet og Drammens Distrikt opførte Tal lægges over
2 000 i Januar i Drammens By behandlede Tilfælde.

fcttskeruds Amt. 1890. 49
opgives Sygdommen kun fra Kongsberg By; derimod omtales fra Landdistriktet
hyppige Katarrher og Bronchiter, hovedsagelig som Eftersygdomme efter Influenza.
Fra Rollag omtales ogsaa som ikke sjeldne Eftersygdomme langvarige Bronchiter,
som mindre hyppige, Lungebetændelser og Fortætninger af Lungevævet.
Lungebetændelse, der Aaret forud var usædvanlig hyppig, forekom
fremdeles temmelig almindelig og var i begge Hallingdalsdistrikter samt Rollag
endog hyppigere end i 1889. Mortalitetsprocenten var 11,4 mod 14,4 Aaret forud.
Af de 6 for Koldfeber behandlede var 2 Smaapiger i Kongsberg By;
en i Holmsbu behandlet voxen Mand var smittet i Lagos (Afrika).
Diarrhoe og Choiera nostras optraadte langt sjeldnere end Aaret iforveien
og mere fordelt over det hele Aar end sædvanlig, idet Stigningen af Tilfældenes
Antal i de varmeste Sommermaanederne var forholdsvis lidet rnærkbar.
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees af
følgende Tabell
Veneriske Saar
Syphilis konstitutionel
— hereditær . . .
Gonorrhoe
%
«5
PQ
02
24
28
3
95
ré
m
Q
1
M
1
2
-
l
Drammen.
Tilf. Dødsf.
17
20
-
57
1
-
Fordeling paa Lægedistrikterm
2
Ringerike.
Tilf.
1
4
Tilf.
3
Modum.
4
4
3
12
Dødsf.
Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske Sygdomme
findes paa Tabellen, Side 46.
Skurv. I Gol — Nes Distrikt - fik alle angrebne Børn frit den fornødne
Medicin af Fattigvæsenet og Undervisning i Sygdommens Behandling af
Distriktslægen (A. Olsen). I Aal s Distrikt fortsatte man med Behandlingen hele
Aaret, dog uden anden Pengeunderstøttelse end det af Herredsstyrelsen til fornøden
Medicin bevilgede. Distriktslæge Rømcke udtaler bl. a. følgende: «Ganske
færdige er vi jo ikke, da der gives nogle enkelte, hvis Gjenstridighed har været
saa stor, at man omsider har seet sig omtrentlig nødsaget til at opgive dem, men
Skurv kommer dog herefter forhaabentlig til at blive en Sjeldenhed inden Distriktet,
hvis det, som i de senere Aar, vil gaa fremad, om end langsomt, med
Renlighedssandsen».
Døde af Lungetuberkulose sees af omstaaende Tabel (se Side 51).
For det hele Amt udgjorde Lungetuberkulose 16,1 pCt. af samtlige kjendte
ved Sygdom foraarsagede Dødsfald og 22,1 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske
Sygdomme; i Byerne var Forholdet henholdsvis 14,8 pCt. og 19,7 pCt., i Bygderne
16,9 pCt. og 23,9 pCt.
Anæmiske Tilstande anføres fra Hurum (Drammens Distrikt) at have
optraadt hyppigst i Iste Halvaar; over Halvparten af de Behandlede vare Børn.
Som en af de mere væsentlig medvirkende Aarsager til dette Forhold nævnes den
udbredte Brug af udelukkende Kaffe og Smørbrød til daglig Kost. (A. Olsen).
Chirurgiske Tilfælde. Af 117 opgivne Tilfælde af Brok hos 17 Gutter,
7 Smaapiger, 49 voxne Mænd og 36 voxne Kvinder anføres Sædet for 105 saaledes:
Hernia ingvinalis 84, Hernia femoralis 14, Hernia umbilicalis 7.
_
2
-
4
02
Tilf.
2
_
1
5
Aal.
Tilf.
-
-
2
6
Sandsvær.
Tilf.
2
2
-
17
7
Rollag.
Tilf.
-
-
2

Indikation.
Utilstrækkelige eller smertefulde
Veer . . ....
Bsekkensneverhed
Barselkrampe
Ueftergivelige, ydre Fødselsdele . .
Tverleie
Fremfald af Navlesnor
Tilbageholdelse
Tilsammen
Obstetrisiske Operationer i
lev.
Mødre.
34
2
3
2
2
43
44
Tangforløsning
døde.
1
lev.
2 ) 33
2
3
1
Børn.
39
44
dødf.
1
1
1
2
5
Mødre.
lev.
3
3
Buskeruds
Vending.
lev.
Børn.
1
ii
dødf.
3 )3
3
Amt.
Udtrækning
ved Bækkenendeleie.
Barn.
lev.
1
Perforation.
Mødre.
lev.
2
Exvisceration.
Moder.
lev.
1
Efterbyrdsoperation.
) g Barselkrampe. 2 ) En Gang af 2den Tvilling, hos den første gjordes Udtrækning med Tang paa Sædet. 3 ) En Gang
af begge Tvillinge; den første var dødfødt, den anden ilive. 4 ) Iste Tvilling, 2den forløst levende ved Tangforløsning, hvor Udfaldet for
Moderen er anført. 5 ) Førstefødende. Efter forgjæves Forsøg med Tang Perforation og Udtrækning med Kranioklast; Moderen fik Barselfeber, men
kom sig. 6 ) Efter 4—5 Døgns Fødselsarbeide forgjæves Forsøg med Tang. 7 ) 24 aarig Førstefødende; Våndet afgaaet 2 Døgn iforveien;
Armen født, venstre Skulder fast indkilet. Vendig var forgjæves forsøgt. 8 ) Dødsaarsag: Pyæmi.
lev.
Mødre.
9
9
10
døde.
-
8 ) 1
1
o
I
3

Drammen
Drammens By
Holmsbu —
Bygder
Ringerike ......
Hønefoss By .
Bygder
Modum
Nes
Aal
Sandsvær
Kongsberg By
Bygder
Rollag
Buskeruds Amt
Lægedistrikter.
Deraf i Byer..
— - Bygder.
Buskeruds Amt. 1890. 51
Døde af Lungetuberkulose.
ialt. Lungetuberkulose.
424
316 5
103
137
14
123
292
16
16
130
78
52
24
1 039
413
626
Opgivne Dødsaarsager
68
41 1
26
10
1
9
54
2
30
18
12
167
61
106
epidemiske
Sygdomme.
99
76 1
22
40
34
90
4
7
35
20
15
283
103
183
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
325
240 4
81
97
89
202
12
9
95
58
37
Af 186 opgivne Tilfælde af Ben brud hos 35 Gutter, 9 Smaapiger, 94
voxne Mænd, 48 voxne Kvinder anføres Sædet for 182:
Cranium 1 Humérus 12 Collum femoris 5
Os. faciei 4 Antibrachium .16 Patella 2
Columna vertebrarum . . 1 Ulna 6 Crus 16
Costæ 19 Radius 27 Tibia 9
Scapula 1 Digit. manus 6 Fibula . . .16
Clavicula 19 Femur 11 Malleolus. 1
Af 56 opgivne Luxationer hos 5 Gutter, 4 Smaapiger, 29 voxne Mænd,
13 voxne Kvinder anføres Sædet for 49 :
Maxilla inferior 3 Ulna ...... 1 Patella.
Clavicula 1 Radius 1 Genu . .
Humérus 29 Pollex 5
Cubitus 5 Femur i
Yulnus sclopetarium pulmonis. Cand. med. A. Olsen beskriver fra
Hurum et Tilfælde, hvor en Kugle fra en Slagtemaske gik ind i Patientens 3die
venstre Ribbensrum mellem Parasternal- og Mamillarlinien paa skråa opad og
bagtil, stødte mod 7de proc. transv. vertebr. col. og blev liggende lige under
Huden, hvor den med største Lethed fjernedes. Saaret tilhelede i Løbet af 4—5
Uger ; derefter optraadte en Monomani med Forfølgelsesforestillinger og senere
Selvmordstendentser. Han indlagdes paa Sindssygeasyl, hvorfra han udskreves
helbredet efter et Par Maaneders Forløb.
Lægerne opgive 49 nye Tilfælde af Sindssygdom ; Kjøn opgives for 48,
1 Pige, 20 voxne Mænd og 27 voxne Kvinder. Om Amtets Sindssyge forøvrigt
16
756
310
443

52 Buskeruds Amt. 1890.
Jordemoderhjelpen, uddraget af en Del Jordemødres Opgaver:
10 Jordemødre i Drammens By
4 — - — Landdistrikt..
807
x )260
Drammens Distrikt: 14 Jordemødre . 1067
Modums Distrikt: 9 Jordemødre , )452
14
21 1046
Deraf opgives : Dødfødte.
799
247
428
14 13 44
21
Deraf opgives :
Aals Distrikt: 2 Jordemødre 28 28 Uopgivet.
*) Ved 7 Fødsler Leiet uopgivet. 2 ) Ved 9 Fødsler Leiet uopgivet.
Drammen .
Drammen By
Holmsbu —
Bvô'der
Ringerike. .
Hønefoss By
Bvsfder
Modum
Xes
Aal
Sandsvær .
Lægedistrikter.
Kongsberg By
B v f f d e r . . . .
Rollag
Buskeruds Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
Fødte og•
Døde.
le-
Fødte
vende.fødte. 1068
651
12
405
486
121
365
799
216
145
375
171
204
127
3216
955
226 L
død-
32
19
13
14
2
12
13
6
7
15
8
7
3
90
29
61
ialt.
546
338 5
203
227
24
203
424
107
64
220
108
112
76
1664
475
1189
0-1
Aar.
113
78 1
34
34
8
26
81
19
13
34
21
13
7
301
108
193
i Iste
Døgn.
7
4
3
2
2
12
2 1
11
6
5
1
36
10
26
Døde
paa
Barselseng.
6
3
3
3
3
4
1
1
1
15
4
11
20
25
13
ved
ulykkeligeHændelser.
14
12
2
3
3
9
2
2
1
1
30
13
17
10
17
ved
Selvmord.

Buskeruds Amt. 1890. 53
se den almindelig^ Beretning. I Drammens Distrikt, især i Lier, findes udsat
en Mængde Sindssyge, delvis i større Kolonier, særlig hos tidligere Asylvogtere.
Af obstetriciske Operationer udførtes af Læger 62, livoraf 25 i
Drammens, 7 i Eingerikes, 11 i Modums, 4 i Nes, 3 i Aals, 10 i Sandsværs
og 2 i JMlags Distrikter. Om Indikationer og Udfald se Tabel Side 50.
Desuden udførtes i Drammens Distrikt en Forløsning af en Mola
hydatidea.
Om Jordemoderhjelpen, uddragen af en Del Jordemødres Opgaver, se
foranstaaende Tabel (se Side 52).
Om Fødte og Døde se Tabel paa Side 52.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1552 Fødte over Døde
og Forholdet mellem hine og disse = 100:51,7.
Døde paa Barselseng. Af Presterne opgives 15 Kvinder døde paa
Barselseng. Lægerne angiver Dødsaarsag for 13: Barselkrampe 7, Barselfeber 2,
Pyæmi 2, Stivkrampe (Tetanus) 1 og Livmoderbristning 1. Sidstnævnte døde
uf or løst; ved Lægens Ankomst var Saavel Moder som Barn døde. Bristningen
var indtraadt l x /2 Døgn iforveien. Den ene af Barselkrampe døde var en ugift
Førstefødende, der udaandede lige efter Forløsningen. Hun led i høi Grad af
Vatersot, antagelig fremkaldt derved, at hun havde drukket en Mængde Terpentin
i længere Tid i Slutningen af Svangerskabet. (Løvig).
De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsag.
Lungetuberkulose
Kræft (Cancer et Sarcoma)
Lungebetændelse
Tuberkuløse Betændelser udenfor Lungen
Alderdomssvaghed
Organisk Hjertesygdom
Diphtherit
Hjerneslag
Chronisk Bronchit
Akut Bronchit
Akut Diarrhoe og Choiera nostras . .
Influenza
Antal
Dødsfald.
167
91
75
56
54
51
47
46
45
44
41
36
61
28
24
17
21
23
9
25
25
25
28 9
Deraf i
Bygderne.
106
63
51
39
33
28
38
21
20
19
13
27
Veirliget. Fra Rollag berettes, at Høsten var regnfuld, og at Vinteren
indfandt sig tidlig med Kulde og Sne.

54 Buskeruds Amt. 1890.
Levemaade og hygieniske Forhold. Distriktslægen i Drammen
anfører, at der særlig i Drammens By maa siges at være en Fremgang i de
hygieniske Forhold. Den personlige Renlighed blandt Arbeiderbefolkningen lader
dog meget tilbage at ønske. Bad bruges overmaade sjelden og ansees af Arbeiderne
for komplet Luxus. Byens private Badeanstalt bruges kun lidet. De økonomiske
Forhold maa siges at være gode. Der er i Regelen altid Arbeide at faa, ogsaa
om Vinteren, hvortil den nu stadig aabne Søforbindelse bidrager. Fra Aadalen
— Ringerikes Distrikt — omtales de hygieniske Forhold hos Gaardbrugerne
som meget gode, hos Arbeiderne derimod som mindre tilfredsstillende. Husmandspladsene
er gjennemgaaende daarligt bebyggede og kaster for lidet af sig til Underhold
for de næsten overalt talrige Familier. Mændenes noksaa gode Fortjeneste
gaar derfor til Landhandlerne, saa lidet bliver tilovers til Klæder og Husgeraad,
hvoraf de fleste kun har det høist nødvendige. Sands for Renlighed og Hygge
mærker man sjelden. Kaffe ny des i store Mængder, Spirituosa derimod ikke saa
meget. (Øiestad). Inden Modum s Distrikt er paa Strandstederne Vestfossen,
Hougsund, Skotselven og Mjøndalen Øldrikningen ikke ubetydelig. For at hindre
Byernes Ølbryggerier fra at indføre 01 i Partier og udsælge i Smaat fra Vogne,
er Ølsamlag oprettede i Vestfossen og Hougsund, men Tilstanden er trods disse
og trods en hel Del Afholdsforeninger og Afholdsmøder ikke forbedret. En
usund religiøs Bevægelse, fremkaldt og vedligeholdt ved Lægprædikanter, hvoraf
flere svenske, har gaaet over Distriktets Bygder og angives at vise sit Resultat
i en Forøgelse af de Sindssyges Antal. (Collet). Om Levemaade og hygieniske
Forhold inden A a 1 s Distrikt findes Oplysninger i Distriktslæge Rømckes, blandt
Bilag indtagne, Beretning.
Amtet har 2 Sygehuse, Amtssygehuset paa Kongsberg og Drammens Bys
Sygehus. Som Epidemilazaret benyttedes i Drammen det gamle Sygehus paa
Strømsø, hvor 6 Værelser oppudsedes og sattes i forsvarlig Stand til dette Brug.
Ogsaa Lazaretet paa Tangen blev repareret for at kunne tages i Brug i Tilfælde
af Choleraimport.
Bade. I Drammen findes en privat Badeanstalt med Damp- og Karbad.
I Hønefos's ny opførte Folkeskolebygning er der indrettet Bad for
Eleverne og for almen Benyttelse. Modums Bad og Sanatorium var i Virksomhed.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Ved Kongsberg Sølvværk behandledes ifølge Opgave fra Berglægen
635 Sygdomstilfælde, hvoraf 5 dødelige. De hyppigste Sygdomme var Influenza,
katarrhalske og gastriske Affektioner, samt Beskadigelser og andre chirurgiske
Tilfælde.
Vakcinationen udføres i Drammens By og Lier Herred af Distriktslægen.
Kvaksalvere siges for Tiden neppe at findes i Drammens Distrikt, derimod
søges vistnok saadanne, boende i Hovedstaden, af og til af Landbefolkningen.
Nedenstaaende Tabel giver Oplysning om Antal fattige Syge, Møder i
Sundhedskommissioner, Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger,

Lægedistrikter.
Buskeruds Amt
Drammen
Ringerike
Modum .
Nes
Aal . . ...
Sandsvær .
Rollag
Jarlsberg og Larviks Amt. 1890. 55
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
22
5
3
6
1
1
4
2
Fattige
Syge.
3133
*) 1088
530
799
100
109
*) 420
87
Sundhedskommissioner,
Antal
Møder.
37
2 ) 19
3 ) 2
5 )1
.)4
7 )4
*)3
Vakcine-
rede.
2923
923
430
691
303
133
371
72
RetsmedicinskeForretninger.
*) Drammens By 844 og Kongsberg By 275. 2 ) Drammen 14, Lier 1, Røken 3,
Hurum 1. 3 ) Hønefoss 1, Hoie 1. 4 ) Modum 1, øvre Eker 2, nedre Eker 1. 5 ) Gol.
6 ) Aal 1, Hol 3. 7 ) Kongsberg 4. 8 ) Nore 2, Rollag 1.
V. Jarlsberg og Larviks Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Tønsberg
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Tønsberg, Kjøbstad..
Horten, Ladested
Aasgaardstrand Ladest.
Vaale
Borre
Sem
Andebu
Stokke
Nøtterø
Ramnes
Tiømø
Fladeindhold
i
km 2 .
2318,06
781,13
1,62
2,49
0,18
82,30
65,08
103,03
176,97
119,24
54,86
137,97
37,39
Indb.
Iste Jan.
1891.
101 001
46 467
7 247
6 815
398
2 661
2 929
5 842
2 648
5 321
6 072
3169
3 365
Antal Læger.
24
12
6
4
1
1
Tandlæger.
4
2
1
1
-
Jordemødre.
20
44
21
4 4
2
4
6
1
5
1
1
Hjelpe- 1
vakcinatører.|
2 1
1
4
2 1
2
16
9
1
1 1
1
1
1
1
1
1

56 Jarlsberg og Larviks Amt. 1890.
2. Hof
Lægedistrikter.
3. Larvik
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Holmestrand, Kjøbstad
Svelvik, Ladested
Hof
Laurdal
Skoger
Strømmen .
Sande
Botne
Larvik, Kjøbstad ....
Sandefjord, — ....
Sandeherred
Ti elling: . ...
Hedrum . .
Bmnlanæs
Fredriksværn
Fladeindhold
i
km 2 .
864,98
0,42
0,50
158,55
278,88
112,82
54,19
172,59
87,03
671,95
2,53
1,19
116,78
66,16
298,i9
185,i4
1,96
Indb.
Iste Ja-
nuar 1891.
19 545
2 357
1400
2 236
2 601
3 579
1619
3 599
2154
34 989
11269
4 252
6 350
3 619
3 848
4 571
1080
Antal Læger.
4
2
11
8
4
3
1
Tandlæger.
-
2
1
1
Jordemødre.
6
1
111
i
1
17
10
Hjelpe- 1
vakcinatører.j
Sundhedstilstanden var mindre tilfredsstillende. Influenza optraadte
som Epidemi over hele Amtet. Skarlagensfeber havde almindelig Udbredning.
De katarrhalske Sygdomme og Lungebetændelse forekom hyppigere end almindelig,
delvis komplicerende Influenza. Gastriske Sygdomme og Typhoidfeber forekom
sjeldnere end Aaret forud.
Dødeligheden, De Dødes Antal udgjorde 1561 eller 16,0 pro mille
af den beregnede Middelbefolkning (98 800). Dødeligheden Aaret forud var
15,7 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende af
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (se Side 58 og 59).
Typhoidfeber var sjeldnere end Aaret forud. I Tønsbergs Distrikt forekom
den som en mindre Epidemi i en liden Grænd i Borre, hvor 7 Tilfælde
behandledes, og herfra overførtes den til Sem, hvorfra 2 Syge maatte indlægges paa
Amtssygehuset. Den først Angrebne var en gammel Mand, hos hvem Sygdommen
ikke blev erkjendt som Typhoidfeber, og som muligens havde paadraget
sig den ved Tømning af et Lokum paa et Sted, hvor der Aaret forud havde
været Typhoidfeber. Han smittede 3 Kvirider, som vexelvis havde pleiet ham.
Den ene af disse døde. De øvrige Tilfælde forekom spredt omkring i Distriktet,
tildels hjemførte ved syge Sømænd. Af de opgivne Tilfælde i H of s Distrikt,
der forekom spredt, anføres et at have været hos en hjemkommen syg Sømand.
Fra Larviks Distrikt er ialt anmeldt 9 Tilfælde, hvoraf 6 ere indtrufne paa
Thorstrand i Larvik. En af de Syge hersteds var ogsaa en fra Udlandet
kommen Sømand.
Skarlagensfeber viser sig betydelig mere udbredt end Aaret forud. I
Tønsbergs Distrikt forekom den hele Aaret i hele Distriktet men meget godartet,
saa Lægehjelp lidet søgtes. Fra Tønsberg By og Horten By er anmeldt
henholdsvis 25 og 28 Tilfælde uden noget Dødsfald. I Ho f s Distrikt er de
3
1
1
1
4

Jarlsberg og Larviks Amt. 1890. 57
behandlede Tilfælde eget mod forrige Aar. Fra Holmestrand opgives 9 Tilfælde
og fra Svelvik 11, hvoraf 1 endte dødeligt. I Svelvik opstôd den i «Juli pludselig
paa 4 forskjellige Steder samtidig. 3 af de Syge havde Nyresygdom, 2 suppurerende
Buboner og 1 Ørebetændelse. I en mindre, begrændset Epidemi ved
Berger Fabrik i Strømmens Herred skyldtes Sygdommen Smitte fra Kristiania.
Tilfældene var her lette. I Larviks Distrikt var Sygdommen udbredt hele
Aaret Saavel i Byen som Bygderne. Den forløb i Larviks By i Regelen let,
men der forekom ogsaa mange Tilfælde af Nyresygdom hos Børn, som under
Sygdommen havde gaaet oppe og ude, og til hvem Læge først søgtes, naar
Vatersot var kommen. J Landdistrikterne skal der være forekommet ikke faa
Dødsfald efter den. Fra Larviks By opgives behandlede 258 Tilfælde med 5
Dødsfald, fra Sandefjord 28 Tilfælde og 1 Dødsfald og fra Bygderne 200 Tilfælde
og 16 Dødsfald.
Mæslinger optraadte i Tønsbergs Distrikt hele Aaret i Stokke Herred
og mod Aarets Slutning i en Del af Andebu og Sem. I Sandefjord og omliggende
Bygder var Mæslinger epidemiske fra April til Juni.
Af Kighoste er forekommen en Del Tilfælde som Rester efter Epidemien
i de to foregaaende Aar.
Rosen. Fra Stokke Herred omtales et Tilfælde af Erysipelas ambulans
hos et lidet Barn, hvor Sygdommen optraadte nogle Dage efter Vakcinationen.
Den viste sig meget voldsom, var kombineret med Lungebetændelse og en stor
Byld paa den ene Læg. Barnet kom sig. Et Tilfælde af Pyæmi optraadte
samtidig hos et andet Barn paa samme Dag og Sted. Vakcinen var taget fra
samme Barn som til det ovenfor omtalte og udført med samme Naal for begge.
Sygdommen forløb meget protraheret, Barnet helbrededes, men med nogen Stivhed
tilbage i venstre Hofteled i Forbindelse med Haltning. (Wilh. Larsen.)
Af Diphtherit er anmeldt omtrent samme Antal behandlede Tilfælde som
i de to sidste Aar, hvorimod Dødsfaldene er aftagne. I Tønsberg By forekom
kun nogle faa Tilfælde; i Bygderne indtraf de fleste i Marts Maaned og deraf
11 i Vallø, hvor Smitten maa antages indbragt ved Klude til en derværende
Papfabrik, idet den først Angrebne var en Kludehandlers Barn; efter Sygdommens
Ophør i April er der forekommet en Del spredte Tilfælde i de samme
Huse, uagtet omhyggelig Rengjøring og Røgning. Fra Ho f s Distrikt, hvor der
er anmeldt en Del flere Tilfælde end i 1889, omtales en Lokalepidemi paa en
Plads i Nesbygden i Strømmen, hvor 5 bleve syge af en Husstand paa 7 Personer.
I Skoger Herred i samme Distrikt optraadte den 3 Gange paa forskjellige
Tider og Steder uden paaviselig Forbindelse mellem disse indbyrdes. I
Larviks Distrikt behandledes kun et Par Tilfælde i Larviks By, hvorimod
den i November og December optraadte ikke lidet i Sandeherred og Sandefjord,
paa sidstnævnte Sted 18 Tilfælde i December.
Akute katarrhalske Tilfælde sees i Tønsberg og Larviks Distrikter
anmeldte ikke lidet hyppigere end i 1889 og omtales som komplicerende den
herskende Influenza.
Influenza, der var begyndt i Byerne i December 1889, udbredte sig i
Tønsbergs Disrikt overordentlig stærkt Saavel over By som Bygd, uden at
Antallet af Angrebne tilnærmelsesvis kan anføres. Ved Komplikation med Lungebetændelse
medførte den adskillige Dødsfald og Eftersygdomme. Et Tilfælde af
Sindssygdom som Eftersygdom maatte indsendes til Asyl. (Lindseth). I Stokke
Herred blev de første Tilfælde observerede 26de December 1889, og det syntes,
som Sygdommen som et Uveir faldt over den hele Bygd saa at sige med én
Gang, idet de allerfleste af de i Januar 1890 behandlede Tilfælde (94), spredte
saagodtsom over den hele Bygd, tog sin Begyndelse i Dagene efter Jul; afsidesliggende
Stuer og Husmandspladse sees at have været smittede ligesaa tidlig som

58 Jarlsberg og Larviks Amt. 1890.
Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste . .
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit. .
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe akut og Choiera
nostras
Tilsammen
Hele
Aaret.
40
5
56
796
26
353
157
141
221
21
32
4158
1496
3892
910
153
229
19
8
3
27
3
2
4
36
43
111
1
2
"Sb
40
5
56
796
26
353
155
141
220
20
32
4158
1496 112
3892 2985
910
153
229
19
6
50
9
2
11
26
2
2
672
168
17
20
1
4
81
3
1
16
28
10
1545 26 1545 152 102 86 101 119
14250 273 14246 4238 1514 1169 1003 ÏÔ42
1
418
136
577
93
13
28
I Jarlsberg og Larviks Amt
7
97
11
10
26
24
2
426
133
171
120
16
29
2
1
1
2
54
3
39
9
19
13
3
2
440
84
91
107
16
18
8
1
3
54
3
181
13
8
23
2
340
133
31
86
16
20
1
59
87
7
1
15
1
1
0}
GO
279 225 194 193
91
7
68
11
11
3
6
2
4
57
7
15
2
15
102
1
34
9
17
1
49
11
11
30
106 102
24
10
19
1
46
11
19
20
12
9
6
173 174 184 129
817 671 657 575
de omkring Jernbanestationerne og ved Dampskibsstoppested liggende Gaarde.
Paa direkte Overførelse ved Smitte håves ogsaa flere Beviser.
Sygdommen optraadte med høist forskjelligartede Symptomer, den kunde
kanske rettest deles i 4 forskjellige Former, deri katarrhalske, vistnok den hyppigste,
den gastriske, den rheumatiske og den typhøse eller cérébrale, alle Former
med en vis Ensartethed i Optræden og Forløb. De allerfleste Tilfælde forløb let
med en Varighed af nogle faa Dage. Ved Uforsigtighed fik den ofte et protraheret
Forløb; tilstødende Sygdomme, hvoraf Bronchit har spillet den største
Rolle, bevirkede, at Sygdommen trak i Langdrag. Lungebetændelse som Komplikation
var ikke hyppig, noget Exanthem blev ikke observeret. Récidiver af
Sygdommen iagttoges. Gjennemgaaende har Sygdommen efterladt en lang
Reconvalescents med stærk Nedsættelse af Kræfterne, der har været mest fremherskende.
Noget Dødsfald i sikker Forbindelse med Influenza iagttoges ikke,
og Dødeligheden i Aarets 3 første Maaneder var ikke større end sædvanlig
(Wilh. Larsen).

anmeldte epidemiske Sygdomme.
ktober.
O
2
7
73
4
13
9
17
3
4
256
131
11
38
7'
15
1
92
690
November.
1
8
99
4
19
7
20
3
1
358
200
5
51
11
29
133
949
December.
2
1
6
71
1
20
6
32
1
18
357
166
8
101
15
14
3
93
921
Jarlsberg og Larviks Aint. 1890. 59
Ialt opgivne
lfælde.
40
5
56
796
26
353
157
141
221
21
32
4158
1496
3892
910
153
229
19
1545
14250
ødsfald.
P
8
3
27
3
2
4
36
5
-
43
2
111
1
2
26
273
L
Tønsberg.
Tilf.
25
2
38
264
25
48
65
35
118
11
5
2376
866
1716
361
85
140
10
749
6939
Fordeling paa Lægedistrikterne :
Dødsf.
6
1
3
1
1
22
2
-
21
1
40
1
7
106
Tilf.
6
1
10
46
1
18
90
63
2
i
Hof.
1
332
117
460
104
21
20
8
118
1418
Dødsf.
1
1
2
1
3
3
2
-
3
1
16
5
38
Tilf.
3
Larvik.
9
2
8
486
1
304
74
16
40
8
26
1450
513
1716
445
47
69
1
678
5893
Dødsf.
Fra Hof s Distrikt omtales fra Svelvik og Omegn, at der i den sidste Uge
af foregaaende Aar var forekommet en Del spredte Tilfælde, hvorefter den i
de første Dage af Januar greb om sig som en ren Pandemi; kun i de færreste
Tilfælde søgtes Lægehjelp. At følge Sygdommens Gang fra Hus til Hus lod sig
ikke gjøre, men naar der var angrebet En i et Hus, indsygnede som Regel de
øvrige efter nogle Timers til et Par Dages Forløb. Ogsaa Dyr angrebes, en
Lægen tilhørende Kat blev saa syg, at den maatte dræbes. De hyppigst ledsagende
Lokalaffektioner vare: lakunære Tonsilliter, Bronchiter og tilsyneladende
croupøse Lungebetændelser, tørre Pleuriter, "Diarrhoer, Neuralgier og en enkelt
Gang en hurtig dødeligt endende Peritonit. Lungebetændelserne karakteriserede
sig vei sen og lytisk Defervescents og langvarig Reconvalescents, det karakteristiske
pneumoniske Sputum var som Regel meget sparsomt eller manglede fuldstændig
og var den hele Tid mucopurulent. Neurastheniske Tilstande, Saavel
spinale som cérébrale, vare ved Siden af Neuralgier de mest fremtrædende Følgesygdonime,
I en Husmandsplads, hvor Rummet var lidet, Børneflokken stor,
1
1
22
3
11
1
-
19
-
55 11
14
129

60 Jarlsberg og Larviks Amt. 1890.
Renligheden minimal og Luften slet, forekom blandt 7 Børn 3 Lungebetændelser
og 2 alvorligere Bronchiter (Andr. Olsen).
I Skoger Herred i H of s Distrikt var den meget almindelig i Aarets to
første Maaneder. Fra Larviks Distrikt anføres Aaret begyndt med en
meget udbredt Influenzaepidemi baade i Byen og Bygderne med de fleste Tilfælde
i Januar, senere aftagende til Mai. Noget direkte Dødsfald kjendes ikke, men
den havde ofte langvarig Reconvalescents tilfølge.
Lungebetændelse er forekommen hyppigere end Aaret forud i Larviks
Distrikt, raedens Antallet i de to andre Distrikter er mindre end i 1889. Fra
Stokke i Tønsbergs Distrikt omtales, at Sygdommen paa flere Steder i December
Maaned optraadte tydelig epidemisk med flere Tilfælde i samme Husstand
paa samme Tid. Fra Strømmen i H of s Distrikt bemærkes, at de
katarrhalske Sygdomme og Lungebetændelse optraadte med størst Hyppighed i
Aarets første Maaneder, ofte komplicerende Influenza.
Koldfeber. For flere af de af Koldfeber lidende Syge er anført, at de
havde paadraget sig Sygdommen i de tropiske Lande.
Diarrhoe og Choiera nostras er i en betydelig Nedgang i Hyppighed
fra Aaret forud i samtlige Distrikter. Der behandledes i forrige Aar 2 436
Tilfælde med 56 Dødsfald mod 1 545 Tilfælde med 26 Dødsfald i dette Aar
i hele Amtet.
Veneriske Sygdomme, Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees af
nedenstaaende Tabel.
Sygdom.
Veneriske Saar ]
Syphilis konstitutionel >
— hereditær... 1
Gonorrhoe ...
ils. Behandled
H
112
170
endte Dødsfa
M
2
Fordeling paa Lægedistrikterne :
i
Tønsberg.
Tilf.
53
92
Dødsf.
2
2
Hof.
Tilfælde.
10
6
3
Larvik.
Tilfælde.
Lungetuberkulose udgjorde 16,2 pCt. af samtlige kjendte Dødsaarsager og
23,2 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme. I Byerne udgjorde Dødsprocenten
henholdsvis 16,5 pCt. og 23,0 pCt. og i Bygderne 16,0 pCt. og 23,4 pCt.
Blegsot, Anæmi og kardialgiske Sygdomme tilskrives i Stokke
Herred overdreven Nydelse af Kaffe, stærkt syret Brød og Poteter. Melken
nydes kun i skummet Tilstand. Folk, der ikke selv have Kjør, have vanskeligt
for at skaffe sig Melk, da denne af Gaadbrugerne sælges til et i Bygden
oprettet Ysteri, saa Gaardbrugerne kun beholde tilbage det allernødtørftigste til
eget Brug. (Wilh. Larsen). Fra Svelvik bemærkes, at Halvparten af de for
Anæmi behandlede Tilfælde ere forekomne hos Børn, og Grunden hertil turde
maaske søges i, at Moderen og Børnene, medens Manden er tilsøs om Sommeren,
mest lever paa Kaffe og Smørbrød uden ordentlig Middagsmad til dagligdags.
(Andr. Olsen).
Sindssyge. Ifølge Lægernes Indberetninger er der behandlet 27 Tilfælde
af ny opstaaet Sindssygdom, 10 hos Mænd 17 hos Kvinder, deraf 14 i Tønsbergs
Distrikt 6 i Hofs og 7 i Larviks.
Om Amtets Sindssyge se den almindelig^ Beretning.
49
72

Chronisk Eheumatisme
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Eachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og Miliær
tuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit og
Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Liste over forskjellige, væsentlig chroniske Sygdomme.
Ialt opgivne
508
90
6
330
131
13
48
470
101
181
1709
267
1814
59
24
12
3
13
37
148
66
41
5
Børn.
Md. Kv.
28
1
148
78
5
18
19
32
68
48
28
26
2
145
53
3
15
28
26
267
1
84
22
Voxne.
Md. Kv.
317
13
1
8
6
205
39
60
63
658
6
21
191
23
2
29
3
8
218
62
63
1311
266
1024
1
3
12
Tønsberg.
Tilf. Dødsf.
190
39
3
122
6
17
196
66
86
1007
165
937
37
4
3
Fordeling paa Lægedistrikterne :
16
68
33
12
4
Hof.
Tilf. Dødsf.
10
27
46
22
48
12
18
285
33
248
7
3
7
12
28
10
7
1
Larvik.
Tilf. Dødsf.
308
24
3
162
7
9
226
23
77
417
69
629
15
17
2
7
9
52
23
22
j o
crs
1

62 Jarlsberg og Larviks Amt. 1890.
Tønsberg .
Læge distrikter.
Tønsberg By-
Horten —
Aasgaardstrand —
Bygder
Hof
Holmestrand By.
Svelvik —.
Bygder
Larvik
Larvik By.
Sandefjord — .
Bygder
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
390
66
765
243
178
33
14
131
344
162
44
138
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
68
9
24 1
34
28
1
4
23
52
24 3
25
af
epidemiske
Sygdomme.
106
17
14
75
38
8
1
29
129
48
23
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
Jarlsberg og Larviks Amt 912 148 273 639
Deraf i Byer...
— - Bygder
400
512
66
82
111
162
49
62 5
168
140
25
13
102
215
114
21
80
Af Brok (Hernia) opgives 118 Tilfælda og kjendes ialt 3 Dødsfald. For
109 er opgivet Kjøn og Alder nemlig 25 Gutter, 8 Smaapiger, 54 voxne Mænd
og 22 voxne Kvinder. Arten er opgivet for 106 Tilfælde hvoraf 75 som Hernia
inguinalis, 14 som Hernia cruralis, 16 som Hernia umbilicalis og 1 Tilfælde som
Hernia pulmonalis.
Af Benbrud (Fractura), behandledes 139 Tilfælde og kjendes 4 Dødsfald
som Følge af eller efter Bruddet. I 123 Tilfælde er opgivet Kjøn og Alder,
nemlig 34 Gutter, 16 Smaapiger, 40 voxne Mænd, 33 voxne Kvinder. Sædet
for Bruddet er opgivet i 129 Tilfælde saaledes:
Fractura maxillæ inferioris 1
— cranii 2
— costarum 30
— claviculæ 11
— humeri . 11
— radii 30
— ulnæ 1
289
350
Fractura antibrachii 1
— digit. manus 5
— colli femoris 8
— femoris 7
— cruris 12
— tibiæ 3
— fibulæ 7
Af Luxationer behandledes 45 Tilfælde. For 40 er angivet Kjøn og Alder,
nemlig 8 Gutter, 5 Smaapiger, 18 voxne Mænd og 9 voxne Kvinder. Arten er i
43 Tilfælde angivet saaledes:
Luxatio maxillæ inferioris 3 Luxatio antibrachii 3
— scæpulæ 1 — manus 1
— humeri 23 — digit. manus 5
— radii 2 — femoris 4
— ulnæ . 1
Af obstetriciske Operationer udførtes af Læger 90, hvoraf 33 i
Tønsbergs, 11 i Hofs og 46 i Larviks Distrikt. Indikationer og IJdfald sees
af omstaaende Tabel (se Side 63).

Iudikation.
Langsom Fødsel, Yemangel, smertefulde
Veer
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Blødning og Placenta prævia- ....
Ueftergivelige ydre Fødselsdele . . .
Issefødsel med Panden fortil
Skjævt Isseleie •.
Tverleie . . . .
Dødt Foster
Blødning . ,
Tilbageholdelse
Tilsammen
Obstetriciske Operationer i Jarlsberg < Dg Larviks Amt.
Tangforløsnmg. Vending.
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Partus
præmaturus
artificialis.
Mødre.
lev.
60
5
1
4
1
1
72
73
død.
1
lev.
Børn.
2 ) 58
3
2
3
1
1
68
73
dødf.
2
2
1
5
Mødre.
lev.
2
2
4
lev.
Børn.
2
2
i
dødf.
2
2
Mødre.
lev.
3
3
lev.
•)3
Børn.
3
ti
dødf.
1
1
Moder.
lev.
3 )i
i
Barn.
dødf.
1
1
Acchouchement
forcé.
Moder.
død.
1
Barn.
dødf.
1
1
Perforation.
Mødre.
død.
5 )i
•)i
2
Efterbyrdsoperation.
x ) Dødsaarsag: Barselkrampe. 2 ) 1 Gang 2 Tvilling, Iste Tvilling forløst ved Udtrækning (levende). 3 ) I 33te Uge. 4 ) Dødsaarsag:
Livmoderbristning. 5 ) Dødsaarsag: Influenza, frisk indtil 7de Døgn, da hun indsygnede sammen med den øvrige Familie og døde i 10de
Døgn paa Barselsengen. 6 ) Dødsaarsag: Dystokia (Udmattelse).
Mødre.
lev.
-
1
4
5

64 Jarlsberg og Larviks Amt. 1890.
Tønsberg
Lægedistrikt.
Tønsberg By
Horten —
Aasgaardstrand —
Bygder
Hof
Holmestrand By
Svelvik —
Bygder
Larvik
Larvik By
Sandefjord —
Bygder
Jarlsberg og Larviks Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
Fødte og Døde.
leven-
de.
Fødte
1235
183
242
590
66
34
490
992
368
122
502
død-
fødte.
15
1
3
11
18
1
2
15
28
9
2
17
ialt
670
105
107 9
449
306
44
22
240
585
183
80
322
0-1
Aar.
102
19
25 1
57
47
6
2
39
91
36
16
39
Iste
Døgn.
Døde
paa
Bar-
seng.
2817 61 1561 240 17 10
1023
1794
18
43
550
1011
ved
ulykkeligeHændelser.
16
1
6
2
7
2
6
11
ved
Selvmord.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1 256 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 55,4.
Døde paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 10 Kvinder
paa Barselseng. Lægerne har opgivet Dødsaarsag for 9., hvoraf 3 af Barselfeber
og 1 af hver af følgende Dødsaarsager: Dystokia, Barselkrampe, Emboli,
Blødning, Livmoderbristning, Influenza.
De hyppigste Dødsaarsager var:
Dødsaarsag.
Lungetuberkulose
Lungebetændelse
Kræft
Alderdomssvaghed ....
Organisk Hjertesygdom.
Akut Bronchit
Hjerneslag
Morbus Brightii
Tuberkuløse Betændelser
Diphtherit
Skarlagensfeber
105
135
Antal
Dødsfald.
148
111
66
51
44
43
41
41
37
36
27
4
13
Deraf i
35
18
17
Byer. Bygder.
66
42
27
26
19
24
20
19
19
12
7
82
69
39
25
25
19
21
22
18
24
20
1
3
2
1
1
1
1

Jarlsberg og Larviks Amt. 1890. 6£>
Vei Higet. Fra Hofs Distrikt skildres Vinteren som meget mild med lidet
Sne, Vaaren mild, Sommeren regnfuld, Høsten mild. Korn og Høavlingen god,
Poteteshøsten mindre god.
Levemaade og hygieniske Forhold. Til Isolationslokalet i Larvik
er anskaffet en Recks Desinfektionsovn. Al Desinfektion, som af Sundhedskommissionen
bliver paabudt, udføres gratis for Indenbys, for udenbys Boende
erlægges Betaling for samme. Fra Larviks Distrikt gjøres opmærksom paa,
at mange Dissenter, for hvem der ikke er Konfirmationstvang, undlader at vakcinere
sine Børn og forlanger først at blive vakcinerede, naar de skulle indgaa i
Ægteskab for Notarius publicus. Heri kunde tænkes Fare ved udbrydende Koppeepidemi.
(Hansteen).
Badeindretninger. Sandefjords og Larviks Bade vare i Virksomked.
Amtet har 2 Sygehuse, Carl Johansværns militære Sygehus og et fælles
Sygehus for Amtet og Tønsberg By. I Fredriksværn er et Kysthospital for
kjertelsyge Børn.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Følgende Tabel giver Oversigt over behandlede fattige Syge, Vakcinerede,
Antal Møder i Sundhedskommissionerne og retsmedicinske Forretninger :
Amtet
Tønsberg .
Hof
Larvik
Lægedistrikter.
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
16
6
7
3
Fattige
Syge.
1948
*) 925
2 ) 329
3 ) 694
Sundhedskommissioner,
Antal
Møder.
51
4 ) 26
5 ) 10
6 ) 15
Vakci-
nerede.
2236
1103
280
853
RetsmedicinskeForretninger.
*) Tønsberg 284. Horten 99. 2 ) Svelvik 35. 3 ) Larvik 268. 4 ) Tønsberg 9, Aasgaardstrand
2, Horten 2, Sem 3, Borre 2, Tjømø 2, Stokke 2, Nøtterø 1. Vaale 1, Ramnes 1,
Andebu 1. 5 ) Holmestrand 1, Svelvik 3, Sande 2, Hof 1, Skoger 1, Botne 1, Laurdal 1.
6 ) Larvik 7, Sandefjord 2, Tjølling 2, østre Halsen 2, Brunlanæs 1, Hedrum 1.
11
7
2
2

Hedemarkens Amt. 1890.
VI. Hedemarkens Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Solør og Odalen . .
2. Hedemarken
3. Søndre Østerdalen
4. Trysil
5. Rendalen .
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Kongsvinger Kjøbstad
Vinger
Eidskogen
Søndre Odalen .
Nordre —
Brandvold
Grue
Hamar, Kjøbstad
Vang og Furnes
Stange
.Romedal
Løiten
Næs
Ringsaker
Elverum
Vaaler
Aasnes . . .
Hof
Trysil
Drevsjø Kapeldistrikt
af øvre Rendalen ....
Øvre Engerdalens Kapeldistrikt
af ytre Rendalen
Aamot
Stor-Elvedalen
Øvre Rendalen (Drevsjø
Kapeldistriktundtaget)
Ytre Rendalen (øvre
Engerdalens Kapeldistrikt
undtaget
Fladeindhold
i
km 2 .
27030,84 i)118998
3492,37
2,72
492,51
641,oo
525,76
488,66
517,i2
824,60
2688,25
531^2
338,82
385,46
368,07
164,58
899,09
3037,21
1366,5i
648,80
604,89
4i7,oi
3967,22
3lO4,9i
6408,43
1326,08
1565,43
Indb.
Iste Jan.
1890.
32 007
1323
4 886
5 717
6 635
4 039
3 620
5 787
42 240
4169
8 511
6 555
4 556
4 658
3 590
10 201
18 471
7 810
3 346
4 251
2 864
5 475
4 952
273
250
9 356
3 333
3 027
1590
1396
Antal Læger.
31
6
2
1
1 1
1
11
4
1
1
1 1
3
3 111
1
1
R
1
1
1
Tandlæger.
3
1
1
2
2
-
-
-
Jordemødre.
45
9
1
2 11112
14
Hjælpe- 1
vakcinatører.|
') Amtets Folkemængde tillagt Solliens Herred (430 Indb.), der fra Iste Januar
1891 er tillagt Hedemarkens Amt og henlagt under Rendalens Distrikt.
2
2 3111
3
6
3 111
4
3
1
6
2
2
1
1
!
38
9
2
2 1112
8
2 2i
.
3
5
2 111
4
3
1

Lægedistrikter.
6. Tønset
fledemarkens Amt. 1890.
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Lille-Elvedalen .. .
Tønset
Tolgen Prestegjeld af
Tolgen
Kvikne Sogn af Kvikne
(fraregnet Indset Annex)
Fladeindhold
i
km 2 .
7237,73
2208,27
1126,97
2937,63
Indb.
Iste Jan.
1890.
10 205
3143
3 034
3 331
(588
Antal Læger.
4
1
2
1
Tandlæger.
-
-
Jordemødre.
7
Hjælpevakcinatorer.
Anm. Indset Annex til Kvikne med 542 Indbyggere hører til Opdals Lægedistrikt ; en
Del af Tolgen Herred (med 275 Indb.) hører til Røros Prestegjeld og til Røros
Lægedistrikt — hvilke Distrikter begge tilhører søndre Trondhjems Amt.
Sundhedstilstanden skildres som mindre god, idet en udbredt Influenzaepidemi
hjemsøgte hele Amtet. Ligesaa forekom Diphtherit epidemisk især i Solør
og Odalens og Hedemarkens Distrikter.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 2069 eller 17,2 pro mille af
den beregnede Middelfolkemængde (120500). Aaret forud var Dødeligheden 17,7
pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende efter
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (se^ Side 68 og 69).
Typhoidfeber var sjeldnere end Aaret forud. Om 2 Tilfælde i Hamar i
Mai oplyses, at de antagelig er optraadte ved Benyttelse af Drikkevand fra en
gammel Brønd. Den i forrige Aar i Indset Annex optraadte Epidemi, udgaaende
fra Gaarden Stuthoug, vedblev i dette Aar. 14 Tilfælde kom under Behandling.
Af Cerebrospinalmeningit opgives ialt 4 Tilfælde, 3 fra Hedemarkens
Distrikt (Ringsaker Herred) og 1 fra Aasnes, søndre Østerdalen s Distrikt.
Barselfeber optraadte med ialt 40 Angrebne og 8 Døde. Under denne
Sygdom omtales ogsaa en dødeligt endende Abort, hvor ingen Undersøkelse af den
Fødende var foretaget. Jordemoder eller anden Fødselshjelperske havde ikke været
tilstede. Hun døde under pyæmiske Symptomer. (U. Bugge).
Vandkopper optraadte som en liden, begrændset Epidemi i August i Hof i
søndre Østerdalens Distrikt.
Skarlagensfeber var i Solør og Odalens Distrikt lidet udbredt udenfor
Sands Sogn (nordre Odalens Herred), hvor den især i Herredets nordlige Del var
meget almindelig fra Mai til Oktober. Sygdommen optraadte med overordentlig
mildt Forløb, saa kun en Brøkdel kom under Behandling. Halseaffektion med tykt,
hvidt Belæg var dog ikke sjelden, men gav ikke Anledning til Suppuration af
Kjertlerne. Oftere var den desuden kompliceret med plagsom Urticaria. Før
Epidemiens Udbrud i Sand og efter dens Ophør der forekom en Del Tilfælde i Mo
Annex, men begrændset til forholdsvis faa Hjem. I Hedemarkens Distrikt
forekom den mere enkeltvis og havde neppe epidemisk Udbredning udenfor Stange
og Nes Herreder, hvor dens Forløb imidlertid opgives som mildt og godartet.
I Hamar By optraadte de fleste Tilfælde i sidste Halvaar. I søndre Østerdalens
Distrikt dukkede den i sidste Halvaar op paa flere Steder i Elverum
5*
2 3
1
1
6
2
2
1
1

I Hedemarkens Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
j
x
Hele Aaret
fl
03
3
|
Pi
02
a
2
Typhoidfeber
Cerebrospinal-Meningit
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær An-
gina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarhoe (akut) og Choiera
nostras
Skjørbug
Tilsammen
21
4
40
86
263
9
138
128
183
1549
17
49
3282
976
2706
788
142
167
1
1355
2
TÏ9Ô6
1
3
2
329
12
37
21
126
6
27
"582"
21
4
40
86
263
9
138
125
183
1549
14
49
3184
950
2706
766
132
164
1
1335
2
TT72T
2
5
2
1
36
16
5
216
3
532
114
1771
124
19
28
432
14
11
22
120
334
91
449
87
12
12
134
3313 1300
4
1
4
4
9
3
16
10
3
159
314
85
192
89
11
18
107 1
1
4
1
33
1
27
15
2
140
2
3
278
70
94
91
20
12
109
1030 903
3
1
31
2
24
7
1
145
2
14
313
78
54
78
6
10
105
"879"
15
1
8
6
3
158
15
190
49
36
61
11
13
100 1
o
28
1
12
2
126
2
1
158
58
27
36
9
11
77
1
1
9
26
1
1
12
12
103
150
71
16
17
9
14
82
2
4
24
10
10
66
1
3
133
62
16
18
6
5
53
3
3
41
2
8
32
114
202
79
9
37
7
10
34
14
20
_
5
10
31
95
1
3
38
29
_
4
8
60
107
3
2
Heden 1
277
97
25
56
7
13
1
60
303
96
17
72
15
18
42
674 556 414 584 720 819

(Forts.). Talt opgivne
Typhoidfeber
Oerebrospinal-Meningit
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Bosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene og
Bronchit
Katarrhalsk og follikulær Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarhoe (akut) og Choiera no
stras
Skjørbug
Tilsammen
I Hedemarkens Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
21
4
40
86
263
9
138
128
183
1549
17
49
3282
976
2706
788
142
167
1
1355
2
ÎÎ906
1
3
2
329
12
37
21
126
6
27
582
Solør og
Odalen.
Tilf. Dødsf.
1
14
17
102
1
8
38
88
250
3
30
819
126
869
95
30
34
1
701
2
3229
2
5
76
13
9
25
1
Hedemarken.
Tilf. Dødsf.
5
3
13
55
55
122
52
17
921
6
16
1322
526
1088
408
46
68
368
135 5091
160
6
14
o
66
3
14
Fordeling paa Lægedistrikterne :
Søndre
Østerdalen.
Tilf. Dødsf.
1
1
6
8
71
7
17
241
3
678
194
198
168
12
17
129
277 1751
68
3
16
Trysil.
Tilf. Dødsf.
23
1
40
8
30
22
14
5
12
97 174
Rendalen.
Tilf. Dødsf
6
20
1
9
47
52
190
84
352
50
25
26
73
14 938
Tønset.
Kvikne
02: OpdalsDistrikt.
Tilf. Dødsf. Tilf.
2
14
7
31
62
4
232
38
169
43
15
17
69
25 703
2
13
2
10
14
i

70 Hedemarkens Amt. 1890.
men ogsaa her med mildt Forløb, saa Læge lidet søgtes. Paa Aasnes Finskog
forekom i April 7 Tilfælde i to Familier, hvor Smitten var indført ved en omreisende
svensk Lægpredikant. Et enkelt Tilfælde paa Vaaler Finskog skrev
sig formentlig fra tidligere Sygdom 2 Aar iforveien i samme Hus. Tilfældene
i Rendalens Distrikt optraadte i April, November og December i øvre
og ytre Rendalen og i Juli i Aamot samt et enkelt i Stor-Elvedalen. I Trysil
kom kun 1 Syg under Behandling i Os Annex, men der opgaves at have været
flere Syge paa samme Tid. I Tønsets Distrikt behandledes en Del Tilfælde i
2det Kvartal i Tønset og Tolgens Herreder.
Mæslinger forekom i Begyndelsen af Aaret i Hamar som Rest efter Epidemien
Aaret forud og havde ikke ganske ringe Udbredning i Stange og Romedal,
men kom paa Grund af sin Godartethed kun lidet under Behandling. I søndre
Østerdalen viste sig en Del Tilfælde omkring Øxna Jernbanestation og i den øvre
Del af Strandbygden, og optraadte fra April Maaned i Vaaler en begrændset Epidemi
i en Del af Bygden med mildt Forløb og kun faa Behandlede.
Kighoste viste sig i Aarets sidste Maaneder i Solør og Odalen og tiltog
udover Vinteren i Heftighed og Hyppighed. Den kompliceredes ofte med Lungebetændelse.
I Hedemarkens Distrikt forekom kun nogle faa og spredte Tilfælde,
medens den i Rendalens Distrikt i Stor-Elvedalen fik en større Udbredelse
mod Aarets Slutning. Fra Tønsets Distrikt anføres den at have været meget
udbredt.
Diphtherit vedblevfra forrige Aar epidemisk i Solør og Odalens Distrikt,
mindst udbredt i søndre Odalens Herred, og først i Aarets sidste Maaneder mærkedes
nogen betragteligere Aftagen. Ogsaa i dette Aar kom Sygdommen ind
over Grændsen fra svenske Nabobygder, hvor Sygdommen i en Aarrække har
været stationær. I nordre Odalens Herred var den i Aarets første 2 Maaneder
næsten udelukkende i den nordligste Del af Mo Annex i en Række fattige Husmandspladse
under Gaardene Tannes og Kleppen. Her opstod ialt 24 Tilfælde, og
indtraf 7 Dødsfald; midt om Sommeren forekom en Del Tilfælde i Sands Sogn, og
her døde i en Familie 3 Smaapiger i Alderen IV2—6 Aar under Symptomer fra
Larynx, medens en 4de Pige kom sig. Fra Hamar By er anmeldt 107 Tilfælde,
det er 45 Tilfælde færre end i 1889. De første Tilfælde af Diphtherit viste
sig i Hamar i Begyndelsen af 1887, men fik den først epidemisk Udbredning
Høsten samme Aar og har senere stadig været tilstede, saaledes behandledes i 1887:
43 Tilfælde og indtraf 3 Dødsfald, i 1888: 144 Tilfælde og 26 Dødsfald, i 1889:
146 Tilfælde og 28 Dødsfald, i 1890: 101 Tilfælde, 27 Dødsfald. De fleste Tilfælde
ere altid optraadte i den kolde og fugtige Aarstid fra Oktober til og
med Februar. Paa faa Undtagelser nær ere samtlige Tilfælde indlagte til Behandling
paa Hamars kommunale Sygehus, og Sygdommen har væsentligst holdt
sig inden de mindre bemidlede og fattige Klasser, der leve under lidet gunstige
hygieniske Forhold i smaa, trange Beboelsesleiligheder ofte med fælles Kjøkken,
Omstændigheder, der gjør Isolation og Desinfektion vanskelige at gjennemføre.
I Hedemarkens Distrikt var Sygdommen ligesom Aaret forud udbredt over
hele Distriktet. Til nærmere Oplysning om Tilfældenes Fordeling oplyses, at der
behandledes :
A. o T • . -n- i 101 Tilfælde hvoraf 27 døde i Hamars By.
Af 3 Læger 1 Hamar j 13g _ f 31 __ j Bygderne.
- Distriktslægen i Stange .... 61 — « 10 —
- Lægen i Næs 26 — « 7 —
- 3 Læger paa Ringsaker .... 272 — « 42 —
- 1 Læge paa Lillehammer 52 — « 5 —
- Lægen i Løiten 50 — « 12 —
— - Romedal 86 — « 17 —

Hedemarkens Amt. 1890. 71
Af de tilsammen anførte Tilfælde af Diphtherit er 122 med 9 dødeligt
endende Tilfælde behandlet paa Epidemilazaretet paa Gaarden Sanderud i Stange,
og ialt 123 Tilfælde med 22 Dødsfald paa Hamar Bys Sygehus. Om Sygdommens
Forekomst inden Distriktets Herreder oplyses, at den 7 Gange indbragtes
til Nes Herred, hvoraf sandsynligvis 2 Gange ved Smitte fra Hamar.
I Ringsaker Hovedsogn optraadte den jevnlig hele Aaret, men var gjennemgaaende
mild, hvorfor den spredtes ved lette upaaagtede Tilfælde. I Annexet
Veldre var den i Iste Halvaar overordentlig udbredt og en Tid meget ondartet,
og optraadte den især i og omkring Brumunddalen. Medens den i de fleste Tilfælde
lod sig begrændse til de først Angrebne paa Gaardene, var Forholdet i
saa Henseende uheldigere i Husmandstuerne, hvor der i .Regelen kun er ét beboeligt
Rum. Til Sygdommens Bekjæmpelse oprettedes et midlertidigt Lazaret i
Veldre, der var i Virksomhed i 2 Maaneder. I søndre Østerdalens Distrikt
var Sygdommen mere udbredt end Aaret forud og mere dødelig, hovedsagelig ved
tilstødende Larynxaffektion. Mest udbredt var den i Elverum og Vaaler, medens
Hof og Aarnes forholdsvis forskaanedes. I Vaaler Herred, hvor 111 Tilfælde
behandledes og indtraf 33 Dødsfald, holdt den sig til Strætaasens og Kirkestuens
Kredse, medens de øvrige Kredse enten have været ganske fri eller kun havt
spredte Tilfælde. Den havde tildels ondartet Karakter med udbredt Belæg i Svælg,
Næse og Mund, Blødninger, høi Feber og endte i disse Tilfælde gjerne dødeligt ;
sjeldnere forekom Larynxaffektioner og Hjertelammelse. Isolation fra Andre
iverksattes oftest af sig selv, da Folk gjerne skyr det angrebne Sted og dets
Beboere og ikke sjelden gjør Omveie for ikke at passere Veien forbi det angrebne
Hus. Værre er det at kunne faa isoleret de Friske i et angrebet Hus, da disse
maa opholde sig i det samme trange Rum soin de Syge, naar Hyttens eneste
Rum er Kjøkken, Soveværelse o. s. v. for den hele Familie. Mangelen af Isolationslokaler
er under saadanne Omstændigheder meget føleligt. Desinfektionen
blev foretaget af en af Kommunestyrelsen dertil antaget lønnet Mand. Fra
Elverum meddeles, at de fleste og mest ondartede Tilfælde var i Regelen i Stuer
hos Fattige, hvor Renlighed og Luftvexel er mindre end god. Naar undtages
4—5 Gaarde har der ikke været Diphtherit paa nogen større Gaard. Elverums
søndre Skovbygd gik fri for Sygdommen. De angrebne Gaarde i Aasnes have
alle været beliggende i Nærheden af Nabobygderne Hof og Vaaler eller Rigsgrændsen,
og nyt Sygdomsstof synes at være importeret udenfra saagodtsom hver
Gang. Til en ensom Plads i Skogen bragtes Smitte ved Barnetøi, der blev Familien
foræret af nogle Slægtninge i Vaaler, hos hvem der havde været Diphtherit
nogle Maaneder iforveien. I Hof Herred, hvor 12 Tilfælde behandledes i 10
forskjellige, ofte i hygienisk Henseende daarligt stillede Huse, optraadte den spredt
snart hist snart her i Bygden, dog med de allerfleste Tilfælde paa Glommens
Vestside. Sjelden optraadte flere Tilfælde samtidig, men mest uventet med længere
Tids fri Mellemrum. I Rendalens Distrikt er de fleste Tilfælde (32) behandlede
af den i Aamot boende Privatlæge. I Trysil s Distrikt behandledes i Oktober
og November 15 Tilfælde paa en Gaard i Trysil og paa en Plads i Osen Annex,
og var Sygdommen her temmelig ondartet, medens de øvrige Tilfælde af mildere
Beskaffenhed optraadte til forskjellige Tider og tildels paa langt fra hverandre
liggende Steder; Tilfældene i Tønsets Distrikt forekom i Lille-Elvedalen og
Vingelens Annex til Tolgen.
Kusma omtales af en Læge i Ringsaker som hyppig og var meget udbredt
i Nes i A arets sidste 9 Maaneder.
Akute katarrhalske Tilfælde. Under disse Sygdomme er af enkelte
Læger anført de af dem behandlede Tilfælde af Influenza.
Influenza udbredte sig ved Aarets Begyndelse med rivende Hurtighed over
hele Solør og Qdalens Distrikt og hjemsøgte saagodtsom hver Mands Hus,

72 Hedemarkens Amt. 1890.
Chronisk Rheumatisme .
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og Miliær
tuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Amæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit og
Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
lait opgïvne
Ide.
CD
513
433
9
274
131
25
81
384
163
123
1387
288
2033
154
21
73
1 æ
Q
Liste over forskjellige, væ-
-
-
-
1
17
49
158
92
26
3
-
5
-
2
Børa.
Md. Kv.
6
113
5
83
70
11
28
13
8
73
86
61 1
• 6
121
1
122
58
2
22
25
7
172
2
97
71
Voxne.
Md. Kv.
221
83
1
20
13
171
85
59
122
794
9
20
6
230
113
2
34
17
171
75
41
1005
286
1006
12
Epidemien aftog dog hurtig udover Vaaren, og ved Midtsommertid var den omtrent
ophørt for saa igjen at tiltage udover Høsten. Det paa Listerne anførte Antal
Tilfælde er kun en Brøkdel af de virkelig Angrebne. Sygdommen optraadte i det
Hele mildt, og kun ganske faa Dødsfald kunne siges direkte at være foraarsagede
af den. Derimod var Komplikationer med Lunge- og Bronchiallidelser ikke sjeldne,
ligesom ogsaa akute Enteriter hyppigt opstod under Sygdommen og maatte betragtes
som bevirket af den. Ogsaa andre sygelige Tilstande, Neuralgier og
neurastheniske Tilfælde synes at have havt sin Oprindelse fra Sygdommen, ligeoverfor
hvilken Landbefolkningen viste en let forklarlig Ligegyldighed. Fra
Hamar anføres Sygdommen begyndt i Slutningen af December 1889, hvorefter
der i Januar 1890 anmeldtes 420 Tilfælde og i Februar 90 Tilfælde og 1 Dødsfald.
Sygdomstilfældene var antagelig mange flere, idet lettere Tilfælde ikke
kom under Behandling. Komplikation med Lungebetændelser var ikke ejeldne.
I Hedemarkens Distrikt forekom kun ganske enkelte Tilfælde i de sidste Dage
af December 1889 og i Begyndelsen af Januar, men henimod Midten af denne
Maaned var den ligesom kastet udover Distriktet og fik en ganske ualmindelig
stor Udbredning. Den holdt sig paa sit Høidepunkt omtrent i 4 Uger, da den
pludselig aftog, og allerede i Slutningen af Februar havde den tabt sin epidemiske
Karakter. Enkelte Tilfælde er dog forekomne hele Aaret igjennem og Récidiver
har ikke været sjeldne. Antallet af Angrebne lader sig ikke angive, men neppe
64

sentlig chroniske
i
Solør og
Odalen.
Tilf.
114
209
5
88
24
5
35
121
46
37
381
61
436
16
10
6
Dødsf.
-
-
5
1
2
18
46
22
5
-
2
-
-
i
Hedemarken.
Tilf.
251
154
85
44
12
26
118
58
31
534
112
863
104
4
58
Dødsf.
-
-
9
17
45
39
11
2
-
2
_
2
-
Hedemarkens Amt. 1890. 73
Sygdomme.
Fordeling paa
3
Søndre
Østerdalen.
Tilf.
48
47
36
17
3
9
59
23
41
195
56
368
13
4
7
Dødsf.
-
-
• _
2
7
26
14
6
1
-
-
Trysil.
Tilf.
18
3
-
8
1
2
-
3
5 1
11
16
38
_
1
-
Løegedistrikterne :
Dødsf.
-
_
-
_
1
-
3
3
1
_
-
-
Rendalen.
Tilf.
79
20
2
30
27
2
8
33
20
7
155
24
167
15
2
2
Dødsf.
-
-
-
2
4
16
11
3
-
_
-
Tilf.
(
Tønset.
3
-
2
27
18
1
3
50
10
6
111
18
160
6
-
Dødsf.
-
-
1
3
22
3
-
-
-
1
-
7
Indset Annex
(Opdals
Distrikt).
Tilf.
-
-
-
. -
-
1
-
1
1
-
Dødsf.
! /4— ! /s af Befolkningen kan være gaaet fri. Den katarrhalske Form var den
almindeligste, derpaa den gastriske og saa den mere nervøse, rheumatiske, men
disse to sidste forsvindende i Sammenligning med den katarrhalske. Sygdommen
var i det Hele mild, og der forefaldt ku^i ganske enkelte Dødsfald blandt Ældre
og Svækkede ved Komplikation med Lurigebetændelse. Om Sygdommens Forhold
i de forskjellige Herreder oplyses fra Nes, at den kom til Bygden ved Julereisende
fra Kristiania og spredte sig vdd Selskabeligheden overalt udover. Den
viste en exkvisit smitsom Karakter. Inl^ubationstiden var kort, 1—2 Dage. Det
var her især den rheumatiske, nervøse Fjorm, som forekom. Fra Ringsaker, hvor
neppe 10 pCt. af Befolkningen gik frji, omtales Komplikationer med Lungebetændelse
og haardnakkede Ørebetændel^er, og blandt de senere i Aaret behandlede
talrige Syge førte et stort Antal s^ne Lidelser tilbage til den overstaaede
Influenza. Smitten kunde for de første [Tilfælde føres tilbage til Lillehammer i
Nord og Gjøvik og Hamar i Syd. I søndre Østerdalens Distrikt,
hvor ogsaa nogle Forløbere havde vist s|g i December 1889, optraadte den pludselig
som en udbredt Epidemi i Januaij, kulminerede i Februar, hvorefter den
hurtig aftog som Epidemi, medens den fremdeles optraadte enkeltvis til udover
Sommeren. Forholdsvis faa bleve aldeles forskaanede for Sygdommen, der her
som andetsteds medførte adskillige Komplikationer som Bronchit og Lungebetændelse
og senere Følgesygdomme. ^aa døde. Fra Trysil, hvor Sygdommen
-
-
-
-
-
_
-
-
_
-

74 Hedemarkens Amt. 1890.
ogsaa var udbredt over hele Distriktet, bemærkes, at Mange af dem, som havde
været angrebne — især ældre Folk — angave at have følt sig mindre friske og
stærke end før, siden de havde havt Sygdommen, med Tilbøielighed til neuralgiske
og rheumatoidlignende Smerter. Ogsaa fra Rendalens som Tønsets
Distrikter omtales Sygdommens hyppige Forekomst og Udbredning.
Lungebetændelse anføres fra Hamar som forekommen med et meget
stort Antal Tilfælde i Iste Halvaar, og maa dette uden Tvi vi antages at have
staaet i Forbindelse med den herskende Influenzaepidemi. I Hedemark ens Distrikt
var Sygdommen usædvanlig hyppig i Stange og Romedals Hovedsogn, hvor
Dødeligheden paa Grund heraf har været næsten dobbelt saa stor som vanligt.
Næsten alle gamle Folk, som fik den, døde, dog ogsaa mange Unge. Den havde
en noksaa udtalt adynamisk Karakter og viste sig paa flere Steder utvivlsomt
smitsom med 2, 3 indtil 4 Angrebne efter hverandre i samme Husstand. Den
større Dødelighed synes ikke usandsynlig at have staaet i Forbindelse med den
Svækkelsestilstand, som Influenza efterlod. Fra Nes Herred anføres derimod, at
Lungebetændelse trods Influenzaen næsten ikke forekom. Om dens hyppige Komplikation
med Influenza se under denne Sygdom.
Akut Diarrhoe og Choiera nostras. Fra Solør og Odalen bemærkes,
at de i Sommer- og Høstmaanederne saa hyppig forekommende Diarrhoer
udebleve dette Aar, og fra Hamar anføres, at der var yderst faa Tilfælde af akut
Diarrhoe i Sommertiden sammenlignet med foregaaende Aar. Ogsaa fra Hedemarkens
Distrikt angives disse Sygdomme at have været sjeldnere end vanligt.
Af katarrhalsk Gulsot nævnes 5 Tilfælde fra nordre Odalens Herred og
26 fra Eingsaker, hvor 22 forekom i Iste Halvaar. Disse sidste Tilfælde viste
sig i en vel begrændset Trakt, som oftest mindst 2 paa hvert Sted, etsteds i en
Husmandsplads endog 6 og en af disse fik Sygdommen to Gange. Smitte fra Hus
til Hus kunde ikke paavises. De fleste (24) Tilfælde forekom hos den fattige
Befolkning. (V. Hille). Ogsaa fra Aasnes (søndre Østerdalens Distrikt)
omtales katarrhalsk Gulsot som epidemisk, men med mild Forløb.
Veneriske Sygdomme. Uden for Sygehus behandlede Tilfælde af
Syphilis og Gonorrhoe sees af følgende Tabel :
Syphilis .
Sygdom.
Gonorrhoe
Tils. Behandlede.
27
73
Antal Dødsfald.
2
1
Solør og
Odalen.
Tilfælde.
10
28
Fordeling paa Lægedistrikterne :
2
Hedemarken.
Tilf.
14
23
Dødsf.
1
3
Søndre
Østerdalen.
Tilfælde.
2
17
5
Rendalen.
Tilf.
1
3
Dødsf.
1
6
Tønset.
Tilfælde.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme hidsættes foranstaaende Tabel (se Side 72 og 73).
Fnat optraadte i Solør og Odalen med betydelig Udbredning, efterat den
Aaret forud var begyndt i Eidskogens og søndre Odalens Herreder.
Dødsfald af Lungetuberkulose udgjorde 12,3 pCt. af samtlige kjendte
Dødsaarsager og 22,8 pCt, af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme. I Byerne
2

Legedistrikter.
Solør og' Odaleri .
Kongsvinger By .
Bygder
Hedemarken
Hamar By
Bygder
Søndre Østerdalen
Trysil
Rendalen.
Tønset
Indset Annex ....
Hedemarkens Amt
Deraf i Byer.,
— - Bygder...
Hedemarkens Amt. 1890. 75
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
318
15
303
539
100
193
50
93
89
3
Opgivne Dødsaarsager :
af Lungetuberkulose.
46
5
41
45
11
34
26
3
16
22
af
epidemiske
Sygdomme.
135
5
130
277
49
288
97
14
25
34
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
183
10
183
252
51
201
96
36
68
55
3
1275 158 582 693
115
1160
var Forholdet henholdsvis 13,9 pCt. og 26,2 pCt. og i Bygderne henholdsvis
12,2 pCt. og 22,5 pCt.
Spedalskhed. I søndre Østerdalen var der ved Udgangen af Aaret
4 Spedalske i Elverum og 1 i Aasnes, den sidste for Tiden paa Rigshospitalet
som klinisk Patient.
Af Sindssygdomme behandledes ialt 65 nye Tilfælde, hvoraf Kjøn og
Alder er opgivet for 32 voxne Mænd og 32 voxne K vinder; heraf behandledes i
Solør 25, Hedemarken 11, søndre Østerdalen 18, Rendalen 8, Tønset 3. Af
Dødsfald af Sindssyge er opgivet ialt 8. Om Amtets Sindssyge se den almindelige
Beretning.
Sjeldnere Tilfælde. En Pige behandledes i længere Tid for Ulcus ventriculi
efter Blodbrækning. En samtidig Endometrit helbrededes med Udskrabning.
Hun fik senere Tilbagefald med voldsomme Brækninger. En Dag kastede hun
op et helt Ormenøste. Efter Santoninbiiug fuldstændig Helbredelse. (V. Hille).
En Mand frembød et saagodtsom typisk Billede paa Cancer ventriculi. Der
kunde paavises en tydelig Svulst, han var i det sidste Aar afmagret og havde
voldsomme lancinerende Smerter, udgaaende fra Ventrikelregionen. Eu Dag
kastede han op ca. 40 Ascarider paa en Gang og har siden været frisk.
(V. Hille).
Af Brok (Hernia) er opgivet 149 Tilfælde. Kjøn og Alder kjendes for 148,
37 Smaagutter, 10 Smaapiger, 66 voxne Mænd og 25 voxne Kvinder. Formen
er angivet for 140 Tilfælde hvoraf 101 Hernia inguinalis, 19 Hernia cruralis,
20 Hernia urabilicalis. Der er opgivet 2 Dødsfald af Brok,
16
142
54
528
61
632

Indikation.
Utilstrækkelige, smertef. Veer, langsom Fødsel
Bækkensneverhed
Ansigtsleie
Isseleie med Panden fortil
Skjævt Isseleie
Tverleie
Hydrocephalus
Tilbageholdelse
Blødning
Fastvoxning
Tilsammen
*) Dødsaarsag: Barselfeber.
Obstetriciske Operationer i Hedemarkens Amt.
Tangforløsning.
Mødre.
levende.
25
5
1
3
1
35
lev.
24
2
1
3
1
31
Børn.
35
dødf.
Mødre.
levende.
Vending.
Børn.
dødf.
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Moder.
levende.
Barn.
dødf.
Perforation.
Mødre.
levende.
Efterbyrdsoperation.
Mødre.
lev. død.
P

Lægedistrikter.
Solør og Odalen
Kongsvinger By
Bygder
Hedemarken
Hamar By
Bygder
Søndre Østerdalen. .....
Trysil
Rendalen
Tønset
Gaarde af Tolgens Herred 1 )
Indset Annex af Kvikne 2 ).
Hederaarkens Amt. 1890. 77
le-
Fødte og Døde.
Fødte
død-
vende.fødte. 941
39
902
1323
165
1158
561
176
306
244
6
12
31
31
18
1
17
14
8
4
9
Ialt.
540
19
521
833
104
729
312
68
132
174
3
7
0—1
Aar.
75
3
72
110
21
89
40
15
14
17
i Iste
Døgn,
4
15
2
13
4
1
Døde.
paa
Barselseng.
ved
ulykkeligeHændelser.
Hedemarkens Amt 3569 84 2069 273 24 12 38
Deraf i Byer ...
— - Bygder .
204
3365
1
83
123
1946
*) Tilhører Røros Distrikt i søndre Trondhjems Amt.
i søndre Trondhjems Amt.
24 2
22 12
14
14
14
11 3
4
1
5
3
35
Tilhører Opdals Distrikt
Af Benbrud (Fractura) opgives 233 Tilfælde. Kjøn og Alder opføresfor 201,
nemlig 27 Smaagutter, 13 Smaapiger, 107 voxne Mænd og 54 voxne Kvinder.
Sædet er opgivet for 216 Tilfælde, som
Fractura cranii 3
— ossium faciei . 2
— costarum 54
— claviculæ 16
— scapulæ . 1
— humeri 14
— antibrachii 15
— radii . . 36
— ulnæ 4
— digitor. manus 1
Fractura pelvis 1
— colli femoris 7
— femoris 15
— patellæ 1
— cruris 32
— tibiæ 4
— fibulæ 7
— maleoli 2
— digit. pedis . 1
Af Luxationer opgives 63 Tilfælde; Kjøn og Alder for 58 nemlig 8
Smaagutter 1 Smaapige, 38 voxne Mænd og 11 voxne Kvinder. Sædet opgives
for 62 som
Luxatio maxillæ inferioris. ..!... 2
— humeri 39
— antibrachii 5
ulnæ 2
— radii 2
— digitor. manus 9
—• femoris 3

78
Hedemarkens Àmt. 1890.
Af obstetriciske Operationer udførtes af Læger 49, hvoraf 12 i
Solør og Odalens, 14 i Hedemarkens 4 î Trysils, 12 i søndre Østerdalens,
3 i Rendalens, 4 i Tønsets Distrikter. Indikationer og Udfald sees af Tabel
S. 76.
Fødte og Døde (se omstaaende Tabel S. 77).
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1500 Fødte over Døde
og Forholdet mellem hine og disse = 100: 57,1.
Døde paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 12 Kvinder paa
Barselseng. Lægerne have opgivet Dødsaarsag for 9, hvoraf 8 af Barselfeber, 1
af Livmoderblødning.
De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsag.
Diphtherit
Lungetuberkulose
Lungebetæn deise
Kræft
Alderdomssvaghed
Tuberkuløse Betændelser
Organisk Hjertesygdom .
Hjerneslag
Akut Bronchit
Morbus Brightii
Antal
Dødsfald.
329
158
126
92
75
49
44
43
37
26
Byerne.
31
16
14
6
5
7
3
1
3
3
Deraf i
Bygderne.
298
149
112
86
70
42
41
42
34
23
Veirliget. Era Hedemarkens Distrikt anføres, at Vinteren efter Nytaar
1890 var mild, Vaaren kom tidlig, og Mai Maaned var usædvanlig varm. Sommeren
var i Almindelighed kjølig og rengfuld indtil September Maaned, der igjen
var varm med Opholdsveir, saa Aarsudbyttet blev som ved Middelsaar. Poteterne
led dog af Tørraaddenhed. Nogen Kulde i Begyndelsen af Oktober afløstes af mildt
Veir med Regn i November indtil Slutningen af denne Maaned, da der blev Klarveir
og kom noget Sne, dog ikke synderlig koldt.
Levemaade og hygieniske Forholde. Om Levemaade og hygieniske
Forhold i Solør og Odalens Distrikt se det under Bilag anførte Uddrag af Distriktslæge
Juels Beretning. Fra Ringsaker bemærkes, at Melk saagodtsom er
umulig at opdrive for den Fattige, idet al den Melk, som paa nogen mulig Maade
kan afsees, sendes til Mejerierne. Følgen heraf er blandt Andet, at fattige Mødre
die sine Børn ligetil 3—4 Aars Alderen. Meget almindelig heromkring er Indsamling
af Salvie, der drikkes som The som Surrogat for Kaffe. Nafta sælges i ikke
smaa Mængder af Landhandlerne, som Berusningsmiddel brnges det dog vel neppe.
(V. Hille).

Kristians Amt. 1890. 79
Sygehuse. Amtssygehuset ligger i Stange. I Hamar findes et kommunalt
Sygehus og paa Kongsvinger et lidet privat, der ogsaa benyttes til Indlæggelse
af Kommunens Fattige.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Nedenstaaende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige
Syge, Møder i Sundhedskomissionerne, Antal Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger:
Lægedistrikter
Hedemarkens Amt
Solør og Odalen
Hedemarken ...
Søndre Østerdalen
Trysil
Rendalen
Tønset
Indset Annex
Fattigsygeple ien.
Antal anmeldende
Læger.
25
4
9
5
1
3
2
1
Fattige
Syge.
5214
1136
1 )2121
1071
85
611
188
2
Sundhedskommissioner,
Antal
Møder.
25
2 )5
3 ) 11
4 )4
5 ) 2
6 ) 2
1
Vakcine-
rede.
2714
833
1090
264
135
273
- 119
RetsmedicinskeForretninger.
*) Hamar By 218. 2 ) Vinger 1, Brandvold 1, søndre Odalen 3. 3 ) Ringsaker 6,
Hamer 4, Nes 1. 4 ) Elverum 2, Hof 1, Vaaler 1. 5 ) Ytre Rendalen 2. 6 ) Tolgen 1,
Lille-Elvedalen 1.
VII. Kristians Amt-
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Hadeland og Land
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Jevnaker
Grr a n
Søndre Land . ...
Nordre — ....
Fladeindhold
i
km 2 .
25844,78
2948.24
444,09
837,98
781,35
884,82
Indb.
Iste Jan.
1891.
*) 107 873
24 000
6 089
8 602
4 793
4 516
*) Amtets Folkemængde, naar fra drages Sollien Herred i Ringebu Distrikt, der fra
Iste Januar 1891 er henlagt til Hedemarkens Amt og Rendalens Distrikt.
Antal Læger.
28
7
1
4 11
Tandlæger. 1
2
-
Jordemødre.
42
q
4
2 1
2
9
5
2
2
-
B l39
• 7
2
2 12

80 Kristians Amt. 1890.
Lægedistrikter.
2 Søndre Valders
3. Nordre Valders . . .
4 Toten
5. Faaberg
6. Ringebu
7 Lom.
8 Lesje
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Søndre Aurdal
Nordre —
Østre Slidre ..
Vestre Slidre
Vanç*
Gjøvik Kjøbstad
Østre Toten .
Vestre —
Vardal. .
Biri .
Lillehammer, Kjøbstad
Faaberg
Øier
Østre Gausdal
Vestre —
Ringebu ....
Sollien .
Søndre Fron .
Nordre — ..
Lom
•Skiaker
Vaage (undtagen Sels
Annex)
Lesje
D o v r e
Sels Annex af Vaage .
Fladeindhold
i
km 2 .
2 495,38
1 453,07
1 042,3i
2 943,32
869,50
467,37
1 606,45
1 483,88
1,27
402,56
415,05
261,26
403,74
2 359,26
1,28
478,99
689,22
223,29
966,48
3 644,05
1 256,27
477,36
547,04
1 363,38
5 660,55
1 948,35
2 154,70
1 557,50
4 310,10
2 277,94
1 447^11
585,05
Indb.
Iste Jan.
1891.
10 000
5 092
4 908
7 070
2 252
2 653
2165
23 880
1417
7 385
6 896
3 584
4 598
15 224
1836
5 085
3113
2 829
2 361
12 044
4 269
430
3 026
4 319
9 566
2 862
2 474
4 230
6 519
2 678
2100
1741
Antal Læger.
3
1
2
2
2
6
2
2 1
1
5
3
1 1
2
1
1
2
1
1
1
1
Tandlæger.
-
-
1
1
1
1
-
-
-
Jordemødre.
5
3
2
4
1 1
2
7
1
2
2
2
5
1
1
1
1
1
4
Hjelpe- 1
vakcinatører. |
Sundhedstilstanden betegnes i de fleste Distrikter (Hadeland og Land,
søndre og nordre Valders, Toten, Ringebu) som mindre god, i de øvrige som i det
Hele god. Af epidemiske Sygdorøme er især forekommet Influenza i Aarets Begyndelse,
desuden Diphtherit, Mæslinger og Kigboste. Antallet af epidemiske
Sygdomstilfælde i Amtet er større end i noget foregaaende Aar, hvilket hovedsagelig
skyldes Influenzaen.
1
1
1
1
4
1
1
2
4
2
11
6
3
3
4
1 1
. 2
7
1
2
â
2
4
1
1
1
1
4
1
1
1
1
4
1
1
2
3
1
1
1

Kristîans Amt. 1890. 81
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1613 eller 14,9, pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte (108,500). I 1889 udgjorde den
15,2 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende efter
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (se side 82 og 83).
Af Typhoidfeber opgives nogle faa flere Tilfælde end Aaret forud (54 mod
49), de fleste paa Toten og i Ringebu. Fra Toten opføres ialt 21 Tilfælde med
3 Døde. Distriktslægen meddeler, at i Løbet af Sommeren og Høsten var der af
og til, navnlig i Omegnen af Alfstadgaardene, i østre Totens Hovedsogn optraadt
Sygdomstilfælde med typhoid Karakter. Det første angaves at være seet hos en
fremmed Murarbeider paa øvre Alf stad, hvis senere Skjebne dog er ukjendt. Disse
Tilfælde antoges dels for «Influenza» dels for «typhøs Gastroenterit», idet der
ikke udviklede sig nogen tydelig Typhoidfeber. I Oktober anmeldtes 2 sikre Tilfælde
paa nedre Alfstad med tildels gravt Forløb (Petechier, Blødninger, voldsomme
Delirier). Begge indlagdes i Epidemilazaret; det samme skede kort efter med et
nyt Tilfælde paa Nabogaarden. (Aabel).
Af Cerebrospinalmeningit opgives to dødeligt endende Tilfælde, det ene i
Hadeland og Lands Distrikt, det andet i Lesje.
Skarlagensfeber viser omtrent samme Antal angrebne som Aaret forud,
medens de Dødes Antal er noget større. Naar undtages søndre Valders omtales
den fra alle Distrikter forresten. De fleste Tilfælde forekom i Totens,
Faabergs og Ringebu Distrikter. Saavidt det kan sees af de indkomne Beretninger,
synes Sygdommens Forløb paa Toten i det Hele at have været mildt. I
F a ab er g optraadte den epidemisk i Øiers Herred i Aarets sidste Halvdel; dens
Forløb var ogsaa her godartet, saa den ofte ikke erkjendtes før ved Afskallingens
Indtræden. I nordre Fron, Ringebu Distrikt, bemærkedes de første Tilfælde
i Juli paa en Sæter hos Sommergjæster fra Kristiania, uden at dog Sygdommen
derfra spredte sig videre. Den egentlige Epidemi begyndte først senere,
forplantede sig opover Dalen, men med godartet Forløb.
Mæslinger vandt større Udbredelse end Aaret forud, fra hvilket Epidemien
i flere Distrikter fortsatte sig ind i 1890. De fleste Tilfælde anføres fra søndre
Valders, Faabergs og Ringebu Distrikter. Sygdommen kom til Bruflat i
søndre Valders fra Land; Saavel der som i nordre Aurdal betegnes Forløbet
som temmelig mildt. Til Bægnadalen kom den i December. I nordre
Valders var den temmelig almindelig, men Lægehjelp søgtes sjelden.
Distriktslægen i Toten omtaler, at der i Januar herskede en adskillig udbredt
Epidemi af Mæslinger. I østre og vestre Gausdal, Faabergs Distrikt,
vare Mæslinger overmaade hyppige i Aarets Iste Halvdel. Faa kom til Behandling.
I Ringebu forekom de over hele Ringebu Herred i Aarets Begyndelse
som Fortsættelse af Epidemien Aaret forud; derfra forplantedes de til
søndre Fron og holdt sig der til Aarets Udgang. I nordre Fron begyndte
de første Tilfælde at vise sig ved Aarets Begyndelse; de kom søndenfra.
Forløbet her betegnes som ondartet. I Lesje begyndte Epidemien sin Vandring
gjennem Dalen udover Vaaren. I Seiis Annex til Vaage var Sygdommen meget
udbredt, medens i selve Hovedsognet (tilhørende Loms Distrikt) kun et enkelt
Tilfælde kjendtes.
Kighoste synes at have forekommet med omtrent samme Hyppighed som
Aaret forud; den anføres fra alle Distrikter undtagen Hadeland og Lands
samt søndre Valders, hvor den forresten herskede i 1889. De fleste Tilfælde
opgives fra Faabergs, Totens, Loms og Ringebu Distrikter. I
Gausdal, Faabergs Distrikt, var den meget hyppig i Aarets 2den Halvdel,
kom efter Mæslingerne i Iste. Fra Ringebu bemærkes, at kun faa kom til
Behandling, nagtet Sygdommen var almindelig. I nordre Fron betegnes dens

Typhoidfeber ...
Cerebrospinalmeningit
Barselfeber
Vandkopper . .
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger ...
Rosen
Kighoste . ...
Diphtherit .
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit . .
Katarrhalsk og follikulær Angina
...
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse .
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug . .
Tilsammen
I Kristians Amt
Hele Aaret
Behandlede.
54
2
30
40
199
7
410
99
273
459
21
34
1691
599
1011
686
108
186
478
5
4
6396
Deraf Døde.
7
2
4
9
7
4
17
115
15
35
9
68
4
1
9
306
Tiden er opgiven
for:
54
1
29
26
199
7
410
93
273
459
21
34
1619
547
966
659
105
176
396
5
3
60,82
anmeldte
Januar.
8
1
5
5
13
33
11
22
53
5
264
61
446
92
16
25
28
1
1089
Februar.
5
6
1
3
43
11
6
11
2
6
217
46
242
68
3
21
39
1
731
epidemiske Sygdomme.
Marts.
2
2
10
44
12
32
21
2
2
170
65
118
94
17
25
41
657
April.
1
4
1
5
36
4
31
161
3
148
46
60
92
13
20
25 1
507
Mai.
2
1
4
16
26
12
24
27
2
2
123
47 9
65
12
13
24
409
Juni.
3
3
13
12
6
31
44 1
3
111
39
19
38
2
12
46
1
2
386
Juli.
7
1
6
13
6
15
5
37
72
2
7
96
48
28
25
9
10
54
1
442
August.
2
1
1
21
1
8
3
23
29
2
6
93
37
9
19
4
7
47
313
September.
4
7
1
7
29
6
21
46
2
2
60
27
8
19
6
9
30
284
Oktober.
14
1
23
26 3
15
34
89
34
15
32
9
10
19
1
325
November.
5
1
4
48
63
10
7
54 2
Où CD
X» CD O5 i
45
6
8
25
422
December.
1
27
75
10
24
52
3
152
58 3
70
8
16
18
-
517
00
to
3

(Forts.). Ialt opgivne
Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit....
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit.
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrli i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
54
2
30
40
199
7
411
99
273
478
21
34
1691
599
1011
693
109
186
I Kristians Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
A
8
4
17
134
15
35
9
75
5
1
Hadeland
og Land.
Tilf. Dødsf.
25
29
91
4
6
443
89
352
143
36
46
481
5
4
12 99
6427 337 1385
22
1
11
Søndre
Valders.
Tilf. Dødsf.
1
10
150
2
34
126
43
15
45
2
8
13
1
48 452
14
Nordre
Valders.
Tilf. Dødsf.
9
1
Sl
o
1
19
3
5
163
8
2
78
40
56
22
3
31
26
21 475
Fordeling paa Lægedistrikterne :
54
Toten.
Tilf. Dødsf.
21
23
62
6
3
20
53
146
6
10
371
192
429
159
23
39
165
2
2
73 1740
37
10
2
20
1
Faaberg.
Tilf. Dødsf.
4
4
61
128
33
106
35
3
15
488
182
106
177
26
28
150
2
2
84 1550
10
1
19
2
Ringebu.
Tilf. Dødsf,
10
4
58
68
8
47
9
58
23
30
61
9
22
15
52 423
13 1
Lom.
Tilf. Dødsf.
1
4
53
103
21
64
9
10
13
38 285
Lesje.
Tilf. Dødsf.
1
17
9
24
9
23
22
1
2
15 117
oo

84 Kristians Amt. 1890.
Chronisk Rheumatisme .....
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit og
Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Sruma
lalt
opgivne
609|
222
5
263
256
18
78
299
131
132
998
258
1388
127
15
100
P
31
96
67
23
1
Liste over forskjellige, væ~
Børn.
Md. Kv.
12
35
1
75
127
23
11
65
51
44
1
1
7
48
1
112
126
4
14
16
10
120
66
60
Voxne.
Md. Kv.
295
36
1
33
1
2
18
143
58
61
45
545
14
13
4
269
18
2
42
18
117
69
50
765
257
718
9
91
3 D
27
19
4
24
22
9
22
28
24
23
28
26
29
19
8
14
Hadeland
og Land.
Tilf. Dødsf.
96
54
1
26
32
5
17
50
31
58
241
61
272
38
2
36
*) Et stort Antal af disse Tilfælde opgives af en Privatlæge paa G-jøvik, nemlig-,
og Struma 41. 2 ) Kommer trods sin Hyppighed sjelden under Behandling (Distriktslæge
Forløb som ondartet, idet den oftere forekom samtidig med Mæslinger, ledsaget
af Bronchit og Lungebetændelse, der bortrev adskillige Børn. I Lom
begyndte Kighosten i Juni først i Hedalen, forplantede sig derfra til Hovedsognet
og videre op gjennem Dalen til Lom. I Hedalen var Sygdommen mild, i Hovedsognet
derimod temmelig slem.
Diphtherit fortsatte som Epidemi fra 1889 og anføres fremdeles fra alle
Distrikter undtagen Lom og Lesje. I Hadelands og Lands Distrikt viser Sygdommen
betydelig Aftagen mod Aaret forud. Paa Hadeland forekom 13 Tilfælde
i Brandbo, 33 i Tingelstad, 7 i Gran og 9 i Aal Sogne, tilsammen 62 med 12
Døde. Epidemien syntes en Tid standset, idet der i Februar og Marts ingen nye
Tilfælde viste sig, men i April og Mai indtraf saadanne igjen og øgedes udover
Sommeren, specielt i Tingelstad, som i det Hele hidtil havde været saagodtsom
forskaanet for Sygdommen. I søndre Land opgiver Distriktlægen 7 Tilfælde,
af hvilke de 5 i April og Begyndelsen af Mai tilhørte en Smittecyklus,
der udgik fra en Skydsstation. Til søndre Valders kom den ved Smitte
fra østre Slidre og voldte ikke faa Dødsfald, af hvilke flere var indtraadte
før Distriktslægens Ankomst. I nordre Valders herskede Sygdommen hele
3
16
12
5
1

sentlig chroniske Sygdomme.
. 2
Søndre
Valders.
Tilf.
18
19
_
5
4
-
1
20
4
6
21
11
57
-
1
Dødsf.
-
-
1
7
2
3
-
-
-
3
Nordre
Valders.
Tilf.
26
4
.
20
26
4
6
26
11
10
57
14
104
23
-
-
Dødsf.
-
_
1
1
2
1
9
4
1
-
-
3
-
-
-
Chronisk Rheumatisme 251
Aabel)
Kristians Amt; 1890. 85
Fordeling paa Lægedistrikterne :
i
*) Toten.
Tilf.
303
96
1
102
156
1
17
81
31
30
362
90
300
37
4
2 )50
Dødsf.
-
1
1
8
24
14
6
-
-
1
_
-
Faaberg.
Tilf.
99
6
1
51
16
3
17
35
18
10
146
47
374
26
6
8
Dødsf.
-
_
-
3
11
15
8
3
-
-
2
_
1
-
6
Ringebu.
Tilf.
26
38
2
19
12
5
6
27
18
5
59
10
90
-
-
Dødsf.
, Fnat 60, Kjertelsyge 81>,
Rachit 146, Blegsot og Anæmi 264
-
-
-
2
9
18
2
-
-
-
-
Tilf.
i
Lom.
30
5
-
34
8
-
8
41
9
13
61
19
148
2
2
5
Dødsf.
-
-
_
-
-
2
12
5
3
-
-
1
-
1
-
Tilf.
8
Lesje.
11
-
-
6
2
-
6
19
9
-
51
6
43
1
1
-
Dødsf.
Aaret, i dets Begyndelse i Vang, senere i vestre og østre Slidre. Tilsammen
opføres 163 Tilfælde med 54 Døde. Paa Toten synes den at have været
almindelig udbredt især i østre og vestre Toten, mindre i Vardal og Biri,
saavidt det kan sees af de indkomne specielle Beretninger. Begge Lazareter
paa østre og vestre Toten vare i Virksomhed, ligesom Tilfælde ogsaa indlagdes i
Gjøvik Sygehus. Smitteimport med hjemvendende Soldater fra Gardermoens Exercerplads
omtales for nogle Angrebnes Velkommende. I det Hele opgives 146 Tilfælde
med 37 Døde, deraf 4 med 1 Dødsfald i Gjøvik By. I Faaberg s Distrikt optraadte
Diphtherit enkeltvis i de fleste Maaneder af Aaret uden nogetsteds
egentlig at faa Karakter af Epidemi. I Follebu i østre Gausdal fik den størst
Udbredelse; da Skolen der mistænktes som sandsynligt Arnested, blev den
en Tid lukket efter Sundhedskommissionens Foranstaltning. I Ringebu Distrikt
kom en voxen Pige hjem i Januar til Hovedsognet fra Stor-Elvedalen, hvor
hun var behandlet for «3 Dages» Halsesyge. Ved Hjemkomsten led hun af
karakteristiske, diphtheriske Lammelser; kort efter angrebes 3 af hendes Sødskende
af en mistænkelig Halsaffektion. Huset, hvor disse boede, blev isoleret, og Vagt
holdtes forat hindre Samkvem med Naboer. I Juli optraadte 3 Tilfælde i Fodvangs
Annex, hvor Smitten sandsynlig var bragt med en Elev fra Døvstumme-
-
-
-
-
-
3
4
4
-
-
-
-
-
-

86 Kristians Amt. 1890.
institutet paa Hamar, der kom direkte hjem fra Hamar Sygehus, hvor hun var
behandlet for Diphtherit. En Broder af hende døde. (H. Holst).
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit samt katarrhalsk og follikulær
Angina forekom i det Hele noget sjeldnere end Aaret forud.
Influenza. Af denne Sygdom opgives i det Hele 1011 Behandlede med
9 Døde. Fra Hadeland og Land meddeles, at den først viste sig i Januar i
Bj'gdens sydligste Del og udbredte sig derpaa stødvis over den ene Bygdedel efter
den anden, indtil i Mai omtrent den hele Bygd var faret over. Meget faa Huse
undgik den ganske. Smitteoverførelse ved Rekonvalescenter syntes at være et
fremtrædende Moment i dens TJdbredelsesmaade. Kun de sværere Tilfælde kom
under Behandling. Som Følgesygdomme iagttoges flere Gange hypochondre og
neurastheniske Tilstande, et Tilfælde af Svælgparalyse, et af Accomodationsparese,
samt flere Tilfælde af Nephrit. (Kolbjørnsen). I Grans Herred havde den vist
sig allerede i December 1889, herskede i de første 4 Maaneder af 1890; i de
derpaa følgende Maaneder indtraf, saavidt vides, intet Tilfælde, men i September
optraadte den igjen og vedvarede til Aarets Slutning. Dens Hjemsøgelse af saagodtsom
alle Familier omtales. Forløbet var gjennemgaaende godartet, idet ingen
Dødsfald indtraf. Som Eftersygdomme optraadte Bronchiter, oftest chroniske,
langvarige Katarrher af Svælg-, Næse- og Tarmslimhinden, Anæmi og nervøs
Debilitet, hvortil oftere sluttede sig nedtrykt Sindsst emning, der hos enkelte
nærmede sig Melankoli*, fremdeles var Nephrit hyppig, og hos Kvinder haardnakkede
Menstruationsuordener. Récidiver, 2 à 3 Gange, forekom. De i Høstmaanederne
forekommende Tilfælde havde oftere ikke det typiske Forløb som ved
Epidemiens Begyndelse; vanligen manglede de karakteristiske Rygsmerter og
Muskelsmerter (C. Støren). I nordre Land indtraf et Dødsfald af de Behandlede
for Influenza; det var en Kvinde, frugtsommelig i 7de Maaned, der døde af ledsagende
diffus Bronchit. (Omdahl). I søndre Valders var Influenza ogsaa
meget udbredt i Begyndelsen af Aaret. De fleste i den Tid optrædende Lungebetændelser
sattes i Forbindelse med den. (Ager-Hanssen). I Faabergs Distrikt
var Epidemien udbredt i Januar og Februar, var allerede i Marts omtrent
svundet med kun sporadiske Tilfælde i de øvrige Maaneder af Aaret. Récidiver
var ikke sjeldne. Rekonvalescentsen var meget ofte slæbende med nervøse Symptomer.
I Gausdal optraadte Lungebetændelse som Følgesygdom. (J. Torp).
I Ringebu var Sygdommen almindelig i Aarets Iste Halvdel. Kun faa kom til
Behandling. Den førtes efter Distriktslægens Mening tydeligvis opover Dalen
med Julegjæster fra Kristiania, idet den udbrød først paa de Stationer., hvor de
Reisende havde været inde. (H. Holst). I nordre Fron udbredte den sig med
rivende Hurtighed og gjæstede vistnok hver eneste Gaard og Hytte, selv om Beliggenheden
var noksaa afsides. Som Eftersygdomme foruden den vanlige Lungebetændelse
nævnes Blødninger fra Næsen og fra Tarmtraktus. (Chr. Meidell).
1 Lom optraadte Influenzaen mildt i de allerfleste Tilfælde. (De Behandlede ere
paa den schematiske Sygeliste opførte under Katarrh i Luftveiene). (C. A. Kjær).
I Lesje siges den at have naaet utallige af Distriktets Indvaanere. (C. J.
Guldberg).
Lungebetændelse var i det Hele noget hyppigere end i 1889, men med
forholdsvis mindre Dødelighed. Den nævnes hyppig som staaende i Forbindelse
med Influenza. I Lom iagttoges paa 2 Steder Sygdommens Optræden hos flere
af samme Husstand samtidigt, paa det ene Sted hos to, paa det andet hos tre
Individer. (C. A. Kjær). I Lesje var Lungebetændelse noget hyppig hele
Vinteren.
Akut Diarrhoe og Choiera nostras var noget sjeldnere end i 1889.

Veneriske Sygdomme.
nedenstaaende Tabel:
Sygdom.
Syphilis, konstitutionel
— , heredit
Gonorrhoe
Tilfælde.
2
3
30
Dødsfald.
Kristians Amt. 1890. 87
1
1
1
Tilf.
Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
8
2
Hadeland
og Land.
Søndre
Valders.
Tilf.
2
Fordeling paa Lægedistrikterne :
3
Nordre
Valders.
Tilf.
2
4
Toten.
Tilf.
1
1
8
5
Faaberg.
Tilf.
10
6
Ringebu.
Tilf. Tilf.
1 1
7
Lom.
Dsf.
1
8
Lesje.
Tilf. Dsf.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme henvises til Tabel Side 84 og 85.
Fnat. At der i 1890 er opført et større Antal Patienter for nordre Land
af denne Sygdom kommer af, at disse Patienter i større Antal lade sig behandle,
idet Sygdommens Smitsomhed og Ubehagelighed mere og mere er kommen ind i
Folks Bevidsthed. (Omdahl).
Døde af Lungetuberkulose sees af omstaaende Tabel (se Side 88).
Dødsfald af Lungetuberkulose udgjorde for det hele Amt 11,2 pCt. af
samtlige kjendte Dødsaarsager og 18,4 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme.
I Byerne var Forholdet henholdsvis 5,1 pOt. og 20,8 pCt. og for Bygderne
11,0 pCt. og 18,3 pCt.
Et Tilfælde af Hæmatokolpos paa Grund af Hymen imperforatus omtales
fra Loms Distrikt. Pigen var 16 3 /4 Aar og havde i vel 1 Aars Tid havt
molimmina menstrualia. Uterus stod ovenfor Navlen, Skeden var saa udspilet af
Blod, at Perinæum var fremhvælvet, og Anus stod aaben som hos en Fødende i
Udskjæringsperioden. Hun opereredes. (M. Øvergaard).
Sindssyge. Om Amtets Sindssyge se den almindelige Beretning. I Sindssygekolonien
i Faaberg forpleiedes for offentlig Regning ialt 40 udenbygds Patienter,
som vare indkvarterede hos Smaabrugere omkring Lillehammer. Disse
tilsaaes ofte i A arets Løb Saavel af Distriktslægen som af Amtssygehusets Assistent.
De trives som Hegel vel og deltager Saavel i inden- som udendørs Arbeide,
naar Tilstanden tillader det. Heller ikke dette Aar indtraf noget Ulykkes tilfælde.
I Amtssygehuset har ialt 48 Sindssyge været under Pleie og Behandling; af disse
laa 8 tilbage fra 1889. Samtlige paa 4 nær behandledes for offentlig Regning.
Sygehuset er Bygderne omkring i Amtet til adskillig mere Nytte nu derved, at
man kan bistaa i Sindssygepleien. At det ogsaa tør have sin økonomiske Betydning
er utvivlsomt. At Statskassen sparer Reiseudgifter vil være indlysende, da
Mange af de paa Sygehuset nu pleiede Sindssyge tidligere absolut havde maattet
reise til Gaustad Asyl. (J. Torp).
For Brok (Hernia) behandledes 146, hvoraf 7 døde. Kjøn og Alder er
opgivet for 119 saaledes; 13 Gutter, 6^ Piger, 70 voxne Mænd og 30 voxne
K vinder. Sædet var hos 132 følgende: Hernia inguinalis 92, Hernia cruralis 25,
Hernia umbilicalis 12, Hernia ventralis 2, Hernia epigastrica 1.
1
1

88 Kristians Amt. 1890.
Lægedistrikter.
Hadeland og Land.
Søndre Valders. . . ,
Nordre —
Toten
Gjøvik By
Bygder
Faaberg
Lillehammer By...
Bygder
Ringebu
Lom ....
Lesje
Kristians Amt . . . .
Deraf i Byer
— - Bygder ...
Døde af Lungetuberkulose.
ialt
132
41
126
201
8
193
146
25
121
114
67
32
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
16
7
9
24
2
22
15
3
12
12
4
af
epidemiske
Sygdomme.
48
21
73
84
5
79
52
4
48
38
15
6
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
84
20
53
117
3
114
94
21
73
76
52
26
859 96 337 522
33
826
Af Benbrud (Fractura) opgives 224 med 2 Døde. Kjøn og Alder var
hos 202 følgende: 24 Gutter, 9 Piger, 94 voxne Mænd og 75 voxne Kvindfcr.
Sædet var:
Fr. cranii 5
— — et maxil. inf. 3
— claviculæ 12
— humeri . . 18
— olecrani 2
— antibrachii 14
5
91
Fr. radii 47
— ulnæ 3
— costæ & scapulæ . . 1
— costarum 40
— colli femoris 11
— femoris 14
9
228
24
498
Fr. patellæ 1
— cruris . 23
— tibiæ 5
— fibulæ 14
— malleolorum 9
— metatarsi 1
For Luxationer behandledes 43. Kjøn og Alder er opgivet for 37 saaledes
: 3 Gutter, 22 voxne Mænd, 12 voxne Kvinder. Sædet var som følger:
L. maxillæ inf. 2, L. humeri 28, L. manus 2, L. pollicis 1, L. antibrachii 8,
L. radii 1, L. ulnæ 1.
Af Lægerne udførtes 61 obstetriciske Operationer, deraf 13 i Hadeland
og Lands Distrikt, 4 i søndre Valders, 6 i nordre Valders, 14 i Toten, 9 i
Faaberg, 6 i Ringebu, 2 i Lom og 7 i Lesje. Indikationer og Udfald vil sees
af Tabel Side 89. Desuden fjernedes en Mola i Faabergs Distrikt med godt
Udfald for Barselkvinden, ligesaa Moderkagen efter en Abort i Lesje.
Antallet af Fødte og Døde sees af Tabel paa Side 90.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1568 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100:50,7.
Døde paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 5 Kvinder
paa Barselseng. Lægerne have opgivet Dødsaarsag for 6, hvoraf 4 døde af
Barselfeber, 1 af Emboli og 1 af Bristning af Livmoderen.

Indikation.
Utilstrækkelige eller smertefulde Veer. . .
Bækkensneverhed
Placenta prævia og Blødning
Livmoderbristning
Trange ydre Fødselsdele
Langsom Fødsel
Ansigtsfødsel
Skjevt Isseleie
Tverleie
Tilbageholdelse
— og Blødning
Fastvoxning
Obstetriciske Operationer i Kristians Amt.
Tangforløsning.
Mødre.
lev. død.
28
4
Børn.
lev. dødf.
24
4
Tilsammen 37 33
38
Mødre.
levende.
Vending.
Børn.
lev. dødf.
Udtrækning
ved Bækkenendeleie.
lev. lev.
•) Dødsaarsag: Livmoderbristning. 2 ) Deraf en 2den Tvilling, om Iste intet anført. s ) Tvillingfødsel.
38
2 )5
3 ) 2
Embryotomi.
Mødre.
lev. uopg.
Efterbyrdsoperation.
Mødre.
lev. uopg.
o©
s©
o
00
x

90 Kristians Amt. 1890.
Lægedistrikt.
Hadeland og Land
Søndre Valders
Nordre —
Toten
Gjøvik By
Bygder ....
Faaberg
Lillehammer By
Bygder
Ringebu .
Lom
Lesje
Kristians Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
Fødte
levende.
Fødte
750
285
209
752
45
707
396
45
351
346
276
167
3181
90
3091
og
død-
fødte.
13
7
6
18
2
16
10
1
9
7 5
5
71
3
68
Døde.
ialt.
281
133
150
373
19
354
252
28
224
215
144
65
1613
47
1566
0-1
Aar.
35
13
26
40
5
35
36
3
33
41
16
8
215
8
207
i Iste
Døgn.
Døde
3
5
8
8
8
1
7
1
1
26
1
25
paa
Barselseng.
1
1
1
1
1
1
1
-
5
5
ved
ulykkeligeHændelser.
De hyppigst opgivne Dødsaarsager sees af følgende Tabel:
Dødsaarsag.
Diphtherit
Lungetuberkulose
Lungebetændelse
Kræft
Alderdomssvaghed .
Akut Bronchit
Organisk Hjertefeil .
Tuberkuløse Betændelser og Miliærtuberkulose
Hjerneslag
Nephrit og Morbus Brightii
Chronisk Bronchit
Medfødt Svaghed
Kighoste. .
Antal
Dødsfald.
134
96
75
67
45
35
35
31
25
23
20
18
17
8
1
3
13
1
12
7
1
6
2
2
36
Deraf i
2
34
ved
Selvmord.
Byer. Bygder.
1
5
3
5*
3
1
2
1
2
1
_
133
91
75
67
42
30
32
30
23
22
18
17
17
1
2
2
6
2
4
1
2
1
13
2
11

Kristians Amt. 1890. 91
Veirliget. Omstaaende Tabel (Side 92) giver Oplysning om de meteorologiske
Forhold paa Gaarden Granheim i vestre Slidre 1220 Fod (307 Meter)
over Havet efter Distriktslæge Printz's Iagttagelser. Forsaavidt Beretning derom
foreligger, synes Vinteren at have været mild, Vaaren kom tidligt, Sommeren var
regnfuld, Høsten dels mild, dels kold.
Levemaade og hygieniske Forhold. I nordre Valders siges Renligheden
at gaa fremad omend langsomt. Ædrueligheden skal være upaaklagelig,
yderst sjelden sees et beruset Menneske, ligesaa antages Misbrugen af Nafta at
være aftaget. (Printz). I nordre Fron, Ringebu Distrikt, maa de hygieniske
Forhold siges at være i Fremgang, men kan — navnlig for Husmands- og Arbeidsklassens
Vedkommende — neppe karakteriseres anderledes end som mislige. De
nævnte Klasser har nemlig almindelig kun et Værelse, der ikke alene tjener som
Opholdssted for Familien Dag som Nat, men desuden som Arbeidsstue, Kjøkken,
ja altfor ofte ogsaa som Hønse- og Grisestald. Om Vinteren bruges ikke Peisen,
men en mere eller mindre slet «Komfurovn», der forbrænder daarlig og saaledes
ogsaa bidrager sit til den slette Luftvexling; denne søges sjelden eller aldrig forbedret
ved at ventilere gjennem Vindu eller Dør, der pligtskyldigst holdes saa
hermetisk tillukkede, som Forholdene tillade. Det siger sig selv, at den uforfærdede
Ringeagt for Forskjellen mellem Ovnens glohede Side og Sneens Kuldegrader
ikke gaar ustraffet hen, uden at den yderst. slette Beklædning behøves at
tages i Betragtning. Filler og Laser kunde man fristes til at tro benyttedes som
Draperier hos den fattige Klasse. Levemaaden hos Gaardbrugerstanden og dennes
Tjenere er god; den fattigere Klasse derimod ernæres den største Del af Aaret
af kraftesløs Kost, Mel og atter Mel. Kaffen spiller Rollen af et Stimulans og
erholdes af den fattigunderstøttede Befolkning ved at «tuskebytte» Korn og Melvarer,
der ydes dem, og som saaledes først bliver Landhandlerens Eiendom for
siden atter at maatte kjøbes hos disse enten in natura eller som slet tilberedt
Brød. (Chr. Meidell). I Lesje skildres de hygieniske Forholde som gode, Levemaaden
er enkel, Føden væsentlig vegetabilsk; dog benyttes foruden Kjød og
Flesk ikke lidet Fisk (Sild, fersk Fisk især Torsk), som ved Farmændene bringes
op fra Kysten gjennem Romsdalen. Boligerne ere i Regelen varme og sunde,
Husets største Værelse er gjerne Kjøkkenet med Peisen, som ofte har Klæberstens
Indfatning og benyttes baade som Dagligstue og Soverura. I den senere
Tid har man paa mange Steder indført Komfurer i Kjøkkenerne, men til Skade
for Luftens Renhed i samme. Kaffe bruges i Regelen flere Gange daglig. Af
Brændevin drikkes ikke meget, men Nafta skal være kommen i Brug istedet.
(C. J. Guldberg).
Sygehuse. Kristians Amts Sygehus ligger paa Lillehammer. Epidemilazareterne
paa østre og vestre Toten vare i Brug. Ligesaa findes et mindre
Sygehus paa Gjøvik. Sanatorierne i Gausdal, paa Tonsaasen og paa Breidablik
i søndre Valders fortsatte sin Virksomhed, det paa Tonsaasen ogsaa i Vintersaisonen.
Badeindretninger. Ved de 3 Sanatorier findes Indretninger for kolde
og varme Bad. Badningen i «Fjordene» i nordre Valders var ikke saa almindelig
som ellers paa Grund af den kolde Sommer. Et Par nye Badehuse ere indrettede
i vestre Slidre.
Om Amtets Apotheker se den almindelig Beretning*.

Maaned.
Januar
Februar
Marts
April
Mai
Juni
Juli .
August. ...
September
Oktober
November
December
Det hele Aar ..
Middel-
Temp.
+ 6,2
-f- 6,4
-1,5
3,0
10,9
12,2
13,2
13,2
10,7
3,6
-f- 2,7
-r- 13,9
3,0
Maximum.
Temperatur (C°).
5,4
6,o
7,5
10,2
20,1
2O,o
20,8
18,6
11,3
5,6
20,8
Dag.
8de
23de
10de
28de
19de
12te
20de
9de
13de
10de
20de
Iste
9de
August.
Veirliget paa Granheim i vestre iSlidre
Minimum.
-f- 22,9
-f- 21,4
-r- 24,0
-f- 7,2
1,1
2,3
3,2
1,5
-f- 8,0
-f- 20,9
-r- 25,4
-f-25,4
Dag.
30te
13de
Iste
12te
28de
14de
18de
28de
2den
21de
28de
22de
22de
December.
Regn.
Til Sammenligning kan anføres, at Normalværdien for de foregaaende 19 Aar var:
0
0
2
10
10
21
15
17
13
5
10
0
153
Sne.
11
8
12
4
0
0
0
0
0
3
6
8
52
0
0
4
4
0
0
0
0
0
4
2
0
14
Antal Dage med
Slud. Taage. Frost. Skyet. Klart. Storm. Stille.
2
0
0
0
2
0
0
0
2
1
1
1
9
30
26
23
17
4
0
0
0
0
16
19
30
165
10
6
16
17
10
18
12
6
9
12
25
13
154
4
8
3
1
8
2
2
2
5
6
1
7
49
0
3
1
1
1
1
0
1
4
2
1
0
15
14
14
7
4
3
0
0
0
4
2
10
21
79
Skydække.
1 )
6,4
4,5
6,9
7,4
5,1
7,4
6,8
6,5
5,5
6,2
8,9
5,7
6,4
Nedbør.
Millim.
2,4 - - - - I 80 52 7 19 199 101 43 12 63 5,8 I 554,5
x ) Klart = O,o, overskyet = lO,o.
44,9
2,8
40,4
58,o
49,2
81,7
58,6
58,2
34,7
65,i
63,i
6,5
563,2

Bratsbergs Amt. 1890. 93
Følgende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige Syge,
Antal Møder i Sundhedskommissionerne, Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger:
Amtet
Lægedistrikter.
Hadeland og Land
Søndre Valders . .
Nordre
Toten
Faaberg
Ringebu
Lom
Lesje
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
Fattige
Syge.
Sundhedskommissioner,
Antal
Møder.
Vakci-
nerede.
RetsmedicinskeForretninger.
22 3757 33 3025 14
5
3
1
4
3
2
838
100
41*)
1463
685
360
188
82
)
3)3
4 ) 11
5 ) 7
6 ) 2
V
8 ) 2
796
164**)
393
757
342
278
107
188
*) Antallet opgivet af Kommunelægen i nordre Valders. *•) I nordre Aurdals
Hovedsogn vakcineredes ikke paa Grund af Mæslinger. (Ager-Hanssen).
*) Søndre Land 1, Jevnaker 2. 2 ) Søndre Aurdal 2, nordre Aurdal 2. 3 ) Østre
Slidre 1, Vang 1, vestre Slidre 1. 4 ) Østre Toten 2, vestre Toten 1, Gjøvik 4, Vardal 2,
Biri 2. 5 ) Faaberg 1, Lillehammer 2, østre Gausdal 2, vestre Gausdal 1, Øier 1.
6 ) Ringebu 1, søndre Fron 1. 7 ) Vaage 1. 8 ) Lesje 1, Dovre 1.
VIII. Bratsbergs Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersrnale.
Amtet.
1. Skien
Lægedistrikter.
Tilsvarende Herreder
Dele deraf
og Bykommuner.
Skien, Kjøbstad
Porsgrund —
Brevik —
Eidanger
Solum
Gjerpen
Siemdal
Fladeindhold
i
km 2 .
Indb.
Iste Jan.
1891.
I 15189,11 91815 29
1 066,25
2,13
0,63
0,19
140,08
317,65
381,7
223,86J
30 257
8 954
3 966
2 057
3 509
5 434
5 517
820
10
6
2
2
2
2
1
2
4
3
fl
I I
3 41 38
14
4 211
4 11

94
Lægedistrikter.
2 Kragerø
3 Hollen
4 Sauland
5 Kviteseid
6. Laardal . . .
7. Tinn ....
Ëratsbergs Amt. 1890.
Tilsvarende Herreder
Dele deraf
og Bykommuner.
Kragerø Kjøbstad..
Langesund, Ladested .
Stathelle
Bamle
Sannikedal
Skaatø
Drangedal ...
Hollen
Lunde
Bø
Saude
Hitterdal
Hj artdal
Gransherred
Seljord
Kviteseid
Nissedal
Laardal
Fyresdal
Mo
Vinje
Rauland (Mjøsstrandens
Sogn undtaget) .....
Tinn
Hovin
Mjøsstrandens Sogn af
Rauland
Fladeindhold
i
km 2 .
1 650,40
0,44
0,43
0,01
287,51
196,83
110,33
1 054,85
1 141,82
257,54
259,65
281,67
342,96
1 716,04
407,44
891,84
416,76
2 256,07
665,83
712,08
878,i6
4 950,56
287,76
1 253,i9
694,49
1 215,87
1499,25
2 407,97
1 774,36
302,46
331,i5
Indb.
Iste Jan.
1891.
23 387
5 774
1228
375
5 398
2 522
4 038
4 052
12 134
3 834
2 577
2 647
3 076
6 761
3143
2 388
1230
7 842
3120
3 096
1626
7 929
1334
1877
2189
1741
788
3 505
2 515
841
149
Antal Læger.
6
3
1
1
1
4
2
1
1
3
2 1
2
1 1
3
2
1
1
1
Tandlæger.
1
1
-
-
:
-
-
Jordemødre.
6
1
2
! • 2
5
2
111
5
3 11
4
5
1
1
1
1
1
Hjælpe- 1
vakcinatører. |
Sundhedstilstanden betegnes fra de fleste Distrikter som mindre god
væsentlig paa G rund af epidemiske Sygdomme, særlig Influenza, Diphtherit,
Skarlagensfeber og Katarrh i Luftveiene. I Saulands Distrikt siges Sundhedstilstanden
at have været god og i Laardals endog ualmindelig god.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1535 eller 16,8 pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte (91 400).
2
1
1
5
2 111
5
1
1
1
2
6
2
. 2 2
7
O }>
5
1
1
1
1
1
4
2
1
i

feratsbergs Amt. 1890. 95
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende efter
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (se Side 96 og 97).
Typhoidfeber anføres kun fra Skiens og Kragerø Distrikter med faa
Tilfælde. Den ene Døde var en Sømand i Kragerø By, der tilhørte et Mandskab,
som kom sygt hjem med et Seilskib fra Antwerpen. Fra disse Syge smittedes
3 Personer i de respektive Hjem. (C. Hartwig).
Skarlagensfeber viser en betydelig Forøgelse i de Angrebnes Antal mod
Aaret forud i alle Distrikter undtagen La ard als, hvor Sygdommen ikke vides
at være forekommet. I Skiens Distrikt herskede den som en meget udbredt
Epidemi i Eidanger og i Gjerpens sydlige Del, desuden hist og her ellers i Landdistriktet,
samt i Skien By. Den maa i det Hele karakteriseres som ondartet,
idet Sygdommen i de fleste Tilfælde var forbunden med Nyrelidelse, der ofte var
voldsom og var Aarsag til ikke faa Dødsfald (cfr. Medicinalberetning for 1889,
Bratsbergs Amt). Det oftest lette Begyndelsesstadium bevirkede, at Sygdommens
Beskaffenhed mange Gange blev overseet, Børaene gik ude og paa Skole med
Skarlagensfeber, hvorved den fik en stor Udbredning. Skolerne lukkedes i flere
Tilfælde, og Lokalerne desinficeredes. (A. Backer). I Kragerø Distrikt viste
den sig sparsomt med sporadiske Tilfælde til sidste Kvartal, da den udbredte sig
mere jevnt. Forløbet betegnes som mildt. I Saulands Distrikt viste den sig
i Mai i Gransherred, hvorhen Smitten antoges bragt fra Hovin Sogn i Tinns
Distrikt. Ved Udgangen af 3die Kvartal ansaaes Epidemien ophørt ; der forekom
intet Tilfælde i Hitterdal og Hjartdal Herreder. I Kviteseids Distrikt fortsatte
Sygdommen fra Aaret forud i Treungen Annex, udbredte sig til Nissedal ved
gjentagne Smitteoverførelser. I Brunkeberg Annex optraadte den i 5 noksaa
spredt liggende Huse*, Smitten antages her bragt gjennem Brev fra Flaabygden
i Hollens Lægedistrikt til en afsides Fjeldgaard, hvorfra den kunde forfølges
videre til de 4 andre Gaarde. Forløbet betegnes som mildt. I Aarets Par sidste
Maaneder viste sig intet Tilfælde. I Tinns Distrikt var Sygdommen temmelig
udbredt ligesom i det foregaaende Aar. Forløbet var mildt, faa kom under
Lægebehandling og da væsentlig for Eftersygdomme.
Mæslingeepidemien Aaret forud i flere Distrikter maa betragtes som
ophørt i 1890, idet der kun anføres 11 Tilfælde tilsammen for det hele Amt fra
Skiens, Kragerø og Hollens Distrikter.
Kighoste viser ligesaa en betydelig Formindskelse i de Angrebnes Antal
mod Aaret forud, men omtales dog fremdeles fra samtlige Distrikter. I Saulands
Distrikt fortsatte den saaledes fra 1889 sin Udbredning til Hjartdal og
Gransherred, medens den ikke iagttoges i Saulands Annex og Tuddal. I Kviteseids
Distrikt optraadte Sygdommen i Aare.ts første Maaneder udelukkende i det
bymæssigt beliggende Strøg ved Kirkebø i Kviteseid, men fik ingen videre Udbredelse.
I Tinns Distrikt var den meget udbredt. men Forløbet var let, saa
forholdsvis faa kom under Lægebehandling.
Diphtherit forekom i alle Distrikter, undtagen Laardals. I Skiens
Distrikt viste den sig kun sporadisk. I Kragerø Distrikt fik den kun
liden Udbredning i Bygderne, idet den væsentlig holdt sig i de nærmest
Kragerø liggende Dele af Skaatø Herred. Her var den ondartet, saa baade
Yoxne og Børn bortreves, Saavel under selve Sygdommen som i Efterstadiet.
I Sannikedal viste den sig kun paa enkelte Steder, smittede fra Kragerø, hvor
Sygdommen herskede jevnt hele Aaret, naaede sit Høidepunkt i Juli, hvorefter
den aftog med Ophør i December. Dødsprocenten var omkring 28, idet Dødsfaldene
af Eftersygdomme ogsaa er medregnede. Smitteoverførelse lod sig i de
fleste Tilfælde paavise. Isolationen var Hovedmidlet ved Bekjæmpelsen af Sygdommen.
Kragerø Middelskole maatte lukkes nogen Tid, da Sygdommen optraadte

Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit ....
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Eøde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene og
Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber.
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Skjørbug
Tilsammen
I Bratsbergs Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Hele Aaret
31
1
20
53
972
12
11
80
195
332
13
53
2521
1029
2284
557
134
121
3
1
1
6
67
5
12
67
5
46
16
74
4
3
1045
10
31
9477 338
«2
31
1
20
53
972
12
11
79
187
332
13
53
2514
1029
2271
557
134
119-
3
1040
7
"9438"
1
138
1
3
10
62
36
1
2
278
75
1533
73
21
11
1
73
2328
2
4
133
294
92
463
79
8
15
6
147
2
3 8
52 31
33 30
2 1
2 4
283
81
124
86
15
15
1
6
55
1
1
7
12
31
1
15
238
119
79
64
13
6
c3
12
119
6
10
6
44
228
92
21
61
12
15
76
1
74
1
67
2
68
1263 909 720 701
1
9
90
5
18
54
8
165
96
13
31
8
8
1
1
1
4
53
1
3
3
1
30
1
1
145
92
14
14
7
8
1
58
3
13
3
1
128
78
16
10
6
2
5
39
1
4
2
21
2
147
67
10
12
8
4
116 80
1
124
1
107 99 84 72
624 460 437 470 500 578
1
5
• 4
34
1
9
2
18
1
13
163
67
5
29
10
9
1
3
1
61
5
11
182
84
3
48
7
10
3
5
45
13
11
1
263
86
6
44
15
12
i

Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit....
Barselfeber .
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde .
Mæslinger
Rosen
Kighoste .
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Skjørbug
Tilsammen
I Bratsberg Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Ialt opgivne
31
1
20
53
972
12
11
80
199
332
13
53
2521
1029
2284
562
134
123
3
1
1
6
67
5
16
67
5
46
16
79
4
5
Skien.
Tilf. Dødsf.
14!
6
29
562
4
40
16
40
4
1350
445
1280
293
46
46
1
1045
10
31 500
9488 349 4676
1
42
14
/
37
Kragerø.
Tilf. Dødsf.
20|
139|
72J 5
1601 37
6| 2
53
723| 11
436|
609|
1221
39|
31
2
14 376
1
124 2849
6
11
2
Fordeling paa Læcedistrikterne:
Hollen.
Tilf. Dødsf.
2
2
151
2
9
4
10
2
140
26
19
58
15
17
10
12
11
Sauland.
Tilf. Dødsf.
11
3
20
9
21
11
41
11
5
2
Kviteseid.
Tilf. Dødsf.
2
1
94
5
27
104
127
56
83
29
13
13
36
33
2
93 493 45 143 9 589
2
21
Laardal.
Tilf. Dødsf.
2
1
4
15
67
42
172
16
11
7
82
41 427 18
Tinn.
Tilf. Dødsf.
15
1
45
9
93
13
80
33
5
7
311 19

98 Bratsbergs Amt. 1890.
hos sammes Bestyrer. I Sau lands Distrikt viste spredte og let forløbende
Tilfælde sig i Saulands Annex, medens Sygdommen paa en Plads under
Gaarden Bolkesjø i Gransherred optraadte meget heftigt i Slutningen af
Februar; 3 Børn døde i samme Familie. Smitten antages bragt af en tilflyttet
Tømmerkjører fra Kongsberg, i hvis Hjem et Barn kort før var død af
Diphtherit. Fra de i Medicinalberetning for 1889 nævnte Tilfælde i Nissedal
i Kviteseids Distrikt var Smitten allerede gjennem Juleselskaber spredt vidt om
i Bygden; desuden skede ny Smitteimport dels fra Aamli, dels fra Treungen
Annex. Istedetfor Svovlrøgning, der især viste sig utilstrækkelig ved ujevne og
glisne Gulve, anvendtes en stærk Carbol-Saltsyreopløsning til Desinfektion, som
det syntes med Held. De i forannævnte Medicinalberetning omtalte Skogsarbeidere
ilagdes Mulkt. I Seljord optraadte Sygdommen yderst spredt og meget ondartet.
Af 39 Angrebne døde 9. (J. Heidenreich). I Tinns Distrikt viste den sig kun
omkring et enkelt Smittefokus, hvortil det lykkedes at indskrænke den. Vanskeligheden
ved en grundig Rensning og Desinfektion paa Grund af Boligernes Beskaffenhed,
særlig Gulvenes i disse, fremhæves. Ligesaa savnes meget Isolations
og midlertidigt Interneringslokale.
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit samt katarrhalsk og
fol li ku lær Angina viser adskillig Forøgelse i de Angrebnes Antal mod Aaret
forud.
Influenza, der i Skien s Distrikt var begyndt i December 1889, fik
Saavel i Byen som Bygderne stor TJdbredelse i Aarets første Maaneder, især i
Januar og i Begyndelsen af Februar, da den herskede i næsten alle Familier i
Lægedistriktet. I Slutningen af April ansaaes Epidemien ophørt. (A. Backer).
Det bemærkes fra praktiserende Læge S. Paus i Brevik, at Sygdommen, der
vistnok ikke direkte bevirkede mange Dødsfald, gav Anledning til mange
Eftersygdomme, særlig Bronchiter, der bortrev ikke faa, især gamle og svagelige,
Folk; ligesaa foranledigede den en almindelig Sygelighed og Svækkelsestilstand.
I Kragerø Distrikt var Epidemien i Regelen af mild Karakter, kun undtagelsesvis
indtraadte farlige Komplikationer. (C. Hartwig). I Hollens Distrikt
kom den i Forhold til sin Udbredelse lidet under Lægebehandling; Distriktslægen
har det Indtryk, at den har besøgt omtrent hvert Hus i Distriktet, ligesom han
antager, at den indirekte har bidraget til den høie Dødelighed. (I. Holmboe).
I Saulands Distrikt observeredes, saavidt Distriktslægen har kunnet erfare,
de første Tilfælde i Midten af Januar i den østre Del af Hitterdal for derfra
hurtigt at udbrede sig over hele Distriktet. Ved Iste Kvartals Slutning antages
Epidemien ophørt. Kun faa kom under Lægebehandling. En Del ældre Folk
især med chroniske Lungesygdomme bortreves. Mange af de Angrebne have
forklaret, at de lang Tid efter det egentlige Sygdomsanfalds Ophør følte sig
svækkede og mindre arbeidsdygtige end før. (L. Paulsson). I Kviteseids
Distrikt fortsatte Sygdommen fra Aaret forud og hjemsøgte de fleste Mennesker
i Distriktet; efter Distriktslægens Opfatning syntes den at smitte fra Person til
Person, idet den først udover Sommeren naaede til de mere afsidesliggende
Gaarde. Direkte af Influenza døde kun et lidet svagt Barn, indirekte gjennem
Eftersygdomme, saasom Lungebetændelse og Lungetuberkulose, fremkaldtes flere
Dødsfald. Bronchit, Diarrhoe, Anæmi og Konjunktivit vare noksaa hyppige,
ligesaa viste sig ofte Tilbagefald og svækket Modstandskraft mod Forkjølelse,
hvor Sygdommen antoges vanskjøttet. (J. Heidenreich). I Laardals Distrikt
var den ogsaa begyndt i December 1889, udbredte sig meget hurtigt over alle
Bygdelag og syntes først henimod Midtsommertid at tåge af og ophøre. Som
Regel endte den med fuld og hurtig Helbredelse; dog klagede flere Angrebne
over haardnakkede, tilbagebliyende Mindelser om Svækkelse og ubestemte neuralgiske
Symptomer. (0. Prydz). I Tinn gik Sygdommen over hele Distriktet

Bratsbergs Amt. 1890.
i Aarets 3 første Maaneder. Farligst viste den sig ogsaa her for ældre og
svagelige Individer, der døde af Lungebetændelse og Bronchit. Øresmerter og
Ørebetændelser med Udflod vare ogsaa hyppige. Sjeldnere vare Symptomer fra
Mave- og Tarmkanal, ligesaa nervøse Lidelser. En stor Afmattelse fulgte
næsten altid, der for fleres Vedkommende strakte sig udover Uger og Maaneder.
Influenzaens første Optræden gav et vist Indtryk af personlig Smitteoverførelse ;
det første, anmeldte Tilfælde var hos Bygdens Postfører, der paa sin Reise til
Sydenden af Tinsjø, som efter Dampskibsfartens Ophør var lidet befærdet, havde
overnattet der i et Hus, hvor Influenzasyge laa. Et Par Dage efter Hjemkomsten
blev han selv og endnu et Par andre paa hans Bosted syge. Snart
efter anmeldtes Tilfælde fra alle Kanter af Distriktet. (F. Holst).
Lungebetændelse, Brystbetændelse og Gigtfeber vare hyppigere
end Aaret forud, -hvorimod akut Diarrhoe og Choiera nostras viser betydelig
færre Angrebne.
Icterus catarrhalis synes i nogen Tid at have været endemisk i Tinns
Distrikt. (F. Holst).
Veneriske Sygdomme. Uden for Syge hus behandlede Tilfælde af
disse Sygdomme sees af følgende Tabel:
Sygdomme.
Veneriske Saar
Syphilis, konstitutionel . . .
— , hereditær
Gonorrhoe
Tils. Behandlede.
11
39
4
68
Kj endte Dødsfald.
1
Tilf.
l
Skien.
5
21
3
31
Fordeling paa Lægedistrikterne:
Dsf.
1
2
Kragerø.
Tilf.
2
17
1
34
4
Sauland.
Tilf.
1
5
Kviteseid.
Tilf.
2
6
Laardal.
Tilf.
2
7
Tinn.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme se Tabel Side 100.
Fnat synes igjen at tiltage i Kviteseids Distrikt; uagtet Fnatsalve erholdes
gratis, tillades Sygdommen at tåge Overhaand og udbrede sig gjennem
Skolen. I Laardals Distrikt er Medicin paa Amtets Bekostning udleveret til
44 Familier, altsaa Antallet fremdeles nedadgaaende.
Lungetuberkulose. Dødsfald af denne Sygdom udgjorde for det hele
Amt 18,2 pCt. af samtlige kjendte Dødsaarsager og 28,7 pCt. af Dødsfald af
af ikke epidemiske Sygdomme. For Byerne var Forholdet henholdsvis 18,1 pCt.
og 28,6 pCt. og for Bygderne 18,3 pCt. og 28,8 pCt. Se forøvrigt Tabel Side
101. Fra Saulands Distrikt omtales en Pige, der i 1889 havde pleiet 2 Tæringspatienter
til forskjellige Tider, og som selv fik Lungetuberkulose*, hun havde tidligere
været frisk og var, saavidt vides, af sund Slægt. (L. Paulsson).
Angaaende Amtets Sindssyge se den almindelige Beretning. Fra
Laardals Distrikt meddeles, at ved Forslag fra Inspektionslægen og derpaa følgende
Henstillen fra Amtet har de respektive Fattigdistrikter forpligtet sig til
at kontrollere de amtsforpleiede Sindssyge ved maanedlige Inspektioner af vedkommende
Fattigtilsynsmænd og i fornødent Fald ved forefundne Misligheder at
indberette disse til Distriktslægen til videre Forføining. (O. Prydz).
7*
Tilf.
2
1

Chronisk Rheumatisme . . .
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkuløse Betændelser og
Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Liste over forskjellige, væsentlig chroniske Sygdomme.
Ialt opgivne
256
371
19
273
114
18
69
441
103
116
1210
204
1186
158
12
22
2
1
12
36
174
56
23
Børn.
Md. Kv.
1
46
2
82
65
5
26
21 .
24
22
29
57
-
1
55 1
115
49
7
22
32
8
138
39
54
-
Voxne.
Md. Kv.
148
47
35
-
3
8
148
45
36
77
477
23
11
97
41
29
7
192
52
42
939
204
590
24
22
Skien.
Tilf. Dsl.
74
52
2
90
47
25
171
33
47
360
92
414
27
5
18
65
22
Kragerø.
Tilf. Dsf.
102
25 1
76
21
4
22
128
33
32
296
35
258
96
2
13
Fordeling- paa Lægedistrikterne :
-
2
-
3
13
44
16
-
-
Hollen.
Tilf. Dsf.
2
1
1
18
22
5
8
43
11
6 13
111
- 9
14
1
2
17
5
2
Laardal.
Dsf.
Tinn.
Tilf. Dsf.
54
5
57
«9
6 «

Skien ...
Skien By.
Porsgrund - .
Brevik - .
Bygder
Kragerø
Kragerø By.
Langesund - .
Stathelle - .
Bygder
Hollen. . .
Sauland. .
Kviteseid
Laardal. .
Tinn
Bratsbergs Amt
Deraf i Byer ..
— - Bygder
Lægedistrikter.
Bratsbergs Amt. 1890. 101
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
335
151
42
33
109
274
103
17
7
147
101
,58
102
48
37
955
353
602
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
65
34
3
5
23
44
18
4
22
17
17
18
7
6
174 .
64
110
af
epidemiske
Sygdomme.
124
54
18
10
42
93
37
6
4
46
45
9
41
18
19
349
129
220
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
For Brok (Hernia) behandledes 83 Personer. Kjøn og Alder er opgivet
for 80 saaledes: 19 Gutter, 6 Piger, 47 voxne Mænd, 8 voxne Kvinder. Sædet
var hos 73 følgende: Hernia inguinalis 53, Hernia cruralis 4, Hernia umbilicalis
14, Hernia epigastrica 2.
Af Benbrud (Fractura) opgives 163 Tilfælde. Kjøn og Alder anføres
for 127 saaledes: 24 Gutter, 6 Piger, 66 voxne Mænd, 31 voxne Kvinder.
Sædet var hos 161 følgende:
Fractura cranii 5
— ossium nasi . 1
— maxillæ sup. 1
— — inf.. 1
— claviculæ . . 8
— scapulæ .... 3
— humeri 11
— cubiti 1
Fractura antibrachii. . 9
— ulnæ 6
— radii 26
— digit. manus 3
— costarum ... 27
— pelvis 1
— colli femoris 7
211
97
24
23
67
181
66
11
3
101
56
49
61
30
18
606
224
382
Fractura femoris 17
genus..
patellæ.
cruris. .
tibiæ . .
. 1
. 1
. 14
. 4
fibulæ...... 9
malleoli .... 5
For Luxationer behandledes 27 Personer. Kjøn og Alder er for 25 opgivet
saaledes: 5 Gutter, 1 Pige, 10 voxne Mænd, 9 voxne Kvinder. Sædet var
for 26 følgende: Luxatio maxillæ inf. 1, Luxatio humeri 11, Luxatio claviculæ 4,
Luxatio radii 1, Luxatio antibrachii 6, Luxatio manus 1, Luxatio pollicis 1,
Luxatio patellæ 1.
Af obstetriciske Operationer udførtes af Læger ialt 77, deraf i
Skiens Distrikt 36, i Kragerø 17, i Hollens 14, i Saulands 4, i Kviteseids 5,
i Laardals 1. Indikationer og Udfald sees af Tabel Side 102.

Indikation.
Utilstrækkelige eller smertefulde Veer
Bækkensneverhed
Barselkrampe.
Placenta prævia og Blødning
Ueftergivelige Bløddele
Fosterhoved fastkilet i Bækkenet. . .
Issefødsel med Panden fortil
Arm opslaaet i Nakken
Tverleie
Fremfald af Navlesnor
Blødning
Fastvoxning
Tilbageholdelse
Tilsammen
Obstetriciske Operationer
lev.
Tangforløsning.
Mødre.
35
7
2
2
1
1
-
48
50
død.
V
-
2
lev.
3 ) 34
6
2
Børn.
1
i
1
-
45
50
dødf.
1
1
1
-
5
lev.
Mødre.
1
1
1
11
-
14
15
i Bratsbergs Amt.
Vending.
død.
-
1
lev.
Børn.
1
7
8
15
dødf.
1
6 ) 2
4
7
Udstrækning ved
Bækkenendeleie.
Moder.
lev.
-
1
1
Barn.
dødf.
-
1
1
Perforation.
Mødre.
lev. død.
1
~
1
i2
V
-
1
Efterbyrdsoperation.
*) Konen led af Lungetæring, var døende og døde 2 Timer efter Fødselen. 2 ) Konen led af Ny.rebetændelse, døde 4 Timer efter Forløsningen
af Barselkrampe. 3 ) Deraf 1 anden Tvilling, om Iste intet anført. 4 ) Det ene Foster omtrent 5 Maaneder gammelt. 5 ) Dødsaarsag:
Barselfeber. G ) Det ene Foster ufuldbaaret 1 9de Maaned. 7 ) Dødsaarsag: Barselfeber. 8 ) Herunder medregnet 1 Molafødsel.
9 ) Tvillingfødsel, hvor Jordemoderen nægtedes at tige Efterbyrden; Lægen fandt Konen yderst anæmisk, næsten døende; hun døde ogsaa
nogle Minuter efter Fjernelsen af Moderkagen.
lev.
Mødre.
8)3
2
3
8
9
død.
-
-
9 ) 1
1
o
to

Skien
Lægedistiikter.
Skien By .
Porsgrund — ..
Brevik — . .
Bygder
Kragerø
Kragerø By.. .
Langesund —
Stathelle - ..
Bygder
Hollen
Sauland .......
Kviteseid
Laardal
Tinn
Bratsbergs Amt. 1890.
Fødte og Døde.
ltven-
de.
Fødte
975
340
107
52
476
716
135
38
11
532
375
209
234
244
89
Bratsbergs Amt. 2842
Deraf i Byer. ..
— - Bygder
683
2159
død-
fødte.
15
3
4
15
2
i
12
6
5
54
10
44
ialt.
506
159
49
43
255
356
104
16
12
224
223
143
125
116
66
1535
383
1152
0-1
Aar.
99
45 82
44
58
13 22
41
37
31
10
22
6
i Iste
Døgn.
Døde
paa
Barselseng.
ved
ulykkeligeHændelser.
10
3 11
5
9
3
263 19 13 30
72
191
3
16
3
10
103
ved
Selvmord.
8
22 6
For det hele Amt bliver saaledes et Overskud af 1 307 Fødte over Døde
og Forholdet melle m hine og disse = 100 : 54,0.
Dødsfald paa Barselseng. Efter Presternes Opgave døde 13 Kvinder
paa Barselseng. Af Lægerne opgives Dødsaarsagen for 11 saaledes: Barsel -
krampe 1, Embolia 1, Barselfeber 6, Livmoderblødning 2, Phlegmasia alba 1.
De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsag.
Lungetuberkulose ,
Lungebetændelse
Skarlagensfeber
Diphtherit
Kræft
Akut Bronchit
Tuberkuløse Betændelser og Miliærtuberkulose
Alderdomssvaghed
Hjerneslag
Akut Diarhoe og Choiera nostras
Organisk Hjertefeil
Antal
Dødsfald.
174
79
67
67
56
46
46
40
35
31
31
Deraf i
Byer. Bygder.
64
28
28
28
21
16
12
10
19
10
13
110
51
39
39
35
30
34
30
16
21
18

104 Bratsbergs Amt. 1890.
Veirliget. Vinteren synes at have været mild med liden Nedbør, Sommeren
betegnes dels som gunstig (Sauland), dels som kjølig, kold og regnfuld
(Skien, Kviteseid, Laardal). Høsten angives i flere Distrikter (Skien, Kviteseid,
Laardal) som god. Paa Ut sund i Kviteseid, 200 Fod over Havet er gjort
følgende metereologiske Observationer af Distriktslægen. (Se Side 105).
Levemaade og hygieniske Forholde. Fra Cand. med. S. Paus i
Brevik bemærkes, at de hygieniske Forhold synes i det Hele at være gode,
ligesaa synes Levemaaden at være god. En stor Del af Befolkningen i Distriktet
er beskjæftiget med Isarbeide eller farer med Is, hvilket hyppigt siges at give
Anledning til haardnakkede rheumatiske Lidelser og Bronchiter. Som i høieste
Grad ubehagelig og generende for hele Distriktet betegnes den gjennemtrængende
Stank, som udbreder sig fra Herre Cellulosefabrik ikke alene til den nærmeste
Omkreds, men i Miles Afstand og som, om end vanskelig strængt paaviselig, dog
vistnok ikke kan ansees forat være uden skadelig Indflydeise paa Sundheden.
Efter Møder i Bamle Sundhedskommission paalagdes Fabrikens Eiere, under
løbende Mulkt inden bestemt Frist, at skaffe de nedenfor Fabriken Boende, der
før hentede sit Vand fra Elven, tilstrækkeligt og godt Drikkevand. Fra
Kragerø klages fremdeles over Gadernes elendige Tilstand. Med deres Puksten
og Sand er de enten sølede eller hvirvle op Støv. En Veivalse, som Byen
anskaffede i 1890, synes ikke at svare til Hensigten og blev lagt tilside. Hvor
Gadebredden tillader det, er der forsøgt at lægge et Slags Fortoug, og dette skal
indføres i Byens Hovedstrøg. Dens Vandledning tilfører fremdeles udmærket
Drikkevand i rigelig Mængde baade til Husbrug og i Ildebrandstilfælde. Kloakerne
ere Gjenstand for successiv Forbedring. (C. Hartwig). I Saulands Distrikt
siges de hygieniske Forholde ikke at have undergaaet synderlig Forandring.
Distriklslægen mener, at der som andetsteds gaar det smaat med Forbedringer i
den Retning og, hvad han før har fremholdt, saalænge der ikke er Adgang for
den opvoksende, kvindelige Slægt til at se og lære renligt og ordentligt Stel i en
eller anden Retning, vil Urenlighed og Uorden ialfald inden Døre vedblive at
florere. Inden Distriktet er der ikke ved nogen Skole Anledning for Pigebørnene
til at lære det allersimpleste kvindelige Haandarbeide; de ere henviste til at
lære dette af Mor, der selv aldrig har lært noget. Arbeidet blir da ogsaa derefter,
og naar en Beklædningsgjenstand begynder at blive brøstfældig, kan den
neppe istandsættes. Enten maa den, til liden Baade for angjældende Legemsdel,
fremdeles vedblive at fungere eller den «kastes», som det hedder. Den nye
Skoleordning antages maaske at kunne bringe nogen Forbedring heri. Paa og
omkring Notodden er der paa Grund af den udvidede Fabrikdrift en meget livlig
Byggevirksomhed; der findes allerede 2 Hoteller, 4 Landhandlerier, Bageri,
Slagterhus, Øltapperforretning, flere Haandværker, 2 Læger og 1 Jordemoder.
Det antages sandsynligt, at de for Herredet approberede Sundhedsforskrifter i en
nær Fremtid vil vise sig utilstrækkelige til at hindre sanitære Misligheder, saa
nye maa udfærdiges. (L. Paulsson). I Tinn s Distrikt synes de hygieniske
Forhold at bedres noget. Husstellet bemærkes at være renligere og bedre. Behandlingen
af Maden og især Melkestellet staar dog meget tilbage og vil neppe
bedres, førend Befolkningen faar Øinene op for Nødvendigheden af et bedre
Jordbrug, der endnu skal befinde sig paa et meget primitivt Standpunkt. Drikfældigheden
menes efter Sigende at være i det Hele aftaget. Dog indføres ikke
saa lidet Brændevin. Efter et omtrentligt Overslag er det aarlige Forbrug
noget over 5 Liter pr. Individ. Forbruget af bayersk 01 er ubetydeligt.
(F. Holst).
Sygehuse. Bratsbergs Amtssygehus ligger i Solum nær Skien. I Skien
Bys Fattiggaard ere 2 Værelser disponible for Patienter, lidende af chroniske
Sygdomme, ligesom Byen har et Isolationslokale for epidemiske Sygdomme. I

Januar
Februar
Marts
April
Mai
Juni
Juli
August
Maaned.
September ....
Oktober
November
December
Hele Aaret....
Meterorologiske Iagttagelser paa Utsund i Kviteseid, 2OO Fod over Havet.
Morgen.
-f- 2,6
-r- 5,3
-r- 2,8
4- .1,7
+ 7,1
+ 11
+ 11
+ 9,6
+ 8,6
+ 2,6
-f- 1,1
-=- 7,6
+ 2,7
Middel-Temperatur (R).
Minimum.
H- 3,7
-4- 6,3
-r- 3,1
-4- 0,5
+ 3,7
+ 5,5
+ 6,1
+ 6,7
+ 5,6
+ 2,4
4- 2,8
-r- 9
+ 0,4
Aften.
-4- 1,1
•-r- 4,2
-4- 1,1
+ 2,2
+ 8,3
+ 10,1
+ 10
+ 10,5
+ 8,6
+ 2,5
-4- 1,8
-4- 7,1
+ 3,0
Maximum.
+ 0,6
+ 0,3
+ 2,9
+ 3,3
+ 12,4
+ 14,7
+ 14,6
-|-15,5
+ 12,5
-f 4,8
-4- 0,1
T~ 0,0
+ 6,5
Høiest.
+ 6
+ 5,5
+ 8
+ 10
+ 18
+ 18
+ 19
+ 19
+ 15,5
+ 12,5
+ 4,5
+ 4
+ 19
Lavest.
-f-11
-f-11,5
-f-14
-f- 4
-f- 0,5
+ 1
+ 3
+ 2
+ 1
-f- 4
-T-17
-f-17,5
-r-17,6
Morgen.
757
772
758
757
761
761
757
760
767
759
763
773
762
Barometerstand.
Aften.
763
777
755
760
761
760
757
759
766
760
764
773
763
Høiest.
771
782
774
770
770
767
765
772
775
776
779
787
787
Lavest.
736
755
737
741
751
752
751
749
748
743
740
761
736
Antal Dage.
Klart.
5
12
7
4
11
5
2
3
7
14
8
11
89
Nedbør.
13
8
16
16
10
15
22
10
4
9
15
3
141
1
o

106 Bratsbergs Amt. 1890.
Kragerø har det midlertidige Sygehus til Optagelse af epidemiske Syge været
1 Brug hele Aaret undtagen i Januar. En Patiejit led af Typhoidfeber, alle de
øvrige af Diphtherit. Antallet af Syge har været 72, Forpleiiiingsdagenes
Antal 635. 13 Dødsfald indtraf, deraf 11 Voxne og 2 Børn. Fra Juni overtoges
Sygepleien, efter den forrige Pleierskes Død, af 2 Diakonisser fra Kristiania.
(C. Hartwig).
Af Badeindretninger findes i Skien By en liden Anstalt for kolde og
varme Bad. I Amtssygehuset findes 2 Baderum for Patienter. I Eidangerfjorden
samt i Porsgrund er der flere mindre Badehuse for kolde Bad. I Brevik findes
2 Badehuse, i det ene af disse er der foruden Søbad tillige Anledning til at faa
Styrt og varme Karbad. I Kragerø By findes et Badehus for varme Bad; det
er om Viuteren aabent en Gang ugentlig. Fra Høsten til Jul stilledes det tillige
en Gang ugentlig til Afbenyttelse for Folkeskolens Børn, hvortil Byens Brændevinsbolag
havde bevilget Midler. En Styrtebadindretning findes paaTriset i Laardals
Distrikt.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning. Den 23 Februar
aabnedes det nye Apothek i Ulefos, Hollens Distrikt.
Følgende Tabel giver Oplysning om behandlede fattige Syge, Møder i Sundhedskommisioner
og Kvarantænekommissioner, Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger:
Lægedistrikter.
Bratsbergs Amt . . .
Skien
Kragerø
Hollen : . ...
Sauland
Kviteseid ........
Laardal
Tinn
Fattigsygepleien.
Antal anmeldeude
Læger.
18
3
*)3
4
2
3
2
1
Fattige
Syge.
1728
927
214
198
135
97
79
78
Sundhedskomraissiouer.
Antal
Møder.
73
*) 26
2 ) 23
3 )3
*)5
5) 4
6 ) 7
7 )5
Kvarantænekommissiouer.
Antal
Møder.
6
2
4
Vakci-
uerede.
2051
776
583
162
69
296
87
78
RetsmedicinskeForretninger.
*) Privat praktiserende Læger. *) Skien By 7, Solum 2, Gjerpen 1, Eidanger 2,
Slemdal 1, Brevik 10, Porsgrund 3. 2 ) Kragerø 12, Sannikedal 1, Langesund 4, Stathelle 1,
Bamle 5. 3 ) Hollen 1, Bø 1, Lunde 1. 4 ) Hitterdal 2, Hjartdal 1, Gransherred 2.
5 ) Kviteseid 1, Seljord 1, Nissedal 2. 6 ) Laardal 1, Fyrisdal 2, Mo 2, Vinje 2 7 ) Tinn 2,
Hovin 3.
Vakcination. Fra Brevik bemærkes, at, da flere Forældre vægrede sig
ved at lade sine Børn indpode med den almindelige Lymphe, forskreves gjentagne
Gange animal Lymphe fra Kristiania, men Anslaget med denne mislykkedes. I
Hollens Distrikt vakcineredes ikke i de 3 Kredse Næs, Bø og Lunde, i sidste
Kreds paa Grund af at Vakcinatrisen maatte frasige sig Posten, fordi hun nægtedes
at tåge Lymphe fra de vakcinerede Børn. For de to førstnævnte Kredse er
ingen Grund angivet; muligens har Materialet ikke været tilstrækkeligt. (I. Holmboe).
I Saulands Distrikt vakcineredes heller- ikke i Hjartdals, Tuddals og Lilleherreds
Kredse paa Grund af liden Tilvext af Uvakcinerede. (L. Paulson). I Tinns Distrikt
foregaar Vakcination i Almindelighed hvert 2det Aar.
16
8
2
1
2
1
2

Nedenes Amt. 1890.
XI. Nedenes Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Østre Nedenes
2. Vestre Nedenes . .
3. Aamli
4, Evje
5. Sætersdalen
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Østerrisør, Kjøbstad
Tvedestrand, Ladested
Gjerstad
Søndeled
Dybvaag .. .. . .
Holt . . . .
Østre Moland . .
Barbu
Tromø
Arendal, Kjøbstad ....
Grimstad — ....
Lillesand, Ladested ...
Froland
Øiestad
Hisø
Fjære
Landvig
Eide
Vestre Moland
Birkenes . .
Høvaag
Aamli
Vegaarsheien
Mykland
Herefoss
Vegusdal
Evje
Hornnes
Iveland
Bygland
Valle
*) Deraf 1 ikke praktiserende.
Fladeindhold
i
km 2 .
9 347,99
889,44
0,25
0,09
312,67
189,78
70,5a
184,52
86,34
15,27
30,02
1 116,72
0,34
0,22
1,65
294,97
109,33
8.74
59,67
190,68
32 36
101,20
238,34
79.22
1 995,71
1 181,95
349 29
299,86
164,6i
1 139,42
333,57
176,85
392,61
236,39
4 206,70
1 356,90
2 849.80
Indb.
Iste Ja-
nuar 1891.
81 068
33 277
3 146
1767
2 527
3 968
5 417
4 568
2 338
7112
2 434
33 746
4 609
3197
1509
2 292
4 655
3115
4 986
2 398
778
2 492
1745
1970
5 671
2 553
1820
663
635
4 021
927
869
1 159
1066
4 353
2 063
2 290
Antal Læger.
21
6
3
2
1
6
3
2
1
1
1
-
1
1
1
1
Tandlæger.
2
-
-
2
2
-
-
-
-
-
-
Jordemødre.
29
6
1
1
1
2
1
16
o
6 1111
1
1
1
1
1
1
2
3
1
} i 1
1
1
107
Hjelpe- 1
vakcinatører.l
20
cu
'SD
o
ps
5
1 1
2
1
-
7
1
1 1
1
1
1
1
2
4
-
1
1

108 Nedenes Amt. 1890.
Typhoidfeber
Oerebrospinalmeningit. . .
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diplitherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit . .
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
Hele Aaret
12
li
18|
65|
135J
28
4
84
2748
782
5)
P
26
186J 39
] 9
14
12
18
65
135
28
4
83
26
186
11
14
782
15
17
44
1
3
53
1
3
26
16
64
2049 14 2048 1419 387
353 46 352 39 39
127| 127 15
140! 140 8
18 18 1
I Nedenes Amt anmeldte
13
8
1
8
15
67
136
47
9
13
2
3
6
15
1
2
23
1
74
56
47
17
18
1
2
8
10
2
11
1
58
23
32
16
18
2
2
12
1
4
20 2745 444 328 313 296 223 182 117
57
23
15
14
48
93
51
3
13! 10
7
1
10
2
19
1
122
59
9
12
5
7
3
817
5
4
12
1
817
4
2
86
1
61 51
1
59 72 83 62 102 76
1
7628 T6Ô 7617 2165 957 690 626 485 426 285 295 327
Sundhedstilstanden skildres fra Aamli og Sætersdalen som mindre
god paa Grund af Diphtherit, Influenza og røde Hunde (Sætersdalen), i de øvrige
Distrikter som god.
Oødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1331 eller 17,2 pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte (77,500). I 1889 udgjorde den 17,5
pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes Ovenstaaende
efter Lægernes Opgaver sammendragne Tabel.
Af Typhoidfeber opføres for det hele Amt kun 12 Tilfælde, der forekom
i østre og vestre Nedenes Distrikter.
Af Cerebrospinalmeningit indtraf et dødeligt endende Tilfælde i
Sætersdalen, opstaaet efter Influenza. (I. G. H. Stang).

epidemiske Sygdomme.
ktober.
O
2
-
\.
15
16
-
-
4
.
18
4
-
124
80
10
16
6
12
1
58
-
-
366
November. I
-
4
13
7
-
-
9
_
3
1
2
246
63
.
37
10
11
1
45
-
-
452
ecember.
Q
1
1
2
19
.
9
17
1
2
257
108
3
37
10
14
62
543
lait
opgivne
ilfælde.
12
1
18
65
135
28
4
84
26
186
12
14
2749
782
2049
353
127
140
18
817
5
4
7629
ødsfald.
Q
1
1
1
.
8
-
1
_
39
9
-
21
14
46
6
1
-
12
1
-
161
Nedenes Amt. 1890. 109
i
Østre
Nedenes.
Tilf.
4
-
3
25
37
19
10
43
5
2
1250
301
919
139
63
42
8
378
2
-
3250
Dsf.
-
-
-
8
3
-
5 1374
-
1
20
2
-
Fordeling paa Lægedistrikterne:
2
Vestre
Nedenes.
Tilf.
8
.
9
39
76
2
4
57
15
89
6
12
419
916
176
55
88
10
6 386
3
- 4
45 3748
Dsf.
1
-
-
6
1
_
21
5
-
12
2
23
2
1
6
1
-
81
3
Aamli.
Tilf.
3
_
17
4
.
54
1
-
35
37
55
11
1
2
-
30
-
250
Dsf.
-
_
-
-
10
1
-
1
-
7
3
-
-
-
22
Tilf.
i
Evje.
-
2
.
5
_
3
1
-
86
12
116
17
5
6
-
14
-
267
Dsf.
-
1
2
-
-
-
3
-
4
_
-
-
-
10
•5
Sætersdalen.
Tilf.
1
1
1
-
26
.
1
_
-
4
13
43
10
3
2
-
9
-
114
Vand kop per forekom i noget større Antal kun i østre og vestre
Nedenes Distrikter med tilsammen 64 kjendte Tilfælde.
Skarlagensfeber viser nogen Nedgang i de Angrebnes Antal; de fleste
Tilfælde anføres fra østre og vestre Nedenes, medens den omtales fra Aamli
og Evje Distrikter, uden at den dog fik nogen Udbredelse i disse.
Røde Hunde siges i Sætersdalen at have havt Indflydelse paa Børnedødeligheden
i Distriktet; Sygdommen begyndte Aaret forud, men fik stor Udbredelse
i Iste Kvartal 1890. Smitteoverførelse ved friskt Mellemled paa lang
Afstand omtales i et Par Tilfælde. Forresten anføres kun 2 Tilfælde i Amtet
fra vestre Nedenes Distrikt.
Af Mæslinger kjendtes kun 4 Tilfælde i vestre Nedenes Distrikt.
Rosen viser noget færre Angrebne end i 1889 (109 og 84).
Dsf.
1
_
-
_
_
-
_
-
-
-
_
_
2
-
-
3

110 Nedenes Amt. 1890.
Kighoste, der Aaret forud havde betydelig Udbredelse særlig i Kystdistrikt
erne, opføres for disse med tilsammen kun 25 Tilfælde i 1890. Desuden
kjendtes alene en angreben i Evje Distrikt.
Diphtherit indførtes til A am li i Aarets Begyndelse vestenfra til de
øverste Fjeldgaarde i lille Topdal. Den optraadte i Begyndelsen meget mildt,
antoges at være et Symptom af Influenza, der samtidig herskede, saa den fik
Anledning til at udbrede sig inden den, paa Grund af indtrædende Dødsfald,
anmeldtes for Distriktslægen. Det lykkedes dog at begrændse Epidemien. Til
Hovedsognet var Sygdommen allerede kommet i 1889. I Evje og Sætersdalens
Distrikter kan den ikke sees at være forekommet.
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit samt katarrhalsk og
fol li ku lær Angina opføres med et noget større Antal Tilfælde end Aaret
forud, og antages tildels at hænge sammen med Influenzaepidemien.
Influenza forekom som udbredt Epidemi i Aarets første Maaneder med
talrige Angrebne baade i Byer og Bygder, langt flere end de i Sygelisten anførte.
I østre Nedenes Distrikt siges den ingen mærkbar Indflydelse at have havt
paa Dødeligheden. (M. W. Tandberg). Heller ikke i vestre Nedenes
Distrikt indtraf mange Dødsfald af Sygdommen, idet Forløbet var mildt. Dog
efterlod den hos mange af de Angrebne, foruden lang Tids Svækkelse og Mathed,
ogsaa Eftersygdomme af forskjellig Art og Farlighed. De færreste kom vistnok
under Lægebehandling. (A. Nyquist). I A a ml i Distrikt fik den betydelig Udbredelse
i ganske kort Tid, optraadte tildels ondartet og voldte flere Dødsfald.
(E. Hansen). I Evje Distrikt observeredes Sygdommen første Gang den Iste
Januar 1890, men var allerede kommet til Distriktet omtrent 8de December
1889 til den sydlige Del af Hornnes, idet en Mand derfra var bleven syg paa
Hjemveien fra Kristiansand. Den spredtes nu videre til Gaarde i denne sydlige
Del, og da disse ikke ligge meget samlede, naaede den først Bygdens Centrum
Juleaften. Fra nu fik den en rivende Udbredelse, begunstiget ved Folkets Fremmede
til Kirken i Helgen, ved selskabelige Sammenkomster o. s. v. Som Exempel
paa hurtig Smitteoverførelse nævnes, at Nytaarsdag fik Distriktslægen Besøg af
en af sine Naboer, der var syg af Influenza • denne kom ind i Kjøkkenet, hvor
Distriktslægen, hans Hustru og 2 Tjenestepiger da vare, 2 Dage efter var alle
5 syge af Influenza, og 2 Dage efter disse indsygnede Børaene. Til den øvre
Del af Evje Sogn, den saakaldte Fladebygd, var Sygdommen endnu ikke kommet,
da Stigeren ved Nikkelgruben sammesteds kom hjem fra Heise til Kristiansand.
Han havde været indom paa Skydsstationen Daasnes, der er et Færdselscentrum
i Hornnes Sogn, og hvor der da var Influenza. Han fik en Patient til Skydsgut.
272 Dag efter Hjemkomsten angrebes han temmelig voldsomt; derefter
bleve først de af Grubens Arbeidere, han havde talt med, syge, saa disses
Kammerater og de respektive Familier, hvor disse boede, alt med nogenlunde
samme Mellemtid af 2 Dage. Til Iveland Sogn kom Sygdommen næsten samtidig
som til Hornnes ligeledes fra Kristiansand og udbredte sig ogsaa der fra Syd
mod Nord. Til det fjernere liggende Vegusdal kom den noget senere. Veirliget
var den hele Tid mildt med noget Regn, stadig overskyet, tildels Taage, temmelig
stille, væsentligst Luftdrag fra Syd. (Chr. Bull). I Sætersdalens Distrikt
optraadte Sygdommen først paa Fjeldgaarden Pytten og i Aaraksbø ved Juletider
1889 og fik meget stor Udbredelse. Distriktslægen siger den sprang vidt udover
med spredte Tilfælde hist og her, uden at Smitteoverførelse kunde paavises.
Et Tilfælde af Nona observeredes. (1. G. H. Stang).
Af Lungebetændelse opføres lidt færre Tilfælde end Aaret forud, fornemlig
i østre Nedenes Distrikt.
Brystbetændelse. Fra østre Nedenes Distrikt nævnes, at 3 Tilfælde
af denne Sygdom optraadte som Empyem; i 2 af disse, hos en voxen Person og

Chronisk Eheumatisme.
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser
Miliærtuberkulose ....
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Liste over forskjellige, væsentlig chroniske Sygdomme.
Ialt opgivue
342
56
9
251
43
18
51
439
66
79
840
191
1178
117
9
2
1
16
40
159
)42
32
Bern.
Md. Kv.
8
15
2
97
26
6
23
25
4
26
48
44
*) Cancer 41, Sarcoma 1. 2 ) Anæmia perniciosa.
2
16
4
95
15
7
17
30
7
108
103
58
Yoxne.
Md. Kv
183
12
2
19
1
1
1
158
30
34
14
379
9
9
145
13
1
40
1
212
36
33
692
191
648
6.
Østre
Nedenes.
Tilf. Dødsf.
104
42
1
62
18
3
33
172
18
34
309f
53
483
26
2
2
1
25
52
1
6
Fordeling paa Lægedistrikterne :
Vestre
Nedenes.
Tilf. Dedsf.
218
11
3
164
22
14
12
229
35
40
484
116
596
84
7
14
10
79
24
21
1
Aamli.
Tilf. Dødsf.
23
5
28
4
34
1
3
19
4
Evje.
Tilf. I Dødsf
4
1
12
4
4
1
9
10
52
4
Sætersdalen.
Tilf. Dødsf.
11
4
4
10
8
13
3
o©
co

112 Nedenes Amt. 1890.
et Barn, skede Gjennembrud til Broncliierne med fuldstændig Helbredelse. Det
3die Tilfælde, et Barn opereredes, men ogsaa her skede delvis Udtømmélse gjennem
Broncliierne. Barnet helbrededes. (F. Vogt).
Akut Diarrhoe og Choiera nostras viser betydelig Nedgang mod
A aret forud.
Af Icterus catarrhalis optraadte 3 Tilfælde hos Sødskende paa Tveid i
Iveland, Evje Distrikt, sandsynligvis en Fortsættelse af den Epidemi, som begyndte
for 4 Aar siden øverst i Evje Sogn, og som har fortsat sig meget langsomt
og springende i Løbet af disse Aar med enkelte Tilfælde her eller der. (A. Chr. Bull).
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af følgende Tabel:
Sygdom.
Veneriske Saar ....
Syphilis, konstitutionel
— , hereditær . .
Gonorrhoe
Tils. Behandlede
6
48
2
94
Kjendte Dødsfald.
1
Fordel, paa Lægedistrikterne:
l
Østre Nedenes.
Tilfælde.
3
18
2
20
Dødsfald.
1
2
Vestre
Nedenes.
Tilfælde.
Til Oplysning om nogle af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske Sygdomme,
se Tabellen paa foregaaende Side.
Lungetuberkulose. For det hele Amt udgjør Dødsfald af Lungetuberkulose
22,9 pCt. af samtlige ved Sygdom foraarsagede kjendte Dødsaarsager og
29,9 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme. For Byerne ndgjorde
Dødsprocenten henholdsvis 18,6 pCt. og 22,4 pCt. og for Bygderne 24,6 pCt. og
33,2 pCt.
Fra Sætersdalen anføres, at Ormesygdomme skulle være meget alminde
lige, idet der kjøbes store Mængder Ormemidler i Haandkjøb. (I. G. H. Stang).
Af Brok (Hernia) opgives 49 Tilfælde med 2 Dødsfald hos 15 Gutter,
4 Piger, 20 voxne Mænd, 10 voxne Kvinder. Sædet var for 48 følgende:
Hernia inguinalis 33, Hernia cruralis 11, Hernia umbilicalis 4.
Af
saaledes:
følgende :
Ben brud (Fractura) opgives 78 Tilfælde. Kjøn anføres for 53
11 Gutter, 7 Piger, 21 voxne Mænd, 14 voxne Kvinder. Sædet var
Fractura cranii 3
— claviculæ ... 12
— sterni 1
— colli scapulæ 1
— humeri 2
— antibrachii. . 6
Fractura radii 10
ulnæ
manus
costarum ...
colli femoris
femoris
3
30
74
Fractura patellæ 1
— cruris. 16
— tibiæ 2
— fibulæ 3
— malleoli .... 2
Af Luxationer opgives 26 Tilfælde. Kjøn angives for 23 saaledes: 3
Gutter, 1 Pige, 10 voxne Mænd, 9 voxne Kvinder. Sædet var følgende: Luxatio
humeri 19, Luxatio cubiti 2, Lnxatio radii 1, Luxatio ulnæ 2, Luxatio pollicis 1,
Luxatio genus 1.
Om Amtets Sindssyge, se den almindelige Beretning.

Østre Nedenes
Lægedistrikter.
Østerrisør By .
Tvedestrand — .
Bygder
Vestre Nedenes
Arendal By....
Grimstad — ....
Lillesand — ....
Bygder
Aamli
Evje
Sætersdalen. . . .
Nedenes Amt . .
Deraf i Byer ..
— - Bygder
Nedenes Amt. 1890. 113
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
255
28
23
204
317
78
42
23
174
72
23
26
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
52
5
5
42
79
5
17 4
53
19
3
6
693 159
194
499 123
af
epidemiske
Sygdomme.
45
2
4
39
81
23 22
54
22
10
3
161
33
128
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
210
26
19
165
236
55
40
21
120
50
13
23
Af Lægerne udførtes 66 obstetriciske Operationer, hvoraf 24 i østre
Nedenes, 15 i vestre Nedenes, 5 i Aamli, 2 i Sætersdalen. Indikationer
og Udfald sees af følgende Tabel:
Indi kation.
Utilstrækkelige og smertefulde Veer
Bækkensneverhed
Barselkrampe ...
Placenta prsevia
Issefødsel med Panden fortil
Tverleie
Tilbageholdelse
Blødning . . .
Uopgiven Indikation
Tilsammen
Tangforløsning.
Mødre.
lev.
31
1
1
1
351
lev.
Børn.
29
1
1
1
331
35
dødf.
2
2
Vending.
Mødre.
lev.
1
3
5
Børn.
dødf.
1
1
2)3
5
532
161
371
Efterbyrdsoperation.
Mødre.
*) Forgjæves Tangforsøg hos en Vllpara. 2 ) Foster decomponeret, i 7de à 8de Maaned.
lev.
-
-
5
1
6

114 Nedenes Amt. 1890.
Antallet af Fødte og Døde vil sees af følgende Tabel :
Lægedistrikter.
Østre Nedenes
Østerrisør By . . . .
Tvedestrand — .
Vestre Nedenes
Arendal By. . .
Grimstad— .
Lillesand —
Bygder
Aamli
Evie
Sætersdalen
Nedenes Amt
Deraf i Byer.... ....
— - Bygder
leven-
de.
Fødte
922
82
84
756
846
105
61
39
641
198
128
171
2265
371
1894
død-
fødte.
25
2
23
11
1
10
3
1
3
43
3
40
ialt.
468
35
26
407
574
79
43
27
425
115
73
101
1331
210
1121
0-1
Aar.
68
4
2
62
85
9
5
4
67
19
12
21
205
24
181
i Iste
Døgn.
4
1
3
7
7
1
12
1
11
Døde
paa
Barselseng.
4
4
2
2
1
2
9
9
ved
ulykkeligeHændelser.
10
1
8
9
4
5
4
1
2
26
6
20
ved
Selvmord.
For det hele Amt bliver saaledes et Overskud af 934 Fødte over Døde
og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 58,8.
Døde paa Barselseng. Efter Presternes Opgave døde 9 Kvinder paa
Barselseng. Lægerne opgive Dødsaarsag for 6 Barselkvinder, deraf Barselkrampe
2, Emboli 2, Barselfeber 1, Morbus Brightii 1.
De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsager.
Lungetuberkulose
Lungebetændelse .......
Kræft og Sarkom
Diphtherit
Alderdomssvaghed
Hjerneslag
Nephrit, Morbus Brightii
Organisk Hjertefeil
Akut Bronchit
Chronisk —
Meningit
Influenza
Antal
Dødsfald.
159
46
42
39
35
32
33
32
21
18
16
14
Byerne.
36
13
11
10
7
14
13
7
5
7
7
2
Deraf i
Bygderne.
123
33
31
29
28
18
20
25
16
11
9
12
_
2
2
2
2

Temperatur og Veirlig i Evje, Gaarden Fennefos i Hornnes Sogn, omtrent 550 Fod over Havet.
Maaned.
Januar
Februar
Marts
April
Mai
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Gjennemsnit for
hele Aaret...
a a
0
~ 1,7
+ 0,4
+ 2,9
+ 9,7
+ 10,6
+ 9,
-f 10,9
+ 9,8
+ 4,4
+ 0,2
-~ 4,2
Kl. 8
Morgen.
+
0,6
3,
0,8
2,i
9,4
11
10
10,6
0,3
5
+ + 3,7 + 6,6
Kl. 1
Etter-
Kl. 10
middag.
Aften.
Therm om eter stand (R).
Høiest. Lavest.
Middel-
Temperatur.
Minimum om Natten.
Lavest. Høiest.
+ 1 -f- 0,5 6te: 4 30te:
2,2 27de:
+ 0,4 2,3 23de: + 5 28de: 4-11 0,5 4de:
+ 2,4 0,3 27de : 4 8 2den : 4-12 3,2 Ilte:
+ 5 + 1,7 4de: + 9 12te: 4- 2 0,6 29de:
+ 12,1 + 7,2 24de: + 18 15de: + 3 + 4
+ 13,7 + 7,3 13de: + 17 Iste: + 4 + 5
+ 13 + 6,7 2den: + 18 18de: + 6 + å?
+ 14,2 + 7,9 9de: + 19 29de: + 4
+ 12,6 + 8,3 14de: + 17 Iste: + 4
+ 7 + 3,3 13de: + 13 28de: 4- 3
+ 1,6 4- 0,6 6te: + 6 26de: 4-13
-*- 3,4 4- 4,eI Iste : + 5 30te 4- 14
8
+ 130te:
+ 128de:
+ 2 2den:
+ 3 19de:
3die: + 916de:
17de: + 9 2den:
28de: + lollste:
+ 6 6te: + 12:30te:
+ 5,5 4de: + 9;12te:
+ 0, Ilte:
4- 1,6 3die 4 27de: 4-
I,e2den; +
+
9de Aug.
+ 19
30 Decbr.
-f- 14 + 0,5
11
13
15
6
1
0
1
0
0
6
15
6
6te Aug. 20de Decbr.
+12
Antal Dage med
21
12
10
8
3
3
7
2
10
10
9
17
122| 15 13 97 90 89|186 112
i

116 Nedenes Amt. 1890.
Veirliget. Vinteren opgives at have været mild, Sommeren kjølig og regnfuld.
Eegnmængden i Millimeter udgjorde for Tvedestrand efter Dr. F. Vogts
Optegnelser :
Januar 113,5
Februar 23,5
Marts 101,5
April 117,0
Mai 75,5
Juni 33,5
Juli 133,0
August 152,5
September 47,0
Oktober 59,5
November 254,0
December 18,5
tilsammen i Aaret 1890 1 129 mm. Aaret forud udgjorde E-egnmængden 1032 mm.
Tabellen Side 115 giver Oplysning om nogle meteorologiske Forhold paa Gaarden
Fen ne fos i Hornnes Sogn, Evje Distrikt, ca. 550 Fod over Havet efter Optegnelse
af Distriktslæge A. C. Bull.
Levemaade og hygieniske Forhold. I Aamli Distrikt er Brændevinsdrik
i Tiltagende, særlig i Aamli Sogn; undtages maa dog Vegaarsheien,
hvor Ædrueligheden skal være saa at sige gjennemgaaende. Den nye Skolelovs
Krav paa bedre Skolehygiene formenes allerede at vise sine Frugter, idet flere
nye Skolehuses Bygning forberedes. (E. Hansen).
Sygehuse. I Østerrisør findes 2 Sygehuse i Forbindelse med Fattighuset,
ligesom et afsondret Hus tjener til Isoleringslokale for iniførte smitsomme
Sygdomme. I 1890 blev en for Diphtherit mistænkt Matros, som eneste Patient,
indlagt der. I Tvedestrand findes et midlertidigt, lidet Isoleringslokale med 3
Senge; det har i Aarets Løb kun været benyttet til Indlæggelse af nogle chirurgiske
Patienter. I Arendal findes et kommunalt Sygehus. Grimstad Kommune
leier fremdeles Sygehus i Byen og et Par Værelser udenfor samme til
Koppesyge.
Badehuse. I Østerrisør findes et privat Søbadehus. I Tvedestrand
er en mindre Anstalt for Karbad og Dampkassebad, der dog paa Grund af manglende
Besøg kun er aaben til Afbenyttelse 2 Dage om Ugen. Af Søbadehuse
findes et offentligt og flere private.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Følgende Tabel giver Oversigt over Antallet af behandlede fattige Syge,
Møder i Sundhedskommisioner, Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger.
Amtet
Østre Nedenes
Vestre —
Aamli
Evje
Sætersdalen . .
Lægedistrikt.
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
Fattige
Syge.
Sundhedskommissioner.
Antal
Møder.
Vakci-
nerede.
RetsmedicinskeForretninger.
13 954 29 1668 12
405
436
59
21
33
3 )5
821
595
103
6 ) 45
104
5
5 1
ingen
1
*) Risør 2, Tvedestrand 2, østre Moland 1, Barbu 2. 2 ) Arendal 2, vestre Moland 1,
Høvaag 1, Birkenæs 1, Grimstad 4, Fjære 1, Eide 1. 3 ) Aamli 2, Vegaarsheien 2,
Mykland 1. 4 ) Evje 1, Hornnes 1, Iveland 1. 5 ) Bygland 2, Valle 1. 6 ) Ingen Vakcination
i Hornnes og Iveland paa Grand af Vakance i Vakcinatørbestillingen.

Amtet
Lister og Mandais Amt. 1890.
X. Lister og Mandais Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Lægedistrikter.
1. Kristiansands
Stadsfysikat
2. Oddernes
3. Undal
4. Lyngdal
5. Vanse
6. Flekkefjord
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Kristiansand,
Kjøbstad
Mandal Ladested
Oddernes
Tveid
Vennesla ..
Øvrebø og Hægeland..
Søgne
Holme
Halsaa og Hartmark ..
Søndre Undal ..
Nordre Undal.
Øislebø og Laudal ....
Finsland . .
Bjelland og Grindum..
Aaseral
Lyngdal
Hægebostad
Farsund, Ladested..
Vanse
Herred
Flekkefjord, Kjøbstad
Nes og Hitterø ....
Kvinesdal
Fjotland
Bakke
Siredalen.,
*) Distriktslægen bosat i Kristiansand.
Fladeindhold
i
km 2 .
7264,33
16,04
1147,04
0,92
139,48
111,59
106,17
319,09
239,83
113,07
116,89
1960,28
235,06
195,80
251,49
114,15
295,30
868,48
841,83
380,24
461,59
268,35
0.70
138,83
128,82
3030,79
Ô20
240,31
364,09
489,05
420,2i
1 516,93
Indb.
Iste Jan.
1891.
78 789
12831
21460
3 786
4 207
1716
1487
1737
3 796
1428
3 303
12 374
4 708
1836
1816
793
1875
1346
7 149
5 040
2 109
10 275
1649
6190
2 436
14 700
1580
3 790
4 035
1062
2 Ul
1792
Antal Læger.
21
10
i)4
3
-
1
1
1
1
2
2
co co • i • •
Tandlæger.
6
5
1
1
_
-
-
-
-
-
-
Jordemødre.
33
6
10
2
fl
9,
1
1
2
-
6
1
2 1
1
i
2
1
l
5
1
2 2
4
r i
2
1
117
Hjelpe- 1
vakcinatører.|
25
7
9,
1 1
2 1
6
1
2 1
1
1
4
3 1
3
i
2
5
1
1 1
1 1

118
Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luft-
veiene og Bronchit. . .
Katarrhalsk og follikulæi
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
Lister og Mandais Amt. 1890.
Hele Aaret
§
•S
24
21
82
360
11
24
49
82
390
19
1
1824
750
1202
245
80
114
4
685
2
2
9
23
1
1
4
79
10
26 1824
750
12 1202
43 230
17
1
24
20
82
360
11
24
49
82
389
19
1
78
114
680
2 1
31
73
192
28
722
47
4
10
5
1
34
17
37
I Lister og Mandais Amt
8
3
12
39
10
4
21
24
6
1
1
16
48
10
3
23
2
1
25
31
1
2
16
16
1
100 263 133
274
51
236 85
30 137
86
56
23
31
15
22
9
2
25
6
14 16 14
26 34 66 1
1
1
5
42
4
3
4
20
98
30
16
10
14
1
1
17
1
1
2
4
22
2
70 108 127
31
14
5
4
4
3
2
4
18
5
7
10
43
5
9
5971 235 5942 1149 562 736 625 342 286 220 305 390
68
29 30
Sundhedstilstanden synes at have været mindre god paa Grund af Epidemi
af Influenza med dens Eftersygdomme, Diphtherit og tildels Skarlagensfeber.
I Kristiansands By betegnes dog Sundhedstilstanden som bedre end Aaret forud.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1532 eller 20,1 pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte. (76,400).
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes Ovenstaaende
efter Lægernes Opgaver sammendragne Tabel.
Typhoidfeber viste sig i Oddernes, Undals, og Flekke fjord s Distrikter
med kun faa Tilfælde (tils. 24), intetsteds med epidemisk Karakter.
Vandkopper omtales som Epidemi fra Oddernes Distrikt, og forekom
ogsaa i Kristiansand, i Undals, Vanse og Flekkefjords Distrikter med
faa Tilfælde.
40
1
7
5
77
36
5
5
29
57
11
4
7
95

anmeldte epidemiske Sygdomme.
ktober.
O
4
3
24
1
4
50
1
-
154
80
13
4
15
85
438
November.
3
2
8
21
7
3
59
-
150
137
1
16
5
11
66
1
490
December.
6
19
2
1
26
2
-
155 1831
91
19
CD 00 •
64
399
ialt
opgrvne
Tilfælde.
24
22
82
360
11
24
49
82
390
19
1
750
1202
248
80
114
4
690
2
3
5988
Dødsfald.
2
10
23
1
1
4
79
10
-
33
12
46
7
22 298
1
1 1
252 2371
Lister og Mandais Amt. 1890. 119
i
Kristi ans -
sand.
Tilf.
4
20
40
7
5
14
33
139
9
-
852
403
445
60
8
33
Dsf.
1
1
1
2
33
6
-
17
4
12
-
13
1
91
Fordeling paa Lægedistrikterne
2
Oddernes.
Tilf.
6
7
50
196
4
1
10
42
135
5
1
545
239
227
71
20
31
211
1
1802
Dsf.
1
1
10
2
20
2
-
11
2
11
3
4
67 389
Undal.
Tilf.
3
7
2
61
4
27
2
-
106
14
73
31
15
7
37
Dsf.
5
10
6 1
-
2
1
9
-
2
36
i
Lyngdal.
Tilf.
23
1
10
-
23
i—»
Gi • 00
5
3
3
92
Dsf.
2
4
-
-
5
1
-
12
5
Vanse.
Tilf.
11
1
8
18
• 00 • 00 •
-
138
47
172
25
15
10
4
86
2
553
Dsf.
1
1
2
-
2
4
5
3
1
1
20
6
Flekkefjord.
Tilf.
4
3
2
22
18
12
7
71
3
-
167
39
285
45
17
30
55
1
781
Skarlagensfeber viser i det Hele adskillig Nedgang mod Aaret forud,
men omtales fra samtlige Distrikter, de fleste Tilfælde fra Oddernes, hvor Antallet
ogsaa er lidt større end i 1889. I Oddernes Distrikt forekom Sygdommen
særlig i Herrederne Tveid, Vennesla, Søgne og Oddernes. I Undal var den udbredt
over hele Distriktet, men paa Grund af dens ualmindeligt milde Forløb kom
kun et ubetydeligt Antal under Lægebehandling. I Lyngdals Distrikt fortsatte
Epidemien fra Aaret forud i Hægebostad og Eken Sogne. De sidste
6 Tilfælde optraadte paa Gaarden Ballstad i Aa, en meget isoleret Heiegaard,
der under hele foregaaende Aars Epidemi var gaaet fri. I Vanse Distrikt var
Tilfældene kun sporadiske og med mildt Forløb.
Mæslinger opføres med tilsammen kun 24 Tilfælde fra Kristiansand,,
Oddernes og F lekke fjords Distrikter; fra sidstnævnte berøærkes, at Sygdommen
dersteds herskede paa flere Steder,
Dsf.
2
1
14
1
-
1
1
4
-
2
26

120 Lister og Mandais Amt. 1890.
Kighoste forekom i Kristiansand, Oddernes og Flekkefjords Distrikter.
I Oddernes viste den sig spredt hele Aaret gjennem mest i Søgne og
Øvrebø Herreder.
Diphtherit viser ikke liden Forøgelse i de Angrebnes Antal mod Aaret
forud; den optraadte i alle Distrikter. I Kristiansand forekom Sygdommen
gjennem hele Aaret, de fleste Tilfælde i dets 3 sidste Maaneder. I Oddernes
Distrikt udgjorde den dette Aars betydeligste Sygdom. Den forekom især i
Vennesla Herred og i Oddernes paa Plekkerøen, hvor extraordinær Lægehjelp
maatte tilveiebringes. Fra Forstaden Lundssiden fik en Del Tilfælde Plads i
Kristiansands Bys Sygehus. Distriktslægen beklager Mangel paa Sygehus for
Distriktet baade til Isolation og Behandling af epidemiske Syge. Ligesaa
viste Mangelen paa dygtige Sygepleiersker sig mange Gange følelig; Almuens
Rædsel for Diphtherit betegnes som overordentlig stor. I Undals Distrikt
forekom den paa flere Steder uden dog at faa Udbredelse udenfor det ' Hus
eller den Gaard, hvor den optraadte. Befolkningens store Frygt for Sygdommen
siges meget at lette Gjennemførelsen af Foranstaltningerne mod dens Udbredelse.
I Lyngdals Distrikt viste den sig i Udhavnen Korshavn i 2 Huse,
hvorhen Smitten var bragt fra Farsund. Den forekom videre over hele
Flekkefjords Distrikt, men fornemlig i Kvinesdal. I Byen indtraf kun nogle
faa Tilfælde.
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit samt katarrhalsk og
follikulær Angina var mindre hyppige end Aaret forud.
Influenza. Naar undtages Lyngdals Distrikt, opføres fra de øvrige tilsammen
1202 Tilfælde af denne Sygdom med 12 Dødsfald; dog bemærkes, at flere
Dødsfald, foranledigede ved Komplikationer eller Eftersygdomme af Influenza, er
opførte under disses Sygdomsbenævnelser paa Dødslisterne. I Kristiansand
herskede Sygdommen i Aarets 3 første Maaneder, særlig i Januar. Til samme
Tid forekom den ogsaa i Oddernes Distrikt, hvor dog de færreste Tilfælde
anmeldtes og kom under Behandling. Udover Sommeren og Høsten viste enkelte
spredte Tilfælde sig paany, især i Øvrebø Herred. (Brandt-Rantzau). I Undals
Distrikt bemærkedes de første Angrebne i Begyndelsen af Januar i Aaseral, i
Midten af Januar optraadte Sygdommen i Øislebø og udbredte sig nu fra begge
Sider over hele Mandalsdalen ; søndre Undal syntes, uagtet sin større Forbindelse
med Udenverdenen, dog at være den sidst angrebne Del. Sygdommen var i den
første Del af Aaret væsentlig forbunden med alvorlige Bronchiter og Lungebetændelser,
hvorimod senere . paa Sommeren Symptomer fra Nervesystemet blev
mere fremtrædende. Halvparten af Distriktets Indbyggere antages med Sikkerhed
at have været angrebne af Influenza. (H. N. Buck). Fra Lyngdal bemærkes,
at Læge ikke konsuleredes for Sygdommen. I et Tilfælde opstod der efter denne
i et Døgn komplet Amaurose og i 2 Tilfælde Melankoli, der bedredes i Løbet
af nogle Maaneder uden Asylbehandling. Epidemien udbredte sig paa almindelig
Maade som andre epidemiske Sygdomme, idet først de yderste, Søen nærmeste,
Trakter angrebes senere de øverste Fjelddistrikter. (A. Løberg). I Yanse
Distrikt herskede den i Aarets 4 første Maaneder og ytrede sig paa mange Slags
Vis, ved stor Mathed, Smerter i Benene, Fordøielsesuordener, Sygdomme i Aandedrætsorganerne
(Bronchit, Pneumoni, Pleurit), i Øine og Øren, og ved at Menstruationen
indfandt sig til urette Tid. (Meyer). I Flekke fjords Distrikt
tog Influenzaen sin Begyndelse i Kvinesdal i Januar og udbredte sig i Iste Halvdel
af Aaret til hele Distriktet, fornemlig i Kvinesdals Dalføre, i Liknes, Fede
og Fjotlands Sogne. I Marts herskede den ogsaa i Hitterø Sogn, fornemlig i
Aanensire. I August forekom Tilfælde i Bakke Sogn. Kun en mindre Del af
de Angrebne kom under Lægebehandling. Sygdommen ytrede sig paa høist for-

Lister og Mandais Amt. 1890. 121
skjellig Maade, i Almindelighed med Bronchit og vanlige katarrhalske og rheumatiske
Tilfælde, men ofte forekom ogsaa Lungebetændelse eller Pleurit. (J. A. Kraft).
Lungebetændelse, Brystbetændelse, Gigtfeber, akut Diarrhoe
og Choiera nostras forekom mindre hyppigt end Aaret forud.
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af følgende Tabel:
Sygdora.
Veneriske Saar
Syphilis, konstitutionel
— , hereditær
Gonorrhoe
Tils. Behandlede.
11
14
1
59
l
Kristiansand.
Tilf.
4
2
27
Fordeling paa Lægedistrikterne :
2
Oddernes.
Tilf.
5
8
1
19
3
Undal.
Tilf.
1
1
5
Vanse.
Tilf.
2
7
6
Flekkefjord.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske Sygdomme
hidsættes følgende Tabel (se Side 122).
Lungetuberkulose formenes af Distriktslægen at være i stærkt Tiltagende
i Un dal s Distrikt, nagtet han af mange Grunde linder det vanskeligt at paavise
dette ved Tal. Ligesaa volder Iverksættelser af de simpleste Fordringer til Forsigtighed
ligeoverfor Sygdommen megen Vanskelighed, saa noget væsentligt Resultat
neppe antages opnaaeligt, før de Syge kommer under samme Tilsyn og
Kontrol som de, der lide af andre smitsomme, farlige Sygdomme. (H. N. Buck).
Angaaende Dødsfald af Lungetuberkulose se Tabel paa Side 123. De udgjorde
for det hele Amt 21,6 pCt. af samtlige kjendte Dødsaarsager og 32,2 pCt. af
ikke epidemiske Sygdomme. For Byerne var Forholdet henholdsvis 19,2 pCt. og
28,3 pOt. og for Bygderne 24,6 pCt. og 35,8 pCt.
Af Brok (Hernia) opgives 74 Tilfælde. Kjøn og Alder er anført for 68
saaledes: 23 Gutter, 5 Piger, 26 voxne Mænd og 14 voxne Kvinder. Sædet var
hos 65 følgende: Hernia inguinalis 39, Hernia cruralis 13 og Hernia umbilicalis
13.
Af Ben brud (Fractura) behandledes 58 Tilfælde. Kjøn og Alder er opgivet
for 54 saaledes: 10 Gutter, 4 Piger, 26 voxne Mænd og 14 voxne Kvinder.
Sædet var hos 57 følgende:
Fractura cranii 1
— claviculæ 5
— humeri 6
— antibrachii 3
— radii 14
— costarum 2
— colli femoris 7
Tilf.
1
2
Fractura femoris 3
— patellæ 1
— cruris 5
— tibiæ . . . 2
— fibulæ 7
— maleoli 1
Af Luxationer opgives 23 Tilfælde hos 3 Gutter, 3 Piger, 16 voxne Mænd
og 2 voxne Kvinder. Sædet var hos 20 følgende: Luxatio humeri 12, Luxatio
antibrachii 4, Luxatio radii 1, Luxatio ulnæ 1, Luxatio digitor manus 1, Luxatio
patellæ 1.
5

Chronisk Rheumatisme.
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Eachit
Simpel Meningit.
Tuberkulose Betændelser og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose . .
Kræft
Morbus Brightii. . .
Blegsot og Anæmi
Livmodersydomme. .
Kardialgi, chronisk Gastrit og
Dyspepsi .
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Deraf 52 Cancer, 2 Sarcoma.
Liste over forskjellige, væsentlig chroniske Sygdomme.
Ialt
opgivne
216
28
8
262
78
15
74
432
95
58
692
132
1012
42
6
3
10
47
173
54
16
1
Børn.
Md. Kv.
2
7
3
93
40
22
13
1
3
26
37
17
6
6
2
96
38
21
21
1
1
89
51
19
Voxne.
Md. Kv.
116
6
1
34
146
43
24
20
362
6
6
1
90
9
2
39
223
32
30
557
132
562
Kristianssand.
Tilf. Dsf.
76
8
106
17
79
9
20
169
34
363
17
51
9
9
1
Oddernes.
Tilf. Dsf.
65
5
5
65
27
11
15
148
36
18
175
46
297
23
2
Fordeling paa Lægedistrikterne :
7
11
47
18
2
Undal.
Tilf. Dsf.
28
25
14
61
16
4
58
11
72
1
24
12
Lyngdal.
Tilf. Dsf.
12
10
14
5
1
32
1
16
12
2
1
Vanse.
Tilf. Dsf.
20
5
14
15
4
12
64
9
7
153
9
143
1
3
10
25
4
3
Flekkefjord.
Tilf. Dsf.
15
10
3
42
15
18
66
20
8
105
31
121
10
2
14
9
1
> •

Lægedistrikter.
Kristiansands Stadsfysikat
Oddernes
Mandal By
Bygder
Undal ...../
Lyngdal
Vanse
Farsund By
Bygder
Flekkefjord
Flekkefjord By
Bygder
Lister og Mandais Amt . .
Deraf i Byer
— - Bygder
Lægedistrikter.
Kristiansands Stadsfy
sikat
Oddernes
Mandal By
Bygder
Undal
Lyngdal
Vanse
Farsund By
Bygder
Flekkefjord
Flekkefjord By
Bygder
Lister og Mandais Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
Lister og Mandais Amt. 1890. 123
Døde af Lungetuberkulose.
leven-
de.
Fødte
365
646
113
533
310
201
220
53
167
391
37
354
2133
568
1565
ialt.
266
215
68
147
95
45
101
26
75
66
21
45
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
51
47
11
36
24
12
25
6
19
14
5
9
788 173
381
407
Fødte og Døde.
død-
fødte.
6
11
10
5
8
4
4
13
1
12
53
13
40
ialt.
271
459
79
380
250
125
152
36
116
275
37
238
0-1
Aar.
37
60
13
47
24
17
16
4
12
39
2
37
73
100
i Iste
Døgn.
epidemiske
Sygdomme.
Døde
paa
Barselseng.
91
67
24
43
36
12
20
4
16
26
5
21
252
124
128
ved
ulykkeligeHændelser.
12
5
7
5
2
2
1
1
1532 193 15 13 24
423
1109
56
137
2
11
7
17
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
ved
Selvmord.
175
148
44
104
59
33
81
22
59
40
16
24
536
257
279
ved
Drab.

Indikation.
Utilstrækkelige eller smertefulde Veer
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Blødning og Placenta prævia
Blødning og svage Veer
Trangt Forhold
Ansigtsfødsel
Tverleie
Fremfald af Navlesnor
Afrevet Fosterhoved (forudgaaet Vending paa
afdøet Foster)
Tilbageholdelse
Fastvoxning
Uopgiven Indikation
Obstetriciske Operationer i Lister og Mandais Amt.
Tangforløsning.
Mødre.
lev. død.
20
3
1
1
Tilsammen 27
Børn.
lev. dødf.
2 ) 21
3
26
28 29
*) Dødsaarsag: Barselkrampe. 2 ) Deraf 1 Tvillingfødsel; Iste Tvilling
Udfaldet for Moderen findes anført. 3 ) Iste Tvilling, om 2den intet anført. 4 )
Mødre.
lev.
4
1
Vending.
Børn.
lev. dødf.
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Moder.
lev.
Barn.
dødf.
Perforation.
Moder.
død.
Efterbyrdsoperation.
Mødre.
lev. død.
forløstes ved Tang, 2den ved Vending og Extraktion, hvor
Dødsaarsag sandsynlig Barselfeber. 5 ) Dødsaarsag : Barselfeber.
o
er?
i

Lister og Mandais Amt. 1890. 125
Om Amtets Sindssyge se den almindelige Beretning.
For Kristiansands Fattigvæsens Regning forpleiedes ved Udgangen af 1890:
63 Sindssyge (30 Mænd og 33 Kvinder), det samme Antal som ved Udgangen
af 1889. I Flekkefjord forpleiedes 5 Sindssyge for Fattigvæsenets Regning.
Obstetriciske Operationer. Af Lægerne udførtes ialt 45 obstetriciske
Operationer, deraf 10 i Kristiansand, 16 i Oddernes, 2 i IJndal, 10 i Vanse,
7 i Flekkefjords Distrikter. Indikationer og Udfald sees af foregaaende Tabel
(se Side 124).
Antal af Fødte og Døde sees af omstaaende Tabel (se Side 123).
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 601 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 71,7.
Døde paa Barselseng. Af Presterne opgives 13 Kvinder døde paa
Barselseng. Lægerne har opgivet Dødsaarsag for 13 Kvinder, deraf Barselfeber
for 10 og Barselkrampe for 3.
De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsager.
Lungetuberkulose
Diphtherit
Kræft og Sarkom
Tuberkuløse Betændelser og Miliærtuberkulose
Lungebetændelse [
Alderdomssvaghed \
Akut Bronchit [
Hjerneslag
Organisk Hjertefeil \
Skarlagensfeber ?
Akut Diarrhoe og Choiera nostr^s
Chronisk Bronchit [
Antal
Dødsfald.
173
79
54
47
46
45
33
26
25
23
22
21
Byer.
73
35
19
25
20
26
26
14
16
6
18
11
Deraf i
Bygder.
Veirliget. I Undal, Vai^se og Flekkefjords Distrikter opgives Vinteren
at have været mild, Sommeren fiigtig og vindig eller regnfuld.
Levemaade og hygieniske Forhold. Fra Un dal s Distrikt omtales
de hygieniske Forhold som mislige med meget langsomme Fremskridt i disse af
Udenverdenen lidet paavirkede Bygder. Levemaaden er mindre god, hvori
Kvindernes Udygtighed i Tillavning af Maden ansees at have væsentlig Skyld
(H. N. Buck). I Van se Distifikt er Gaardene i høi Grad udstykkede, saa
Jordveien her paa langt nær ikke er til at leve af. Søen er kanske den vigtigste
Næringskilde, idet en Mængde Umennesker for en stor Del eller endog udelukkende
lever af den enten som Fiskere, jSømænd eller Skibsrhedere. Meget ofte er Forholdet
saaledes, at Husfaderen enten er tilsøs eller i Amerika, medens Familien
steller hjemme med et lidet Gaartøsbrug, som betales med de Kontanter, som ind-
100
44
35
22
26
19
7
12
9
17
4
10

126
Lister og Mandais Amt. 1890.
løber fra Manden. Naar saa Gaarden er betalt og bebygget efter Ønske og en
Extraskilling samlet, kommer han hjem igjen og driver Landbrug med Bierhverv
fra Søen. Befolkningen er gjennemgaaende ordentlig og vindskibelig og har et
civiliseret Præg, en naturlig Følge af, at Størsteparten i den Periode af sit Liv,
hvori man er mest modtagelig for Indtryk, har færdedes meget ude i Verden.
«Nervøsitet» er der meget af, og Folk er lette at skræmme op, endog de, som
fra Barnsben af har været udsatte for de mange Farer og Omvexlinger, som Sølivet
medfører. (Meyer).
Amtets Sygehuse er: Kristiansands Bys Sygehus med Isolationslokale,
Kristiansands Garnisonssygehus, Mandais Bys Sygehus og Isolationslokale, Amtssygehuset
i Flekkefjord. Paa Sygehuset i Mandal behandledes i 1890: 6 Personer
i tilsammen 282 Døgn, deraf 4 i Isolationslokalet. Fremdeles ligger Egs Sindssygeasyl
(Statsasyl) og Kristiansands Bys Sindssygeasyl begge i Kristiansands
By.
Af Badeindretninger findes i Kristiansand 4 Søbade, 1 for Militæretaten,
1 med Adgang til varme Søbad og 2 — en for hvert Kjøn — til gratis Afbenyttelse,
desuden en Anstalt for varme Bad, et Dampbad ved det militære Sygehus,
samt Badeindretninger ved de forskjellige Sygehuse og Kvarantæneanstalter. I
Mandais Sygehus er der Indretning for varme Karbad. I Flekkefjord findes
foruden Sygehusets Badeværelse et om Sommeren meget benyttet Badehus for kolde
Søbad, tilhørende et Interessentskab. Flere private Badehuse findes i Byen og dens
Omegn.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Følgende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige Syge,
Møder i Sundheds- og Kvarantænekommissioner, Antal af Vakcinerede og retsmedicinske
Forretninger:
Lægedistrikter.
Lister og Mandais Amt. .
Kristiansand ...
Oddernes
Undal ....
Lvnffdal . .
Vanse
Flekkefjord
Fattigsygepleien.
Antal
anmeldende
Læger.
10
1
3
1
1
2
2
Fattige
Syge.
736
189
206
64
60
113
104
SundhedsKvarankommistænekomsioner,missioner, Antal Antal
Møder. Møder.
58
10
*) 14
2 ) 3
3 ) 4
4 ) 18
*)9
10
10
Vakci-
nerede.
1380
109
352
*)264
167
**)191
297
RetsmedicinskeForretninger.
l ) Mandal og Halse 5, Holme 3, desuden opgives 6 holdte af Distriktslægen i Distriktets
Herreder. 2 ) Søndre Undal 1, Aaseral 1, Øislebø—Laudal 1. 3 ) Lyngdal 2,
Hægebostad 2. 4 ) Farsund 11, Vanse 5, Herred 2. 5 ) Flekkefjord By 2, Nes og Hitterø 1,
Kvinesdal 2, Fjotland 1, Bakke 2, Siredalen 1.
*) Paa Grand af Skarlagensfeber indstilledes Vakcinationen i Finsland, Aaseral og
Spangereid Sogne af søndre Undal. **) Ingen Vakcination i Herred, hvor kun vakcineres
hvert 2det Aar.
13
2
4
2
1
2
2

Stavanger Amt. 1890. 127
XI. Stavanger Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Sogndal
2. Egersund
3. Sandnes
4. Stavanger
5. Finnø
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf,
og Bykommuner.
Sogndal, Ladested .
Sogndal
Lund
Heskestad
Egersund, Ladested
Egersund
Ogne .. .
Helleland
Bjerkreim .
Haa
Sandnes, Ladested ..
Høiland
Klep . .
Time
Gjesdal
Høle.
Fossan
Stavanger, Kjøbstad
Hetland
Haaland
Hvitingsø Sogn af
Mosterø
Mosterø (undtagen) Hvitings
Sogn
.Rennesø. . . .
Finnø
Strand
Aardal
Hjelmeland
Fister
Nerstrand
Sjernerø
Fladeindhold
i
km 2 .
9 146,31
790,77
0,19
291,63
292,59
206,36
1 298,02
0,32
207,57
107 57
143,26
693,29
146,01
1 955.85
0,81
170,63
128,49
184,71
218,05
109,58
1 143,58
211,52
6,26
114,97
85,24
5,05
1 543,22
22,47
40,40
42,42
195.58
505,26
535,06
42,56
122,03
37,44
Indb.
Iste Jan.
1891.
117 078
5 632
467
2 752
1522
891
13 352
2 960
2 699
1142
1146
2 000
3 405
15 297
1726
3 860
2 476
2 693
1513
1085
1944
32 409
23 930
4 691
3 325
463
11 840
740
1087
1525
2 257
928
2189
820
1457
837
Antal Læger.
21
1
1
2
2
-
9
2
10
10
_
1
1
_
-
_
Tandlæger.
2
-
-
-
_
2
2
_
-
-
_
-
;
Jordemødre.
53
2
1
1
5
1
1
1
i ;
6
1
1 111
13 11
8
8
1
1
1 1
1 1
Hjelpe- 1
vakcinatører.
34
3
1
1
1
3
1
1
1
5
1
1
1
1
1
5
_
-
8
1
1
1
1
1
1
1
1

128
Lægedistr ikter.
6. Sand . . .
7. Karmøen .
8. Haugesund *)
Stavanger Amt. 1890.
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Jelse
Sand ....
Suldal
Saude
Vikedal
Skudesneshavn, Ladested
Kopervik, Ladested.
Skudesnes
Avaldsnes
Bokn
Tysvær
Haugesund, Kjøbstad
Skaare
Torvestad .
Skjold
Vass
Fladeindhold
i
km 2 .
2 495,48
257,27
213,78
1 219.46
514 20
290,77
447,24
0,48
0,36
100,65
150,77
46,92
148,06
404,21
0,91
73,15
31,08
1 299,07
Indb.
Iste Jan.
1891.
10 530
2 268
1498
2 246
1917
2 601
14912
1196
807
4 704
5 460
871
1874
13 106
5 867
2 034
1891
2146
1168
1 æ
h3
-3
1
1
_
-
B
1
1
1
-
3
3
Tandlæger.
-
_
-
1
1
Jordemødre.
>•
6
2
11
1
1
8
Hjelpe- 1
vakcinatører.
*) Til Haugesunds Distrikt hører Syeens Herred, 214,23 km 2 med 3130 Indb. af
søndre Bergenhus Amt, saa Haugesunds Distrikt udgjør 618,44 km. med 16 236 Indb.
Sundhedstilstanden var paa Grund af en udbredt Influenzaepidemi
mindre tilfredsstillende i Aarets første Maaneder; de fleste epidemiske Sygdomme
forøvrigt var lidet udbredte og Dødeligheden af disse mindre end Aaret forud.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1950 eller 17,0 pro mille af
Aarets beregnede Middelfolkemængde (114 500). Aaret forud var Dødeligheden
16,9 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes omstaaende
af Lægernes Opgaver sammendragne Tabel. (Se Side 130 og 131).
Typhoidfeber. I Egersunds Distrikt blev en Soldat fra en Gaard i
Hellelands Herred syg strax efter Hjemkomsten fra Exercerpladsen Malde, hvor
Sygdommen imidlertid ikke var forekommen, og smittede 2 Sødskende; ligesaa
optraadte et Par Tilfælde i Haa Herred. I Sandnes Distrikt forekom den paa
forskjellige Steder, saaledes i Marts og April paa Olsterik i Høle, hvor den hele
Husstand (9 Personer), hvoraf 2 døde, indsygnede; i Oktober indførtes den til
en Gaard i Klep ved en Dampskibsfyrbøder, der kom syg hjem fra Kønigsberg
og smittede sin Hustru og Søn ; i samme Maaned forekom et let Tilfælde paa en
Gaard i Høiland, hvor Huset havde været under Ombygning, og hvori for 15 Aar
siden havde været Typhoidfeber. Trods Desinfektion optraadte sammesteds i December
et nyt Tilfælde og efter paany foretagen Rensning alligevel 5 Tilfælde i
December i samme Familie. Ligeledes forekom i Oktober i Sandnes Ladested
en Husepidemi hos en Jagteskipper, der førte «Bergenstønder» o: Poudrettønder
fra Bergen. Mellem Jul og Nytaar optraadte Sygdommen igjen i Ladestedet
1
1
1
1
4
2
6
2 11
1
1
5
1
1
1
1
1
4
2 1
1

StaVauger Amt. 1890. i 29
tuen forvexledes dengang med den begyndende Influenza og fik epidemisk Udbredning
i det følgende Aar. I Stavangers Distrikt forekom en Del spredte Tilfælde
hist og her og i December en Del Tilfælde i Stavanger By, der dannede
Begyndelsen til en Epidemi, der strakte sig ind i Aaret 1891. Fra Finnø
omtales 6 spredte Tilfælde foruden to, som indlagdes paa Amtssygehuset i Stavanger.
Den ene af de i Karmøens Distrikt Angrebne var en Sømand, der
havde paadraget sig Sygdommen i en Østersøhavn. Han døde. Det andet Tilfælde
indtraf i Skudeneshavn. Det i Haugesunds By indtrufne, dødeligt endende
Tilfælde var hos en fra England hjemkommen Sømand.
Skarlagensfeber. Af denne Sygdom forekom kun 2 Tilfælde i Stavanger
By. I S ånds Distrikt optraadte den i en Gaard paa Suldalseidet,
formentlig hjembragt af Faderen fra Haugesund, og som en mindre Epidemi paa
en Gaard ved Suldalsvandet; Smittekilden her ukjendt. I Finnø Distrikt forekom
nogle faa Tilfælde. I Karmøens Distrikt optraadte den med ikke saa faa
Tilfælde paa og omkring Vigsnes Kobberverk hele Aaret igjennem, men meget
mildt og uden Dødsfald. Flere af de Angrebne gik oppe og ofte ude under Sygdommen.
De fra Haugesunds Distrikt anmeldte Tilfælde er fra Haugesunds
By.
Mæslinger. Epidemien fra Aarene forud var ophørt allerede i 1889, og
kun nogle faa spredte Tilfælde er anmeldte.
Kighoste, der Aaret forud var optraadt samtidig med eller efterfølgende
Mæslingeepidemien, er kun lidet omnævnt.
Diphtherit Fra Egersunds Distrikt omtales 2 isolerede Tilfælde. I
Sandnes forekom enkelte Tilfælde i Bygderne Høiland og Klep, paa sidstnævnte
Sted angrebes i Mai en hel Husstand (5 Personer). Fra Stavanger By er
anmeldt 15 Tilfælde, og kjendes 2 Dødsfald. I S ånds Distrikt optraadte den
paa 3 Steder, i Mai ved Hylsfjorden, i Juni og Juli i Sandsbygden og i November
paa Gaarden Yaage i Suldal, til hvilken Gaard Smitten muligens er bragt
af Datteren, der nogle Uger forud havde været i Besøg paa en af de smittede
Gaarde ved Hylsfjorden og under Opholdet der havde havt ondt i Halsen. 8 Børn
paa Gaarden angrebes, og en 12-aars Gut døde. Ligeledes forekom et Tilfælde i
en nærliggende Plads. I Finnø Distrikt indtraf nogle Tilfælde paa Finnø og
Talgø. I Karmøens Distrikt viste de fleste Tilfælde sig i Tj^svær. I Haugesunds
Distrikt er 34 Tilfælde anmeldte fra Haugesunds By, og i Bygderne forekom
de fleste Tilfælde paa Rovær og Utsire.
De katarrhalske Sygdom me ere anmeldte omtrent med samme Hyppighed
som Aaret forud.
Influenza optraadte i første Halvaar i Sogndals Distrikt. I Egersunds
By begyndte den mellem Jul og Nytaar 1889 og udbredte sig hurtig, Saavel over
Byen som Bygderne, men med mildt Forløb. I Sandnes Distrikt optraadte den
epidemisk først paa Aaret med megen Voldsomhed og vedblev i første Kvartal,
aftagende udover Vaaren. Antallet af Angrebne opgives til Tusinder, mindst en
Trediedel af Distriktets Befolkning. Lægehjelp søgtes kun af de meget heftigt
Angrebne. Af Eftersygdomme forekom især Neuroser og enkelte Tilfælde af Diabetes
mellitus. (Schumacher). I Stavanger By kulminerede Sygdommen allerede
i Januar, i hvilken Maaned der anmeldtes 1375 Tilfælde, i Februar kun 50 Tilfælde.
Kun de færreste Tilfælde kom til Lægers Kundskab. Af Komplikationer
nævnes Lunge- og Brystbetændelse, og navnlig optraadte Einpyem forholdsvis
hyppig. I Sands Distrikt begyndte den først paa Nes i Suldal i Begyndelsen
af Januar, didført fra Stavanger. I Januar og Februar var den i Tiltagende og
aftog mere og mere i Marts og April. Nye Tilfælde frembød sig dog senere, og
det var tydeligt, at den senest naaede frem til afsides liggende Gaarde. Antallet
af Angrebne kan ikke angives, kun en Brøkdel kom under Behandling. De

Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste ...
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene og
Bronchit. . .
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug
I Stavanger Amt anmeldte epidemiske Sygdomme. 00
©•
Hele Aaret
CQ
103
18
64
72
9
95
11
123
22
116
2948
960
2770
586
198
160
9
Q
ci
3
1
18
11
56
13
91
4
5
Te
å Marts.
103
18
64
72
9
95
11
123
19
116
2948
960
2653
586
198
160
7
3
1
11
5
11
1
9
1
24
316
62
2065
116
27
12
2
6
2
2
11
1
1
7
8
2
21
345
65
366
59
24
18
7
2
12
9 .
13 .
3
3
31
243
91
101
61
16
15
2
April.
4 2
4
18 -
10
4
1
8
308
102
37
65
14
21
-
1037
23
5
21 1037
23
89
2
78
4
56
1
-
62
3
1
92
7
-
101
3
1
90
1
-
93
-
77
_
-
111
2
-
104
_
-
84
3
Tilsammen 9329 241 9207 2757 1020 666 664 620 483 366 357 359 462 667 786
Mai.
-
5
6 .
9 1
17
2
8
241
126
22
48
15
20
1
Juni.
1
1
5
11
3
10 .
12
2
7
196
68
6
27
14
15
-
Juli.
1
1
9
5 -
11
2
4 2
2
124
46
2
36
14
16
-
August.
8
3
2
6 .
5
16
2
2
125
53
5
17
16
4 -
September.
4
2 -
1
.
5 .
4 1
-
136
59
28
12
22
8
-
Oktober.
12
1
4
• 2 -
2 .
15 1
2
182
77
11
21
12
7
-
November.
6
1 -
-
-
8 .
18
1
-
348
101
8
47
12
12
1
s
2
51
2
10
3
10
13
1
11
384
110
2
77
12
12
1
i
B
7+

Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Mæslinger
Rosen
Kighoste . .
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
Stavanger Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Ialt opgivne
103
18
64
72
9
95
11
123
22
116
2948
960
2770
586
198
160
3
1
18
11
56
13
91
4
5
Sogndal.
Tilf. Dsf.
91
10
32
17
Egersund.
Tilf. i Dsf.
125
22
97
37
13
5
1
1037
23
5
21 10 61
9329 241 175 11 385
Sandnes.
Tilf. Dsf.
57
5
2
16
2
15
1
1
166
73
291
91
43
22
Fordeling paa Lægedistrikterne:
Stavanger.
Tilf. Dsf.
30
3
30
33
1
15
4
99
1628
729
4 1503
13 179
64
56
5
26
23
3
2
Sand.
Tilf. Dsf.
1
6
12
14
17
207
36
45
22
20
Fiunø.
Tilf. Dsf.
67
4
579
19
81
20 856 39 4993 70 461 65
6| 1
2
21
4
5
K armeen.
Tilf. Dsf.
12
34
12
8
2
14
360
51
719
93
18
14!
175
13 1514
18
Haugesund.
Tilf. Dsf.
1
3
11
17
1
11
6
57
7
2
362
39
128
103
34
29
3
62
4
2
18
1
38 880 40 £

Chronisk Rheumatisme . . .
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og
Miliærtuberkulose
Lunge tuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Stavanger Àmt. 1890.
Ialt opgivne
Ti
3.
187
89
2
157
51
18
64
320
72
81
640
111
855
46
4
1
1
3
10
50
199
47
27
2
Liste over forskjellige, væ-
Bern.
Md. Kv.
8
31
59
25
2
18
li
4
36
29
15
7
32
1
86
25
4
8
16
3
75
38
18
Voxne.
Md. Kv.
97
12
1
2
10
113
40
31
45
316
6
4
75
14
10
3
8
156
16
37
484
111
471
7
1
Sogndal.
Tilf. Dqdsf.
katarrhalske og nervøse Symptomer vare mest fremtrædende. I flere Tilfælde var
den stærkt deprimerende Indflydelse paa Sindsstemningen meget paafaldende. (Østvold).
Fra Fin nø anføres, at i Aarets første Maaneder var Influenza og Lungebetændelse
meget udbredte, efterfnlgt af lang Rekonvalescents og Eftersygdomme.
I Karmøens Distrikt begyndte den omkring Juletid 1889 med enkelte Tilfælde,
men fik snart fuld epidemisk Udbredning og optraadte under et mangeartet Sygdomsbillede
omend i det Hele taget med mildt Forløb, saa kun et forsvindende Antal
søgte Læge. Den foraarsagede ikke mange Dødsfald, men fremkaldte ikke sjelden
bagefter længere Tids legemlig og aandelig Afkræftelse, Nervøsitet o. desl. Ved
Udgangen af Marts kunde den større Epidemi ansees at være over, men spredte
Tilfælde iagttoges næsten hele Aaret. (B. Martens). Fra Haugesunds Distrikt
anføres Influenza i den første Halvdel af Aaret at have hersket overalt i Distriktet
med stærkest Optræden i Januar.
Lungebetændelse og Brystbetændelse sees forekomne omtrent i
samme Udstrækning og med samme Hyppighed som Aaret forud.
De gastriske Sygdomme er forekomne betydeligt sjeldnere i næsten
alle Distrikter end Aaret forud Der er ialt anmeldt 1037 Tilfælde og 17 Dødsfald
mod 1410 Tilfælde og 23 Dødsfald i 1889.
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af Tabel paa følgende Side.
7
5
15
5
3
11
2
2
11
85
3
3
11

sentlig chroniske Sygdomme.
z
Egersund.
Tilf.
40
8
-
8
17
4
8
28
11
3
84
11
87
12
1
Dødsf.
-
-
-
-
1
1
8
4
-
-
-
-
-
Sygdom.
Sandnes.
Tilf.
22
8
1
23
12
4
10
48
12
22
119
26
181
6
2
Dødsf.
Tilfælde.
-
_
-
-
2
10
21
7
9
-
-
-
-
Syphilis, konstitutionel
. . .
| 94
— , hereditær.
Gonorrhoe 120
Stavanger Amt. 1890. 133
Fordeling- paa Lægedistrikterne :
i
>
6
Stavanger.
Tilf.
-
-
1
3
12
71
11
3
-
-
1
-
1
Dødsf.
-
1
3
12
71
11
3
-
-
1
1
Tilf.
Sand.
50
17
_
52
1
1
11
30
7
4
170
17
178
14
1
Dødsf.
-
>
-
11
16
6
3
-
-
-
Finnø.
Tilf.
4
17
6
-
Veneriske Sygdomme.
1
Sogndal.
Tilf.
1
2
Egersund.
Tilf.
4
-
;
Dødsf.
_
-
3
17
6
-
-
;
r
Karmøen.
Tilf.
46
35
-
38
9
1
3
51
15
33
100
24
174
2
Dødsf.
Fordeling paa Lægedistrikterne :
3 4 5
1
Sandnes.
Tilf.
5
7
Sta
vanger.
Tilf.
74
95
Sand.
Tilf.
2
_
2
1
3
21
8
6
1
-
1
_
7
Karmøen.
Tilf.
8
Haugesund.
3
2
Tilf.
22
16
1
21
6
1
17
64
14
8
156
26
149
9
Dødsf.
8
-
1
-
-
10
34
11
.
1
_
-
_
Haugesund.
Til Oplysning om de af Lægerne anmeldte, væsentlig chroniske Sygdomme
henvises til Ovenstaaende Tabel.
Lungetuberkulose. Fra Sands Distrikt bemærkes, at i flere Tiifælde
syntes den uventet tidlige, dødelige Udgang bevirket af en tilstødende Influenza
og fra Finnø anføres", at Influenza viste sig ogsaa der dødbringende for saadanne
Syge. Dødsfaldene af Lungetuberkulose udgjorde for det hele Amt 23,0 pCt.
Tilf.
6
14

134
Sogndal
Sogndal By
Bygder
Egersund
Egersund By
Bygder .
Sandnes
Sandnes By
Bygder
Stavanger
Lægedistrikter.
Stavanger By ... .
Bygder
Finnø
Sand
Karmøen
Skudeneshavn By
Kopervik By
Bygder
Haugesund
Haugesund By .. .
Bygder
Stavanger
Deraf i Byer
— - Bygder ..
Stavanger Amt. 1890.
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
54
5
49
52
33
19
109
15
94
264
944
20
60
60
130
17 4
109
137
91
46
866
409
457
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
11
1
10
5
3
21
7
14
71
71
17
16
21
2
19
34
21
13
199
107
92
af
epidemiske
Sygdomme.
11
1
10
20
10
10
39
39
70
64
6
13
9
38
7
31
41
27
14
241
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
af samtlige kjendte Dødsaarsager og 31,3 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske
Sygdomme. I Byerne var Forholdet henholdsvis 26,1 pCt. og 35,6 pCt. og i
Bygderne henholdsvis 20,1 pCt. og 28,3 pCt.
Sindssyge. Af nye Tilfælde af Sindssygdom opgives 23, 6 hos Mænd
og 17 hos K vinder, deraf 2 i Sogndals Distrikt, 5 i Egersunds, 6 i Sandnes,
5 i Sands, 3 i Finnø og 2 i Karmøens Distrikter. Om Amtets Sindssyge se den
almindelige Beretning.
Af Brok (Hernia) behandledes 53 Tilfælde. Der kjendes 5 Dødsfald som
Følge af Brok. For 46 kjendes Kjøn og Alder, nemlig 10 Gutter, 4 Smaapiger,
20 voxne Mænd og 12 voxne Kvinder. For 37 er Sædet opgivet, 25 som Hernia
inguinalis, 8 Hernia cruralis, 4 Hernia umbilicalis.
Af Benbrud (Fractura) behandledes 87 Tilfælde og kjendes 6 Dødsfald som
Følge af Benbruddet. For 83 kjendes Kjøn og Alder nemlig 15 Gutter, 10 Sraaa-
108
133
43
4
39
32
23 9
70
15
55
194
180
14
47
51
92
10 4
78
96
64
32
625
301
324

Indikation.
Utilstrækkelige Veer, langsom
Fødsel . . .
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Blødning . . .
Septum vaginæ
Ueftergivelige ydre Fødselsdele. .
Issefødsel med Panden fortil ....
Skjævt Isseleie
Hydrocephalus congenitus
Tverleie
— med fremfalden Arm....
Fodfødsel med fremfalden Navlesnor
Fodfødsel
Tilbageholdelse . .
Fastvoxen
Uopgiven Indikation.
Tilsammen
Obstetriciske Operationer i Stavanger Amt.
Tangforløsning.
Mødre.
lev.
30
3
1
1
1
2
1
1
1
41
lev.
Børn.
29
2
1
1
2
1
1
38
41
dødf.
1
1
1
2
Mødre.
lev.
1
6
2
9
10
Vending.
død.
,i
1
lev.
Børn.
3
3
10
dødf.
3)1
4
2
7
Udtræknino' ved
Bækkenendeleie.
Mødre.
lev.
1
2
1
4
Børn.
dødf.
1
2
1
4
Partus præmaturus
artificialis.
Moder.
lev.
-
1
Barn.
dødf.
1
1
Perforation.
Moder.
lev.
-
1
Exvisceration.
Moder.
død.
-
1
Efter-
byrdsoperation.
l ) Død 2 Dage gammelt, 2 ) Dødsaarsag: Barselfeber. 3 ) 2den Tvilling, om Iste Tvilling intet oplyst. 4 ) Fødselen fuldførtes ved ^
Vending og Udtrækning. 5 ) Conjugata 7 ctm. 6 ) Død uforløst. ot
Mødre.
lev.
-
-
-
-
2
1
3
»

136 Stavanger Amt. 1890.
Lægedistrikter.
Sogndal ....
Sogndal By
Bygder
Egersund
Egersund By ...
Bygder
Sandnes
Sandnes By...
Bygder
Stavanger ...
Stavanger By ,
Bygder
Finnø
Sand
Karmøen
Kopervik By.
Skudeneshavn — .
Bygder
Haugesund
Haugesund By
Bygder
Stavanger Amt 1 ).
leven-
de.
Fødte
172
13
159
370
75
295
514
65
449
918
676
242
303
337
382
22
28
33:
463
186
27
3384
Fødte og Døde.
død-
fødte.
1
1
15
1
14
16
1
15
25
4
8
11
1 1
9
12
5
7
ialt.
88
5
83
220
54
166
267
23
244
535
394
141
190
176
249
8
18
223
288
95
193
0-1
Aar.
15
1
14
33
9
24
49
4
45
91
68
23
18
21
33
2
31
38
14
24
91 1950 291
i Iste
Døgn.
4
10
8
2
3
6
6
33
Døde
paa
Barselseng.
ved
ulykkeligeHænd
el ser.
3
12
6
6
10
2
8
12
11 1
6
6
10
1
9
11
3
8
16 69
ved
Selvmord.
ved
Drab.
Deraf i Byer
106; 30 597 98 10
23
— - Bygder
2319 61 1353 193 23
46
*) Sveens Herred, af søndre Bergenlms Amt, henhørende til Haugesunds Lægedistrikt
(75 Fødte, 2 Dødfødte, 63 Døde, 7 Døde 0—I Aar, 1 Død i Iste Døgn, 1 Død
paa Barselseng, 1 Død ved ulykkelig Hændelse), er ikke medregnet i Summen for Amtet
og Bygderne.
piger, 32 voxne Mænd og 26 voxne Kvinder.
som:
Sædet er opgivet i 79 Tilfælde
Fractura cranii 3 Fractura pelvis 1
— costarum 13 — colli femoris 4
— claviculæ 6 — femoris 9
humeri
antibrachii . .
radii
ulnæ
digitor. manus
cruris
tibiæ
fibulæ
oss. me tatar si
4
11
5
1

Stavanger Amt. 1890. 137
Af Luxationer (Luxatio) behandledes 23, Tilfælde. Kjøn og Alder opgives
for 21, nemlig hos 9 Gutter, 3 Smaapiger, 5 voxne Mænd og 4 voxne
Kvinder. Sædet er opgivet for 21, som: Luxatio humeri 9, L. antibrachii 5,
L. radii 5, L. digitor. manus 1, L. femoris 1.
Af obstetriciske Operationer er ialt udført af Læger 61, hvoraf
8 i Egersunds, 9 i Sandnes, 19 i Stavangers, 1 i Sands, 1 i Finne, 14 i Karmøens
og 9 i Haugesunds Distrikter. Udfald og Indikationer for disse Operationer
sees af Tabellen paa Side 135.
Antallet af Fødte og Døde sees af Tabel Side 136.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1434 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 57,6.
Døde paa Barselseng. Presterne have opgivet 16 Kvinder som døde
paa Barselseng. Lægerne opgive 11 Dødsfald paa Barselseng, nemlig 1 efter
Abort, 6 af Barselfeber, 3 af Barselkrampe, 1 efter besværlig Forløsning (Exvisceration),
hvilken sidste Kvinde døde uforløst.
De hyppigste Dødsaarsager var:
Dødsaarsag.
Lungetuberkulose
Lungebetændelse
Akut Bronchit
Kræft og S ark om
Tuberkulose Betændelser
Organisk Hjertesygdom.
Chronisk Bronchit
Morbus Brightii
Alderdomssvaghed ....
Hjerneslag
Diphtherit . . .
199
91
56
47
40
39
30
27
25
24
18
107
37
31
20
24
17
19
7
15
15
5
Deraf i
Bygderne.
Veirliget, Aarets første Kvartal sneløst med liden Kulde, tidlig Vaar og
varm Sommer, medens Høsten var kold og regnfuld og i sidste Kvartal streng
Vinter med ualmindelig Kulde paa den Kant af Landet meddeles fia Egersund.
Levemaade og hygieniske Forhold. Fra Egersund bemærkes,
at de tvende opførte Slagtehuse, hvoraf det ene i selve Egersund, det andet strax
udenfor Bygrændsen, vise sig fremdeles meget hensigtsmæssige. Efter Sundhedskommissionernes
Bestemmelse er i Sands Distrikts samtlige Skoler bleven indført
Spyttebakker, og en Plakat til at hænge paa Væggen opslaaet og paatrykket: «De
skal aldrig spytte paa Gulvet, brug Spyttebakken». I Sands Herreds Skoler er
gjennemført en daglig, ugentlig og aarlig fuldstændig Rengjøring af Skolelokalerne.
Dette medførte en ny Udgiftspost paa Kr. 200 aarlig; dog hersker
der nu almindelig Tilfredshed med Skolestuernes propre Udseende mod før.
(Østvold).
Af Sygehuse håves Amtssygehuset i Stavanger, Stavanger Bys Sygehus
og Sindssygeasyl, Egersunds Sygehus, hvor i Aarets Løb er behandlet 8 Syge,
5 for Egersunds Fattigvæsens og 3 for privat Regning. Sygehuset ved Vigsnes
Kobberværk er efter Verkets indskrænkede Drift lukket, og kun et Par Senge
behold te for extraordinære Tilfældes Skyld.
92
54
25
27
16
22
11
20
10
9
13

138 Søndre Bergenhus Amt. 1890.
Badeindretninger. Foruden smaa private Søbadehuse og Badeindretninger
ved Sygelmsene findes i Stavanger By 2 Badeanstalter, der støttes af Brændevinsbolaget,
en for koldt Vand og en for Karbade med fersk Vand og Sø, hvor der
ogsaa er Damp- og Roinerbad.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Følgende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige Syge,
Møder i Sundhedskommissioner, Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger:
Lægedistrikter.
Stavanger Amt .
Sogndal
Egersund
Sandnes
Stavanger
Finnø
Sand ".
Karmøen .
Haugesund
Fattigsygepleien.
Autal anmeldende
Læger.
13
1
1
7
1
1
1
Fattige
Syge.
1144
62
245
633
49
72
75
o
Sundhedskommissioner.
Antal
Møder.
-
2 )2
3 ) 11
4 ) 20
»)5
«)5
7 )7
V
Vakci-
nerede.
2658
60
381
383
405
465
257
412
295
RetsmedicinskeForretninger.
*) Sogndal 1, Lunde 1. *) Egersund By 2. 3 ) Klep 2, Time 2, Høle 2, Sandnes 2,
Fossau 1. 4 ) Stavanger By 20. 5 ) Sjernerø 1, Nerstrand 1, Aardal 1, Mosterø 1, Hjelmeland
1. 6 ) Sand 1, Sande 1, Suledal 1, Jelse 1, Vikedal 1. 7 ) Kopervik 5, Skudeneshavn
1, Skudenes 3, Avaldsnes 3, Tysvær 1, Bokn 1. 8 ) Mange Møder i Haugesunds
By, intet i Herrederne.
XII. Søndre Bergenhus Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1 a. Sveens Herred *) .
1 b. IndreSøndhordland
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Skaanevi» 1
Etne
Fjelberg
Fladeindhold
i
km. 2
15606,71 128 125
214,23
1099,70
588,27
318,oi
193,42
Indb.
Iste Jan.
1891.
3 130
9 106
3188
2 324
3 594
Sveens Herred hører til Haugesunds Lægedistrikt i Stavanger Amt.
Antal Læger.
20
-
3
1
2
Jordemødre.
61
2
6
3 1
2
14
2
5
2
2
3
Hjelpevakcinatører
|
55
2
6
1
1
1

9
3
4.
5.
6.
7.
8.
9,
10.
11.
Lægedistrikter.
Ytre Søndhordland
Tysnes
Indre Hardanger...
Ytre Hardanger . . .
Voss
Søndre Midthordland
Nordre Midthordland
Osterøen
Alversund
Lindaas
Søndre Bergenlius Amt. 1890. 139
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Stord . ..
Valestrand
Finnaas. ..
Fitje
Tysnes
Kvinnherred
Ullensvang
Ulvik
Køldal
Strandebarm og "\ la,
raldsø
Jondal
Vikør
Voss
Ævauger
Vossestrauden ......
Os
Fuse
Sund
Austevold
Fane....
Fjeld
Askøen
Aarstad
Haus ...
Bruvik
Hosanger
Hammer
Alversund
Herlø
Ytre Bø af Manger.
Rest af Manger ....
Lindaas
Masfjorden
\
f
\
•i
Fladeindhold
km 2 .
597,52
130,35
58,8i
225,i5
183,2i
1042,50
260,59
781,9i
5554,45
2583,94
2299,66
670,85
877,34
190,45
233,07
453,82
2073,52
1518,56
554,96
954,58
411,75
365,65
177,18
474 38
218,03
141,20
93,78
21,37
1561,94
200,i3
392,26
8O4,io
165,45
238,07
105,58
112,33
20,16
918,48
98,90
276,52
543,06
Indb.
Iste Jan.
1891.
10 590
2 241
1078
4 891
2 380
9 387
4 627
4 760
10 151
5 441
3 754
956
7714
2 473
2 028
3 213
10 499
6 389
2106
2 004
12 560
4 537
3 469
2 218
2 336
18 765
5 024
3154
6 593
3 994
16 090
5 051
3 471
3 492
4 076
7 201
3 159
3165
877
12 932
4 227
6 372
2 333
Antal Læger.
2
2
3
1
2
2
2
1
1
2
2
1
1
2 ) 1
•
•
) l
2
1
1
1
1
Jordemødre.
7
1
1
4 1
6
2
4
7
3 31
6
3 1
2
5
3
2
6
å
o
3
1
1
1
5
1 11
2
3
1
2
5
1
3
1
Hjelpe- 1
vakcinatører. |
l ) Deraf 1 privat Læge, der ikke praktiserer. 2 ) Distriktslægen bor i Bergen.
7
1
1
4 1
7
3
4
6
2
3 1
2
1
1
4
3
1
6
å
oa
3
1
1
1
5
1
1
2 1
4
2
2
6
2
3 1

140 Søndre Bergenlms Amt. 1890.
Sundhedstilstanden maa i det Hele betegnes som mindre god, hvortil
i en væsentlig Grad den i Aarets Begyndelse herskende Influenzaepidemi med
dens Eftersygdomme bidrog. For en Del skyldes det i enkelte Distrikter ogsaa
andre epidemiske Sygdomme som Typhoidfeber, Diphtherit og Lungebetændelse.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 2104 eller 16,5 pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte (127,700). I 1889 var den 17,8
pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende af Lægernes
Opgaver sammendragne Tabel. (Se Side 142 og 143).
Typhoidfeber viser et mindre Antal Angrebne end Aaret forud, men anføres
dog fra alle Distrikter undtagen Sveens Herred, Tysnes og 0 s ter ø en.
De fleste Tilfælde forekom i søndre Midthordland, Voss, og Alversunds
Distrikter. Fra indre Hardanger meddeles, at Sygdommen, der i September
1889 var indført fra Bergen til Gaarden Langesæter i Kinserviks Sogn, i Marts
og April 1890 atter dukkede op i et isoleret beliggende Hus under samme Gaard.
Da Huset laa paa et skraanende Terræn med Tilsig fra Langesæter, antoges
Smitten at være kommen med Grundvandet. At Smittestoffet saa længe holdt sig
paa denne Gaard, mener Distriktslægen at kunne tilskrive den Omstændighed,
at den først Angrebne led af en ambulatorisk Form, der først observeredes, efter
at han i 2 à 3 Uger havde arbeidet ude paa Marken trods sin daglige Diarrhoe.
Mulig 3 paa Gaarden Grimo i Oktober og November behandlede Tilfælde ogsaa
ere at henføre til denne Smittekilde. I Decernber kom en Person syg hjem fra
Amerika, smittet paa Reisen (Joh. Hageman). I ytre Hardanger kom en Mand
i Jondal syg hjem i September fra Bergen, hvor han i længere Tid havde ligget
med Fartøi ved Bryggen; saavel hans som Naboskibets Besætning havde herunder
lidt af Diarrhoe, hvoraf de øvrige snart vare helbredede uden at søge Lægehjelp.
Da imidlertid denne Mands Tilstand stadig forværredes, reiste han hjem, hvor han
befandtes at lide af Typhoidfeber. Hos en 10 aarig Pige paa Gaarden Aase i
Jondal (i Oktober) skrev Smitten sig sandsynlig fra en Mand paa en Nabogaard,
der tidligere var kommet syg hjem fra Bergen og døde af ukjendt Sygdom
uden at være tilseet af Læge; herefter havde der en Tid hersket Sygdom, forbunden
med Diarrhoe, blandt hans Omgivelser, hvorfra den kom til Aase. De øvrige
Syge tilfrisknede snart, medens Pigebarnet stadig forværredes (Th. Kinck). Paa
Voss formener Distrikslægen, at Typhoidfeber maa opfattes som endemisk. Grunden
hertil antager han at ligge dels i slette hygieniske Tilstande i Almindelighed,
dels i at TJdskiftning og Udrydning af de gamle Tun endnu i liden Udstrækning
har fundet Sted. De ældgamle Huse og den inficerede Jordbund under og omkring
disse maa antages at bevare Smittestoffet. Den omhyggeligste Rengjøring og
Desinfektion, som i de senere Aar med ikke liden Udgift for Amtet er fore taget
i og omkring de smittede Huse, synes ikke i nogen mærkbar Grad at have ført
til det forønskede Resultat (H. Gjestland). I Alversunds Distrikt optraadte
mindre Husepidemier; særlig syntes Smitteudbredelsen paa et Par Gaarde, Næsset
og Vatne i Sæim, at begunstiges ved at Husene ligge saagodtsom Væg i Væg
med hinanden, idet Udskiftning her endnu ikke er iverksat (J. Falkenberg). I
Lindaas forekom Sygdommen alene i Manger paa Gaardene Askeland, Helland,
Myking og Haaland og spredte sig ikke udenfor det angrebne Hus. Samtlige
Gaarde ligge langt fra hinanden, og Smitteoverførelse mellem dem kunde ikke
paavises.
De ikke ganske faa Tilfælde af Barselfeber i Alversunds Distrikt antager
Distriktslægen dels skrive sig fra Urenlighed, dels fra den almindelige
Brug af Hjelpekoner, til hvilke Befolkningen synes at have størst Tillid (J.
Falkenberg).

S&ndre Bergenhus Amt. 1890. 141
Skarlagensfeber viser fremdeles en betydelig Nedgang i de Angrebnes
Antal. Den anføres dog fra alle Distrikter, de fleste Tilfælde fra nordre Midthordland
og Lindaas. I sidstnævnte Distrikt optraadte den i 3 mindre Epidemier
nemlig i Februar og Marts i Strøget Manger, Sæbø, Li, i August og December
paa Hundvem og andre Gaarde i Lygre og endelig i December paa flere
Gaarde i Østreim; her var den betydeligt mere ondartet og fortsatte sig ind i
1891. (A. Habel).
Mæslinger, der Aaret forud herskede epidemisk i Amtet, opføres for 1890
med kun 6 Tilfælde, alle i Voss Distrikt.
Kighoste viser ogsaa betydelig Aftagen. I Tysnes var den udbredt i
Aarets første Halvdel som Forsættelse fra 1889. Fra Alversund anføres, at
Sygdommen var meget hyppigere, end det opførte Antal Tilfælde kunde lade formode,
men Forløbet autages i det Hele at have været let, saa Lægehjelp ikke
Diphtherit anføres, uagtet betydelig Tilbagegang, fremdeles fra alle Distrikter
undtagen Sveens Herred og ytre Søndhordland. Mest udbredt synes
den at have været i Voss, indre og ytre Hardanger samt Lindaas Distrikter.
I indre Søndhordland og Tysnes optraadte den som smaa Husepidemier med
faa Tilfælde. I indre Hardanger bragtes Sygdommen til 2 Gaarde i Odda
Sogn sandsynlig ved Omstreifere; i et Hus i Kinservik angrebes 9 af 11 Beboere,
hvoraf 2 døde. Ogsaa her havde Omstreifere været inde et Par Dage, før Sygdommen
brød ud. I ytre Hardanger var der i Begyndelsen af Aaret
enkelte Tilfælde af Diphtherit som Fortsættelse af foregaaende Aars Epidemi
i den inderste Del af Jondalen, der dog i Marts syntes ganske ophørt.
I April og Mai udbrød den dog pludselig samtidig paa 6, indbyrdes indtil flere
Mile, adskilte Steder i Jondal, Strandebarms og Varaldsø Sogne fra den inderste
til den yderste Gaard, uden at nogen Smitteoverførelse fra den ene til den anden
kunde opdages. Epidemien ophørte i September. 6 af de Angrebne led senere
af Paralyser, deraf 3 Voxne i meget foruroligende Grad. (Th. Kinck). I Voss
Distrikt dukkede Sygdommen op hist og her, uden at Smitteimporten i de fleste
Tilfælde var mulig at opspore. Den livlige Reisetrafik antoges dog som en ikke
usandsynlig Kilde. I Alversunds Distrikt optraadte Diphtherit hist og her,
væsentlig i Herlø, uden dog at faa nogen Udbredelse. I Lindaas Distrikt var
den, naar undtages et Par isolerede Tilfælde paa Lindaas, udelukkende udbredt i
Masfjorden i April paa Gaardene Kvamsdal og Kvinge ude i Fjorden og paa
Gaardene Matre og Fosse inderst i Fjorden i Juni og August. Disse Epidemier
var temmelig ondartede. Distriktslægen formener desuden, at der utvivlsomt
paa de afsidesliggende Gaarde i Masfjorden er forekommet en Del Tilfælde,, som
ikke blev anmeldte.
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit opføres med noget flere,
katarrhalsk og follikulær Angina med noget færre Tilfælde end i 1889.
Influenza. I indre Søndhordland begyndte denne Sygdom i Januar,
samtidig som i Bergen, med hvilken By Distriktet har sin væsentligste Handelsforbindelse.
Sygdommen udbredte sig med stor Hurtighed over hele Distriktet,
optraadte næsten i hvert Hus, saa det samlede Antal Angrebne ikke tilnærmelsesvis
kan opgives. Den kulminerede i Februar, ophørte næsten ganske i April for
atter at begynde i November, De fleste Tilfælde vare lette, sjelden indtraadte
Komplikationer, Gigtfeber eller Lungebetændelse. Blot et Dødsfald kjendtes som
Følge af Lungebetændelse i Puerperiet. (J. Østberg). Fra ytre Søndhordland
omtales den samme store Udbredning af Influenza, med de vanlige katarrhalske
eller rheumatiske Symptomer; adskillige fik Lungebetændelse som Eftersygdom,
ligesom langvarige Svækkelsestilstande fulgte efter. (C. Heitmann).
I Tysnes fik Distriktslægen det bestemte Indtryk, at Sygdommen var kontagiøs,

Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Eøde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtlierit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Agina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang .
Skjørbug
Tilsammen
I søndre Bergenhus Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Hele Aaret
138
23
16
165
3
6
68
78
194
18
1
637
180
532
471
105
105
249
8
2
~2999
18
8
2
2
52
8
13
6
70
2
5
138
19
16
163
3
6
66
78
194
11
1
615
178
532
471
90
105
239
8
16
1
6
6
1
7
11
22
1
84
18
122
45
7
9
11
2
2
10
16
30
1
73
13
123
43
6
13
c5 i
1
5
3
24
1
51
14
91
44
9
7
18
2
1
21
3
'8
20
1
11
49
38
5
12
14
3
25
5
9
11
1
1
37 47
16
55
36
9
14
15
205 "2935 369 350 289 223 261
13
4
3
16
2
4
2
13
43
9
28
28
10
11
20
13
4
3
10
1
20
1
29
25
26
22
8
11
22
1
20
5
3
16
3
36
16
11
8
7
7
26
2
10
1
22
14
2
22
8
4
26
206 199 166 140
O
16
3
7
10
1
45
14
1
33
7
3
28
23 -
2
14
6
5
14
1
69
14
4
73
8
8
29
271
9 3
2
20
1
7
7
7
-
79
14
20
79
6
6
28
288
p
5©
o

Typhoidfeber
Barselfeber
Vfi TI filrnrmpf
Skarlagensfeber ....
Røde Hunde
E,osen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste .
TC nei m i
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit . .
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza '
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras . .
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
I søndre
Ialt
opgivne
6
i
139
23
16
165
3
6
68
78
201
19
1
638
180
532
491
105
105
251
8
2
3031
3
Q
19
7
9
2
2
59
9
14
9
90
2
5
10
237
la
Sveens
Herred.
-
1
4
7
Bergenhus Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
-
1
1
6
lb
Indre
Søndhordland.
3
1
2
6
9
1
1
50
14
89
11
3
11
2
1
2
1
1
1
3
2
Ytre
Søndhordland.
4
2
2
2
7
22
')
29
3
3
3
2
1
6
11
3
Tysnes.
4
4
7
22
7
49
17
114
48
4
10
l ) Overordentlig stærkt udbredt i Januar, Februar og Marts. 2 ) I
lægen opført tilsammen 17 døde af epidemiske Sygdomme.
2
-
1
2
4
3
11
1
Fordeling paa Lægedistrikterne :
4
Indre
Hardanger.
8
2
9
17
12
5
23
1
78
38
76
' 22
8
14
1
9
1
1
1
3
5
Ytre
Hardanger.
4
1
16
17
16
38
47
50
99
30
17
8
1
5
1
12
1
1
6
Voss.
28
1
4
1
6
13
3
56
2
63
16
9
138
23
23
8
1
-
21
1
1
16
7
Søndre
Midthordland.
11
2
2
3
3
16
7
41
21
72
50
3
15
25 5 12 20 1 66 2 12 2 16 2
1
2
5
•I -
1
12 8 227 11 79 23 298 24 333 17 411 23 398 50 267 14 126
2
1
1
1
9
8
Nordre
Midthordland.
44
52
18
7
1
1
-
-
-
-
9
Osterøen.
2
14
6
2
175
20
udbr3dt.
73 10
39 1
13
49
393
1
-
1
2
2
10
Alversund.
27
7
4
3
10
9
66
51
1
3
12
17 193
1
1
-
1
2
il
Lindaas.
Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df.
10
2
47
5
6
32
42
4
73
31
4
5
32
1
1
6
14
5
5
9
5
-
5 294 45
nordre Midthordland er paa den schematiske Sygeliste af • Distrikts-

144
Chronisk Rheumatisme . . .
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkuløse Betændelser og
Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose . ,
Kræft
Morbus Brightii . . ,
Blegsot og Anæmi .
Livmodersygdomme ,
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Søndre Bergenhus Amt. 1800.
Ialtopgivne
166
31
7
221
46
28
41
287
65
77
600
135
916
24
3
2
22
23
99
45
17
Børn.
Md. Kv.
5
15
4
75
17
10
14
12
37
1
7
2
76
17
6
9
1
3
55
Liste over forskjellige,
Voxne.
Md. Kv.
78
2
1
111
27
43
28
38 296
8 6
-I 3
82
15
117
33
28
419
135
477
4
13
7
5
15
12
18
16
14
16
14
la
Sveens
Herred.
ïilf. Dødsf.
lb
Indre
Sendhordland.
ïilf. Dødsf.
udbredte sig fra Person til Person, aldrig observerede han for Ex. et samtidigt
Udbrud hos flere Personer i samme Hus. Inkubationstiden syntes at være fra 2
til 5 Dage. De første Tilfælde, der kom til hans Kundskab, optraadte i det,
ialfald om Vinteren, temmelig isolerede Ænæs i Maurangerfjorden, hvor den første
Patient var en Pige, der i en Barnedaab var sammen med en Mand fra Haugesund,
som endnu ikke var ganske restitueret efter Influenza. Strax efter Tilbagekomsten
blev hun syg og efter hende efterhaanden det hele Hus. (B. Lange).
I indre Hardanger begyndte Sygdommen allerede ved Juletider i 1889, Saavel
paa de mest afsidesliggende Gaarde f. Ex. Reinsaas, beliggende 10 Kilom. ind paa
Fjeldet øst for Oddadalen, som nede ved Fjorden. Allerede ved Nytaarstid havde
den stor Udbredning, kulminerede i Februar og Marts og var saagodtsom ganske
forbi ved Vaarens Komme. Eftersygdomme, helst af neurasthenisk og anæmisk
Natur, kom til Lægernes Kundskab udover det hele Aar. De færreste Tilfælde
af de Behandlede saaes i det akute Stadium, men efter Dages, Ugers til Maaneders
Forløb. (Joh. Hagemann). Cand. med. Garmann-Andersen i Ullensvang siger,
hvad Udbredelsesmaaden angaar, at han bestemt iagttog, at afsidesliggende Gaarde
gik fri, saalænge Beboerne ingen Kommunikation havde med Nabogaardene. I ytre
Hardanger siges Influenza at have hersket det hele Aar, men forholdsvis faa
kom under Behandling og i Almindelighed kun paa Grund af forskjellige Komplikationer,
saaledes om Vaaren hyppige Øreaffektioner undertiden med voldsom
10
8
16
1
1
38
7
40
4
8
1

sentlig chroniske Sygdomme.
2
Ytre
Søndhordland.
15
1
5
9
4
3
14
104
4
6
4
3
Tys- •
nes.
17
4
1
1
12
7
4
60
5
31
2
1
1
8
4
4
4
Indre
Hardanger.
36
1
8
7
4
21
1
1
26
12
73
5
3
2
4
8
1
Søndre Bergenhus Amt. ' 1890.
Fordeling paa Lægedistrikterne :
5
Ytre
Hardanger.
21
7
3
31
2
7
5
45
6
3
30
17
74
8
1
7
2
6
Voss.
Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf. Df. Tilf.
14
12
80
14
2
9
13 41
5 17
3 18
1 126
33
99
1
2
2
13
8
7
Søndre Nordre
MidtMidthordland.hordland. 25
1
1
3
6
1
13
1
6
16
13
48
1
Df.
2
5
1
1
Tilf.
1
8
3
1
2
1
Df.
-
9
Osterøen.
Tilf.
1
66
17
8
88
18
30
^49
32
é58
Df.
1
5
15
16
10
Alversund.
Tilf.
16
1
1
1
2
3
15
5
1
18
6
57
Df.
2
2
6
1
1
1
il
145
Lindaas.
Tilf. Df.
Smerte og Betændelse i Melleraøret. (Th. Kinck). Fra søndre Midthordland
omtales ogsaa Sygdommens almindelige Udbredning i Aafets Begyndelse. I ikke
faa Tilfælde kompliceredes den med Lungebetændelse. (jKriiger). I Osterøens
Distrikt optraadte den med meget lempelige Symptomer, ligesom kun i sjeldnere
Tilfælde Eftersygdomme af gravere Art indtraadte, og ^æsentlig disse alene kom
un.der Behandling. (C. J. Borge). I Alver su n ds [Distrikt betegnes ogsaa
Forløbet som let, saa Læge ikke søgtes. I Herlø og Øjgaren sagdes flere Børn
at være døde under katarrhalske Symptomer. (J. Falkeberg). I Lindaas Distrikt
antoges den forholdsvis store Dødelighed blandt gamle Folk at skyldes
Influenza. Den hyppigste Komplikation, Lungebetændels^, syntes at adskille sig
fra den vanlige Form af denne, ved at den først optraadie 2 eller flere Dage efter
Initialfrosten, og at den i Regelen indtog et mindre Parti af Lungen. (A. Habel).
Af Lungebetændelse angives et lidt større Antal ^.ngrebne end Aaret forud.
De talrige Lungeaffektioner i Tysnes Distrikt maa for en ikke uvæsentlig Del
sættes i Forbindelse med den stærke Udbredelse af Influenza. (B. Lange). Fra
indre Hardanger berettes, at i December angrebes en^, i en liden elendig Hytte
boende, 75-aarig Mand af dobbeltsidig Lungebetændelse; h^n pleiedes af en 46-aarig
Søn, der 5 Dage efter Faderen angrebes af samme Øygdom. Faderen døde.
(Garmann-Andersen). Fra Voss omtales, at Lungebet^endelse forekom hyppigt
især blandt Børn, uden i det Hele at vise sig ondartet. I søndre Midthord-
10
11
1
25
3
4
9
22
3
6
22
10
30
1
4
6
15
3
3

146 Søndre Bergenhus Amt. 1890.
land var Sygdommen temmelig hyppig; i Begyndelsen af Aaret var den oftere
forbunden med Influenza. I Osterøens Distrikt optraadte den med Gjennemsnits
hyppighed uden fremtrædende Intensitet eller Tegn til Smitsomhed og uden stor
Dødelighed. I sidste Kvartal viste smitsom Lungebetændelse sig i Alversunds
Distrikt, idet hele Grænden, Hus efter Hus, angrebes, og specielt i November var
det let at følge Sygdommens Gang i Alversunds Sogn. Den havde Tilbøielighed
til chronisk Forløb. (J. Falkenberg).
Brystbetændelse, Gigtfeber, akut Diarrhoe og Choiera nostras
viser mindre Hyppighed end Aaret forud.
Icterus catarrhalis optraadte epidemisk i de sidste Maaneder af Aaret
i mild Grad paa Gaardene Urheim og Instanæs i indre Hardanger. (Garmann-Andersen).
Epidemisk Optræden i November og December omtales ogsaa
fra ytre Hardanger, men kun grave Tilfælde kom under Behandling. (Th. Kinck)
Veneriske Sygdomme Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af nedenstaaende Tabel:
Sygdom.
Veneriske Saar ....
Syphilis,konstitutionel
Gonorrhoe
Tils. Behandlede.
2
10
9
Antal Dødsfald.
1
Antal !
anmeldende Læger.
1
4
5
l
Indre
Søndhordland.
Tilf.
1
1
Fordeling paa Lægedistrikterne :
2
Ytre
Søndhordland.
6
Voss.
Tilf. |Dødsf. Tilf.
2
1 1
5
8
Nordre
Midthordland.
Tilf.
3
2
10
Alversund.
Til Oplysning om endel af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme se foranstaaende efter Lægernes Opgaver sammendragne Tabel
(Side 144 og 145).
Lungetuberkulose. Dødsfald af denne Sygdom udgjorde for det hele
Amt 13,9 pCt. af samtlige opgivne Dødsaarsager og 20,9 pCt. af Dødsfald af
ikke epidemiske Sygdomme (i 1889 henholdsvis 10,4 pCt. og 18,6 pCt).
Af Osteomalacia led en 38-aarig Gaardmandskone fra Ullensvang,
indre Hardanger. Af frisk Slægt blev hun gift i 21-aars Alderen, gjennemgik
5 Barselsenge og aborterede dernæst 3 Gange med knapt V 2 Aars Mellemrum.
For 4 Aar siden lik hun ved Fald paa Gulvet en Fractura colli femoris, hvorefter
hun kom sig langsomt \ Aaret efter paadrog hun sig paa lignende Maade Fractura
femoris. Siden den Tid var hun stadig sengeliggende. Frakturen tilhelede paa
en Maade efter næsten */ 2 Aar, men ve( * første Forsøg paa, ved Hjelp af
Krykker, at gaa over Gulvet trykkedes hele venstre Side af Brystkassen ind, og
denne Indsænkning beholdt hun siden uforandret. Nu angrebes først under Smertetogter
begge Claviculæ, der bleve bløde og bøiedes vinkelformigt, dernæst det andet
Femur, saa hele Columna vertebralis, der antog Form efter hendes Stilling i Sengen,
endelig ogsaa Maxilla inf. for omtrent I 1 /» Aar siden. I det sidste Aar lod det
til, at Sygdommen var i Tilbagegang; hun var begyndt at «stivne igjen», og
kunde endog med god Støtte sidde lidt i Sengen og arbeide. (Armene vare aldrig
angrebne). Saa kom Influenzaen og satte hende betydelig tilbage; i September
1890 døde hun, antagelig af Apoplexi. (Garmann-Andersen).
Tilf.
5
il
Lindaas.
Tilf.
1

Lægedistrikter.
Sveens Herred
Indre Søndhordland
Ytre — .......
Tysnes
Indre Hardanger . . .
Ytre -
Voss
Søndre Midthordland
Nordre —
Osterøen
Alversund
Lindaas
Søndre Bergenhus Amt
Søndre Ëergenhus Amt. 1890. 147
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
19
36
78
56
46
86
98
32
uopgivet.
97
21
142
711
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
2
8
00 00 CC
13
5
15
6
15
99
af
epidemiske
Sygdomme.
8
11
23
24
17
23
50
14
17
5
45
237
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
Om Amtets Sindssyge se den almindelige Beretning.
Af Brok (Hernia) opgives 39 Tilfælde; Kjøn og Alder opgives hos 27,
2 Gutter, 1 Pige, 14 voxne Mænd og 10 voxne Kvinder. Sædet var hos 33
følgende: Hernia inguinalis 22, Hernia cruralis 7, Hernia umbilicalis 4.
Af Benbrud (Fractura) opgives 119 Tilfælde, og kjendes 3 Dødsfald; Kjøn
og Alder for 72 opgives saaledes: 18 Gutter, 6 Piger, 30 voxne Mænd, 18 voxne
Kvinder. Sædet var for 106 følgende:
Fractura cranii 4
claviculæ. . , 9
scapulæ. . 1
humeri 10
olecrani 1
ulnæ 3
radii 21
vertebrarum 1
11
25
55
32
29
63
48
18
80
16
97
474
Fractura costarum 16
— colli femoris 3
— femoris 12
— cruris . 8
— tibiæ 5
— fibulæ 10
— malleolorum 2
Af Luxationer (Luxatio) behandledes 25 Tilfælde, Kjøn og Alder er opgivet
foi* 16 saaledes: 3 Gutter, 8 voxne Mænd og 5 voxne Kvinder. Sædet var
hos 22 følgende: L. humeri 15, L. cubiti 3, L. ulnæ 1, L. radii 2, L. pedis 1.
Ai obstetriciske Operationer udførtes af Læger tilsammen 55, hvis
IJdfald og Indikationer sees af omstaaende Tabel (se Side 148). Af disse Operationer
udførtes i indre Søndhordland 5, ytre Søndhordland 3, Tysnes 3, indre
Hardanger 6, ytre Hardanger 5, Voss 10, søndre Midthordland 4, nordre Midthordland
2, Osterøen 11, Lindaas 6.
Ajigaaende et sjeldent Tilfælde af Vulnus perforans abdominis hos en
gravid Kvinde i ytre Hardanger meddeles af Distriktslæge Kinck følgende:
«En Fø^stefødende, til hvem jeg kaldtes Iste September, mente at have nogle Uger
igjen. 'For 3 Dage siden var en Løvkniv bleven stukken — formentlig nogle
Tommer — ind i Abdomen ovenfor og noget tilvenstre for Navlen j den stod fast
10*

Indikation.
Utilstrækkelige Veer, langsom Fødsel
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Penetrerende Saar af Abdomen . . .
Tverleie . .
Fremfald af Navlesnor
Opslaaede Arme
Blødning .
Atonia uteri
Tilbageholdelse
Tilsammen
Obstetriciske
Tangforløsning.
Mødre.
lev.
23
3
1
1
28
30
døde.
2
Operationer i
lev.
Børn.
22
3
1
1
27
30
dødf.
3
co
lev.
søndre Bergenhus Amt.
Mødre.
7
1
8
c)
Vending.
døde.
,i
1
lev.
3 )3
Børn.
3
c)
dødf.
5
1
6
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Mødre.
lev.
1
1
1
3
lev.
Børn.
1
3
dødf.
, ;
2
Embryotomi.
Moder.
levende.
1
1
Efterbyrdsoperation.
*) Den ene Barselkone døde 13 Dage efter af Barselfeber; Moderkagen blev udtaget af Jordemoderen. Den anden Barselkone døde
omtr. 1 Døgn efter Forløsningen af Peritonit. 2 ) Dødsaarsag: Barselfeber. 8 ) Ved et af Fosterne gjordes først indvendig Vending, hvorpaa
forløstes med Tang. 4 ) Iste Tvilling, om 2den intet anført. 5 ) Iste Tvilling, 2den fødtes levende i Isseleie. 6 ) Fosteret dødt før Operationen.
lev.
Mødre.
1
10
11
12
døde.
-
-
-
1
1
00

]jægedistrikt.
Sveens Herred
Inde Søndhordland
Ytre —
Tysnæs
Indre Hardanger
Ytre
Voss
Søndre Midthordland ....
Nordre
Osterøen
Alversurid
Lindaas
— . . .
Søndre JBergenhus
Amt . .
Søndre Bergenhus Amt. 1890.
levende.
Fødte og Døde.
75
232
347
266
221
226
330
370
637
469
234
440
3847
Fødte
dødfødte.
2
7
12
9
3
9
8
17
19
7
9
18
120
ialt.
63
124
182
188
144
127
174
176
315
221
149
241
2104
0-1
Aar.
7
23
30
29
10
20
29
26
76
30
36
51
367
i Iste
Døgn.
1
2
1
3
3
3
2
5
4
1
3
4
32
Døde
paa
Barselseng.
1
2
4
5
1
1
2
1
3
4
24
ved
ulykkeligeHændelser.
1
3
7
4
5
1
3
2
12
11
10
10
69
149
ved
Selvmord.
og blev trukken ud af tililende Folk, hvorefter der var udrendt en Del klar, gulagtig
Vædske. Saaret var strax bleven sutureret og forbundet af Læge, og hun
havde faaet Draaber (Laudanum?). Imidlertid indfandt der sig lidt efter lidt
Fødselsveer, der stadig tiltog og allerede ved min Ankomst var stærke, hvorunder
hun følte stærke Smerter i Saaret (omtr. 2 Ctm. langt ovenfra nedad og antagelig
omtr. 10 Ctm. ovenfor og lidt tilvenstre for Navlen), der toppede sig for hver
Ve, og hvorunder Suturerne truede med Gjennemskjæren. Under Saaret føltes en
større Fosterdel. Da endelig efter et Par Timers Forløb Modermunden var saavidt
udvidet, at Tang kunde anlægges, foretoges Extraktion. Paa Barnets Sakralregion
viste sig et overfladiskt, longitudinelt Saar, tørt med agglutinerede Rande. Jeg
har senere ikke seet dem, men jeg har hørt, at baade Kone og Barn, iallefald 1
Maanedstid senere, befandt sig vel».
Jordemoderhjelpen. Jordemødrene i Røldal og Graven i indre
Hardanger er i Bergen oplærte i Brugen af en kort Tang. (Joh. Hageman).
Antallet af Fødte og Døde sees af Ovenstaaende Tabel.
For det hele Amt bliver saaaledes et Overskud af 1743 Fødte over Døde
og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 54,7.
Dødsfald paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 24 Kvinder
paa Barselseng. Lægerne have opgivet Dødsaarsag for 12 Kvinder, hvoraf 1 af
Barselkrampe, 1 af Barselfeber, 1 af Peritonitis, 1 af Livmoderblødning, 1 af
Gigtfeber, 1 af Dystokia. Den sidste døde uforløst, uden at nærmere Oplysninger
foreligge.
De hyppigste Dødsaarsager sees af Tabel paa næste Side.
-
2
2

150 Søndre Bergenhus Amt. 1890.
De hyppigste Dødsaarsager var:
Dødsaarsager.
Lungetuberkulose
Lungebetændelse
Diplitherit
Alderdomssvaghed
Kræft
Organisk Hjertesygdom
Medfødt Svaghed
Tuberkulose Betændelser og Miliærtuberkulose.
Meningit
Typhoidfeber
Hjorneslag
Antal
Dødsfald.
Veirliget. Forsaavidt der kan sluttes noget af de faa Medelelser derom,
som foreligge, synes Vaaren at være kommen tidligt, Sommer og Høst var regnfuld;
i indre Søndhordlaud var Vinteren koldere end vanligt, i søndre
Midthordland var den mild. I sidstnævnte Distrikt faldt der i Juni, Juli,
August og September 975 mm. Regn i 70 Regndage; i Oktober 486.5 mm. i
23 Regndage. Høstudbyttet synes, hvad Kvalitet angaar, at have lidt af den
megen Væde.
Levemaade og hygieniske Forhold. Indre Søndhordland siges i
hygienisk Henseende at høre til de bedste i Amtet. Renlighedsstellet er upaaklageligt,
navnlig blandt den yngre Génération. Drikfældighed er en ukjendt
Ting. Klædedragten er hensigtsmæssig, uldent Undertøi bruges af Alle. Levemaaden
er som Følge af de trange økonomiske Kaar yderst tarvelig. Fædrift
udgjør den væsentligste Næringsvei; den største Del af Distriktet har gode Fjeldbeiter,
der foruden at optage den hjemmehørende Besætning ogsaa udleies til
Havnegang, navnlig for Faar. Korn produceres ikke tilstrækkeligt til Forbruget,
da Gaardene er smaa og for en stor Del tungvindte at bruge. Tungt og lidet
lønnende er Gaardbrugerens Arbeide ; som Følge heraf foregaar en stor Udvandring,
navnlig i 16—20 Aars Alderen. Der begynder derfor at blive en følelig Mangel
paa Tjenerhjelp og dygtige Arbeidere. Af Skov har Distriktet tilstrækkeligt til
Brændsel og udskiber ikke saa lidet Ved; enkelte Gaarde har derhos ikke ubetydelig
Furuskov. Med Skibsbyggeriet og Jagtebruget er det gaaet tilbage i de
senere Aar. (J. Østberg). I Tysnes Distrikt spores nogen Fremgang især i
Kvinnherred. Udskiftning af Gaardene er ikke ualmindelig; de nye Huse, der da
opføres, er gjerne mere tidsmæssige. I Tysnes Herred siges Sundhedsforskrifterne
ikke paa langt nær at være overholdte, hvilket søges rettet paa. I Kvinnherred
er det endnu ikke lykkedes at faa vedtaget Sundhedsforskrifter. Derimod er i
begge Herreder vedtaget Regler for Skolehygienen. (B. Lange). I søndre
Midthordland maa de hygieniske Forhold siges at være gode i Sammenligning
med de fleste andre Steder paa Vestlandet. Folket interesserer sig for Sundhedspleie,
hvor den findes omtalt i Aviser og Blade. Distrikslægen har fortsat med
Foredrag i Hygiene dels i Sundhedskommissionens Møder, dels paa Amtsskolen?
99
90
59
54
45
25
24
23
22
19
18

Søndre Bergenhus Amt. 1890. 151
dels ellers privat. Befolkningen siges som Regel at være vindskibelig, nøgtern
og nøisom. Klædedragten bestaar i Regelen af gode hjemmegjorte Stoffe. Føden
er yderst tarvelig. Husene bygges bedre og bedre. Gaardsdriften. er i det Smaa
og vilde ikke kunne føde Folk med større Fordringer til Livets Behageligheder.
(Kriiger). I Osterøens Distrikt bemærkes, hvor Udskiftningën af Gaardene er
gjennemført, en bedre Bygningsmaade af Vaaningshuset, med gode Kjeldere og
rummeligere Beboelsesleiligheder samt nogen Bestræbelse for et pynteligere Udseende.
De økonomiske Omstændigheder betegnes som forholdsvis gode ved den
nær til Yderlighedens Grændse gaaende Tarvelighed i Levemaade og gjennemførte
Sparsommelighed i Forbindelse med rosværdig Sædelighed og stigende Ædruelighed.
(C. J. Borge).
Sygehuse. I Aarstad Herred ligger Møllendals Sindssygeasyl. Ved
Arne Fabriker findes et Isolationslokale for epidemiske Sygdomme.
Badehuse. Badehus findes fremdeles i Godøsund, Tysnes Distrikt. Paa
Voss findes en Badeindretning for Damp- og Karbad.
findes et Par private Søbadehuse.
I Osterøens Distrikt
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Nedenstaaende Tabel giver Oplysning om Antal fattige Syge, Møder i
Sundhedskommissioner, Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger.
Lægedistrikter.
Søndre Bergenhus Amt
Sveens Herred
Indre Søndhordland
Ytre —
Tysnes
Indre Hardanger
Ytre —
Voss
Søndre Midthordland
Nordre —
Osterøen
Alversund
Lindaas
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
13
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
Fattige
Syge.
665
13
45
55
32
66
74
75
90
uopgivet
47
39
129
Sundhedskommissioner.
Antal
Møder.
51
') 3
2 ) 2
3 ) 7
4 ) 3
5 ) 1
6 ) 6
7 )10
8) 7
») 8
9 ) 3
.10) i
Vakci-
nerede.
3802
69
230
400
*) 183
424
85
330
323
524
496
219
519
RetsmedicinskeForretninger.
*) Etne 1, Fjelberg 2. 2 ) Finnaas 2. 3 ) Kvinnherred 4, Tysnes 3. 4 ) Ullensvang 1,
Ulvik 1, Røldal 1. 5 ) Vikør 1. 6 ) Voss 2, Ævanger 2, Vossestranden 2. 7 ) Os 1, Fuse 3,
Sund 6. 8 ) Fane 3, Askøen 4. 8 ) Haus 3, Hammer 1, Hosanger 2, Bruvik 2. 9 ) Alversund
2, Herlø 1. 10 ) Lindaas 1.
*) Distriktslægen bemærker, at i Tysnes, Onareim, Ølve er Vakcination ikke foretaget
paa Grund af for faa Børn.
7
-
2
2
1
2

152 Bergens By. 1890.
XIII. Bergens By.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, I nd bygge ran tal, Medicinalpersonale.
Bergens By
Amtet.
Fladeindhold
i
• km.
9,00
Indb.
Iste Jan.
1891.
53 686
Antal Læger.
r ) 36
*) Foruden Distriktslægerne i nordre Midthordland og Alversund, der er bosatte i
Bergen.
Sundhedstilstanden var mindre tilfredsstillende, fornemlig i Iste Kvartal,
da en Epidemi af Influenza ganske betydelig forøgede Sygeligheden. De af Lægerne
anmeldte epidemiske Sygdomstilfælde udgjorde tilsammen 10 661, hvoraf henved
73 (3128) opføres som Influenza; fraregnes disse, er der forøvrigt angrebet et
noget mindre Antal af epidemiske Sygdomme end Aaret iforveien, nemlig 7533 mod
8L43 i 1889. Særlig var de exanthematiske Sygdomme, samt Kighoste, Diphtherit
og akut Diarrhoe i Tilbagegang, medens der af katarrhalske Tilfælde i Luftveiene
og Lungebetændelser opgives omtrent det samme Antal som Aaret forud. Antallet
af Dødsfald af epidemiske Sygdomme sank fra 265 i 1889 til 187.
Dødeligheden var liden. De Dødes Antal udgjorde 842 eller 18,2 pro
mille af Middelbefolkningen (52400). Dødeligheden Aaret forud var 18,3 pro mille
og Gjennemsnitsdødeligheden i Tiaaret 1880—89: 19,1 pro mille.
Lægerne har anmeldt 833 Dødsfald, deraf i:
Januar 71
Februar 80
Marts . .7 90
April 56
Mai 60
Juni 70
Juli 73
August 48
Tandlæger.
9
Jordemødre.
31
September 73
Oktober 60
November 70
December. 82
Til nærmere Oplysning om Dødsfaldenes Fordeling paa Alder og Kjøn se
nedenstaaende Tabel over Dødsaarsager. Om deres Fordeling paa visse Kredse af
Byen se den under Bilag indtagne, af Stadsfysikatet meddelte, Beskrivelse af
Kredsinddelingen og Sundhedsforholdene inden disse.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende af Lægernes
Opgaver sammendragne Tabel (se Side 153).
Af Typhoidfeber anmeldtes omtrent det samme Antal Tilfælde som i de
foregaaende 4 Aar, nemlig 64, hvoraf 5 dødelige, de fleste i Mai og Oktober—
November. Paa Sygehuset indlagdes 50, de øvrige behandledes i Hjemmet, hvor
man i saa Tilfælde altid benyttede egne Latrinkagger. Tilfældene forekom meget
spredt, og kun 2 Gange optraadte mere end 1 Tilfælde i samme Hus. Som Eegel
var de inden Byen forekommende lette, hvorimod de udenbys tildels var grave.
Af Barselfeber opgives 6 Tilfælde, hvoraf 3 med dødelig Udgang. To
af disse forefaldt inden en og samme Jordemoders Praxis. I begge Hjem var de
hygieniske Forhold meget mislige.

Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene og
Bronchit
Katarrhalsk og follikulær Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Akut Diarrhoe og Choiera nostras
I Bergens By anmeldte epidemiske Sygdomme.
Hele Aaret
H3
fl •8 JS
fe
64
6
78
124
11
4
94
291
40
2
273
3513
1035
3128
458
161
128
1251
1
2
6
10
1
34
2
72
4
- 1
43
21
7
3
2
13
43
3
1
4
372
139
2102
60
17
17
114
Tilsammen 10661 187 2918
5 .
7
2
1
-
3
37
3
5
344
97
907
42
16
13
86
1568
a
3
2
10
13
1 .
9
21
4
-
17
344
101
96
49
11
6
86
773
?ril
<
1 .
8
11
2 .
12
14
2 -
12
198
69
30
11
15
60
445
10 1
3
10 .
1
14
28
3 -
14
208
88
4
39
13
14
96
546
'3
5
3 1.
6
47
4 -
13
216
59
2
34
11
10
112
523
's
3 _
7
.
6
9
8 1
10
128
43 .
28
8
10
60
321
<
co
!>
3 -
1
13
1 .
6
7
4 -
11
160
40 -
19
13
10
102
390
ber.
S
pte
OG
6 .
2
18 1
1
4
20
3 -
6
313
60
13
45
12
5
180
689
io
10 .
8
8
1 .
8
24
3 -
36
413
107
-
44
15
7
149
833
ber.
a
1
13
2
2
16
4
10
2 -
75
391
111
2
24
16
6
123
797
5
1
16
16
9 ^
31 g
70
426
121
2
44
18
15
83
858
1 -°

154 Bergens By. 1890.
Vand kopper forekom ikke hyppig, de fleste i Iste og 4de Kvartal.
Af Skarlagensfeber anmeldtes 124 Tilfælde livoraf 3 dødelige. Sandsynlig
forekom mange flere end de anmeldte, da Sygdommen som Regel var særdeles
mild. Tilfældene var fordelte over det hele Aar med nogen Tiltagen mod
dets Slutning.
Mæslinger forekom sjelden (4 anmeldte Tilfælde og 1 Dødsfald); om Diagnosens
Bigtighed kan der i 3 Tilfælde maaske næres Tvivl, da de, skjønt behandlede
ude i Byen uden særegne Forholdsregler, ikke gav Anledning til Smitte.
Det fjerde Tilfælde, importeret fra Itômsdalen, isoleredes strax.
Af Kighoste, der var adskillig udbredt i de tilgrændsende Trakter, anmeldtes
et temmelig betydeligt Antal Tilfælde, de fleste i Iste Kvartal.
Diphtherit forekom sjelden (40 Tilfælde med 10 Dødsfald mod henholdsvis
86 og 22 Aaret forud). En større Del af de helbredede var bleven tracheotomerede.
Paa Sygehuset behandledes 25, hvoraf 8 døde.
Kusma forekom hyppig mod Aarets Slutning.
Af akut Bronchit og Katarrh i Luftveiene anmeldtes fremdeles et betydeligt
Antal, derimod var Dødsfaldenes Antal meget mindre end Aaret forud
(34), hvoraf 33 Bronchit og 1 Laryngit; 24 af de Døde var under 5 Aar, 10
over 60.
Af Influenza anmeldtes i det Hele 3128 Tilfælde; et betydeligt større
Antal antages dog at have været angrebet af Farsotten, der dog langtfra her
optraadte saa ondartet som mangesteds ellers (paa Dødslisten opføres kun 2 Dødsfald,
som direkte foraarsagede af Influenza). Endskjønt angivelig iagttaget af enkelte
Læger allerede i November 1889, udviklede den sig først efter Julegjæsternes
Ankomst fra Kristiania som Epidemi i Aarets første Uge. Allerede i Ugen fra
12te til 18de Januar naaede den sin største Høide (970 Anmeldte) og aftog siden
jevnt, indtil der efter omtrent 9 Ugers Forløb kun forekom spredte Tilfælde. Spredningen
havde været for pludselig, til at den kunde forklares ved direkte • Smitte
alene; at den ikke desto mindre var kontagiøs, syntes utvivlsomt. Samtidig optraadte
hyppig rheumatiske Smerter og Neuralgier. Et større Antal Lungebetændelser
synes den neppe at have foranlediget, idet der kun anmeldtes 36 flere end i 1889.
Blandt de 3128 Influenzapatienter var 451 Gutter, 554 Piger, 962 voxne Mænd
og 1161 voxne Kvinder. Paa Sygehuset behandledes 15, hvoraf 1 døde.
Af Lungebetændelse anmeldtes et større Antal, men med mindre Dødelighed
end det foregaaende Aar (Mortalitetsprocenten var 15,7 mod 19,2 i 1889).
De fleste Tilfælde indtraf i Januar, 60 af 458 i hele Aaret, dernæst i Marts (49)
og i September (45).
Akut Diarrhoe og Choiera nostras forekom noget sjeldnere end Aaret
forud, og Dødeligheden var lidt mindre.
De veneriske Sygdommes Optræden i Maanederne ifølge Stadsfysikatets
Sammendrag sees af følgende Tabel:
Sygdom.
Nye Tilfælde af Chanker
og Syphilis ....
Gonorrhoe, Urethrit . .
men.
Tilsam
141
357
Januar
25
31
Februa
10
20
Marts.
11
33
April.
7
26
Mai.
8
31
Juni.
6
26
Juli.
9
23
Augusi
8
37
Lber.
Septem
7
26
Oktobe
12
43
ber.
Noveui
16
35
Decem
22
26

Bergens By. 1890. 155
Af Syphilis opgives 5 Dødsfald, hvoraf 2 hos Bern under 1 Aar.
Ved Visitationen af løsagtige Kvinder fremmødte 180; 35 indlagdes paa
Arbeidsanstaltens Kurafdeling for veneriske Sygdomme hos Kvinder (31 af dem
var puellæ publicæ), 27 behandledes for Urethrit, 2 for konstitutionel og 1 for
hereditær Syphilis, 3 for Ulcus, 1 for Excoriatio og I for Abscessus.
De veneriske Sygdomme i Aarene 1872—1890 sees af nedenstaaende
Tabel:
Aar.
1890. .
1889. .
1888. .
1887. .
1886..
1885. .
1884. .
1883..
1882.
1881..
1880..
1879. .
1878.
1877..
1876..
1875..
1874..
1873..
1872 .
Paa
CD
CD
a
Beh£
22
39
36
36
33
25
53
73
97
55
57
30
38
41
39
48
40
24
60
Sygehus.
Deraf
Md.
10
12
10
19
10
12
24
34
36
22
28
14
17
19
11
23
19
12
33
Syphilis.
Kv..
12
27
26
17
23
13
29
39
61
33
29
16
21
22
28
25
21
12
27
CD
CD
Behs
Udenfor
Sygehus.
119
104
116
76
67
67
80
122
122
68
47
48
54
66
62
52
31
26
32
Deraf
Md.
93
83
74
65
56
54
58
88
98
53
38
uopg.
(22
53
52
44
25
23
24
Kv.
26
21
42
11
11
13
22
34
24
15
9
uopg.
3)
13
10
8
6
3
8
Paa
CD
CD
§
-s
pq
47
47
59
36
28
49
48
31
36
44
46
30
54
69
66
41
83
58
74
Gonorrhot3
(Urethrit).
Sygehus.
Deraf
Md.
11
9
12
12
7
11
_
13
14
15
7
5
4
7
8
11
18
6
7
Kv.
36
38
47
24
21
38
18
22
29
39
25
50
62
58
30
65
52
67
Udenfor Sygehus.
mdlede.
1cq
310
238
294
277
244
226
232
243
253
188
139
130
95
129
139
94
97
68
78
Md.
Deraf
298
226
236
268
230
207
-
214
243
180
130
uopg.
89
123
130
90
95
uopg.
uopg.
Kv.
12
12
58
9
14
19
.
29
10
8
9
uopg.
6
6
9
4
2
uopg.
uopg.
Tilsammen.
CD
neriske
domm
CD
498
428
505
425
372
367
413
469
508
355
289
238
241
305
306
235
251
176
236
ce
Syphil:
141
143
152
112
100
92
133
195
219
123
104
78
92
107
101
100
71
50
92
CD
Gronorrl
357
285
253
313
272
275
280
274
289
232
185
160
149
198
205
135
180
126
144
Dødsfald af chroniske Sygdomme vil sees af den paa Side 156 o. flg.
indtagen Tabel over Dødsaarsager.
Af Lungetuberkulose opgives 165 Dødsfald, 20,5 pCt. af samtlige kjendte
ved Sygdom foraarsagede Dødsfald og 26,6 pCt. af Dødsfald, foranledigede ved
ikke epidemiske Sygdomme.
Af Brok opføres 15 Tilfælde og 4 Dødsfald. Kjøn og Alder anføres for
11, deraf 3 Gutter, 6 voxne Mænd og 2 voxne Kvinder. Sædet for 10, hvoraf
9 Lyskebrok og 1 Navlebrok.
Af Ben brud opføres 35 Tilfælde og 3 Dødsfald. Kjøn og Alder anføres

156 Bergens By. 1890.
Dødsaarsager. Sum. Deraf:
Angina raembranacea
Apoplexia cerebri .
Arthrocace
Asthma
Atrophia infantum. . .
Bronchitis acuta ....
— chronica . . .
Cancer
Combustio
Commotio cerebri. . .
Contusio pectoris . . .
Convulsiones infantum
Cystitis ....
Débilitas congenita . .
— senilis . . .
Diabetes
Diarrhoea acuta et
Choiera nostras . .
Diarrhoea chronica . .
Diphtheritis
Elephantiasis (Lepra)
Embolia
Epilepsia
Erysipelas
Febris rheumatica . . .
— typhoidea ....
Fractura
Gangraena
Gangraena pulmonum
Gastritis chronica . . .
Haemorrhagia interna
— uteri. .
Hernia
Hydrops, Ascites....
Icterus
Influenza
Insania
Laryngitis acuta ....
Leuchæmia
Lithiasis
1
42
3
1
10
33
11
44
1
2
1
31
1
23
52
1
43
1
10
20
1
2
2
1
5
3
4
1
4
1
1
4
2
1
2
4
1
2
1
Md. Kv.
22
3
6
17
3
21
1
2
1
17 1
8
18
21
1
20
1
4
16
8
23
14
15
34
1
22
1
4
13
0—1
Aar.
Md. Kv,
6
12
13
8
15
i
13
15
17
Liste over de af Lægerne
1-5
Aar.
Md. Kv
5—10
Aar.
Md. Kv.
10—15
Aar.
Md. Kv.

Bergens By. 1890. 157
meddelte Dødsaarsager.
15—20
Aar.
Md.
-
-
-
-
-
-
1
1
-
-
-
Kv.
-
-
-
-
1
-
-
-
20—30
Aar.
Md.
1
-
-
1
-
-
-
-
Ossa
Kv.
1
-
-
-
4
1
-
-
-
nasi.
30—40
Aar.
Md. Kv.
2
-
-
-
3
1
-
-
-
1
1
-
-
1
1
1
1
2
-
40—50
Aar.
Md.
-
2
-
-
1
1
1
-
-
-
Kv.
-
5
-
-
2
-
1
1
2
-
50—60
Aar.
Md.
3
3
2
1
1
1
1
2
-
-
Kv.
1
1
5
-
-
1
:
-
-
-
-
60—70
Aar.
Md.
8
3
1
9
-
-
2
1
-
1
-
1
1
Kv.
4
1
4
8
-
-
-
2
-
-
-
-
70—80
Aar.
Md.
10
1
2
5
-
1
6
-
1
1
1
_
1
1
1
-
-
Kv
7
2
1
3
-
-
11
1
1
-
2
1
1
-
80—90
Aar.
Md.
-
1
2
-
-
8
-
-
-
-
-
-
Kv.
7
1
1
2
-
-
22
1
2
1
-
-
-
-
90—100
Aar.
Md
-
-
-
-
-
4
-
-
-
-
-
Kv
-
-
1
-
-
1
-
_
1
-
-
Alder uopg.
Kv.
-
1
-
-
-
-
-
-
-
-
2 ) Basis cranii.

158
(Forts.)
Dødsaarsager. Sum. Deraf.
Lymphangitis
Meningitis simplex . .
— spinalis,Myelitis
— tuberculosa. . . .
Morbilli
Morbus cutaneus ....
— viar. urinifer.
Nephritis,Morb. Brigh.
Obstructio al vi, Ileus
Oedema pulmonum. . .
Paralysis cordis
Peritonitis
Phlegnione, Abscessus
Pleuritis
Pneumonia
Pyæmia
Rachitis
Scarlatina
Strictura oesophagi . .
Scrophulosis
Struma
Syphilis
Trismus
Tuberculosis pulmonum
Tussis convulsiva. . . .
Ulcus ventriculi
Vitia conformationis .
— org. abdominis .
— — cerebri . . .
— — cordis ....
In Puerperio:
Endocarditis
Febris puerperalis ..
Hæmorrhagia
Pyæmia
Tilsammen
Submersio.........
Suffocatio
Suicidium
Causa mortis ignota .
Sum
*) Pemphigus.
1
19
1
32
1
1
3
30
5
3
7
11
4
4
72
4
6
3
1
1
1
5
2
165
6
1
2
3
7
26
806
9
1
1
16
Bergens By. 1890.
Md. Kv
10
1
19
1
2
9
3
3
2
2
41
2
4
2
83
4
1
2
1
4
12
1
9
13
1
21
2
3
4
9
2
2
31
2
2
1
1
1
1
4
82
2
3
14
389 417
2
1
1
11
0—1
Aar.
Md. Kv.
15
1—5
Aar.
Md. Kv.
5—10
Aar.
Md. Kv.
90 77 38 34 18
10-15
Aar.
Md. Kv.
833 401 432 95 83 38 36 8 9

Bergens By. 1890. 159
15-20
Aar.
Md.
1
1
1
-
11
-
17
1
-
18
Kv.
-
-
-
-
8
2
1
12
;
12
20-30
Aar.
Md.
1
1
1
1
25
-
31
;
31
Kv.
-
1
3
1
3
1
3
-
18
1
1
i
i
1
1
41
1
1
~43
30—40
Aar.
Md.
-
1
1
1
1
-
16
1
-
27
1
-
28
Kv.
-
3
2
2
1
1
1
21
1
3
1
1
45
-
45
40—50
Aar.
Md.
1
2
1
1
6
1
8
1
3
30
2
-
32
Kv.
1
4
1
1
1
-
10
2
31
-
31
50-60
Aar.
Md.
1
1
3
-
6
1
26
1
-
27
Kv.
2
2
1
1
-
5
-
19
1
-
20
60—70
Aar.
Md.
2
2
1
2
1
-
5
1
4
45
1
46
Kv.
2
1
1
2
6
1
7
1
41
1
42
70-80
Aar.
Md.
2
2
1
2
-
1
1
1
2
43
-
43
Kv.
4
1
4
1
1
4
1
2
3
51
1
52
80—90
Aar.
Md.
1
-
1
-
-
13
-
13
Kv.
3
1
-
1
-
2
44
1
45
90—100
Aar.
Md.
-
-
-
-
-
4
Kv.
-
-
-
-
3
-
3
Alder uopg.
Kv.
1
-
-
-
-
2
~2

160
Indikation.
Paa Fødselsstiftelsen:
Utilstrækkelige eller
smertefulde Veer ...
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Issefødsel med Panden
fnrt\ 1
Tilbageholdelse
Tilsammen
Udenfor Fødselsstiftelsen:
Utilstrækkelige eller
smertefulde Veer ...
Bækkensneverhed ....
Blødning og Placenta
prævia .
Hjertesygdom hos Moderen
Vatersot hos Moderen
Tverleie ....
Fremfald af Navlesnor
Skjævt Bækkenendeleie
Tilbageholdelse
Uopgiven Indikation..
Tilsammen
lal.t i Bergens By
Bergens By. 1890.
Obstetriciske Operationer.
Tangforløsning.
Mødre.
lev.
4
1
1
6
l )4S4
1
1
1
død.
:
„
lev.
Børn.
4
1
1
6
47 3
1
1
dødf.
1 1
56 2 53
62| 2 J>9
64*"^ ' fe4
2 1
2
•
5
5
Vending.
Mødre.
lev.
3 1
1
3
8
8
død.
9
4 )1
1
Børn.
lev.
1 1
1
3
6
6
dødf.
Ka-
2
1
•
3
Udtrækning
ved Bækkenendeleie.
Mødre.
-
2
2
Børn.
lev.
-
1
i
dødf.
c2
-
1
1
1
Partus præ-
maturusartificialis. Mødre.
lev.
•)5
5
_
-
5
Børn.
lev.
4
-
-
i
dødf.
1
1
_
-
1
Etterbyrd
s •
operation.Mødre.
*) Hos en af disse optraadte efter Forløsningen Symptomer af Pyelit, hvoraf hun sandsynlig
havde lidt under Graviditeten. Der udviklede sig under Febertilstand en dobbeltsidig
Lungebetændelse med dødelig Udgang. 2 ) Døde 18de Dag i Barselsengen af Feber.
3 ) Led af Gigtfeber; Dødsaarsag: Endocardit. 4 ) Dødsaarsag: Blødning. 5 ) Betydelig
Bækkenforsnevring, Fod ved Siden af Hovedet. 6 ) a. Illpara, Iste Gang forløst ved Perforation,
2den Gang ved Tang, store Fostre; Bækkenet jevnt forsnevret. Conj. diag. 11.
Ctm. b. Illpara, tidligere 2 dødfødte Børn, hvoraf det sidste forløst med Tang. Conj.
sup. omtr. 9 Ctm. Fødselen afsluttedes ved Tang. c. Illpara, tidligere 2 dødfødte Børn,
hvoraf det ene maatte perforeres. 3die Døgn under Forløsningen fik hun Feber, der endte
med Forløsningen (ved Tang). Bækkensneverhed sandsynlig, men ikke paavist. d. Ilpara,
Iste Barn dødfødt. Moderen, selv Tvilling, spedbygget, antog sig svanger i 35te Uge;
under Fødselen stærk Feber. Det sammenfaldne Hoved forløstes ved Xranioklast. Vægt
17 Kg. Conj. sup. omtr. 10 Ctm. e. XlP ar a, Alle Fødsler yderst haarde, usædvanlig store
Børn, hvoraf Iste, 3die, 4de, 5te og 10de dødfødte, Moderen liden af Væxt, Conj. diagon.
9,5 Ctm., Conj. sup. neppe over 7 Ctm. Barnet, der bød sig i Bækkenendeleie, vendtes ved
udvendige Haandgreb, og Fødselen afsluttedes ved Tang. 7 ) Fødsel for 1 Uge siden.
Moderkagen stinkende. Infektion. Dødsaarsag: Pyæmi.
i
i
i
2
2
3
i
•pøp
-
1
1

Bergens By, 1890. 161
31, deraf 5 Gutter, 1 Pige, 16 voxne Mænd og 9 voxne Kvinder.
for 34:
Sædet var
Fractura cranii . 2 Fractura os. pelvis 1
— os. faciei 2 — femoris 6
— costæ 3 — patellæ , . . 1
— humeri 5 — cruris 8
— antibrachii 1 — tibiæ
3
— radii 2
Af Luxationer opgives 4 Tilfælde hos 1 Gut og 3 voxne Mænd.
var 2 Gange Humérus, 1 Gang Cubitus og 1 Gang Femur.
Sædet
Af obstetriciske Operationer udførtes 84, hvoraf 12 paa Fødselsstiftelsen.
(Se Tabel paa foregaaende Side).
Paa Fødselsstiftelsen forpleiedes ialt 106 Barselkvinder, hvoraf 2 laa
tilbage fra det foregaaende Aar; 3 udgik uden at føde, 2 af disse indkom senere
og fødte. Af disse Indkomne, som fødte, var 68 gifte og 34 ugifte. Liggedagenes
Antal var 1354. Sundhedstilstanden var meget god; Overliggedagene
er opførte med 132, men kun 44 af disse havde sin Grund i sygelige Tilfælde
hos (16) Barselkvinderne. Nedsættelsen af Tiden for Opholdet paa Stiftelsen fra
15 til 12 Dage har ikke vist sig vanskelig at gjennemføre, saa vidt skjønnes uden
Skade for Barselkvinderne. Af de 102 Mødre fødtes 102 Børn, hvoraf 2 døde,
4 dødfødte. Fosterleierne opgives saaledes:
Iste Isseleie ... 63 Gange (1 Gang Panden fortil)
2det — ... 34 — (2 Gange — — )
Pandeleie 1 Gang
Iste Sædeleie . . 2 Gange (ïty g fortil).
Iste enkelt Fodleie 1 Gang (Ryg bagtil).
Ved den til Stiftelsen knyttede Jordemoderskole udexamineredes 17
Elever, deraf 2 fra Lister og Mandais Amt, 3 fra Stavanger Amt, 6 fra søndre
Bergenhus Amt, 1 fra Bergens By, 3 fra Romsdals Amt og 1 fra hvert af
Trondhjemsamterne.
Fødte og Døde:
Lægedi strikt.
Bergens Stadsfysikat. .
leven-
de.
1696
Fødte
død-
fødte.
68
ialt.
842
0-1
Aar.
182
i Iste
Døgn.
10
Døde
paa
Barselseng.
9
ved
ulykkeligeHændelser.
13
ved
Selvmord.
2
ved
Mord
og
Drab.
Overskuddet af Fødte over Døde bliver saaledes 854 og Forholdet mellem
hine og disse = 100:49,6.
Døde paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 9 Kvinder paa
Barselseng. Lægerne har opgivet Dødsaarsag for 6, hvoraf 3 døde af Barselfeber,
1 af Hjertesygdom, 1 af Blødning og 1 af Pyæmi.
De hyppigste Dødsaarsager var: Lungetuberkulose 165, Lungebetændelse
72, Alderdomssvaghed 52, akut Diarrhoe og Choiera nostras 43, Hjerneslag 42,
akut Bronchit 33, tuberkuløs Hjernebetændelse 32, Kramper i Børnealderen 31,
Nephrit, Morb. Brightii 30, organisk Hjertesygdom 26, medfødt Svaghed 23,
Spedalskhed 20.
11
1

Temperatur, høieste
— middels
— laveste
Middeltemperaturens Afvi-
Tabel efter de paa Lungegaardshospitalet foretagne metereologiske lagttagelser.
gelse fra det normale . . .
Nedbør i Mm
Nedbøren Afvigelse fra det
normale
Januar.
9,0
3,6
1,0
+ 3,0
251,6
+ 93,1
Februar.
•8,»
1,4
-r 6,4
+ 1,2
81,5
-=-59,3
Marts.
12,6
4,4
-=- 5,4
+ 2,9
158,9
148,3
April.
13,7
3,9
- i,o
+ .1,1
74,9
-21,7
Mai.
23,0
14,5
5,0
+ 5,5
46,5
— 44,9
Juni.
21,0
13,0
5,8
— 0,3
136,8
+ 28,7
Juli.
17,6
13,2
6,2
- 1,1
205,8
+ 64,0
Augu
19,8
13,8
4,8
— 0,3
231,5
+ 65,6
September.
20,0
12,4
4,8
+ 0,9
398,0
+ 20,9
Oktober.
12,4
6,9
-r- 1,8
— 0,3
486,5
+287
November.
11,4
5,2
- 5,2
+ 0,5
111,6
-^39,8
embe
8,0
0,5
— 7,0
+ 0,5
94,4
— 75,9
Aarets Middeltemperatur var 7,7, hvilket er omtrent 1° for høi; Nedbøren udgjorde tilsammen 2277,8 Mm. eller 555,7 over det normale.
Der var i det Hele 184 Eegndage og 8 Dage med Snefald, Tordenveir i 3 Dage, Frost i 46, Klarveir i 68 og overskyet i 296 Dage. Vindens
Retning var overveiende sydlig.

Bergens By. 1890. 163
Veirliget. De klimatiske Forhold vil sees af Tabellen paa foregaaende
Side, der er udarbeidet efter de paa Lungegaardshospitalet fore tagne Iagttagelser.
Aarets Middeltemperatur var 7,7, hvilket er omtrent 1 ° for høi; Nedbøren
udgjorde tilsammen 2277,8 mm. eller 555,7 over det normale. Der var i det Hele
184 Regndage og 8 Dage med Snefald, Tordenveir i 3 Dage, Frost i 46,
Klarveir i 68 og overskyet i 296 Dage. Vindens Retning var overveiende
sydlig.
Om de hygieniske Forhold henvises til de blandt Bilag indtagne Uddrag
af Stadsfysikus Lindholms Medicinalberetning.
Af Sygehuse findes Kommunens almindelige Sygehus og Sindssygeasyl,
Rosenbergs private Sindssygeasyl, Lungegaardshospitalet, St. Jørgens Hospital for
Spedalske og Pleiestiftelsen for Spedalske No. 1. Paa Bergens Klinik indkom
289, hvoraf 9 døde, og 10 laa tilbage ved Aarets Udgang. Det samlede Antal
Liggedage udgjorde 5368, dagligt Middelbelæg 14,7, gjennemsnitligt Antal Liggedage
for hver Udskreven 18,6. Den daglige Udgift til Medicin og Forbindingssager
for hver Syg udgjorde 36 Øre.
Badeindretninger. Af Søbadeanstalter findes, foruden Militærets, 1 offentlig
og 2 private. Paa Sygehuset findes Karbad for fersk Vand og Søvand,
Romer-, Damp- og Styrtebad. Antallet af der tagne Bad vil sees af følgende
Tabel:
Bade tagne af:
Folk fra Byen
Sygehusets Patienter
og Tjenerskab . . .
Tilsammen
Karbad.
9793
1664
11457
Romerbad
580
20
600
Dampbad.
1745
174
1919
Styrtebad.
4266
194
4460
Vaadt
Lågen.
300
300
Tilsammen.
16384
2352
18736
I «Wieseners Folkebad» leveredes i Aarets Løb 41540 Bad (31641 til
Mænd og 9 899 til Kvinder), gjennemsnitlig 137 daglig:. Det største Antal Besøgende
paa en Dag var 461. Fra Iste November har Badet desuden hver Uge
været besøgt af 400 Almuebørn.
Om Byens 6 Apotheker se den almindelige Beretning.
Fattigsygepleien. Antallet af de for Fattigvæsenets Regning forpleiede
og behandlede Syge sees af Tabel paa næste Side.
Fattigvæsenets Udgifter udgjorde:
For Syge behandlede paa Sygehuset Kr. 30 371,99
« « « « Arbeidsanstalten .... « 23 214,00
« « « « Sindssygeasylet .... « 51 375,36
« « « « Tugthusets Cellebygning « 2 051,90
« « « « Fødselsstiftelsen .... « 29,88
Jordemoderhjelp « 72,00
Lægelønninger « 3 330,00
Andre Sygeudgifter . . . « 11 186,73
Tilsammen Kr. 121 631,86.
11*

164 Bergens By. 1890.
Fattige Syge i Bergen.
Behandlede fattige Syge. Md. Kv.
I Hjemmet
Paa Sygehuset
Paa Arbeidsantaltens Sygestuer:
Tilbageliggende fra 1889
Indkomne i 1890
I Arbeidsanstaltens Kurafdeling for
Kvinder
Af Sindssyge:
I Bergens Sindssygeasyl .
- Kosenbergs —
- Møllendals
Tilsammen
42
35
29
24
3
35
26
38
18
9
Tilsammen.
1444
428
138
40
122
2172
Deraf
Md. Kv.
500
174
77
57
944
254
61
40
65
808 1364
Af Kvaksalvere findes ikke faa; en af dem er bleven tiltalt og straffet
for uberettiget Praxis.
Nedenstaaende Tabel giver Oplysning om Antallet af Møder i Sundhedskommissionen,
Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger:
Sundhedskommissionen,
Antal Møder.
Vakcinerede.
Retsmedicinske
Forretninger.
Bergens Stadsfysikat. 41 *) 697 10
*) Ved den offentlige Vakcination 652, privat 45; 6 revakcinerede. Til Læger og
Hjelpevakcinatører forsendtes 324 Rør med Vakcinelymfe.

Nordre Bergenhus Amt. 1890. 165
XIV. Nordre Bergenhus Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Mediclnalpersonale.
Amtet.
Lægedis.trikter.
1. Lærdal
2. Lyster
3. Indre Sogn.
4. Midtre Sogn.
5. Ytre Sogn
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Lærdal
Borgund
Aardal
Aurland
Af Leikanger:
Gaardene Frenningen
med underliggende
Brug og Thingstad
af Fresvik Sogn ....
Lyster
Jostedal
Af Hafslo:
Joranger Sogn
Fet —
samt af Solvorn Sogn
Gaarden ytre Kroken
og det tidligere Urnæs
Sogn)
Sogndal
Af Hafslo:
Hafslo Sogn
Solvorn (undtagen
Gaarden ytre Kroken
og det tidligere Urnæs
Sogn
Leikanger (med Undtagelse
af det, som tilhører
Lærdals Di
strikt)
Balestrand
Vik
Gulen
Sulen '.
Lavik og Brekke
Kirkebø
Bø Sogn af Hyllestad.
Fladeindhold
km 2 .
Indb.
Iste Januar
1891. 1
18509,98 87 663 15 55
3 603,36
583,67
569,u
994,60
1 455,95
2 220,20
1 559,87
529,2i
131,12
892,29
440,66
451,63
1 805,94
465,i3
626,i5
714,66
1 764,73
416,64
179,90
425,22
667,oo
75,97
6712
2 293
831
1353
2170
65
5317
3 276
906
452
358
325
5 147
3 494
1283
370
8331
2 447
2 277
3 607
9 610
3187
1924
2181
1747
571
6 S
J3t§
w
49
5
i
1
2
3
1
2

166 Nordre Bergenhus Amt 1890.
Lægedistrikter.
6 Ytre Søndfjord
7. Indre Søndfjord . .
8. Kinn
9. Ytre Nordfjord. . .
10. Nordfjordeidet . . .
11. Gloppen
12. Indviken
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Hyllestad (undtagen Bø
Sogn) *"
Askevold
Ytre Holmedal....
Indre Holmedal
Jølsdalen.... . .
Førde
Florø, Ladested
Kinn . .
Bremanger .
Vevring
Selje
Rugsund Sogn af Da
viken
Eid
Daviken (undtagen Rugsund
Sogn)
Gloppen
Hornindal
Indviken
Stryn
Fladeindhold
i
km 2 .
901,77
189,92
206,49
505,36
2 101,50
560,95
652,64
887,9i
1 160,16
| 687,76
34724
125,i6
656,31
322,i9
334,i2
572,75
252,40
320,35
1 069,15
1 761,82
370 si
502,3i
889,20
Indb.
Iste Januar
1891.
8 353
1895
2 647
3 811
11 959
3 685
2 827
5 447
8 826
676
4 812
2 150
1188
6 580
4 826
1754
4 542
3124
1418
4 992
7 294
1 651
2 978
2 665
Antal Læger.
1
_
1
1
1
1
1
2
2
1
1
1
1
1
Jordemødre.
6
1
2
3
5
2 1
2
4
1
1 11
3
2
1
3
1
2
3
6
1
2
3
Hjelpevakcinatører.
Sundhedstilstanden betegnes i indre Sogn, ytre Nordfjords og
Nordfjordeidets Distrikter som god, i ytre Sogns som noksaa god; i de
øvrige derimod som mindre god eller meget daarlig. Aarsagen tilskrives væsentlig
Influenza med ledsagende hyppigere Optræden af Lungelidelser, tildels ogsaa
i enkelte Distrikter Diphtherit, Kighoste og Mæslinger.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde i 1364 eller 15,3 pro mille
af den beregnede Folkemængde ved Aarets Midte (87 900). I 1889 var den
16,7 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende af
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel. (Se Tab. Side 168—169).
3
1
1
1
7
2
2
3
3
1
1
1
3
2
1
2
2
2
5
1
2
2

Nordre Bergenhus Amt. 1890. 167
Typhoidfeber. Fra ytre Sogn omtales Smitteimport fra Nordland
med Fiskefartøier som ikke sjelden. I Gloppens Distrikt optraadte den ondartet
i Aarets Løb i Grænden 'Mardal, Dybegaat og Fitje. Til Dybegaat var den
sandsynlig bragt fra Hornindal, spredte sig i Februar til Mardal, hvor den da
holdt sig til udover Høsten og udbrød da paa Fitje, antagelig overført gjennem
Drikkevand. 2 Tilfælde i Breim vare antagelig smittede ved Omstreifere. I
Indvikens Distrikt forekom enkelte spredte Tilfælde eller et Par mindre Husepidemier.
En Patient kom syg hjem fra Nordfjordeidet.
Af Cerebrospinalmeningit opgives 2 dødeligt endende Tilfælde i Indvikens
Distrikt.
Barselfeber. Af 6 Tilfælde i Lærdal vare de 4 forbundne med Phlegmasia
alba dolens.
Mæslinger, der herskede epidemisk i Amtet i 1889, omtales i 1890 fra
Nordfjordeidets Distrikt, hvor Sygdommen atter begyndte i Februar i Distriktets
østlige Del, udbredte sig langsomt videre og naaede mod Aarets Udgang
dets vestlige Del, hvor den endnu i December herskede epidemisk. Forløbet betegnes
som i det Hele godartet, saa Lægehjelp kun sjelden benyttedes. Fra
Indviken berettes, at Mæslinger optraadte over hele Distriktet paa én Gang i
Sommermaanederne og strængere end vanligt; Sygdommen efterfulgtes i særdeles
mange Tilfælde af Lungebetændelse, Nyrebetændelse og Vatersot.
Af Kighoste opføres et mindre Antal Angrebne end Aaret forud. I Lærdal
s Distrikt optraadte den temmelig hyppigt paa Lærdalsøren i Vaarmaanederne,
men kun alvorligere Komplikationer kom under Behandling. I Lyster forekom
den Høsten udover i Hafslo, men kom sjelden under Behandling. I midtre
Sogn var den almindelig udbredt i Distriktet omtrent det hele Aar. Kun faa
kom til Behandling, da Befolkningen der siges at have den Opfatning, at Kighoste
ikke er modtagelig for nogen saadan. I ytre Sogn kjendtes ingen Tilfælde,
ligesom den epidemiske Udbredning i ytre Søndfjord fik sin Afslutning
i Aarets første Maaneder.
Diphtherit viser nogen Formindskelse i de Angrebnes Antal mod i 1889,
men Sygdommen anføres dog fremdeles fra alle Distrikter undtagen indre Sogn
og indre Søndfjord. I Lærdal viste enkelte spredte Tilfælde sig paa Lærdalsøren,
i Aurland og i Borgund i de første Maaneder af Aaret. I 2det Kvartal
anmeldtes intet nyt Tilfælde, men i de følgende Maaneder optraadte mange saadanne
i den øvre Del af Borgund og af ondartet Beskaffenhed, idet dels strax
Larynxdiphtherit viste sig, dels bagefter udbredte Paralyser. I Lysters Distrikt
viste den sig Saavel i Lyster som i Hafslo og Jostedal. Foruden det behandlede
Antal Tilfælde mener Distriktslægen, at mindst lige saa mange til kan
regnes at have været angrebne, da kun de haardest medtagne søgte Lægehjelp.
I Fortun Sogn skyldtes, efter Distriktslægens Mening, Sygdommens Omsiggriben
for en stor Del Befolkningens Ligegyldighed overfor de paabudte Forholdsregler
samt Fasthængen ved gamle Skikke og Fordomme. Det var derfor vanskeligt at
faa en ordentlig Isolation og Desinfektion istand, navnlig hos den fattigere Befolkning,
der særlig hjemsøgtes og som Hegel kun har en Uden Stue, hvor hele
Familien har sit Tilhold, og hvor ogsaa almindelig samtlige Børn angrebes.
I Hafslo og Jostedal, hvor Befolkningen iagttog noget større Forsigtighed, holdt
Sygdommen sig kun paa enkelte Gaarde; det samme var Tilfældet i Dale og Nes
Sogne af Lyster, hvor kun enkelte Tilfælde optraadte. (E. Paasche). I ytre
Sogn forekom den særlig i Gulen, kun enkelte Angrebne viste sig i Ladvik
Sogn, hvortil Smitten bragtes fra Bergen med Besætningen paa en Jagt. Paa
Gaarden Virkesdal i Dalsbygden døde 3 i samme Familie, hvoraf en 18-aars Gut
allerede var død ved Distriktslægens første Besøg. Smitten var bragt fra Mas-

I nordre Bergenhus Amt anmeldte epidemiske Sygdomme. O 00
Hele
Aaret
i
g
å
g)
3
I
iOD
Ialt opgivne
Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit
Barselfeber
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Diarrhoe akut og Choiera
nostras
Blodgang
Tilsammen
32
1
27
88
7
65
68
71
203
13
5
600
131
129
646
110
90
234
7
4
1
11
3
2
1
3
63
11
16
3
47
5
1
10
32
1
27
88
7
65
68
71
203
12
5
600
131
127
646
110
90
234
7
1
10
11
19
83
6
47
122
8
12
12
2
3
3
9
16
13
2
1
64
15
48
91
11
5
12
2527 181 340 299
2
3
1
3
6
15
51
17
19
89
10
2
17
3
1
1
1
1
7
3
5
1
1
41
15
7
51
12
4
14
13
8
8
15
1
59
15
5
53
13
11
21
235 168 229
37
3
6
2
16
4
36
33
7
10
17
1
1
3
10
1
48
6
15
31
45
7
35
10
16
19
1
180 248
5
3
2
6
1
3
35
2
31
9
1
21
6
17
1
154
33
21
8
25
121
2
3
3
-
5
2
29
1
-
38
10
25
7
7
18
2
152
4
_
7
1
1
7 1
7 .
1
63
17
37
10
6
28
1
191
3
4
1
4
10
56
68
8
5
34
1
32
2
27
88
7
65
68
71
206
17
5
600
131
129
651
110
90
241
7
207 2547
4
2
11
3
2
1
3
66
15
16
3
52
5
1
17
i
201

Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit .
Barselfeber
Skarlagensfeber
Tîttflp TTnndp
Mæslinger
Kosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit .
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza . ...
Lungebetsendelse
Brystbetsendelse
Gig tfeb er . . .
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
RI C\t\ O"H 110*
Tilsammen
I nordre Bergenhus Amt, anmeldte epidemiskei Sygdomme.
Fordeling paa Lægedistrikterne :
1
Lærdal.
Tilf.
-
6
5
16
47
3
54
14
36
73
3
15
33
305
Dsf.
-
18
2
9
4
33
2
Lyster.
Tilf.
-
3
3
2
5
60
18
6
36
21
4
4
8
170
Dsf.
-
1
21
2
3
Indre
Sogn.
Tilf.
-
1
4
11
5
64
6
49
8
4
25
24 177
Dsf.
-
1
1
5
1
3
1
12
4
Midtre
Sogn.
Tilf.
3
6
2
13
13
8
4
1
83
23
2
69
32
16
40
5
320
Dsf.
2
1
2
3
1
2
2
2
1
16 200
5
Ytre
Sogn.
Tilf.
3 . -
2
50
22
62
2
31
8
9
11
Dsf.
1
5
2
2
1
11
6
Ytre
Søndfjord.
Tilf.
1
28
5
2
4
12
3
45
7
40
10
12
11
180
Dsf.
1
3
1
4
3
2
1
15
7
Indre
Søndfjord.
-
-
2
3
12
4
5
2
13
41
-
-
-
-
8
Kinn.
1
2
3
3
10
10
1
24
7
22
5
2
16
106
-
2
1
1
4
8
9
Ytre
Nordfjord.
2
2
2
3
2
1
1
9
3
25
9
3
3
65
1
1
1
2
1
1
4
1
12
10
Nordfjordeidet.
1
-
11
4
4
3
1
80
11
3
9
5
4
24
160
-
-
1
3
1
4
1
il
Gloppen.
13
1
3
3
18
78
7
99
17
11
30
10 280
3
-
5
5
6 1
5
25
12
Indviken.
Tilf. Dsf. Tilf. Dsf. Tilf. Dsf. Tilf! Dsf. Tilf. Dsf. Tilf. Dsf.
9
2
3
7
44
25
2
33
71
41
52
208
9
8
27
2
543
2
2
1
13
1
13
3
35
I
Gi
CD

170 Nordre Rergenhus Amt. 1890.
Chronisk Rheumatisme. .
Fnat
Skurv . .
Kjertelsyge
Rachit .
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser
og Miliærtubekulose . .
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme ....
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspespi....
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
*) Cancer 31, Sarcoma
Ialt
opgivne.
Tilfælde.
151
35
1
75
47
15
25 10
159 61
!
58 ) 35
64 17
661 1
107
838
42
1
1
4.
Dødsfald.
1
11
9
Børn.
M. K. M.
1
11
39
29
5
5
4
6 6
32 57
19
20
13
1
33
18
5
7
7
19
20
Voxne.
81
4
2
3
6 7
66 69
28 26
31 21
38 534
317
2
1
K.
Liste over forskjellige, væ-
1 Antal
69
7
1
2
107
481
anmeldende 1
Læger. |
1
11
7
1
12
8
9
9
12
11
12
13
12
13
8
1
1
i
Lærdal.
16
8
3
1
2
35
7
8
100
23
121
16
1
1
1
10
3
3
1
2
2
Lyster.
4
1
13
1
4
8
4
72
5
51
1
1
3
4
3
Indre
Sogn.
Tilf. Dsfr Tilf. | Dsf. Tilf. | Dsf.
fjorden. Sygdommen antages at have hersket i nævnte Bygd i længere Tid iforveien,
men med saa lette Tilfælde, at ingen Anmeldelse var gjort. I Kinn s
Distrikt forekom i Sommermaanederne nogle Tilfælde, hvoraf et hos en Pige efterfulgtes
af til næsten det hele Legeme udbredte Lammelser, saa hun maatte ernæres
med Sonde og først kom sig efter langvarig Sygdom. I Nordfjordeidets Distrikt
viste 4 Tilfælde sig i Daviks Sogn i Kjølsdalen, hvor Sygdommen f ere
Gange tidligere er optraadt. De 3 forekom paa Gaarden Bujerde i samme Hus,
hvor Diphtherit blev behandlet i 1886, og hvor Desinfektion den Gang blev foretaget,
men neppe havde kunnet udføres tilstrækkeligt betryggende. En 6 Aar
gammel Pige paa Nabogaarden Humborstad var død, før Distriktslægen tilkaldtes.
I de sidste Dage af 1889 var Diphtherit optraadt paa Holmø Arbeidsskole i
Hornindalen, Indvikens Distrikt, hvor Smitten førtes til 2 à 3 Huse uden dog
at faa nogen videre Udbredelse i Hornindalen. I Mai og Juli viste den sig i
Stryn, uden at Smittekilden kunde opspores, paa Gaardene Bø, Tonning, Aarheim
og Riseøen. Distriktslægen antager Muligheden af, at Smitten kunde være bragt
ved Tilreisende til et stort Indremissionsmøde, der just holdtes i de første Dage
af Juli i Nedstryns Sogn; de vare indlogerede for største Delen i den Grænd,
hvor Sygdommen først optraadte. I de følgende Maaneder forekom nye Tilfælde
dels i de tidligere smittede Huse, dels i Nabohusene, Ved Oktober Maaneds
4
3
2
1
5
7
5
2
50
24
56
3
-
-
1
3
3

sentlig chroniske Sygdomme.
4
Midtre
Sogn.
Tilf.
53
4
17
11
4
9
16
7
23
101
-
191
4
Dsf.
-
-
4
1
1
9
-
-
-
5
Ytre
Sogn.
Tilf.
24
5
6
-
1
19
3
2
75
5
56
-
Dsf.
-
_
-
1
8
2
_
-
_
-
6
Ytre
Søndfjord.
Tilf.
5
-
4
4
1
1
20
4
2
26
5
44
-
Dsf.
-
Nordre Bergenhus Amt. 1890.
Fordeling
_
1
-
1
10
3
2
•-
-
1
-
7
Indre
Søndfjord.
Tilfælde.
5
-
_
-
1
7
3
17
1
paa ]jægedistrikterne :
Kinn.
Tilf.
2
-
6
1
1
17
3
3
68
1
84
-
Dsf.
_
1
7
3
1
-
-
-
9
Ytre
Nordfjord.
Tilf.
3
1
6
2
1
1
7
2
1
54
2
30
-
Dsf.
-
_
1
1
1
1
-
_
-
10
Nordfjordeidet.
Tilf. Dsf.
6
3
_
5
2
19
4
28
-
-
_
-
4
2
-
-
3
-
] i
Gloppen.
Tilf.
15
-
12
10
4
2
12
8
4
37
10
65
4
Dsf.
-
_
-
1
2
4
4
1
-
-
2
-
l 2
171
Indviken.
Slutning standsede Epidemien. Skolerne indstilledes i de Kredse, hvor Sygdommen
forekom, ligesaa Gudstjenesten i Nedstryn Sogn i 6 Uger. Epidemien var i det
Hele meget ondartet; i næsten alle Tilfælde lokaliserede den sig i Larynx og
Luftveiene. I enkelte Tilfælde kunde intet diphthersk Belæg opdages, men
Sygdommen angreb fra først af Larynx, særlig, hvor Mæslinger, der samtidig
herskede, var gaaede forud. (H. Klouman).
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit, katarrhalsk og follikulær
Angina optraadte noget sjeldnere end i 1889.
lnfluenza. I Lærdals Distrikt viste den sig i de første Dage af Januar;
de fleste Tilfælde var af lettere Natur, saa under Lægebehandling kom mest de
ledsagende Lungebetændelser eller senere hen paafølgende Anæmi og Nervesvækkelse.
I Lysters Distrikt gav Epidemien som Regel ikke Anledning til
videre Eftersygdomme ; sjelden paafulgte Lungebetændelse, i et enkelt Tilfælde
gav den sandsynlig Anledning til Udbrud af Tuberkulose, ligesom Eeconvalescentsen
var særdeles lang hos Nogle. I det store Hele forløb Influenzaen let.
Fra midtre Sogn er ingen Tilfælde opført paa Sygelisten af den Grund at, paa
meget faa Undtagelser nær, hele Befolkningen i mere eller mindre Grad kan siges
at have været rammet af den. (Chr. Benneche). Era ytre Søndfjord bemærker
Distriktslægen, at han saa lidet til Sygdommen. I Kinn s Distrikt betingede
Tilf.
24
7 i
i
14 4
2
3
17
9
14
52
25
95
13
1
Dsf.
-
-
2
3
10
9
1
-
-
1
-

172 Nordre Bergenhus Amt. 1890.
Influenzaen delvis den mindre gode Sundhedstilstand i Aarets Begyndelse. (Lorentzen).
I ytre Nordfjord optraadte den i de 3 à 4 første Maaneder af Aaret hist og
her i Distriktet, men i en meget mild Form og uden Eftersygdomme. Forholdsvis
faa kom ialfald til Distriktslægens Kundskab. Han omtaler, at samtidig med
at Influenza herskede blandt Menneskene, bleve ogsaa Hundene rundt om i Bygden
syge med høi Grad af Dødelighed. Paa Stadtlandet var saaledes efter Sigende
neppe en Hund igjen. Endmere paafaldende var ogsaa en samtidig Dødelighed
blandt Søfugle. At finde døde Alker og Teister m. fl. drivende om i Sjøen hørte
i Marts og April til Dagens Orden. Især skal Dødeligheden have været stor
blandt «Krykjen» eller den 3-taaede Maage (Larus tridactylus), der paa Nordsiden
af Stadtlandet sagdes at flyde død om ved Stranden i mængdevis (0. Hiorth).
I Nordfjordeidets Distrikt optraadte Influenza ogsaa i Aarets første Maaneder
og udover Vaaren med en Del spredte og i Regelen mildt forløbende Tilfælde.
Af Eftersygdomme kom ingen under Behandling. I Gloppen fik den en stor og
hurtig Udbredelse over hele Distriktet med etterfølgende Lungebetændelse og
katarrhalske Affektioner. Var Sygdommen først kommet ind i et Hus, angrebes
almindelig hele Familien i Løbet af 2 à 3 Dage, faa eller ingen gik fri. Efter
en Uges Foiiøb var den i Regelen over, men efterfulgtes af stor Afkræftelse.
De i Januar—Marts talrige Lungebetændelser havde næsten uden Undtagelse
Influenza til Forløber. (C. J. Bugge). I Indviken spredte den i Løbet af en
8 Dages Tid sig over hele Distriktet i Dagene før og efter Nytaar, førend Sygdommen,
saavidt vidstes var optraadt i Byerne i det Vestenfjeldske. I den sidste
Del af 1889 havde der hersket stadige østlige Vinde. (H. Kloumann).
Lungebetændelse opviser lidt over det dobbelte Antal Angrebne mod
Aaret forud, hvilket antages at staa i Forbindelse med Influenzaepidemien. I
Slutningen af Aaret optraadte i Lærdal s Distrikt i Aurland meget ondartede
Tilfælde af Lungebetændelse, der syntes at optræde rent kontagiøst. Jodkalium
syntes i denne Form at have en heldig Virkning paa Resolutionen. I indre
Sogn var Lungebetændelse usædvanlig hyppig gjennem Aarets samtlige
Maaneder, men spredt hist og her uden at angribe flere i samme Hjem.
I ytre Sogn optraadte Tilfældene ogsaa isolerede paa de forskjelligste Steder
og til de forskjelligste Tider. 1 ytre Søndfjord var den ganske ualmindelig
udbredt, paa mange Kanter nogenlunde jevnt over det hele Aar. Utvivlsomt
epidemisk siges Sygdommen at være optraadt paa Gaardene Fuglevand og
Vilsnæs. I ytre Nordfjord viste Lungebetændelsen sig fornemlig i Aarets
første 4 Maaneder, men frembød forøvrigt intet af særlig Interesse. I Gloppen
iagttoges epidemisk Udbredning flere Steder — 3 à 4 Angrebne i samme
Familie —, men i det Hele med Uden Dødelighed. I Maanederne Januar
— Marts optraadte de allerfleste Tilfælde efter Influenza. I Indviken
opnaaede Lungebetændelse i Vaarmaanederne ogsaa en overordentlig stor
Udbredelse. I flere Huse optraadte der samtidig flere Tilfælde, saaledes i et
6 paa en Gang. Distriktslægen maa lade Spørgsmaalet om Smitte staa aabent,
da han intet Tilfælde kjendte, hvor utvivlsom Overførelse var skeet. Derimod
syntes Veirliget at have Indflydelse. Han iagttog saaledes, at flere Gange angrebes
i et eller flere Sogne mange Personer i Huse, som intet Samkvem havde havt,
umiddelbart efter rigtig mild Søndenvind. Dødeligheden var ikke stor. (10 Døde
af 205 Behandlede). Den lettere Adgang til Ventilation i Ljorstuerne syntes at
begunstige en heldigere Udgang af Sygdommen. (H. Klouman).
Brystbetændelse, Gigtfeber, akut Diarrhoe og Choiera nostras
forekom sjeldnere end Aaret forud.
Et Tilfælde af Morbus maculosus Werlhofii behandledes i ytre
Søndfjord.

Veneriske Sygdomme.
følgende Tabel:
Sygdom.
Veneriske Saar
Syphilis, konstitutionel . .
Gonorrhoe
Nordre Bergenhus Amt. 1890. 173
Tilsammen Behandlede.
2
5
14
Antal Anmeldende
Læger
Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees af
1
3
5
i
Lærdal. Lyster.
Tilf.
2
4
Fordeling paa Lægedistrikterne:
2
Tilf.
6
3
Indre
Sogn.
Tilf.
2
4
Midtre
Sogn.
Tilf.
1
1
6
Ytre
Søndfjord.
Tilf.
1
8
Kinn.
I Kinn s Distrikt blev 3 Personer paa en Gaard smittet af et hereditært
syphilitisky Barn ; alle 3 fik Tonsillechankere. 2 behandledes paa Sygehus,
1 hjemme.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme hidsættes foranstaaende Tabel (se Side 170 og 171).
Lungetuberkulose. I Lærdal siges Lungetuberkulose at optræde i
videre og videre Kredse, og er den først kommet ind i en Familie, udrydder den
lidt efter lidt Store og Smaa. I ytre Sogn skal Befolkningen være blevet
meget mere forsigtig med Behandlingen af det af de Tæringssyges Ophostede.
Spyttebakke bruges almindelig. Omtrent 1500 Plakater, indeholdende
Forholdsregler mod Tæring, vedtagne i samtlige Herreders Sundhedskommissioner,
er uddelte i Distriktet. I ytre Søndfjord behandledes af Distriktslægen
19 Tilfælde med Lungetuberkulose; hos 8 af disse standsede Sygdomsprocessen
og relativ Helbredelse indtraadte. Det var begyndende Former, -
men utvivlsomme Spidskatarrher med Almensymptomer. (Herlofsen). I ytre
Nordfjord siges Sygdommen at være i Tiltagende. Fra Gloppen bemærkes,
at Befolkningen der er mere forsigtig med de Syges Expectorât; hvor der er Anledning,
faar den Syge gjerne sit eget Værelse og har i alle Distriktslægen bekjendte
Tilfælde sine egne Spiseredskaber. Angaaende Dødsfald af Lungetuberkulose
se Tabellen paa næste Side. For det hele Amt udgjorde de
12,2 pCt. af samtlige'kjendte Dødsaarsager og 20,4 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske
Sygdomme. For Florø By var Forholdet henholdsvis 33,3 pOt. og 66,7 pCt.
for Bygderne 11,9 pCt. og 19,9 pCt.
Spedalskhed. Distriktslægen i ytre Sogn mener, at Loven af 1885
har gjort sin store Nytte ligeoverfor denne Sygdom; den er særdeles god at have,
om den end visselig bør bruges med stor Lempe. Troen paa, at Spedalskhed ved
Urenlighed eller TJforsigtighed kan smitte, begynder mere og mere at blive
almindelig, om end det overordentlig sjelden lykkes at paavise direkte Overførelse.
Han tror dog ligesom Publikum, at man ikke kan komme bort fra Sygdommens
Arvelighed. (J. Fr. Nielsen).
Neurastheni, Melancholi og Hypochondri indtog ogsaa i 1890 en
fremtrædende Plads blandt behandlede Sygdomme, særlig blandt K vinder, i ytre
Sogn. (J. Fr. Nielsen).
Sindssygdomme siges i ytre Søndfjord at være i stærk Tiltagende;
de antage næsten altid Formen af religiøse Vrangforestillinger. (Herlofsen).
Tilf.
3
1

174
Lærdal
Lyster
Indre Sogn
Midtre —
Ytre —
Ytre Sandfjord
Indre —
Kinn
Florø By
Bygder
Ytre Nordfjord
Nordfjordeidet
Gloppen
Indviken
Lægedistrikter.
Nordre Bergenhus Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
Nordre Bergenhus Amt. 1890.
Døde af Lungetuberkulose.
I
ialt.
68
41
31
44
39
50
30
6
24
25
34
63
75
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
10
3
3
1
8
10
af
epidemiske
Sygdomme.
33
24
12
16
11
15
Ingen Opgave over døde.
8
1
4
4
10
5
12
10
25
35
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
35
17
19
28
28
35
22
3
19
13
24
38
40
500 61 201 299
6
494
2
59
3
198
Obstetriciske Operationer i nordre Bergenhus Amt.
Indikation.
Utilstrækkelige eller smertefulde
Veer ... .
Bækkensneverhed
Ueftergivelige eller rigide Bløddele
JTastvoxning
Tilbageholdelse
Uopgivet Indikation
Tilsammen
lev.
Tangforløsning.
Mødre.
20
5
1
26
32
død.
6
lev.
å ) 22
4
Børn.
1
3 ) 27
34
dødf.
4
1
1
1
7
Perforation.
Mødre.
lev.
1
2
død.
1
1
3
296
E f ter byrd soperation.
lev.
>)2
1
Mødre.
*) Dødsaarsag for samtlige: Barselfeber. 2 ) Dødsaarsag: Bristning af Livmoderen
med perforativ Peritonit. Død Døgnet efter Forløsningen. 3 ) 2 Tvillingfødsler.
3
4
død.
1
-
1

Lægedistrikt.
Lærdal
Lyster
Indre Sogn
Midtre —
Ytre —
Ytre Søndfjord
Indre —
Kinn
Florø By
Bygder
Ytre Nordfjord ....
Nordfjordeidet
Gloppen
Indviken
Nordre Bergenhus Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
Nordre Bergenhus Amt. 1800.
leven-
de.
Fødte
200
145
156
249
306
214
331
271
27
244
206
126
147
191
Fødte og Døde.
død-
fødte.
3
4
6
8
11
9
13
7
1
6
3
4
2
2
ialt.
110
97
84
129
139
141
171
116
9
107
84
59
94
140
0-1
Aar.
15
15
10
20
25
20
35
13
2
11
14
5
15
15
2542 72 1364 202
27
2515
1
71 1355
2
200
Iste
Døgn.
Døde
paa
Barselseng.
ved
ulykkeligeHændelser.
13 20 36
ved
Selvmord.
13 20 36 I 3
175
ved
Drab.
To Tilfælde af Miltbrand forekom i Nordfjord ei dets Distrikt hos en
Mand og en Kone, der havde flaaet og sønderlemmet en miltbrandsyg Ko. Begge
kom sig. (A. Pihl).
Af Brok (Hernia) opgives 64 Tilfælde hos 14 Gutter, 7 Piger, 27 voxne
Mænd og 16 voxne Kvinder. Sædet opgives for 59 saaledes: II. inguinalis 37,
H. umbilicalis 18, H. cruralis 4.
Benbrud (Fractura) opføres med 83 Tilfælde og 4 Dødsfald. Kjøn og
Alder var hos 83 følgende: 14 Gutter, 1 Pige, 3 voxne Mænd og 35 voxne
Kvinder. Sædet opgives for 78 saaledes :
Fractura cranii 2
— claviculæ .... 4
— humeri 1
— cubiti 2
— antibrachii ... 4
— ulnæ 2
Fractura radii 14 Fractura cruris
— digitor. manus 1
— costarum .... 14
— colli femoris . 5
— femoris ..... 10
— patellæ et tibiæ 1
— tibiæ
— fibulæ
— maleoli 1
Af Luxationer opgives 16 Tilfælde hos 3 Gutter, 8 voxne Mænd og
5 voxne Kvinder. Sædet var følgende: L. humeri 10, L. cubiti 5, L. manus 1.
Obstetriciske Operationer. Af Læger er tilsammen udført 40, deraf
i Lærdal 1, Lyster 1, indre Sogn 6, midtre Sogn 6, ytre Sogn 1, ytre Søndfjord
4, indre Søndfjord 1, Kinn 6, ytre Nordfjord 4, Nordfjordeidet 1, Gloppen 5,
Indviken 4. I ytre Sogn er desuden af Jordemødre forløst 3 Børn med Tang.
(J. Fr. Nielsen). Angaaende Indikationer og Udfald for de af Lægerne udførte
Operationer se Tabel paa Side 174.

176
Nordre Bergenlms Amt. 1890.
Jordemoderhjelpen. I Lysters Distrikt have 3 Jordemødre bistaaet
ved 74 Fødsler.
Om Fødte og Døde se Tabel paa Side 175.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1178 Fødte over Døde
og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 54,1.
Dødsfald paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 20 Kvinder
paa Barselseng. Lægerne have opgivet Dødsaarsag for 13 saaledes: Barselfeber 11,
Livmoderbristning 1, Dystokia 1.
De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsag.
Diphtheritis
Lungetuberkulose
Lungebetændelse
Kræft og Sarkom
Alderdomssvaghed
Akut Diarrhoe
Nephrit og Morbus Brighti
Organisk Hjertefeil ......
Akut Bronchit
Strubehoste
Antal
Dødsfald.
66
61
52
35
31
17
17
17
16
15
Deraf i
Byerne. Bygderne.
Veirliget. Forsaavidt der kan sluttes noget i sin Almindelighed efter
Indberetning om Veirforholdene fra kun 3 af Amtets 12 Lægedistriktei\ synes
Vinteren at have været mild, Vaaren kold (Nordfjordeidet), Sommeren dels fugtig
og kold (Lyster), dels tør og kjølig (Nordfjordeidet), dels tør og varm i Iste
Halvdel, kold og regnfuld i sidste (Indviken). I Lyster gav derfor Frugtavlen,
der ellers gaar stadig fremad, et mindre godt Udbytte. I Indviken var Høstudbyttet
ogsaa mindre godt.
Levemaade og hygieniske Forhold. Fra Lærdal beklages Mangelen
paa Sands for frisk, ren Luft i Yærelserne og paa Renlighed, der ogsaa strækker
sig til Stellet paa Distriktets 2 Meierier, hvor Forholdene beskrives som mindre
heldige. Levemaaden i Hjemmet og Næringsmidlernes uhensigtsmæssige Tilberedning
er uforandret, hvoraf følger, at Antallet af gastriske Sygdomme og Anæmier
stadig øges især om Vaaren og Sommeren, naar Aannearbeidet er begyndt,
og Smalhans regjerer i Stabur og Fjøs. Et stort Fremskridt er der med Hensyn
til Boliger, men Størsteparten af de store luftige Bygninger staa ubenyttede.
Kogeovn anvendes i Kjøkkenet istedenfor Peis; dette fungerer som Dagligstue
for hele Familien om Dagen og som Soverum om Natten for Husbondsfolk og de
mindre Børn. Hesten af Huset benyttes kun ved høitidelige Anledninger. Drikfældighed
siges fremdeles at være i Aftagende, derimod synes Misbrug af Nafta og
andre Surrogater at være i Tiltagende. (Møinichen). I midtre Sogn beskrives
de hygieniske Forhold som ikke gode, særlig klages over Mangelen paa Renlighed,
Melken håves saaledes inde i Beboelses- og Soverum. Sædelighedstilstanden
lader meget tilbage at ønske. Drikfældighed skal være sjelden, og Afhold fra
66
59
51
35
30
17
17
17
15
15

Nordre Bergenhus Amt. 1890. 177
spirituøse Drikke almindelig. (Chr. Benneche). I ytre Sogn maa de hygieniske
Forhold i det Hele siges at være i Fremgang, om end den gamle Skiddenfærdighed
med Person og Madstel mange Steder raader endnu. Ogsaa i indeværende Aar
er mange nye og gode Huse opførte. (J. Fr. Nielsen). I ytre Nordfjord skal
den økonomiske Tilstand være gaaet lidt fremad. Ædrueligheden beskrives som
meget god. (0. Hiorth). I Gloppens Distrikt skal Udskiftning nu være rekvirere
t paa 3 /4 af Prestegjeldets Gaarde. Afholdsbevægelsen har fremdeles stor
Udbredelse og vinder især i Gloppen stor Tilslutning. (C. Bugge). I Indviken
skildres den økonomiske Tilstand, uagtet en mindre god Høst, som noksaa god,
hvortil har bidraget de gode Priser paa Landmandsprodukter samt den Aar for
Aar tiltagende Turisttrafik. Kostholdet er blevet bedre, Kaffe ny des som Regel
kun i Gjestebud. Brugen af meget gammel, sur Melk, tidligere vistnok Aarsag
for en stor Del til Fordøielsessygdomme, finder for Tiden saagodtsom ikke mere
Sted. Nydelsen af berusende Drikke er fremdeles i Aftagende undtagen ved de
store Bryllupsgilder og Gravøl. Folkets Klædedragt er god og varm. Saagodtsom
Alle bruger stadigt uldne Underklæder. (H. Klouman).
Apotheker. Amtet har, foruden Apotheket paa Lærdalsøren, faaet et nyt
i Florø, der aabnedes i November. Se forresten den almindelige Beretning.
Følgende Tabel giver Oversigt over behandlede fattige Syge, Vakcinerede,
Antal Møder i Sundhedskommissionerne og retsmedicinske Forretninger:
Amtet
Lægedistrikter.
Lærdal
Lyster.
Indre Sogn....
Midtre —
Ytre — . . . .
Ytre Søndfjord.
Indre —
Kinn
Ytre Nordfjord.
Nordfjordeidet. .
Gloppen
Indviken
Fattigsygepleien.
Antal anm
eldende
Læger.
Fattige
Syge.
Sundhedskommissioner,
Antal
Møder.
Vakcine-
rede.
13 959 30 1939
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
72
30
19
113
229
120
21
195
66
12
37
45 I
ingen
)
8 ) 2
*)6
5 )5
6 ) 2
*)3
8 ) 2
9 ) 2
10 )2
238
*)92
165
171
260
264
ikke opgivet.
48
168
138
120
275
KetsmedicinskeForretninger.
*) Jostedal 5. 2 ) Hafslo 1. 8 ) Vik 1, Lekanger 1. 4 ) Ladvik- -Brække 1, Kirkebø
1, Gulen 2, Sulen 2. 5 ) Ytre Holmedal 3, Askevold 1, Hyllestad 1. 6 ) Florø 1, Bremanger
1. 7 ) Selø 1, Daviken 1. 8 ) Eid 2. 9 ) Gloppen 1, Breim 1. 10 ) Indviken 1, Stryn 1,
*) I Jostedal vakcineres kun hvert 2det Aar.
Vakcinationen. I Lærdal foretoges ikke Vakcination i Nærø og Underdal,
da der formodedes ikke at ville fremmøde tilstrækkeligt Antal Børn. Paa
Lærdalsøren udføres eller kontrolleres Vakcinationen af Distriktslægen. I Dale og
Næs Sogne af Lyster vakcinerer Distriktslægen i Forening med Hjelpevakcinatricen.
I Holmedal og Dale Sogne i ytre Søndfjord vakcinerer Distriktslægen.
12

178 Romsdals Amt. 1890.
XV. Romsdals Amt.
Lægedistrlktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1 Vestre Søndmøre
2 Indre Søndmøre
3. Østre Søndmøre .
4. Ørskog
5. Nordre Søndmøre
6. Ytre Romsdal . .
7. Indre Romsdal .
1 Post ubesat.
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Vanelven
Herø ...
Sandø
Ulstein
Ørsten
Volden
Hjørendfjord
Stranden
Norddalen
Sunelven
Ørskog
Søkkølven...
Skodje
Vestnes
Aalesund, Kjøbstad..
Haram 1
.Roald /
Borgund
Molde, Kjøbstad
Bolsø
Bud
Akerø
Frænen
Sandø
Grytten ... . .
Eid
Vold . . .
Veø
Nesset \
Erisfjord og Visdalen/
Flade- Indb.
indhold i
31te Dcbr.
norske
• Mil. 1875.
14987,56
918,51
305,55
132,85
173,47
306,64
1241,27
241,57
520,59
479,ii
2040,94
526,95
947,67
566,32
1074,43
200,85
261,05
261,43
351,io
813,56
3,83
268,00
152,9i
152 46
220 32
16,04
127 773
11857
2 773
3122
2 638
3 324
8 157
2 224
3 953
1980
6 496
2 304
2 403
1789
10 890
1820
2 315
3 005
3 750
314,83 17921
7,65
/
110,38 \
196,80
8 415
2 381
878
6 247
13 854
1630
3 693
2 480
2 424
2 750
877
2512,48 10 897
1044,45
36,i2
260,8i
247,i4
/
923,96 \
3 028
602
988
2 556
1711
2 012
Antal Læger.
22
1
1
1
1
1
1
-
1
1
4
4
-
3
3
-
1
1
Tandlæger.
3
-
-
-
-
1
1
-
•
Jordemødre.
73
6
2
*)1
2
8
1
1
1
6
2
9,
2
5
1
11
2
9
-
11
2
2
2 9,
1
2
5
- 2
i;
1
Hjelpe- 1
vakcinatørerj
63
6
2 i
2 1
8
1
1
1
6
2
9,
8
6
1 1
1
3
6
_ -
6
1
1
9,
1
1
5
1 1
1 11

Lægedistrikter.
8. Søndre Nordmøre
9 Sundalen . . .
10. Surendalen
11. Nordre Nordmøre
Romsdals Amt. 1890. in
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Kristiansund,
Kjøbstad
Kværnes
Fredø og Grip
Øre
Strømsnesset
Sundale n
Øksendalen
Tingvold
Stangvik.
Surendalen
Rindalen.
Heggem stranden og
Staknes Bygdelag af
Halse Herred..
Edø .
Tus ter n
Aure . . .
Halse (undt. Heggem -
stranden og Staknes
Bygdelag)
Fladeindhold
i
km 2 .
814,94
8,80
383,94
61,17
242 46
118,57
1964,69
1230,38
408,06
326,25
2076,24
513,64
905,82
608,07
48,7i
1215,67
273,92
167,3i
660,78
113,66
Indb.
Iste Jan.
1891.
22 958
10 386
7 381
1524
2 382
1285
5 820
1906
1115
2 799
8 787
3 070
2 970
2616
131
10 136
3130
1566
4192
1248
Antal Læger.
5
5
-
2
1
1
2
2
1
1
Tandlæger. 1
2
2
-
-
-
-
Jordemødre.
11
Hjelpe- 1
vakcinatører. |
Sundhedstilstanden betegnes som mindre god, da flere Sygdomme, Kighoste,
Diphtherit, Lungebetændelse og i særlig Grad Influenza havde stor epidemisk
Udbredning. Antallet af epidemiske Sygdomme og Dødsfald af disse er betydelig
større end sædvanligt.
Dødeligheden, De Dødes Antal udgjorde 2 533, eller 15,8 pro mille
af den beregnede Middelbefolkning (128 600). Dødeligheden Aaret forud var
16,7 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende af
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (se Side 180 og 181).
Typhoidfeber, I vestre Søndmøre forekom i April og Mai 2 Tilfælde
paa Sandø ved Smitte fra Fiskeværet Fosnavaag og senere 3 Tilfælde paa Gaarden
Tue i Vanelven. Smitteforholdene for 10 Tilfælde i indre Søndmøre lod sig
ikke opklare. En Syg i østre Søndmøre var en fra Kabelvaag i Lofoten
hjemkommen Fisker. I Oktober forekom 3 Tilfælde paa Gaarden Børhus i
Sunelven. I Ørskog indtraf Tilfældene ved Tombrefjorden i Vestnes, et almindeligt
Arnested for denne Sygdom. 2 Tilfælde i ytre Romsdal i Kleve vare Rester
12*
3
4 21
1
6
2
2 2
5
3
11
6
8
4 211
6
2
2
2
5
3 11
6

Typhoidfeber
Barselfeber .
Yandkopper
Skarlagensfeber ....
Eøde Hunde
Mæslinger
Bosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina . . .
Influenza
Lungebetændelse. . . .
Brystbetændelse ....
Gigtfeber
Diarhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug
Hele Aaret
cS
,d
PQ
48
57
57
246
4
87
215
638
702
52
51
2172
P
I Romsdals Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
3
20
20
2
6
33
124
26
40
46
56
57
246
4
87
215
638
691
51
51
2163
I
11
4
2
8
2
39
37
58
59
6
6
341
7
11
9
2
14
17
51
44
5
9
226
2
58
20
20
65
42
8
23
211
2
5
4
23
25
42
90
5
4
203
4
5
2
23
23
36
94
5
1
216
I
.a
i 1
lalt
opgivne
Sendmøre.
(Af Bergens
Stift).
Tilf. Dsf.
923
2341
1145
281
197
24
140
7
3
921
2323
1131
281
195
149
506
224
32
35
84| 71
764 410
171 128
28 16
13 30
102
200
113
30
27
94
150
104
24
13
80
76
67
42
20
57
39
48
12
14
71
12
27
21
11
61
19
28
17
7
49
33
52
14
4
50
56
87
22
9
53 923
58 2341
82 1145
23 281
12 197
24
140
7
3
564
611
574
160
90
11
57
4
2
591 21
8
6
Tilsammen 9821 469
585 57 47 48 48 77 36 59 39 38 43 50 591
8
1 43 2
1 1 3 8
6
2
1
9755 1576 1503 1162 926
2
849 671 429 480 407 406 669 677 9821
21 296
4
4
469 3962
14
195
1
12
22
43
75
6
2
138
15
38
40
4
107
6
3
15
78
71
3
1
93
2
4
13
7
1
7
68
51
82
35
38
117
2
5
26
2
16
66
58
4
1
211
7
2
5
55
2
16
58
29
3
4
48
57
57
246
4
87
215
638
702
52
51
218 2172
3
20
20
2
6
33
124
26
40
25
21
23
39
4
10
99
293
265
31
51
798
1
10
2
20
40
13
17

Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit .
Katarrhalsk og follikulær
Angina . . .
Influenza
Lungebetændelse . . .
Brystbetændelse ....
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
ii.
Romsdal,
Nordmøre,
(Af TrondhjemsStift)
Tilf. Dsf.
23
36
34
207
77!
16
345
437
21
1374
359
1730
571
121
107
295
4
2
5859
I Romsdals Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
2
10
16
2
4
13
84
13
23
13
83
3
1
Vestre
Søndmøre.
Tilf. Dsf.
17
47
44
43
47
26
1
13
274 260
1
4
12
Indre
Søndmøre.
Tilf. Dsf.
10
3
21
9
39
55
49
22
18
52
19
8
38
35 345
Østre
Søndmøre.
Tilf. Dsf.
14
16
4
1
43
13
29
45
11
14
10
31 211
Ørskog.
Tilf. Dsf.
6
20
56
26
6
28
106
29
77
138
13
19
36
20 578
Fordeling paa Lægedistrikterne:
2
25
1
1
5
Nordre
Søndmøre.
Tilf. |Df.
23
10
4
4
39
135
136
22
23
557
496
479
292
91
48
199
18
14
Ytre
Romsdal.
Tilf. Df.
6
4
15
19
85
51
408
80
163
117
18
20
63
16
14
Indre
Romsdal.
51 2568 58
2
1069 42 314
Søndre
Nordmøre.
Sundal.
10
Surendal,
11
Nordre
Nordmøre.
Tilf. | Dsf. Tilf. Df. Tilf. Dsf. Tilf. Dsf. Tilf. Df.
8
10
31
50
15
105
67
7
12
11
27
137 12
41
43
216
201 20
581
181
1272
14 152
56
37
127
3
1
65
11
13
4
18
1
93
44
54
11
12
30
29 3095 82 359
12
10
18
18
87
12
128
23
105
78
17
16
33 1
24 556
26
13
22
49 12
114
16
85
11 103 19
12
10
33
57 466
ISL
>
40 55

182 Romsdals Amt. 1890.
af Epidemier sammesteds Aaret forud, desuden forekom en Del spredte Tilfælde,
hvoraf 3 i December paa Fiskeværet Bjørnsund i Frænen. For 3 Tilfælde i Januar
i indre Romsdal paa Brevik i Heen blev Smitteforholdet ikke oplyst. 4
Tilfælde paa Skorgen i Langfjorden (Nessets Herred) antages at staa i Forbindelse
med tidligere Tilfælde paa nærliggende Gaarde, og en Syg i December paa
Øren i Visdal havde nylig forud været i Arbeide paa Skorgen. 2 Syge paa 2
Gaarde i Tingvold i Sunddalen antages smittede af omstreifende Taterfølger.
I Surendalen og nordre Nordmøre er i dette Aar Sygdommen ikke behandlet.
Skarlagensfeber vedblev i indre Søndmøre i Volden, hovedsagelig i
Østrefjorden, som Fortsættelse af Epidemien Aaret forud, men optraadte mildt, saa
kun faa Tilfælde behandledes. I østre Søndmøre optraadte Sygdommen i Marts
og Mai paa to Steder i Stranden. Forøvrigt omtales kun ganske faa Tilfælde
af denne Sygdom fra Søndmøre og Romsdals Distrikterne. Fra Kristiansund er
anmeldt 132 Tilfælde, og kjendes 62 Dødsfald, og fra Sundals Distrikt anføres,
at Sygdommen fra Marts—Mai var udbredt over hele Sundals Herred, indbragt
ved Smitte fra Lenset Annex til Opdals Distrikt i søndre Trondhjems Amt.
Den optraadte ogsaa her mildt.
Mæslinger forekom med nogle Tilfælde dels som Rest af tidligere Epidemi
i Ørskog, nordre Søndmøre og søndre Nordmøre og dels som mildt
forløbende Epidemi i Herreder, der vare gaaede fri Aaret forud. saaledes i Ulvundeidets
Annex til Øksendal, Sundals Distrikt, og Stangvik og Surendal Herreder
af Surendal.
Rosen under Form af Ansigtsrosen optraadte spredt hele Aaret i vestre
og østre Søndmøre og angreb i indre Søndmøre en hel Del Individer som
umiddelbar Følgesygdom efter Influenza. Fra Ørskog omtales ogsaa Ansigtsrosen
i Forbindelse med et betydeligt Antal Phlegmoner, Pyæmier og Abscesser.
Kighoste vedblev i vestre Søndmøre i Iste Halvaar og optraadte paa
Steder, hvor den ikke var forekommet Aaret forud, og var i samme Halvaar
meget udbredt i indre Søndmøre og her tildels meget streng og kompliceret
med Lungebetændelse. Ligeledes fortsatte den fra Aaret forud i østre Søndmøre
og udbredte sig ogsaa over hele Ør skogs Distrikt, hvor ikke saa faa Børn
bortreves. Fra Aalesunds By er anmeldt 78 Tilfælde. I ytre Romsdals
Distrikt var Sygdommen almindelig udbredt over hele Distriktet Saavel i Molde
By som i Bygderne, og i indre Romsdal vides en Del Tilfælde forekomne udover
Høsten, uden at noget kom under Behandling, i Veø og Nesset omkring
Langfjorden. Smitten er rimeligvis didbragt fra Kristiansund, hvorfra i Aaret
er anmeldt 216 Tilfælde. I S un dal var den i Aarets sidste Maaneder meget
udbredt i Øksendals Herred, hvor imidlertid kun faa behandledes. I Surendal
var den adskilligt udbredt i Stangvik og nedre Del af Surendal og optraadte
tildels temmelig ondartet. I et Par Tilfælde efterfulgtes den af hurtigt dødeligt
endende Lungetuberkulose. I nordre Nordmøre forekom den hyppigt i Aarets
sidste Maaneder. Lægehjelp søgtes sjeldent.
Diphtherit forekom i vestre Søndmøre sporadisk hele Aaret, mest i
Herø og Ulstein. Smittekilden var oftest vanskelig at paavise, oftere kom Folk
med Lammelse til Behandling, der oplyste, at de havde tidligere havt ondt i Halsen,
og at samtidig Mange i samme Grænd havde lidt af samme Sygdom uden at søge
Lægehjelp. I indre Søndmøre optraadte den epidemisk i 2det Halvaar i Ørsten
og Hjørundfjord. I Ørskog observeredes de første Tilfælde i April i Ramstaddalen
i Ørskog og ved Tresfjorden i Vestnes, efterat den sandsynlig allerede
havde varet fra Aarets Begyndelse, men saa mild, at den kun opfattedes som
almindelig Halsesyge, indtil et pludselig indtruffet Dødsfald af Hjertelammelse
opskræmmede Almuen, hvoretter Anmeldelse skede. Fra Ramstaddalen overførtes
Sygdommen til Skodje. Samtidig forekom Sygdommen ved Tresfjorden, hvor

Romsdals Amt. 1890. 183
ogsaa indtrædende Lammelse først bragte dens sande Natur for Dagen. Ialt behandledes
26 Tilfælde. Ved Nytaarstid optraadte Sygdommen i A ale sund og bredte
sig udover hele Byen, idet der dukkede op Tilfælde snart hist snart her i de forskjellige
Bydele. Paa Grund af manglende Isolationslokale og Umuligheden af
tilstrækkelig Isolation i Hjemmene indrettede» et midlertidig Lazaret i en af
Kommunen leiet Privatbolig, hvor der fra 15de Februar til 30te December ialt
behandledes 80 Patienter, hvoraf 12 Børn under 15 Aar døde.* I Bygderne vides
Diphtherit optraadt paa 4 Steder, hyppigst og mest udbredt paa Vigerøens sydvestre
Del (Gaardene Sydnes, Blindheim og Rørvik); fra Sydnes førtes den til en
Gaard i Borgund. Det tredie Sted var ligesaa i Borgund (Aarset i Grytefjorden),
hvor Smitten antagelig kom fra Aalesund. Endelig kom en Pige fra Valderøen
ind til Aalesund, lidende af septisk Diphtherit, hvoraf hun døde efter faa Timer.
Det synes i det Hele, som om Sygdommen optraadte med en ganske anden Ondartethed
i Bygderne end i Byen. I ytre Romsdal forekom 2 Tilfælde i Molde.
De første Tilfælde i Bygderne optraadte i Frænen og ved vårede ved Udbredelse
til Nabogaarde fra tidligere angrebne Steder hele Aaret igjennem, saa der ialt
kjendes 42 Tilfælde i Frænen. 8 Tilfælde forekom i Akerø og 3 i Bud, uden
at Smitteforholdene for disse sidste kunde oplyses. Sandsynligheden taler for, at
der har været flere Tilfælde i Frænen, da det senere er oplyst, at flere Børn er
døde efter ganske kort Sygdom under Kvælningsfænomener, uden at disse Tilfælde
bleve anmeldte for Læge, formentlig af Frygt for Ulemper ne ved Isolation og
Desinfektion. I indre Romsdal var der færre Tilfælde end i 1889, de fleste
indtraf ligesom forrige Aar i Heens Annex af Gryten, og med Sygdommen her
stode ogsaa nogle spredte Tilfælde i Eid og Veø i Forbindelse. For nogle spredte
Sygdomstilfælde i Rød Sogn kunde derimod Smitteforholdene ikke udredes. Af
samtlige 31 Syge indlagdes 6 paa Amtssygehuset i Molde. I søndre Nordmøre
forekom Diphtherit overalt i Bygderne hele Aaret, men som Regel med
mildt Forløb. Dødsfaldene skyldtes i Almindelighed Sygdommens Forplantelse til
Struben. I Kristiansund, hvorfra er anmeldt 109 Tilfælde og 9 Dødsfald, forekom
den ligelig fordelt paa alle tre Øer. Det beklages, at man i en saavidt stor
By mangler tidsmæssig Isolationslokale. I Sund al optraadte 16 Tilfælde i
Ulvundeidets Sogn, overført fra Surendalen, og et Par Tilfælde i Tingvold. De
fleste i Sur en dal optraadte Sygdomstilfælde forekom i nedre Del af Surendalen
og en Del af Stangvik, hvorimod Rindalen gik fri. Dels var Epidemien en Fortsættelse
fra forrige Aar, dels skede ny Smitteimport væsentligst fra Kristiansund.
Der behandledes 83 Tilfælde, men der var i Yirkeligheden adskillig flere,
som af forskjellige Grunde ikke anmeldtes. I nordre Nordmøre observeredes
49 Tilfælde, hvad der vistnok er mindre end det virkelige. Som egentlig Epidemi^
forekom Sygdommen kun paa Fiskeværet Bratvær med omliggende Holmer i
September med 11 Tilfælde og i November—December med 14 og 6 Tilfælde.
Meget grave og meget lette Former vare blandede om hverandre. Isolationen
støttedes af Befolkningens Smittefrygt, saa det endog var vanskeligt at opdrive
den nødvendige Hjelp til Sygepleie og Begravelse. Som et illustrerende Exempel
paa gjennemført Desinfektion kan anføres, at en Gaardsmandskone, som var nødt
til at laane sin Hest og Yogn til en Begravelse af diphtherisk Lig foretog en
grundig Karbolvandsvask ikke alene af Tjenestegutten og hans Klæder, men ogsaa
af Vogn, Hest og Sæletøi. (H. Parelius).
Kusma. Fra Ørskog berettes om en større Epidemi, i Almindelighed
komplicerende Influenza.
Influenza optraadte i Amtets første Maaneder i vestre Søndmøre og
vedblev vidt og bredt i Distriktet indtil 3die Kvartal. I indre Søndmøre
vedblev den fra forrige Aar om end med aftagende Hyppighed. Den antog udpaa
Sommeren en typhøs Karakter. Læge søgtes kun ved Komplikationer. I østre

184
Chronisk Rheumatisme. . .
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og
Mili ær tuberkulose . .
Lungetuberkulose
Kræft og Sarkom
Morbus Brigthii
Blegsot og Anæmi ....
Livmodersygdomme ....
Kardialgi og chronisk Gastrit
og Dyspepsi....
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Romsdals Amt. 1890.
Ialt
opgivne
271
120
3
219
64
21
64
439
99
87
1447
231
1705
69
6
2
19
45
126
68
19
1
Børn.
Md. Kv.
10
30
77
41
28
19
59
61
19
23
114
22
14
29
144
90
29
Liste over forskjellige, væ-
Voxue.
Md. Kv,
152
29
1
10
13
182
53
47
74
581
10
6
102
38
18
1
4
209
44
25
1167
231
973
11
Søndmøre
Fogderi.
(Bergens
Stift).
Tilf. Ds f.
60
8
63
12
14
17
184
38
31
554
99
907
30
3
13
II
Nordmøre
og RomsdalsFogderier.(Trondhjems
Stift).
Tilf. Dsf.
211
112
3
156
52
7
12 47
47 255
22 61
11 56
893
132
798
39
3
2
33
79
46
8
1
Vestre
Søndmøre.
Tilf. Dsf.
Søndmøre var den begyndt i December 1889 og udbredte sig i Iste Halvaar
over hele Distriktet, hvor sandsynlig Halvdelen af dets Befolkning har været
angrebet. I sit Følge havde den Lungebetændelse, Rosen, Phlegmoner og Ørebetændelse.
Ved Begyndelsen af September var den ophørt. (E. Thesen). Fra Ørskog
omtales, at den var meget udbredt, saa yderst faa gik ganske fri for Sygdommen.
Den var allerede optraadt i November 1889 og kulminerede i Februar her omhandlede
Aar, hvorefter den ophørte udover Sommeren for atter at begynde i
December Maaned. Sygdommen viste sig som en akut optrædende Katarrh med
stærk Feber, Smaafrysninger, voldsom Hovedpine, stærke neuralgiske Smerter og
udtalt Dépression. Den var desuden hyppig kompliceret dels med Lungebetændelse,
dels med Gastroenterit med blodige Udtømmelser, i andre Tilfælde med Kusma og
Ørebetændelse. Omtrent samtidig med de første Beretninger sydpaa viste ogsaa de
første Tilfælde sig i Ørskog, der i Vintermaanederne staar i liden Forbindelse
med de øvrige Landsegne, og optraadte den da overvældende paa én Gang. Under
dens fornyede Optræden Vinteren 1890—1891 iagttoges Tilfælde, der synes at tale for
Muligheden af Overførelse fra Person til Person med en Inkubationstid af 1—2 Dage.
(CA. Randers). I nordre Sønd m ø re optraadte den ved A årsskiftet og udbredte
sig i Begyndelsen nogenlunde langsomt, indtil den i den sidste Trediedel af Januar
skjød en voldsom Fart, og i Februar var neppe et Hus i Aalesund, som var forskaanet
; senere tog den af, og de sidste Tilfælde i Aalesund anmeldtes i April.
I de sidste Maaneder af Aaret optraadte igjen en Række Tilfælde uden nogen
13
4
5
2
2
8
20
5
6
85
8
111
2
4
6
4
3

sentlig chroniske Sygdomme.
2
Indre
Søndmøre.
7
2
6
4
14
6
2
32
14
60
-
-
-
1
.
4
5
4
1
-
-
-
-
-
3
Østre
Søndmøre.
7
-
_
-
2
9
4
1
13
2
59
-
-
-
-
-
2
5
4
1
-
-
2
-
-
-
4
Ørskog.
4
-
21
2
3
2
37
5
5
57
14
111
3
-
-
1
2
1 5
15 104
4 18
1 17
- 367
-
_
-
-
-
Romsdals Amt. 1890. 185
Fordeling paa Lægedistrikterne :
5
Nordre
Søndmøre.
29
2
31
8
5
61
566
25
3
-
-
_
-
5
5
16
6
5
-
-
-
6
Ytre Indre
Romsdal. Romsdal.
118
5
33
1
4
3
50
11
17
206
29
244
16
-
1
-
_
4
3
18
3
2
-
-
_
-
-
7
2
16
-
2
8
10
2
30
3
33
5
-
-
_
1
28
5 117
7 13
21
329
-
1
-
-
8
Søndre
Nordmøre.
Tilf. Df. Tilf. Dsf. Tilf. Dsf. Tilf. Dsf. Tilf. Dsf Tilf. Dsf Tilf. Dsf
50
12
96
37
1
61
255
13
3
-
-
_
1
22
26
12
•1
-
-
-
-
-

186 Romsdals Amt. 1890.
Lungebetændelse omtales, som tidligere anført, fra flere Distrikter som
Komplikation af Influenza. Fra Ørskog meddeles, at den betydeligste Andel i
Sygeligheden og Dødeligheden skyldtes denne Sygdom, som i et særdeles stort
Antal Tilfælde komplicerede Influenzaen. Den optraadte ondartet og var meget
ofte dobbeltsidig. Nogen Smitteoverførelse iagttoges ikke. I ytre Romsdal
sees den behandlet hyppigere end sædvanlig, og i indre Romsdal var den næst
Influenza Aarets hyppigste Sygdom, der forekom mest i Februar og Marts, og
den syntes at trives godt i den tørre, skarpe Luft i disse Maaneder. Den var
tildels temmelig ondartet. I Sundal fortsatte Sygdommen fra forrige Aar med
hyppige og alvorlige Tilfælde. Smitten kunde ofte følges fra Individ til Individ
og fra det ene Sted til det andet. I S uren dal var den meget hyppig i Iste
Halvaar, og oftere var et Anfald af Influenza gaaet umiddelbart forud. Ogsaa
fra nordre Nordmøre angives Antallet som usædvanligt stort, alene i Februar
behandledes 22 Tilfælde, og samtidig behandledes i denne Maaned 22 Tilfælde af
akut Bronchit og 19 Tilfælde af Influenza, saa Betingelserne for disse Sygdomme
synes at have været gunstige. Paa Smitte synes Udbredelsen ikke at have
beroet, dertil forekom Tilfældene for spredt og samtidig og uden Forbindelse.
Kun en Gang observeredes 3 Lungebetændelser samtidig i samme Hus. Hvad
de klimatiske Forhold angik, vare disse ikke af den Art, som efter tidligere
Erfaringer pleie at være gunstige for denne Sygdoms Opstaaen, nemlig klart,
koldt, tørt Veirlig, det var tvertimod meget mild Luft, Regn, ustadigt og
stormende. (H. Parelius).-
Gigtfeber omtales fra Surendal og nordre Nordmøre som hyppigere
i de senere Aar end tidligere.
Af gastriske Sygdomme er anmeldt et adskilligt ringere Antal end
Aaret forud. Under disse Sygdomme er opført 23 Tilfælde af akut Gastroenterit,
der indtraf i Molde i Juni Maaned og antoges at skyldes Forgiftning med Ægge- •
dosis. Symptomerne optraadte hos de Fleste 12—24 Timer efter Nydelsen, hos
ganske enkelte først det paafølgende 2det og 3die Døgn, med heftige, ustandselige,
tildels galdeagtige Brækninger og meget hyppige, kopiøse, vandagtige, ikke blodige
Udtømmelser, forbundne med kolikagtige Smerter og meget snart indtrædende stor
Debilitet, hos enkelte meget fremtrædende nervøse Fænomener med stærk Svindel,
Mathed, Rygsmerter sammen med hyppige Udtømmelser uden Brækninger. Sygdommen
vårede almindelig 3 à 4 Døgn, paafulgt af stor Mathed og elendigt Udseende;
i et Par Tilfælde vedvarede Symptomerne 7 à 8 Døgn. I 1 Tilfælde
hos et Barn paa 10 Aar indtraadte 5te Dag alvorlige Hjernefænomener med
Tegn paa en akut Hydrocephalus med Sopor, høiresidig Hemiplegi og Afasi,
hvilke tvende sidste Fænomener fremdeles vedvare, dog er Bedringen fremadskridende,
saa Patienten nu er begyndt at tale lidt samt bevæge Benet. Et
Diebarn paa l / 2 A- ar blev angrebet af stærk og haardnakket Diarrhoe kort efter at
have diet sin af Sygdommen stærkt angrebne Moder. (E. Kaurin).
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af Tabellen paa næste Side.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme henvises til Tabel Side 184 og 185.
Lungetuberkulose. Dødsfald af Lungetuberkulose udgjorde for det hele
Amt 12,1 pCt. af samtlige kjendte Dødsaarsager og 21,9 pCt. af Dødsfald af ikke
epidemiske Sygdomme. I Byerne var Forholdet henholdsvis 15,2 pCt. og 23,9 pCt.
og for Bygderne 11,0 pCt. og 21,0 pCt,

Sygdom.
Veneriske Saar . . \
Syphilis, konstitutionell
— heredit J
Gonorrhoe
Lægedistrikter.
Vestre Søndmøre
Indre —
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre
Aalesund By
Bygder
Ytre Romsdal . .
Molde By
Bygder...
Indre Romsdal. .
Søndre Nordmøre
Kristiansund By .
Bygder
Sundal
Surendal
Nordre Nordmøre
Deraf i Byer
— - Bygder
Tilhørende Bergens Stift
— Trondhjems —
3de.
eha
w fl
-

188 Romsdals Amt. 1890.
Lægedistrikter.
Vestre Søndmøre
Indre — ...
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre
Aalesund By
Bygder
Ytre Romsdal
Molde By.. . .
Bygder
Indre Romsdal
Søndre Nordmøre
Kristiansund By
Bygder
Sundal
Surendal
Nordre Nordmøre
Romsdals Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
Fødte og Døde.
le-
Fødte
vende.fødte. 353
217
162
335
597
301
296
394
37
357
256
656
304
352
154
237
265
3626
642
2984
død-
13
10
10
4
21
7
14
13
13
6
27
9
18
3
2
8
117
16
101
ialt.
211
169
133
200
370
161
209
291
42
249
185
502
216
286
97
157
208
2523
419
2104
0-1
Aar.
36
32
17
26
67
34
33
35
5
30
16
85
46
39
8
20
24
366
85
281
i Iste
Døgn.
Døde.
3
4
2
1
3
. 3
1
1
2
7
3
4
1
1
25
4
21
paa
Barselseng.
5
3
1
2
6
2
4
7
7
6
3
1
4
35
5
30
ved
ulykkeligeHændelser.
Af Brok (Hernia) beliandledes 81 Tilfælde. Kjøn og Alder er opgivet
for 79 nemlig; 13 Gutter, 4 Smaapiger, 39 voxne Mænd og 23 voxne Kvinder.
Sædet er opgivet i 53 Tilfælde nemlig: 42 som Hernia inguinalis, 8 Hernia cruralis,
3 Hernia umbilicalis.
Af Benbrud (Fractura) opgives 64 Tilfælde. Kjøn og Alder opgives for
52, nemlig 6 Gutter, I Smaapige, 21 voxne Mænd og 24 voxne Kvinder. Bruddets
Sæde er opgivet saaledes for 62:
Fractura cranii 1
— ossium faciei 1
— costarum 12
— claviculæ 5
— humeri 2
— antibrachii 1
— radii 11
3
3
2
2
18
7
11
9
9
4
19
5
14
1
8
69
12
57
ved Selvm.
2
1
_
1
1
1
1
Fractura colli femoris 3
— femoris 7
— cruris 13
— tibiæ 1
— fibulæ 4
— malleoli 1
6
_
6

Indikation.
Langsom Fødsel, utilstrækkelige, smertefulde Veer
Bækkensneverhed
Barselkrampe .
Placenta prævia og Blødning
Ansigtsleie
Skjævt Isseleie
Tverleie . . .
— med fremfalden Arm
— - — — og Placenta ....
Fremfald af Navlesnor
Tilbageholdelse
Tilsammen
Deraf i Bergen Stift
— - Trondhjems Stift . . . .
Obstetriciske Operationer i
lev.
22 5
Mødre.
1
1
1
30
17
13
32
Tangforløsning.
død.
-
-
2
1
1
lev.
20
4
24
14
10
Børn.
32
Romsdals
dødf.
3
1
1
1
1
8
4 4
lev.
Amt.
Mødre.
2
4
2
1
.
9
2 7
10
Vending.
død.
-
1
1
lev.
2
3
5
Børn.
1
dødf.
V
-
1
2
1
.
6
co co
Perforation.
Moder.
død.
5 ) 1
-
1
1
Efterbyrdsoperation.
*) Dødsaarsag: Udmattelse 10 Timer efter Forløsningen (Dystokia). 2 ) 2den Tvilling; Iste Tvilling forløst ved Vending. 3 ) Barselkrampe
cfr. Anm. 2. 4 ) Dødsaarsag; Blødning. 5 ) Dødsaarsag: Cellutitis pelvis (Febr. puerp.).
Moder.
levende.
-
-
1
1
1
>
r*
oo D

190 ftomsdals Amt. 1890.
Af Luxationer opføres 12 Tilfælde, hvoraf 10 hos 2 Gutter, 5 voxne
Mænd og 3 voxne Kvinder. Luxationens Sæde var: Luxatio maxillæ inf. 1,
Luxatio humeri 4. Luxatio antibracliii 2, Luxatio manus 1, Luxatio digitor.
manus 2, Luxatio femoris 2.
Sindssygdomme. Ialt opgives behandlede 33 nye Tilfælde af Sindssygdom,
hvoraf 1 i hvert af vestre og indre Søndmøre, 5 i østre Søndmøre og 3 i
Ørskog, 2 i ytre og 5 i indre Romsdal, 9 i søndre Nordmøre, 3 i Sundal og 10
1 Surendal.
Om Amtets Sindssyge se den almindelige Beretning.
Obstetriciske Operationer. Der udførtes af Læger 45 obstetriciske
Operationer, hvoraf 5 i vestre, 3 i indre, 1 i østre Søndmøre, 1 i Ørskog og
13 i nordre Søndmøre, 4 i ytre Romsdal, 14 i søndre Nordmøre, 2 i Sundal og
2 i Surendals Distrikt. Udfald af og Indikationer for disse Operationer sees af
omstaaende Tabel (se Side 189). Der omtales desuden to Tangforløsninger (ved
langsom Fødsel og Issefødsel med Panden fortil) udførte af en Jordemoder
i indre Romsdals Distrikt. Begge Operationer med heldigt Udfald for Moder
og Barn.
Antallet af Fødte og Døde sees af Tabel paa Side 188.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1103 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 69,6.
Døde paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 35 Kvinder
paa Barselseng. Lægerne have opgivet Dødsaarsag for 26 Kvinder, hvoraf 20
af Barselfeber, 2 af Blødning, 2 efter besværlig Forløsning, 1 af Barselkrampe
og 1 uden nærmere angivet Dødsaarsag.
De hyppigst opgivne
Dødsaarsag.
Lungebetændelse
Lungetuberkulose
Diphterit
Kræft
Alderdomssvaghed
Tuberkuløse Betændelser
Akut Bronchit
Kighoste
Hjerneslag .
Strubehoste
Influenza
Dødsaarsager vare:
Antal
Dødsfald.
140
126
124
68
57
48
40
33
29
26
24
Byerne.
26
41
21
13
18
26
13
15
8
4
4
Deraf i
Bygderne.
114
185
103
55
39
22
27
18
21
22
20

Romsdals Amt. 191
Veirliget. Vinteren var mild med lide^t Sne, Yaaren usædvanlig tidlig
med stærk Varme og fuldt udviklet Végétation allerede i Mai. Sommeren kold,
med rigelig Nedbør, hvorved Vanskelighed med Afgrødens Indbjergning. Høsten
mild og den efterfølgende Vinter ligesaa med ljden Nedbør, saa der enkelte Steder
opstod Vandmangel. Fra Surendal berettes, at Aaret var et «Lemænaar»;
allerede tidlig paa Sommeren saaes talrige Leniæn i de lavere Fjeldstrækninger,
og udover Høsten optraadte de ogsaa i Dalbunden. Ved Bække og Opkom saaes
talrige døde Lemænskrotte og store Ophobninger af Skarn. Der iagttoges dog
kun 3 Tilfælde af den typhoidfeberlignende Lemænsygdom paa en Gaard, hvor
Beboerne ogsaa for 19 Aar siden i et lignende Lemænaar havde været syge. De,
som havde været syge dengang, gik nu fri. (ijj. W. Selmer).
Levemaade og hygieniske Forhold^ Fra vestre Søndmøre omtales
den økonomiske Tilstand som forholdsvis god, hvad der atter indvirker heldigt paa
de sanitære Forhold ved Husenes Indredning og paa Levemaaden. Her er megen
Ædruelighed blandt Folket, Brændevin og 01 truges sjelden, derimod er der adskillig
Brug for ikke at sige Misbrug af «Nafta», ikke til Berusningsmiddel men
som Medicin for virkelige eller indbildte Svagh^der. Den religiøse Vækkelse er
i Aftagende. Bedelmse er i de sidste Aar opført 3—4 Steder i Distriktet.
Kvaksalveriet er temmelig udbredt i Distriktet. (Kjelsberg^. Mangel paa Ren-
lighedssands er fremdeles et fremtrædende Træk hos Befolkningen i indre Søndmøre,
men der spores Fremgang til det Bedre, Husene opføres i Almindelighed
altfor økonomiske, i bedste Fald af Planker oft kun en liden Del af Huset, og
Resten er kun Bordklædning. De ere derfor trækfulde og daarlige. Om Forholdene
i nordre Søndmøre skrives den konsti uerede Distrikslæge Arnesen: Distriktets
Befolkning er i det Hele og Store tage^; en kraftig Race, navnlig er Mændene
gjennemgaaende staute, velvoksne Skikkelser. Det er et haardført, nøisomt
Folkefærd, som uden at gjøre synderlig Ophævelse deraf tåge de gode Dage som de
onde. Det bekjendte Ord: Det norske Folk er )t sindigt Folk, passer noksaa godt
her. I Bund og Grund er det en konservativ Slægt, ikke videre tilbøielig til at
gaa med paa Nyt, naar de ikke kan se direkt^ personlig Fordel ved det. De
gode Fiskeaar, sammen med Befolkningens Nøisbmhed og Evne til at varetage sit
pekuniære Tarv gjør, at der for Tiden hersker (jevn Velstand, navnlig paa Øerne.
Gaardene er udskiftede, man ser ikke disse Klynger af gamle faldefærdige Rønner,
halvveis begravet i al Slags Svineri, som mange andre Steder paa Vestlandet. De
enkelte Bønder have hver sit Hus, Vaaningshuset er ofte to Etager høit paa høi
Grundmur, gjerne hvidmalede og tåge sig paa Àfstand ganske staselig ud. Men
ofte er det desværre kun kalkede Grave. Allerede naar man kommer nærmere og
faar se den vældige Kjøkkenmødding opefter Susvæggen, taber man Illusionen.
Kommer man saa ind, finder man gjerne kun e^; Værelse i Brug, de øvrige Rum
bruges kun til Bortleie i Fisketiden, da en enkelt Bygning kan huse op til en
40 Personer. Lokum betragtes mange Steder solm en overflødig Luxus, og de ere
yderst brøstfældige og faldefærdige Skur, saa dqt intet Under er, at Frihaands-Defæcation
foretrækkes. Kostholdet er som Regel yderst tarveligt og ensformig,
samt slet tilberedt, alt sammen Aarsag til den roangelfulde Fordøielse, som er saa
gjennemgaaende paa disse Kanter. Kvinderne blive meget tidlig gamle. De slider
tungt; foruden Husstellet hviler ogsaa Markarbeiidet for en stor Del paa dem;
naar saa hertil kommer hyppige Fødsler, langvsrig Diegivning, daarlig Kost og
ofte forstyrret Nattero og endelig den mørke, tunge religiøse Retning, som behersker
hele deres Aandliv, er det intet Under, at de snart blir udslidte og plages
af nervøse Lidelser af enhver Art. Naar det er saa med Kvinderne, er det naturligvis
ofte smaat bevendt med Renligheden, ude paa enkelte af Øerne er det dog
nogenlunde tilfredsstillende, i Borgund mindre, rien her er ogsaa mindre Velstand.

192 feomsdaisiÀmt. 1890.
I Aalesund er naturligvis Forholdene meget forskellige, mangesteds er Tilstanden
ubeskrivelig, navnlig i Fisketiden, naar Alverden har Logerende. Ædruelig er
Befolkningen. I Aalesund er det en Sjeldenhed at se en beruset Mand i Gaderne,
naar fraregnes enkelte uforbederlige Drukkenbolte. Fuldt saa pent gaar det jo
ikke for sig i Fisketiden, naar her samles Folk fra hele Vestlandet, men det er da
mere de Fremmede end de Indfødte, som pokulerer. I Landdistriktet er ôgsaa
Ædrueligheden stor. Antagelig er Flesteparten af Beboere Afholdsmænd. Det er
for Eksempel kun faa, som havde Juleøl længer. Tidligere Dages langvarige Bryllupper
med Fraadseri og Drukkenskab forekommer ikke mere. Opinionen er saa
sterk, at selv de, som nok kunde ønske sig lidt Alkohol, ikke tør for de Andres
Skyld. Imidlertid Trangen til Opstivning findes, og som Stimulantia bruges Rigabalsam,
brune Kamferdraaber, men fremfor alt Æther, der ikke benyttes paa den
naive østlandske Manér i draabevis; nei «en Dram Nafta» maa der til. Jeg har
selv mer end en Gang set dem sætte Flasken for Munden og ta sig en Slurk. Ofte
kjender man Stanken af Æther paa Gaden. Det er det samme Folk, der betragter
det som en stor Synd at smage en Dram eller et Glas 01. Jeg skylder dog at
tilføie, at det mest er i Fisketiden denne Trafik drives. Tobak bruges ogsaa i
store Kvanta, mest som Skråa. Øbefolkningen røger ikke saa meget, mere Fastlandsbeboerne.
Cigaretten fortrænger Piben mer og mer. Imidlertid synes der
at være en Bevægel» imod Tobakken, og det er ikke saa sjelden at høre selv
ældre Folk, som aldeles har givet Af kald paa Nydelse af Tobak. Fra ytre
Romsdal bemærkes, at drikfældige Folk er der ikke mange af, og total Afholdenhed
er bleven temmelig almindelig udover Bygderne. I Kristiansund har
et Børnehjem virket et Par Aar, utvivlsomt til stor Velsignelse for de Smaa,
baade i moralsk og hygienisk Henseende. Som Hjemmets ulønnede Læge kan jeg
herom tale af Erfaring. Det er ganske forbausende, hvilken ubetydelig Sygelighed,
der er mellem disse Børn, trods de ved Indkomsten ofte var i høi Grad
forkomne. Det taler i det Hele fordelagtigt om Husets Beliggenhed, Indretning
og Børnenes Pleie i det Hele, ihvorvel de indskrænkede Midler, hvormed man
har og har havt at virke, i mange Dele lader adskilligt tilbage at ønske, naar
man drager en Sammenligning mellem det herværende og Mønsteranstalterne ude.
Der er nu ialt 30 Børn. Et større Antal af disse er indlagte af Fattigvæsenet,
der for en Betaling af 50 Kroner aarlig faar dem forpleiede der, istedenfor at
sende dem ud til Pleieforældre paa Landet eller i Byen. Man har Haab om at
kunne udvide Hjemmet. Kristiansunds Befolkningens Vilkaar er uforandrede
og gjennemgaaende taalelig gode, da jo Stedet er billigt, og Tilgangen paa Arbeide
jevn baade for Mænd og Kvinder. Lønnen maa vel i det Hele siges at være
liden som Dagløn betragtet Kr. 1,50—2,00. Imidlertid gaar Bestræbelserne ud
paa at bringe saavidt muligt alt Arbeide under Akkord, og da kan der opdrives
en Dagløn af indtil 4 Kroner. Ædrueligheden er gjennemgaaende tilfredsstillende,
baade for By og Land, neppe stigende. Bolagsordningen anses i det Hele
fremdeles tilfredsstillende. Interessen for Godtemplars- og Afholdssagen er vistnok
endnu noksaa levende, men jeg har Indtryk af, at den er paa Retour, hvilket
vistnok tildels skyldes dem selv, idet den med sin Forbudsagitation og Intolérance
skyder over Maalet, ligesom dens delvise Partitagen i Politiken, navnlig den
kommunale, berøver den en Del af den Sympathi, hvortil den i høi Grad gjør
sig fortjent. (R. Brodtkorb).
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Amtet har Sygehus i Molde, hvor tillige findes Reknæs Pleiestiftelse
for Spedalske. I Aalesund og Kristiansund findes kommunale
Sygehuse.

Søndre Trondhjems Amt| 1890. 193
Følgende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige Syge,
A[ntal Møder i Sundhedskommissionerne, Vakcijierede og retsmedicinske Forretninger:
Lægedistrikter.
AJmtet , .
Mestre Søndmøre
I^dre _
Østre —
Ørskog
Nordre Søndmøre
Yftre Romsdal . .
lindre —
Søndre Nordmøre
Sjindal
Sjirendal
Nordre Nordmøre
Fattigsygepleienj
Antal anmeldende
Læger.
Fattig
Syge.
Sundhedskommissioner,
Antal
Møder.
Vakcine-
rede.
RetsmedicinskeForretninger.
14 168 59 2888 12
1
1
1
1
2
2
1
2
1
1
1
11
31
22
42
*) 514
2 ) 119
39
3 ) 425
124
121
128
4 ) 9
6)4
7 )2
8 ) 2
9 ) 12
10 )3
»)5
12 ) 12
13 )5
339
167
166
226
461
306
340
477
76
157
173
l ) Deraf i Aalesund 490. 2 ) Deraf i Molde
4 ) Vanelven3, Sandø 2, Ulstein 2, Herø 2. 5 ) Yolder 39. 3 ) Deraf i Kristiansund 310.
2, Ørsten 1. 6 ) Sunnelven 1, Stranden
1, Norddalen 1. 7 ) Ørskog 1, Vestnes 1. 8 ) Haram 1, Borgund 1. Desuden 2 Mødør
i Aalesnnds Kvarantænekommission. 9 ) Molde 8, Bud 1, Akerø 1, Sandø 1, Frænen 1.
10 | Eid 1, Erisfjord 1, Nesset 1. n ) Kvernes 3, Fre|ø 1, Strømsnesset 1. Desuden flere
Diskussionsmøder i Kristiansunds Sundhedskommissio^i om Diphtheritepidemien, Oprettelse
af! Isolationslokale og Indførelse af Kjødkontrol. 12 ) Sundal 7, Tingvold 3, Øksendal 2.
13 j Stangvik 3, Surendal 2. 14 ) Edø 1, Halse 1.
XVI. Søndre Trondtijems Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Aintet
Lægedistrikter.
l|. Trondhjems Stadsfysikat.......
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Trond lij e m, Kjøbstad
îjladein^hold
i
l^m 2 .
18()21,29
32,76
Indb.
Iste Jan.
1890.
123 563
25 051
Antal Læger.
36
19
Tandlæger.
5
5
13
Jordemødre. 1
59
14
Hjelpe- 1
vakcinatører.|
40

194 Søndre Trondhjems Amt. 18ÔÔ.
Lægedistrikter.
2. Strinden
3. Selbu
4. Røros
5. Guldal
6. Opdal
7. Orkedal
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Strinden
Malvik
Klæbu
Byneset
Leinstranden . ..
3
2
8
2
3
2
Hjelpe- 1
vakcinatører.
5
PH
o
0
2
3
2
1
6
>
1
2
1
1
fi
2
2 1

Lægedistrikter.
8. Hiteren
9. Hevne *)
10. Ytre Fosen
11. Indre Fosen ....
12. Nordre Fosen . . .
Søndre Trondhjems Amt. 1890. 195
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Rennebu (den til Opdals
Distrikt hørende Del
fraregnet)
Hiteren .
Frøien
Fillan
Hevne. .
Bjugn
Ørlandets Hovedsogn
af Ørlandet ..
Jøssunds Sogn af Aafjord
Stadsbygden.
Rissen
Sør- og Vasbygdens Sogne
af Ørlandet ......
Bj ørnør
Aa Hovedsogn af Aafjord
Flade-
indhold
i
km
1
2 .
500,33
921,83
433,72
243,76
244,35
1 090,46
953.37
460,i5
129,80
363,42
756,11
135,77
503,53
116,81
1 495,46
868,89
626,57
Indb.
Iste Jan.
1890.
1717
9 672
2 511
4 705
2 456
5 162
9 878
4 696
3 654
1528
7 451
1894
4148
1409
7 183
4 766
2 417
Antal Læger.
1
1
1
1
1
1
1
2
1
Tandlæger.
-
-
-
Jordemødre.
1
8
2 1
2
4
1
2
1
4
1
2
1
2)3
2
1
Hjelpevakcinatører.
*) Fra Hevne Distrikt er paa Grund af EJistriktslægens Død ingen Medicinalberetning
for Aaret indkommen. 2 ) 1 Jordemoderdistjrikt ubesat paa Mangel af Ansøger.
Sundhedstilstanden var i det Hele mindre god. Antallet af epidemiske
Sygdomstilfælde opviste det største Indtil kjendt(3 Tal, hvilket skyldes den særlig
i A arets første Maaneder herskende Influenzae^idemi. Blandt andre epidemiske
Sygdomme indtager Diphtherit, Katarrh i Luftveiene, Angina, samt Lungebetændelse
en fremragende Plads. Den Aaret forudj herskende Mæslingeepidemi var
saagodtsom ophørt, medens Kighoste og Skarlagensfeber viser et noget større
Antal Angrebne.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorcte 2629 eller 21,3 £ro mille af den
beregnede Befolkning ved Aarets Midte (123 ^00). Dødeligheden Aaret forud
var 18,6 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende efter
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (se Sidt 196 og 197).
Typhoidfeber viser kun henved det hilve Antal Angrebne mod Aaret
forud. De fleste Tilfælde (66) forekom i Tron^hjem, i September og November,
13*
1
2
9,
1
1
4
2 1
4
3
1

Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene og
Bronchit
Katarrhalsk og follikulær Angina
Influenza
Lungebetændelse
Bry stbetæn deise
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera nostras
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
I søndre Trondhjems Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Hele Aaret
i
PQ
109
8
39
92
517
205
33
159
461
1002
57
4
3643
1842
4111
1072
209
215
1
891
5
1
16
1
8
35
3
7
29
247
30
52
29
128
3
2
32
14676 622
109
8
39
92
517
205
33
146
460
1001
57
4
3615
1842
4093
1070
205
215
1
890
5
1
8
2
5
8
88
2
13
21
85
107
3
89
5
2
73
7
4
14
59
71
5
1
482 357
186 142
1748 1027
116 104
15 26
34 16
69
10
5
7
52
49
2
17
91
47
6
1
500
132
660
158
27
23
62
•g. I
2
4
58
51
18
31
67
6
1
166
251
122
18
19
54
7
3
1
3
56
41
2
14
31
105
10
1
327 285
163
148
123
18
21
66
10
1
5
2
34
19
5
13
42
102
268
150
80
77
18
16
78
3
2
30
20
4
10
11
131
2
144
101
31
56
17
19
88
12
1
2
3
35
4
2
9
23
87
142
113
12
30
18
16
90
1
TÏ6Q8 3017 19881850
1201 1098 928 673 600
17
1
1
7
28
4
7
10
61
1
12
21
9
17
65
3
14
5
17
20
4
1
6
42
74
6
I
4
25
22
4
18
84
6
Ialt
opgivne
110
8
40
92
521
205
33
161
462
1022
60
4
17
1
9
39
3
9
30
267
33
147 204
137 130
13 23
24 49
13 10
10 10
298
210
39
68
9
16
461
212
61
143
16
15
3644 53
1842
4114 32
1082 138
211 5
215 2
1
85 72 66 71 897
5
1
38
567 632 895 1159 14730 676
©
I
i

Typhoidfeber . .
Cerebrospinalmeningit....
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Hosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrli i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina .
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug .
søndre Trondhjems Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Trondhjem.
Tilf. Dsf.
66
1
5
85
206
195
43
186
468
15
2113
1392
2561
370
93
98
1
603
Tilsanimen 8501
30
1
17
3
14
143
12
34
12
50
1
25
Strinden.
Tilf. Dsf.
3
54
5
12
23
111
133
82
247
57
19
8
47
1
2
12
Selbu.
Tilf. Dsf.
4
12
35
40
23
94
18
Eøros.
Tilf. Dsf.
1
11
2:
44
4
38
119
60
21
796
122
482
180
23
22
134
1
322 819 52 231 13 2060
Fordeling paa Lægedistrikterne :
19
Guldal.
Tilf. Dsf.
11
6
24
1
12
109
105
242
322
129
18
31
1
1
7
30
13
1
1
Opdal.
Tilf. Dsf.
54
24
3
2
6
2
3
33
18
8
37
5
7
27 11
44 1129 60 213
10
Orkedal.
Tilf. Dsf.
11
11
2
73
1
5
14
1
97
5
1
161
85
286
81
24
30
35
18 923
30
10
Hiteren.
Tilf. Dsf.
26
10
21
10
21
44
9
2
15
10 il 12
Ytre
Fosen.
Tilf. Dsf.
22
i
10
61 12
74! 2
21
86! 2
66! 6
17 6 1
Indre
Fosen.
Tilf. Dsf.
2
1
4
14
3
12
58
13
37
2
3
1
1
1
1
17
Nordre
Fosen.
Tilf. Dsf.
1
3
21
18
1
7
63
12
64 165 29 377 26 163 32 149 16
I
2 S.
(JO
©

198
Ohronisk Rheumatisme
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit og
Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme
Struma
Søndre Trondhjems Amt. 1890,
Ialt
opgivne.
429
144
3
346
63
35
47
527
91
88
1054
198
n3
a
27
34
257
51
18
2
1413
104
13! 1
Børn.
Md. Kv.
2
37
1
126
41
8
20
24
12
33
29
40
Liste over forskjellige, væ-
4
39
174
22
12
10
28
148
42
48
Voxne.
Md. Kv.
262
26
1
19
6
8
214
37
39
65
586
7
12
2
161
27
27
234
53
29
808
197
756
8
1
14
155
15
1
193
26
10
20
207
27
38
410
116
af hvilke 42 indlagdes i Sygehus. I Orkedals Distrikt forekom den sporadisk
paa flere Gaarde i Orkedals Herred.
Af Cerebrospinal meningit opføres i det Hele 8 Tilfælde med 1 Dødsfald,
deraf 5 i ytre Fosen, hvilke viste sig paa en Gaard i Bjugn, hvor 3
Personer angrebes efter hinanden i samme Hus (H. R. Smith).
Vand kopper forekom fremdeles i Trondhjem, hvorfra opgives 85 af de
i det Hele anmeldte 92 Tilfælde.
Skarlagensfeber viser nogen Forøgelse i de Angrebnes Antal. Af 206
Patienter i Trondhjem indlagdes 80 i Sygehus. I Røros Landsogn herskede
Sygdommen som en mindre lokal Epidemi i Aarets første Maaneder, antagelig
indført fra Os Sogn i Tolgens Prestegjeld. Forløbet var let. I Guldal
optraadte den i Iste Halvdel af Aaret i Soknedalen paa Bjerke og
Drogsetgaardene ud mod Rennebuskogen; Forløbet var ogsaa her let. I
Opdal herskede samtidig Mæslinger, saa Distriktslægen antager, at mange
Tilfælde ikke blev erkjendte. I Orkedal fortsatte Sygdommen fra Aaret
forud i Rennebu, var fra Marts temmelig udbredt i Børsen, ligesaa paa forskjellige
Gaarde i Orkedal. Den var forholdsvis mild, kom ikke altid under
Behandling. I Hi ter en s Distrikt forekom den især i Frøiens Herred, hvor
den begyndte med Aaret, i den søndre Del og fortsatte opover langs Østsiden, indtil
den ved Aarets Udgang havde naaet Nordspidsen. Paa Grund af det milde
Forløb antages det at have været mange flere Tilfælde, end der kom under
524
62
11
10
3
10
18
109
22
8
2
1
12
39
4
1
54
3
29
1
16

sentlig chroniske Sygdomme.
Tilf.
3
Selbu.
1
2
12
3
1
10
3
14
26
2
å
1
4
Røros.
Tilf.
173
15
42
15
5
3
6 21
2 10
13
192
34
340
23
2
TS Q
3
1
9 62
1 8
1 9
103
9
Søndre Trondhjems Amt. 1890. 199
Fordeling paa Lægedistrikterne:
5 6 7 8
Guldal.
Tilf.
68
7
12
6
3
4
150
5
Dødsf.
1
2
4
24
4
3
Opdal.
Tilf.
5
8
7
3
16
9
9
25
5
22
4
Dødsf.
9
5 1
Orkedal.
Tilf.
13
10
31
5
6
12
78
14
4
96
11
118
5
2
4
CM
S
Q
4
4
17
5
1
Hiteren.
Tilf.
1
43
6
2
4
1
31
2
3
39
7
70
Dødsf.
4
1
24
2
10
Ytre
Fosen.
Tilf.
25
15
2
1
26
6
6
59
9
43
Dødsf.
2
1
16
1
3
il
Indre
Fosen,
Tilf.
3
2
1
1
1
10
3
2
16
3
56 1
Dødsf.
1
8
2
2
12
Nordre
Fosen.
Behandling. I ytre Fosen optraadte den spredt; her ligesom i indre Fosen
antages, at mange flere Tilfælde ere forekomne, end der anmeldtes.
Af røde Hunde anføres fra Trondhj'em 195 af de ialt opgivne 205
Tilfælde.
Mæslinger omtales som stærkt udbredt Epidemi i Opdal; kun 24 Tilfælde
med 3 Dødsfald kom under Behandling. I indre Fos*en viste sig kun
spredte Tilfælde.
Kighoste har et større Antal Angrebne end i 1889, de fleste anføres fra
Trondhjem samt fra Røros og Guidais Distrikter. I Trondhjem herskede
den især i Vintermaanederne og voldte 14 Dødsfald. I Selbu siges den i Aarets
første Maaneder at have været meget almindelig især i Tydalen, men kun faa
kom til Behandling. I Røros fortsatte Epidemien fra Aaret forud, men tabte
sig udover Sommeren. I Guldal herskede den hele Aaret Saavel i Størens,
som Budalens og Soknedalens Herreder, tildels ogsaa i Horg. Læge tilkaldtes
almindelig lidet, før Lungesygdomme indtraadte, hvortil ogsaa kommer
Publikums Tro, at Lægerne lidet kunne udrette mod denne Sygdom. Til
Skjørn i ytre Fosen indførtes Sygdommen fra Kristiansund ved en Kone,
der med sine syge Børn kom did. Den bredte sig hurtig fra Hus til Hus.
Læge søgtes som Regel ikke.
Diphtherit maa efter Influenza siges at have været Aarets betydeligste
Tilf.
2
15
1
15
3
2
21
5
3
46
1
35 1
Dødsf.
3
2
19
5
2

200 Søndre Trondhjems Amt. 1890.
Epidemi. Af de i Trondhjem indtrufne 468 Tilfælde indlagdes 369 paa Lazaret.
Det største Antal opviser December med 63 Syge, af hvilke 31 døde,
dels af Sygdommens Udbredelse til Larynx, dels af den svære Almenaffektion eller
begge i Forening. .Regnes til de 468 Diphtherittilfælde 15 Tilfælde af Croup
med 12 Døde, bliver der i det Hele en Dødelighedsprocent af 32,1.
I Selbu var Diphtheritepidemien i Begyndelsen af Aaret temmelig ondartet;
i et Hus døde saaledes af 4 Bern de 3. Den har holdt sig i Distriktet
8 Aar itræk. Tilfældene har dog mest været sporadiske, til enkelte Tider hævet
sig til smaa Epidemier. Der har ofte forløbet Maaneder mellem de enkelte Tilfælde;
Karakteren har ogsaa varieret, idet Sygdorømen til sine Tider har været
yderst smitsom, til andre Tider, under tilsyneladende lige Forholde, synes Smittestoffet
lidet intenst selv i meget grave Tilfælde. (P. Conradi). I Røros siges
Diphtherit og Croup at have optraadt sporadisk det hele Aar i forskjellige Dele
af Distriktet og været ret ondartet. Paa et Sted i Brækkebygden i Landsognet
forekom dog paa 4 Gaarde tilsammen 20 Tilfælde, hvoraf paa en Gaard 5 døde.
Fra Guldalen bemærkes, at ved Epidemiens Begyndelse viste Befolkningen,
paa faa Undtagelser nær, tiltrods for alle Advarsler, en høi Grad af ITforsigtighed
med Hensyn til Smittèudbredelse. Først mod Slutningen af Aaret
slog den forrige Ligegyldighed om i den mest uforstandige Smittefrygt, saa der
endog fra Kirkebakken blev oplæst Advarsel mod den. (Rs. Hansson). I Orkedal
begyndte Sygdommen i Marts og synes at være optraadt som mindre Husepidemier
paa forskjellige Gaarde i Orkedal, paa Orkedalsøren og i Børsen. De fleste Tilfælde
forekom i Juli og August. Dødeligheden udgjorde 30,9Procent. I ytre
Fosen herskede den i Aarets 9 første Maaneder i Bjugn og Skjørn dog uden at
kunne sammenfattes til en Epidemi. Smitten antages Gang efter Gang at skrive
sig fra Trondhjem eller andetsteds, da de angrebne Huse tildels vare uden al
Forbindelse med hinanden. I Juni og Juli havde Sygdommen størst Udbredelse.
Almuen siges at være ræd for Smitten, men var tilbøielig til i det længste at
skjule Sygdommen for at slippe Tvangen ved Isolationen. I et Tilfælde blev en
Husfader mulkteret for forsømt Anmeldelse og for uden Tilladelse at have sendt
sit syge Barn for tidligt paa Skolen. (H. R. Smith). I nordre Fosen forekom
nogle spredte Tilfælde, samt en liden Epidemi paa 3 Gaarde i Osen i September
og Oktober. Smittekilden kjendtes ikke. I nogle Tilfælde i Stoksund
skrev Smitten sig sandsynlig fra Jøssund eller Ørlandet.
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit og særlig katarrhalsk
og fol I i ku lær Angina var noget hyppigere end Aaret forud.
Influenza var i Trondhjem allerede begyndt i sidste Halvdel af December
1889 og skyldtes sandsynlig Import ved Tilreisende fra Sverige, Kristiania
og Tydskland; Epidemien brød dog først ud omkring Nytaar og udbredte sig med
stor Hurtighed. Stadsfysikus udtaler, at baade dens sukcessive om end raske Udbredelsesmaade
og det Forhold, dens Optræden i Familierne viste, tydede med
fuld Bestemthed paa direkte Smitte. Først temmelig langt ude i Epidemien, da
denne ellers var i Aftagen, trængte Sygdommen ind i lukkede Anstalter, saasom
Strafanstalten, Tvangsarbeidsanstalten. Sindssygeasylet, der for en Del maa ansees
for en lukket Anstalt, gik fri for Influenza. Dens Symptomer og Forløb var
ellers de vanlige; Komplikationer var ogsaa her Bronchit og Lungebetændelse
; den sidste optraadte med temmelig insidiøst Forløb, Begyndelsen var
ofte snigende, uden Initialfrost, og med langsomt, sukcessive optrædende lokale
Symptomer og Lysis. Otiter vare ikke sjeldne, Erythemer viste sig hos Enkelte.
Dødeligheden var meget liden, kun 12 Individer meldtes som døde direkte af
Influenza. Epidemien rasede især i Aarets 2 første Maaneder, allerede ved Februar
Maaneds Slutning var den i betydelig Aftagen. Efter April meldtes kun

Søndre Trondhjems Amt. 1890. 201
ganske faa Tilfælde. (M. Bøckmann). I Selbu optraadte den overalt i Distriktet
nogenlunde mildt; af Symptomerne var her især fremtrædende Bronchiten og Matheden,
desuden hos enkelte Meliemørekatarrh. (P. Conradi). Fra Røros betegnes
Forløbet som godartet. (M. Muller). Fra Guldalen bemærkes, at de første
Tilfælde syntes at have vist sig i Soknedalen, en Sidedal, hvorigjennem Hovedveien
over Dovre til Lillehammer fører; først senere optraadte Epidemien i den
langs Jernbanen liggende Del af Størens Herred, hvilket kunde tyde paa en mere
direkte Smitte fra Person til Person. Paa den anden Side var det enkelte Dage,
saaledes 26de Februar, 6te, 7de og 8de Marts, paa hvilke et større Antal Personer
angrebes, hvilket igjen kunde tyde paa Smitte gjennem Luften. Af sjeldnere
Symptomer bemærkedes et Par Gange et smaaprikket, skarlatinalignende Udslet,
der svandt efter nogle Dage og efterlod en fin, melet, afskallende Flade. (Us.
Hansson). Fra Orkedal omtales ogsaa Influenzaens store Udbredning; den var
ofte lunefuld og optraadte paa forskjellige Maader. (Joh. Hoffmann). Fra Hiteren
bemærkes, at Lungebetændelser, der forekom samtidig med Influenzaepidemien,
udmærkede sig ved stærk Orthopnoe samt rheumatoide Smerter i Brystmuskulaturen,
hvilke Symptomer gave eii slet Prognose. Hver 2den Indvaaner paastod
at have havt Influenza. Eftersygdomme forekom ikke. (E. Knutssøn). I ytre
Fosen nævnes blandt Eftersygdomme 2 Tilfælde af dødeligt endende Nephrit med
Hydrops, Otiter, Bronchiter og katarrhalske Pneumonier samt haardnakkede
Neurasthenier, de sidste tildels hos stærke, kraftige Mænd, der meget vanskelig
kunde bibringes den Tro, at de ikke vare Døden nær. (H. E. Smith).
Af Lungebetændelse var henved det dobbelte Antal Angrebne mod Aaret
forud, hvad der antagelig hænger sammen med talrige Tilfælde, der optraadte
samtidig med Influenza som Komplikationer og Eftersygdomme (se ovenfor under
Influenza).
Brystbetændelse var noget hyppigere, Gigtfeber viser næsten samme
Hyppighed som i 1889.
Akut Diarrhoe og Choiera nostras viser betydelig Aftagen; i Trondhjem
var det samlede Antal ikke stort mere end Halvparten af i 1889 og temmelig
jevnt fordelt over A arets Maaneder. Den kjølige og fugtige Sommer maa
vistnok ansees som Aarsag hertil (M. Bøckmann).
Veneriske Sygdornme. Udenfor
disse Sygdomme sees af følgende Tabel:
Sygdom.
Veneriske Saar
Syphilis, konstitutionel.
— hereditær ....
Gonorrhoe.
(V
V,
L Behandh
å
Til
35
48
9
281
Dødsfald.
cd
fl
<
6
-
-
l
dhjems
,fysikat.
Tilf.
ÉHOQ
29
42
7
226
Dødsf.
5
_
-
Sy g e hus behandlede Tilfælde af
Fordeling paa Lægedistrikterne :
2
inden.
Str
Tilf.
1
1
1
13
3
3lbu.
m
Tilf.
-
-
3
4
øros.
Tilf.
10
5
ildal.
O
Tilf.
-
-
5
v 6 .
pdal.
O
Tilf.
-
2
7
j
O
Tilf.
2
-
7
8
teren.
a
Tilf.
- -
5
10
Fosen.
r tre
Tilf.
K 1
2
1
-
2
Dødsf.
1
-
-
11
, Fosen.
M
Tilf.
1
3
.
8
12
>rdre Fosen.
Tilf.
1
1

202 Søndre Trondhjems Amt. 1890.
Lægedistrikter.
Trondhjems Stadsfysikat . . .
Strinden
Selbu
Røros
Guldal
Opdal
Orkedal
Hitteren
Hevne
Ytre Fosen
Indre —
Nordre —
Deraf i By
— - Bygder
Søndre Trondhjems Amt
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
662
89
29
109
117
47
129
95
75
60
59
1471
662
809
Opçivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
109
16
6
9
24
9
17
24
16
8
19
257
109
148
af
epidemiske
Sygdomme.
322
52
13
44
60
18
64
29
26
32
16
676
322
354
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
I Trondhjem behandledes efter Opgave fra Stadsfysikus 13 Tilfælde af
Syphilis, 2 af veneriske Saar, 17 af Gonorrhoe og Urethrit paa Sygehus. Offentlig
Visitation af Prostituerede afholdtes 51 Gange, i det Hele var indkaldt 19
Fruentimmer, hvoraf de fleste kun har mødt faa Gange. Ialt er der foretaget
161 Undersøgelser, altsaa i Gjennemsnit fremmødt 3 Fruentimmer ved hver Visitation.
8 Fruentimmer fandtes syge. 11 Gange skede Indlæggelse i Sygehus,
deraf 6 Gange for Leucorrhoe, 4 Gange for Syphilis og 1 Gang for Abscessus
glandul. Bartholini.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme se Tabel Side 198 og 198.
Fnat siges paa H i ter en at have fortsat fra Aaret forud som en meget
udbredt Epidemi over Hiteren og Frøien (E. Knutssøn).
Lungetuberkulose. Dødsfald af denne Sygdom (se Ovenstaaende Tabel),
udgjorde for det hele Amt 17,0 pCt. af samtlige kjendte Dødsaarsager og 32,3
pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme. For Trondhjems By var Forholdet
henholdsvis 16,5 pCt. og 32,0 pCt. og for Bygderne 19,3 pCt. og 32,5 pCt.
Fra ytre Fosen bemærkes, at Tuberkulose fremdeles har stor Udbredning i
Distriktet og yder en stor Procent til den aarlige Dødelighed (H. R. Smith).
Ligesaa siges Tæring at være hyppig og i Tiltagende i nordre Fosen.
(H. Brodtkorb).
Om Amtets Sygehuse se den almindelig Beretning. For Trondhjems
Fattigvæsens Regning var ved Udgangen af 1890 udsat i privat Forpleining
59 Sindssyge og Idioter, hvoraf 6 i Byen, 53 i forskjellige Landdistrikter, flest
i Strindens, Frostens og Melhus Prestegjeld. Der indlagdes 1880 13 Individer
340
37
16
65
57
29
65
66
49
28
43
795
340
455

Indikation.
Utilstrækkelige eller smertefulde
Veer
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Stive og ueftergivelige ydre Dele .
Dermoidcyste
Skjev Hovedstilling
Tverleie . . .
Forsømt Tverleie ....
Fremfald af Arm . . .
Tilbageholdelse
Fastvoxning
Uopgiven Indikation
Tilsammen
ObstetriciskeOperationer i søndre Trondhjems Amt.
Tangforløsning.
Mødre
lev.
23
2
1
1
1
1
1
30
En Tvilling, om den anden intet anført.
lev.
Børn.
22
2
1
1
1
28
130
dødf.
1
1
2
Mødre.
lev.
3
2
5
Vending.
lev.
Børn.
1
1
1S
dødf.
2
2
4
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Moder.
lev.
1
1
Barn.
lev.
1
Perforation.
Moder.
lev.
1
1
Exvisceration.
lev.
Mødre.
1
1
død.
1
1
Efterbyrdsoperation.
Mødre.
lev.
-
-
-
5
1
6
O DS

204 Søndre Trondhjems Amt. 1890.
Lægedistrikter.
Trondhjems Stadsfysikat....
S tri uden
Selbu
Røros
Guldal
Opdal
Orkedal
Hiteren
Hevne
Ytre Fosen ,
Indre —
Nordre —
Søndre Trondhjems Amt *)
Deraf i By
— - Bygder
Fødte og Døde.
le-
Fødte
vende.fødte. 721
428
164
177
331
113
345
308
138
267
224
198
3396
721
2675
død-
23
11
4
fi
'jr 00 CD
• 8
5
3
8
7
92
23
60
ialt.
702
370
72
110
318
91
310
137
111
162
133
123
2629
702
1927
0—1.
Aar.
103
57
8
16
30
8
26
24
8
15
11
14
318
103
215
i Iste
Døgn.
3
4
3
2
1
1
2
1
17
3
14
Døde
paa
Barselseng.
5
3
4
2
2
1
1
18
5
13
ved
ulykkeligeHændelser.
11
1
3
2
4
2
1
5
1
4
34
11
23
ved
Selvmord.
*) Fraregnet den til Hedemarkens Amt hørende Del af Tolgen og Indset Annex.
i Sindssygeasyl, deraf 11 i Trondhjems og 2 i Eotvolds Asyl; fra før henlaa
sammesteds tilsammen 24 Sindssyge. Af de saaledes paa Asyl behandlede 37
Patienter udskreves i Aarets Løb 11, tilbageliggende vare ved Aarets Udgang
26, af hvilke 21 i Trondhjems, 5 i Rotvolds Asyl (M. Bøckmann).
For Brok (Hernia) opgives behandlede 59 Tilfælde hos 15 Gutter, 6 Piger,
29 voxne Mænd og 9 voxne Kvinder —, og kjendes 3 Dødsfald. Sædet var hos
28 følgende: Hernia inguinalis 24, Hernia umbilicalis 2, Hernia cruralis 1.
Af Benbrud (Fractura) opføres med 64 Tilfælde og kjendes 5 Dødsfald.
Kjøn og Alder er opgivet for 61 saaledes: 11 Gutter, 2 Piger, 35 voxne Mænd,
13 voxne Kvinder. Sædet var hos 44 følgende:
Fractura column: cervical: 1
— ossis nasium . 1
— claviculæ .... 2
— humeri 3
— radii 2
Fractura ulnæ , 1
— os. metacarpi 1
— costarum ... 8
—- colli femoris 4
— femoris 9
3
2
1
1
1
9
3
6
Fractura cruris 7
— tibiæ 1
— fibulæ 2
— malleoli .... 2
For Luxationer behandledes 12 Tilfælde. Kjøn og Alder opgives for
10 saaledes: 2 Gutter, 6 voxne Mænd, 2 voxne Kvinder. Sædet var hos 7
følgende: Luxatio humeri 4, Luxatio cubiti 2, Luxatio femoris 1.

Søndre Trondhjems Amt. 1890. 205
Af Lægerne udførtes 45 obstetriciske Operationer, deraf 13 i Trondhjem,
4 i Strinden, 5 i Selbu, 8 i Røros, 4 i Guldal, 3 i Opdal, 6 i Orkedal,
1 i ytre Fosen og 1 i nordre Fosen. Indikationer og Udfald sees af Tabel paa
Side 203. Desuden udførtes i indre Fosen en Laparotomi paa en Fødende med
Ruptura uteri, hvilken findes nærmere beskrevet i Norsk Magazin for Lægevidenskaben,
4de Række, 6te Bind, Side 51.
Fødte og Døde sees af Tabel paa foregaaende Side.
For det hele Amt bliver saaledes et Overskud af 767 Fødte over Døde
og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 77,3.
Dødsfald paa Barselseng. Efter Presternes Opgave døde 18 Kvinder
paa Barselseng. Af Lægerne opgives Dødsaarsagen for 14 saaledes: Barselfeber
9, Livmoderblødning 3, Barselkrampe 1, Brækning 1.
De hyppigste Dødsaarsager i Amtet sees af følgende Tabel:
Dødsaarsag.
Diphtherit
Lungetuberkulose
Lungebetændelse
Alderdomssvaghed
Akut Bronchit
Kræft.
Skarlagensfeber
Akut Diarrhoe og Choiera nostras
Organisk Hjertefeil
Hjerneslag
Tuberkuløse Betændelser og Miliærtuberkulose
Strubehoste. . . .
Influenza
Kighoste
Antal
Dødsfald.
267
257
138
89
53
51
39
37
38
35
34
33
32
30
143
109
50
38
34
22
17
19
25
15
18
12
12
14
Deraf i
124
148
88
51
19
29
22
18
13
20
16
21
20
16
Til nærmere Oplysning omDødsaarsagerne i Trondhjems By hidsættes
den af Stadsfysikus efter Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (se Side 206
og følgende).
Veirliget. Vinteren betegnes i det Hele som mild, undtagen i Orkedal,
hvor den var kold og snefuld. Vaaren kom for det meste tidligt, Sommeren var
i de fleste Distrikter kold og regnfuld, kun i Guldal var den tør, og i indre
Fosen betegnes den som god og mild. Høsten var ogsaa regnfuld, saa den i
mange Distrikter rige Avling forringedes noget i Kvalitet ved Regnet. Middeltemperaturen
paa Bjergstaden Røros var for Aaret -f- 0,199 °C. mod -f- 1,79 °C.
i 1889. Opgaverne for Maanederne sees af Tabellen Side 210, der er udarbeidet
efter Opgaver fra den derværende meteorologiske Station (B. M. Muller). Fra

206 Søndre Tfrondhjems Amt.
Dødsaarsag. Sum. Deraf.
Alcoholismus
Angina membranacea
(Croup)
Apoplexia cerebri....
Arthritis deform ans . .
Atrophia infantum . . .
Bronchitis acuta
— chronica. . .
Cancer
Carditis, Endo-, Peri-..
Choiera nostras ....
Commotio cerebri
Convulsionens infantum
Cystitis
Débilitas congenita . . .
— senilis
Diabetes
Diarrhoea acuta ....
— chronica
Diphtheritis
Embolia, Thrombosis...
Epilepsia
Erysipelas
Eebris typhoidea....
Fractura
Gangraena, Decubitus..
Hæmorrhagia pulmonum
— uteri (non
puerper.).
— ventriculi
Hernia
Hydrocephalus
Influenza
Insania
Melæna neonatorum . . .
Meningitis
— tuberculosa . .
12
15
1
3
34
9
22
2
1
2
6
2
10
38
1
24
2
143
1
1
3
10
2 11
1
2
1
12
1
1
10
12
Md. Kv.
8
10
2
20
3
9
1
1
2
3
1
6
14
1
14
2
76
1
I
3
2
Liste over de af Lægerne meddelte
4
5
1
1
14
6
13 1
3
1
4
24
10
67
0—1
Aar.
Md. Kv
2
16
11
1
1-5
Aar.
Md. Kv.
5—10
Aar.
Md. Kv,
10—15
Aar.
Md. Kv
29 38 26 20 10

Søndre Trondhjems Åmt. 1890. 207
15-20
Aar.
Md.
-
-
-
-
-
-
-
2
1
-
-
-
-
-
Kv.
-
• -
-
-
-
-
-
9
1
-
-
-
-
-
1
20—30
Aar.
Md.
-
-
-
-
1
-
-
-
1
-
1
1
-
-
-
-
Kv.
-
-
-
-
1
-
1
-
-
-
-
1
1
1
-
3(
Md
nunjems oy.
-40
ar.
Kv.
-
-
-
-
-
-
-
i
2
-
-
-
-
-
40—50
Aar.
Md.
-
1
-
-
1
-
-
1
1
-
-
-
-
-
-
-
Kv.
-
-
-
-
1
-
• -
-
1
-
-
-
1
-
-
50-60
Aar.
Md.
1
-
1
5
1
-
-
1
-
-
-
-
1
-
-
Kv.
-
-
1
1
1
3
-
-
-
-
-
1
1
-
-
-
-
60—70
Aar.
Md.
1
3
-
1
2
-
-
1
-
-
-
-
2
1
1
Kv.
-
2
-
1
3
-
-
1
-
• -
1
1
2
-
-
-
70-80
Aar.
Md.
-
1
-
1
-
-
-
6
-
1
-
-
-
1
-
-
Kv.
-
3
-
3
2
4
-
-
6
-
-
-
-
-
1
-
-
80—90
Aar.
Md.
-
3
-
-
-
-
1
7
-
-
-
-
-
-
-
-
Kv.
-
-
-
3
2
-
-
14
-
-
-
-
-
-
-
-
90-100
Aar.
Md.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Kv.
-
-
-
-
-
-
3
-
-
-
-
-
-
-
-

208
Dødsaarsag.
Morbus viarum urinifer
Nephritis, Morbus
Brigthii
Obstructio alvi, Ileus. .
Paralysis
Peritonitis
Phlegmone, Abscessus .
Pleuritis
Pneumonia . . .
Pyaemia
Rachitis
Scarlatina . .
Scrophulosis ....
Syphilis
Tabes dorsalis ....
Tuberculosis pulmonum.
— aliorum organ
Tussis convulsiva ....
Ulcus ventriculi
Vitia organica abdominis
— — cerebri ..
— — cordis . ..
— — hepatis . .
— — ventric. &
can.intest
Vulnera
Puerperium:
Febris puerperalis
Hæmorrhagia uteri ....
Submersio
Suicidium
Causa ignota
Summa
Til sammen
Søndre Trondhjems Amt. 1890.
Sum.
3
7
1
1
6
1
1
50
3
3
17
2
5
1
109
6
14
2
7
5
19
3
2 1
1
3
662
7
3
6
678
Deraf.
Md.
3
4
1
1
3
1
26
3
13
(M CM r-
53
3
4
1
2
3
6
2
1
340
7
3
4
354
Liste over de af Lægerne anmeldte
Kv.
h^ . 00 • ' OO
24
3
4
3
56
3
10
1
5
2
13
1
2
1
3
322
2
324
Md.
0—1
Aar.
-
4
9,
1
1
1
3
-
64
4
68
Kv.
1
1
1
_
3
CM • CO -
-
37
-
37
Md.
1-5
Aar.
-
1
1
1?
1
2
1
-
65
2
67
Kv.
1
4
4
3
5
-
70
-
70
Md.
5—10
Aar.
-
-
1
1
1
-
34
2
36
Kv.
-
-
-
3
2
2
-
-
28
-
28
10—15
Aar.
Md.
-
-
1
-
-
12
_
-
'12
Kv.
-
_
1
_
4
-
15
-
15

Søndre Trondhjems Amt. 1890.
Dødsaarsager i Trondhjems By.
209
15-20
Aar.
Md.
-
1
1
4
-
9
1
10
Kv.
-
1
1
5
1
12
17
20—30
Aar.
Md.
1
-
1
1
17
1
1
2
1
32
1
33
Kv.
-
1
2
9
1
1
1
20
20
30—40
Aar.
Md.
-
1
5
6
1
1
19
1
20
Kv.
1
-
-
13
1
1 1
20
-
20
40—50
Aar.
Md.
1
-
3
1
7
1
-
17
1
18
Kv.
-
-
2
6
1
1
1
1
15
-
15
50-60
Aar.
Md.
2
-
4
1
5
1
1
25
1
26
Kv.
-
-
3
1
5
2
2
1
21
-
21
60—70
Aar.
Md.
1
1
2
1
4
6
1
1
30
1
31
Kv.
2
-
6
3
5
1
28
1
29
70-80
Aar.
Md.
-
-
2
3
2
1
18
-
18
Kv.
-
-
2
2
1
1
2
1
28
1
29
80—90
Aar.
Md.
1
1
-
-
-
1
14
14
Kv.
-
-
2
1
1
1
24
-
24
90—100
Aar.
Md.
-
-
1
-
-
1
-
1
Kv.
-
-
1
-
-
4
-
4
14

210 Søndre Trondhjems Amt. 1890.
Januar . . .
Februar . .
Marts . . .
April
Mai
Juni
Juli
August. . .
September
Oktober . .
November.
December.
Januar
Februar
Marts
April
Mai
Juni
Juli.
August
September
Oktober
November
December
Tabel over Temperaturforholdene paa Røros. (Celsius).
Maaned.
Maaned ens
Middeltemperatur.
5,2
10,7
4,6
1,1
6,7
8,1
9,3
9,3
6,8
0,8
5,8
11,9
Maanedens
laveste Temp.
18,0
29,0
30,1
18,9
4,0
4,8
1,6
2,3
4,6
17,7
30,6
-h 30,4
Maanedens
heieste Temp.
3,9
3,4
• 4,2
8,8
21,2
20,2
17,6
18,7
18,4
7,6
2,0
5,6
Uddrag af Trondhjems meterorologiske Stations Journal.
1890.
Aars-Middel
Sum
Temperatur.
Celsius.
1,2
4,7
10,6
11,8
12,6
13,0
10,3
4,7
1,5
2,3
Middel
Dainptk
p
tryk.
m.
4,0
3,3
3,9
4,5
6,7
7,7
8,4
8,7
7,9
5,4
4,0
3,4
Rel.Fug
tighed.
°
76,9
76,9
75,8
68,5
66,9
71,7
75.8
76-8
83,5
82,7
73,6
79.9
Temperatur.Amplitude.
15,3
20,3
26,1
21,2
22,6
21,3
17,5
17,7
15,3
18,2
21,0
22,6
5,7 5,7 75,8 20,0
106,0
108,8
54,1
56,0
52,1
51,8
114,7
41,5
124,6
152,0
60,4
20,6
Nedbør.
Dage.
22
17
21
19
18
26
28
21
24
28
10
16
942,6 250
OG ,
'S.9.S
m s
SSE
SE
SE
SE
N
NW
NW
SE
SE—S
SE
SE
SE
Trondhjems meteorologiske Station meddeles en lignende Tabel Side 210. Middeltemperaturen
var efter den -j- 5,7 °C, medens den i 1889 var -f- 5° C.
Levemaade og hygieniske Forhold. I Trondhjem er Byens Kloaknet
forlænget med 1311 Meter. Der er i Aarets Løb af private Mænd oprettet et
Torvstrø- og Renovationskompagni, der efter Kontrakt med Byen har overtaget
Renovationen i alle offentlige Bygninger og er pligtigt til efter en vis Taxt ogsaa
at overtage den i private Gaarde paa Eiernes Forlangende. Ifølge Politivedtægten
maa Kloakkummene kun tømmes af dertil antoriserede Mænd, og denne Tømning
SE

Søndre îrondhjems Amt. 1890. å H
er ogsaa overdraget Kompagniet efter en bestemt Taxt. I de samme Vedtægter
er ogsaa fastsat Regler for Gjødseltrafikken i Byen, Gadefeining o. s. v., men
da det i Kommunebestyrelsen ikke lykkedes at faa disse Regler i nogen væsentlig
Grad skjærpede, maa Renovationsvæsenet endnu siges at være temmelig utilfredsstillende.
(M. Bøekmann). Fra Opdal omtales den stærke Misbrug af Kaffe,
hvortil kommer megen og utidig Brug af Nafta, der ogsaa nydes i betydelig
Mængde af friske Folk som et bekvemt Surrogat for Brændevin. (H. G. Lund).
I Orke dal maa de hygieniske Forhold i det Hele ansees som gode. Den ikke
lidet udviklede Husflid giver god Støtte og ligesaa industrielle Anlæg, navnlig
et større Sagbrug og Trævareforretning paa Orkedalsøren, der alene skaffer en
Arbeidsstok paa 2—300 Arbeidere stadigt Arbeide. Landeiendommene er i
Almindelighed godt bebyggede, med rommelige og gode Béboelsesrum. Kjøkkenet,
der almindelig benyttes til dagligt Stel og Opholdssted, er stort og forsynet med
Peis og gjerne tillige med Komfur. I Gulvet er der Luge og Nedgang til Kjælderen,
hvor Melken opbevares. For Inderster og de ikke faa Arbeidere, der ofte
er sammentrængte til enkelte Steder, er Beboelsesrummene gjerne smaa og daarlige.
Saaledes bebo en hel Del Arbeidere paa Orkedalsøren smaa og daarlige
Rum, der navnlig i Sygdomstilfælde skaffer mange og store Vanskeligheder. Kostholdet
maa i det Hele ansees tilfredsstillende. Brugen af Kaffe er dog større end
ønskeligt. Kaffekjedlen staar parat til at sættes paa, og Besøgende beværtes
gjerne med en Kop. 01 — flaskevis — Vin og Spirituosa sælges ikke inden
Distriktet. Dog har enkelte Gjæstgivere Tilladelse til i Turisttiden at sælge
01 til Reisende. Forbudet mod Salg hindrer dog ikke, at en hel Del 01
og Brændevin forskrives fra Trondhjem, fortæres og misbruges. 50 Flasker
01 paa en Gang kan da ogsaa sælges uden videre og er gjerne at erholde
paa Orkedalsøren. En saadan Kasse kjøbes da af en enkelt, og den fortæres
af nogle Stykker i en Fart. Nafta og Tinctura aromatica, der drikkes
ublandet, bruges tildels som Surrogat for Brændevin. Her findes dog ogsaa
en Del Afholdsmænd, og disse har paa Orkedalsøren opført eget Forsamlingsog
Festivitetslokale. (Joh. Hoffmann). I Hiterens Distrikt er Levemaaden
gjennemgaaende tarvelig, Folket sparsommeligt, ædrueligt og noksaa renligt.
Husene maa i det Hele siges at være gode. Underholdet henter Befolkningen
omtrent udelukkende fra Søen, hvorfor Jordbruget bliver stedmoderlig
behandlet. Mangesteds avles der ikke en Potet. Man reiser med sin Sild og
Fisk ind paa Landsbygden og bytter i Landbrugsartikler. Melk er for Flere
en Luxusartikel. (E. Knutssøn).
Af Sygehuse håves Trondhjems Bys Sygehus og Trondhjems Sindssygeasyl,
desuden et Sygelokale («St. Elisabeths Hospital») i den katholske Kirkebygning
i Ihlen. I Strinden er Rotvolds Sindssygeasyl og Reitgjerdets Pleiestiftelse
for Spedalske beliggende. Røros Verk har et Sygehus paa 12 Senge.
I Selbu og paa Lisbethsæter i Børseskognen er Sanatorier anlagte.
Om Sundhedstilstanden i Trondhjems Strafanstalt se den almindelige
Beretning.
Bade. I Trondhjem findes en Badeanstalt for Romerbad, Damp- og Karbad,
Styrt, Basin og Douche, hvor der i 1890 toges 32 186 Bad; desuden findes
en privat Indretning for Damp- og Karbad (i «Harmonien»), hvor der toges
2404 Bad. I de to Folkeskoler paa Kalvskindet og i Ihlen har Eleverne almindelig
faaet et Bad hver 3die TJge. Røros har et Dampbad og 2 Karbadindretninger
med Douche og Styrtebad.
14*

212 Nordre Trondlijems Amt. 1890.
Nedenstaaende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige
Syge, Møder i Sundhedskomissionerne, Antal Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger:
Lægedistrikter.
Søndre Trondhjems Amt
Trondhjem
Strinden
Selbu . . . .
Røros
Guldal
Opdal .
Orkedal
Hiteren
Hevne
Ytre Fosen . . .
Indre — T. . . .
Nordre --
Fattigsygepleien.
Antal anm
eldende
Læger.
17
3
1
1
1
2
2
3
1
1
1
1
Fattige
Syge.
3069
1432
468
76
215
101
55
258
138
148
49
99
Sundhedskommissioner,
Antal
Møder.
69
39
2 )3
uopg.
3 ) 2
4 ) 2*
6 ) 2
V
9 ) 4
Vakci-
nerede.
2524
170
372
80
189
319
197
444
*)203
217
200
**)133
medicinske
Forretninger.
*) Strinden 1, Klæbu 1, Leinstranden 1, Buviken 1. 2 ) Selbu 3. 3 ) Støren 1,
Soknedalen 1. 4 ) Opdal 2. 5 ) Børsen 1, Børseskognen 1, Meldalen 1, Orkedalen 2.
6 ) Fillan 1, Hiteren 1. 7 ) Ørlandet 4, Bjugn 3. 8 ) Rissen 1. 9 ) Bjørnør 2, Aa 2.
*) Paa Frøien vakcineres kun hvert 3die Aar paa Grund af Uvillie mod Yakcination
i den spæde Alder. **) Faa vakcineredes i Aa Herred, da der var Diphtherit i Vakcinatørens
Hus i Sommermaanederne.
XVII. Nordre Trondhjems Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Stjørdal
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Nedre Stjørdalen ..
Hegre
Meråker
Fladeindhold
i
km 2 .
22 699,89
2 252.17
339,28
613,52
1 299,37
Indb.
Iste Januar
1891.
81 134
10 585
6 318
2 522
1745
Antal Læger.
19
2
2
Jordemødre.
34
4
2 1
1
9
4
2
1
_
1
1
Hjelpe- 1
vakcinatører.|
43
4
2 11

Lægedistrikter.
2. Prosten . .
3. Levanger.
4. Inderøen
5. Stenkjær
6. Grong
7. Namsos .
8. Fosnes
9. Kolvereid 2 )
10. Vikten 2 )
Nordre Trondhjems Amt. 1890. 213
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Frosten..
Aasen
Leksviken
Levanger, Kjøbstad.
Levanger
Skogn
Værdalen
Ytterøen
Mosviken og Verran ,
Inderøen ,
Sparbuen ,
Stenkjær, Ladested..
Egge
Stod
Beitstaden
Skei
Grong .
Snaasen.
Lierne ..
Namsos, Ladested
Namsos
Overhallen
Fosnes .
Flatanger
Kolvereid
Foldereid
Nærø ...
Vikten.
Lekø .. .
Fladeindhold
i
km 2 .
646,72
75,23
140,30
431,19
2 078,60
140,66
340,30
1 597,54
985,62
28,04
551,9i
145,32
2 193,89
51,69
633,48
1 082,7i
426,oi
10 065,28
5 281,40
2 406,34
2 377,54
1671,17
1 671,i7
1 173,64
711,46
462,i8
Indb.
Iste Jan.
1891.
7 774
3 039
1769
2 966
12 284
901
1977
3 306
6100
11 228
1199
2 560
4 875
2 594
10 828
1891
911
2 281
4 469
1276
7 496
3 506
2 548
1442
6 274
1844
2 030
2 400
4 739
2 91
1822
4 831
1819
1016
1996
5 091
3 056
2 035
*) 1 Post ledig.
2 ) Kolvereid og Vikten Lægedistrikter udgjør tilsammen 1 632,90 km 8
Kl
"fl
I 1 •li

214 Nordre Trondhjems Amt. 1890.
Sundhedstilstanden maa i det Hele betegnes som mindre god, væsentligst
betinget af epidemiske Sygdomme som Influenza, Diphtherit, Skarlagensfeber, tildels
Lungebetændelse og Dysenteri.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1521 eller 18,6 pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte (81 800). Aaret forud var den
16,5 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende efter
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel (Side 216 og 217).
Typhoidfeber. Antallet af Angrebne sees paany at være gaaet noget
ned, men Sygdommen anføres fremdeles fra alle Distrikter undtagen Grong s og
Kolvereids, men med ganske faa Tilfælde i hvert, de fleste (21) i Yiktens. I
Stjørdals Distrikt forekom den paa et Par Gaarde, Holden og Huseby i Skatval,
i Frostens Distrikt sporadisk i Aarets første 8 Maaneder i Frostens og Leksvikens
Herreder. I Levanger endte det eneste Tilfælde dødeligt før Lægens
Ankomst. I Vikt ens Distrikt viste Typhoidfeber sig først i Vasbygden,
en afsides liggende Fjeldbygd paa Lekø, paa Gaarden Knudaasen i Oktober.
Herfra forplantede den sig til Nord- og Sydektran, paa hvilket sidste Sted
Gaardene ligge tæt og hvor Sygdommen derfor var meget udbredt. Enkelte
Tilfælde forekom ogsaa paa Gaarden Rød, Pladsene Eødseie og Klingvig. Den
optraadte i det Hele mildt, intet Dødsfald indtraf. Ved Aarets Udgang maatte
Epidemien ansees ophørt.
Skarlagensfeber viser en ringe Forøgelse i Tilfældenes Antal mod Aaret
forud. Den anføres ikke fra Grongs Distrikt, ligesom blot et Tilfælde kjendtes
i respektive Frostens og Viktens Distrikter. Epidemisk synes den at have
optraadt i Levanger og Inderøens Distrikter. I førstnævnte Distrikt var den
hyppigst i Aarets første og sidste Maaneder, især i Værdalen, hvor Antallet af
Angrebne, paa Grund af Sygdommens milde Forløb, vistnok var betydeligt større
end det, der kom til Lægens Kundskab. I Inderøens Distrikt optraadte der
sporadiske Tilfælde i Sparbu og Inderøen, der i sidstnævnte Herred ndviklede sig
til 2 mindre Lokalepidemier i den vestlige Del, men med godartet Forløb. I
Fosnes Distrikt fortsatte Skarlagensfeberen sig fra Aaret forud og udbredte sig
fra Sydfladanger lidt efter lidt nordover til Indvorden; den standsede ved April
Maaneds Udgang. Forløbet var som oftest let, saa Læge kun søgtes ved alvorligere
Komplikationer.
Af Mæslinger opføres for det hele Amt kun 13 kjendte Tilfælde, saa den
Aaret forud herskende Epidemi maa ansees ophørt i 1890.
Kighoste var i Vinter- og Vaarmaanederne meget udbredt langs Nordkysten
af Frostens Distrikt; den var temmelig godartet, saa meget faa Tilfælde
kom under Behandling. Forresten anføres faa Tilfælde fra Inderøens og Stenkjærs
Distrikter.
Diphtherit viser en stærk Tiltagen mod Aaret forud og har næst Influenza
været den betydeligste Epidemi i Amtet i 1890. I Stjørdals Distrikt havde
Sygdommen i 1889 været meget udbredt hovedsagelig i Meråker og fortsatte
hermed i 1890 fornemlig i samme Strøg af Distriktet, men mere spredt udover
Herredet, dog især i den øvre Del. Tilfælde forekom ogsaa i nedre Stjørdal som
mindre Husepidemier. En Pige i Meråker, der var kommet fra et Hus, hvor der
for V 2 Aar siden havde været Diphtherit, fik Sygdommen og døde, medens 6 Børn
i samme Hus fra 1—9 Aar gamle gik fri, uagtet Moderen var nødt at passe
baade dem og den Syge, og Isolationen ellers nødvendigvis var meget mangelfuld.
(J. Angell). I Frostens Distrikt optraadte Sygdommen i alle Herreder, men i
Frosten fik Epidemien især i Sommermaanederne en der uhørt stor Udbredelse.
Sygdommen var begyndt allerede i Oktober 1889, indført fra Trondhjem til den
fattige og urenlige Befolkning i Smaalandskredsen; i Iste Kvartal 1890 udbredte

Nordre Trondhjems Amt. 1890. 215
den sig jevnt fra Nabo til Nabo, men syntes i Slutningen af Marts at være ophørt,
brød dog efter 1 Maaneds Stands atter ud med fornyet Kraft og trængte
lidt efter lidt mod Hovedbygdens Centrum ved Kirken, hvor den fra Juli Maaned
begyndte at aftage og ophørte i Slutningen af September. Mortaliteten var i det
Hele 34 pCt. (hos Børn 44,8 pCt., hos Yoxne 10 pOt.). Døden foraarsagedes i
det overveiende Antal Tilfælde af Strubediphtherit, allerhelst og endog primært
hos Voxne. Lammelser af forskjelligt Slags optraadte temmelig ofte. Distriktslægen
beretter, at 2 Familier boede i hver sit Rum, adskilte ved en skrøbelig
Bordvæg; i den ene Familie fik et Barn Diphtherit, paaført Smitte gjennem
Moderen, og døde. Den anden Familie havde 3 Børn, af hvilke kun et fik Diphtherit,
nemlig det, der havde spist Bær af samme Kop som det diphtheritsyge
Barn. Sygdommen syntes at angribe Yelstaaende som Fattige iflæng, medens det
dødelige Udfald syntes at begunstiges af Urenlighed, daarligt Stel eller Sammenpakning
i trange Eum (65 pCt. Dødsfald hos Fattige, 32 pCt. hos Velstaaende).
I Leksvigens Herred forekom 26 Tilfælde med en Mortalitet af 14,4 pCt.; de
var her mere spredte. Smittekilden kunde dog i de fleste Tilfælde forfølges fra
det ene Sted til det andet. De overhovedet slette hygieniske Forholde i Leksvigen
maatte give Anledning til at befrygte en lang større Dødelighed af Diphtherit
end den indtrufne. Struben angrebes sjelden. En af Diphtherit haardt
angreben Kone laa syg, kun ved en tynd Bordvæg adskilt fra sine Børn; ingen
af disse angrebes. I en anden Familie opholdt et Barn sig i samme Stue, hvor
en Dyphtheritsyg laa, uden at smittes. I Aasen Herred, der i flere Aar havde
været fri for Diphtherit, begyndte en egentlig Epidemi først ved Aarets Udgang
omkring Nydalens Fabriker, hvor mange Arbeiderfamilier bo. Hele Efteraaret
havde der dog hersket en saakaldet «3 Dages Halsesyge» blandt Arbeiderne.
Distriktslægen antager det derfor ikke usandsynligt, at dette kan have været
lettere Tilfælde af Sygdommen. (K. Nilssen). I Levanger Distrikt optraadte
den hyppigt og voldsomt især i 4de Kvartal. Fra Værdalen beklages
Mangelen paa Isolationslokale, saa ordentlig Desinfektion af de smittede
Huse ikke kan foregaa. I Inderøens Distrikt synes Sygdommen at være
optraadt mere spredt, som mindre Husepidemier eller med enkelte Tilfælde
paa Gaarde i Værran, Sparbu og Inderøen. Den viste sig ikke meget ondartet,
i selve Inderøen forløb den saaledes meget let. Fra Stenkjær Distrikt
opføres det største Antal Angrebne (249). Et Isolationslokale skaffedes i
Stenkjær Ladested; Sygdommen optraadte her meget hyppigt med rapid Udvikling.
af Strubediphtherit, saa mange af de til Isolationslokalet bragte Børn
døde allerede i Iste Døgn. I Beitstaden var Dødeligheden mindre, i Skei Sogn
derimod stor. Eftersygdomme i Form af Svælglammelser og Synssvækkelse forekom
i flere Tilfælde. I Grongs Distrikt forekom kun 1, dødeligt endende,
Tilfælde paa en Gaard, hvor Diphtherit havde herjet 7 Aar tilbage. Intet
Tilfælde vides i den mellemliggende Tid at være forekommet i Distriktet.
(Agersborg). I Namsos Distrikt var Forløbet som Regel godartet og med maadelig
Dødelighed. 10 af de Angrebne indlagdes i Sygehuset. I Fosnes
Distrikt optraadte den i Marts, rimeligvis forplantet fra Namdalseidet, først til
Sund og Hodøen, senere indførtes den rimeligvis ogsaa fra Beitstaden til Fladanger.
Udover Høsten og Vinteren førte hjemvendende Fiskere fra Beitstadfjorden Sygdommen
med sig til Altebund, Fosnes og Broum. I Viktens Distrikt viste
den sig først i Slutningen af Juni paa Gaardene Frøvig og Skei paa Lekø,
uden her at faa større Udbredelse, hvilket derimod blev Tilfældet paa Vikten,
hvor de første Tilfælde viste sig i Juli paa Rørvig; rimeligvis er Smitten
bragt ved Tilreisende. Sygdommens Forløb var i Begyndelsen mildt, men udover
Høsten antog Epidemien en foruroligende Karakter, hvilket foranledigede Oprettelsen
af et midlertidigt Sygehus for Diphtheritpatienter.

Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarr li i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Skjørbug
Tilsammen
I nordre Trordhjems Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Hele Aaret
54
17
13
161
15
13
125
62
691
22
1152
562
1012
658
139
166
435
137
1
5437
p
1
p
121
13
30
13
103
9
7
18
T
~336~
I
'Sb
54
17
13
161
15
13
114
62
691
1152
560
778
658
135
164
435
135
1
8
2
2
22
1
17
25
57
6
1
157
82
143
94
15
17
29
1
18
8
14
45
4
123
48
138
70
9
11
27
678 516
a I
2
2
13
19
5
53
4
137
56
142
87
17
12
9
1
17
4
5
10
3
62
128
38
134
78
15
14
3
3
11
1
1
9
5
86
2
110
63
81
80
10
15
5
10
2
16
5
68
3
76
64
34
36
11
19
3
3
7
6
11
3
87
60
39
31
22
5
13
17 21 30 60 65 70
1
1
1
26
567 533 511 411 355 304
4 1
10
o
2
57
50
24
16
18
10
10
.2
2
i
2
1
3
16
2
4
35
49
24
18
17
10
14
45
45
10
1
1
7
2
1
36
64
31
18
33
29
5
17
1
12
47
91
46
9
54
17
16
20
44
1
1
2
18
3
4
58
2
107
45
14
69
7
14
22
13
Ialt opgivne
55
17
13
161
15
13
125
62
694
1152
562
1012
670
139
166
435
137 1
286 262 379 380 5459
124
19
to
I
3 i
30
13
115
9
7
18
7
358

Typhoidfeber
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
JELøde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina ...
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetsendelse . . .
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras . ...
Blodgang
SlriAwVniø*
Tilsammen
I nordr€* Trondhjems Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
]L
Stjørdal.
3
6
3
29
8
68
30
44
51
7
10
26
285
1
-
-
11
6
5
14
2
1
2
42
2
Frosten.
11 5
1
3
96 9
122
53
44
149
75
3
7
13
521
1
-
1
30
3
5
19
1
60
s
Levanger.
1
6
5
88
3
7
15
2
73
340
177
898
179
38
41
197
1
1
1572
1
5
-
15
10
31
2
1
8
73
Fordeling paa Lægedistrikterne :
4
Inderøen.
6
1
36
1
15
3
69
150
53
138
114
12
14
41 1
654
1
9
9
4
18
2
45
Stenkjær.
2
2
6
13
48
249
17
159
108
200
88
5
24
45
2
972
1 1
-
35
13
-
14 1
5
70
Grong.
-
-
4
1
47
20
21
3
36
18
41
216
-
-
-
1
4
4
4
4
17
7
Namsos.
2
2
3
8
1
30
39
o
228
90
15
61
26
14
68
89
678
1
-
-
6
2
8
1
3
3
24
8
Fosnes.
7
3
3
16
4
1
8
46
43
18
34
3
16
12
3
217
-
-
1
5
-
3
1
10
9
Kolvereid.
• Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Df.
-
4
-
13
12
1
12
2
1
45
-
-
-
;
1
1
K)
Vikten.
Tilf.
21 1
1
11
53
3
52
21
43
35
42
2
14
2 299
Df.
12
-
-
3
15
o
IH
Q*

218 Nordre Trondhjems Amt. 1890.
Chronisk Rheumatisme.
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser
og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii.
Blegsot og Anæmi. . . .
Livmodersygdomme . . .
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi. . .
Ormesygdomme
Drankersygdomme ....
Struma
Ialt
opgivne
339
33
2
190
30
10
50
284
77
85
843
161
1180
46
1
1
24
73
45
15
1
12
Bern.
Md. Kv.
78
17
2
12
11
1
33
28
19
7 1
99
13
2
13
15
2
67
32
17
Liste over forskjellige, væ-
Voxne.
Md. Kv
185
6
8
4
9
112
40
47
65
433
4
1
154
12
1
5
8
130
23
32
678
161
683
6
1
16
10
1
16
6
7
9
16
15
13
17
14
17
9
1
1
Stjørdal.
Tilf. Dødsf.
32
28
2
15
2
4
30
16
39
10
1
2
10
2
1
Prosten.
Tilf. Dødsf.
Af Strubehoste opføres i det Hele 28 Tilfælde fra Stjørdals, Stenkjærs
og Viktens Distrikter, de fleste (17) fra Stenkjær Distrikt.
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit samt katarrhalsk og follikulær
Angina optraadte adskilligt hyppigere end Aaret forud.
Influenza. I Stjørdals Distrikt indtraf de fleste Tilfælde vistnok i Aarets
første Maaneder, men iagttoges ogsaa det hele Aar igjennem. Noget Dødsfald
direkte af Influenza kjendtes ikke. (J. Angell). I Frostens Distrikt udbrød Sygdommen
først i Herredet Frosten under Juletrafiken 1889, formentlig indført fra
Trondhjem ; noget senere, i Januar, mærkedes den i Leksvigen Herred og udbredte
sig nu hurtigt undtagen i Aasen Herred, hvor det gik langsomt, og hvor den
endog ganske skaanede Arbeiderne ved Nydalens Fabriker. Epidemien herskede
i Januar, Februar og Marts, aftog i April og Mai, blev staaende gjennem Sommermaanederne
og steg atter temmelig hurtig i Høstmaanederne lige mod Aarets
Slutning. 60 à 70 pCt. af den voxne Befolkning antoges angrebne; Smaabørn
fik sjelden Sygdommen. Blot de gravere Tilfælde kom under Behandling. (K.
Nilssen). I Levanger Distrikt herskede den ligesaa i Aarets første Maaneder;
ogsaa her søgtes Lægehjelp kun for de alvorligere Tilfælde. Paafaldende hyppig
ledsagedes Influenzaen af Lungebetændelse, Pleurit og Empyem. (A. Strøm).
I Inderøens Distrikt antoges omtrent 3 /* af Befolkningen angreben af Influenza;
den viste sig næsten paa hver Gaard, (Th. Bodom). I Stenkjær s Distrikt,
Saavel i Ladestedet som Bygderne, optraadte den med mange Tilfælde. (J. Bugge).
Fra Grongs Distrikt omtales ogsaa Sygdommens store Udbredelse; som Regel
10
2
6
9
4
9
13
34
2
4
4
3
1

sentlig chroniske Sygdomme.
Levanger.
139
11
-
93
19
2
23
99
27
23
326
27
412
9
-
-
-
2
12
19
15
6
-
_
-
4
Inderøen.
32
6
-
8
3
6
42
10
12
64
10
130
2
-
-
-
-
-
-
2
15
6
3
-
-
_
Stenkjær.
48
4
.
22
2
-
2
34
5
2
104
29
90
7
-
Nordre Trondhjems Amt. 1890.
Fordeling paa Lægedistrikterne :
-
-
-
10
2
1
-
-
2
6
Grong.
9
1
.
5
1
4
1
1
43
6
44
4
_
-
2 1
-
-
1
-
_
r r
Namsos.
Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf. Tilf. Dødsf.
69
1
.
21
6
2
8
46
11
32
208
50
280
14
1
_
-
1
2
6
4
1
-
-
-
8
Fosnes.
3
2
1
_
1
7
24
4
6
15
9
56
-
-
-
1
4
4
2
-
3
_
9
Kolvereid.
1
3
-
_
-
2
7
1
13
_
-
-
_
-
_
1
-
-
_
10
219
Vikten.
havde den mildt Forløb; forholdsvis faa kom under Lægebehandling. Foruden
Komplikationer med Lungebetændelse, Bronchit og rheumatisk Feber fremkaldte
den ogsaa psykiske Forstyrrelser, idet Mange lede af en meget deprimeret Sindstilstand,
medens Andre vare særdeles agile ofte som Følge af den vedholdende
Søvnløshed, der hyppigt forekom hos de af Influenza Angrebne. (Agersborg).
Fra Namsos bemærker Distriktslægen, at han ikke betænker sig paa at betegne
de fleste af ham i Aarets første Halvdel behandlede Lungebetændelser som Influenzapneumonier,
idet de ikke havde det sædvanlige Forløb. De fulgte som Regel efter
en forudgaaende grav Katarrh af hele Respirationstraktus, antog som oftest et
subakut Forløb, var ikke sjelden dobbeltsidige og stationære gjennem længere
Tid med langsom Résolution og langvarig Rekonvalescents. (A. Roll). I Fosnes
Distrikt kom faa i Vinterens Løb under Lægebehandling for selve Influenzaen.
(J. Brunes). I Vikt ens Distrikt var Epidemien mest fremtrædende i Aarets
Iste Halvdel. (J. H. Olsen).
Lungebetændelse viser adskillig Tiltagen mod Aaret forud, hvilket i
flere Distrikter sættes i Forbindelse med den herskende Influenzaepidemi, der ogsaa
formenes at have foraarsaget en større Dødelighed af Sygdommen. Fra Frostens
Distrikt bemærkes saaledes, at Antallet af Angrebne i Vaar- og Høstmaanederne
var omtrent dobbelt saa stort som det vanlige, hvortil væsentlig Influenzaen bidrog.
Dødeligheden var dog ikke større end almindelig (18,9 pCt). Oftere
end ellers havde flere Personer af samme Husstand Lungebetændelse. Fra
Inderøen omtales ogsaa en større Hyppighed af Sygctømmen, hvilket sættes \
5 1
-
2
-
14
6
1
-
37
-
82
-
-
-
-
-
-
3
3
-
-
-
1
_

220 Nordre Trondhjems Amt. 1890.
Forbindelse med Influenzaen. Paa en Gaard behandledes 3 Patienter samtidig
for Lungebetændelse og paa en Plads i Nærheden ligeledes 3 Syge. I Fosnes
Distrikt siges ikke saa faa at have været angrebne af epidemisk Lungebetændelse.
Af Brystbetændelse opføres omtrent det dobbelte Antal Tilfælde mod
Aaret forud. Fra Vikten omtales, at Sygdommen forekommer paafaldende hyppigt
i Distriktet, oftest i den subakute Form.
Gigtfeber forekom noget hyppigere end i 1889.
Akut Diarrhoe og Choiera nostras viser omtrent samme Antal Angrebne
som Aaret forud.
Blodgang. Fra Grongs og Namsos Distrikter er der opført paafaldende
mange Tilfælde af denne Sygdom, der sættes i Forbindelse med den samtidige
Forekomst af talrige Lemæu. Fra Grong berettes saaledes, at Drikke våndet forurensedes
i høi Grad af disse Dyr, som saaledes befrygtedes at være nærmeste
Aarsag til Sygdommen, der i flere Tilfælde endte dødeligt; naar Våndet kogtes
eller ikke blev nydt, undgik man den. Ofte ledsagedes Diarrhoen af stærk Feber
og stor Afkræftelse. Saasnart Kulde indtraadte aftog Sygdomstilfældenes Antal,
der atter øgedes ved mildt Veir og Regn. (Agersborg). I Namsos By optraadte
Blodgang epidemisk i August og September, medens enkelte sporadiske Tilfælde
forekom samtidigt i Landdistriktet. Den antages fremkaldt ved inficeret Drikkevand.
I Slutningen af Sommeren og udover Høsten foregik en Masseindvandring
af Lemæn, hvoraf en Mængde døde, og disses Kroppe fandtes langs Landeveien,
paa Jordene, i Grøfter og Bækkeleier, saa at alt Drikkevand nødvendigvis maatte
tilføres nok af Forraadnelsesprodukter. Distriktslægen bemærkede ogsaa paa Reise
i Overhallen i flere Miles Længde et ca. 10 cint. bredt, kontinuerligt Bælte paa
begge Sider af Landeveien, bestaaende af Lemænexcrementer. (A. Roll).
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af nedenstaaende Tabel:
Sygdom.
Veneriske Saar
Syphilis, konstitutionel
— ,hereditær. . .
Gonorrhoe
1
g
4
5
3
42
Dødsfald
1
1
Stjørdal.
Tilf.
2
3
Levanger.
Tilf.
1
2
1
5
Fordeling paa Lægedistrikterne :
4
Inderøen.
Tilf.
2
5
Stenkjær.
Tilf.
2
1
11
6
Grong.
Tilf.
1
Tilf.
7
Namsos.
1
2
4
Dsf.
1
8
Fosnes.
Tilf.
1
9
Kolvereid.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme se Tabel Side 218 og 219.
Lungetuberkulose. For det hele Amt udgjør Dødsfald af Lungetuberkulose
10,2 pCt. af samtlige ved Sygdom foraarsagede kjendte Dødsaarsager og
19,7 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme. For Byerne udgjorde
Dødsprocenten henholdsvis 13,6 pCt. og 33,3 pCt. og for Bygderne 9,8 pCt. og
19,0 pCt. Se forresten Tabel paa næste Side. Fra Frostens Distrikt bemærkes,
at Sygdommen ogsaa i dette Aar indtager en paafaldende tilbagetrukken Stilling,
fornemlig i Herredet Frosten, hvor der i 1890 forekom blot et nyt Tilfælde og
intet Dødsfald af Lungesvindsot. (K. Nilssen).
Tilf.
1
10
Vikten.
Tilf.
2
15

Stjørdal
Frosten
Levanger
Levanger By
Bygder
Inderøen
Stenkjær
Stenkjær By
Bygder
Grong
Namsos .
Lægedistrikter.
Namsos By
Bygder ..'.
Fosnes .
Kolvereid
Vikten
Nordre Trondhjems Amt
Deraf i Byer ....
— - Bygder
Nordre Trondhjems Amt. 1890. 221
Døde af Lungetuberkulose.
ialt
Obstetriciske Operationer i
Indikation.
Utilstrækkelige eller
smertefulde Veer . .
Bækkensneverhed. . . .
Placenta prævia og
Blødning
Tverleie
Tilbageholdelse
Uopgivet Indikation. .
Tilsammen
Tangforløsning.
Mødre.
lev.
10
2
1
13
lev.
Børn.
8
2
1
11
13
dødf.
2
2
74
126
168
6
162
102
104
26
78
33
49
12
37
38
7
27
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
10
4
19
19
15
10
3
7
2
6
3
3
af
epidemiske
Sygdornme.
42
60
73
1
72
45
70
20
50
17
24
5
19
10
2
15
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
32
66
95
5
90
57
34
6
28
16
25
7
18
28
5
12
728 73 358 370
44
684
Mødre.
lev.
*) Dødsaarsag: Blødning. 2 ) Tvillingfødsel.
1
1
2
6
67
26
332
nordre Trondhjems
Vending.
død.
• i i—i i • t 1
Børn.
lev. dødf.
•)2
2
3
1
1
Amt.
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Mødre.
lev.
3
3
lev.
Børn.
2
1
4
dødf.
1
1
18
352
Efterbyrdsoperation.
Mødre.
lev.
3
2
5

Stjørdal
PYosten
Levanger
Lægedistrikt.
Levanger By
Bygder
Inderøen .
Stenkjær
Stenkjær By
Bygder
Grong
Namsos
Namsos By
Bygder
Fosnes
Kolvereid
Vikten
Nordre Trondhjems Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
frondhjems Àmt. 18ÔÔ.
Fødte og Døde.
levende.
Fødte
274
213
316
21
295
257
229
46
183
197
167
43
124
141
159
126
død-
fødte.
6
5
8
8
9
13
2
11
9
4
2
2
4
4
7
ialt.
199
185
215
17
198
210
255
54
201
118
100
21
79
88
83
68
0-1
Aar.
22
19
20
5
15
19
16
5
11
9
7
3
4
11
11
8
i Iste
Døgn.
Døde
paa
Barselseng.
ved
ulykkeligeHændel-
2079 69 1521 142 11 33
110
1969
4
65
92
1429
13
129 11
3
1
6
6
7
3
1
2
4
2
1
1
1
3
3
2
31
vedSelvmord.
Kardialgi og chronisk Gastrit, Blegsot og Anæmi samt chronisk
Rheumatisme hører fremdeles som tidligere til de hyppigst behandlede Sygdomme.
Kardialgi og Ana^mi siges i Grongs Distrikt for hvert Aar at vinde
Terræn, hvad Distriktslægen antager maa tilskrives mindre Brug af sød Melk,
der nu sendes til Meierierne.
Brok (Hernia) opføres med 53 Tilfælde og kjendes 3 Dødsfald. Kjøn og
Alder opgives for 52 saaledes: 12 Gutter, 3 Piger, 21 voxne Mænd, 16 voxne
Kvinder. Sædet var hos 52 følgende: Hernia inguinalis 37, Hernia cruralis 12,
Hernia umbilicalis 3.
Benbrud (Fractura) behandledes hos 69 Individer og kjendes 2 Dødsfald.
Kjøn og Alder opgives saaledes: 7 Gutter, 2 Piger, 31 voxne Mænd, 29 voxne
Kvinder. Sædet var hos 66 følgende:
Fractura claviculæ .... 2 Fractura costarum .... 13 Fractura tibiæ 5
— humeri 4 — colli femoris. . 5 — fibulæ 3
— radii 17 — femoris 9 — metatarsi .... 1
— digit. manus . 1 — cruris 6
Luxationer opføres med 13 Tilfælde hos 1 Gut, 6 voxne Mænd og 6 voxnè
Kvinder. Sædet var hos 12 følgende: Luxatio claviculæ 1, Luxatio humeri 7,
Luxatio cubiti 3, Luxatio digiti 1.
Om Amtets Sindssyge, se den almindelige Beretning.

Nordre trondhjems Àmt. 18ÔÔ.
Af obstetriciske Operationer udførtes ialt af Læger 24, deraf i
Stjørdal 4, Levanger 10, Inderøen 3, Stenkjær 4, Grong 1 og Namsos 2. Om
Indikationer og Udfald se Tabel Side 221. 2 Barselkvinder døde uforløste. Den
ene i Grongs Distrikt døde af Livmoderbristning. Efter forgjæves Forsøg paa
Vending og Anlæggelse af Tang, paabegyndtes Perforation af Fosterhovedet,
hvorfra imidlertid maatte afstaaes paa Grund af Konens' yderst débile Tilstand.
Den anden er opført under Dystokia fra Yiktens Distrikt. Distriktslægen
anfører, at han kom forsent til et forsømt Tverleie, saa Konen døde uforløst.
Jordemoderhjelpen. I Namsos Distrikt bistod 2 Jordemødre ved 70
Fødsler, hvoraf 67 Isseleier og 3 Ansigtsleier.
Om Fødte og Døde se Tabel Side 222.
For det hele Amt bliver saaledes et Overskud af 558 Fødte over Døde
og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 73,2.
Døde paa Barselseng. Efter Presternes Opgave døde 11 Kvinder paa
Barselseng. Lægerne opgive Dødsaarsag for 4, nemlig Barselfeber 1, Livmoderblødning
1, Bristning af Livmoderen 1, Dystokia 1.
De hyppigst opgivne Dødsaarsager sees af følgende Tabel:
Dødsaarsag.
Diphtherit
Lungebetændelse
Lungetuberkulose
Kræft
Akut Bronchit
Chronisk —
Tuberkuløse Betændelser og Miliærtuberkulose
Peritonitis
Strubehoste
Alderdomssvaghed
Organisk Hjertefeil
Antal
Dødsfald.
124
115
73
45
30
24
22
22
19
17
17
Deraf i
Byer. Bygder.
13
2
6
3
1
5
2
Ul
113
67
42
29
24
21
22
14
15
17
Veirliget. Eftervinteren synes dels at have været mild dels barsk, Vaaren
kom for det meste tidligt, Sommeren betegnes hovedsagelig som regnfuld og kold,
Høsten ligesaa med megen Regn, saa Høstndbyttet forringedes særlig i Kvalitet,
undtagen i Namsos Distrikt, hvor det siges at have været udmærket. Forvinteren
havde liden Nedbør. Angaaende meteorologiske Forholde i Frostens og Levanger
Distrikter hidsættes følgende Tabeller (se Side 224 og 225).
Levemaade og hygieniske Forholde. I Stjørdal maa Boligerne,
naar Strandsidderne paa Halsen og endel fattige Husmænd undtages, ansees for
upaaklagelige; enkelte Gaardmænds Huse se endog helt statelige ud. Men da
Stjørdalingerne fra gammel Tid af ikke have været noget stærkt besværede af
Renlighedssands, kan det nok hænde, at man oftere vil finde, at det Indre ikke
fuldt svarer til det Ydre; dog kan man i den senere Tid spore adskillig Fremgang
i saa Henseende, navnlig paa de mange Gaarde, der om Sommeren modtage Landliggere
fra Trondhjem. Klædedragten er for de Ældres Vedkommende tarvelig og
noksaa hensigtsmæssig, medens Ungdommen naturligvis her som andetsteds søge
at efterabe Moderne i Byen paa Heisens og Tækkelighedens Bekostning. Levemaaden
forresten siges, hvad Kosten angaar, at være meget daarlig, idet slet Kaffe

Maaned.
Januar . . .
Februar . .
Marts . . .
April
Mai . . . .
Juni
Juli
August. . .
September
Oktober . .
November.
December
1890 . . .
Tabel over meteorologiske Iagttagelser paa Frosten i 1890.
Mideltemperatur (R).
Morgen. Middag. Aften.
0,6
1,9
3,7
10,1
6,3
9,1
12,5
8,3
3,1
0,8
+ ly
+• 0,4
+ 3,4
+ 6,1
+ 13,0
+ 12,5
+ 14,0
+ 14,1
+ 12,1
+ 5,7
+ 2,2
+ 0,5
— 1,9
+ 1
+ 3,7
+ 7,1
+ 8,9
+ 9,5
+ 10,0
+ 8,0
+ 3,2
+ 0,9
3,3 — 2,5 — 1,<
Temperatur
heiest.
+ 6
+ 5
+ 7
+ 13
+ 20
+ 19
+ 18
+ 18
+ 15
+ H
+ 6
+ 6
Temperatur
lavest.
— 4
— 11
— 11
-f- 2
+ 4
+ 5
+ 7
+ 5
+ 4
-r- 2
-r- 10
-f- 12
Vind i Antal Dage.
Storm.
Kuling.
10
12
12
9
9
5
6
5
12
6
9
6
101
Stille.
13
10
5
3
14
14
4
17
9
9
7
15
120
Vindretningfremherskende
SV
v s
so
NV
SV
v
SV
NV
V
so sv
Veirlig i Antal Dage.
Skyfri.
9
14
11
14
20
12
10
19
8
6
13
14
150
Skybedækkede.
Nedbør.
9
5
14
7
3
4
1
6
5
9
12
11
86
13
9
6
9
8
14
19
7
18
16
5
6
130
Barometerstand.
Cm.
hølest.
76,0
78,2
76,8
77,0
76,9
76,5
76,3
76,9
77,0
77,1
76,5
78,0
78,2
Cm.
lavest.
73,8
62,2
73,3
74,4
75,5
75,5
74,3
74,9
73,5
73,7
75,2
74,2
73,3
ro
to
m

Maaned.
Januar
Februar
Marts
April
Mai
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Gjennemsnit for
hele Aaret. ..
Barometerstand
(norske Tommer og Linier).
Gjennemsnit
for Maaneden.
27,n
28,5
27;ii
28,2
28,3
28,2
28
28,i
28,2
28
28,2
28,6
28,2
Høiest. Lavest.
30te: 28,5
19de: 29,2
Iste: 28,7
30te: 28,6
23de: 28,7
15de: 28,6
25de: 28,5
10de: 28,6
16de: 28,8
21de: 28,8
26de: 28,9
27de: 29,2
27de Decbr.
29,2
26de:
3die:
Ilte:
7de:
30te:
30te:
7de:
30te:
30te:
23de:
Iste:
Veir- og Temperaturforhold i Levanger.
27
27,8
27,i
27,7
27,io
27,io
27,6
27,8
27,2
27,3
27,6
27,8
Kl. 8
Morgen.
-f- 1
-f- 2,5
+ 0,7
+ 3,6
+ 8,5
+ 10,5
+ H,«
+ 10,7
+ , 8
+ 2,7
-r- 0,8
-4- 2,8
Kl. 12
Middag.
Kl. 4
Ettermiddag.
26de Januar
27 4,4 + 7,4
Temperaturstand (R.).
Høiest. Lavest.
+ 6
+ 5
+ 12
Grjennemsnitlig.
Minimum om Natten.
Høiest. Lavest.
+ 0,3 + 2,2 2den: 4de: -v- 5 2den: + 3,5 22de: ~ 5,5
- 0,1 + 0,7 3die: 16de: -f- 9,5 8de: + 3 23de: -r- 11
+ 3,8 + 3,7 29de: Iste: -f- 10 -r- 1,3 18de: + 3,5 Iste: -r- 15
+ 6,8 + 8 30te: + 15 10de: -f- 1 0,930te: + 7 12te: ~ 3,5
+ 11,9 + 15,2 20de: 21,5 26de: + 5 0,3 21de: + H,5 26de: + 1,5
+ 13,2 + 15 Ilte: + 22 2den: + 2,5 7,8 6te: 6te + H 3die: + 1
+ 13,8 + 14,3 31te: + 21 Iste: + 8,5 15de: 10,5 21de: + 6
+ 10,3 + 15,4 Ilte: 19,5 31te: + 7 -f 8,e2den: + 12 31te: + 6
+ 10,1
+ 5
+11,* 5te:
+ -4,7 13de:
15,5 2den: + 4
+ 10,5 7de: -f- 4
+
+
2,9 23de: + 10 2den: + 2
1,816de: + 6,5 7de: ~ 4
+ . 1," + 0,6 21de: + 5,5 5,5 26de: -r- 12
21de: 26dej_-s- 13
-i- 2 -r- 2,3 Iste: + 7,5 23de: -7- 12 f- 3,92den: + 5 29de: ~ 12
Ilte Juni
+ 22
29de Decbr.
-f- 12 +
2den August Iste Marts
+ 12 i -i- 15

226 Nordre Trondhjems Amt. 1890.
saagodtsom overalt spiller Hovedrollen, efterat Melken er sendt til Meierierne, og
til denne nydes, uagtet vistnok Bagerbrød er kommet adskillig i Brug, halvstegt
Poteteskage, der betegnes som meget ufordøielig. Ferskt Kjød spises næsten aldrig
og lidet nok, om det er saltet, og da helst som Spegekjød. Befolkningen er i
Regelen ædruelig, men ved større Samlinger som Marked eller Auktioner liænder
det nok, at Ungdommen slaar sig sammen og henter 40 Liter Brændevin fra
Brænderiet. Noget lovligt Udsalg af 01 eller Brændevin i mindre Partier findes
ikke inden Distriktet. (J. Angell). I Frostens Distrikt mærkes fremdeles overalt
et tiltagende bedre Syn paa et og andet, af hvad der hører til Husstel, Levemaade
og Sundhedspleie. Det volder naturligvis adskillig Overvindelse at bryde med
gammel Skik og indgroede Livsvaner, derfor gaar det smaat fremad. Endog de
overdrevent store og langvarige Bryllups- og Begravelsesgilder begynde at blive
Gjenstand for nærmere Eftertanke og Spørgsmaal om Indskrænkninger. Den seigeste
Modstand byder dog Kaffemisbrugen ; Øllet og Brændevinet har allerede
for længe siden her udspillet sin Hovedrolle. (K. Nilssen). I Fosnes Distrikt
skal Ædrueligheden blandt Befolkningen være udmærket, hvilket Distriktslægen
tilskriver den vidt udbredte Pietisme. (I. Brunes). I Kolvereids Distrikt synes
de hygieniske Forhold i det Hele taget at være taalelig gode. Levemaaden siges
derimod at være gjennemgaaende daarlig, bestaar mest af stærkt saltet Mad, hvorfor
dyspeptiske Tilstande forekommer i stor Mængde. Boligerne er ofte daarlige og
trækfulde. Befolkningen synes at være særdeles ædruelig. (H. Knutzon). I
Yiktens Distrikt lever Befolkningen hovedsagelig af saltet Sild og Fisk samt
Poteter, Melspiser og Kaffe. Husene er ganske gode, Renligheden ligesaa.
(I. H. Olsen).
Følgende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige Syge,
Møder i Sundhedskommissioner, Antal af Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger:
Amtet. . .
Stjørdal .
Frosten. .
Levanger
Inderøen .
Stenkjær.
Grong. . .
Namsos . .
Fosnes . .
Kal ver eid
Vikten . .
Lægedistrikter.
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
16
1
1
4
1
4
1
1
1
1
1
Fattige
Syge.
Sundhedskommissioner,
Antal
Møder.
Vakci-
nerede
1604 40 1675
166
88
454
236
174
154
87
133
20
92
)
4 ) 11
5 ) 2
v v
434
176
*)298
170
115
121
141
220
RetsmedicinskeForretninger.
*) Frosten 2, Leksvigen 3, Aasen 1. 2 ) Levanger By 3, Værdalen 3, Skogn 3, Levanger
Herred 2. 3 ) Inderøen 4, Sparbu 2, Mosvik—Verran 1. 4 ) Egge 1, Stod 1, Beitstaden
3, Skei 1, Stenkjær 5. 5 ) Grong- 1, Liderne 1. 6 ) Overhallen 1. 7 ) Nærø 1.
8 ) Vikten 1. •) I Levanger By og Herred foretoges ingen Vakcination. •*) Vakcination
kun hvert 2det Aar. ***) Ingen Vakcination paa Grand af Diphtherit.

Nordlands Amt. 1800. 227
I Namsos By benyttedes ved Vakcinationen i 1890 alene
anskaffet ved Bevilgning af Namsos Brændevinssamlag.
animal Lymphe,
Sygehuse. Amtet har 2 Sygehuse, et i Skogn i Levalnger Distrikt
og et i Vern und vik Sogn lige ved Grændsen af Namsos By.
Bade. I Stenkjær Ladested findes en Indretning for Damp- og Karbad.
I Namsos leveredes paa Sygehuset til Private i 1890: 613 Dampbade, 1512
Karbad og 86 Styrtebad.
Om Amtets Apotheker, se den almindelige Beretning.
XVIII. Nordlands Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicina personale.
Lægedistrikter.
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Fladeindhold
i
km 2 .
Indb.
Iste Jan.
1891.
Amtet. 37964,83 131837 71 53
1. Brønnø *)
Bindalen ..
Brønnø ..
Velfjorden
Vegø .....
2 398,32
1 199,i6
1 O46,o7{
153,09
2. Alstahaug. 1 262,94
Alstahaug.
Herø
Tjøttø
1 262,9*
3. Vefsen
4. Rånen.
Mosjøen, Ladested .
Vefsen
Hatfjelddalen
Nesne
Dønnes ...
Hemnes.
Mo
2 067,38
1 2 067,381
5 064,53
637,8
11 904
2 442
5 724
1363
2 375
11799
4 348
3 919
3 532
7 335
1153
5102
1080
13 604
3 392
1529
4 684
3 999
15*
5

228 Nordlands Amt. 1890.
Lægedistrikter.
5 Lurø ....
6 Gildeskaal
7 Bodø
8 Folden
9. Skjærstad ...
10. Steigen
11 Ham in er ø
12. Lødingen
13 Ofoten
14 Flakstad
15 Buksnes
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Lurø
Trænen
Rødø
Melø ...
Grildeskaal
Beieren
Bodø, Kjøbstad
Bodø
Sørfolden
Nordfolden—Kjerringø
Skj ær s tad ....
Saltdalen
Steigen
H a m m er ø .
Lødingen. ..
Tysfjorden
Evenes .
Aukenæs
Flakstad
Værø
Buksnes
Borge Sogn af Borge
Herred
*) Bolig uopgivet for 2 privat praktiserende.
Fladeindhold
i
km 2 .
2 321,77
i 267,9o

Lægedistrikter.
16. Østlofoten. . .
17. Hadsel
18. Sortland
Nordlands Amt. 1890. 229
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Vaagan
Gimse
Valberg Sogn af Borge
Herred
Hadsel
Bø
Sortland .
Øksnes ..
Dverberg.
Fladeindhold
i
km 2 Indb.
Iste Ja-
. nuar 1891. Wjj
630,20
433,74
51,03
145,43
944,02
765,42
178,60
1 594,62
586,82
408,22
599,58
6 887
4 826
1347
714
10011
6 507
3 504
8 657
2 631
2 803
3 223
Sundhedstilstanden betegnes fra alle Distrikter som mindre god. For-
uden Influenza, der hjemsøgte hele Amtet, herskede ogsaa Diphth rit,Lungebetændelse og delvis andre Sygdomme epidemisk.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 2530 eller 19, 2 pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte (132 100). DødelighedIpn
Aaret forud
var 14,6 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsætt 3 omstaaende
efter Lægernes Opgaver sammendragne Tabel. (Se Side 230, 231 og 233).
Typhoidfeber. Af de under Alstahaugs Distrikt ialt obgivne 30 Tilfælde
er 27 behandlede paa Amtssygehuset, beliggende inden Ijistriktet. Om
Sygdommens Forekomst inden dette oplyses, at der kun forekom t enkelt Til-
fælde paa forskjellige Steder (Herø, Tjøttø, Nordheim, Stamnes) og desuden 5
Tilfælde blandt Økonomens Tjenere paa Sygehuset. Efter endt jofotfiske kom
61 Fiskere med begyndende Typhoidfeber til sine Hjem i Harens Distrikt,
hvorved den spredtes til mange Kanter. Den fik dog ikke saa ste Udbredning,
som man kunde vente, og kun i et Par Grænde, hvor man var njindre forsigtig
ligeoverfor Omgang med smittede Huse, blev Udbredelsen forholsvis større.
Saaledes angrebes i Drevvatbygden i Hemnes, hvor oprindelig en Fisker kom
syg hjem, og hvor Konen i Huset fik den, paa en Gang 11 Personer. der havde
deltaget i Høaanen paa Gaarden og spist i Kjøkkenet af Melk og Madvarer,
der var opbevarede i Stuen, medens den syge Kone laa i Sideværelset, hvortil
Døren stod aaben. (Aamodt). Til Bodø Distrikt opgives Sygd mmen i flere
Tilfælde indbragt udenfra. Den Syge i Skjerstads Distrikt og de to Syge i
Steigens kom hjem- fra Lofoten. I Lødingens Distrikt angrebes Distriktslægen
meget stærkt af Sygdommen, desuden forekom nogle Tilfælde paa Storåa i Tys-
fjorden, og vides nogle Tilfælde indtrufne under Distriktslægens Sygdom
paa Gaarde
ved Kaustadfjorden. 1 Ofoten forekom 3 Tilfælde i Torvestad og de øvrige
blandt fremmede, tilreisende Sildefiskere. I Buksnes optraadte Ti fældene spredt
i Buksnes og Borge. I Hadsel fortsatte Epidemien fra Aaret forud i Eids-
fjorden, og senere optraadte den flere Steder efter Fiskernes Hjemkomst
fraLofoten. Samtlige de i April og Mai Maaned Angrebne kom fr; Fiskeværene

Exanthematisk Typhus
Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit
Barselfeber.
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
Tilsammen
Nordlands Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Hele Aaret
3
319
1
80
26
162
46
79
195
363
997
35
20|
1890
673
3636
817
257
172
3
852
4
"ÏÔ63Ô
fl
«4-1
31
1
23
13
3
5
32
289
14
20
22
121
5
4
3
317
1
79
26
162
46
79
191
341
997
34
20
1798
658
3585
800
256
170
3
13
6
2
21
16
14
22
54
31
2
2
204
1
3
7
2
10
9
8
24
50
20
4
9
315
67 75
557 1897
145 148
29 17
25 21
1
1
22
9
3
31
5
12
9
51
19
3
3
214
86
617
60
25
31
53
12
11
6
15
28
30
7
2
172
59
183
75
32
8
76
1
13
1
9
1
7
14
33
101
4
1
172
44
107
109
20
12
I ES
i-:
28
10
3
32
3
6
21
34
177
4
180
39
91
67
27
13
20
11
15
1
13
15
39
183
1
1
128
88
58
30
21
21
31
10
21
18
97
2
1
68
43
16
20
16
Ialt opgivne.
14 840
2
74 144 131 77 63 60 74 51
2
60 33 32 41 852
4
14
"597 10408 1286 2765 1332 775 788 795 719 411 412 358 386 381 10635 602
35
3
15
19
89
1
79
42
11
26
13
10
22
6
4
11
5
102
2
77
27
12
36
14
7
i
5
18;
74
98
51
16
36
24
9
17
5
74
4
91
37
20
48
18
7
3
319
1
80
26
162
46
79
195
363
997
40
20
1890
673
3636
817
257
172
3
31
1
23
13 I
- §
3 8-
32 *
289 ^
19 g
20
22
121
5
4

Exantherciatisk Typhus. . .
Typhoidfeber
Oerebrospinalmeningit . . .
Barselfeber . .
Vandkopper
Skarlagensfeber ........
Røde Hunde . ...
lYTfP cil i n P*Py
Rosen
Kighoste . .
Dinlitherit
Strubehoste . . .....
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit. ....
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Influenza . .
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Aicrtfeber
T^nldfphpr
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Tllnflø^nø'
Tilsammen
l
Brønnø.
Tilf.
-
2
6
7
26
144
9
3
97
24
63
36
12
47
1
477
I Nordlands ,Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Fordeling paa Lægedistrikterne :
Dsf.
-
1
1
4
47
5
1
15
-
74
2
Alstahaug.
Tilf.
30
2
11
6
208
5
44
20
91
8
21
44
490
Dsf.
2
61
1
11
82
3
Vefsen.
Tilf.
3
1
3
12
12
65
4
2
51
42
93
44
5
5
33
375
Dsf.
-
20
1
13
-
34
4
Hanen.
Tilf.
130
5
69
1
8
26
40
1
222
46
95
52
10
6
41
752
Dsf.
12
1
8
5
16
1
4
£)
4
.
5
Lurø.
lilf.
2
6
2
20
3
37
42
1
43
5
15
14
6
1
3
53 200
Dsf.
-
1
13
1
9
20
6
Gildeskaal.
Tilf.
CM ' 00 ' 3
21
17
1
3
2
2
3
1
3
66
Dsf.
-
CM « CM • 2 K
1
1
o
1
1
Tilf.
7
Bodø.
19
4
5
17
45
35
14
24
5
224
184
363
75
29
11
3
64
17 1121
Dsf.
-
00 00 « •
1
8
1
1
17
8
Folden.
Tilf.
1
3
• CM CM «
15
4
30
5
4
2
3
71
Dsf.
1
2
2
4
4
13
9
Skjerstad
Tilf.
1
1
8
43
2
21
11
31
5
3
19
145
Dsf.
1
4 1
1
10
Steigen.
Tilf.
2
3
2
3
36
36
27
47
8
2
3
12
7 181
Dsf.
1
rH 1 i 1
Nordlar
Pi*
Amt.
4 ^
2
to
8 -.«

Exanthematisk Typhus. . .
Typhoidfeber
Cerebrospinalmeningit....
Barselfeber
Vandkopper .
Skarlagensfeber
Eøde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina ...
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Blodgang
I Nordlands Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
11
Hammerø.
Tilf. Dødsf.
1
11
5
10
1
48
28
135
i 5
37
2
Tilsammen 297
12
Lødingen.
Tilf. Dødsf.
2
29
28
22
17
9
12
28
8
19
15 184
l ) Nogen Anmeldelse om Dødsfald er ikke indkommen.
17
13
Ofoten.
Tilf. Dødsf.
7
34
91
10
108
14
104
22
18
4
Fordeling paa Lægedistrikterne:
21
14
Flakstad.
Tilf. Dsf.
1
3
98
38
16
110
56
3
8
15
Buksnes.
Tilf. Dsf.
20
16
32
3
2
57
41
35
37
13
10
27 22
1
39
453 44 357j 51 317
15
1
16
Øst*
lofoten 1 ).
Tilfælde.
1
15
5
14
9
8
13
68
127
2
263
23
16
19
93
17
Hadsel.
Tilf. Dsf.
47
27
1
30
50
41
216
164
12
22
59
1
2
15
32
18
Sortland.
Tilf. Dsf.
11
6
57
27
65
35
30
28
45
18
18
11
14
19
Under
Lofotfisket.
Tilf. Dsf.
2
28
1
2
3
14
14
13
488
162
2259
118
38
24
273
35 676 669 59 365 23 3439
2
17 21
33
ro
00
SL-
OK
3 £

Nordlands Amt. 1890. 233
Ørsvaag og Kabelvaag og havde tildels roet paa samme Baad. Senere paa Aaret
dukkede Epidemien i Eidsfjorden igjen op med et Par Tilfælde paa Holmstad,
hvorfra en Pige kom syg hjem til en Gaard i Øksnes i Sort lands Distrikt,
hvor desuden en Del Tilfælde indtraf ved Smitte fra hjemvendende Notfiskere fra
Ofoten. Ved Siden af disse forekom et Par Tilfælde i hver af 2 afsides liggende
Gaarde, hvor Typhoidfeber var optraadt for Aar tilbage, uden paaviselig ny Smitteimport.
Under Lofotfisket sees 22 Tilfælde behandlede i Kabelvaag og 1 i
Svolvær.
Barselfeber. I 4 Tilfælde, hvoraf 2 endte dødeligt i Gildeskaals Distrikt,
havde samme Hjelpekone betjent de Fødende, hvorfor hun paalagdes ikke at yde
Hjelp i længere Tid; ogsaa fra Folden omtales Overførelse ved Fødselshjelpersken
i 3 Tilfælde, hvoraf ogsaa 2 endte med Døden.
Skarlagensfeber forekom i Alstahaug i Januar Maaned som en liden
Epidemi paa Gaarden Nyland i Stamnes, og desuden indtraf nogle spredte Tilfælde
i de øvrige Herreder. I Hanen optraadte den paa forskjellige Steder,
indskrænket til en enkelt Gaard eller Grænd. Paa Løktøen i Donnes holdt den
sig hele Aaret igjennem. I Lurø forekom den i E-ødø Herred med mildt Forløb,
ligesom der i Mai og mod Aarets Slutning forefaldt enkelte Tilfælde i Gildeskaals
Distrikt. I Steigen forekom 2 Tilfælde ved Smitte fra Ha m m er ø, hvor Sygdommen
forekom i sidste Kvartal paa flere Gaarde, bragt til den først angrebne Gaard
ved Fiskere fra Ofoten. De Syge i Lødingen antoges smittede fra Tron den es
Distrikt, Tromsø Amt.
Mæslinger. Fra Vefsen bemærkes, at den i 4889 begyndte Epidemi aftog
jevnt og stadigt udover Aaret, saa den omtrent var ophørt ved September. Læge
benyttedes ikke. I Sortland fortsatte Sygdommen fra Aaret forud og fik stor
Udbredning i Sortlands Herred samtidig med Kighosten.
Rosen omtales som hyppig især i Juli Maaned i Dverberg, Sortlands
Distrikt, med Tilbøielighed til phlegmonøse Processer bagefter. Ligesaa omtales fra
samme Sted, at Værkefingre og Bylder optraadte i en hidtil ukjendt Mængde.
Den mindste Rift og det ubetydeligste Saar var nok til at skaffe ondartede Værkefingre
eller Bylder, som i Løbet af faa Dage eller Timer truede med Tab af Liv
eller Lemmer. Selv tidlig radikal chirurgisk Hjelp kunde i enkelte Tilfælde ikke
forebygge en eller flere stive Fingre og længere Tids Arbeidsudygtighed. (Hj.
Schjelderup).
Kighoste anføres fra Vaaren af at have været adskilligt udbredt i Rødø
Herred af Lurø Distrikt, og i Folden fortsatte Epidemien fra Aaret forud.
I Skjer s tad s Distrikt var den i Juli og August almindelig udbredt over Saltdalen
og det meste af Skjerstad Herred. Ligesaa var den almindelig udbredt i
Lødingen s Distrikt, hvor adskillige Børn i Tysfjorden antages døde af den.
I Ofoten vedblev Epidemien paa Lavangseidet ogsaa i dette Aar. I Hadsel
kom de fleste Tilfælde til Behandling i Februar og Marts, hovedsagelig i Bø
Herred; den var lige ondartet som Aaret forud med hyppige Dødsfald af Lungebetændelse.
Fra Sortland omtales Bronchit og Bronchopneumonier som hyppig
Komplikation, i enkelte Tilfælde iagttoges et rupialignende Udslet.
Diphtherit. Det første Tilfælde i Brønnø forefaldt i Mai blandt Konfirmanterne
i Vik. Den fik stor Udbredelse i Brønnø og Vik, derimod mindre
i Bindalen, og den viste sig kun paa to Gaarde i Velfjorden. Til dens stærke
Udbredelse i Vik bidrog en Udtalelse fra en derboende Kvaksalver om, at Sygdommen
kun var almindelig Halsbetændelse, der ikke var smitsom, hvorpaa Almuen
. troede, uagtet Distriktslægen havde erklæret Sygdommen smitsom. Kvaksalveren
tiltaltes og straffedes. Diphtheritens Udbredning i Alstahaug sees af omstaaende
Tabel "(se Side 236). Foruden de paa denne Tabel opførte er under Distriktet
optaget 5 (Mai 1, Juni 1, Juli 3) paa Amtssygehuset behandlede Tilfælde. Den

Chronisk Rheumatisme ....
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Bachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit og
Dyspepsi
Ormesygdomine
Drankersygdomme
Liste over forskjellige, væsentlig chroniske Sygdomme.
Ialt
opgivne
Tilfælde.
725
451
2
128
53
17
37
250
80
80
1746
209
2120
23
5
Dødsfald.
-
-
1
17
30
129
49
15
5
-
2
.
1
Børn.
Md. Kv.
3
62
1
53
29
11
8
51
41
7
93
53
24
11
9
123
43
7
Voxne.
Md. Kv.
594
224
7
114
37
42
707
1198
6
5
118
71
1
8
4
110
39
29
815
209
799
2
Brønnø.
Tilf. Dsf.
10
13
13
11
70
22
50
12
8
1
Alstahaug.
Tilf. Dsf.
8
14
20
2
14
61
7
112
14
Fordeling- paa Lægedistrikterne :
Vefsen.
Tilf. Dsf.
42
12
7
9
13
2
89
15
84
5
Rånen.
Tilf. Dsf.
30
10
1
5
27
2
5
71
29
126
6
1
Lurø.
Tilf. Dsf.
1
21
3
3
32
60 25
G-ildeskaal.
Bodø.
Tilf. Dsf. Tilf. Dsf.
I
53
11
19
15
3
35
8
11
143
31
298
2
2
3
6
3
1

Chronisk Rheumatisme.
Fnat
Skurv
Kiertelsvfire
Eachit .......
Simpel Meningit
Tuberkuløse Betændelser
og Miliærtuberkulose
Lungetuberkulose
Kræf t
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi . . .
Livmodersygdomme . . .
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi . . .
Ormesygdomme. ......
Drankersygdomme ....
8
Folden.
Tilf.
33
21
1
1
2
1
3
8
128
2
2
Liste over forskjellige, væsentlig chroniske Sygdomme.
Dsf.
-
1
1
1
9
Skjerstad.
Tilf. Dsf.
3
170
6
2
1
6
1
2
6
10
26
-
1
1
6
1
1
10
Steigen.
Tilf.
30
14
1
3
1
2
66
15
48
Dsf.
-
3
1
li
Hammerø.
Tilf.
50
8
8
2
91
18
119
Dsf.
-
8
2
Fordeling paa Lægedistrikteme :
12
Lødingen.
Tilf.
-
3
1
16
2
25
49
1
Dsf.
-
1
6
13
Ofoten.
Tilf.
14
18
10
5
1
2
19
6
6
94
16
44
1
Dsf.
-
1
2
7
4
1
3
1
14
Flakstad. Buksnes.
Tilf.
4
7
2
5
1
9
2
39
1
Dsf.
-
4
1
Tilf.
46
15
4
4
3
7
14
4
2
90
13
178
1
Dsf.
-
3
1
14
3
2
1
16
Østlofoten.
Tilf.
54
11
7
8
2
18
2
1
206
15
52
2
1
Dsf.
2
2
1
17
Hadsel.
Tilf.
-
1
2
15
7
2
54
72
Dsf.
-
2
13
7
1
18
Sortland.
Tilf.
8
25
1
12
1
16
7
7
43
8
46
3
Dsf.
1
4
19
Under
Lofotfisket.
Tilf.
387
114
3
15
584
564
Dsf.
-
3
1
I
to
oo
o

236 Nordlands Amt. 1890.
Behandlede Tilfælde af Diphtherit i Alstahaug Lægedistrikt i 1890.
Maaned.
Januar
Februar
Marts
April
Mai
Juni
Juli
August
September . . .
Oktober
November....
December ....
Sum.
6
13
50
52
25
13
22
9
13
Dødsfald.
2
6
17
18
3
3
5
3
2
Mandkjøn.
Børn.
3
8
20
26
-7
7
8
2
3
Behandlede.
Voxne.
6
3
4
2
3
2
1
Kvindekjøn.
Børn.
3
3
14
12
7
4
8
3
7
Voxne.
var især voldsom og meget ondartet paa Sannesøen, medens den i Tjøttø var mild.
Sandsynlig kom Smitten baade til Sannesøen og Tjøttø fra Lofoten. (Nannestad). I Mai
og Juni kulminerede Sygdommen i Vefsens Distrikt, hvor den paa et Par Steder
var optraadt ondartet, med mange Angrebne og Døde (saaledes døde et Sted 5 Børn
i samme Familie), ellers mere spredt og godartet uden Tilbøielighed til at sprede
sig. I Rånen optraadte den i smaa, spredte Epidemier til en enkelt Gaard eller
Grænd. I Lure optraadte den epidemisk i Melø fra Mai til udpaa Sommeren,
utvivlsomt overført fra Kabelvaag ved en Mand, der først smittede sin Familie
paa Fore i Nordbygden, hvor efterhaanden ialt 9 Huse, tilhørende samme Skolekreds,
inficeredes, og senere Skolelærerens Familie paa Gaarden Valle, hvor 9 af Familien
angrebes foruden en liden Pige i Nabolaget. Almuen i Nordbygden viste
stor Uvillie ligeoverfor Anordninger, der bleve trufne til at indskrænke Sygdommen,
og kun Gaardens isolerede Beliggenhed skyldtes, at Sygdommen ikke spredtes.
(Glatvedt). I April kom en Pige fra Lofoten syg til nordre Arnø i Gildeskaal,
men kun en smittedes; i August og udover Høsten indtraf flere Tilfælde sammesteds,
samt paa Fleinvær og Femris. I Steigen angreb Sygdommen ogsaa i dette
Aar nogle af de til Konfirmationsberedelse samlede Børn uden dog at faa synderlig
TJdbredelse. I Hammere forekom den paa 2 langt adskilte Gaarde. I Lødingen
var den spredt over en hel Del Gaarde ved Ramstadfjorden og i Regelen hjemført
af Sildefiskerne. Den forekom fordelt over det hele Aar i 0fotens Distrikt,
hovedsagelig i Ankenes og Bogen af Evenes Sogn. Til Flakstad medbragtes
den af tilreisende Fiskere fra Beitstaden. I Buksnes forekom den paa flere Gaarde
i Buksnes og en i Borge. Da Familierne sædvanligvis kun har ét Beboelsesrum,
er Isolation i de fleste Tilfælde umulig. Hertilkommer Almuens fatalistiske Tro.
I Hadsel optraadte den sporadisk eller i smaa Epidemier, mest i Juni og Juli
(Hadseløen) og i December paa Stokmarknes og nærliggende Gaarde. I Sortland
forekom Tilfældeue enkeltvis paa en Del Gaarde; paa den tæt bebyggede
Gaard Hagnfjord spredte den sig hurtigt og angreb Voxne Saavel som Børn. Til
denne Gaard antoges Smitten kommen fra Kvædfjord.
Akute katarrhalske Tilfælde er anmeldte med vanlig Hyppighed.
2
10
11
7
3
2
2
Alstahaug.
3
10
45
36
7
4
7
7
13
Herø.
2
5
12
7
5
3
2
Tjøttø.
• 3
1
4
11
4
12

Nordlands Amt. 1890.
Influenza. De første Tilfælde i Brønnø i Midten af Januar begyndte i
den sydligste Del og syntes med de sydlige Vinde at være bragt nordover.
I Begyndelsen mild, kompliceredes den senere med Lungebetændelser med langsomt
Forløb. (Sellæg). I Alstahaug forekom den i Aarets første Del paa Dønøens Sydside,
men særdeles Mange angrebes ikke, og som nogen egentlig Epidemi er Sygdommen
ikke optraadt. (Nannestad). I Vefsen antager Distriktslægen sikkert, at mere
end Halvparten af Befolkningen har været angrebet af den. Den viste sig mild
og optraadte dels under den rheumatiske (hyppigst) dels under den katarrhale
Form. Af Eftersygdomme var især Lungebetændelse almindelig og hos Voxne
vedholdende Hoste. (J. Stockfleth). I Rånen og Gildeskaal var den Vaaren
igjennem meget almindelig over hele Distriktet. I Bodø viste enkelte spredte
Tilfælde sig i Begyndelsen af Januar. Over Midten af Maaneden tiltog den
pludselig og kulminerede over Midten af Februar, hvorpaa den hurtig aftog,
men derpaa holdt sig med spredte Tilfælde udover Sommeren. Den efterlod ofte
en langvarig Svækkelsestilstand. I Folden begyndte den allerede de sidste Dage
af 1889 i Nordfolden og udbredte sig hurtigt dersteds og kort efter i Kjerringø.
Sandsynligvis angrebes henimod Halvdelen af Befolkningen. Til Sørfolden kom
den derimod først i April Maaned og optraadte her sparsomt. (Hornemann). I
Skjerstad var den temmelig almindelig i Iste Halvaar. Récidiver og Eftersygdomme
var ikke sjeldne. Influenza var almindelig i Steigen, og i Hammerø var
Epidemien paa det Høieste fra Mai—Juli, hvorefter den aftog hurtigt. Fra Lødingen
anføres, at Sygdommen vistnok var ligesaa udbredt dersteds som andetsteds, men
i Almindelighed forløb den let, saa der ikke søgtes Læge. Til Ofoten vendte
allerede i Februar enkelte Syge hjem fra Lofotfiskeriet, og det var let at paavise,
at fra disse enkelte Syge spredte Sygdommen sig meget hurtigt til de nærmeste
Naboer og Nabogaarde, hvor personlig Samkvem fandt Sted. Efter Meddelelser
til Distriktslægen antager han at mere end 50 pCt. af Befolkningen angrebes
indtil Juli Maaned, hvorefter den saagodtsom ophørte, indtil den igjen i December
begyndte med fornyet Kraft og angreb paany de samme Personer for 2den eller
3die Gang. (H. G. Holst). Til Flakstad kom Sygdommen i Januar med tilreisende
Fiskere, og det var paafaldende at iagttage, hvorledes Smittestoffet var
bunden til levende Individer, og at, af de Angrebne i Rorboderne, En først var
angreben. Sygdommen var hyppigt ledsaget af Lungebetændelse, hvoraf behandledes
47 Tilfælde, hos hvilke ikke iagttoges nogen Krisis men en langsom Tilbagegang
(Lysis) og hos alle med heldigt Udfald. (Ommundsen). Til Sortland kom den strax
over Nytaar og spredte sig hurtigt over Sortland og Fiskeværene i Langenes, hvorimod
den ikke forekom i Øksnes blandt Hjemmefolk. (K. Gundersen). Over hele Andøen
(Dverberg) gik Sygdommen som Epidemi i.Iste Halvaar og optraadte paa den nordligste
Halvdel som en akut Gastroenterit, paa den sydlige Halvdel som Katarrh i
Luftveiene. Blot en Brøkdel af Befolkningen undgik Sygdommen. (Hj. Schjelderup).
Lungebetændelse sees i enkelte Distrikter at have været hyppigere end
sædvanligt og sættes i Almindelighed i Forbindelse med den herskende Influenzaepidemi.
Fra Yefsens Distrikt omtales, at den især i Slutningen af Aaret
viste sig ondartet. Den begyndte gjerne i den ene Lunge, hvor den kom til Resolutionsstadiet,
sprang saa over til den anden og endte næsten bestandig dødeligt
ved Hjertelammelse. I en Grænd syntes den at have været smitsom, idet Flere bleve
angrebne efter at have passet og pleiet andre af Lungebetændelse Syge. (J. Stockfleth).
Akute gastriske Sygdomrne sees forekomne hyppigere end sædvanligt
under Lofotfisket, hvorfra i dette Aar er anmeldt over Fjerdeparten af de i Amtet
optraadte Tilfælde af akut Diarrhoe. Forøvrigt er disse Sygdomme ikke optraadt
med nogen usædvanlig Hyppighed inden Amtet.
Epidemisk Icterus catarrhalis — Gulsot — angives fra Alstahaug
som ikke sjelden i Aarets Løb, især i Musfjorden (Stamnes Sogn).

238
Sygdomme.
Veneriske Saar \
Syphilis, konstitutioneH
— , hereditær . . .J
Gonorrhoe
Tils. Behandlede.
33
305
Nordlands Amt. 1890.
Kj endte Dødsfald. 1
3
Tilf.
1
10
i
fl
1
Dødsf
1
Tilf.
Veneriske Sygdomme
2
Alstahaug.
1
19
Dødsf.
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af Ovenstaaende Tabel.
Til Oplysning om en Del af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske Sygdomme
hidsættes foranstaaende Tabel (se Side 234 og 235).
Fnat omtales som almindelig udbredt i Saltdalen og Misværmarken i
Skjerstads Distrikt og over hele Sortlands Herred.
Dødsfald af Lungetuberkulose udgjorde for det hele Amt 12,2 pCt. af
samtlige kjendte Dødsaarsager og 28,4 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske
Sygdomme. For Byerne var Forholdet henholdsvis 18,9 pCt. og 30,4 pCt. og for
Bygderne 11,9 pCt. og 28,3 pCt.
Af Brok (Hernia) behandledes 93 Tilfælde. Kjøn og Alder er opgivet for
75, hvoraf 20 Gutter, 3 Piger, 45 voxne Mænd og 7 voxne Kvinder. Sædet var
hos 47 følgende : Hernia inguinalis 40, Hernia cruralis 5 og Hernia urabilicalis
2.
Af Benbrud (Fractura) behandledes 98 Tilfælde. Kjøn og Alder er opgivet
for 95 saaledes: 19 Gutter, 7 Piger, 43 voxne Mænd og 26 voxne Kvinder.
Bruddets Sæde er opgivet i 73 Tilfælde:
Fractura claviculæ
— costarum
— humeri
— antibrachii
— radii
— ulnæ
— digit. manus
3
.11
7
3
17
3
3
Fractura colli femoris
— femoris
— patellæ .
— cruris
— tibiæ
— fibulæ
— digit. pedis
3
6
1
7
1
6
2
Af Luxationer behandledes 25 Tilfælde. Kjøn og Alder kjendes for 21,
nemlig 4 Gutter, 10 voxne Mænd og 7 voxne Kvinder. Sædet opgives for 23:
Luxatio claviculæ 1
— humeri 13
— antibrachii 4
1
3
Vefsen.
Tilf.
27
4
Rånen.
Tilf.
1
11
7
Bodø.
Tilf.
10
67
Luxatio radii 3
— digitor manus 1
— femoris 1
Af nye Tilfælde af Sindssygdom behandledes 48, 27 Mænd og 21 Kvinder,
hjemmehørende i Brønnø 2, Alstahaug 1, Vefsen 3, Hanen 5, Gildeskaal 3,
Bodø 4, Folden 4, Steigen 5, Hammerø 1, Lødingen 2, Ofoten 4, Flakstad 1,
Buksnes 2, Østlofoten 1, Hadsel 6, Sortland 4.
Om Amtets Sindssyge, se den almindelige Beretning.

udenfor Sygehus.
8
Folden.
Tilf.
3
9
Skjerstad.
Tilf.
Brønnø
Alstahaug
Vefsen
2
10
Steigen.
Tilf.
1
1
11
Hammer ø.
Tilf.
1
Læcedistrikter.
Mosjøen By ....
Bygder
Rånen
Lurø
Gildeskaal .....
Bodø
Bodø By
Bygder
Folden
Skjerstad
Steigen
Hammerø
Lødingen. ......
Ofoten
Flakstad
Buksnes
Østlofoten
Hadsel
Sortland
Under Lofotfisket
Nordlands Amt .
Deraf i Byer
— - Bygder..
Nordlands Amt. 1890. 239
Fordeling paa Lægedistrikterne:
Tilf.
12
Lødingen.
1
Dødsf.
1
13
Ofoten.
Tilf.
2
16
14
Flakstad.
Tilf.
3
5
15
Buksnes.
Tilf.
3
17
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
139
128
58
15
43
76
35
40
50
23
27
26
23
19
29
34
86
57
77
5
90
38
46
1056
38
1018
16
Østlofoten.
Tilf.
4
44
17
Hadsel.
Tilf.
28
Opgivne Dødsaarsager :
af Lungetuberkulose.
12
14
5
4 1
7
7
9
6
3
3
1
6
1
8
6
7
4
14
2
13
4
3
129
7
122
af
epidemiske
Sygdomme.
74
82
34
5
29
53
20
17
17
9
8
13
7
8
15
17
44
51
35
59
23
33
602
14
588
18
Sortland.
Tilf.
1
4
19
Under
Lofotfisket.
Tilf.
5
50
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
65
46
24
10
14
23
15
23
33
14
19
13
16
11
14
17
42
6
42
5
31
15
Ï3
454
24
430

Indikation.
Utilstrækkelige Veer, langsom Fødsel. . . .
Bækkensneverhed
Placenta prævia og Blødning
Svulst i Skeden .
Ueftergivelige ydre Fødselsdele
Issefødsel med Panden fortil
Tverleie med fremfalden Arm
Hydrocephalisk Foster
Blødning
Tilsammen
Obstetriciske Operationer
lev.
Tangforløsning.
Mødre.
29
2
1
1
1
34
36
død.
V
2
lev.
3 ) 28
1
Børn.
1
1
1
32
36
dødf.
2
2
4
i Nordlands Amt
Mødre.
levende.
1
1
2
Vending.
lev.
Børn.
1
1
dødf.
1
1
Perforation.
Moder.
levende.
1
1
Embryotomi.
lev.
Mødre.
3
3
4
død.
4 )i
i
Efterbyrdsoperation.
J ) Dødsaarsag: Barselfeber. 2 ) Dødsaarsag: Udraattelse (Dystokia). 3 ) En Gang 2den Tvilling, Iste ved Naturens Hjelp. 4 ) Dødsa
ar sag: Udmattelse (Dystokia).
Moder.
levende.
-
-
-
1
1
NS
o
©

Brønnø
Alstahaug
Vefsen
Lægedistrikter.
Mosjøen By ...
Bygder
Rånen
Lurø . . .
Gildeskaal
Bodø
Bodø By
Bygder
Folden. •
Skjerstad
Steigen
Hammere
Lødingen
Ofoten
Flakstad
Buksnes
Østlofoten
Hadsel
Sortland
Nordlands Amt.
Deraf i Byer ..
— - Bygder
leven-
de.
Nordlands Amt. 1890. 241
Fødte
363
343
213
30
183
392
274
173
308
154
154
155
208
77
90
181
204
132
293
241
399
293
4339
184
4155
Fødte og Døde.
død-
fødte.
10
13
2
10
6
7
5
2 3
5
3
6
8
4
11
7
17
10
ialt.
242
212
117
22
95
215
120
111
147
74
73
51
111
45
64
127
123
111
166
151
269
148
124 2530
2
122
96
2434
0—1
Aar.
38
22
15
1
14
34
27
18
36
22
14
15
27
7
10
31
12
18
37
32
82
33
494
23
471
i Iste
Døgn.
Døde
paa
Barselseng.
ved
ulykkeligeHændelser.
7
13
4
1
4
1
1
6
8
2
22
7
7
24 47 101
24
1
46
2
99
ved
Selvmord.
ved
Drab.
Af obstetriciske Operationer udførtes af Læger 44, livoraf i Brønnø
1, Alstahaug 3, Vefsen 3, Gildeskaal 2, Bodø 8, Folden 3, Skjerstad 2, Stegen 4,
Lødingen 2, Ofoten 2, Flakstad 1, Buksnes 6, Østlofoten 1, Hadsel 3, Sortland 3.
Indikationer og Udfald sees af foranstaaende Tabel (se Side 240).
Antallet af Fødte og Døde sees af Ovenstaaende Tabel.
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 1809 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100:58,3.
Døde paa Barselseng. Presterne have opgivet 47 Kvinder som døde
paa Barselseng. Lægerne have opgivet Dødsaarsag for 29, hvoraf 23 Barselfeber,
4 efter besværlig Forløsning (Dystokia), 1 af Barselkrampe, 1 af Livmoderbristning.
16

242 Nordlands Amt. 1890.
De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsag.
Diphtherit
Lungetuberkulose
Lungebetændelse
Kræft
Kighoste
Typhoidfeber
Tuberkuløse Betændelser
Alderdomssvaghed ....
Influenza
Hjerneslag
Akut Bronchit
Antal
Dødsfald.
289
129
121
47
32
31
30
26
22
21
20
Deraf i
2
7
9 1
_
_
2 _
Bygderne.
287
212
112
46
32
31
30
26
22
19
20
Veirliget. Vinteren var mild og regnfuld, Vaaren nogenlnnde varm,
men Sommeren kjølig og regnfuld, der vanskeliggjorde Indbjergning af Korn
og Hø.
Levemaade og hygieniske Forhold. En hel Del Almue er flyttet
til Bodø i de sidste 10 — 15 Aar. Desværre er de allerfleste Indflyttede komne
for at søge Fortjeneste her og have lidet eller intet af Eiendom at føre med sig,
hvorfor det vil se misligt ud, om Fiskerierne fremdeles skulde blive mislige. Her
er nemlig liden eller ingen Arbeidsvirksomhed paa Stedet. Trods den temmelig
livlige Nybygning af Huse her er det fremdeles trangt for Menigmand at finde et
yderst tarveligt Rum for sin som Regel med Børn særdeles velsignede Familie.
Da Grunden omtrent har været at faa gratis, og der ei svares nogen Særskat af
faste Eiendomme i Byen, har det været særdeles let for ubemidlede Indflyttede
efter et heldigt Sildefiske at faa opført et yderst tarvelig, lidet Hus. Efter at
have faaet reist et Laan derpaa, udvides det saa senere ved flere ligesaa bedrøvelige
Ud- og Tilbygninger til et helt Komplex, hvori da Kolonier med Leieboere
modtages, Det er en Selvfølge, at Sundhedspolitiet stadig maa ligge i Strid
med disse Huseiere, saasnart blot de tarveligste Fordringer i Hygienens Tjeneste
skal tilfredsstilles. Den Fare, der truer for disse med Børn overfyldte Bekvemmeligheder,
er let at indse, og det maa ansees som et meget heldigt Resultat, at
Byen har sluppet saa forholsvis let fra de gjentagne Gange indkomne epidemiske
Sygdomme. Som Centrum for store Distrikter her og Gjennemgangsstation for en
betydelig Trafik er Byen særlig udsat for Import af saadanne Sygdomme. Sundhedskommissionen
har gjentagne Gange uden Resultat henvendt sig til Brændevinsbolaget
og Kommunebestyrelsen om Anskaffelse af et Isolationslokale for epidemiske
Sygdomstilfælde. Byen er i de sidste Aar, væsentlig ved Bidrag fra Bolaget,
bleven noksaa tilfredsstillende forsynet med Kloakledning, og enhver Huseier tilpliktet
inden 2 Aar at have anbragt Afledning fra sit Hus til Hovedkloakken i
Gaden. (Carlsen). Fra Skjerstad berettes, at man nu faar egne Skolebygninger, og at

Nordlands Amt. 1890.
Sandsen for bedre og paalideligere Kommunikationsmidler end Baaden er vaagnet,
idet man paa egen Bekostning har oparbeidet lange Veistykker, hvormed fremdeles
fortsættes. (Th. Bjerregaard).
Badeindretninger for Damp og Karbad findes ved Amtssygehusene i
Bodø og Alstahaug, ved Buksnes er Karbad.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Følgende Tabel giver Oversigt over Antallet af behandlede fattige Syge,
Møder i Sundhedskommisioner, Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger.
Amtet. . .
Brønnø . .
Alstahaug
Vefsen . .
Rånen. . .
Lurø....
Gildeskaal
Bodø
Folden . .
Skjerstad
Steigen . .
H am m er ø
Lødingen
Ofoten. . .
Flakstad .
Buksnes .
Østlofoten
Hadsel .
Sortland .
Lægedistrikt.
Fattigsygepleien.
Antal anm
eldende
Læger.
20
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
uopgivet
1
2
Fattige
Syge.
1501
151
225
112
103
62
40
25
41
54
45
41
60
132
65
165
uopgivet
111
69
Sundhedskommissioner.
Antal
Møder.
38
! ) 2
2 ) 2
3 ) 3
4 ) 51
2
5 ) 6
6 ) 2
7 ) 41
1
8 ) 2
9) 4
10 ) 2
uopgivet
-
1
Vakci-
nerede.
3024
377
440
165
167
172
55
210
149
99
46
142
240
119
65
215
uopgivet
315
48
RetsmedicinskeForretninger.
l ) Vel fjorden 1, Brønnø 1. 2 ) Alstahaug 1, Tjøttø 1. 3 ) Mosjøen 2, Vefsen 1.
4 ) Hemnes 2, Mo 1, Næsne 1, Dønnes 1. 5 ) Bodø By 6. 6 ) Sørfolden 1, Norfolden 1.
7 ) Skjerstad 2, Saltdalen 2. 8 ) Evenes 1, Ankenes 1. 9 ) Flakstad 2, Være 1, Røst 1.
10 ) Buksnes 1, Borge 1.
10

244 Tromsø Amt. 1890.
XIX. Tromsø Amt.
Lægedistriktsinddeling, Fladeindhold, Indbyggerantal, Medicinalpersonale.
Amtet
Lægedistrikter.
1. Trondenes
2 Ibbestad
3. Tranø
4. Lenvik ........
5. Maalselven
6. Balsfjorden
7. Tromsø .
8. Lyngen .
9. Karlsø
10. Skjervø
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Kvædfiord
Trondenæs
Bjarkø
Ibb estad
Salangen
Tranø
Sørreissen
Dyrø
Berg
Lenvik
Hillesø
Maalselven
Bardo
Bals fj orden
Malangen
Tromsø
Tromsøsundet
Lyngen
Karlsø . . .
Helgø
Skj ervø
Nordreisen .
Kvænangen
Fladeindhold
i
km 2 .
26 247,47
1 545,05
864,3i
549,76
130,98
1 660,95
1 149,25
511,70
1 083,04
1 1 083 04
1 807,57
609 io
713,62
" 484,85
5 896,05
3 331,62
2 564,43
1 565,27
1 222,48
342,79
1 593,90
0,63
1 593,27
3 682,27
1 374,15
\ 1374,i5
6 039,22
| 3 945,97
2 093,25
Indb.
Iste Jan.
1891.
65 090
11 846
2 951
7 182
1713
8 141
6118
2 023
4 716
1474
1 709
1333
7 218
1637
4 207
1374
4 662
3 312
1350
4 472
2 878
1594
10391
6 004
4 387
5 354
2 717
1 613
1104
5 573
2 412
1396
1765
Antal Læger.
13
9
2
1
1
1
1
-
1
5
1
1
1
1
3
3
1
1
1
1
1
Tandlæger.
1
-
-
-
-
-
-
1
1
-
-
-
Jordemødre.
27
4
1
2 1
2
1
1
9
-
5
9
2 1
3
2
1
2
1
1
3
3
2
2
1
1
2
} ;
Hjelpe- 1
vakcinatører.l
28
5
1
3 1
2
9
9
-
6
9
2
2
9 1
2
1
1
3
3
2
1
1
2
1
1

Tromsø Amt. 1890. 245
Sundhedstilstanden meddeles fra de fleste Distrikter at have været
mindre god, væsentligt bevirket ved Udbredningen af epidemiske Sygdomme som
Diphtherit, Skarlagensfeber, Influenza, tildels Lungebetændelse og Kiglioste.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 1184 eller 18,4 pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte (64 500). I 1889 var den 18,2
pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende af Lægernes
Opgaver sammendragne Tabel. (Se Side 246 og 247).
Exanthematisk Typhus optraadte med ialt 18 Tilfælde, deraf de fleste
(13) i Karlsø Distrikt i Januar som Fortsættelse af samme Sygdom fra Aaret
forud; desuden opføres et Tilfælde i Balsfj ord en med ukjendt Smittekilde, to fra
Lyngen og to fra Skjervø.
Typhoidfeber viser i det Hele betydelig Tilbagegang mod Aaret forud
(87 mod 157 kjendte Tilfælde). I Trondenes Distrikt var de Angrebne ligelig
fordelte paa Trondenes og Kvædfjord. I April kom 13 Fiskere syge hjem fra
Kabelvaag i Lofoten, hvor de havde ligget i 2 Rorboder, der laa ved Siden af
hinanden. I den ene af disse var der strax før Fiskernes Ankomst død en Pige
af Typhoidfeber. De Angrebne havde sit Hjem paa flere Nabogaarde i den sydlige
Del af Trondenes. I Mai kom 3 Fiskere syge hjem fra Fiskeværet Finkongkjeilen
i Finmarken. De 6 Tilfælde i lb bes tad Distrikt var Rester
af Epidemien Høsten 1889 (cfr. Medicinalberetningen for 1889). De 2 Tilfælde
i Lenvik s Distrikt forekom paa Grændsen mod Maalselvens Lægedistrikt
med ukjendt Smittekilde. De fra Bals fjorden opførte 3 Angrebne
var Fiskere, der roede i samme Baad paa Finmarken; den ene blev syg
paa Hjemreisen, de to andre først efter Hjemkomsten. Alle indlagdes i
Tromsø Amtssygehus. I Tromsø By optraadte en Del sporadiske Tilfælde
i Aarets sidste Halvdel. En Mand fra Gaarden Henrikvik i Kalfjorden, Tromsø
Landsogn, blev syg i Lofoten og døde hjemme og smittede sine Sødskende,
uden at dog Sygdommen udbredte sig videre her. 3 syge Fiskere indlagdes paa
Amtssygehuset. (Joh. Holmboe).
Af Cerebrospinalmeningit anføres 7 Tilfælde, deraf 5 i Ibbestad Distrikt;
de 4 af disse sidste forløb let, det 5te var alvorligt med Phlegmone af
Hals- og Brystpartiet paa den ene Side. Omtrent samtidig optraadte i samme
Egn Sygdomstilfælde med fremtrædende Hoved- og Nakkesmerter, ledsaget af
Brækninger og Feber; Distriktslægen har opfattet dem som mindre udtalte Tilfælde
af Cerebrospinalmeningit uden dog at ville opføre dem paa Sygelisten. (F.
Borchgrevink). To Angrebne opføres fra Tromsø By.
Barselfeber. Af de 19 kjendte Tilfælde døde 13, deraf de 12 i Amtets
Landdistrikt. Nærmere Oplysninger angaaende den betydelige Dødelighed foreligger
ikke.
Skarlagensfeber fortsatte sin epidemiske Udbredning fra Aaret forud,
men viser i det Hele et mindre Antal Angrebne; den anføres dog fra alle Distrikter
undtagen Skjervø. I Trondenes Distrikt forekom de fleste Tilfælde
i Trondenes. I Tranø Distrikt optraadte den med dobbelt saa mange Tilfælde
som Aaret forud. Ligesaa fik den i Lenviks Distrikt større Udbredelse, og
den havde paa et Par Steder her en ondartet Karakter med et fuldstændigt
pyæmisk Præg. Paa andre Steder igjen var Forløbet saa mildt, at Læge ikke
søgtes, hvorved Sygdommens Væsen ikke blev kjendt, hvad der antages som
en vistnok væsentlig Aarsag til den store Udbredelse. I Maalselven forekom
den spredt paa langt fra hinanden liggende Steder og til forskjellige Tider, men
fik ingen almindelig Udbredelse. I Bals f jorden optraadte den i Aarets første
Halvdel og var i et stort Antal Tilfælde efterfulgt af Nephrit. I Tromsø By
aftog Sygdommen udover Foraaret, men tog Opsving igjen om Høsten efter ny

Exanthematisk Typhus ....
Typhoidfeber
Oerebrospinalmeningit
Barselfeber
Vandkopper
Skarlagensfeber
Røde Hunde
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Influenza
Katarrhalsk og follikulær
Angina
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Koldfeber
Diarrhoe (akut) ^
Choiera nostras j
Blodgang
Tilsammen
I Tromsø Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Hele Aaret
dlede.
Behan
18
87
7
19
32
409
16
28
99
155
452
29
9
988
1135
408
251
125
76 1
510
15
4869
Døde.
Deraf
2
8
-
13 -
57 _
2
13
88
13
-
23
19
_
35
3
-
9
-
285
given
er op
for:
Tiden
18
87
-
19
31
409
16
28
99
149
452
29
9
981
1135
408
251
125
75
1
506
15
4850
ar.
Janu
13
8
-
2 .
101
7
12
10
61
24
9
-
117
155
38
40
5
12
-
51
-
665
03
E3
Febr
1
1
-
2
62 .
1
6
18
23
2 1
63
422
20
39
10 6-
29
-
706
1
-2
.
41
1
4
3
7
10
1
-
70
176
29
24
9
2
-
32
4
415
Apri
8
-
1
9
22 1
3
4
15
41
2
5
112
124
28
27
12
8
-
65
1
488
Mai.
20
-
2
3
28 .
3
7
12
37 .
-
106
79
24
20
8
4
-
43
4
400
Juni.
1
10
2 1
20
2
5
6
4
68
3
1
112
44
29
22
20
4
-
42
-
396
Juli.
1
15
-
1 .
38 1.
14
16
34
1
1
83
25
31
22
18
7
1
45
4
358
+3
m
Augi
1
6
-
3 .
15 1.
8
12
44
-
46
7
35
12
9
9
-
40
-
248
îinber.
PH
CD
Ul
1
11
-
2 6
17
2 .
10 1
56 1
1
57
13
33
7
7
5
-
45
-
275
ber.
Okto
4
3
-
6
7 1
24
1
-
59
15
45
15
12
4
-
29
-
225
ni ber.
Nove
2
4
.
1
27 1
11
2
33
2
-
83
25
34
14
5
9
-
39
2
294
rnber.
Dece
2
2
11
32
.
13
-
58 rj
-
73
50
62
9
10
5
-
46
-
380
Ialt
opgivne
1
18
87
19
32
414
16
28
99
156
458
36
9
990
1135
408
255
125
76
1
510
15
4894
Døds
2
8
-
13
62
2
14
94
20
-
25
19
_
39
3
-
9
-
310
H3

Exanthematisk Typhus.
Typhoidfeber
Oerebrospinalmeningit .
Barselfeber
Skarlagensfeber
Høde Hunde
Mseslinger
Rosen . . ,
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit .
Influenza. . .
Katarrhalsk og follikulser
Angina
Lungebetaendeise .
Brystbetændelse
Gigtfeber . .
TCnl flfplipf
Diarrhoe (akut^ 1
Oholera nostras . . . . .J
Blodgang
Tilsammen
i
Trondenes.
Tilf.
45
4
53
8
33
5
100
131
70
19
74
30
14
46
3
635
Dsf.
6
4
9
-
31
1
13
3
-
67
1 Tromsø Amt anmeldte epidemiske isygdomme.
Fordeling paa Liægedistrikterne :
2
Ibbestad.
Tilf.
6
5
2
52
15
6
42
8
90
47
26
45
23
13 1
40
2
423
Dsf.
1
12
-
1
5
3
3
7
1
33
î
Tranø.
Tilf.
1
14
6
15
78
8
52
13
10
8
7
2
26
240
Dsf.
1
4
-
3
19
7
2
1
1
-
38
4
Lenvik.
Tilf.
2
3
92
13
28
24
86
29
16
10
10
62
6
381
Dsf.
1
19
-
7
2
2
3
34
5
Maalselven.
Tilf.
1
2
29
1
5
74
38
7
26
31
9
7
15
245
Dsf.
1
-
-
15
1
2
1
20
6
Balsf
jorden.
Tilf.
1
3
2
47
13
4
23
7
44
6
5
28
7
13
4
207
Dsf.
1
2
3
2
3
4
3
4
-
22
Tromsø.
Tilf.
22
2
2
20
94
15
7
99
35
20
7
1
380
838
238
34
13
7
265
3
2025
Dsf.
1
1
14
-
6
1
4
12
16
5
3
63
8
Lyngen.
Tilf.
2
7
1
1
22
36
1
1
39
53
10
4
11
2
6
198
Dsf.
1
1
1
-
1
1
-
5
ç)
Karlsø.
Tilf.
13
10
11
-
32
44
12
2
72
53
19
2
2
2
16
290
Dsf.
-
-
1
2
5
1
1
2
1
13
10
Skjervø.
Tilf.
2
1
2
1
4
7
33
5
58
48
26
13
13
6
30
1
250
Dsf.
-
2
10
1
2
-
15

248 Tromsø Amt. 1890.
Chronisk Rheumatisme .
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser
og Miliærtuberkulose .
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii
Blegsot og Anæmi
Livmodersygdomme
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi
Ormesygdomme
Drankersygdomme ...
Struma
Kræft 20, Sarkom 1.
Ialt
opgivne
249
154
7
151
29
13
32
178
37
97
1138
185
1102
18
2
2
10
18
59
21
13
Børn.
Md. Kv.
1
39
3
55
18
12
2
17
42
26
9
2
37
2
76
10
5
7
17
106
34
3
Liste over forskjellige, væ-
Voxne.
Md. Kv.
140
46
2
5
1
7
57
20
28
151
559 1
106
32
15
3
89
15
32
839
185
483
5
2
2
12
10
5
9
7
12
12
10
11
12
11
12
4
1
2
1
Trondenes.
Tilf. Dsf.
7
8
1
29
2
2
3
25
3
40-
292
36
91
-
-
1
3
9
2
-
Ibbestad.
Tilf. Dsf.
4
48
1
3
2
-
5
14
2
17
106
12
1 140
Import fra Lenvik. I Tromsøsundet viste den sig paa Gaardene Oldervig, Kraksletten,
Mjelle og Skognes med mildt Forløb. I Karlsø Distrikt forekom nogle
Tilfælde i Januar og Februar, men dermed standsede Sygdommen.
Mæslinger anføres fra Trondenes, Balsfjordens og Tromsø Distrikter
med tilsammen kun 28 Tilfælde.
Af Rosen forekom i Trondenes Distrikt alene 33 Tilfælde, næsten alle
Ansigtsrosen.
Kighoste, der Aaret forud herskede som udbredt Epidemi, anføres ogsaa
i 1890 fra alle Distrikter, undtagen Lyngens, men med forholdsvis faa Tilfælde
og med endeligt Ophør i Aarets Løb.
Diphtherit viser betydelig Tiltagen, idet der mod 99 Tilfælde i 1889 opføres
458 i 1890. Fra Tranø Distrikt anføres, at Sygdommen dersteds optraadte
mest som smaa Gaard- eller Husepidemier, der i mange Tilfælde slet ikke stod i
Forbindelse med hinanden, og for hvilke det ogsaa ofte var umuligt at paavise
nogen Smittekilde. 3 af 60 Konfirmander, der vare samlede paa Tranø Prestegaard,
angrebes, men det lykkedes at indskrænke Sygdommen til de først Angrebne,
af hvilke dog de to i sine Hjem smittede alle Sødskeiide. Dødeligheden under
Epidemien var omtrent 25 pCt. (Sev. Lange). I Lenvik s Distrikt optraadte den
meget spredt og enkeltvis omtrent hele Aaret. Smitteoverførelse mellem de
meget langt fra hinanden liggende smittede Steder kunde ikke paavises.

sentlig chroniske Sygdomme.
3
Tranø.
Tilf.
9
9
14
1
2
7
4
7
46
5
56
5
Dsf.
1
2
3
4
4
4
Lenvik.
Tilf.
9
70
14
4
10
8
2
187
29
108
Dsf.
3
4
5
1
2
5
Maalselven.
Tilf.
7
1
1
7
3
1
57
9
23
Tromsø Amt. 1890. 249
Fordeling paa Lægedistrikterne :
Dsf.
2
2
6
Balsfjorden.
Tilf.
10
5
3
12
2
46
36
Dsf.
3
9
2
7
Tromsø.
Tilf.
183
8
4
75
9
10
7
60
4
21
217
69
457
13
2
2
Dsf.
8
3
16
1
2
8
Lyngen.
Tilf.
2
3
3
1
7
4
2
30
3
31
Dsf.
2
1
9
Karlsø.
Tilf.
14
2
1
1
7
2
1
9
3
22
Dsf.
1
2
1
1
1
10
Skjervø.
I Maalselvens Distrikt fik Epidemien fra Aaret forud større Udbredelse, holdt
sig dog mest i Maalelvens Mellembygd, men viste sig ogsaa paa fjernere Steder
dog mest langs Bygdens Hovedvei. I Karlsø Distrikt viste Sygdommen sig
især i den vestlige Del af Karlsø Prestegjeld og østlige Del af Helgø Herred,
med i Almindelighed let Forløb og Ophør ved Aarets Udgang. Smittekilden
kunde ikke med Bestemthed paavises. I Skjervø Distrikt begyndte den at vise
sig i Juli paa flere Steder, uden at nogen Forbindelse mellem de enkelte Foci
kunde paavises; den var tildels ondartet.
Akute Katarrh i Luftveiene og katarrhalsk og follikulær Angina
viser nogen Aftagen mod Aaret forud.
Influenza forekom i Trondenes Distrikt væsentlig i Trondenes og Kvædfjord,
var forresten jevnt udbredt over hele Lægedistriktet, men da den var af
mild Natur, kom de fleste Tilfælde ikke under Behandling. Eftersygdomme var
især Bronchit, Otit, Pneumoni og Pleurit, den sidste med Tilbøielighed til at gaa
over i Empyem. Fra Ibbestad Distrikt bemærkes, at Sygdommen herskede i
Aarets Iste Halvdel. I Tranø Distrikt forekom den ogsaa i de første Maaneder
af Aaret temmelig udbredt, uden at dog nogen dersteds kom under Behandling. Mod
Slutningen af Aaret indtraf paa en Gaard i Dyrø en Del Tilfælde. Hos nogle
af disse viste der sig et stærk Ødem af Hovedets Bedækninger med efterfølgende
Afløsning af Epidermis og Affalden af Haaret. (Sev. Lange). I Maalselvens
Tilf.
4
4
1
13
11
5
29
5
6
148
19
138
Dsf.
1
5
3
2

250 Tromsø Amt. 1890.
Distrikt siges Influenza ikke at være optraadt som nogen Epidemi. (Th. Gløersen).
Heller ikke i Bal s fjordens Distrikt kunde det erfares, at den havde megen Udbredelse.
Distriktslægen bemærker rigtignok, at det rygtevis berettedes om Folk
hist og her, at de havde hanglet nogle Dage med Hovedpine, Smerter i Lemmerne
og Følelse af Mathed, saa han anser det ikke urimeligt, at dette kan have været
Influenza. (À. Selmer). Fra Tromsø beretter Distriktslægen, at Sygdommen
dersteds observeredes første Gang den 9de Januar hos Passagerer, der Ugen forud
var komne med Dampskibet «Capella». Et af de første Steder i Byen, hvor den
optraadte, var paa Seminariet, i dettes Midtbygning, hvor Flerheden af Eleverne
bo; der spredte den sig fra Værelse til Værelse, saaat i Løbet af 14 Dage var
over Halvparten af Eleverne angrebne. Efter samme Tidsrums Forløb angrebes
en af Lærerne, der boede i Iste Etage i den ene af Fløibygningerne, derefter kom
den over i den anden, hvor Økonomen og Tredielærerens Familie boede, og tilsidst
angrebes Bestyrerens Husstand, der boede i Etagen over den først angrebne Lærer.
Sygdommens Optræden var for det overveiende Antal Tilfældes Vedkommende
mild, idet den forløb i et Par Dage, efterladende mere eller mindre Mathed.
I andre Tilfælde optraadte den voldsomt; som Regel iagttoges, at jo stærkere
Almenaifektion, desto mørkere Urin, der kunde se ud som den mørkest farvede
Urin ved Icterus, uden at Fæces samtidig aifarvedes. Af andre mere fremtrædende
Symptomer kan bemærkes langsom Puls, Blødninger, meget hyppig fra Respirationsorganerne,
særlig Næsen, og fra Uterus; fremdeles Exanthemer dels lignende Skarlagensfeber,
over Legemet, i Munden og Svælget, dels som Petechier eller som
Erythema nodosum. Sit Høidepunkt naaede Epidemien i Februar, aftog langsomt
i Marts og April, holdt sig senere hele Aaret igjennem, indtil den tog Fart igjen
i December. Distriktslægen antager at ca. 40 pCt. af Byens Befolkning har
været angreben. I Tromsøsundet begyndte Sygdommen noget senere og udbredte
sig langsommere, men, naar den kom til en Gaard, blev i Regelen de fleste af
dennes Beboere angrebne. (Joh. Holmboe). I Karlsø Distrikt viste de første
Tilfælde sig i Begyndelsen af Januar, og Sygdommen spredte sig utrolig hurtigt,
allerede inden Udløbet af samme Maaned, over det hele Distrikt. Den vedvarede
hele Aaret igjennem; mindst 3 /& af Befolkningen synes at have været angrebet,
mange med gjentagne Récidiver. Kun faa kom under Lægebehandling. Sygdommen
begyndte som Regel meget pludselig med intense Symptomer væsentlig
fra Nervesystemet, Respirations- og Tarmtraktus. Forløbet var almindelig ganske
kortvarigt paa 1 til 5 Døgn, men jevnlig med stærk Afmattelse efter og langvarig
Reconvalescents. Saavidt vides foraarsagede den meget faa Dødsfald, væsentlig
foraarsaget ved Komplikationer. (Skridshoel). I Skjervø angrebes en Mængde
Individer særlig i Februar og Marts. Paafaldende var den stærke og langvarige
Afkræftelse bagefter. (Ivar Lund).
Lungebetændelse viser et lidt færre Antal Angrebne mod Aaret forud.
Fra Trondenes Distrikt bemærkes, at flere Tilfælde var Eftersygdomme efter
Influenza. Forløbet var almindelig alvorligt.
Akut Diarrhoe og Choiera nostras var i det Hele mindre hyppige
end i 1889.
Veneriske Sygdomme Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees
af omstaaende Tabel (se Side 251).
Af Distriktslægen i Tromsø opgives anmeldte 15 Tilfælde af Syphilis
samt 85 Tilfælde for Gonorrhoe og Urethrit. Han gjentager sin i Medicinalberetningen
for 1889 ogsaa anførte Udtalelse, at Indskrænkningen i Adgangen til
at foretage Visitation af Kvinder, der vitterligt føre et usædeligt Liv, synes at
have foraulediget en større Udbredelse af disse Sygdomme. (Joh. Holmboe).

Sygdoin.
Syphilis, konstitutionel
— , hereditser
Gonorrhoe
Trondenes
Ibbestad
Tranø
Lenvik
Maalselven . .
Balsfjorden
Tromsø
Tromsø By
Bygder
Lyngen
Karlsø
Skjervø
Deraf i By
— - Bygder
Lægedistrikter.
Tromsø Amt. 1890. 251
Veneriske Sygdomme.
CD
1CD
co
19
1
130
ré
en
endte Døc
1
1
4
19
Fordelinir
paa Lægedistrikterne :
2
Trondenes.
Ibbestad.
8
4
Lenvik.
2
6
Balsfjord.
1
7
Tromsø.
15
83
8
Lyngen.
6
9
Karlsø.
1
1
1
10
Skjervø.
M Tilf. Tilf. Tilf. Tilf. Tilf. Tilf. Tilf. Dsf. Tilf.
Døde af Lungetuberkulose.
Tromsø Amt
ialt.
111
58
57
59
24
40
121
106
15
11
25
39
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
9
7
3
4
2
9
16
16
2
2
5
545 59
106
439
af
epidemiske
Sygdomme.
67
33
38
34
20
22
63
52
11
5
13
15
310
10
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
Til Oplysning om endel af Lægerne behandlede, væsentlig chroniske
Sygdomme se foranstaaende efter Lægernes Ojgaver sammendragne Tabel
(Side 248 og 249).
Lungetuberkulose udgjorde for det hele Amt 10,8 pCt. af samtlige
kjendte Dødsaarsager og 25,1 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme.
For Tromsø By var Forholdet henholdsvis 15,1 pCt. og 29,6 pCt. og for Bygderne
9,8 pCt. og 23,8 pCt. Fra Maalselven bemærkes, at Exemplarer af Tuberkuloseplakaten
bleve opslaaede paa høvelige Steder i Distriktet. Bevidstheden om
at Tuberkulosen er en smitsom Sygdom siges at være almindelig, Ligegyldigheden
med Opspyttets Behandling mindre. (Th. Gløersen).
16
43
52
258
44
25
19
25
4
18
58
54 4
6
12
24
235
54
181

252 Tromsø Amt. 1890.
Lægedistrikter.
Trondenes
Ibbestad
Tranø
Lenvik
Berg
Maalselven
Balsfjorden . . .
Tromsø ....
Tromsø By
Bygd
Lyngen
Karlsø
Skjervø
Tromsø Amt
Deraf i Byer .. ....
— - Bygder
Fødte og Døde.
leven-
de.
Fødte
410
284
132
189
68
177
147
352
206
146
173
79
202
2213
206
2007
død-
fødte.
16 81
7
2
7
5
15
8 7
6
4
5
76
8
68
ialt.
277
141
88
85
29
64
87
183
111
72
104
40
86
1184
111
1073
0-1
Aar.
54
25
17
24
10
12
21
36
28
15
21
4
18
242
21
121
i Iste
Døgn.
Døde
2
2 1
3
3
1
3
2 1
2
-
17
2
15
paa
Barselseng.
9
4
2 1
2
3
2
3
2 1
2 1
2
31
2
29
ved
ulykkeligeHændelser.
7
4 1
1
2
2
CM CO CM 1
5
4 5
36
2
34
ved
Selvmord.
Fnat synes fremdeles at være temmelig udbredt i Sørreisen, Tranø Distrikt,
ligesom Sygdommen ogsaa i den senere Tid har vist sig paa mange Steder
i Dyrø Herred. (Sev. Lange).
Om Amtets Sindssyge se den almindelige Beretning.
For Brok (Hernia) behandledes 76 Tilfælde og kjendes 3 Dødsfald. Kjøu og
Alder opgives hos 15 Gutter, 5 Piger, 39 voxne Mænd og 17 voxne *K vinder.
Sædet var hos 72 følgende: Hernia inguinalis 61, Hernia umbilicalis 11.
Af Benbrud (Fractura) opgives 70 Tilfælde og kjendes 1 Dødsfald. Kjøn og
Alder opgives saaledes: 15 Gutter, 7 Piger, 27 voxne Mænd og 21 voxne Kvinder.
Sædet var for 67 følgende:
Fractura cranii 2
ossium nasi. . . 1
claviculæ . . . . 2
humeri .... . .11
antibrachii . . . 2
radii
8
Fractura ulnæ 1
— metacarpi .... 1
— digit. manus. . 1
— columnæ 1
— costarum .... 8
— colli femoris . . 6
Fractura femoris ...... 7
— cruris 11
— tibiæ ....... 1
— fibulæ 4
Af Luxationer (Luxatio) behandledes 11 Tilfælde. Kjøn og Alder er opgivet
saaledes: 1 Gut, 5 voxne Mænd og 5 voxne Kvinder. Sædet var hos 10
følgende: L. humeri 9, L. femoris 1.
1
1
_
-
1
1

Indikation.
Utilstrækkelige eller smertefulde Veer ....
Bækkensneverhed
Barselkrampe
Ar i Collum uteri
Atresia vaginæ
Trange ydre Fødselsveie
Fremfald af Navlesnor
Tverleie
Tilbageholdelse
Uopgiven Indikation
Tilsammen
Obstetriciske Operationer i Tromsø Amt.
Mødre.
lev.
22
2
3
1
1
1
2 ) 1
1
34
35
Tangforløsning.
død.
-
-
5
lev.
3 )17
1
2
1
1
2
24
Børn.
dødf.
6
1
1
1
2
11
36
uopg.
1
-
1
Mødre.
lev.
-
-
1
1
Vending.
død.
-
-
4 ) 1
1
lev.
Børn.
-
-
1
1
dødf.
-
-
1
1
Udtrækning ved
Bækkenendeleie.
Moder.
lev.
-
-
1
1
Barn.
lev.
-
-
_
5 )1
1
Perforation.
Moder.
død.
6 )1
-
_
-
1
Efterbyrdsoperationer.
*) Dødsaarsag: Barselfeber. 2 ) Moderen led af Hængebug. 3 ) I et Tilfælde Iste Tvilling, 2den forløst ved Naturens Hjelp. I et andet
Tilfælde tillige Fremfald af en Haand ved Siden af Hovedet. 4 ) Dødsaarsag ukjendt. 5 ) 2den Tvilling, Iste forløst ved Tang. 6 ) Dødsaarsag:
Pyæmi.
Mødre.
levende.
-
3
3
i3
to

254
Tromsø Amt. 1890.
Af obstetriciske Operationer udførtes af Læger ialt 43, deraf i
Trondenes 5, Tbbestad 9, Tranø 1, Lenvik 5, Maalselven 3, Balsfjorden 4, Tromsø
10, Karlsø 4, Skjervø 5.
Side 253).
Indikationer og IJdfald sees af omstaaende Tabel (se
Om Jordemoderhjelpen meddeles fra Ibbestad, Tranø, Lenvik, Balsfjord
og Skjervø Distrikter følgende Opgaver:
Bistaaet ved
Antal
Fødsler.
Ibbestad ....
Tranø
Lenvik
Balsfjorden .
Karlsø
Skjervø
Antal Jordemødre.
2
3
5
2
2
2
Enkeltfødsler.
80
68
*) 133
19
12
39
Tvillingfødsler.
1
1
-
Issefødsel.
77
63
129
19
*) Deraf 17 Fødsler (alle Isseleier) for 1889, hvorom Indberetning senere er modtaget
fra en Jordemoder i Bergs Herred.
Antallet af Fødte og Døde sees af foranstaaende Tabel (se Side 252).
For det hele Amt bliver saaaledes et Overskud af 1029 Fødte over Døde
og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 53,5.
Dødsfald paa Barselseng. Efter Presternes Opgaver døde 31 Kvinder
paa Barselseng. Lægerne have opgivet Dødsaarsag for 14 Kvinder, hvoraf 13
af Barselfeber, 1 af Barselkrampe.
De hyppigste Dødsaarsager vare:
Dødsaarsager.
Diphtherit
Skarlagensfeber
Lungetnberkulose
Lungebetændelse
Akut Bronchit
Kræft
Strubehoste
Influenza
Tuberkuløse Betændelser
Peritonitis
Organisk Hjertefeil ....
38
Antal
Dødsfald.
94
62
59
39
24
21
20
19
18
18
16
Ansigtsleie.
1
-
-
Sæde og Fodfødsel.
2
3
3
1
1
11
16
4
11
1
2
14
1
4
3
Tverleie.
-
-
Deraf i
Abort.
1
-
-
Blæremola.
Bygder.
93
51
43
35
13
20
18
5
17
14
13
1
-

Tromsø Amt. 1890. 255
Veirliget. Ettervinteren betegnes som mild. Vaaren kom for det meste
tidlig. Sommeren beskrives i det Hele som ganske gunstig for Aarsvexten, saa
Høstudbyttet blev godt, uagtet Høsten flere Steder kom tidligt med Sne og
stormfuldt, ustadigt Veir.
Levemaade og hygieniske Forhold, I Tranø Distrikt synes det,
som om Sandsen for Renlighed stiger. Den personlige Renlighed beskrives dog
som overmaade ringe. Søen er selv om Sommeren for kold til Badning. Fra
Sørreissen klages over at Ædrueligheden, der tidligere var god, i den
senere Tid har ladet adskilligt tilbage at ønske. Det skal især være blandt
Ungdommen, at Brændevinet har sine fleste Dyrkere. Under det i 1890 i Herredet
paagaaende Yeiarbeide foregik en temmelig livlig Smughandel med Brændevin.
(Sev. Lange). I Bal s f jorden er fremdeles stor Fremgang at mærke med Hensyn
til Opførelsen af lysere og mere rummelige Boliger. Mangelen paa Sands for
Renlighed er vanskeligere at faa Bugt med. (A. Selmer).
Følgende Tabel giver Oplysning om behandlede fattige Syge, Møder i Sundhedskommisioner
og Kvarantænekommissioner, Vakcinerede og retsmedicinske Forretninger:
Lægediatrikter.
Tromsø Amt .......
Trondenes
Ibbestad
Tranø
Lenvik
Maalselven
Balsfjorden
Tromsø
Lyngen
Karlsø
Skjervø •. .
Fattigsygepleien.
Antal anmeldende
Læger.
11
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
Fattige
Syge.
624
106
65
45
22
78
29
197 .
9
23
50
Sundhedskommissioner.
Antal
Møder.
22
*) 3
2 ) 1
3 ) -
4 ) 2
5 ) 3
6 ) 10
7 ) 2
8 ) 1
Kvarantænekommissioner.
Antal
Møder.
1
1
Vakci-
nerede.
2183
182
210
169
221
212
195
708
86
68
132
RetsmedicinskeForretninger.
l ) Trondenes 1, Kvædfjord 1, Bjarkø 1. 2 ) Ibbestad 1. 3 ) Lægen hindret fra Møde
ved Praxis. 4 ) Bartlo 1. Maalselsven 1. 5 ) Balsfjorden 2, Malangen 1. 6 ) Tromsø By 8,
Tromsøsundet 2. 7 ) Karlsø 1, Helgø 1. 8 ) Skjervø 1.
Sygehuse. Foruden Amtssygehuset i Tromsø By findes sammesteds et
Epidemilazaret. Paa dette sidste behandledes i 1890 33 Tilfælde af Skarlagensfeber,
8 af Diphtherit, 1 af Typhoidfeber, 1 af akut Laryngit og 2 med
Strubehoste, 29 udskreves helbredede, 1 i Bedring, 6 Døde, 9 laa tilbage ved
Aarets Udgang. (J. Lønning). Fremdeles findes Sygehuse i Karlsø og Skjervø.
Fra Ibbestad berettes, at Herredsstyrelsen har, efter Forslag af Sundhedskommissionen,
indkjøbt et Hus, der agtes benyttet til Isolationslokale for smitsomme
og epidemiske Sygdomme. t (F. Borchgrevink).
Kvaksalverforholde. Fra Tranø berettes, at Distriktet, som før, hjemsøges
af en hel Del omreisende Kvaksalvere. En Kone, som af Distrikslægen
16
3
1
1
10
1

256
Finmarkens Amt. 1890.
var sendt til Tromsø Amtssygehus med en endnu operabel Tungekræft, faldt i
Kløerne paa den der velkjendte Kvaksalver Hapalathi, som tog hende under Behandling.
Hun døde 4 Maaneder efter. (Sev. Lange). I Maalselvens Distrikt
synes Kvaksalveres Brug at blive sjeldnere. (Th. Gløersen).
Bad ei nd retninger. Ved Amtssygehuset i Tromsø By findes som før en
Damp- og Karbadindretning. I Maalselven findes et Par Kvænbadstuer,
der, foruden af Eierne, benyttes af de nærmeste Naboer. I Skjervø er der private
baade Karbadindretninger og Badstuer.
Om Amtets Apotheker se den almindelige Beretning.
Amtet
XX. Finmarkens Amt.
Lægedistrlktsinddeling, Fladeindhold, lndbyggerantal, Medicinalpersonale.
1. Alten
Lægedistrikter.
2. Loppen .
3. Hammerfest
4. Maasø
5. Kistrand
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Alten
Talvik
Koutokeino
Loppen og Øksfjord...
Hasvik
Hammerfest, Kjbst. 1 )
Hammerfest
Kvalsund
Maasø .
Kjelvik
Kistrand . .
Karasjok
Lebesby
Fladeindhold
i
km 2 .
47 397,36
12 119,15
2 997,89
1 594,63
7 526,63
1 173,64
752,66
420,96
3 393,36
| 3 393,36
535,80 2 314
/ 1334
> 535,80 \ 980
16 443,78
4 426,68
7 539,39
4 477,7i
Indb.
Iste Jan.
1891.
29 110
5 391
2 075
2 436
880
1 714
915
799
3 928
2162
1007
759
3 349
1759
518
1072
*) Byerne Hammerfest, Vardø og Vadsø udgjøre tilsammen 17, 86 km 2 ,
Antal Læger.
10
1 3
1
\ .
- i
1 1
1
9,
2
1
1
1
1
Jordemødre.
18
2
2
2
1
1
3
1
i
1
Hjelpe- 1
vakcinatører.)
29
4
_
3
1
1
5
3
2
4
2
1
1

6 Tanen
7. Vardø
8. Vadsø
Lægedistrikter.
9. Sydvaranger
Finmarkens Amt. 1890. 257
Tilsvarende Herreder,
Dele deraf
og Bykommuner.
Tanen
Polmaks Sogn af Næsseby
Herred
Vardø, Kjøbstad 1 ) ...
Vardø ... !
Vadsø, Kjøbstad 2 )...
Vadsø
Næsseby, undtagen Polmaks
Sogn
Fladeindhold
i
km 2 .
3 903,64
2 194,20
1 709,44
2 257,99
2 257,99
2 584,15
1 O33,3i
1 530,84
4 987,99
Indb.
Iste Jan.
1891.
3073
2616
457
3 335
2 222
1113
4 041
1762
1295
984
1 965
Antal Læger.
1
1
1
1
1
1
Jordemødre.
1
1
2
2
3
2
1
1
Hjelpe- 1
vakcinatører.
l ) Foruden Distrikslægen praktiserer ved Fiskeværet Kiberg en russisk Læge, der
yder sine Landsmænd Hjelp i Fisketiden. a ) Kjøbstaden Vadsø, der ikke udgjør særskilt
Kommune, hører til Vadsø Herred.
Fra Loppen s Distrikt er der paa G rund af Distriktslægens Sygdom ingen
Indberetning afgivet for 1890.
Sundhedstilstanden maa for de fleste Distrikters Vedkommende betegnes
som mindre god, hvortil den i Aarets første Maaneder herskende Influenzaepidemi
hovedsagelig synes at have bidraget, idet epidemiske Sygdomme forresten
ikke have havt nogen større Udbredelse.
Dødeligheden. De Dødes Antal udgjorde 2530 eller 24,4 pro mille af
den beregnede Befolkning ved Aarets Midte. (29 200). I 1889 udgjorde den
22,8 pro mille.
Til Oplysning om de epidemiske Sygdomme hidsættes følgende efter
Lægernes Opgaver sammendragne Tabel. (Se Side 258 og 259).
Af exanthematisk Typhus angrebes 12 Personer i Vadsø Smitten
bragtes did med 3 syge Fiskere fra Vardø i August Maaned; de to lagdes først
ind paa Sygehuset, senere flyttedes de til Isolationslokalet paa Øen, der netop
var blevet ledigt og renset efter Koppepatienter. Den tredie reiste Vadsø forbi
hjem til Næsseby, hvor han saavidt muligt isoleredes med Hustruen til Pleierske.
Hun fik ikke Sygdommen, men nogen Tid efter optraadte den i et 4 km. derfra
liggende Hus i Abelsberg, hvor hele Husstanden angrebes og en døde. Ingen nye
Tilfælde viste sig da før i December, da en Dreng paa Brændevinsbolaget i
Vadsø blev syg og indlagdes paa Sygehuset. (0. Caspersen).
Af Typhoidfeber opgives et noget støiTe Antal Tilfælde end i 1889, de
fleste i Hammerfest og Vadsø. Af de i Hammerfest By iagttagne Tilfælde
17
4
3
1
3
3
2
1
1
3

Exanthematisk Typhus ....
Typhoidfeber
Barselfeber
Barnekopper
Yandkopper
Skarlagensfeber
Mæslinger.
Rosen . . .
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrlialsk og follikulær
Angina
Influenza
Lungebetændelse .........
Brystbetændelse
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Skjørbug
Tilsammen
I Finmarkens Amt anmeldte epidemiske Sygdomme. to
00
Hele Aaret
12
73
11
9
15
63
5
32
7
14
7
1
690
1
11
3
br
12
72
10
9
15
63
5
31
7
12
4
1
68S
49
52
75
'g. «8 1 I
1
3
1
112
12
2
3
1
1
118
71
Talt opgivne
219
1812
122
97
31
15
21
4
236
1722
122
91
31
22
91
4
6
2
17
223
8
8
6
26
805
34
16
3
19
258
20
7
3
25
131
23
21
3
8
54
4
4
1
9| 8
39 28
4
7
1
25
21
6
3
1
14
13
5
13
16
8
2
3
30
43
3
2
4
219
1813
130
97
31
16
29
4
402
8
18 400
8
64
I
32 24 12 32
1
25 25
2
51 41 36 38 20
1
402
8
18
3630 95 3519 246 357 989 440 373 179 156 147 167 149 1451 171 3653 118
13
1
3
10
2
1
33
3
11
2
2
7
15
36
12
47
11
3
18
2
1
45 35
12
77
12
9
15
64
5
32
12
16
7
1
691
3
1
15
4
iOG

Exanthematisk Typhus . . .
Typhoidfeber .
Barselfeber
Børnekopper
Vandkopper
Skarlagensfeber
Mæslinger
Rosen
Kighoste
Diphtherit
Strubehoste
Kusma
Akut Katarrh i Luftveiene
og Bronchit
Katarrhalsk og follikulær
Angina .
Influenza
Lungebetændelse
Brystbetændelse
Gigtfeber
Diarrhoe (akut) og Choiera
nostras
Skjørbug
Tilsammen
I Finmarkens Amt anmeldte epidemiske Sygdomme.
Alten.
Tilf. Dsf.
10
19
8
129
29
7
3
23
238
1
To
Hammerfest.
Tilf. Dsf.
31
3
5
14
5
2
162
76
372
25
51
9
107
6
28
Maasø.
Tilf. Dsf.
35
13
169
10
8
2
10
251
Fordeling paa Lægedistrikterne :
Kistrand.
Tilf. Dsf.
29
1
6
1
42
3
32
7
4
2
11
139
Tanen
Tilf. Dsf.
1
4
77
24
248
19
2
1
35
Vardø.
Tilf. Dsf.
3
1
1
210
54
273
13
7
2
32
10 414 1 13 627
Vadsø.
Tilf. Dsf.
12
24
3
4
7
9
127
40
569
20
18
176
2
30 1034 23
Syd varanger.
Tilf. Dsf.
19
1
21
7
79
2
S*
s
to
CO

260 Finmarkens Amt. 1890.
Chronisk Rheumptisme.
Fnat
Skurv
Kjertelsyge
Rachit
Simpel Meningit
Tuberkulose Betændelser
og Miliærtuberkulose .
Lungetuberkulose
Kræft
Morbus Brightii . .
Blegsot og Anæmi ....
Livmodersygdomme ....
Kardialgi, chronisk Gastrit
og Dyspepsi .
Ormesygdomme
Drankersygdomme . . .
Ialt opgivne
181
67
2
53
52
7
21
114
15
31
274
74
505
12
2
15
50
8
9
Børa,
Md. Kv.
23
1
24
21
2
5
4
4
14
14
4
Liste over forskjellige, væ-
9
1
25
29
1
5
4
3
19
14
2
Voxne.
Md. Kv.
145
21
1
3
3
48
8
17
32
343
4
4
36
14
2
1
1
7
45
6
7
209
74
134
2
æ
yl
10
6
2
8
6
5
8
9
6
7
9
8
10
6
3
Alten.
Tilf. Dødsf.
hidrøre de fleste fra Fiskevær og andre Pladse i og uden for Landsdistriktet, hvilke
ere behandlede paa Amtssygehuset; kun ganske fâa skrive sig fra Byen selv.
(Y. Aagaard). I Vadsø observeredes Sygdotnmen ved Aarets Begyndelse; i
Juli og August optraadte den epidemisk i Ekerøen i Vadsø Landsogn, ligesom
den udover Høsten, efter Forlydende, var epidemisk blandt Fjeldfinnerne, af hvilke
3 fra Tanen indkom paa Vadsø Sygehus (0. Caspersen).
Børnekopper forekom i Vardø og Vadsø med tilsammen 9 Tilfælde. I
Vardø udbrød de pludselig 12te Oktober i et Hus i Byens TJdkant uden paaviselig
Smittekilde-, 5 Personer angrebes her, af hvilke 3 indlagdes i Sygehus (H.
Blom). I Vadsø var det første Tilfælde en russisk Matros ombord i et Fartøi
fra Onegakanten; han havde allerede ligget syg en Uge ombord, før Sykdommen
opdagedes. Da Kapteinen, der var Patientens Fader, ikke tillod Lægebehandling,
lagdes Skibet i Kvarantæne og sendtes Dagen efter tilsøs. Den næstfølgende Dag
kom det dog tilbage for Modvind og med Patienten som Lig. Medens han laa
syg ombord, havde han Besøg af Fiskere, ligesom Mandskabet havde været iland.
Kun 3 smittedes, nemlig 2 Gutter fra Byen og 1 ældre Person fra Landsognet,
som samtlige havde været nede i Kahytten hos den Syge. Den sidstnævnte Mand
havde ikke været vakcineret siden Barneaarene; han fik ganske lette Varioloider,
medens Gutterne, der ogsaa vare vakcinerede, blev haardt angrebne af typiske
Kopper. De isoleredes alle i et afsides liggende Lokale paa Øen og almindelig
Vakcination sattes igang, hvorunder vakcineredes 1125 (0. Caspersen).
Skarlagensfeber synes at have udbredt sig noget, idet der opgives 64
I
5
3
2
1
3
3
3
13
82
6
12
2
2

sentlig chroniske Sygdomme.
3
Hammerfest.
Tilf.
22
2
.
15
30
4
6
40
3
2
76
35
160
1
1
Dødsf.
-
-
-
2
6
17
3
2
-
-
-
4
Maasø.
Tilf.
23
1
-
1
-
1
1
.
1
8
-
49
2
-
Dødsf.
_
-
_
-
1
-
1
-
-
-
-
Finmarkens ^mt. 1890.
Fordeling paa Lægedistrikterne :
5
Kistrand.
Tilf.
29
1
1
-
10
_
1
12
3
57
-
-
Dødsf.
_
-
5
_
-
-
-
6
Tanen.
Tilf.
38
2
.
8
7
1
2
6
.
6
22
8
40
4
-
Dødsf.
-
1
2
3
.
2
-
-
_
-
7
Vardø.
Tilf.
45
8
1
11
3
3
30
5
2
21
10
93
2
1
Dødsf.
_
1
1
-
1
8
2
-
-
_
-
-
8
Vadsø.
Tilf.
15
4
-
13
9
-
4
19
2
6
47
11
87
-
-
Dødsf.
1
-
1
14
1
3
-
-
9
261
Sydvaranger.
Tilf.
4
50
1
1
-
1
2
5
2
-
6
1
7
1
-
Dødsf.
Angrebne mod kun 13 Aarot forud; Sygdommen anføres fra Alten, Kistrand,
Vardø, Vadsø og Sydvaranger Distrikter. ' Den forekom spredt over Størstedelen
af Kistrand Herred fra April eller Mai, men udbredte sig særlig i Aarets
sidste Maaneder og fortsatte ind i 1891. Forløbet betegnes som mildt. Af de
9 Angrebne i Vadsø iscleredes de 6 i Sygehuset. I ikke noget Tilfælde blev
flere end den oprindelig Angrebne syg i Huset (0. Caspersen). Fra Sydvaranger
omtales en mildt forløbende Epidemi i Jakobselvdalen.
Af Mæslinger og Kighoste, der Aaret forud herskede epidemisk i Amtet,
opføres for 1890 kun henholdsvis 5 og 12 Tilfælde, Mæslingerne i Hammerfest
By, Kighosten i Alten s og Kistrands Distrikter.
Af Diphtherit opgives tilsammen kun 16 Tilfælde i Hammerfest, Kistrand,
Tanen, Vardø og Vadsø Distrikter med ialt 6 Dødsfald.
Akut Katarrh i Luftveiene og Bronchit, katarrhalsk og follikulær
Angina optraadte med omtrent samme Hyppighed som i 1889.
Influenza. Til Alten kom Sygdommen ved Juletider 1889 og angreb
over Halvdelen af Distriktets Befolkning. Det største Antal forekom i Marts
efter Markedet i Bosekop. Som Komplikationer og Eftersygdomme nævnes
Bronchit, Pneumoni og akut Nephrit. Børn angrebes mindst og lettest, dog forekom
Nephriter væsentligst hos Børn og Yngre; et Tilfælde, ledsaget af Uræmi, fik
dødelig Udgang. De komplicerende Lungebetændelser forekom hyppigst i Marts
Maaned, havde et adynamisk Præg med i flere Tilfælde Résolution først Ilte
eller 13de Dag og langvarig Reconvalescents. Som sjeldnere Eftersygdom nævnes
-
_
1
1
2
-
_
-

262 Finmarkens Amt. 1890.
et Tilfælde af Diabetes insipidus, der helbrededes efter 3 / 4 Aars Forløb. I Langfjorden
optraadte Sindssygdom efter hos 3 Kvinder i Form af Melancholi uden
nogen Familiedisposition. Helbredelse naaedes hos alle 3 efter nogle Ugers Forløb.
Med Hensyn til Influenzaens Udbredelsesmaade syntes den at være den for smitsomme
Sygdomme ellers vanlige. (H. S. H. Jenssen). I Hammerfest By
optraadte utvivlsomt Tilfælde allerede i December 1889, men hurtig Udbredelse
fandt først Sted i Januar 1890. De første Tilfælde iagttoges først hos Passagerer
med de sydfra kommende Postdampskibe. I Februar og første Halvdel af Marts
syntes den at aftage, men blussede den i Marts paany op mulig ved en ny Smitteimport
fra Alten og Bosekop Marked; flere af de Hjemvendende vare haardt
angrebne, ligesom Epidemien i det Hele fra Midten af Marts antog et mere ondartet
Præg. Under den i Juli og August indtraadte stærkere Sommervarme
ophørte Sygdommen ganske. (Y. Aagaard). I Maasø Distrikt angrebes om
Vaaren den største Del af Befolkningen. Næseblødningen iagttoges oftere og
Blødning fra Ørene hos nogle enkelte. Tilbagefald forekom især, naar Patienten
gik for tidlig ud. (Albretsen). I Tan ens Distrikt naaede Epidemien sin Høide
ved Midten af Aarets 2det Kvartal og havde da faaet en saadan Udbredelse, at
den endog lagde Hindringer iveien for Deltagelse i den vigtigste Næringsvei
Loddefisket, idet knapt et Hus eller en Baad ikke havde en eller anden Patient.
Sygdommen viste, uagtet sin voldsomme Begyndelse, i særdeles mange Tilfælde kort
Varighed og et heldigt Forløb ; mange havde dog en typhøs Karakter og bleve
da almindelig behandlede paa Sygehus. Som Eftersygdom nævnes Pneumoni,
Bronchit, Laryngit, ofte langvarig Tarmkatarrh og Otit. De i Aarets senere
Maaneder optrædende Tilfælde, maaske oftest Récidiver, syntes hyppig at ville
antage et mere slæbende Forløb og ledsagedes af stærk Afkræftelse. (J. W. A.
N. Keyser). Til Vardø indførtes Influenzaen i Februar; Veiret var paa den
Tid usædvanlig stille, mildt og fugtigt, medens ellers store Snemasser og bidende
Landvind er sædvanlig paa den Tid. Sygdommen vandt stor Udbredelse og efterlod
Befolkningen med svækket Helbredstilstand. (H. Blom). I Vadsø observeredes det
første Tilfælde den 12te Februar hos et Fruentimmer, der nærmest maatte betragtes
som en puella publica, og det andet den 19de hos Værtinden i et Logihus.
Derefter udbredte Sygdommen sig med rivende Hurtighed i Resten af Februar
Maaned. Allerede et Par Uger, førend den brød ud i Byen, var den i fuld Gang
i et Par af Fiskeværene i Næsseby paa Sydsiden af Varangerfjorden, hvorover
Vinterveien fra Finland gaar; her forekom ogsaa Influenza, før den naaede Finmarken.
Foruden de før nævnte vanlige Eftersygdomme kan mærkes et haardnakket
Tilfælde af Søvnløshed, der ledede til Udbrud af Mani, men endte med
Helbredelse. Som vanligt var Influenza skjæbnesvanger for Phtisikere. Udover
Vaaren aftog den, men forekom dog med enkelte Tilfælde hele Aaret igjennem.
(0. Caspersen). I S y dvaranger herskede Sygdommen fra Slutningen af Februar
til Begyndelsen af Mai. (B. Berg).
Lungebetændelse optraadte med det dobbelte Antal kjendte Tilfælde mod
i 1889, hvad der vel for en ikke ringe Del af hang af Influenzaen. Saaledes
anføres fra Alten, at 3 / 4 af de opførte Tilfælde forekom hos Influenzasyge, og fra
de øvrige Distrikter nævnes, som ovenfor anført, Lungebetændelse som en hyppig
Komplikatiou og Eftersygdom efter Influenza.
Brystbetændelse forekom, af samme Aarsag som under Lungebetændelse
anført, noget hyppigere end i 1889.
Akut Diarrhoe og Choiera nostras viser kun en ringe Forøgelse i de
Angrebnes Antal mod Aaret forud.
Veneriske Sygdomme. Udenfor Sygehus behandlede Tilfælde sees af
Tabel paa næste Side.

Veneriske Saar. ......
Syphilis, konstitutionel.
— hereditær....
Gonorrhoe
Lægedistrikter.
Finmarkens Amt. 1890. 263
Veneriske Sygdomme.
Ialt
opgivne
Tilfælde.
1
26
4
123
Dødsfald.
Alten
Loppen
Hammerfest
Hammerfest By . . . .
Bygder
Maasø . . .
Kistrand
Tanen
Vardø
Vadsø By
Bygder . .
Vadsø
Vadsø By . .
Bvffder . . ....
Sydvaranger
Deraf i Byer
— - Bygder
Finmarkens Amt
1
2
CD
T3
CD
T3
Antal anmel
Læger.
Alten.
1
3
2
9
1
12
3
Hammerfest.
Fordeling paa Lægedistrikterne:
5
41
4
Maasø.
6
5
Kistrand.
2
6
Tanen.
10
7
Vardø.
1
17
3
35
2
8
Vadsø.
4
16
1
9
Sydvaranger.
Tilf. Tilf. Tilf. Tilf. Tilf. Tilf. Dsf. Tilf. Dsf. Tilf.
Døde af Lungetuberkulose.
ialt.
24
79
78 1
6
23
33
87
73
14
53
36
17
7
312
187
125
Opgivne Dødsaarsager
af
Lungetuberkulose.
1
Se Anm.
17
17
5
3
8
8
14
10 4
2
50
35
15
af
epidemiske
Sygdomme.
10
Pag. 257.
28
27 1
2
10
13
30
23
7
23
13
10
2
118
63
55
af ikke
epidemiske
Sygdomme.
Til Oplysning om de af Lægerne anmeldte, væsentlig chroniske Sygdomme
henvises til foranstaaende Tabel (se Side 260 og 261).
Fnat. Fra Sydvaranger omtales den som en høist almindelig Sygdom
baade blandt Lapper og Kvæner. Et Par norske Familier vides ogsaa smittede
i 1890. Dog synes Tilstanden at være bleven bedre j samtlige Medlemmer af
Sundhedskommissionen, Lærere og Tilsynsmænd er meddelt Undervisning i Behandlingen
af Sygdommen, samt tilholdte at udbrede Kundskaben derom efter
bedste Evne. (B. Berg).
14
51
5L
4
13
20
57
50
7
30
23
7
5
194
124
70
1
1

264 Finmarkens Amt. 1890.
Antallet af Fødte og Døde vil sees af følgende Tabel :
Lægedistrikter.
Alten
Loppen
Hammerfest
Hammerfest By
Bygder
Maasø
Kistrand
Tanen
Vardø
Vardø By
Bygder
Vadsø
Vadsø By
Bygder
Sydvaranger
Finmarkens Amt
Deraf i Byer
— - Bygder
leven-
de.
Fødte
204
59
153
93
60
89
125
102
140
103
37
138
68
71
61
død-
fødte.
ialt.
103
62
107
78
29
59
77
68
99
77
22
106
52
54
31
0—1
Aar.
18
22
29
18
11
24
16
23
35
27
8
18
9
9
i Iste
Døgn.
Døde
paa
Barselseng.
ved
ulykkeligeHændelser.
6
12
1
1
1071 47 712 192 12 10 39
263
808
39
207
505
54
139
4
3
8
31
ved
Selvmord.
ved
Drab.
Lungetuberkulose siges at tiltage i Hyppighed i Kis tran ds, Tanens
og Vardø Distrikter. Angaaende Dødsfald af Lungetuberkulose se Tabel paa
foregaaende Side; de udgjorde for det hele Amt 16,0 pCt. af samtlige kjendte
Dødsaarsager og 25,8 pCt. af Dødsfald af ikke epidemiske Sygdomme. I Byerne var
Forholdet henholdsvis 18,7 pCt. og 28,2 pCt. og i Bygderne 12,0 pCt. og 21,4 pCt.
I Tanen skulle Menstruationsuordener, især Amenorrhoe, være temmelig
hyppig^ ligesaa forekommer meget almindelig Fremfald af Livmoderen, hvilket
hos Almueklassen antages at skyldes Kvindernes tunge Arbeide og da ikke mindst,
at de maa være behjelpelige med den besværlige Op- og Udsætning af Baade.
(J. W. A. N. Keyser).
Af Brok (Hernia) opgives 18 Tilfælde og kjendes 4 Dødsfald. Kjøn og Alder
var hos 15 følgende: 2 Gutter, 1 Pige, 11 voxne Mænd og 1 voxen Kvinde.
Sædet angives hos 16 saaledes: Hernia inguinalis 13, Hernia umbilicalis 3.
For Benbrud (Fractura) behandledes 16 Tilfælde. Kjøn og Alder var hos
15 følgende: 2 Gutter, 7 voxne Mænd og 4 voxne Kvinder. Sædet angives hos
14 saaledes:
Fractura oss. zygomatic 1
— claviculæ .... 1
— costarum .... 1
— radii 1
Fractura antibrachii ... 3
— femoris 1
— patellæ 1
— cruris 2
Fractura tibiæ .
— fibulæ

. Indi kation.
Utilstrækkelige og smertefulde
Veer. ...
Vatersot og Svulst af ydre
Kjønsdele samt Blødning
Tverleie
Stort Foster
Sammenvoxning
Tilbageholdelse
Tilsammen
Finmarkens Amt. 1890.
Obstetriciske Opertationer i Finmarkens Amt.
Tangforløsning.
Mødre.
lev.
7
7
Børn.
lev.
i)6
6
1
død.
i—i i i i i • 1
Mødre.
lev.
Vending.
1
1
2
os
Børn.
lev.
1 1 1 1 t—•
1
r
dødf.
V 5)1
2
Perforation.
Moder.
lev.
1
1
265
Efterbyrdsoperation.
Mødre.
*) Deraf 1 første Tvilling, anden forløstes 12 Timer senere ved at sprænge Vandblæren.
2 ) Forløsningen udførtes paa Sygehus; Fosteret var i opløst Tilstand. 3 ) 2den
Tvilling, Iste forløstes efter Perforation, hvor Udfaldet for Moderen er angivet. 4 ) Misdannet
Foster. 5 ) Fosteret død før Operationen.
Af Luxationer (Luxatio) forekom 9 Tilfælde.
for 8 saaledes: 4 voxne Mænd og 4 voxne Kvinder.
maxillæ 1, L. humeri 7, L. antibrachii 1.
lev.
1
4
5
Kjøn og Alder dpgives
Sædet var følgende : L.
Ormesygdomme. 2 Tilfælde af Botryocephalus latus forekom i Alten
hos 2 Kvinder fra Finland, der havde bragt Sygdommen med derfra. De helbrededes
begge efter en enkelt Kur med Extr. tilicis. (H. S. H. Jenssen).
Om Amtets Sindssyge se den almindelige Beretning.
Af obstetriciske Operationer udførtes af Læger ialt 16, deraf i Alten 4,
Hammerfest 3, Tanen 3, Vardø 1, Vadsø 2, Sydvaranger 3. Indikationer og
Udfald sees af Ovenstaaende Tabel.
Antal af Fødte og Døde sees af foranstaaende Tabel (se Side 264).
For det hele Amt bliver der saaledes et Overskud af 359 Fødte over
Døde og Forholdet mellem hine og disse = 100 : 66,5.
Hammerfest
Maasø
Vardø
Vadsø
Sydvaranger
Angaaende Jordemoderhjelpen foreligger følgende Opgaver:
Lægedistrikter.
Tilsammen
re. 1
Antal
Jordemød
2
2
2
3
1
10
Have bistå
ved Ant
Fødsler
*) 71
25
2 ) 70
69
5
240
Isseleie.
71
25
61
5
162
Deraf 3 Tvillingfødsler. 2 ) Deraf 4 Tvillingfødsler,
Ansigtsleie.
3
1
5
9
Deraf var:
Sædeleie.
2
2
4
Tverleie.
1
1
Uopgivet
Leie.
71
-
71

266
Finmarkens Amt. 1890.
Fra Vadsø beskrives et Fremfald af Livmoderen lige efter en Fødsel,
fremkaldt ved ukyndig Fødselshjelp af en fordrukken Kvænkone; den tilkaldte
Læge fandt Livmoderen, beklædt af den vrængte Vagina, liggende melleni Konens
Laar, med Navlesnoren hængende ud af Modermunden. Repositionen af Livmoderen
og Fjernelsen af Moderkagen lykkedes let. (0. CaspersenV
Døde paa Barselseng. Af Presterne opgives 10 Kvinder døde paa
Barselseng. Lægerne har opgivet Dødsaarsag for 5 saaledes: Barselfeber 4,
Barselkrampe 1.
De hyppigste Dødsaarsager var:
Luugetuberkulose
Lungebetændelse
Alderdomssvaghed
Kramper i Barnealderen.
Akut Diarrhoe
Influenza
Medfødt Svaghed
Typhoidfeber
Tuberkuløse Betændelser.
Miliærtuberkulose
Dødsaarsag. Sum.
50
29
23
18
18
16
15
15
15
Deraf i
Byerne. Bygderne.
Veirliget. Forsaavidt Beretning derom foreligger, synes Vinteren for det
Meste at have været mild med ringe Snemængde; Vaaren kom tildels tidlig, var
for det Meste kold; Sommeren synes i Hammerfest og Maasø at have været
varm ellers kiølig og fugtig. Høsten regn- og stormfuld.
Levemaade og hygieniske Forhold. Ved Reguleringen af de afbrændte
Bydele i Hammerfest er de nye Gader bestemte til en Minimumsbredde
af 20 Alen, ligesom ordentlig Kloakledning af glasserede Kloakrør vil blive nedlagt
(Y. Aagaard). I Maasø siges saagodtsom alle Kvæner at være forfaldne til
Drik (Albretsen). I Tan en spores nogen Fremgang i de hygieniske Forholde.
Uagtet bedre Huse bygges, og Renligheden inden disse gaar frem, beklages Almuens
ringe Sands for Udluftning af Rummene. Vinduerne er næsten overalt tilspigrede.
Sjelden forefindes mere end et Beboelsesrum, hvad der har sin Aarsag
i det haarde kolde Klima og Vanskeligheden ved at skaffe Brændsel. En stor
Del af Kystbefolkningens Tid om Sommeren gaar med til at stikke Torv og tørre
den; indtræffer nu fugtigt Veir, hvad ofte hænder, blir den ikke tør. Saadan
fugtig Torv i en daarligt trækkende Kogeovn i et lidet Rum, hvor mange Mennesker
opholde sig, og hvor kanske samtidig vaade Sjøklæder er ophængte til Tørring,
forbedrer just ikke Atmosfæren. Befolkningens væsentligste for ikke at
sige dens eneste Fødemiddel er Fisk ; dog har Almuen mere og mere faaet Smag
for Poteter, hvoraf der nu avles lidt paa flere Steder inden Distriktet. Hovednæringsveien
er Fiskeri; af Haandværker findes meget faa. Beklædningsgjenstande
faaesi færdig Stand, oftest af daarlig Kvalitet hos Handelsmændene (J.. "W. A. N.
Keyser). I Vardø siges Skattene i selve Byen at være blevne betydelig mindre,
siden der blev bragt Orden i dens Finanser, derimod skulle de være enormt store
i Herredet, hvor omtrent hele Landbefolkningen ligger paa Fattigkassen. Befolkningen
i det Hele skildres som letsindig i gode Tider, at holde paa Pengene er
deti umuligt; de fleste leve i Aarets 3 sidste og 2 første Maaneder paa Kredit
35
15
10
10
10
9
11
9
15
14
13
8
8
7
4
6

Finmarkens Amt. 1890. 267
eller af Fattigvæsenet. (H. Blom). I Vadsø beskrives de økonomiske Forhold som
yderst daarlige, væsentlig paa Grund af mislykket Fiske. Alene Udbyttet af Hø
var godt. Nøden var dog stor, især i Næsseby, hvor der endog en Tid frygtedes
for virkelig Hunger. I selve Vadsø paabegyndtes et større Kaianlæg af Staten
før den bestemte Tid paa Foranledning af Kommunebestyrelsen, hvilket var til
stor Hjelp. Ædrueligheden skal have været noksaa god, men antages for
en Del at skyldes de daarlige Tider. (0. Caspersen). I Sydvaranger var den
økonomiske Tilstand ogsaa daarlig af samme Aarsag som i Vadsø. Vask af
Gulvet i Boligerne ansees endnu for aldeles unødvendig. Lus betragtes som uundgaaelig;
«Lusen følger Synden», siger Lappen. Blandt Kvænerne skal Tilstanden
være bedre- hos en Del af dem endog meget tilfredsstillende. De fleste der boende
Nordmænd skulle være nogenlunde velstaaende. Kaffe er Yndlingsdrikken
og ny des tilsyn eladende uden Skade i store Kvanta, med Salt i af Kvæner og
Lapper. Brændevinsdrik siges at være meget almindelig, og berusede Individer
er ingen Sjeldenhed blandt Lapper og Kvæner, endogsaa blandt Kvinderne. Selv
yngre Kvænkoner ere ivrige Tobaksrøgere. Til Snus er seet anvendt en Blanding
af Brændevin, Tobak og Dyvelsdræk. Luxatio congenita skal være paafaldende
hyppig blandt den forresten stærkt opblandede lappiske Eace. (B. Berg).
Sygehuse. Foruden de 4 Amtssygehuse i Alten, Hammerfest, Vardø
og Vadsø findes det katholske «St. Vincents» Hospital i Hammerfest, fremdeles
Fiskesygehuse paa Hasvaag i Lopp ens Distrikt og paa Gamvik i Tan en; sidstnævnte
var aabent fra Begyndelsen af April til Midten af Juni. Desuden var
der en Sygestue ved Tanens Lægebolig, der holdtes aaben Resten af Aaret.
Badeindretninger. Damp- og Karbadindretninger findes ved Amtssygehusene,
i Hammerfest Indtil kun til Brug for de Syge. I Vardø benyttes de
2 Kvænbade fremdeles flittig.
Om Amtets Apotheker se den almindelig^ Beretning.
Følgende Tabel giver Oplysning om Antallet af behandlede fattige Syge
Møder i Sundheds- og Kvarantænekommissioner, Vakcinerede og retsmedicinske
Forretninger :
Lægedistrikter.
Fattigsygepleien.
Antal
anm eldende
Læger.
Fattige
Behandlede
for
Mediciualfondets
Regning,
Sundhedskomraissioner,
Antal
Møder.
Kvarantænekommissioner,
Antal
Møder.
Vakci-
nerede.
Amtet, 833 1891 25 1041
RetsmedicinskeForretninger.
Alten 1 17 - *) 4 37
Loppen . se Anm. Pag. 275.
Hammerfest 1 180 569 - - 146 1
Maasø 1 45 256 - • - 47 1
Kistrand 1
Tanen 1 42 - 3 ) I - 42 2
Vardø 1
Vadsø 1 324 **) 585 5 ) 9 1 279 5
Sydvaranger ... 1
•) Deraf paa Sygehus 78. **) Deraf paa Sygehus 133.
*) Talvik 2, Kautokeino 2. 2 ) Kistrand 1, Lebesby 1, Karasjok 1. 3 ) Polmak og
Næsseby 1. 4 ) Vardø 5. 5 ) Vadsø By 6, Vadsø Landsogn 1, Næsseby 2. 6 ) Sydvaranger 3.

1890. 269
C. Bilag.
I. Uddrag af Stadsfysikus Bidenkaps Medicinalberetning for 1890.
a) Regler og Veiledning til Forebyggelse af smitsomme Sygdomme.
(Vedtagne af Kristiania Sundhedskommission i Møde den 3die November 1890).
I. Diphtherit.
Almindelige Bestemmelser.
§ 1. Ethvert Tilfælde af Diphtherit anmeldes af Lægen saa hurtigt som
muligt. Smittekilden søges, saavidt gjørligt, opsporet, og der undersøges, om der
i Familien eller i Huset skulde findes flere Tilfælde af Sygdommen. Den Angrebne
bør strax søges indlagt i Sygehus, hvilket sker ved Henvendelse til
Sundhedskommissionens Kontor, og Transporten af den Syge foregaar i dertil
bestemte Sygevogne. Indlægges den Syge ikke, drages der Omsorg for Isolering
i Hjemmet og for, at de herunder paabndne Foranstaltninger gj en ne ni føres.
Hvorvidt den Syge skal tillades at forblive i Hjemmet, afgjøres af Sundhedskommissionens
Ordfører.
§ 2. Er der i den angrebne Husstand Skole- eller Asylbørn, som ifølge
§ 3 maa nægtes Skolegang, noteres af Lægen paa Sygdomsanmeldelsen Børnenes
samt Skolen eller Asylets Navn og Klassens Navn eller Nummer. Er der i den
Angrebnes Husstand Lærere eller Lærerinder, gjælder for disse det samme som
for Børnene.
§ 3. De friske Børn eller Lærere og Lærerinder i den Angrebnes Husstand
har ikke Adgang til Skole eller Asyl førend 7 Dage efter, at Desinfektion af
Hjemmet er foretaget, eller de er blevne adskilte fra den Syge paa saadan Maade,
som godkjendes af Sundhedskommissionens Ordfører. Underkastes de en daglig
Undersogelse af den behandlende Læge eller vedkommende Bylæge og erholder
Sundhedsbevis, kan dette Forbud hæves. Sundhedskommissionen underretter herom
vedkommende Familie og Skole eller Asyl.
§ 4. Tro Lærere eller Lærerinder at have opdaget et Tilfælde, som kunde
give Formodning om Diphtherit blandt Eleverne, underrette de gjennein Bestyrere
eller Bestyrerinder Distriktets Bylæge herom.
§ 5. Sundhedskommissionens Ordfører fører gjennem Bylægerne og sine
Assistenter samt, om det fornødiges, Sundhedsinspektøren Tilsyn med det angrebne
Hus, saalænge en Syg ligger hjemme, og indtil 7 Dage efter, at Desinfektion er
foretaget.

270 1890.
Betingelser for Syges Forbliven i Hjemmet.
§ 6. Som almindelig Regel gjælder, at hvis en Syg skal tillades at forblive
i Hjemmet, maa han sammen med den, der pleier ham, isoleres i eget Værelse,
der ikke maa have direkte Forbindelse med den øvrige Leilighed. Der maa ikke
være noget personligt Samkvem mellem den Syge og den, der pleier ham, paa den
ene Side og Leilighedens øvrige Beboere paa den anden Side. Paa Indgangsdøren
til den Syges Leilighed eller etter Omstændighederne til hans Værelse
opslaaes en Plakat, hvorpaa staar trykt: «Her er smitsom Sygdom. Besøg
af Fremmede maa ikke modtages».
At beholde den Syge hjemme i Beboelsesleilighed, i Forbindelse med hvilket
tillige holdes Skole, drives Handel, Værksted eller anden lignende Forretning,
tillades ikke uden under ganske særligt gunstige Forholde, der bedømmes af
Sundhedskommissionens Ordfører. Forsaavidt der drives Handel med Næringsmidler,
som antages at kunne optage Smittestoffet, maa Salget af disse standse,
indtil Desinfektion er foretaget, og de ved Sygdommens Optræden i Behold
værende ødelægges eller gjøres uskadelige.
§ 7. Ved Sygdommens Begyndelse maa strax alle unødvendige Møbler og
Gjenstande fjernes fra Sygeværelset. Personer, der har været i nærmere Berørelse
med den Syge, før Sygdommens Natur erkjendtes, og som ikke skal pleie
den Syge, bør saavidt gjørligt bade sig samt desinficere sine Klæder, forinden de
gaar i sine Forretninger. Bad kan erholdes i Kommunens Interneringslokale
paa Ankerløkken.
§ 8. Saalænge Sygdommen varer, maa Værelset luftes flittigt ud, den
strengeste Renlighed iagttages, og desuden følgende Forsigtighedsregler overholdes:
a. Afsondringerne fra den Syges Næse og Mund, hvilke er særlig smittende,
maa opsamles i Krus, hvori 5 pCt. Carbolvand, eller opfanges i Kluder eller
lignende, der opbrændes; ligesaa brændes Feieskarn og andet Affald.
b. I det Kar, hvori de faste Exkrementer opsamles, paafyldes en 5 pCt. Opløsning
af Carbolsyre eller der tilblandes Chlorkalk, forinden de slaaes i
Privetet. Privetbeholdere, hvori Udtømmelserne slaaes, tømmes hyppig og
paastrøes rigelig med Jord og Kalk, samt overstrøes med et tyndt Lag af
Chlorkalk.
c. Alle Seng- og Gangklæder og lignende (Lagener, Vaar, Linneder, Haandklæder
etc), der er benyttede af den Syge, maa, naar de bringes ud af
Sygeværelset, enten lægges i en Balje med Grønsæbeopløsning eller indhylles
i et vaadt Lågen, for strax derefter at vaskes og koges.
d. Andre Gjenstande, som Kopper, Glas, og andre Kjørrel, der er benyttede i
Sygeværelset, maa, forinden de igjen benyttes af Friske, vaskes omhyggelig af.
e. Spisevarer, Melk og lignende, der har henstaaet i Sygeværelset, maa ikke
nydes af Friske.
f. Hunde, Katte eller andre Husdyr, som antages at kunne udbrede Smitte,
maa holdes borte fra Sygeværelset.
§ 9. Er den Syge efter den behandlende Læges Formening helbredet, saaledes
at Isolationen kan hæves, bades eller vaskes den Syge over hele Legemet
og bringes derefter umiddelbart ind i et andet Værelse og erholder rene Klæder.
Den, der har pleiet den Syge, bør ligeledes bades eller vaskes samt iføre sig
rene Klæder. Bade- og Vaskevand kan slaaes i Kloaken.
§ 10. Dør den Syge, bør Liget snarest muligt lægges i en tæt, indvendig
tjæret, beget eller paa anden forsvarlig Maade tættet Kiste. Dette bør helst
ske i Sygeværelset, og Kisten strax bortføres.

1890. 271
Desinfektionsr egler.
§11. Naar en Syg er helbredet, indlagt i Sygehus eller død, underrettes
Sundhedskommissionen om, at Desinfektion kan foretages. Denne kan rekvireres
gjennem Sundhedskommissionen s Kontor og udføres da ved særlig dertil antagne
Personer. Desinfektionen maa omfatte de Rum, hvori den Syge har ligget og
opholdt sig, eller som med disse har staaet i aaben Forbindelse, samt det deri
beroende Bohave, Klæder og andre forskjellige Slags Brugsgjenstande.
§ 12. Desinfektion foretages paa følgende Maade:
a. Værdiløse Gjenstande, Affald, Feieskarn, ligesaa Sengehalm eller lignende
opbrændes.
b. Gang- eller Sengklæder og lignende, som taaler Ophedning i Desinfektionsovn,
og som ikke hensigtsmæssigere bøges, koges eller sæbevaskes, desinficeres i
Byens dertil indrettede Ovn. Gjenstandene pakkes saavidt muligt i Sækker
eller Lagener, samt afhentes og bortbringes i dertil bestemte Vogne uden
at komme i Berørelse med Tøi fra andre smitsomme Sygdomme.
c. Gjenstande, som taaler Indvirkning af Sæbe og Vand, vaskes omhyggelig.
Taaler de hverken Ophedning i Desinfektionsovn eller Sæbevaskning, aftørres
de med en Klud, vædet i en 5 pCt. Carbolsyreopløsning.
d. Gjenstande, som ikke kan behandles paa nogen af disse Maader, udsættes,
om det findes nødvendigt for den i Litr. g. foreskrevne Svovlrøgning, medmindre
det kan antages, at herved vil forvoldes uforholdsmæssig stor Skade.
e. Alle Gang- og Sengklæder eller polstrede Møbler, som ikke behandles paa
de i Litr. b, c og d angivne Maader, børstes med Carbolopløsning og udbankes
i fri Luft.
f. Værelser eller andre Rum behandles saaledes, at oliemalede Flader eller
Flader af Træ vaskes omhyggelig med Sæbe og Vand, hvorefter de overvaskes
med 5 pCt. Carbolvand, medens gibsede Tåge og Brandmure efter
Omstændighederne kostes eller aftørres eller, om det ansees fornødent, hvidtes.
g. I tapetserede eller med Vandfarve strøgne Rum skal Væggene først afgnides
med tør Klud eller med Krummen af almindeligt Brød og derefter med 5 pCt.
Carbolvand. Hvor Omstændighederne gjør det fornødent, behandles Rummene
med Svovlrøgning. De udrøges med Svovl i mindst 6 Timer, idet der
beregnes mindst 20 Gram Svovl til hver m. 3 Luft, som Rummet indeholdes
§ 13. Privetbeholdere og Søppelkasser tømmes og renses, Kloakafløb,
Gaardsplads og Kjældere renses, hvorhos de nævnte Beholdere, samt Kloakkummer,
Pissoir, Vasker og Kloakslug inde i Beboelsesrum eller Kjøkkener desinficeres
med Chlorkalk.
g 14. Andre ydre Bekvemmeligheder som Boder og Skure, der har været
benyttet for den Syge, saasom til Oplag af brugte Klæder etc. renses og udluftes.
§ 15. Kan en nøiagtig Desinfektion af den inficerede Leilighed ikke udføres
uden Udflytning af Beboerne, kan disse midlertidig anvises Ophold i et af
Kommunens Udflytningslokaler, indtil Desinfektion er udført.
§ 1.6. Tilladelse til at afvige fra de her fastsatte Regler kan meddeles af
Sundhedskommissionens Ordfører.
§ 17. Naar Bykassen bestrider Udgifterne ved Desinfektionen, sendes
Regningen for samme til Sundhedskommissionen. Paa disse Regninger maa Assistenten
attestere, at Arbeidet er ordentlig udført, og at Vedkommende ikke selv
kan bestride Udgifterne.

272 1890.
IT. Skarlagensfeber.
For denne Sygdom gjælder i det væsentlige de samme Regler med Hensyn
til Isolation, Indlæggelse i Sygehus, Desinfektion o. s, v. som for Diphtherit, dog
med følgende Modifikationer:
§ 3 næstsidste Punktum skal lyde saaledes:
«Underkastes de en daglig Undersøgelse af den behandlende Læge eller
vedkommende Bylæge og erholder Sundhedsbevis, kan dette Forbud hæves, ligesaa
hvis de tidligere har lidt af Skarlagensfeber».
§ 8 a skal lyde saaledes:
Den ved de Syges Afskalling afstødte Overbud, der sandsynligvis er mest
smittende, maa saa godt som muligt opsamles og brændes; Afsondringerne fra den
Syges Næse og Mund maa opsamles i Krus, hvori 5 pCt. Carbolvand, eller opfanges
i Klude eller lignende, der helst opbrændes. Ligesaa brændes alt Feieskarn
og andet Affald».
III. Mæslinger.
For denne Sygdom gjælder de samme Regler som for Skarlagensfeber,
forsaavidt Sundhedskommissionen derom fatter Beslutning.
IV. Rosen,
Ved denne Sygdom foregaar Desinfektionen saaledes som foreskrevet i § 12,
forsaavidt Sundheskommissionens Ordfører anser det fornødent.
V. Børnekopper.
Med Hensyn til denne Sygdom gjælder i det væsentlige de samme Regler
med Hensyn til Isolation, Indlæggelse paa Sygehus og Desinfektion som for
Diphtherit og derhos følgende Bestemmelser:
1. Det vil ikke blive tilladt at forpleie Syge, der lider af Børnekopper, særlig
de først optrædende Tilfælde, i Hjemmet uden efter speciel Tilladelse for
hvert enkelt Tilfælde af Sundhedskommissionens Ordfører, der meddeler de
nødvendige Forholdsregler. Indlæggelse sker ved Henvendelse til Sundhedskommissionens
Kontor.
2. Snarest muligt, efterat Sygdommens Natur er erkjendt, sørges der for, at
samtlige Uvakcinerede i det angrebne Hus vakcineres, og at alle Andre i
Huset saavidt muligt revakcineres. Forsaavidt den Syge efter Sygdommens
Udbrud har opholdt sig andre Steder udenfoi* sit Hjem, maa ogsaa her Vakcination
og Revakcination udføres. Vakcinationen kan besørges udført ved
Distriktets Bylæge.
3. Den Angrebues Familie og Andre, som bo sammen med den Syge, maa som
Regel interneres i et af Kommunens Interneringslokaler efter nærmere
Bestemmelse af Sundliedskommissionens Ordfører og tillades ikke at færdes
ude i Byen i sine Forretninger, paa Skoler eller lignende i Løbet af de
første 14 Dage, efterat den Syge er indlagt eller helbredet, og Desinfektion
er foretaget. Samtlige øvrige Beboere i det angrebne Hus bliver at sætte
under en daglig Observation af Bylægen i Løbet af de første 14 Dage.
4. Lig af Individer, der er døde af Børnekopper, lægges uden Ophold i en indvendig
tjæret, beget eller paa anden Maade tættet Kiste og bringes strax
derefter til Lighuset ved Ullevolds Lazareter, hvorfra det begraves. Om
fornødiges, bliver Begravelsen at besørge af Sundhedskommissionen mod
mulig Refusion.

1890. 273
5. Saalænge den Syge er i sit Hjem, og indtil Desinfektion er udført. skal der
paa et iøinefaldende Sted af det angrebne Hus opslaaes en Plakat paatrykt:
«Her er smitsom Sygdom. Besøg af Fremmede maa ikke modtages».
6. Desinfektion foretages paa samme Maade som bestemt for Diphtherit,
§§ H—H. ________
VI. Exanthematisk Typhus.
For denne Sygdom gjælder i det væsentlige de samme Regler med Hensyn
til Isolation, Indlæggelse paa Sygehus og Desinfektion som for Børnekopper, naar
undtages de særlige Bestemmelser om Vakcination.
VII. Typhoidfeber (Nervefeber).
§ 1. For denne Sygdom gjælder med Hensyn til Indlæggelse paa Sygehus
eller Isolation i Hjemmet m. m. de Hegler, som er fastsat i § 1, 5, 6, 7, 9, og
10 i Reglementet for Diphtherit, samt desuden følgende særlige Bestemmelser.
§ 2. Forsaavidt den Syge forpleies i Hjemmet, og saalænge Sygdommen
varer, maa Værelset luftes flittigt ud, den strengeste Renlighed iagttages, og
desuden følgende Forsigtighedsregler overholdes:
a. Den Syges Afføringer, der især antages at være smittende, og hans øvrige
Afsondringer maa strax tilsættes med 5 pOt. Carbolvand eller Chlorkalk,
og der maa sørges for, at de ikke unødig tilsøle Gjenstande i Værelset.
Afføringer og de øvrige Udtømmelser slaaes efter nogen Tids Henstand i
denne Blanding i Privetbeholderen og maa ikke slaaes i Vask, Kloakslug,
Vandpostkum eller paa Gaardsplads. Forsaavidt Privetbeholderen ikke er tæt,
og der er Tilsig til Vandpostkum eller Brønd, maa Våndet fra et saadant
Vandindtag ikke nydes, førend Tilsiget er stoppet.
b. Alle Seng- og Gangklæder (Lagener, Linneder, Vaar, Haandklæder o. s. v.),
der er benyttede af den Syge, maa henlægges i en 2 pCt. Carbolsyreopløsning
og derefter vaskes og om muligt koges. Vaskevandet kan slaaes i
Kloaken, men ikke i Vandpostkum eller udover Gaardspladsen, eller saaledes,
at Vandindtag kan forurenses.
c. Andre Gjenstande, som Natpotter, Bækkener, Kopper og Glas o. s. v., der
er benyttede i Sygeværelset, maa, forinden de igjen benyttes af Friske, vaskes
omhyggelig af, helst i kogende Vand eller 5 pCt. Carbolvand.
d. Spisevarer, Melk og lignende, der har henstaaet i Sygeværelset, maa under
ingen Omstændigheder nydes af Friske.
e. Hunde, Katte eller andre Husdyr, som antages at kunne udbrede Smitte,
maa holdes borte fra Sygeværelset.
§ 3. Søppelbeholdere, Kloakafløb og Kummer, Gaardsplads, Kjældere, Pissoirer,
Vasker og Kloakslug inde i Beboelsesrum eller Kjøkkener maa renses og
daglig desinficeres med Chlorkalk.
§ 4. Derhos er det indtil videre bestemt, at Privetbeholderne i de angrebne
Huse ved Sundhedskommissionens Foranstaltning skal tømmes 3 Gange ugentlig
og desinficeres med Chlorkalk alle Hverdage i Løbet af 2 Uger efter, at et
Tilfælde er anmeldt og indlagt. Dette maa ogsaa ske, saalænge et Tilfælde
forpleies i Hjemmet samt indtil 14 Dage efter, at den Syge er helbredet eller
afgaaet ved Døden.
§ 5. Er den Syge helbredet, død eller indiagt paa Sygehus, saa at Desinfektion
kan foretages, gjælder med Hensyn til Desinfektion de samme Hegler
som for Diphtherit, dog saaledes, at der i Eegelen ikke anvendes Svovlrøgning.
18

274 1890.
VIII. Blodgang.
For denne Sygdom gjælder i det væsentlige de samme Kegler som for
Typhoidfeber.
IX. Choiera.
g 1. Tilfælde af asiatisk Choiera eller af Sygdom, der efter anstillet l
Undersøkelse findes at give Mistanke om at være denne Sygdom, indlægges uden
Ophold i Lazaret; kun under ganske særegne Omstændigheder kan det af Sundhedskommissionens
Ordfører tillades, at den Syge forbliver i Hjemmet, hvor
Isolation da paa det omhyggeligste maa gjennemføres. Indlæggelse paa Lazaret
sker ved Henvendelse til Sundhedskommissionens Kontor.
§ 2. Paa Huse, i hvilke Sygdommen viser sig, skal der paa iøinefaldende
Steder opslaaes Plakater, paatrykt: Her er Choiera. Disse Plakater maa kun
nedtages efter nærmere Bestemmelse af Sundhedskommissionens Ordfører, og i
intet Tilfælde før fuldstændig Desinfektion er foretaget.
§ 3. Den Angrebnes Familie og Andre, som bo sammen med den Syge,
interneres i et af Kommunens Interneringslokaler, forsaavidt den dertil er villig,
og tillades ikke at færdes ude i Byen, i Forretninger, paa Skoler og lignende
i Løbet af de første 14 Dage, efterat den Syge er indlagt eller helbredet, og
Desinfektion er foretaget. De øvrige Beboere i Huset stilles under dagligt
Lægetilsyn i Løbet af de samme 14 Dage. Naar Desinfektion er udført, og der
i Løbet af denne Tid intet nyt Tilfælde er optraadt, hæves Tilsynet og Plakaten
fjernes.
§ 4. Findes der i Huse, hvori Choiera optræder, Udsalgssteder for Næringsmidler
eller Beværtningssteder, skal disse uopholdelig lukkes og ikke aabnes
uden efter nærmere Bestemmelse af Sundhedskommissionens Ordfører. De der
forefundne Næringsmidler skal tilintetgjøres i den Udstrækning, som Sundhedskommissionens
Ordfører ånder nødvendig.
§ 5. Indtil den Syge er bleven indlagt paa Lazaret, eller medens han
forpleies i Hjemmet, iagttages følgende Forsigtighedsregler:
a. Den Syges Udtømmelser (Afføringer og det Opbrækkede), hvilke antages at
være særlig smittende, maa strax blandes med Carbolsyre eller Chlorkalk,
hvorefter de efter nogen Tids Henstand i denne Blanding slaaes i en egen Beholder,
hvorefter de fjernes og uskadeliggjøres ved Sundhedskommissionens
Foranstaltning. Disse Udtømmelser maa ikke slaaes paa Jorden eller i
Vask, Vandpostkum, Kloakslug eller Privetbeholder.
b. Er den Syges Gang- og Sengklæder blevne besudlede ved hans Udtømmelser,
bør de, saaledes som nedenfor bestemt, opbrændes. Forsaavidt uforholdsmæssig
stor Skade derved vilde forvoldes, kan det tillades, at de lægges i
2 pCt. Carbolvand, samt derefter vaskes og koges.
c. Er Gaardsplads, Gulve, Trappegang, Privet, Møbler eller andet Husgeraad
besudlet ved de nævnte Udtømmelser, bør de paa det omhyggeligste rengjøres
og desinficeres efter Omstændighederne ved Carbolsyre, Chlorkalk, kogende
Vand eller 5 pCt. Carbolvand.
d. Andre Gjenstande, saasom Natpotter, Bækkener, Kopper, Glas o. s. v., der
er benyttede i Sygeværelset, maa, forinden de igjen benyttes af Friske vaskes
omhyggelig af, helst i kogende Vand eller 5 pCt. Carbolvand.
e. Spisevarer, Melk og lignende, der har henstaaet i Sygeværelset, maa
under ingen Omstændigheder nydes af Friske, men maa slaaes i Privetholderen.
f. Hunde, Katte eller andre Husdyr, som antages at kunne udbrede Smitte,
maa holdes borte fra Sygeværelset.

1890. 275
§ 6. Tilfælde af Choiera ombord paa Fartøier, der indkommer paa Havnen,
bringes direkte og snarest muligt til Hovedøens Lazaret; det af den Syge
benyttede Rum m. m. desinficeres, saaledes som nedenfor beskrives, og Besætningen
underkastes en daglig Undersøgelse i Løbet af 8 Dage, efterat det sidste Tilfælde
af Choiera -er bragt fraborde og Desinfektion foretaget.
g 7. Lig af Personer, døde af Choiera, bringes uden Ophold i en vel
tættet Kiste til Choleralazaretets Lighus, hvorfra de begraves. Udtømmelser
fra Liget maa behandles med den samme Omhu, som foran i § 5 er bestemt for
den Syges Udtømmelser. Transporten af de Syge eller af Ligene foregaar i
særegne dertil bestemte Transportvogne eller i en særegen Baad.
g 8. Efterat den Syge er indiagt paa Sygehus eller helbredet eller død i
Hjemmet og Liget fjernet, desinficeres de af den Syge benyttede Rum og det deri
værende Bohave.
Denne Desinfektion foregaar ved de første Tilfælde af Sygdomme paa følgende
Maade:
g 9. Linned, Sengklæder og lignende, der har været i Berøring med den
Cholerasyge, opbrændes. Kan Opbrændingen foregaa paa Stedet, udføres den der;
hvis ikke transporteres Gjenstandene til et dertil bestemt Sted og opbrændes der.
§ 10. De af den Syge benyttede Værelser eller Rum og det deri værende
Bohave underkastes derefter den i Reglerne for Diphtherit § 12 foreskrevne Desinfektion,
hvorhos Værelserne som Regel gjennem nogen Tid søges holdt ubeboede
og udluftes.
g 11. Privet-, Stald- og Søppelbeholder tømmes og renses uden Ophold.
Kloakkummer og Kloakafløb renses og det paasees, at de er i Orden; Gaardspladsen
renses for mulig tilstedeværende Urenlighed, derhos desinficeres Privetbeholder,
Søppelbeholder, Kloakkummer og Slug, Pissoir, Gaardsplads, samt Vasker
og Kloakslug inde i Beboelsesrum eller Kjøkkener med Chlorkalk. Desinfektioneu
og Tømningen af Privet- og Søppelbeholder gjentages alle Hverdage i Løbet af
de første 14 Dage, efterat Tilfældet er optraadt, eller efterat et hjemmeliggende
Tilfælde er helbredet eller afgaaet ved Døden.
g 12. For Fartøiers Vedkommende maa Kjølvandet udpumpes, og Bunden
udskylles med en Opløsning af Sublimat eller et andet Desinfektionsmiddel.
Fartøiets Klossetter maa omhyggelig renses og desinficeres med Chlorkalk.
g 13. Gjødsel, Affald og anden Urenlighed bortbringes i særegne dertil
bestemte Vogne og nedgraves i Jorden paa et særskilt dertil bestemt Sted.
b. Insfrux for Suntlhetlsinspektoren.
(Vedtaget i Sundhedskommissionens Møde den 20de Oktober 1890 og approberet af Magistrat
og Formandskab i Møde den 12te November s. A).
g 1. Sundhedsinspektøren ansættes af Magistrat og Formandskab efter Indstilling
af Sundhedskommissionen. Der gjælder en gjensidig Opsigelsesfrist af 6
Maaneder.
g 2. Han maa ikke overtage nogen anden lønnet Bestilling uden Sundhedskommissionens
Tilladelse.
g 3. Han har under Stadsfysikus's Overtilsyn at føre Indseende med de
øvrige ved Sundhedsvæsenet ansatte kommunale Funktionærers Virksomhed og forøvrigt
bistaa Stadsfysikus i de denne ifølge Love og Vedtægter angaaende Sundhedsvæsenet
paahvilende Forretninger, forsaavidt de vedkomme Kommunen.
g 4. Sundhedsinspektøren er Sundhedskommissionens Sekretær og har som
saadan i Kommissionens Møder at føre Protokollen over hvad der forhandles, at
18*

276 1890.
sørge for hurtig og rigtig Expédition af de der behandlede Sager og fattede Beslutninger
og bærer Ansvaret for., at Kontorets* Forretninger udføres med Orden
og Nøiagtighed, ligesorn han paraferer de fra Sundhedskommissionen udgaaende
Skrivelser. Han har at være tilstede paa Sundhedskommissionens Kontor til de
Tider, som Kommissionen bestemmer.
§ 5. Han har at gjøre sig bekjendt med alle Anmeldelser om smitsomme
Sygdomme, saasnart de indkomme, og, saafremt Stadsfysikus ikke i Øieblikket
er tilstede, at træffe foreløbige Bestemmelser. Optræder smitsom Sygdom med
større Udbredning paa et enkelt Sted eller i en særegen Bydel, eller indtræffer
der i Byen noget Tilfælde af farlig, smitsom Sygdom, skal han personlig — og
i sidste Tilfælde uden Ophold — paa Stedet undersøge Forholdene og træffe de
nødvendige foreløbige Foranstaltninger for at hindre Sygdommens Spredning. Hvor
det paa Grund af tilstedeværende smitsom Sygdom er nødvendigt at træffe Foranstaltninger,
der gribe ind i privat Bedrift (Forbud af Arbeide, Lukning af Melkeudsalg,
Konfiskation af Madvarer o. s. v.), skal han paa Stedet undersøge Forholdene
og træffe foreløbig Bestemmelse.
§ 6. Han har i den Udstrækning, som hans Tid tillader, efter Anvisning
af Stadsfysikus at anstille Undersøgelser af offentlige og private Skoler, Forsamlingslokaler,
Fabrikker og Værksteder, Udsalgssteder og de Handlendes Oplagssteder
for Næringsmidler o. s. v., og har, forsaavidt Misligheder paatræffes, at
afgive Anmeldelse herom til Sundhedskommissionen.
§ 7. Under Stadsfysikus's Forfald for kortere Tid har Sundhedsinspektøren
at udføre hans Kommunen vedkommende Forretninger.
§ 8. Han har at paase, at de Kommunebestyrelsen givne Bevilgninger til
Sundhedsvæsenet ikke overskrides, og saasnart det viser sig, at yderligere Bevilgninger
ville blive fornødne, derpaa i betimelig Tid at gjøre Sundhedskommissionen
opmærksom, forat Forestilling om forøget Bevilgning kan blive indgivet.
§ 9. Han har at fungere som Læge ved Kontrollen med de veneriske Sygdom
me og ved Interneringslokalerne samt at føre det almindelige Tilsyn med disse
Lokalers økonomiske Drift.
§ 10. Han bistaar ved Udarbeidelsen af den aarlige Beretning om Sundhedstilstanden
i Byen med tilhørende Tabeller.
§ 11. Han erholder hver Sommer en Ferietid af 3 Uger paa saadan Tid,
som Sundhedskommissionen finder beleilig.
g 12. Han har at finde sig i mulige Forandringer i og Tillæg til denne
Instrux.
c) Forholdsregler, som bør iagttages for at hindre Udbredning
af Lungetæring-
(Vedtagne af Kristiania Sundhedskommission den 3die Novbr. 1890).
Man antager, at denne Sygdom kan forplantes gjennem de Syges Opspyt.
Man maa derfor sørge for, at dette ikke tilsøler Gulv eller Vægge eller spredes
omkring i Vaaningsrum, men samles i Krus af Stentøi eller Glas eller i Spyttebakker,
i hvilke der helst bør heldes lidt af en 5 pCt. Carbolsyreopløsning, og
som maa tømmes og rengjøres mindst 1 Gang daglig. Er Yægge, Gulv eller
andre Gjenstande tilsølede deraf, bør omhyggelig Afvaskning af disse foregaa.
Disse Forsigtighedsregler bør iagttages baade i den Syges Hjem og paa
andre Steder, hvor han opholder sig.

1890. 277
Der bør ligeledes overalt, hvor der færdes mange Mennesker, saasom Værksteder,
Skoler, Forsamlingslokaler, Theatre o. lign., overholdes den strængeste
Renlighed.
Naar disse Porsigtighedsregler iagttages, vil der ikke være nogen væsentlig
Fare forbunden med at omgaaes og arbeide sammen med tæringssyge Personer.
Er en Tæringssyg død eller fjernet fra sit Hjem, bør Vaskning af Lagener,
Linneder, Pudevaar, o. lign. foretages; ligesaa af Sygeværelset med det deri
værende Bohave; Gang- og Sengklæder, som ikke kan vaskes, bør decinficeres
ved Ophedning i en Desinfektionsovn. Gang- og Sengklæder, som den Syge har
benyttet, bør ikke afhændes eller bortgivos, før dette er iagttaget.
d) Forandring i Kristiania Sundhedsforskrifter §§ 18 og 19.
De nævnte §§ i Sundhedsforskrifter ne lyde herefter saaledes:
§ 18. Sundhedskommissionen skal til Forebyggelse af skadelige og forfalskede
Næringsmidlers Salg jevnlig anstille eller lade anstille Undersøgelser
dels af de paa Torve, i Udsalgs- og Beværtningssteder falbudne Næringsmidler,
dels af saadanne, der findes i de paagjældende Handlendes eller Næringsdrivendes
Oplagssteder, og er til dette Øiemed berettiget til at forlange udleveret de nødvendige
Prøver, hvis Værdi, om det fordres, bliver at erstatte efter almindelig
Salgspris, forsaavidt det ikke viser sig nødvendigt at skride ind mod Varens
Salg. Forefindes Næringsmidler, som er skadelige for Sundheden, skal disse efter
Beslutning af Sundhedskommissionen enten blive at bortskaffe, tilintetgjøre eller
paa anden Maade gjøres uskadelige paa Vedkommendes Bekostning.
§ 19. Udsalgs- og de Handlendes Opbevaringssteder for Kjød, Flesk, og
fersk Fisk samt for de af Kjød, Flesk, fersk Fisk og Blod tilberedte Næringsmidler,
for Bagværk, Melk, Fløde, Smør og Ost skal være rene, luftige og fri
for Støv og Stank og maa ikke benyttes til Soverum eller Kjøkken.
Melk og Fløde samt de af ferskt Kjød, Fisk og Blod tilberedte Næringsmidler,
der håves til Udsalg, maa ikke opbevares sammen med Varer, som kan
gi ve dem Usmag eller fordærve dem.
Dersom disse Bestemmelser ikke overholdes, eller Stedet ellers af sanitære
Grunde ansees uskikket til Udsalg af Næringsmidler eller enkelte Sorter af saadanne,
kan Sundhedskommissionen, efter forgjæves at have givet Vedkommende
Advarsel, forbyde saadant Udsalg paa Stedet.
Sundhedskommissionen kan paabyde, at Kjød og Flesk ikke maa falbydes
uden forud at være undersøgt paa saadan Maade, som af Sundhedskommissionen
bestemmes.
Sundhedskommissionen kan midlertidig forbyde Udsalg af Næringsmidler
paa Steder, hvor tilstedeværende farlige, smitsomme Sygdomme kunde give Anledning
til Udbredelse af disse, ligesom ogsaa Indførsel og Udsalg af Melk fra
udenbys Steder, hvor saadanne Sygdomme er optraadt blandt Mennesker eller Dyr.
— — I Overensstemmelse med disse Forandringer har Sundhedskommissionen
senere vedtaget nedenstaaende Regler til Veiledning for Assistenterne ved Kontrollens
Udøvelse.

278 1890.
e) Regler til Veiledning for Sundhedskommissionens Assistenter
ved Undersøgelse af Melkeudsalg i Kristiania og den deri falbudte
Melk.
1. Det er Assistenternes Opgave at undersøge Melkens Beskaffenhed, dens
Opbevaring og Behandling førøvrigt i Byens Udsalgssteder.
2. Undersøgelse maa ikke foregaa, hvor vedkommende Handlende ikke giver
Tilladelse dertil; i saadanne Tilfælde sker der øieblikkelig Anmeldelse til
Sundhedskommissionen.
3. Undersøgelsen bør foregaa paa saadan Maade, at man først tåger op en
Prøve fra Melkekarrets Bund og helder i det dertil bestemte Glas og undersøger,
om der har afsat sig Bundfald, der kunde tyde paa Forurensning
eller tilsatte Stoffe. Samtidig undersøges Melkens Smag, Lugt og Farve.
Forefindes Melk, der afsætter Bundfald eller er rødlig eller blaalig, er af
vammelbitter Smag eller Lugt, er slimet eller paa anden Maade abnorm,
forbydes Salg deraf foreløbig, hvorefter Underretning uopholdelig meddeles
til Sundhedskommissionen.
4. Dernæst blandes Melken i Karret omhyggeligt, og der udtages en Prøve i
det dertil bestemte Glas til Undersøgelse af Melkens specifike Vægt ved den
saakaldte Flydevægt, (Aræometer). Herved iagttages, at ved 15° Celsius
skal Melk, der sælges som nysilet, have en specifik Vægt af 1030—1034
og skummet Melk af 1032—1036.
5. Forefindes Melk, som trods den tilstrækkelige specifike Vægt dog forekommer
mistænkelig tynd, foretages en Biprøve med Fesers Lactoscop. Hvor nysilet
Melk viser en specifik Vægt af under 1030 eller over 1034, eller hvor
den kombinerede Undersøgelse med Aræometer og Lactoscop giver et mistænkeligt
Resultat, udtages Prøve til nøiere kemisk Undersøgelse.
6. Prøven, der maa udgjøre mindst V 2 Liter, bringes paa en af de dertil
bestemte Flasker i forseglet Stand til Sundhedskommissionens Kemiker til
kemisk Undersøgelse og ledsages af en Anmeldelsesblanket i udfyldt Stand,
hvorpaa blandt Andet angives, hvor Prøven er taget, Resultatet af den
foreløbige Undersøgelser og mulige andre Bemærkninger.
7. Erfarer Assistenten, at der i noget Udsalg håves tilfals Melk fra undenbyes
Steder, hvor farlige smitsomme Sygdomme er optraadte blandt Mennesker
eller Dyr, skal han foreløbig nedlægge Forbud mod Salget af Melken og
snarest muligt underrette Sundhedskommissionen derom.
8. Findes de Kar, hvori Melken opbevares eller udmaales, at være af Bly,
ufortinnet Kobber, Messing 1 , daarlig glasserede Lerkar, at være urene eller
at benyttes ogsaa til andet Brug, paalægges det Udsælgeren inden en rimelig
Frist at ombytte disse med almindelige, vel glasserede eller fortinnede Kar
og forøvrigt holde dem rene og i forsvarlig Stand. Karrene, hvori Melken
opbevares, maa holdes tildækkede.
9. Findes det, at Melken opbevares eller udsælges fra saadanne Steder, hvor
samtidig anden Handel foregaar med Gjenstande, der kan give den Usmag
eller forurense eller bedærve den, gjøres vedkommende Handlende opmærksom
paa, at saadan Handel samtidig ikke maa finde Sted. (Som saadanne Gjenstande
kan særlig mærkes: Ildelugtende salt Kjød, Flesk og Fisk, Gammel-
Pult- og Hvidost, Poteter, Parafin, Fyrstikker o. s. v.).
10. Findes Udsalget eller Opbevaringsstedet for Melken at benyttes som Soverum
eller som Kjøkken, gjøres vedkommende Handlende opmædksom paa, at saa

1890* 279
ikke maa ske, samt anmodes han om at rette paa Forholdet inden en
rimelig Frist.
11. Findes Melkeudsalget tydelig urent, saaledes at der ligger Smuds, Støv og
Spindelvæv o. desl. omkring, findes Disken uren eller af den Beskaffenhed,
at den ikke ganske kan renses (raadden, store Sprækker), eller Gulvet
raaddent eller paa anden Maade misligt holdt, paalægges det vedkommende
Handlende inden en passende Frist at rette paa Manglerne.
12. Findes Luften i Udsalgene eller Opbevaringsrummene for Melken at være
stinkende eller af muggen Lugt, søges Grunden hertil opsporet. Særlig bør
Opmærksomheden fæstes ved de Udsalg, der er i Kjældere, at de ikke er
fugtige, samt ved mulige Mangler i disse, saasom ved Drænering af Grunden
eller Isolation af Væggene eller ved Kloakafløbene.
13. Forefindes Misligheder af saadan Art, som er omhandlet i §§ 8, 9, 10, 11
og 12, anmeldes Forholdet for Sundhedskommissionen.
II. Om Forholdene i Aals Lægedistrikt i Hallingdal.
Af Distriktslæge Rømckes Medicinalberetning for 1890.
Det synes, som det begynder at gaa op ogsaa for Bønderne her, at Renlighed
og streng Omhyggelighed samt Nøiagtighed med Melkestellet er aldeles
nødvendigt for at opnaa gode Varer og dertil svarende Priser. En Meierske,
udsendt af Landhusholdningsselskabet, virkede Sommeren 1890 fornemlig i Hallingdals
nedre Bygder, men opholdt sig udpaa Høsten ogsaa her i Aal, hvor Virksomheden
fortsattes i 1891. Med den Fjeldfolket eiendommelige seige Vedholden
ved det Gamle og Mistænksomhed ligeoverfor Reformer maa man ikke vente ret
snart at se store Forandringer til det Bedre. Kommer man imidlertid derhen, at
Melkestellet væsentlig forbedres, særlig hvis Meierier blive oprettede, hvorom der
tales, og som vilde paaskyndes ved endelig Fastslaaen af en Bergensbane gjennem
Hallingdal, vil dette formentlig føre til, at man kommer til at forlade det hidtil
hovedsagelige Maal at faa Kjørene til at kalve henimod den Tid, man skal reise
paa Sæteren, for at faa saameget Melk som muligt ud af Kjørene under Opholdet
paa Sæteren med de frodige Beiter. Men vil et saadant forandret Melkestel end
føre til en mere jevn Melkeforsyning til Husholdningen, maa det vel paa den
anden Side befrygtes, at man af Hensyn til Smørproduktionen vil nøie sig med
et Minimum af nysiet Melk til Husholdningen. Imidlertid vil forhaabentlig dette
Misforhold rette sig efterhaandeu, tør det antages, naar man faar gjort sig fortrolig
med Reformen i sin Helhed.
Af en tidligere Distriktslæge er indberettet om de her benyttede Senges
Uhensigtsmæssighed paa Grund af deres Korthed; dette Misforhold existerer vistnok
fremdeles for en stor Del, men en nyttig Forbedring er dog ifærd med at
vinde Indpas, idet Anskaffelse af Springmadratser ikke sjelden finder Sted. Til
Underlag i Sengene anvendes ellers almindeligst Halm, som jo aldeles ikke er at
foragte, men af økonomiske Grunde skiftes den sjelden, hvorfor man maa hilse
Springmadratserne Velkommen, især naar man lægger en flerdobbelt Kvi ti eller
Aaklæde ovenpaa. Springmadratserne forarbeides her i Bygden og blive saaledes
ikke kostbare.
Det er beklageligt, at Jordemødrene benyttes saa lidet inden Distriktet, særlig
gjælder dette, som tidligere indberettet, Hol, hvor, som oplyst, Jordemoderen bor

280 1890.
saa ubekvemt til, at det er vanskeligt at faa fat i hende. Hallingkonerne ere
ogsaa i Regelen ganske haardføre, og finde sig gjerne i et langvarigt og besværligt
Fødselsarbeide som noget, der skal saa være; væsentlige Uregelmæssigheder med
Hensyn til Fødsler sjaies ogsaa at være forholdsvis sjeldne. Inden Aals Herred
benyttes Jordemødrene knapt ved 1 /s Del af de forefaldende Fødsler om Aaret, i
Hol altsaa endnu mindre. I 1890 assisterede Jordemoderen i Aal ved 20 Issefødsler,
Jordemoderen i Hol ved 8 Issefødsler.
Aalingerne og Hallingerne har i Regelen et sundt, friskt IJdseende. Hertil
bidrager forskjellige Omstændigheder og Forhold. Saaledes den gode Luft, taaget
og deslige Veir hører her forholdsvis til Sjeldenhederne, medens her ikke saa
sjelden blæser en skarp, gjennemtrængende Vind. Fra Barnsben af hærdes Børaene
ved stadig at færdes ude i den frie Natur, helt ofte med høist middelmaadige
Klæder. Det Baand, Skolen lægger paa dem i Vinterhalvaaret, skal just ikke
føles trykkende; der bliver saaledes endda Tid tilovers for Skøiteløb, Kjelkeagning
og især til Skiløb, der i de mere afsides liggende Bygder, som Skuredalen og
Sundalen maa indøves fra Smaagutalderen af — «ei blot til Lyst». Den konfirmerede
Ungdom maa i Regelen tåge ud; om Vinteren opholde mange af Jenterne
sig ude paa Fladbygderne som Budeier, men komme som Regel tilbage om Vaaren;
naar saa Aannearbeidet er tilendebragt, drage Trækfuglene igjen sydover, dog
sjelden til den Gaard, hvor Jenten stelte Kreaturerne forrige Vinter. Variatio
delectat. Naar saaledes Jenterne tilbringe den ene Vinter efter den anden ude
paa Fladbygderne, kunde man fristes til at tro, den upraktiske og uklædelige
Nationaldragt maatte blive aflagt; dette hænder dog forholdsvis sjeldent. I Regelen
have de efter Bygdens Skik saa mange Klædesplag oparbeidede og hængende
hjemme paa «Loftet», Staburet, at en saadan Omskiftning af Klædedragt vilde
have sine økonomiske Vanskeligheder ; hvorfor man i saa Henseende maa sætte
sit Haab til den opvoxende Ungdom. Saameget tiltalende, saa meget pikant der
end kan være ved en saadan Nationaldragt, er det paa den anden Side ikke godt
andet end at bryde Staven over den, naar den er saa upraktisk og usund, som
den her benyttede.
En Del af de voxne Gutter tåge ogsaa udover om Høsten for at søge Tjeneste,
men det er dog forholdsvis færre; ikke saa faa søge om Vinteren Sysselsættelse
med at veide Ryper; enkelte drage ogsaa i Vaarmaanederne over til Hardanger
paa Jordarbeide, Grøftegravning o. 1., ligesom jo ogsaa enkelte have Tjeneste paa
de større Gaarde, men at en Gut tjener flere Aar paa samme Gaard er dog ikke
hyppigt. Forældrene se gjerne, at den opvoxende Gut lægger Handelsvid for
Dagen, og Handelskarle har de unge Gutter ofte Lyst til at blive. Det er et
ubundet «freies Leben», som tiltaler dem — saadan at vandre gaardimellein med
sin rygende Pibe og nyde sin Kaffe, mens man akkorderer om Priser paa Varerne.
Imidlertid maa man ikke tro, Forhandlingerne forceres. Først skal der udvexles
de uundgaaelige Talernaader om Vind og Veir, saa overflødige de end ere, da jo
Enhver kan se, om det regner eller sneer, kjende, om det er koldt eller mildt o. s. v.
Er man saa endelig færdig med «Præliminaria», bliver der gjerne en seig og
langvarig Akkorderen om Varen, om Kalveskindet, Smørspandet, Rypetylvten,
Koen, eller hvad det nu kan være. Der er nemlig saa mange af disse omvankende
Handelskarle, at Bonden just ikke er tilbøielig til at slåa til for snart. Paa den
anden Side kunne Priserne i Byen variere saa meget, at den unge Spekulant har
al Grund til ikke at vove sig for langt. Med en Del af disse unge Handelskarle
gaar det ganske godt ; de kunne være gløgge, forsigtige — og heldige ;
saaledes kunne de tjene sig op nogle Tusinde Kroner i Løbet af en Del Aar;
andre vise sig ikke at være anlagte for «business», eller de ere uheldige —
eller drikfældige; nok af det: Slægtningerne, som have kautioneret i Banken, faa
betale Lærepengene. Det kan jo ogsaa hænde, at en Unggut reiser ud forat «gaa

1890. 281
i Lære»; han betinger sig dog oftest Frihed til at reise efter nogle Tlgers eller
Maaneders Ophold, og kommer saa hjem igjen uden hverken at have lært halvt
eller helt; naturligvis gives der dog Undtagelser. Til Amerika reiser jo ogsaa
Nogle herfra om Aaret, men det er ikke ret mange ; ved Juletider kommer gjerne
nogle norskfødte Amerikanere for at se til herværende Slægtninge, og saa drage
afsted igjen til Vaaren; enkelte slåa sig dog ogsaa ned her igjen for Alvor.
III. Om Levemaade og hygieniske Forhold i Solør og Odalens
Distrikt — Hedemarkens Amt.
Af Distriktslæge H. JuelTs Medicinalberetning for 1890.
Befolkningen i Solør og Odalens Distrikt anføres at gaa fremad i Ædruelighed,
Sædelighed og Renlighed. Man ser langt sjeldnere en drukken Mand i
Kongsvinger Gader nu end før, — for 10 à 15 Aar siden — og i Hjemmene
håves sjelden Brændevin udenfor de større Høitider. Den aftagende Drikfældighed
skyldes for en stor Del Brændevintrafikkens Regulering ved Samlagene, ligesom
ogsaa Øldrikken stadig indskrænkes derved, at Ølretterne inddrages overalt paa
Landet. — Den intense Afholdsbevægelse, der fremdeles holder sig, bidrager
dernæst meget til Drikkens Indskrænkning, men paa den anden Side tør man vel
ikke nægte, at den knappere Tilgang paa Penge i Skovdistrikterne, Saavel for
Eieren som for Arbeiderne, har sin væsentlige Andel heri. Mere florisante Tider
ville rimeligvis igjen bringe Forbruget af Spirituosa til at stige, en Formodning,
der bestyrkes ved nu til Julen 1891 at se den store Mængde Brændevinsdunke,
der fra Kristiania direkte gjennem Agenter importeres til Eidskogen. Jeg har
saaledes kunnet konstatere, at i sidste Halvdel af December 1891 er over en
enkelt Station alene til en Del af nævnte Prestegjeld indført over 3000 Liter
Brændevin. Man bør vist derfor ikke være for sangvinsk i sine Forhaabninger
men blive staaende ved der» Antagelse, at, hvad der er opnaaet, for en længere
Fremtid er, hvad der kan naaes. Med Hensyn til Renlighed og bedre Stel i
Hjemmene i det Hele kan fremdeles en ikke ubetydelig Fremgang konstateres,
hvor ikke Fattigdommen er for stor; men da Arbeidsfortjenesten desværre har
været i Nedgang i Skovdistrikterne, dels paa Grund af mindre gode Priser paa
Produkterne dels paa Grund af den ved flere Aars overdrevne Hugst indskrænkede
Produktion, har Tiderne været knappe for voie Husmænd og Arbeidere. Fattigondets
stadige Stigning har henledet Tanken paa Anlæg af Fattiggaarde, og i
Vinger er i 1890 en af Bygdens største og bedste Gaarde indkjøbt i dette Øiemed.
Vingers vakreste Eiendom, Skandsgaarden, vil herefter huse Bygdens Proletariat,
men herved er ogsaa et stort og fordelagtigt Jordbrug og et udmærket
om end stærkt hugget Skovareal af ca. 25 000 Maals Udstrækning erhvervet for
Kommunen. Grue har i 1891 indkjøbt en lignende Eiendom i samme Øiemed.
Sædelighedsforholdene ere, om end i Fremgang, dog paa langt nær ikke, som det
burde være i dette Distrikt. Lavest staar her maaske Eidskogen og Vingers
Annex, Østmarken. En sand Plage for mange fattige Familier er de uægte Børn,
som Døtrene bringe med hjem efter et Par Aar at have været ude i Tjeneste.
For at disse igjen skulle kunne tåge ud, maa Børnene blive tilbage hos de Gamle,
der trods sin Fattigdom ofte mod en forsvindende Godtgjørelse maa forsørge flere

282 1890.
saadanne. Hvis Fattigvæsenerne optraadte med lidt større Strenghed ligeoverfor
dette Uvæsen, vilde maaske noget kunne udrettes til dets Modarbeidelse. I Befolkningens
Leveinaade er ingen Forandring foregaaet. Fattigfolks Føde er saare
ensformig og tarvelig. Grød og Vælling og Stoinp, et halvraat paa Takke stegt
blødt Brød, bagt af Mel og Poteter, udgjør Hovednæringen. Selv om Familien
har Ko, kan det gaa Maaneder hen, hvori ikke en Draabe Melk bliver nydt.
Thi der gives Tider paa Aaret — Høstmaanederne før Jul — i hvilke Melk ikke
kan opdrives for Penge i hele store Gaardgrænde. Der sørges nemlig aldrig for,
at Kjørene lægge ned til forskjellige Tider. Dette sker som Regel kun om
Vaaren, og selv paa større Gaarde kan der før Jul herske fuldstændig Melkemangel.
Til al denne Melmad kommer Flesk og Smør for deres Vedkommende,
som hertil have Raad, men en stor Del af Husmandsklassen har ikke disse Varer
til Hverdagsbrug, hvorimod Poteter findes overalt fra Høsten af og udover Vinteren.
Men under alinindelige Omstændigheder slippe disse op en Tid efter Jul hos
Fattigfolk, og da alt Mel ogsaa efter den Tid maa kjøbes, er det trangt nok i
mangt et fattigt Hjem. Kaffe nydes i stor Mængde, og jeg anser denne for en
baade sund og hensigtsmæssig Drik, naar den bliver anvendt paa en forstandig
Maade, tilsat med Fløde eller Melk og nydt ved Siden af fast Føde, Brød med
Smør, Flesk, Prim eller Sirup til. Har en Arbeider i sin Niste Flesk, Kaffe
og lidt Fløde til de kogte kolde Poteter og Stompen, som er dennes Hovedbestanddel,
maa han efter vore Forhold siges at være vel udstyret. Det er en
Mangel ved Maden hos vore Smaafolk, at den som Regel tilberedes slet. Disse
Husmødre ere alt andet end flinke som saadanne, ligesom de heller ikke'duer
videre til Arbeide, hvorved nogen Fortjeneste kunde erhverves. Husfliden staar
overmaade lavt hernede, Saavel blandt Mænd som Kvinder. Mange af hine kunne
knapt forfærdige sit Økseskaft, og de hjemmevævede Tøier ere daarligt forarbeidede.
Det er ikke sjelden at se vore Arbeidere klædte i tynde Klæder fra Landhandlerne.
Kvinderne have ikke kunnet eller giddet forarbeide Tøiet selv eller have ikke
kunnet tilveiebringe Materialierne, da Pladsene som Regel ere for smaa og daarlige,
til at et tilstrækkeligt Antal Faar kan skaffes Næring ved Siden af den
sultefodrede Ko. Mange mindre Bemidlede holde Hest, men dette er kun til liden
Nytte, thi Fortjenesten ved denne er aldrig saa stor, at den kan opveie, hvad
Hesten fortærer paa Bekostning af den øvrige til Mad og Klædning nyttige Besætning.
Fodbeklædningen er ofte daarlig, som Følge heraf hører Forfrysning
af Fødderne i kolde Vintere til Dagens Orden.
Med Hensyn til Boligerne og deres Udstyr synes denne Befolkning, naar
undtages de mere velstaaende Gaardbrugere, at have meget smaa Fordringer.
I ældre Huse ere Vægge, Døre og Vinduer gistne og trækfulde, en Omstændighed,
der bøder noget paa en anden Mangel, at nemlig Vinduerne aldrig kunne aabnes
for Luftning. I sanitær Henseende ere ogsaa Boligernes Indretning uhensigtsmæssig.
I samme Rum opholder Familien sig baade Dag og Nat. Her soves,
her spises, her tillaves Maden og opbevares denne, her tilbringes Dagen med det
Arbeide, som Mand eller Kone muligens kan udføre inde, Har et Hus flere
Værelser, staa disse som Regel ubeboede og ubrugte; ialmindelighed benyttes disse
til Opbevaring af Klæder og overflødigt Husgeraad — et Slags Pulterkammer —
hvor den største Uorden hersker. Folk med lidt bedre Raad har undertiden her
staaende en overflødig Seng, men skulde man bestemme sig for at tilbringe Natten
i en saadan, bør man se vel efter, om ikke under samme findes hensat en Fad
med Pultost eller andre mindre vellugtende Sager, som det ikke falder Husets
Folk ind at fjerne. I Tilfælde af Sygdom frembyder denne Maade at indrette
sig paa store Vanskeligheder, thi som oftest findes heller ikke Ildsted i nævnte,
ubeboede Værelse, saa at den kan tages i Brug for den Syge. Selv under smitsomme
Sygdomme maa man finde sig i at have de Syge liggende sammen med

1890. 283
den øvrige Familie, og skal saa senere Desinfektion og Rengjøring ske, møder
dette i Pladsene den største Vanskelighed, og meget almindeligt er det da, at
Familien den Dag maa tåge sin Tilflugt til Fjøset eller Faarehuset. En glædelig
Kjendsgjerning er det, at de Huse, som nu opføres, ofte ialfald, søges indredet
med det for Øie at raade Bod paa disse Mangler.
IV. Hygieniske Forhold i Bergen.
(Af Stadsfysikus Lindholms Beretning for 1890).
Ved Udgangen af Aaret 1890 havde Bergen 3796 beboede Huse og en tilstedeværende
Folkemængde af 52345 Individer. Den hjemmehørende udgjorde 53686.
I Gjennemsnit kommer der saaledes omtrent 14 Beboere paa hvert Hus.
Af Mangel paa nøiagtige planimetriske Undersøgelser kan Beboelsestætheden
ikke med Sikkerhed angives, hverken i det Store taget eller for nogen enkelt
Del. Men et Grundlag for Sammenligning baade af denne og af Sundhedstilstanden
inden de forskjellige Strøg kan man dog vinde ved for hver større Bydel at udsondre
Antallet af beboede Huse med deres Indbyggere. Herved kan man dog
ikke hensigtsmæssigt holde sig til Sogneinddelingerne, da Kirkesognene indeslutte
Dele af meget forskjellige hygieniske Betingelser, og Grændserne for dem desuden
er meget uregelmæssige.
Derimod kan man for Øiemedet hensigtsmæssigt inddele Byen i følgende 6
let overskuelige Kredse. (Se medfølgende Kartskitse Side 284).
Iste Kreds: Nordnæshalvøens østlige Heldning. Partiet østenfor Kommunikationslinien
og nordenfor Torvet, omfattende væsentlig Strandgaden og Markeveien
med de mange til disse stødende Smug og Smit. Kredsen har 777 beboede
Huse med fff| Indbyggere (de tilstedeværende sat som Tæller, de hjemmehørende
som Nævner), altsaa omtrent 11 Beboere paa hvert Hus. Grundflade for hver
Indbygger efter et omtrentligt Skjøn 15m. 2 Pakboder og Magaziner indtage et
betydeligt Areal.
2den Kreds: Partiet vestenfor Kommunikationslinien og Nordal Bruns Gade
samt nordenfor Torvgaden og en ret Linie fra denne til Puddefjorden, altsaa væsentlig
omfattende Nordnæshalvøens Heldning mod Vest samt Nøstet, den største
Del af Vaskerelvsstrøget, Rosenberggaden og Dokken med tilsammen 832 beboede
Huse og jf^fy Indbyggere, eller noget over 15 Beboere paa hvert Hus. Da
ikke langt fra Halvparten af disse er smaa, ofte 1 Etages Gavlhuse, er Beboelsestætheden
sikkerlig temmelig stor. Efter et omtrentlig Skjøn kommer der lim. 2
Grundflade paa hver Indbygger. Inden Kredsen ligger Sygehuset, Sindssygeasylet
samt et Par mindre Fattighuse.
3die Kreds: Partiet Syd og Vest for 2den Kreds, omfattende væsentlig
Nygaard og Møllenpris med 462 Huse og ff|f Indbyggere, eller omtrent 13 Beboere
af hvert Hus, hvorved dog er at bemærke, at samtlige er større, for en
stor Del 3 Etages Bygninger. Efter et omtrentligt Skjøn kommer 23m. a Grundllade
paa hver Beboer. Inden Kredsen ligger den private Klinik, Mandsafdelingen
af Rosenbergs Sindssygeasyl samt Jomfrustiftelsen.
4de Kreds: Partiet Syd for Torvet og Vetrlidsalmindingen og Øst for
Nordal Bruns Gade, Lille- og Store Lungegaardsvandet, omfattende væsentlig
Vaagsbunden, Marken, Fjeldet og Kalfaret med tilsammen 720 beboede Huse og

284 1890.
§§J§ Indbyggere, eller omtrent 12 Beboere paa hvert Hus. Inden Kredsen findes
samtlige spedalske Hospitaler, Arbeidsanstalten med dens chroniske Sygehus, De
Søfarendes Fattighus, det gamle Asyl, Enkefattighuset, Haandværkernes Aldershjem
foruden et Par andre milde Stiftelser.
5te Kreds: Partiet inellem Vetrlidsalmindingen og Mulelven, omfattende
væsentlig Øvregaden, Stølen, Eyde- og Mathismarken, Sandyigsveiene og Skude-
vigen med tilsammen 751 beboede Huse og ^ffgf Indbyggere, eller omtrent 17
Beboere paa hvert Hus. En stor Del af Bygningerne er smaa, Beboelsestætheden
betydelig. Inden Kredsen ligger Kvindeafdelingen af Rosenbergs Sindsygeasyl
samt Arbeiderasylet.
6te Kreds: Partiet nordenfor Mulelven, omfattende væsentlig Sandvigen
med tilsammen 254 beboede Huse og f f Jf Indbyggere, eller omtrent 11 paa hvert
Hus, Bebyggelsen her dels landsbymæssig dels med spredte Gaarde.

1890. 285
Iste og 2den Kreds svarer omtrent til Iste Bylægedistrikt, 3die til 2det,
4de til 3die, 5te og 6te til 4de Distrikt.
Dødeligheden har været ringe. Ialt er anmeldt 833 Dødsfald, hvilket
er 40 mindre end Gjennemsnitsantallet i det forløbne Tiaar og udgjør i Forhold
til Folkemængden ved Aarets Slut en Dødelighed af 15,9 paa Tusinde. Samtidig
er Antallet af levende Fødte 1 667 Overskuddet altsaa 834. 14 Dødsfald skyldes
Ulykkestilfælde og Selvmord, 27 falder paa udenbys Patienter, der har været
indlagt paa Sygehuset og den private Klinik og 27 paa de spedalske Hospitaler.
Fraregnes disse er der af Byens egen Befolkning paa G rund af Sygdom død ikke
flere end 765 eller 14,7 pro mille, regnet efter Tilstedeværende ved Aarets Slutning.
Tilsammen er paa Sygehuse, Fattighuse og milde Stiftelser indtrufne 170
Dødsfald. I private Huse forefaldt saaledes ialt 663 Dødsfald, 12,66 paa Tusinde.
Opføres 34 af de paa Sygehuset indtrufne Dødsfald (Phthisis. Typhoidfeber, Diphtherit,
Pneumoni) paa de respektive Hjem bliver Antal Dødsfald her 697.
Fordelingen paa Kredsene af samtlige i Byen indtrufne 833 Dødsfald, af
Dødsfald af Tæring 165, samt af de 697 Dødsfald i private Huse og Dødsfald
af Tæring i disse vil sees af følgende Oversigt, (se Side 286) i hvilke for 4de
Kreds i Parenthes er anført Indbyggerantallet med Fradrag af Belægget paa de
spedalske Hospitaler (250) samt paa Arbeidsanstalten og Fattighuse (550).
For de øvrige Kredses Vedkommende er Belægget paa Sygehuse og Asyler uden
Betydning for Promilleberegningen.
Om end Tallene maaske tildels kan bero paa Tilfældigheder, antages de dog
i det Store taget at give et noksaa korrekt Udtryk for de hygieniske Forhold.
I 3die Kreds, Nygaard med sine brede Gader, nye, store Bygninger med */ 4 u ^ e "
bygget Grund for hver, er Forholdene bedst i enhver Henseende. Beboelsestætheden
er her ogsaa utvilsomt ringest, endskjønt Gjennemsnitsantallet af Beboere
ikke er det laveste. Det gunstige Resultat skyldes ikke den Omstændighed, at
Nygaard fortrinsvis beboes af mere Velstaaende.
Overraskende er den ringe Dødelighed af Tæring, trods Murhusene er overveiende,
og Indflytning i dem finder Sted, længe før de er udtørrede.
Dødeligheden er jevnt fordelt, over den hele Kreds.
Næstbedst stiller Forholdene sig for de private Huses Vedkommende i 4de og
6te Kreds, hvad Dødeligheden i Almindelighed angaar, medens 6te opviser det
største forholdsvise Antal Dødsfald af Tæring for den hele By.
I 4de Kreds er Dødeligheden mindst i Villaerne paa Kalfaret og Kalvedalen
samt i det efter Branden i 1852 nybyggede Strøg (med Undtagelse af Olaf Kyrres
Gade, 7 Dødsfald) samt i Strøget Vaagsalmindingen, Haadhusalmindingen og Marken.
I 6te Kreds er Dødeligheden størst, som rimelig kan være, i den tættest
bebyggede Del. Garmannsgaden, Grændsegrænden, Pyttergrænden og Rosesmuget
har hver 4 Dødsfald.
Iste og 2den Kreds staar omtrent lige med Hensyn til Dødelighed i Almindelighed,
men Iste har et forholdsvis betydeligt større Antal Dødsfald af
Tæring. Beboelsestætheden er gjennemsnitlig betydelig større i 2den end i Iste
Kreds, men i den sidste er den til Gjengjæld meget ulige fordelt, idet Magazinerne
i Forretningsstrøget er lidet beboede, medens de trange Gader og Smug
er det saa meget mere.
Kredsen udmærker sig desuden meget ufordelagtigt ved sine mange Søgaarde
med stinkende Hoper. Husene er gjennemgaaende gamle og støvfyldte, gunstige
Betingelser for Tæring.
Til Sammenligning hidsættes Dødeligheden i enkelte Strøg af begge Kredse.
I Strandgaden indtraf 15 Dødsfald, Markeveien og Nykirkemarkeveien opviser tilsammen
12, Nordnæsgaden med tilstødende Smug tilsammen 11.

Kreds.
Iste ......
2den
3die
4de
5te
6te
Tilstedeværende
Antal
Indbyggere
ved Aarets
Slutning.
8568
12580
6372
921'3
12794
2818
Dødsfald i private Huse og Dødsfald af Tæring i disse.
Gjennemsnitlig
Antal
Beboere af
hvert Hus.
34 fordelt paa Kredsene.
11
15
13
12
17
11
Totaldedelighed.
Antal.
125
x ) 224
56
183
211
34
833
pr. mille.
14,6
18,6
8,8
19,8
16,5
12,1
Totaldedelighed af
Tæring.
Antal.
28
41
15
32
38
11
165
pr. mille.
3,27
3,2
2,36
3,47
2,97
3,81
Dødelighed i private
Huse .
Antal.
125
185
50
104
199
34
697
pr. mille.
14,6
14,7
7,83
12,37
15,66
12,1
Dødelighed af Tæring
i private Huse.
Antal.
28
36
12
21
39
11
147
pr. mille.
3,27
2,86
1,81
2,49
3,05
3,81
to
co

1890. 287
I 2den Kreds var Dødeligheden størst i Nøstegaden, 20 Dødsfald, i Tyskesmuget
og Trangesmuget tilsammen 17, i Sydnæsgaden med tilstødende Smug tilsammen
14, i Knøsesmuget 12 og i den korte Gartnergade 6.
I 5te Kreds endelig, hvor Beboelsestætheden absolut er størst, stiller Forholdene
sig daarligst med Hensyn til Dødelighed i Almindelighed og 3die slettest
med Hensyn til Dødelighed af Tæring. Efter Kredsens heldige Beliggenhed, lige
i Solbakken og med let Afløb for Smudsvandet, skulde man være berettiget til
vente gunstigere Forhold end specielt i 4de Kreds, der for en stor Del er bygget
paa opfyldt Grund og med ugunstige Dræneringsforhold.
Den eneste paaviselige Aarsag til den større Dødelighed er Overfyldning
af Husene, og at Aarsagen maa søges i denne Omstændighed, synes Fordelingen
af Dødsfaldene inden Kredsen selv at stadfæste.
Baade paa Øvregaden og paa Eydemarken med dens brede Gader er Antallet
af Dødsfald ringe, endskjønt den sidste fortrinsvis er en Arbeiderby, men
med et nogenledes rimeligt begrændset Antal Beboere i hvert Hus. Derimod er Dødeligheden
uforholdsmæssig stor i Absalon Beyers Gade (9) i Ladegaardsgaden (19)
i Støleklevene og Stølesmuggene (tilsammen 17), i Stenkjældergaden med tilstødende
Smug (15) og i mange mindre Gader, som det bliver for vidløftigt at opregne.
Den største Dødelighed i hele Byen indtraf i Ladegaardsgadens nordlige
Del, hvor der paa 29 Huse forefaldt 12 Dødsfald, deriblandt 7 af Tæring. Disse
Smaahuse har tilsammen 640 Indbyggere (over 22 paa hvert Hus) og et bebygget
Areal af 2017 m 2 ., (kun lidt over 3 m 2 . paa hvert Individ). Et toetages Hus
med Grundflade 160 m 2 ., havde ligetil 65 Indbyggere. Man kan selvfølgelig ikke
uddrage noget sikkert Resultat af disse smaa Tal for et enkelt Aars Undersøgelse,
men en Antydning giver de dog, og det er denne : Dødeligheden i Almindelighed
er afhængig af Beboelsestætheden, Dødeligheden af Tæring af Boligernes Tilstand.
Afsætter man nemlig samtlige Dødsfald af Tæring paa Bykartet, viser det sig,
at den overveiende Del er forekommet i de gamle støvfyldte Boliger' inde i
Smugene. — — —
Efter det ringe Antal Dødsfald af Sygdom (14,7 p. m.), kunde man let
være tilbøielig til at tro, at de hygieniske Forhold maatte være særdeles tilfredsstillende.
Saa er dog efter min Mening ingenlunde Tilfældet. Baade Morbiditetsog
Mortalitetsforholdene skulde sikkerlig stille sig temmelig ugunstige, om ikke
Sundhedsvæsenet i den stadige Nedbør havde en mægtig og utrøttelig Bundsforvant.
Paastanden, at Bergenserne trives bedst i Regnveir, er derfor ikke uden
Grund. Ophører det i nogen Tid, og det samtidig blæser Norden- eller Østenvind,
støver det i Bergen maaske værre end i nogen anden By. Med Støvet indfinder
Stanken fra Smug og Smit sig og ved samtidig lav Vandstand kommer hertil
«Hoplugten* og Stanken fra Lille Lungegaardsvandet. Gjennem Aarhundreders
Løb er i dette henkastet alskens Uhumskheder, saaat Mudderlaget nu har en
Mægtighed af indtil 14,25 m. og ligger fra 0—3 m. under laveste Vandstand.
Fedsyrer og Surapgas boble ustanselig op og blande sig med Svovlvandslugten fra
de 11 Kloakslug, der udmunde i Kaimuren. Gjennem en af disse udtømmer desuden
Gasværket Indholdet af sine Reservoirer. For at rette paa disse mislige
Forhold har Kommunebestyrelsen besluttet ved en stærkere Opmudring at søge at
holde Mudderlaget nede paa et vist Niveau, uddybe Indløbet og lede et Par af
Kloakkerne, deriblandt den fra Gasværket ud i Store Lungegaardsvandet samt
sænke Kloakslugene under laveste Vandstand. I det forløbne Aar er der i denne
Hensigt bleven opmudret 5300 m 3 . — — —
Ved Kloakkerne er det en gjennemgaaende Feil, at de udmunde over
laveste Vandstand, saaat ved samtidig Blæst mod Udmundingen Kloakgassen føres
tilbage til Huse, ved hvilke der næsten uden Undtagelse ikke findes Vandlaas.
Af Kloakker er der i Aarets Løb anlagt 487,30 m. Rørledning og 10 m. Tørmur

288 1890.
samt omlagt 520 m. med Rørledning. Det hele Kloaknet udgjør for Tiden en
Længde af 38 577,40 m., hvoraf 11 657.30 m. er Tørmur.
V a n d f o r s y n i n g e n er fortrinlig, fornemmelig dog gjennem Mulelvsledningen,
da der i dens Nedslagsdistrikt ikke findes en eneste dyrket Plet, medens
Svartedigsledningen paa et Par Steder inden Nedslagsdistriktet har dyrkede
Marker og desuden en Havnegang melle m Isdalsvandet og Svartediget, hvor ikke
faa Kreaturer lægger sin Gjødsel og tildels vader ud i det førstnævnte.
Som allerede paavist er BeboeJsestætheden større end ønskeligt. Trods
den ikke ubetydelige Nybygning er der ialfald for de mindre heldigt stillede
Mangel paa tilstrækkeligt Beboelsesrum, saaledes at ikke ganske faa bliver nødt
til at flytte ud til Laxevaag og Solheimsvigen. Nybygningerne, der for en stor
Del opføres som Spekulationsforetagender, lader desuden særdeles meget tilbage at
ønske, dels paa Grund af manglende tidsmæssig Bygningslov, dels paa Grund af
utilstrækkeligt Opsyn under Opførelsen. Da ofte flere Bygninger opføres samtidig
ved Siden af hverandre af samme Spekulant, er det almindeligt, at de have fælles
Spildevandsledninger, hvilket, naar Bygningerne senere komme i forskjellige
Hænder, giver Anledning til Nabostridigheder og desuden gjør det særdeles
vanskeligt at paase, at de ere i Orden. Mangel paa Expropriationsbestemmelse
for Anlæg af Kloakker over anden Mands Grund gjør det ofte umuligt at faa de
private Afløbsforholde rettede. Kjælderboligernes Antal er temmelig betydeligt,
hvilket er saameget mere at beklage, som Grunden (som f. Ex. paa
Nygaard, hvor den er lerholdig) langtfra altid er tilstrækkeligt dræneret. Mugsop
og Forraadnelse af Træværket med den deraf følgende Stank er derfor temmelig
almindelig. Et føleligt Savn ikke alene paa Grund af Beboelsestætheden i Arbeiderkvartererne,
men i sin Almindelighed er Mangelen af Lighus i de forskjellige
Bydele. Det Ligkapel, som man besynderlig nok har henlagt til Møllendals
Begravelsesplads, kommer Byen i ringe Grad tilgode. Det staar som oftest
tomt, medens de private Boliger i forekommende Tilfælde opfyldes af Liglugt og
Anledningen til Smitte unødigen forøges.
Privet erne er af Mangel paa Bestemmelse om deres Indretning ofte i en
saa sørgelig Tilstand, at den for en stor Del truer med at tilintetgjøre Fordelene
ved Ordningen af Renovationsvæsenet. — — —
Forøvrigt har man al Grund til at være fornøiet. med Renovationsvæsenet. For
nærværende er fordelt 8424 Kagger i 3687 Huse. (I Aarets Løb er tilkommet
284 Kagger fordelt paa 58 Huse). Ombytning sker hver 14de Dag. Udenfor
Tur er desuden bleven udført 4293 Ombytninger. Som Desinfektionspulver er i
Aarets Løb anvendt 8550 hl. Myrjord. Fortiden findes desuden 55 Waterclosets,
hvoraf flere, der udrnunde i den indre Del af Byvaagen, ikke kunne sløifes uden
at forværre de hygieniske Forhold i vedkommende Huse.
Efter Bestyreisens Forslag er Dagrenovationen fra Iste Juli bleven henlagt
til Morgentimerne, nemlig fra 7—10 i Vinterhalvaaret og 6—9 i Sommerhalvaaret.
Gjennemførelsen af denne Forandring kræver et aarligt Tilskud af
Kr. 9164,88. Ved Dagrenovationen er bleven bortført 89 364 hl., hvoraf 6894
hidhører fra Gadefeiningen. Paa Torvet og Almindingerne er som Regel feiet
hver Dag. Rensning af Kloakkisterne er bleven foretaget i et Antal af 18 950
Gange. De samlede Udgifter ved Renovationen udgjør Kr. 96 655,88. Indtægterne
udgjør Kr. 17 679,61, der er indvundet ved Salg af Gjødsel.
Samtlige private Skoler er bleven undersøgte. Naar undtages 4 Smaabørnskoler,
ved hvilke Elevantallet blev nedsat, maa de hygieniske Forholde siges
i det heletaget at være gode. De større Pigeskoler overtræffe endog langt de i
Departementets Cirkulære af 23de Marts 1886 opstillede Fordringer til nye Skoler.
Samtlige Slagterier er bleven undersøgte. Paa faa Undtagelser nær var
Renlighedsstellet utilfredsstillende, ved et Par endog saa slet, at Sundhedskom-

1890. 289
missionen fandt at maatte nedlægge Forbud mod deres Benyttelse, indtil Mislighederne
blev afhjulpne. Savnet af offentligt Slagtehus er føleligt, men forhaabentlig
kun et Tidsspørgsmaal, da Kjødkontollen uden et saadant altid vil
blive mindre paalidelig. Uden samtidig Forbud mod Indførsel af landsslagtet
Kjød vil Hensigten dog ikke naaes. Af dette indføres stedse større og større
Masser. Det er ofte ilde medfaret og stammer ikke sjelden fra syge Dyr. Ved
Kjødkontrollen er det for Tiden desuden en stor Ulempe, at man ikke har et
ordentligt Besigtigelseslokale for mistænkeligt udseende Kjød. Besigtigelsen foregaar
nu i Gangen til Kommunedyrlægens Laboratorium. I Tilfælde af Konfiskation
bliver Kjødet overgydt med Petroleum og nedgravet i Kalk i Pudretfabriken.
Der er indtruffet et Forgiftningstilfælde efter Nydelsen af Spedkalvkjød
paa Bergens Guttehjem. Alle til Husstanden henhørende paa en nær, der led af
Tandbyld og derfor ikke spiste af det, samt en ved Maaltidet tilfældig tilstedeværende,
angrebes af heftig Opkastelse og Diarrhoe. Heldigvis overstod alle Forgiftningen.
Som ovenfor antydet synes her som andetsteds Melkehandelen at spille
en vigtig Rolle ved Udbredelsen af smitsomme Sygdomme. I et Par Tilfælde
har Overførelse af Diphtherit sikkert kunnet konstateres. Da det ikke er at haabe,
at Producenterne ved Sygdomstilfælde vil underrette Konsumenterne derom for
ikke at udsættes for Tab, og da Melding fra Distriktslægerne som Regel vil
indløbe forsent til i Byen at kunne træffe Forholdsregler, bliver det en af den
hygieniske Prophyîaxes vanskeligste Opgaver at ordne denne Sag paa en tilfredsstillende
Maade. Noget kan vistnok udrettes ved at % sætte Melkeudsalgsstederne
under skarp Kontrol, men hertil maa endel Forandringer i de bestaaende Sundhedsforskrifter.
Epidemilazaretet vil i Begyndelsen af næste Aar kunne tages i Brug.
Til dets Montering blev ved Repræsentantbeslutning af 9de December bevilget
Kr. 6143,82,
I Aarets Løb er bleven foretaget 128 Svovlrøgninger, 13 Sublimat- og 6
Carbolvaskninger af smittede Hjem, og i Ovn er bleven desinficeret 2399 Collies.
Indtægten af Ovnen har udgjort 566 Kr.
i9

CIX.
Trykfeil og Rettelser.
Beretningen for 1889:
Staar:
Døde i Aldersklassen 30—40 Mænd 975
Beretningen for 189O:
L æ s : <
597 \
CXXVI og følgende
Tabel XLX
L *
7. Lungetuberkulose
24,6 pCt
29,6 pCt.
25. Syphilis, kj endte DødsfakI
1
3
— Lungetuberkulose
24,4 pCt.
27,4 pCt.
37. Fractura claviculæ
37
Fractura costarum 37
Tilføies
— claviculæ 9
42. Buskeruds Amt, Hjelpevakcinatører 19
20
43. Dødeligheden
16,8 pCt.
15,8 pCt.
51. Benbrud
Radius 27
37
59. Skarlagensfeber
Decem ber 71
77
66 Hedemarkens Amt 1.ndbyggere
Iste Januar 1890 1891
— Hedemarkens Distrikt Jordemødre 14
13
— Stor-Elvedalen
Indbyggere 3027
3037 :
75. Brok
Alder 148
138
88. Fract. cran, et max inf.
3
Fractura cranii 1 i
Tilføies
— maxillæ inferioris 3
112. Benbrud
Fractura antibrachii 6
9
127. Stavanger Amt
Tandlæger 2
4
Jordemødre 53
54
Hjelpevakcinatører 34
39
Stavanger Distrikt
Jordemødre
15
Hvitingsø Sogn
Jordemødre 8
udgaar
138. Indre Søndhordland Hjelpevakcinatører 6
3
152. Dødeligheden
18,2 pro mille
16,i pro mille
166. Dødeligheden
15,3 pro mille
15,5 pro mille
172. Dødeligheden
15,8 pro mille
19,8 pro mille
193. Søndre Trondhjems Amt Antal Læger 36
40
Hjelpevakcinatører 40
39
200. Amtets Sygehuse
Sindssyge
204. Brok
Tilføies Hem. umbilicalis 2 ventralis 1