NØRLEM KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

602 SKODBORG HERRED
Fig. 4. Indskrifttavle 1780 i hospitalets sydmur (s. 602).
NJP fot. 2000. - Inschrifttafel, 1780, in Südwand des Armenstiftes.
ria Wandborg til minde om hendes søn, hospita-
lets fundator, Jens Wandborg de Stiernhielm til
Kabbel. Huset, der tillige brugtes som skole, er
orienteret øst-vest og lå oprindelig frit uden for
kirkegårdens syddige. Murene afsluttes med ge-
sims, og svarende til husets dobbelte funktion er
der i sydsiden to ens rundbuede indgange, ind-
rammet af pilastre. Mellem dørene er indsat en
indskrifttavle af sandsten (fig. 4), 81x59 cm, der
øverst smykkes med det stiernhielmske våben.
Indskriften, med fordybet kursiv og versaler, ly-
der: »Stiernhielms/ Hospital og Skole/ efter/ Sal(ig)
Welb(yrdig) hr. Jens Wandborg/ de Stiernhielm til
Cabel/ som har funderet dend men/ opbygt og
fuld ført af hans/ Moder/ Anna Maria Wandborg/
Sal(ig) Niels Jacobsens/ i Lemvig/ Anno 1780«.
— Bygningen rummede oprindelig skolestue og
lærerbolig samt fribolig for fire lemmer under
Kabbel gods. Skolefunktionen flyttedes 1870, og
bygningen blev 1890 overtaget af kommunen og
herefter anvendt som fribolig for fattige. Den er
siden 1963 lejet ud til menighedsrådet og bruges
nu bl.a. som graverkontor. 4
Et nyere ligkapel i kirkegårdens sydvestre afsnit,
tegltækket og orienteret nord-syd, er o. 1980 ud-
videt mod syd med toiletter (arkitekterne Poul
Hansen og Ib Lydholm). På luftfotoet 1946 (fig.
3) ses en †kirkestald uden for norddiget, fra o.
1900, tækket med blikplader. Et †udhus, øst for
hospitalet, er nedrevet efter 1963.
Kirkegården præges af mange gode gravsten,
udført af sten- og billedhuggeren Ejgil Wester-
gaard, Lemvig, aktiv fra 1948 (jfr. Lemvig kirke-
gård s. 424f.).
BYGNING
Kirken er en romansk kvaderstensbygning bestående
af kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet
et tårn i vest. Et middelalderligt (†)våbenhus foran skibets
norddør afløstes 1770 af et gravkapel for ejeren
af Kabbel. Dette byggeri var et led i Jens Wandborg
de Stiernhielms nyindretning af kirken i de samme år
(se inventar). Tårnrummet, der indtil da havde tjent
som gravkapel, blev i samme forbindelse omdannet til
våbenhus. Orienteringen har en mindre afvigelse mod
nord.
Den forholdsvis beskedne kvaderstenskirke, hvis mu-
re hviler på en skråkantsokkel (jfr. s. 598, fig. 8),
er rejst på en lille højning i terrænet, som falder
svagt mod vest. Facaderne fremtræder regelmæs-
sige med gennemløbende granitskifter, 11 i koret
og 12 i skibet. Kirken fik dette udseende ved en
omsætning og regulering af kvaderstensbeklæd-
ningen 1893-95, da også de nuværende, granit-
indfattede støbejernsvinduer kom til. Inden da
var murværket forstyrret som følge af Jens Wand-
borg de Stiernhielms byggearbejder i 1760'erne
(jfr. ndf.), der havde til hensigt at give kirken et
uniformt præg ved regulering af vinduerne og
en delvis ommuring i tegl.
Løse romanske kvadre. To attisk profilerede sokkelsten,
nu liggende frit uden for kirkegården, 12
fandtes 1878 foran indgangsdørene til stuehuset i
den nærliggende gård, Kirkegård. Kvadrene stam-
mer næppe fra kirken, men er muligvis ført hertil
fra Kabbel, hvor der samme år noteredes en del
romanske kvadre. 13