NØRLEM KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

600 SKODBORG HERRED
Båndene til sognets hovedgård Kabbel har sat sig
mange spor i kirken. I 1600'erne 5 var herregårdens
ejere ofte tiendeforpagtere og kirkeværger (jfr. herskabsstole
og messehagel), og i årene 1763-73 gjordes
kirken til en udpræget herregårdskirke i tidens rokokostil
(jfr. gravkapel, inventar og hospital).
Tre borgere i Lemvig købte 1640 nogle gårde i
Lemtorp og lagde disse med tiende under købstadskirken.
Kongen befalede imidlertid, at tienden - som
hidtil — skulle ydes til Nørlem kirke. Da borgerne til
fortørnelse for kirkeværgen, Jakob Grubbe til Kabbel,
fortsat nægtede at svare ham tienden, indstævnedes
parterne 1648 for snapstinget i Viborg. 6
Møntfund (fig. 54). 1942 fandtes på kirkegården i en
grav nord for kirken 11 middelalderlige engelske sølvmønter.
To er slået under Henrik III, ni under Edward
I-II. Slutmønten er præget ca. 1318-20, men den lille
møntskat, hvoraf flere mønter synes at have cirkuleret
længe, er sikkert først kommet i jorden ved midten af
1300'erne. Fundet opbevares i Lemvig Museum. 7
Kirken ligger højt i det bakkede land øst for Lem-
vig, og tårnet kan ses langt ud over Limfjorden.
Sognets bebyggelse var i ældre tid præget af store
enkeltgårde, som hver lå på egen jord uden dyrk-
ningsfællesskab. Også kirken ligger frit i landska-
bet, dog tidligere med en stor gård, Kirkegård,
umiddelbart vest for kirkegårdsdiget. Gården, der
ses på matrikelkortet 1816 (fig. 2) og et luftfoto
1946 (fig. 3), er revet ned 1992, da den gav plads
til præstebolig og sognegård, opført efter tegnin-
ger af arkitekt Egon Aagaard, Lemvig.
Kirkegården, som hegnes af brede stensatte jord-
diger, 8 har bevaret sine gamle skel mod øst, nord
og vest, mens den — formentlig o. 1900 — er ud-
videt mod syd frem til hospitalsbygningen (se
ndf.). Her flugter vestre del af det udflyttede
syddige nu med hospitalets nordmur, østre del
med dettes sydmur, idet man kort efter 1963
inddrog hospitalets gamle urtehave til begravelse.
Et selvstændigt kirkegårdsafsnit uden for vestdi-
get på den ovennævnte gårdtomts plads er ind-
viet 2000. Det er udformet efter forslag af land-
Fig. 2. Matrikelkort 1:10.000. Målt af R. Sørensen 1816 og Carl Eyben 1817, kopieret af J. H. Schou 1866. Tegnet
af Jørgen Wichmann. — Katasterkarte.