PDF-format - Miljøstyrelsen

8
faststofindhold og udvaskning af salte og sporelementer blive indplaceret som
kategori 3 (anvendelse med væsentlige restriktioner), men materialet kan p.t.
på grund af indholdet af organiske stoffer ikke være omfattet af denne
bekendtgørelse.
En sammenligning af vejopfejs udvaskningsegenskaber med EU-kriterierne for
modtagelse af affald til deponering viser, at vejopfejet sandsynligvis vil kunne
overholde udvaskningskravene for modtagelse på en deponeringsenhed for
ikke-farligt affald, som modtager stabilt, ikke-reaktivt farligt affald. Det skal
dog bemærkes, at EU-kriterierne ikke var kendt, da undersøgelsen blev
gennemført, og der mangler data for udvaskningen af fluorid, Sb, Se og DOC.
Det kan ikke udelukkes, at udvaskningen af DOC vil kunne give problemer
med overholdelse af det ovennævnte kriterium. Faststofindholdet af TOC (1,7
– 3,0 % (w/w)) er for højt til at vejopfejet kan overholde det pt. gældende
danske krav på 0,5 % (w/w) til affald, som ønskes deponeret på en enhed for
mineralsk affald. Med mindre kravet til indhold af TOC i affald til deponering
på enheder for mineralsk affald ændres i forbindelse med implementeringen af
Rådsbeslutning 2003/33/EF, vil vejopfej ikke umiddelbart kunne deponeres på
sådanne enheder.
Under de gældende bestemmelser kan det således ikke forventes, at vejopfej
uden forbehandling/rensning vil kunne nyttiggøres i henhold til amternes
vejledning for håndtering af jord på Sjælland eller i henhold til Miljøstyrelsens
bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og
anlægsarbejder. Tilsvarende vil en reduktion af indholdet af TOC være
nødvendig, for at vejopfejet skal kunne deponeres som mineralsk affald i
henhold til gældende danske regler (som dog forventes ændret i snarlig
fremtid).
Omfattende undersøgelser har vist, at behandling af vejopfejet baseret på
kornstørrelsesfraktionering næppe er nogen farbar vej. Lidt bedre, men stadig
utilstrækkelige resultater opnås, hvis fraktioneringen kombineres med vask.
Selv ved flere års oplagring synes den biologiske nedbrydning af de tungere
kulbrinter heller ikke at være tilstrækkelig. Termisk behandling (opvarmning
til 550 ºC) fjerner effektivt såvel kulbrinter som PAH, men synes muligvis at
mobilisere visse sporelementer. Da der kun foreligger sparsomme data om
dette, kunne der være grund til at foretage en nærmere undersøgelse af
effekten af termisk behandling, f.eks. på udvaskningen af sporelementerne.