PDF-format - Miljøstyrelsen

ekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 viser, at kriterierne for faststofindhold
i kategori 1 (jordkvalitetskriterierne) må forventes at kunne blive overskredet
af vejopfej for Cd og Pb. Den højeste værdi af TOC målt i vejopfej i 1995
tangerer grænseværdien for kategori 1. Det ses endvidere, at vejopfej fra
vinterperioden vil overskride kriterierne (kategori 1 og 2) for udvaskning af
natrium og klorid, givetvis på grund af anvendelsen af natriumklorid til
glatførebekæmpelse. Desuden vil de udvaskede mængder af Cu, Ni, Pb og Zn
kunne overskride kriterierne for kategori 1 og 2. De kriterieværdier, som er
overskredet eller tangeret af resultaterne for prøver af vejopfej fra mindst én af
de tre årstider, er markeret med fed skrift i tabel 4.20. Det må i øvrigt
konstateres, at vejopfej i øjeblikket næppe vil kunne håndteres som jord i
henhold til bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000, da vejopfejet er forurenet
med andre stoffer end de i tabel 4.20 viste, herunder kulbrinter og PAH.
En sammenligning af resultaterne i tabel 4.16 (resultater af udvaskningstests
ved L/S = 2 l/kg) med EU-kriterierne for modtagelse af affald til deponering i
tabel 4.21 viser, at kun udvaskningskriteriet for Cu for deponeringsenheder
for inert affald er lettere overskredet (markeret med fed i tabel 4.21). Det skal
dog bemærkes, at kriterierne ikke var kendt, da udvaskningstestene blev
udført, og der er derfor ikke testet og analyseret for alle de komponenter, der
er opstillet kriterier for. Som det ses ovenfor, stilles der i Rådsbeslutningen
2003/33/EC også krav til indholdet af visse organiske komponenter, og det
fremgår ved sammenligning med de målte værdier af totalkulbrinter i vejopfej
(1100 – 1500 mg/kg) i tabel 4.12, at kriteriet for modtagelse på en
deponeringsenhed for inert affald (500 mg/kg) er væsentligt overskredet.
Rådsbeslutningens kriterier for modtagelse på en deponeringsenhed for ikkefarligt
affald, som kan modtage stabilt, ikke-reaktivt farligt affald (modsvarer i
nogen grad en dansk deponeringsenhed for mineralsk affald), kan ikke
forventes overskredet af vejopfej. Selv om der i Rådsbeslutningen ikke stilles
krav til indhold og/eller udvaskning af organiske stoffer for ikke-farligt affald,
kan sådanne krav godt tænkes at indgå i den danske implementering af denne.
Af tabel 4.8 fremgår det, at vejopfejets indhold af TOC er 1,7 – 3,0 % (w/w),
og det vil derfor netop kunne tangere Rådsbeslutningens grænseværdi på 3 %
(w/w) for deponering på en enhed for inert affald. Det vil ikke kunne
overholde det stadig eksisterende krav på 0,5 % (w/w) for deponering på en
enhed for mineralsk affald i henhold til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 650
af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.
Af ovenstående fremgår det, at vejopfej under de gældende bestemmelser ikke
uden forbehandling/rensning kan forventes at kunne nyttiggøres i henhold til
amternes vejledning for håndtering af jord på Sjælland eller i henhold til
Miljøstyrelsens bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til
bygge- og anlægsarbejder. Vejopfejet vil sandsynligvis opfylde EU-kravene til
modtagelse på en deponeringsenhed for ikke-farligt affald, som kan modtage
stabilt, ikke-reaktivt farligt affald. Med mindre kravet til indhold af TOC i
affald til deponering på enheder for mineralsk affald ændres i forbindelse med
implementeringen af Rådsbeslutning 2003/33/EC, vil vejopfej ikke
umiddelbart kunne deponeres på sådanne enheder.
I tabel 4.22 er de forskellige kriterier for faststofindhold i jord og/eller affald til
nyttiggørelse eller deponering opsummeret sammen med minimums- og
maximumsværdier for stofindhold fundet i vejopfej i denne undersøgelse.
Kriterieværdier, der er overskredet af maximumsindholdet af en given
komponent, er fremhævet med fed skrift.
53