PDF-format - Miljøstyrelsen

20
4.2.3 Udførelse af tilgængelighedstests for uorganiske komponenter
På de i Tabel 4.1 angivne prøver (delprøverne < 125µm) er der foretaget
bestemmelse af den potentielt udvaskelige mængde af en række
indholdsstoffer. Bestemmelsen er foretaget ved hjælp af en såkaldt
tilgængelighedstest, og den benyttede fremgangsmåde svarer til den, som er
beskrevet i den hollandske standard NEN 7341 (NNI, 1995), dog modificeret
således, at der udvaskes ved 2 x L/S = 100 l/kg (i stedet for 2 x L/S = 50 l/kg).
Metoden svarer også til Nordtestmetoden NT ENVIR 003 (Nordtest, 1995),
dog modificeret således, at der benyttes kontakttider på 2 x 3 timer (i stedet
for 2 x 24 timer).
Idéen i at udføre en tilgængelighedstest er at søge opnå et skøn over hvor stor
en del af totalindholdet af en given komponent i et givet affaldsprodukt, der
kan forventes at være potentielt tilgængelig for udvaskning over en meget lang
tidsperiode under omstændigheder, der uden at være helt ekstreme
begunstiger stofudvaskning. For at dette skal kunne gennemføres indenfor et
meget kort tidsrum (2 x 3 timer), søges nogle af de barrierer (faststofdiffusion
og opløselighedskontrol i væskefasen), som vil kunne nedsætte
udvaskningshastigheden, minimeret gennem anvendelse af en meget lille
partikelstørrelse og store værdier af væske/faststof-forholdet (L/S). De
anvendte udvasknings-pH’er (7,0 og 4,0) er fastlagt forholdsvis pragmatisk.
Grunden til, at der anvendes to værdier, er at nogle potentielle
forureningskomponenter (f.eks. visse sporelementer, der danner oxyanioner)
har en højere opløselighed ved pH = 7 end ved pH = 4, hvor de fleste metaller
og sporelementer har en forholdsvis stor opløselighed.
Ved tilgængelighedstesten placeredes 8 g (på tørstofbasis) af den formalede
prøve i et bægerglas med 800 ml (svarende til et væske/faststof-forhold, L/S,
på 100 l/kg). Prøven blev holdt i suspension ved hjælp af hurtig omrøring, og
suspensionen blev ved hjælp af automatisk feedback-kontrolleret tilsætning af
HNO 3 eller NaOH indstillet til et konstant pH på 7,0 i en periode på 3 timer.
Herefter stoppedes omrøringen, suspensionen filtreredes gennem et 0,45 µm
membranfilter, og faststofprøven samt det brugte filter blev returneret til
bægerglasset. Der tilsattes en ny portion demineraliseret vand på 800 ml (igen
svarende til L/S = 100 l/kg), og der blev igen omrørt under et kontrolleret pH,
som denne gang indstilledes til 4,0. Efter 3 timers forløb blev omrøringen
afbrudt, og den nye suspension blev ligesom den første filtreret gennem et
0,45 µm membranfilter. De to filtrater/eluater blev kombineret, og den
kombinerede prøve blev analyseret og/eller konserveret med henblik på senere
analyse.
Tilgængelighedstestene blev udført af DHI ved hjælp af computerstyret
specialudstyr, som muliggør samtidig udførelse af 8 tests. Eluatprøverne blev
efterfølgende analyseret af DHI i henhold til det i Tabel 4.2 angivne program.
4.2.4 Udførelse af kolonneudvaskningstests for uorganiske komponenter
Generelt om udvaskning fra granulært materiale som funktion af L/S eller
tiden
Et meget væsentligt led i gennemførelsen af risikovurderinger til
fastlæggelse/forudsigelse af den miljømæssige belastning som følge af
stofudvaskning i forbindelse med nyttiggørelse eller deponering af vejopfej (og
restprodukter og jord i almindelighed) vil være en bestemmelse af den
hastighed, hvormed de forureningskomponenter, som f.eks. ved en
tilgængelighedstest er fundet potentielt tilgængelige for udvaskning i