PDF-format - Miljøstyrelsen

18
Tabel 4.2
Anvendt analyseprogram for karakterisering af vejopfej med hensyn til indhold og
udvaskning af uorganiske komponenter.
Prøve Analyseparametre
Faststofanalyser
Faststofanalyser (totalindhold) Al, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Fe, Mn, Mo, Ni, Pb, Si, Sr, Ti, V, Zn,
Ca, K, Mg, Na
(For R-133-01 til R-138-01 også : Hg, Cl, SO4)
(For R-184-03 også: Be, Co, Hg, La, Nb, P, S, Sc, Sn, W, Y,
Zr, Cl, SO4, TOC)
Faststofanalyser (Partielt indhold) As, Ba, Cd, Cr, Cu, Mn, Mo, Ni, Pb, Sr, Zn, Hg
Eluater fra udvaskningstests
1-trins batch-test Ca, K, Na, Cl, SO4, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Ni, Pb, Zn
(For R-180-03 til R-184-03 også: pH, ledningsevne, Fe, Mg, S,
Al, Co, TOC)
Tilgængelighedstest Ca, K, Na, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Hg, Mn, Ni, Pb, Zn
(For R-133-01 til R-138-01 også: Cl, SO4)
Kolonnetest Cl, SO4, Na, K, Ca, As, Ba, Cd, Cr, Cu, Mn, Ni, Pb, Zn
Tabel 4.3
Undersøgelseprogram for prøver af vejopfej med hensyn til indhold og udvaskning
af organiske komponenter.
Prøvebetegnelse Prøve-ID
Indhold af
kulbrinter
Indhold
PAH
af Udvaskning
PAH
af
A’ (jan.-mar. 2000) Svarer til A X
B’ (apr.-jun. 2000) Svarer til B X
C’ (jul.-sep. 2000)
Svarer til blanding af
C1, C2 og C3
X
D (maj 2003) R-109-03 X X X
E (oktober 2003) R-184-03 X X
4.2 Beskrivelse af karakteriseringsprogram
4.2.1 Bestemmelse af vejopfejets sammensætning
Det første trin i en karakterisering af et restprodukt vil være at undersøge,
hvilke hovedkomponenter det består af, og hvilke forureningskomponenter,
det indeholder. Der er derfor på prøverne af vejopfej gennemført totalanalyser
for indhold af en række uorganiske hovedkomponenter og sporelementer.
Disse analyser er foretaget efter oplukning af prøverne med en blanding af
flussyre, salpetersyre og saltsyre (eller efter en alkalismeltning), som i
princippet gør hele indholdet af uorganiske komponenter tilgængeligt for den
efterfølgende kemiske analysering. De danske miljøregler, som omfatter
grænseværdier for indhold af uorganiske stoffer (f.eks. BEK 655 af 27. juni
2000) foreskriver anvendelse af en anden, partiel oplukningsmetode, DS 259.
Prøverne er derfor også blevet analyseret for en række sporelementer efter
oplukning i henhold til DS 259. Ved denne metode, hvor prøven oplukkes
med salpetersyre under tryk, vil eventuelle silikatmatricer ikke blive
fuldstændigt destrueret, og (spor)elementer, som er indbygget i disse matricer,
vil ikke nødvendigvis blive medtaget i den efterfølgende kemiske, og de vil
derfor muligvis kun blive partielt bestemt. Man skal således være forsigtig med
at anvende resultater af analyser baseret på partiel oplukning til
massestrømsanalyser og lignende, hvor man som regel har brug for at kende
der virkelige totalindhold. DS 259 anvendes primært fordi metoden er mindre