Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9. og 10. klasser ...

Godgørenhed
De fleste kan blive enige om, at det er uetisk at gøre
andre fortræd. Men mange vil mene, at der udover
pligten til ikke at volde skade også findes en pligt til at
gøre noget godt for andre mennesker, hvis man har
mulighed for det.
Den etiske tilskyndelse til at hjælpe andre mennesker
spiller en stor rolle i debatten om stamceller fra fosteranlæg.
For der opstår en konflikt mellem det at hjælpe
syge mennesker og det at beskytte et fosteranlæg.
Konflikten opstår, fordi der kan være tvivl om, hvilket
hensyn der vejer tungest.
Det naturlige
Et andet udgangspunkt i etiske diskussioner om ny
teknologi kan være spørgsmålet om, hvad der er
”naturligt” og hvornår noget er uønskeligt, fordi det
virker unaturligt. Begrebet om ”det naturlige” er svært
og ret problematisk at anvende i etiske diskussioner.
Hvis man føler etisk ubehag ved at gribe ind i naturen,
kan det blive svært at forsvare for eksempel vaccinationer,
bekæmpelse af bakterier og andre lignende ting,
som ingen drømmer om at fordømme. Men med
begrebet kan også menes, at mennesket har en natur
eller en væsenskerne, som ikke bør krænkes, fordi mennesket
så forandres grundlæggende. Dermed kan man
måske skelne og for eksempel sige: Hvis du fjerner sygdom
fra et menneske, fjerner det ikke noget af menneskets
væsenskerne. Men hvis du ændrer den måde,
mennesker får børn på, så trues de grundvilkår, der
hører til menneskelivet – til det at være et menneske..
Mener man sådan, kan man være for sygdomsbehandling
og sige, det er naturligt, mens man er imod eksempelvis
kloning (eller sågar kunstig befrugtning) og sige,
det er unaturligt. Mange vil omvendt mene, mennesket
ikke har en særlig natur eller væsenskerne, der forbliver
(eller bør forblive) uforandret igennem menneskehedens
historie.
En gruppe af forskere fra Syddansk Universitet og
Odense Universitetshospital har som de første fået
godkendt et forskningsprojekt, hvor de bruger stamceller
fra fosteranlæg. Formålet er at finde en behandling for
neurologiske sygdomme som Parkinson og Alzheimer.
Én af forskerne i holdet er Steen Broch
Laursen. I et interview i Fyns Stiftstidende har
han blandt andet sagt: ”I sidste ende kan vi få
en 'Fagre, nye verden'-situation, hvor vi kan
påvirke en gruppe stamceller til at skabe og gro
et hjerte uden for den menneskelige krop. Men
det er langt, langt ude i fremtiden”
I USA har forskere opdaget en type
stamcelle i knoglemarven hos
voksne, som muligvis kan omprogrammeres
til at danne andre typer
væv som eksempelvis hjerneceller og
muskelvæv. Men det er tvivlsomt, om
man af den grund kan undvære brug
af stamceller fra fosteranlæg.
Hvis behandling med stamceller i fremtiden bliver
udbredt, vil det helt ændre den måde, mennesker
helbredes på. Ligesom hud er god til at regenerere
(genskabe) sig selv efter mindre skader, vil stamcellebehandling
gå ud på at regenerere manglende
væv og erstatte sygt væv, for eksempel i hjertet.
Derfor mener nogle, at regenerativ medicin vil
revolutionere lægevidenskaben.
I dag bruger man forsøgsdyr til at teste medicin til
mennesker. Det betyder, at man nogle gange opdager
uventede bivirkninger, som ofte har at gøre
med, at den menneskelige lever ikke kan udskille
medicinen. Hvis man med menneskelige stamceller
kunne bygge ”et stykke” lever, der fungerer; ja, så
vil man kunne teste medicinen herpå.
Måske er behandling med stamceller ikke særligt nødvendigt
i en fjernere fremtid. For vil det ikke bare blive
sådan, at man udvælger og designer et fosteranlæg
sådan, at det slet ikke har mulighed for at udvikle de
sygdomme, der skal behandles?
Det er ikke en let sag for ”Jacob og Julie” at få en lillebror
eller lillesøster med den rigtige vævstype. Ved
normal ægløsning er der som regel kun ét modent æg
tilstede i kvindens æggeleder. Ved kunstig befrugtning
hormonstimuleres kvinden til at modne flere æg, som
så befrugtes. Hos Jacob og Julies mor skal der findes
et befrugtet æg (et fosteranlæg), der ikke har den
arvelige sygdom og som samtidig har den rigtige
vævstype. Der er derfor en ret lille sandsynlighed for,
at den første behandling med kunstig befrugtning vil
føre til det ønskede resultat.