Et undervisnings- og demokratiprojekt for 9. og 10. klasser ...

Der er stor interesse for at kunne bruge fosteranlæg. Der
er et ønske om at gøre noget godt for de mennesker, som
sådan en behandling måske vil kunne hjælpe. Men der er
også mange penge at tjene, hvis man for eksempel kunne
udvikle behandling af sygdomme, som i dag ikke kan
behandles.
2. Et fosteranlæg, der er skabt ved
kerneoverførsel
Kerneoverførsel (også kaldet kernetransplantation) er en
metode, man kan bruge til kloning. Ved kernetransplantation
tager man et æg og tømmer det for genetisk
indhold, så kun "æggeskallen" er tilbage. Derefter tager
man en celle fra det individ, man ønsker at klone, indsætter
kernen herfra i det tomme æg, som derefter
opfører sig som et fosteranlæg. Det var sådan man
skabte det berømte får Dolly. Dolly var skabt af et tomt
fåreæg og kernen fra en yvercelle fra det får, man ville
klone. Der er altså ikke behov for sæd, når man bruger
kernetransplantation til at skabe et fosteranlæg.
I Danmark er det ikke tilladt at skabe et fosteranlæg ved
kerneoverførsel for at bruge stamceller fra fosteranlæg til
forskning – heller ikke selvom man gør det for at udvikle
en sygdomsbehandling.
Voksenstamceller findes i navlestrengsblod,
hos fostre og i det fødte individ. Voksenstamceller kan
derfor tages fra:
1. Navlestrengen. Hvis man, lige efter et barn er
født, tager stamceller fra navlestrengsblodet, vil disse
stamceller kunne anvendes ved knoglemarvstransplantation.
For eksempel kan stamcellerne bruges,
hvis den nyfødte har en alvorligt syg storebror eller
storesøster. Der findes private firmaer, som tilbyder
at tappe navlestrengsblod, fryse det ned og opbevare
det i en "bank", så stamcellerne måske kan bruges,
hvis den nyfødte skulle blive syg senere i livet.
2. Et aborteret foster. Væv fra et aborteret foster
er rigere på voksne stamceller end væv fra voksne. Der
er store forhåbninger til anvendelsen af stamceller
fra aborterede fostre. For eksempel udfører man i
Sverige forsøg, hvor stamceller fra hjernen af aborterede
fostre bliver sprøjtet ind i hjernen på meget
syge Parkinsons patienter, hvor de skal erstatte
nerveceller, der er gået til grunde.
3. Kropsceller (for eksempel knoglemarv, skeletmuskulatur,
blodkar, hjernevæv og lever). Der er
stamceller rundt omkring i det voksne menneskes
krop. Men det er stamceller, som hver især kun kan
udvikle sig til én type væv eller begrænsede væv. For
eksempel findes der stamceller i den voksne krop, der
kan blive til muskler, brusk, fedt og andet bindevæv.
Nyere forskning tyder dog på, at det måske er muligt
at få stamceller fra den voksne krop til at udvikle sig
til forskellige typer væv. Hvis det blev muligt, ville
det formindske nødvendigheden af at bruge stamceller
fra fosteranlæg, hvis særkende jo netop er, at de
kan udvikle sig til alle typer celler og væv.
Det er i Danmark tilladt at udtage og behandle med voksenstamceller.
Og det er noget, man gør hver eneste dag.
For eksempel i forbindelse med knoglemarvs- eller hudtransplantationer.
HOMER? HVEM HOMER?
Nej, vi snakker ikke om Homer Simpson.
Men derimod om celler, der "homer". Eller
sagt på en anden måde: Celler, der selv kan
finde hjem. Når man for eksempel sprøjter
stamceller fra hjernen af aborterede fostre
ind i hjernen på meget syge Parkinsons
patienter, så håber man på, at stamcellerne
selv finder frem til præcis det sted, hvor de
skal gøre godt. Man siger, at "de homer".
13